Ældre Sagen MEDLEMSBLADET oktober 2021

Page 37

Bøger Oversigt over udgravningsfeltet ved ødekirken i nærheden af Viborg.

DIGT OM ØDEKIRKE Møndigteren Lauritz Larsen har i bogen Hjemstavnssange fra 1932 skrevet et digt på otte vers, som hedder ”Øde Kirke”. De to første vers lyder: Som en Oldings Skaldenakke ligger der en kuplet Bakke nær ved Norets grønne Bred. Den er kun som andre Banker, og dog kalder den på Tanker; Navnet hvisker, hvad den veed. Øde Kirke kaldtes stedet! Mens Aarhundreder er ledet, gik det Navn fra Slægt til Slægt. Øde Kirke! Dulgt i Taage blev et Minde ved at vaage hos et Savn, som længst var lægt.

spadestik dybere. Den oprindelige kirke er 24 meter lang og 7,6 meter bred. Det er en romansk kirke fra 1200-tallet, som blev forlænget mod vest i senmiddelalderen. Inde i kirken er der fundet rester af en ung mand i tyverne, som er begravet her. Fundet er en lækkerbisken for enhver arkæolog. Det kan afsløre en hel del om datidens kirkebyggeri. Byggematerialer, byggeteknik, mørteltyper, tilbygning og den omgivende flora fra plantefrø, som er blæst ind i bygningen. Slots- og Kulturstyrelsen har betegnet ødekirken som en af de 10 vigtigste danske arkæologiske fund i 2020. Lars Agersnap ser gerne, at ruinen bliver markeret i landskabet. Det afhænger dog af lodsejers velvilje og midler til at gennemføre og vedligeholde projektet. I Viborg by var der 12 sognekirker før 1529. De blev alle nedlagt, efter at bystyret havde søgt kongen om tilladelse. Herefter blev to tiggerklostre brugt som sognekirker, Sortebrødre Kirke og Gråbrødre Kirke, fortæller Lars Agersnap.

Af Kirsten Skaaning

Bordet er dækket med dansk design, Susse Fischer. Stellet blåkant, Ole, Hank, Købenstyle og Ursula-stellet er eksempler på dansk design, som er blevet evergreens. I bogen er historien om de fem designere bag de smukke kander, fade, bestik og tallerkener, som det er en fryd for øjet at sætte på bordet. Som ekstra bonus er der opskrifter på mad serveret af de kreative kunstnere. Turbine Forlaget, 352 sider, 350 kroner. Vindens Port, Anne-Cathrine ­Riebnitzsky. Da en kristen invasion nærmer sig, forsøger Ibrahim Banu Said at være en nådig og klog borgherre for sin muslimske befolkning i fæstningen Al Qalat i Andalusien. Samt en god mand for sine tre meget forskellige hustruer. En historisk roman fra 1300-tallet, hvor den muslimske verden er førende inden for lægevidenskab, matematik, astronomi og filosofi. Lindhardt og Ringhof, 448 sider, 349,95 kroner. Gemmebogen, Knud Sørensen. Den poetiske forfatter fra Mors har heldigvis samlet og skrevet endnu en digtsamling. Fra egnene ved Limfjorden forvandler han små og store oplevelser til digte, som du befinder dig godt i. Kan gå ud og ind i, tænke i og blive i. Med den sanselige indlevelse fra hverdagslivet, som kendetegner den store, stovte og milde digter. Herman & Frudit, 30 sider, 150 kroner. Vi ville så meget, Morten Vittrup. Efter en insiderskandale under finans­ krisen har bankmanden Jonas indledt en ny karriere i Londons finansielle sektor. I den anden ende af London sidder journalisten Ben optændt af had efter at være ruineret af finanssektoren. Da deres liv krydser hinanden, øjner Ben mulighed for at hævne sig. En roman om livet før, under og efter finanskrisen. Politikens forlag, 368 sider, 300 kroner.

MORTEN

VIT TRUP Vi v ille så me ge t

ROMAN

Politikens Forlag

OKTOBER 2021

37


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.