Page 1

oktober oktober2021 2021

M A G A sM IN AEGTA s I N E T

Abonnement – direkte i postkassen

Rødbeden

På jagt Godt nyt efter om blodtryk glæder

KARL hjertet JOHAN tips efter 4

Hvorfor spiser vi

kød?

Avocado godt Professor: for“Maven tarmene styrker Te øger humøret”

forbrændingen

5

blodprop

sanser når du spiser

Kan komælk give

brystkræft?

tips mod kræsenhed Gør børn Professor: Kend forskel “Hellere overvægtig C-vitamin vigtigt glade for grønt for musklerne

på sukker end undervægtig”

Følg Følg os os på på Facebook Facebook


annonce

ANNONCE

YAKULT. THE ORIGINAL SINCE 1935. DEN JAPANSKE DRIK MED LEVENDE BAKTERIER – DRUKKET I MERE END 40 LANDE VERDEN OVER Yakult er en velsmagende mælkedrik udviklet i Japan i 1935 af videnskabsmanden Dr. Minoru Shirota. Gennem hans passion for at anvende mikrober, lykkedes det ham at udvælge og kultivere den unikke bakteriestamme, L. casei Shirota. 20 MILLIARDER BAKTERIER Ud fra denne bakteriestamme udviklede han den velsmagende mælkedrik, Yakult. Hver flaske indeholder 20 milliarder L. casei Shirota-bakterier, som når tarmene i live. Yakult er stadig en videnskabsbaseret virksomhed, og Yakult Central Institute i Tokyo har forsket i mikrobiota siden 1955. ”JEG ANBEFALER DET” Cecilie Brændgaard Tolstrup studerer Ernæring og Sundhed ved Københavns Professionshøjskole, og blogger om ernæring og sundhed på Cillesund.dk og Instagram. com/Cillesund. Cecilie opdagede Yakult, da hun arbejdede i Asien i 2018.

“Jeg begyndte at bruge Yakult under mit ophold i Indonesien. I den del af verden er det en del af kulturen at indtage bakterier fra fermenteret mad – og jeg anbefaler det helt klart til venner og familie” – Cecilie Brændgaard Tolstrup

PRØV DET SELV Prøv Yakult i dag – og nyd Yakult hver dag. Drik det afkølet, direkte fra køleskabet. Yakult findes i udvalgte MENY-, Føtex- og Bilkabutikker landet over. • • • •

L. casei Shirota

Yakult indeholder hverken konserveringsmidler, kunstig farve, gluten eller fedt Hver flaske med 65ml indeholder mindst 20 milliarder Shirota-bakterier Produceret med en længevarende fermenteringsproces Der drikkes 40 millioner flasker Yakult hver dag, verden over


INDHOLD

magasinet på  Bestil www.magasinet-sundhed.dk

oktober 2021

6 Professor: “Bedre at være overvægtig end undervægtig” 9 Spis med stroke 10 Maven styrer psyken 14 Smoothie til tarmene 16 Avocado godt for tarmene 18 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

10

14 39 Kommende far? Sænk dit alkoholforbrug

54 Kald frugt og grøntsager ”grimme”

40 Skal børn få lov til at prøve alkohol?

55 Vi må leve med brune pletter

42 Kræsen? Husk at smag er noget, der kan læres 44 Sanseindtryk når vi spiser 45 Bliv bevidst om dine sanser 46 Kost mod type 2 diabetes 47 Positivt nyt om blodtryk

20 Protein øger fedtforbrænding 21 ”Farligt fedt kan bekæmpes med low-carb” 22 Te øger forbrændingen, mens du sover

48 Retfærdiggør du dit kødforbrug? 50 Plantebaseret eller animalsk kost 52 Vi forveksler smukt og sundt

24 Rødbedesaft til glæde for hjertet

59 Fruktose fremkalder fedtlever

63 Ny forskning i hjernen

28 Kan komælk give brystkræft?

64 Hjernegymnastik

32 Nu vil træerne overleve

38 ”Gravide bør undgå koffein”

58 Forskel på tilsat sukker

62 C-vitamin vigtigt for musklerne

26 Månedens grønne: Rødbeden

36 Sådan kan børn blive glade for grøntsager

56 Uenighed om aspartam

60 Mellemmåltider kan være en sukkerbombe

25 Hjerteforeningen forklarer om rødbede

34 På jagt efter Karl Johan

50

22

66 Madlavning påvirker hvad du spiser 70 Nyt fra regionerne 72 Livskloge erfaringer 74 Krydsord og sudoku oktober // 2021

| 3


LEDER

Følelser og sanser I denne måned bringer vi to interviews med danske professorer, som begge har en central plads i det internationale arbejde for sundhed.

Professor Mette Holst gør det klart, at vi hellere må veje lidt for meget end for lidt. Den nyudnævnte professor understreger, at det er vigtigt, at vi får nok af den energi, vi har brug for. Professor Oluf Borbye Pedersen følger op på sidste måneds interview, hvor omdrejningspunktet var mikrobernes betydning for vores fysiske velbefindende. I denne måned fortæller han om, hvor afgørende mikroberne også er for vores psyke og humør. En række nye studier fortæller om føde- og drikkevarer, der kan øge forbrændingen. Både protein og te bidrager ifølge den ny forskning til forbrændingen. Men der anvendes også talrige sødemidler i vores mad og drikke. Nogle af dem har en problematisk effekt på vores helbred. Få indblik i hvilke typer sødemidler du bør holde dig fra. Vi går tæt på rødbede og Karl Johan, som hører efteråret til. Du får tips til, hvordan du selv kan finde Karl Johan i den efterårsfarvede skov. Naturen Kalder inspirerer til endnu flere oplevelser i skoven netop nu. Magasinet fokuserer i denne måned på følelser og sanser, der knytter sig til mad. Det er viden, vi kan bruge til at spise mere af det, vi har brug for, til at komme af med kræsenhed eller til at undgå madspild.

Magasinet

Sundhed ISSN 2445–7604

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Har du kommentarer, ideer eller andet, som du vil gøre redaktionen opmærksom på? Skriv venligst til sundhed.artikler@gmail.com Ønsker du at høre nærmere om annoncering i magasinet? Skriv venligst til materiale@ magasinet-sundhed.dk Ønsker du at abonnere på magasinet eller at ændre dit abonnement? Dette er muligt via www.magasinet-sundhed.dk

Besøg www.magasinet-sundhed.dk hvor du kan bestille magasinet, hvis du vil have det sendt hjem til dig. Det er nemt og gør, at du er sikker på at modtage magasinet hver måned. God læselyst 4 |

MAGASINET sundhed

3041 0876 PRINTED MATTERS


ANNONCE

Colpropur bidrager til at holde dine knogler stærke – og sikrer dig god bevægelighed Colpropur til dine knogler, muskler og led ... Et studie med fokus på akillessenen viste, at hydrolyseret collagen øger produktionen i cellerne af både collagen, proteoglykaner og elastin. Desuden formindskes antallet af de enzymer, der nedbryder collagen i vævet (collagenase). Konklusionen er, at en indtagelse af hydrolyseret collagen er en effektiv metode til at hindre de sene- og ledskader, der opstår som følge af overbelastninger ved tryk, træk og vægt.

Colpropur er et kosttilskud, hvis vigtigste del er hydrolyseret collagen protein, som er meget let for kroppen at optage. Collagen er især godt for knogler, muskler og led. Kroppens produktion af collagenprotein mindskes løbende med alderen, og mindskes yderligere i overgangsalderen og ved intensiv fysisk aktivitet.

Colpropur består udelukkende af ren hydrolyseret collagen i pulverform, med vitamin C, som letter optageligheden. Fås med Neutral smag eller Vaniljesmag. Dåsen indeholder 300 g pulver. Dagsdosis er 10 g. Omrøres let i vand eller andre drikke. Vejl. udsalgspris 250,-. Fås i helsekostbutikker.

Se meget mere på maxipharma.dk

oktober // 2021

| 5


Interview

Professor:

“ Bedre at være

overvægtig end

undervægtig ”

Professor ved Aalborg Universitet understreger, at faste i mange af døgnets timer kan være farligt for nogle mennesker. Hun understreger også, at der er forskel på at være slank eller tynd og at protein er afgørende for helbredet i alle livets faser.

D

Mette Holst,

professor ved afdelingen for medicinske maveog tarmsygdomme, Aalborg Universitets Sundhed­s­ videnskabelige Fakultet, PhD i klinisk ernæring.

6 |

MAGASINET sundhed

et er blevet populært med døgnrytme diæt, hvor man faster i mange timer. Det kan nemlig bidrage til, at vi nemmere taber os. Mange af os tror, at

det altid er sundt for os at tabe os. En professor ved Aalborg Universitet understreger imidlertid, at der er brug for et nuanceret syn på tingene. Faktisk kan det være skadeligt, hvis der går for mange af døgnets timer, uden at du spiser. Det kan også være rigtig godt at have nogle ekstra kilo på kroppen. ”Der er nogle ganske væsentlige nuancer alt afhængig af i hvilken situation i livet, vi befinder os,” pointerer professor Mette Holst. Hendes forskning fokuserer på sygdomssvækkede personer. Det er nemlig centralt, at sygdomssvækkede personer får den rigtige næring og med det rigtige tidsinterval. Da vi alle sammen kan risikere at blive svækket af sygdom, så indeholder hendes forskning pointer, der spiller en rolle for os alle sammen. ”Det drejer sig blandt andet om at undgå, at kroppen går i fastetilstand ved at sørge for, at der aldrig går mere end 11 timer mellem proteinholdige måltider. Det betyder, at der ikke må gå mere end max 11 timer fra det sidste aftensmåltid til morgenmaden er spist. Samtidig viser mange studier, at det faktisk er bedre at have lidt for meget sul på kroppen i en sygdomssvækket situation end at være for tynd,” siger Mette Holst, der er uddannet sygeplejerske og har en master i klinisk sygepleje samt ph.d. i ernæring fra Aalborg Universitet. ”Der er god evidens for, at det faktisk betaler sig at have et lidt for højt BMI, hvis man skulle blive syg,” fastslår Mette Holst. ”Man skal ligesom have lidt i banken. Det betyder ikke, man skal have et BMI på 35. Men perso-


Interview

ner med et BMI mellem 25 og 30, de klarer sig egentlig bedst i forbindelse med kræftbehandling og andre sygdomme.”

SPIS TIL TIDEN Mette Holst forskning foregår i et tæt samarbejde med patienter og medarbejdere på Aalborg Universitetshospitals forskellige afdelinger, i kommunale genoptræningscentre og i almen praksis. ”Skal vi undgå at få forværret en i forvejen dårlig tilstand, så drejer sig om at bevare muskelmasse. Det er muligt for raske mennesker ved at dyrke styrketræning og spise sundt, men det er svært, hvis man er lungesyg og endnu sværere, hvis man er underernæret. For så mangler man kræfter,” oplyser Mette Holst, der blev udnævnt til professor i juni i år. ”Man skal grundlæggende ikke tabe sig, når man er syg. Slet ikke. Hvis man for eksempel er lungesyg og meget overvægtig, kan det jo være en god idé at tabe sig, men det skal gøres med bevarelse eller måske øgning af muskelmasse. Så derfor er det vigtigt, at man får professionel hjælp af en diætist og en fysioterapeut.”

Pointen er central, da mange mennesker tror, det er sundt at tabe sig og de ikke er bevidste om, at det kan være skadeligt at tabe sig, når man er syg. Mange kan se det motiverende i, at de bliver tyndere og får måske opmuntrende kommentarer med på vejen fra deres omverden. Hun gør det klart, at den bedste form for forebyggelse for nogen, der allerede er syge, sker ved at holde sig fysisk i bevægelse og stærke. Det er det vigtigste. Dertil kommer, at man skal spise rigtigt, så man kan holde sig slank – men ikke for tynd. Professoren skelner altså mellem, om man er slank eller om man er tynd. Det er to forskellige ting i hendes optik. ”Det er okay at have et BMI på 21, hvis man er sund, aktiv, i god form og ikke er syg. Men hvis man er syg, så må det gerne være lidt højere og man skal holde sig fysisk aktiv. Det gør man bedst ved at holde visse energimål,” mener Mette Holst og tilføjer: ”Har du svært ved at spise og har du kvalme? Bliver du hurtigt træt, har du madlede og synes at maden smager grimt? Så skal du søge hjælp. Der kan nemlig være mange årsager til, at du taber dig uden et bevidst ønske om det.” Alle kommuner har ansat sygeplejersker og oktober // 2021

| 7


Interview se for at hjælpe sig igennem sygdommen,” siger Mette Holst. Proteiner er musklernes forsyningskilde, som har allerbedst effekt med det modtryk, man laver under styrketræning og ved at bevæge sig. Derfor har protein en afgørende betydning for at bevare vores muskler og derfor har protein blandt andet en stor betydning for at genvinde helbred og sundhed for syge. Det gælder også personer, som har haft hjerneblødning eller blodprop, kræft, kroniske sygdomme eller i det hele taget er skrøbelige, ældre mennesker. ”Ved mange sygdomme og gamle mennesker kan vi se, at de virkelig skal bestræbe sig på at have en nat-fastetid på max 11 timer. Det kan give nogle udfordringer for beboerne på de plejehjem, hvor de får aftensmaden klokken 17 og først får det næste måltid op ad formiddagen dagen efter. Det er alt for lang fastetid. Jeg vil derfor opfordre til, at man giver de ældre et godt og solidt mellemmåltid med protein ved 20-21-tiden og at de reelt får morgenmad om morgenen”, afslutter professor Mette Holst.

DET KAN DU GØRE

kkAlle mennesker har brug for protein. Det diætister, som man enten frit kan opsøge eller få en henvisning til hos lægen. Der er dog desværre stor forskel på kommunernes prioritering af underernæring som indsatsområde. ”Det er vigtigt, at du søger hjælp i tide, inden vægten begynder at rasle ned og øger risikoen for dårligere udfald af en sygdomsbehandling,” oplyser Mette Holst. Hun gør opmærksom på, at musklerne er det, kroppen tærer på først, når den skal danne energi og man spiser for lidt. Når man ser sin vægt falde, kan det altså være et udtryk for, at man er i gang med at miste muskelmasse. Muskler er som bekendt afgørende for, at du kan holde dig stærk og du skal derfor blive opmærksom i tide, hvis du er i gang med at miste dine muskler og din styrke. Du må altså ikke lade dig opsluge af begejstring over, at du er i gang med at tabe dig. Der er meget forvirring omkring behovet for proteiner. Det er noget, Magasinet Sundhed har fortalt om i de seneste måneder. Det er vigtigt, at du forstår dit eget behov for proteiner. ”Det er helt afgørende, at vi får protein for at holde os stærke og for at behandlingen får den tilsigtede effekt. Det gælder for eksempel ved en infektion, hvor man har brug for kropsmas-

8 |

MAGASINET sundhed

gælder også ældre mennesker, der bliver svækkede, hvis de får for lidt protein. Så bliv bevidst om at få tilstrækkeligt med protein. Du kan læse mere om dit behov for protein i andre artikler, der er blevet bragt i magasinet.

kkDet er blevet populært med døgnrytme

diæt, hvor man bevidst faster i mange af døgnets timer. Bliv bevidst om at det kan være farligt at faste, fordi kroppen har brug for, at du fylder ny energi på og giver den protein. Forhold dig derfor til din egen situation og hvordan det kan påvirke dit behov, hvis der går mange timer mellem, at du spiser.

kkDer er stor forskel på at være slank eller

tynd. Det gælder også blandt ældre mennesker, hvor det er udmærket at være slank, men farligt at være for tynd. Bliv derfor bevidst om hvorvidt du er slank og rask, eller om du er på vej i en farlig retning.

Artiklen er skrevet af Nils Sjøberg, Magasinet Sundhed, der har interviewet professor Mette Holst.


Interview

Spis med stroke

Det er vigtigt at komme i gang med at spise, hvis man har haft en blodprop. Et nyt studie viser, at underernærede personer, der har haft stroke (hjerneblødning eller blodprop) har langt sværere ved at komme sig igen end personer med normal vægt og overvægt. Forskningen viser, at det går de undervægtige og dem, som har haft et større vægttab under sygdomsforløbet, betydeligt dårligere i det efterfølgende forløb. ”I vores samfund tænker vi hele tiden, på at man skal forebygge overvægt. Men i et sam-

4 GRUNDREGLER 1. Spis mindst 4 måltider om dagen med protein i. 2. Spis med højest 11 timers mellemrum. 3. Bevæg dig. Det styrker appetit, muskler og humør. 4. Undgå at spise mindre protein, hvis du ønsker at tabe dig. Rådfør dig eventuelt med en diætist.

fund hvor vi har mange kronisk syge og efterhånden kan behandle mange alvorlige sygdomsforløb, så er det mindst lige så vigtigt, at vi håndterer sygdomsrelateret underernæring i tide og med de rigtige kompetencer.” Sådan siger professor Mette Holst. I maj og juni bragte Magasinet Sundhed to interviews med Prins Joachim efter, at han fik en blodprop i hjernen. Dermed indgik prinsen i en statistik med de omkring 12.000 danskere, der hvert år får stroke. Det gør samtidig stroke til den hyppigste årsag til, at voksne får et handicap. ”I de her sammenhænge er det faktisk en fordel at veje lidt for meget end at være for tynd,” fastslår professoren, der gør opmærksom på, at der en klar sammenhæng mellem følgerne for undervægtige og overvægtige. ”Vi kan se, at det giver et negativt forløb at være undervægtig eller at have et vægttab under sygdomsforløbet. Det er helt klart bedre at have lidt for meget på kroppen end lidt for lidt, det er helt sikkert. Samtidig må vi konstatere, at det går dårligere for dem, der ikke får en hurtig indsats efter stroke og får hjælp til at komme i gang med at spise,” siger professoren fra Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

oktober // 2021

| 9


Interview

MAVEN styrer

PSYKEN

Sekund for sekund taler tarmbakterierne med hjernen, hvor de påvirker sind og adfærd.

H

er fortæller professor Oluf Borbye Pedersen, hvad maden betyder for, hvordan vi har det og hvordan vi ældes. ”Forsøg på dyr viser, at bakterier og andre mikrober i tarmen påvirker dyrs adfærd rigtigt meget. Den seneste forskning sandsynliggør, at noget lignende

Dine tarme 10 |

MAGASINET sundhed

gør sig gældende hos mennesker,” siger Oluf Borbye Pedersen, der har en doktorgrad i molekylærbiologi. I det daglige arbejder han som professor og leder af forskningen i tarmbakteriers arvemasse på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet. ”Vi kan se, at mavetarmsygdomme ofte går hånd i hånd med angst og depression og at mennesker med psykiske og neurologiske sygdomme har en anderledes sammensætning og funktion af bakterier i tarmen end raske,” siger professoren. Oluf Borbye Pedersen gør samtidig opmærksom på, at man i en stribe internationale forskningsprojekter arbejder med bakteriernes betydning for forskellige psykiske tilstande. ”Indtil videre foregår forsøgene primært med mus og rotter, som vi kan gøre ængstelige, aggressive, depressive, nysgerrige og lærenemme alt afhængige af, hvilke mikrober de får indført i tarmene.” Han påpeger, at forskerne kan manipulere med musens identitet ved at ændre på sammen-

Dit humør


Interview som spiller en vigtig rolle i forbindelse med hukommelse, håndtering af opmærksomhed, emotionel regulering, læring og bevægelse.

LOVENDE UDSIGTER

Professor Oluf Borbye Pedersen Photo: Københavns Universitet

sætningen af deres tarmbakterier. ”Det mest fascinerende er måske, at de seneste års forskning på dyr viser, at tarmbakterierne når de får de rigtige råstoffer fra maden har en selvstændig produktion af neurotransmittere (signalstoffer) som serotonin, dopamin, GABA og glutamat, som gennem den store vagusnerve i tarmvæggen påvirker musenes hjerne og dermed deres velbefindende, hukommelse, smertetolerance og evne til at lære nyt.” En af neurotransmitterne er dopamin, som aktiverer vores belønningscenter ved fysisk aktivitet, men som også påvirkes af det, vi spiser og drikker. En anden neurotransmitter er serotonin, som i store mængder kan udløse alt fra rysten og diarré til alvorlige symptomer som stivhed i musklerne, feber og kramper. En tredje er GABA, som finjusterer mængden af signaler, der sendes fra hjernen til kroppen og en fjerde er glutamat,

Der er med sikkerhed en sammenhæng mellem sammensætningen og funktionen af tarmbakterier og den psykiske tilstand hos mus. Men gælder det også for mennesker? ”Det spørgsmål står stadig uvist, men afføring fra psykisk syge mennesker kan påvirke mus sindstilstand. Bakteriefrie mus bliver blandt andet overdrevet forskrækkede, når de hører høje lyde og isolerer sig, når de har fået tilført mikrober fra afføringen fra skizofrene. Desuden kan vi se, at signalstofferne i musenes hjerner kommer helt ud af balance, når vi tager afføring fra skizofrene mennesker og giver det til bakteriefrie mus,” siger Oluf Borbye Pedersen og tilføjer, at forskerne ser den samme tendens hos andre gnavere. ”Giver vi for eksempel bakteriefrie rotter, der normalt bevæger sig meget, tarmbakterier fra svært depressive mennesker, så får rotterne en depressiv adfærd med ændret bevægelses- og spisemønster. I rotternes hjerner kan vi se ændringer i mængden og fordelingen af forskellige signalstoffer.” Det gælder ikke blot ved skizofreni og depression. Også ved autisme og anoreksi er det muligt at overføre sygdomsbilledet fra mennesker til dyr. Frontlinjeforskningen arbejder nu intenst med at finde ud af, hvilke stoffer i afføringen fra psykisk syge mennesker, der medvirker til at fremkalde adfærdsforandringerne hos forsøgsdyrene. ”Samtidigt arbejder forskere i en stor del af verden netop nu med at finde ud af, om man også kan gå den anden vej og helbrede psykisk syge mennesker med tarmbakterier fra raske,” oplyser Oluf Borbye Pedersen. annonce

Et naturligt tilskud til hverdagen

Colostrum har et højt indhold af proteiner og et naturligt indhold af immunoglobulin G (IgG). 100% ren colostrum (råmælk) fra danske køer. Kan købes på www.biodanepharma.com, apoteket eller i helsekostforretningen

W W W. B I O D A N E P H A R M A . C O M oktober // 2021

| 11


Interview

Han fortæller, at forskerne gør brug af forskningen inden for andre områder. Det gælder blandt andet erfaringerne inden for arbejdet med livstruende diarré forårsaget af den farlige Clostridium difficile bakterie, hvor man allerede nu indfører afføring i tablet eller kapselform fra raske personers bakterier i syge personer og får et positivt resultat. ”Desværre ser det dog ud til, at det er vanskeligere, når det drejer sig om psykisk syge mennesker. Det lader til, at der er stor forskel på vores bakterier og at vi mennesker har lige så svært ved at tolerere andre menneskers bakterier, som vi har med at få sat et nyt organ ind i kroppen. Der skal være en kobling mellem modtager og doner. Eller med andre ord, en slags vævsforlighed ligesom når man indoperer nyrer, hjerter og lunger fra en donor. Kun hvis det er tilfældet, kan de fremmede organer overleve på langt sigt i en ny krop. Men måske er det slet ikke nødvendigt at transplantere bakterier men kun de tarmvira, som lever sammen med bakterierne. De kaldes bakteriofager. Den nyeste forskning peger nemlig på, at når man filtrerer bakterierne fra afføring og stort set kun har bakteriofager tilbage, virker transplantationen lige så godt mod den livstruende diarré sygdom, som når man giver tabletter fremstillet af hele donorafføringen inklusiv bakterier.”

GRØNT FOR HJERNEN Tarmmikrober kan måske hjælpe med at holde hjernen ung. For 5 år siden viste et internationalt forskerhold, at når midaldrende eller æl-

12 |

MAGASINET sundhed

dre afrikanske killifisk tilføres tarmmikrober fra unge killifisk, lever de 1/3 længere end forventet og begynder at svømme og opføre sig i akvariet, som om de var teenagefisk. Forsøgene er i indeværende år fulgt op i eksperimenter med pattedyr, der viser, at når ældre mus får tilført afføring fra unge mus, udsætter det nogle af de aldersbetingede forandringer i hjernen. Forskerne er også på sporet af nogle af de stoffer i afføringen, som synes at holde musehjernen ung og velfungerende. Man ved endnu ikke, om afføring fra børn og unge kan udskyde alderdommen hos mennesker. Men flere forskere peger på, at det måske vil være en god idé at nedfryse portioner af afføring fra ungdommen ved minus 80 grader og opbevare dem i biobanker eller ved permafrost, indtil ejeren af prøven selv som midaldrende eller ældre får tilbageført sin egen afføring i håb om at kunne udskyde eller forhindre de kroniske sygdomme, som ofte følger i kølvandet af høj alder. Ved denne type afføringstransplantation, som man kan kalde selvhjælp, er man ud over problemet med vævsforligelighed. ”Indtil videre er den bedste måde at påvirke sammensætningen og funktionen af dine sundhedsfremmende bakterier at ændre på din livsstil. Recepten er den velkendte: spis en overvejende grøn, grov og varieret kost, husk den daglige motion og vær i mental balance. Alle tre forhold bidrager hver på sin måde til, at det mikrobielle økosystem i tarmen er mangfoldigt og velfungerende,” pointerer professoren. Han opfordrer derfor alle til at spise mere grønt, groft og varieret. Mindst et halvt kilo om dagen. Og gerne det dobbelte. Samtidig gør professoren det klart, at mere og mere peger i retning af, at vi sammen med vort astronomisk store antal mikrober udgør en superorganisme,


Interview

Magasinet

Sundhed Læs i november: ``Har medicin

og tarm­ bakterier nogen indvirkning på hinanden?

``Hvad betyder tarmbakterier for kræft?

hvor hjernen taler til tarmen. Tarmbakterierne, der producerer molekyler og signalstoffer, påvirker hele kroppen og hjernen både i en god og dårlig retning, afhængig af kvaliteten og sammensætningen af den mad vi spiser. ”Mange sundhedsfremmende tarmbakterier kan ud fra kostfibre i grøntsager producere kortkædede fedtsyrer som smørsyre, der beskytter hjernen mod kronisk inflammation. De samme fedtsyrer kan regulere dele af arvemassen, som kaldes epigenomet i alle kroppens celler inklusive hjerneceller. Det er derfor så vigtigt, at vi overvejende spiser plantebaseret med et væld af kostfibre, der gør det muligt for tarmbakterierne at syntetisere de livsvigtige fedtsyrer.” Professoren opfordrer derfor alle uanset alder til at spise grove grøntsager som broccoli, bladgrønt som spinat, rodfrugter som gulerødder, bælgfrugter som bønner og ærter og plantefedt som valnødder og avocado. Han pointerer også behovet for at få rigeligt med væske og at bevæge sig og til at gå på toilettet flere gange dagligt. Afføringen skal ikke opholde sig for lang tid i tarmen, bemærker han. Så danner bakterier uheldige kemiske stoffer,

som går i blodet og kan medvirke til træthed og udvikling af sygdom. Samtidig gør han opmærksom på, at man så vidt muligt skal undgå stress og at man skal holde sig fra rygning, et større alkoholforbrug og slik og læskedrikke, der er propfyldt med kunstige sødemidler, som forstyrrer tarmmikrobernes sundhedsfremmende aktiviteter. Endelig råder han både af hensyn til sundheden og klimaet til, at kød fra firbenede dyr højest står på menuen én gang om ugen. Læs mere i magasinet fra september hvor professor Oluf Borbye Pedersen fortæller om, hvad vi selv kan gøre for at sikre sunde tarmbakterier og hvor du blandt andet kan finde opskriften på professorens morgenmad. DET K AN DU GØRE

Følg en primært plantebaseret kost. Det er vigtigt ikke alene for dit fysiske helbred, men også i høj grad for dit mentale velbefindende.

Redaktør Nils Sjøberg, Magasinet Sundhed, har interviewet professor Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet. Artiklen er skrevet i samarbejde med Oluf Borbye Pedersen. annonce

HYDROSONIC EASY

PROFESSIONEL TANDPLEJE EN FØRSTEKLASSES OPLEVELSE

Med Hydrosonic EASY får du følelsen af, at dine tænder er professionelt rengjort, hver gang du børster dem – også de steder, der er svære at nå. Du vil opleve at børstehårene er Ultra bløde, da de er lavet af Curen® fibre, hvilket giver dig en skånsom rengøring af dine tænder og tandkød.

1

ÅRS

GARANTI

El-tandbørsten har 3 indstillinger med op til 42.000 børstestrøg i minuttet. Vi giver 3 års garanti, når du registrere dig på www.curaprox.com/myCuraprox

2

ÅRS

GARANTI

Kan købes på Apoteket, apotekets hjemmeside, på curaprox.dk eller på tlf. 70 26 81 70 oktober // 2021

| 13


Interview

Smoothie til tarmene

Langt de fleste tarmbakterier er sundhedsfremmende, men kun hvis du giver dem sund mad. Professor i mikrober giver her sine råd til tilberedningen.

V

ores mad er måske den vigtigste regulator for vores velbefindende. Det er derfor helt afgørende, hvad vi spiser og hvordan det tilberedes. Tarmbakterierne har nemlig mulighed for både at producere sundhedsfremmende stoffer og sundhedsødelæggende stoffer. ”Derfor er det en rigtig god idé at spise grønt og at blende sin mad. Grøn og grov mad er tarmbakteriernes livretter. Det er en rigtig god idé at blende en del af den grove grønne mad, for så får du den bedste nytteværdi af maden,” siger professor Oluf Borbye Pedersen, der i det daglige leder forskningen i tarmbakteriers arvemasse ved Københavns Universitet. Som omtalt i sidste nummer af magasinet begynder professoren hver dag med sin helt egen kombination af grøn morgenmad. Det har han og familien gjort i 34 år. ”Vi forbereder de friske grøntsager, nødder, mandler og tang og lægger dem i en skål i køleskabet om aftenen. For så tager det kun få mi-

14 |

MAGASINET sundhed

nutter at tilberede verdens sandsynligvis sundeste morgenmad,” siger Oluf Borbye Pedersen. Han gør samtidig opmærksom på, at det er en let måde at få et halvt kilo grøntsager, når han hver morgen spiser sin grønne energi-grød, som vi præsenterede i september udgaven af Sundhed.

”Ved at blende grøntsager, som det gøres ved tilberedning af energi-grøden, så er det meget lettere for de gavnlige tarmbakterier at åbne for de hundredvis af fytokemikalier, polyfenoler og flavonoider, som ellers ikke er sær-


Interview

ligt biotilgængelige for os i tarmen,” fortæller han og tilføjer: ”De blendede grøntsager indeholder tusindvis af sundhedsfremmende molekyler, som bidrager til, at tarmbakterierne og hele kroppen får glæde af dem. Samtidig gør blendningen det meget lettere for bakterierne via deres deglykosyleringsenzymer (enzymer, som fjerner komplekse sukkerarter fra mikro-næringsstofferne) at gøre de nævnte bioaktive stoffer tilgængelige, så vi får helbredsmæssig gavn af sund grøn mad.” Professorens morgenmad består blandt andet af spinat, persille, broccoli, bønnespire, avocado og valnødder. Man kan sagtens variere indholdet af grøntsager fra dag til dag. Har man ikke mulighed for at få friske råvarer, så kan grøden laves af frosne grøntsager. For at den grønne grød bliver hverdagens kulinariske højdepunkt for øjet, smagen og helbredet, er det vigtigt med topping på grøden. Grøden pyntes med mandelflager og masser af farvestrålende friske bær, optøede frosne bær eller tørrede bær – alt efter sæsonen.

Kan man ikke nå helt op på et halvt kilo grøntsager om dagen, så kan man supplere med havregrød eller havegryn og rugbrød, som indeholder mange kostfibre. En håndfuld gulerødder som en del af frokosten. Eller kolde kartofler, kolde ris eller kolde pasta, som indeholder resistent stivelse. Tarmbakterierne omdanner nemlig både kostfibre og resistent stivelse til sundhedsfremmende fedtsyrer. Det samme gælder for fermenterede grøntsager, som saurkraut, der især udmærker sig ved at berige mangfoldigheden af tarmbakterierne. ”Efter den grønne energi-grød spiser vi i familien kefir og skyr igen sammen med bær. Kefir er det surmælksprodukt, som indeholder flest sundhedsfremmende bakterier og svampe,” siger Oluf Borbye Pedersen. ”Sund og klimavenlig mad er dog ikke nok. Mindst lige så vigtigt er det at skære ned på eller undgå usund mad som slik og ikke mindst lakrids, både kunstigt sødede og sukkersødede læskedrikke, animalske fedtstoffer og kød fra firbenede dyr,” bemærker professoren.

annonce

Udo’s Oil™ har fået ny indpakning Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret. Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet. For når et produkt har lagt sig i førersædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1997, og stadig bibeholder den position, så kan det kun betegnes som en klassiker! Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker. Mere info på: panacea.dk Dansk importør af UDO’S CHOICE® siden 1997

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

www.panacea.dk 11/05/21| 1:29 PM oktober // 2021 15


avocado

AVOCADO godt for tarmene U

Avocado er rige på kostfibre. Disse kostfibre gavner mikrobiomerne i tarmene – og det forbedrer tarmenes sundhed.

dover kostfibre er avocado også rige på sunde fedtsyrer, der gavner mikrobiomerne i mave-tarmsystemet. “Vi vidste allerede, at det at spise avocado bidrager til, at du føler dig mæt og sænker koncentrationen af kolesterol i blodet. Men vi vidste ikke, hvordan det påvirker tarmmikrobiomerne og de metabolitter, som mikrobiomerne producerer,” siger forsker Sharon Thompson. I studiet stod det således klart, at folk der spiser avocado hver dag får en større overflod af tarmmikrobiomer, der nedbryder fibre og producerer metabolitter, der støtter tarmsundheden. De fik også større mikrobiel diversitet sammenlignet med personer, der ikke spiste avocado. ”Avocado indtag reducerer galdesyre og øger kortkædede fedtsyrer,” bemærker Sharon Thompson. Studiet bestod af 163 overvægtige personer. De blev opdelt i to grupper. Den eneste forskel var, at deltagerne i den ene gruppe fik en avocado hver dag, mens deltagerne i den anden gruppe ikke fik avocado. Studiet forløb over 12 uger. Målet med studiet var at finde frem til, hvordan det påvirker tarmmikrobiota, hvis man spiser en avocado hver dag. “Vores mål var at teste hypotesen om, at fedt og fibre i avocado kan gavne tarmmikrobiota. Vi ville også undersøge forholdene mellem tarmmikrobiota og helbred.”

16 |

MAGASINET sundhed

Forskellige former for fedt har forskellig effekt på mikrobiomerne. Det fedt, der findes i avocado, er enkeltumættet, hvilket er hjerte-sunde fedtsyrer. En mellemstor avocado bidrager med cirka 12 gram fibre, hvilket ifølge studiet dækker en tredjedel af det daglige behov for fibre. Fibre er godt for helbredet på flere måder og er vigtigt for mikrobiomerne. ”Når vi indtager kostfibre, så er det en winwin for tarmbakterierne og for os,” mener forskerne. ”Ligesom vi tænker på hjerte-sunde måltider, må vi også tænke på tarm-sunde måltider og hvordan vi kan fodre mikrobiota.” “Det er en glimrende frugt, der indeholder næringsstoffer, der er vigtige for vores helbred. Vores studie viser, at tarm-sundhed kan tilføjes til listen over avocadoens gavnlige egenskaber,” opsummerer Sharon Thompson.

DET KAN DU GØRE

Avocado kan gavne dit mentale og fysiske helbred. Det følger af en stribe nye studier. Det kan derfor være en idé at spise avocado flere gange om ugen.

Sharon Thompson er ansat ved University of Illinois. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


Annonce

Certifieret

ØKOLOGISK & VEGANSK

tandpasta

Ekstra skånsom tandpasta med naturlige og økologiske ingredienser. Med 1450 ppm fluor og aloe vera - der styrker tænder og tandkød

NYHED! 99% naturlig - med økologisk pebermynte og økologisk aloe vera

Pakket i 100% genanvendelig pap fremstillet af 80% genanvendt papir

Certifieret ØKOLOGISK & VEGANSK

Fås på apoteket! GUM® tandpasta indeholder ingen former for animalske indholdsstoffer eller biprodukter fra dyr (fx mælk og æg)

GUM Danmark

Sundhed BIO 208x280 mm aug 2021.indd 1

gumdanmark

SunstarGUM.dk

2021-08-18 08:38

oktober // 2021

| 17


NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Ny app forbedrer behandling

Flere kvinder overlever brystkræft og flere lever længere med sygdommen end tidligere. Men op mod halvdelen af dem, der overlever og kommer igennem behandlingen, risikerer at leve i årevis med én eller flere senfølger. Det kan være fysiske smerter fra generende arvæv efter brystoperationen, nedsat bevægelighed i arm og skulder, lymfødem og søvnproblemer. Men også psykiske følger som depression, angst og frygt for tilbagefald. De problemer, som brystkræftpatienterne døjer med, er hos mange årsag til nedsat livskvalitet flere år efter sygdommen. Det er baggrunden for et nyt forskningsprojekt ved Nationalt Center for Brystkræftsenfølger, hvor en tværfaglig forskergruppe med midler fra Knæk Cancer vil undersøge, hvordan brystkræftpatienter kan tilbydes bedre og tidligere behandling for senfølger, end de får i dag. Omdrejningspunktet for projektet er en mobilapp, som skal indsamle viden om brystkræftpatienters symptomer før, under og i opfølgningsforløbet efter behandlingen. De kvinder, der deltager i projektet, leverer selv alle data via appen ved at svare på en

række spørgsmål om de symptomer og forandringer, de oplever undervejs, for eksempel nedtrykthed, træthed, søvnproblemer, smerter eller tegn på lymfødem. På baggrund af data fra appen vil forskerne derfor se på, om der kan være sammenhænge mellem bestemte behandlinger og bestemte typer af senfølger og om der er noget ved patientens livsstil eller sociale og økonomiske forhold, der bidrager til, at de kan være i særlig risiko for at udvikle senfølger.

STRÅLER UDEN RISIKO Ny forskning viser, at brystkræftpatienter ikke længere skal være så bekymrede for hjertesygdom efter strålebehandling for brystkræft. Moderne strålebehandling er nemlig langt mere præcis og skånsom end tidligere, hvor hjertesygdom kunne være en komplikation til stråleterapi særligt på venstre

18 |

MAGASINET sundhed

bryst. Det viser forskning støttet af Kræftens Bekæmpelse. Behandling gives i dag med CT-scanning, så lægerne kan se bryst, lymfeknudeområder, hjerte og lunger og hvordan strålerne fordeler sig i brystet og lymfeknuderne. Det giver mulighed for en præcis strålebehandling tilpasset den enkelte patient.


NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

BEDRE HJÆLP TIL SENFØLGER Næsten 60 procent af alle kræftpatienter oplever fysiske eller psykiske senfølger efter sygdom og behandling, der fylder meget for dem i hverdagen. Det viser Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse. Desværre viser undersøgelsen også, at op mod halvdelen af alle kræftpatienter ikke ved, hvilke tegn på senfølger de skal være opmærksomme på, mens næsten 30 procent ikke er bevidste om, hvem de

kan kontakte, hvis de oplever tegn på senfølger. Derfor har Kræftens Bekæmpelse udgivet pjecen ”Efter din kræftbehandling”, der er målrettet patienter, der afslutter behandling for kræft. Pjecen giver blandt andet information om de hyppigste senfølger og opfølgningsforløb efter kræft. Samtidig er viden om senfølger efter kræft nu let tilgængeligt på hjemmesiden cancer.dk/senfølger.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk annonce

Har du også led- og muskelsmerter? Bliv smertefri uden medicin!

,,

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning. Hvor hurtigt virker Fit plastrene. De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Universal

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke. Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.” Merete Zebitz

Apotekerne

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

oktober // 2021

| 19


Øget forbrænding

Protein øger

fedtforbrænding Protein gør, at vi føler os mætte i længere tid. Men protein kan faktisk også gavne vores vægt på en anden måde. Proteinrig mad kan nemlig bidrage til, at vi brænder kalorier og fedt mere effektivt.

D

et tyder altså på, at man kan indtage ekstra protein med sigte på at øge sin forbrænding. Årsagen til den øgede forbrænding er muligvis, at protein kræver mere energi for kroppen at fordøje end kulhydrater og fedt. Som resultat må kroppen arbejde hårdere for at fordøje en kost, der er rig på protein. Således forbrænder den flere kalorier og mere fedt. Det giver derfor endnu en grund til at anse protein som et led i at sikre/ opnå en sund vægt. Studiet omhandlede 43 raske voksne, der begyndte at spise mere protein. Effekten af det øgede proteinindtag var, at de forbrændte mere fedt og kalorier i løbet af dagen.

20 |

MAGASINET sundhed

Deltagerne fik testet deres forbrænding, mens de fulgte en kost med et større eller mindre proteinindhold. De forbrændte i gennemsnit 80 kalorier mere på en dag, når de ind-

tog kosten med højt proteinindhold. De forbrændte desuden betydeligt mere fedt. Deltagerne fik sågar et ”kalorieunderskud”, hvilket betyder, de forbrændte flere kalorier, end de indtog, selvom de ikke dyrkede mere motion eller andre kalorieforbrændende aktiviteter. Professor Carla Prado mener, at det tyder på, at proteinrig mad eller proteinshakes kan bruges til at hjælpe folk med at fremme kalorie- og fedtforbrænding. Fordelen ved at øge sin forbrænding på denne måde er også, at det vil forbrænde fedt, men uden at man risikerer at miste muskelmasse. DET KAN DU GØRE

Du kan muligvis opnå større forbrænding af fedt ved at øge dit proteinindtag.

Carla Prado er ansat ved University of Alberta. Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


Øget forbrænding

”Farligt fedt kan bekæmpes med low-carb” To måneder hvor, du følger en ”low-carb diet”, kan ifølge et nyt studie hjælpe dig af med fedt, der sidder særligt problematiske steder på kroppen.

Studiet tog udgangspunkt i ældre mennesker med overvægt. Det er nemlig en gruppe, der er særligt i fare for at udvikle hjerteproblemer og type 2 diabetes. Målet i denne gruppe er dels at opnå vægttab og reducere det skadelige fedt, dels at det ikke indebærer et tab af muskelmasse. I stedet for den totale fedtmasse så har det ofte større betydning for udviklingen af sygdomme, hvor på kroppen fedtet er placeret. Som bekendt,

så er det særligt problematisk med fedt på maven og omkring organerne. Det var lektor Amy Goss, der søgte indsigt i, om en “low-carb diet” (altså en kost, der er lav på kulhydrater) kan sænke det fedt, der sidder de mest problematiske steder på kroppen. Deltagerne skulle fortsætte med at spise lige så mange kalorier, som de plejede. ”Efter otte uger så havde de tabt sig og fået lavere fedtmasse,” bemærker

hun, og fortsætter: ”Det vigtigste er, at de tabte sig på maven. Vi så desuden betydelige forbedringer i den samlede lipidprofil, der reflekterer en sænket risiko for hjerte-kar-sygdom.” ”Insulinfølsomheden blev også forbedret som resultat af denne kulhydrat-fattige kost, hvilket reflekterer en sænket risiko for type 2 diabetes.” Studiet er ifølge Amy Goss første gang, et studie så tydeligt har vist, at det er muligt at komme af med de skadelige fedtdepoter ved hjælp af en ”low-carb diet” blandt ældre, overvægtige mennesker. Hun forklarer, at der findes evidens for fordelene ved en ”low-carb diet” blandt yngre, men at studiet er et af de første til at teste tilgangen for at forbedre helbredet blandt overvægtige personer over 65 år. DET KAN DU GØRE

Det kan være en fordel for dig at følge en ”low-carb diet”. En ”lowcarb diet” kan nemlig hjælpe dig af med fedt særligt problematiske steder på kroppen.

Amy Goss er ansat ved University of Alabama. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nutrition & Metabolism. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

oktober // 2021

| 21


Øget forbrænding

Te øger

forbrændingen, mens du sover

Oolong te har en positiv effekt på fedtforbrændingen og den positive effekt fortsætter, mens man sover.

D

er bliver produceret forskellige slags te af den samme plante, der kaldes tebusk (Camellia sinensis). De forskellige slags te er adskilt ved deres forarbejdningsteknik. Oolong te ligger mellem grøn og sort te i oxideringsgrad. Grøn te er uoxideret. Sort te er fuldt oxideret. Oolong te er halvoxideret. Den kaldes også for mørkegrøn te. Professoren bag dette studie forklarer, at en del af årsagen til øget forbrænding kan findes i, at oolong te indeholder koffein. ”Som al te så indeholder oolong te også koffein, hvilket påvirker metabolismen ved at øge vores hjerterytme,” siger

professor Kumpei Tokuyama. ”Men andre studier har peget på, at te kan øge nedbrydningen af fedt - uafhængigt af koffein. Vi ville derfor undersøge, hvilken effekt oolong te har på forbrændingen blandt raske personer, når vi ser bort fra effekten af koffein i teen.” Han mener, at resultatet er positivt. ”Den stimulerende effekt af oolong te på fedtnedbrydning kan få en reel effekt på kropsvægten. Det skyldes ikke mindst, at den positive effekt fortsætter, mens du sover.” ”Men vi mangler stadigvæk at finde ud af, om de observerede effekter i dette studie kan give et egentligt tab af kropsfedt over en længere periode,” bemærker professoren. Studiet forholdt sig til 12 deltagere og effekten, som oolong te havde på blot to uger. Han mener altså, at der er brug for at følge udviklingen over længere tid, før han kan drage sikre konklusioner. ”Vi vil desuden forsøge os med en oolong te, der er koffeinfri for bedre at adskille effekterne af koffein og andre komponenter i teen. Det vil hjælpe os med mere præcist at forstå, hvad det er oolong te faktisk kan.” DET KAN DU GØRE

Dette studie tyder på, at det kan øge forbrændingen af fedt, mens du sover, hvis du har drukket oolong te. Det er derfor muligt, at du kan drikke oolong te med henblik på en øget forbrænding. Der er dog fortsat usikkerhed omkring, hvorvidt den positive effekt fortsætter eller kun varer i nogle få uger.

Kumpei Tokuyama er ansat ved University of Tsukuba, Japan. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nutrients. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

22 |

MAGASINET sundhed


ANNONCE

ANNONCE

Har du dropfod?

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel Som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

Lidt om Flexbrace® skinnen: • Den er individuelt fremstillet • Det er en Fleksibel skinne som løfter foden og kontrollerer bevægelsen i ankelledet • Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj • Den kan lukkes med en hånd • Den vejer ca. 100 g. • Den har været brugt i mere end 20 år. Dedikeret i vores arbejde - Vi hjælper dig til en forbedret livskvalitet med Flexbrace® dropfodsskinnen.

Har du dropfod - SPØRGSMÅL 1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørkarme?

JA

NEJ

Har du dropfod - KRYDSORD PIGE NAVN

1) VANDRE 2) FINERE

JA

NEJ

JA

NEJ

2) Har du tendens til at vrikke om? 3) Har du dårlig balance? Mange har dropfod helt uden at vide det Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 46 32 15 61

Svar: (1 & 2)

Afprøv Flexbrace® skinnen i dag!

VIDSTE DU AT:

i hele Danmark efter aftale.

Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

GRATIS HJEMMEBESØG Ring til os på 46 32 15 61 og book din tid. Mandag - torsdag kl. 8-16

BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG info@flexbrace.dk - www.flexbrace.dk Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi

oktober // 2021

| 23


Månedens grønNE

Rødbedesaft

til glæde for hjertet

Forandringer i bakterierne i munden, når du drikker rødbedesaft, kan styrke en sund aldring. Når du drikker rødbedesaft, fremmer det et mix af bakterier i munden. Disse bakterier forbindes med sundere blodkar. Det fortæller et nyt studie blandt personer på 70-80 år. Rødbede er rig på nitrat og mange mundbakterier spiller en rolle ved at omdanne nitrat til nitrogenoxid. Ældre mennesker får typisk lavere produktion af nitrogenoxid og det er medvirkende til dårligere vaskulært helbred. 26 raske ældre skulle drikke rødbedesaft i 10 dage - to gange dagligt. 10 andre dage skulle de drikke en nitratfri ”placebo saft”. Deltagerne opnåede højere niveauer af bakterier forbundet med godt vaskulært helbred – og lavere niveauer af bakterier forbundet med syg-

24 |

MAGASINET sundhed

dom og inflammation – når de drak rødbedesaft. ”Vi er virkelig begejstrede for disse resultater, der kan få stor effekt på sund aldring,” siger professor Anni Vanhatalo. ”Tidligere studier har sammenlignet mundbakterier blandt unge og ældre mennesker. Raske personer og personer med sygdomme. Men vores studie er det første til at teste nitratrig kost på denne måde.” “Resultaterne peger på, at det kan ændre sammensætningen af bakterierne i munden, når du indfører nitratrige fødevarer i din kost. Her har vi vist det med rødbedesaft og de positive resultater ses allerede på 10 dage.” “Ved at bevare sådanne sunde, orale mikrobiomer i det lange løb kan det sænke de negative vaskulære forandringer, der typisk er forbundet med aldring.” ”Vores deltagere var raske og aktive ældre, der havde et fornuftigt blodtryk. Deres blodtryk blev sænket ved hjælp af nitrat i rødbedesaft. Vi vil nu undersøge, om det kan have samme

positive effekt på personer med ringere helbred. Vi arbejder også på at undersøge sammenhængene mellem orale bakterier og hjernen, for bedre at forstå hvordan kosten kan bruges til at udskyde kognitiv svækkelse blandt ældre,” afslutter professoren. Der er udført megen forskning i tarmbakteriers effekt på helbredet. Det kunne du blandt andet læse om i magasinet fra september. Der er til gengæld langt mindre kendskab til bakterierne i munden og hvordan de påvirker helbredet på godt og ondt. Studiet er derfor et vigtigt skridt på vejen til større forståelse for, at bakterierne i munden påvirker helbredet. DET KAN DU GØRE

Et dagligt indtag af rødbedesaft er et nemt redskab, der bidrager til bedre vaskulært helbred.

Anni Vanhatalo er ansat ved University of Exeter. Studiet blev bragt i tidsskriftet Redox Biology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


Månedens grønNE

Hjerteforeningen forklarer om rødbede

Faktabox

fra Hjerteforeningen og Teknologisk Institut. Forskellige grøntsager mv. og deres indhold af nitrat. Gruppe Grønsag

Nitrat (mq/kq)

Høj

rucula

2600

spinat

2140

salat

1890

radise

1870

rødbede

1460

kinakål

1390

kål

510

grønne bønner

500

porer

400

forårslog

350

agurk

240

gulerødder

220

kartofler

220

hvidløg

180

grøn peber

110

løg

90

tomat

70

Vand

(mg/L)

fra hanen

25

Mellem

Lav

mineralvand 2,5

Rødbedesaft kan ifølge Hjerteforeningen bidrage til et sundere blodtryk. Men foreningen udtrykker sig nuanceret. Nitrat fra rødbeder bliver omdannet til nitrogenoxid, som kan få blodkarrene til at udvide sig. Hjerteforeningen forklarer processen således: ”Nitrat findes naturligt i en række fødevarer og spiller ind på reguleringen af vores blodtryk. I blodet omdannes nitrat til nitrit og derefter til gassen nitrogenoxid, som udvider blodkarrene, og dermed medvirker til at sænke blodtrykket.” Hvorfor må blodtrykket ikke blive for højt? ”Problemet med højt blodtryk er ikke så meget trykket i sig selv, men at det medfører øget risiko for blodprop i hjertet, hjertesvigt og slagtilfælde i form af hjerneblødning eller blodprop i hjernen.” Rødbede er en af de fødevarer, hvor det er bedst dokumenteret, at nitratrige fødevarer spiller sammen med blodtrykket. Foreningen bemærker, at rødbede ifølge flere videnskabelige studier har en mærkbar effekt på blodtrykket. Hjerteforeningen bekræfter, at rødbedesaft også efter foreningens opfattelse kan gavne blodtrykket. Foreningen udtrykker sig dog samtidig nuanceret. Man må ikke stoppe med

at tage sin blodtrykssænkende medicin, blot fordi man er gået i gang med at drikke rødbedesaft – og man bør i hvert fald spørge sin læge først. Effekten af rødbedesaft kan ifølge studierne aflæses på blodtrykket efter blot to uger. Men det er ikke et ”kvikfix”, siger Hjerteforeningen. Det bliver kun ved med at have en positiv effekt, hvis man fortsætter med at drikke rødbedesaft. Man bør desuden foretage andre sunde kostvalg og rødbede har ikke en ”magisk” effekt, der tillader, at man i øvrigt lever et usundt liv. ”Vejen til et normalt blodtryk er helt overordnet gennem sunde vaner, og når det kommer til kosten, så er vejen gennem almindelig hjertesund hverdagsmad,” pointerer Hjerteforeningen. DET KAN DU GØRE

Hjerteforeningen bekræfter, at rødbedesaft kan have en positiv effekt på blodtrykket. Rødbedesaft kan indgå som led i en sund livsstil, der er til gavn for hjertet.

Kilde: Magasinet Sundhed har redigeret materiale fra Hjerteforeningens hjemmeside.

oktober // 2021

| 25


Månedens grønnE

Læs her om rødbeden og blandt andet om, hvad den gør for dit helbred og hvordan du kan tilberede den.

D

en vilde bede (Beta Maritima) menes at være ophav til de rødbeder, vi kender i dag. Den vilde bede findes stadig langs Middelhavskysten. Beder er blevet dyrket i flere tusinde år af egyptere, grækere og romere. Der er eksempelvis blevet fundet beder ved udgavninger af ægyptiske pyramider. De er ligeledes beskrevet i græske og romerske tekster fra før Kristi fødsel. Oprindeligt blev den dyrket for at bruge bladene til medicinske formål og i madlavning. Hippokrates, der kaldes lægekunstens fader, mente, at bladende var velegnede til forbindinger. Romerne brugte også rødbede til medicinske formål. Blandt andet mod feber og forstoppelse. Romerne begyndte også at dyrke beden for at bruge roden i madlavning. Det menes, at disse tidlige beder ikke var røde, men snarere var hvide eller sorte. I middelalderen blev rødbeden brugt til at behandle en række forskellige lidelser. Særligt lidel-

26 |

MAGASINET sundhed

ser, der vedrørte fordøjelsen eller blodet. I dag bliver rødbeden anvendt i madlavning på massevis af måder. For eksempel kogte, stegte, bagte, syltede eller rå. En af de kendte retter er borscht, som er en rødbedesuppe fra Østeuropa. Man kan spise hele rødbeden, også dens grønne toppe og blade. De unge, friske blade kan spises rå i salater. De lidt ældre blade gør sig bedst, når de er kogt, stegt eller lignende. Så får de nemlig en smag og konsistens lig spinat. ”Pickled beet egg” er en ret, hvor man koger æg i det samme vand, som man har kogt rødbeder i. Det får æggene til at få en rødlig farve. I Sverige har de en ret, der kaldes ”biff a la Lindström” og hvor revet rødbede blandes i hakkekød til en ret, der minder om frikadeller eller hakkebøf. I årene efter første verdenskrig oplevede nogle lande i Europa mangel på fødevarer, hvilket fik befolkningerne til at leve af rødbede. Rødbede inde-


MÅNEDENS GRØNNE

Kilder, der er anvendt til brug for denne artikel: • Academics. hamilton.edu • Denstoredanske.lex.dk • Encyclopedia.com • Foodprint.org • Newworld­­encyclopedia.org • Saeson.web.dk • Theodora.com

holder imidlertid ikke alt det, man har brug for. Så de mennesker, der mest levede af rødbede, blev syge på grund af vitaminmangel m.v. Rå rødbeder er en god kilde til folsyre, der især har betydning for dannelsen af røde blodlegemer og immunforsvaret. 100 gram rå rødbeder opfylder 27 procent af dit daglige behov for folsyre. Du får typisk mest glæde af rødbedens vitaminer og mineraler, når du spiser den rå. Rå rødbeder indeholder desuden mangan. Men der er i forvejen rigeligt med mangan i de fødevarer, vi spiser. Det er altså knapt så væsentligt, at rødbeder også indeholder mangan. Bortset fra folsyre og mangan så er det småt, hvad roden indeholder af vigtige vitaminer og mineraler. Men som du også kan læse i andre artik-

ler i denne måned, så indeholder rødbeden nitrat. Det kan du læse mere om i de andre artikler. Rødbeder indeholder også næringsstoffet betain. Det er en aminosyre, der gavner hjerte-kar-systemet. Rødbedens farve skyldes det lilla pigment betacyanin og det gule pigment betaxanthin. Pigmenterne er antioxidanter, der sandsynligvis er kræfthæmmende. Rødbeder bruges som frugtfarve. For eksempel til at farve tomatpuré, syltetøj, marmelade, slik, pasta og rødvin. Den røde farve bliver ikke nedbrudt af kroppen og ved større indtag af rødbeder, kan man derfor opleve, at urin eller afføring får en rødlig far-

ve. Når urinen får sådan en rødlig farve på grund af rødbede, så kaldes det beeturia. Der er dog ingen grund til bekymring. Det er ganske ufarligt. Rødderne kan opbevares i køleskabet i et par uger. De friske toppe og blade kan til gengæld blot holde sig i et par dage. Hvis du køber friske rødbeder med toppe og blade på, kan det derfor være en idé at opbevare henholdsvis rødderne og toppene/bladene hver for sig. Alle dele af rødbeden kan spises og der er derfor ingen grund til at smide toppe og blade væk. Roden var oprindelig aflang og er gennem tiderne blevet udviklet til de mere runde rødbeder, som vi kender dem i dag. En anden forandring er som sagt farven, hvor de var sorte eller hvide i romertiden, og i dag oftest er røde. Der findes dog stadig beder i andre farver og nuancer. Det gælder blandt andet en hvid, der kaldes Albino og en gul, der kaldes Golden Beet. DET KAN DU GØRE

Mange mennesker bryder sig dårligt om rødbeder. De har kun oplevet rødbeder på glas eller med en jordagtig smag og konsistens. Prøv at finde de friske rødbeder i supermarkedet eller på lokale markeder dette efterår. Se om du kan blive glad for rødbeden og måske kan gå i gang med at bruge bladene i din madlavning. oktober // 2021

| 27


Brystkræft

Kan komælk give

brystkræft?

Et nyt studie har givet usikkerhed omkring, hvorvidt kvinder får større risiko for brystkræft ved at drikke mælk fra køer.

I

følge studiet kan det øge risikoen for brystkræft med hele 80 procent, hvis man drikker to kopper mælk om dagen. Umiddelbart lyder studiet troværdigt. Det strakte sig over en periode på otte år. Det forholdt sig til data fra 53.000 kvinder, der blev fulgt i denne årrække. Det blev publiceret i et tidsskrift. Studiet blev udført med en hyppigt anvendt og gennemprøvet metode, hvor man indsamler data om mange menneskers indtag af en fødeeller drikkevare og sammenligner indtaget med, hvem der får en bestemt sygdom. Studiet er da også udført af et sædvanligvis anerkendt universitet, nemlig Loma Linda University i Californien. De amerikanske forskere fandt som sagt frem til, at kvinder, der drak et par kopper mælk om dagen, havde 80 procent højere risiko for at udvikle brystkræft, end kvinder der aldrig drak mælk. Det var professor Gary Fraser, der anførte studiet. “Der er rimeligt stærke beviser på, at komælk eller en anden faktor, der er nært relateret til indtaget af komælk, er årsag til brystkræft blandt kvinder. Et indtag af blot en kvart kop komælk om dagen var forbundet med en øget risiko for brystkræft på 30 procent. Ved at drikke en kop om dagen så steg risikoen med 50 procent og for dem, der drak to eller tre kopper dagligt, så steg den yderligere til 70-80 procent.” Studiet har skabt forvirring. For myndigheder rundt om i verden råder til, at man drikker komælk for at få dækket sit behov for blandt andet protein og kalcium. Eksempelvis anbefaler

28 |

MAGASINET sundhed

myndighederne i USA, at man drikker tre kopper pr. dag. Betyder det så, at anbefalingerne er problematiske og at kvinder skal holde op med at drikke komælk? Professor Gary Fraser har selv fundet god grund til at kritisere anbefalingerne: ”Studiet og beviserne heri peger på, at folk bør være forsigtige med at følge denne anbefaling.” Han var altså så overbevist, at han fandt tilstrækkelig grund til at kritisere diverse offentlige anbefalinger. Professoren havde taget højde for visse faldgruber. Han havde for eksempel sørget for, at kvinderne alle kom fra Nordamerika og at ingen af dem led af kræft, da studiet gik i gang.


Brystkræft

Han benyttede anerkendte metoder til at få indblik i deres indtag af mælk og andre føde- og drikkevarer. Han tog sågar højde for deres livsstil, sociale status og en række andre faktorer, der kan påvirke risikoen for kræft. Det virkede derfor overbevisende, da han kom frem til, at de 1.057 kvinder, der udviklede brystkræft, ofte havde det til fælles, at de drak komælk. Det næste spørgsmål blev derfor, hvorfor mælkeforbrug skulle øge risikoen for brystkræft. Det var ikke på grund af fedtet i nogle mælkeprodukter. For kvinder, der drak mælk med et lavt fedtindhold, havde også tendens til brystkræft. Ifølge professoren var den mest overbevisende grund, at komælk ændrer hormonerne. Hans forklaring lød, at brystkræft udløses af hormonelle forandringer og at komælk påvirker kvinders kønshormoner. Han fandt også grund nok til at foreslå, at kvinder i stedet burde gå over til at drikke sojamælk: ”Mejeriprodukter og især mælk er forbundet med en øget risiko og disse data forudser en betydelig reduktion i risikoen ved at begynde at drikke sojamælk i stedet for komælk. Det vi-

ser altså, at alternativer til komælk kan være den optimale mulighed.” Studiet har naturligvis skabt heftig debat. Nogle har brugt det til at pege på, at mennesker skal holde op med at indtage animalske produkter. Flere aviser og hjemmesider har efterfølgende peget på, at studiet er i overensstemmelse med andre studier om, at folk der spiser mejeriprodukter, har højere risiko for sygdomme.

Brug for balance Lektor Jennifer Brady er en af dem, der mener, at der er behov for at få balance i foretagendet. ”Studiet er jo blevet brugt til nogle dramatiske overskrifter, som fejlfortolker studiets egentlige resultater.” Hun er ansat ved Mount Saint Vincent University. Jennifer Brady er uenig med professor Gary Fraser. Hun mener ikke, at studiet giver grund til at anbefale, at kvinder skal holde op med at drikke mælk. ”Studiet misser altså pointen og der er ingen grund til, at det skal få folk til at stoppe med at drikke et glas mælk.” Mens studiet viser, at der kan tegnes nogle streoktober // 2021

| 29


Brystkræft

ger mellem mælkeforbrug og brystkræft, så er det ikke det samme som, at indtaget af mælk er netop det, der fører til brystkræft. Hun peger dermed på en vigtig pointe, der gælder for en lang række af studier. Selvom nogle studier er baseret på, at personer der indtager en bestemt føde- eller drikkevare, har større risiko for en sygdom, så kan det ikke altid påvises, at det faktisk er denne fødeeller drikkevare, der er årsagen til en øget risiko for sygdommen. Hun stiller sig især tvivlende omkring, hvorvidt studiet var grundigt nok i forhold til, hvad deltagerne i øvrigt spiste og drak over de otte år. ”Studiet er ikke stærkt nok, for det tager ikke tilstrækkeligt højde for, hvad kvinderne i øvrigt indtog.” Der er ifølge Jennifer Brady brug for at forholde sig til den samlede kost. Det er sjældent, at én type føde- eller drikkevare kan spille sådan en stor rolle for, om vi udvikler en sygdom eller ej. ”Der er mange faktorer, som påvirker, om nogen er i fare for brystkræft,” pointerer hun. Eksempelvis så fulgte nogle af de kvinder, der ikke drak komælk, en plantebaseret kost og de indtog derfor sandsynligvis mere frugt og grønt. Det kan have hjulpet dem til at få en lavere risiko for brystkræft. ”Det er også et af de generelle problemer med forskning i ernæring. Nemlig at når du fjerner én ting fra din kost, så erstatter du det typisk med noget andet. Så når man glemmer at forholde

30 |

MAGASINET sundhed

sig til den samlede kost, er det et problem i forhold til designet af studiet og det påvirker studiets samlede styrke.” Studiet forholdt sig godt nok til, hvad kvinderne spiste, da studiet gik i gang. Men der blev ikke holdt øje med forandringer i kvindernes kost over de otte år. Jennifer Brady mener, det nemt kan tænkes, at kvinderne ændrede deres kost i de otte år og at det er for spinkelt et grundlag alene at se på, hvad de spiste, da studiet gik i gang. Hun forholder sig også skeptisk til beregningen af de ekstra 50 procent risiko for brystkræft blandt personer, der drikker et glas mælk om dagen. Hendes udlægning lyder: Hvis du tager 100 kvinder, der aldrig har drukket mælk, så vil du stadig forvente, at 2 procent af dem får brystkræft. Hvis de 100 kvinder begynder at drikke mælk, så vil du forvente, at 50 procent mere får brystkræft. Altså at 3 af de 100 kvinder får brystkræft. ”De 50 procent er lidt misledende. For det fortæller om den relative risiko og det er noget helt andet end den absolutte risiko,” sammenfatter hun. Det er ifølge Jennifer Brady godt med forskning i, om nogle føde- og drikkevarer kan påvirke risikoen for brystkræft. Men der er brug for at tage meget bedre højde for konteksten. Desuden er hun forsigtig med at drage store konklusioner ud fra et enkelt studie. ”Det er blot et studie. Vi har brug for en række studier. Der er altid brug for mere forskning for virkelig at forstå alt det, der spiller ind.” Gary Frasers studie og Jennifer Bradys kritik kan ikke fortælle os med sikkerhed, om komælk øger risikoen for brystkræft. Men kritikken fortæller os i hvert fald, at komælk ikke nødvendigvis er så farligt, som Gary Frasers studie lagde op til. DET KAN DU GØRE

I en større sammenhæng så er studiet og kritikken udtryk for, at det er en god idé at forholde sig kritisk. Det er sjældent, at vores indtag af én bestemt type fødeeller drikkevare i sig selv kan afgøre, om vi udvikler en sygdom.

Det omtalte studie blev bragt i tidsskriftet International Journal of Epidemiology. Gary Fraser er ansat ved Loma Linda University i Californien. Jennifer Brady er ansat ved Mount Saint Vincent University. Artiklen er forfattet af Magasinet Sundhed.


Find det på apoteket

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt! GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet. Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®? Grundlæggende er svaret ”ja” Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten. For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten. GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid. Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

FIT Smerteplaster Knæ

FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen. Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m. Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

Loppefrøskaller til maven

Loppefrøskaller har et højt indhold af glutenfri kostfibre, som både hjælper med at stabilisere fordøjelsen, give en god mæthedsfornemmelse, stabilisere blodsukkeret og fremme de gavnlige bakterier i tarmen. SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (psyllium husks), som er nemt og lækkert at spise. De er nemlig coatede. Derfor kan SylliFlor også sagtens puttes i vand. Coatningen gør, at de ikke klistrer med det samme, så du har god tid til at drikke det. Faktisk kan du både drikke, drysse, spise og bage med SylliFlor loppefrøskaller. SylliFlor loppefrøskaller findes i 5 smagsvarianter: Naturel, Vanilje, Malt, Kakao og Æble/Kanel. Køb dine loppefrøskaller på apoteket, eller find dem i vores webshop www.biodanepharma.com.

Curaprox

Hvorfor skal jeg børste med en blød tandbørste med mange børstehår? • De bløde børstehår er skånsomme for din emalje og dit tandkød. • De mange børstehår sikre dig effektiv fjernelse af plak Forstil dig at du taber sand på gulvet og skal feje det op. Vil du helst feje op med en børste som har få stive børstehår eller vil du vælge en børste som har mange bløde børstehår? Du vælger sikkert den bløde børste med mange børstehår! – den fjerner jo nemmest sandet. Det samme sker med en blød tandbørste med mange børstehår – DEN FJERNER EFFEKTIV PLAK FRA TÆNDERNE. CURAPROX Tandbørsten har meget fine Curen fibre, hvilket giver os muligheden for at lave tandbørster med rigtig mange børstehår. Vi har tandbørste med helt op til 12.460 børstehår. De er nylon- og phthalatfri og så bliver de anbefalet af Danske Tandplejere. Tandbørsterne kan købes på apoteket, hos din tandlæge eller på curaprox.dk Kundeservice tlf. 70 26 81 70

En naturligt tilskud

ColoDan® Whole Colostrum indeholder 100% ren colostrum fra danske køer. Med et højt indhold af proteiner og et naturligt indhold af immunoglobulin G (IgG) er colostrum kosttilskuddet til dig, som gerne vil have et dagligt, naturligt tilskud. Colostrum, også kaldet råmælk, er et helt naturligt produkt. Det er nemlig den allerførste mælk, som alle nyfødte pattedyr får fra deres mødre, og den er rig på proteiner og immunoglobulin G. Colostrum indeholder desuden vitaminer, mineraler, fedt og proteiner, som tilsammen udgør en solid ’startpakke’ til den nyfødte. Med vores særligt skånsomme og patenterede teknologi har vi bevaret den oprindelige sammensætning af de bioaktive stoffer. Intet er tilsat og intet er fjernet – bortset fra vand.

ECOLYTE® Behandling af væske- og elektrolytmangel i alle aldre, forårsaget af diarré eller opkastning.

ECOLYTE® er en elektrolytopløsning som er klar til brug og som anvendes til ernæringsmæssig behandling af væske- og elektrolytmangel forårsaget af diarré og opkast. ECOLYTE® fås i 4 smagsvarianter, smager godt, er nem at drikke og bedst afkølet. Dehydrering (væskeog elektrolytmangel) specielt hos børn, opstår ofte i forbindelse med akut diarré. Årsagen kan dog også være andre sygdomme som fører til opkastning, diarré og/eller nedsat væskeindtagelse, især hos ældre. ECOLYTE® produkterne er klar til brug. Der skal ikke tilsættes yderligere væsker (saft, juice) eller andet til opløsningen, da elektrolytterne i ECOLYTE® ® er specielt sammensat til at afhjælpe væske- og elektrolytmangel, som er forårsaget af diarré eller opkastning. ECOLYTE® er hypoosmolær og du kan læse mere på www.ecolyte.dk  ECOLYTE® 500 ml fås på apoteket til en pris på kr. 72,00.

TASECTAN® AF Hurtig og effektiv behandling af diarré

Tasectan® AF mod diarré symptomer, til både spædbørn, børn og voksne. Fås som pulver eller tabletter og er særlig velegnet til f.eks. rejsediarré, diarré forårsaget af virus eller bakterier, fødevare induceret diarré eller diarré forårsaget af indtagelse af lægemidler. Tasectan® AF gendanner tarmvæggens normale funktion og er specifikt formuleret til at kontrollere og reducere symptomer relateret til diarré af forskellige årsager. Tasectan® AF består af vegetabilske ingredienser, der virker ved at danne en beskyttende film hen over tarmslimhinden som forhindrer skadelige bakterier og virus at komme i kontakt med tarmvæggen. På den måde udskilles de skadelige baktier og virus, så tarmens normale funktion kan genoprettes hurtigt. Tasectan® AF reducerer således hyppigheden og varigheden af diarré-episoder. Læs mere på www.pharmaforce.dk Tasectan® AF med 8 breve eller tabletter kan fås på apoteket. Pris kr. 89,00.


NATUREN KALDER

Nu vil træerne overleve I takt med at dagene bliver kortere og temperaturen falder, så lægges der i naturen an til en eksplosion af farver, der kan få selv nytårsaften til at blegne, når skoven skifter farve. Det meste af sommeren står træerne klædt i grønne nuancer, men i oktober-november sker der fantastiske forvandlinger.

Skab et ”blad-o-tek” Her skal du på jagt efter blade i alle farver og former – gerne med forskelligt gnav og huller. 1 Læg et par avissider på en plade, skærebræt eller andet plant underlag 2 Spred bladene og læg igen et par avissider ovenpå 3 Byg gerne f lere lag på og afslut med noget tungt øverst, eksempelvis en f lise eller tung sten 4 Lad det hele tørre i 2-3 uger, men husk at skifte papir jævnligt alt efter hvor saftige bladene er Du kan nu klistre dine blade ind i et hæfte, så du får en

32 |

MAGASINET sundhed

bog med blade på blade. En anden mulighed er groft og brutalt at laminere de pressede blade. Er bladene i forvejen helt tørre, så kan du faktisk springe presningen over og gå direkte til laminatoren. Laminerede blade kan for eksempel bruges til en pyntelig uro, festlige bordkort, robust kimsleg og almindelig forundring.

Træernes grønne farve skyldes klorofyl. Det er klorofyl, der gør, at planterne kan omsætte solens lys til energi og sukkerstoffer (fotosyntesen). Mængden af klorofyl er stor og overskygger derfor de andre farver, for eksempel xantofyller og carotenoider (gule og orange farver) og anthocyaniner (røde og lilla farver). Grønne blade er derfor ikke kun grønne, nedenunder er de også gule og røde i varierende omfang – du kan bare ikke se dem. Flere forskere mener faktisk, at de røde og gule farver er med til at beskytte bladenes celler mod solens skadelige ultraviolette stråler – ligesom når du smører dig ind i solcreme. Det er i høj grad lysmængden – altså forholdet mellem dag og nat – der styrer træernes omstilling fra sommer til vinter. Om sommeren skal træerne vokse og formere sig. På vores breddegrader er selve vækstperioden for løvfældende træer egentlig ganske kort. Ret hurtigt gælder det om at forberede sig på en noget længere periode med lav temperatur og for lidt lys. Træerne skal opbygge en madpakke, der skal holde hele vinteren og ikke mindst sikre startskuddet til det kommende forårs flor. Når de grønne blade om efteråret langsomt skifter den grønne farve ud med varme gule, orange og røde farver for til sidst at gå i brunt, så skyldes det træets behov for netop at samle sammen til madpakken. Træerne holder op med at producere farvestoffer og lægger i stedet mi-


NATUREN KALDER neraler og sukkerstoffer på depot i knopper, grene, stamme og rødder. Til sidst kastes de sidste rester på skovbunden – de brune blade. Den brune farve skyldes tanniner og de kan ikke nedbrydes af træet. Produktionen af det grønne klorofyl stopper først. Når mængden af den grønne farve gradvist forsvinder, dukker de andre farver frem. Farvestoffer er dyre at producere for træerne, især klorofyl. De gule og røde er noget billigere og derfor ryger de ofte med, når bladene falder af. Når du er på tur i efterårsskoven og har blikket rettet mod de flotte farver i skovbunden, så kommer du måske til et område dækket af grønne blade. Så gør du klogt i at kigge op, for du er sikkert på vej ud i et mere vådt og sumpet område. Her vokser nemlig ask og rød-el. Disse træer tillader sig at kaste bladene, selvom de stadig er grønne og fulde af næring. Det sumpede område

Find bladenes farver Du skal bruge:

 En håndfuld blade i forskel-

lige farver. Lav forsøget med hver farve for sig  Kaffefilter  Saks  Blyant  Klart glas  Husholdningssprit  Morter  En knivspids sand 1 Klip bladene i små stykker i en morter tilsat en knivspids sand. Hæld lidt sprit på 2 Knus bladene og lad dem trække nogle timer

3 Sæt en strimmel af kaffefiltret hen over blyanten, placér det i glassets åbning, så det lige præcist rører overf laden på den farvede sprit 4 Spritten trækker nu op i filtret og de opløste farvestoffer følger med 5 De enkelte farver vandrer med hver sin hastighed. Derfor kan du efter noget tid se grønne, gule og røde farvebånd på papiret Mørkegrønne er klorofyl A. Lysegrønne er klorofyl B. Gule og orange er xantofyller og carotenoider. Røde og lilla er anthocyaniner.

er nemlig mere næringsrigt end den mere tørre skovbund, hvor for eksempel bøgen vokser. Desuden har rød-ellen indgået et samarbejdet med små bakterier på rødderne, som kan fange luftens kvælstof og give det videre til træet. Det betyder, at både ask og rød-el ikke behøver at opbygge en madpakke i selve træet – madpakken ligger allerede i jorden og i luften. Læg også mærke til at laget af nedfaldne blade i elle-sumpen er ganske tyndt sammenlignet med laget under bøgetræerne. Askens og rød-ellens blade er nemlig en sand vitaminbombe for skovens nedbrydere. Så deres blade bliver ædt op på få måneder. Bøgens brune blade er derimod tanninholdige og næringsfattige og tager flere år om at blive nedbrudt. Når du er i gang med at kigge på blade, så læg også mærke til de mange huller og typer af gnav og gange/miner, der er i bladene. Det er en hel verden for sig selv. Hvis du roder lidt i bunden, finder du sikkert mange af de dyr, der er med til at omsætte de mange blade. Dem vi kalder nedbrydere. Kig godt efter. Ud over de ”store” dyr som bænkebidere, regnorme, snegle og tusindben, så er der også endnu mindre dyr som rundorme og springhaler – og en masse nyttige bakterier og svampe. Det et lettest at finde de mange småkryb, hvis du tager lidt af skovbunden op i en hvid bakke og roder rundt med en pind eller ske.

Naturen Kalder er skrevet af de danske naturvejledere. Artiklen i denne måned er forfattet af naturvejleder Lars Bøgh.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

oktober // 2021

| 33


Naturen Kalder

På jagt efter

KARL JOHAN Når du går tur i skoven netop nu, så kan du finde forskellige svampe i skovbunden. Blandt de glimrende spisesvampe har vi rørhatte – og det gælder ikke mindst Karl Johan.

K

arl Johan hedder også spiselig rørhat (Boletus edulis). Karl Johan findes fra august til november måned. Normalt er der størst chance for at finde ham i september – men det svinger fra år til år. Du kan finde Karl Johan frem til november, hvis det har været varmt og regnfuldt sent på sæsonen. Karl Johan danner svamperod med træer og findes derfor altid sammen med træer. Nogle træer er ”værter”. Det vil sige, at når du går

på jagt efter Karl Johan, kan du søge i de områder, hvor du finder træer, som Karl Johan findes sammen med. Når du leder efter Karl Johan, er det altså en god idé at finde en skov, hvor svampen kan vokse. I august-september findes Karl Johan oftest i løvskov og i oktober-november har du større held med at finde svampen i granplantager. ”Led efter Karl Johan under store ege-, bøge og gran-

34 |

MAGASINET sundhed

træer, hvor jorden ikke er dækket af alt for mange blade. Hvis underlaget endda er mosset med små tuer af bølget bunke og andre græsser, begynder det for alvor at ligne Karl Johan territorium. De popper ofte op i stort antal på skovveje gennem granplantager og i bøgeskove, hvor skovbunden er lidt sur,” fortæller vildmad.dk. Hatten kan blive op til cirka 20 centimeter i diameter. Hatten er halvkugleformet. Den er brun eller gråbrun med en lidt fedtet overflade. På undersiden af hatten kan du se de fine rør. Undersiden er hvid på de unge Karl Johan. Når svampen bliver ældre, skifter farven over til gullig og ender i en grønlig nuance. Stokken er lys okkerbrun til gulbrun. Stokken er cirka 5 til 15 centimer høj og op til 5 centimeter i diameter. Der er ofte en bule nederst på stokken, sådan at stokken har en ”kegleform”. Naturfamilier.dk beskriver desuden Karl Johan på en sjov måde, der kan gøre det nemmere at huske: ”Svampens hat ligner den øverste halvdel af en fødselsdagsbolle. Stokken ligner en tønde.” Et af svampens kendetegn er, at kødet er helt hvidt. Kødet forbliver hvidt, også når man skærer stokken over. Det kan være en fordel at medbringe en svampebog eller fotos af en Karl Johan svamp, når du går på opdagelse.


Naturen Kalder

Artiklen er skrevet af magasinet Sundhed ud fra følgende kilder: • Denstoredanske.lex.dk • Dn.dk • Mst.dk • Naturbasen.dk • Naturfamilier.dk • Raavareguiden.dk • Sanker.dk • Vildmad.dk • Visitnordjylland.dk

Især de unge eksemplarer af Karl Johan kan forveksles med galderørhat. Miljøstyrelsens tip lyder, at man kan kende forskel på de to svampe ved at kigge på deres ”net tegning”. Hos Karl Johan er den fintmasket og hvidlig. På galderørhat er den oftest grovmasket og mørkebrun. På Karl Johan er hatten lidt fedtet på oversiden, mens hatten er tør på galderørhat. Nogle har også lært at kende forskel på de to svampe ved, at galderørhat har rosa rør og Karl Johan har hvide. Men Miljøstyrelsen forklarer, at det er en dårlig måde at kende forskel. For unge galderørhat kan have hvide rør ligesom Karl Johan. Miljøstyrelsen kommer også med et råd: ”Hvis man er i tvivl, så kan man prøve at lægge et lille stykke af kødet forrest på tungen (med ”et lille stykke” menes der mindre end svovlet på en tændstik). Er det en galderørhat, vil smagen være bitter. Smagen kan mærkes på tungen mange timer efter.” Da smagen af galderørhat er så bitter, er det en god idé at finde ud af, om det er en galderørhat, før du anvender den i maden og gør din ret uspiselig. Selv en lille galderørhat kan gøre en hel ret uspiselig. Karl Johan kan desuden forveksles med sommer rørhat. Men det er uproblematisk, da sommer rørhat også er spiselig og har en udmærket

smag. Den kan også forveksles med nogle andre rørhatte, men de er også spiselige. Selvom Karl Johan hedder “spiselig rørhat”, så kan andre rørhatte altså også spises og smager fint. Karl Johan er derfor en af de bedste “begyndersvampe”, fordi de svampe, den nemmest forveksles med, alle er ufarlige. Det mest uheldige ved svampen er, at vi ikke er alene om at holde af den. Den kan være angrebet af orme og snegle i skoven. Så af den grund giver det mening at gå efter de unge svampe, som ofte er mindre ormeog snegleangrebet. Det er også en god idé at skære stokken over og kigge på den, før du anvender den i din ret. For der kan være larver af svampemyg i stokken. Karl Johan regnes for en af de mest velsmagende svampe. De bedste Karl Johan er unge og faste i kødet. Svampene kan anvendes friske i din madlavning. Du kan skylle svampen let, men undgå at bruge for meget vand, da det kan gå ud over konsistens og smag. Du kan fryse dem – men det går ud over konsistens og smag. Du kan også tørre dem – hvilket bevarer mere af den gode smag. Men det er vigtigt at tørre dem korrekt, for ellers kan de blive ramt af skimmelsvamp. Der findes forskellige metoder til tørring. Du kan rense svampene og skære dem i tynde skiver og hænge de tynde skiver på en snor i et tørt og varmt rum eller lægge dem i en varmluftsovn ved cirka 30 grader med lågen på klem.

Svampen hedder Karl Johan efter en svensk konge, som holdt meget af svampen. “En rørhat med royale rødder. Sådan kunne man godt beskrive denne folkekære svamp. For 200 år siden regerede en madglad konge over Norge og Sverige. Den sultne regent elskede den brune svamp og fik den ofte serveret. Faktisk så tit, at man endte med at opkalde den efter ham. Kongen hed selvfølgelig Karl Johan,” fortæller naturfamilier.dk. God fornøjelse med at gå på opdagelse efter Karl Johan. oktober // 2021

| 35


Familiens helbred

Sådan kan børn blive glade for grøntsager Det kan nogle gange være svært at overbevise børn om at spise grøntsager. Men forskere har nu fundet en måde, der gør børn glade for grøntsagerne. Det drejer sig om, at skolen får en have, hvor børnene kan lære om grøntsagerne.

F

orskerne arbejdede sammen med 16 skoler med 3.000 børn og installerede køkkenhaver. De gav børnene og deres forældre undervisning i grøntsager, helbred og madlavning. Hver skole blev fulgt i et skoleår. Elever, der deltog i havearbejdet og undervisningen i ernæring og madlavning, begyndte at spise mere frugt og grønt. ”Det at lære børnene hvor maden kommer fra, hvordan man holder køkkenhave og hvordan

man tilbereder maden, det er nøglen til at ændre børnenes vaner og det får en positiv effekt, der også virker på langt sigt,” siger Jaimie Davis. ”Det kan være vanskeligt at ændre på en adfærd og især en ændring, der også virker på langt sigt. Når man får børn til at spise flere grøntsager, kan det til gengæld få en rigtig gavnlig betydning for dem også i deres videre liv.” ”Vi er lykkedes at introducere børn til en række grøntsager, som de ikke havde et kendskab til. Nogle af de forældre, jeg taler med, spørger mig: Hvordan fik du mit barn til at spise kål?” bemærker Jaimie Davis. Han giver forklaringen: ”Børnene elsker det, når de selv lærer at få kålen til at gro og lærer hvordan de tilbereder den.” DET KAN DU GØRE

Man kan få børn til at blive glade for grøntsager og få skabt nogle sunde vaner ved at give børnene mulighed for at arbejde i en køkkenhave, få viden om grøntsagerne og være med til at tilberede dem.

Jaimie Davis er ansat ved University of Texas at Austin. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

36 |

MAGASINET sundhed


ANNONCE

oktober // 2021

| 37


Familiens helbred

“Gravide bør undgå koffein” De fleste af os indtager koffein hver dag og det gælder ikke mindst vores indtag af kaffe. Men ifølge et nyt studie, så bør gravide forsøge at undgå koffein.

Gravide kvinder er generelt blevet fortalt, at et småt indtag af koffein ikke kan skade fostret. Internationale myndigheder sætter grænsen ved 200 mg koffein dagligt, hvilket svarer til omtrent to kopper kaffe dagligt. Det nye studie ser nærmere på, hvorvidt anbefalingerne er baseret på et sikkert grundlag og hvilken konkret viden, der egentlig findes på området. ”Formålet med studiet er at se nærmere på, om anbefalingen vedrørende 200 mg er givet på et sikkert grundlag,” pointerer professor Jack James. Han har fundet frem til 48 videnskabelige artikler om koffein og graviditet. Hans gennemgang af studierne viser, at koffein blandt andet er forbundet med en øget risiko for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og senere overvægt blandt børn. De gennemgåede studier peger nemlig på, at der typisk er større risiko for disse ting, når moren drak koffein under graviditeten. Det er dog ikke helt muligt at fastslå, om det er koffein, der er årsagen eller om der ligger andet bag. Eller sagt på en anden måde: Det er ikke mu-

38 |

MAGASINET sundhed

ligt at fastslå sammenhæng (kausalitet) eller om det reelt er andre faktorer. For eksempel er det muligt, at kvinder, der drikker kaffe under graviditeten, har andre usunde vaner eller at de drikker mere kaffe, fordi de er udmattede eller stressede. Professoren er dog alligevel overbevist om, at der er en sammenhæng. ”Der er samlet set omfattende beviser for en sammenhæng mellem mødres koffeinindtag og forskellige negative konsekvenser ved fødslen.” Nogle af de gennemgåede studier viser, at der slet ikke er en sikker mindstegrænse for gravides indtag af koffein. De siger således, at gravides indtag af koffein også er problematisk, selvom det er under 200 mg dagligt. ”Som konsekvens så er der behov for en radikal revision af de nuværende anbefalinger om koffeinindtag under graviditet. Gravide bør efter min mening forsøge at undgå koffein,” konkluderer han. DET KAN DU GØRE

Gravide bør ifølge professor Jack James fra universitetet i Reykjavik undgå at indtage koffein.

Jack James er ansat ved Reykjavik universitet. Studiet blev bragt i tidsskriftet BMJ Evidence Based Medicine. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


Familiens helbred

Kommende far?

Sænk dit alkohol­forbrug Fædres alkoholindtag før fødslen kan skade barnets udvikling. Normalt fokuseres der mest på den gravide kvindes kost og hendes indtag af alkohol, koffein m.v. Men et nyt studie understreger, at det også er centralt, om faren har drukket alkohol inden graviditeten. Studiet foregik ved en sammenligning af fædrenes alkoholforbrug og børnenes udvikling. Studiet tog dog udgangspunkt i mus for at finde svarene. Når fædrene drak alkohol inden graviditeten, så opstod der betydelige mangler i hjernens udvikling blandt ungerne. Manglerne kunne især aflæses i neocortex. Studiet forklarer, at neocortex er den mest komplekse del af hjernen, ansvarligt for kompleks kognitiv og adfærdsmæssig funktion. Selvom ungerne selv og deres mødre aldrig havde drukket alkohol, så udtrykte deres hjerner forandringer i form af medfødt alkoholsyndrom. Det er en afgørende ny pointe, at fædres alkoholforbrug kan bidrage til tegn på medfødt alkoholsyndrom. Således beskrives medfødt alkoholsyndrom generelt sådan: ”Medfødt alkoholsyndrom er en tilstand, hvor fostret har specielle ansigtstræk, hæmmet vækst og hjerneskade som følge af, at moderen har drukket alkohol under graviditeten.” Citatet her er fra det offentliges hjemmeside sundhed.dk. ”Folk har kendt til konsekvenserne af gravides alkoholforbrug i en årrække. Men det er nærmest ikke blevet overvejet, om det spiller en rolle, når fædre drikker ved graviditetens begyndelse,” siger lektor Kelly Huffman. ”Vores forskning viser, at fædres indtag af alkohol op til undfangelsen kan have skadelige virkninger på barnets hjerne og adfærdsmæssige udvikling.” Fædrene indtog alkohol i 2-3 uger før

”Fædre, som indtager alkohol i moderate eller store mængder før undfangelsen kan påvirke deres børns udvikling negativt på grund af den effekt, det har på farens sæd,” bemærker Kelly Huffman. Hun siger altså, at det også gælder for mænd med et alkoholforbrug i det, der normalt kan betegnes som et moderat omfang. DET KAN DU GØRE

parringen. Resultatet blev, at det som sagt ændrede på neocortex. Ungerne udtrykte også atypiske tegn som øget nervøsitet og hyperaktivitet og ringere motorik. De samme tegn ses nogle gange blandt mennesker, hvor faren har drukket. Det nye studie understreger derfor, at der er en mulig forbindelse mellem symptomerne og farens alkoholadfærd.

”Farens livsstil før undfangelsen er vigtig for barnets sunde udvikling,” pointerer lektor Kelly Huffman. Hun opfordrer kraftigt til, at mænd holder igen med alkohol i ugerne op til graviditetens begyndelse.

Kelly Huffman er ansat ved University of California - Riverside. Studiet blev bragt i tidsskriftet Alcoholism: Clinical and Experimental Research. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

oktober // 2021

| 39


Familiens helbred

Skal børn få lov til at prøve alkohol? Er det en god idé at lade børn få lov til at smage alkohol?

D

et sker ofte, at børn første gav prøver alkohol, fordi forældrene giver dem mulighed for at smage. Det kan måske synes harmløst at lade børn prøve alkohol eller endda være positivt ment. Nogle forældre mener nemlig, at de ved at give børn lov til at prøve alkohol, normaliserer alkohol, sådan at alkohol ikke virker forbudt og spændende for børnene. Et nyt studie siger dog, at det er problematisk at lade børn prøve alkohol. Børn, der har prøvet alkohol, fordi forældrene gav dem mulighed for det, forholder sig mere enige i udsagn som alkohol giver folk lyst til at have det sjovt sammen og alkohol hjælper en person med at slappe af, føle sig glad, føle sig mindre anspændt og kan få en person til at glemme fejl i skolen eller på arbejdet. Svarene er udtryk for, at børnene tænker positivt om alkohol og har fået en interesse for alkohol, forklarer lektor Joshua Gray.

”Nogle forældre tror, de gør det mindre interessant for barnet at drikke, hvis de lader barnet prøve alkohol. Men der er intet, der tyder på, at det skulle mindske barnets interesse for alkohol,” siger Joshua Gray. ”Dem, der har fået en tår, er mere tilbøjelige til at sige, at alkohol har positive virkninger. Det er vigtigt, fordi vi ved, at tankerne om effekten af alkohol har

40 |

MAGASINET sundhed

indvirkning på, hvornår man begynder at drikke og hvor meget man drikker.” Det nye studie bestod i svar fra mere end 4.800 børn. Et studie fra 2018 viser ligeledes, at forældre, der lader børn under 13 år prøve alkohol, ubevidst bidrager til, at børnene kommer til at drikke mere, når de bliver teenagere. ”Hvis et barn smager lidt alkohol et par gange om året, så vil de færreste mene, det kan være problematisk. Men beviserne peger tydeligt på, at det ikke er sådan en harmløs ting i barndommen,” siger professor Craig Colder. Målet må være at udsætte alkoholdebuten så længe som muligt, mener de to forskere. Hvis et barn spørger, om det må prøve at smage, så anbefaler de begge: ”Tal med dem om det. Du behøver ikke at lade som om, alkohol ikke findes. Men du kan svare: Det er noget, som voksne gør en gang imellem. Det er ikke for børn.” Lektor Claire McCarthy, Harvard Medical School, har også en holdning til spørgsmålet: ”Forældre bør tage ansvar for deres egen adfærd, når det kommer

til alkohol og selv vise den adfærd, de ønsker, at børnene skal opnå. Jeg tror, det handler mindre om, hvorvidt børnene får en tår. Og mere om det overordnede budskab, som forældrene sender til børnene.” Hun uddyber: ”Børnene vil lægge mærke til, hvis forældre taler om at blive fulde eller siger, det er sjovt at drikke med vennerne. Når børn tænker, at alkohol får folk til at ville have det sjovt sammen, så er det en opfattelse, de har fået gennem deres forældre.” DET KAN DU GØRE

Hvis du er forældre til et barn, så råder forskerne til, at du undlader at give barnet mulighed for at prøve alkohol. De anbefaler også, at du bliver bevidst om, hvilke signaler du sender til barnet om, at det er sjovt og socialt at drikke.

Joshua Gray er ansat ved Uniformed Services University. Craig Colder er ansat ved University at Buffalo. Claire McCarthy er ansat ved Harvard Medical School. Det nyeste studie blev bragt i tidsskriftet Drug and Alcohol Dependence.


ANNONCE

oktober // 2021

| 41


? n se æ r KHusk at smag

FAMILIERÅDGIVEREN

er noget, der kan læres

Kære Inge Er jeg den eneste, der er træt af at have kræsne børn? Jeg har de samme fem retter på menuen hele tiden, fordi mine unger på tre og fem år ikke kan lide ret meget andet end frikadeller, pasta og boller i karry. Ofte ender jeg med at lave to forskellige måltider på samme tid: en ret til os voksne og en til børnene. Hvad bør jeg gøre for at hjælpe mine børn til ikke at være så kræsne? Hilsen Majbritt Kære Inge Jeg er 24 år og er enormt kræsen og jeg synes, det er både pinligt og besværligt ikke at kunne spise alt. Særligt når jeg skal spise på restaurant med venner, kan jeg blive pinligt berørt og mine madvaner er noget andre griner lidt af og et samtaleemne ved bordet, hvilket jeg ikke bryder mig om. Jeg spiser kun meget få grøntsager, fordi jeg ikke bryder mig om smagen af de fleste og jeg er ikke fan af kød generelt, kun kylling i nogle tilfælde. Det er nået til et punkt, hvor jeg er motiveret for at gøre noget ved mit begrænsede madkatalog, men hvordan kan jeg lære at elske mad, jeg ikke bryder mig om? VH Sebastian

42 |

MAGASINET sundhed

Kære jer, der udfordres af mad Kræsenhed og madvaner fylder meget i mange mennesker, fordi mad er en stor del af vores kultur. Uanset om vi er derhjemme eller ude sammen med venner, så er måltidet ofte et element, som vi samles om. Jeg har valgt spørgsmål fra to læsere i forskellige aldersgrupper, fordi mennesker i alle aldre oplever kræsenhed og derfor er udfordringen relevant for både forældre til kræsne børn og for voksne, der selv er kræsne. Kræsenhed forstår vi som det ikke at bryde sig om smagen af bestemt mad eller drikkevarer. Næsten alle oplever, at der er mad, de ikke bryder sig om. Det ikke at kunne lide en bestemt type mad eller en bestemt ret, det er altså helt normalt. Kræsenhed kan udfordre, når der er for mange typer af mad, vi ikke bryder os om og når vores madkatalog bliver så begrænset, at vi oplever det som pinligt eller hæmmende i forhold til sociale spilleregler. Eller når kræsenheden er så omfattende, at det vi indtager, ikke dækker vores eller vores børns behov for næringsstoffer, vitaminer m.m. Kræsne voksne forklarer ofte ulysten til en bestemt madgruppe med, at de ikke bryder sig om smagen. Den forklaring er dog ikke helt dækkende. Det hænder, at vi hører mennesker sige, at de ikke bryder sig om kartofler,

mens de uden problemer spiser pomfritter eller chips. Så smagen af noget er ikke den fulde forklaring. Vores smagssans involverer nemlig tungen, næsen og hjernen. På tungen sidder vores smagsløg, som opfanger grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami. Når vi spiser, sendes smagsstofferne samtidigt op til den bagerste del af munden, som er forbundet med næsen, hvor vi kan skelne mellem specifikke smage. Hvor tungen fortæller os, at der er tale om noget sødt, så er det næsen, der fortæller os, at der er tale om for eksempel et stykke chokolade fremfor et hindbærbolsje. Vores hjerne er ansvarlig for, om det vi smager, opfattes som noget, vi kan lide eller som noget vi ikke bryder os om. Her er der mange faktorer, der spiller en rolle. Vores tidligere madoplevelser, vores kultur, vores eksponering over for mad osv. Derudover spiller øjnene også en rolle. Hvis en ret ser uappetitlig ud, sender øjnene signaler til hjernen om, at den ret sikkert smager ubehageligt. Der findes ikke en mirakelkur for


FAMILIERÅDGIVEREN

Her får du nogle tips til at blive gladere for mad: ~~ Husk at der er mulighed for

udvikling. Smag er noget, der kan læres

~~ Smag mange gange på den

mad, du vil lære at spise og gerne i forskellige udgaver

~~ Sæt den mad, du gerne

vil blive glad for, sammen med noget mad du allerede godt kan lide

~~ Følg udviklingen. Giv for

eksempel maden points hver gang, du smager på den

kræsenhed. Men det er muligt at arbejde med at vende kræsenhed gennem fokus, vedholdenhed og motivation. Det første skridt for alle aldersgrupper er at lade være med at tage status quo for gode varer. ”Jeg/barnet kan ikke lide broccoli” udskiftes med ”Måske kan du/jeg lide det bedre i dag?” eller ”Måske har du/jeg lært at spise det nu?” eller ved blot at sætte ordet ENDNU efter sætningen. Hvis vi ønsker at ændre vores vaner, må vi holde op med at se dem som endegyldige. Gør vi det, har vi accepteret tingenes tilstand og så vil det være svært for os at ændre på vanerne. Vi bør også holde op med at anvende ordet kræsen, som noget man/barnet ER, for det kan blive til en del af

den måde, man ser sig selv på og som en del af den måde, man identificerer sig selv. Vi må altså se på smag som noget, vi kan lære. Stemningen omkring bordet er også et vigtigt element i ændrede madvaner. Hvis de fælles måltider foregår i en stemning, der opleves som konfliktfyldt eller presset eller kræsenheden adresseres som noget skamfuldt, så virker det så at sige modsat. Det er også vigtigt med det, vi kan kalde “mad mod”. Det er at turde og være villig til nye smagsoplevelser ikke blot en enkelt gang, men igen og igen. Små børn behøver ofte kun at prøve ny mad et par gange, før de kan lide det. For de større børn kræver det til gengæld ofte 8-10 gange. Taler vi

Skriv til INGE TEMPLE

~~ Hvis det er dine børn, du

gerne vil gøre glade for maden, så vær en god rollemodel for børnene. Lad børnene deltage i madlavningen

~~ Tilgodese alle dine sanser.

Altså hvor maden ikke blot smager godt, men også ser dejlig ud og dufter godt

om voksne, så er vi helt oppe på 1520 gange, før en ny smagsoplevelse bliver del af den mad, som vi kan lide. Stor hilsen Inge

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Derudover er hun formand for landsforeningen Ung Uden Mobning. Læs mere på www.houseofheroes.dk.

oktober // 2021

| 43


Sanseindtryk

Spis med sanserne

når vi spiser Den rækkefølge hvori dine sanser forholder sig til maden, påvirker hvor godt du synes om maden.

M

ad smager bedre, hvis du kigger på den, før du dufter til den. Forskere kom frem til denne konklusion ved hjælp af forskellige eksperimenter. Knapt 200 deltagere skulle forholde sig til mad. I nogle tilfælde kiggede deltagerne på maden først, inden de duftede til den. Og i andre tilfælde duftede de til den først og kiggede derefter på den. Det blev også forsøgt, at deltagere alene kiggede på maden (uden at dufte til den) eller alene duftede til den (uden at kigge på den). Eksperimenterne blev forsøgt med forskellige fødevarer. Det blev blandt andet gennemført med

44 |

MAGASINET sundhed

en frugtsnack med jordbærsmag. Ifølge deltagerne så smagte denne snack bedst, når de først kiggede på den og så duftede til den. Det vil altså sige, at de syntes dårligere om denne snack, når de duftede til den uden at have kigget på den. Resultatet var det samme, når forskerne undersøgte deltagernes reaktioner på andre fødevarer. Professor Dipayan Biswas har en forklaring: “Det skyldes, at når man har set en fødevare, før man dufter til den, så hjælper det til, at man nemmere kan forholde sig til duften. Når man nemmere kan forholde sig til duften, så hjælper det til en


Spis med sanserne veje, hvordan du bruger dine sanser, når du spiser og hvordan det påvirker din oplevelse af maden. Professor Biswas har også undersøgt en række andre forhold omkring, hvad der påvirker vores smagsoplevelse. Han har blandt andet forholdt sig til, hvordan det påvirker vores smagsoplevelser, om vi sidder ned eller står op, eller hvordan lyset og lydene i en restaurant påvirker, hvad vi bestiller. DET KAN DU GØRE

større oplevelse af smagen. For dufte spiller en meget central rolle i forhold til påvirkningen af de smage, vi opfatter.” ”Så forklaringen er altså, at folk bedre kan opfatte en duft, når duften kommer efter et visuelt input – og at den oplevede duft bidrager til en større oplevelse af smagen.” Det samme resultat gjorde sig også gældende, når der blev forsøgt med drikkevarer. Det blev blandt andet forsøgt med en lemonade. Den blev både serveret i et gennemsigtigt plastickrus og i en kop, som deltagerne ikke kunne kigge igennem og med låg på. Her viste det også, at deltagerne syntes bedst om lemonaden, når de kunne se den, før de duftede til den og drak. Det betød også, at de drak mere af lemonaden. Forskerne fandt også på at servere den samme slags lemonade, men at give lemonaden en lilla kulør. Den lilla farve havde ingen smag. Men forsøget gik ud på at undersøge, hvordan det påvirker smagsoplevelsen, når produktet gives en farve, som personen ikke forventer. Her viste det sig, at deltagerne syntes mindre om lemonaden og det forklarer forskerne med, at farven og smagen er i strid med personens forventninger. ”Vi undersøgte det for at få et bedre indblik i, hvilken rolle det spiller, hvilken rækkefølge sanseindtrykkene bliver oplevet,” forklarer professoren. Han mener, det er relevant for erhvervsdrivende at blive bevidste om, hvordan forbrugerne reagerer. Han foreslår, at fysiske butikker sikrer sig, at de besøgende ser produkterne, før de dufter til produkterne. Det kan for eksempel være ved, at produkterne er synlige bag glas eller ved at der er billeder af produkterne uden for butikken. Hvis en butik på sådan en strategisk vis udstiller varer bag glas eller fotos uden for butikken, så kan det styrke forbrugernes positive oplevelser. Det er ikke alene erhvervsdrivende, der kan have glæde af denne viden. Vi kan også overveje at bruge den i vores eget liv. Du kan for eksempel over-

Overvej hvilke sanser du bruger, når du spiser og hvordan det påvirker dine oplevelser af maden. Du kan også læse artiklen om, hvad det gør, når du føler maden med hænderne. Den artikel findes nu på magasinets Facebook side.

Dipayan Biswas er ansat ved University of South Florida. Forskerteamet bestod også af forskere fra Columbia University og University of Rhode Island. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Consumer Psychology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Bliv bevidst om din mad og dine sanser • Syn: Hvordan ser maden ud? • Lugt: Hvordan dufter den? • Lyd: Kan du høre om maden knaser osv.? • Smag: Hvordan smager den? • Føle: Hvordan føles den på tungen?

Det er blot nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv, når du øver dig i at blive mere bevidst om din mad og dine sanser. Synet af maden er typisk det første indtryk, du har af maden. Synet spiller en vigtig rolle for, om du har lyst til at spise maden. Duften eller lugten af maden er også vigtigt for, om du vil sætte tænderne i. Der er mad, vi ikke vil spise, fordi vi ikke bryder os om lugten. Vi har mindre fornøjelse ved at spise, når vi er syge og ikke kan dufte maden. Vi overser ofte betydningen af, hvordan vores mad den lyder. Vi tænker nok mest på mad i form af smag, duft og udseende. Men lyden påvirker også vores glæde (eller afsky) ved maden. Det gælder eksempelvis lydene af maden på panden eller når vi tygger. Smagen er nok den sans, vi er mest bevidste om og mest øvede i at beskrive i ord. Vi kan for eksempel nemt udtrykke, når maden er sød, sur, stærk, krydret osv. Når vi spiser noget usundt, er det typisk, fordi vi holder af smagen og når vi fravælger noget sundt, kan det være fordi, vi ikke bryder os om smagen. Smagen spiller altså en helt central rolle for, hvad vi spiser. Hvordan føles maden i dine hænder, hvordan føles den på din tunge og i din mund? Hvis det er nyt for dig at overveje, hvordan maden den føles, så kan du jo begynde med at tænke over, om den er varm eller kold. Der er mange ord, du kan bruge til at øge din bevidsthed: for eksempel knasende, tør, klistret, blød og hård. Når vi bliver inviteret til et måltid, roser vi ofte maden for, at den dufter godt, ser dejlig ud og smager herligt. Næste gang du spiser et måltid, så kan du jo tilføje: ih en skøn fornemmelse, når den knaser sprødt og hør engang hvor det lyder.

oktober // 2021

| 45


Diabetes og blodtryk

KOST mod

type 2 diabetes

En kost med et lavt indtag af kulhydrater kan have en særdeles positiv effekt på personer, der lider af type 2 diabetes.

K

osten kan nemlig mindske symptomerne ved type 2 diabetes. Det er positivt for de mange, der lider af type 2 diabetes, at de kan lindre sygdommen ved hjælp af den mad, de spiser. Det er et nyt australsk studie, der kommer med den opmuntrende melding til personer med type 2 diabetes. I Danmark lider mindst 250.000 personer af type 2 diabetes. Antallet er stigende år for år. Diabetes er en kronisk stofskiftesygdom, hvor patienten har kronisk forhøjet blodsukker. Personer med type 2 diabetes har en nedsat følsomhed over for insulin, som gør, at insulinen ikke i tilstrækkelig grad kan få blodsukkeret til at falde ligesom hos raske mennesker. Antallet af diabetikere er som sagt steget år for år. Det skyldes blandt andet, at flere danskere i dag er overvægtige og inaktive. Årligt dør der ifølge Sundhedsstyrelsen 1.300 danskere på grund af diabetes. Det svarer til 3 procent af alle dødsfald i Danmark. Det australske studie kommer derfor som en glædelig nyhed om, at man kan sænke symptomerne ved hjælp af sin kost. Efter et halvt år med ”low carb diet” lykkedes det deltagere, der led af type 2 diabetes, at mindske symptomerne. De havde større held med at reducere symptomerne end personer, der fik medicin mod type 2 diabetes eller fulgte andre former for kost, der som regel anbefales til patienter med type 2 diabetes.

46 |

MAGASINET sundhed

Deltagernes ”low carb diet” betød, at mindre end en fjerdedel af deres daglige kalorieindtag kom fra kulhydrater. “Studiet understreger, at en kost med et lavt indtag af kulhydrater er en effektiv måde at mindske sit behov for diabetes-medicin,” siger professor Grant Brinkworth. ”Det vi spiser, er en betydelig del, når det kommer til at afgøre vores risiko for type 2 diabetes. Den gode nyhed er, at det er livsstilsvalg, vi selv kan styre,” bemærker han. Studiet er ifølge professoren den første systematiske gennemgang af, hvor effektivt og sikkert det er at følge en ”low carb diet”, når man har type 2 diabetes. “Vi brugte de mest robuste videnskabelige metoder til at undersøge effekten. Studiet kan hjælpe både fagpersoner og patienter til at forstå, hvordan kost kan benyttes til at behandle type 2 diabetes. Diabetes er et stort og voksende problem i verden.” Selvom man kan mindske symptomerne, bet yder det dog ikke, at man kan blive fri for type 2 diabetes ved at følge en ”low carb diet”. Det er altid bedst at forsøge at forebygge type 2 diabetes i første omgang. DET KAN DU GØRE

”Resultaterne viser, at man kan håndtere sin type 2 diabetes og

mindske symptomerne ved at følge en kost med et småt indtag af kulhydrater,” siger professor Grant Brinkworth.

Grant Brinkworth er ansat ved Australia´s national science agency, CSIRO. Studiet blev bragt i tidsskriftet British Medical Journal. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed


Diabetes og blodtryk

Positivt nyt om blodtryk

Vil du gerne opnå et sundere blodtryk? Så er du langt fra alene. Nu står det til gengæld klart, at flavanolrige fødevarer kan hjælpe de mange mennesker, der har problemer med blodtrykket.

F

lavanoler er en stor gruppe af flavonoider. De findes blandt andet i te, kakao og forskellige frugter og bær. Der er stor tillid til det nye studie, fordi det er udført på et objektivt grundlag med præcise data. Tidligere studier blev baseret på folks egne udsagn om, hvilke fødevarer de spiste og det er en upræcis måde at få indblik i flavanolindtaget. ”Tidligere studier bestod i, at deltagere selv fortalte, hvad og hvor meget de spiste. Men her er det første studie, der på et objektivt grundlag og med så mange deltagere kan fastslå en sammenhæng,” siger professor Gunter Kuhnle. ”Vi er begejstrede, fordi studiet viser, at der er en betydelig forbindelse mellem indtaget af flavanoler og lavere blodtryk. Studiet giver os altså et objektivt svar på sammenhængen mellem flavonoler - der blandt andet findes i te og nogle frugter - samt blodtryk,” bemærker han og fortsætter:

”Studiet bekræfter det, vi allerede vidste om, at flavanoler kan opnås fra kosten. I den britiske kost får vi især flavanoler fra te, kakao, æbler og bær.” Studiet bestod af data fra 25.618 personer. Det blev målt, hvor stor forskel der var i blodtrykket blandt dem med det største og det laveste flavanolindtag. Flavanolernes positive effekt var størst på deltagere, der havde problemer med forhøjet blodtryk. Det betyder altså, at hvis du har forhøjet blodtryk, så kan flavanoler virkelig få en positiv effekt. DET KAN DU GØRE

Flavanoler har en positiv effekt på dit blodtryk. Du kan få flavanoler gennem den kost, du spiser.

Gunter Kuhnle er ansat ved University of Reading. Studiet blev bragt i tidsskriftet Scientific Reports. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. oktober // 2021

| 47


Mad med følelser

Retfærdiggør du dit

kødforbrug? Et nyt studie undersøger de forskellige følelsesmæssige år­ sager til, at folk spiser kød. Selv­ om folk bekymrer sig om dy­ revelfærd og føler skyld, når de spiser kød, så indebærer det ikke, at de spiser mindre kød.

N

år forbrugere bliver konfronteret med, at de spiser kød, så har de en tendens til at retfærdiggøre deres indtag ved at vælge sundere kødretter. Den sundhedsmæssige værdi af maden ”retfærdiggør” altså, at de spiser kødet. ”Kødspisning er en fast del af mange kulturer,” siger lektor Sunyee Yoon. ”Vores forskning viser, at når vi bliver konfronteret med dyrs lidelser, så vil de fleste af os forsøge at forsvare vores forbrug af kød ved at fremhæve de sundhedsmæssige gavnlige virkninger, som kø-

48 |

MAGASINET sundhed

det kan give os.” De fleste af os vil altså påpege, at der er en god grund til at spise kød eller måske ligefrem sige, at det er nødvendigt for vores helbred. Faktisk begyndte Sunyee Yoons forskning et noget andet sted. Hun havde den hypotese, at folk ville lade være med at spise kød, når de blev konfronteret med, at dyr har følelser ligesom mennesker og har personlighed. Hun forklarer, at hendes hypotese blev aflivet hurtigt. ”Det havde generelt ikke nogen effekt på folks kødforbrug. Forbrugerne rapporterede godt nok om, at de følte en stor skyld ved at spise kødet, fordi det indebar, at der var dyr, som led. Når de alligevel fortsatte med at spise kød, peger det på, at det er vanskeligt at mindske sit indtag, selv når man føler skyld.” ”Det at pege på menneskelignende karaktertræk ved dyr er en meget almindelig taktik blandt dyrevelfærdsaktivister,

som vil have os til at leve vegansk. Vi fandt frem til, at selv hvis folk føler skyld, når de møder den slags kampagner, så er det stadig for vanskeligt at ændre på folks kødspisende adfærd. Det skyldes, at kødets ernæringsmæssige værdi tjener som en stærk undskyldning for kødforbruget,” siger lektor Sunyee Yoon. ”De fleste mennesker tror, at det er nødvendigt eller gavnligt for deres helbred at spise kød. Derfor bør kampagner, der forsøger at få minimeret kødforbruget også tage højde for folks forventninger til helbredsmæssige aspekter.”

SKYLDFØLELSE Når folk bliver konfronteret med, at kødet kommer fra dyr, der lider, så vil de som sagt ofte vælge en sundere kødret for at mindske skyldfølelsen. ”Når vores moral og vores


Mad med følelser

egne behov konflikter, så er det ofte de behov, der tjener os selv, som vinder. Således ser vi, at når folk føler skyld over dyrevelfærd, så vil de typisk i stedet vælge en sundere kødret for at retfærdiggøre deres livsstil,” bemærker Sunyee Yoon. Hvis de til gengæld får fortalt, at dyrene har levet godt, så føler de mindre behov for at vælge en sund kødret. For så føler de ikke et behov for at retfærdiggøre deres valg af en kødret med, at det er sundt at spise kød. Studiet fokuserede på folks valg, når de bliver konfronteret med, at kød er dårlig dyrevelfærd. Det betyder imidlertid ikke, at folk altid tænker på dyrevelfærd, når de køber kød. ”De nægter typisk, at dyrs hjerne minder om menneskers. På den måde undgår de at føle sig skyldige og så føler de intet behov for at ændre deres kostvaner,” forklarer forskeren omkring kødspisende forbrugere. ”Men når folk bliver gjort opmærksomme på, at dyr har menneskelignende karakter-

træk, så føler de sig skyldige, fordi det viser, at dyr også kan lide. Denne skyldfølelse fører til nogle forsøg på at berettige deres kødforbrug, for eksempel på grund af kødets helbredsmæssige værdi.” ”Psykologisk set har folk, når de føler sig skyldige i en adfærd, tendens til at ville retfærdiggøre adfærden i stedet for at ændre på den. Fænomenet er endnu tydeligere, når det er en adfærd, der er en fast del af deres liv, fordi det i sådanne tilfælde er nemmere at retfærdiggøre adfærden end at ændre på den.” ”Det vil altså sige, at kampag-

ner, der lægger vægten på, at forbrugeren skal føle sig skyldig, fordi dyr har følelser, i virkeligheden kan styrke motivationen til at retfærdiggøre den kødspisende adfærd. Retfærdiggørelsen kan paradoksalt nok medføre, at kødforbruget vokser blandt disse forbrugere, fordi de betragter adfærden som den rigtige,” bemærker Sunyee Yoon. Andre studier har vist, at det mindsker kødforbruget, når kampagner fokuserer på positive begreber som ”plantebaseret”. Det forklares med, at folk føler sig tiltrukket af bløde og positive formuleringer, der lægger vægten på, hvad det er sundt at spise – i stedet for restriktive formuleringer som ”vegetar” og ”veganer”, der udelukker kødforbrug. DET KAN DU GØRE

Læg mærke til om du måske forsøger at berettige dit kødforbrug med argumenter om, at det er helbredsmæssigt nødvendigt for dig at spise så meget kød.

Sunyee Yoon er ansat ved University at Buffalo. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Consumer Psychology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. oktober // 2021

| 49


Mad med følelser

Plantebaseret eller animalsk kost

Personer, der går i gang med at spise plantebaserede proteiner i stedet for animalske, får lavere niveauer af LDL-kolesterol og et moderat vægttab.

S

tudiet forløb over 16 uger og sammenlignede kød og plantebaseret kost. Plantebaseret protein har oplevet en stor interesse fra forbrugere. Men nogle af de nye produkter på markedet er blevet mødt af kritik. De er blevet kritiseret for indhold af usunde fedtsyrer, der er høje i mættet fedt, og for at være stærkt forarbejdede og indeholde for meget salt. Nogle af produkterne har ingredienser, der er så fremstillede, at de er vanskelige at forstå. ”Disse kødalternativer er altså blevet mødt med kritik,” siger professor Christopher Gardner fra Stanford University. ”Spørgsmålet er om et sådant produkt ville være sundt, hvis man tacklede problemerne med mættet fedt, salt og forarbejdede ingredienser?” Deltagerne blev inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe skulle spise mindst to portioner dagligt af plantebaseret protein - et produkt, der er fremstillet og sælges som alternativ til kød. Den anden gruppe spiste to portioner dagligt med kød. Det var især rødt kød eller kylling. De skulle følge deres respektive kost i 8 uger. Efter de 8 uger skiftede de til den modsatte kost. Så dem, der havde spist vegetabilsk skulle spise animalsk – og omvendt. Bortset fra animalsk eller vegetabilsk protein spiste den enkelte deltager så vidt muligt den samme mad over hele forløbet. Studiet strakte sig over flere måneder og det var derfor

50 |

MAGASINET sundhed

ikke muligt præcist at styre, hvad deltagerne spiste. Resten af kosten var, hvad deltagerne selv valgte og købte. Det sætter nogle begrænsninger for studiets præcision. Alligevel kan professor Christopher Gardner fastslå: ”Det havde en målbar effekt på deltagerne at følge en kost med plantebaserede kødalternativer i 8 uger.” Deltagernes LDL-kolesterol faldt mærkbart. Deltagerne tabte sig desuden en smule. Det var dog blot 1 kilo på de 8 uger, de spiste plantebaserede proteiner. ”Det beskedne vægttab, der blev observeret blandt deltagerne, er forventeligt, da studiet ikke drejede sig om vægttab,” tilføjer ph.d. Anthony Crimarco. En af de øvrige indikatorer på, at det kan gavne helbredet at udskifte animalsk kød med plantebaserede al-

ternativer kan aflæses i TMAO. Studiet viser, at TMAO blev sænket, når deltagerne spiste de plantebaserede alternativer. Vi har tidligere fortalt om TMAO i Magasinet Sundhed. TMAO er forbundet med risikoen for hjerte-kar-sygdom. Personer med forhøjet TMAO har større risiko for hjerteanfald og slagtilfælde. DET KAN DU GØRE

Det kan gavne dit helbred at spise plantebaserede alternativer til kød. Det er dog ikke alle nye produkter på markedet, der er lige sunde.

Christopher Gardner er ansat ved Stanford University. Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


ANNONCE

Udfordringer med fordøjelsen? Fordøjelsesforstyrrelser er en almindelig udfordring forbundet med den moderne travle livsstil. Vi ønsker at føle os godt tilpas og selvsikre på trods af hvad og hvornår vi spiser. Fordøjelsesenzymer kan hjælpe med at forhindre fødevarerelaterede mavegener og dermed gøre det muligt at føle sig godt tilpas. Her er 3 produkter med fordøjelsesenzymer til 3 specifikke formål.

!

ED NYH

For personer med tendens til oppustethed efter indtagelse af fibre og kulhydrater.* Indtages før et måltid med fiberrige grøntsager og fuldkorn.

!

ED NYH

For personer, der er følsomme for laktose. Tages før indtagelse af laktose.

*NogasinGO indeholder enzymet alfa-galaktosidase, der kan hjælpe optagelsen af komplekse kulhydrater i fødevarer, ved at reducere gæringsprocessen og dermed mindske gasproduktion.

For personer med gluten følsomhed. Tages før et glutenholdigt måltid.

FIND OS HER

U D VA LG T E P R O D U K T E R F O R H A N D L E S H O S H E L S A M , H E L S E KO S T B U T I K K E R , O N L I N E S A M T U D VA LG T E A P O T E K E R .

oktober // 2021

| 51


Mad med følelser

Vi forveksler

smukt og sundt

Når det kommer til mad, så forveksler forbrugere ofte skønhed og sundhed. Mange mennesker tror nemlig, at smuk mad er mere naturligt og sundere.

Det er noget, som blandt andre fødevareproducenter, reklamebureauer og restauranter er bevidste om. Det kan derfor være en god idé for os at lære deres tricks og blive bevidst om det som forbrugere. Linda Hagen bemærker, at vi logisk set godt ved, at smukt ikke er lig med sundt, men at vi alligevel ofte forveksler de to ting. Det bliver brugt kraftigt i markedsføringen over for os. Linda Hagen, der forsker i forbrugeradfærd, har benyttet metoder fra psykologi til at afsløre, hvordan opfattelsen af skønhed styrer vores appetit og forbrug. ”Handlende sminker ofte maden til at se smuk ud,” siger hun. ”Folk forbinder nemlig ofte skønhed med natur og naturlige ting, hvilket fører til troen på, at smuk mad er sund mad. På den måde bliver forbrugere ofte ledt til at vælge smuk mad, der er usundt.” Det anslås, at forbrugere ser omkring 7.000 reklamer for mad og restauranter årligt. Cirka 3 ud af 4 er reklamer for fastfood. Maden bliver præsenteret lækkert på billeder i reklamer og på indpakningen. Selve maden bliver også ”sminket” med farvestoffer og lignende. Når maden bliver præsenteret æstetisk, så forstyrrer det som sagt vores dømmekraft og forestillinger. Det følger også af Linda

52 |

MAGASINET sundhed

Hagens studie. I en stribe af eksperimenter blev deltagere bedt om at se på billeder af fødevarer eller på mad, som lå foran dem. De skulle forklare, om de anså maden for sund eller usund og stærkt forarbejdet eller ej. Det stod klart, at de betragtede den mad, de anså for smukkest, for også at være den sundeste. ”Forbrugere tror altså, at maden har mindre fedt og færre kalorier, når den ser smuk ud og det kan påvirke deres valg af mad og deres villighed til at betale for maden,” siger Linda Hagen. I et af eksperimenterne måtte deltagerne købe en grøntsag. Den ene grøntsag havde en perfekt facon og den anden så lidt mærkelig ud i faconen. Når deltagerne blev spurgt, hvor mange penge, de ville give for grøntsagen, så ville de i gennemsnit betale 56 procent mere for den perfekte og de mente også, at den var sundest. ”Gang på gang så stod det klart i eksperimenterne, at folk betragter den samme fødevare som mere naturlig, når den er kønnere og at de tror, at naturligheden betyder, at den er sund.” Det gør sig ligeledes gældende i reklamer for eksempelvis fastfood, som folk vil anse for sundere, når maden ser godt ud. Flotte reklamer kan altså få os til at foretage usunde madvalg. DET KAN DU GØRE

Det kan blive en fordel for dit helbred, hvis du bliver bevidst om, hvordan du reagerer på smuk mad og billeder af mad. Har du en tendens til at tænke, at smuk mad er sund mad?

Linda Hagen er ansat ved University of Southern California, Marshall School of Business. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Marketing. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


ANNONCE

Ren og naturlig fiskeolie, hver dag

FIND STYRKE I HAVET

Eskio-3 lancerer nu et nyt vegansk produkt, Eskio-3 Vegan Algae, som indeholder en unik kombination af algeolie, vitamin D og Vitamin B12. Disse vitaminer kan være svære at få fra kosten, hvis man spiser vegansk eller vegetarisk, og Eskio-3 Vegan Algae kan derfor være et godt tilskud.

ESKIO-3 MED OMEGA-3 FOR:

HJERNEN*

HJERTET*

SYNET*

Det nye produkt tilgodeser behovet for omega-3 fedtsyrer med kun en kapsel om dagen. Eskio-3 Vegan Algae indeholder omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, som er gode for hjerne, hjerte og syn*. * EPA og DHA bidrager til en normal hjertefunktion. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA. DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion og et normalt syn. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg DHA

www.eskio-3.dk Produktet kan købes hos Matas, på Apoteket, i Helsam, Helsemin, helsekostbutikker og webshops.

Fås i Matas og Helsekostforrretninger

Udo’s Choice® Probiotika til hele familien

*Antal af levedygtige probiotika pr. kapsel på produktionstidspunktet.

Tarmflorabakterier til sundhed i tynd- og tyktarmen 102 mia.*

4 mia.*

4,5 mia.*

5 mia.*

Dansk importør af UDO’S CHOICE® siden 1997

Udos Probiotika_208x140mm.indd 1

17 mia.*

34 mia.*

42 mia.*

www.panacea.dk

19/08/21 8:01 AM

oktober // 2021

| 53


Undgå madspild

KALD FRUGT og GRØNTSAGER “GRIMME”

Det kan lyde noget hård at kalde en grøntsag for “grim”, blot fordi dens form skiller sig ud. Men det kan ifølge et nyt studie have nogle store fordele for butikker, forbrugere og miljøet, hvis butikkerne tør at kalde de fejlformede fødevarer for “grimme”.

Den franske supermarkedskæde Intermarché begyndte allerede i 2014 at markedsføre nogle af sine grøntsager som ”grimme”. Efter at have opnået større salg med tiltaget så blev andre supermarkeder inspireret og gik ligeledes i gang med at markedsføre fejlformede frugter og grøntsager med lignende ord: for eksempel ”produkt med en personlighed” eller et ”uperfekt produkt”. Nogle af disse kampagner har været succesfulde, men ikke dem alle. Nu har et nyt studie undersøgt, hvorfor disse kampagner nogle gange virker og får forbrugere til at synes bedre om frugt og grønt med en usædvanlig form. Forskerne benyttede forskellige forsøg, hvor forbrugere blev opfordret til at købe frugt og grønt, hvor der i markedsføringen var lagt vægt på, at fødevarerne var ”grimme” og lignende ord. De opdagede, at forbrugerne forventede, at produkter med en unormal facon smagte mindre godt og havde færre vitaminer. ”Folk tillægger smukke objekter alle mulige positive egenskaber. På den anden side så er der ofte

54 |

MAGASINET sundhed

en straffende effekt mod grimme objekter, som gør, at de betragtes negativt,” siger lektor Yann Cornil. “Folk drager disse negative slutninger, selvom der ikke er en faktuel grund til at tro, at de skulle smage mindre godt eller være mindre sunde.” Men det er ikke alt sammen dårligt nyt for disse fødevarer. Forskerne fandt nemlig frem til, at når fødevarerne betegnes ”grimme”, så forsvinder forbrugernes skepsis over for fødevaren. Det skyldes hverken humor eller originalitet. Når produktet bliver kaldt sådan, så signalerer det til forbrugeren, at den eneste forskel mellem den og andre fødevarer er dens udseende. Det gør, at de bliver langt mere villige til at købe varen. ”Vi peger på kilden til, at forbrugeren afviser varen. På den eneste fejl ved varen, der alene er årsag til, at forbrugeren var skeptisk. Det får forbrugeren til at acceptere produktet. Det gør nemlig forbrugeren opmærksom på det snævre grundlag, der var årsag til modstanden over for produktet. Det gør det klart for forbrugeren, at der ikke er andre mangler ved varen bortset fra dens udseende,” siger Yann Cornil. Et af forsøgene foregik ved salg af tomater, gulerødder og kartofler på et lokalt marked. Forbrugerne brugte flere penge på de ”grimme” fødevarer, når de blev betegnet sådan. De brugte oven i købet flere penge på de ”grimme” fødevarer, end de brugte på dem med det sædvanlige udseende.

Forskerne peger på, at det er centralt for at undgå madspild, at fødevarer ikke bliver afvist alene på grund af deres udseende. De foreslår, at både supermarkeder og forbrugere gør en indsats for, at alle varer bliver spist uanset deres udseende. Studiet råder i øvrigt supermarkeder til at sætte prisen lidt lavere på de ”grimme” fødevarer, men prisen må ikke komme alt for langt ned. Den må for eksempel ikke være en tredjedel af prisen på et normalt produkt. For så tror forbrugeren nemlig, at der alligevel er mere galt med varen end dens udseende. De supermarkeder, der har ladet sig inspirere af det franske Intermarché har ofte foretrukket at bruge mere neutrale ord som ”uperfekt”. Men Yann Cornil og hans kollegaer bemærker, at det har en bedre effekt på forbrugernes adfærd, hvis produktet bliver kaldt ”grimt”. DET KAN DU GØRE

Anbefalingen i dette studie henvender sig primært til supermarkeder. Som forbrugere kan vi udlede af studiet, at vi kan blive mere opmærksomme på, om vi afviser frugt og grønt alene på grund af deres udseende.

Yann Cornil er ansat ved University of British Columbia Sauder School of Business. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Marketing.


Undgå madspild

VI MÅ LEVE MED BRUNE PLETTER

De fleste af os fravælger frugt med brune pletter. Vi tror, at de smager dårligt eller er mindre sunde.

E

n forsker fra Københavns Universitet siger nu, at vi må vænne os af med den tanke af hensyn til miljøet og for at undgå madspild. Der er ikke noget i vejen med en frugt eller grøntsag, blot fordi den har en anden form eller en brun plet. Hvilke bananer vælger du selv? Hvis du er ligesom folk er flest, så vælger du dem med den perfekte form og som er gule, uden pletter. “Vi vælger mad ud fra en forventning om, hvordan vi tror, at den smager. Så hvis vi forventer, at en brun banan smager anderledes end en gul, så vælger vi den gule,” siger Karin Wendin, der underviser ved Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab. Årligt bliver der smidt cirka 716.000 tons fødevarer ud i Danmark – størstedelen er frugt og grønt. Karin Wendin gør dog opmærksom på, at brun frugt ikke er lig med dårlig frugt. ”Man kan nemt bruge frugt, selvom det har mærker eller en usædvanlig facon. De smager som regel lige så godt. Når et æble har mærker eller er lidt melet i det, så kan det bruges til juice eller kage. Når en ´grim´ frugt bli-

ver smidt væk, så bliver den madaffald, som er et stort problem. Så der er grund til, at vi må genoverveje vores følelser omkring brun eller anderledes udseende frugt.” Karin Wendin har udført et studie bestående af 130 deltagere, der blev bedt om at vurdere en serie af fotos med æbler, der havde forskelligt udseende. Æbler, der var deforme eller uperfekte i faconen, blev rangeret lavest, når det gjaldt deltagernes lyst til at spise dem. Deltagerne skulle også spise æbler med forskelligt udseende. Her blev det tydeligt, at udseendet styrede deltagernes forventninger og at det påvirkede deres oplevelse af smagen. Det er derfor nødvendigt, at vi som forbrugere bliver bedre til selv at opdage, hvordan vores forventninger påvirker, om vi vil spise maden eller om vi smider den væk. ”Skal vi måske kommunikere på sociale medier, hvor folk opholder sig og bruger tid på spørgsmål om livsstil?”

overvejer den danske forsker. ”Det vil være spændende at gå mere i dybden med det,” mener hun.

DET KAN DU GØRE Vi må blive bedre til at forstå, at en plet på en frugt ikke er nok til, at den skal smides væk. Det er konklusionen på et studie udført af en forsker fra Københavns Universitet.

Karin Wendin er ansat ved Københavns Universitet. En engelsksproget artikel bragt på Københavns Universitets hjemmeside, food.ku.dk. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

oktober // 2021

| 55


Kend forskel på sukker

Uenighed om

aspartam

Aspartam er et sødestof, der er godkendt til brug i Danmark og er hyppigt anvendt i blandt andet sodavand, syltetøj, slik og desserter. Det bliver især anvendt i light produkter og sukkerfri udgaver.

Aspartam er fremstillet af to aminosyrer, som hver især findes naturligt i fødevarer. ”Fordi aspartam er fremstillet af aminosyrer (der er byggesten til proteiner) har det ingen effekt på blodsukkeret, og kan derfor anbefales til diabetikere,” forklarer Sundhed.dk. De danske myndigheder er altså positive over for aspartam, da de mener, at aspartam er ufarligt og kan bruges i stedet for tilsat sukker, sådan at man nemmere kan mindske sit indtag af sukker. ”Hvis aspartam fører til, at du reducerer dit sukkerindtag, har du mulighed for både at reducere dit sukkerindtag og muligvis også dit kalorieindtag,” bemærkes det på Sundhed.dk. Fødevarestyrelsen uddyber, hvorfor de mener, at aspartam er ufarligt: ”Aspartam fordøjes i den menneskelige organisme på samme måde som proteiner, idet sødestoffet er fremstillet af aminosyrer, som er proteinbestanddele.”

56 |

MAGASINET sundhed

Fødevarestyrelsen forklarer også, hvordan aspartam er blevet godkendt. ”Aspartam er godkendt som tilsætningsstof i EU efter en sundhedsmæssig vurdering. Godkendelsen beror på omfattende videnskabelige undersøgelser af stoffet, der viser, at det ikke er sundhedsskadeligt for mennesker, herunder at stoffet ikke kan give skader på arveanlæg, forstyrrelser i forplantningsevnen eller kræft.”

FORBUD MOD ASPARTAM Aspartam er verdens mest populære kunstige sødemiddel. Men ifølge en ny rapport, så er aspartam skadeligt og bør forbydes. Det er to professorer, der undrer sig over, at EU og de europæiske lande nogensinde godkendte aspartam. Det er et kontroversielt budskab, da der er tale om verdens mest anvendte kunstige sødemiddel.


Kend forskel på sukker Alligevel er professorerne Erik Millstone og Elisabeth Dawson sikre på, at aspartam bør afskaffes. Aspartam anvendes i dag i Danmark og resten af EU. Men de to professorers advarsel kommer efter, ny forskning fra University of Sussex har afsløret, at EU godkendte aspartam, selvom der allerede på det tidspunkt forelå 21 studier om, at aspartam kan have skadelige virkninger på mennesker. Skaderne omfatter neurologiske lidelser og kræft. Erik Millstone og Elisabeth Dawson har undersøgt, om striben af studier, der forelå ved EU’s godkendelse i 2013, virkelig pegede på en reel risiko for mennesker. De to professorer bemærker, at der i 2013 fandtes 21 studier, som udtrykte, at aspartam udgør en risiko for helbredet. De 5 af studierne var mindre relevante, da de alene dokumenterede en skadevirkning ved et stort indtag af aspartam. De resterende 16 studier viste til gengæld, at aspartam er skadeligt også ved indtag i almindelige/mindre mængder. De to professorer spørger nu, hvorfor EU og de europæiske lande tillod aspartam, når de daværende studier viste, at aspartam kan skade mennesker. De mener, at myndighederne i hvert fald burde have sat skrappe grænser for, hvor meget aspartam, der må være i føde- og drikkevarer.

Nu da Storbritannien har forladt EU, så råder professorerne til, at den britiske regering benytter det som en lejlighed til at forbyde aspartam. ”Jo mere vi lærer om EFSAs beslutning om at godkende aspartam, desto flere ubesvarede spørgsmål opstår der,” siger professor Erik Millstone. ”EFSA bør af hensyn til både gennemsigtighed og beskyttelse af den offentlige sundhed give en detaljeret forklaring. Når EFSA var bekendt med dette betydelige antal af studier, der indikerede en mulig fare, hvorfor sænkede panelet så ikke det acceptable daglige indtag til under 40 mg/kg kropsvægt?” Aspartam har i Danmark og andre EU-lande fået tildelt et accepteret dagligt indtag (ADI) på 40 mg/ kg kropsvægt. Fødevarestyrelsen forklarer, hvad det betyder: “Vejer du 70 kg, vil det maksimale accepterede indtag være 40 mg x 70 kg = 2800 mg dagligt. Light sodavand må maksimalt indeholde 600 mg per liter. Vejer du 70 kg skal du drikke mere end 4,5 liter light sodavand dagligt for at overstige dit ADI.” Fødevarestyrelsen mener, det betyder, at aspartam alene er potentielt farligt, hvis du for eksempel indtager over 4,5 liter light sodavand dagligt. Men de to britiske professorer peger på, at grænsen er sat forkert. De mener, at aspartam kan skade vores helbred allerede ved et langt mindre indtag af føde- eller drikkevarer med aspartam. Professorerne mener som sagt, at i hvert fald 16 af studierne burde have fået EFSA til at forbyde aspartam. Hvis EFSA ikke helt ville forbyde sødemidlet, så burde der som minimum være sat skrappe rammer for den tilladte mængde af aspartam i føde- og drikkevarer. Det er ikke muligt for Magasinet Sundhed at give et klarere svar på, hvorvidt aspartam er stort set ufarligt, således som de danske og europæiske myndigheder mener, eller om aspartam er lige så farligt, som de to professorer og andre forskere peger på. DET KAN DU GØRE

Du kan selv holde øje med dit indtag af aspartam. Aspartam (E-951) skal nemlig fremgå i ingredienslisten på de produkter, hvor det er anvendt. Det kan være anført som “sødestof (aspartam)” eller “sødestof (E 951)”.

EFSA står for European Food Safety Authority. Kritikken er blandt andet blevet bragt i Archives of Public Health. Øvrige kilder til denne artikel er fødevarestyrelsen.dk, sundhed. dk samt newfoodmagazine.com. Artiklen er forfattet af Magasinet Sundhed. oktober // 2021

| 57


Kend forskel på sukker

Forskel på tilsat

sukker

Det er vigtigt, at vi forholder os til indholdet af tilsat sukker i de varer, vi køber. Men der er faktisk forskel på effekten af forskellige typer tilsat sukker. Det kan derfor være en god idé at forstå, at ikke alle typer tilsat sukker påvirker kroppen på samme måde. De schweiziske forskere rekrutterede 94 sunde og raske mænd. De skulle indtage en sød drik, der indeholdt fruktose, glukose eller sukrose. Fruktose (frugtsukker), glukose (druesukker) og sukrose (sammensætning af fruktose og glukose) bliver alle tre anvendt som sukker og benyttet i en lang række af produkter. Resultaterne ved fruktose og sukrose betegnes som slående. Efter nogle få uger fik deltagere, der drak en fruktose eller sukrose drik, dobbelt så stor fedtproduktion i leveren sammenlignet med dem, der alene drak en glukose drik. Effekten varede i mindst 12 timer efter, at de havde fået drikken. Det vil sige, at fruktose og sukrose både øger fedtproduktionen og at denne proces fortsætter længe efter, at man har fået sin sidste tår eller bid. Det er centralt at være opmærksom på, at tilsat

58 |

MAGASINET sundhed

sukker ikke er det samme som naturligt sukker, der for eksempel findes naturligt i frugt eller bær. Det fortæller lektor Martha Lawder: ”Frugt kan være en god måde at få tilfredsstillet dit behov for noget sødt. For eksempel er mango rig på naturligt sukker, men har også cholin, der er essentielt for nervefunktionen. Til gengæld har tilsat sukker ingen af de vitaminer og mineraler m.v., som frugt gavner med. Den type af fedtproduktion, der er tale om, kan ikke blot give mere fedt på kroppen. Det øger også risikoen for fedtlever og type 2 diabetes.“ DET KAN DU GØRE

”Det er bestemt en vigtig strategi for et bedre helbred at begrænse dit indtag af tilsat sukker,” fastslår lektor Martha Lawder, der samtidig understreger, at der er forskel på de forskellige typer af tilsat sukker og hvilken effekt, de har på helbredet.

Martha Lawder er ansat ved California State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Hepatology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


Kend forskel på sukker

Fruktose fremkalder fedtlever

For stort indtag af fruktose (frugt­ sukker) kan medvirke til ikke-alkoholisk fedtleversygdom. Processen foregår ved, at sukkeret når tarmene, hvor det forstyrrer epitelbarrieren, der beskytter indre organer mod bakterielle toksiner i tarmene. ”Det er den mest almindelige kroniske leversygdom i verden. Den kan udvikle sig til mere alvorlige lidelser som skrumpelever, leverkræft, leversvigt og dødsfald,” siger professor Michael Karin. Sundhed.dk (det offentliges hjemmeside) forklarer ligeledes, at ikke-alkoholisk fedtleversygdom er den hyppigst forekommende kroniske leversygdom i den vestlige verden med en forekomst på mellem 15 og 45 procent af en befolkning. Den er mest forekommende blandt ældre, overvægtige og personer med type 2 diabetes eller forhøjet blodtryk. Men faktisk kan sygdommen opstå allerede tidligt i livet blandt overvægtige børn og unge. ”I moderne biokemi og metabolisk analyse så er det blevet klart, at sukker ikke bare er sukker. Fruktose er 2-3 gange stærkere end glukose til at øge leverfedt,” siger professoren. Han peger på sodavand som et stort problem, fordi mange mennesker indtager i store mængder af sodavand med fruktose. Fruktose nedbrydes i fordøjelseskanalen af et enzym, som produceres både af leveren og tarmen. Ved for stort et indtag af fruktose så går det som sagt ud over tarmbarrieren, der

forhindrer bakterier i at lække ud af tarmen og ind i blodet. ”Så et stort indtag af fruktose kan resultere i kronisk inflammation ved at svække barrieren og øge gennemtrængningen. Det drejer sig om at forebygge den nedbrydning af barrieren,” bemærker professoren, der udførte sit seneste studie på mus. Musene blev fodret med fruktose i forskellige mængder. Når musene alene fik en lille mængde af fruktose, så havde det ingen negative effekter på deres helbred. Han konstaterede således, at det sandsynligvis alene er fruktose i store mængder og over længere tid, der er problematisk. Så fruktose i mindre mængder er tilsyneladende ikke et problem. Det betyder så heldigvis, at du ikke behøver at bekymre dig så meget om indtaget af fruktose, der kommer fra frugt eller tørret frugt. Men der er en række andre fødevarer, vi skal være opmærksomme på, pointerer professoren. ”Uheldigvis er der mange forarbejdede fødevarer med fruktose og de fleste mennesker er ikke bevidste om, hvor meget fruktose de faktisk indtager.” Det bedste råd er derfor at forsøge at indtage mindre af de forarbejdede fødevarer, der har et indhold af fruktose. Studiet bidrager med godt nyt til personer, der allerede lider af ikke-alkoholisk fedtlever. Det er nemlig delvist muligt at genopbygge barrieren. Det

gør man ved at mindske sit indtag af fruktose. ”Det bedste ville være at undgå fedtlever i første omgang. Men resultaterne er også relevante for folk, der har udviklet sygdommen. De viser nemlig, at man har mulighed for at genopbygge barrieren i et vist omfang,” siger Michael Karin. DET KAN DU GØRE

Anbefalingen er meget klar. Den lyder nemlig på, at du bør mindske dit indtag af fruktose. Du behøver ikke bekymre dig om frugt. Men forsøg at drikke mindre sodavand og spise mindre af forarbejdede fødevarer, der indeholder fruktose.

Michael Karin er ansat ved University of California – San Diego. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Metabolism. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. oktober // 2021

| 59


HOS TANDLÆGEN

MELLEMMÅLTIDER KAN VÆRE EN SUKKERBOMBE

Pas på tørret frugt og müslibarer. De indeholder ofte store mængder sukker og kan give huller i tænderne.

T

andlægeforeningen opfordrer nu alle til at erstatte hyldeblomstsaft, tørret ananas og müslibarer med grønt og at huske at børste tænder. Meldingen kommer efter, at mange børn og voksne nu igen har mulighed for at gå i skole og på arbejde efter en corona-epidemi, som i lange perioder holdt både børn og voksne hjemme. ”Det kan være fristende at give børnene en snack med i madpakken eller selv at tage tørret frugt og en müslibar med på arbejde, så vi har energi til hele dagen,” siger tandlægeforeningens formand Susanne Kleist og tilføjer: ”Men mange mellemmåltider, der ved første øjekast ser sunde ud, kan indeholde store mængder sukker, som kan give huller i tænderne.” Efter at Tandlægeforeningen har udført en større undersøgelse af mellemmåltider advarer foreningens formand: ”Mange mellemmåltider indeholder næsten lige så meget sukker som slik og sodavand. Tørret frugt og müslibarer er særligt slemme, fordi sukkeret klistrer til tænderne. Det er faktisk de sukkerholdige produkter, som børn og voksne indtager mel-

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne side er udarbejdet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen.dk.

60 |

MAGASINET sundhed

lem hovedmåltiderne, der giver størst risiko for huller i tænderne, fordi sukkeret er i munden i længere tid.” En stor del af den danske befolkning indtager for meget sukker. Således får 6 ud af 10 børn og unge for meget sukker ifølge Fødevarestyrelsen. Dertil kommer de store mængder af sukker, som voksne indtager. Det er en helbredsmæssig udfordring og skader ofte tænderne. ”Det er særlig problematisk, hvis de ting vi spiser og som vi lader vores børn spise, fordi vi


HOS TANDLÆGEN

vikle sig til huller i tænderne,” forklarer Tandlægeforeningens formand. Susanne Kleist anbefaler, at man tager frugt og grønt med i madpakken og giver sine børn de samme muligheder i stedet for at give dem produkter med tilsat sukker. Du kan finde Tandlægeforeningens undersøgelse om mellemmåltider på foreningens hjemmeside under overskriften ”Sukker i mellemmåltider”.

tror, at de er sunde, faktisk er direkte skadelige,” bemærker Susanne Kleist. Tandlægeforeningens undersøgelse viser således, at en flaske økologisk hyldeblomstsaft indeholder, hvad der svarer til 16 sukkerknalder og at der er 19,5 sukkerknalder i en pose tørret ananas. Da disse tal kun dækker over mængden af tilsat sukker og ikke naturligt sukker fra for eksempel frugt, er det reelle sukkerindhold i mange tilfælde langt højere. ”Alle sukkerarter bortset fra kunstige sødemidler kan give huller i tænderne, men nogle sukkerarter er værre for tænderne end andre. Det er blandt andet hvidt sukker og rørsukker, som giver mere plak på tænderne, der kan ud-

Teksten er forfattet af Charlotte Holst fra Tandlægeforeningen og Nils Sjøberg fra Magasinet Sundhed.

Gode råd

„„ Spis frugt og grønt fremfor suk-

kerholdige mellemmåltider

„„ Drik vand fremfor sukkerholdige

drikke som sodavand og saft

„„ Børst tænder og hjælp dit barn

med at børste tænder, indtil barnet er 10-12 år

„„ Børst tænder to gange dagligt

(morgen og aften)

„„ Brug en blød tandbørste med et

lille børstehoved og et godt greb

„„ Brug altid tandpasta med f luorid „„ Børn under 6 år: Brug hvad der

svarer til dit barns lillefingernegl

„„ For alle over 6 år: Brug hvad der

svarer til 1 cm tandpasta

„„ Børst alle tænder grundigt med

cirkulære bevægelser


Vitaminer

C-vitamin

vigtigt for musklerne

De fleste mennesker mister muskelmasse, når de bliver ældre. Tabet af muskelmasse kan gøre det svært at klare sin hverdag.

N

u står det imidlertid klart, at C-vitamin er en nøgle til større muskelstyrke. Ældre mennesker, der får godt med C-vitamin, har den bedste skeletmuskelmasse ifølge et nyt studie. “Når man bliver ældre, så mister man typisk skeletmuskulatur og styrke. Personer over 50 år taber op til 1 procent af deres skeletmuskelmasse årligt. Det er et stort problem, fordi det kan give svagelighed og negative konsekvenser som fysisk handikap, type 2 diabetes og dødsfald,” siger professor Ailsa Welch. ”Vi ved, at C-vitamin er forbundet med skeletmuskelmasse. C-vitamin bidrager til at forsvare celler og væv, der beskytter kroppen mod potentielt skadelige frie radikaler. Uden modstand så kan de frie radikaler bidrage til ødelæggelse af muskler og derfor sætte skub i en hurtig aldersrelateret svækkelse.” Sådan fortæller professoren om C-vitamins betydning for musklerne. ”Men hidtil så er det få studier, der har undersøgt betydningen af C-vitamin blandt ældre personer. Vi ønske-

62 |

MAGASINET sundhed

de derfor at få indblik i, om ældre, der spiser mere C-vitamin, har mere muskelmasse end deres jævnaldrende.” Forskerholdet undersøgte data fra mere end 13.000 personer. Personernes muskelmasse og deres indtag af C-vitamin blev sammenlignet. Indblikket i C-vitamin blev opnået, dels ud fra deltagernes egne besvarelser af hvad spiste, dels ud fra indholdet af C-vitamin i deltagernes blod. Sammenligningen viste, at større

indtag af C-vitamin generelt er lig med større skeletmuskulatur, når der sammenlignes med jævnaldrende. ”Vi er meget begejstrede for de resultater, vi er kommet frem til. De viser nemlig, at C-vitamin gennem kosten er vigtigt for muskelhelbredet blandt ældre og at C-vitamin er gavnligt til at forebygge aldersrelateret muskeltab,” udtrykker professoren. ”Det er så meget desto vigtigere, idet vi har nem adgang til C-vitamin fra frugt, grønt eller kosttilskud. Så det er rimelig nemt at forbedre sit indtag af vitaminet. Vi fandt desuden frem til, at 60 procent af mændene og 50 procent af kvinderne indtog mindre C-vitamin, end de burde.” DET KAN DU GØRE

Studiet kommer med et helt konkret råd. Det fastslår nemlig, at vi bør indtage godt med C-vitamin af hensyn til vores muskler. Det kan være med til, at vi bevarer den muskelmasse, der er nødvendigt for, at vi kan leve et aktivt liv og klare os selv, når vi kommer op i alderen.

Ailsa Welch er ansat ved University of East Anglia. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


Hjernen

Ny forskning i hjernen Din hjerne kan programmeres til at foretrække frugt i stedet for kage. Det kan gøres ved hjælp af neuroner, der får de sunde madvalg til at virke mere tiltrækkende.

Det grønne område på illustrationen markerer hjernens orbito­ frontale cortex.

N

euroner i hjernens orbitofrontale cortex skyder, når vi træffer beslutninger. Hvert alternativ aktiverer et forskelligt sæt af nerveceller. Jo mere tiltrækkende et valg er, desto hurtigere sker aktiviteten. Amerikanske forskere har eksperimenteret ved at stimulere neuronerne hos aber, når aberne blev sat til at vælge mellem forskellige drikkevarer. Ved at ændre aktiviteten blandt neuronerne så blev forskerne i stand til at påvirke abernes beslutninger og få dem til at træffe et bestemt valg. Det lykkedes at gøre en drikkevare mere tiltrækkende end de andre drikkevarer. Det er stadigvæk for tidligt at fastslå, hvordan denne metode kan anvendes til praktiske formål. Men det er muligt, at den kan bruges til for eksempel at behandle spiseforstyrrelser og andre lidelser, der involverer en beslutning. Man kan også forestille sig, at sunde madvalg kan gøres mere tiltrækkende ved at programmere hjernen til at foretrække dem. Det synes dog noget mere diffust på nuværende tidspunkt. ”Når vores patienter gang på gang træffer nogle dårlige valg, så sker det, at vi har vanskeligt ved at forstå, hvad der ligger bag,” siger professor Camillo Padoa-Schioppa. ”Nu har vi lokaliseret en kritisk brik i puslespillet. Vi har fået belyst neurale mekanismer, der påvirker beslutninger.” Professoren opdagede allerede i 2006, at neuroner i hjernens orbitofrontale cortex afvejer alternativer ved en beslutning. Men tilbage i 2006 var det ikke muligt at påvise, at det var neuronerne, der direkte styrer beslutningen. I det nyeste studie tog forskerne som sagt udgangspunkt i eksperimenter med aber, der blev givet forskellige valgmuligheder. De fik mulighed for at vælge mellem forskellige drikkevarer. Det var gjort van-

skeligt for aberne at vælge, fordi de syntes godt om de forskellige smage. Først identificerede forskerne de neuroner, der blev aktiveret, når aberne tog de forskellige drikkevarer. Dernæst brugte forskerne elektroder til at stimulere neuroner, når aberne skulle foretage en beslutning. Forskerne skriver, at det skete smertefrit. Ved hjælp af elektroderne og stimulering af neuronerne kunne forskerne styre abernes valg af drikkevarer. Studiet udtrykker derfor, at neuronerne i det orbitofrontale cortex spiller en afgørende rolle ved beslutninger. ”Når det drejer sig om beslutninger af denne slags, så er abers og menneskers hjerner meget ens,” siger professoren. ”Vi mener, at det samme netværk af neuroner ligger til grund ved alle mulige beslutninger, som folk træffer. Alt fra valget af en ret på en restaurant, til finansielle investeringer og valget af politikere på en stemmeseddel. Selv de store beslutninger, om hvilken uddannelse man vælger eller hvem man gifter sig med, benytter sandsynligvis dette netværk. Så hver gang et valg træffes ud fra subjektive præferencer, så bliver det benyttet.” DET KAN DU GØRE

Studiet giver et indblik i, hvad der foregår i hjernen, når vi træffer beslutninger. Det er dog for tidligt i forskningen til, at du selv kan bruge denne viden til at gøre noget.

Camillo Padoa-Schioppa er ansat ved Washington University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


HJERNEGYMNASTIK


Madlavning

Madlavning påvirker hvad du spiser

Aktiv og passiv madlavning kan påvirke, hvor meget du spiser og hvad du spiser. Aktiv madlavning består i selv at lave mad, mens passiv madlavning er, når du ser andre lave mad. Den passive del kan for eksempel være, at du ser et madprogram i TV. Begge dele kan få dig til at spise mere. Du kan bruge denne viden til din fordel ved at blive bevidst om, hvordan det påvirker din lyst til mad, når du laver mad eller ser andre gøre det. Studiet undersøgte effekten af selv at lave mad (aktiv madlavning) eller se andre lave mad (passiv madlavning). Nogle af deltagerne i studiet skulle lave mad, mens andre deltagere skulle se på, at den samme slags mad blev tilberedt. Endelig var der en gruppe af deltagere, som hver-

66 |

MAGASINET sundhed

ken aktivt eller passivt var involveret i madlavningen. Alle deltagere fik herefter mulighed for at spise så meget, de havde lyst til. Det blev målt, hvor meget af maden hver deltager spiste og lysten til at fortsætte med at spise. Det blev vurderet ud fra udsagn som ”jeg kunne godt spise noget mere nu” og ”jeg har ikke lyst til mere mad lige nu”. Det viste sig, at dem, der enten aktivt havde tilberedt mad eller set andre tilberede den, spiste mere og udtrykte større lyst til at fortsætte med at spise, end dem der ikke var involveret i madlavningen. ”Vi opdagede, at dem, der enten aktivt tilberedte mad, eller så en anden tilberede, oplevede større sult og spiste mere,” siger professor Jane Ogden. Hun kommer herefter til den centrale pointe. ”Betydningen af dette afhænger af den mad, der bliver tilberedt. Hvis maden er af ringe ernæringsmæssig værdi, så kan det føre til, at man tager på i vægt og får usund overspisning. Men hvis folk på den anden side tilbereder nærende mad eller ser andre gøre det samme, så kan det faktisk spille en positiv rolle.”

Du kan bruge denne viden til selv at bruge aktiv eller passiv madlavning til at spise sundere. Du kan også bruge det til at få børn til at spise sundere, forklarer professoren: ”Det gælder endnu mere, når man spiser med børn, fordi det kan opmuntre dem til at spise mere af det sunde, end de ellers ville have gjort, hvis de er med til at lave maden eller ser sund mad, der bliver tilberedt.” DET KAN DU GØRE

Ved hjælp af aktiv og passiv madlavning kan du komme til at spise sundere. Det foregår ved, at du selv tilbereder sund mad eller at du kigger på andre, der gør det. Du kan også bruge denne viden i forhold til børn.

Jane Ogden er ansat ved University of Surrey. Studiet blev bragt i tidsskriftet Appetite. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


ANNONCE

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede. Vores stolebus kører i hele landet. Ring og book et besøg på tlf. 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, samt i Kolding, Jylland. Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

TIL PATIENTER MED TØRRE ØJNE

ØJNE DER BRÆNDER, SVIER, ER RØDE ELLER TRÆTTE, ELLER LØBER I VAND?

THDK20210915-867

Thealoz Duo giver hurtig og langvarig lindring til alle slags tørre øjne – også til kontaktlinsebrugere Fugter, smører og beskytter

WWW.THEALOZDUO.DK

MEDICINSK UDSTYR

NYT DESIGN – SAMME INDHOLD

TREHALOSE 3% | HYALURONSYRE 0,15%

DANMARKS MEST SOLGTE ØJENDRÅBE MOD TØRRE ØJNE ”DLI 07/2021”

NÅR FUGT ALENE IKKE ER NOK DESIGNET TIL AT EFTERLIGNE NATURLIGE TÅRER oktober // 2021

| 67


Sund Shopping 5040 Multiplus

Hvis formidabel siddekomfort med enestående hjælpefunktioner er at fortrække, så er Farstrups Multiplus 5040 stolen for dig. Her går faglært ekspertise op i en højere enhed, når det kommer til at skabe ergonomisk siddekomfort i særklasse. Denne serie er skabt til mennesker, der er stillesiddende mange timer i døgnet og har tendens til sammenfald i overkroppen. Funktionsstolen tilbyder derfor en unik støtte, når siddebehovet er stort. Farstrup tilbyder flere løsninger indenfor funktionsstole. Multiplus’ mange indstillingsmuligheder Stolen fås med flere indstillingsmuligheder, som alle har til formål at skabe den mest optimale siddeoplevelse. 5040 Multiplus har elektronisk ryg, som giver muligheden for at indstille en behagelig siddestilling både i op-

rejst siddende stilling samt en mere afslappet liggeindstilling. Ligeledes har stolen elektronisk sædeløft, der nemt kan give støtte, hvis

Elmedistraal-apparat

Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv. Apparatet er til hjemmebrug. Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Er du klar til efteråret?

Omni-Immune indeholder ingrediensen EpiCor®, som er en særlig fermenteret gær, der i de seneste år har været genstand for meget spændende forskning. Omni-Immune indeholder bl.a. zink, som bidrager til et normalt immunsystem. Vejledende pris: 60 kapsler 214,-. Forhandles hos Helsam, Helsekostforretninger og udvalgte apoteker. Læs mere på biosym.dk

man oplever besvær med at komme op ad stolen. Sidst men ikke mindst er lænestolen udstyret med elektronisk fodhviler, som erstatter en fodskammel. Der er kort sagt lagt op til komfort i særklasse. Multiplus-serien – skabt af materialer i særklasse Multiplus er lavet på et stel i massivt bøg fra nordeuropæiske skove. Vi bruger kun de bedste råmaterialer, og yder derfor også 10 års garanti på træstellet. Hos Farstrup hylder vi individualismen, så man har naturligvis mulighed for at sætte sit eget præg på sin 5040 Multiplus ved personligt materialeog farvevalg. Kombinationsmulighederne er uendelige. Læs mere på farstrup.dk eller ring til tlf.: 6383 8383.

Thealoz® Duo

En ny klasse af øjendråber til tørre øjne - 100% uden konserveringsmiddel, takket være en unik flaske! Thealoz® Duo er en ny klasse af øjendråber til tørre øjne. Produktet er en unik kombination af trehalose og hyaluronsyre, som beskytter og fugter hornhinden ved tørre øjne. Trehalose er det første molekyle som: • Beskytter og stabiliserer epitelcellerne • Forhindrer udtørring og celledød. Hyaluronsyre sikrer optimal smøring og fugtning af af hornhinden: • Forbedrer kontakttiden på øjets overflade • Reducerer fordampningen af tårefilmen. Læs mere på thea-nordic.dk eller ring til tlf.: 2896 6808.

Lad ikke humøret falde med bladene Loppefrøskaller indeholder 85% af de gavnlige kostfibre, som dine tarmbakterier elsker. Glade bakterier giver en sund tarm, og det giver et godt humør. KØB DINE LOPPEFRØSKALLER I DAG! Kan købes på www.biodanepharma.com, apoteket eller i helsekostforretningen 68 |

MAGASINET sundhed

WWW.BIODANEPHARMA.COM


Sund Shopping Q10 Ubiquinol

Q10 er et såkaldt co-enzym, hverken vitamin eller mineral, men et hjælpestof som dannes helt naturligt i vores krop og som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier. Q10 indgår som en del af hjertecellernes omsætning af energi og er vigtig for tilførslen af energi til hjertets arbejde. Q10 dannes naturligt i kroppen og spiller en rolle i hjertecellernes energiomsætning. Bruger man kolesterolsænkende medicin kan det anbefales at tage tilskud af Q10. Med alderen (efter 20-års alderen) nedsættes den naturlige produktion af Q10 i kroppen, hvilket kan forklare hvorfor man bliver hurtigere træt med alderen. Q10 Ubiquinol kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed.net. Hør mere på tlf.: 3262 0020.

Oil of Life® PREMIUM

Oil of Life® Premium, 500ml er en blanding af økologisk hørfrø og økologisk kæmpenatlysolie, tilsat vegetabilsk DHA/EPA, det vil sige olien indeholder korte såvel som lange kæder af omega 3 fedtsyrer: ALA (fra hørfrø) og EPA og DHA (fra mikroalger). Daglig indtagelse af 2 små spsk = 15ml giver minimum 350mg DHA/EPA. Opfylder godkendt EFSA sundhedsanprisning iflg. Artikel 13.1, daglig indtagelse af 250 mg DHA/EPA bidrager til opretholdelse af: normal hjernefunktion, normalt syn, normal hjertefunktion. Vegetabilsk DHA/EPA produceres og udvindes fra mikroalgen Schizochytrium sp. i forseglet dyrkningssystem og er derfor fri for havforureninger. De fleste mennesker tror fejlagtigt, at fisk er den bedste kilde til omega 3 og at fisk producerer deres egen omega 3 (DHA/EPA), når det rent faktisk er algerne i deres fødekæde, der gør fisken til en rig kilde af DHA/EPA. VELEGNET TIL VEGETARER OG VEGANER. Kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed. net. Hør mere på tlf.: 3262 0020.

Colpropur

Colpropur er hydrolyseret collagen med vitamin C. Det er godt for muskler og led samt for huden. Colpropur bidrager til vedligeholdelse af MUSKELMASSE og af normale KNOGLER. Vitamin C bidrager til normal dannelse af collagen, der har betydning for normalt fungerende KNOGLER, BRUSK, TANDKØD, HUD og TÆNDER. Daglig dosis for Colpropur er 10 g. Der er en måleske med i dåsen. Colpropur udrøres nemt i mælk, sojadrik, havredrik eller andre plantebaserede drikke, eller i kaffe, kakao, yoghurt, milkshake, te, juice eller andre drikke efter eget valg. Vi anbefaler at indtage produktet i mindst tre måneder for at opnå virkningen. Er ikke egnet til personer, der har Føllings sygdom (phenylkrtonur). Forbrugere, der er på ordineret diæt med lavt indhold af protein, må kun indtage produktet i samråd med lægen. Der er to varianter: Colpropur med neutral smag og Colpropur med vaniljesmag. Læs mere på: www.maxipharma.dk eller tlf.: 8629 2955.

Oil of Life® Sacha lnchi olie

Sacha Inchi frøene overstiger alle andre olieholdige frø, som bruges i dag til at fremstille høj kvalitetsolie til menneskeføde: for det høje indhold of Omega 3 (+/- 50%) som er den rigeste i essentielle fedtsyrer (85%), med den højeste procentdel af umættede fedt (+/- 93%) og den laveste i mættet fedt (+/6%).Sacha lnchi olie har en høj fordøjelighed (over 96%). Den er rig på antioxidanter, vitamin A og vitamin E (carotene og alfa-tocopherol), som beskytter dens næringskvalitet, duft og smag. Olieindholdet har et forhold på 5:3:1 med hensyn til Omega 3, 6 og 9 fedtsyrer, som er forholdet til en afbalanceret kost. Kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www. dinsundhed.net. Hør mere på tlf.: 3262 0020.

Oil of Life® Mand, 500ml

Oil of Life® Mand er en perfekt blanding af Omega 3-6-9 & GLA, baseret på vores Standard olie, der er en blanding af hørfrø- og kæmpenatlysolie, som skaber den ideelle balance af de fedtsyrer, din krop har brug for. Denne blanding er tilsat græskarkerneolie (Cucurbita Pepo Convarietas Citrullinina Varietas Styriaca), det er den optimale sammensætning af fedtsyrer til mænd og tilbyder fordelene ved de vigtigste essentielle fedtsyrer. Passer perfekt til en afbalanceret kost for alle mænd. Økologisk, uraffineret og koldpresset. VELEGNET TIL VEGETARER OG VEGANER. Kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed. net. Hør mere på tlf.: 3262 0020.

NEOSTRATA

Dybderensende og matterende produkter til kombineret, fedtet og/eller acnetilbøjelig hud Mandelic Clarifying Cleanser er en rensegel med frugtsyrerne PHA og AHA samt salicylsyre. Produktet er optimalt til acne og fedtet hud i ansigtet og på kroppen. Har både en dybderensende og eksfolierende effekt og giver samtidig en genfugtet og opfriskende fornemmelse. Brugen tilpasses efter hudens faktiske behov og tolerance. Produktet kan f.eks. anvendes morgen og aften til hud med tendens til at blive fedtet, men man kan også vælge blot at bruge det én gang om dagen eller et par aftener i ugens løb, alt efter behov Mandelic Mattifying Serum er en let og mild gel-serum, som kontrollerer blank og fedtet hud samt balancerer hud, som er tilbøjelig til at udvikle acne. Denne effektive, silkeagtige gel med AHA i form af mandelsyre kontrollerer overskydende fedt og minimerer desuden synligheden af store porer, helt uden at virke irriterende. PHA tilfører fugt og styrker hudbarrieren. Huden bliver blød, smidig og mat. Læs mere på: neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.


NYT FRA REGIONERNE

FOREBYG BARNLØSHED Der kan snart være forebyggende hjælp at hente til unge på fertilitetsområdet. Danske Regioners bestyrelse har besluttet at afsætte 10 millioner kroner over fire år til at udbrede gratis hjemmetest, så flere 15-29-årige i hele landet kan blive testet nemt og anonymt for klamydia. Klamydiasmitte er nemlig årsag til 480 tilfælde af ufrivillig barnløshed årligt. Derudover er det ifølge en rap-

port fra Vidensråd for Forebyggelse hvert år årsag til cirka 4.000 tilfælde af underlivsbetændelse og 320 tilfælde af graviditet udenfor livmoderen. Ved ufrivillig barnløshed opstår i nogle tilfælde behovet for fertilitetsbehandling. Denne behandling kan dog være en belastende proces. Danske Regioner forsøger derfor med udbredelsen af gratis hjemmetest også at forebygge tilfælde af fertilitetsbehandling.

Regionerne forventer, at bevillingen vil kunne opspore op til 9.000 tilfælde med kommunernes hjælp og er en del af et større udspil på fertilitetsområdet.

PAS PÅ GIFTSTOF

OBDUKTION REDDER LIV Regionerne vil finansiere flere obduktioner. Målet er at opdage arvelige sygdomme i familier, hvor familiemedlemmer afgår pludseligt ved døden. Obduktionerne kan forebygge tidlig død blandt de pårørende, hvis dødsfaldet for eksempel skyldes en lidelse, der er gået i arv. Børn af afdøde vil blandt andet kunne få medicin mod en arvelig hjertelidelse. Dertil kan det også give svar i en

svær tid, hvor mange familiemedlemmer står tilbage i chok og sorg. Obduktionerne skal foretages i de tilfælde, hvor personen ud fra en lægefaglig vurdering er død uventet, pludseligt og typisk før 50 år. Hvis man ikke her finder en sikker dødsårsag, vil man med yderligere kliniske og genetiske arvelighedsundersøgelser i 40 procent af familierne finde arvelige sygdomme.

Det giftige stof PFOS er i dag forbudt. Alligevel er det igen kommet i det offentlige søgelys, efter det har vist sig, at der er gjort store fund i køer, som har græsset tæt på en brandskole i Korsør. Det udgør en sundhedsrisiko for de familier, der i årevis har indtaget kødet fra de pågældende køer. Det skal nu undersøges, hvilke lokaliteter, der eventuelt kan være forurene-

de. PFOS er blevet anvendt i brandskum og kan befinde sig i jorden på både nuværende og tidligere brandøvelsespladser. Derfor har Danske Regioner i samarbejde med kommunerne udarbejdet et overblik over disse placeringer. Det giftige stof kan forårsage både forhøjede kolesterol- og levertal og det anses for også at øge risikoen for at udvikle visse former for kræft.

TEKST: AMANDA WESSMANN,, DANSKE REGIONER

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er skrevet af Danske Regioner og bringes i magasinet Sundhed. Danske Regioner repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Følg Regionernes arbejde med at udvikle sundhedsvæsenet på Facebook.com/DanskeRegioner og hjemmesiden regioner.dk.

70 |

MAGASINET sundhed


Annonce

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

ET NATURLIGT TILSKUD TIL MÆND SOM GERNE VIL VÆRE FÆDRE Punalpin®PLUS til optimering af din sædkvalitet En sund graviditet er ikke længere noget, som kun kvinden tager sig af. Som mand kan du aktivt bidrage! Sund livsstil, afbalanceret kost og kosttilskuddet Punalpin®PLUS trækker alt sammen i den rigtige retning. Det handler om sædkvalitet. Punalpin®PLUS er… – klinisk testet på en offentlig dansk fertilitetsklinik – en patenteret kombination af granatæble og galanga – tilsat aroniabær fra egne forædlede planter – en kilde til selen, som bidrager til normal dannelse af sædceller – en kilde til zink, som bidrager til normal fertilitet og reproduktion

Annonce-SundhedsMagasin-210x147_FINAL.indd 1

PUNALPIN

®

w w w. p u n a l p i n . d k

17/10/2019 14.01

oktober // 2021

| 71


SUND LÆSNING

Livskloge erfaringer Fællesskaber, forsøget på både at være sig selv og at bryde med ensomheden står centralt i månedens fire udvalgte bøger. AT TALE ER AT LYTTE

TÆNK PÅ DIN FREMTONING

Som mennesker betyder det noget for os at have nogen at tale med. Nogen at dele sine oplevelser med og nogen at være sammen med. Torben Madsen, der også er forfatter til blandt andet ”Sådan bliver du populær” har netop udgivet bogen ”Dig vil jeg gerne tale med” med undertitlen ”Sådan bliver du den alle vil tale med”. Den er hurtigt læst, bærer præg af et langt livs erfaringer og giver konkrete og let brugbare redskaber til at styrke det

Thomas Rathsacks bog ”Attitude – brug din mentale ammunition” er en fin forlængelse af ”Dig vil jeg gerne tale med”. Som jægersoldat, humanitær minerydder i verdens brændpunkter og aktuel i TV 2’s ”Korpset – gjort af det rette stof” har den personlige attitude i forfatterens tilfælde ofte været udslagsgivende for hans succes eller fiasko. Med udgangspunkt i Rathsacks karriere, personlige erfaringer, fascinerende historier og konkrete eksempler på hvor-

Torben Madsen, ”Dig vil jeg gerne tale med”, 95 s., kr. 140, OSEA.

sociale fællesskab i en tid, hvor ensomhed fylder meget for mange.

VÆR DIG SELV BEKENDT Bogen ”Hankøn” synes umiddelbart klart målrettet mænd, men den er også interessant og sjov at læse for kvinder. Det er ifølge forfatteren Mikkel Braginsky en humoristisk håndbog om mænds behov for at genfinde deres identitet – og det har han ret i. Der er i den grad glimt i øjet i en bog, som tilbyder manden håndgribelige værktøjer til at blive klogere på sig selv og til tage en mere bevidst rolle i sit liv. Selvom bogen har lune, så indeholder den også et alvorligt budskab til både mænd og kvinder om, hvor vigtigt

Thomas Rathsack, ”Attitude”, 208 s., kr. 250, Politikens Forlag.

dan man skal gøre, får læseren brugbare og gode råd med på vejen. Det er både inspirerende og velskrevet.

PLADS TIL REFLEKSION

Mikkel Braginsky, ”Hankøn”, 198 s., kr. 199,95, Gyldendal.

det er at respektere hinanden for at undgå isolationen i et parforhold. Den pointerer, at man skal undgå at drukne i en misforstået maskulinitet og at man skal bevare retten til at være sig selv.

”Det bedste vi kan håbe på, er nogle få transcendente øjeblikke, hvor vi slår bro over ensomhedens kløf t og finder sammen med et andet menneske. Det er dét læsning kan.” Med dette citat præsenteres David Parks novelle ”Det lange løb”. Bogen udkommer først midt i oktober, men vi har haf t lejlighed til at læse den. I ti noveller opsamler David Park alle de begreber, som månedens tre øvrige bøger sætter fokus på: ensomhed, den gode samtale, attitude, bevidsthed om sig selv og fæl-

David Park, ”Det lange løb”, 105 s., kr. 239, Jensen &Dalgaard.

lesskab. Det er en glimrende oversættelse, som Signe Lyng er lykkedes med og der er virkelig noget at tænke over.

Det er Else Høgh og Birte Jørgensen, der anmelder bøger til Magasinet Sundhed. Du kan også sende et eksemplar til Rytterknægten 6, 6000 Kolding, hvis du vil have dem til at anmelde en bog.

72 |

MAGASINET sundhed


ØKOLOGISKE PRODUKTER:

annonce

Aronia, Camu Camu & Guarana

Bær til at blande i smoothies, yoghurt eller lignende Rig på Giver naturlig * * energi Gavner hjertet C-vitamin * immunforsvaret og

www.magasinet-sundhed.dk

oktober // 2021

| 73


KRYDSORD OG SUDOKU

?

SÅDAN DELTAGER DU: De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan sende til administration@magasinet-sundhed.dk inden d. 28. oktober 2021. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se nedenfor). Løsningen på september-udgivelsens krydsordsopgave var: VANDREPOKAL

S U D O K U 74 |

MAGASINET sundhed


annonce

Mere end 1. mio. danskere lider af tarmproblemer

LEV SUNDT

– det er der ingen korn i

Af Anette Harbech Olesen med forord af Oluf Borbye Pedersen

Ny viden & 68 opskrifter

GAVEN TIL MAVEN er den nye, store guide til, hvordan man bedst navigerer uden om de potentielle ballademagere i kornprodukter, herunder gluten og særlige kostfibre, og samtidig kan få masser af sunde, sikre fuldkorn, madglæde og nydelse.

Gaven til maven - 208x140.indd 1

15-09-2021 14:52:20

“Unikke stole til unikke mennesker” Hos Farstrup har vi specialiseret os i at bygge helt personlige lænestol, som vi specialtilpasser til dig på vores egen fabrik på Fyn. Kontakt en af vores forhandlere og oplev glæden ved at sidde godt

Brenderup • Bolighuset Werenberg Glostrup • Stolespecialisten Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens Haarby • Harby Boligmontering Kolding • Stolespecialisten København K • Vestergaard Møbler Lejre • Stolespecialisten Lyngby • Vestergaard Møbler Nakskov • Møblér Ullerslev Næstved • KJEPS Bolighus Odense • Farstrup Comfort Center Århus C • Farstrup Comfort Center

SE MERE PÅ WWW.FARSTRUP.DK

Tlf. 6444 1049 Tlf. 5385 0030 Tlf. 2056 4403 Tlf. 7564 3666 Tlf. 6473 1473 Tlf. 5385 0030 Tlf. 3257 2814 Tlf. 5385 0030 Tlf. 4587 5404 Tlf. 5476 1001 Tlf. 5572 2075 Tlf. 6615 9510 Tlf. 8613 3588


OPLEV KRAFTEN I AVANCERET HUDPLEJE

NEOSTRATA reparerer, forebygger og styrker huden og giver ny udstråling. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje derhjemme med NEOSTRATAs produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt. Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | Oktober 2021  

Sundhed | Oktober 2021  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded