Page 1

Natur & 
 Yoga 
 
 2-5 maj 2019 Samsø


4 NYDELSESFULDE DAGE TIL DIG

Glæd dig - 4 dage med masser af dejlig natur og tid til DIG… Formålet med at tage på dette naturretreat er, at styrke din forbindelse til naturens kraft og energi og styrke din indsigt i dig selv. Vi arbejder bevidst igennem flere dage med, at mærke den dybere kontakt til dit eget indre stille sted som også er det stille rum, hvori naturen dvæler. Du får tid og fokus til dig selv, så du vender hjem med større overskud, lethed i kroppen og følelsen af at være mere hjemme i dig selv. Undervisningen rummer alle aspekter, krop, sind og ånd. Vi åbner dørene indadtil ved pranayama (åndedrætsøvelser), yoga, daglige meditationer og lange gåture på 10 - 12 km. i Brattingsborgskoven og i Samsøs bakker på nordøen. 
 
 Der er små stille pauser undervejs, hvor du får lov at synke ind i dig selv, mærke og bare være.


INDHOLD Undervisning - Yoga og pranayama hver morgen - Restorativ yoga og afspænding sidst på dagen - Små virksomme meditationer - Guidede gåture i den fantastiske Brattingsborg skov og i det smukke bakkede landskab på nordøen 10 - 12 km. pr. dag.

Forplejning - Udrensende og varmende citron og ingefær drik - Vegetariske/veganske måltider med lokale og økologiske grøntsager samt tilbehør overvejende glutenfrit

- Morgenmad i form af grønne drikke, grød, müsli, frisk frugt, nødder, mandler og andre lækre sunde ting

- Frokost er ofte madpakker, som sunde salater, varme småretter eller lignende

- Aftensmaden er ofte suppe og hjemmebagt glutenfrit brød - Der er kaffe, te, frugt og snacks i løbet af dagen (det er muligt at tilkøbe lækker økologisk cappuccino, cafe latte eller andre specialkaffer til en rimelig pris)


HVORNÅR Praktisk information, tid og dato: Natur & Yoga til Samsø
 starter torsdag d. 2. maj kl. 15.00 og 
 slutter søndag d. 5. maj kl. 10.00 
 - 3 skønne overnatninger.

Du sejler fra Hou i Jylland eller Kalundborg på Sjælland til Samsø, hvor du kan bestille afhentning, cykle eller køre til Samsø Retreat. Vi vil være en lille gruppe på max. 16 deltagere. Investering:
 Pris pr. deltager er kr. 5.200,- i delt dobbeltværelse, og inkluderer fuldt program og forplejning. Se uddybende beskrivelse på forrige side. Ikke inkluderet:
 - Færgebillet til Samsø
 - Kørsel fra færgen til Samsø Retreat
 - Tilkøb af enkeltværelse kr. 1.500,-

Samsø Retreat huser otte dobbeltværelser og et flersengsværelse med plads til tre personer. I alt nitten sengepladser. Værelserne er enkelt indrettede og beliggende i stueetage med udsigt til smuk natur.


YOGA Anette guider dig igennem yoga og meditation til, at etablere en stærk forbindelse ind i dit eget indre sted. 
 Det sted, hvor du oplever indre ro og forbundethed, hvor alt er i balance. Gennem bevidst bevægelse, hvor åndedræt og krop finder sammen i en fin dans, guider Anette dig indad. Vi vil dyrke bevidsthed og balance i kropsforbindelsen, og du vil komme igennem en rejse af aktive flow timer, lige så vel som vi vil dyrke den indadvendte restorative yoga samt meditation. Anette taler dig dagligt igennem nogle virkningsfulde pranayamas, som vil hjælpe dig til at styrke selvbevidstheden til krop og sind, og overgive dig til dit åndedræt og dermed opnå en dybere indre fred og harmoni.

NAMASTE


Samsø Retreat

Vi bor på Samsø Retreat, i skovbrynet ved Brattingsborg. En tolænget gård med en fantastisk indretning og en hel særlig stemning og ro.

På første sal er der indrettet en elegant yoga- og meditationssal med lyse trægulv, synlige bjælker og plads til bare at være, summe og boble.

Overnatning i skønne og lyse værelser i forskellige størrelser, med bad og toilet tilknyttet. Alle værelser ligger i stueetage med udsigt til have, skov og smuk natur.

Det smukke hus ligger omgivet af den dejligste have med æbletræer, valnøddetræer, morbær, hasselnød, ægte kastanie mv.


Samsø Retreat

Stedets helt særlige ro, stemning og energi skaber de bedste rammer for afholdelse af retreats og workshops. Samsø Retreat har til huse i en charmerende skovridergård fra starten af 1700-tallet, som er nænsomt istandsat.


På et retreat får du masser af tid til at fordybe dig, søge indad og finde dit eget indre stille sted…


ANETTE MELDGAARD Anette er yogalærer og har siden 2008 undervist i yoga, meditation og afspænding. Hun er kendt for sit dybe nærvær og præcise instruktioner i undervisningen.

Anette har flere yogauddannelser bag sig og har siden 2009 uddannet yogalærere. Hun følger ikke en bestemt form, men bruger de metoder der fungerer bedst. Igennem de sidste 10 år, har hun studeret og praktiseret meditation og mindfulness samt drevet retreat center på Samsø, hvor hun til daglig bor.

Mit ønske er at inspirere dig til at finde hjem…


NAMASTE
 
 FRA LYSET
 I MIG 
 HILSER JEG 
 LYSET I DIG


EFTER 4 NYDELSESFULDE DAGE PÅ SAMSØ

Vil du vende tilbage til hverdagen med en stærkere oplevelse af adgang til dit eget indre stille sted. Du vil have en dyb indre ro, energi og nye indsigter, samt en næret, styrket og udrenset krop. Retreatet er for dig, der føler dig draget af muligheden for at søge indad, mærke naturen og bruge dig selv fysisk og mentalt. Du skal være klar til at udfordre dig selv, og være i stand til at gå 10 - 15 km. dagligt. Det er ikke et krav, at du har forud kendskab til yoga og meditation.

Glæd dig til nydelsesfulde dage i smukke omgivelser!

Natur og yoga på Samsø  

Naturretreat 2. - 5. maj 2019. Glæd dig - 4 dage med masser af dejlig natur og tid til DIG...

Natur og yoga på Samsø  

Naturretreat 2. - 5. maj 2019. Glæd dig - 4 dage med masser af dejlig natur og tid til DIG...

Advertisement