3 minute read

FRA KLUB TIL KLUB

HOLE IN ONE Fødselar blev klubmester Klubmestre 2021 i Kolding Golf Club er kåret, mere end 70 spillere deltog i slagspil.

12-årige Xander Maimann Münkel med et handicap på 21,9 fra Korsør Golf Klub og bosiddende i Korsør, kunne søndag den 22. august notere sig for sin første HOLE IN ONE i golfkarrieren.

Advertisement

På hul 6 - 150 meter fra gul tee på Harboe Course - kunne Xander, som har spillet golf siden 2016, se bolden trille i hul efter sit slag fra teestedet.

Xander blev hermed trettende spiller i år, der præsterer en HOLE IN ONE i Korsør Golf Klub, men første med et Hole in One på Harboe Course!

Xander modtog fra Liljecaféen to gavekort á kr. 250,-, 1 dusin bolde fra Golf Shop Korsør, 2 greenfee til Holbæk GK og 6 stk. Cool Ice golfbolde.

Der blev spillet flot golf på en bane der som altid var trimmet til perfektion af klubbens dygtige greenkeeperteam.

Nina Andersen, der tidligere på året blev Danmarksmester, blev klubmestre for piger. Udover mesterskabet kunne Nina denne dag også fejre sin fødselsdag. Kæmpe tillykke til Nina. Drengerækken blev vundet af Christoffer Jensen. (fra venstre) Magnus Pilgaard, Christoffer Jensen, Nina Andersen og formand & turneringsleder Jørgen Fink (Foto KGC)

Herrerækken blev i år vundet af Magnus Pilgaard, der med en samlet score på 206 slag (6 slag under par) på suverænt vis vandt mesterskabet.

Herre Mid-age mesterskabet blev vundet af Michael Jepsen.

Lis Thomsen blev klubmester for Senior Dame og Brian Rasmussen for Senior Herre.

Marianne Nielsen genvandt klubmesterskabet for Veteran Dame og hos Veteran Herre vandt Jens Chr. Hansen.

I Super Veteran rækken genvandt Imre Rietveld for damer og Vagn Hansen genvandt for herrer.

Klubmestrene i hulspil blev også hædret. Hulspils mester 2021 for herre blev Nikolaj Lange Andersen og i subeliterækken blev Jan Knudtzen mester.

Behøvede ikke at gå til

Louis Nielsen

I Marielyst GK har de afviklet en turnering med Louis Nielsen som sponsor, og her viste Birgitte Lauridsen på 14. hul, at hun ikke behøvede at gå til optiker for at finde hullet: Hole in One.

Midtfyns Golfklub Bent Damgaard lavede den 3. august 2021 HOLE IN ONE på hul 4 i Midtfyns Golfklub.

Bent modtog et gavekort på et gavekort på 2.000 kr. fra TRENDBAZAAR, 2 x 6 retters middag fra Hotel Faaborg Fjord og 6 flasker specialøl fra Albani.

Mesterskab i Vejle Kommune

Søndag den 12. september skal Kommunens dygtigste golfspillere kåres. Det sker i Vejle Golf Club, hvor 58 klubmestre og runner-ups fra henholdsvis Give-, Jelling- og Vejle Golf Club konkurrerer om titlerne i 7 forskellige rækker, inddelt fra junior til superveteran. Det er ottende gang, at mesterskabet afvikles, og værtskabet går på skift mellem de deltagende klubber. ”Vi oplever stor interesse blandt spillerne for at deltage i mesterskabet, som blev til i tæt samarbejde mellem turneringsudvalgene i Give, Jelling og Vejle. Ønsket var at skabe en ramme, hvor de dygtigste spillere kunne udfordre hinanden og vi gennem venskabelig konkurrence kunne motivere træningsflid og viljen til at blive dygtigere til golf”, fortæller Lars Bo Cæsius, der er tovholder for søndagens arrangement i Vejle Golf Club. Ud over at få sit navn indgraveret på en vandrepokal, får vinderne af de enkelte rækker et badge, som kan bæres synligt på golfbag’en. Turneringen spilles søndag kl 10, og der er adgang for publikum, som har lyst til at se god golf på nærmeste hold. Score kan følges på golfbox.

Hvalungemesterskaber i Vallø Golfklub

Lørdag d. 28. august samledes Hvalungerne i Vallø Golfklub for første gang for at afholde klubmesterskaber. Desværre var vejrguderne bestemt ikke med hvalungerne, deres forældre og turneringsledelsen: regnen silede ned! Alligevel deltog 9 hvalunger og deres forældre i turneringen. Den sædvanlige 9-hulsbane var justeret, så den passede i længde og sværhedsgrad til hvalungerne. For ikke at nogen skulle gå sukkerkolde undervejs, var der både energibarer og frugtsaft til alle deltagerne. Og forældrene fungerede som caddies og scorekorts-bestyrere. Efter runden samledes alle i cafeen, hvor der ventede varm cacao (som bestemt var tiltrængt), og præmieuddelingen foregik. Alle forlod glade klubben med velfortjente og flotte præmier.

De største gik til Malte, Sebastian og Adam, der gennemførte runden i færrest slag.

Et fantastisk flot, og på trods af vejret, hyggeligt arrangement, sat i værk af Ulrik Hansen, vores hvalunge-bestyrer, med hjælp af Kathrine og Henrik. Det bliver bestemt gentaget næste år.