Page 1

Kognition

OplĂŚg 12.11.11 v/ Grethe Veggerby


Hvad er kognition? • • • • • • • • •

Kognition i bred forstand: Tænkning (i snæver forstand) Læring Sansning Perception Opmærksomhed Sprog Hukommelse Intelligens


Tænkning omfatter tre psykologiske processer • At TÆNKE PÅ NOGET (at associere) • At TÆNKE SIG OM (at ræsonnere) • AT TÆNKE OM NOGET (at vurdere)


Processer der ligger til grund for tænkning • • • • • •

Vågenhed Opmærksomhed Sprog Hukommelse Konstruktive evner Højere funktioner


Kognitiv udvikling • en proces, der begynder med spædbarnets refleksagtige adfærd • efterfulgt af flere på hinanden følgende faser • indtil den abstrakte og logiske tænkeevne er opnået.


Kognitiv udvikling • 30% forprogrammeret til bestemte funktioner • 70% kan udvikles individuelt


Kognition • Kognition er et individuelt fænomen – vi tænker lige så forskelligt som vi ser ud. • Den individuelle kognition er ikke klart afgrænset fra omverdenen • Det er en proces der næres af samspillet mellem individ og omverden


Hjernens kemi 1. Det neurale netvĂŚrk: i hjernen er der over 100 milliarder af neuroner - hjerneceller 2. Neuroner kommunikerer gennem synapsforbindelser (dendritter og axoner), ca. 2.000-12.000 forbindelser pr. neuron 3. Synapsforbindelser har brug for signalstoffer for at sende impulsen videre 4. Myelinisering: Jo flere forbindelser og aktivitet jo hurtigere forarbejdning og automatisering


Hjernen, signalstoffer og stress • • • • •

Signalstoffer: Dopamin Serotonin Endorfiner Kortisol

---------------------------Kost/mad Motion Søvn Gode oplevelser

Sårbarhed: Stress Angst Depression Udadreagerende adfærd Selvværd


Myeliniseringen af visse områder • Pandelapperne, som er det helt centrale område, når det drejer sig om impulskontrol og bevidst tænkning, myeliniseres først færdig i slutningen af teenageårene. • Man ikke kan forvente af børn, at de tidligt er i stand til at udvise impulskontrol, eller at de uden videre er i stand til at koncentrere sig i 45 minutter ad gangen


Menneskets tredelte hjerne


Krybdyrhjernen • Grundlæggende og automatiske overlevelsesmekanismer styret fra de dele af hjernen, vi har til fælles med krybdyrene. • Består af en samling medfødte og refleksstyrede programmer, der sørger for individets overlevelse ved at holde øje med, at kroppen fungerer og reagerer som den skal, og at bestemte ydre påvirkninger undgås. • Vi kan enten kæmpe, flygte eller stå helt musestille.


Den tidlige Pattedyrhjerne

• Hippocampus: vigtig ifm læring, hukommelse og emotioner • Amygdala: aktiveres især ifm frygt • Hypothalamus: regulerer bl.a. seksualitet, søvnrytme, stofskifte, varme, appetit og vandbalance, hormonsystemet (hypofysen).


Den nyere Pattedyrhjerne Det særligt menneskelige • Indeholder områder for hukommelse, perception, overordnet motorisk kontrol, samt evnen til at tale, tænke og ræsonere • Gør os i stand til at skifte fra reaktion til aktion, således at vi ikke blot reagerer på ydre påvirkninger, men også er i stand til at gå i aktion, for at få noget til at ske. • Det er den, der giver os mulighed for i situationer at vælge ikke at gøre noget. • Udstyrer mennesket med muligheden for at tænke over sine følelser og dermed undertrykke eller hæmme mere impulsive reaktionsmønstre, der aktiveres i hjernens ældre dele.


De tre hjerneblokke


Blok 1 - Portneren • • • •

Regulerer vågenhed Styrer hurtige reaktioner Grovbearbejder alle sansestimuli Skaber arousel (opmærksomhed) så der kan foregå en bevidst bearbejdning af udvalgte stimuli i blok 2 og 3 • Portneren knytter sin vurdering af situationen til de stimuli, som hjerneoverfladen bearbejder


Blok 2 - Produktionen • Blok 2´s virkelighedsoplevelse vil afhænge af, hvordan blok 1 har grovbearbejdet og sorteret de indkomne stimuli • Blok 2´s virkelighedsoplevelse vil afhænge af, hvor mange medarbejdere der er ansat i blok 2, og hvor velkvalificerede de er. • Virkeligheden ændres efterhånden som hjernen modnes og de samlede erfaringer øges • Dysfunktion i blok 1 og 2 vil resultere i, at personen oplevere en anden virkelighed


Blok 3 - Direktøren • Træffer beslutninger om, hvad virkeligheden skal bruges til. • Bevidste bevægelser sættes i gang • Beslutninger træffes på grundlag af: • Blok 1´s registrering af biologiske behov og styring af vågenhed • Blok 2´s virkelighedsopfattelse • Blok 3´s egne overvejelser på baggrund af tidligere gjorte erfaringer


To slags sansebearbejdning


Vanskeligheder i den detaljeforarbejdende hjernehalvdel • Svært ved at definere ord og begreber, samtidig klares simple sproglige opgaver på tilfredsstillende vis • Svært ved at stave og læse, har problemer med bogstavnavne og hvilken vej man skal læse. I skriftlige opgaver spejlvendes ofte tal og bogstaver samt bytter om på bogstavernes rækkefølge • Svært ved at benævne højre og venstre, men ikke ved at finde rundt og huske retninger • Svært ved at komme i tanke om de rigtige ord, når en oplevelse skal beskrives. Ser ud som de tydeligt kan se situationen for sig • Svært ved lange spørgsmål eller knudrede sætninger som tekstregnestykker • Kan finde på at lukke af for den voksnes talestrøm


Vanskeligheder i den helhedsbearbejdende hjernehalvdel • • • • • • •

Længe om at automatisere færdigheder Svært ved komplekse sociale situationer Svært ved at komme i gang med noget Svært ved at generalisere Svært ved at lære regning og matematik Svært ved at få overblik over en læst tekst Bruger kun en sansekanal af gangen


Helheden er mere end summen af delene • •

Det er ikke enkeltdelene, der bestemmer vores opfattelse af helheden det er vores opfattelse af helheden, der bestemmer vores opfattelse af de enkelte dele. vores perception af enkeltdele er helt afhængig af, hvilken sammenhæng eller kontekst, vi ser dem i.


Hjernens hukommelse • Hukommelse er betegnelsen for evnen til at erindre eller bruge viden, oplevelser og færdigheder, som man har tilegnet sig på et tidligere tidspunkt. • Hukommelsen er involveret i alt det, vi kalder at lære noget, at vide noget og at kunne noget. • Det er ikke en enkelt ”evne”, men flere forskellige processer, der tilsammen udgør det vi kalder hukommelse.


Hukommelsesproces i tre faser • når man tilegner sig information • når man bruger den igen • perioden derimellem


Hukommelsens opgave Indkodning i hukommelsen: Man skal have mødt den pågældende information, og på dette tidspunkt skal der være foregået en indkodningsproces • Lagring i hukommelsen: Informationen skal i perioden siden da være blevet bevaret • Genfinding i hukommelsen Informationen skal kunne identificeres blandt de mange andre informationer, man har lagret, som netop den information, man søgte efter


Klassifikation af hukommelse Langtidshukommelse Korttidshukommelse Sensorisk register

Deklarativ (bevidst)

Episodisk Semantisk

Procedural (ubevidst) - fĂŚrdigheder - klassisk betingning - priming


De tre typer hukommelse har forskellig kapacitet og varighed • Den sensoriske korttidshukommelse er stor og kortvarig, afhængig af sansemodalitet. Synets hukommelse, der kaldes ikonisk korttidshukommelse, måles i millisekunder, men omfatter alt hvad man har set i en meget kort tidsperiode. • Arbejdshukommelsen omfatter ca. 7+-2 objekter, er meget kortvarig og tillader øjeblikkelig genkaldelse. • Langtidshukommelsen er langvarig og har i praksis ubegrænset kapacitet


Langtidshukommelsen • Procedural hukommelse er tavs viden. Hverdagsviden om hvordan vi gør forskellige ting – køre bil spiller tennis. Denne type hukommelse er ubevidst. • Deklarativ hukommelse er bevidst – Semantisk hukommelse, 'Paris er hovedstaden i Frankrig'. – Episodisk hukommelse, erindring om egne oplevelser


Hvilke faktorer har indflydelse på, om noget huskes eller glemmes? •

Hvis man ikke kan huske navnene på naboerne, kan det være fordi: – Man har aldrig fået det at vide, - eller man hørte ikke efter, da man fik det fortalt. Her er problemet, at der ingen indkodning skete – Man fik det at vide, og man kunne huske det umiddelbart efter, men da man senere prøver at huske det, kan man ikke længere Her er problemet, at informationen ikke er blevet langtidslagret – Man ved det faktisk godt, men man kan ikke komme i tanke om det. Her kan problemet enten være, at den information man leder efter, ikke kan skelnes fra andre lagrede informationer


Hukommelsestest


Eksempler p책 WISC - PROFILER


Kognitive Hierarki Strategi Analyse Hukommelse Visuel – Auditiv – Taktil Opmærksomhed Koncentration Tempo: Hyperaktive – Hypoaktive


Empati Empati er driften mod at identificere andre menneskers følelser og tanker, og at reagere på dem med passende følelse. Empati er ikke bare kold udregning af hvad andre tænker og føler. Empati opstår, når vi mærker en passende følelsesmæssig reaktion, en følelse igangsat af en anden persons følelse, og det sker for at forstå andre mennesker, for at forudsige deres adfærd og for at forbinde eller være i samklang med andre følelsesmæssig.


Empati Det affektive element –Affektiv afstemning • At kunne mærke andre menneskers følelser • At kunne adskille andres følelser fra ens egne • At give en passende følelsesmæssig respons på en andens følelsesmæssige tilstand Det Kognitive element • At forstå den andens følelser • At kunne sætte sig i den andens sted Gør det muligt at forudsige den andens adfærd eller mentale tilstand

Oplæg om kogntion  

Grethe Veggerbys slides fra pæd. dag

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you