3 minute read

Ærlig talt

Poul Krebs og Anne, Sanne og Lis hang side om side med kunstnere, der også en kort overgang havde været kæmpestore, men som modsat de navngivne damer og herrer igen var forsvundet fra den danske musikradar. Plakaterne gjorde stort indtryk på den unge sangskriver. – Det slog mig, hvad det kræver at være her længe. Der er nogle, som står for noget, som de altid har stået for. De har ikke nødvendigvis jagtet en ny lyd, som er moderne lige nu. I stedet har de stået ved, hvad de var gode til, og forfinet det. Og så tænkte jeg “okay, det er sådan, jeg skal gøre det”.

Til efteråret tager hun med sit eget band på tour. De kommer ikke forbi solskinsøen, men starter på Viften i Rødovre og så ellers rundt til blandt andet Gimle i Roskilde, Kedelhuset i Silkeborg og Falkoner Salen på Frederiksberg. – Mit indtryk er, at der godt kan være en intern konkurrence blandt musikere, men al den konkurrence har jeg bare aldrig kunnet finde ud af eller gidet være en del af. Jeg har hverken behov for at have den mest spillede sang eller spille de største steder. Men jeg har da en forventning om, at jeg kan blive ved med at arbejde og optræde og være glad for det. Når det går godt, skal man hele tiden være efter sig selv og mærke efter, hvorfor man gør ting, og det gør jeg rigtig meget. Vil man tingene, fordi man er den rigtige til det, eller fordi der er prestige i det?

Advertisement

At ligge nummer et er ikke det, der giver Annika Aakjærs karriere mening. I stedet er det, når hun står ved sig selv og forfiner, hvad hun i forvejen er så god til. Så kan hun mærke, at det er det rigtige, hun laver. – Nogle mennesker siger det dér med, at arbejdet er lønnen i sig selv, og sådan har jeg det med at skrive sange og lave musik. Det er kun, når jeg skriver sange, at jeg føler mig ultimativt fri. Når jeg skriver, er jeg i live, jeg er fri, og jeg bliver altid klogere.

SUCCES

Selv om Annika har levet helt fint, før “det hele gik amok”, blev hendes musik ikke spillet i radioen – ikke før hun i efteråret 2020 udgav singlen “POP”. I et sådan tilfælde er det ikke umuligt at forestille sig, at de fleste musikere nok ville rende rundt – som hendes booker gjorde det – ualmindeligt veltilfredse og fornøjede. Annika Aakjær derimod var mere tilbageholden. – Jeg er selvfølge‘‘MIN FØLELSE AF SUCCES ER, NÅR NEDERLAGET IKKE lig pisseglad for, at den er blevet spillet, og jeg synes, at det er en rigtig god sang. Men det ene-

ER KÆMPESTORT.” ste, jeg tænkte, var, at det var godt, at de havde taget den, for så skulle jeg ikke være ked af at blive valgt fra igen. Jeg spørger, om det er, hvad succes er for hende – ikke at blive valgt fra? Hun griner. – Det er ret sjovt, men jeg har faktisk noteret mig, at min følelse af succes er, når nederlaget ikke er kæmpestort. Hun griner igen, måske mest på grund af mit overraskede ansigtsudtryk, og så kommer hun i tanker om et citat, som hun engang har hørt den amerikanske komiker Jerry Seinfeld sige i sin podcast: – “Survival is the new success.” Det er sådan, jeg har det – helt spot on. Det, at man bliver ved, er succes. Og Annika er blevet ved. I mere end et årti har hun været sanger og sangskriver, og i al den tid har hun ➻

This article is from: