People'sPress UDGIVELSESPROGRAM Q1 2019

Page 1

Kontakt Signe Holten +45 2265 5244 siho@peoplespress.dk

people’spress

Sophia Ohrbeck +45 6095 8836 soh@peoplespress.dk

udgivelsesprogram

Gerda Boisen +45 4037 7932 gerda.boisen@peoplespress.dk

1. kvartal 2019


Indhold Skønlitteratur Helle Vincentz Jakob Melander Carsten Kaag Helle Mogensen Henrik Brun Lina Bengtsdotter Lilja Sigurđardōttir Viveca Sten Anne Mette Kirk Finn Halfdan Kai Erik Jan-Erik Fjell

Søster min Fjenden iblandt os Magnus Havunger Operation nyttige idioter Francesca Snaren I dårligt selskab Knust Oraklet Den onde bog Rovdyret / Hævneren

4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

Sara Gottfried Lev dig yngre 21 Camilla Lindemann Jeg er enestående 22 Anja Takacs Perleleg 23 Lise Mühlhausen og Stine Trampe Mit barn tager ikke stoffer … 24 Merete van den Berg 107 danske Pippi-piger 25 Peter Langwithz Smith Dødens bolig 26 Paul-Jørgen Budtz Gasolin' 27 Elli H. Radinger Ulvens visdom 28 Henrik Vesterberg Et liv i H.O.P.L.A 29

Gastronomi Liv Martine og Simone Thorup Eriksen

Faglitteratur Haemin Sunim Iman Meskini Pernille Hippe Brun Casper Fauerholdt

Liv Martine og Simone Thorup Eriksen De ting du først kan se, når du sætter farten ned #MINHISTORIEMINMENING On the move Huset vinder altid

17 18 19 20

KAGETID – byg din egen cupcake

31

KAGETID – byg din egen lagkage

32

Litteratur for børn & unge Kenneth Bøgh Andersen & Benni Bødker Grimms grummeste eventyr

34


people’spress

Skønlitteratur


people’spress

4

Skønlitteratur

HELLE VINCENTZ

Søster min Et dansk medicinalfirma står overfor at lancere sin største satsning nogensinde, en revolutionerende pille mod depressioner, da direktøren opdager, at en af hans medarbejdere anonymt har indsendt ulovlige dokumenter sammen med deres ansøgning til Lægemiddelstyrelsen. Han kontakter Sofie Munk og beder hende finde den skyldige, men hun når knap at tage hul på sagen, før alle hendes alarmklokker kimer. Meget tyder nemlig på, at direktøren har væsentligt større problemer end nogle vildfarne papirer. For en medarbejder har tilsyneladende haft sin helt egen dagsorden og systematisk fjernet alt - og alle - der kunne komme i vejen for den banebrydende pille. Søster min er andet fritstående bind i serien om antropologen Sofie Munk, som endelig finder sin rette hylde, da hun bliver ansat som privat efterforsker.

Spændingsroman UDGIVELSE: 31/01 2019 ISBN: 9788772002682 SIDER: 368 SIDER VEJL. PRIS: 199,95 KR.


people’spress

5

Skønlitteratur

JAKOB MELANDER

Fjenden iblandt os Ghettobebyggelsen Oksevænget på Bellahøj i København har længe været i mediernes fokus med kriminalitet, etniske spændinger og sociale problemer. Men med en lang, sej indsats er det lykkedes kommunen og beboerforeningen at få vendt den nedadgående spiral. Dansk Folkepartis borgmester i København, Kristian Havholm, vil ind i landspolitik, og sammen med sin særlige rådgiver, planlægger han at besøge området. Københavns Politi står i et dilemma: Nægt og få pressen og halvdelen af Folketinget på nakken, eller lad ham komme ind og risiker optøjer, der kan brede sig til hele byen. Politidirektøren vælger at lægge en jernring om Oksevænget. Ingen kommer ud, og ingen kommer ind, så længe borgmesteren er på stedet. Men netop som Kristian Havholm og hans rådgiver er på vej i borgmesterbilen, og den samlede danske presse står linet op uden for afspærringen, finder en beboer liget af en otteårig pige i en skraldecontainer — og porten til helvede er åbnet. Politiassistent Lars Winkler, der netop er vendt tilbage efter en måneds tvungen orlov, udnævnes til efterforskningsleder. Det bliver sytten timer i Oksevængets heksekedel — og med Kristian Havholm i en overraskende rolle — som han sent vil glemme. Fjenden iblandt os er sjette bind i serien om politiassistent Lars Winkler. Først og fremmest er det en spændende krimi om mord, politiarbejde og frygt. Men i et lidt større perspektiv er det også en bog, der handler om, hvordan vi taler sammen. Om hvad vi kan gøre og måske særligt ikke bør gøre, hvis vi fortsat skal kunne leve sammen. Om Lars Winkler-serien:  ”Melander har sin egen stemme, der gør hans romaner til noget særligt.” Politiken

 “Melander skriver rasende godt.” Berlingske

Krimi UDGIVELSE: 01/02 2019 ISBN: 9788770361439 SIDER: 420 VEJL. PRIS: 249,95 KR.


people’spress

6

Skønlitteratur

CARSTEN KAAG

Magnus En tankevækkende og underfundig roman om et emne der før eller siden bliver relevant for os alle: Retræten. Når det, du har gjort hele dit voksne liv, ikke længere skal udfylde din tid. Hvad så? I romanen følger vi Magnus – engang en velanskrevet og indflydelsesrig arkitekt med succes og masser af rampelys – indtil pludseligt en dag skæbnen kører ham ud på et sidespor. Livsfilosofiske spørgsmål forenes med knastør humor – for Magnus har skarpe, bryske meninger om sig selv og eksistensen. Forfatter Carsten Kaag har livet igennem gjort ordet til sin levevej. Dels som medstifter af et kommunikationsbureau, hvor han i to årtier har ageret mellemmand i rummet mellem ledelse og medarbejder og oversat kringlet strategisk sprog til let forståelig og motiverende adfærd. Og dels som foredragsholder om ordets magt og dets evne til at skabe trivsel og forandring. Romanen om Magnus er hans første bog.

Roman UDGIVELSE: 01/02 2019 ISBN: 9788772008912 SIDER: 200 VEJL. PRIS: 169,95 KR.


people’spress

7

Skønlitteratur

HELLE MOGENSEN

Havunger Anne Lebæk har levet i selvvalgt eksil i København og aldrig set sig tilbage, siden hun forlod sin vestjyske barndomsby, Hvertsund. Det er femten år siden. Men nu, hvor søsteren Margit ligger for døden, er hun tvunget til at flytte hjem. Og med hende følger tragedierne. En tidlig efterårsmorgen skyller liget af en kvinde op på stranden. Hendes navn er Christel Birkenfeldt. Hun var klient i Annes psykologpraksis, og alt tyder på, at hun er druknet ved en tragisk badeulykke eller et selvmord. Men Anne tvivler. Det stemmer ikke med den Christel, hun kender fra terapisessionerne. Heller ikke med årsagen til, at Christel overhovedet gik til psykolog: Hun led af thelassofobi – angst for vand! Anne ved, at hun er nødt til at finde sandheden. Selvom hun er martret af skyld over Christels mulige selvmord, sin egen dugfriske skilsmisse og det komplicerede forhold, hun har til sin mor. Og først alt for sent går det op for Anne, at svarene gemmer sig i hendes egen fortid og fatale handlinger. Forfatter Helle Mogensen er uddannet journalist. Havunger er Helle Mogensens debutroman og første bind i en planlagt serie om den lettere introverte psykolog Anne Lebæk.

Krimi UDGIVELSE: 07/02 2019 ISBN: 9788771596687 SIDER: 300 VEJL. PRIS: 199,95 KR.


people’spress

8

Skønlitteratur

HENRIK BRUN

Operation nyttige idioter Da Malin Østerlund, kendt flygtningeaktivist og samfundsdebattør, bliver fundet kvalt i et buskads i Flensborg, ser tysk politi det som et røveri, der gik galt. Men PET er ikke enige. Her frygter man, at det er et drab begået af politiske årsager, og at der kan være en trussel mod Danmark. Derfor sender de Selma Brink til Flensborg. Selma var tidligere en kendt tv-reporter, men er officielt stået af ræset og har oprettet et onlinemagasin. I virkeligheden er hun blevet rekrutteret som indhenter for PET og skal under sit dække af journalist skaffe informationer af betydning for rigets sikkerhed. I Flensborg infiltrerer hun byens flygtningemiljø uden rigtig at finde ud af mere om Malin. Men så får hun en henvendelse, som sender efterforskningen i en helt ny retning. For måske er Malins død blot en brik i et større og uigennemskueligt politisk spil, hvor venner i virkeligheden er fjender, og målet helliger alle midler. Operation nyttige idioter er første bind i en serie om indhenter for PET Selma Brink.

Spændingsroman UDGIVELSE: 08/02 2019 ISBN: 9788772000947 SIDER: 333 VEJL. PRIS: 299,95 KR.


people’spress

9

Skønlitteratur

LINA BENGTSDOTTER

Francesca ”Dysfunktionelle familier, neddyssede hemmeligheder og destruktive handlinger finder deres egen form i hendes intime og kærlige, men aldrig forskønnende skildring af en lilleby på kanten og alle de mennesker, der blev der.” Skånska Dagbladet

En efterårsnat i oktober forsvinder pigen Francesca sporløst fra Gullspång-egnen for aldrig siden at dukke op igen. Pigen er mere end almindelig intelligent, oprørsk og har for nylig forsøgt at tage livet af sig selv. Man leder ikke længe efter hende. De velhavende forældre får selv lukket sagen: Francesca er sikkert løbet hjemmefra. Små tredive år senere falder kriminalinspektør Charlie Lager over den uopklarede sag om Francesca, og hun begynder at få mærkelige drømme om sin mor Betty og sin egen opvækst i Gullspång. Hvad betyder drømmene? Og er der en forbindelse mellem dem og Francescas forsvinding? Da Charlies barndomsveninde beder om hjælp, beslutter Charlie sig for at rejse tilbage til Gullspång, og mareridtene og gåden om Francescas forsvinding følger med. Ikke alle i Gullspång sætter pris på Charlies undersøgelse af sagen, og nogle er parate til at gå langt for at forhindre hende i at finde svaret på spørgsmålet: Hvad skete der egentlig med Francesca?

Om Annabelle, første bog i serien om Charlie Lager: Årets krimidebut 2017 – Crimetime Specsavers Award  ”En god start, (det) bliver spændende at følge forfatteren fremover.” Bogfidusen.dk

 ”Lovende på det psykologiske plan.” Fyens Stiftstidende

Krimi UDGIVELSE: 25/02 2019 ISBN: 9788772006819 SIDER: 380 VEJL. PRIS: 199,95 KR.


people’spress

10

Skønlitteratur

LILJA SIGURÐARDÓTTIR

Snaren Sonja er flygtet til Florida med sin søn, Tómas, og tror, at hun omsider er undsluppet den fælde, som en flok skruppelløse narkobaroner har lagt for hende. Men da Tómas bliver bortført, bliver hun med ét slået tilbage til start og må vende tilbage til Island igen. I Reykjavik afventer Sonjas elskerinde, Agla, en dom for finanssvindel. Hun har desuden lånt penge af nogle ekstremt magtfulde mænd, som ikke skyr nogen midler for at få dem igen, og som om det ikke var nok, nægter Sonja også at se hende. Sammen med toldbetjenten Bragi lægger Sonja en plan, der skal få ram på narkobaronerne og bringe Tómas sikkert hjem igen. Men det er lettere sagt end gjort. Endnu en gang føler Sonja, hvordan nettet strammes om hende, og hun indser, at hun risikerer at bringe ikke bare sig selv, men alle omkring sig i fare.

"Et åndeløst spændende, velkomponeret og originalt plot ... Årets spændingsroman." New York Journal of Books

Snaren er en sexet og tempofyldt nordic noir-thriller fortalt fra et Island i kølvandet på finanskrakket. Bogen blev nomineret til den prestigefyldte islandske krimipris Bloddråben i 2017 og er andet fritstående bind i serien om den smukke kokainsmugler Sonja.

Spændingsroman UDGIVELSE: 11/03 2019 ISBN: 9788770361286 SIDER: 350 VEJL. PRIS: 199,95 KR.


people’spress

11

Skønlitteratur

VIVECA STEN

I dårligt selskab Dagene i Minas liv er fulde af angst. Igennem flere år er hun blevet mishandlet af sin mand, Andreis, der står i spidsen for et af Stockholms største narkokarteller. En dag slår han hende så slemt, at hun bliver indlagt på hospitalet. Anklageren Nora Linde er fast besluttet på at få Andreis dømt for økonomisk kriminalitet, da det er umuligt at fælde ham for narkotikahandel. Hun forsøger at overtale Mina til at vidne mod sin mand og opfordrer hende til at gå i skjul med sønnen et sted i skærgården. Da personer i Minas omgangskreds bliver ofre for Andreis’ krig, trækkes kriminalinspektør Thomas Andreasson med ind i sagen. Men kan han og Nora beskytte Mina mod en mand, der ikke skyr nogen midler og er desperat nok til at ville dræbe sin egen kone? I dårligt selskab er niende bog i serien om makkerparret Nora Linde og Thomas Andreasson, en nervepirrende thriller om menneskers ondskab og svaghed og om de sår, vi bærer med os fra barndommen.

”En spændende og engagerende krimi om onde mænd, men også om hvad traumatiske oplevelser i barndommen gør ved os mennesker.”

Ölandsbladet

Krimi UDGIVELSE: 15/03 2019 ISBN: 9788772006956 SIDER: 524 VEJL. PRIS: 249,95 KR.


people’spress

12

Skønlitteratur

ANNE METTE KIRK

Knust

ANNE METTE KIRK

ADVARSEL: Selvom denne her roman er både utroligt spændende og ekstremt medrivende, indeholder den ingen gamle, sure efterforskere med rod i privatlivet og søvnissues eller friske journalistdamer med læderjakke og hård attitude, som ikke kan holde snuden for sig selv! En regnfuld nat efter en gymnasiefest brager en stjålet bil ind i et træ. Bag rattet sidder 19-årige Jonathan, der brutalt mister livet i ulykken. De tre andre passagerer, Tanja, Phillip og Nikoline, overlever. Tilbage på gymnasiet begynder Jonathans lillesøster, Mathilde, at kigge nærmere på ulykken og de fire unge, som var med.

ROMAN PEOPLE’SPRESS

For hvad skete der egentlig den aften til gymnasiefesten? Hvorfor havnede netop de fire elever i en stjålet bil? Og hvorfor taler ingen af de overlevende længere sammen? På sidelinjen begynder også den unge nyuddannede politimand Marc, der var den første på ulykkesstedet, at dykke ned i sagen. Forfatterinde Anne Mette Kirks debutroman Knust er en roman om at miste. Både den man elsker og sig selv. Og det er historien om at genvinde fodfæste, selvom sandheden gør ondt helt ind til benet.

Roman UDGIVELSE: 21/03 2019 ISBN: 9788772004006 SIDER: 350 VEJL. PRIS: 199,95 KR.


people’spress

13

Skønlitteratur

FINN HALFDAN

Oraklet Da Daniel Bro var teenager, blev hans lillesøster myrdet. Siden søgte han ind i politiet og viede sin karriere til at opklare mordet. Men forgæves. Nu er dagen oprundet, hvor han må overbringe sine forældre den triste nyhed: Sagen er henlagt. Reelt er den opgivet. Alle spor er efterforsket i bund. Sagen er så død, som hans søster. Men på vej ud af sit barndomshjem bliver han ringet op. En digitalt forvrænget stemme tilbyder ham navnet på morderen. Personen i den anden ende kalder sig for Delfi og hævder endda at kunne afsløre gerningsmændene bag andre uopklarede mord. Daniel kan frit vælge blandt dem, som var det en buffet. Mod at han sender fortrolige oplysninger den anden vej. Tydeligvis er der tale om en tosse. Den slags ringer jævnligt, og Daniel tager ikke opkaldet alvorligt. Ikke i begyndelsen. Oraklet er Finn Halfdans tredje krimi efter Et nødvendigt offer, som han modtog krimidebutantprisen for, og De uskyldige døde fra 2017.

Krimi UDGIVELSE: 22/03 2019 ISBN: 9788770361276 SIDER: 350 VEJL. PRIS: 249,95 KR.


people’spress

14

Skønlitteratur

KAI ERIK

Den onde bog Hvis du læser denne bog, ender du i Helvede. Midt under en forelæsning får universitetslektor Mickel Backman et chok: En af hans studerende spørger til en bog, som ingen nogensinde burde tale om. En bog der ydermere er forbundet med hans egne mørkeste hemmeligheder og en forbudt romance i hans fortid. Hvordan kan den studerende, Pasi Maars, overhovedet have hørt om Leander Granlund? En dybt forstyrret, ung digter fra 1920’erne, der kun skrev én uudgivet digtsamling, og som blev berygtet, fordi han forgiftede et nygift par og en halv snes af gæsterne til deres bryllup. Mickel Backman prøver at lukke ned for spørgsmålene, men det gør kun Pasi Maars endnu mere overbevist om, at lektor Backman ved meget mere om Granlund og manuskriptet, end han vil indrømme. Og Pasi Maars giver ikke op i sin søgen efter det tabte manuskript. For digte, der forsvandt for næsten 100 år siden, kan umuligt gøre nogen skade – eller kan de? Kai Erik er født i 1984 og er en del af det svensk-finske mindretal i Finland. Den onde bog er hans tredje roman, og han regnes for en af de mest talentfulde unge forfattere i Finland. Han er yderligere kendt som komiker, klummeskriver og dramatiker.

"Den nye Stephen King kommer fra Finland." Tiroler Tageszeiting

Roman UDGIVELSE: 28/03 2019 ISBN: 9788772003214 SIDER: 340 VEJL. PRIS: 249,95 KR.


people’spress

15

Skønlitteratur

JAN-ERIK FJELL

Rovdyret Oscar Fiva sidder i fængsel på ottende år for drabet på sin ven Henrik Zahl. Liget blev aldrig fundet, og Fiva har hele tiden hævdet sin uskyld. Da Zahl pludselig dukker op igen, er skandalen stor. Det er ikke et otte år gammelt lig, de finder. Han er blevet myrdet for nylig. Anton Brekke får til opgave at efterforske sagen, samtidig med at en fransk lejemorder kommer til byen. På opgave for en død mand.

Krimi 01/03 2019 ISBN: 9788772003344 SIDER 480 VEJL.PRIS 129,95

JAN-ERIK FJELL

Hævneren 17-årige Daniel «Danny» Larsen ankommer til Alcatraz. Han er idømt livstid for væbnet røveri og drabsforsøg på en politimand. 33 år senere besøger et norsk kærestepar det nu nedlagte fængsel. Her møder de amerikaneren William, der fortæller historien om nordmanden, han afsonede sammen med for år tilbage. Samtidig i Norge er Anton Brekke og makkeren Magnus Torp de første på et gerningssted, hvor der er sket et brutalt drab. Det er tydeligvis er en seriemorder på færde. Hvad er sammenhængen mellem disse drab og den 50 år gamle historie om Danny? Anton Brekke er på sagen.

Krimi 01/03 2019 ISBN: 9788772003863 SIDER 420 VEJL.PRIS 129,95


people’spress

Faglitteratur


people’spress

17

Faglitteratur

HAEMIN SUNIM

De ting du først kan se, når du sætter farten ned

Kunsten at finde ro i en travl verden ”Er det verden, der har travlt? Eller er det mit sind?”

Denne smukt illustrerede mindfulnessguide er til alle, som føler, at verden omkring dem går lidt for hurtigt. Forfatteren Haemin Sunim er zenbuddhistisk munk, og hans enkle og milde råd, der henvender sig til alle uanset religion, nationalitet eller alder, har gjort De ting du først kan se, når du sætter farten ned til en international bestseller. I bogen giver han råd om alt fra kærlighed og stress, til tilgivelse, lidenskab og åndelighed. Han understreger vigtigheden af at skabe dybe bånd til andre og være tilgivende og medfølende over for os selv. Og han opfordrer os til at lægge mærke til, at når vi selv sætter farten ned, bevæger verden sig også langsommere omkring os.

”Genialt enkle råd fra en zenbuddhistisk munk, der vil give dit humør, din karriere og dine relationer et boost.”

– Daily Mail

Faglitteratur UDGIVELSE: 10/01 2019 ISBN: 9788772006932/270 SIDER: 286 VEJL. PRIS: 199,95 KR.


people’spress

18

Faglitteratur

IMAN MESKINI

#minhistorieminmening ”Hvorfor bærer muslimske kvinder tørklæde? Hvorfor opfatter nogle tørklæder som undertrykkende? Føles det undertrykkende for den, som bærer det?” Disse spørgsmål lagde Iman Meskini (bedre kendt som SANA FRA SKAM) ud på Instagram til sine 700.000 følgere i november 2017: ”Jer, der bruger hijab: Hvorfor gør I det? Hvad betyder den for jer? Jer, som ikke bruger hijab, men som er muslimer – hvad synes I om hijab og om kvinder, som bruger den? Og jer, som hverken bærer hijab eller er muslimer: Hvilke tanker har I, og hvordan ser I på hijabben?” Spørgsmålene fik mange hundrede svar, der dækker hele spekteret af følelser og holdninger, som hovedbeklædningen vækker. #minhistorieminmening er et redigeret udvalg af alle disse svar, som ikke bare giver et tværsnit af, hvordan de unge internetbrugere – de fleste muslimer selv – ser på hijabben. Instagramtråden fortæller også mere end alverdens forskningsrapporter og tv-reportager tilsammen om unge muslimers syn på sig selv og deres plads i det moderne samfund.

Faglitteratur UDGIVELSE: 17/01 2019 ISBN: 9788770361798 SIDER: 112 VEJL. PRIS: 149,95 KR.


people’spress

19

Faglitteratur

PERNILLE HIPPE BRUN

On the Move On the Move er en bog om relevansen af Nordisk Ledelse i en evigt forandrende, hastigt bevægende og intens forretningsverden. Bogen beskriver, hvad Nordisk Ledelse er og hvordan denne ledelsesform kan inspirere og implementeres også i andre dele af verden. Gennem interviews med mere end 50 udenlands bosatte, men nordisk fødte ledere, fortæller forfatteren Pernille Hippe Brun, Strategisk rådgiver indenfor ledelse og organisationskultur, historien om de udfordringer, sejre og faldgruber man kan opleve, når man drager udenlands for at lede under fremmede himmelstrøg. Bogen er fyldt med gode råd, personlige anekdoter og indsigter fra moderne ledelsesteori samt veletablerede nordiske praksis-eksempler på, hvordan en nordisk ledelsesstil kan implementeres, tilpasses og justeres, således at den kan komme internationalt til gavn og inspirere morgendagens ledere – hvad end de er af nordisk ophav eller ej. Bogen er skrevet på engelsk. Pernille Hippe Brun er strategisk ledelses- og organisationskonsulent med erfaring fra opbygning og ledelse af egen konsulentvirksomhed samt mange års rådgivning af ledere fra både det nordiske kontinent samt USA, Kenya og Kina. Udover konsulentarbejde har Pernille været med til at opbygge og drive en E-MBA i Kenya i samarbejde med Copenhagen Business School. Pernille er forfatter til tre bøger, herunder bogen Strenghts Based Leadership Handbook. Pernilles primære arbejdsplads er i dag den globale virksomhed Tradeshift, hvor hun agerer som strategisk rådgiver indenfor kultur, ledelse og læring.

Faglitteratur UDGIVELSE: 01/02 2019 ISBN: 9788770362382 SIDER: 280 VEJL. PRIS: 299,95 KR.


people’spress

20

CASPER FAUERHOLDT

Huset vinder altid Når det sidste skud er faldet på gaden, rykker de kriminelles opgør ind i de danske fængsler. En ny tids bandekrige fortsætter inden for ringmurene med magtkampe, trusler, overfald og mordforsøg. Selv fængselsbetjente er et mål. Et symbol, som kan rammes – og bliver ramt. Men huset vinder altid. Fire fængselsbetjente står i denne bog frem og fortæller om en hverdag med nogle af landets allerværste og allermest uforudsigelige indsatte. De giver et unikt indblik i, hvordan man lever og forsøger at overleve i et system, hvor der er få succeshistorier, og hvor man det ene øjeblik keder sig ihjel foran fjernsynet, og det næste bliver overfaldet af en indsat og må kæmpe for at spænde ham fast i en nøgen sikringscelle. Det er historien om, at selv dét kan blive en dag på kontoret. Huset vinder altid begynder i efterdønningerne af 90’ernes rockerkrig og fortsætter med fangeoprør, ulovlig arbejdsnedlæggelse, besparelser, etiske dilemmaer, måltal, en pædofil med kogende olie over sig, magtanvendelse på magtanvendelse, voldelige overfald og bandekrig, inden det hele kulminerer en sommeraften i 2016, da en fængselsbetjent bliver skudt ned – foran Nyborg Fængsel. Baseret på interviews med de fire fængselsbetjente og med en lang række andre personer i og omkring fængselsvæsnet, aktindsigter og domsudskrifter giver Huset vinder altid et sjældent set indblik i en lukket verden, hvor skrevne og uskrevne regler kan være svære at skelne fra hinanden. Det er samfundet – set fra et fængsel og ud.

Faglitteratur UDGIVELSE: 06/02 2019 ISBN: 9788772005614 SIDER: 256 VEJL. PRIS: 249,95 kr.

Faglitteratur


people’spress

21

Faglitteratur

SARA GOTTFRIED

Lev dig yngre Vi har de gener, vi har. Uanset hvordan vores DNA og genetiske type er sammensat, kan vi selv påvirke den måde, vores gener kommer til udtryk på. Faktisk viser videnskabelige undersøgelser, at 90 procent af symptomerne på sygdom og for tidlig aldring skyldes vores livsstil og ikke vores gener. Bogens hoveddel er et syv-ugers program, hvor der hver uge er fokus på et af emnerne; kost, søvn, bevægelse, afslapning, miljøpåvirkning, stresslindring og tanker. Her giver forfatteren konkrete redskaber til, hvordan du ved at ændre livsstil kan optimere de processer i kroppen, der imødegår de negative påvirkninger fra generne: Den rigtige kost, nok søvn, den rigtige dosis bevægelse, teknikker til afspænding, hvordan du undgår skadelige påvirkninger i miljøet, metoder til at undgå stress og til at styrke din hjerne, så du lærer og husker bedre. Til programmet er knyttet madopskrifter, forslag til kosttilskud, træningsøvelser, mentale øvelser, tips til bedre søvn osv. Forfatteren Sara Gottfried er praktiserende læge og forsker. Hun arbejder med funktionel medicin, der ser på hele personen og dybereliggende årsager, ikke kun symptomer, og som arbejder indefra for at tage fat ved de forhold, der forårsager sygdomme og for tidlig aldring.

Faglitteratur UDGIVELSE: 06/03 2019 ISBN: 9788771808666 SIDER: 356 SIDER VEJL. PRIS: 299,95 KR.


people’spress

22

Faglitteratur

CAMILLA LINDEMANN

Mit liv som enestående 16 eksistentielle samtaler med mænd og kvinder mellem 45 og 85 om at være alene, men også om, hvordan man forvalter det lod, man har fået i livet. I bogen taler Camilla Lindemann med Katja Iversen, Signe Wenneberg, Kristen Bjørnkjær, Lilja Scherfig, Michael Ziegler, Nils Hilbard mfl. Forfatter Camilla Lindemann er journalist og forfatter. Hun er tidligere chefredaktør for magasinerne IN, Femina og Psykologi. Har udgivet bøgerne Heldigvis begik jeg ikke de samme fejl, som min mor, jeg gjorde nogle andre, Vovestykker + 60 Med Mere, livskvalitet har ingen alder.

Faglitteratur UDGVELSE: 07/02 2019 ISBN: 9788772007427 SIDER: 250 VEJL. PRIS: 249,95 KR.


people’spress

23

Faglitteratur

ANJA TAKACS

Perleleg I Perleleg viser den populære forfatter og blogger Anja Takacs, hvordan du nemt perler dit eget legetøj: Byg en bilbane, gem spændende hemmeligheder i perleskattekisten, eller invitér hele familien til teselskab. Du skal bare finde ud, hvad der er dit yndlingslegetøj, så hjælper Anja med resten. Følg de enkle opskrifter, og bliv inspireret af hendes tips til alt fra strygning til sjove, kreative måder, du kan bruge dine perlerier på. Her er ideer til både store og små, drenge og piger. Alt sammen lavet af perler. Glæd dig til masser af hygge og leg! Anja Takacs er 30 år og har to børn. Hun elsker at perle, og med sine mange fans, en af Danmarks bedst sælgende apps samt en serie af populære bøger til både børn, unge og voksne er der ingen tvivl om, at hun er hele Danmarks perledronning.

Faglitteratur UDGVELSE: 08/02 2019 ISBN: 9788772009254 SIDER: 128 VEJL. PRIS: 179,95 KR.


people’spress

24

Faglitteratur

LISE MÜHLHAUSEN OG STINE TRAMPE

Mit barn tager ikke stoffer

– jeg har spurgt …

Stofferne er ved at blive en ny normal for unge mennesker, der ubekymret tager dem hver weekend. De er alle vegne, nemme at få fat på og misbruget er ofte usynligt for selv den nærmeste familie. Indtil det griber om sig. Og hvad gør man så? Julius Mygind Mühlhausen og Magnus Trampe Broch har prøvet det. De passede skole og venner, men kæmpede samtidig med et stigende weekendmisbrug af henholdsvis hash, MDMA og kokain. I Mit barn tager ikke stoffer – jeg har spurgt … fortæller Julius, Magnus og deres mødre fra hver sin vinkel om den svære tid, hvor stofferne fyldte alt for drengene. Om deres kamp for at blive fri af misbruget, om den angst og det tungsind, der fulgte med – og om at finde hjem til sig selv og finde styrken til at sige ”Nej tak.” Bogen er skrevet af Julius, Magnus og deres mødre for at give viden, håb og støtte til de mange unge og deres forældre, som står i en svær situation. Mit barn tager ikke stoffer – jeg har spurgt … forholder sig helt konkret og uden tabuer til den virkelighed med stoffer, som de unge og deres forældre står i.

Faglitteratur UDGIVELSE: 20/03 2019 ISBN: 9788770361866 SIDER: 160 VEJL. PRIS: 199,95 KR.


people’spress

25

Faglitteratur

MERETE VAN DEN BERG

107 danske Pippi-piger Mød 107 danske kvinder fra før og nu – foregangskvinder, frontkvinder, videnskabskvinder, dronninger og mønsterbrydere. Denne bog er tilegnet den lille dagdrømmer indeni, der vil noget mere og større. Lad dig inspirere af fortællinger om modige kvinder, der turde og ville. Fra Karen Blixen til Anja Andersen, fra Grevinde Danner til Anne Linnet, fra Liva Weel til Mø og mange mange flere. Nogle tog magten og stod frem. Andre tog særlige initiativer. Enkelte er foregangskvinder, der flyttede verden. Fælles for dem er, at de har sagt til sig selv: ”det er det her, jeg vil?” og så har de gjort det på deres helt egen måde. Ligesom Pippi. Både baglæns og forlæns. 107 danske Pippi-piger er en samling kreative, biografiske fortællinger illustreret flot med grafik og fotos. Her får du historien kort fortalt om hver enkelt. Henvender sig til alle aldre, men især til alder: 12+ - med ”konfirmationsalderen” som kernemålgruppe.

Faglitteratur UDGIVELSE: 22/03 2019 ISBN: 9788770361293 SIDER: 250 VEJL. PRIS: 299,95 KR.


people’spress

26

Faglitteratur

PETER LANGWITHZ SMITH

Dødens bolig En grundig, omfattende og tankevækkende historisk monografi om koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau fra grundlæggelsen til tiden efter befrielsen. Navnet Auschwitz udløser hos mange automatisk en fornemmelse af genkendelighed, man ved, hvad det drejer sig om, i store træk. Mange har besøgt stedet, set film om det og heldigvis vil mange gerne vide mere om det sted, der står som symbol på den vestlige civilisations fallit. Hvordan kunne et højt civiliseret folk som det tyske begå forbrydelser som dem, der fandt sted i koncentrations- og udryddelseslejrene? Hvordan kunne begavede teknokrater uden at ryste på hånden designe fabrikker til massemord? Hvordan kunne den tyske kultur, som vi skylder så meget, frembringe så megen ondskab? Dødens bolig er en videnskabeligt funderet fremstilling af hele lejrens historie fra starten i 1940 til områdets historie efter krigen. Alle aspekter fra etablering, tvangsarbejde over prostitution, kultur og sport til sygdom og masseudryddelse behandles. Det er en barsk, men nødvendig historie. Bogen er rigt illustreret med originalt fotografisk materiale, fangers tegninger og forfatterens egne fotografier fra lejren i dag. Peter Langwithz Smith er forfatter og var i 30 år lektor i tysk og dansk ved Esbjerg Statsskole. Har tidligere udgivet de anmelderroste Auschwitz – en beskrivelse (2004) og Neuengamme – Koncentrationslejren 1938-1945 (2012).

Faglitteratur UDGIVELSE: 23/03 2019 ISBN: 9788772008110 SIDER: 700 VEJL. PRIS: 399,95 KR.


people’spress

27

Faglitteratur

PAUL-JØRGEN BUDTZ

Gasolin' Paul-Jørgens Budtz’ rigt illustreret kultbog fra 1976 i restaureret og opdateret layout. Et moderne dansk eventyr. Om fire elektriske mennesker på Christianshavn, der fik mange stød, før de blev berømte – men så blev de til gengæld også berømte. Smukt restaureret og opdateret udgave i hardback. En oplagt gave- og fanbog.

Biografi UDGIVELSE: 22/03 2019 ISBN: 9788770362764 SIDER: 96 VEJL. PRIS: 149,95 KR.


people’spress

28

Faglitteratur

ELLI H. RADINGER

Ulvens visdom Elsk din familie, pas på dem, du har ansvar for, giv aldrig op og hold aldrig med at lege – det er ulvens gyldne leveregler. Ulve er empatiske og plejer deres gamle og tilskadekomne, de tager sig kærligt af deres unger og kan glemme alt, når de leger. De er reflekterede, drømmer, lægger planer og kommunikerer intelligent med hinanden – de har med andre ord flere ligheder med os mennesker end noget andet dyr. Elli H. Radinger fortæller fascinerende historier om ulvens familiefølelse, tillid, tålmodighed, lederegenskaber, mindfulness, håndtering af fiasko eller død. Og deler forbavsende og hidtil ukendte fakta om ulvenes liv med læserne, som f.eks. deres samarbejde med ravnen, som reporterer om bytte i nærheden eller om farer. Elli H. Radinger (f. 1951), opgav sit borgerlige erhverv som advokat for helt at hellige sig udbredelsen af kendskabet til hendes store lidenskab: ulven. Hun er Tysklands mest kendte og anerkendte ulvekspert. Igennem 25 år har observeret de vilde ulve i Yellowstone National Park i Wyoming.

Faglitteratur UDGIVELSE: 26/03 2019 ISBN: 9788770361330 SIDER: 250 VEJL. PRIS: 249,95 KR.


people’spress

29

Faglitteratur

HENRIK VESTERBERG

Et liv i H.O.P.L.A

HENRIK VESTERBERG

Humør, Oplysning, Populær musik, Livsglæde og Aktivitet – H.O.P.L.A. – var titlen på en af radio- og tv-pioneren Otto Leisners allerstørste successeer. De fem ingredienser i underholdningsprogrammet var lige efter Otto Leisners hoved, og var også de grundlæggende værdier, han i sit 91 år lange liv styrede efter. Den altid veloplagte og livlige tv-pioner blev gennem sine tv-udsendelser indbegrebet af uforpligtende, men begavet underholdning for hele familien. Navnet havde Otto Leisner slået fast med utallige populære radioudsendelse i 1930’erne, 40’erne og 50’erne. Fup eller Fakta, På med Pilen og Kvit eller dobbelt var udsendelser som samlede hele Danmark foran skærmene. Og han blev ved med at lave familievenlig tvunderholdning langt ind i 1980’erne. I denne bog, der bygger på Otto Leisners personlige erindringer, samtaler med familiemedlemmer, venner og kolleger og arkivstof fortæller Henrik Vesterberg historien om den musikbegejstrede

OTTO LEISNER

amagerdreng, der voksede op i små kår i begyndelsen af forrige århundrede og ad snirklede veje fandt sin egen hylde inden for den gryende statsradiofoni, hvor han blev en af de nye elektroniske massemediers første store berømtheder. Historien om Otto Leisner er samtidig historien om udviklingen af dansk underholdnings-tv og -radio gennem mere end en menneskealder.

Biografi UDGIVELSE: 27/02 2019 ISBN: 9788771591811 SIDER: 200 VEJL. PRIS: 249,95 KR.


people’spress

Gastronomi


people’spress

31

Gastronomi

LIV MARTINE OG SIMONE THORUP ERIKSEN

KAGETID – byg din egen cupcake Denne foldebog gør det til en leg for børn at lave deres egne cupcakes. Her pryder tegninger og kreativitet siderne frem for avancerede ingredienslister og lange opskrifter. Vælg en muffin, din yndlingsfrosting, og glem ikke pynten — fold, bag og servér! Mulighederne er mange, og alle børn kan være med. Liv Martine – kendt fra Den store bagedyst – er tosset med kager, og hun har sørget for masser af enkle opskrifter, som altid smager af en lille bid af cupcakehimlen. Mens Simone, som er illustrator og forfatter til flere kreabøger, har lavet skønne tegninger i børnehøjde. Så find forklæderne frem, og fold jer til den sjoveste cupcakefest! Bogen er udgivet i samarbejde med ChriChri Journal. Liv Martine og Simone lancerer inden udgivelsen online-universet Kagetid, som er den digitale forlængelse af foldebøgerne med endnu flere kombinationer af kager. Liv Martine Hansen (@livmartine) er kagebager, uddannet pædagog og nordjyde. Liv Martine vandt som den yngste nogensinde Den store bagedyst i 2015. Simone Thorup Eriksen (@simonethoruperiksen) lever af at illustrere, blandt andet malebøger, personliggjorte dåbstegninger og meget mere. Simone er 29 år og bor i Kolding sammen med sin familie.

Gastronomi UDGIVELSE: 27/03 2019 ISBN: 9788772005676 SIDER: 32 VEJL. PRIS: 199,95 KR.


people’spress

32

Gastronomi

LIV MARTINE OG SIMONE THORUP ERIKSEN

KAGETID – byg din egen lagkage

Liv Martine og Simone Thorup Eriksen

Denne foldebog gør det til en leg for børn at lave deres egen lagkage. Her pryder tegninger og kreativitet siderne frem for avancerede ingredienslister og lange opskrifter. Vælg en bund, dit yndlingsfyld, og glem ikke pynten — fold, bag og servér! Mulighederne er mange, og alle børn kan være med. Liv Martine – kendt fra Den store bagedyst – er tosset med kager, og hun har sørget for masser af enkle opskrifter, som altid smager af en lille bid af lagkagehimlen. Mens Simone, som er illustrator og forfatter til flere kreabøger, har lavet skønne tegninger i børnehøjde. Så find forklæderne frem, og fold jer til den sjoveste lagkagefest! Bogen er udgivet i samarbejde med ChriChri Journal. Liv Martine og Simone lancerer inden udgivelsen online-universet Kagetid, som er den digitale forlængelse af foldebøgerne med endnu flere kombinationer af kager.

BYG DIN EGEN

LAGKAGE

Liv Martine Hansen (@livmartine) er kagebager, uddannet pædagog og nordjyde. Liv Martine vandt som den yngste nogensinde Den store bagedyst i 2015.

uendelige kombinationsmuligheder

Simone Thorup Eriksen (@simonethoruperiksen) lever af at illustrere, blandt andet malebøger, personliggjorte dåbstegninger og meget mere. Simone er 29 år og bor i Kolding sammen med sin familie.

Gastronomi UDGIVELSE: 27/03 2019 ISBN: 9788772005676 SIDER: 32 VEJL. PRIS: 199,95 KR.


people’spress

Litteratur for børn & unge


people’spress

34

Litteratur for børn & unge

KENNETH BØGH ANDERSEN & BENNI BØDKER

Grimms grummeste eventyr

Genfortalt for gamle og unge

Nogle historier er så modbydelige, at de næsten ikke bør fortælles … Brødrene Grimms eventyr er kendt og elsket af både børn og voksne i hele verden. De oprindelige eventyr udkom første gang på dansk i 1821 – og de var bestemt ikke særligt børnevenlige. De var smukke, forunderlige og fantasifulde, men de var også grusomme, blodige og uhyggelige. Nu har forfatterne Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker, der begge har stor erfaring med at skrive både eventyr og gys, gendigtet ti af Grimms bedste og mest grufulde historier. Det er de oprindelige eventyr – med forræderi, frygt, ondskab og død – men skrevet på en måde, så man kommer helt ind i fortællingerne og ind i den farlige verden, der var engang. De ti fortællingerne er til alle, der har lyst til en god historie, der både er gammel og samtidig helt ny – oplagt familieunderholdning fra ca. 12 år. De ti eventyr er Hans og Grete, Den syngende knogle, Historien om drengen der drog ud for at lære at blive bange, Rapunzel, Dødens gudsøn, Røverbrudgommen, Fitchers fugl, Højboernes gave, Pigen uden hænder, Rødhætte.

Børnelitteratur UDGIVELSE: 20/03 2019 ISBN: 9788772008127 SIDER: 112 VEJL. PRIS: 199,95 KR.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.