Page 1

NEWSLETTER Juni 2015


Newsletter er medlemsblad for

Youth For Understanding Danmark

Indhold Leder ReEntry YFU på Folkemødet Rebild 2015 Den nye ES-gruppe Profil: YFU’ere ude i verden Billedeside Energiprogrammet Selfiekongens selfieguide Tilbageblik Årsopgavefremlæggelse Yderst Finurlig Underholdning Billeder af BE, RL og NL

3 4 8 10 13 15 18 20 24 26 32 34 35

Redaktion Helena Gansted-Mortensen (Ansvarshavende redaktør) Julie Frost Dahl (Redaktør)

Kontakt: nl@yfu.dk Forsidebillede: YFU

2

Youth For Understanding

Juni 2015

ISSN 0906-8244 26. Årgang nr. 2 Tryk: LaserTryk.dk Oplag: 665 stk


Når forandringens tid rammer Af Helena Gansted-Mortensen

Vi er i forandringernes tid. Vejret skifter, musikken i radien fornys og politikken berører nye emner så meget, som det nu en gang er muligt med dansk politik. Også inden for YFU sker der forandringer, hvor vores nye logo må siges at være den største i øjeblikket.

nyt tiltag vil Newsletter genbringe nogle gamle artikler, hvor den første kan findes i dette blad.

Med de mange forandringer kan der også være behov for noget velkendt, og her kan du blandt andet igen i år læse, om nogle YFU’eres deltagelse på årets Folkemøde eller få et godt grin Det har fået mere enkelthed og kant og på siden med Yderst Finurlig Underholdning. forhåbentlig genkendelighed. Dette har betydet nogle ændringer i Newsletters udseende. God sommer og god læselyst! Det er dog kun starten, og layoutet vil i de kommende numre undergå yderligere skønhedsjusteringer. Jeg må i den forbindelse ærligt indrømme, at jeg har manglet min medredaktør, der i øjeblikket rejser Asien tynd, hold fast hvor er det vigtigt at have en makker! Det til trods, er bladet blevet samlet og opdateret til den auberginelignende lilla. Indholdsmæssigt kan du denne gang læse en masse om afslutninger, det er jo den tid på året, hvor udvekslingsophold ender, men samtidig også refleksionerne omkring disse afslutninger. Derudover kan du læse om dette års Energiprogram, planerne for den ny ES-gruppe, og som et 3


Ægte eventyr ender lykkeligt Af Matilda Greiner

Starten på et nyt år sætter tanker og reflektioner igang. Hvorfor er vi frivillige, hvad gør os lykkelige og hvor inspireret kan vi blive af andre mennesker? Når virkeligheden rammer I dag er det to dage siden, vi har været i Odense til vores allersidste seminar, og alt det, vi snakkede om, og alt det vi har lært, sidder stadig fast i mit hoved. Jeg tror en af de sværeste ting ved at være udvekslingsstudent er at indse, at det hele skal ende på et eller andet tidspunkt. Og denne weekend har virkelig hjulpet mig meget med det, men den gjorde mig også endnu mere trist på en eller anden måde. At vide, at man aldrig kommer til at se de mennesker igen, som man lige snakkede med i går, og at vide, at det aldrig nogensinde kommer til at være som det har været de sidste ti måneder igen. At indse, at man aldrig kan vende tilbage til at være udvekslingsstudent – det er fandeme svært.. Det føles stadig surreal, jeg kan simpelthen ikke forstille mig at vende tilbage til mit liv i Tyskland. Ikke efter alt det jeg har oplevet her 4

Youth For Understanding

Juni 2015

i Danmark. Jeg er blevet til et helt nyt menneske, og det var også en af de ting, ReEntry hjalp mig med; at se, hvor meget jeg rent faktisk har forandret mig. I starten af året, lige inden vi skulle møde vores værtsfamilier for første gang, blev vi bedt om at skrive et brev til os selv. Til os selv i fremtiden. Og dette brev fik vi tilbage til ReEntry. Der fandtes mange forskellige reaktioner, da vi fik vores breve – nogle lo, nogle græd, nogle kunne slet ikke huske noget som helst af det, de havde skrevet til OAO (vores On Arrival Orientation), og var helt overraskede.

“Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at vende tilbage til mit liv i Tyskland” Men ligemeget hvad man nu syntes om sit brev, så synes jeg, det var en god oplevelse for os alle sammen at få dem tilbage. Desværre havde jeg allerde i forvejen skrevet to breve til mig selv, så havde jeg ikke så meget lyst til at skrive det hele igen dengang. Nu ville jeg ønske, jeg havde gjort det, sådan at jeg havde


Studenter fra Fyn med deres diplomer. Foto: Regitze Malmgart

mere til at læse ved ReEntry. Men man får alligevel virkelig meget ud af det, selv hvis man ikke skrev særlig meget. Da jeg læste mit brev, føltes det simpelthen som om det var en anden person, der skrev dette, og ikke mig selv. Dengang havde jeg helt andre værdier og forventninger til livet, jeg var bekymret over ting, som, jeg nu synes, er latterligt ligegyldige.

“Efter ReEntry, kan jeg godt fortælle jer, hvad det er, der har forandret sig ved mig” Et år der forandrer Man hører det tit fra folk, som har været på udveksling; ‘’Man forandrer sig helt vildt gennem dette år’’, og så begynder man bare at gå ud fra, at man selv også går igennem sådan en stor forandring. Lige pludslig ser man ting på en anden måde eller reagerer anderledes, end man havde gjort inden, man tog på udveksling – men sådan rigtigt ved man aldrig, hvad det er, der rent faktisk er anderledes nu, og de fleste lægger ikke engang mærke til deres forandring.

Og det gjorde jeg heller ikke sådan rigtigt. Men nu, efter ReEntry, kan jeg godt fortælle jer, hvad det er, der har forandret sig ved mig. Eller, det kunne jeg godt, men det gør jeg ikke, for denne artikel handler jo ikke om mig personligt, og forandringen er også noget helt unik, ligesom alle mennesker er helt unikke. Men jeg kan godt fortælle jer, at jeg, og de fleste andre udvekslingsstudenter i YFU var virkelig glade for denne opgave, denne analyse af os selv, hvor vi fandt ud af, hvor meget vi egentlig har udviklet os. Tanken om at skulle hjem Men ved at vide, at man har udviklet sig, følges også frygten for, hvordan folk derhjemme vil reagere. Vi lyttede til et foredrag om det beryg-tede ‘’omvendte kulturchok’’ og om de faser, man går igennem når man kommer tilbage. Man kan faktisk sammenligne det at komme hjem med at tage på udveksling – bare med den lille forskel, at dem, der venter på én, allerede har forventninger til én, og forestilinger om, hvordan man er. Éns familie ‘’derhjemme’’ ved jo ikke, hvad man gik igennem i dette år. Alt, de kender til én, er den gamle ver5


Alle studenterne med sine diplomer. Foto: Vibeke Sandager

sion, de kender ikke ‘’mig 2.0’’. Det er noget, jeg virkelig er bange for. Og måske er det dét, jeg frygter mest, når jeg tænker på at rejse tilbage. At der ikke er nogen, der forstår mig. De frivillige siger, at man vænner sig til livet ‘’derhjemme’’ igen, og at man sådan set gennemgår en tilpasning igen. Men lige nu, hvor jeg er så vant til kulturen og livet her i Danmark, har jeg ikke lyst til at tilpasse mig til Tyskland. Når jeg tænker på at vænne mig til kulturen i Tyskland, og alt det jeg kender - igen - så ville jeg meget hellere blive her.

en del af min personlighed - det ved jeg.

“Jeg vil aldrig glemme, hvordan livet her fungerer”

Den sidste tid her Men nu er jeg jo stadig i Danmark, og selvom 6 uger ikke er ret længe, og min familie derhjemme allerede tæller dagene, er det alligevel noget tid. Og denne tid skal bruges. Ved ReEntry skrev vi en ‘’To-Do Inden Vi Tager Hjem’’Liste. Vi skulle skrive alle de ting ned, som vi ville fortryde, hvis vi ikke fik dem gjort inden “Så, jeg ved, at jeg bliver nødt til hjemrejse. Det behøver ikke at være store ting, at tilpasse mig igen, uanset hvor som ‘’at tage til Legoland’’ eller ‘’blive flydende til dansk;’’ jeg skrev for eksempel ned, svært det bliver” at jeg gerne ville nyde min yndlingscafé her i Men jeg har heller ikke lyst til at være ensom. Randers, så længe jeg har muligheden for det. Jeg har ikke lyst til at være den, der siger ‘’Ej, Jeg vil også plukke jordbær med en veninde. hvor er i dog alle sammen simpelthen så kik- Det er nogle små ting, som er nemme at gøre, sede, altså i Danmark er det jo SÅ meget bedre.’’ men som jeg virkelig gerne vil nå, inden tiden Så, jeg ved, at jeg bliver nødt til at tilpasse mig er kommet, og man skal sige farvel. Det er også igen, uanset hvor svært det bliver. Men jeg vil noget, jeg skal have gjort.. at sige farvel. aldrig glemme, hvordan livet her fungerer, og hvor godt jeg kan lide det. Og det vil altid være 6

Youth For Understanding

Juni 2015


Matilda og Justine. Foto: Regitze Malmgart

Det svære farvel I vores grupper skulle vi skrive navnene ned på alle de personer, som har hjulpet os gennem vores ophold, og som har et plads i vores hjerte nu. Og så blev vi spurgt, hvordan vi tænkte os at sige farvel til dem – og det var noget, de færreste havde tænkt over. At sige farvel er sværere, end man tror, specielt når man ikke ved, hvornår man kommer til at se personen igen. Men det er noget, der skal gøres, for ellers vil man fortryde det, når man er på vej ‘hjem’. Så det er vel de to ting, jeg fokuserer på nu – at få alt det gjort, der står på min ‘’to-do’’-liste, og at få sagt farvel og ‘tak’ til alle dem, som betyder noget.

det samme uden jer, I gør det virkelig godt! Jeg ved, at jeg aldrig vil glemme dette år: Både oplevelserne i min værtsfamilie og min skole her i Danmark, samt de oplevelser jeg har haft med folk fra YFU. Jeg vil altid beholde Danmark og YFU i mit hjerte.

“Jeg vil altid beholde Danmark og YFU i mit hjerte” Det var ikke sket uden YFU Og hermed vil jeg også sige ‘TAK’ til alle frivillige i YFU, som gjorde deres bedste for, at vi har fået et dejligt år, og som var der for os, når vi havde brug for hjælp og fortalte os om deres egne oplevelser – dette år ville ikke have været 7


Kan YFU være neutral og politisk på én gang? Af Bjørn Ubbe Ebbesen

YFU-Danmark var medarrangør på en debat på årets Folkemøde på Bornholm, men burde vi hellere blive hjemme? Vores deltagelse i Allinge pirker til de grundlæggende vilkår for vores forening, for kan vi være partipolitisk neutrale og stadig påvirke de politiske rammer for vores arbejde? Alle unge skal rammes ”Det med at have boet hos en familie og gået i skole i et andet land giver noget helt andet, end man får i en bog.” Der bliver nikket bekræftende blandt tilhørerne på bænkene i Spejdernes orange teltscene. Vi er på Folkemøde på Bornholm, og ordene er Brian Linkes. Han er en af de paneldeltagere, der er troppet op til YFU, AFS og CISV’s debatarrangement, som David Trads, politisk kommentator og tidligere YFU-formand, har indvilget i at moderere. Debatten har stået på omkring 40 minutter, da en tilskuer bryder ind. Hun gør opmærksom på, at vi har talt meget om gymnasiernes mulighed for at udvikle interkulturelle kompetencer blandt unge, men hvad med de unge, der vælger ikke at komme på gymnasiet? Spørgsmålet rammer hovedet på sømmet, for hvis YFU-Danmark og 8

Youth For Understanding

Juni 2015

vores samarbejdsorganisationer skal tiltrække den politiske opmærksomhed, som kan veksles til moralsk og økonomisk støtte, så kræver det, at vi kan noget, som de andre ikke kan. At vi rammer en gruppe unge, som ikke ender med at tage et års universitetsstudier i udlandet senere i livet. For at tiltrække den gruppe unge kræver det dog, at vi genovervejer foreningens måde at arbejde med omverdenen på. Den mellemfolkelige forståelse YFU-Danmark er en privat og partipolitisk neutral forening, men vi er også en forening med et formål. Et formål der i disse måneder diskuteres internt i foreningen, og med god grund. For hvad betyder et formål? Er et formål som ”fremme af mellemfolkelig forståelse” politisk? Hvis det er, hvad betyder det så for vores muligheder for at opnå det gennem samarbejde med politiske spillere? Det er ikke alle, der er enige om, hvordan YFUDanmark skal forholde sig til omverdenen for at sikre mellemfolkelig forståelse. Det er sikkert heller ikke alle, der synes, at det er en god ide, at YFU-Danmark sender frivillige til Folkemødet for at snakke med uddannelsesordførere.


Lobby-gruppen på Folkemødet

Derfor tror jeg, at vi som forening har brug for at få diskuteret, hvordan vi vil bruge vores omverden til at skabe bedre rammer for mellemfolkelig forståelse og ungdomsudveksling. For nyligt ønskede de kommercielle udvekslingsorganisationer at inddrage YFU-Danmark i et forbund, der skulle styrke udvekslingsorganisationernes gennemslagskraft. Der har også været snak om, hvorvidt YFU-Danmark skulle gå sammen med organisationer som AFS for at hyre en lobbyist, der kunne varetage foreningernes politiske interesser. Frivillige organisationer som YFU-Danmark bliver i stadig større grad professionaliseret, når det kommer til politisk interessevaretagelse. Det sker, fordi politisk interessevaretagelse kræver en stabil, professionel indsats, som kan være svær at organisere med frivillige kræfter. Spørgsmålet er, om YFU-Danmark skal gå samme vej. Kan vi udbrede mellemfolkelig forståelse bedre, hvis vi påvirker de rammer, som samfundet sætter for vores organisation? YFU-Danmark skal handle politisk Midt i juni lavede YFU-Danmark et opslag på

sin Facebook-side, der handlede om priserne på et udvekslingsophold. I kommentarfeltet kunne man finde følgende:” Det ender jo desværre med, at det kun er børn fra virkelig velhavende familier, der er så heldige at få den oplevelse, som sådan et ophold er, og det er da virkelig trist.” YFU-Danmark tjener ikke penge på udveksling. Vi forsøger at minimere omkostningerne ved et udvekslingsophold, så flest muligt kan komme af sted. Hvis vi vil gøre udveksling tilgængeligt for alle unge - også for dem, der ikke får andre chancer for et udvekslingsophold senere i livet - så kræver det, at vi handler politisk. Og hvis YFU-Danmark skal handle politisk, så kræver det, at medlemmerne i foreningen er indforstået med det, for en forening er kun så stærk, som de medlemmer, der støtter dens formål. At bo hos en familie og gå i skole i et fremmed land giver noget unikt - det har de fleste af os oplevet. Spørgsmålet er, om vi som forening er klar til at kæmpe politisk for, at flest muligt får glæde af den oplevelse. For kun ved at påvirke dem, der styrer vores rammer, kan vi skabe bedre vilkår for det arbejde, som fremmer mellemfolkelig forståelse. 9


Rebild 2015

En uge i vild- marken Af Mads Rønnedal & Vibeke Sandager

Rebildfestivalen bygges op omkring fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag, der sker i Rebildbakker i Nordjylland. Læs her, hvorfor der ikke findes en bedre måde at tilbringe denne uge på end sammen med de sjoveste YFU’ere og Rødder - denne gang i bedste safaristemning.

serveret en togvogn fra KBH til Skørping, så hop på vognen på en af stationerne på strækningen. Er du i tvivl om, hvor det er, så bare gå efter lyden af skålesang og klirrende glas. Når toget så ankommer til Skørping vil hele festen blive samlet op af en bus, som bliver kørt til Bælum, hvor Safa-rig Hotel ligger. Kort efter ankomst, vil der være indlogering og fri-bar ½ I efteråret 2014 blev de personer fundet, som time, såfremt alle er udklædt på togturen. Efter skulle arrangere Rebild 2015. Det blev Si- den fri bar vil der være aftensmad efterfulgt af mon Bøtker, Vibeke Sofie Sandager og Mads fest indtil tonerne af disney ved 6-tiden. Rønnedal. Arbejdet kunne herefter gå i gang, og det første møde mellem arrangørerne fra “Der vil være en pool, hvor man YFU og Rod blev afholdt i November. På dette første møde blev temaet fastlagt og diverse roll- som gæst på Safa-rig Hotel kan er fordelt. slappe af” Løbende har der været afholdt skypemøder, og vi havde en hel weekend i februar, hvor vi 2. juli mødtes og brugte weekenden sammen, både Denne dag står i afslapningens tegn, det er en for at lære hinanden at kende, men i stor grad tradition at når man er på safaritur med Safaogså for at få planlagt Rebild i bund. rig, så er andendagen afsat til at komme sig over jetlag, tømmermænd m.m. Der vil derfor Hvad skal der ske på Rebild? være en pool, hvor man som gæst kan slappe af med en kold øl, derudover vil der blive stil1. juli let massageolie til rådighed, så find ham/hende Ugen starter med en Tog-fest, hvor vi har re- den dejlige fra igår og forkæl hinanden. 10

Youth For Understanding

Juni 2015


Fodboldkampen fra sidste års Rebild. Foto: Mads Rønnedal

3. juli Dagen står i sportens tegn. Der vil være forskellige safari-relaterede sportsaktiviteter, efterfulgt af den store fodboldkamp på savanen. Men hvad disse sportsaktiviteter er, det forbliver en overraskelse, men det kan siges, at de vil være mere eller mindre aktive, så der er noget for enhver. 4. juli Turen går til Rebild Bakker, hvor vi skal fejre den Amerikanske Uafhængighed, det er et hyggeligt arrangement, hvor der vil være mulighed for at lade leveren få lidt ro, inden den store fest om aftenen. Det er her den fine udklædning skal findes frem, inden festmiddagen efterfulgt af fest. 5. juli Taskerne skal pakkes og snuden vendes hjemad. Nårh ja, hotellet skal også gøres rent. Hvad koster alt dette? Prisen for Rebild afhænger af hvor længe man deltager, en liste over priserne kan findes på

www.rebildfest.dk. Men udover prisen for Rebild, skal der også betales for en tur med DSB, da der i år ikke er transport refusion. Denne valgte bestyrrelsen pr. d. 17/8-2014 at fjerne fra Rebild, og derfor er transporten selvbetalt. Der vil dog være 100 kr. rabat til YFUere for deres deltagelse. Det er ikke rabatpriserne der findes på hjemmesiden, de findes i den invitation der er sendt ud pr. mail.

“Transporten er i år selvbetalt” Hvorfor tage på Rebild? For at svare på dette spørgsmål, vil vi lade tidligere deltagere fortælle lidt om deres erfaringer: Tobias “Toby” Kristensen: Jeg tager med til Rebild, fordi jeg godt kan lide sammenholdet. En stor gruppe mennesker, som man måske kun ser den ene gang om året, men som man er lige gode venner med selv efter et helt år siden sidst. Og så alle de nye glade ansigter der kommer til fællesskabet hvert år!

11


Livet på Rebild. Foto: flickr

Karen Lyhne: Rebild var min vej ind i foreningen. Efter mit første Rebild og mødet med nogle fantastiske frivillige, havde jeg mod på at være en del af det frivillige arbejde.

meget pris på. Der er lidt for enhver smag, og det kan jeg egentlig meget godt lide. Det fede ved Rebild er også, at det foregår sammen med ROD, så der er rigtig mange mennesker, man ikke har mødt før, og derfor rigtig mange histoMichael Bøndergaard: Rebild er jo årets fest, rier, man ikke har hørt før, hvilket jo også giver og jeg vender tilbage hvert år for at mødes med en selv mulighed for at fortælle sin egen histonogle få nye mennesker samt alle de gamle rie for 117. gang - og hvem kan ikke lide det? røvhuller. Vi håber på at se en masse glade YFUere til “Rebild var min vej ind i forenin- Safari Rebild 2015, så skynd dig at tilmelde dig på www.rebildfest.dk.

gen”

Jette Sørensen: For mig har Rebild hele pakken: lækkert mad, gode faciliteter og ikke mindst: fantastisk selskab! Jeg synes, det er fedt, at der er den her kombination af fest og farver med diverse udklædningsfester og så den hygge, der er i løbet af eftermiddagene, hvor der er en afslappet stemning. Man skal ikke nå noget, og man har derved mulighed for at lære en masse nye mennesker at kende på en anden måde, end man gør til andre arrangementer i YFU. Så er der selvfølgelig sportsdagen, som det indre konkurrencemenneske i mig naturligvis sætter 12

Youth For Understanding

Juni 2015


Evalueringen skal være en naturlig del af udvekslingen Af Roj Ahmed Der er visioner og forhåbeninger i den nysammensatte ES-gruppe, der står for årets to evalueringsseminarier, der ønsker at få weekenderne til at være en naturlig del af udvekslingsoplevelsen for alle. ES-gruppen og evalueringsseminaret 2015 Efter ES 2014 skete der noget af en omvæltning i ES-gruppen. Mange af medlemmerne gik ud, og tilbage blev kun Freja Maas og undertegnede. Vi gik hurtigt til værks og fandt en håndfuld entusiastiske frivillige – både nogle med megen erfaring, nogle helt nye og alt derimellem. I denne nye gruppe har vi brugt rigtig meget energi på at forbedre ES. Det var ikke blot sådan, at vi blev enige om nogle fokusområder for 2015… det blev sådan, at vi ville revidere alt, som har noget som helst at gøre med ES. Vi fik hver især tildelt nogle arbejdsopgaver, som vi nu mere eller mindre har gennemført. Det skal foreningen selvfølgelig høre om! Hvad har ES-gruppen helt præcist haft gang i? Kommunikation med forældre og nyhjemvendte Noget af det første vi bragte op, var den manglende kommunikation mellem ES-gruppen og

sendeforældrene. Det har i mange år været en udfordring for os at få de nyhjemvendte studenter til at dukke op på førstedagen eller ES i det hele taget pga. manglende information fra vores side. Nogle gange har hverken sendeforældre eller studenter vidst, at der overhovedet fandtes et evalueringsseminar. Dette har resulteret i sene eller ingen tilmeldinger og desværre også fravalg af ES til fordel for andre arrangementer. Vi har derfor sørget for, at der kommer rigeligt med info omkring ES i løbet af udvekslingsåret, så ES ikke kommer bag på studenterne og forældrene.

“Det har i mange år været en udfordring for os at få de nyhjemvendte til at dukke op” Vi har i samarbejde med Jakob lavet nye invitationer til ES og derudover lavet et brev, som skal sendes ud til sendeforældrene, så de også kan forstå vigtigheden af ES og forhåbent-lig opfordre deres børn til at tage med. Til sidst har vi lavet en folder, der skal informere studenterne om de problemstillinger, som man kan stå over 13


for, når man kommer hjem – og hvordan ES kan være med til at give en hjælpende hånd med de udfordringer. Datoændring Vi har valgt at rykke ES1 og ES2, så det nu er de to sidste weekender i august. Dette er fordi mange studenter vælger ES fra til fordel for intro-arrangementer på gymnasiet. Desuden har mange frivillige intro-forløb på universitetet i starten af september, så vi kan forhåbentlig også få nogle flere frivillige med pga. datoændringen! Studenternes ansvar Sidste år gik det op for gruppen, at vi ikke har sikkerhedsforanstaltningerne i orden på ES. Vi vil lave en kort og præcis nødplan, der skal tages i brud i tilfælde af nødstilfælde (dette kan f.eks. være skader eller ulovlig indtrængen). Hvordan gør man det? Der kom en lang diskussion og tankeproces ud af det.

“Vi skal allesammen passe på hinanden, frivillige som studenter” Vi har også forhørt os hos andre frivillige i foreningen, og vi er afslutningsvis blevet enige om, at vi skal give de nyhjemvendte studenter noget ansvar. Den første idé, som vi havde, var en slags ”politikorps”, hvor 2 frivillige ad gangen skulle stå udenfor og holde vagt; altså sørge for, at ingen uvedkommende trængte ind eller at studenterne røg sjove ting og sager. Andre skulle f.eks. kigge rundt i huset fra tid til anden. Vi valgte alternativet. Vi har valgt at inkludere de nyhjemvendte i stedet for at lege Big Brother. I bund og grund handler det om, at alle på weekenden får at vide præcis, hvad de skal gøre i tilfælde af en nødsituation. Vi skal allesammen passe på hinanden, frivillige som studenter. 14

Youth For Understanding

Juni 2015

Gruppens medlemmer: Tulle Mouridsen (formand), Roj Ahmed, Michael Elver Freja Maas Mathias Kordif Jesper Seelk Helena Borch Josefine Hoppe

ES-mappen Vi diskuterede langt og længe, og bølgerne løb rigtig højt af og til, men vi blev enige i gruppen til sidst. Er der bedre alternativer til de aktiviteter vi har nu? Vi undersøgte databaser, snakkede sammen i grupper og forhørte os hist og pist, men vi blev skuffede over kvaliteten af de aktiviteter vi stødte på – dermed ikke sagt at søgningen er stoppet! Vi bliver ved at lede efter nye måder at forbedre os på, men i 2015 beholder vi de aktiviteter, vi altid har haft. Er det godt nok? Dækker vores ES-aktiviteter over kravene til ES? Ja! Vi har faktisk nogle rigtig gode aktiviteter, der i høj grad opfylder kravene for ES. ES-mappen i sig selv bestod dog ikke prøven. Den er usammenhængende og dårligt skrevet. Den bliver skrevet om, så den er mere beskrivende, præcis og pæn. Den bliver med andre ord streamlined, så den er meget mere anvendelig for de frivillige. Afsluttende bemærkninger Vi har haft rigtig meget at se til i gruppen, men vi er ved at være ved vejs ende. Det eneste vi mangler, er at få lavet mappen færdig. Vi går rigtig meget op i at levere et godt stykke arbejde i gruppen, fordi vi allesammen brænder for at få afholdt nogle gode ES’er. Vi glæder os til at se de frivillige, der gerne vil være med på ES1 og ES2 i år, som kommer til at ligge på hhv. d. 21.-23. august og d. 28.-30. august.


YFU’ere ude i verden

Den sidste tid af drømmen

Interview af Helena Gansted-Mortensen

Katrine Hedegaard Sørensen er en dejlig nordjysk pige, der lige nu tilbringer den sidste af sin udvekslingstid i USA. Hun deler her ud af nogle af de oplevelser hun har haft i gennem året på godt og ondt.

frivillig med hendes arbejde hver onsdag, så jeg kan være sammen med hende hele dagen. Hendes arbejde er i vores kirke, hvor vi har Youth Group, men om dagen er der en slags fritidsordning, hvor jeg hjælper de små børn med deres lektier, og underholde dem indtil Fortæl kort om, hvor du bor, din værtsfamilie, deres forældre kan komme og hente dem. fritidsinteresser og andet generelt Jeg bor i en lille by ved navn Shelbyville i Il- Hvad fik dig til at vælge at tage på udveksling? linois. Der går omkring 400 elever på min Og hvorfor lige USA? High School, og i år har vi været 2 udvekslings- Jeg havde en engelsk lærer i folkeskolen der studenter. Min værtsfamilie består af min havde været i USA, hvor jeg efterfølgende unværtsmor og værtsfar, min værtssøster, og så har dersøgte, hvad det egenligt vil sige at være udjeg 3 værtsbrødre, som ikke bor hjemme mere. vekslingsstudent, og hvad det betyder at tage I efteråret spillede jeg Tennis, og det var så fedt! på udveksling og efter at have læst lidt om det, Vores hold var ikke det bedste, men vi havde var det ligesom, at jeg bare kunne mærke, at det altid sjovt, det var også der, jeg fik mine det var det, jeg skulle. Jeg valgte USA, da jeg første venner. havde set ufattelig mange film om en High Schools, og jeg ville gerne se, om det virkelig “Jeg valgte USA, da jeg gerne ville var som på film.

se, om det virkelig var som på film”

Hvad har været den bedste oplevelse i løbet af dit år? Da skolen startede, begyndte jeg at gå til Youth Den bedste oplevelse.. Hm det er et rigtig Group med min værtssøster, hvor jeg mødte hårdt spørgsmål, mit år har været så ubeskrivemin bedste veninde. Og nu hjælper jeg som lig fantastik! Men den allerbedste oplevelse er 15


T.v.: Katrine til Cardinals Baseball game med sin værtssøter. T.h.: Katrine på Hawaii med YFU. Foto: Katrine Hedegaard Sørensen

nok mit Prom. Jeg tog til Prom med min date, Drew og min bedste veninde, Kelsey. Vi havde så meget sjov, og på min skole har vi noget, der hedder post-prom som man kan tage til efter Prom, hvor der er chance for at vinde en masse præmier, og hvis man blev der hele natten og spiste morgenmad, fik man penge. Det var helt klart en af de bedste aftner, jeg har haft her! Er der noget, du ville ønske, du kunne have gjort anderledes? Ja selvfølgelig er der det! Det vil der nok altid være. Det er ikke let at være udvekslingsstudent, og de småting, som jeg gerne ville have gjort anderledes, er ikke rigtig noget, der ville have haft stor indflydelse på mit år. Er der nogen af de typiske fordomme om USA, du har fået bekræftet? Ja helt klart! Amerikanere er virkelig dovne, de kører rundt i deres biler, og det er sjældent, at jeg ser nogen gå rundt i byen, alle kører rundt. Men der er så også fordomme så som, at alle amerikanere er tykke, som ikke passer, det er langt fra alle, der er tykke, og jeg vil ikke sige, at det er værre end hjemme i Danmark. 16

Youth For Understanding

Juni 2015

Hvordan føles det, at din tid i USA er ved at være slut? Det er rigtig hårdt at tænke på, at der allerede er gået et helt år. Jeg føler, at det lige er startet, og at det først er nu, at jeg virkelig har lært mine venner at kende og brugt rigtig meget tid sammen med dem. Det bliver utrolig hårdt at skulle sige på gensyn med alle, da jeg ikke helt ved, hvornår jeg kommer til at se dem igen.

“Amerikanerne er virkelig dovne, de kører rund i deres biler, og det er sjældent, at jeg ser nogen gå rundt i byen, alle kører rundt” Dog er det rat at vide, at jeg altid at Skype med dem, indtil jeg kan komme tilbage og besøge dem. På den anden side er det også ved at være tid til at komme hjem og starte mit danske liv og begynde på min uddannelse. Og selvfølgelig se min meget savnede familie og venner igen!


Katrine med sin værtsfamilie før Prom. Foto: Katrine Hedegaard Sørensen

gymnasium og føler helt klart, at det har været den bedste beslutning i mit liv! Du skal tage på udveksling, fordi det vil ændre dit liv så meget. Du kommer til at lære en helt ny side af dig selv, og du finder ud af, hvem du virkelig er, og hvad dine egne værdier er. Du lærer nye mennesker at kende, ikke kun amerikanere men også andre udvekslingsstudenter fra hele verden. Du får helt klart venner, der vil være der resten af dit liv! Hvis du har muligheden for at tage på udveksling, så gør det! Det er helt klart Hvad er det første, du skal, når du lander i en oplevelse for livet! Danmark? Den første ting jeg skal er nok at kramme min “Jeg skal helt klart være frivillig, familie og mine bedste veninder! Og så synes når jeg kommer hjem” jeg en rugbrødsmad lyder rigtig godt!

Er der nogle ting, du absolut skal nå, inden du skal hjem? Jeg har et par ting som jeg gerne vil se inden jeg tager tilbage til Danmark igen, så som The Arch i St. Louis, MO og en sidste tur til Chicago. Ellers er de sidste ting småting som for eksempel at tage hen på en rulleskøjtering og skøjte med mine venner og tage til Six Flags. Alle de her ting har vi allerede planlagt og prøver at få gjort, inden jeg tager hjem igen.

Skal du være frivillig, når du kommer hjem? Jeg skal helt klart være frivillig, når jeg kommer hjem! Jeg glæder mig så meget til at se andre teenager gå igennem den proces, jeg gik igenVille du anbefale andre at tage på udveksling? nem med alle de andre udvekslingsstudenter! Jeg vil helt klart anbefale andre at tage på ud- Og høre om deres fantastiske år, når de en gang vekslings, hvis de har tænkt over at gøre det! kommer hjem igen. Jeg kan lige så tydeligt huske, da jeg selv skulle tage en beslutning om at gøre det eller starte på

“Du skal tage på udveksling, fordi det vil ændre dit liv så meget”

17


Et kulturelt forkostbord til årsopgavefremlæggelse

Justine blev stemt til “Årets Dansker” på ReEntry

18

Youth For Understanding

Juni 2015

Panelet gør sig klar på Folkemødet


Energiprogrammets tur i København Zoo

Katrine med sin bedste veninde

Der bliev dansket Les Lancier pĂĽ ReEntry

19


Energiprogrammet 2015

Skidt fra land, men godt i havn Af Anders “Kiwi” Hansen

Hvis årets EnergiProgram skal beskrives kort, er det som titlen siger. Det gode skib EnergiProgrammet, kom skidt fra land, og en kort overgang var det lige før, hun stødte på grund. Men som den stolte gamle dame hun efterhånden er, kom hun flot i havn alligevel. Udfordringer før vi overhovedet kom igang Først sprang ét af de amerikanske colleges fra. Det rejste spørgsmålet: Kan vi sikre et ordentligt deltagerantal, og ikke mindst et ordentligt økonomisk grundlag for dette års EnergiProgram? Vi valgte at tro på, at det ikke ville blive et problem – vi skulle blive klogere. Da Helle Rettig så forlod Sekretariatet forsvandt en stor erfaring med Energiprogrammet. Det havde igennem 10 år været en selvfølge for hende at arbejde med EnergiProgrammet. Endnu en gang meldte overvejelserne, om vi kunne gennemføre programmet uden hende, og der var mange løse ender at få styr på. Men ved fælles hjælp lykkedes det gruppen at få samlet alle ender, og planlægningen kunne fortsætte.

20

Youth For Understanding

Juni 2015

Godt igang Lørdag d. 23. maj startede det hele så. 6 elever og deres lærer ankom fra ITE College Singapore sammen med 3 elever og deres lærer fra Hillsborough Community College, Florida. I alt en noget lille gruppe på 11 trætte, men glade og spændte deltagere. Lørdagen gik med hygge, læren hinanden at kende – ja, en masse akti-viteter for at holde dem vågne til om aftenen, så de kunne komme over jetlaget hurtigst muligt.

“Vi valgte at tro på, at det ikke ville blive et problem - vi skulle blive klogere” Frokost med Michael Søndag gik vi så rigtigt igang. Og vi lagde fra land med den obligatoriske gennemgang af regler – samtidig med at de fik en indførsel i, hvor meget der sker inden for vedvarende energi, alene i Danmark. Allerede her viste eleverne engagement og spørgelyst. Der kom rigtig gang i diskussionen, da vi provokerende spurgte, om ikke vi burde gå over til atomkraft


Dette års energistudenter. Foto: Anders “Kiwi” Hansen

– det eneste, der kommer op af skorstenene derfra, er jo vanddamp. Til frokost startede vi så den svære øvelse med at introducere dem til dansk (mad)kultur. Vi inviterede dem til ”Frokost med Michael”. Madmor Michael Thysen stillede et fuldt dækket dansk frokostbord op foran deltagerne, forklarede, hvad der var hvad, og at vi i Danmark har nogle ganske strikse, men uskrevne, regler for, hvad der passer sammen på et stykke dansk smørrebrød. Så ønskede vi dem i øvrigt held og lykke med at lave en selv. Det gav nogle interessante resultater, og vi frivillige fik inspiration til nye måder at kombinere pålæg på. Vi fik også et interessant indblik i, forskellene på singaporeanere og amerikanere, da vi fandt ud af, at hele flokken fra Singapore ved ankomsten til Kastrup havde købt danske SIM-kort. For man må jo aldrig miste forbindelsen! Det var de amerikanske deltagere noget mindre bekymrede om.

disk Folkecenter for Vedvarende Energi. Traditionen tro fik de også lov til at klatre op i en vindmølle - en oplevelse, der gjorde ind-tryk. Vi har også efterfølgende fundet ud af, at den gode solide jyske mad i Thy, og de hyggelige mennesker deroppefra, var et rigtig stor hit!

“Her viste værtsfamilerne deres værd, og før vi vidste af det, havde en af værtsforældrenes teenagesøn arrangeret guidet rundtur i Aarhus”

Lørdag den 30. maj ankom en flok mere vidende, og måske lidt trætte studenter og lærere så til Aarhus, hvor de blev modtaget af det næste hold værtsfamilier. Her oplevede vi et eksempel på de mange småting, der løbende måtte planlægges. Oprindeligt var der ikke planlagt noget for studenterne mandag eftermiddag mellem ca. kl. 13 og om aftenen, hvor Og så afsted Mandag morgen den 25. maj gik turen nordpå der var oplæg om et 100% fossilfrit Danmark til Thy. Her ventede det første hold værtsfamili- for alle. Det kolliderede dog med værtsfamilier og 3 dages besøg og rundvisninger med Nor- ernes arbejdstider og det var generelt et dårligt 21


En singaporeaners version af dansk smørrebrød. Foto: Anders “Kiwi” Hansen

tidspunkt at give dem fri på. Her viste værtsfamilierne deres værd, og før vi vidste af det, havde en af værtsforældrenes teenagesøn arrangeret guidet rundtur i Aarhus hele mandag eftermiddag med historiefortælling undervejs og det hele! Mandag aften mødtes hele gruppen med værtsfamilier på Marselisborg Gymnasium til et oplæg om Danmarks vej til at blive 100% fossilfrit. Anton Gammelgård fra Storywise.dk fortalte engageret om, hvordan en flok hippier, og en atomkatastrofe i USA har været med til at starte den udvikling, der har gjort Danmark til en forløber inden for vedvarende energi.

“I år havde vi fået sikret deltagerne hele to nætter i København” Hvor programmet i Thy er meget fokuseret på de ”klassiske” former for vedvarende energi (vindmøller, solceller, flisanlæg, biogas og lignende), er der noget mere spredning på programmet i Aarhus. På Teknologisk Institut hørte de blandt andet om, hvordan man kan 22

Youth For Understanding

Juni 2015

bruge damp til at tørre ting med på en energibesparende måde (ja, det giver ingen mening!), og så en motor fra en Scania lastbil, der var bygget om til at køre på æter. Ingeniør Morten Pindstrup fra Energinet.dk fortalte, hvordan det danske energinet styres (de har faktisk et kæmpe kontrolrum ligesom i de amerikanske film), og at det kan blive nødvendigt at styre danskernes energiforbrug helt ned til, hvor de bestemmer, hvornår ens el-bil skal oplades! På en heldags tur til smukke Samsø fandt vi ud af, at det kræver alles deltagelse at omstille samfundet til vedvarende energi (smeden var en nøgleperson i at få Samsø til at blive en 100% CO2-neutral kommune). Samtidig fik studenterne mulighed for at se nogle af de smukkeste landskaber i Danmark og besøge Nordby – virkelighedens Morten Korch By. Sikkert i havn – København I år havde vi fået sikret deltagerne hele to nætter i København. Det var et hit. Udover et sidste oplæg om Velux’ nye Modular Skylight vinduer – som vi havde fået i stand efter særligt ønske fra amerikanerne – fik vi mulighed for at vise dem rundt i hovedstaden, og bare hygge os.


Hele energiholdet på toppen af Samsø. Foto: Anders “Kiwi” Hansen

Der blev både mulighed for en tur i København Zoo og guidet tur mellem Rosenborg Kaserne og Amalienborg. Fredag aften den 5. juni sluttede vi traditionen tro med stor fællesmiddag for alle, og der blev givet fine gaver til alle de frivillige. Tusind tak for dem!

engagerede frivillige og nogle veloplagte og lærevillige elever og lærere blev det til en rigtig fed oplevelse. Der skal lyde en stor tak til alle jer, der har hjulpet til at gøre EnergiProgrammet 2015 muligt. Om I har fundet værtsfamilier til dem alle, fulgt deltagerne fra Kastrup til Tommerup, hjulpet til Således sluttede EnergiProgrammet 2015. på Introweekenden, stået for Introweekenden, At arrangere et program stort set fra bunden lavet mad til deltagerne, huset frivillige, arranskulle vise sig, at være lidt af en mundfuld, geret cafeture, og rundvisninger i Aarhus eller men også en fantastisk spændende udfordring. sørget for, at de kunne komme i Zoo i KøbenVi har blandt andet konstateret, at 11 deltagere havn. Tusind tak! grundlæggende er for få til at programmet kan hænge fornuftigt sammen rent økonomisk. Der- “Det er endt med at blive det bedfor vil vi gerne sende en hilsen til Bestyrelsen for i år at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ste program, jeg har været med til ud under os, skulle det hele falde fra hinanden. at afholde” Grundlæggende er 11 deltagere også for lille en gruppe at stille op med hos virksomheder Og til alle værtsfamilierne skal der lyde en helt og institutter. Vi er derfor allerede igang med særlig tak for jeres store gæstfrihed! jagten på nye partnere, så vi permanent kan Vi ses til EnergiProgrammet 2016. blive en større gruppe, og det hele kan hænge Mød os på Facebook: ”Sustainable Energy Probedre sammen. gram 2015” Alle udfordringer til trods, vil jeg påstå, at det Har du lyst til at lege med, skal du bare skrive er endt med at blive det bedste program, jeg til Anders ”Kiwi” Hansen på andershansen@ har været med til at afholde. Mellem en flok yfu.dk eller ringe på tlf. 61 46 68 05. 23


Selfiekongens selfieguide Af Isabella Engberg

Posts, hashtags og selfies er alle vigtige ord i den moderne YFU’ers hverdag. Specielt det tredje af disse mestrer især én person bedre end alle andre.

filteret er altså ikke en noget man behøver at skamme sig over. Den mest simple metode er blot at gøre billedet sort/hvidt. Dette giver billedet en vis autentisk kvalitet og tilføjer bare den rette smule awesomeness, som du måske ”Good selfies is not an important thing. It’s kunne præstere med dit smil. everything.” Sådan lyder citatet fra den selverklærede rumænske selfie-konge Christian I af Der er altid én god måde at redde en fatalt keYFU-Danmark. Vi har her samlet det bedste delig selfie. Hvis først der er mad til stede, så guld fra hans skatkammer på instagram, sådan reddes dit selfie. Specielt hvis der er en samat du kan føle dig inspireret til dit næste YFU- ling af mennesker om maden, så får det bearrangement. givenheden til at virke langt mere interessant Perspektivmæssigt er det altid mest fordelagtigt, – også selvom maden måske er østeuropæisk at du befinder dig forrest i dit selfie. Dine ven- og en smule uhyggelig at tygge i. ner er måske dine venner, men indbegrebet af Mad er manipulation. Får du folk til at fokusere selfies er dig – du er regenten. Vær forrest. på maden, fokuserer de måske mindre på dit manglende hipster-filter. There’s no deying it: Igennem historien har alle prominente personer pyntet på deres skulp- Til de helt ægte royale selfies er der reelt kun turer og billeder. Napoleon blev lidt højere, tre mål: Goebbels mere rank, og statuen af David fik 1. Anskaf dig en selfiestang. ekstra store hænder (vi ved alle hvad ekstra 2. Vær forrest i en selfie med et minimumskrav store hænder betyder). Nu til dags pynter sefie- på 50 mennesker bag dig. Husk første regel konger sig anderledes end ved ændringer af – du skal være forrest. Vær til stede ved en livskroppens proportioner – man må være mere ændrende begivenhed. moderne. Hipster-moderne. At smide hipster- 3. Ændr dit navn til Christian Vasile. 24

Youth For Understanding

Juni 2015


Foto: Christian Vasile

Foto: Christian Vasile

Foto: Christian Vasile

Foto: Christian Vasile

25


Tilbageblik Af Helena Gansted-Mortensen

Timerne, dagene, ja endda årene flyver af- disse er gældende generation efter generation, sted, og det virker til, at det kun er med højere og i grunden kan siges at være tidsløse. hastighed, jo ældre man bliver. Efterfølgende vil redaktionen komme med en Og selv om en stor del af livet handler om at kommentar til tilbageblikket, hvilket vil foredrømme om fremtiden, planlægge hvad der komme i forskellige afskygning. Både foranskal ske, og i det hele taget se frem ad, er det dringerne og stilstandende skal berøres i dette også vigtigt at stoppe op en gang imellem og nye afsnit af Newsletter. mindes og lære af den tid, der allerede er passeret. Det er præcis, hvad Newsletter vil gøre I denne første udgave af ”TILBAGEBLIK” bei de næste numre. Vi har været i gemmeren på finder vi os i 1987, hvor Anita fra region Vestsekretariatet og fundet nogle af de helt gamle sjælland skriver om følelsen af at blive set Newsletters frem, så gamle at billederne var i skævt på inden for YFU, hvis ens udvekslingsort/hvid, teksten skrevet på skrivemaskine og sår, modsat de flestes, ikke har været det bedste fløjlsbuksen prægede modebilledet. år i ens liv. Artiklen er udvalgt som den første, da den er skrevet med en sådan sårbarhed, at Tanken med at gentrykke disse ældre artikler det er svært ikke at fælde en tåre undervejs. er at sætte fokus på udviklingen inden for YFUDanmark. Verden har ændret sig enormt over de seneste 50 år og mange ting har også udviklet sig indenfor YFU. Samtidig er mange områder af foreningen dog præcis det samme, som det altid har været, hvilket er yderst tankevækkende, når alt omkring os ændrer sig konstant. Der er dog nogle så dybe menneskelige oplevelser forbundet med udvekslingen, at 26

Youth For Understanding

Juni 2015


Plads til forskellighed? Af Anita, VSJ - Årgang 1986

At være kontaktperson i YFU er helt klart en Nu er det ved at være den tid, hvor studenterne kommer hjem igen - og altså tid for homecomings. Som så tit før tænker jeg tilbage på mit ophold i USA og på homecoming: Mit første møde med YFU som returnee. At føle sig anderledes Husker, at jeg der for første gang hørte YFU’ere udtale sig om, at ”havde man haft et dårligt år, var det virkelig ens egen skyld”. Jeg har hørte påstanden gentaget adskillige gange siden da – fra personer, som selv har haft et godt år. Fra personer, som selv overvandt de problemer, der opstod, og derfor mener, at alle, der virkelig vil, kan overvinde problemerne and make it a great year. Og selvfølgelig har alle haft deres problemer at slås med som udvekslingsstudent – ligesom tilværelsen i Danmark heller aldrig har været, er, eller vil blive problemfri. Men der er osse forskel på det og så at have et ”dårligt år”. Jeg vil prøve at beskrive det, jeg selv gik og stadig går igennem for at hjælpe kommende studenter/returnees, selvom jeg er bange for

den respons, der måske kommer; jeg er bange for, at ingen vil tage det så alvorligt, som det er for mig; at ingen vil forstå mig… jeg føler endnu ikke, at jeg er stærk nok til at gå ind i en diskussion om det.

“Jeg er bange for den respons, der måske kommer; jeg er bange for, at ingen vil tage det så alvorligt...” Forandringer Det startede med, at jeg, som så mange andre, kom til en familie, som jeg lige fra starten af på ingen måder passede ind i. Men jeg ku’ bare ikke tage mig sammen til at flytte og blev der i måneder. Jeg blev ved med at ville give det en chance: Det måtte kunne køre, jeg måtte kunne vænne mig til det. Men i løbet af kort tid forsvandt min selvtillid, og jeg ændrede totalt karakter. Jeg orkede ikke at få nye venner, havde ikke overskud til at snakke og være sammen med nogen; mine lærere var bekymrede, men jeg turde ikke sige noget. Jeg var meget træt, men ku’ alligevel ikke sov. Jeg var stresset, og der sku’ ingenting til, før jeg græd. Til sidst 27


var jeg kørt helt ned, blev syg og græd uafbrudt. og godt. – Jeg ville ikke erkende mit nederlag…… Når grænsen er nået Endelig tog jeg mig sammen og bad min coun- Tilbage i Danmark sellor om at blive flyttet. Jeg boede hos hende Da jeg kom hjem, fik jeg ”omvendt kulturchok” en uges tid, hvor jeg foretog mig absolut intet – her følte jeg mig jo heller ikke hjemme. Men – bare slappede af, prøvede at tænke det hele jeg faldt til efter en måneds tid og blev den galigennem og finde mig selv igen. Hun fandt de, udadvendte og selvstændige pige. – Men hurtigt en ny familie til mig, og jeg flyttede til jeg blev ved med at skjule, hvordan jeg egenen lille landsby, væk fra storbyen – og det var tlig havde haft det. Jeg var bange for, om det nok, hvad jeg trængte til på det tidspunkt: Fred ville blive accepteret. Jeg kunne ikke snakke og ro. om det – det var for pinligt. I over et halvt år skjulte jeg det for alle, men ku’ tilsidst ikke Min selvtillid var som sagt på dette tidspunkt holde ud at gå med det alene mere. Jeg nævnte nær nul, og jeg vedtog, at det for alt i verden det for et par af mine nærmeste venner inden bare skulle gå denne gang. Jeg følte, at det var for YFU, og det hjalp lidt. – Men jeg ku’ og kan min skyld, at det ikke var gået med den første endnu ikke snakke om det. familie, bl.a. fordi min hostmother, der osse var counsellor, tilsidst meddelte mig, at ”hvis jeg “Sommer tider bli´r jeg helt paniikke snart tog mig sammen, ku’ jeg bare blive sendt hjem til Danmark”. Derfor indtog jeg nu sk, hvis jeg pludselig er i en situaen meget ”indordnende”, næsten underdanig tion, der minder om USA” holdning, hvilket var meget ubehageligt, fordi jeg før havde været ret selvstændig og selvsik- Jeg har stadigvæk perioder, hvor jeg oplever det ker. hele igen og er meget langt nede. Jeg kan ikke rigtig forklare det, men i de perioder kan jeg “Jeg nåede aldrig længere end til ikke lade være med at tænke på USA hele tide – alle de ”gamle følelser” kommer op igen. Jeg at være den stille, søde pige, nåede får kuldegysninger, og tårerne triller, eller jeg aldrig at få nogle venner...” bider tænderne sammen i forbitrelse. Somme tider bli’r jeg helt panisk, hvis jeg pludselig er Sårene var dybere end først troet i en situation, der minder om USA – især hvis Det gik rimeligt med den nye familie bortset jeg er midt i en gruppe mennesker, og ingen af fra et par misundelige søstre – men skolen….. dem er mine venner………… det er så svært at Min selvtillid var så lille; og da jeg efter et par forklare. Heldigvis bliver der da osse længere måneder var kommet mig nogenlunde, var jeg og længere imellem disse nedture – men de er så fastlåst i denne tilbageholdende rolle, at jeg stadig en stor – generende – del af min hverdag ikke var i stand til at komme videre. Jeg nåede og mit liv nu. aldrig længere end til at være den stille, søde pige, nåede aldrig at få nogle venner – dvs. Stadig en del af YFU 5 dage før jeg sku’ hjem, fik jeg en veninde. Hvorfor er jeg så blevet aktiv, når jeg ind imelOverfor min counsellor, danske familie og ven- lem får meget dårlig samvittighed over måske at ner holdt jeg en facade. Jeg har det skidesjovt være med til at sende andre over til det samme, 28

Youth For Understanding

Juni 2015


Foto: flickr

som jeg gik igennem? Når det medfører, at jeg gang på gang får revet sårene op? Jeg ved det ikke! Måske pga. social-livet….. måske fordi jeg tror på, at jeg et eller andet sted indenfor YFU vil finde det, der vil hjælpe mig over de følelser, jeg stadig kæmper med….. men det er nok især pga. håbet om, at jeg en dag vil blive i stand til at hjælpe andre med at komme over, eller aldrig få, en lignende oplevelse.

sig over sådan et år, sværere end man tror….. Så please: lad være med på homecoming at frembuse med ”det var deres egen skyld”. Husk, det hedder trods alt Youth for Understanding - og forståelse er netop, hvad man ar brug for

“... håbet om, at jeg en dag vil blive i stand til at hjælpe andre med at komme over, eller aldrig få, en lignende oplevelse” Som nævnt er jeg bange for konsekvenserne af dette brev; bange for at sku’ til at snakke om det, jeg indtil nu har skjult for familie og venner. Men jeg føler bare, at jeg skylde de kommende returnees med samme problem at skabe lidt opmærksomhed og forståelse for det. Det kan da godt ske, at det er vor egen skyld, at det gik, som det gik – men det er i hvert fald for sent at ændre noget, når man er hjemme igen. Og det kan virkelig være svært at komme 29


Redaktionens kommentar:

At finde sin egen grænse Af Helena Gansted-Mortensen

Da jeg først læste Anitas artikel, sad jeg tilbage med en stor klump i halsen. Jeg tænkte på, om hendes svære tanker nogensinde blev accepteret i YFU, om hun fik hjulpet andre igennem lignende situationer, og sidst men ikke mindst om hun selv kom sig over, hvad der tydeligvis har været et enormt knæk i hendes selvtillid og højst sandsynligt også selvværd. Samtidig kan jeg på visse områder sætte mig i Anitas sted, og det er det, jeg vil fortælle om her. Godt på overfladen Da jeg selv tog afsted på udveksling den 5. august 2009, var jeg en genert, pligtopfyldende, men dog selvstændige pige, der som alle andre var klar på sit livs oplevelse. Mit år i USA har ubetinget været den enkeltstående begivenhed, der har haft størst indflydelse på mit liv, især i form af den frivilligkultur jeg efterfølgende er blevet en del af. Selve året var dog ikke ”The year of my life”, og det kan jeg i høj grad stadig ærgre mig over, når jeg hører, om nogle af alle I andres oplevelser. Det var ikke, fordi jeg havde et dårligt år. Overhovedet ikke. Og det hele startede også godt ud med en venlig værtsfamilie, en ægte amerikansk high school, 30

Youth For Understanding

Juni 2015

og et cross country hold, hvor jeg hurtigt fik veninder, jeg stadig snakker med den dag i dag. Når lakken krakelerer Som hverdagen meldte sig, og årstiden skiftede, skiftede stemningen sig også hos min værtsfamilie. Vi havde ikke meget til fælles, og samtidig havde den ældste af mine to værtssøstre svært ved, at jeg kom godt ud af det med den yngste. Jeg havde med tiden ikke lyst til at være i huset, hvor det var som om, at en enorm kappe af tristhed og dårlig samvittighed lagde sig over mit ellers glade jeg.

“Den dårlige samvittighed hang i høj grad sammen med, at jeg gerne ville gøre tingene rigtigt” Den dårlige samvittighed hang i høj grad sammen med, at jeg gerne ville gøre tingene rigtigt. Og det var jo ikke rigtigt ikke at have det godt. Vi havde utallige gange på kulturweekenden, infodag og i andre YFU-sammenhænge fået at vide, at det var vores ansvar, at tingene fungerede, og vi skulle stikke en finger i jorden,


Tid til reflektion. Foto: Helena Gansted-Mortensen

inden vi råbte op. I dag, kan jeg se, at jeg stak, nærmest gravede, fingeren lidt for dybt ned. Jeg tænkte hele tiden, at tingene ville blive bedre; i næste uge, efter jul, til min fødselsdag, når… Jeg er slet ikke i tvivl om, at det rigtige for mig havde været at skifte værtsfamilie. Idéen blev dog også luftet for min kontaktperson, men hun svarede naturligt, at jeg skulle prøve at give det endnu en chance. Og det gjorde jeg virkelig. Jeg prøvede at skabe et bånd til min ældste værtssøster, der kun var to år yngre end mig selv, men da jeg en dag gav hende et hjemmelavet gavekort til manicure, cafe og ægte tøsehygge, og hun kom med den ene undskyldning efter den anden, når jeg foreslog dage, gav jeg op. Så snart jeg trådte ind ad døren, lukkede jeg mig i. Vælg dine kampe med omhu I dag mindes jeg min konfirmation, hvor min mor i sin tale sagde til mig, at man skal vælge sine kampe med omhu. Jeg forstod ikke helt betydningen på dette tidspunkt, men som jeg er blevet ældre og kan se mere nuanceret på livet og ikke mindst mit år i USA, er det et råd,

jeg ofte tænker over. Egentlig tror jeg også først, at hele min udvekslingsoplevelse og min opdagelse af, at det er okay at sige fra en gang i mellem og sætte grænsen, når nok er nok, er sket i de seneste måske tre år.

“Det rigtige for mig havde været at skifte værtsfamilie” Jeg har aldrig deltaget i en kulturweekend og ved heller ikke, om jeg kommer til det. Jeg har ikke lyst til at fortælle de håbefulde GABS, at de skal finde sig i mere eller mindre, hvad som helst, og selv om det ikke er det, der bliver sagt, var det sådan jeg selv opfattede det i frygten for ellers at skuffe og ikke være en succesfuld udvekslingsstudent. Jeg var stadig så ung, at jeg gjorde, som jeg fik besked på, også selvom det gjorde mig ulykkelig. Men alle erfaringer gør én rigere på livet, og det er jeg, ligesom Anita, uden tvivl blevet, og jeg ville for intet i verden have været uden mit år eller YFU i det hele taget. Men jeg har lært, at det er vigtigt at turde erkende og indrømme denne slags følelser, og det skal der være plads til i YFU. 31


Tilbage til udgangspunktet Af Alexander Rauff

Overalt i Danmark har studenterne på det indgående program i den sidste måneds tid fremlagt deres årsopgaver. Årsopgaver som har skullet samle de oplevelser, minder, udfordringer, de har haft i Danmark, men ikke mindst deres indtryk om det land, der det sidste år har været deres hjem.

var, at studenternes fremlæggelser, der indeholdte alt fra studenternes danske ynglingssang og scrapbøger til striptease og rørende historier om deres værtsfamilie og venner, blev fremlagt for værtsfamilier og frivillige, der tog imod fremlæggelserne med grin og også tårer - eller begge dele.

Søndag den 14. juni var dagen hvor studenterne i Zone 4 skulle fremlægge deres årsopgaver, og mens vi frivillige mødtes på skolen klokken 08.30 for at gøre klar i rigtig YFU-ånd med masser af kaffe på kanden og saftevand i metalkander, ankom studenterne så småt med deres værtsfamilier – med årsopgaver og madretter i alverdens afskygninger under armene.

“... stolt på deres vegne over, hvad de har opnået i løbet af året. De er jo seje de studenter!”

Fremlæggelserne Da alle var samlet, begyndte studenterne sine fremlæggelser, og i Zone 4 - hvor jeg, sammen med de nogle af de andre frivillige, der har fulgt studenterne igennem deres år, var så heldig at få lov at opleve studenternes opgaver – var budende på, hvordan netop sådan en opgave skulle gribes an mange. Resultatet heraf 32

Youth For Understanding

Juni 2015

Hjertet blev rørt For mit eget vedkommende var der både grin og tårer i løbet af dagen, og som en frivillig, der har været med på hele studenternes ”rejse” fra deres ankomst til dagen, hvor de på dansk fremlægger om deres år, kunne jeg ikke andet end at blive rørt – og også stolt på deres vegne over, hvad de har opnået i løbet af året. De er jo seje de studenter! Og netop det. Netop det at man ser, hvad de har lært i løbet af året. At man ser, hvilke relationer de har skabt til deres værtsfamilie og


Studenter fra Zone 4 fik hver en rose som afsked. Foto: Alexander Rauff

venner. At man ser, hvor godt, men også hårdt, de har haft det. Det gjorde, at jeg, selv efter at have været hjemme i tre år, huskede minder, venner og oplevelser fra mit eget udvekslings år, som jeg troede var helt glemt. Båndet mellem YFU’ere Det at være frivillig i YFU starter for mange, inklusiv mig selv, ud med, at man på den ene eller den anden måde vil holde fast i, og på sin vis genleve ens udvekslingsår. Det er noget, i hvert fald for mig, som jo længere man kommer ind i YFU, kommer mere i baggrunden. I dag er jeg ikke i YFU for at være i ”direkte” forbindelse med mit udvekslingsår – jeg er i YFU, fordi jeg synes, det er fedt! Netop det at være frivillig i YFU, bliver i høj grad ligeså stor en del af en, som det at have været på udveksling med YFU. Men vi skal huske på at vi alle sammen har det til fælles. Vi har alle været på udveksling med YFU. Vi glemmer det ikke, men efter nogle år i YFU er det ikke kun udvekslingen, vi har til fælles – og heldigvis for det. Men alligevel var der noget specielt ved at se

studenterne fremlægge om deres år og oplevelser. Det var specielt, at jeg for første gang kunne se mig selv fuldstændig i deres sted med udvekslingen som det, der bandt os sammen.

“Efter nogle år i YFU er det ikke kun udvekslingen, vi har til fælles” I dag er jeg ikke YFU’er, fordi jeg var på udveksling, men i dag er jeg YFU’er, fordi det er sådan, jeg vil gøre en forskel for mennesker, igennem min aktivitet i foreningen. Alligevel, er det vigtigt at huske på, at min udveksling var min ”billet” ind til det, jeg i dag ser som en livsstil. Det mindede arrangementet mig om, og jeg tror, det er vigtigt, at vi som frivillige husker mere på og bifalder vores udveksling mere – for det er den, der gør, du læser dette lige nu. Det er den, der er ret så fantastisk. Og efter 3 år i foreningen og utallige fantastiske timer som frivillig, skal studenterne have stor tak for at minde mig om, hvad det faktisk er, der gør, at alle de fantastiske timer er mulige. 33


Yderst Finurlig Underholdning du Vidste

at....

nse l at re i t t g bru bliver g til ø l stand i er og hile l r b e æ ... diC lende klodens be e a t m k s n n af pa grille som s e med 1/7 n a m ... rodeo niker u k s m n e m l chi en, at ko g ort er d i histori p n s i l n a k fol lan tion alg les na et eneste i h d et v alleste C e . d m .. r e t sm ile e utted ... Ch diktatur sl redt på de b t hvor e er 90 km e l i ... Ch sted

“Hvad kalder man en indb agt haj? - Haj med dej”

Kære Brevkasse, Jeg skriver, fordi jeg på Martskursus (en af mine vildere aftener) mødte en forfærdeligt sød fyr. Jeg var dog så betaget af ham, at jeg kun fik hans fornavn at vide, og selvom jeg har gjort en indsats ud over det sædvandlige, har jeg ikke kunne stalke mig frem til ham på facebook eller yfunet for den sags skyld... Hjælp! Kærlig hilsen den fortvivlede Kære fortvivlede, Vi har på redaktionen hørt os lidt rundt omkring, og det lyder til, at din ‘forfærdeligt søde fyr’ ikke er så forfærdeligt sød alligevel. Alt tyder på, at du ikke var den eneste ungjomfru, han havde fingrene i den aften - bogstavelig talt! Men hvis du stadig skulle være interesseret, kan vi sige så meget, at han er en ægte Rod. Hilsen Brevkassen

34

Youth For Understanding

Juni 2015


Bestyrelsen

Formand Ditte Clément MJY

Næstformand Jan Faldborg MSJ

be@yfu.dk

Næstformand Morten Reimann NFY

Jens Bie Andersen NSJ

Emil Minana KBH

Lise Fuhrmann KBH

Maria Juhl Andersen SJY

Kristian Risager ÅRH

Regionsledere re@yfu.dk

Signe Schønning KBH kbh@yfu.dk

Alexander Rauff KJY kjy@yfu.dk

Frederikke Simonsen, MJY mjy@yfu.dk

Phillip Søgaard MSJ msj@yfu.dk

Philip Hust MVJ mvj@yfu.dk

Amanda Nyrup NFY nfy@yfu.dk

Vibeke Sandager NJY njy@yfu.dk

Freja Maas NSJ nsj@yfu.dk

Lea Bohn SFY sfy@yfu.dk

Signe Carlsen SJY sjy@yfu.dk

Julie Stensballe STØ sto@yfu.dk

Lea Pape THY thy@yfu.dk

Maria Simonsen VJY vjy@yfu.dk

Helena GanstedMortensen ÅRH arh@yfu.dk

Newsletter nl@yfu.dk Ansvarshavende redaktør Helena GanstedMortensen ÅRH

Redaktør Julie Frost Dahl NJY

35


Afsender: Youth for Understanding Danmark Stationsvej 4 5690 Tommerup st. Danmark

SkalSkal du rejse? Få rabat gennem YFU!YFU! du rejse? Få rabat gennem

m medlem har du mulighed for at få rabat, når du skal ud i verden. Det gælder både vaccinationer, rejser og rejseforsikring. Som medlem har du mulighed for at få rabat, når du skal ud i verden. Det gælder både vaccinationer, rejser og rejseforsikring.

l du vaccineres før din rejse, kan du i Når du køber din rejse gennem Jysk Som YFU-medlem får du 20 % rabat på Når din rejse Som YFU-medlem Skal du vaccineres dinhos rejse, kan du i ft af dit YFU-medlemskab få før rabat Rejsebureau får du du køber 6 % rabat fordigennem du er Jysk rejseforsikringer hos Gouda får du 20 % rabat på Rejsebureau får du 6 % rabat fordi du er rejseforsikringer hos Gouda kraftVaccinations af dit YFU-medlemskab hos af YFU. nske Lægers Service, somfå rabat medlem Rejseforsikring. medlem af YFU. skal du Rejseforsikring. Lægers Vaccinations Service, som klinikkerDanske over hele Danmark. Du skal finde ud af præcis hvilken For at gøre brug af rabatten Du skal finde ud af Derefter præcis hvilken har klinikker over hele Danmark. rejseforsikring du skal bruge. For at gøre brug af skal du batten er på 15 % på selve medbringe dette Newsletter, sårabatten Jysk rejseforsikring du sekretariat, skal bruge. Derefter kontakter du YFU-Danmarks Rabatten er på 15 % på selve cinationen. Konsultationsgebyret er 50 Rejsebureaumedbringe kan se dit dette navn Newsletter, øverst på så Jysk du YFU-Danmarks sekretariat, som selve bestillingen. Rejsebureau kan se dit navn øverst på står forkontakter vaccinationen. Konsultationsgebyret er 50 siden. som står forposten, selve bestillingen. Du får et girokort med som skal siden. kr. skal rekvirere en rabatblanket fra Kontakt Grupperejser på grupper@jr.dk Du får et girokort med posten, som skal betales, før forsikringen dækker. Kontakt Grupperejser på grupper@jr.dk DuDerefter skal rekvirere rabatblanket fra henvendelse. retariatet. kan duen bestille tid ved betales, før forsikringen dækker. ved henvendelse. Sekretariatet. Derefter kan dlvs.dk, og fremvise blanketten, når du du bestille tid på dlvs.dk, og fremvise blanketten, når du l vaccineres. skal vaccineres.

U-Danmarks sekretariat kan kontaktes på e-mail yfu@yfu.dk og telefon 64 76 30 06. YFU-Danmarks sekretariat kan kontaktes på e-mail yfu@yfu.dk og telefon 64 76 30 06. eresserede kan blive medlem af YFU på yfu.dk/blivmedlem . Interesserede kan blive medlem af YFU på yfu.dk/blivmedlem .

ne blanket er gældende til og med september 2013. Alle betalende medlemmer får herefter tilsendt en ny. Denne blanket Alle betalende medlemmer fårfår herefter tilsendt en ny. Denne blanket er er gældende gældendetil tilog ogmed medseptember september2013. 2015. Alle betalende medlemmer herefter tilsendt en ny.

Newsletter Juni 2015  
Newsletter Juni 2015  
Advertisement