Danske vidundere

I 2021 rejser vi i hvert blad til et nyt sted foreslået af journalist og forfatter Jakob Vedelsby. Det bliver til besøg seks steder rundt om i landet, der betyder noget særligt for ham. Jakob fortæller hvorfor og gør os (måske) lidt klogere på vores smukke, danske natur. Tag med til Anholt.

Ørkenen på Anholt

Tekst og foto Jakob Vedelsby

”Så er det din tur!” sagde min far og overlod mig styringen af den lille propelmaskine. Jeg havde på tidligere flyveture spurgt, om jeg måtte prøve, og nu var det pludselig nu. Jeg tog fat om det lille rat og fik lov til at dreje det forsigtigt, så maskinen bevægede sig. Mirakuløst. Otte år gammel, og jeg fløj selv! Mor protesterede fra bagsættet. Lillebror bemærkede ingenting, tror jeg. Hans drømmende blik fulgte Anholts kystlinje, der tegnede sig under os. Nu tog far atter over og lod flyet dumpe gennem luftlagene. Kort efter bumlede vi henover græsbanen i udkanten af Danmarks eneste ørken, som vi skulle forcere for at nå frem til den kridhvide sandstrand og de bløde, blå bølger.

Vandreturen gennem ørkenen fra flyvepladsen til Nordstrand var som en spændende ekspedition i ukendt land. Ørken og ørken. Der er ikke tale om et Sahara lignende område. Dertil regner det for meget på den 25 kvadratkilometer lille ø midt i Kattegat, herunder på de 80 procent af arealet, som ørkenen udgør, hvilket kan aflæses i mængden af planter. Hist og her skyder enebærbuske, buketter af marehalm, måtter af revling, puder af mos i mange afskygninger, flere hundrede forskellige lavarter, øer af hedelyng, krybende pil og mange andre vækster op af det grove gyldne sand.

Indtil midten af 1500tallet var ørkenen delvist dækket af fyrretræer. Men så begyndte øens indbyggere at bruge træet til opvarmning, tjærekogning og til at holde liv i fyret på den nordøstlige spids. Og gradvist dukkede det oprindelige landskab med de konturer, som blev dannet under seneste istid, frem. For at undgå, at området med tiden atter springer i skov, fjerner man i dag de fyrretræer, der sår sig selv.

På vores vej gennem det fredede ørkenlandskab, mødte vi dengang i de tidligere 1970’ere sjældent andre mennesker. Nu om stunder støder der 60.000 besøgende til øen hver sommer. Uden for sæsonen har de godt 130 fastboende stadig naturen for sig selv og kan uforstyrret vandre ud til fyret og hilse på sælerne, som yngler dér. Undervejs møder de sikkert både harer og rådyr, sildemåger og sanglærker, eller flokke af trækfugle, der bruger ørkenen som hvileplads.

Vi var godt svedige, da vi med lommerne fulde af magiske ørkensten nåede de hvide klitter, løb ned over stranden, lod tøjet falde og kastede os nøgne i det krystalklare vand. Mor og far svømmede ud til anden revle og min bror og jeg plaskede rundt på lavt vand. Så tørrede vi lidt i solen, spiste en klapsammen, slog mave og sprang atter i bølgerne. Lige indtil far så på uret og beordrede afgang. Vi skulle retur til Sjælland inden mørket faldt på. Vi var trætte, sandet var tungt, og turen tilbage over klitter og bakker forekom uendelig som i en rigtig ørken.

Det var godt endelig at sidde i den lille kabine for enden af startbanen, far satte fuld gas på motoren, og det lille fly sprang af sted og slap jorden. Jeg døsede lidt, og gennem støjen hørte jeg de voksne planlægge endnu en endagstur til Anholt weekenden efter, hvis vejret var godt. Det var det heldigvis.

Ørkenen på Anholt mellem flyvepladsen og Nordstrand.

Model: Plus

Kontakt en af vores forhandlere og oplev glæden ved at sidde godt:

Aabenraa • Jacobsen Møbler Tlf. 6915 6200

Aalborg• Gades Møbelcenter

Tlf. 9818 5566 Ans •Møblér med Bolignyt Ans Tlf. 8687 0700 Bogense • Den Gamle Købmandsgaard Tlf. 6481 1457 Brenderup • Bolighuset Werenberg Tlf. 6444 1049 Faaborg • Møblér med Bo Godt Tlf. 6261 9496 Frederikssund • Møblér med Bo Bedst Tlf. 4731 7729 Glostrup • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030 Hillerød • Møblér med Bo Bedst Tlf. 4422 2005 Hobro • I.P. Boligcenter Tlf. 9851 0722 Holbæk • Farstrup Comfort Center Tlf. 2056 4403 Horsens • Møblér Horsens Tlf. 7564 3666 Ikast • Møblér Ikast Tlf. 9715 2622 Kolding • Sengemagasinet Tlf. 7632 1211 Kolding • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030 København K • Vestergaard Møbler Tlf. 3257 2814 Køge • Hjemme hos Zebra møbler Lejre • Stolespecialisten Lemvig • Kallesøe´s Bolighus Lyngby • Vestergaard Møbler Løsning • Stolespecialisten Mørkøv • Møblér med Mørkøv Bolignyt Nakskov • MøblérUllerslev Nibe • Bruno Sørensen Møbler Næstved • ILVA Tlf. 5682 1801 Tlf. 5385 0030 Tlf. 9782 1284 Tlf. 4587 5404 Tlf. 5385 0030 Tlf. 5927 5185 Tlf. 5493 9224 Tlf. 9835 1022 Tlf. 5572 2075

Odense • Farstrup Comfort Center Roskilde • Anders Jensen Møbelhus Roskilde • Møblér med Bo Bedst Tlf. 6615 9510 Tlf. 4635 5675 Tlf. 4678 7444

Rødovre • Rødovre Bolighus

Tlf. 3670 5700 Sønder Omme • Frost Boligcenter Tlf. 7534 1544 Vordingborg • Møblér m/Møllers Møbler Tlf. 6988 4647 Ørbæk • Jørgen Hansen Møbler Tlf. 6533 1147 Århus • Farstrup Comfort Center Tlf. 8613 3588 Se mere på WWW.FARSTRUP.DK

Læge Kim Agerholm Brogaard på arbejde på plejehjemmet Lergården i Aabenraa. Ældre Sagen er fortaler for fast tilknyttede læger på plejehjem.

Værdig ældrepleje nu

Der er kommunal- og regionsvalg den 16. november. Ældre Sagen vil gerne have værdig ældrepleje højt på dagsordenen, for besparelser og nedskæringer fører til mistrivsel og ensomhed hos alt for mange ældre.

Heldigvis er der gode eksempler på initiativer, der giver værdigheden tilbage i ældreplejen. Fx viser en ny undersøgelse, at kommunale akutfunktioner er lykkedes med at møde ældre med både nærvær og værdighed.

Fast tilknyttede læger på plejehjem er et andet eksempel på, at tæt samarbejde mellem læge, personale og beboere giver tryghed.

Et hjem bliver hurtigt forvandlet til en svinesti, en banegård eller et fængsel, når der skæres i hjemmehjælpen.

ÆLDRELIV mellem

banegård og fængsel

Mange hjemmehjælpsmodtagere oplever hjælpen fra det offentlige som så mangelfuld, at det går ud over deres livskvalitet

Af Alexander Rich Henningsen Foto Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix

Der er skåret i hjemmehjælpen de seneste ti år. Helt præcis 6,5 millioner hjemmehjælpstimer. Ifølge et notat fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – der udkom i sommeren 2020, er andelen af +65-årige, der modtager hjemmehjælp, i løbet af de seneste ti år faldet fra 18,1 % til 11,1 %. Det er kort sagt blevet sværere at blive visiteret til hjemmehjælp. Det gennemsnitlige ugentlige antal hjemmehjælpstimer, en modtager får, er faldet fra 3,6 timer til knap 3,3 timer over det seneste årti. Samtidig er 73.000 svage ældre med to eller flere funktionsnedsættelser i aldersgruppen 67-97 år efterladt i eget hjem uden at få den hjælp, de har brug for.

Spørgsmålet er dog, hvad der gemmer sig bag tallene. Ét er, at man kan registrere et fald i hjemmehjælpen, men hvordan opleves det hos de ældre, det berører? Hvad betyder nedskæringerne på hjemmehjælpsområdet konkret for ældres liv i Danmark i dag?

En ny rapport udarbejdet af Danmarks Statistik for Ældre Sagen har undersøgt netop dette. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af hjemmehjælpsmodtagere i Danmark afdækker rapporten, hvad der af de ældre selv opleves som de største udfordringer på området i dag.

”Jeg er flov over mit hjem”

Undersøgelsen viser, at 33 % af hjemmehjælpsmodtagerne oplever at have brug for mere hjælp til rengøring, end de får. Det svarer ifølge Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen, til omtrent 40.000 mennesker i absolutte tal. ”Udover de 73.000, der slet ikke får hjælp, selvom de har behov, oplever mange modtagere af hjemmehjælp, at rengøringen er mangelfuld. Nogle oplever at leve i en svinesti. Og hvis du skal bruge al din energi på at holde dit hus rent, fx fordi du er nødt til at sidde på en kontorstol og gøre det, så går det ud over dit overskud til fx at komme ud at møde andre mennesker. Hvilket igen går ud over din mentale sundhed. Så tingene hober sig op, når der bliver skåret i hjælpen fra det offentlige,” forklarer Per Tostenæs.

Rapporten "Mit hjem og værdighed i hjemmeplejen anno 2021", udarbejdet af firmaet Antropologerne for Ældre Sagen, går bag om tallene og undersøger, hvordan mangelfuld hjemmehjælp opleves af ældre, pårørende og medarbejdere i hjemmeplejen. Igennem en række interviews sætter de ord på de udfordringerne, de møder. Om mangelfuld rengøring forklarer Lissi på 68 år, at hun er flov over sit hjem – og at hun og hjemmehjælpen går fejl af hinanden. ”Det er ubehageligt. Jeg er flov over mit hjem, jeg vil ikke invitere nogen ind, fordi jeg er flov over det,” fortæller Lissi.

Det er dog ikke blot mangelfuld rengøring, som en betydelig andel af

hjemmehjælpsmodtagerne oplever som et problem. For Per Tostenæs er noget af det mest påfaldende ved undersøgelsen fra Danmarks Statistik de tal, der viser, at mange hjemmehjælpsmodtagere oplever stor utryghed. Den måde, den offentlige hjælp er organiseret på, skaber mistrivsel hos mange ældre. Sat på spidsen kan man sige, at tilværelsen som hjemmehjælpsmodtager for mange er udspændt mellem oplevelsen af at leve på en banegård og i et fængsel.

Utryghed i hjemmet

På den ene side oplever hver tredje af hjemmehjælpsmodtagerne, at det sjældent eller aldrig er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem. Hjemmet føles kort sagt som en banegård. På den anden side oplever 21 %, at de ikke får hjælp til at komme uden for, i det omfang de har brug for det. Hjemmet bliver et fængsel. Begge dele går ifølge Per Tostenæs ud over den mentale trivsel:

”Der er rigtig mange ældre, der oplever, at der kommer mange forskellige hjælpere i deres hjem. Det skaber utryghed. Vi har historier om ældre, der har haft op til 100 forskellige personer i hjemmet, så det føles som at bo på en banegård. Der er ikke tid til at opbygge en relation, fordi man skal starte forfra hver gang, og tillid opbygges jo over tid. Det betyder meget, at du har en god og varig relation, og at hjemmehjælperen eksempelvis spørger ind til dit liv, hvordan det går med dine børnebørn og lignende. Det giver tryghed og tillid. Og de ting er noget af det vigtigste for menneskers trivsel,” siger han. 58 procent oplever, at det har negativ betydning for hjælpen, at det ikke er de samme hjælpere, der udfører den. 21 procent får ikke tilstrækkelig hjælp til at komme udenfor. Ud af denne gruppe er der, ifølge Per Tostenæs, over 12.000 hjemmehjælpsmodtagere, der kommer sjældnere ud end hver 14. dag, og mange oplever, at de slet ikke får nogen hjælp til at komme ud. Man kan jo prøve at sætte sig ind i, hvordan det må føles. Hjemmet bliver ikke bare et fængsel, men et isolationsfængsel. Selv i fængslerne i Danmark, får de indsatte mulighed for at komme ud. Der bliver talt meget om, hvor skadelig isolationsfængsling er. Alle mennesker har behov for at komme ud og få frisk luft og møde andre mennesker. Det burde være en menneskeret. Det er efterhånden veldokumenteret, hvor skadeligt social isolation og ensomhed er. Det øger risikoen for en række alvorlige sygdomme. Så det er også dyrt i kroner og øre for samfundet, at vi ser de her tal.”

Gerda på 94 år forklarer, da hun blev interviewet af Antropologerne i maj i år, at hun ikke har været udenfor siden sidste sommer – fordi der er trappetrin i hjemmet, som hun ikke kan klare selv. Hun har med andre

ord ikke været udenfor en dør i et helt år.

Et gennemgående træk ved den nye undersøgelse fra Danmarks Statistik og undersøgelsen fra Antropologerne, er altså, at den mangelfulde hjemmehjælp i dag har betydelige konsekvenser for ældres livskvalitet. Vel at mærke blandt den gruppe, der rent faktisk er blevet visiteret til hjælp. Dertil kommer de 73.000 ældre med behov for hjælp, som i dag slet ingen hjælp får.

Politikken er ikke fulgt med

Tine Rostgaard er professor MSO ved Institut for Samfundvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor hun forsker i ældreområdet. Hun mener, at der er sket et godt og vigtigt holdningsskift i Danmark i de senere år, hvad angår synet på, hvad god ældrepleje skal kunne. Der er kommet et større fokus på trivsel frem for kvantitative mål. Sat på spidsen: Det kan næsten være ligegyldigt, hvor meget hjælp man får, hvis ikke man samtidig føler sig tryg og omsorgsfuldt behandlet. Dén erkendelse er heldigvis blevet mere udbredt i dag og ligger også til grund for de kommunale rehabiliteringsindsatser. Desværre har politikken ikke levet op til idealerne om, at trivslen skal i højsædet: ”Et godt ældreliv handler ikke kun om at få mad og rengøring. Det handler også om at kunne gøre det, man har lyst til. Fx at komme udenfor. Og holdningsmæssigt har vi flyttet fokus i de senere år i Danmark, så vi ser mere holistisk på, hvad det gode ældreliv er. Men politikken er ikke fulgt med. Tanken om rehabilitering er god, fordi målet er at øge selvhjulpenheden og dermed livskvaliteten. Men det fungerer ikke, hvis det bliver en spareøvelse, og det bliver det i for høj grad i dag. Visitationen handler for ofte om at vende folk i døren,” siger Rostgaard.

Problemet er, at nyorienteringen mod trivsel i ældreplejen ikke bakkes op af den konkrete politik, der bliver ført. Da man i kommunerne begyndte at indføre rehabiliteringsindsatser for at hjælpe ældre til at kunne leve mere selvhjulpne liv, var intentionen bag god, mener Rostgaard. Men i mødet med de økonomiske realiteter fik de gode intentioner ben at gå på, og pludselig handlede det snarere om at finde gode grunde til at skære ned på hjælpen: ”Den gængse forklaring har været, at det skyldes sund aldring, og at man har sat ind med rehabiliteringsindsatser, der har gjort flere ældre selv-

hjulpne. Den forklaring holder dog ikke helt, når der sammenlignet med for ti år siden er flere svækkede ældre, der har brug for hjælp, men ikke får den. Det er både konsekvensen af at leve i et aldrende samfund, men tyder også på, at der bliver allokeret færre midler til området,” siger Rostgaard og fortsætter: ”Det er i høj grad et spørgsmål om, at kommunerne må prioritere mellem de forskellige velfærdsområder. Rehabilitering er godt, men kun hvis man ikke samtidig fjerner hjemmehjælpen eller skærer kraftigt ned på den. Forskningen viser, at rehabiliteringsindsatserne ikke fjerner behovet for hjemmehjælp.”

Hvem har ansvaret?

I dag står vi altså med et hjemmehjælpsområde, hvor års nedskæringer kan mærkes. Især for ældre, der oplever, hvordan manglende hjælp går ud over deres trivsel. Vi ser kort sagt en uheldig cocktail: Mens det er blevet sværere at blive visiteret til hjælp, er hjælpen til dem, der bliver visiteret, også blevet kraftigt reduceret. Hvem har ansvaret?

Ifølge Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DJMX, er det et kompliceret spørgsmål at svare på. Hjemmehjælpsområdet er nemlig på sin vis fanget mellem to niveauer i den offentlige sektor – det kommunale og det statslige: ”Udviklingen er formelt set kommunernes ansvar, fordi det er dem, der skal yde hjemmehjælpen. Men inden man placerer ansvaret udelukkende hos kommunerne, skal man huske, at det hviler på de rammer, regeringen og Folketinget udstikker.

Udfordringen for kommunerne er, at man kunne bruge uendeligt mange penge. Der kommer 20.000 flere ældre om året. På 40 år kommer vi til at se en fordobling af ældre. Og kommunerne har ikke flere penge at gøre godt med. Hvis de skruer op på ældreområdet, skal de skære andre steder.”

Kommunerne er med andre ord pressede af at skulle prioritere mellem velfærdsområder, som også Tine Rostgaard fra Roskilde Universitet påpeger. Presset på kommunerne skyldes ifølge Roger Buch, at de i praksis ikke har ret megen indflydelse på deres egen økonomiske situation. Man er i høj grad prisgivet rammerne fra regeringen: ”I forhandlingerne om kommunernes økonomiske rammeaftale mel-

Et godt ældreliv handler ikke kun om at få mad og rengøring. Det handler også om at kunne gøre det, man har lyst til

TINE ROSTGAARD, PROFESSOR MSO, ROSKILDE UNIVERSITET

Hjemmet bliver ikke bare et fængsel, men et isolationsfængsel

PER TOSTENÆS, CHEFKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

lem KL og regeringen skal man huske, at det ikke er en forhandling i normal forstand. Det er ikke en ligeværdig situation, for kommunerne har ikke noget at true med. Regeringen kan i praksis gennemtrumfe, hvad den vil, hvis den har styr på sit flertal i Folketinget. Kommunerne kan kun prøve at overbevise regeringen om at tilføre flere midler til ældreområdet, men regeringen kan bare sige nej. Den har nok 80-90 % af magten i de forhandlinger,” siger Roger Buch.

Det behøver ikke blive dyrere

At der udspiller sig en kamp mellem kommunerne og staten om, hvor mange penge kommunerne kan bruge på velfærd, er ikke en ny historie. Men i virkeligheden er det måske en anelse paradoksalt, at der i lyset af det voksende antal ældre er så stort et forbehold over for at bruge penge på området. Ifølge Tine Rostgaard fra Roskilde Universitet kan det nemlig ligefrem være en god forretning for det offentlige at sætte tidligere og mere massivt ind med hjemmehjælp. Simpelthen visitere lidt mere rundhåndet, end man gør i dag, og undlade at vente til ”sidste øjeblik” med at tildele hjælp. Det er selvfølgelig både godt for de ældre, men kan faktisk også vise sig at være det for statskassen: ”Jeg vil gerne plædere for tanken om forebyggelse. Den er der ret god tilslutning til i Danmark, fx ved de forebyggende hjemmebesøg, som kommunen tilbyder. Men man er nødt til at se mere langsigtet på det. Fx kan det at tilbyde lidt hjemmehjælp til flere af de ældre, der stadig er nogenlunde raske og rørige, virke forebyggende og mindske behovet for hjælp senere hen. Så det vil give god økonomisk mening, hvis vi lod være med at skære så meget ned på hjælp til den gruppe, der ikke er aller dårligst i dag,” siger Rostgaard.

Ifølge Per Tostenæs fra Ældre Sagen behøver det heller ikke koste alverden at afhjælpe i hvert fald nogle af de trivselsproblemer, der er i forbindelse med hjemmehjælpen i dag. Fx er ”banegårdsproblemet”, hvor ældre oplever, at for mange forskellige hjælpere kommer igennem deres hjem, ret ligetil at løse – og endda på en økonomisk fordelagtig måde: ”Vi er nødt til at organisere arbejdet i mindre teams. Heldigvis er mange kommuner i gang, bl.a. med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model. Og man skal huske, at det bliver ikke dyrere at ændre det her, snarere det modsatte. Fordi du med mindre teams samtidig skaber større arbejdsglæde i sektoren og dermed færre sygedage og en lavere grad af udskiftning af personale, som ellers koster dyrt,” siger Per Tostenæs.

Samtidig mener Roger Buch fra DJMX, at myten om ældre som en byrde for samfundet, er, ja, netop en myte. I virkeligheden er mange ældre i dag nettobidragsydere til samfundet – også længe efter pensionsalderen. At det ikke kan betale sig for det offentlige at sørge for en god ældrepleje er altså ikke rigtigt. Det kan det godt. Problemet er, at der fortsat er en gruppe af socialt udsatte ældre, der hverken har store formuer, et bredt netværk eller overskuddet til at råbe op og klage over manglende hjælp: ”Argumentet om, at ældreområdet underprioriteres, fordi det offentlige ikke ser det som en investering i fremtiden, holder ikke stik i praksis. For ældre kan faktisk være en god investering. Mange ældre har store pensionsopsparinger, og især den lidt yngre del af pensionisterne er faktisk nettobidragsydere til samfundet. Det kan derfor være en god investering at behandle ældre godt, hvis man som kommune dermed tiltrækker ressourcestærke ældre med pensionsopsparinger. Bagsiden af historien er, at der stadig er en gruppe af socialt udsatte ældre, som får det sværere. Vi kan se i flere undersøgelser, at det er de socialt mest udsatte ældre, der især bliver ramt af nedskæringer på ældreområdet.”

LÆS MERE

Det er tid til forandring, så ældre får den værdige omsorg og pleje, de har brug for. Vi står overfor et kommunal- og regionalvalg, hvor tiden er kommet til at tænke på ressourcerne i det nære. Sæt dit kryds ved en kandidat, der vil sikre værdig ældrepleje. Læs mere om, hvad Ældre Sagen mener, der bør gøres for at skabe mere værdig ældrepleje, på aeldresagen.dk/handlingNU.

Menneske før patient

Kommunernes akutfunktioner bliver en stadig vigtigere del af sundhedsvæsenet for ældre patienter med flere sygdomme

Af Alexander Rich Henningsen

Idisse år bliver en stigende del af behandlingen af ældre patienter med flere sygdomme flyttet fra hospitalsvæsenet over i kommunalt regi. Kommunerne har kort sagt fået flere opgaver med pleje og behandling af ældre. Helt konkret er der blevet oprettet kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. De behandler og plejer ældre patienter, der ellers typisk ville være indlagt længere på hospitalet. I stedet foregår behandlingen ofte i eget hjem. Spørgsmålet er dog, hvad overgangen til de kommunale akutfunktioner betyder for ældres oplevelse af tryghed og værdighed i den behandling, de får?

Det har Center for Patientinddagelse, CPI, undersøgt for Ældre Sagen, og resultaterne er netop udkommet i rapporten 'En værdig og tryg behandling – ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed i mødet med kommunale akutfunktioner'.

Ifølge Kristine Halling Kehlet, specialkonsulent ved CPI og projektleder på undersøgelsen, er patienternes oplevelser med de kommunale akutteams præget af en følelse af tryghed og værdighed i behandlingen. Ældre patienter med flere sygdomme er simpelthen glade for den behandling, de får i de kommunale akutteams. Det skyldes ifølge Kehlet en kombination af flere ting. Dels er grundindstillingen fra medarbejdernes side, at patienten ikke blot er et CPR-nummer i rækken, men et menneske af kød og blod. Dels er der ydre rammer, som er mere fleksible for akutteamsene end de er på hospitalerne og i den almindelige hjemmepleje, og som gør det muligt at udvise større nærvær og omsorg.

”De kommunale akutteams formår at kombinere høj faglighed med omsorg og menneskelighed i tilgangen til patienten. Samtidig har de mere fleksibilitet end eksempelvis den almindelige hjemmesygepleje eller hjemmehjælpen. Det er slet ikke så detailstyret ned på enkelte minuttal, hvor meget tid de må bruge på patienterne. Det gør det lettere at sikre tryghed for patienten,” forklarer Kehlet og tilføjer: ”Akutteamet er en lille enhed sammenlignet med en stor og kompleks hospitalsafdeling. Samtidig er arbejdsopgaverne langt mere afgrænsede. Det gør, at der er færre huller i kommunikationen. Det hele er mere enkelt og simpelt, også set fra den Den medmenneskelighed og omsorg, ældres synspunkt.” Den udlægning er chefkonsulent i Ældre Sagen Mirjana Saabye enig i. man møder folk med i ”Undersøgelsen fra CPI viser, at akutteamet, mangler i høj grad i det øvrige omsorg og medmenneskelighed er grundstenene i, at ældre oplever at få en værdig og tryg behandling. Det sundhedsvæsen i dag tyder på, at et gennemgående træk ved kommunernes akutfunktioner KRISTINE HALLING KEHLET, er, at de ældre, der er med i underCENTER FOR PATIENTINDDRAGELSE søgelsen, oplever at blive mødt som mennesker frem for som patienter. De oplever ikke, at de er til besvær. De oplever at blive set og lyttet til. Fx når personalet spørger ind til deres liv, frem for blot at behandle dem som en patient.” Mirjana Saabye peger ligesom Kristine Halling Kehlet på, at fleksibilitet er en central del af akutfunktionernes succes. Modsat hvad mange patienter oplever generelt i sundhedsvæsenet, er de kommunale akutfunktioner karakteriseret ved, at de tilpasser sig patienten, frem for at patienten skal tilpasse sig et på forhånd defineret system:

”En del af fleksibiliteten ligger i, at man inddrager ældre efter egne ønsker og behov. Nogle ældre vil slet ikke inddrages i behandlingen, andre vil gerne inddrages meget. Når man i akutfunktionerne formår at lade det være op til den ældre selv i høj grad, giver det en tryghed og en skræddersyet behandling, som opleves som værdig,” siger Mirjana Saabye.

Tryghed med simple midler

Netop i sammenligning med ældre patienters oplevelser med det øvrige sundhedsvæsen er trygheden og værdigheden i de kommunale akutteams tankevækkende, mener Kristine Halling Kehlet. CPI’s undersøgelse af akutfunktionerne er nemlig foretaget som et supplement til en større undersøgelse, som CPI også har foretaget for Ældre Sagen. Sammenholder man resultaterne fra de to undersøgelser, bør man ifølge Kristine Kehlet i det øvrige sundhedsvæsen, fx på hospitalerne, især lade sig inspirere af tilgangen og synet på patienten i de kommunale akutteams. ”Jeg tror, det er svært at overføre organiseringen fra akutteamsene til resten af sundhedsvæsenet. Nogle patienter kræver, at der er store komplekse hospitalsafdelinger, og her bliver kommunikation og organisering af arbejdet bare vanskeligere. Men man kan godt lade sig inspirere af hele tilgangen til patienten. Den medmenneskelighed og omsorg, man møder folk med i akutteamet, mangler i høj grad i det øvrige sundhedsvæsen i dag. Her har folk for ofte en oplevelse af blot at være et CPR-nummer i rækken.”

Hun tilføjer, at det i virkeligheden ikke behøver at være så kompliceret. I akutteamsene bruger man ofte nogle meget simple metoder til at sikre, at den ældre føler sig set og hørt. En del af det handler om noget så enkelt som en klar og tydelig kommunikation: ”Noget så simpelt som at teamet giver hver patient et billede af det samlede team, så der kommer ansigter på. Så ved man, at det er de her fem-seks personer, der kan være omkring mig. Det giver en gennemsigtighed og overskuelighed for den ældre, og det gør oplevelsen langt mere tryg,” forklarer Kristine Halling Kehlet.

Selvom de ansatte i det øvrige sundhedsvæsen også forsøger så godt som muligt at skabe tryghed og værdighed i behandlingen, så lykkes de kommunale akutfunktioner alligevel langt bedre. Blandt andet fordi akutfunktionerne er organiseret i små teams. Det giver helt automatisk større nærhed og en bedre kontinuitet i behandlingen, forklarer Mirjana Saabye fra Ældre Sagen: ”Med undersøgelsen fra CPI ser vi, hvordan det lykkes at skabe sammenhæng inden for rammerne af de kommunale akutfunktioner. Selvom det ikke altid er den samme ansatte, der kommer, så formår de med små teams at skabe tryghed.”

En spareøvelse

Noget tyder altså på, at de kommunale akutfunktioner har fundet en formel for, hvordan man skaber større værdighed i sundhedsvæsenet. Spørgsmålet er, om den større fleksibilitet og fraværet af detailstyring ikke koster dyrt? Er behandlingen ikke blot bedre, fordi der simpelthen er flere ressourcer til rådighed?

Så simpelt kan man ifølge Kristine Halling Kehlet fra CPI ikke stille det op. I virkeligheden er oprettelsen af de kommunale akutfunktioner sket som en slags spareøvelse, fordi behandlingen her er langt billigere end på hospitalet. Og det er netop hospitalsindlæggelser, man med akutfunktionerne vil forebygge: ”Man skal huske, at de kommunale akutteams skal forebygge forværring af sygdom og forebygge genindlæggelser. De skal ikke erstatte den almindelige hjemmehjælp. Set i det perspektiv er det faktisk en spareøvelse. Det er billigere at behandle patienter i eget hjem end på hospitalet, men det gode ved grebet er, at patienterne langt hellere vil blive hjemme. Det giver dem både større tryghed og frihed.”

Mirjana Saabye fra Ældre Sagen peger på, at det at kunne blive i eget hjem er en positiv ting for ældre patienter, når det fagligt er sikkert. Især fordi det at være hjemme i vante rammer kan give mere tryghed og ro end at være på hospital.

Når det handler om værdighed, tyder resultaterne fra CPI’s undersøgelse af patienternes oplevelser af akutfunktioner alt i alt på en positiv historie. Akutfunktionerne er dog en meget lille del af sundhedsvæsenet. Løfter man blikket og kigger ud over akutfunktionerne, lader sundhedsvæsenet stadig meget tilbage at ønske, når det kommer til værdighed og tryghed, forklarer Mirjana Saabye: ”Med CPS’s undersøgelse i hånden opfordrer vi til at tage det gode fra akutfunktionerne med videre til andre dele af sundhedsvæsenet. Det handler om at skabe rammer til at møde patienter som hele mennesker, så de oplever sig set og lyttet til. Kort sagt fremme værdighed. Men når det er sagt, så er det også nødvendigt, at der stilles krav til fx samarbejde mellem akutfunktioner og læger for at sikre tryghed og ensartet kvalitet. Og vi mangler at få en klar løsning på at få stoppet en snigende brugerbetaling i sundhedsvæsenet – det er den skjulte bagside af hele udviklingen med akutfunktioner. Det hører i høj grad også med til en værdig behandling.”

Læs mere om undersøgelsen på:

aeldresagen.dk/vaerdig-sundhedsaftale

DET ER VIDUNDERLIGT MED GODE ØJNE

Madeleine tager hver dag øjentabletten Blue Berry™ .

Madeleine er pensionist og fritiden tilbringes i naturen, hvor hun maler planter og landskaber. –I takt med, at jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere opmærksom på, at mit syn kan forandre sig, for jeg holder jo så meget af at male. At male landskaber er krævende for øjnene og synet, og jeg vil gerne beholde et normalt syn langt op i alderen. Jeg læste tilfældigt om Blue Berry™, og købte en æske. Nu har jeg taget Blue Berry i et år, og jeg er meget tilfreds med produktet. Jeg er lykkelig for at have fundet Blue Berry, for det er vigtigt at bevare et godt syn og gode øjne – specielt når man bliver ældre. Jeg anbefaler Blue Berry varmt til alle som ønsker at bevare et normalt syn.

ET GODT SYN ER LIVSKVALITET

Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn. Du er afhængig af dine øjne og dit syn, så det er ikke underligt, at synet har stor betydning. Synet ændres i takt med at du bliver ældre. Årsagen til dette er en forringelse af øjets evne til at fokusere. Når vi bliver ældre, kan der ske en hærdning af linsen, og ofte svækkes øjets muskler. Vores øjne har brug for særlige næringsstoffer for at kunne fungere.

Blue Berry™ Plus Øjenvitamin indeholder blåbær, øjnetrøst og lutein. Tabletten indeholder også næringsstofferne vitamin A, kobber og zink. Blåbær og øjentrøst hjælper med at bevare øjets sundhed. A vitamin og zink bidrager til opretholdelse af et normalt syn.

Bevis for effekt og funktion

Blåbær er kendt for sin effekt og gode funktion i relation til synet og øjets sundhed. Effekten af blåbær relateret til synet er dokumenteret i adskillige videnskablige og publicerede studier, således at andre forskere og sundhedspersonale kan blive bekendt med disse fantastiske opdagelser. Det er et bevis du kan stole på.

RÅD & VEJLEDNING

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00

AKTUELT NU:

Bestil Blue Berry i dag og få leveret direkte til døren

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket

Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

LÆGEN HAR FAST KONSULTATION på plejehjemmet

Mange plejehjem har fast tilknyttede læger, så beboerne kan få en tid på plejehjemmet frem for at skulle ud i byen for at blive tilset af en læge

Af Lene Rimestad Foto Robert Wengler

”Godmorgen Else og velkommen til. Sæt du dig over i stolen her,” siger praktiserende læge Kim Agerholm Brogaard. 96-årige Else Bøgebjerg Malling er den første patient i konsultationen på Plejehjemmet Lergården i Aabenraa denne tirsdag morgen klokken 9.30. Om torsdagen er der frisørsalon i lokalet, og både hårtørrer og hårvask står klar til brug, men i dag sidder den lokale praktiserende læge klar til at modtage dagens seks-ni patienter.

Else Bøgebjerg Malling har kun gået de cirka 100 meter fra sit værelse med sin rollator for at komme til læge. Hun har stadig nattøjet på under sin mørkeblå natkåbe, men hun er både vågen og årvågen. I dag skal hun have kontrolleret, hvordan det går med den blodfortyndende medicin, hun tager, efter at hun har fået en kunstig hjerteklap. Derfor skal hun have taget en blodprøve. ”Uh, du har kolde hænder,” siger hun, da lægen tager hendes hånd. ”Det plejer ellers at være mig, der har kolde hænder.”

Lergården er et stort plejehjem i Aabenraa Kommune med 84 boliger for ældre. I marts begyndte ordningen med to faste plejehjemlæger. Beboerne fik selv lov til at vælge, om de ville beholde deres gamle læge, eller om de ville med i den nye ordning. Mere end 60 valgte at skifte læge, heriblandt Else Bøgebjerg Malling. Siden er flere kommet til, så flertallet af beboerne benytter tilbuddet

om at få plejehjemslægen som deres faste læge.

De lokale praktiserende læger Kim Agerholm Brogaard og Ulla Skov Andersen skiftes til at have åbent for konsultation for de beboere på Lergården, der har brug for en tid hos lægen. De to læger har delt beboerne på plejehjemmet mellem sig, og de rykker også ud til plejehjemmet, hvis der opstår akutte problemer.

Ikke alle plejehjem

Ordningen med plejehjemslæger har eksisteret siden 2016, men der er stadig plejehjem uden faste plejehjemslæger. Fordi plejehjemmet Lergården er så stort, har det også været svært at få en læge tilknyttet stedet. ”Under corona diskuterede vi igen, om vi ikke kunne få en fast læge tilknyttet til os,” fortæller kvalitetsassistent Anna Kristine Schumacher. Hun har været primus motor for at få ordningen til plejehjemmet ved at skrive breve og tale med læger.

Lægemanglen kan gøre det svært for nogle læger at tage ansvaret for et stort plejehjem med mange ældre beboere og et stort behov for lægehjælp. Mange læger har allerede mange patienter og den ekstra arbejdsbyrde kan være svær at tage ind.

Praktiserende læge Ulla Skov Andersen og hendes kollega Kim Agerholm Brogaard endte dog med at sige ja til at være plejehjemslæger på Lergården.

Positive effekter

Kim Agerholm Brogaard er varm fortaler for ordningen.

OM PLEJEHJEMSLÆGER

• Beboere, der ønsker det, kan vælge plejehjemslægen, som deres læge. • Læger vejleder personalet om symptomer, behandling og medicinering. • Ordningen har vist sig at reducere indlæggelser, give bedre styr på medicinen og gøre beboere trygge. • I 2020 har 44 % af kommunerne faste læger på alle plejehjem. Til sammen har 37 % af kommunerne faste læger på et eller flere plejehjem, viser tal fra Kommunernes Landsforening.

”Hvad er fordelen ved en fast tilknyttet

plejehjemslæge?”

”Vi kan ikke altid tilbyde at følge en beboer til sin egen læge ude i kommunen. Det har vi ikke ressourcer til. Når der sker noget akut nu, bliver der ikke stor opstandelse, fordi vi ikke skal arrangere transport til en læge. Vi kan få en tid hos de to læger, som kommer fast her. Det er en fantastisk ordning.” BETINA SCHRØDER, DRIFTSLEDER, LERGÅRDEN

”Før skulle vi i kontakt med læger spredt over hele kommunen fra Rødekro til Løjt og Felsted, og der var mange læger i spil. Nu har vi et tæt samarbejde med to læger. Vi udnytter lægernes tid bedre, og vi får en tættere dialog mellem beboer, læge og os.” ANNA KRISTINE SCHUMACHER, KVALITETSASSISTENT, LERGÅRDEN

”Det øger kvaliteten af behandlingen. Lægen kommer her og ser patienten, når vi sammen vurderer, at det er nødvendigt. Vi har fået en fast struktur for hele plejehjemmet med prioritering af patienter til den faste konsultationsdag, faste rammer for konsultationerne, tæt kontakt mellem os, lægerne og borgerne. Vi har også en systematisk gennemgang af beboernes medicin.” MIA JESSEN, KVALITETSSYGEPLEJERSKE, LERGÅRDEN

”Vi har et meget godt samarbejde og udveksler løbende erfaringer. Den tætte sparring kommer beboerne til gode. Det er trygt for dem. Jeg tror også, at vi sparer tid med ordningen, fordi vi har så tæt kontakt.” KIM AGERHOLM BROGAARD, PRAKTISERENDE LÆGE, LERGÅRDEN

”Jeg vil gerne følge med i, hvad der sker med mig, og det kan jeg med Kim. Jeg synes også, at det er udmærket at være fri for kørsel, når jeg skal til læge.” ELSE BØGEBJERG MALLING, BEBOER, LERGÅRDEN

”Vi har allerede set positive effekter af ordningen, selv om den kun har kørt siden marts måned. Vi får i højere grad ryddet op i beboernes medicin, så unødvendig medicin fjernes. Vi får også snakket om livets sidste fase, og hvad deres ønsker er,” siger han.

Han påpeger, at ordningen fungerer bedst med en fast læge, så han som praktiserende læge får et indgående kendskab til sine patienter og både plejehjemsbeboerne og de pårørende får en tæt og tryg dialog med ham. ”Vi kender hinanden godt. Det kan medvirke til at undgå uhensigtsmæssige forløb og unødvendige indlæggelser, fordi vi har en tæt dialog med personalet. Personalet ved, at vi kommer fast på plejehjemmet, og der bliver lagt planer for, hvad der skal ske i forskellige situationer,” siger han.

Else Bøgebjerg Malling har fået taget sin blodprøve.

”Hvordan har du det ellers,” spørger Kim Agerholm Brogaard. ”Jeg har det på sin vis godt,” siger Else, men hun fortsætter så: ”Jeg er ved at være for gammel, og jeg kunne godt sige farvel og tak snart.”

”Jeg har nu andre planer for dig,” siger Kim Agerholm Brogaard. ”Ja, det har den høje herre oppe i de tyndere luftlag tilsyneladende også,” siger Else.

Det mener Ældre Sagen

Ældre Sagen arbejder for, at alle plejehjem har faste praktiserende læger tilknyttet, og en kommende politisk sundhedsaftale bør sikre rammer for fast tilknyttede læger til plejehjem i hele landet. Det er en urimelig ulighed, at tilbuddet om fast tilknyttet læge er afhængig af, hvilket plejehjem man flytter ind på. En opgørelse fra 2019 fra Kommunernes Landsforening viser, at plejehjemslæger desværre langt fra er et tilbud for beboere på alle plejehjem.

300 gode råd til pårørende om plejehjem

Marie Lenstrup er formand for foreningen Pårørende i Danmark. Marie Lilja Jensen er chefkonsulent i Ældre Sagen og har i mange år arbejdet med pårørende til ældre. Sammen har de to skrevet bogen ”300 gode råd til pårørende om plejehjem.” Her er hjælp og gode råd til dig, der står foran at skulle flytte en forælder, en ægtefælle eller en god ven på plejehjem. Det er ofte forbundet med mange svære valg og stor usikkerhed, når vi skal flytte et menneske, der står os nært på plejehjem. De mange råd dækker både over perioden, inden beslutningen om plejehjem træffes, råd til indflytning, hverdagen på plejehjemmet, det gode besøg og den værdige afslutning på livet. Kort sagt, du kan få råd om det meste i bogen, der er skrevet i et lettilgængeligt sprog. Ikke alle kan bruge alle råd, men forhåbentlig kan bogen klæde dig godt på til de udfordringer, der venter. Bogen kan købes i Ældre Sagens webshop på aeldresagen.dk/webshop eller bestilles på tlf: 33 96 86 89.

Bogen koster 100 kr. inkl. forsendelse for medlemmer og 150 kr., hvis du ikke er medlem.