2 minute read

En masse faglig viden

Biopater og naturopather gennemgår i dag en 5-årig uddannelse (fem år, hvis man ikke har fx faget anatomi, fysiologi og sygdomslære i forvejen), hvor man går helt ned i dybden med århundreder gammel erfaringsbaseret viden, den nyeste forskning og evidensbaseret praksis ud i biologiske metoder, der kan støtte kroppen.

Hovedfagene er anatomi, fysiologi og sygdomslære, komplementære sundhedsstrategier, funktionel medicin, lægemiddellære, ernæringsterapi, bl.a. terapeutisk anvendelse af vitaminer, mineraler, fedtsyrer, mælkesyrebakterier og beslægtede næringsstoffer. Behandlerne er særligt uddannet i reguleringsterapi og immun- og symbioseterapi, herunder særlig grundig viden om urteterapi og homøopati baseret på forskning.

Advertisement

Vi er også uddannet i kommunikation og klientpsykologi og lægger særlig vægt på forståelsen af, at det er summen af belastende faktorer, der som regel skaber sygdom. Derfor findes der ikke en kur, som passer til alle, der er altid behov for helt individuelle løsninger.

Nogle af løsningerne kan være at henvise til andre fagspecialister, fordi vi sagtens kan rumme at sige højt, at vi ikke kan alting, men er nødt til at være i et netværk af læger, kiropraktorer og andre manuelle terapeuter og ofte er nødt til at henvise tilbage til lægerne, der kan lave de fornødne diagnoser.

„Får vi organerne til at arbejde sammen med dig om at skabe de bedste betingelser –og får vi dig til at give organsystemerne de bedste muligheder – viser erfaring og forskning, at vi kan være den vigtigste støtte for dig i processen med at forblive sund eller blive rask.“

Vi er til gengæld specialiseret i et væld af kroniske problemstillinger, der alle har udgangspunkt i vores organsystemer og samarbejdet mellem de mange organer:

Nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret, som vi sammen med kredsløbet betragter som de overordnede organsystemer.

Fordøjelsen, det kolossale univers, som har så stor betydning for alle andre organer.

Luftvejene, urinveje, underlivsorganerne og selvfølgelig kroppens største organ, huden.

Vi skriver ikke, at vi kan helbrede, for hvad er egentlig det?

En herpesvirus vil sikkert kunne gemme sig i årevis, og så er man jo ikke helbredt, den er blot gået i dvale. Men vi kan ved at støtte krop, sind og ånd optimere mulighederne for, at den ikke stikker sit hoved frem flere gange om året.

Vi kan heller ikke rette en skæv storetå ud, men vi kan skabe nogle bedre betingelser, så eventuelle inflammationer holder op med at skade celler og væv og dermed få færre smerter i forbindelse med den medfødte skæve tå.

Undgå at fare vild

Inflammationer er nu om dage næsten blevet et trendy ord, men vi skaber sammen med dig den helt individuelle løsning, så du ikke farer vild i de mange behandlingsmuligheder eller farer vild på nettet og i helsekostbutikkerne.

Specialisering

På listen over biopater og naturopather finder du også behandlere, der har specialiseret sig i forskellige segmenter, lige fra autoimmune sygdomme til hormonelle udfordringer.

Mange er også uddannet i helt andre specialer, kig videre her: www.biopat-og-naturopathgruppen.dk