I dag er det mere end 40 år siden, de første forskere undersøgte DNA-fragmentering i sædceller. Siden har der været mange misforståelser om dette emne, og forskerne har til tider været meget uenige.
Blandt de par, som blev henvist til ægdonation, havde 70-80 % af mændene en DFI over 15. Den øget andel sås især for mænd med en DFI over 25, som nu var 35-40 %.
De seneste 10 års forskning indenfor DNA har vendt helt op og ned på det, vi tidligere troede. Resultaterne peger på, at DNA i sædceller er mere skrøbeligt end i andre celler i kroppen. Dette har afgørende betydning for fertiliteten. Samtidig er der en sammenhæng til sundheden - både hos far og barn.
SØREN OG MIRAH
DNA OG FERTILITET Resultatet af en undersøgelse af DNA-fragmentering i sædceller kaldes DFI. Denne værdi skal helst være så lav som muligt. En værdi under 15 opfattes som “normal”. Hvis DFI er mellem 15 og 25, er mandens fertilitet nedsat, mens den er stærkt nedsat, hvis DFI er over 25. Siden SPZ Lab blev stiftet i 2006, er der udført over 12.000 tests på sædprøver fra barnløse par. Analyse af disse tal viser et tydeligt billede af DFI’s betydning. De fleste par starter deres fertilitetsbehandling med IUI, hvor sæden renses op og placeres i livmoderen. I denne gruppe af par har 30-40 % af mændene en DFI over 15. Par med en DFI under 15 har størst chance for at opnå graviditet ved IUI behandling. Par med en DFI over 15 har derimod øget risiko for at gennemgå en række skuffende behandlinger, hvorefter de henvises til reagensglasbefrugtning (IVF) eller mikroinsemination (ICSI). I gruppen af par, som fik IVF eller ICSI behandling, var andelen med en DFI over 15 på 50-60 %. En DFI over 15 betyder, at graviditetschancen ved IVF behandling er reduceret. Hvis DFI er over 25, er graviditetschancen også reduceret ved ICSI behandling. Når IVF eller ICSI behandling mislykkes flere gange, rettes fokus oftest mod kvinden, hendes alder og kvaliteten af æggene. Anbefalingen til parret er ofte, at de bør overveje ægdonation.
Resultaterne peger i retning af, at nogle par, som henvises til ægdonation, måske i virkeligheden har et pro-blem med DNA-fragmentering i sædcellerne. For disse par kan den høje DFI betyde, at ægdonation også let kan ende med skuffende behandlinger.
Hvis du er i tvivl om, at DNA-fragmentering i sædceller kan føre til årevis af skuffende behandlinger og henvisning til ægdonation, så kan du gøre følgende: Du googler ’Søren og Mirah’ og finder den historie, som de fortalte til Berlingske tidligere i år. Søren og Mirah havde brugt 6 år på skuffende fertilitetsbehandlinger, da de blev henvist til ægdonation. Søren havde altid fået at vide, at han havde god sædkvalitet. Undersøgelse af DNA-fragmentering viste imidlertid noget andet. Da årsagerne blev korrigeret, faldt Sørens DFI markant, og parret opnået graviditet spontant og fik endelig et barn. Den gode nyhed til dig er, at DNA-fragmentering er noget, som kan ændres. Det første skridt er, at du og din kæreste får afklaret, om DNA fragmentering er en udfordring for jer. Desuden bør I kende den videnskabelige forklaring. Det er afgørende at forstå problemet, så I kan løse det på den bedst mulige måde. DNA ER USTABILT Hvis du tager en bid af et æble og lader det ligge på køkkenbordet i en halv times tid, vil du se, at overfladen bliver lidt brun. Farven skyldes, at æblet angribes af luftens ilt og oxyderes. Det er det samme, der sker, når bilen ruster, eller smørret bliver harsk. Ilten angriber alt – det gælder også vores krop. Alle celler i kroppen skal bruge ilt for at kunne lave energi. Men ilten oxyderer alt, hvad den kommer i nærheden af – fedt, proteiner og DNA. Processen kaldes oxidativt stress. Ilten er nærmest gift for cellen, men er et nødvendigt onde for, at cellerne kan producere energi til at overleve. På grund af det oxidative stress og beskadigelse af cel-