Åbent hus

Page 1

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Ă…rhus


Der findes ca. 710 boligorganisationer på landsplan. De har bygget godt 525.000 boliger fordelt på 800 boligafdelinger. Knap 1 mio. mennesker bor alment i Danmark.

Almene boliger har eksisteret i godt 100 år. Der er rigtig mange, der bor i en almen bolig og boligformen har spillet en ikke ubetydelig rolle i opbygningen af velfærdssamfundet i Danmark. Den almene bolig er en særlig boligform. Beboerne bor til leje og samtidig er det dem, der træffer alle de væsentlige beslutninger vedrørende deres bolig. Beboerdemokratiet er et af de vigtigste kendetegn for de almene boligorganisationer og findes ikke i en tilsvarende form uden for Danmark.

De almene boliger repræsenterer alle boligtyper og genrer - boliger i lave etagehuse, højhuse, gårdhavehuse, rækkehuse, fritliggende enfamiliehuse, ungdomsboliger og boliger med fortrinsret for seniorer. Udlejning af almene boliger er et meget lovreguleret område og sker med få undtagelser efter et ventelistesystem. Den enkelte beboer har ret til at forbedre og forandre sin bolig, bl.a. gennem råderetten.


I Århus er der 17 boligorganisationer med tilsammen ca. 42.500 almene boliger. Det betyder, at hver 4. århusianer bor i en almen bolig.

Landsudstillingen i Århus i 1909 var startskuddet for opførelsen af almene boliger i Århus og har derfor været en betydelig faktor i byudviklingen i Århus. Den almene bolig i Århus er, ligesom på landsplan, et godt tilbud på boligmarkedet. Det er målet at kunne tilbyde gode, sunde boliger i velfungerende boligområder. Der bygges fortsat almene boliger i Århus og der er fokus på energioptimering, kvalitetsarkitektur og gode levevilkår. De ældre almene boliger renoveres og moderniseres, så de opfylder både nutidige og fremtidige krav om tidssvarende boliger. Alle boligorganisationer i Århus er gået sammen om en fælles udlejning af byens ca. 42.500 boliger. Det betyder, at man som medlem af én boligorganisation kan være skrevet op til samtlige almene boliger i byen (og nærmeste omegn) for bare 100 kr. Udlejningssamarbejdet træder i kraft den 1. marts 2011 og vil være det første af sin art i Danmark. Boligorganisationerne i Århus glæder sig til at byde velkommen i byens almene boliger og vi står gerne til rådighed med råd og vejledning.


Voldbækhave i Brabrand

Skovhøj i Hasselager

Skovhøj i Hasselager

Hørretløkken i Mårslet

VOLDBÆKHAVE, BRABRAND

SKOVHØJ 1-297, HASSELAGER

Boligerne ligger omkring en glasoverdækket gade, der fungerer som opholdsareal for beboerne året rundt. Voldbækhave er for ældre, der ønsker at nyde deres tredje alder med ligesindede. Det er ikke beskyttede boliger og beboerne skal være rimeligt selvhjulpne.

Byggeriet er opført med massivtræs-elementer, der giver et godt indeklima, et lavere varmeforbrug og en god akustik. Der er niveaufri adgang til alle boliger i stueetagen og alle boligerne har en fin udsigt udover landskabet.

SKOVHØJ 22-98, HASSELAGER

HØRRETLØKKEN, MÅRSLET

Bebyggelsen er placeret på en bakkeø og grundens kuperede terræn giver varierede uderum. Bygningerne er opført med massive træelementer som indervægge, der giver et godt indeklima, en god akustik og et lavere varmeforbrug. Ydervæggene er af gule mursten.

Fælleshuset er afdelingens hjerte og rummer ud over en lang række aktiviteter også to gæsteværelser. Boliger i stueplan har egen have, mens boliger på 1. sal har terrasse. Bebyggelsen har ensidig taghældning, så boligerne får et godt lysindtag.

Bebyggelsen er opført i 1994 og er et bofællesskab for seniorer. Der er 28 boliger fordelt på 2 og 3 rums boliger på 69 m² og 85 m², beliggende i stuen og på 1 sal.

Bebyggelsen er opført i 2003 og består af 50 boliger til beboere over 55 år. Der er 2-3 rums boliger på 64 m², 78 m² og 92-105 m² i 2 plan (alle boliger er i ét plan).

Bebyggelsen består af 64 seniorboliger for beboere over 55 år. Boligerne er 2 og 3 rum på 75 m² og 85 m² og ligger i ni blokke i to etager.

Bebyggelsen er opført i to etaper i 2003 og 2004/05, der er forbundet af et grønt bælte. Der er 60 boliger fordelt på 2-4 rums boliger.


Klostervangen, Århus C

Charlottehøj, Århus V

Gellerup i Brabrand

Rosenhøj i Viby

KLOSTERVANGEN, GRØNNEGADE, ÅRHUS C

Bebyggelsen er centralt placeret og højt beliggende i Århus. Placeringen og bebyggelsens højde giver udsigt over såvel byen som bugten. Bebyggelsen er opført i 1964-68 og indeholder 380 boliger, der er fordelt på 1-4 rums boliger. Afdelingen har et attraktivt beboerhus med fællesaktiviteter og en dejlig legeplads. Afdelingen er nabo til Botanisk Have og dens mange oplevelser.

CHARLOTTEHØJ, DYBEDALEN, ÅRHUS V Det 15-etagers højhus er kendt af de fleste århusianere, da det er et markant element i byens skyline. Det ligger 65 m over havets overflade og udsigten er derfor enestående - Mols Bjerge, byen og bugten, Skejby og Brabrand Ådal. Højhuset er opført i 1963 og rummer 75 boliger. I hele afdelingen er der 358 boliger fordelt på 1-4 rums boliger.

GELLERUP, GUDRUNSVEJ M.FL., BRABRAND

ROSENHØJ, VIBY J

Afdelingen er velforsynet med store grønne områder, kolonihaver og legepladser og den er rig på aktiviteter for alle beboerne - børn som voksne. Cirkus Tværs og Gellerup Scenen hører også hjemme i Gellerupparken.

Afdelingen er opført i 1967-70 og har 840 boliger, der er fordelt på 1-5 rums boliger. Én af boligerne er indrettet til udstillingsbolig. Her har man har mulighed for at se, hvordan man har indflydelse på indretning og valg af inventar.

Gellerupparken er Danmarks største boligafdeling med 1776 boliger i 4- og 8-etagers blokke. Fra de høje blokke på Gudrunsvej er der en helt unik udsigt over Århus Bugten mod Mols og over Brabrand Ådal.

Bebyggelsens placering gør, at der fra en del af de øverste etager i de 4-etagers blokke er en flot udsigt ind over Århus.


Langkærparken i Tilst

Økohuset i Skejby

Lærkehavens tre bebyggelser i Lystrup

LANGKÆRPARKEN, TILST

Der gennemføres i øjeblikket et klimaprojekt i én af afdelingens 35 blokke. Projektet skal afprøve, hvor meget energi der kan spares samtidig med, at boligernes og indeklimaets kvalititet forbedres. Afdelingen er opført i 1969-71 og rummer 860 boliger fordelt på 1-5 rums boliger. Der er kort afstand til Tilst Bypark, indkøbsmuligheder, skole, sportspladser og bibliotek. ØKOHUSET, SKEJBYTOFTEN, ÅRHUS N Økohuset er vinderprojektet fra en arkitektkonkurrence udskrevet af det daværende Boligministerium. Afdelingen er et økologisk forsøgsbyggeri med bl.a. solfangere til opvarmning af brugsvand og et miljøvenligt materialevalg. Økohuset er opført i 1998 og har 38 lavenergiboliger, fordelt på 2-4 rums boliger. Husets arkitektur er ligesom boligindretningen markant og spændende.

LÆRKEHAVEN, LYSTRUP

Lærkehaven er den største bæredygtige bebyggelse i Danmark og består af tre afdelinger/etaper med i alt 122 boliger. Første etape fra 2008 består af 50 lavenergiboliger og indgår i SHE-samarbejdet, der et EU-støttet samarbejde mellem fire lande - Sustainable Housing i Europe. Anden etape fra 2009-10 består af 40 seniorboliger, der er rækkehuse i én etage. Boligerne opfylder kravene til energiklasse 1. Husene produceres i Litauen, mens montage udføres af danske håndværkere. Tredje etape fra 2009-10 består af 32 familieboliger, der er rækkehuse i to plan. Bebyggelsen er opført som passivhuse, hvor varmebehovet dækkes via passiv solvarme, via varme fra beboerne og boligens apparater og via varmegenvinding. Projektet er det største tætlave boligprojekt i Danmark efter passivhusstandard. Husene produceres i Tyskland, mens montages udføres af danske håndværkere.


Ingerslevgården i Århus C

Villabyen i Marienlund

Gårdrum på Trøjborg

De Fem Fingre i Skejby

INGERSLEVGÅRDEN, ÅRHUS C

GÅRDRUM, TORDENSKJOLDSGADE, ÅRHUS N

Afdelingen er opført i 1928-31 og er beliggende i forlængelse af midtbyen lige ved grønttorvet på Ingerslev Boulevard. Der er 180 boliger, fordelt på 2-4 rums boliger.

Afdelingerne er opført i 1919-1925 og består af i alt 72 boliger, fordelt på 2-5 rums boliger. Trøjborg ligger tæt på skov, strand og midtbyen og der er et stort udbud af butikker.

VILLABYEN, MARIENLUND, ÅRHUS N Villabyen ”Skovbakken” er en helt særlig perle i Århus, der med sine dobbelthuse og haver minder om de engelske havebyer. Mellem de fritliggende huse er der kig til de smukke haver og til den ene side er naboen Riis Skov.

DE FEM FINGRE, LADEFOGEDVEJ, ÅRHUS N

Karreens indre er et smukt haveanlæg med grønne plæner, skærmende blomstrende buske, vandbassin og springvand. Der er fred og ro - selv om man kun befinder sig et stenkast fra midtbyen.

Villabyen er opført i 1919-27 og der er 101 boliger, der fordeler sig på 2-5 rums boliger - tæt på skov, strand og by.

Trøjborgkvarteret er kendetegnet ved sine karrébebyggelser. Og i karreernes gårdrum er der mange spændende oplevelser i form af gårdforbedringer med plads til ophold og leg.

I Skejby ligger afdelingen, der populært kaldes De Fem Fingre på grund af bebyggelsesplanen. Længehusene er placeret på tværs af højdekurverne og det giver spændende uderum med skråninger og stier. Århus Kommune har præmieret bebyggelsen i 1995 som et smukt og harmonisk byggeri. Afdelingen er opført i 1994 og rummer 40 boliger beliggende i 2 etages længehuse.


I weekenden den 11. - 12. september 2010 holder de danske boligorgansisationer Ă…bent Hus. Se hvilke afdelinger, der byder inden for pĂĽ: www.bl.dk www.danmarksalmeneboliger.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.