Helse-2021-09 by Mediegruppen design:kommunikation

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

TA' DIT MAGASIN MED HJEM

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 09 / september 2021

Preben Kok

Der er ting, som er helt ude af vores hænder. Døden er én af dem

FOKUS PÅ SMERTER

54.000

Alle skal have ret til lindrende behandling, når livet ebber ud

DANSKERE MISTER LIVET HVERT ÅR

TEMA

Døden/sorg

Livet har en udløbsdato Døden er en uomgængelig del af livet, så hvordan hjælper vi bedst os selv og hinanden, når døden rykker tæt på os?

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

ANNONCE

FREE FLEX SERIEN Free Flex tabletterne er en del af Free Flex serien. Her finder du også Free Flex Gel, som er en kølende gel, der lindrer i dybden, samt Free Flex Collagen der bl.a. indeholder udenatureret type II kollagen, ingefær og boswellia, der kan bidrage til sunde led og en god ledkomfort.

ET AKTIVTmezina LIV KAN VÆRE HÅRDT FOR DINE LED Der er ingen tvivl om, at det er både sundt og godt for din krop, når du træner og dyrker sport. Men det er også vigtigt, at du passer godt på dine led og muskler. Særligt hvis du har en aktiv livsstil.

Kosttilskud målrettet dine led Free Flex tabletterne er et kosttilskud målrettet til dine led. Free Flex indeholder ingefær og gurkemeje kombineret med vigtige vitaminer og mineraler og er for mange en vigtig medspiller, når hverdagen byder på en aktiv livsstil.

Træning og sport kan nemlig godt være hårdt ved dine led. Så hvis du gerne vil bibeholde din aktive livsstil, er det vigtigt, at du er opmærksom på at passe på din krop og alle kroppens led.

Kan naturen hjælpe? JA! Ingefær kan hjælpe med at holde leddene smidige og gurkemeje kan hjælpe dig med ømme og stive led. Ingefær har i mange år været kendt og anvendt for den positive virkning, det har på kroppens led. Faktisk var det en indisk forsker på Odense Universitet, der i 80´erne gennem forskning var med til at afsløre, hvordan stoffer udvundet fra ingefær virker på vores led. Gurkemeje er mest kendt for sin kraftige gul-orange farve og anvendes ofte som krydderi i asiatiske retter. Men ligesom ingefær kan den farverige rod medvirke til at regulere de immunreaktioner, der af og til kan medføre ømme led og muskler. Ingefær og gurkemeje er derfor fantastiske allierede, hvis man oplever ømme og stive led.

De bevægelser, vi laver hver eneste dag, indebærer, at leddene konstant udsættes for anstrengelse og belastninger. Ledproblemer påvirker mange dele af kroppen, blandt andet anklerne, hofterne og skuldrene, men også fingre og håndled. Knæleddene, der er et af menneskets største og mest komplicerede led, er dog særligt følsomme, idet de bærer på hele vores kropsvægt og belastes yderligere, når vi løber og hopper under sport og træning – og jo ældre du bliver, jo mere sandsynligt er det, at du oplever knas med knæene. Personer, som er overvægtige eller dyrker meget sport, oplever i højere grad ømme og stive led og skal være særligt opmærksomme.

Den optimale sammensætning Vi ved, at vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer har stor indflydelse på, hvordan kroppen fungerer, og hvordan kroppen optager de tilskud, vi benytter.

Free Flex indeholder derfor også vitamin C, vitamin D, kobber og mangan. Vitamin C bidrager bl.a. til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk – f.eks. mellem leddene, og Vitamin D bidrager til vedligeholdelse af normal muskelfunktion og normale knogler.

Hver især har indholdsstofferne i Free Flex tabletterne deres funktion, men sammen i produktet har de ét primært fokus – at hjælpe leddene i kroppen, så hverdagens aktiviteter og gøremål kan blive lidt sjovere igen. Læs mere om Free Flex på www.mezina.dk

Du kan købe Free Flex her:

Din lokale

helsekost

helse: indhold

DET FINDER DU I HELSE I

september 2021

Interview

08 Preben Kok:

"Det er okay at være vred på Gud"

Helse / Udgave 09 / september 2021

Tema om død/sorg

14 Psykologen:

Når sorg bliver til en diagnose

16 Vores liv har en udløbsdato Der er mange ting, vi kan styre, og som vi kan påvirke og gøre noget ved. Men der er også ting, som er helt ude af vores hænder. Døden er én af dem.

Fokus på smerter

34 Alle skal have ret til

lindrende behandling, når livet ebber ud

38 Ulighed i tilbud om palliativ

Preben Kok

behandling

40 Skal smerter have lov til at gøre skade?

46 Gør livet med gigt mindre smertefuldt

TEMA

Døden/sorg

Værd at vide

48 Glucosamin – din redning til ømme og slidte led

Artikelserie om sund aldring

60 Kan vi sætte aldrings processen på pause?

Vores liv har en udløbsdato Døden er en uomgængelig del af livet, så hvordan hjælper vi bedst os selv og hinanden, når døden rykker tæt på os?

FOKUS

Smerter

Alle skal have ret til lindrende behandling når livet ebber ud

54 S mæk på smag og madnydelse

Hver gang i helse Bøger

Psykologen

Konsultation

Nyt fra Danske Regioner

Hjernesmart

Skønhed

Synspunkt

Tænder

Nyt fra Apotekerforeningen

Konkurrence

Opskrifter

Kryds'en

Næste nummer

Kan vi sætte aldrings processen på pause helse / september 2021

helse: leder

Sorg er ikke noget, der går over – den kan forandre sig med tiden og få en anden plads, ja den kan faktisk blive en stor transformerende drivkraft – men den forbliver i os.

HELSE REDAKTIONSGRUPPE

Det ultimative og forløsende kontroltab

Jette Warrer Knudsen Redaktør Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Vi går mod efteråret og aner derfor den mørkeste årstid – vinter forude, og året lakker mod enden. I denne udgave af Helse har vi et stort tema om død og sorg. Om det eneste sikre, vi mennesker har tilfælles. Nemlig, at vi alle skal dø, og at vi alle, mens vi er i livet, er udsatte hver eneste dag i forhold til at miste sit eget liv og ikke mindst et elsket menneskes. Hvordan skal vi forholde os til denne vores fælles udsathed, så vi omfavner hinanden med lige præcis den dosis omsorg og nærvær, vi hver især har brug for i det store kontroltab, det er at skulle tage imod sin egen død og ikke mindst give sig hen til sorgen og mørket, når vi mister. Sorg er ikke noget, der går over. Den kan forandre sig med tiden og få en anden plads, ja den kan faktisk blive en stor transformerende drivkraft. Men den forbliver i os. Så vi skal lære at leve i den og ikke skynde os med at komme af med den, som vores hurtige, moderne tid nærmest er designet til at forvente af os. For vi får det ikke bedre med vores sorg. Faktisk værre – og lige præcis dét kan være den største trøst, forklarer teologen Liselotte Hornemann Kragh til forfatter og journalist Charlotte Rørth på folkekirken.dk. Det handler om at give slip – at overgive sig til sorgen og tillade sig selv og andre, at man har det, som man har det. På de kommende sider i bladet, du netop har åbnet, kan du møde en række livskloge mennesker, der har stor erfaring i, hvad der kan hjælpe sorgramte og døende midt i mørket. Tag godt imod dem. Sorgen går ikke væk, den bliver ikke mindre, men vi bliver stærkere og bedre til at bære den, hvis vi lærer den at kende og tør være i den i fællesskab med hinanden Og så skal vi med Johannes Møllehaves ord huske på, at det ender godt.

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 338.000 ABONNEMENT Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Tryk: Aller

Web: www.magasinethelse.dk

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: Shutterstock

Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

helse Nr. 09/2021 (30116) 67. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

ANNONCE helse: xxxx

Ny magnesium kapsel til dine muskler

Inge havde en frygtelig uro i sine ben hver aften når hun gik i seng. –Jeg kunne ikke finde ro nogen steder, og det endte tit med, at jeg måtte stå op igen. Det forstyrrede min nattesøvn. Nu tager hun et dagligt tilskud af magnesium malate™ fra New Nordic. –Det har givet mig ro og endelig kan jeg sove om natten.

Modelfoto

Slut med uro i benene nge blev pensionist for 5 år siden. – Jeg så frem til, at jeg skulle nyde min hverdag. Nu skulle jeg rigtig have tid til at gøre alle de ting, jeg rigtig godt kunne lide ; spille kort, ordne i haven og gå lange ture langs havet, hvor vi bor.

new nordic

Sov dårligt – Al den glæde og fornøjelse ved tilværelsen, blev dog overskygget af, at jeg sov så frygteligt om natten. Jeg havde en forfærdelig uro i mine ben om natten og sov meget uroligt. Det betød, at jeg var træt om dagen og i virkelig dårligt humør. Fik det kun om natten – Jeg ved, at det lyder skørt, men allerede inden jeg skulle i seng koncentrerede mine tanker sig om, at jeg endnu en nat

MAGNESIUM MALATE™ – KÅRET SOM BEDST I TEST ! Magnesium malate fra New Nordic fik en suveræn førsteplads blandt 8 magnesiumtilskud på forbruger-test. dk. Kapslen indeholder magsiumkilden magneium-malat, som er en frugtsyre der stammer fra æblesyre. Det betyder, at det er organisk bundet fra den kære moderjord og ikke fremstillet i et laboratorium. Magnesium bidrager til normal muskelfunktion og mindsker træthed og udmattelse. Magnesium malate™ kapslen er yderligere forstærket med fransk maritim fyrrebark og sort og lang peber, der støtter optageligheden af andre urter. Vær sikker på at få den originale og rigtige magnesium malate™ kapsel fra New Nordic når du handler i din butik. Se efter sølvtræ kvalitetsmærket forrest på etiketten. ™

skulle sove dårligt pga. mine urolige ben. Det var som om, det kun kom om aftenen og om natten.

Fik et tip om at prøve magnesium malate – Jeg fik et tip af min nabo om, at prøve et nyt produkt der hedder magnesium malate™ med magnesium-malat. Hun var meget glad for det, og tog det for sine muskler. Nu sover jeg om natten – Jeg er helt forandret. Jeg tager 3 kapsler om dagen, og allerede efter få dage forsvandt uroen i mine ben. Jeg vidste ikke at jeg manglede magnesium til mine musklers normale funktion og nerverne. Jeg har det fantastisk, og jeg sover helt vidunderligt. Jeg anbefaler magnesium malate™ fra New Nordic til alle jeg hører fortælle, at de har uro i deres ben – og det er der mange i min alder der har, fortæller Inge.

AKTUELT NU: Bestil magnesium malate™ i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker.

Ring tlf.: 46 33 76 00

BEDST I TEST

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

helse / september 2021

helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

BØGER HE

✪

MEL

DER OG A

E NB

L FA

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere. MENTAL TRIVSEL

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter. Skriver især om sundhed og livsstil.

Glem dit grubleri Grubleri og negative tanker er en stor belastning for din livskvalitet. Uanset om der er grund til at bekymre sig eller ej, bør du gøre en indsats for at lade være. Kort og godt. Forskning viser, at det faktisk har større betydning, hvordan man tænker, end hvad man tænker på. Grubleriet skaber ikke overblik, men gør det sværere at løse udfordringerne. Forfatteren, som er specialpsykolog med mange års erfaring, redegør for, hvordan du erkender grubleriet og arbejder med at vende dine tanker i en mere konstruktiv og positiv retning.

cg@cgottlieb.dk

SKATTEJAGT I NATUREN

DØGNRYTME

Appetit for svampe

A- eller B-menneske?

Mange mennesker er begyndt at savne sommersolen. Men svampesamlerne – ikke lige så meget. De drømmer om fugtige dage, der kan give de vilde svampe ekstra liv. Mange af os elsker svampe på menuen, men vi er ofte nervøse for selv at samle. En god svampebog er uundværlig, så vi straks kan se, hvad vi har mellem hænderne. Den svamp, som næsten passer på beskrivelsen – lad være med at spise den! En flot og overskuelig udgivelse, som sagtens kan komme med på svampejagten og blive en god hjælp.

Er du morgenfrisk eller natteravn? Du er sikkert mere det ene end det andet, og du kan sikkert ikke lave om på det. Men du kan indrette din dag efter, hvad der passer dig bedst – og få mere energi. Bogen giver redskaber til at finde sin personlige døgnrytme, der har rod i genetiske forhold. Du lærer mere om, hvordan det giver overskud at kende sit eget indre ur. Forfatteren har med sit firma, Super Navigators, i 16 år arbejdet med at skabe fleksible arbejdskulturer, og hendes B-Society med medlemmer i 50 lande arbejder for senere mødetider i skoler og på arbejdspladser.

Niki Sjölund: Vilde svampe - Naturens bedste spisesvampe 192 sider, 249,95 kroner Forlaget Turbine 2021

Stine Bjerrum Møller: Kort & Godt om Grubleri & Bekymring 102 sider, 229,95 kroner Dansk Psykologisk Forlag 2021

Camilla Kring: Find din døgnrytme 112 Sider, 199,95 kroner GRØNNINGEN 1 2021

helse: xxxx

Bring musikken tilbage i livet

– med Oticon More™ høreapparater

Skræddersy Oticon More til dine ønsker og behov: • Fås i 8 forskellige farver. • Vælg mellem en model med engangsbatteri eller genopladeligt batteri. • Mulighed for trådløs Bluetooth®-tilslutning.

Lad ikke dit høretab stå i vejen for den gode musikoplevelse. Et nyt musikprogram i Oticon More høreapparater bringer nemlig nyt liv til din hørelse, fordi det opfanger lydene omkring dig i høj kvalitet. Det nye banebrydende musikprogram lader dig fordybe dig i streamet eller live musik. Det kan nemt aktiveres med en app på din mobiltelefon, når din hørespecialist har sat det op.

21129OT DK 07.21

Mere lyd. Mere musik. Mere frihed.

Få hjælp til en bedre hørelse med Oticon. Ring på tlf. 4445 2594 eller læs mere på www.oticon.dk/helse helse / september 2021

helse: interview

Det er nemt at frasige sig troen, når alt går godt. Men når det ramler, så handler vi instinktivt, og så er det, at troen kommer frem i vores ageren.

helse: interview

Preben Kok:

“DET ER OKAY AT VÆRE VRED PÅ GUD” For en præst som Preben Kok er sorg en velkendt størrelse, som han altid kan kende. Ikke alene på det, som de sorgramte siger, men den måde, de siger det på. For det er ofte den samme magtes løshed, han hører i deres stemmer. Derfor hjælper han som sjælesørger også med at finde ro i det faktum, at vi ikke altid har magten og i stedet skal placere ansvaret hos den, som har. Af: Clara Edgar / Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

reben Kok er tidligere sogneog sygehuspræst, og siden han gik på pension for seks år siden, har han hjulpet mennesker med sjælesorg fra et kontor i sit hjem. Ved første øjekast ligner rummet så mange andre kontorer, og ud over Preben selv, som altid har Gud med sig, er der i udgangspunktet et fravær af religiøs højtidelighed i atmosfæren. Der hænger ikke kors på væggen, men ser man godt efter, har flere af billederne dog religiøse motiver i moderne stil. Mellem os står et lille sofabord, som er hjemsted for flere litterære værker – blandt andet af den chilenske digter, diplomat og politiker Pablo Neruda, men biblen ligger ikke til åbent skue. Til gengæld står der på bordet to tomme kopper og en kande te og trækker under en hætte. Ved første øjekast ville man ikke vide, at Gud var til stede i rummet,

eller at han har den rolle i Prebens liv og virke, som han faktisk har. Det bliver dog hurtigt tydeligt i samtalen, hvor Gud har en central rolle, selvom den uhøjtidelige stemning hænger ved. For der er ikke noget synderligt andægtigt i Prebens måde at tale om Gud, og han siger også, at det egentlig for ham er lige-meget, om man kalder det Gud eller bøf og bearnaise, så længe indholdet og betydningen er den samme. Og for Preben er den betydning meget konkret. For ham er Gud en urokkelig livsledsager, som det er umuligt at slippe af med, selv hvis man prøver. Og Preben har prøvet. I sin ungdom forsøgte han at fyre Gud. Men han måtte hurtigt indse, at hvor meget han end prøvede at slippe af med ham, så hang han ved, hvilket Preben har prist sig lykkelig for mange gange siden. For Gud er for Preben en støtte på flere måder. For det første har han med Gud

en vished om, at han aldrig er alene. For Gud er ved hans side på både de gode og dårlige dage og støtter ham, hvis han falder ned i mørke. For det andet får han af Gud en betingelsesløs kærlighed, som giver ham en ro og en sikkerhed, som han ikke mener, vi kan finde andre steder. Det er efter hans mening for meget forlangt, at et menneske skal kunne elske et andet menneske betingelsesløst, og samtidig tror han, at vi har brug for, at nogen elsker os på den måde. Hele os. Selv de sider, vi ikke kan lide ved os selv. Og her kommer Gud altså igen ind i billedet. Slutteligt er Gud den instans, der sidder med magten over de situationer, vi ikke selv kan styre. Netop den pointe er meget vigtig i Prebens hverv som sjælesørger. For de mennesker, som tager plads i sofaen på det lille kontor, befinder sig som oftest et sted i livet, hvor de ikke

helse / september 2021

helse: interview

har kunnet gøre hverken til eller fra. Måske har de mistet deres livs store kærlighed og mærker, at hvor meget de end forsøgte at holde døden på afstand, så kom den alligevel. Med andre ord er de magtesløse overfor de vilkår, som livet har udsat dem for. Og når det sker, siger Preben, så har vi i den grad brug for Gud.

Følelser, rettet mod den rette, kan forløses For Preben at se, er det moderne menneskes største udfordring, når det kommer til at håndtere sorg og modgang, at vi har en idé om, at vi skal have den ultimative kontrol over tilværelsen. At det ligger indenfor vores kunnen og formåen at forme livet. – Der er mange ting, vi kan styre, og som vi kan påvirke og gøre noget ved. Men der er også ting, som er helt ude af vores hænder. Døden er én af dem. Derfor bliver mødet med døden så svær, fordi den udstiller vores magtesløshed, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre med den, siger Preben. Men han tilbyder naturligvis i samme moment en løsning. – Vi skal være realistiske nok til at forstå, at vi er ikke Gud. Gud er Gud, og han har magten i de situationer, hvor vi ikke selv har. Derfor er det også ham, vi skal rette vores følelser imod, når vi mærker magtesløsheden, siger han. For Preben er det indlysende, at følelser, rettet mod den rigtige, kan forløses. Men hvis vi prøver alene at vende følelserne indad, tale os fra dem med vores nærmeste eller bearbejde dem selv, så går vi galt i byen. Og han oplever i høj grad, at det er mantraet i dag. At vi har intellektualiseret sorg som noget, vi kan snakke os ud af, hvilket han egentlig også mener, at vi kan til en vis grad – vi skal bare snakke med den rigtige.

– Jeg arbejder ofte også sammen med psykologer, for vi komplementerer hinanden. Så en del af sorgen kan man arbejde og tale sig ud af. Men i mødet med døden skal man ofte finde lettelse ved at lægge ansvaret helt fra sig og placere det hos Gud, siger han. Preben laver en tydelig skelnen mellem det, der kan gøres noget ved, som er psykologarbejde, og det, der ikke kan gøres noget ved, som er præstearbejde. Og han oplever, at den tilgang faktisk giver de mennesker, han sidder overfor, en stor grad af ro og tryghed.

Troen viser sig i krisetid Hvert år dør mere end 50.000 danskere. Mennesker, som har været nogens far, mor, søn, søster, kammerat og livsledsager, og de fleste af dem efterlader et tomrum hos nogen. Et tomrum, der kan sende os ned i et dybt mørke, hvorfra det kan være svært at finde sin vej tilbage alene. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at der findes mange forskellige tilbud til mennesker, der har mistet. Man kan gå i private sorggrupper, få psykologhjælp, møde ligesindede i foreninger og opsøge kirken. Det er det sidste perspektiv, som Preben repræsenterer. Han anerkender, at det ikke er den rigtige tilgang for alle. Som han siger, så er der nogle – omkring 25 procent – som har et stoisk sind, og derfor ikke har brug for troen. Men for resten, så oplever han, at tro og religion viser sig instinktivt, når livet går skævt. Og for den gruppe, er det tydeligt for ham, at den særlige hjælp, han tilbyder, virker. For at understrege sin pointe, bruger han et eksempel. – Rent dybdepsykologisk, så er der nogle ting, som ligger i os. Religiøsitet, seksualitet og musikalitet. Man kan jo se det på naturfolk – der findes ikke en eneste stamme, som ikke har alle de tre dele i udpræget

Der er mange ting, vi kan styre, og som vi kan påvirke og gøre noget ved. Men der er også ting, som er helt ude af vores hænder. Døden er én af dem. 10

helse: interview

helse / september 2021

helse: interview

grad. Og når en krise sker, som da Christian Eriksen faldt om på fodboldbanen med hjertestop, så kan man jo se, at mange instinktivt folder hænderne, siger Preben. Hændelsen fandt sted i juni måned i år. De fleste har nok enten set eller hørt om det og også set, hvordan chokket fik mange på lægterne til at kigge mod himlen. Måske har man selv mærket behovet for at bede en bøn. For Preben at se, er det helt naturligt. Faktisk så naturligt, at han ser det som meningsløst at forsøge at undertrykke behovet for tro, fordi det ligger så indgroet i os som mennesker, at vi slet ikke kan lade være. – Det er nemt at frasige sig troen, når alt går godt. Men når det ramler, så handler vi instinktivt, og så er det, at troen kommer frem i vores ageren. Og jeg oplever i høj grad, at de ting, vi gør, når vi er i sorg, er meget klogere end det, vi tænker, siger han. Med det mener han, at mange mennesker i dag tænker tanker, som medfører en unødig byrde på deres skuldre i en sorgperiode. Det kan være skyld og skam, som Preben hører, at mange pålægger sig selv uden grund, og som han gerne vil hjælpe dem med at komme fri af. – Min tilgang er jo, at det er Gud, der har ansvaret, dér hvor vi ikke selv har magten, og hvis det er Gud og ikke én selv, der bærer det, så kan man blive lettet for skyld og skam i situationen, for det er ude af ens hænder. Så kan man måske opleve at føle vrede mod Gud, men det er også helt okay, siger Preben.

Kort om Preben Kok • Født i 1948 • Forfatter og tidligere sogneog sygehuspræst. • I mere end 40 år har han virket som sjælesørger og har i årevis været en efterspurgt foredrags holder. • Med bestselleren, Skæld ud på gud (2008) blev han landskendt. I 2017 fulgte bogen, Slip livet løs, og for kort tid siden udkom Arvegods. • Også landskendt fra DR 2- programmet, ”Skriftestolen”. • Gift og far til to voksne døtre. • Bor i Engum ved Vejle.

Tale er sølv, handling er guld Preben kender særdeles godt til den vrede. Det var vreden, der i sin tid gjorde, at han forsøgte at kappe forbindelsen til Gud. En vrede over, at Gud ikke behandlede mennesker ordentligt, og at han forvaltede sit ansvar forkert. – Jeg var virkelig vred, og derfor sagde jeg til Gud, “Gud, jeg fyrer dig”, men det var som om, han ikke gik. I stedet gik han med mig ned i det rædselsfulde mørke, jeg var i, så jeg ikke var alene. Og det er jo den sikkerhed, man har i Gud. At han ikke forlader én. Derfor kan man også trygt sige, at man er vred på ham, for han tilgiver og går ingen steder, siger Preben.

Jeg var virkelig vred, og derfor sagde jeg til Gud, “Gud, jeg fyrer dig”, men det var som om, han ikke gik. I stedet gik han med mig ned i det rædselsfulde mørke, jeg var i, så jeg ikke var alene.

Og det sker tit, at han sidder overfor mennesker, der er vrede på Gud. Men så hjælper han med at facilitere den vrede. For det er egentlig det, Preben gør hele vejen igennem. Han faciliterer en samtale mellem den sorgramte og Gud. – Jeg siger til dem, at de skal sige til Gud, at de er vrede på ham. Og måske sker der ikke noget til at starte med, men så siger jeg, at de skal sige det igen og med mere kraft. Så oplever de som oftest, at Gud kommer tættere på, og så kan der finde en samtale sted, siger han. Samtaler, som altid er bemærkelsesværdige for Preben at være vidne til, fordi de er så rammende for lige præcis den situation, som vedkommende befinder sig i. Han anerkender, at det måske kan skyldes, at de hører det fra Gud, som de inderst inde har behov for, men trækker også på skuldrene af det som for at sige, er det ikke lige meget, hvis det virker? Sorg er en svær størrelse. Måske noget af det sværeste, vi som mennesker kan gå igennem. Sorgen efter et menneske, som ikke er her mere, og som vi aldrig kommer til at tale med eller holde om igen. Men det er også et menneskeligt vilkår, fordi døden er et menneskeligt vilkår, hvilket Preben også mener, at vi har glemt i vores oplyste verden. Vi vil ikke forholde os til vores egen dødelighed og prøver at trække ungdommen ud og sætte den naturlige livscyklus over styr. Men som han siger, er det et umuligt projekt, for hvor meget vi end vil det, så er vi ikke Gud. Vi er mennesker. Og vi kan som mennesker mange ting, men vi har også vores begrænsninger. – Er man tæt på én, som er i sorg, så tror jeg på, at vi skal lade være med at prøve at tale en masse om det. I hvert fald, hvis vi ikke kan tale det samme sprog, og det kan vi tit ikke. Jeg tror derimod på, at den sørgende ville være bedst tjent med at tage mange af de samtaler med Gud, og så kan vi som mennesker gøre det, som vi kan, nemlig hjælpe med handlinger. Vi kan komme forbi med mad, give et kram, slå græsplænen. Ting, som viser, vi er her og støtter og dermed deltager i den sørgendes liv, siger han.

helse: xxxx

Giv udsatte børn en gave, unicef der rækker langt ind i fremtiden UNICEF er den organisation, som alle verdens lande har sat i spidsen til at sørge for, at børn overlever og klarer sig i livet. Gennem 75 år har vi vist resultater, så flere børn i dag overlever, får en uddannelse og kan vokse op i sikkerhed. UNICEF hjælper flest børn UNICEF er verdens mest udbredte og indflydelsesrige børneorganisation. Vi arbejder i flere lande og redder flere børns liv end nogen anden humanitær organisation. Vi prioriterer altid de mest sårbare børn, uanset hvilket land de bor i. UNICEF sikrer, at børn kommer i skole UNICEF hjælper børn med at komme i skole og få en kvalitetsuddannelse, så de får bedre muligheder for at skabe sig en god fremtid. Uanset hvem de er, og hvor de bor.

UNICEF sørger for, at børn bliver vaccineret UNICEF sikrer, at hele 45 procent af verdens børn bliver vaccineret. Det gør vi, fordi børn ikke skal dø af sygdomme, der kan forhindres med en vaccine. Hvert år redder vaccinationer mellem to og tre millioner børns liv! Du kan også hjælpe! Giv børnene en gave, som rækker langt ind i fremtiden I dag ændres mange børns liv til det bedre på grund af beslutninger, som vores støtter traf for mange år siden: Nemlig at betænke UNICEF i deres testamente. Selv en lille donation kan gøre en kæmpe forskel og betyde et godt liv samt en mere tryg fremtid for børn ude i verden. Læs mere om muligheden for at betænke UNICEF i dit testamente i vores gratis arvefolder.

Bestil en gratis arvefolder på UNICEF.DK/FOLDER eller ring til os på TLF.

21 52 50 62

helse / september 2021

helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

Når sorg bliver til en diagnose Sorg findes dér, hvor kærlighed og døden skærer hinanden. Et livsvilkår. Og reaktionen omfatter en lang række symptomer som både er fysiologiske, psykologiske, adfærdsmæssige, sociale og eksistentielle. Når den nyeste udgave af diagnosehåndbogen ICD-11 træder i kraft pr. 1. januar 2022, vil vi finde en ny diagnose under stressrelaterede lidelser om sorg: ”Prolonged Grief Disorder”. På dansk: ”Vedvarende sorglidelse.” Diagnosen har været meget udskældt. For hvordan kan en naturlig reaktion på at miste blive til en psykiatrisk diagnose. En sygelig tilstand? Ifølge diagnosekriterierne er en sorg udover 6 mdr. fra tabet ”usædvanlig lang tid”. Er det overhovedet rimeligt at sætte tid på sorg? Er det ikke bare et udtryk for vores effektiviseringskultur, hvor der ikke er plads til at være et sørgende menneske? Jeg kunne være bekymret for, om en diagnose vil øge forventningspresset til sørgende om at ”komme videre”. Netop menneskets enestående evne til at indgå i betydningsfulde relationer med andre gør os i stand til at sørge. Sorgen kan kun undgås, hvis vi ikke elsker. Langt de fleste mennesker oplever sorg som smertefuldt og stressende. Og med en diagnose risi-

kerer vi at overbehandle en naturlig reaktion. Johannes Møllehave har en engang udtalt: ”Alle ved, at de skal dø, men næsten ingen tror på det”. Så når døden banker på, bliver vi revet ud af vores vildfarelse om, at vi er udødelige. Og vi skal kunne tale om, at nogle ting i livet gør ondt, uden det behøver være sygt. Det positive ved den debat, den nye diagnose har affødt, er, at vi måske i højere grad har fået øjnene op for de mennesker, hvor sorgen fylder så meget, at den forstyrrer deres livskvalitet. For diagnose eller ej, så findes der efterladte, for hvem sorgen er blevet invaliderende. Og måske diagnosen vil åbne mulighed for at tilbyde den rette hjælp til en gruppe, der tidligere er blevet underbehandlet eller fejlbehandlet. En udfordring med diagnosen er imidlertid, at den bygger på en klinisk vurdering, hvor fagpersonen skal kunne skelne mellem naturlig sorg og vedvarende sorglidelse. Eller endnu værre: Diagnosen stilles på baggrund af en symptomtjekliste med krydser i et skema. Sorg er kærlighedens pris, og det er ikke i sig selv sygt at sørge. Det betyder ikke, at man ikke kan have behov for hjælp. Spørgsmålet er hvilken hjælp?

Jeanne Fløe I Helse, kan du møde p sykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efter følgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse- tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sidelø bende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Er det overhovedet rimeligt at sætte tid på sorg? Er det ikke bare et udtryk for vores effektiviseringskultur, hvor der ikke er plads til at være et sørgende menneske?

Fotos: Colourbox

Lad naturen arve lidt efter dig Danmarks Naturfredningsforening taler naturens sag, når unikke landskaber, truede og sårbare dyr eller rekreative områder er under pres. Vi arbejder for mere natur i Danmark til glæde for alle danskerne og alle de arter af dyr og planter, vi deler pladsen med.

Danmarks naturfredningsforening

Du kan også være med til at beskytte Danmarks smukkeste landskaber, vores frie kyster og sårbare dyr og planter ved at lade naturen arve lidt efter dig i dit testamente.

Flere fordele for dig og naturen • Du støtter naturen, miljøet og klimaet og lader din stemme blive hørt i fremtiden. • Du kan få gratis advokatrådgivning, så testamentet er rigtigt i forhold til din situation og er juridisk korrekt. • Du kan få op til 5.000 kr. i tilskud til oprettelsen af dit testamente. Se flere fordele for dig og naturen på www.dn.dk/testamente

Læs mere og kontakt Læs mere om, hvordan du kan skrive naturen ind i dit testamente på www.dn.dk/testamente Har du spørgsmål eller vil du gerne kontaktes, så send os en mail på testamentegave@dn.dk

Vi arbejder for en rig natur, et rent miljø og et klima i naturlig balance.

helse: tema

Gode råd til at hjælpe mennesker i sorg • Giv dig til kende over for den sør gende. Du kan for eksempel sige: ” Jeg føler med dig” eller ”Jeg er her, og jeg tænker på dig” • Hvis du ikke ved, hvad du skal sige – så sig det. • Det værste, du kan gøre, er at ignorere den sørgende og tabet • Du kan ikke gøre en sørgende mere ked af det ved at tale om den afdøde • Hvis den sørgende begynder at græde, så er det fordi vedkommen de har brug for at græde • Måske du tænker, at der nok er nogen, som er tættere på den sørgende, end du er. Det skal ikke afholde dig fra at ringe, sms´e eller møde op • Der er ofte brug for helt konkrete og lavpraktiske ting: Lav for eksempel noget mad, stil det og gå evt. igen. Kilde: Kirsten Søndergaard, direktør, Landsforeningen Liv&Død

helse: tema

TEMA

Døden/sorg

Vores liv har en udløbsdato Der findes kun én eneste ting, som vi ved med sikkerhed og som gælder for os alle: Vi skal dø. Men for mange af os er det svært at bære den erkendelse og endnu sværere at rumme, at vi også skal miste vores kære. Men døden er en uomgængelig del af livet, så hvordan hjælper vi bedst os selv og hinanden, når døden rykker tæt på os? Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat, Shutterstock

vert år mister omkring 54.000 mennesker i Danmark livet. Statistikken taler sit eget faktuelle sprog. Men for mange af os slipper ordene op, når vi skal tale om døden og den sorg, der følger med. Organisationen Landsforeningen Liv&Død arbejder for at sikre en værdig afslutning på livet og for at nedbryde tabuet omkring døden. – Vi bliver konfronteret med døden mere end nogensinde før. Bøger, artikler, podcasts og radioog tv-udsendelser beskæftiger sig med døden og dét at miste i langt højere grad end tidligere. Alligevel er det stadig sådan, at mennesker i sorg oplever, at venner og familie holder sig væk eller går over på det andet fortov. Så længe en sørgende oplever det, så længe er der brug for, at vi sætter fokus på døden, siger Kirsten Søndergaard, direktør i Landsforeningen Liv&Død og tilføjer: – Vi skal ikke tale om død og sorg hele tiden, men det er vigtigt at få det vendt som en naturlig del af alt andet i livet. Det er min erfaring, at mennesker som selv har mistet rigtig gerne vil tale om det, mens dem, der ikke har mistet, ofte har mindre lyst til at gå ind i en snak om tab og sorg. Man behøver ikke nødvendigvis sætte ord på - alene dét at være sammen er en stor trøst for mange, siger Kirsten Søndergaard.

Når sproget giver fortabt Hvad siger man, når man møder en pårørende i dyb sorg eller et menneske, som står ved livets afslutning? Som hospitalspræst på Rigshospitalet møder Lotte Mørk mennesker i krise hver eneste dag.

Hendes svar er helt enkelt. – Måske er der ikke noget sprog, som rækker til at rumme døden og meningsløsheden. Jeg taler med mange, som ikke har ord. Jeg vil gerne opponere imod ideen om, at vi skal kunne tale om det og dermed kunne mestre det. Vi skal ikke kunne mestre noget så særligt og vanvittigt som døden. Erkendelsen ligger i at sige: Der er ikke noget sprog, hvis vi forstår sprogets funktion som noget, der kan fikse død og sorg. Nej! Og mennesker, som er på kanten af livet, de vil ikke nødvendigvis tale om døden. Jeg oplever tit, at både pårørende og døende allerhelst vil tale om livet. Det kalder nogen for sygdomsfornægtelse, men vores menneskelige eksistens er tæt knyttet til håb. Vi har brug for at glemme, at vi skal dø – vi leger, at vi ikke skal dø, også når døden er helt tæt på. Ganske enkelt, fordi det er for smertefuldt at forholde sig til. Hvordan hjælper du mennesker i sorg? – Jeg træder åbent ind i mødet med et andet menneske i en tro på et åndeligt fællesskab, der forbinder os. Jeg har ingen plan, men fralægger mig al kontrol, hvilket gør mig sårbar. Jeg tør gå ind i det møde på den måde, fordi jeg har lavet en ansvarsfordeling med Gud. Jeg gør min del, og han gør sin del. I sidste ende er vi ens, vi har ét liv og én død. Og i det spontane fællesskab kan der ske små mirakler. Afmagten sidder i hjertet, ikke i hovedet, og jeg træder ind som præst, der skal hjælpe med sjælesorg. Det er min funktion. Og jeg læner mig ind i, at vi er tre: Dig, mig og Gud. Vi kan ikke det her alene, vi har brug for noget større. For mig er det min tro. For andre er det noget andet. Det vigtigste er, at der er en

helse / september 2021

helse: tema

Bag om kilderne

Lotte Mørk er præst på Rigshospitalet og tidligere præst på Bispebjerg Hospital. I 2016 udkom hendes bog “På en måde skal vi dø – fortællinger om livet”, der er skrevet på bag grund af hendes mange møder med menne sker på kanten af livet. Udover arbejdet som hospitalspræst, holder Lotte Mørk foredrag, arrangerer konferencer og holder oplæg.

Mai-Britt Guldin er psykolog og professor i rehabilitering og palliation på Odense Universitetshospital. Hun er blandt andet forfatter til bogen ”Tab og sorg. En grundbog for professionelle,” som handler om, at sorgen ikke kan behandles væk, men skal accepteres som en del af livets sorgfuldhed.

større historie end din og min, som netop fortæller, at kærligheden er stærkere end døden – kærligheden fortsætter på trods af døden. Man skal samtidig turde magtesløshedens rum, hvilket forudsætter, at du tør erkende dine egne begrænsninger. Vi kan ikke tage ansvar for døden, for den har vi ingen magt over. Hvad er dit vigtigste budskab, når det handler om døden og sorgen? – I vores samfund må sorg helst ikke fylde noget. Vi må ikke gå i stykker, men sorg lægger livet øde. Tal om det, som det ER. Jeg er fan af virkeligheden og af realiteterne. Og jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi lavede decideret folkeoplysning om døden. Der er mange mennesker, som ikke har et konkret kendskab til døden, fordi vi ikke længere deler erfaringer om døden med hinanden. Før i tiden var hele familien samlet om den afdøde, som lå derhjemme i en åben kiste. I dag tager professionelle sig af alt omkring døden, fordi vi ikke tør være med den. Folkeoplysningen skulle indeholde alt dét, der sker med os, både fysisk, psykisk, socialt, eksistentiel og åndeligt, når man dør, og når man mister. Vi lover måske hinanden at dø i hinandens arme, men bliver bange for de naturlige dødstegn, så en mere realistisk afslutning bliver, at vi må ringe 112, og så flytter døden på hospitalet.

De vigtige ritualer

Kirsten Søndergaard er direktør i Lands foreningen Liv&Død; en humanitær, almen nyttig organisation, som arbejder for at sikre alle mennesker en værdig afslutning på livet, at hjælpe mennesker med at få deres sidste vilje opfyldt og at nedbryde tabuet omkring døden.

Også psykolog og professor Mai-Britt Guldin, Videncenter for rehabilitering og palliation på Odense Universitetshospital, beskæftiger sig indgående med døden og sorgen, både i terapisamtaler, foredrag og undervisning. Som psykolog i sundhedssystemet oplevede hun tidligt, at mange patientsamtaler havde fokus på diagnoser, men ikke handlede ret meget om den underliggende sorg og angst for døden. – Jeg lagde mærke til, at patienterne ikke spurgte: ”Skal jeg dø,” selvom det var helt oplagt at tale om. Og som fagperson savnede jeg redskaber og muligheder til at åbne for den snak,

som lå lige for. Derfor besluttede jeg mig for at gøre sorg til noget, vi kan tale om i hverdagen. Mai-Britt Guldin har siden 2005 forsket, undervist, holdt oplæg og skrevet bøger om tab, sorg og døden, og hun har oplevet en enorm interesse for emnet. – Det voksede helt eksplosivt fra starten. Jeg tror, det handler om, at vi havde en meget forældet forståelse af sorg, som vi kan datere hundrede år tilbage i tiden. Dengang skulle sorg og død håndteres alene og i stilhed. Det var ét menneske og én familie, som var i sorg. Der var en an-dægtighed omkring døden, som for mange bundede i et religiøst aspekt. Man stod meget alene med sin sorg, fordi sorgen blev opfattet som en indre ting. Nu har jeg været psykolog i over 20 år, og jeg kan se en kæmpe forandring i vores samfund over tid. Vi har fået en anden følelseskultur, som betyder, at død og sorg er langt mere integreret i hverdagslivet og i hverdagssproget. Mange svære ting er nu i langt højere grad flyttet ud i fællesskabet, som noget, der kan håndteres i fællesskabet, og i sammenhæng med andre. Vi har fået en anden forståelse af, at andre mennesker er vigtige og i forbindelse med for eksempel mindehøjtideligheder, opstår der et fælles sorgudtryk, siger Mai-Britt Guldin. Hun peger samtidig på vigtigheden af at have ritualer omkring døden. – Ritualer sætter rammen for nogle bestemte ting, som vi skal i en bestemt rækkefølge. Vi bliver passet på inden for den ramme og får plads til at rumme de voldsomme følelser, der er i spil. Ritualerne behøver ikke være kirkelige eller

Udvidet sorgorlov til forældre Fra den 1. januar 2021 har man som forældre ret til udvidet sorgorlov i 26 uger, hvis man mister et barn under 18 år. Retten gælder for begge forældre – uanset om man er biologiske forældre eller adoptivforældre.

helse: tema KAN VI HJÆLPE DIG?

Værd at vide Det Nationale Sorgcenter tilbyder specialiseret behandling til børn og unge, som oplever sygdom eller død hos forældre eller søskende samt specialiseret sorgterapi til ældre i Region Hovedstaden og på Fyn. Det Nationale Sorgcenter har fire afdelinger med omkring 40 medarbejdere og 100 frivillige som varetager den daglige drift. Det Nationale Sorgcenter består desuden af et videnscenter, et kom petencecenter og en række landsdækkende tilbud, drevet af frivillige.

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist PÅ MINE ARVINGER.DK ELLER 70 77 70 5 0

Testamente 1.995,Du kan ikke se ind i fremtiden!

r eligiøse, men kan udføres på en måde og i en sammenhæng, som giver mening for den enkelte. Også hospitalspræst Lotte Mørk understreger ritualernes enorme betydning i sorgprocessen. – Ritualer markerer overgange, og de er så meningsfulde, fordi de taler til hjertet og ikke til hovedet. Ritualer ændrer rummet og bringer orden i kaos. Man behøver ikke folde sine hænder eller ligge på knæ for at lade ritualerne manifestere den relation, der er og den kærlighed, der er. Jeg har lige begravet et barn, det er totalt meningsløst. Der findes ikke ord som kan lindre, men det kan ritualerne. At velsigne, at sige en bøn. Vi fornemmer, hvad der sker, og det rækker ud over ordene og giver os mulighed for at handle i afmagten, siger Lotte Mørk.

Studenterkørsel til gravsted En gruppe nybagte studenter ærer deres afdøde klassekammerat med studenterkørsel til hans gravsted, Facebook-profiler kan ændres til et mindested for den afdøde, og Internettet tilbyder, at man kan tænde et digitalt lys til ære for en afdød. Alt sammen elementer som peger på, at vores sorg-

kultur er i forandring. For nogle bliver det smagløst, for andre en måde at udtrykke sin sorg på. – Jeg oplever, at vi er inde i en god udvikling, hvor vi genopfinder sorgudtryk og ritualer på en mere fri måde. Vi skal fortsat øve os i at tale om dét, der er svært, men det er mit indtryk, at de yngre generationer hjælper os godt på vej, blandt med en digital sorgkultur, siger psykolog og professor Mai-Britt Guldin. Både hende, hospitalspræst Lotte Mørk og direktør i Landsforeningen Liv&Død, Kirsten Søndergaard, fremhæver, at sorgprocessen er individuel, og at hver enkelt skal have plads og tid til at sørge. Sorg er ikke noget, der skal overstås. – Der sker en masse praktisk i forbindelse med begravelsen, og mange er ofte omkring den efterladte. Bagefter er der tid til at sørge. Hvor alle andre vender tilbage til en kendt hverdag, sker det ikke for den, der har mistet. Og især dér kan den sørgende have brug for andre. Husk at nævne den afdøde og lad vedkommende være en naturlig del af samtalen. Livet går videre, men sorgen over at have mistet er der for altid, siger Kirsten Søndergaard.

Fremtidsfuldmagt 695,Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 1.995,Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

VI DÆKKER HELE DANMARK

Køberrådgivning 4.995,Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb

Skøde 2.495,-

Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom?

Tuborgvej 5 • 2900 Hellerup 70 77 70 50 • kontakt@minearvinger.dk

helse / september 2021

helse: klumme

KONSULTATION Hun var kun 46 år gammel Jeg har holdt tre ugers sommerferie og er tilbage i praksis. Som altid er jeg spændt på, hvordan det er gået med mine patienter, mens jeg har været væk. Jeg får overlevering af mine kolleger, som jeg plejer. Denne gang er det anderledes. Én af mine patienter er død. Alt for tidligt, alt for ung og uventet. Jeg er vant til, at der er travlt, og at der skal arbejdes hurtigt for at nå i mål med de patienter, der har behov for opmærksomhed i løbet af en arbejdsdag. En rytme, en puls, der uden at kræve opmærksomhed, tilpasser sig dagens opgaver. Denne gang er det anderledes. Da jeg sidder for mig selv, er det som om, jeg går i stå. Vi var næsten jævnaldrene, hun har efterladt sig mand og to mindre børn. Jeg vidste godt, at hun var syg, da jeg henviste hende til undersøgelse på sygehuset. Men for det første havde jeg ikke mistanke om kræft, og for det andet viste det sig, at hendes kræftsygdom på diagnosetidspunktet var udbredt og meget aggressiv. Jeg gennemgår forløbet til lægekonference for at vurdere, om der var noget, vi kunne have gjort anderledes. Jeg gennemgår minutiøst forløbet med mine kolleger, der konkluderer, at de ville have håndteret patienten på samme måde. Der er ikke formelt sket nogen fejl. Alligevel virker det helt forkert, at en ung kvinde på den måde kan dø fra mand og børn, uden at vi har set det komme. Hvis vi bare havde vidst, hvor syg hun var, kunne vi måske have gjort noget for at redde hende. Nu er det for sent. Det sidder i kroppen. Normalt lægger jeg praksis og dagens patienter fra mig, når jeg forlader konsultationen. Denne gang er det anderledes. Hun og hendes familie er i min bevidsthed og følger med mig hjem. Jeg kontakter hendes mand for at snakke forløbet igennem. Vi taler om det ulykkelige i deres situation. Han er helt knust, og jeg er magtesløs i forhold til at hjælpe ham i denne situation. Det er meningsløst, det er ulykkeligt, og jeg har intet at tilbyde ud over at være i denne svære situation sammen med ham. Lige nu har han ikke overskud til at tale med mig, og vi aftaler, at han får en tid om nogle uger, når begravelsen er overstået, og der er lidt mere ro på. Han vil

gerne tale forløbet igennem, og det synes jeg er en god idé. Jeg vil også gerne tale med ham om hans situation. Primært vil jeg gerne, at han skal vide, at jeg er der. At jeg kender ham og hans situation og ved, hvad han står i. Jeg tilbyder desuden at henvise ham til psykolog og fortæller om muligheden for, at hans børn kan komme i sorggruppe. Jeg sidder en uge senere en lørdag morgen på terrassen med en kop kaffe og tænker igen over forløbet, mens solen langsomt insisterer på, at en smuk dag har taget sin begyndelse. Når livet rammer med en lammende og uigenkaldelig kraft som i denne situation, konfronteres vi med livets sårbarhed. Vi bliver mindet om, at livet er sårbart og i yderste konsekvens uden for vores kontrol. Vi kan ikke kontrollere de vigtigste ting i vores liv. Vi kan derimod være tilstede og investere i de mennesker og de livsopgaver, der giver mening i vores liv. Også når det er svært. Vi kan møde dagen ny hver morgen med den sårbarhed og de fine muligheder, der er i det flygtige og levede liv.

Henrik Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være special læge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Der er ikke formelt sket nogen fejl. Alligevel virker det helt forkert, at en ung kvinde på den måde kan dø fra mand og børn, uden at vi har set det komme.

Din vigtigste arving ... kan være en, du aldrig har mødt

Med en testamentarisk gave kan du hjælpe os med at redde liv Behovet for humanitær hjælp rundt om i verden er svært at forudsige. Desværre er der dog ikke meget, der tyder på, at det bliver mindre med årene, og mennesker rundt om i verden vil fremadrettet have brug for hjælp. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids Med Mad en testamentarisk til Læger uden Grænserbørn er du og behandlinggave til stærkt underernærede med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til voksne.

at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Hvis du overvejer at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis rådgivning og bistand til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk.

Lær mere om danske salmer B. S. INGEMANN · DEL

[

] i [ stud

ebrev

Danske salmer N. F. S. GRUNDTVIG · DEL

i [ stud

CE NDAN

EN SKOL

ebrev

7 ]

KORRESPONDANCE

SKOLEN

ESPO

KORR

KORRESPONDANCE

SKOLEN

9 ]

BREVKURSUS 12 gratis studiebreve om Kingos, Brorsons, Grundtvigs og Ingemanns salmer. Om livets skiftende erfaringer i glæde, sorg og forventning.

FOTO: NIELS CLEMMENSEN

SALM

Danske salmer st

LARS BJØRNSTEN, HCANDERSEN-HOMEPAGE.DK

er 1 salm DEL RIE · ske HISTO Dan GENS ESAN

Et af vores meget populære kurser.

Tilmeld dig allerede i dag på kskolen.dk / tlf. 4558 7770

KORRESPONDANCE

SKOLEN

Fire andre relevante kurser fra KSKOLEN:

Paulus – teltmageren fra Tarsus

Giv troen en chance

Englene og deres tjeneste

At være forældre

helse / september 2021

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

19 HOSPICER OG TO BØRNE- OG UNGE HOSPICER I DANMARK

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Hospicefilosofien er fundamentet for arbejdet. Den sætter fokus på, hvordan hvert enkelt menneske har betydning, simpelthen fordi vi hver især er den, vi er - og at vi har denne betydning helt til det sidste. Derfor er det med hospicefilosofien vigtigt at skabe de bedste rammer for, at livet kan leves lige til det sidste. Indsatsen på hospice kan medføre, at patientens tilstand stabiliseres i en sådan grad, at patienten kan udskrives til eget hjem, enten for en periode for derefter at blive henvist igen til hospice, eller indtil livets afslutning. Mere info på: www.hospiceforum.dk

ET SIDSTE HVILE I ET MED NATUREN Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve eller reservere et urnegravsted på en skovbegravelsesplads. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er frihed til at gennemføre en ceremoni efter eget ønske. Urnerne placeres rundt om de store træer på skovbegravelsespladsen. Der kan reserveres og forhåndserhverves gravsteder til fremtidig anvendelse. Gravstedernes pasning varetages udelukkende af naturen selv, med årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med naturen. Den 15. januar 2018 åbnede skovbegravelsespladsen på Stensballegaard ved Horsens, og der er siden åbningen gennemført tæt på 100 urnenedsættelser og over 250 reservationer af urnepladser. I 2020 blev yderligere en lang række skovbegravelsespladser godkendt af Kirkeministeriet. Læs mere på: www.skovbegravelser.nu, tlf.: 42 90 90 62

Styr på din sidste vilje Rådgivningsvirksomheden Mine Arvingers vision er at skabe tryghed for dig og din familie og samtidig opnå den bedst mulige personlige og juridiske løsning, som tilgodeser netop dine og din families behov. Virksomheden bestræber sig på altid at yde en god og forståelig rådgivning uden at gå på kompromis med det faglige, som er kernen i ydelserne. Mere info på: www.minearvinger.dk/testamente Tlf.: 70 77 70 50.

I en svær tid er det vigtigt, at du og dine bliver rummet og set på bedste måde. Her får du en håndfuld muligheder.

HELSE TILBAGE I VENTEVÆRELSET Nu kan du igen læse magasinet Helse, mens du venter på at komme ind til din behandler. Pga. Covid-19 pandemien og de medfølgende nedlukninger samt retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, har det meget længe ikke været muligt at have fysiske magasiner liggende i landets venteværelser. Men nu har Sundhedsstyrelsen givet grønt lys for, at det igen kan ske. Så nu kan du bruge ventetiden til at blive klogere på din og din families sundhed og trivsel.

helse: fokus

NYE AFSNIT UDE NU

Hør dem i Apple Podcats og iTunes

0.00 34.00

RAMT AF HJERTESVIGT Afsnittet er sponsoreret af

RAMT AF LEUKÆMI Afsnittet er sponsoreret af

ai Rif Pro by ted Noun Crea m the fro

jec

Udgives i samarbejde med

helse / september 2021

helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

Digitalt værktøj til diabetespatienter vinder pris

FÅ DET GULE SUNDHEDSKORT PÅ DIN MOBIL Appen ”Sundhedskortet” kan nu downloades til både Android og iOS og giver danskerne adgang til en ny, nem og bekvem måde at medbringe det gule sundhedskort. Sundhedskort-appen lanceres præcis 50 år efter, at det ved lov blev besluttet, at danskerne skulle medbringe et bevis for retten til at modtage offentlige sundhedsydelser. Ved at downloade ”Sundhedskortet” i App Store eller Play Store kan du få det velkendte gule sundhedskort som app på din mobil, så du altid har dit sundhedskort lige ved hånden. Hvis du har børn, kan du automa tisk se dine børns sundhedskort i appen. Sundhedskort-appen er et fri villigt supplement til det gule sundhedskort, så du skal beholde dit fysiske sundhedskort – også efter at du har downloadet appen.

Steno Diabetes Center Nordjylland og Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital vinder prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ 2021 for initiativet :”Hvad giver værdi for mennesket med diabetes?”. I år var digitalisering valgt som tema for prisen for at hylde de mange digitaliserede løsninger, der i regionerne hver dag er med til at inddrage borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet. Vinderinitiativet gør brug af et digitalt skema og et grafisk dashboard, og det bruges til at tænke diabetespatientens behov og bekymringer ind i behandlingen for at gøre den mere personlig og målrettet. – Årets vinderinitiativ er et godt eksempel på, hvordan vi kan gøre patienternes møde med sundhedsvæsenet bedre gennem digitale løsninger. Det er patientinddragelse på patienternes præmisser, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Kilde Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner

Borgere med behov for hjælpemidler skal mødes af et mere simpelt system Flere end hver 10. dansker bruger et hjælpemiddel i dagligdagen, men i dag kan der desværre være bøvl forbundet med at få det nødvendige hjælpemiddel udleveret, fordi kommuner og regioner deler hjælpemiddelområdet imellem sig. Derfor foreslår Danske Regioner at etablere fem hjælpemiddelcentre, som drives af regioner og kommuner i et forpligtende samarbejde. Centrene skal betjene borgere, der er henvist til et hjælpemiddel fra alle dele af det regionale og kommunale sundhedsvæsen. – Vi ser eksempler på, at nogle borgere falder mellem to stole, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt der er tale om et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab og dermed hvilken sektor, der har ansvaret. Derfor foreslår vi nu, at vi samler hjælpemiddelområdet til fem fælles

Rekordmange helikoptermissioner i et coronapræget 2020

centre, så udlevering, reparation og indsamling af hjælpemidler bliver en mere simpel og sammenhængende proces. Det siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Akutlægehelikopterne var på vingerne næsten 13 gange i gennemsnit hvert døgn sidste år. Det fremgår af årsberet ningen for 2020 fra Den Landsdækkende Akutlægeheli kopterordning. Antallet af årlige flyvninger er steget støt, siden lan dets fem regioner indviede Den Landsdækkende Akutlæ gehelikopterordning i efteråret 2014. Med 4.672 flyvnin ger i 2020 er der endnu en gang slået rekord. –Vi er glade for, at så mange borgere, i et ellers presset coronaår, fik hurtig hjælp fra personalet på helikopterne sid ste år, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner. Stigningen skyldes formentlig en kombination af flere forhold, men én del af forklaringen kan være, at flere dan skere i 2020 opholdt sig i fritidshuse i områder med lang transporttid til nærmeste hospital.

Kilde: Danske Regioner

helse: xxxx

OMD DSB

*Rejs med ekstra rabat fra 1/9 til 31/12 2021 på DSB Orange- og DSB Orange Fri-billetter. Rabattens størrelse afhænger af rejsetidspunkt og hvornår du bestiller din rejse. Bemærk: Fra 1/10 kan DSB Orange-billetter ikke ændres eller tilbagebetales. Tilbuddet omfatter også førtidspensionister med DSB legitimationskort. Læs alle betingelser på dsb.dk/65.

Rejs med ekstra rabat som 65+ på DSB Orange- og Orange Fri-billetter resten af året* Tag med toget og kom billigere til nye oplevelser i hele Danmark. Køb din billet på dsb.dk

helse / september 2021

helse: klumme

BLIV HJERNESMART Bare jeg ikke besvimer! Efter et af mine foredrag om hjernens spilleregler blev jeg opsøgt af en kvinde, som vi her kan kalde Bente. Hendes historie er værd at høre, for den fortæller noget vigtigt om, hvordan hjernen fungerer – og hvordan vi kan gøre den til en medspiller i stedet for en modspiller. For år tilbage blev Bente ramt af stress. Herefter udviklede hun angst og frygt for at besvime alle mulige steder. Hun søgte hjælp hos en terapeut. Denne lærte Bente at tale til sig selv, når hun mærkede frygten: ”Bare jeg ikke besvimer!” sagde terapeuten, at hun skulle sige højt i de situationer. Bente mærker dog stadig besvimelsesfrygt mange steder. Særligt ved et sommerhus, hvor hun jævnligt kommer. ”Bare jeg ikke besvimer,” siger Bente højt til sig selv, når hun går ture der. Hun synes dog sjældent, at det hjælper, og da hun hørte mit foredrag, forstod hun hvorfor. Vores hjerne er konkret og billedskabende. Den ændrer sig konstant, efter hvor vi har vores fokus. Med et teknisk udtryk kaldes dette for ”selvdirigeret neuroplasticitet”. Sagt mere jordnært betyder det, at sætningen ”bare jeg ikke besvimer” bliver til et budskab til hjernen om netop at besvime. Herefter er det naturligt at føle sig svimmel. Naturligvis skal vi være meget opmærksomme på svimmelhed og besvimelse. Det kan skyldes underliggende årsager, som kræver et lægefagligt blik. Men hvis vi har for vane at gå og fodre vores hjerne med besvimelses-idéer, kan vi med fordel gøre noget andet. I bogen ”Coach dig selv”, som jeg har skrevet med hjerneforsker Kjeld Fredens, beskriver vi hjernefunktioner som tangenter på et klaver. Pointen er, at vi ofte kan blive hjulpet af at skifte tangent eller spille anderledes på en tangent. I Bentes tilfælde kan det være en god idé at spille på ”Krops-tangenten” og lade kroppens bevægelser smitte med ro. Når Bente for eksempel går tur ved sommerhuset, kan hun trække vejret dybt og roligt. Hun kan også skrue op for andre sanser: Mærke vinden mod kinden, lytte til fuglelyde eller nyde naturens mange farvespil.

Hun kan også spille anderledes på sin ”Tanke-tangent”. Bente kan i stedet tænke: ”fokus”, ”god balance” eller ”det går så fint!”. Er hun sammen med andre, kan hun vælge at have tillid til, at ”alt er godt”, og at hendes omgivelser vil tage sig kærligt af hende, hvis hun skulle besvime. Har man prøvet at besvime – og det er vi mange, der har – kender man advarselslamperne i sekunderne før. At det for eksempel kan sortne for øjnene, og at en fysisk strategi til at håndtere dette kan være at bukke hovedet ned mellem benene. Men det er også en god idé at kende til mentale strategier. Ligesom vi reelt gør det vanskeligt for et barn med et fyldt glas saftevand, hvis vi udbryder: ”Pas på du ikke spilder”. Det er langt bedre at sige: ”Stille og roligt. Tag et skridt ad gangen. Du går så fint og forsigtigt.” Dette lærer barnet, hvordan det hensigtsmæssigt håndterer situationen. Hvad enten du måtte være bange for at besvime, falde, rødme, stamme eller lignende, kan du erstatte din frygt for dét, der kan gå galt med hjernehjælp til, at det vil gå godt.

Anette Prehn Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien. Hendes motto er ”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om socialpsykologi og hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden. Læs mere: www.hjernesmart.dk

Vores hjerne er konkret og billedskabende. Den ændrer sig konstant, efter hvor vi har vores fokus.

helse: skønhed

ØN

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Det skal du kigge efter i din creme Har du også stået der og prøvet at tyde det, der står med småt bag på cremen, og tænkt, hvad i alverden skal min hud med alger, sodium PCA og Pro-Xylane. Vi guider dig til, hvad du skal kigge efter og hvorfor. Lige nu er er det naturen, og less is more, der hitter i hudplejen. Man ønsker færre produkter og dermed færre ingredienser i den daglige rutine. De udfordringer forenes ofte i dag i grøn bioteknologi. Det er ren win win, for dermed slider man mindre på naturen og optimerer effekten af ingredienser. Det vil sige, at mindre rent faktisk bliver mere. Men det betyder, at der kan stå et svært gennemskueligt navn på ingredienslisten, selv om udgangspunktet er naturligt. Og nemt er det i forvejen ikke at læse INCI, som ingredienslisten hedder. Men vi er klar med forslag og viser eksempler. • Kig efter gode fugtingredienser, som dem, der indgår i hudens naturlige fugtfaktor, NMF, (f.eks. sodium PCA, urea) samt glycerin, glycerol, hyaluron, panthenol, propanediol.

•K ig også efter lipider, der sikrer cellesammenhold og skaber barriere som ceramider, sphingolipider, squalane, lecithin og mange fedtsyrer i planteolie/ smør •H jælp din huds forsvar og balance med antioxidanter, probiotiske ekstrakter (postbiotika) eller endnu bedre levende probiotiske bakterier •G iv cellearbejdet en hjælpende hånd med A-vitamin herunder naturens udgave i hybenkerneolie, peptider og Csamt B3-vitamin •H ar du sart hud, så kig efter panthenol (B5-vitamin) og lakridsrod (Glycyrrhiza glabra) og CBD (cannabidiol). B3-vitamin er også en huddulmer •B rug solcreme, når der er behov og husk at bruge nok. Det er en god idé at smøre på to gange, så helligdage undgås.

6 STÆRKE Aloe vera Aloe Barbadendis Leaf erstatter ofte vand og står så øverst på ingredienslisten som på natcremen her. Det har to fordele: Dels kan Aloe vera certificeres økologisk, det kan vand ikke, og dermed kan man nå en høj procentdel økologiske ingredienser i et produkt. Og så har brandplanten, som den engang blev kaldt, utallige hudtalenter fra at fugte til at hele alt fra hysset hud (inflammation) til røde haler. Og sit gamle tilnavn har den, fordi den er unik til forbrændinger herunder solskoldning. Phytofuse Renew™ Reserveratrol Rich Night Cream indeholder flere ingredienser af super slagsen, f.eks. resveratrol, der er en af de stærke antioxidanter, hybenkerneolie med A-og C-vitamintalenter samt flere barrierestyrkende planteolier og lactobacillus ferment, et probiotisk ekstrakt. Inika Organic Phytofuse Renew™ Resveratrol Rich Night Cream, 570 kr. 50 ml. Fås i Matas og på mange netshops.

helse: skønhed

ALGER De indeholder vitaminer, mineraler, proteiner, fedtsyrer og nogle stærke antioxidanter og beskytter mod UV-stråler. Ikke noget at sige til, at de er interessante både i medicinsk samt kost- og kosmetiksammenhæng. Natcremen her fra Bynacht indeholder to af de mest kompetente alger – Euglena gracilis kan aktivere energiproduktionen i cellerne (ATP=Adenosintrifosfat), og så er den antioxidant. Det sidste talent overgås dog af Astaxanthin, som er den stærkeste i sin klasse. Desuden ses marinekollagen, hyaluronsyre, A-, C- og E-vitamin samt panthenol, squalane og flere planteekstrakter og olier. Den i Danmark nye serie Bynact er som navnet antyder en serie udelukkende til hud og sanser om natten. Bynacht Nocturnal Signature Anti-Age Cream, 1.325 kr. for 50 ml. Forhandles i Illum, udvalgte skønhedsklinikker samt på brandsofbeauty.dk

CERAMIDER Ceramider tætner mellem cellerne, kitter dem sammen som den mørtel, der giver et stærkt murværk. Hele forudsætningen for, at huden holder på det, der skal blive inde og afviser det, der skal forblive ude. Men ceramider indgår også i cellernes kommunikation. Ser du “sphingosine” eller “sphingolipid” på ingredienslisten, så er du på rette spor, for de er forløbere for ceramider. Omega+ Complex serien indeholder flere udgaver af ceramider og desuden sphingosine. I serum ses omega-3, 6 og 9, lecithin plus fugtere som hyaluron, glyceryl, trehalose samt antioxidanter.

Paula’s Choice Omega+ Complex Serum, 309 kr. for 30 ml. Kan kun købes på nettet, f.eks. paulaschoice.dk

helse / september 2021

helse: skønhed

ØN

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

LACTOBIONIC ACID En PHA (=polyhydroxy acid), der kaldes ’næste generation’ AHAs (alfahydroxy acid), også kendt som frugtsyrer. Lactobionic acid er altså en peelende ingrediens men langt mere nænsom og irritationsfri end andre kendte og kan derfor anvendes på de mere sarte hudtyper og arbejder i øvrigt også som antioxidant i huden. I denne serum arbejder Lactobionic acid sammen med glycerin, hyaluronsyre og sodium PCA plus havtorn og C- og E-vitamin samt jojoba-frøolie. I stedet for vand anvender man birkesaft i Mádara-serien, der lige som Aloe vera kan certificeres økologisk og har helende og beskyttende hudegenskaber. Mádara Reface Sleep & Peel Overnight Serum, 375 kr. for 30 ml.

Pro-Xylane Her har vi et eksempel på grøn bioteknologi. Navnet på L-Oréal-patentet er Pro-Xylane™ men på ingredienslisten skal man kigge efter Hydroxypropyl Tetrahydropyrantriol. Udgangspunktet er xylose, et sukkerstof i bøgetræ. Altså en fornybar ressource, der kun gennemgår en to-steps proces for bl.a. at mindske affald. Pro-Xylane regnes for en af de mest effektive til at optimere hudens indhold af fugtsugende glykoaminoglykaner (GAGs,) som bl.a. hyaluron. Effekten har man testet in vitro på rekonstrueret hud og i flere kliniske studier. Da GAGs er forudsætning for god kollagen og elastin, vil denne ingrediens genskabe ikke bare hudens fugtmadras men også fordums elastiske egenskaber. Noget, der bliver ekstra behov for i forbindelse med overgangsalderen, som serummet her er udviklet til. Vichy Neovadiol Meno 5 Bi-Serum, 199 kr. for 30 ml.

Vækstfaktor Ingen over Bioeffect EGF, når det kommer til grøn bioteknologi og videnskabelige beviser for effekt. Der er tale om en hudidentisk vækstfaktor skabt i bygplanter, der vokser i islandsk lava i CO2 neutrale drivhuse i Island. En berømt teknologi i videnskabelige kredse, som man har optimeret, så vækstfaktoren er endnu mere potent og ikke helt så sart længere. Alle disse fordele finder man i den nye EGF Body Serum, nu fire gange så effektiv. Kun otte ingredienser er der, så forbrugerønsket om less is more er også opfyldt. Foruden EGF vækstproteinet er der bl.a. glycerin og hyaluron. Forvent langt bedre fugt i huden samt glattere og opstrammet hud. Der er faktisk bevis for det. Bioeffect EGF Body Serum, 750 kr. for 120 ml. Fås hos førende hudplejeklinikker og spa’er samt på bioeffect.dk

NYHED

DEN IMPONERENDE EFFEKT AF HAMP DANSK ØKOLOGI Matas Natur lancerer nu en effektfuld serie af virksom hudpleje baseret på økologisk hampefrøolie dyrket på danske Nyborggaard.

matas

EFFEKTFULD ANTI-AGE Hampefrøolie har et højt indhold af de essentielle fedtsyrer Omega 3 og 6. Et sandt vidundermiddel, der har vundet stor popularitet takket være sin veldokumenterede effekt på huden. Indeholder desuden hyaluronsyre, der fugter i dybden og modvirker rynker.

VEGANSK OG SVANEMÆRKET

N VA

EM ÆRK

E T

Hele serien er Vegan certificeret, Svanemærket og i emballager af delvist genanvendt plast for din og naturens skyld. Priser fra 10995

helse / september 2021

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

HJÆLP KROPPEN TIL BEDRE LEDKOMFORT

LOPPEFRØSKALLER TIL MAVEN Loppefrøskaller har et højt indhold af glutenfri kost fibre, som både hjælper med at stabilisere fordøjelsen, give en god mæthedsfornemmelse, stabilisere blod sukkeret og fremme de gavnlige bakterier i tarmen. SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (psyllium husks), som er nemt og lækkert at spise. De er nemlig coatede. Derfor kan SylliFlor også sagtens puttes i vand. Coatningen gør, at de ikke klistrer med det samme, så du har god tid til at drikke det. Faktisk kan du både drikke, drysse, spise og bage med SylliFlor loppefrøskaller.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Kan købes på www.biodanepharma.com, apoteket eller i helsekostforretningen. Tlf.: 7555 5777

Med alderen følger ofte nedsat bevægelighed samt ømme og stive led. Men du kan selv gøre meget for at holde dine led funktionsdygtige. Daglig motion er væsentlig. Men et produkt som Free Flex Collagen kan også være med til at hjælpe dig og dine led godt på vej. Kollagen er det protein, der er mest af i kroppen. En vigtig del af bruskvævet i leddene er derfor kollagen, som giver styrke og holder sammen på bruskvævet. I Free Flex Collagen er der tilsat et særligt udtræk af harpiks fra indisk røgelsestræ (Boswellia serrrata), der både kan hjælpe kroppen med at producere kollagen og støtte bevægeligheden i leddene. Free Flex Collagen indeholder også vitamin C, der bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk. Mere info: www.mezina.dk, tlf. 75 18 16 11.

KENDER DU HENSTANDS ORDNINGEN? Er du kroniker med medfølgende store udgifter til medicin, som kan være en stor økonomisk mundfuld at sluge? Især ved opstart af et nyt medicinår. Måske har du haft i tankerne, at du er nødt til at droppe din dyre medicin. Men som kroniker skal du vide, at du kan få henstand, som gør, at du kan fordele dine medicinudgifter over hele året og dermed undgå en presset og stresset situation. Så husk at henvise til henstandsordningen næste gang, du henvender dig på apoteket for at hente medicin. Apoteket registrerer din henstandsordning i det Centrale Tilskudsregister, så andre apoteker kan se, at I har en aftale. Andre apoteker kan ikke se, hvilken medicin du køber, kun at du har en aftale, og hvornår den slutter. Læs mere her: www.apoteket.dk og søg efter “henstandsordning.”

Her får du en håndfuld tip, der kan løfte din hverdag og dit velbefindende.

Hjernemad Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven og indeholder mange millioner nerveceller, der i varierende grad har forbindelse til hinanden. Hjernen vejer ca. 1500 g og indeholder forskellige centre. Centrene er samlinger af nerveceller, der arbejder sammen om en bestemt funktion. F.eks. er der i hjernen centre for hukommelse, kreativitet og syn, tale og hørelse. Der er også autonome centre i hjernen, der styrer for eksempel blodtryk. Kosttilskuddet, Brain Support, er et godt bud på, hvordan du selv kan være med til at støtte de meget vigtige funktioner - mental og fysisk ydeevne. Kognitiv funktion og nervesystemets funktion med en række vitaminer, mineraler, aminosyrer samt forskellige urter herunder Russisk rod og Rosenrod. Forhandles i din lokale Helsekost, Helsam, Matas, Apoteket og webshops. Mere info på tlf. nr. 48 16 12 13 samt www.naturenergi.dk

500.000

Op mod danskere har en usynlig folkesygdom uden at vide det. Har du?

OMD Århus

Knogleskørhed kan ramme alle Op mod en halv million danskere har knogleskørhed uden at vide det, da sygdommen er svær at se med det blotte øje. Du kan selv gøre noget for at forebygge sygdommen. Spiser du varieret og dyrker regelmæssig motion, kan du nedbringe risikoen for at udvikle knogleskørhed. Vores livsstil påvirker nemlig, hvordan knoglerne udvikler sig og holder livet igennem. Bliv klogere og tilmeld dig gratis temaaften på knogletest.dk helse / september 2021

helse: fokus

ALLE

FOKUS

Smerter

skal have ret til lindrende behandling, når livet ebber ud Lindrende pleje til uhelbredelige syge er ikke kun relevant de sidste uger af et menneskes liv, siger eksperter. Lindrende pleje er derimod en tværfaglig indsats, som skal tilbydes meget tidligere og til mange flere, end den bliver det i dag i det danske sundhedssystem. Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

ar man prøvet at være pårørende til et menneske, der bliver erklæret uhelbredeligt syg, vil man vide, at vedkommende på et tidspunkt overgår fra helbredende behandling til såkaldt palliativ behandling, der betyder lindrende pleje. Eller sådan burde det i hvert fald være i den bedste af alle verdener. Men virkeligheden er, at det langt fra er alle uhelbredeligt syge, der stifter bekendtskab med palliativ behandling. Det viser en rapport, som Rigsrevisionen udkom med i august 2020. Af rapporten fremgår det, at Rigsrevisionens vurderer, at de danske regioner ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at patienter med behov har adgang til speciali-

seret pleje. Konsekvensen heraf kan være, at patienter ikke lindres godt nok henimod livets afslutning, hvilket forringer deres sidste levetid og kan pålægge de pårørende en unødig byrde. Rigsrevisionens konklusion er ikke kommet bag på specialeansvarlig overlæge ved Palliativt Team på Vejle Sygehus samt formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Anette Hygum. – Der er, synes jeg, to hovedanker i rapporten. Den ene er, at patienter ikke får aflæst deres behov, hvilket gør, at de ikke kommer videre til specialiseret palliativ behandling, hvis de har behov. Den anden er, at ud af dem, der så faktisk bliver henvist, er der 20 procent,

som vi ikke når at se, inden de dør, siger hun. Det er forskellige omstændigheder, der gør, at statistikkerne er så dårlige, mener Anette Hygum. Blandt andet er der blevet brugt forskellige screeningsredskaber fra region til region, hvilket betyder, at de om-

Det har aldrig ligget i begrebet palliation, at det udelukkende var beregnet til kræftsyge. Men kræftområdet var hurtige til at gribe palliationen. Men skal det gøres optimalt, skal det selvfølgelig nå ud til alle diagnoser uanset alder og baggrund. Mai-Britt Guldin, professor og forskningsleder på REHPA, Danmarks nationale videnscenter for rehabilitering og palliation ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital,

helse: fokus

stændigheder, der udløser palliativ behandling i en region ikke nødvendigvis vil udløse palliativ behandling i en anden region. Mange steder har det været svært overhovedet at få indført screening. For at forsøge at komme dette problem til livs, er der nu i regi af Sundhedsstyrelsen nedsat en gruppe, der skal arbejde henimod nogle nationale, fælles screeningsredskaber. En anden problematik, som Anette Hygum påpeger som én af de alvorligste, er manglende faglige ressourcer på området. Det gælder både i forhold til det, der kaldes basis-palliation og specialiseret palliation. – Vi har et kæmpe uddannelsesproblem i Danmark. Først og fremmest skal dem,

der står med basis-palliation, jo vide, hvad de screener for. De skal klædes bedre på. Det skal de blive af sådan nogle som mig fra den specialiserede sektor. Men problemet er, at vi bare slet ikke er nok specialister til at dække behovet, siger hun. Anette Hygum anslår, at der er cirka 100 læger i Danmark, der arbejder med specialiseret palliation, men at blot omkring halvdelen er uddannet til det. Det reelle behov, mener hun, ligger på omkring 150 specialuddannede læger. – Desværre er vores patientgruppe meget sårbar. Det er ikke mennesker, der har overskud til at gå ud og tale deres sag og råbe højt om behovet for flere ressourcer til bedre behandling, siger hun.

Ikke kun for kræftpatienter I den omtalte rapport fra Rigsrevisionen fremhæves det som et problem, at det mestendels er patienter med kræftsygdomme, der får tilbuddet om palliativ behandling. Ud af 1000 patienter, der døde af kræft i 2018, blev 640 således henvist til palliativ behandling, mens det for andre sygdomme gjaldt, at kun 34 patienter ud af 1000 blev henvist. Det skal der ifølge MaiBritt Guldin, professor og forskningsleder på REHPA, Danmarks nationale videnscenter for rehabilitering og palliation ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, laves om på. – Det har aldrig ligget i begrebet palliation, at det udelukkende var beregnet

helse helse// september 2021

helse: fokus

Det er vigtigt at vide, at palliation ikke er ensbetydende med, at man skal dø inden for et par uger. Men mange kommer i dag med den opfattelse og har måske hørt historier om, hvordan palliativt team kom hos naboen eller familien den allersidste tid. Anette Hygum, overlæge ved Palliativt Team på Vejle Sygehus samt formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin.

Hvad er palliation? Palliation er det sundheds faglige ord for lindring. Det stammer fra det latinske ord “pallium”, der betyder tæppe eller kappe. Begrebet palliation bruges i forbindel se med lindrende behand ling af lidelser og de symp tomer, som kan være forbundet med at få og leve med en livstruende sygdom. Den palliative indsats har til formål at fremme livs kvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddel bar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Kilde: World Health Organization (WHO.)

til kræftsyge. Men kræftområdet var hurtige til at gribe palliationen. Men skal det gøres optimalt, skal det selvfølgelig nå ud til alle diagnoser uanset alder og baggrund. Ud over Rigsrevisionens utvetydige konklusion om, at vi ikke lindrer optimalt i forhold til livsafslutningen, så har vi også viden fra den danske palliative database, som viser, at der ikke er lighed i forhold til adgangen til palliativ behandling. Vi kan se, at for eksempel ældre med flere forskellige sygdomme, enlige og mennesker med lav uddannelse i mindre grad end andre henvises til lindrende behandling, siger hun og understreger, at presset på palliativ behandling kun vil blive større, hvis der ikke sker forbedringer. – De seneste fem år er udviklingen på området gået i stå. Der opstår ikke flere palliative enheder, og der er mange besparelser. Samtidig kommer der flere og flere ældre, og flere der lever længe med kroniske sygdomme. Så der er både et kvalitets- og kapacitetsproblem, siger Mai-Britt Guldin.

Tidligere indsats Noget af det, der fremhæves i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for palliativ behandling, er, at en tidlig indsats skal prioriteres. Mange har i dag den fejlagtige opfattelse, at lindrende behandling er noget, man først sætter ind med, når døden er meget nært forestående. Men ofte kan behandlingen med fordel igangsættes langt tidligere. Nogle gange er den ovenikøbet kun nødvendig i en periode. – Det her med tidlig indsats er et begreb, der er svært for mange. For præcis hvornår er det, at patienterne har gavn af palliativ behandling? Der har vi en opgave i at få givet flere kompetencer til dem, der arbejder med den basale palliation. Det er ikke nødvendigvis først, når kræftlægerne har presset den sidste dråbe mulige behandling ud, at palliation skal på banen. Det kan eksempelvis være, at en patient har fået en hjernesvulst, der gør, at vedkommende ændrer personlighed, og at rollefordelingen i hjemmet skal ændres, og at angst og frygt fylder. Her kan palliativt team komme ind over nogle måneder og støtte patienten og

familien og så stoppe igen. Og så kan det være, at vi kommer igen, når patienten har fået det rigtig skidt. En palliativ indsats kan sagtens sættes ind, allerede et til to år inden, vedkommende måske dør, siger Anette Hygum. Hun pointerer samtidig, at det er vigtigt, at det specialfaglige behandlingspersonale tidligt i et alvorligt sygdomsforløb får fortalt både patient og pårørende, at palliativt team på et tidspunkt kan være godt at få ind over. Ellers kan det føles overvældende den dag, det pludselig bliver nødvendigt. – Det er vigtigt at vide, at palliation ikke er ensbetydende med, at man skal dø inden for et par uger. Men mange kommer i dag med den opfattelse og har måske hørt historier om, hvordan palliativt team kom hos naboen eller familien den allersidste tid. De gør vi også, men ikke kun, siger Anette Hygum.

Mental lindring Også i forhold til de psykologiske udfordringer, der knytter sig til at have en uhelbredelig sygdom, bør der sættes ind tidligt fra sundhedsvæsenet. Ingen kan vide præcis, hvordan og hvor hurtigt en sygdom udvikler sig. – Hvis en patient tidligt i et sygdomsforløb har udviklet en masse bekymring, er det ikke særligt lindrende at vente med at sætte ind, til det menneske er dødssyg. Men lige nu er virkeligheden sådan, at vi tit ikke får talt med patienten om døden, før han eller hun er bundet til sengen. Og det gør det meget sværere, fordi døden nu er så tæt på, siger Mai-Britt Guldin. Det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer på en besked om, at der nu ikke findes flere helbredende behandlingsmuligheder. De kan reagere med alt

helse: fokus

VIDSTE DU AT:

Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

Smerter, åndenød og angst er typiske symptomer hos dødssyge mennesker.

I 2017 udgav Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger for palliation.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

fra tristhed til invaliderende psykiske reaktioner, som påvirker den måde, de kan være sammen med andre på. Nogle får også decideret behandlingskrævende angst og depression. Derfor ville Mai-Britt Guldin ønske, at man altid satte ind tidligt med en tværfaglig indsats. – I palliation taler man om total smerte. Det er en helhedstænkning, som betyder, at vi ved, at en fysisk smerte vil påvirke patienten psykisk, hvilket så igen vil påvirke patientens oplevelse af den fysiske smerte. Det samme gælder for sociale faktorer. Tingene hænger tæt sammen. Selvom vi kan kigge på for eksempel en vævsskade, og lægerne er gode til at smertelindre, så vil enhver smerte opleves forskelligt alt efter patientens individuelle psykiske ståsted. Palliativ behandling handler om at kunne lindre i forhold til alle de situationer, patienterne befinder sig i – det være sig fysisk, socialt, psykologisk og eksistentielt. Derfor er tværfagligheden så vigtig, siger Mai-Britt Guldin.

Pårørende skal også lindres I begrebet palliativ behandling ligger også, at patientens pårørende er med

inde over, fordi det ofte er dem, der hjælper og plejer den syge i hverdagen. For i dag er det ifølge Mai-Britt Guldin sådan, at langt de fleste uhelbredeligt syge dør i deres hjem, mens det er de færreste, der kommer på hospice eller ligger på hospitalet. – Vi ved, at de pårørende er meget påvirkede, så det prioriteres altid at have dem involveret så meget som muligt. Der bliver blandt andet spurgt ind til, om de ved, hvor de skal ringe hen i forskellige situationer, om der er problemstillinger i hjemmet vedrørende økonomi, pasning eller personlige ressourcer, og om de får talt med den syge om forventninger til sygdomsforløbet. Det er også i de samtaler, at vi får talt med den på vedkommensyge om, hvem der skal tale des vegne, hvis han eller hun på et tidspunkt ikke længere kan tale for sig selv. De her ting er ofte svære for familien at tage fat i, så her er det vigtigt, at sundhedspersonalet er trænet i at hjælpe, siger Mai-Britt Guldin. Også den dag, den syge ikke længere er her, bør der i den palliative indsats være opmærksomhed på de pårørende. – Vi ved godt, at de pårørende kan være meget hårdt ramt. Afhængig af, hvordan forløbet har været, sender vi altid en hilsen til

SYLLIFLOR® ER ET PATENTERET DANSK PRODUKT

Kosttilskud med loppefrøskaller og kalk til særligt drilske maver

Calcium 20

Formålet med anbefalingerne var blandt andet at skabe lighed i adgangen til de palliative behandlingstilbud overalt i landet uanset diagnose. Der står, at målgruppen for palliative indsatser er alle voksne mennesker og patienter med livstruende sygdom samt deres nærmeste pårørende. Behovet for palliation i den terminale fase antages at være den samme hos patienter, der lider af kræft, som patienter der lider af andre sygdomme, lyder det i anbefalingerne. Kilde: Sundhedsstyrelsens anbefalinger 2017

den pårørende. Alle inviteres også til en pårørendeaften med en præst og en sygeplejerske. Hvis vi her kan se, at nogle er hårdt ramt, så ringer sygeplejersken efter en måned eller to. Går det rigtig skidt, så kan vi koble en psykolog på eller bede folk kontakte deres egen læge, så de kan få noget hjælp, siger Anette Hygum.

KNASENDE SPRØDT Klistrer ikke i munden

40.078

10 g SylliFlor Calcium indeholder 4,7 g kostﬁbre og 560 mg calcium (70% af referenceindtag). Find det i vores webshop www.biodanepharma.com, på apoteket og i helsekostforretninger. Biodane Pharma A/S · Staushedevejen 10 · 6621 Gesten · Danmark · Tlf. 75 555 777 · info@biodanepharma.com · www.biodanepharma.com

helse / september 2021

helse: fokus

FOKUS

Smerter

ULIGHED I TILBUD OM PALLIATIV BEHANDLING Dansk Palliativ Database har netop udgivet sin årsrapport. Den viser, at 82 pct. af de patienter, der er henvist til en specialiseret palliativ indsats, får kontakt med det specialiserede niveau, inden de dør eller bliver for dårlige til at modtage indsatsen. Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock

rsrapporten fra Dansk Palliativ Database, REHPA, viser også, at kun to procent af patienter med andre sygdomme end kræft, får specialiseret palliativ behandling, inden de dør. For kræftpatienter er den tilsvarende andel 48 pct.

Palliation er en tværfaglig indsats – God palliation, både basal og specialiseret, kræver viden og indsigt hos alle de fagpersoner, som omgås patienter med livstruende sygdomme – den palliative indsats er tværfaglig. Det er vigtigt, at mange faggrupper er opmærksomme på de mangeartede behov for palliation, som deres patienter eller borgere har. Både læger og sygeplejersker skal kunne se deres patienters behov for palliation, siger Lene Jarlbæk, der er lektor, speciallæge i onkologi og forfatter til

rapporten om kortlægningen og tilføjer, at det også gælder andre, der er tæt på patienterne/borgerne, f.eks. Sosu-assistenter- og hjælpere, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, præster og adskillige andre faggrupper. – Både vi i projektgruppen, der står bag REHPAs kortlægning, og andre i feltet oplever en mangel på at kunne tilbyde tilstrækkeligt med kvalificerede, tværfaglige indsatser til mennesker med behov for specialiseret palliation, siger hun. Sygeplejersker og læger er de faggrupper, der i størst omfang tilbydes vejledning og undervisning af de specialiserede palliative enheder. Andre terapeuter eller professionelle synes at have mindre adgang til det specialiserede niveau af viden og indsigt i de problemer, som mennesker med livstruende sygdom lever med.

KUN

2% AF PATIENTER

MED ANDRE SYGDOMME END KRÆFT, FÅR SPECIALISERET PALLIATIV BEHANDLING, INDEN DE DØR. Det kan give anledning til opmærksomhed, at f.eks. terapeuters og andre professionelles muligheder for at opnå de fornødne kompetencer til at kunne levere palliative indsatser på højt fagligt niveau tilsyneladende er mindre end sygeplejersker og lægers muligheder. Kilder: https://www.rehpa.dk/ - dr.dk

HOSPICE ER FOR ALLE MED BEHOV Vores vision er, at hospice er for alle mennesker med livstruende sygdomme med brug for pleje og lindrende behandling, når den helbredende behandling er ophørt. Hospicerne i Danmark er altså ikke forbeholdt én bestemt patientgruppe. Nogle af de mennesker, der kan have gavn af den lindrende behandling med henblik på at højne livskvaliteten til det sidste, er:

ALS - patienter Hjertepatienter KOL - patienter Kræftpatienter

Hospice forum

Når du henvises til hospice, vil din henvisning blive vurderet i et tværfagligt forum ud fra en række fælles nationale kriterier, der er med til at afgøre, om hospice er det rette tilbud for dig.

Som patient eller pårørende kan du rette henvendelse direkte til de lokale hospicer via telefon eller mail. Din henvendelse kan også ske med assistance fra egen læge, sygehuslæge eller en sygeplejerske. Du kan ﬁnde en liste med kontaktoplysninger på: www.hospiceforum.dk/hospicer

ET HOSPICEOPHOLD ER GRATIS FOR PATIENTEN

Et hospice er et specialiseret tilbud på samme måde som en sygehusafdeling og indlæggelse er derfor gratis for patienten. Hospicerne er også omfattet af reglerne om frit sygehusvalg.

STØT HOSPICEARBEJDET

Brug MobilePay 20234 eller www.hospiceforum.dk/stoetnu

BLIV MEDLEM Se hvordan på hospiceforum.dk/blivmedlem Kirkegade 70, 6700 Esbjerg – Tlf.: 21 47 55 44 – hospiceforum@hospice.dk helse / september 2021 39 Besøg vores hjemmeside hospiceforum.dk

helse: fokus

FOKUS

Smerter

SKAL SMERTER HAVE LOV TIL AT GØRE SKADE? Livskvaliteten sænkes alvorligt, når du lever med smerter. Men nogle smerter er svære at slippe af med, uden at forbruget af håndkøbsmedicin bliver skadeligt i sig selv. Så det kan være en god idé at alliere sig med naturen også. Af: Carsten Gottlieb / Foto: Shutterstock

Naturlige alternativer? Denne artikel er blevet til i samar bejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk hvor du også kan finde kilder til denne artikel og søge på andre artikler om naturlig smertelindring.

ivet gør ofte ondt, og bestemt ikke kun i overført betydning. Smerter er en større del af hverdagen, end vi egentlig tænker over. Hovedpine, rygsmerter, ømme muskler, ligtorne … fortsæt selv listen. Nogle gange får smerterne ekstra styrke, så vi søger behandling. Behandling kan ske efter et besøg hos lægen, eller vi kan selv iværksætte behandling (evt. efter et besøg hos lægen). Ofte er behandlingen lig med smertestillende midler, som gør det muligt at angribe dagens gøremål. Men smertestillende midler har en række ulemper. For det første er smertebehandling næsten altid symptombehandling. Selvom du fjerner et symptom, har du stadig sygdommen. For det andet er det aldrig sundt for kroppen at fylde den med medicin, håndkøbt eller ej. Acetylsalicylsyre, paracetamol, ibuprofen, diclofenac. De fremmedartede og eksotiske navne på præparaternes virkestoffer illustrerer på poetisk vis, hvor fremmede de er for vores hverdag. Det er de ved overforbrug også for kroppen, som risikerer en række langtidsforstyrrelser af f.eks. hormonbalance, blodtryk og mavesyre. Samt kroniske smerter.

Op og hop Smerter er kommet for at blive – ligesom mandage og MUS-samtaler. Og der findes i mange tilfælde en vej til en fredelig sameksistens med dem. Det første og største råd er ikke et af dem, du skal sætte dig ned, før du får at vide. Du skal alligevel bare op at stå igen med det samme. Motion og fysisk aktivitet er sandsynligvis det vigtigste middel, der findes mod smerter. Al slags motion tæller, men jo mere du anstrenger dig, jo bedre effekt. Fysisk aktivitet styrker musklerne, kredsløbet og forbrændingen. Konditræning øger både styrke og bevægelighed i alle led, og som en bonus frigiver hjernen hormoner, som gør dig i bedre humør. Måske lider du af kronisk sygdom eller andet, som handicapper din frie aktivitet. Så skal du huske, at den rigtige motion for dig er det, du er i stand til. Det gælder også, hvis du er hæmmet af smerter. Det, du kan udføre, er din motion.

Færre smerter er bedre

Motion og fysisk aktivitet er sandsynligvis det vigtigste middel, der findes mod smerter. 40

At være smertefri er en behagelig tanke, og det må gerne være målsætningen for din behandling og aktivitet. Men måske er det ikke realistisk at blive helt fri for smerter. I sådan et tilfælde er det gavnligt

helse: fokus

at tænke på din indsats som to-delt: Nogle smerter skal helt væk, og andre skal være til at leve med. Det er vigtigt ikke at tabe modet. Sammenlign f.eks. dine smerter med udsagnet: ”Jeg kan ikke bøje mine fingre”. Hvis behandling kan hjælpe dig med at bøje to fingre, har det allerede betydning. Hvis du når frem til at bøje fem fingre, er det endnu nemmere at acceptere dem, du stadig ikke kan bruge. En metode til at acceptere ting, som i udgangspunktet er uønskede, er mindfulness. Den mentale øvelse hjælper mennesker til at være til stede i nuet på en konstruktiv måde og har vist forbløffende resultater i forhold til mange typer sygdom – ikke mindst ved kroniske smerter. Der er kurser i mindfulness, hvor man forholdsvist hurtigt kan blive fortrolig med teknikken. Der findes også velegnede apps, som kan instruere dig i sygdommen. Undertegnede kender en mand, som efter et kraniebrud lider af voldsomme hovedpiner. Ved hjælp af en mindfulness-app på mobilen får han hovedsmerterne under kontrol i løbet af få minutter. Mindfulness er ikke smertestillende, men det er altid værd at give et forsøg, før du sluger endnu en albyl.

Søg rådgivning Hvis dine smerter efter motion og mindfulness stadig ligger på et niveau, som er svært at leve med, er det værd at tage en tur hen omkring din helsekostbutik eller evt. apotek. En krop, som er forsynet med de nødvendige, essentielle næringsstoffer, er mere robust over for alle påvirkninger – også smerter. Ofte er det bedste råd at gå ind ad døren og lade personalet rådgive dig. Deres viden er generelt meget bred, så du kan få et tilskud med hjem, som du kan efterprøve.

mængder af mineralet, kan kroppen have svært ved at optage det i tilstrækkelige mængder. Det hænger dels sammen med tilstanden og tilbredningen af de animalske fødevarer, som er de store kilder til svovl. Og dels skyldes det kroppens egen evne til at optage stoffet – som med mange andre næringsstoffer nedsættes optagelsen med alderen. MSM stimulerer især vedligeholdelse og til dels genopbygning af brusk og led. Stoffet har også dæmpende virkning på inflammation. Derfor benyttes det med positivt resultat af mennesker med både slidgigt (artrose) og leddegigt. MSM fås i tablet og pulver. MSM er også ingrediens i nogle gel-produkter med f.eks. aloe vera, som styrker hud og bindevæv. Hvis du synes, svovl lyder ubehageligt eller giftigt, så husk på, at vi her taler om svovl i mineralform. Det er et af de mineraler, kroppen indeholder mest af, og almindeligt bordsalt er meget mere giftigt end MSM.

Gurkemeje mod inflammation

Naturens bedste smertemiddel er måske gurkemejeroden. To tilskud skal nævnes i denne sammenhæng på grund af deres naturlige egenskaber: Gurkemeje og MSM.

MSM for ledsmerter MSM er et svovlholdigt stof, som findes naturligt i kroppen. Svovl er en meget vigtig ingrediens i mange af kroppens processer, og selvom vi spiser os til store

Naturens bedste smertemiddel er måske gurkemejeroden. Eller rettere dens indhold af kurkumin. Kurkumin har især effekt på inflammation i kroppen, og det er meget ofte inflammation, som ligger bag smerter. Det gælder bl.a. for gigtsygdomme, og derfor benyttes gurkemejepulveret ofte af mennesker, der er plaget af gigt. Virkningen er blevet sammenlignet med ibuprofen – men i en naturlig form, som er bedre for kroppen end håndkøbsmedicin. Virkningen af kurkumin bliver forstærket af piperin, som findes i sort peber. Derfor er det en fordel at gå efter de tilskud, hvor piperin allerede er tilsat.

helse / september 2021

helse: klumme

SYNSPUNKT Hvordan sikrer vi god og rettidig lindring? Her kommer en god og en dårlig nyhed. Den gode nyhed er, at der i Danmark er oprettet palliative (lindrende) teams og hospicer med veluddannede læger og sygeplejersker og andre vigtige faggrupper, der kan forbedre livskvaliteten for mange af de mennesker, der lever med alvorlige og uhelbredelige sygdomme. Personalet på disse specialiserede palliative enheder (dvs. i de palliative teams og hospice) hjælper med f.eks. smertelindring, støttende samtaler, praktisk hjælp, og med at skabe tryghed og overblik. Derved kan de effektivt støtte de syge og deres pårørende til at opnå den bedst mulige hverdag, ikke bare i de sidste uger, men i de sidste år af livet. Den dårlige nyhed er, at denne hjælp ikke når ud til alle dem, der har brug for den. Der er ikke plads til at modtage alle de henviste patienter, og når de modtages, er der ofte lang ventetid. Desuden henvises patienterne først meget sent i deres sygdomsforløb, selvom de kunne have haft gavn af indsatsen langt tidligere. Yderligere er der en markant social ulighed: Det er patienter med lang uddannelse, høj indkomst og de yngste og dem, der har det bedste netværk, der har størst chance for at få denne specialiserede hjælp. Der er en endnu større ulighed i forhold til diagnoser. Af de patienter, der døde af kræft, var det næsten halvdelen (49 pct.,), der modtog specialiseret palliativ indsats. For patienter, der døde af andre kroniske sygdomme som hjerte-, lunge- og nyresygdomme, var det kun 2 pct. Den vigtigste årsag til denne meget store forskel er nok, at de palliative tilbud i de første år var målrettet kræftpatienter. Derfor er der større erfaring med at finde de kræftpatienter, der har brug for at blive henvist, og med at behandle dem. Vi ved imidlertid nu, at patienter med f.eks. lunge- og hjertesygdomme kan have mindst lige så store behov og få lige så stort udbytte af den lindrende behandling. Vi har derfor et reelt dilemma. Vi ved, at flere kræftpatienter burde få den lindrende behandling gennem længere tid. Og samtidig er der et stort udækket behov for lindring af patienter med andre

sygdomme. Begge dele blev påpeget af Rigsrevisionen i 2020. Opgaven er stor, men ikke umulig at løse. Der bør oprustes kraftigt på to fronter. Der skal for det første udføres en langt større indsats i hele sundhedsvæsenet (hospitaler, praktiserende læger, hjemmepleje). Patienter med alvorlige og livstruende sygdomme bør løbende udspørges om, hvordan de har det, så problemer opdages tidligt, og den rette hjælp kan sikres. En del af personalet bør efteruddannes i palliative kompetencer, og den ekstra indsats må prioriteres ledelsesmæssigt. For det andet er det nødvendigt at ansætte og uddanne flere medarbejdere i de palliative teams på sygehusene, der allerede nu mangler kvalificeret personale. Disse teams skal kunne modtage flere patienter, og de bør kunne følge dem i en større del af sygdomsforløbet. Desuden skal disse teams have mere tid til at fungere som konsulenter for personalet i det øvrige sundhedsvæsen. Danmark har et sundhedsvæsen i verdensklasse, når man ser på dets evne til at behandle vores sygdomme. Opbygningen af kapacitet og ekspertise til at tilbyde den bedst mulige lindring i de sidste år af livet er godt på vej, men ikke i mål.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2021. I september er det Mogens Grønvold, professor på Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Vi ved imidlertid nu, at patienter med f.eks. lunge- og hjertesygdomme kan have mindst lige så store behov og få lige så stort udbytte af den lindrende behandling.

Styrker slimhinder og immunforsvar Giv håbet videre Når du betænker ADRA Danmark i dit testamente, er du med til at give et værdigt liv til udsatte mennesker verden over

UKT OD

ETS PR ÅR NOMINERET

2021

Som velgørende organisation er ADRA fritaget for arveafgifter til staten. Det betyder, at hele din donation går direkte til de nødlidende. Mange ønsker at skrive en organisation ind i deres testamente for derved at støtte organisationens formål og arbejde. De færreste ved, at dette rent faktisk kan resultere i en større arv for de øvrige arvinger, og derfor ofte er i alles interesse. At sætte sig ind i alle regler og muligheder kræver tid og ro. Derfor har ADRA Danmark indgået et samarbejde med jurist Josefine Elkjær fra firmaet ”Råd Til Testamente”. Her kan du gratis få udarbejdet dit testamente, såfremt du ønsker at tilgodese ADRA.

Kontakt os på info@adra.dk eller 45 58 77 00 og hør mere.

Dokumenterede gavnlige effekter Ønsker du yderligere produktinformation? Kontakt os på tel. 3969 0814 eller info@aloevera.dk. Du kan også besøge os på www.avivir.dk. AVIVIR forhandles hos: www.adra.dk

APOTEKER · MATAS · HELSEKOST

helse / september 2021

helse: tænder

ONDT I MUNDEN – HVAD ER DER GALT? Næsten alle voksne mennesker prøver på et tidspunkt at have ondt i munden. Smerter, som ikke kommer fra tænderne eller tandkød, men som optræder andre steder inde i munden. Det kan være kortvarige smerter, som går væk efter få dage eller uger, eller vedvarende smerter, der strækker sig over måneder eller livslangt. Af: Alice Kristensen, Tandplejer og næstformand Danske Tandplejere / Foto: Shutterstock

det følgende beskrives de mest almindelige symptomgivende tilstande, vi støder på i klinikken.

Blegner, blister eller after Kært barn har mange navne, men er én og samme tilstand. Det rammer ca. 20 pct. af befolkningen, og selv om det er en øm tilstand, er det ganske godartet og helt ufarligt. En blegne ses som et område med et sår i midten og en rød ring rundt om. Det kan variere i størrelsen. Helt fra bitte små runde til aflange på flere cm. Blegner går over igen af sig selv, men det varer op til ca. 14 dage, før alle symptomer er væk. Som tandplejere anbefaler vi god mundhygiejne, og at man bruger en tandpasta med lavt eller intet skummemiddel, hvis man har tendens til blegner.

Mundbetændelse Som oftest rammes børn under 5 år af denne herpesvirus, som forårsager betændelsen. Men det kan også ramme større børn og voksne. Virus er den samme, som forårsager forkølelsessår som beskrevet, men ved mundbetændelse er udover læberne også tandkød, tunge og kinderne typisk beklædt med små blærer. Blærerne brister og danner sår. Oftest er almentilstanden også påvirket med feber og sløjhed. Tilstanden var ca. 10-14 dage, før virussen slipper taget. Meget forsigtig tandbørstning med en blød tandbørste kan prøves, evt. uden tandpasta. At skylle med klorhexidin under udbruddet frarådes. Det svier og hjælper ikke på helingsprocessen.

Lichen Planus Halsbrand og sure opstød

Forkølelsessår Det prikker i huden omkring læberne, og har man prøvet det før, ved man, at der er et forkølelsessår på vej. Dette skyldes, at man bærer på en herpes virus. En virus, som er overført fra spyt eller direkte kontakt (f.eks. kys) Herpes Simplex Virus (HSV-1) er den hyppigste form og er som regel begrænset til læber og mund. En salve, plaster eller i svære tilfælde tabletter, kan lindre og svække udbruddet.

slimhinder bliver tørre, kan det give ømhed og sarte, irriterede slimhinder. Der kan nemt opstå revner og sår i mundvigen. Medicin kan også påvirke spytproduktionen. Præparater, som i sig selv ikke giver mundtørhed, kan sammen med andre former for medicin give sig udslag i dette. Som hovedreglen siges, at tager man mere end tre slags medicin, er der forøget risiko for mundtørhed. Rygning kan forværre tørhed i munden. Din tandplejer kan hjælpe dig på klinikken med at få brudt den ømme onde spiral og vejlede dig i produkter, der kan lindre mundtørheden.

Når mavesyren bliver presset op i spiserøret og i nogle tilfælde helt op i mundhulen, kan det give komplikationer. Udover at give syreskader på tænderne kan mavesyren svie i slimhinderne. Især hvis man har tynde, sarte eller sprukne slimhinder. Det kan være meget generende men ikke alvorligt.

Mundtørhed Med alderen nedsættes spytproduktionen i vores spytkirtler. Når mundens

Er en sygdom i mundens slimhinde, som ligner skallen på en netmelon. Typisk ses hvide stregtegninger, men forandringen kan også være rødlig, store hvide pletter eller små sår. Forekomsten ses hos ca. 2 pct. af befolkningen og oftest ved midaldrende eller ældre. Årsagen til denne sygdom er ukendt og kan ikke behandles eller forebygges. I sjældne tilfælde udvikles celleforandringer. Derfor er det vigtigt at få tjekket slimhinderne regelmæssigt til tandeftersyn.

Boswelia bidrager til vedligeholdelse af fleksible led. Gurkemeje bidrager til sunde knogler og led.

Camette ApS. - Lillebæltsvej 47 – 6715 Esbjerg N. - Tlf: 75470555 - mail: camette@camette.dk - www.camette.dk

Nyhed

Undgå mundtørhed Mundtørhed skyldes ofte sygdomme og medicin • • • • •

Stimulerer spyttet Sukkerfri med xylitol Beskytter tandemaljen Billig pris pr. tablet Mundvenlig pH

Købes på apoteket og apoteks-webshops

www.tørmund.dk Dårlig ånde? Prøv også Hali-Z®

helse / september 2021

helse: apotekerforeningen

FOKUS

Smerter

GØR LIVET MED GIGT MINDRE SMERTEFULDT

Selvom der findes mange forskellige former for gigt, så har de alle det tilfælles, at smerte af forskellig grad er en fast bestanddel af livet, i perioder af varierende længder. Foruden smertestillende medicin er der dog faktisk flere ting, du selv kan gøre for at mindske smertens indflydelse på livet. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock

ver 8. dansker har en gigtsygdom, og for langt størstedelen af dem er smerter i én eller anden grad en fast del af livet i kortere eller længere perioder. Smerte er kompleks, og graden af smerte hænger ikke nødvendigvis sammen med graden af de fysiske skader. Smerter kan påvirke, og påvirkes af tanker og følelser. Det betyder, at det, du tænker og føler, har stor indflydelse på, hvordan du oplever smerterne.

Hvad gør godt, når det gør ondt? Smertestillende medicin kan spille en rolle i smertebehandlingen, men det er ikke det eneste, du kan gøre for at lindre dine smerter. Faktisk er der en del ting, du selv kan gøre, som kan hjælpe dig med at få kontrol over dine smerter. Det er en naturlig refleks gerne at ville skåne kroppen, når man har ondt. Men faktisk er det vigtigt at være fysisk aktiv, for den rette træning kan i mange tilfælde lindre smerter lige så effektivt som smertestillende medicin. Udover at fysisk aktivitet gør dig stærkere, mere udholdende og bevægelig, kan følelsen af at gøre noget aktivt give mere overskud. Regelmæssig fysisk aktivitet og træning, der er tilpasset dig, giver energi, så du nemmere kan klare din dagligdag og de ting,

du gerne vil. Det handler om at finde den rette balance mellem for lidt og for meget. Du skal derfor lytte til din krop, mærke efter, og være realistisk i dine forventninger til dig selv. Og husk på, at al motion er god motion – selv en kort gåtur kan være et skridt i den rigtige retning. Foruden fysisk aktivitet kan det også være en god idé at fokusere på dit helbred i øvrigt. Overvægt kan forværre ledsmerter, f.eks. ved slidgigt i knæene. Hvis du er overvægtig kan selv et lille vægttab lindre smerter. Spis sundt ved at følge de officielle kostråd om bl.a. en varieret kost, der er rig på grøntsager, fuldkorn, frugt og magert kød. Husk også at tage den gode søvn alvorligt, ved ikke mindst at få nok af den.

Vær åben og ræk ud Det er ikke altid, at omverdenen forstår smerterne, og det kan være svært at forklare andre, hvorfor man ikke nødvendigvis kan det samme, som før man fik gigt. Men det er altid en god idé at være åben om dine smerter. Ræk ud til venner og familie, og fortæl dem, at du får brug for deres støtte. Du kan også søge professionel hjælp, eksempelvis med de kommunale kursustilbud om at tackle smerter eller hos en fysioterapeut, eller du kan søge ligestillede i Gigtforeningen.

Sådan kan du tilpasse din motion til gigten • Vælg den tid på dagen, der passer dig og dine led bedst • Det er normalt at være øm efter træning, men hvis dine smerter bliver forværret, el ler dine led hæver, så bør du holde en pau se for at undgå overbelastninger • Før evt. en træningsdagbog, så du kan få et overblik over, hvordan din krop reagerer på træningen • Vælg en træningsform, du syntes er sjov, og som træner din kondition, bevægelig hed, muskel- og knoglestyrke • Eksempler på gigtvenlige motionsformer kan være: Cykling, fitness, pilates, yoga, svømning, træning med stor bold, vandreog gåture (evt. med stav.)

Alt, hvad der kan hjælpe dig til at få bedre kontrol over smerten, kan hjælpe dig til en bedre livskvalitet, og til at stå stærkere i livet. Du kan læse mere om smerter, og hvordan du kan mindske dem, på apoteket.dk/letsmerten

helse: værd at vide

Glucosamin

– DIN REDNING TIL ØMME OG SLIDTE LED Ømme og slidte led er dagligdag for rigtig mange mennesker. Men sådan behøver det ikke være. Glucosamin arbejder nemlig aktivt med at bremse slidgigt og på den måde lindre smerterne. Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

ver 300.000 danskere lider af slidgigt, (artrose,) og eftersom sygdommen opstår, som et resultat af, at kroppen er blevet brugt, er det forventeligt, at flere mennesker i fremtiden vil blive ramt, simpelthen fordi vi lever længere. Det er meget forskelligt hvor generet, man er af sygdommen, men uanset om man døjer med milde eller voldsomme smerter, er det nok sikkert at sige, at man gerne ville være dem foruden. Og forskning viser, at det faktisk kan lade sig gøre. Præparatet glucosamin har nemlig vist sig i flere studier at virke smertelindrende. Og det er faktisk ikke så overraskende, når man ser på, hvad glucosamin er. Glucosamin er nemlig en central byggesten i opbygningen af brusk – den brusk, som ellers mangler, når man lider af slidgigt.

Flere læger er ikke i tvivl Der har været en del debat om glucosamin. Det skyldes varierende forskningsre-

sultater, som slog tvivl om virkningen. Men her er det vigtigt at forstå, at der findes forskellige former for glucosamin, ligesom kvaliteten varierer meget alt efter, om det er lægemidler eller kosttilskud. Netop det er blevet slået fast af læger fra flere lande, som i 2015 udgav en samlet anbefaling i tidsskriftet Current Medical Research and Opinion. Her skrev de, at på baggrund af forskning, lavet med den rette form og standard for glucosamin, mente de, at man sikkert kunne anbefale midlet som behandling af slidgigt. For at få et produkt, der virker, skal man gå efter formen glucosaminsulfat, og derudover sikre sig en tilstrækkelig kvalitet, hvilket heldigvis ikke er så svært herhjemme. Det er nemlig kun lovligt at sælge glucosamin i Danmark, hvis det er klassificeret som et lægemiddel. Det er glucosamin fra Pharma Nord, som selvfølgelig indeholder sulfat-formen. Kosttilskud med glukosamin fås kun fra udlandet - i en tvivlsom kvalitet.

Bedre end ibuprofen Når lægerne i 2015 gav en så klar anbefaling, skyldes det blandt andet, at et studie, som naturligvis brugte glucosamin af høj kvalitet og i den rigtige form, viste, at mennesker, som led af slidgigt og fik glucosamin, simpelthen fik sat sygdommens udvikling på pause. I løbet af tre år blev deltagernes led ikke smallere, hvilket man ellers så hos kontrolgruppen. Derudover viser et studie med specifikt fokus på smertelindring, at glucosamin virkede bedre end ibuprofen. I løbet af otte uger fik 40 deltagere enten glucosamin eller ibuprofen, og ved afslutningen var smerterne klart mindst hos gruppen, som havde fået en glucosaminpræparat. Der er altså god grund til at prøve glucosamin af, hvis man døjer med slidgigt. Det er bare vigtigt, at det er af typen glucosamin-sulfat og også har en høj kvalitet.

SOVER DU GODT (NOK)? En god søvn er en forudsætning for overskud og energi Silvana Support® hovedpuden er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærkeregistreret produkt, der produceres og markedsføres i fem forskellige hårdheder. Silvana Support® hovedpuden fås i flere hårdheder og i mange flotte farver

T: 8654 0058 info@yourcare.dk yourcare.dk

F I N D N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R PÅ W W W.Y O U R C A R E . D K 2019-427_Naturli_180x115 Silvana Support_2.indd 1

09.12.2019 13.33

hårdt

Dine fødder arbejder hele livet, også når du motionerer. SMERTER fra ben og ryg skyldes ofte ”fejl” i bygningen af fødder eller underben, der medfører gener som OVERBELASTNING af muskler, sener og led. Mange af disse problemer kan du forebygge og ændre på, ved hjælp af korrekt INDIVIDUELT FREMSTILLEDE INDLÆG.

Find dig ikke i fodsmerter, find en fodterapeut.

Klinik for Fodterapi Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/altomfoden.

helse / september 2021

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

Marc Quinn, Bhasat Wilap at Assi Ghat, 2010. ARKEN Museum for Moderne Kunst. Foto: Anders Sune Berg

HJÆLP TIL DIN MAVE Er du plaget af oppustethed, mavesmerter, diarré eller forstoppelse, træthed, ledsmerter eller eksem, uden at din læge kan finde forklaringen? Så er Gaven til maven en ny bog, du bør få fingre i. Ny forskning tyder nemlig på, at korn som hvede og rug kan skabe ballade i din tarm i et langt større omfang end hidtil antaget. Ikke kun på grund af gluten, men fordi særlige kostfibre i korn kan genere tarmen, blandt andet hos den cirka en million danskere, der lider af irritabel tarm. Hvis du er én af dem, der slås med din fordøjelse, har du meget at vinde ved at gøre noget ved sagen nu. Forskerne kommer nemlig til stadighed på sporet af nye sygdomme, som har relation til kroppens problemer med at fordøje gluten, kostfibre og andre komponenter fra korn. Forfatteren Anette Harbech Olesen har talt med tarmforskere og speciallæger over hele verden og på baggrund af den seneste nye viden skabt denne banebrydende guide til, hvordan du bedst opnår lindring ved at spise velsmagende glutenfri mad og stadig få masser af sunde fuldkorn – og en velfungerende fordøjelse oveni.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

BLOMSTEN I KUNSTEN Vi kan ikke få nok af blomster! Med deres skønhed, frodighed og duft stimulerer de vores sanser og har en terapeutisk effekt på vores helbred. Vi omgiver os med blomster i vores hjem, og bruger dem som symbolske budbringere i de mest følsomme situationer – når vi udtrykker kærlighed, når vi fejrer og sørger. Blomster er med andre ord dybt integreret i vores liv. I den nye særudstilling, Blomsten i Kunsten, fortæller kunstmuseet Arken historien om menneskers fascination af og forhold til blomstens verden. Den berusende rejse går fra 1800-tallet og helt frem til samtidskunsten. Udstillingen kan ses fra den 4. september 2021 til den 9. januar 2022. Mere info: www.arken.dk

Bogen udkom 7. september på Politikens Forlag

Hver måned dør unge på grund af alkohol Over en 10-årig periode døde ét ungt menneske i gennemsnit hver måned på grund af alkohol, viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Antallet er højere end tid ligere antaget. Både dødsfald og ulykker som følge af alkohol kan forebygges, påpeger Alkohol & Samfund. Hver måned sidder knugede forældre og tænker, hvordan kunne det være undgået? Et ungt menneske er faldet i søvn på togskinner, druknet, har gået midt på vejen eller kørt galt i trafikken med alkohol i blodet. Statens Institut for Folkesundhed/SDU har undersøgt registerdata og samtlige dødsattester blandt unge i alderen 15-25 år i perioden 2010 til og med 2019 og fundet antallet af døde, hvor alkohol spillede en væsentlig rolle. Undersøgelsen viser et langt højere antal døde unge mennesker end tidligere antaget. I den 10-årige periode er 143 unge døde. Læs mere her: www.alkohologsamfund.dk/nyheder Find hele rapporten på www.sdu.dk

Her får du en håndfuld nyheder, som vi tror vil interessere dig

GENVEJ TIL MERE FRUGT OG GRØNT! Danmarks juice- og smoothiemester Mads Bo har de seneste 17 år inspireret og motiveret danskere til at leve et mere energifyldt liv ved at øge indtaget af grøntsager, bær og frugter på en let måde. Med sin nye bog gør han det mere simpelt end nogensinde før. Bogen, Shortcut, indeholder 30 velsmagende opskrifter, hvor der er skåret helt ind til kernen. Opskrifterne indeholder kun fire ingredienser, der alle findes i dit lokale supermarked, og vand. De er sammensat efter alle kunstens regler, så de giver et boost til krop og velvære alt imens, smagen er i top. Udkom den 10 september på forlaget High on Life. Læs mere på www.highonlife.dk

Økologiske Loppefrøskaller

Emballage uden plast

– pakket helt uden plastik Vil du gerne spare på resourcerne og mindske dit forbrug af plastik? Så er Kurm Økologiske Loppefrøskaller noget for dig. Som noget helt nyt og unikt er loppefrøskallerne pakket i en papirspose og en æske. Papirsposen lukkes med en tape med kartoffelmels-lim, og der er ingen plastik-ske vedlagt. Du har sikkert allerede en ske i skuffen, som du kan bruge i stedet, og dermed kan du spare på resourcerne. Kurm Økologiske Loppefrøskaller er altså et økologisk produkt nu helt uden brug af plastik!

Kurm Økologiske ler Loppef røskal fås også i kapsler

Kurm økologiske produkter forhandles i helsebutikker, på apoteket og i webshops.

www.kurmpharma.dk

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / september 2021

gte gader i de De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ig miniferie i hyggel51 givelser. Ho om charmerende er i centrum Ringkøbing ligg vet byen på Tor

helse: konkurrence

VIND

En pakke med Black is White kultandpasta og tandbørste.

VÆRDI:

436,-

Den heldige vinder får: 2 x Black is White tandpasta a´ 90 ml 1 x Black is White pak tandbørste Tandpastaen indeholder aktivt kul, som absorberer misfarvninger fra blandt andet kaffe, te, nikotin samt rødvin. Tandpastaen indeholder ikke kemiske blege- eller slibemidler, som kan ødelægge emaljen. Tandpastaen virker kølende og har et blåligt filter, som gør tænderne optisk endnu hvidere.

En tandbørste skal være blid, skånsom og effektiv. Det er Curaprox Black is White tandbørsten. Takket være de mange (5.100) bløde CUREN børstehår. Det er op til 10 gange flere end en almindelig tandbørste. De mange børstehår sikrer, at plak bliver fjernet effektivt og skånsomt.

pharmanord

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 18. oktober 2021: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “KONKURRENCE/HELSE” • Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: Hvad indeholder Black is White tandpasta? C-vitamin Aktivt kul

Hvor mange børstehår har Curaprox Black is White tandbørsten?

Hvad sikrer mange børstehår?

850 5.100

Fjerner plak effektivt Modvirker isninger i tænder

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

ANNONCE

YAKULT. THE ORIGINAL SINCE 1935. DEN JAPANSKE DRIK MED LEVENDE BAKTERIER – DRUKKET I MERE END 40 LANDE VERDEN OVER Yakult er en velsmagende mælkedrik udviklet i Japan i 1935 af videnskabsmanden Dr. Minoru Shirota. Gennem hans passion for at anvende mikrober, lykkedes det ham at udvælge og kultivere den unikke bakteriestamme, L. casei Shirota. 20 MILLIARDER BAKTERIER Ud fra denne bakteriestamme udviklede han den velsmagende mælkedrik, Yakult. Hver flaske indeholder 20 milliarder L. casei Shirota-bakterier, som når tarmene i live. Yakult er stadig en videnskabsbaseret virksomhed, og Yakult Central Institute i Tokyo har forsket i mikrobiota siden 1955.

wavemaker Yakult

”JEG ANBEFALER DET” Cecilie Brændgaard Tolstrup studerer Ernæring og Sundhed ved Københavns Professionshøjskole, og blogger om ernæring og sundhed på Cillesund.dk og Instagram. com/Cillesund. Cecilie opdagede Yakult, da hun arbejdede i Asien i 2018.

“Jeg begyndte at bruge Yakult under mit ophold i Indonesien. I den del af verden er det en del af kulturen at indtage bakterier fra fermenteret mad – og jeg anbefaler det helt klart til venner og familie” – Cecilie Brændgaard Tolstrup

PRØV DET SELV Prøv Yakult i dag – og nyd Yakult hver dag. Drik det afkølet, direkte fra køleskabet. Yakult findes i udvalgte MENY-, Føtex- og Bilkabutikker landet over. • • • •

Yakult indeholder hverken konserveringsmidler, kunstig farve, gluten eller fedt Hver flaske med 65ml indeholder mindst 20 milliarder Shirota-bakterier Produceret med en længevarende fermenteringsproces Der drikkes 40 millioner flasker Yakult hver dag, verden over

L. casei Shirota helse / september 2021

helse: opskrifter

Smæk på smag og madnydelse Asiatisk mad er både sundt og velsmagende, når det er tilberedt rigtigt. Det kan kok, opskriftsudvik ler og foodstylist Louisa Lorang, som står bag den nye kogebog, Asian Style - Små og store retter. Af: Helse-redaktionen / Foto: Fra bogen

ouisa Lorang er en mester i at lave god, velsmagende mad til hele familien, og i den nye bog bliver det sprødt, krydret, snasket og virkelig lækkert, når hun laver små og store retter fra det asiatiske køkken. Alt sammen med en nem og velsmagende hverdag for øje. – Jeg vil gerne have lidt smæk på smagen, lidt tempo på gryderne og masser af oplevelse, kærlighed og nydelse ind i hverdagen, fortæller Louisa Lorang. Her får du tre udvalgte opskrifter, som du kan gå igang med.

TIP

Kødbollerne kan også laves af hakket kylling.

helse: xxxx

UNGERNES FAVORIT!

KØDBOLLER ASIAN-STYLE (Hovedret til 4 personer) DET SKAL DU BRUGE Kødboller • 600 g hakket svinekød • 1-2 tsk. salt • 1 tsk. revet ingefær • 1 æg • 2 forårsløg, finthakkede • 1-2 spsk. friske brødkrummer eller pankorasp • olie til stegning Sauce • 1 dl risvinseddike • ½ dl soja • 4 spsk. brun farin • 2 spsk. flydende honning • 2-3 tsk. fintrevet ingefær • 2 tsk. maizena • 4 spsk. koldt vand Desuden • kogte ris ristede sesamfrø • 100 g babyspinat • ½-1 spidskål, snittet • 4 gulerødder, i julienne • 3-4 forårsløg, fintsnittede SÅDAN GØR DU Kødboller Rør kødet med salt, ingefær, æg og forårsløg. Rør lidt brødkrummer i, og form farsen til 12-14 kødboller. Steg dem i olie på en stor, varm pande, til de er gyld ne og gennemstegte. Sauce Kom risvinseddike, soja, brun farin, honning og inge fær i en kasserolle og kog op, til sukkeret er smeltet. Opløs maizena i koldt vand og pisk det i saucen. Lad saucen koge op i et minut eller to, eller til den er tyk net. Vend de varme kødboller i den varme, tykke sauce. Anret ris i dybe tallerkner med spinat, kål og gulerod og top med kødboller, ristede sesamfrø og forårsløg. Servér straks.

TIP

Du kan sagtens undlade thaibasilikum, hvis du ikke kan skaffe det.

LAAP MED SPRØD KÅL (Hovedret til 2 personer) Laap er en kødsalat fra Laos og dele af Thailand. Det er den perfekte ret til dig, der er træt af hakkebøffer. Brug hakket okse som her, eller prøv med hakket gris, kylling eller måske endda and. DET SKAL DU BRUGE • 3 00 g hakket oksekød • o lie til stegning • 1 rødløg, i slanke både

SÅDAN GØR DU Steg kødet i olie på en stor, varm pande, til det akkurat er gennemstegt, og tag panden af varmen. Vend rødløg med kødet på den varme pande, men ikke over blusset.

Dressing • 1/4 dl fiskesauce • 1/4 dl limesaft • 2 tsk. palmesukker eller rørsukker • 1 -2 piri piri-chilier, i tynde skiver

Dressing Rør en dressing af fiskesauce, limesaft, sukker og chili og vend kød og løg med dressingen. Smag til.

Desuden • 1/4 rødkål • 1/2 spidskål • 1 håndfuld mynte • 2 håndfulde koriander evt. • 1 håndfuld thaibasilikum • lidt limesaft

Snit de to slags kål superfint, gerne på et mandolinjern. Vend kålen med lidt limesaft, mynte, koriander og evt. thaibasilikum. Anret ris i to skåle. Top med kål, laap, ekstra chili og evt. mere thaibasilikum, og servér straks med limebåde til.

Tilbehør • 1 rød chili, i tynde skiver • kogte ris • limebåde helse / september 2021

helse: opskrifter

FISHCAKES (Hovedret til 3 til 4 personer) Disse små, flade thai-style fiskefrikadeller kan laves mere eller mindre hotte, alt efter hvem der spiser med. Spis dem med ris til og dampede bønner eller andet grønt. DET SKAL DU BRUGE Fishcakes • 400 g torskefisk, f.eks. lyssej, uden skind og ben • salt • 3 limeblade • 3-4 grønne bønner eller 1-2 snakebeans • 1 fed hvidløg, fintrevet • 1 spsk. rød karrypasta, eller efter smag • 1 æg • 2 spsk. maizena • olie til stegning, f.eks. vindrue kerneeller solsikkeolie

Om bogen: Titel: Asian style - Små og store retter Forfatter: Louisa Lorang Omfang: 176 sider Pris: 249,95 kr. Udgivelse: 23. august 2021 Forlag: Lindhardt og Ringhof.

Dippingsauce • 25 g hakket palmesukker eller mørkt rørsukker • 2 spsk. kogende vand • ½ dl limesaft • 2 spsk. fiskesauce • 1-2 bird’s eye-chilier, finthakkede • 1 spsk. hakket koriander Desuden 1 dl peanuts, hakkede, 1 håndfuld koriander, hakket- evt. lidt fintsnittet bird’s eye-chili, 1 lime i både, kogte ris dampede grønne bønner.

TIP

Du kan bruge alle lyse torskefisk til disse frikadeller: torsk, lange, kuller, kulmule og sej er alle oplagte. Så køb de friskeste og billigste.

SÅDAN GØR DU Fishcakes Hak fisken i en foodprocessor eller med en stor kniv. Du skal have en finthakket, men ikke helt moset fars. Rør farsen med salt. Snit limeblade i tynde strimler. Kassér stilken. Snit bønnerne i tynde skiver og vend begge dele i farsen sammen med hvidløg, karrypasta, æg og maizena. Rør det hele godt sammen, form flade, små fishcakes, og steg dem gyldne og lækre i olie på en varm pande. Dippingsauce Rør palmesukkeret ud i lidt kogende vand. Rør limesaft med fiskesauce, palmesukker, chili og koriander. Smag til. Servér fishcakes toppet med peanuts, koriander og chili og med kogte ris, limebåde, dippingsauce og grønne bønner som tilbehør.

helse: xxxx

ALDRIG HAR DET VÆRET high on life NEMMERE! SHORTCUT er den ultimative genvej til mere frugt og grønt! Alle smoothieopskrifter er baseret på vand fra hanen og kun fire ingredienser. Danmarks juice- og smoothiemester Mads Bo præsenterer konceptet Shortcut smoothies. Indkøb, blending, rengøring og variation er så let, at alle kan være med.

KØB BOGEN PÅ HIGHONLIFE.DK

helse / september 2021

helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om bogen 'Jeg er rigtig'. Alle mennesker er født rigtige, men alligevel går mange mennesker rundt med følelsen af at være forkert, og det kan føre til stress, angst og ensomhed hos både børn, unge og voksne. Få indsigt i, hvad forkerthed er, og hvor den kommer fra samt otte enkle redskaber til at arbejde med forkertheden. Forfatteren er Chris Norre. Vejl. pris: 199,95 kr. Kan også købes i alle boghandlere og på www.griffle.dk

Sudoku Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse”. Vinderen trækkes den 18. oktober 2021. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Bio-Qinon Q10

Danmarks eneste Q10-produkt til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel Pharma Nord

Bio-Qinon Q10 – det originale Q10-produkt med en helt unik kombination af Coenzym Q10 og vegetabilsk olie, som giver en høj og dokumenteret optagelighed. Q10 er et livsvigtigt, vitaminlignende stof, der indgår i cellernes energiproduktion. Q10 medvirker aktivt ved omdannelsen af næringsstoffer til ATP (adenosintrifosfat), som lagrer energien i kemisk form. Når cellen behøver energi, spaltes ATPmolekylet, og den oplagrede energi frigives.

Hele processen finder sted i cellernes mitokondrier. Især muskelceller har behov for store energimængder, og derfor indeholder muskler væsentligt flere mitokondrier end andre celletyper. Hjertemusklen er et godt eksempel på kropsvæv, hvor cellerne indeholder mange mitokondrier, fordi energibehovet er stort.

Bio-Qinon Q10 30 mg. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel. 1 kapsel indeholder 30 mg ubidecarenon (coenzym Q10). Dosering: Voksne, 1 kapsel dagligt i forbindelse med et måltid. Bør ikke anvendes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Bør kun anvendes af gravide og ammende i samråd med læge. Q10 kan hæmme blodets evne til at størkne og bør derfor ikke indtages af folk i blodfortyndende behandling, medmindre det er i samråd med læge. Forsigtighed tilrådes ved nedsat nyre-og leverfunktion. Bivirkninger: I sjældne tilfælde er der rapporteret hovedpine, svimmelhed og fordøjelsesbesvær. I endnu sjældnere tilfælde er der rapporteret hudirritation. Vejl. udsalgspris Bio-Qinon Q10 30 mg kr. 199,00 (60 stk.) og kr. 359,00 (150 stk.). Læs indlægssedlen omhyggeligt.

Læs mere om Bio-Qinon Q10 og tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse / september 2021

DK_Q10_AD_208x275_Helse_1219

Pharma Nords Q10-produkter er dansk produceret og har været anvendt i mere end 100 internationale, videnskabelige undersøgelser. Bio-Qinon Q10 var det første Q10-produkt på det danske marked og er i dag det eneste produkt til forebyggelse og behandling af mangel på det livsvigtige stof coenzym Q10.

helse: artikelserie

SERIE OM sund aldring

Kan vi sætte aldringsprocessen på pause? Det er ikke længere en utopi at forhale aldring. Forskning i området har ledt til spændende gennem brud, der kan bruges allerede nu, og meget mere er på vej i de kommende år. Af: Clara Edgar / Foto: Athenas Forlag

rømmen om det evige liv er ikke ny. Vi mennesker har gennem tiden haft mange forsøg med at forhindre døden i at finde os. Faktisk siger myter, at en af Christopher Columbus’ medrejsende tilbage i slutningen af 1400-tallet tog på et togt for at søge efter en kilde til evigt liv. Og selvom det ikke kan mejsles historisk i sten, at det rent faktisk er foregået, siger sagnet os noget om vores lyst til at leve – og leve længe. Den ambition findes stadig. Men modsat tidligere behøver vi ikke lede efter en utopisk kilde, fordi videnskaben faktisk giver os en masse indsigter i, hvordan vi kan forhale aldringsprocessen. Netop det skriver Nicklas Brendborg om i sin bog “Gopler ældes baglæns”. Nicklas er molekylærbiologisk studerende ved Københavns Universitet

og allerede nu anerkendt som et forskertalent. Og selvom Nicklas ikke selv har begået ny banebrydende forskning i arbejdet med bogen, men derimod har læst sig igennem et hav af eksisterende forskningsartikler og resultater, har han alligevel gjort sig forsøg undervejs. Meget af den indsigt, han har opbygget, har han nemlig testet på egen krop. Det er selvfølgelig for tidligt at sige, om det vil betyde, at han kommer til at leve væsentligt længere end gennemsnittet, men siger noget om hans tiltro til, at vi faktisk kan forhale aldringen – og meget af den dårligdom, den medfører.

Genteknologi og zombieceller For at forstå, hvorfor det er så væsentligt at kunne forhale selve aldringsprocessen, og ikke bare kurere sygdomme, er man

Ved at få det biologiske ur til at tage en time-out kan vi altså både forhindre de gener, der kommer med aldring, og nedsætte risikoen for de sygdomme, som unægteligt er alderdommens følgesvend. 60

nødt til at forstå, at aldring i sig selv er skidt. For aldring er et udtryk for, at kroppen langsomt forbereder sig på graven. Derfor bliver den svagere, og risikoen for mange sygdomme stiger som resultat af aldring. Derudover betyder aldringen, at vi kan komme til at leve mange år med en krop, der ikke tillader os at leve det liv, vi gerne vil, fordi vi har ondt, er trætte og slidte. Ved at få det biologiske ur til at tage en time-out kan vi altså både forhindre de gener, der kommer med aldring, og nedsætte risikoen for de sygdomme, som unægteligt er alderdommens følgesvend. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan? Der er meget forskning i gang på området, og en del er stadig på undersøgelses- eller forsøgsstadiet. Det er især forskning med genteknologi, hormoner og at bruge allerede eksisterende medicin på nye måder. Den del må vi vente på. Men der er også teknologier, man allerede tester på mennesker, lige-

helse: artikelserie

DELTAG I VORES FOREDRAG OG BLIV KLOGERE: 23. september kl. 19.00-19.45 Online foredrag med fysioterateut Lotte Krøll Tilmelding: www.videnscenterforhovedpine. dk/artikel/hovedpine-paa-tvaers-oplaegom-ggrp-behandling-og-om-fysioterapi/ Gratis deltagelse 12. oktober kl. 18.30-20.30 Foredrag med hovedpinesygeplejerske Maren Eriksen Sted: Toldkammeret, Allegade 2, 3000 Helsingør 2. november kl. 18.30-20.30 Foredrag med børnelæge Nina Szomlaiski og kiropraktor Susanne Lynge Sted: OUH lokale 4 st., 5000 Odense. 16. november kl. 18.00-21.00 Foredrag med hovedpinesygeplejerske Maren Boel og Osteopat Martin Bay Sted: Trekanten lokale 4, Aalborg Øst Læs meget mere på hovedpineforeningen.dk for tilmelding og betaling. Tlf.: 70 22 00 52 Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

Hvad ved du om medicin?

Eksempler på, hvordan vi kan bremse vores aldring • Bekæmp zombieceller. Det er celler, som burde være døde, men alligevel holder fast og udsender molekyler, der volder skade på de omkringliggende celler og kroppen. • Sæt gang i hormese. Dækker over de kropslige processer, der går i gang, når vi indenfor rimelighedens grænser presser kroppen eller udsætter den for fare. F.eks. faste eller ved at gå i sauna. • Gå efter fødevarer med højt indhold af spermidin. Findes i f.eks. sojabønner, svampe, solsikkekerner.

Find alt om medicins virkning og bivirkninger på Medicin.dk

Kilde: Nicklas Brendborg/Gopler ældes baglæns

helse / september 2021

helse: artikelserie

som der er overvældende bevis for, at vi med simple midler selv kan forhale aldringen. Brendborg har selv taget mange af de simple midler til sig og bruger dem i sit liv, ligesom han er sikker på, at vi om fem – 10 år vil have nye lægemidler og teknologier til rådighed. – Der er så meget i gang på det her felt, at noget vil blive en realitet inden for en meget overskuelig fremtid. Det er svært at sige, hvad det bliver præcis, men der er på nuværende tidspunkt forsøg på mennesker med at bruge cellulytiske stoffer til at dræbe zombieceller, så det er ikke urealistisk, at den type medicin vil være på markedet indenfor en håndfuld år, siger Nicklas. Uden at gå for meget ned i det tekniske om cellulytiske stoffer og zombieceller, er det vigtige, at zombieceller er skidt. Som navnet indikerer, er det celler, som burde være døde, men alligevel holder

fast og udsender molekyler, som gør skade på de omkringliggende celler og kroppen. Forsøg med mus viser, at hvis man transplanterer zombieceller ind i unge, raske mus, bliver de svage. Og effekten varer ved, selv efter zombiecellerne har kastet håndklædet i ringen. Med andre ord er det altså lidt af et livsforlængende gennembrud, hvis vi kan blive fri for de ødelæggende zombieceller. Men ak ja, det er noget, vi endnu må kigge ud i horisonten efter. Så lad os i stedet se på, hvad der kan lade sig gøre her og nu.

Det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere De fleste ved nok godt, at kost, motion og sund livsstil er vigtigt. Men det bemærkelsesværdige er her, hvor meget de tre parametre kan påvirke aldringen, hvis man bruger dem rigtigt. Det vigtige er selvfølgelig at vide, hvordan man gør det. Her er et vigtigt aspekt det, der hedder hormese. Hormese dækker over de kropslige processer, der går i gang, når vi indenfor rimelighedens grænser presser kroppen eller udsætter den for fare. Den begrænsede trussel vil nemlig få kroppen til at blive stærkere, og på den måde bliver den i stand til at være sund og rask længere. Der findes forskellige eksempler fra virkelighedens verden, som man ikke skal forsøge sig med – eksempelvis mennesker, som er

helse: artikelserie

Studier fra USA viser, at man ved at skrue på nogle simple knapper, kan hæve sin levetid med 10 år i gennemsnit, hvilket er meget, så det vil jeg gerne gøre en indsats for.

blevet udsat for radioaktiv stråling. Men der er også forsøg med mindre farlige metoder, som viser en effekt. – Man skal selvfølgelig være påpasselig med at eksperimentere, men der er harmløse måder at gøre det på, og jeg har prøvet de fleste, når det kommer til kost og motion. Studier fra USA viser, at man ved at skrue på nogle simple knapper, kan hæve sin levetid med 10 år i gennemsnit, hvilket er meget, så det vil jeg gerne gøre en indsats for, siger Brendborg. En knap, man kan skrue op for, er faste. Ved at faste i perioder i løbet af ugen eller året sætter man gang i hormese og bygger altså kroppen stærkere. En anden måde at indrette kosten på er ved at gå efter fødevarer med højt indhold af spermidin. Et stof, kroppen selv producerer for at sætte gang i udrensningen af affaldsstoffer i cellerne. Men som med me-

get godt daler produktionen over tid. Derfor kan det være en god idé at tilføje spermidin udefra. Det kan man gøre ved at spise sojabønner, svampe, solsikkekerner og flere andre ting, som har et naturligt højt indhold af stoffet. Ud over kosten er der altså også meget at hente med livsstil og motion, og her kommer hormese igen ind i billedet. Man kan blandt andet blive bloddonor eller gå i sauna for at udsætte kroppen for den her ufarlige fare, som på sigt gør os stærkere.

Husk at leve Listen af muligheder er lang, og bogen byder på en skattekiste af forskningsresultater, som man enten kan tage til sig og afprøve eller forkaste, hvis de virker for absurde for en. For det er klart, at man ikke skal gøre hvad som helst bare for at leve længere, hvilket Brendborg

også lægger meget vægt på. Han tror på, at vi om ganske få år kommer til at få medicinske gennembrud, der sammen med den indsats, vi hver især kan gøre, betyder, at vi kommer til at leve længere. Og han ser ingen risici ved den udvikling. Tværtimod. Som han ser det, så er en stor del af verden nået det udviklingsstadie, hvor vi faktisk har en negativ befolkningstilvækst, og at det samme vil ske på resten af kloden i en overskuelig fremtid. Vi har allerede udfordringen herhjemme, hvor de nye generationer er mindre end de ældre, og vi derfor står overfor et samfundsøkonomisk problem. For Brendborg at se, er flere raske leveår en løsning på det. Når det er sagt, så skal tiden vi er her, også være værdifuld, og derfor er han stor fortaler for, at man skal prioriterer sin nydelse, selv hvis den skærer lidt af levetiden. – Det er vigtigt for mig at sige, at det jo ikke er noget værd at blive 120 år, hvis man har det elendigt og lider en masse afsavn. Man skal tage de ting, man kan bruge fra den her bog, og ellers kan man forhåbentligt bare læse den og føle sig underholdt, siger han. Faktum er, at der er viden tilgængelig derude, til dem, der har lyst til at prøve. Og det er ikke for sent at opnå en effekt, selvom man først sætter ind midt i livet.

NY Å SE NY FD ARVE

Nu med grønt fodaftryk    

Nye dåser af 100% genbrugsplast Lille farvevariation fra bøtte til bøtte For en grønnere fremtid Kom den brugte dåse i genbrugsspanden

helse / september 2021

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

FRYGT FOR, AT FÆRRE KRONIKERE FÅR FYSIOTERAPI

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Under pandemien har færre mennesker med gigt og andre kronikere haft mulighed for at gå til fysioterapi, men nu ser vi igen en stigning i antallet, der bliver henvist af deres læge til vederlagsfri fysioterapi. Gigtforeningen frygter ligesom andre patientforeninger, at det ikke vil være alle de henviste patienter, som kan få lov til at gøre brug af rettigheden på grund af et økonomiloft. – For rigtig mange mennesker med gigt er fysioterapi alfa og omega i deres behandlingsforløb. Det er en kæmpe katastrofe, hvis kassen er tom før året er omme. Det vil nemlig betyde en yderligere livsforringelse for en gruppe patienter, som allerede har fået det fysisk og mentalt dårligere under pandemien, siger direktør i Gigtforeningen, Mette Bryde Lind.

Korrespondanceskolen – eller Kskolen.dk i daglig tale – er Adventistkirkens kursusportal, der tilbyder en række spændende kurser, der giver folk anledning til at fordybe sig i emner indenfor kirke, kultur og kristendom.”Danske Salmer” giver for eksempel en indføring i Kingos, Brorsons, Grundtvigs og Ingemanns salmer. Men hvem var disse store salmedigtere egentlig? Hvad var deres baggrund, og hvad har disse salmedigtere at sige os i vores hverdag? Alle K-skolens kurser er gratis og kan tages som brevkursus eller online. Kskolen henvender sig til de mange, der pga. skiftende arbejdstider og andre forpligtelser gerne vil tage et kursus, når det passer dem, og hvor det passer dem. Læs mere på: www.kskolen.dk

Rande under øjnene og fastfood på hæve-sænke-bordet. Arbejder du mange timer på kontor? Så skal du holde øje med dit blodtryk. For det kan være forhøjet, uden at du ved det, viser canadisk forskning, udgivet i det videnskabelige tidsskrift ”Hypertension”. Forskerne fandt ud af, at kontorarbejdstider på 49 timer ugentligt eller over, hænger sammen med 70 procent større risiko for skjult forhøjet blodtryk. Det er sammenlignet med kontorarbejdstider på 35 timer eller under. – Studiet her er interessant, fordi det stiller skarpt på, hvordan dit system rent fysiologisk bliver påvirket af at arbejde meget i et miljø, som vi nok mest vil betegne som skånsomt sammenlignet med fysisk mere hårde måder at arbejde på. Vi kan simpelthen se, at det er skadeligt for os at arbejde mange timer ad gangen, og at vi med stor sandsynlighed bør trappe ned, hvis vi vil skåne vores krop og hjerte, siger forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen. Læs mere på: www.hjerteforeningen.dk

BEDRE HJÆLP TIL SENFØLGER

Læs mere på: www.gigtforeningen.dk

Kursus i fordybelse

MANGE TIMERS KONTORARBEJDE ER SKIDT FOR DIT BLODTRYK

Her får du igen en håndfuld nyttige tip, som vi håber, du kan bruge.

Næsten 60 pct. af alle kræftpatienter får fysiske eller psykiske senfølger efter kræftforløbet, som de skal lære at håndtere – og som for nogle ændrer hverdagen markant. Desværre oplever mange kræftpatienter at mangle viden om senfølger, og hvor de kan få hjælp. Kræftens Bekæmpelse har derfor lanceret nyt informationsmateriale. Desværre viser barometerundersøgelsen også, at op mod halvdelen af alle kræftpatienter ikke ved, hvilke tegn på senfølger, de skal være opmærksomme på, mens næsten 30 pct. ikke ved, hvem de kan kontakte, hvis de oplever tegn på senfølger. Derfor har Kræftens Bekæmpelse udgivet pjecen ’Efter din kræftbehandling’ målrettet patienter, der afslutter behandling for kræft. Pjecen giver blandt andet information om de hyppigste senfølger og opfølgningsforløb efter kræft. Samtidig er viden om senfølger efter kræft nu let tilgængeligt på webadressen cancer.dk/senfoelger

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN

Få dit eget Helse hver gang?

KR.

199,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse. Få 10 numre af Helse for kun kr. 199,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende for 10 udgivelser og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber resten af 2021 og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

helse / september 2021

helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

oktober

2021

Udkommer 19. oktober 2021

Helse møder Lone Hertz Hun har stået på scenen i over 70 år sideløbende med, at hun er engageret i en lang række sager - bl.a. handicappedes vilkår, som skuespilleren Lone Hertz selv har tæt inde på livet som mor til en hjerneskadet søn. Vi taler med Lone Hertz om det vigtige i at bevare sin nysgerrighed, engagement og kampgejst som ældre. Om at bevare livsmodet til det sidste – tro på det bedste trods modgang og det vigtige i at turde leve livet, selvom man aldersmæssigt er i 80erne.

FOKUS: CANCER

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

ARTIKELSERIE

TEMA OM RYGGEN

SUND ALDRING

Rygsmerter ødelægger hverdagen for rigtig mange. Vi ser på, hvordan vi bedst forebygger rygsmerter og på, hvad man skal være opmærksom på i jagten på den rette behandling.

Hvordan sikrer vi, at ældre, der ikke er i stand til at præstere med en sund krop og en stærk psyke, også får en meningsfuld og værdig alderdom? Hvad skal der til for, at den gruppe af ikke så ressourcestærke ældre, ikke bliver glemt i vores iver efter, at folk langt oppe i årene stadig skal kunne agere som yngre mennesker?

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang? Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse. Prøv Helse i et år for kr. 199,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gælder for 10 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber i et år (10 numre) og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN KR.

199,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED

helse: xxxx rrasse

Værelse med balkon/te

Oplys rejsekoden ”HELSE” – så får du automatisk rabatprisen.

Familievenligt wellnesshotel

1 barn 0-5 år gratis 2 børn 6-14 år ½ pris

Sonnenhotel Wolfshof HHH Harzen, Midttyskland

Omgivet af Harzens skønne natur ligger den lille landsby Wolfshagen kun 10 minutters kørsel fra den historiske kejserby Goslar (12 km). I bor på et skønt og familievenligt wellnesshotel med stor swimmingpool og spa. Om sommeren kan I bade ved søen Innerstestausee (8 km) eller friluftsbadet Wölfi (2 km). Slap af på hotellets store solterrasse, glæd jer til middage i hotellets restaurant og tag på vandretur på Heksestien med udgangspunkt fra eksempelvis Brocken – også kendt som Bloksbjerg (60 km).

COVID-19

Vi tager forbehold for evt. restriktioner, der kan påvirke faciliteter og ydelser på hotellerne!

Pr. pers. i dbl. værelse

1.399,-

Pris uden rejsekode 1.699,Pristillæg 15.8.-31.10.: 250,-

• • • •

4 overnatninger 4 x morgenbuffet 4 x 3-retters middag/buffet 1 flaske vin pr. værelse ved ankomst 3 nætter fra 1.099,5 nætter fra 1.799,-

Valgfri ankomst 15.8.-18.12.2021.

2 nætter fra 1.049,4 nætter fra 1.749,-

Historisk hoteloplevelse Grand Hotel Lund HHHH i Sverige

I den lille domkirkeby Lund, mindre end en times kørsel fra København, skal du tjekke ind til en luksuriøs ferieoplevelse. Her er du havnet i en lille romantisk tidslomme i centrum af byen, hvor der venter dig eksklusiv arkitektur, historisk sjæl og tårnhøjt serviceniveau.

Pr. pers. i dbl. værelse

1.199,-

Eventyrlige Schwerin

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 2-retters søndagsmiddag i hotellets bistro Gambrinus • Check-out kl. 12

InterCityHotel Schwerin i Tyskland Fordyb jer i det historiske skattekammer på jeres miniferie til denne pragtfulde middelalderby. Bo på centrumhotel med gåafstand til det berømte eventyrslot Schwerin Slot (3 km), der står som en historisk manifestering af byens rigdom.

Ankomst søndag t.o.m. 19.12.2021.

Valgfri ankomst t.o.m. 19.12.2021.

Pris uden rejsekode 1.349,-

bat

Best Western Hotel Au Cheval Blanc HHHH Se frem til en hyggelig og autentisk, fransk hoteloplevelse: Slap af i den lille wellnessafdeling, nyd hver aften en lækker middag og tag på dagsture langs den kendte, alsaciske vinrute samt oplev storbyen Mulhouse (8 km), som rummer store eventyr for gæster i alle aldre.

Valgfri ankomst t.o.m. 21.11.2021.

Bestil på

Pr. pers. i dbl. værelse

2.899,-

Pris uden rejsekode 3.199,-

• • • •

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 5 x 3-retters middag Deluxe-værelse med aircondition • Check-out kl. 12

1.399,-

Pris uden rejsekode 1.549,Pristillæg t.o.m. 30.9.: 150,-

• • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 1 x 3-retters middag/buffet 1 x FreeCityTicket med fri adgang til offentlig transport

3 nætter fra 1.749,4 nætter fra 2.149,-

3 børn med ra

Vinruten i Alsace

Pr. pers. i dbl. værelse

Centralt i Hamburg

Kleinhuis Hotel Baseler Hof HHHH Elsker I storbypuls, og vil I gerne bo i centrum? Så skal I vælge dette hotel, der ligger i hjertet af byen, som har alt, hvad I kunne drømme om. Her bor I tæt ved promenaden Jungfernstieg, floden Alster, operaen og blomsterparken Planten un Blomen (800 m).

Valgfri ankomst t.o.m. 19.12.2021.

Pr. pers. i dbl. værelse

1.249,-

Pris uden rejsekode 1.399,-

Pristillæg t.o.m. 31.8.: 250,1.9.-30.9. og 1.12.-20.12.: 500,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x 4-retters middag/buffet i Kleinhuis’ restaurant • 1 x aperitif

www.happydays.nu eller 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne. Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

BESTIL TRYGT FERI

E Du kan ændre da 30 dage før an to og hotel helt frem til komst for kun kr. 99,-

REJSEK helse / september 2021 67 ODE: Åbent hverdage HELSE kl. 9-17

helse: xxxx

OPLEV KRAFTEN I AVANCERET HUDPLEJE

annonce

NEOSTRATA reparerer, forebygger og styrker huden og giver ny udstråling. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje derhjemme med NEOSTRATAs produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt. Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic