en anden samling
ord skrevet af Katrine Krog Russo billeder malet af Kristoffer J. Rosing-Schow Zina Zinetti publishing Š 2. udgave december 2008 www.zina.dk
1. del: kort & godt 1 3 4 5 7 8 9 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 23 24 25 26 27 28 29 31 32 33
start helt klart billede: monster snart billeder billede: skrig i tavshed hør mit hjerte billede: fasan billede min yndling sig overmandet modsol både og billede: et hængenæb hængenæb tomgang kom vend dig billede: faldende kvinde faldende se det bagud rank se mig forstillelse billede: tømmerflåde drivende
2. del: indsigt & føleri 36 37 39 40 41 42 43 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 57 58 59 60 61 62 63 64 65 67
billede: skib i storm så kom det til os i sort billede: sjus og cigar lamselår uden nærvær en dag på landet uro billede: vaskemaskine stilhed billede: vred lige om hjørnet billede: grå i hovedet bare rolig prisen de flyvende ord væk fremad at prøve billede: transistor og portvin frem tid uformåenhed væk mig observationer min ven mas dig på kig ind aspirationer
START det var s책dan det startede sort p책 hvidt betyder det noget hvor vi ender? dit uventede ord som vender mig til tanken jeg er klar
HELT KLART jeg er draget af dit tilbageholdte åndedræt mod min hals - mod min hud i åndeløs venten på forløsning jeg kan mærke det ikke forsvinder markeret uden for tid og rum står øjeblikket krystalklart mærket af dit tilstedevær
SNART lige nu er der ikke noget drama alt er roligt omkring mig og intet presser sig pĂĽ jeg trĂŚkker vejret dybt og tĂŚnker at nu kommer det nok snart
BILLEDER der er stadig nogen som lyser ekstra klart lige inde bag mit øjenlåg der har de det godt men jeg har svært ved ikke at elske dem til døde
HØR det slipper ikke så nemt giv mig lov til at råbe mit skrig i tavshed hør
MIT HJERTE jeg tror det er der du sidder under mit nyligt blottede hofteben kilder lidt driller lidt og kravler langsomt mod mit hjerte
MIN YNDLING hvor har jeg elsket efteråret hvor alting lukker sig og roligt venter nu lugter det kun af dårlige minder og trykken for brystet gå væk alle i efterårselskere med jeres fine ord om vildtsauce og fasaner giv mig min yndling tilbage
SIG sig fra sig til gør noget gør intet forklar forsag tilsig tilgiv
OVERMANDET se det er ikke fordi det ikke vil eller kan det er fordi det ikke skal tving munden op luk røven i og så afsted jeg hører ikke efter lukker øjnene og lader mig overmande
MODSOL han vandrede modløs i stærkt lys mod det uden for kontrol han lod sig falde og blodet dryppede og tåren løb og jeg greb ham og står stadig imod
BĂ…DE OG giv slip lad mig falde lad mig glemme hold fast uden dig er det alt for meget jeg gisper stille for at fĂĽ vejret
HÆNGENÆB det kan ses når hun hænger med næbbet lige før hun farer op og bider mig i struben
TOMGANG du ser træt ud uden lyst helt tør og udbrændt vågn op nu til stilhed og tomgang
KOM lad dem bare komme i ro og mag jeg lader mig gerne fylde og lader dem gerne komme langsomt med bløde hænder og varme lår lader tiden gå væk
VEND DIG du kigger på mig spørgende som om jeg ved hvordan og hvorfor prøv at gå efter mig og se hvor stor forvirringen er så blev du så meget klogere og vender dig om og går
FALDENDE falder flydende falder et stykke af gangen ned falder grĂŚdende undrende
SE DET se det flytter sig rundt omkring mig og dig ses kun i øjenkrogen lysende men i skygge er det tydeligt
BAGUD jeg bevæger mig stille bagud styret af din villen med tillid og lukkede øjne opfyldt af varme og susen for ørerne i bare følelser uden frygt og uden tvivl på dit ønske her bor vi i stilheden og friheden i bevægelsen bagud
RANK det er bestemt det er der stadig men alting bleges i stærk sol selv brændte fingre og skuffede forventninger det kan synes uretfærdigt for den der bliver men intet ændres på kommando og jeg står stadig rank
SE MIG ser du mig vente på alle de tomme pladser i alle de tomme hjerter mens jeg ønsker du skal komme og flytte mig og hæve mig ud og op væk fra det gennemskuelige og svære til det frie og uhåndterbare til det som er i øjeblikket
FORSTILLELSE ville det se südan ud for hvem som helst eller er det kun dig der kan se lige igennem og altid gør det uden at se forstillelsen
DRIVENDE du driver mig ud og væk tættere på? giv slip jeg bliver
2. del: indsigt & føleri
SÅ KOM DET TIL OS så kom det endelig som stormen som stilheden før under efter var det det det er? det vi ville have? var det sådan vi ønskede det? vi har redet stormen været i stormen kæmpet mod stormen ønsket stormen søgt stormen jeg ser det jeg ser I står der og er det I er i storm i stilhed som søjler i et indre skyggespil hvor I har jeres roller og spiller på livet løs mangler for mig når I forsvinder jeg vil gerne forandring jeg vil gerne status quo bevæg det rør det ryst det løs med al den kraft I har i jer for mig for os for jer det er nu slaget skal stå nu vi alle er samlet i fælles kamp mod tiden i tiden mod stormen i stormen lad det blæse lad det rive os til blods hvis det er det der skal til så vi kan mærke livet tættere på og tættest på så tæt som muligt lige op i hovedet på os alle giv os tørt på til sidste blodsdråbe lige indtil stilheden starter
I SORT dit tilstedevær tog vejret fra mig i tavsheden i tomheden følelsen af dig i sort bag mig jeg vælter mig tilbage og lander i en dyne af ro revet op indefra med alt i laser lader jeg mig stille føre af dit store hjerte sitren i din hud så tynd at jeg kan mærke dit hjertes banken med hånden på din mave du ånder dybt og giver øjeblikket plads
LAMSELÅR lamselår - er du et sted derude? jeg svæver mellem virkeligheder kan ikke helt huske hvornår jeg så dig sidst var det ved sengen hvor mine lunger blafrede mens jeg hev efter vejret? det synes som 2 sekunder siden men det er nok længere her midt mellem det hele er det svært at se og høre minutterne gå jeg tror jeg mangler dig lidt eller har jeg glemt det? jeg trænger til en ordentlig sjus og en fed cigar gi' noget lamselår
UDEN NÆRVÆR nu ser jeg ordene som kom dengang og det undrer mig at jeg ikke så det som det var det står så tydeligt og gennemskueligt for alle dem der kigger jeg kan nu kun håbe på forglemmelse og stole på følelsen af samhørighed i oplevelsen og ærligheden jeg vil gerne tro på at det bliver der også uden nærvær
EN DAG PÅ LANDET i dag tror jeg at jeg vil løbe rigtig stærkt ud over en mark som lige er blevet høstet når jeg er træt vil jeg lægge mig i laden fyldt med korn jeg vil vrikke mig på plads i kornet og mærke hvordan det finder plads under hver celle i min krop lader mig hvile i lethed på brødet in spe det lugter godt og føles som en fremmeds kærtegn der på overraskende vis kender hver en afkrog af min krop og jeg falder i søvn med smil i hele kroppen alle dele opfyldt af lykke
URO det er vel uroen i luften der forstyrrer det stille sind på vej lynet slår ned råb river slag flyder hvem hvorfor hvorhen? jeg kan føle det i fingrene og leddene som en murren kæben kæmper for at holde fast jeg slipper kramper op lyst til løb i høje hæle med høje råb uden svar afsted væk til sikrere havne
STILHED Her er meget stille Jeg prøver at lave en masse larm så jeg ikke kan høre mine tanker det virker ikke særlig godt jeg sætter opvaskemaskinen i gang men den larmer ikke særlig meget musik får bare tankerne til at flyde endnu hurtigere fjernsyn virker mærkeligt jeg tror de kommer fra en anden planet nu er der stille jeg kan høre regnen på vinduet tasterne under mine fingre den stille vaskemaskines rumlen en flyver som lander filmen i min computer som hele tiden gerne vil starte en lyd jeg ikke kender mit hjerte banker hurtigere jeg vil ikke snakke med nogen og lader som om jeg ikke er hjemme selvom der ikke er nogen der banker på jeg kigger stille ud i luften og venter på at ingenting skal komme
LIGE OM HJØRNET her midt i al stilheden og roen kan jeg så finde vreden? ligger den som potentiel mulighed for udtryk jeg kan mærke almindelig indignation men vrede er svær jeg tror hvis jeg pisker tanken lidt med andre folks triste historier om tabte muligheder og verdens hårdhed her er jeg så stadig langsom men med et bulder i maven som kommer snigende langs muren se den kommer
BARE ROLIG Bare rolig jeg skal nok holde dig på panden mens du kaster op i favnen på alle de bedrevidende fjolser som står omkring dig jeg ved jeg kender jeg ser pis og papir skrid og lad mig være alene med mit mindreværd min forestilling mit show lad mig gå til i laden som om lad mig forsvinde i min egen Det hele ligner sig selv og jeg kender det til døde der er intet der interesserer mig mindre end denne påståelige interesse som ikke er undfanget af andet end lummer snagen og nyfigenhed
PRISEN ved du hvad det koster at sætte sig til rette nu at læne sig tilbage nu er du villig til at betale prisen for valget? jeg min mit mit får
vælger at gå nysgerrighed kan ikke behov for nærvær behov for at blive set mig afsted
men jeg bevæger mig stadig langsomt så jeg kan mærke hvert et skridt så jeg kan tillade mig at sige at jeg gjorde det med åbne øjne og et rent sind
DE FLYVENDE ORD det flyver rundt i hovedet på mig leder desperat efter et sted at stå jeg værger mig beslutter at tiden ikke er nu heller ikke nu det er svært jeg må finde et andet sted at skrive finder en tilfældig lap og skribler løs ordene flyver ud og kaster sig i grams på papiret billigt til salg uden at spille kyske lægger de sig med spredte ben og åbne arme uden blusel endelig ude endelig frie nu kan de mene hvad de vil tolkes som de vil uden politi og overvågning det er sådan at mine ord skal leve også selv når de ikke bliver læst af den som venter på dem mine ord hele frie og helt uden blusel lige som jeg elsker dem allerhøjst
VÆK lad det bare stå åbent sagde han jeg lytter stille til stemmen og lader mig gerne føre med her står jeg så åben og venter på han kommer nøgen i sårbarhed der var han endelig hans stemme smyger sig umiddelbart omkring mine ankler op af benene jeg giver efter benene giver efter og jeg falder på det kolde stengulv med lukkede øjne se mig ligge her siger jeg og hans stemme fylder mig helt tæt på lige bagved øret og fortæller mig smukke historier fra de varme lande jeg varmes ved hans åndedrag igennem lagene af melodier og det er kun tørsten som tvinger mig tilbage hertil igen
FREMAD så rammer tomheden som et slag i brystet ordene bliver små og præcise tankerne korte og stille og sætter småbitte mærker min fod presser sig op mit hoved hælder til højre mine øjne vil helst lukke sig jeg klør mig i håret for at vække mig selv trækker vejret dybt ned og minder mig selv om at der ikke sker noget farligt lige nu jeg kigger lige frem med åbne øjne
AT PRØVE lad lad lad lad
mig mig mig mig
være gå skrige lad mig lad mig
jeg kan ikke få vejret hvad vil hvad bøj dig føj dig lad være med at fylde - giv efter det kommer af sig selv - giv efter ikke stritte for meget - giv efter jeg ved ikke om jeg kan - giv efter det ligger i min natur at stritte stritte stritte imod stritter jeg mod dig? jeg vil ikke stritte mod dig men det snerrer der hvor båndet sidder det skærer sig ind i huden, langsomt næsten uden at jeg lægger mærke til det som en dråbe der drypper det samme sted jeg vil ikke ødelægge noget ikke mase nogen ikke irritere nogen men hver gang jeg ikke gør det gør jeg det dobbelt lad mig trække vejret frit give efter for mine ønsker fylde det jeg fylder jeg kender ikke stedet hvor vi skal hen og jeg ved ikke hvor vi ender det er svært at være lige glad men jeg prøver
FREM TID jeg ville ønske at jeg kunne springe år frem i tiden til bedstemorstadiet sidde der med fødderne oppe en cerut og et lille glas portvin mens jeg hører middagsradioavis og tager mig en lille lur det bliver sgu fedt det med at springe tilbage har aldrig sagt mig noget fortrydelse og ønsketænkning er en trist ting og hvis jeg ikke kan selv så må jeg tvinges til at elske alle fejltagelserne og ikke gå tilbage til en fuser
UFORMÅENHED det bliver svært at få vejret i det her tænker jeg og gemmer mig bag den bedste dårlige undskyldning jeg kan finde på jeg vil gerne forklare det men alt i alt er der ikke noget at forklare andet end at mangel på vilje og mangel på indsigt har bragt mig her indsigt? det er løgn jeg har ikke andet end fucking indsigt alt står lysende klart det er viljen den er gal med jeg er uformående en taber en sand taber som nu atter engang vil vælge ikke at se men at kigge ned og hoppe
VÆK MIG jeg ville ønske at alt var kedeligt kedeligt på den gode måde ikke røv men bare kedeligt sådan helt normalt tingene fløj ikke fra side til side de blev hvor man satte dem sidst rykke rive skubbe til alting du skubber ad helvede til jeg vil bare gerne være lidt i fred kan du se det? nu siger jeg ikke noget i et minut måske to helt roligt jeg bevæger mig næsten heller ikke sidder bare helt stille og kigger ud stik mig en på hovedet så jeg vågner op jeg tror sgu jeg sover stående gående levende
OBSERVATIONER smagen af min finger som har fjernet cremen fra min kolde kaffe fingerens rundhed i min mund og den bløde creme på min tunge min hånd i min først som et modsat håndtryk der bliver til et stille kærtegn af tommelfingeren som sniger sig langs linjerne i min håndflade sæben på min hånd som dækker min nyfundne brunhed i hvidt skum som ikke skal spises men fjerne urenheder på den røde kop med de smukke kurver fingrenes rytmiske tasten som forsøger at følge først mit hjertes slag så Nina der synger så englene finder vej til fingrene og de kan finde sig stille til rette yndlingsglasset ved min mund tungen der finder kanten og venter på vandet som kommer og ruller ned følgende mine drag og jeg mærker skvulpet i maven mens jeg går
MIN VEN kan du se vi ikke slipper jeg kan ikke huske om jeg vil det har vist altid været der eller kom det til jeg men for min
har lyst til at spørge dig det er alt for nemt sent måske - næste gang ven
MAS DIG PÅ så kommer du rendende og maser dig på du skulle til at smutte før brændet begynder at falde skrid med dig ud af vagten du har sagt nok jeg er færdig med dig nu jeg savner at have dig rendende hvorfor går du egentlig? betyder det slet ikke noget vil du slet ikke kæmpe for det? kom tilbage kom rendende uden at spørge mas dig på træng dig på klem dig ind så jeg ikke når at spørge om det er det eller noget andet
KIG IND jeg ligger i hjørnet af rummet uden at kigge op jeg ligger og tænker på alt og ingenting ingenting fylder mest jeg ville allerhelst løbe rundt ikke bare om mig selv men om det der er og det jeg ved problemet er at jeg glemmer det jeg ved og har for det meste af tiden ikke lyst til at huske det der er så kommer det i bølger til mig og så er det at jeg ender i hjørnet uden at ville kigge op og uden at ville kigge ind
ASPIRATION det er så sådan det er gå rundt med uglet hår nøgen under skjorten brændt af solen fugtig i skødet og med perler af sved på overlæben Chet spiller som han sagde han ville det føles som om jeg har dyrket sex følelsen af frihed er umiskendelig jeg læner mig tilbage i stolen mens solen flimrer gennem træer og soloen starter fa fa fa fa fa farven tager fart på min arm og jeg nyder mac'ens støvede hvidhed under mine brune fingres tryk jeg kan mærke blindetasterne der viser mig vej til de rigtige bogstaver udfordringer udfordren ud lad det gå stærkt lad det gå langsomt lad inspirationen føre lad dig inspirere aspirere