Page 1

nl20132.indd 1

18-06-2013 01:57:35


Det er nu, vi skal skaffe værtsfamilier! Af Emil Minana Jeg husker stadig den dag, jeg fik min værtsfamilie. Det var en dag i marts 2006. Jeg husker dagen som euforisk, alt hvad mit sidste år i folkeskolen handlede om, var, at jeg skulle på udveksling til USA. Nu stod jeg så med brevet i hånden. Et brev der fortalte mig, at jeg skulle bo i Decatur i Illinois hos Harold og Sandy.

Af Em

børns familier i din datters folkeskoleklasse i år skulle prøve at have en udvekslingsstudent boende.

Hvo Jeg va diana

Det skader i hvert fald ikke at spørge dem.

Hva udvek Min jeg m At bli verne Det b den s Også huden

Det er jo efterhånden mange år siden, at jeg fik min værtsfamilie, men jeg er sikker på, at følelsen stadig er den samme, når studenterne i dag bliver placeret. Om de så skal til USA, Japan eller for den sags skyld Danmark, så er ventetiden på en værtsfamilie fyldt med lige dele spænding og nervøsitet.

Hva Jeg kom h period været ender O-mø samt ving i ler.

Imens jeg skriver det her, sidder der 19 spændte studenter rundt omkring i verden, der stadig mangler en værtsfamilie her i Danmark. De kommer fra hele kloden, og lige nu erde spændte og nervøse, ligesom jeg var den gang i 2006. Det er måske ikke i år, at du selv skal have en udvekslingsstudent boende. Men det kunne jo være, at hende som du spiser frokost med hver fredag på arbejdet, din badmintonmakker eller en af de andre

Newsletter er medlemsblad for Youth For Understanding Danmark ISSN 0906-8244 23. årgang, nr. 4 Tryk: LaserTryk.dk Oplag: 800 stk.

2

nl20132.indd 2

I New rie m nået Stina blive mand men Sams

Redaktion: Emil Minana (redaktør), Bjørn Ubbe Ebbesen, Isabella Engberg og Cecilie Uhre. Kontakt: nl@yfu.dk Forsidefoto: Ronja Lundberg

Youth For Understanding

18-06-2013 01:57:43

Hva Den ge at v de fan været den f Århus lave m kamp de ma


Mød en YFU’er: Stina Doktor I Newsletters tilbagevendende serie med YFU’ere, er vi denne gang nået til Aarhus, hvor vi skal møde Stina Doktor. Stina, som også bare bliver kaldt Doktor, bor med sin mand Anders lige uden for Aarhus, men hun kommer oprindeligt fra Samsø. Af Emil Minana Hvor var du på udveksling henne? Jeg var på udveksling i Logansport, Indiana, USA i 2005-2006. Hvad var din bedste oplevelse fra dit udvekslingsår? Min bedste oplevelse var menneskene jeg mødte og de efterfølgende venskaber. At blive modtaget af en ny familie og eleverne i mine klasser med så åbne arme. Det bedste var åbenheden og venligheden som folk i USA og YFU besidder. (Foto: Stina Doktor) Også hele kulturen at få den ind under Når du en dag får børn med Anders, huden - det var det bedste ved mit år. skal dine børn så på udveksling? Vi har snakket meget om i vores forHvad har du lavet i YFU? hold, at vores (forhåbentlig) fremtidige Jeg har været interviewer, siden jeg børn både skal have muligheden for og kom hjem, og derudover var jeg en kort opfordres til at tage ud og opleve verden. periode kontaktperson. Ellers har jeg Dette på trods af min mand aldrig selv været med på min andel af kulturweekhar prøvet det, så synes han, at hele konender. Lidt husbesøg, stande på skoler, ceptet er fantastisk. Han ved, at det var O-møder, stået for afholdelse af infodag, livsændrende for mig at være afsted, og samt jeg stod for opstarten af Thanksgihan har jo set, hvilke venskaber jeg har ving i Århus sammen med Anders Mølfået ud ad det. ler. Hvad er dit bedste YFU-minde? Den er svær, der er simpelthen så mange at vælge imellem. Jeg har værdsat alle de fantastiske fester og kurser, jeg har været på. - Muligvis er mit bedste minde den første Thanksgiving-fest vi havde i Århus. Det var så hyggeligt og sjovt. At lave maden med de andre, festen. Mad kampen og morgensvømningen - samt de mange grin.

Juni 2013

nl20132.indd 3

3

18-06-2013 01:57:43


Once a Cardinal, Always a Cardinal Fælles for vores udvekslingsstudenter er, at de alle får nye oplevelser med hjem i baggagen. Her fortæller Frederikke om sit ophold i North Carolina, hvor hun fik muligheden for at dyrke en masse sport. Af Frederikke G. Simonsen Mit udvekslings år er nu ved at nå sin slutning her I Jacksonville, North Carolina. Det har været en fantastisk oplevelse og når jeg nu kigger tilbage på alt hvad der er sket de sidste 10 måneder, har jeg så mange oplevelser og minder jeg altid vil huske. En af de ting der har gjort mit år super godt og haft en stor indflydelse på mit ophold er sportsaktiviteter. I løbet af mit ophold har jeg dyrket 4 forskellige Varsity sportsgrene- volleyball, indoor track, outdoor track og fodbold. Før jeg tog af sted, havde jeg fået mange gode råd og et af dem var, at finde en sportsgren som noget af det første. Den første sportsgren jeg kastede mig ud i, var volleyball. Ud fra min spæde erfaring med volleyball fra idræt i folkeskolen, tænkte jeg, at det var sjovt og efter min egen vurdering var jeg nogenlunde til at spille det. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at der var en rimelig stor forskel mellem idrætstimerne i Danmark og gymnastiksalen jeg nu stod i, med 13 piger der alle havde spillet volleyball det meste af deres liv. Hvor de kunne serve mindst 7-8 gange i træk, kunne jeg, hvis jeg var heldig få 2 bolde over nettet. (I slutningen af sæsonen nåede min rekord op på 6 serve i træk). Min volleyball træner fortalte mig i begyndelsen af sæsonen, at jeg ikke ville komme til at spille nogen kampe. Det knuste lidt mine drømme, men de blev hurtigt helet da jeg fra sidelinjen oplevede min første volleyball kamp, med opråb af navn, national sang, kampråb, og slagsråb

4

nl20132.indd 4

når vi vandt et point. Det var med volleyball pigerne, at jeg for første gang besøgte Bojangles, en fastfood restaurant. De virkede alle overraskede over, at jeg aldrig havde været på Bojangles, men forvirret som jeg var af at se på alle menu skiltene, der hang over skranken, hjalp de mig med at bestille. I vores sidste hjemmekamp fik jeg lov til at spille. Det kom helt bag på mig og jeg spillede blot 2 minutter. Jeg husker ikke så meget - jeg tror ikke engang at jeg rørte bolden, men jeg var på banen og det reddede lidt sæsonen. I længden blev volleyball lidt kedeligt og jeg var klar til at afprøve en ny sportsgren. Indoor track Den næste sportsgren jeg kastede mig over var indoor track. Ironisk nok er indoor track udendørs løb. Den eneste grund til at det bliver kaldt for indoor track er, at States (statsmesterskaberne) bliver afholdt i en indendørs arena. Men når temperaturen om vinteren stadig viser 18-20 grader, så er det ikke så slemt at løbe udenfor. Jeg var super nervøs før try-outs, da jeg ikke er verdens hurtigste løber. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var nogen grund til bekymring, for alle der kom til try-outs, kom på holdet. Jeg blev rigtigt hurtigt glad for at løbe indoor track. Jeg løb to forskellige distancer, 1 mile (1,6 km) og 2 miles (3,2 km). Vi var kun 2 piger der løb disse distancer, og vi fik i løbet af sæsonen tilbagelagt mange kilometer sammen. Mit første konkurrence løb, var en halv kold november dag. Mit mål for løbet var ikke at blive den sidste. På startlinjen var en stor gruppe piger fra en anden skole og to af dem holdt en lille pep-talk for de andre og jeg husker stadigvæk præcist de ord de brugte ”What ever you do - don’t walk! Then rather slow down and jog- but remember, do not walk!”. I løbet af sæsonen kæmpede jeg mig op til en pla-

(Foto: Frederikke Simonsen)

cering i midterfeltet. Det var jeg dejligt at opleve at mine tider blev bedre og bedre ligesom venskaberne med de andre løbere voksede. Min værtsmor og 4-årig værtssøster var tilskuere til et af mine løb, og her fandt jeg hurtigt ud af at min værtssøster, Hope vidst nok er min største fan. Hun begyndte at heppe på mig før jeg løb og efter jeg havde løbet blev hun ved med at heppe på mig, når andre piger i rød uniform løb forbi. Fodbold og venskaber Efter indoor track sæsonen begyndte fodboldsæsonen, noget jeg havde set frem til i lang tid. Og når jeg tænker tilbage på den, så er den gået ufattelig hurtigt. Vi spillede en masse kampe, og de fleste blev vundet, hvilket førte til en Conference Championship titel, efter en spændende kamp mod vores ærkerivaler. Sæsonen bød ud over en masse god fodbold på pasta parties, hold middage med pasta og en ton af forskellige desserter. Et lille stævne i Charlotte, den største by i North Carolina.

Youth For Understanding

18-06-2013 01:57:44


Spontane vindermiddage på den lokale mexicanske restaurant. Lange busture, når der skulle spilles på udebane, i den hvide aktivitets bus, der virkelig får en til at værdsætte, at man bor i lille Danmark, hvor alting er tæt på hinanden. Turen til Charlotte tog 6 timer i bus og selv om vi tilbragte mange af timerne med at snakke og have det sjovt, var det en ufattelig lang køretur. Det var også en sæson, som bød på drømmen om at vinde States, venskaber og Senior Night. Jeg er kun en junior, men min træner var så venlig at lade mig opleve en Senior Night. Det er den sidste hjemmekamp i sæsonen, hvor seniorerne bliver værdsat og hyllet. Der var lavet skilte, pyntet op med balloner i skolens farver, og i halvlegen fik vi en buket blomster, en lille gave, en sweatshirt med skolens logo og navn samt nogle ord med på vejen. Afslutningen på sæsonen bød også på røde hårspidser i anledningen af playoff kampe om statsmesterskabet.

Som en landskamp imod Sverige Da jeg var så glad for at løbe indoor track, var jeg heldig at få lov til også at løbe udendørs track. Så jeg delte tiden i mellem udendørs track og fodbold. Udendørs track var sjovere end indoor track, da vi kun løb i mod 2-3 forskellige skoler i stedet for 5-6. Dette gjorde at jeg kunne komme i top 5 og nogen gange vinde løbene. Udendørs track sluttede med en Conference Championship titel til holdet. Jeg endte med en syvende plads i min 1 mile og en ottende plads i min 2 mile ved det stævne, hvor alle 8-9 skoler i vores område var mødt op. Fodboldsæsonen var længere end udendørs track sæsonen, men endte desværre lidt brat. Vi nåede til den fjerde runde i playoffs og skulle spille mod vores ærkerivaler for tredje gang i sæsonen. Kampe mod dem er ligesom en landskampe imod Sverige, kampene er tætte

og det gør ondt på stoltheden at tabe. Efter en tabt kamp og en vundet kunne alt ske i det tredje opgør. På papiret var vi bedst, og i selve kampen var vi også bedst, men vi kunne ikke afslutte vores chancer, så efter ordinær spilletid, 2x10 minutter, 2x5 minutter stod der stadigt 0-0, og i straffespark trak vi det korteste strå. Så fra den ene dag til den anden sluttede al sport. Det er helt trist ikke længere at have en ny sportsgren at se frem til. Hvis jeg kunne vælge en ny sportsgren ville jeg vælge cross country, men sådan er virkeligheden ikke. Med diverse sportsaktiviteter har jeg skabt en masse minder, og jeg vil komme til at savne al den sport der kan følge med high school. De forskellige sportsgrene jeg har dyrket har været med til at give mig en stor school spirit og jeg ved at jeg for altid vil være en Cardinal!

Frederikke med sit fodboldhold (Foto: Frederikke Simonsen)

Juni 2013

nl20132.indd 5

5

18-06-2013 01:57:44


Vi skal da ha’ debat, min skat! Af Rasmus Schäffner Jacobsen Vi skal have mere debat i YFU. Ikke blot for debattens skyld. Slet ikke. Men vi skal debattere mere, fordi det flytter noget. Vi skal gøre det på de elektroniske medier, vi har til rådighed. Og særligt YFUnet, der giver gode muligheder og rum til dette. Nedenfor vil du kunne læse et indlæg skrevet af Mads-Erik Schiønnemann, der på fornemmeste vis illustrerer hvordan en debat kan flytte noget. Indlægget er skrevet i efteråret 2008 efter en turbulent tid i foreningen, hvor medlemmerne endte med at stille den daværende bestyrelse stolen for døren og starte på en frisk med nye kræfter. Og selv om bølgerne dårligt havde lagt sig på daværende tidspunkt formåede netop dette indlæg at skue fremad mod nye horisonter for foreningen. Dette indlæg var mere end noget andet med til at sætte retningen for den demokratiske diskussion, vi har haft i foreningen siden 2008. Debatindlægget handlede om, hvorfor det ville være en god idé at gå fra et delegeretmøde til en generalforsamling i YFU. Siden dengang har vi ivrigt diskuteret hvad, der var bedst: Delegeretmøde og generalforsamling? Mange synspunkter er blevet udvekslet. Vi har haft medlemmer, der har skiftet standpunkter og holdninger undervejs, dog uden at kløjs i det som Lars Løkke;-). Og selv om Mads-Eriks opfordring til at overgå til en generalforsamling ikke er blevet efterfulgt af foreningen, så har vi over de seneste fem år haft en værdifuld debat om, hvad der skal udgøre den demokratiske essens af YFU-Danmark. Selv om debatten har bølget frem og tilbage, og til tider været hårdt tegnet op, har den bidraget til, at vi som forening har undersøgt os selv og diskuteret, hvad et godt demokratisk sindelag bør være i en forening som vores. Under vores demokratiske diskussion, der fornemt har været ledet af udvalget for demokratiske processer og bestyrelsen, har vi altså fået testet og gjort hinanden skarpere på hvad et godt foreningsdemokrati består af. I denne sammenhæng er det mindre vigtigt hvilken en af de to modeller vi har valgt. For det er samtalen, der betyder noget, som Danmarks Ungdoms Fællesråds(DUF) gamle grundlægger, Hal Kock ville have sagt. Netop demokrati er også den dag i dag et af DUFs tre hovedindsatsområder, og når jeg ser tilbage på den demokratidebat, vi har haft siden 2008, så må jeg konstatere at få foreninger i DUF har haft så levende, iderig, og givtig demokratidebat som os. Det kan vi, og skal vi være stolte af. Vi skal også fortsætte med at debattere de ting, vi allerede har debatteret 1000 gange før. For det bliver aldrig uinteressant at debattere, hvordan vi får flere medlemmer, eller hvordan vi finder nye værtsfamilier. Disse ting hører med som grundessens i vores virke, og det kan aldrig, i min verden, blive uinteressant at diskutere. Lad os derfor fortsætte med at udveksle vores synspunkter i en ramme af respekt og konstruktivitet. På næste side kan du læse, hvad Mads-Erik Schiønnemann, der i dag er National Director i YFU-Sverige, skrev i 2008, da han var frivillig i YFU-Danmark :

6

nl20132.indd 6

Youth For Understanding

18-06-2013 01:57:44


Fra delegeretmøde til generalforsamling Af Mads-Erik Schiønnemann. Udgivet på YFUnet d. 22/09-2008 16:24 Jeg kom hjem fra udveksling og blev returnee i 1994. Regionsarbejde var sjovt dengang. De fleste af os havde fornylig skiftet vores gamle Commodore 64 ud med en PC. Computeren var blevet allemandseje, og vi var glade for, at vi nu kunne lave invitationer og nyhedsbrev med tekstbehandlingsprogrammer som Word. Man printede dem bare ud, og hvis man havde husket at bestille forfrankerede kuverter, så kunne man med det samme sende invitationen til sekretariatet og forvente, at medlemmerne havde den i hånden indenfor højst én uge. Jeg var i huset for første gang i 1997. Turen var lang og dyr, for selvom færgeturen kunne være festlig, så tog den tid. Det gjorde nu ikke så meget, for der var som regel omkring 40 mennesker til regionsmøderne, så regionsarbejdet var nok. Når der var delegeretmøde, læste man om det i Newsletter, og så deltog man ellers i det obligatoriske regionsmøde. Det var vigtigt, for man skulle tage beslutninger og finde de tre delegerede. Det var ikke let at komme med, når der var ca. 40 om buddet, og man var nyt medlem. Det obligatoriske regionsmøde var med andre ord min bedste mulighed for at finde ud af, hvad der foregik, at stille spørgsmål og at få indflydelse. I dag ser verden lidt anderledes ud. Vi YFUere kender hinanden på kryds og tværs af landet, og mange er oftere til arrangementer i huset, end de er til regionsmøde. Har man lyst til at få information, kan man gå på YFUnet og stille alle de spørgsmål, man har lyst til. Før kunne man spørge 40 - Nu kan man spørge alle. Når vi holder obligatorisk regionsmøde kan næsten alle, der har lyst, blive delegerede, og selv hvis man ikke er delegeret, kan man tage med - uden den hyggelige men langsommelige færgetur. På delegeretmøde kan man møde de fleste aktive fra hele landet. man kan møde alle bestyrelsesmedlemmerne og alle de nye bestyrelseskandidater. Man kan møde en masse erfarne frivillige på lige vilkår som alle andre. I dag er selve delegeretmødet den bedste mulighed for at finde ud af, hvad der foregår, at stille spørgsmål og at få indflydelse. På trods af de nye tider holder vi fast ved det gamle system. Selvom det gode sted at få information og have debat, foretager vi stadig de vigtige valg ude på de obligatoriske regionsmøder, hvor der er begrænset viden, begrænsede holdning og begrænset tilstedeværelse af Bestyrelsesmedlemmer, kandidater og medlemmer. I denne tid med mange obligatoriske regionsmøder mærker vi virkeligt konsekvensen af dette forældede system. Bestyrelsesmedlemmers tilstedeværelse på møderne skaber ukonstruktiv og spilttende debat om, hvorvidt de må være tilstede, og om hvorvidt de må være udtale sig. Vi har lange, kedelige og ukonstruktive diskussioner om, hvordan vi skal stemme, hvordan vi skal vælge delegerede, og om hvordan de delegerede skal forholde sig til argumenterne på delegeretmødet. Vi foretage afstemninger og skriver resultaterne i referater, hvilket kan benyttes strategisk af andre personer eller regioner. Alt sammen fordi vi fastholder det gamle system. Det er tid til at afskaffe delegeretmøde og erstatte det med en generalforsamling. Alle medlemmer, der har lyst, kan deltage i delegeretmøde, og alle har én stemme. Ingen rævekager, ingen strategi, ingen splittelse omkring, hvad der bliver sagt hvor, ingen der tvinges til at stemme på noget bestemt. Istedet: Åben og réel debat i et fælles fora, hvor alle kan komme til orde, alle kan forholde sig til, hvad der bliver sagt, og alle kan stemme udfra hver deres egen hjerne og deres eget hjerte fortæller dem - efter at have sat sig grundigt ind i tingene. Vi skal have vedtaget at gå over til generalforsamling på delegeretmødet i 2009. Mvh, Mads-Erik.

Juni 2013

nl20132.indd 7

7

18-06-2013 01:57:45


Værtsfamiliedag i zone 4 Søndag d. 26. maj mødtes kommende værtsfamilier og kontaktpersoner i zone 4. De skulle lære hinanden at kende, og høre lidt om, hvad de kan forvente, når de til næste sæson skal være enten værtsfamilie eller kontaktperson for en udvekslingsstudent. Af Kirsten Agersbæk på vegne af Kontaktpersonerne i zone 4

På dagen samledes næsten alle nye værtsfamilier og deres nye kontaktpersoner, for på den måde at lære hinanden lidt og kende, få noget mere information om at være værtsfamilie og lære nogle af de andre familier at kende. Et arrangement hvor næsten alle nye 13 familier var repræsenteret, en mulig værtsfamilie samt Senior- og Juniorkontaktpersoner – i alt var vi 54 mennesker, som nød dagen både ude og inde. Vi startede med at spise en fælles frokost, hvor alle nød det rigtigt gode vejr udenfor, og hvor man kunne høre, at det ikke var svært at komme i snak med hinanden. Efter frokost var der generel information, bl.a. gennemgang af vores uddelte mappe til værtsfamilierne. Mappen indeholder en oversigt over familier, studenter og kontaktpersoner i zone 4, så det på den måde er let at gå ind et sted og finde hinandens kontaktoplysninger, og hvem der ”hører”sammen, hvem der bor i ens egen region osv. Desuden en Aktivitetskalender for sæson 2013/14, så alle har mulighed for allerede nu at sætte kryds i kalenderen, for ikke at gå glip af nogle af vore arrangementer, og hvilke arrangementer der er obligatoriske for studenterne i løbet af året. I mappen har vi også lagt en folder med tips til sprogindlæring til hjælp for familierne, så de i god tid kan forberede nogle at de tips, de synes passer til deres

8

nl20132.indd 8

familie. Desuden havde vi en gennemgang af Rejseregler for udvekslingsstudenterne. Arrangementer for værtssøskende Vi laver i næste sæson også noget nyt. Vi vil lave et arrangement for værtssøskende, hvor de vil blive inddelt i forskellige aldersgrupper, da aldersspredningen er stor, og gennem spil, leg og samtale vil blive forberedt, så godt det lader sig gøre, til hvad året med en ny ”søskende” evt kan byde på. Foreløbelig har vi fastlagt et arrangement for værtssøskende, der afholdes samme dag som Opfølgningsdag for udvekslingsstudenterne og Forældremøde. Efter denne dag vil vi tage stilling til hvornår evt. næste arrangement for Værtssøskende skal laves.

som ankomstfamilie – men familien blev meget hurtigt så glade for studenten, at de gerne ville ”beholde” ham, og har haft et rigtig godt år med en ”storebror”, der meget hurtigt faldt til i familien, har fået mange danske venner i både skole og fritidstilbud, og derigennem har lært både sprog og om den danske kultur. Der er så lige det ”men”, at opholdet snart er slut, og drengene i familien er ikke meget for at ”slippe” deres nye bror – har foreslået om ikke deres storesøster, der i dette år har været udvekslingsstudent, kan blive byttet med den nye ”bror”. Den anden familie kunne fortælle, at de ligeledes er blevet meget glade for deres nye ”søster”, der har bibragt familien besøg af mange andre kulturer, da deres ”barn” har haft meget kontakt med de andre udvekslingsstudenter i området – men på

Der blev lyttet intenst på dagen. (Foto: Kirsten Agersbæk)

Derefter kom 2 af vore nuværende værtsfamilier for at fortælle om deres oplevelser med et nyt ”barn” i familien. Hvordan det har været, hvordan de har hjulpet deres studenter til at tilegne sig det danske sprog og den danske kultur. Den ene familie er for 2. år i træk Værtsfamilie – begyndende med at ville hjælpe os

trods af det, er det danske sprog på plads. Denne familie er også meget kede af at skulle ”slippe” ders nye ”barn” – noget som er generelt, men det er jo forhåbentlig heller ikke Farvel – men på Gensyn.

Youth For Understanding

18-06-2013 01:57:45


blev n, at r haft ”, der r fået g fribåde er så ut, og or at t om r har byttet

at de deres besøg barn” e udn på

ads.

de af noget bentnsyn.

Juniorkontaktpersonerne hyggede sig i solen. (Foto: Kirsten Agersbæl)

Spørgsmål og danskundervisning Der var selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål, hvilket der også var mange, der gjorde – det er jo altid noget andet, at høre tingene fra nogle, der selv har prøvet at være værtsfamilie. Senere viste vi de kommende forældre en af sidste års åsopgaver, for at forældrene kunne danne sig et indtryk af, hvad årsopgaven indeholder, og hvordan vi som organisation hjælper studenterne med at forberede sig på den. Desuden noget information om, at det er selvvalgt, hvordan studenterne vil fremlægge opgaven.

Alt imens værtsfamilierne blev informeret indendørs – blev en gruppe af junior-ontaktpersoner introduceret til deres kommende ”job” udenfor i solskinnet – Efter mange positive tilbagemeldinger fra Værtsforældrene, må vi konstatere, at det har været et meget vellykket arrangement. Så nu er zone 4 klar til at modtage de nye studenter i august – og vi glæder os alle.

Derefter information om dansksprogsundervisning. I zone 4 har vi allerede nu et godt overblik over, hvilken danskundervisning der tilbydes i de forskellige kommuner. Vi oplever at flere og flere gymnasier, der selv har påtaget sig ansvaret for at tilbyde danskundervisning som en del af skemaet. I nogle kommuner er der undervisning for udvekslingsstudenter i Ungdomskolen. Men alt i alt må vi konstatere, at der i løbet af de sidste par år, er sket en meget positiv udvikling i forhold til danskundervisning af udvekslingstudenternes muligheder for at lære dansk. Til slut samledes Værtsfamilier og Kontaktpersoner gruppevis – inddelt i regioner – for at lære hinanden lidt at kende og især få ansigt på de forældre der bor i ens eget område, og som man i løbet af næste år vil møde flere gange. Her blev mange ting drøftet, og yderligere spørgsmål besvaret. Juni 2013

nl20132.indd 9

9

18-06-2013 01:57:46


Fra Norge til Danmark – det har alligevel sin afstand 18-årige Siv Hilde Rangen fra Jæren, Stavanger i Norge valgte at tage på udveksling til Danmark. Her endte hun i den lille by Aalestrup i Jylland, ikke en så fjern oplevelse fra det landbrugsmiljø hun kom fra hos vores naboer i det kolde nord. Hør hvordan hendes udvekslingsoplevelse var, og hvordan hun alligevel stødte på kulturforskelle Af Isabella Engberg. - Hvorfor valgte du at tage på udveksling i Danmark; Norge er jo både kulturelt og sprogmæssigt ikke langt herfra? Eftersom Jæren er et af Norges største landbrugsområder, og jeg selv boede på en gård i Norge, var det grunden til, at jeg valgte at tage til Danmark. Landbruget i Danmark er noget min familie i Norge ser rigtig meget op til, og da Danmark og Norge er så tæt på hinanden, er det nemmere for mig at besøge mine danske venner og værtsfamilie, når jeg engang kommer hjem igen, noget som ville været lidt svært hvis jeg tog til f.eks Australien. Selvom sproget er tæt på hinanden har det ikke været så nemt som jeg troede det ville blive. Den måde man udtaler de helt samme ord er helt forskellige fra norsk til dansk, og dermed har det været lidt svært. Også fordi min værtsfamilie snakker rigtig jysk. - Hvordan adskiller Norge sig fra Danmark, både i skolen og i hjemmet? Selvom de to lande ligger tæt på hinanden er der jo forskellige traditioner. Det jeg har oplevet af forskelle, er det at Danmark har en mere afslappet kultur, der er ikke meget stress. De lægger også vægt på sammenholdet mellem mennesker. Det er tit skolefester, familiefester osv, hvor man møder nye mennesker. Skolen er helt forskellig i forhold til den norske. Her er det mere seriøst og der bliver lagt vægt på at lave lektier, mange lektier. Skolen her

10

nl20132.indd 10

i Danmark har også et større fællesskab. - Hvordan har du opfattet de danske unge? De danske unge er meget inkluderende og hyggelige. De er nemme at snakke med og tager godt hånd om en. Hvis man behøver hjælp er det bare til at spørge.   - Hvad har været det sværeste at vænne sig til? Det sværeste for mig var nok alle lektierne vi fik. Jeg er ikke rigtig vant til at lave lektier i weekender, og når vi har ferie. Det har været hårdt at lave så mange lektier, og det tager rigtig lang tid.   - Hvad har været den største Siv med sin date til galla. (Foto: Siv Rangen) udfordring? Den største udfordring var vet. Noget som jeg kan tage med videre i nok at komme ind i min klasse. Selvom livet. Jeg også lært mig selv bedre at kende alle var hyggelige var det svært at finde og hvad jeg gerne vil senere i livet. sin plads. Jeg vidste ikke rigtig helt, hvor jeg passede ind. Da man bruger den største del af tiden på skolen, var det rigtig for mig at få et godt fællesskab med mine klassekammerater.   - Hvad har været let? Det har været let at få et godt forhold til min værtsfamilie. De var hyggelige og tog imod mig med åbne arme. Jeg fik hurtig et godt og dejligt forhold til dem, uden at der blev nogen mærkeligheder.   - Hvis du allerede nu kan sige hvad du har fået mest ud af at være på udveksling her i Danmark, hvad mener du så det har været? Jeg har blevet mere selvstændig og mere åben for at møde nye mennesker. Jeg fået mange gode oplevelser og venner for liYouth For Understanding

18-06-2013 01:57:46

N


el

dere i kende

Når enden er nær Den 14. maj var Huset i Tommerup ramme for præsentationen af de oplevelser, som de udenlandske studenter fra Fyn havde fået gennem de seneste ni måneders udvekslingsophold i Danmark. Med studenterne var studenternes værtsfamilier samt de kontaktpersoner, der havde hjulpet studenterne gennem det udvekslingsophold hvis afslutning efterhånden nærmede sig. En afslutning der af mange først rigtig blev opdaget i forbindelse med udarbejdelsen af de årsprojekter, som studenterne på denne dag kunne vise frem. Af Bjørn Ubbe Ebbesen

De mælkehvide glaslamper hang ned fra loftet i plenum i Huset. Loftet, der flere gange årligt fungerer som en magispunden stjernehimmel af drømme og håb for de kommende udvekslingsstudenter under Mavehyggen på Kulturweekenden, var dog nu vidne til en ny fase i de refleksioner, der altid er en del af et udvekslingsophold. For til trods for, at man den 14. maj kunne mærke samme aura af hektisk tankevirksomhed forbundet med fremtiden, så var der, i modsætning til hos de kommende studenter på Kulturweekenderne, her tale om en refleksion i forhold til hvordan det seneste år havde påvirket ens fremtid. Når forårssolen afslører realiteterne Hvert år ved forårstid kommer perioden hvor udvekslingsstudenterne efterhånden begynder at se en ende på deres ophold. Forældre i hjemlandet begynder at glæde sig til gensynet, skoleklassen begynder at glæde sig til sommerferien og i det hele taget begynder de faste strukturer, der har styret udvekslingsstudentens hverdag, at ændre sig. Det er på denne tid af året, at YFU-Danmark beder de udenlandske studenter, der er i landet om at begynde at forberede deres årsprojekt - et oplæg for frivillige og værtsfamilier, der skal vise de ting studenten vil fremhæve fra sit år i Danmark. For nogle er forberedelsen af præsentationen det afgørende tidspunkt hvor realiteterne

Der blev delt minder fra studenternes udvekslingsår i Huset.(Foto: Bjørn Ubbe)

rammer og studenten bliver opmærksom på, at såvel som alle gode eventyr må ende, så har et udvekslingsophold også en afslutning med et ’farvel og på gensyn’ til nye venner og ikke mindst ny familie. En emotionel genopfriskning For Paul Kim fra Sydkorea var forberedelsen af præsentationen hård:” When I sat down and started collecting pictures it really was emotional.” Mødet med de mange minder og påmindelserne om alle de nye bekendtskaber man har gjort sig er overvældende for de fleste, og for mange er mødet med det seneste års begivenheder også med til at sætte perspektiv på den sidste måneds tid der er tilbage. Som Paul Kim siger:” The first thought that went through my head was ’oh my god - time goes so quick!’” Studenterne skal ikke bare snart sige farvel til værtsfamilie og venner, men også et unikt år af deres liv, som de aldrig helt vil kunne opleve igen. For afskeden i lufthavnen er på mange måder den definitive overgang mellem den person man var før man tog af sted og den person man er efter endt ophold.

Juni 2013

nl20132.indd 11

Mange studenter fremhæver især sociale kompetencer og styrker i forbindelse med de positive udviklinger de kan trække på efter endt udvekslingsophold. ”Jeg er blevet mere åben og man snakker bare med flere mennesker.” fortæller Elinor Edem fra Schweiz på et flydende dansk, der kunne får enhver sproglig student til at misunde hende hendes sprogøre. ”Jeg ved nu hvordan det er at komme til et nyt land hvor man ikke forstår hvad folk taler om.” Når enden er god… Det lakker mod enden for udvekslingsstudenterne fra årgang 2012-2013, men efter at have oplevet præsentationer fulde af erfaringer og eventyr fortalt af studenter med glød i øjnene kan man ikke være i tvivl om, at udvekslingsoplevelsen igen i år har sat sit unikke præg på en gruppe unge mennesker fra hele verden. I denne udgave af Newsletter kan du kigge nærmere på et par af de årsopgaver, som studenterne præsenterede på regionale arrangementer forskellige steder i landet - god læselyst!

11

18-06-2013 01:57:49


Digt af Scarlet Zingg fra Schweiz Til påske og alt det hører til, Alle påskeæg vi finde vil. Det bliver varmer og tiden går så stærkt, Og inden jeg har det bemærket, Er der ikke meget mere tid tilbage, Men stadig tid til masser af kage. Jeg har det sjovt med alle mine venner, Og bare alle dem jeg kender. Det er klar at vi er de bedste, Og det skal fejres med masse af feste. Skøre ting vi kan godt li’ Kører til vesterhavet på cykelstig, 50 kilometer skulle vi nå, Til på stranden vi kunne gå. Sidste skoledag allerede Men ingen grund til at græde, Fordi vi allesammen ved, Vi ses inden jeg tager af sted. (Foto: Scarlet Zingg)

11 måneder er det siden, Jeg er kommet i et fremmet Land, 11 måneder er det siden, jeg første gang gik på den danske strand. På Fyn mødt jeg alle andre udvækslingsstudenter, Hvor vi sammen på værtsfamiliene venter. Min værtsfamilie kom og vi skal bo, Allesammen i Holstebro. Holstebro det er så flot, Jeg vidste, her vil jeg ha’ det godt. Efter vores ferie i Skagen, Og masser af dejlig kagen, Var det nu min første skoledag, Det var en grund til rejse flagen. Bange, ja det var jeg lidt, Håbte bare ikke at det bliver et mareridt. Men min klasse de var så sjov, Ingen grund at være flov. Tiden går og starten var ikke altid nemt, men dog, Snart så lært jeg det danske sprog. Begynt at forstå mine lærer og venner,

12

nl20132.indd 12

Og nej, snart en grund at lave afleveringer. Med fester, musical og guitar melodi, Gik de måneder forbi. Også forsøgt har jeg det med gymnastik, Men ikke så godt det gik. Snart så var min fødselsdag, Og igen skal det op med flagen! Efter jeg fyldt sytten år, Er det ikke langt så står, Julen på kalenderen. Flæskesteg og and vi fik, Rund om juletræet vi gik, Og dansede og sang, Festen var i gang. Og så begynder allerede et nyt år, Oh hvor hurtigt tiden går. Vinteren var langt og lidt forkølet jeg mig følte, Men så drak vi bare en øl til. En viking var jeg til festelavn, En økse har jeg i min favn. Foråret kommer snart, Og så er vi parat,

Snart så skal vi sige farvel, Og håber at alt det går vel. Jeg skal bare sige tak for alt, Ikke kun til mine forældre frodi de har betalt, også tak til alle dansker skal jeg sige, ville ønske jeg kunne lidt længer blive. Men hvis jeg har penge nok i min lomme, På besøg jeg altid gerne ville komme. For jeg er sikker alle ved, Danmark er et dejligt sted.

Youth For Understanding

18-06-2013 01:57:50


ærkt,

ner,

e.

e har

e, ve. lom-

e.

Fransesca som kommer fra Moldova ses her sammen med Familien Sønderup Hansen, som har været hendes værtsfamilie igennem det sidste år. Det øverste billede er fra Fransescas årsopgave.

Juni 2013

nl20132.indd 13

13

18-06-2013 01:57:50


”Det er sgu sejt at være YFU’er!” For mange YFU’ere var Ronja Lundberg ret ukendt, da hun på Delegeretmøde 2012 stillede op som kandidat til bestyrelsen. Hun blev i første omgang valgt som suppleant, men allerede en måned senere var hun fuldgyldigt medlem af bestyrelsen. Mød Ronja.

At Ronjas værtsfamilie var utraditionel, gjorde hende ikke noget. Det at bo hos en enlig mor, var nemlig slet ikke noget, som hun var vant til hjemmefra. ”Jeg har to søskende og fire papsøskende herhjemme, så det, at jeg lige pludselig ikke havde nogen, det var meget anderledes.”

til fra mit udvekslingsophold i USA, hvor jeg havde været meget aktiv i kirken.” Det var ikke kun i DGS, at Ronja var politisk aktiv. Hun er blandt andet uddannet valgobservatør, har været næstformand i Radikal Ungdom og har lavet arbejde for Yngresagen i Aarhus.

Af Emil Minana Selvom Ronja Lundberg var ukendt for mange YFU’ere, da hun i efteråret 2012 besluttede sig for at stille op til bestyrelsen i YFU Danmark, så har hun ikke fortrudt, at hun gjorde comeback i den forening, som tilbage i 2006 sendte hende på udveksling til USA. Her var hun på udveksling i staten West Virginia i byen Ravenswood hos en ikke helt traditionel værtsfamilie. ”Jeg boede hos en kvinde, som var i tresserne, hvis mand døde et år før jeg ankom. Det skulle egentlig kun have været en ankomstfamilie, men så ville hun egentlig gerne have, at jeg blev boende,” fortæller Ronja.

Imellem udveksling og bestyrelse Da Ronja kom hjem fra udveksling, var YFU-arbejdet ikke det første, der fangede hendes interesse. Til gengæld var hun aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammeslutning(DGS), hvor hun sad i forretningsudvalget på nationalt plan. Hun var aktiv i elevrådet på gymnasiet og så dannede hun en kirkeklub i Gammel Ry. ”Det var ikke som sådan en kirkeklub, men det var en klub, hvor vi diskuterede religion. Noget jeg havde fået inspiration

”Jeg vil bare gerne redde verden” - Ronja Lundberg

YFU er fantastisk Det, at Ronja skulle tilbage til YFU på et tidspunkt, var hun ikke i tvivl om. Hendes udvekslingsophold i West Virginia havde betydet så meget for hende. Det gjorde nemlig en verden til forskel at bo i et område, hvor fattigdom var så udbredt, som det var.

En anden vigtig grund til at vende tilbage til organisationen, var at YFU, ifølge Ronja, er en organisation der byder alle velkomne. ”Jeg synes, at YFU er en fantastisk organisation. Min oplevelse af YFU er, at alle er velkomne. Det handler ikke om, hvad man kan eller skal, men hvis du har lyst til at gøre en indsats, så er du velkommen. Det er et grundprincip, som er enormt inkluderende.” Vi skal turde at debattere Selvom Ronja mener, at YFU er en fantastisk organisation, så er der stadig områder, hvor hun synes, at vi som organisation kan forbedre os. ”Vi skal blive bedre til at debattere. Hvad er det for en forening, som vi gerne vil have?” Det er alle spektre i foreningen, som Ronja mener, at vi skal

14

nl20132.indd 14

Youth For Understanding

18-06-2013 01:57:51


, hvor ”

ar poannet mand i de for

ilbage kt, var

gsophavde hende. erden mråde, å ud-

de tilifølge er alle

orgaalle er d man u har så er rundklude-

YFU on, så r hun sation

at den forhave?”

reninvi skal

debattere. Det kan være alkoholpolitik, hvordan vi gør tingene eller hvilken fremtid ”Det er sgu sejt at være YFU’er. Det er YFU skal have. fedt at arbejde for mellemfolkelig forstå”Vi skal turde, og vi skal ville, og vi skal ønske at debattere de forhold, der berører else, og vi skal være stolte af det, vi gør.” de frivillige i vores forening,” siger hun og fortsætter. ”Det gælder om at være mere idealistiske omkring de ting, vi gør, og de ting vi arbejder for. Og så ikke være bange for at sige, at det er det vi arbejder for. Altså hvad det er for en verden, vi gerne vil skabe?” Et af problemerne med debatten i YFU, har Ronja dog en forklaring på: ”Jeg tror måske ikke, at vi i bestyrelsen er gode nok til at skabe rammerne for at debatten kan flyde ordentligt.” Fremtiden for Ronja Når det kommer til fremtiden for Ronja, så ved hun først og fremmest, at hun genopstiller til posten som bestyrelsesmedlem i YFU, når vi kommer til oktober, og delegeretmøde igen står for døren. Derudover, så skal Ronja i forbindelse med sin uddannelse snart i praktik i Dansk Røde Kors, hvor hun både skal hjælpe med dagligdags ting som de organisatoriske opgaver. Og så skal hun være med til at få implementeret den nye asylpolitik, som er trådt i kraft her i foråret. Og selvom Ronja først lige er kommet ind i foreningen igen, så ved hun, at hun vil blive her et godt stykke tid endnu. Juni 2013

nl20132.indd 15

Om billederne til denne artikel: Kirstine Edith Toft er studerende ved Danmarks Medieog Journalisthøjskole, hvor hun studerer fotojournalistik. Hun har i forbindelse med artiklen stillet sine evner og ekspertise tilrådighed , hvilket vi på redaktionen takker hende for.

15

18-06-2013 01:57:52


Alkoholpolitikken i YFU På Udvalgsweekenden i maj blev der om eftermiddagen diskuteret alkoholpolitik. Her er en af deltagernes oplevelse af debatten Af Lea Krull Som et nyt tiltag havde YFU’s bestyrelse d. 25. maj arrangeret den første årlige Udvalgsweekend, hvor inaktive, tidligere aktive og selv de mest fastgroede YFU’ere havde mulighed for at mødes omkring de forskellige udvalg, som udgør vores vores forening. Planen for dagen var i første omgang at de ca. 20-25 fremmødte skulle opdeles i henholdsvis debatter om ”Arbejdsprogram 2014” og ”Alkoholpolitik”. Begge emner er jo nogle, som godt kunne bruge input fra alle former for medlemmer og derfor blev programmet lagt om, sådan at samtlige deltagere i weekenden fik mulighed for at deltage i begge. Debat på YFUnet Nærmest fra den første dag, hvor idéen om en alkoholdebat blev luftet for YFU’erne, opstod debatten nærmest af sig selv på YFUnet, hvor mange YFU’ere havde været flittige til at skrive nogle kloge debatindlæg, som indirekte understregede, at dem der ikke lærer af historien, er dømt til at gentage den. YFU har gennem tiderne nemlig haft mange forskellige synspunkter på og modeller for hvordan der skal drikkes i foreningen. Det var stof til eftertanke for os mere uprøvede medlemmer, da vi sammen skulle sætte os ned med erfarne som uerfarne medlemmer og finde ud af, hvilken vej vores vi gerne ser vores forening bevæge os i mht. vores alkoholkultur. Hvad vil det sige? For de fremmødte var det dog en nødvendighed først at finde ud af, hvad det egentlige problem var, før man fandt en løsning på det. ”Alkoholpolitik” er et hvidt begreb. Det vakte derfor mange forskellige idéer om, hvad problemet var. Debatten startede derfor ud med en brainstorm omkring, hvad folks første tanker var, da de først hørte ordet ”alkoholpolitik” uden yderligere forklaring. Ligeså mange deltagere, som der var i debatten, ligeså mange bud kom der på, hvad ordet ’alkoholpolitik’ dog kunne dække over.

16

nl20132.indd 16

Det er vel noget med, at der bliver sået nogle usunde frø på Evalueringsseminar mht. druk? Det dækker vel over, at der er frivillige som kun kommer pga. at de vil feste? Nogen med at når folk bliver fulde, er de dårlige til at respektere de medlemmer, der gerne vil have en god nats søvn i Husets soverum? Mange bud kom der på, hvad det egentlige problem var, og derfor blev debatten også meget bred, fordi den jo nu omfattede både de nyhjemvendte, støjende og fulde frivillige og de frivillige der dermed blev udelukket fra fester, hvor der simpelthen gik for meget bajer og ugly buglies i den og for lidt ro i soverummene. Kulturen En af grundene til at dette emne har været så debatteret, som det har været, tror jeg er fordi, at vi i YFU bruger alkohol på en helt bestemt måde. Selvfølgelig var argumentet med, at alkohol og fester er en del af den danske kultur, også oppe at vende. Men alkohol, mener jeg personligt, fungerer helt særligt i lige præcis YFU. Vi er en forening af folk fra hele Danmark, som derfor måske ikke så tit får lejlighed til at se alle sine YFU-venner på én gang. Derfor er Huset i Tommerup nærmest blevet hjem nummer to fordi man kan få lov at se sine venner og føle sig som en del af det store nationale fællesskab i YFU. Lige så meget som folk så bruger de stunder til at lave seriøst foreningsarbejde, lige så meget bruger mange dem, til at feste med deres venner. Mange bruger også fester til at lære folk at kende, ligesom fester er gode til i mange sammenhænge. Der er også YFU’ere som kun bliver tiltrukket af det YFU-faglige arbejde, og vil være sammen med deres venner mens de nyder et stykke kage i plenum frem for en øl i baren. Håndgribelige forslag For de medlemmer der enten er vokset fra eller aldrig har set det sjove i at feste til den lyse morgen i baren, kom det frem

til debatten, hvor stort et problem, de faktisk syntes, det er med YFU’ere, der ikke respekterede de sovende arrangementdeltagere. Mange følte med rette, at soverummene burde være en slags helle for dem, som rent faktisk gerne vil sove. Der kom mange lignenden problemstillinger frem i lyset bl.a. foreslog nogle, at siden de nationale er arrangementer, er der hvor der bliver lavet de helt store armbevægelser mht. foreningsarbejde, kunne det måske være en løsning at få ”slukket tørsten” til regionale arrangementer. Det er dog bare ikke alle regioner, der har en tradition for alkohol i deres region. Der kan også være YFU’ere som er aktive nationalt, men som bor i en region med meget få aktive frivillige. Et meget interessant synspunkt, der dog kom frem var, at det ikke er alkoholen og vilde fester i sig selv, der skræmmer de knap så festbegejstrede frivillige væk. Det er manglen på alternativer til festerne. Dette er egentlig meget interessant, da der jo selvfølgelig ikke findes YFU’ere, der ikke kan lide at ”mingle” og socialisere med de andre YFU’ere. De er måske bare kede af, at det absolut skal foregå nede i baren. Det er jo et forslag, der er til at tage og føle på, som sagtens kan gives videre, til de udvalg i foreningen, der står for at lave arrangementer med dertilhørende fest. Langtfra afsluttet Desværre er en enkelt weekends brainstorm langt fra nok til endeligt at fastlægge ”det er sådan her det skal gøres”. Et delmål som vi nåede, kan måske påstås at være den egentlige problematik; hvad ligger der i ordet ’alkoholpolitik’? Debatten, som startede det hele, kører stadig inde på YFUnet, hvor jeg da kraftigt vil opfordre at folk deltager og giver deres mening tilkende. Det er jo et emne, som vil være aktuelt ligeså længe som YFU’ernes fester er. Derfor er det vel egentlig en meget sund diskussion, som jo heller ikke ville være den samme uden besyv fra de mere erfarne frivillige, som jo netop har lært af fortiden. Selvom vi så stadig ser nogle af dem med de helt store armbevægelser nede i baren, ja, så er de altså ikke helt tabt bag en bardisk.

Youth For Understanding

18-06-2013 01:57:52


e fakikke ntdelrumdem, kom rem i e nar der gelser måske n” til bare n for være n som rivilt, der kohommer væk. esterssant, U’ere, lisere bare ede i t tage re, til t lave st.

rainfastes”. Et tås at d ligatten, inde pforening være s femeget ville mere lært nogle gelser t tabt

YFU Energy Programme – årgang 2013 Af Anders ”Kiwi” Hansen Det er nok de færreste i YFUDanmark, der har mere end et perifert kendskab til vores Energiprogram. Det er både synd og lidt underligt, for det har eksisteret i foreningen de seneste ca. 10 år. Nuvel, der er tale om et 14 dages intensivt besøg til Danmark for amerikanske og ”Singaporeanske” studerende på college-niveau omhandlende vedvarende energi. Vedvarende energi er et forskningsfelt, hvor Danmark står temmelig stærkt internationalt – og her snakker vi mere end blot vindStudenterne på dette års Energiprogram.(Foto: Anders Hansen.) møller – så det har virket næsten nærliggende for en gruppe fortælle dem lidt om hvordan vi dansker nok? Det skyldes at heroppe i ”Vandkantsfrivillige at starte programmet op i starten agere i familien, spiser med kniv og gaf- Danmark” ligger Nordisk Folkecenter for af årtusindet. fel og ikke er bange for at snakke om både Vedvarende Energi” (NFVE – www.folSåledes er der næsten hvert år de sidste religion og politik. kecenter.dk). Her har ingeniører, biologer 10 af slagsen kommet omtrent 20 studeDette fulgte vi op med kursus i dansk og andre entusiaster de sidste 30 år forsket rende og deres undervisere til Danmark kultur og danske vaner – for frivillige med i, eksperimenteret med og ikke mindst for på 14 dage at få et gevaldigt skud viden erfaring fra det indgående program gen- anvendt vedvarende energi i næsten alle om vedvarende energi – og måske lidt om nemgik de simpelthen en mikro-version dens former. dansk kultur. De bor nemlig hos værtsaf Introugen. Særlig stor var morskaben En tur rundt på centret giver et indblik familier. Hvad ville et YFU-ophold være da studenterne blev ”tvunget” til at spise i vindmøller, solceller, halmhuse, integreuden den helt unikke oplevelse at bo hos hver sin Super-flyer lakrids! Der er tilsy- ring af solceller i vinduer og en masse anen værtsfamilie? neladende ingen grænser for hvilke gri- det. masser et ansigt kan skære over denne Her har studenterne den forgangne uge 7 fra Singapore, 10 fra USA farlige spise. Til gengæld havde særligt været på besøg hos Siemens’ fabrik (vindFredag d. 31. maj og lørdag d. 1. juni an- amerikanerne en ordentlig bunke slik møller) i Brande. De har set på et biogas kom de så. 17 studenter og deres lærere fra med. Dette var så, for eksempelvis forfatanlæg ved Lemvig, kravlet i vindmøller og henholdsvis, Delaware, Florida og Singa- teren til denne artikel et studie i syntetiske besøgt flere forskellige flisvarmeværker pore, til Tommerup, via Kastrup. De var søde-, farve-, og smagsstoffer. (kraftvarmeværker). trætte, men glade og deres klare øjne viDet er en broget flok vi har i år, og har Det har været nogle lange dage – de fleste interesse og spændig forud for de forhaft alle år. De ældste studerende er over ste af dem fra kl. 8 om morgenen til 18 om anstående 14 dage i Danmark. Eller også 40 – de yngste er lige rundet de 18. Alle aftenen. Så Grundlovsdag – onsdag d. 5. skyldtes de klare øjne bare trætheden. som én er de – måske særligt i år – flinke, juni – var en tiltrængt hviledag hos værtsDe tog det dog i stiv arm, da vi startede snakkesalige og imødekommende. familierne i Thy. Troede de. introweekenden i Tommerup med intro For selvfølgelig havde værtsfamilierne til de danske sprog, hvor de på underhol- Klar til selve programmet fundet på alle mulige spændende, mere dende vis lærte at udtale vores mærkelige, Lørdag den 2. juni gik programmet så eller mindre energi-relaterede aktiviteter slugte vokaler og udtale fra halsen. ”rigtig” i gang – bestående i en 5 timer for studenterne. De var lige så vågne, da vi holdte oplæg lang togtur fra Tommerup til Thy. Efter dagene i Thy fortsatte turen til Aarom hvad dette års program indeholder, Hvorfor skal de dog helt til Thy for at hus inden studenterne rejste hjem d. 15. kom med de sædvanlige formaninger forlære om vedvarende enerig tænker du juni. ud for værtsfamilieopholdet og prøvede at Juni 2013

nl20132.indd 17

17

18-06-2013 01:57:57


Et dansk eventyr For første gang nogensinde modNastas har været villig til at dele sine optog YFU Danmark i år en student levelser med os. fra Serbien. Her kan du læse om Han fortalte mig, at han kunne skrive Nastas år hos Familien Rybner i side op og side ned om sit år, men at han København. har fattet sig og gjort det en smule kortere, Af Cecilie Uhre

ved primært at fortælle om de oplevelser, der står hans hjerte nærmest. Da Nastas d. 27 juni stod i lufthavnen Nikola Tesla, en serbisk lufthavn, kunne han slet ikke forstille sig, hvad omfanget af et helt år faktisk var. Han havde i juni måned haft travlt med

En af de væsentlige beslutninger, man tager som udvekslingsstudent, er hvilket land man vælger at blive en del af. Det har større betydning for ens fremtidige liv, end man lige er klar over, når det nye hjem vælges. Mange studenter vælger et af de lande, de har hørt meget om, eller som kan hjælpe dem med at fremme deres færdigheder inden for et bestemt sprog. Men for Nastas var det nogle helt andre værdier, der spillede ind, da hans hjem for et år skulle vælges. Hans vigtigste kriterier for landet var at det skulle være absolut ukendt og kulturen skulle være anderledes. Han var ligeglad med hvilket sprog, der blev talt, og han var ligeglad med, hvor mange andre serbere han ville møde der. Det vigtigste var en helt ny og ukendt kultur, som kunne Nastas med sin værtsfamilie. (Foto: Nastas Jaksic) byde ham på nye venskaber, nye oplevelser og vigtigst af alt en familie nr. 2, at sige farvel til de mennesker, der betød som han ville kunne holde kontakten med mest for ham, men det var svært at forstår, resten af sit liv. hvor meget et år egentligt er. Da han aldrig havde sat sin fod i de skan”Jeg tror, at det er fordi, hverken mig dinaviske lande, var hans interesse stor for eller min familie og venner var klar over, disse. Specielt Sverige og Danmark væk- hvor lang tid et år egentlig er,” fortæller kede hans opmærksomhed. Da der ikke han. var flere pladser i Sverige, blev Nastas den Det var først, da Nastas var i luften, og første serber i Danmark. der ikke var nogen vej tilbage, at det gik op   for ham, hvor meget et år virkeligt er. Men Året der føltes som en hel livstid i sig selv han var hverken bange eller trist, for han Når et udvekslingsår lakker mod enden, havde på fornemmelsen, at dette år ville er det vigtigt at stoppe op og tænke tilbage blive det bedste år i hans liv. på alle de fantastiske oplevelser, man har ”Mens jeg var op i luften, kom jeg i tanke fået igennem et sådan år. om, at jeg ikke må rejse tilbage i et helt år. Vi kender alle følelsen af, at året er gået 12 måneder, 365 dage, 8640 timer, 518 400 alt for hurtigt, og at der bare aldrig er tid minutter. Og lige pludselig indså jeg, hvor nok. lang tid der ville gå før jeg kom hjem igen. Men, jeg var hverken trist eller bange, jeg  

18

nl20132.indd 18

kan nok sige, at jeg var glad, fordi jeg kunne føle, at det bedste år af mit liv var lige ved at begynde.” Eventyrets start Da Nastas landede i Kastrup Lufthavn, blev han mødt af frivillige YFU’ere og et par japanske studenter. Dette var en stor oplevelse i sig selv for Nastas. Det gik nu op for ham, at han ikke blot ville opleve den danske kultur, men også tusindvis af andre kulturer fra alle mulige lande over alt i verdenen. Nastas’ første uge i Danmark blev brugt på en efterskole, hvor alle de nyankomne studenter var samlet for at blive introduceret til nogle af de danske traditioner, lære en smule af det danske sprog og selvfølgelig opleve lidt af den danske kultur. Her såede Nastas allerede nogle af sine venskaber. Efter ugen i Odense, som Nastas fandt meget interessant. Skulle han videre ud i den rigtige danske verden. Desværre kunne Nastas danske familie ikke tage ham ind, lige efter ugen i Odense, og derfor tilbragte han en uges tid ved sin kontaktperson Hannes forældre, Gunnar og Nina Hørlyck. ”Ugen i Vamdrup var virkelig noget særligt, en oplevelse jeg aldrig glemmer. For første gang i mit liv kom jeg til at snakke på dansk med rigtige danskere,” fortæller han. Gunnar og Nina tog ham med på ture rundt på Jylland, og Gunnar fortalte om Danmark, dansk historie og noget om den danske geografi. Nastas interesserer sig meget for disse emner, så det var en helt fantastisk oplevelse for ham. En anden drøm familien Hørlyck opfyldte for Nastas, var at opleve Legoland. Hanne tog nemlig Nastas og sine børn

Youth For Understanding

18-06-2013 01:57:59


kunr lige

havn, og et n stor ik nu pleve vis af over

uge i gt på r alle udenat blinogle ioner, f det lvfølf den r såenogle

dense, meget han anske Nastas ge efe han annes

t særr. For nakke tæller

å ture e om m den er sig n helt

k opoland. børn

Alma og Karl med i Legoland, og dette var en fantastisk oplevelse for Nastas. Ugen hos Familien Hørlyck var en helt speciel uge og Nastas er meget taknemmelig for oplevelserne der og for mødet med de fantastiske mennesker. ”Jeg vil sige enormt mange gange tak til Gunnar, Nina, Hanne, Karl og Alma, som gjorde min første uge i Danmark til noget fantastisk.” Den danske familie Efter en fantastisk uge i Vamdrup, gik eventyret nu mod København, hvor Nastas danske familie boede. Alma og Karl fulgte Nastas til København via tog. Da han stod af toget på stationen i København, blev han taget godt imod af sin nye danske familie, og allerede samme aften føltes det som om, at han var en del af den nye danske familie.   Det perfekte København Da der stadig var nogle dage til, at Nastas skulle start på sit gymnasium, arrangerede hans danske familie en cykeltur rundt i København for ham. Så han kunne lære sin nye by lidt bedre at kende. Efter en hyggelig tur med familien, bestemte Nastas sig for at tage på egne eventyr rund i det smukke København. Med kun et bykort og cykel begav Nastas sig ud på eventyr helt alene. Han fandt hurtigt ud af, at han var havnet det helt rigtige sted. Den smukke gamle by har tonsvis af historie, smukt arkitektur og fantastisk kunst, hvilket er alle de ting Nastas elsker højeste. Derfor stod det nu klart for ham, at han var havnet det rigtige sted.   Gymnasiets bedste elev Nastas begyndte på Gefion Gymnsium, hvilket for ham bare var starten på endnu en fantastisk dansk oplevelse. Han stiftede allerede den første dag venskaber og gjorde alt for at lære så meget dansk som muligt..

Han gjorde en kæmpe skoleindsats og med hjælp fra nyfundne venner og flinke lærere, lykkedes der ham at forstå undervisningen og svare på danskstillede spørgsmål på engelsk. Dette var enormt vigtigt for Nastas. Da det er vigtigt for ham at kunne forstår og være en del af de omgivelser, han befinder sig i. Den kæmpe skoleindsats bar dog også frugt. Han kunne stolt fortælle mig, at han var den bedste elev på gymnasiet, efter de første standpunktskarakter. Igennem Gefion Gymnasium skabte Nastas en masse rigtigt gode venskaber, og han tror på at båndene nok skal holde, selv når han tager tilbage til Serbien. Hans succes i skolen førte til en fantastisk mulighed. Hans kundskaber inden for specielt matematik og fysik, gav ham nemlig muligheden for at deltage i en programmeringslejr på Sorø, for de bedste unge videnskabstalenter i Danmark. Han beskriver det selv som en af de bedste oplevelser i Danmark. Det har også åbnet hans øjne for, at han i fremtiden helt klart skal lave noget med programmering. London styrker Fællesskabet Gymnasiet bød også på en rejse til London med klassen. Turen til London står kært i Nastas hjerte, ikke kun pga. de fantastiske oplevelser han fik i London, men turen rystede klassen samme på en helt ny måde, og efter turen stod det klart for Nastas, at han hørte hjemme i gymnasieklassen og at de venner, som han havde fået igennem året op til turen, helt klart var hans ægte venner. Samtidig gav turen til London, ham også en følelse af, at Danmark var hans andet hjem, og at han virkelig hørte til her.   Familietid Noget af det der bragte familien allermest sammen, var de ture, hvor de tog til sommerhuset i Nordsjælland, i løbet af året.  Her var der tid til familiehygge, og det var her Nastas rigtigt lærte familien at kende. Juni 2013

nl20132.indd 19

”Det var netop derover, at vi hyggede os som en rigtig familie og kom til at kende hinanden meget bedre,” fortæller han. Sommerhuset var et fantastisk sted. En anden ting Nastas er taknemmelig for at have oplevet, er det nære forhold til familien Rybner, som hans danske familie havde. Familien Rybner bestod af Svend, Iben og deres søn Eigil. Eigil er også Nastas’ danske bror Peters, bedste ven. Familien var en stor del af Nastas ophold, og han er glad for at have lært dem at kende. Han har nydt nogle af de oplevelser, han har haft specielt med Svend, som er historiker og fodboldinteresseret. De har haft nogle gode stunder sammen. Året lakker mod enden Mange af os kender følelsen af, at det bedste år i vores liv snart er ovre. Vi kan relatere til de følelser, Nastas står med lige nu, hvor hans danske eventyr snart er ovre. Vi ved, at vi er nødt til at smile, fordi vi har haft det bedste år i vores liv og ikke vil være det foruden. Men det er svært at smile, når man står i lufthavnene og ser hele året passere. Et udvekslings år er ikke kun tiden i et andet land, det er også rejsen hjem og oplevelsen af at se sit eget land i et helt nyt lys. Mange siger, at den hårdeste del af et udvekslingsår er farvel-delen. Men det, man har fået igennem et år, er ikke noget nogen nogensinde kan tage fra en, og derfor er det vigtigt at huske på, ikke at græde fordi det er ovre, men at smile fordi det skete. Nastas er dybt taknemmelig for det fantastiske år, han har haft i Danmark, og han synes ikke, det er rart, at det er ovre om lidt. Dog glæder han sig til at se sin familie og sine venner i Serbien igen. ”Jeg kan kun snakke om mit ophold i Danmark med et stort smil på mit ansigt, fordi dette år har været, uden tvivl, det bedste år af mit liv.”

19

18-06-2013 01:57:59


Approaching Education Seminar EEE-kursus, det internationale loop, tjekkisk øl og nye relationer. Det er alt sammen ting, som Katrine Guldager og Mads Rønnedal oplevede på en uge i Tjekkiets hovedstad.

Her giver de et indblik i nogen af de ting, som de lærte på kurset. Af Mads Rønnedal og Katrine Guldager Efter en intens uges EEE-seminar i Prag er Katrine Guldager og jeg vendt hjem med fornyet viden og motivation, og den vil vi selvfølgelig gerne dele med jer. En uge med overskriften ”Approaching Education”, hvor vi har kigget nærmere på den forberedelse og evaluering, vi giver vores studenter, deres forældre og vores værtsfamilier. Logistik og Teambuilding Vi rejste til Prag med Norwegian, som kun kan anbefales, der er internet ombord. I lufthavnen blev vi mødt af en frivillig fra YFU-Tjekkiet, som sørgede for at samle nogle stykker af os, inden vi blev sendt på en tur til hotellet, der foregik via bus og tog. Vi boede ca. 12 km uden for Prag i naturskønne omgivelser, og vi brugte her de første par timer på lige at falde til. Efter aftensmaden var det tid til at starte vores teambuilding, denne startede med navnelege og icebreakers efterfulgt af frivillig socialisering/sengetid. Mandag morgen startede med en gennemgang af ugens program efterfulgt af mere teambuilding. Vi skulle lave noget der hed Mission Possible, hvilket var 15 forskellige opgaver, vi som gruppe skulle løse, og på den måde blive et team. Opgaverne lød bl.a. Vi skulle finde på et gruppenavn, lave et gruppe logo, tage et gruppebillede fem forskellige steder og mange flere. Disse gruppeøvelser gjorde, at vi hurtigt blev komfortable med hinanden og havde en god gruppedynamik.

Mød ”NAOMMIE” Udover at introducere os til LOOP(forklares senere) var målet med Approaching Education at træne os i at designe en orientation fra start til slut. Her blev vi introduceret til modellen NAOMMIE, som er en model til, hvordan man skal designe en orientation, eller bare en session/modul. NAOMMIE står for Needs, Aim, Objectives, Methodology, Methods, Implementation og Evaluation. Følges man denne model er det muligt at lave sessions fra bunden. Vi brugte ugens første dage til at lære om de fire første punkter i dybden, hvilket var en utrolig spændende måde at arbejde på. Det var ikke kun vores trainers der underviste, men ved at dele erfaringer på tværs af landene, blev vores viden hurtigt udbygget på en interessant måde. Hele torsdagen blev herefter brugt på at designe vores egne sessions ved brug af NAOMMIE. Vi skulle designe en hel orientation overfladisk, og en specifik session på 45 min. For nogle tog det længere tid end andre, min gruppe sad til kl. ca. 2.30, før vi var tilfredse med vores session. Disse sessions skulle så afprøves foran en anden gruppe, 3 trainers og 4 fra YFU-Tjekkiet, deriblandt deres National Director.

Prag – af to omgange Onsdag morgen var en fri morgen, og flere af os valgte at tage til Prag for at se byen. Det var dejligt at komme væk fra hotellet og opleve den smukke by i morgensolen. Vi blev guidet gennem byen af Tereza fra YFU-Tjekkiet, hvor vi kom vidt omkring, selvom vi havde relativt kort tid. Fredag aften var vi alle i Prag igen, denne gang for at fejre vi var kommet igennem ugen. Dette skete på en lokal pub, der havde deres eget bryghus. Så der stod den på billig og meget god øl, samt en traditionel tjekkisk ret, der normalt spises til øl, Nakladany Hermelin. Det var en speciel men god oplevelse. Farvel og Tak Lørdag var den sidste dag, her havde vi en sidste evaluering efterfulgt at bål-hygge samt Eurovision. Dette var en meget hyggelig og rolig måde at sige farvel på. Vi alle rundt om bålet, hvor der blev snakken havde frit løb. Aftenen sluttede selvfølgelig glædeligt da Danmark vandt Eurovision, hvorefter Katrine og jeg havde håneret.

Clash of the Cultures Tirsdag aften var der interkulturel aften, hvor alle havde taget noget mad og drikke med fra deres hjemland. Vi fik bl.a. smagt kamelmælk, palinka og mange andre spændende ting. Katrine og jeg havde også taget noget med fra Danmark, som vi anså som værende meget dansk. Ud over mad og drikke, blev der også udvekslet forskellige kulturelle ting. Katrine og jeg var dog ikke så kreative og lavede mavehygge. Mens der fra andre lande var kreative indslag i form af national historie fremført som teater, traditionelle danse og sange.

Bulgarsk YFU’er i folkedragt.(Foto: Mads Rønnedal)

20

nl20132.indd 20

Youth For Understanding

18-06-2013 01:58:03


en, og r at se æk fra i moryen af m vidt ort tid.

denne ennem er havden på itionel , Nakel men

r havulgt at te var åde at bålet, it løb. ligt da er Ka-

EEE-YFU Kursus

Det internationale LOOP

Af Mads Rønnedal

Af Mads Rønnedal

At være på et EEE-kursus er en oplevelse i sig selv, man får lov til at møde frivillige og kontormedarbejdere fra andre YFU organisationer, og høre hvordan de gør tingene. Derudover giver det en masse kompetencer, som kan bruges både i foreningsliv, men også i forbindelse med ens daglige liv. Samtidig er det også et afbræk fra ens evt. stressede hverdag i fantastiske omgivelser.

Under et 3 dages seminar i januar i Bratislava, var der en række kloge frivillige og medlemmer af YFU’s personale, der udviklede et værktøj under navnet LOOP eller ”Learning Outcomes for Orientation Programs”. LOOP er et værktøj der kan hjælpe os med at streamline og kvalitetssikre udvekslingsoplevelsen for studenter, deres familier og værtsfamilier. Der tages udgangspunkt i seks forskellige ”orientations” eller arrangementer, der i YFU-Danmark kan oversættes til: kulturweekender, infodage, forældremøder på det udgående program og On-arrival-orientation, Midtvejs/Re-entry og værtsfamiliemøder på indgående program.

EEE-YFU står for European Educational Exchange Youth For Understanding, det er en organisation, der arbejder imod et bredt samarbejde på tværs af landegrænserne. Hvert år tilbyder EEE-YFU et antal af kurser rundt om i Europa, som man kan søge om at tage på. Disse kurser bliver udsendt via EEE’s Volunteer Update, mere om det senere. Er der et kursus som virker interessant skal der skrives en ansøgning, denne sendes først til Bestyrelsen, som godkender og nominerer de ansøgere, de ønsker at sende afsted. Det skal dog indskydes at EEE ikke opretter kurserne, hvis der er under 20 deltagere, da det så ikke ville kunne betale sig økonomisk i forhold til udbytte. Kurserne er som oftest ledet af trænere fra ETN (European Trainers Network), som er en sammenslutning af trainers fra hele Europa. Trainerne i ETN har et to års mandat, hvor de er medlemmer, herefter skal de søge igen, hvis de ønsker. Vi kan fra dansk side også benytte os af ETN og få internationale trainers til vores kurser. Dette er noget vi lige er blevet opmærksomme på i UG, og vi vil bestræbe os på at få dette til at ske. En ting, der overraskede mig vd at deltage på kurset i Prag, var hvordan vi, som gruppe af frivillige lynhurtigt blev rystet sammen, dette kan vi i høj grad takke vores trainers for, der ved hjælp af diverse teambuilding øvelser sørgede for, at vi var en ”familie” efter bare en dag.

Under hver ”orientation” er der herefter listet en række mål for de enkelte arrangementer, hvilket giver koordinatorer og arrangører mulighed for at designe deres program, så studenterne får mest muligt ud af oplevelsen. Hermed ikke sagt at vi skal til at redesigne samtlige arrangementer i foreningen, tværtimod. Da jeg kiggede LOOP igennem med henblik på vores kulturweekender, gik det op for mig, at vi rent faktisk er dækket ind på stort set hvert eneste punkt i forbindelse med forberedelsen af vores mange Gonnabees og dette fandt jeg ekstremt befriende. Med LOOP ved hånden kan man let kigge vores programmer efter i sømmene og vurdere om vi giver den forberedelse og opfølgning, vores partnerorganisationer forventer af os og som vi selvfølgelig også forventer af dem. Hermed ikke sagt at LOOP er perfekt. Som sagt blev modellen designet på tre dage, og det er derfor heller ikke meningen, at den skal være perfekt, men det er en rigtig god start. Udover at gøre planlægningsprocesser i de nationale YFU organisationer lettere giver LOOP os nemlig også muligheden for at kvalitetssikre vores programmer på et internationalt plan. Håbet er at LOOP implementeres bredt i hele YFU-verden.

Men det er ikke kun kurser EEE tilbyder, det er også internships og andet sjovt. Alt dette kan læses i den før nævnte Volunteer Update.

ønJuni 2013

nl20132.indd 21

21

18-06-2013 01:58:05


Turen går til Bornholm Spiser Lars Barfod tapas? Kan man skyde genvej til det lykkelige liv? Burde man kunne få sit udvekslingsophold meritoverført? Og hvorfor er en flok unge YFU’ere taget til folkemøde på Bornholm? Af Ronja Lundberg For første gang er Sammenslutningen af Udvekslingsorganisationers (SAFU) Dialoggruppe på Folkemødet. I SAFU samarbejder YFU med tre andre nonprofit, frivilligbaserede udvekslingsorganisationer om vores fælles interesser. De andre organisationer er AFS Interkultur Danmark (AFS), der er en organisation, der er ret identisk med YFU, men større. Children’s International Summer Village (nu CISV International), der laver flere forskellige former for udvekslinger, og som også står for sommercamps hvert år. International Cultural Youth Exchange (Dansk ICYE), der laver udvekslinger, hvor unge tager ud og laver frivilligt arbejde i verden. Der er mange emner, hvor det giver mening, at vi samarbejder på tværs af organisationerne. For det første har vi en repræsentant i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der er med til at sikre, at vores interesser bliver hørt i forbindelse med national ungepolitik. Derudover er det vigtigt, at vi altid sikrer vores DUF-støtte, der er helt essentielt i forhold til at vi kan opretholde vores høje aktivitetsniveau. For det andet kan udvekslingsorganisationerne have en fælles profil, der gør at man i højere grad kan få indflydelse på den politiske dagsorden. Dette arbejde har SAFU samlet i en gruppe, der hedder Dialoggruppen.

Meritoverførsel er vejen frem I slutningen af april havde SAFU et møde, hvor de blev enige om hvilke emner Dialoggruppen skulle arbejde for. Her var ét emne helt centralt: Meritoverførsel af sit udvekslingsophold. I Norge har det

22

nl20132.indd 22

i lang tid været sådan, at hvis man har taget en eksamen i udlandet i et fag, der svarer til et fag på sin ungdomsuddannelse, så kan man få de fag overført på sit eksamensbevis, og man behøver derfor ikke at tage faget igen på sin ungdomsuddannelse. Vi syntes det er fuldstændig hul i hovedet, at man i Danmark som udvekslingsstudent et år i Chile, bliver nødt til at komme hjem til et dansk gymnasium, hvor man skal følge Spansk på A-niveau, for at få det på sit eksamensbevis, at man kan tale spansk. Eksamensbeviset er adgangsgivende til universiteterne, så derfor bliver man nødt til at have en godkendt eksamen, for at kunne søge ind på uddannelser, der kræver faget. Vores håb er, at dette kan laves om, hvilket vil betyde en forbedret hverdag for YFU’s medlemmer.

Politiske nørders Roskilde Festival I dag er det fredag, og Dialoggruppen har befundet sig på Solskinsøen i halvandet døgn, hvor Folkemødet finder sted i mindre sol og masser af regn. Folkemødet bliver beskrevet som Roskilde Festival for politiske nørder. Det er det eneste tidspunkt hvor man inden for ti meter både kan dele en kop kaffe med Johanne SmithNielsen, klappe en Greenpeace-isbjørn, snakke med Niels Krause-Kjær og få gratis fadøl og tapas af Lars Barfoed. Alt imens 20 forskellige debatter om alt fra ”Det lykkelige liv? – kan man skyde genvej?” over ”Elever og ministre dyster på håndelag og snilde” til ”Social ulighed i sundhedssystemet” finder sted. Dialoggruppen har sat fire møder op med uddannelsesordfører, for at snakke om meritoverførsel af udvekslingsophold. Allerede nu kan vi se resultater. Både politikere på højrefløjen og venstrefløjen syntes det er et relevant emne, og har lovet at rykke på det på den anden side af sommerferien. Derudover har vi planer om at tage en uformel snak med Christine Antorini, der forhåbentlig kan åbne op for et møde senere på året,

eller måske bare, at vi får plantet idéen om meritoverførsel, og sikrer, at ministeren er opmærksom på vigtigheden af udvekslingsorganisationernes arbejde. Folkemødet gør det nemt at mødes med de relevante politikere på få dage, og gør at rammerne ikke er så formelle, så det er nemmere at snakke og diskutere med politikerne ansigt-til-ansigt. Derudover giver det mulighed for at indgå samarbejde med organisationer, vi ikke vidste eksisterede. For eksempel har vi senere i dag et møde med Globale Gymnasier, der kan være med til at sikre vores gode forhold til gymnasierne og udveksle erfaringer med inddragelse af udvekslingsstudenter i undervisningen. Der er mange muligheder og erfaringer vi kan finde i samarbejdet med politikere og andre organisationer, der kan gøre vores organisation stærkere og forbedre hverdagen for medlemmer af YFU. Hvis du har lyst til at vide mere eller deltage i arbejdet, kan du altid kontakte mig.

Youth For Understanding

18-06-2013 01:58:05


olm

idÊen minien af bejde. med g gør det er d poer gibejde sisteag et r kan old til med i unheder ejdet oner, rkere mer af

r delmig.

(Fotos: Svend Elberg og Ronja Lundberg)

Juni 2013

nl20132.indd 23

23

18-06-2013 01:58:12


Afsender: Youth for Understanding Danmark Stationsvej 4 5690 Tommerup st. Danmark

Skal du rejse? Få rabat gennem YFU! Når du køber din rejse gennem Jysk Rejsebureau får du 6 % rabat fordi du er medlem af YFU. For at gøre brug af rabatten skal du medbringe dette Newsletter, så Jysk Rejsebureau kan se dit navn øverst på siden. Kontakt Grupperejser på grupper@jr.dk ved henvendelse.

Som YFU-medlem får du 20 % rabat på rejseforsikringer hos Gouda Rejseforsikring. Du skal finde ud af præcis hvilken rejseforsikring du skal bruge. Derefter kontakter du YFU-Danmarks sekretariat, som står for selve bestillingen. Du får et girokort med posten, som skal betales, før forsikringen dækker.

Som medlem har du mulighed for at få rabat, når du skal ud i verden. Det gælder både vaccinationer, rejser og rejseforsikring. Skal du vaccineres før din rejse, kan du i kraft af dit YFU-medlemskab få rabat hos Danske Lægers Vaccinations Service, som har klinikker over hele Danmark. Rabatten er på 15 % på selve vaccinationen. Konsultationsgebyret er 50 kr. Du skal rekvirere en rabatblanket fra Sekretariatet. Derefter kan du bestille tid på dlvs.dk, og fremvise blanketten, når du skal vaccineres.

YFU-Danmarks sekretariat kan kontaktes på e-mail yfu@yfu.dk og telefon 64 76 30 06. Interesserede kan blive medlem af YFU på yfu.dk/blivmedlem . Denne blanket er gældende til og med september 2013. Alle betalende medlemmer får herefter tilsendt en ny.

18-06-2013 01:58:13

nl20132.indd 24

Newsletter Juni 2013  

Det er YFU-Danmarks medlemsblad, der udkommer 4 gange årligt.

Newsletter Juni 2013  

Det er YFU-Danmarks medlemsblad, der udkommer 4 gange årligt.

Advertisement