Issuu on Google+


Indhold Accent.......................................................... 4 Amerikansk .............................................. 4 Ampersand................................................ 4 And................................................................ 4 Asterisk....................................................... 4 Asymmetri................................................. 4 Bagkant Tekst med lige højrekant..................... 4 Begravelse.................................................. 4 Basislinie.................................................... 4 Bindestreg.................................................. 4 Bold............................................................... 4 Bourgeois................................................... 4 Brillant......................................................... 4 Broadsheet................................................. 4 Bryllup......................................................... 4 Brødskrift................................................... 4 Brøktal......................................................... 5 Centreret..................................................... 5 Cicero........................................................... 5 Cirkus-makeup......................................... 5 Citationstegn............................................. 5 Diamant....................................................... 5 Diffusiering................................................ 5 Diftong (diphtong).................................. 5 Display skrifter........................................ 5 Dobbeltcicero........................................... 5 Dobbeltmittel............................................ 5 Dummy........................................................ 5 Egyptienne (Pladeserif)....................... 5 Exlibris......................................................... 5 Fag................................................................. 5 Fals................................................................ 6 Figursats..................................................... 6 Fisk................................................................ 6 Floder........................................................... 6 Forkant........................................................ 6 Format......................................................... 6 Forrider....................................................... 6 Fotosætter.................................................. 6 Fransk Horeunge..................................... 6 Fritlægning................................................ 6 Gammel antikva....................................... 6 Fusk............................................................... 6 Gammel antikva....................................... 6 Geviert......................................................... 7 Glyphs.......................................................... 7 Grid............................................................... 7 Grotesk........................................................ 7 Grundlinie.................................................. 7 gyldne snit, Det........................................ 7

Halvtoneoriginal...................................... 7 Horeunge.................................................... 7 Hovede......................................................... 7 Hovedrubrik.............................................. 7 Højformat................................................... 7 Håndsats..................................................... 7 Illuminator................................................. 7 Initial............................................................ 7 Inkunabel.................................................... 7 Jomfru.......................................................... 8 Justering...................................................... 8 Karakter...................................................... 8 Kapitæler.................................................... 8 Keglehøjde................................................. 8 Knibning..................................................... 8 Kolumne...................................................... 8 Kolofon........................................................ 8 Kolonel......................................................... 8 Kolumnetitel, levende........................... 8 Kompres...................................................... 8 Korpus......................................................... 8 Korrektur.................................................... 8 Korrekturtegn........................................... 8 Kursiv........................................................... 9 Layout.......................................................... 9 Letraset....................................................... 9 Ligatur......................................................... 9 Lille cicero.................................................. 9 Linieafstand............................................... 9 Luft................................................................ 9 Løs bagkant............................................... 9 Logo.............................................................. 9 Majuskler.................................................... 9 Manchet....................................................... 9 Marginaler.................................................. 9 Matematiske tegn.................................... 9 Matrice (Matrix)...................................... 9 Mellemslag................................................. 9 Mellemrubrik......................................... 10 Minuskler................................................ 10 Mittel......................................................... 10 Moiré......................................................... 10 Nedrykning............................................. 10 Negativ skrift......................................... 10 Nonpareille............................................. 10 Norm.......................................................... 10 Normalsiden........................................... 10 Ny typografi............................................ 10 Offset......................................................... 10 Ombrydning........................................... 10 Omløb........................................................ 10 Omslåning............................................... 10

Original..................................................... 10 Ornament................................................ 10 Overlængde (Ascender).................... 11 Perle........................................................... 11 Pagina........................................................ 11 Petit............................................................ 11 Pica ............................................................ 11 Pi-skriftfonte.......................................... 11 Punkt (pkt)............................................. 11 Point (pt)................................................. 11 Rafle ud.................................................... 11 Raster........................................................ 11 Recto ......................................................... 11 Regletter.................................................. 11 Rotationspresse.................................... 11 Rubrikker................................................ 11 Sats............................................................. 12 Satsformat............................................... 12 Seriffer...................................................... 12 Skriftbredde........................................... 12 Skriftgarniture....................................... 12 Skriftgrad................................................. 12 Skriftkarakter........................................ 12 Skriftsnit.................................................. 12 Skriftstyrke............................................. 12 Skrifttype................................................. 12 Skydning.................................................. 12 Smuwdstitel............................................ 12 Snit............................................................. 12 Spaltemellemrum................................ 12 Spatiering ............................................... 12 Spieser...................................................... 13 Spidskolumne........................................ 13 Spiseseddel............................................. 13 Spærring.................................................. 13 Stregstyrke.............................................. 13 Stående..................................................... 13 Stylpning.................................................. 13 Sætternissen.......................................... 13 Tabloid...................................................... 13 Tal............................................................... 13 Tankestreg............................................... 13 Tekst.......................................................... 13 Tertia......................................................... 13 Tertur (Gotisk) Eks. skrifttyperne “Gothic Type” og “German Hand”. .................................... 13 Thin-space............................................... 13 Titelblad................................................... 13 Tracking................................................... 14 Tredelt liniefald.................................... 14 Trompet................................................... 14


Accent

tørrelser i en linie vil også blive forankret til denne linie, så de holder fod. Kaldes også grundlinie.

Et tegn, placeret over eller under visse bogstaver, der angiver hvordan lyden skal udtales: accent grave (à), accent aigu (é) accent cirkumfleks (ê), accent trema (ä) accent cedille (ç) og accent tilde (ñ).

Bindestreg

Anvendes som delestreg til at forbinde stavelser af et ord der er delt ved justering af linierne samt til at forbinde flere ord eller navne. Benyttes i dag også i betydningen fra og til fx 1990-91, hvor man tidligere benyttede halvgeviert tankestregen.

Amerikansk

For meget luft mellem ordene i en tekst linie f.eks. hvis en tekst har tvunget for- og bagkant, og det sidte ord i en linie ikke kan deles, og dermed flyttes ned i næste linie..

Bold

Ampersand

Engelsk udtryk for det halvfede skriftsnit.

&-tegn. Kaldes også et-tegn

Bourgeois

And

Gammelt udtryk for skriftgraden 9 pt.

Usand nyhed.

Brillant

Asterisk

Gammelt udtryk for skriftgraden 3 pt, der i blysats var den mindste skriftgrad.

Lille stjerneformet tegn *. Asymmetri

Broadsheet

Grafisk arrangement der er afbalanceret på fladen uden hensyn til fladens midterakse.

Et avisformat.

Begravelse

Brødskrift

Bryllup

Bagkant Tekst med lige højrekant

Gammelt typografisk udtryk for, at et eller flere ord fejlagtigt er sat to gange efter hinanden i satsen.

Betegnelse for et glemt ord eller sætning i en tekst.

Kaldes også grundskrift. Den skrifttype der er valgt til den løbende tekst i en tryksag. Ordet »Brød« stammer fra sætning med de gradstørrelser, der kunne give typografen det daglige brød.

Basislinie

Den linie som bogstaverne er forankret til. Alle skrifts-

4


Brøktal

Display skrifter

Findes i to versioner. Den skrå brøk, hvor hvert tegn fylder ca. en halv geviert, samt den lige brøk hvor brøkstregen er vandret og hvor tallene har den halve skrifthøjde.

Engelsk betegnelse for skrifter og skriftgrader, der er specielt udformet til brug som overskrifter samt i annoncer. Dobbeltcicero

Centreret

Gammelt udtryk for skriftgraden 24 pt.

Satslinier der er midtstillet på formatet.

Dobbeltmittel

Cicero

Gammelt udtryk for skriftgraden 28 pt.

Måleenhed i det europæiske typografiske målesystem. 1 cicero udgør 12 punkt. Svarer til 4,51 mm.

Dummy

En prototype af en tryksag i korrekt format, papirtype og omslag (evt. indbinding), hvor siderne kan være blanke eller hvor tryksagens layout og typografier indtegnet.

Cirkus-makeup

Engelsk udtryk for brug af adskillige skrifttyper på den samme side.

Dæk Angivelse af hvor mange linier en rubrik fylder i en avis.

Citationstegn

Anførselstegn; gåseøjne. Benyttes i Danmark som kommaform „xx“, ”xx” eller fransk form »xx«.

Egyptienne (Pladeserif)

Egyptienne-skrifterne menes at oprinde fra den store interesse for Napoleons felttog til Ægypten, der prægede folks påklædning og møblering, da denne særprægede skrift kom frem. En karakteristisk egyptienne er skriften “Rockwell”.

Diamant

Gammelt udtryk for skriftgraden 4 pt. Diffusiering

En rigtig typograf/grafikers fornemmeste opgave! Diffusiering er en lille overlapning af trykte farver.

Exlibris

Bogejermærke. En kunstnerisk udformet mærkat der af bogens ejer blev indklæbet på omslagets inderside.

Diftong (diphtong)

En ligatur skabt af to vokaler, så de danner ét tegn. F.eks det danske æ (a og e) og det franske œ (o og e).

5


Fag

Anvendes også om tryksagens størrelse.

Et rum i en sættekasse.

Forrider

Fals

Også kaldet trompet eller overligger. En linje der er placeret over hovedrubrikken i en mindre skriftgrad. Anvendes især i magasiner.

Det sted hvor arket er bukket sammen. Fed - og halvfed Eks.: bold, semi bold, demi bold.

Fotosætter

Figursats

En slags avanceret “printer”, som er i stand til at overføre f.eks. tekst og billeder - via laser eller anden form for belysning - til et fotografisk materiale, i en meget høj kvalitet.

Egentlig betegnelse for opsætning og ombrydning af satslinier så de danner en figur, fx en vase. I dag er det betegnelse for at satslinierne stopper i en vis afstand fra en stregtegning, så de er med til at understrege figurens form.

Fransk Horeunge

Hvis første tekst-linie i et afsnit, påbegyndes som den nederste linie i en spalte.

Fisk

Typografisk udtryk for blysats der er faldet fra hinanden: gået i fisk. Også betegnelse for skrift der er lagt af i en forkert sættekasse eller et bogstav der ligger i et forkert fag: der er fisk i kassen.

Fritlægning

Fjernelse af baggrunden bag motivet på et fotografi. Gammel antikva

Floder

Typografisk udtryk til klassifikation af skrifter der har sin oprindelse i renæssancens og barokkens historiske bogskrifter.

Typografisk udtryk som anvendes ved sats, hvor ordmellemrummene flugter lodret og er så store, at de danner hvide striber i satsbilledet.

Fusk

Forkant

Fritidsarbejde på jobbet.

Tekst med lige venstrekant.

Gammel antikva

Format

Typografisk udtryk til klassifikation af skrifter der har sin oprindelse i renæssancens og barokkens historiske

Det samme som satsformat, dvs. liniens længde.

6


bogskrifter.

både billedkunst og arkitektur.

(udtales gefirt). Betyder egentlig kvadrat. Typografisk mellemrum hvis bredde og højde er lig med skriftens gradstørrelse.

Reproduktionsteknisk udtryk for et billede, fx et foto der indeholder alle tonværdier fra sort til hvid, der gengives ved hjælp af raster.

Geviert

Halvtoneoriginal

Glyphs

Horeunge

Udgangslinje placeret øverst på en side eller i en spalte. Kaldes på engelsk for Widow og på tysk for Hurenkind.

Glyffer er de tegn en skrift indeholder. Grid

Hovede

Engelsk ord for linjenet. Modulnet opbygget af hjælpestreger der fastlægger placeringen af tekst og billeder i et design.

Et fast element (Grafik og/eller tekst) øverst på en side eller over nyt afsnit. Hovedrubrik

Grotesk

Typografisk betegnelse for en overskrift.

Fælles betegnelse for skrifttyper uden seriffer og uden eller med kun lille forskel mellem hår- og grundstreger. Kaldes også Sans Serif.

Højformat

Papirformat hvis højde er større end bredden.

Grundlinie

Håndsats

Den linie som bogstaverne er forankret til. Alle skriftstørrelser i en linie bliver forankret til denne linie, så de holder fod. Kaldes også basislinie.

Typografisk udtryk for sats som typografen bogstav for bogstav har sat op i en vinkelhage og udsluttet til linier. Illuminator

gyldne snit, Det

Gammel betegnelse for en illustrator, der håndmalede de farvelagte initialer og billeder i inkunablerne.

Det gyldne snits proportioner (lat.sec-tio aurea) defineres som »deling af et linjestykke i to dele, hvor den mindste del forholder sig til den største del som den største del til hele linjestykket«, og har siden Antikken været udtryk for harmoniske proportioner indenfor

Initial

Ornamenteret begyndelsesbogstav i afsnit.

7


Inkunabel

Kolumne

Blokbog. Bøger der indtil 1500 (i Danmark indtil 1550) blev trykt i vægtstangspresser. Det trykgivende element var en udskåret træplade.

Det areal på papiret eller arket, hvor tekst og billeder skal holdes indenfor. Kommer af latin “columne”, som betyder søjle.

Gammelt typografisk udtryk for en fejlfri sats i førstekorrekturen.

En rubrik i f.eks. avis eller ugeblad hvor redaktionen gør opmærksom på data omkrin udgivelsen af mediet

Skriftjustering: Venstrejusteret skriftopstilling kaldes for løs bagkant. Centreret opstilling kaldes for centreret. Højrejusteret skrift kaldes for løs forkant. Lige margener kaldes for fast forkant og fast bagkant.

Gammelt udtryk for skriftgraden 7 pt.

Jomfru

Kolofon

Justering

Kolonel

Kolumnetitel, levende

Forfatternavn og bogens titel, bogens titel og kapiteloverskriften eller kapiteloverskrift og mellemrubrikken placeret sammen med pagina på to sider over for hinanden, enten i kolumnens over- eller underkant.

Karakter

Udtryk for et enkelt bogstav. Kapitæler

Kompres

Majuskler med samme højde som minusklerne.

Sats hvor skriftstørrelsen er større end skydningen. Fx. en 8 pt skrift med 8 pt linieafstand.

Keglehøjde

Korpus

Keglen er det stykke metal det enkelte tegn er støbt på i blysats. Det er højden på keglen der er fx. 12 punkt, ikke bogstavets.

Gammelt udtryk for skriftgraden 10 pt. Korrektur

Knibning

En tryksag læses igennem for at finde evt. fejl eller for at påtegne rettelser eller ændringer af såvel kunde som trykkeri.

Udligning af luft mellem to karakterer, så de står forholdsmæssigt pænt ved siden af hinanden i henhold til de øvrige karakterer i ordet. Modsat spatiering. Der skelnes mellem generel knibning og par-knibning.

Korrekturtegn

Standardiserede tegn til markering af fejl og angivelse af

8


Løs bagkant

rettelser i korrekturen.

Typografisk betegnelse for sats hvor linierne ikke flugter i højre side.

Kursiv

(Italic) En skråtstillet skrift, som er specielt tegnet i forhold til den ordinære skrift..

Logo

Et firmas faste symbol eller mærke, som benyttes på f.eks. brevpapir, skilte og som del i firmaets profilering

Layout

En optegnelse eller et udkast til en tryksags - eller f.eks. en web-sides - udformning og udseende.

Majuskler

Typografisk betegnelse for alfabetets store bogstaver. Kaldes også versaler.

Letraset

Skriftark hvor bogstaverne kan overføres til forskellige materialer efter samme princip som overføringsbilleder.

Manchet

Tekststykke, normalt placeret i begyndelsen af brødteksten, der indeholder et resumé af artiklens indhold. Se også underrubrik.

Ligatur

To bogstaver, der er kombineret, så de skaber ét tegn. Desværre sjældent set på computere, da de ofte er i et seperat tegnsæt. Almindelige ligaturer er sammensmeltningerne fi, fl og ff

Marginaler

Stikord der anbringes i margenen. Sættes normalt med løs bagkant.

Lille cicero

Matematiske tegn

Gammelt udtryk for skriftgraden 11 pt.

Additionstegn (+), Subtraktionstegn (–, ∏), Divisionstegn (:), Multiplikationstegn (¥, ·) Lighedstegn (=), Ulig med-tegn (≠), Plus-minus (±), Kvadratrodtegn (√)m.fl.

Linieafstand

Typografisk betegnelse for afstanden fra grundlinie til grundlinie i satsen. Angives i points. Det er denne afstand der indsættes i InDesign i skydning-feltet.

Matrice (Matrix)

Udtrykket er fra dengang man brugte blytyper til bogtrykning. For at kunne støbe blytyperne, skulle man have en støbeform – en matrice.

Luft

Udtryk for mellemrummet mellem bogstaver, linier og satsgrupper, fx billede og billedtekst.

Mellemslag

9


Normalsiden

Typografisk betegnelse for et større liniemellemrum i satsen.

Bogens opbygning tager udgangspunkt i et opslag, hvor der er taget stilling til margenforholdene, kolumnens bredde og højde, brødskrift og linieafstand mm.

Mellemrubrik

Afsnitsoverskrift i brødteksten.

Ny typografi

Minuskler

Typografisk retning der udsprang fra Bauhaus i 1920’erne, med Poul Renner og Jan Tschichold som de toneangivende. Her brød man med tidligere tiders symmetriske opsætning.

Typografisk betegnelse for alfabetets små bogstaver. Mittel

Gammelt udtryk for skriftgraden 14 pt.

Offset

Moiré

Tryk-metode hvor en tynd aluminiumsplade med emulsion (lysfølsomt materiale) belyses med f.eks. avisside, fremkaldes og monteres i rotationspresse.

Fænomen ved genrastrering af trykte raster-billeder. Ved bestemte raster-drejninger ses et tydeligt mønster bestående af tern over hele billedet.

Ombrydning

Nedrykning

Opdeling af teksten i sider samt indsætning af billeder, billedtekster, rubrikker, noter mv.

Angivelse af afstanden fra kolumnens overkant til overkanten af første brødtekstlinie ved kapitelstart i bøger. Angives i antal linier.

Omløb

Fortsættelse af en artikel længere fremme i avisen.

Negativ skrift

Omslåning

Hvid skrift på sort eller farvet baggrund. Gammelt udtryk for skriftgraden 6 pt.

Ved tryk på f.eks. bredformat-ark, hvor arket - efter tryk på den ene side - vendes en halv omgang omkring arkets egen akse over den smalle/lodrette side. (Flip vertikalt).

Bogens titel og evt. bindnummer der placeres sammen med primasignaturen på hvert arks første side.

Reproduktionsteknisk udtryk for tegninger, fotografier mv. der skal reproduceres (skannes).

Nonpareille

Norm

Original

10


Ornament

ingsenheden cicero/cm.

Typografisk materiale der kan sammenstykkes til rammer eller andre dekorative arrangementer.

Point (pt)

Mindste typografiske måleenhed i de engelsktalende lande. Er lig med 0,3525 mm. Benyttes til angivelse af skrifstørrelsen i dtp-programmer.

Overlængde (Ascender)

Afstanden fra toppen af et minuskel-x til toppen af minuskelbogstaver med overlængder, f.eks. f, d eller k.

Rafle ud

Perle

Hvis fagene i sættekassen var overfyldte blev de overflødige skrifttegn fjernet, så der ikke kunne opstå kassefisk, ved at typerne gled over i andre fag.

Gammelt udtryk for skriftgraden 5 pt. Pagina

Raster

Sidetal. Paginering: Nummerering af siderne.

Opdeling af en halvtoneillustration i punkter, for at kunne gengive gråtoneværdierne i trykprocessen.

Petit

Gammelt udtryk for skriftgraden 8 pt.

Recto

Pica

Latin: Højre. Er den højre side i et opslag.

Grafisk længdemål. I bl.a. USA benytter man enhederne pica og point. 12 point = 1 pica (Svarer til 4,218 mm). Macintosh-computere er amerikanske og skriftstørrelserne er derfor normalt angivet i pica-points.

Regletter

Typografisk blindmateriale i forskellige i tykkelser fra 1-12 pt og i længder fra 6 cicero og opefter. Blev i blysats benyttet til mellemslag (blanke linier) og til skydning af tekst.

Pi-skriftfonte

Skriftfonte som indeholder specialskrifttegn der ikke ligger i de normale skriftfonte.

Rotationspresse

Den type af tryk-maskiner som benyttes til f.eks. avistrykning. I modsætning til f.eks. almindelig ark-presse, benytter rotationspressen store ruller af papir.

Punkt (pkt)

Mindste typografiske måleenhed i det europæiske typografiske målesystem. Er lig med 0,37595 mm. Benyttes til angivelse af skrifstørrelse. I QuarkXPress omregnes 1 punkt til 0,379 mm med standardomregn-

Rubrikker

Fællesbetegnelse for overskrifterne i en avis.

11


Rundtløbende rubrik Se mellemrubrik.

Typografisk betegnelse for de forskellige skriftvariationer, f.eks. kursiv, halvfed, fed, smal, bred skriftstyrke.

Manuskript der er omsat til typografisk tekst.

Angivelse af skriftens varianter som lys, ordinær, halvfed og fed.

Sats

Skriftstyrke

Satsformat

Skrifttype

Den plads en tekstlinie har at “løbe” på. Satsfornatet er den maksimale linielængde.

Betegnelse for det enkelte støbte skrifttegn, placeret på keglen eller typelegement. Også betegnelse for en skriftgruppe som f.eks. antikva eller grotesk.

Seriffer

De “skraferinger” eller “fødder” som tegner en aktikvaeller egyptienneskrift.

Skydning

Linieafstand mellem tekstlinier. Den afstand der lægges mellem linierne ud over skriftens størrelse.

Skriftbredde

Angivelse af skriftens bredde i forhold til højden. En skrift kan gøres elektronisk smallere og bredere, men styrkeforholdet mellem de vandrette og lodrette streger ændres.

Smuwdstitel

Er bogblokkens første side. Siden bliver indsat for at beskytte titelsiden, der er den traditionelle bogs fornemste side, mod smuds.

Skriftgarniture

Snit

Betegnelse for alle skriftgrader og skriftsnit der hører til en bestemt skrift.

De tre sider på den beskårne bogblok. På indbundne bøger påføres ofte farve på oversnittet. I særlige tilfælde på alle tre snit, fx salmebøger.

Skriftgrad

Typografisk betegnelse for skriftstørrelse.

Spaltemellemrum

Skriftkarakter

Afstanden mellem spalterne.

Benyttes i betydningen særpræg om hvorvidt en skrift vil passe til en given opgave.

Spatiering

Indsætning af luft mellem to eller flere karakterer, så de står forholdsmæssigt pænt ved siden af hinanden

Skriftsnit

12


i henhold til de øvrige karakterer i ordet. Knibning er formindskelse af afstanden, spærring er forøgelse. Spatiering dækker begge.

Sætternissen

I bogtryk angivelse af at ordmellemrummene ligger i samme højde som skriftbilledet og trykker med på papiret.

Tabloid

Den spidsfindige “fætter”, som i tidens løb har taget imod mange beskyldning i forbindelse med diverse indsnegne fejl i typografiske opgaver og arbejdsgange.

Spieser

Et format på en avis. Det lille avis-format benyttes f.eks. af BT og Ekstra Bladet.

Spidskolumne

Tal

Den sidste tekstside der slutter et kapitel, der i gamle dage blev sat i en spids. Skal helst indeholde det samme antal linier som nedrukningssiden ved kapitelstart.

Tal i majuskellinier skal altid være majuskeltal. Tankestreg

Kioskplakat

Læsetegn (–). Længden svarer til – geviert. Findes også i en gevierts længde (—) men den benyttes sjældent.

Forøgelse af ordmellemrummenes størrelse.

Gammelt udtryk for skriftgraden 20 pt.

Typografisk betegnelse for stregens tykkelse.

Gammelt udtryk for skriftgraden 16 pt.

Spiseseddel

Spærring

Tekst

Stregstyrke

Tertia

Stående

Tertur (Gotisk) Eks. skrifttyperne “Gothic Type” og “German Hand”.

Benævnelse for et typografisk mål på 4 cicero. Stylpning

Thin-space

Ved tryk på f.eks. bredformat-ark, hvor arket - efter tryk på den ene side - vendes en halv omgang omkring arkets egen akse over den brede/vandrette side.

Ordmellemrum der svarer til bredden af et punktum og komma. Svarer til en fjerdedel geviert. Titelblad

13


Titelbladet i en bog bør indeholde bogens fulde titel, forfatter(e), forlag, by, udgivelsesår og oplag eller udgave.

fi: Typografi er læren om skrifttypernes oprindelse, erkendelsen af deres anvendelse ud fra funktionelle som æstetiske krav, ordning afsatsens enkelte elementer(skriftfont, brødtekst, rubrikker, illustrationer, andre grafiske elementer og farve), samt deres gruppering og placering på en givne flade.

Tracking

Engelsk betegnelse for ensartet regulering af afstanden mellem bogstaver. På dansk kaldet knibning.

Typometer

Tredelt liniefald

Lineal som der indeholder det typografiske målesystem, kaldet et ciceromål. Endvidere indeholder typometer et inddelinger til aflæsning af linjeafstand og skriftstørrelser.

Anvendes i symmetrisk typografi hvor teksten ordnes i afvekslende korte og lange linier, med den vigtigste tekst som den længste linie. Trompet

Udfaldende billede

En linje, der er placeret overhovedrubrikken kaldes også forrider eller overligger. Benyttes i avis- og magasintypografi.

Foto der går til beskæring. Udlig ning

Optisk regulering af bogstavafstandene i et ordbillede. Majuskler skal altid udlignes, mens kapitæler spatieres.

TrueType

Dette fontformat blev udviklet af Apple og Microsoft og er meget udbredt i Windows. I modsætning til andre computerskrifter, er en TrueType-font kun én fil.

Udpunktering

Den række af punktummer (eller anden form for tegn), som udgør opholdet mellem f.eks. tekst og tal i et skema eller en tabel, hvor flere tekstlinier står over hinanden, og hvor tallene skal holde lige bagkant.

Trykkeri-lus

2 satslinier, hvor vand er puttet imellem og en lærling skal tjekke satsen - satslinierne presses sammen og lærlingen får vand i hovedet.

Uncial

Stort begyndelsesbogstav der indsættes ved kapitlets eller artiklens begyndelse. Uncialet kan spænde over en, to eller tre linier.

Typografi

Ordet typografi udspringer oprindelig fra de græske ord typos: det af slag eller tryk bevirkede; præg; form og -grafia: skrive. Niels Bøje Zieglers definition på typogra-

Underlængde

14


Den del af bogstavet der går ned under basislinjen, f.eks. ved g, j, p, y. Variable ordmellemrum

Ordmellemrum der ændres ved liniens justering. Anvendes når linien skal justeres ud på formatet ved fast for- og bagkant. Versalier

Andet ord for majuskler. Verso (Verso Page)

Latin; Versus = Modsat, er den vensre side i et opslag. Hvis tryksagen f.eks. er et blad, er versosiden at betragte som bagsiden. Vignet

Lille tegning eller fritstående ornament. Ofte stiliserede plantemotiver eller geometriske former. Benyttes som dekoration på bogens titelblad. x-højde

Minusklernes højde. Måles fra skriftens grundlinie til overkanten af bogstavet x. De runde bogstaver er af optiske hensyn gjort en anelse større.

15


“TYPOGRAFI-De grafiske byggesten”

er til dig der arbejder med grafisk design

og kommunikation. Vi sætter fokus på de

principper og de mange detaljer, der er med til at skabe et effektivt resultat, hvad ent-

en det handler om opgaver på papir- eller skærmmedie.


Typografibog