Bag om

TEKST MARIA PRÆST FOTO SHUTTERSTOCK OG ANNETTE HOFF

Vi snupper lige et glas pinot noir til aftensmaden på en ellers kedelig tirsdag, vi inviterer naboerne over til hvidvin på terrassen en sommerdag, og vi fejrer de store og små sejre ved at poppe en flaske champagne.

Danmark er blevet en nation af vindrikkere, og hvert år slubrer vi ifølge Danmarks Statistik omkring 150 millioner liter vin i os. Men sådan har det ikke altid været. – I forhold til resten af Europa er det stadig relativt nyt for os med vin i Danmark. Vi har kun været vindrikkere i én generation, men vi kan godt lide smagen af vin. Den klæder maden, og vi synes, det er hyggeligt at dele en flaske, forklarer Annette Hoff, der er tidligere seniorforsker ved Den Gamle By i Aarhus og forfatter til bogen “Den danske vinhistorie”.

Men faktisk fortæller historien, at de første vintønder allerede buldrede ind over Danmarks grænser for hundredvis af år siden.

Det første håndgribelige bevis på, at du i Danmark kunne gå ind på en beværtning og købe dig et bæger vin, stammer fra 1269 i Ribe. Her bliver “Retsregel 21” indført, og den stadfæster, at når du udskænker vin for andre, må du ikke bruge forkerte mål. Ifølge Annette Hoff giver det god mening, at det netop er i Ribe, de første tegn på vin viser sig. – Ribe er på det tidspunkt den store port til Europa, og det var netop Europa, vinen kom fra, forklarer hun.

De fineste og mest eftertragtede vine var dengang Rhinskvine – vine fra området omkring Rhinen – og Moselvine – vine fra området mellem Mosel, Saar og Ruwer i Tyskland. I løbet af 1300- og 1400-tallet kom franske og spanske vine også så småt til. – Den måde, vi synes, vin skal smage på, var dog noget anderledes dengang. I senmiddelalderen og renæssancen var man generelt glad for søde vine. Var de ikke søde nok i forvejen, kom man bare lidt sukker eller søde frugter i, fortæller Annette Hoff.

I begyndelsen var vin en ekstravagant luksus, og det var kun kongen, adlen og de rige købmænd, der drak vin. Til gengæld holdt de sig ikke tilbage.

Faktisk var de dengang “nogle værre drukkenbolte” ifølge Annette Hoff, og der var en uhæmmet drukkultur under det meste

af renæssancen. Da Christian 4. skulle og kaffe, og det fortsatte langt ind i industrikrones i 1596, blev det for eksempel fej- aliseringen, hvor mange flyttede til byen. ret med en overdådighed af fester. Han Vi skal faktisk helt op til 1960’erne, før havde arvet tronen otte år tidligere, da almindelige danskere fik et forhold til vin. hans far, Frederik 2., døde – af druk. Og – Det var først, da Tjæreborg og Simon nu kunne det ikke bliver overdådigt nok. Spies begyndte at flyve danskerne til Springvandet på Amager Torv sprang Mallorca, at de fik smag for spansk bordmed rødvin og hvidvin i en hel uge, og i alt vin. Inden da var vin noget, man måske blev der anskaffet havde smagt til høj246.000 liter vin til fejringen. ‘‘OP TIL 1800-TALLET BLEV VIN ALTID tiderne, fortæller Annette Hoff. – Drukkulturen LEVERET I VINFADE, OG DET MINDSTE, Og den greb vinvar ulig de andre europæiske hoffer. ET ANKER, INDEHOLDT 38 LITER VIN. handleren Skjold Burne. Han havde Dagbogsoptegnelser SÅ NÅR DU ÅBNEDE ET ANKER, DRAK længe ønsket at fra en fransk diplomat, der havde beDU, TIL DET VAR TOMT.” sælge en vin, som alle havde råd til. søgt København i 1630, viser for eksempel, I 1953 lancerede han derfor rødvinen at han var fuldstændig mundlam og aldrig Monopol – den med tyren – som kostede havde oplevet noget lignende, fortæller 7,95 kr. for 1,5 liter. Annette Hoff. Og det faldt i god jord hos danskerne. I

I sin research til sin bog om den danske løbet af få år var der mere end 250 Skjold vinhistorie faldt hun dog over en praktisk Burne-forretninger over hele landet, hvor detalje, der måske har været medvirkende alle havde råd til at købe vin. Men selv til det voldsomme drikkeri. om vinen blev billigere, var det stadig en – Op til 1800-tallet blev vin altid le- højtidsdrik, som vi drak til jul, fødselsdage, veret i vinfade, og det mindste, et anker, eller når der kom fint besøg i weekenden. indeholdt 38 liter vin. Så når du åbnede et Lige indtil tre engelske forskere i 1979 anker, drak du, til det var tomt – det gjaldt konkluderede, at dem, der drak vin, var om at få drukket skidtet, inden det blev sundere end dem, der ikke gjorde. dårligt, fortæller hun med et smil.

I 1700-tallet satte både korkproppen og FORDI VI KAN LI’ DET en ny frommere trosretning dog en stopper Nyheden om vinens sundhedsfremmende for den uhæmmede drukkultur. egenskaber gik som en steppebrand i medierne. Der kom særlige vinhylder i DEN MED TYREN supermarkederne, og nu kunne man også I de højere sociale lag kom der sammen sagtens åbne en flaske vin på en almindelig med te og kaffe også et nyt ideal, hvor man hverdagsaften. For man kunne jo dulme en ikke sådan berusede sig i vin. stresset hverdag med vin. – De lærde mænd og præsterne var vilde Den antagelse fortsatte helt op til med de nye varme drikke, fordi de hjalp starten af 00’erne, hvor en gruppe med at holde hovedet koldt, så de ikke faldt forskere kiggede nærmere på de deltagere i søvn over bøgerne, forklarer Annette Hoff. i undersøgelsen, der ikke drak vin – og

Vin fulgtes ad med te og kaffe og blev det var typisk folk på antabus, tidligere nu indtaget med måde og var forbeholdt alkoholikere og ældre personer med overklassen og borgerskabet. Fra midten kroniske sygdomme, som naturligt havde af 1700-tallet kom vinen fra eksotiske et dårligere helbred end dem, der drak vin. steder som Sydafrika og Cypern og kostede – Det punkterede delvist myten svimlende summer, hvilket formentlig også om, at vin er sundt. De seneste år har spillede en rolle i forhold til mængderne, Sundhedsstyrelsen sænket den anbefalede man indtog. grænse for antal genstande om ugen, og i

Mens de rige gik på vinhuse og drak te dag drikker vi ikke vin for at være sunde, derhjemme, drak bønderne, som udgjorde men fordi vi kan lide det, slår Annette 80 procent af befolkningen, øl, brændevin Hoff fast. 

Danmark de seneste årtier har udviklet sig til et vinland, da klimaforandringerne har givet temperaturene et nøk opad? Vi er især gode til hvidvine og boblevine på solaris-druen og har vundet flere internationale priser.

KILDE: CORNELL UNIVERSITY

“Den med Tyren”, skulle man blot sige, når der skulle købes billig, spansk bordvin hjem fra Skjold Burne.