11 minute read

PROTIPS

ved Knud Storgaard

Udenlandsgolfrejser

Advertisement

Årets ottende golftekniske spørgsmål lyder således: ”Jeg vil ud og rejse og har tænkt mig at spille golf på stedet. Hvad skal jeg være opmærksom på for, at få det bedste ud af turen?”

De sidste 1½ års tid har jo været skidt med udenlandsrejser generelt, så nedenfor antager jeg, at vi er på vej tilbage til noget, der minder om normale tider, før corona blev en verdensplage.

Nu er der jo et hav af både forskellige destinationer og golfbanetyper, så jeg kommer til at kigge på lidt forskellige rejsetyper og steder nedenfor for at besvare spørgsmålet nogenlunde fyldestgørende.

Min første golftur var jeg på med det danske landshold til Spanien (Malaga) tilbage i 1988. Siden da er det blevet til en masse forskellige steder med golf, både for at deltage i professionelle turneringer, men her de sidste 15 år også som tour guide, træner og coach for en del forskellige danske rejsebureauer med alt lige fra 8 til 30 gæster. Nogle af de lande jeg har spillet golf i omfatter bl.a.: Australien, Malaysia, Thailand, Hong Kong, Vietnam, Kasakhstan, Sri Lanka, Mauritius, Marokko, Kenya, Nigeria, Elfenbenskysten, Zambia, Sydafrika, Tenerife, Gran Canaria, Madeira, Azorerne, Den Dominikanske Republik, Cuba, Brasilien, USA og næsten alle de ”hjemlige” europæiske lande. Det betyder, jeg har gjort mig en del observationer og tanker, samt fået en masse erfaringer med diverse golfbaner og lande, som jeg nu vil prøve, at videregive lidt af her. REJSETYPER: Nu er der jo mange måder at rejse på - lige fra solo – til gruppeture med mindre til større selskaber, og der er stor forskel på, om du på turen kun spiller den samme bane, eller om du spiller mange forskellige. Personligt kan jeg bedst lide at se, hvad de forskellige baner i området, jeg befinder mig i, har at tilbyde, men jeg kan sagtens forstå dem, der opnår størst glæde og tryghed ved at spille den samme på hele turen. Hvis du vælger at spille forskellige baner, kommer du jo i princippet til at skulle spille nye huller hele tiden, som gør, at på hvert teested du stiller dig op på, skal du til at lave en course management plan for hullet ud fra f.eks. en baneguide, hvad du ser med kikkerter og GPS ure, og hvor godt spillende du er. Det sidste er klart mest udfordrende og krævende, så ønsker du det simple, er det nok ikke den type golfrejser, du skal kigge efter. Her kunne et golfresort med en eller to baner tilknyttet være et godt alternativt. REJSETIDSPUNKT: Der er også stor forskel på, hvornår på året du vælger at rejse for, hvordan du kan forvente at spille på turen. Rejser du i efteråret, kommer du jo for det meste lige fra den danske sommer, hvor du har spillet en del hjemmefra, hvorimod rejser du i vintermånederne og ikke har spillet i løbet af vinteren, så skal du forvente en del rustne slag og scores til at starte med. Et besøg til diverse indendørs træningsanlæg og evt. med lidt trænerhjælp nogle uger før afgang vil kunne udrydde en del startvanskeligheder. Igen er der også tilfælde, hvor folk starter som lyn og torden efter en længere pause, hvis de vel at mærke har holdt fysikken i orden, da de herved er sultne for at komme ud og spille og nogle gange har glemt diverse ”sving– og mentale problemer”, som de har opbygget i løbet af den danske sommer.

MATCH – OG/ELLER TRÆNINGSTUR: Der er også stor forskel på om du tager på match – og/eller træningsture. Er der en coach/træner, som spiller med dig rundt på nogle af runderne og viser dig, hvordan du kan gøre det på banen, hvor du jo er mest sårbar overfor nye visuelle synsindtryk? Kan du ikke lide at få smårettelser på en runde, skal du nok overveje, om det er undervisningsture du går efter. Mange bruger også forårsture med undervisning som en slags startskud til at komme i gang med det danske forår. PRISKLASSE PÅ GOLFTURENE: Der er jo himmelvid forskel på priserne på de forskellige ture, og her er tricket jo at finde turene med ”good value for money”. Eller sagt på en anden måde: ”Der er ikke gode og dårlige golfrejser, der er derimod gode og dårlige golfrejser til prisen”

TIDSZONE: Mit favorit golfsted er uden tvivl den sydlige del af Sydafrika fra Franschhoek over til Knysna langs Garden Route pga. mange forskellige faktorer. Her slipper jeg bl.a. også for tidsforskellen og jetlag, hvilket betyder jeg er frisk på dag et efter ankomst og hjemkomst. Det er derimod næsten uundgåeligt, hvis du flyve enten øst eller vest på.

REJSENS VARIGHED: Typisk er der tre forskellige rejselængder på golfture.

1. De korte på typisk en uges varighed eller flyvetid på under 5 timer til nogle af de europæiske steder: Tyrkiet, Spanien, Portugal, Grækenland, Marokko,

Tunesien etc. 2. De længere ture på en varighed på 2 – 3 uger til Sydafrika,

Mauritius, USA & Sydamerika,

Asien & Australien. 3. Endelig er der ”long stay” turene som praktisk talt går til alle de ovenævnte steder, men har en varighed fra en måned til flere måneder hen over den danske vinter.

GOLFBANER TYPER: Uanset hvilket land du tager på golfrejse til, vil du kunne møde alle de klassiske banetyper, lige fra linksbaner, parkbaner til unikke klippe-, hav- og skovbaner. Dog kan der være kæmpe stor forskel på græstypen på de forskellige steder i forhold til de danske baner. Det stive Bermuda græs kan være en ret stor udfordring at spille på for os danskere. Bolden hopper mange gange ikke frem, hvis den lander udenfor greenen, så du skal enten spillet helt fladt ind med tril eller lande på greenen. Så du vil ofte få brug for at udvide dit slagrepertoire for bedre at kunne spille udenlandske baner. Grain, retningen græsset vokser på green, er også en ting, som kan være vanskeligt at tage hensyn til, når vi kommer fra Danmark. Når græsset på greenen vokser i en bestemt retning, er det ofte væk fra bakker, mod vand og mod solen. Her er det ikke kun greenkonturerne, der er afgørende for, hvordan bolden triller. Inden for de sidste 5 – 10 år er vi faktisk også begyndt at kunne se dette fænomen på en del de danske golfbaner, hvor de tromler/ruller greens, hvorved græsset presses fladt i en bestemt retning. TEMPERATUREN PÅ STEDET: Hvis du skal til et meget varmt sted, som f.eks. Thailand, Malaysia eller Mauritius (efter nytår), så kan det være en rigtig god ide at medbringe elektrolytter til drikkevandet, så du ikke risikerer at få hedeslag eller solstik. Desuden er en solfaktor 50+ en god ide til de lande med et solindeks på over 10, da du jo ofte kommer til at være ude i mere end 7 timer. Jeg bruger også ofte solærmer eller strå hat for at skærme mod den stærke sol

Til sidst vil jeg blot ønske dig en rigtigt god golfrejse, og måske vi mødes på en tur i fremtiden, når alt bliver lidt mere normalt igen.

DEL DINE GOLFOPLEVELSER

GOLFOPHOLD

MINIFERIE MED GOLFOPLEVELSER

GOLFOPHOLD I SMUKKE OMGIVELSER!

Findes der noget bedre end at pakke golfudstyret og vide, at de næste par dage ikke skal bruges på andet end golf, hygge og afslapning? Nej, vel - Book dit næste golfophold i Silkeborg Ry Golfklub allerede i dag. Kom og spil vores European Tour bane i Silkeborg og Challenge Tour bane i Ry, og oplev det midtjyske søhøjland langs Gudenåen på et af vores udvalgte samarbejdshoteller. Vi glæder os til at give jer en oplevelse ud over det sædvanlige.

Læs mere på srgolf.dk/gaester/#hoteller

GOLFOPHOLD PR. PERSON FRA 1.390,-

Ronnie Lindeskov PGA professionel Barsebäck Resort

Hvad gør de bedste? A nna Maria Nordqvist, født i 1987 og Svensk professionel golfspiller. Anna har vundet følgende tre store mesterskaber: 2009 LPGA Championship, 2017 Evian Championship, og 2021 Women's British Open. Hun er den eneste ikke-amerikanske kvinde, der har vundet de store mesterskaber i tre forskellige årtier, 2000'erne, 2010'erne og 2020'erne. Det er virkelig imponerende at hun har leveret topresultater i tre årtier, senest ved at vinde den største Major indenfor kvinde golf, i en tæt og spændende duel med danske Nanna Koerstz Madsen. Det var spændende helt frem til sidste hul, og det var for mig en fantastisk opvisning i hvad vores skønne sport golf, kan levere af følelser og oplevelser - tak for den oplevelse ved dette års Womens British Open. Jeg glæder mig til Solheim Cup hvor netop disse duellanter nu er holdkammerater imod USA. Denne uges pro tips er min guidens til hvad de bedste gør.

Jeg håber du bliver ligeså inspireret af Annas vindende teknik som jeg er, og jeg vil ønske dig den bedste sensommer og sæson.

I ANNAS OPSTILLING TIL HENDES DRIVE, vil jeg have at du lægger mærke til hendes afstand til bolden. Den gule linje som er lavet lodret ned fra toppen af grippet, går præcist ned hvor hendes fødder starter og netop denne afstand mellem kroppen og køllen er et rigtigt godt udgangspunkt med alle golfkøllerne i rigtig længde ved almindelige slag. Denne linje kan være svær selv at se, da øjnene er placeret længere fremme, men denne afstand er vigtig for den bedst mulige start til slaget. Skaftet og rygsøjlen har næsten et 90 graders forhold, hvilket er den optimale vinkel at ramme bolden i. Benene er ganske let bukkede hvilket er den bedste vinkel at holde balancen i, samtidig med at man overfører energien fra benene til overkroppen. Anna står flot i midten af de turkise linjer og vægtfordelingen er lige fordelt mellem fødderne.

1

2

ANNAS START PÅ SVINGET er det der hedder en ”one piece take away”, så det lille ”y” hun starter med at lave med armene og køllen, holder hun sammen på i den første del af tilbagesvinget - der er fart og rytme på svinget allerede på dette tidspunkt i bevægelsen. Når jeg underviser kigger jeg normalt meget efter bevægelsen til denne position og som I kan se på Anna har hun svinget op langs den røde linje som jeg oprindeligt tegnede som skaftet i opstillingen - køllehovedet er stadig lige og dækker nu hendes hænder i kameraet til venstre. Dette er nærmest en signatur i svinget, som mange spillere har når de samtidig er præcise i retningen på bolden. Bemærk på billedet til højre, at hun fortsat står i midten.

MOD TOPPEN AF TILBAGESVINGET bukker Anna sin højre arm for at lagre energi og kraft, venstre knæ går frem og højre knæ tilbage for at rotere hoften og derved kan overkroppen komme med rundt i svinget. Venstre håndled er fladt med underarmen og sikrer med Annas grip et lige slag. Annas TrackMan tal viser at hun rammer bolden i midten af køllen og slår lidt ned på bolden. Hun er ikke langt slående men hun rammer rigtigt mange fairways og det er et godt sted at vinde turneringer fra.

I STARTEN PÅ NEDSVINGET ses det tydeligt at vægten nu er kommet på venstre siden og venstre fod trykker nu kraften lige op igennem kroppen som roterer hende tilbage mod bolden. Hendes knæ er nu vandrette på billedet til højre og på billedet til venstre kan du se at hendes ben er meget bøjede og derved længere nede end i opstillingen, dette er en almindelig atletisk position inden man eks. skal hoppe eller kaste – denne position indgår i al dynamisk sport. Jeg kalder dette 00 i hoften, for hoften er ikke roteret og er ikke sidebøjet, jo tidligere i svinget du kan gøre dette, jo større potentiale har du for længere slag og samtidig mere præcision.

I TRÆFFET STÅR ANNA FAST i venstresiden, højre arm leverer den sidste energi fra en stadig bukket arm og samtidigt sikrer den strakte venstre arm hendes radius til bolden - hænderne er stadig foran køllehovedet som sikrer maximal energi overførsel fra kølle til bold.

FOR MIG ER DETTE ET SKØNT BILLEDE og en reminder om at når bolden flyver afsted, er begge ben strakte og begge arme ligeledes - de bedste er stadig sidebøjet imod hvor bolden lå og hoften er længere fremme end overkroppen. Jeg tror på at vi alle ville spille bedre golf hvis vi kom sådan igennem svinget hver gang og en træningstanke kunne være så simpel som - strakte ben og arme.

ANNA HAR NU SVINGET FÆRDIGT og hun står balanceret med vægten fremme på venstre fod, knæene er kommet 90 grader rundt og tæt på hinanden, brystet er kommet 90 grader rundt og peger mod fairway og venstre arm er nu bøjet i 90 grader – 90-90-90 en flot afslutning til et flot slag.