Page 1

NEWSLETTER FEBRUAR 2014


Newsletter er medlemsblad for

Youth For Understanding Danmark

Indhold

Leder YFU-Danmark udvider sin horisont Hvad gør den største forskel? Deutsch auf Dänisch Kommunikation gennem tiderne Hvilke konsekvenser har statstilskuddets afskaffelse? Nordisk Baltisk Seminar Ny struktur på det indgående program Tak for i år Fra Udkant til Udsyn Billeder af BE, RL og NL

3 4 9 10 14 18 22 24 28 30 31

Redaktion Svend Ubbe Ebbesen (Ansvarshavende redaktør) Jacob Brandt (Redaktør) Lea Krull (korrekturlæsning) Cecilie Uhre Jørgensen Isabella Maria Engberg Kontakt: nl@yfu.dk Forsidefoto: Hanne Juhl Andersen 2

Youth For Understanding

Februar 2014

ISSN 0906-8244 25. Årgang nr. 1 Tryk: LaserTryk.dk Oplag: 610 stk


Hjerteligt velkommen til det nye Newsletter Af Svend Ubbe Ebbesen

I sidste nummer af Newsletter kunne man i lederen læse om hvilke fokuspunkter den dengang nyligt valgte redaktion ønskede at beskæftige sig med – et af fokuspunkterne gik ud på at revidere bladets design. Som du nok bemærkede allerede da du tømte postkassen, så har vi forvandlet disse lovende ord til god gammeldags handling.

jeg gerne kreditere hende for og sige mange tak for hjælpen. Bladets indhold Februarnummeret 2014 byder, udover en radikal ændring af udseende, også på et nyt tiltag fra formanden. Du vil således længere inde i bladet støde på en klumme skrevet af Ditte Clément. Det er tanken at klummen skal være et supplement til YFUnyts afsnit ’Nyt fra formanden’, og den bliver en tilbagevendende del af fremtidige Newsletterudgivelser. Redaktionen har også genindført et afsnit af bladet med billeder og navne på bestyrelsesmedlemmer, regionsledere og Newsletterredaktionen.

Hvad er der sket? Vi lever her på redaktionen efter følgende devise; hvis man skal gøre noget, så skal man gøre det ordentligt! Med andre ord; vi ønskede ikke blot at ændre på fonten, men snarere lave en gennemgribende ændring af stort set samtlige parametre som man bygger et blad efter. Vi har således ændret på; opsætning af brødteksten, farvetema, forside, bagside, papirtype, format etc. Tilbage er der blot at ønske dig god læsning. Jeg håber inderligt at vi har formidlet vores tanker om Hvordan har vi nået målet? bladets udformning til trykkeriet på en forståelig Ændringen af designet er gjort mulig vha. lange måde, således at det fysiske blad afspejler redakdetaljerede mails til trykkeriet (jeg tror snart de er tionens bestræbelser efter et lækkert design. Hvis godt trætte af at høre fra os…), men i allerhøjeste det ser helt tosset ud vil jeg dog henvise til nedengrad også pga. min storesøster Thea Ubbe Ebbes- stående ordsprog: ens professionelle bistand. Thea er uddannet industriel designer og har i den grad været en vigtig ”Hvor der handles, der spildes” faktor i udformningen af det nye design – det vil

3


YFU-Danmark udvider sin horisont Af Dorthe Bjerregaard

”Tjah… det sner vel bare?” Anne Nørby Petersen fra sekretariatet og jeg var lige landet i Nuuk og stod og ventede på vores lift ind til byen. En mand kom forbi og jeg spurgte, om det havde sneet i dag. Han kiggede undrende på mig og jeg fik ovenstående svar. Det viste sig at være en type svar, vi skulle opleve flere gange i den kommende uge. YFU-Danmark har gennem de seneste år haft et enestående samarbejde med den amerikanske ambassade i Danmark. Ambassaden uddeler hvert år 1-3 scholarships til et udvekslingsophold i USA til unge med anden etnisk baggrund end dansk, som ellers ikke ville have muligheden for at få den store oplevelse, det er at komme på udveksling. Indtil 2013 er studenterne fundet på en skole i Odense og en i Århus, hvor elever er indstillet til et scholarship, men de gennemgår præcis samme elementer i udvælgelse som alle andre i YFU; interview, sprogtest, kulturweekend osv. I 2013 har ambassaden stillet et nyt krav fremadrettet: Den ene student skal fremover komme fra Grønland. Og det var netop med formålet at sikre en god opstart på samarbejdet med nogle skoler i Grønland og at lære om grønlandske unge og deres kultur, at 4

Youth For Understanding

Februar 2014

Anne og jeg var taget til Grønland i slut oktober/ start november 2013. Programmet bød på utallige oplevelser og spændende situationer; men også et godt fundament for det videre arbejde. De første dage tilbringes i Nuuk – Grønlands hovedstad – som er en slags ”mini-storby”. Med et indbyggertal på omkring 17.000 forventer man jo ikke en større by – men da det er den største i Grønland er det naturligvis også her, vi finder ”alting”. Udsigten fra hotelværelset var til Brugseni – den grønlandske udgave af SuperBrugsen. Men også Jysk, ProfilOptik, Vila og andre danske butikker dukker hurtigt op. Faktisk går det op for os, at vi – med undtagelse af Spar – kun ser danske og grønlandske butikker. Ingen amerikanske kæder for eksempel. Ikke engang en McDonald’s. Muligvis hænger det sammen med tilskudsordninger fra Danmark? Der gives i hvert fald store tilskud fra den grønlandske regering – via økonomisk støtte fra Danmark – til forskellige ting, ikke mindst olie, hvor indbyggerne kun betaler det halve af, hvad vi gør i Danmark. Dette skyldes blandt andet, at det ellers ville være urimeligt dyrt at varme husene op og komme omkring i bil, i båd eller på snescooter. Sin størrelse til trods byder Nuuk blandt meget andet på pizzarier, kulturcenter, biograf, sportshaller,


Den gamle bydel i Nuuk. Foto: Dorthe Bjerregaard

museer, caféer, indkøbscenter og mange forskel- skaber dog i sig selv udfordringer, da sproget mellige ungdomsuddannelser, samt et universitet. lem de to landsdele er ganske forskelligt. Sproget er i det hele taget en udfordring i GrønAt tage på AFS land. Når vi bevæger os rundt på skolerne, flyder Det gik hurtigt op for os, at udvekslingsstanken både grønlandske og danske gloser mellem hislet ikke er fjern for de grønlandske unge. Tværti- nanden. Mange børn er tosprogede, men nogle mod. En stor andel af eleverne i afgangsklasserne er tydeligt enten dansk eller grønlandsktalende. på de skoler, vi besøgte, har således planer om at Lærerne underviser på det sprog, de selv er bedst tage på AFS. Et monopol, vi håber på at kunne til – og der vil således altid sidde nogle elever i bryde på sigt. AFS er ganske stærkt repræsenteret klasserne, som bliver tabt i det ene eller andet fag, i Grønland og således den organisation, de unge hvis de ikke er stærke til begge sprog. I 2009 blev kender. grønlandsk gjort til det officielle sprog i Grønland Dog er YFU’s tilbud om et års ophold med fuld og der gøres en stor indsats fra hjemmestyret for, betaling et tilbud, de lytter opmærksomt til. Ikke at alting nu kun skal foregå på grønlandsk. Men så mindst de, som ellers ikke ville have muligheden snart eleverne når gymnasieniveau foregår underfor at komme af sted, spidser ører. Også lærerne visningen kun på dansk. En stor udfordring for de på skolerne er interesserede. Ikke mindst på Uka- grønlandske skoler og de grønlandske unge! liusaq Artuarfiat, i daglig tale kaldet USK, en af de store byskoler i Nuuk, er der stor interesse for vores Udfordringer besøg. Denne skole har en stor andel børnehjems- Noget, der havde optaget os allerede inden afrebørn og elever, der er sendt fra Østgrønland for at jse, var de store samfundsmæssige problemer, der få opgraderet deres skolekundskaber. Undervisn- ofte nævnes i forbindelse med Grønland: Misbrug ingsniveauet i Østgrønland er tilsyneladende ofte – både seksuelle overgreb og alkohol er desværre mangelfuldt og derfor er det ikke ualmindeligt, at fremtrædende problemer i landet. Vi ønskede at elever kommer et år eller to til Nuuk i de ældre spore os nærmere ind på, hvor stort problemet klasser for at forsøge at indhente det faglige. Dette var, da det naturligvis kan have betydning for 5


Anne og Karno, inspektør på USK, på rundvisning i Nuuk. Foto: Dorthe Bjerregaard

eventuelt fremtidige udvekslingsstudenter. Der er igennem de sidste år blevet åbnet enormt op for at tale om problemerne og mens vi var i Grønland, var et stort indsamlingsshow med informationskampagner netop i gang. Nicolaj Coster-Waldaus kone, Nukaka, der er en meget berømt skuespiller i Grønland var en af værterne – og derfor fulgtes vi i øvrigt med familien fra København til Nuuk. Trods det store arbejde der gøres for at blotlægge tabuerne, er der stadig stor forskel på, hvor nemt det er at tale om. Dette var et sted, hvor vi også oplevede, undvigende svar, som på spørgsmålet om snevejret. Faktisk oplevede vi mere end det. I flere tilfælde oplevede, at blive ”overhørt”, når vi spurgte ind til for eksempel misbrugsproblematikken. I starten tolkede vi det som værende netop grundet tabuet i spørgsmålet. Men senere måtte vi indse, at det også omhandlede ting, som de ikke følte, de kunne svare på. Det kunne således være alt fra hvad tid går solen ned til hvor koldt er det i dag, som blev mødt med enten tavshed eller meget overbevisende svar, der dog tydeligt var forkerte. Som at solen for eksempel går ned kl. 20 i Nuuk i oktober måned (hvor det bliver mørkt mellem 16 og 17). Her følte vi os igen henført til udvekslingsoplevelsen, hvor man i starten ikke rigtig forstår, 6

Youth For Understanding

Februar 2014

hvad der foregår. Ikke dumt at blive mindet om, at der er så meget, hvor vi må dybere ind i kulturen for at vide, hvad der sker. En uge er dog, som I alle ved, ikke nok til at komme dette lag dybere ned. Sisimiut Efter 3 dage i Nuuk tog vi båden til Sisimiut, der ligger ca. 350 km nord for Nuuk. Ingen byer i Grønland er forbundet med veje, så transporten foregår altid enten per båd eller fly. Vi tog 21 timer med Sarfaq Ittuk – et større skib, som sejlede os langs kysten i mere eller mindre roligt vejr. I Sisimiut, som kæmper med Illuisat om at være 2. største by, bor der ca. 5000 mennesker. Det var således en helt anderledes oplevelse, der ventede dér. Sisimiut er også den sydligste by, hvor man kan holde slædehunde, så vi blev mødt af hundehyl og frostklar luft, da vi ankom i mørket en lørdag aften. I Sisimiut ligger to folkeskoler – vi tilbragte en dag på den ene i selskab med flere forskellige klasser og talte med lærerne. Præcis som vi havde gjort i Nuuk. Også her mødte vi stor interesse for YFU og udvekslingstanken.


Videre samarbejde Efter aftale med ambassaden har vi i år udvalgt en grønlandsk elev, der som så mange andre, tilbringer et år på efterskole i Danmark. Fremadrettet skal de scholarshipstudenter, som kommer fra Grønland, også bo i Grønland. Så der skal udarbejdes procedurer for, hvordan vi får lavet interviews, infodage med mere. Der vil dog – gennem ambassadens scholarship – blive betalt for at de deltager i kulturweekend i Danmark sammen med alle de øvrige unge mennesker. Men der er stadig udfordringer – hvad nu hvis vi modtager ansøg- Anne og Dorthe på Safraq Ittuk. Foto: Dorthe Bjerregaard ninger fra unge, der ikke søger eller er kvalificerede til scholarships? Hvordan håndterer vi rent teknisk og praktisk dette? Interview via Skype kan være en mulighed, men får vi alt med, hvis vi sidder bag hver vores skærm? Grønland bød på stor gæstfrihed – vi var på besøg hjemme hos nogle af lærerne både i Nuuk og i Sisimiut og blev vist rundt og introduceret til alt hvad Nuuk havde at byde på. Det bød også på hvalkød, ispigge under støvlerne, nordlys, tupilakker, gode grin og sælskind købt i Brugseni. Vi glæder os til det videre arbejde og hvem ved – måske ender det engang med at man i Grønland ikke tager på AFS, Anne og Bettina_skoleinspektør på skolen i Sisimiut. men på YFU? Foto: Dorthe Bjerregaard 7


Amisuna E. Berthelsen, som pt. går på Kastanievejens Efterskole på Frederiksberg, er den første grønlænder der modtager American Diversity Scholarship. Cecilie Uhre Jørgensen tog kontakt til ham for at høre hvordan han har reageret på tildelingen af scholarshippet. Har dette scholarship givet dig muligheder, du ikke ville have haft uden det? “Scholarshippet giver mig mulighed for at udvikle og forbedre mig selvstændigt og ikke mindst selvfølgelig fagligt. Jeg får en unik mulighed for at forbedre mig både sprogligt og socialt samtidig med at det giver mig bedre indblik i kulturen og naturen. Og jeg får jo en kæmpe mulighed for at se forskel på kultur og natur i forhold til de steder, jeg har været.” Hvordan føles det at være udvalgt til at modtage American Diversity Scholarship? “Det føles virkelig fantastisk at få sådan en kæmpe mulighed til at udforske verden og opleve USA. Da jeg modtog et opkald midt i rengøringen om morgenen, så blev jeg den lykkeligste dreng på hele kloden, så havde jeg et kæmpe smil på hele dagen.” Kunne du forstille dig, at dette ophold kan have en indflydelse på din fremtid? “Jeg tror, det kommer til at ændre mit liv fuldstændigt. Jeg kan forstille mig, at jeg kommer til at forandre mig meget.“

8

Youth For Understanding

Februar 2014


Hvad gør den største forskel? Af formand Ditte Clément Det spørgsmål stiller jeg, som formand, tit mig selv. I min optik er det nemlig dét, YFU er sat i verden for. - At gøre en forskel. Vi vil gøre en forskel for de familier her i Danmark, der åbner deres hjem for en udvekslingsstudent. Vi vil gøre en forskel for hver og én af de 170+ studenter, der vælger YFU som formidler af deres livs udvekslingsoplevelse. Vi vil gøre en forskel for hver eneste ildsjæl, der lægger kræfter i YFU’s frivillige arbejde. Vi vil gøre en forskel for verden, for freden, for den mellemmenneskelig tolerance og for kulturel rummelighed. ”Og hvordan gør vi så det?” Det er ikke svar, der mangler. Ifølge vores strategi – Strategi M – arbejder vi for at få flere medlemmer, mere mangfoldighed, en større del af markedet og moneter der sikrer vores eksistens. Dét skal gøre forskellen. Vores arbejdsprogram definerer flere detaljer for, hvad der kan føre os til de mål, der er opstillet i strategien. Jeg læser med jævne mellemrum vores arbejdsprogram og begejstres over alle de gode ideer, Delegeretmøde har genereret. Vi vil rigtig mange gode ting og vi har rigtig mange fantastiske idéer for hvordan, vi skal gøre en forskel – eller rettere mange forskelle.

program og 3) Vores frivillige. Hvis vi mister fodfæste med det ene, så er vi ikke længere det YFUDanmark, vi kender i dag. Derfor skal vi stå stærkt på alle tre. Og realistisk set, så kan vi ikke ramme alle tre ben med én indsats. Bestyrelsen har i år udvalgt fire områder, som vi fokuserer på. Fire områder som bestyrelsen mener bedst sikrer, at YFU-Danmark står solidt på kort og på lidt længere sigt: - Stabilitet og bæredygtig struktur på det indgående program - Øget kvalitet i vores aktiviteter for såvel frivillige som ind- og udgående studenter - Reduceret afhængighed af USA som destination på det udgående program - Forbedret kommunikationsplatform e k sternt (www.yfu.dk) såvel som internt (www.yfunet.dk) Det er Bestyrelsens bud på, hvad der skal til, for at vi kan gøre den største (positive) forskel. Og når jeg siger ”vi”, så mener jeg ”vi”. Alle os som på den ene eller anden måde brænder for at gøre den YFU’ske forskel. Jeg håber, I vil læse med, når Bestyrelsen i denne udgave af Newsletter præsenterer den nye struktur for det indgående program. Der er rig plads til at gøre små og store forskelle dér. Ligesådan håber jeg, at mange vil møde op til vores foreningsdag d. 26. april i Huset. Det bliver en dag for hele foreningen. Her vil Bestyrelsen (og andre) dels præsentere og dels lægge op til debat om mange flere forskelle inden for de fire områder.

Det store spørgsmål er: ”Hvor begynder man så?” Mit svar er: ”Man begynder dér, hvor man selv gør Indtil da er I velkomne til at deltage i debatter på YFUnet, skrive en mail, slå på tråden eller sende den største (positive) forskel.” en brevdue. Lad mig tegne et billede: YFU-Danmark står på tre ben – 1) Det indgående program 2) Det udgående I YFU er den største forskel os! 9


Deutsch auf Dänisch Interview af Isabella Maria Engberg

Hannah er en tysk udvekslingsstudent der i øjeblikket er på et udvekslingsophold i Danmark ved familien Schmidt. Lige inden Hannah ankom til den danske familie i sommers, sendte familien deres egen datter Charlotte af sted på udveksling i Tyskland. Vi har udnyttet chancen og stillet de to piger nogle spørgsmål, for at undersøge den tyske kultur kontra den danske kultur fra både insiderens, såvel som outsiderens perspektiv.

Fortæl kort om dig selv

Jeg hedder Charlotte og er 16 år. Jeg kommer fra Glamsbjerg på Fyn. Jeg kom til Tyskland i august 2013 og kommer hjem igen juli 2014. Jeg har to søskende på 7 og 14 år, og bor sammen med begge mine forældre og søskende, når jeg er i Danmark. Jeg har sidste år afsluttet 9. klasse på Glamsbjergskolen, og har så valgt at tage et udvekslingsår i Tyskland. Til sommer skal jeg på Vestfyns Gymnasium, hvor jeg vælger Bioteknologi/matematiklinjen.

10

Youth For Understanding

Februar 2014

Jeg hedder Hannah og bliver 16 år i marts. Jeg går i 10. klassecenter og er meget glad for at være der. Min værtsfamilie består af en far, en mor og to søstre, jeg bor sammen med. Men så er der også Charlotte som er i Tyskland lige nu. Jeg har kun set hende på Skype og skrevet med hende på Facebook, men jeg glæder mig rigtig meget til at lære hende at kende. Her i Danmark er jeg blevet ret sporty (i hvert fald i tiden inden jeg begyndte at spise dansk lagkage), går på idrætslinjen på min skole og er begyndt at spille fodbold sammen med min 14-årige søster og min mor som er fodboldtræner. Jeg synes, det er virkelig sjovt og er faktisk lidt ked af, at jeg ikke begyndte at spille fodbold tidligere. Jeg går også til kor og jeg kan rigtig godt lide at lave musik, selvom min familie måske ikke altid er glad for mine talenter som sanger.


Juleaften i Østrig med Charlottes tyske værtsfamilie. Foto: Charlotte Schmidt

Hannah med sine værtssøstre til julemarked på Egeskov slot. Foto: Hannah Meinders

Hvad synes du er den største forskel på Tyskland og Danmark? Charlotte

Hannah:

Det er sikkert forskelligt alt efter hvor i landet man bor, men jeg synes, at man som ung ikke har så meget at skulle have sagt og ikke har så frie tøjler som i Danmark. Der er stadig lidt det gammeldags forhold til de voksne, om det er forældre, lærere eller andre. Det betyder, at man også tiltaler voksne med ’De’. Det er nogle gange ret anstrengende at huske at tiltale dem med ’Frau’ og ’Herr’ og huske at sige ’De’. Det har dog også ført til, at jeg er blevet dus med min engelsk lærer, og alle de andre vil også gerne være dus med ham nu. Det har tit og ofte sine fordele at være udveks-lingsstudent.

Jeg synes, det er et svært spørgsmål, fordi der ikke rigtig er én stor forskel, men mange små, som f.eks. at man i Danmark ”danser” rundt om juletræet. Men hvis jeg nu skal fortælle om den største forskel, så er det nok nationalstoltheden eller nationalbevidstheden. I Tyskland hænger man f.eks. næsten aldrig det tyske flag op, kun få gange til VM eller EM. I Danmark bruger man Dannebrog i Føtex-reklamer. I starten var det lidt mærkeligt for mig, fordi det er så anderledes, men nu har jeg vænnet mig til det og synes at det er rigtig sødt med alle de små flag på juletræet.

11


Hvad er din oplevelse af det danske/tyske gymnasium?

12

Charlotte:

Hannah:

I Tyskland er mange af fagene udenadslære. F.eks. må du lære alle formlerne i hovedet, for der er ikke noget med at medbringe en formelsamling til prøver. Man har heller ikke så personlige forhold til lærerne. Selvfølgelig er der altid nogle lærere, der også gerne vil have et mere personligt forhold til eleverne. Til hver time skal vi stå op og sige: ”Guten Morgen”, det er dog ikke så tit det bliver sagt med energi, da jeg tror mange ikke rigtig gider. Nogle lærere har dog også droppet det med at stå op, så der er det bare et god morgen som i Danmark. Det sjove er, at kl. 14 siger man stadigvæk god morgen, selvom man for længst er stået op. På min skole skriver vi alt i hånden, det hele bliver skrevet med fylder, hvilket faktisk er ret svært. Dog skriver man i andre Bundeslände også på computer. Når man går på gymnasium er man sammen med nogle, der gider skolen, så der er mange debatter i klassen og alle deltager aktivt. I fysik er man for det meste otte elever sammen for at lave et forsøg, oveni at det er vores lærer, der fortæller, hvad vi skal lave skridt for skridt. På mange punkter tror jeg, at min skole er ligesom skolerne i Danmark var for 30 år tilbage.

Nu går jeg jo på 10. klassecentret her i Danmark og på gymnasiet i Tyskland og der er en rigtig stor forskel. Her i Danmark har man meget partner- og gruppearbejde, hvor man i Tyskland mest arbejder alene med sine opgaver. Her i Danmark fremlægger man også rigtig meget, og man skal tale mere frit. Men på den anden side synes jeg at niveauet er meget højere i Tyskland og tempoet er hurtigere. En god ting her i Danmark er, at man altid kan spørge læreren, hvis der er noget, man ikke forstår, og det er ikke noget problem, hvis man spørger om den samme ting 10 gange. I Tyskland må man godt spørge, men læreren har ikke rigtig tid til at forklare det igen og slet ikke flere gange efter hinanden. I Danmark er skolen bare meget mere fri og individuel. Men jeg kan ikke sige, hvad jeg synes er bedst, fordi både skolen i Tyskland og i Danmark har sine fordele.

Youth For Understanding

Februar 2014


Er der nogen fordomme om dit værtsland, som du nu kan forkaste? Charlotte:

Hannah:

Når jeg tænkte Tyskland var det blandt andet at damerne havde Dirndl på og mændene Lederhose. Mange tyskere ejer slet ikke det, da det hovedsageligt er i Bayern og til byfester, man har det på.

Det ved jeg ikke. Jeg havde egentlig ikke særlig mange eller specielle fordomme. Måske at danskerne altid spiser røde pølser og hotdogs – men det gør min familie i hvert fald ikke.

Jeg har dog selv købt en Dirndl, da jeg synes, det hører til, hvilket fører mig hen til tyskernes bajer - når der er fester er der øl! Der findes mange forskellige varianter – øl med banan, Radler(Fanta og øl), hvidtøl, Diesel (øl med cola) og sådan kunne man forsætte, så den fordom kan jeg ikke forkaste. Pølsetysker er jeg også på vej til at blive. Deres tredive forskellige pølsevarianter eller hvor mange der nu er, kan de i hvert fald være stolte af. De elsker pølser og det kan man også godt forstå.

13


Kommunikation gennem tiderne Af Hanne Juhl Andersen

Det at være på udveksling har ikke forandret sig meget i de ca. 50 år, YFU har sendt mange tusinde unge mennesker på udveksling over hele verden. Opholdet kan for den enkelte student være meget forskelligt fra det, en anden student oplever, men rammerne og udfordringerne er de samme, som de altid har været: Man skal gå på en ny skole med et fremmed sprog og nye kammerater og man skal være en del af en ny familie og en ny kultur med de udfordringer og problemer det giver, men forhåbentlig også med en masse gode og lærerige oplevelser og venskaber med tilbage i bagagen.

havde vi mulighed for at sende mails. Der var så bare lige det ved det, at det var dyrt at bruge internettet i Sydafrika, og det var heller ikke altid, at internettet eller computeren virkede. I september fik vi en mail, der skulle have været sendt i maj, men – bedre sent end aldrig, og det var dejligt at høre, hvad hun havde oplevet. Af og til fik vi brev eller postkort og ind imellem en SMS med: “har det godt”. Det var luksus, og alt vi behøvede at vide.

Søren var i USA i 1997-98 og Jesper i 1994-95. Det var før internettet, så det var med brev. Heldigvis havde vi mulighed for at sende en fax, hvis der var noget, der hastede (eller vi ikke lige havde fået Noget der til gengæld har ændret sig meget gen- skrevet brev). Lykken var, hvis der om morgenen nem tiden, er måden man kommunikerer på. I ind imellem også lå et livstegn fra dem. dag foregår kommunikationen via telefon, Skype, Facebook, og mails og man kan hele tiden være Dyre takster i kontakt med hinanden. Når forældre til udvek- Selvfølgelig kunne vi altid ringe til børnene, men slingsstudenter mødes til interview, infodag eller det var ret dyrt, så det var ikke så tit, vi talte samforældremøder bliver det altid drøftet, hvor ofte men. man har kontakt med sit barn under udveksling- På posthuset købte vi et telefonkort til 100 kr., som sopholdet. vi så kunne bruge til at ringe et vist antal minutter, afhængig af tidspunktet på dagen. Det var billigere Selv fik jeg min mail-adresse i slutningen af 2002, om aftenen og i weekenden, hvor vi fik næsten så da min datter Maria var i Sydafrika i 2003, dobbelt så mange minutter for pengene. 14

Youth For Understanding

Februar 2014


“Fra Danmark kunne man ikke selv ringe op til udlandet, men måtte over

Rigstelefonen i

København, hvor der sad en

række telefondamer, som ekspederede samtalen igennem, og som hvert tredje minut brød ind og sagde:

‘3 minutter’.” 15


Det var dog intet imod, hvad det kostede, da jeg selv var på udveksling i Indiana i USA i 1967-68. Da kostede det 15 kr. i minuttet (18 kr. i dagstimerne), og jeg talte kun med mine forældre én gang. Det var fordi, jeg skulle spørge om penge til en tur, og så var det kun få minutter. Programprisen var dengang 4000 kr. så det ville svare til, at 1 minut i dag ville koste ca. 300 kr.

specielt luftpostpapir, som var meget tyndt papir. Brevene blev også sendt i specielle tynde luftpostkuverter med blå og røde striber i kanten, så man kunne se, at det var til luftpost. Et brev med 3 stk. A5-luftpostbrevpapir vejede 4 g og kostede 1,30 kr. Lidt billigere var noget, der hed et “aerogram”. Det var et stykke papir lidt mindre end et A4-ark, hvor der midt på den ene side var trykt en for- og en bagside som på en luftpostkuvert, og man kunne Fra Danmark kunne man ikke selv ringe op til så skrive på resten af arket og folde det som en lukudlandet, men måtte over Rigstelefonen i Køben- ket kuvert, med brevet skrevet på indersiden og på havn, hvor der sad en række telefondamer, som ek- flapperne. Det kostede det samme som et postspederede samtalen igennem, og som hvert tredje kort, nemlig 90 øre, men her kunne man skrive et minut brød ind og sagde: “3 minutter”. helt brev. Faktisk var der på min egen ansøgning ved telefonnummer angivet både “Verninge 44” og det nye 8-cifrede telefonnummer, så det har været deromkring, at vores central blev automatiseret. Før det havde vi også måtte ringe til den lokale central for at bestille en samtale.

Jeg fik en del breve, mens jeg var af sted, og nummererede dem efter hvornår jeg modtog dem, og nåede op på over 120 dage, hvor jeg fik post fra Danmark. Selv om nyhederne var mindst en uge gamle, var det dejligt at få brev hjemmefra, og på den måde følge med i, hvordan familie og venner havde det. Fordi det var noget, der allerede var Spares hvor der spares kan sket, var det ikke noget, jeg var ked af, eller som Al kontakt mens jeg var på udveksling foregik fyldte så meget, at det ødelagde det sociale i USA. således pr. brev – med luftpost. Også dengang var portoen høj, så når man skrev til udlandet havde vi 16

Youth For Understanding

Februar 2014


En anden tid I dag virker det underligt ikke at have muligheden for den direkte kontakt her og nu, men dengang var det bare sådan, og ikke noget man tænkte over. At det også kunne have sine fordele – især for forældrene – opdagede jeg, da jeg fandt julekortet til mine forældre. Det var skrevet 2. juledag 1967. Jeg havde ikke fået skrevet tidligere, da jeg manglede frimærker, men også fordi, som jeg havde skrevet: “Jeg var ved at være bange for, at jeg skulle blive så ked af det i julen, og det var jeg da også ved at blive, men det endte med, at vi havde en god jul, endda en rigtig god.” Senere skriver jeg: “ fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle skrive, og I ikke måtte vide, at jeg var ked af det, men nu er jeg glad igen, så nu kan jeg godt skrive.”

Måden at kommunikere på har ændret sig rigtig meget på forholdsvis få år. Som unge talte vi tit om, at man en dag nok ville få fjernsyn på telefonen. Vi havde dog ikke forestillet os, at der ville være de muligheder for kommunikation, som der er i dag.

Det har nok været sværest for mine forældre, hvis de kunne fornemme på brevene, at der var noget, men på den anden side blev de heller ikke involveret i dagligdagens små problemer, og det var måske den største fordel. I forbindelse med denne artikel fandt jeg kassen frem med alle mine breve, og glæder mig til en dag igen at læse dem og “genopleve” mit ophold. 17


Hvilke konsekvens har statstilskud Af næstformand Ronja Lundberg Jeg husker helt tydeligt forberedelserne til mit udvekslingsophold. Glæden. Sommerfuglene i maven. De mange gange jeg åbnede postkassen, for at tjekke, om der lå en værtsfamilie i den. Min håndskrevne nedtællingskalender og et ønske om, at tiden i niende klasse ikke kunne gå hurtigt nok.

Økonomiske konsekvenser for fremtidige YFUfamilier Christine Antorinis argument for at fjerne tilskuddet var, at pengene alligevel kun gik til rige familier. Hun troede ikke på, at tilskuddet gjorde nogen forskel i forhold til hvorvidt man som familie havde råd til at sende sit barn på udveksling eller Men det var ikke ren lykke. Jeg havde også et be- ej. Dette er jeg ikke enig i. Endvidere har vi endnu hov for at sikre, at udgifterne ikke blev for store for ikke fået svar på, hvorfor hun tror det er sådan vermin far, og jeg var nervøs for, at alle de skrækh- den ser ud da hverken AFS eller YFU har et kendistorier, der florerede på internettet som seksuelle skab til vores studenters forældreindkomst. overgreb kunne blive virkelighed. Statstilskuddet var med til at sikre, at min familie og jeg følte os Da jeg skulle på udveksling I 2006, var situationen mere trygge ved YFU, og specielt derfor er det et en helt anden. Jeg husker, at min far fremhævede kæmpe tab for såvel den enkelte student som for vigtigheden af, at jeg selv gjorde en indsats for at hele YFU-Danmark, at regeringen og de borger- få det hele til at løbe rundt økonomisk. Jeg havde lige partier besluttede at fjerne statstilskuddet til hørt et rygte om, at Ry Kommune gav et tilskud ungdomsudveksling på årets finanslov. til et efterskoleophold, derfor ringede jeg ind til kommunen for at høre, om de også gav til udvekOverordnet set har fjernelsen af statstilskuddet to slingsophold. Det gjorde de. En uge efter havde de store konsekvenser: En økonomisk konsekvens overført 40.000 til min fars bankkonto. Derudover for de fremtidige udgående studenter og en kon- fik jeg også statstilskuddet (daværende SIRIUSsekvens for YFU, fordi den årlige evalueringsrap- tilskud) på 10.000 kroner, og på grund af disse tilport udarbejdet af Undervisningsministeriet fors- skud havde jeg på ret kort tid fået støtte til over vinder. 50 % af mit ophold, hvilket i høj grad hjalp min familie. I dag kan man hverken få tilskud fra Ry 18

Youth For Understanding

Februar 2014


ser ddets afskaffelse? Kommune (nu Skanderborg Kommune) eller fra Staten. Jeg synes det er meget ærgerligt, at det i høj grad er familiens økonomiske overskud, der skal afgøre, hvorvidt man kan komme på udvekslingsophold eller ej. Et udvekslingsophold er en investering for samfundet. Vi kender alle til den værdi et udvekslingsophold skaber for den enkelte student, det har både du og jeg mærket. Denne udvikling, og den oplevelse et udvekslingsophold er, kan alle unge få noget ud af, uanset den givne forældreindkomst. I Forretningsudvalget er vi meget opmærksomme på, at dette kan øge antallet af ansøgninger til rejsehjælp. Det er en prioritet for os, at hjælpe så mange som muligt inden for YFU’s økonomiske rammer. Men i fremtiden bliver vi nødt til at forholde os til, hvilke tiltag vi kan gøre, for at hjælpe flere unge økonomisk. Det årlige kvalitetsstempel Ronja er næstformand i YFU-Danmark. Foto: Kirstine Edith Det værste ved dette er ikke nødvendigvis, at det Toft ikke længere er muligt for alle at få et tilskud på 10.000 kroner, selvom det kan gøre en rigtig stor 19


forskel for den enkelte student. Noget der til gengæld kan have en kæmpe effekt på YFU, er at vi ikke længere får et kvalitetsstempel fra regeringen. Da tilskuddet blev indført, valgte man, at udvekslingsorganisationer skulle leve op til nogle krav, ellers ville organisationens studenter ikke kunne søge om tilskuddet. Dette gjorde, at vi sammen med andre organisationer (fx AFS og Rotary) fik et kvalitetsstempel, gennem udarbejdelsen af en evalueringsrapport, der blev udviklet hvert år, som forældre og kommende studenter kunne læse om på Undervisningsministeriets hjemmeside. Dette kvalitetsstempel er ved afskaffelse af tilskuddet ikke længere til stede, hvorfor det ikke er lige til for forældre og studenter, at kende forskel på YFU og andre organisationer. Dette synes jeg virkelig er ærgerligt! Det har en kæmpe værdi, at Undervisningsministeriet melder ud, at YFU lever op til nogle kvalitetskrav, som ministeriet ønsker at støtte. Jeg ved, at det betød meget for min far, at han i tidligere evalueringsrapporter kunne læse, at størstedelen af YFU’s udvekslingsstudenter havde været meget tilfredse med YFU’s arbejde. Der er en stor troværdighed forbundet med en rapport udarbejdet af et ministerium, og ikke af organisa20

Youth For Understanding

Februar 2014

tionen selv. Og hvis man som forældre, er nervøs for hvorvidt YFU kan sikre, at ens barn ikke lider overlast, så skaber det en stor tryghed, at kunne læse tidligere studenters evalueringer. Det bliver helt sikkert en stor udfordring for YFU i fremtiden, når vi ikke automatisk får dette kvalitetsstempel af Uddannelsesministeriet. Hvad bringer fremtiden? Først gang vi hørte rygtet om at tilskuddet muligvis ville blive fjernet var på Folkemødet. Da vi fandt ud af, at det var et reelt forslag fra regeringen, satte vi i samarbejde med AFS alle kræfter ind. Specielt Cecilie Føns lagde en kæmpe indsats i arbejdet for at bevare tilskuddet. Men vi var slet ikke klar. Vi er ikke vant til at agere politisk, og lave fortalerarbejde, for at sikre egne forhold i YFU. Dette gør det til en stor udfordring at man fra den ene dag til den anden skal mobilisere opbakning til bevarelsen af tilskuddet. Vi endte dog med at have afholdt en del møder, og fik også et debatindlæg i Information. Der er stor opbakning fra alle partiernes ordførere, problemet er dog at det i sidste ende er Bjarne Corydon, der sidder tungt på pengekassen, og han er ikke nem at arrangere et møde med midt i finanslovsforhandlingerne.


Det er vigtigt for mig at pointere, at YFU er en partipolitisk neutral organisation. Vi foretrækker ikke nogle partier frem for andre, og alle er velkomne uanset politisk overbevisning. Dette er en helt central og grundlæggende værdi i vores forening. Men hvis vi ønsker at sikre de bedste forhold for såvel nuværende medlemmer som fremtidige studenter, så er vi nødt til at agere politisk. Det vil sige, at vi bliver nødt til at forhandle og kæmpe for bedst mulige forhold, der stemmer overens med vores organisations mål. Vi skal aldrig være partipolitiske, men vi bliver nødt til at være politiske.

da det er nemmere at få overført fag fra USA end fag fra Kina. Derudover handler et udvekslingsophold overhovedet ikke kun om skole, men også om kultur. Spørgsmålet er dog om en tilskudsordning baseret på meritoverførsel ikke er bedre end ingen tilskudsordning? Dette er mit syn på hele sagen og jeg håber meget at også I vil komme med input og fortælle om, hvad tilskuddet har betydet for jer. Jeg har startet en debat på YFUnet.

Jeg håber, at fremtidige studenter vil have en forberedelse til deres udvekslingsophold, der minder I løbet af uge syv skal jeg mødes med AFS, for om min. Fuld af forventninger og håb. Og mest af at snakke om, hvad fremtiden bringer. Er det re- alt fuld af tryghed ved at YFU gør sit bedste, og at alistisk, at få genindført tilskuddet? Og hvis ja, det ikke er en stor økonomisk belastning for ens i hvilken form? Jeg synes, at der er en værdi i at familie. Derudover synes jeg, at det er helt cenkæmpe for en differentieret tilskudsordning, så tralt, at vi sikrer, at udvekslingsoplevelsen ikke kun de familier, der har mest brug for tilskuddet får bliver for dem, der kan betale det i kroner og ører, mere, end de forældre der har en højere indkomst. men for dem, der har lysten og nysgerrigheden til Endvidere kan man overveje, at etablere en ord- at lære verden bedre at kende. ning, der ligner den i Norge, hvor udvekslingsstudenter, der kan få deres ophold meritoverført kan modtage et statstilskud. Dette kan dog ende med at have konsekvenser for vores programmer, 21


Den 28.-30. december blev Nordisk Baltisk Seminar (NBS) afholdt i Huset i Tommerup. Foto: Daniel Nyberg Larsen

22

Youth For Understanding

Februar 2014


23


Ny struktur på det indgående program Af næstformand Maria Juhl Andersen

Fra august 2014 relanceres YFU-Danmarks indgående program med nye udvalg og ansvars¬områder, men allerede i foråret tager den nye struktur form. Med den nye struktur nedlægges Udvalget for Kontaktpersoner og erstattes af Kontaktpersongruppen og Værtsfamilie¬gruppen. Ligeledes oprettes en akutgruppe, der skal aflaste lokale kontaktpersoner ved særlige studenter¬sager. Det eksisterende udvalg for nationale arrangementer (NAU) vil fortsætte, som det har gjort i det forgangne år. Til at samle alle tråde oprettes en styregruppe for det indgående program (IPS) som består af et medlem fra hvert af de fire underudvalg. Disse fem udvalg vil fremover udgøre kernen i YFU-Danmarks indgående program. Formålet med at ændre strukturen er, at sikre at stabiliteten og kvaliteten på det indgående program fastholdes og forbedres.

gerne bevirke, at flere frivillige, og flere forskellige typer af frivillige, vil tiltrækkes af det indgående program, som så til gengæld vil kunne nyde godt af flere hænder til de mangesidede og forskelligartede opgaver, det indgående program har at tilbyde foreningens frivillige. Øverst på næste side kan du se, hvordan den nye struktur på det indgående program kommer til at se ud og se, om du har mod på at give en hånd med i et af de nye udvalg.

Derfor ændres strukturen Strukturændringen kommer efter et længerevarende ønske fra det indgående program om yderligere hjælp og ressourcer til at løse de mange opgaver, der er i forbindelse med at værte udenlandske studenter i Danmark. Stigningen i antallet af udenlandske studenter i Danmark, som YFUDanmark har oplevet i de senere år, har naturligvis også ført til flere studentersager og en øget arbeDette gøres blandt andet ved at styrke samarbejdet jdsbyrde for de frivillige. At få placeret de mange mellem Sekretariatet og det indgående program. udenlandske studenter i god tid, inden studenDerudover vil der med den nye struktur især være ternes ankomst, kan ofte føles som en kamp for fokus på, at det skal være sjovt og lærerigt at være de frivillige. Sammenkoblet med at relativt få nøfrivillig på det indgående program. Dette skulle glepersoner sidder på mange af opgaverne på det 24

Youth For Understanding

Februar 2014


Den nye struktur skal træde i kraft i forbindelse med introugen for udenlandske studenter i august 2014

indgående program, er der behov for at mindske skrøbeligheden, øge stabiliteten af programmet og udvide feltet af frivillige til at løse de mange opgaver. Det indgående programs årshjul levner sjældent plads til, at de frivillige på det indgående program får et pusterum eller de åndehuller, der kan være så vigtige for frivillige, når man løbende gennem foreningsåret skal løse mange, krævende opgaver. For at sikre at gejsten holdes oppe hos de frivillige, er der derfor et udtalt behov for at ændre strukturen og rollefordelingen på det indgående program.

medlem fra hvert af de fire underudvalg samt en formand og et bestyrelsesmedlem.

Kontaktpersongruppens (forkortet KP-gruppen) hovedformål er at støtte senior- og juniorkontaktpersonerne i deres arbejde lokalt i zonerne. Det sker ved at rekruttere, godkende og uddanne kontaktpersoner. Kontaktpersongruppen indkalder til og afholder også kontaktpersonmøder og holder sig orienteret om studenter og værtsfamilier via kontaktpersonrapporter. Derudover uddanner de værtsfamilier. Kontaktpersongruppen har også et tæt samarbejde med Sekretariatet, som også er en De fem udvalgs ansvar og arbejdsfordeling del af gruppen. Gruppen samarbejder med Nationale Arrangementers Udvalg (NAU) ved nationale Det Indgående Programs Styregruppe (forkortet arrangementer og samarbejder med regionsledIPS) er som navnet antyder det overordnede og erne i zonerne om at lave en aktivitetskalender for styrende udvalg for det indgående program. Det er det indgående program. udvalgets ansvar at sikre sammenhæng og at strategien og arbejdsprogrammet gennemføres i de res- Værtsfamiliegruppens (forkortet VF-gruppen) pektive underudvalg. IPS skal udvikle samarbejdet hovedformål er at sikre fokus på og overskud til mellem de forskellige udvalg under det indgående værtsfamilierekruttering hele året. Gruppen består program og yde support til underudvalgene, når af frivillige og ressourcer fra Sekretariatet. Værtsdet skønnes nødvendigt. Udvalget skal også sikre familiegruppen har derfor det overordnede ansvar uddannelsesniveauet hos de frivillige i samarbejde for at få placeret de udenlandske studenter hos med Uddannelsesgruppen. Udvalget består af et værtsfamilier i Danmark, som VF-gruppen også 25


har ansvaret for at godkende. Værtsfamiliegruppen skal udarbejde materiale om at være værtsfamilie samt stå for eksterne hvervekampagner af værtsfamilier. Udvalget har ansvaret for at producere pressemeddelelser og avisartikler, eventuelt i samarbejde med Kommunikations- og PR-gruppen og i forlængelse heraf stå for hvervekampagner på sociale medier og YFUnet. Værtsfamiliegruppen skal også generere leads og skabe kontakt til potentielle værtsfamilier. I den forbindelse skal udvalget sørge for at koordinere husbesøg hos potentielle værtsfamilier og følge op på positive evalueringer fra tidligere værtsfamilier, som måske igen kunne have lyst til at værte. For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt at VF-gruppen har et tæt samarbejde med KP-gruppen. Derudover er VF-gruppen ansvarlig for YFU-Danmarks phonerdatabase for værtsfamilier. Et andet, men ikke mindre vigtigt, ansvarsområde for VF-gruppen er at stå for nye tiltag, der skal skaffe flere værtsfamilier. Dette kunne eksempelvis være at afholde ”udvekslingens dag”.

for counselling af udenlandske studenter under særlige omstændigheder. Akutgruppen skal yde assistance ved flytning og hjemsendelse af udenlandske studenter, i Danmark, i samarbejde med Sekretariatet og de lokale kontaktpersoner. Udvalget har til ansvar at sikre, at udenlandske studenter kun bor hos akutfamilier midlertidigt. Det kan eksempelvis være en weekend eller to uger afhængig af situationen.

Nationale Arrangementers Udvalg (forkortet NAU) har som hovedformål at sikre, afholde og udvikle nationale arrangementer for de udenlandske studenter i Danmark. Det gøres ved at udarbejde og fastlægge en national aktivitetskalender for de udenlandske studenter i Danmark. Uddannelse er et andet og vigtigt ansvarsområde for NAU. Det er NAU’s ansvar at frivillige rekrutteres og uddannes til at kunne varetage uddannelsen og afholdelsen af nationale aktiviteter for de udenlandske studenter i Danmark. En tredje væsentlig opgave for udvalget er at evaluere og udvikle på de afholdte aktiviteter for de udenlandske studenter i Akutgruppens hovedformål er at aflaste lokale Danmark. NAU skal også sikre afholdelsen af nakontaktpersoner ved særlige studentersager. Mere tionale arrangementer, såsom; introkurser, midtkonkret betyder det, at Akutgruppen er ansvarlig vejsevaluering og re-entry seminar, samt eventuel 26

Youth For Understanding

Februar 2014


afholdelse af en frivillig weekend, Københavnertur og Danmarkstur. Hvis du er interesseret i at vide mere om ændringerne på det indgående program, afholdes der en workshop på ’Foreningens dag’ d. 27. april 2014, så hold øje med invitationen, samt YFUnyt og på YFUnet, hvor der vil være mere information om tilmelding til workshoppen på ’Foreningens dag’. Du er også meget velkommen til at kontakte Maria Juhl Andersen (maria@yfu.dk), hvis du har spørgsmål eller ønsker at være med i en af ovenstående grupper. Grupperne sammensættes med bred repræsentation efter kvalifikationer.

27


Tak for i år Af Anders Haaber

Efter at være sprunget ind i et nyt år med både nye og gamle venner, er der intet mindre end begejstring for endnu et år af oplevelser med YFU . Nytårsinterview Som en udvekslingsstudent, der for nyligt er hjemvendt fra det store Amerika, er jeg nu en del af den herlige mængde af nye frivillige med et enkelt kursus på skuldrene. Jeg har desværre endnu ikke fået taget et interviewkursus; dette bragte mange gode spørgsmål op som f.eks.: ”Hvad laver du så her!?”. Efterfølgende kom den første gruppe friske drenge og piger, der var klar til at blive interviewet fra top til tå. Som den ufaglærte blev jeg smidt på et hold som føl, og lærte gennem observering hvordan man stiller de dybdegående spørgsmål, således at man får dannet sig et korrekt billede af ansøgeren. Efter alle var færdige med deres første interview og havde evalueret de unge med mange gode adjektiver, var vi alle klar til en bid frokost. Efter de sidste to hold blev færdige med deres interviews, var skyggerne ved at blive lange, og de frivillige var klar til en aften med god mad og noget godt til ganen. Nytårsinterviewene havde alt i alt været en stor succes med 14 ud af 14 ansøgere accepteret 28

Youth For Understanding

Februar 2014

og godkendt – som egnede sig til et år på egen hånd. Som enhver YFU-nat i Huset blev det til en hyggelig forsamling i kælderen med rød sodavand og stille, klassisk musik. Eftersom det havde været en lang dag gik det hårdtarbejdende interviewcrew selvfølgelig i seng på et fornuftigt tidspunkt, så vi kunne være friske og klar til endnu en dag i det pragtfulde hus i Tommerup. Dog, som morgengry stod for døre, var vi ikke ligefrem oppe og spille på tromme, men som morgen blev til middag, blev vi tvunget til at slæbe vores trætte kroppe op af himmelsengene. Mange festklare YFU’ere kom i hopla hen ad dagen, mens vi kun lige var kommet ud til Plenum hvor morgenvækkeren blev spillet på storskærm; ”Dude, Where’s My Car?”. Dagen gik og alle gjorde sit, om det så var at hyggesnakke, tage ind til de spændende nabobyer til Tommerup eller gøre klar til den store aften. Senere kom Christian Vasile, med en stor gruppe udlændinge, der havde deltaget i kurset ”Nordisk og Baltisk Seminar”. Det betød, at denne nytårsaften blev til en kulturel blanding af alt godt fra havet – Danmark, Norge, Sverige, Finland, Litauen, Letland, Estland, Colombia og Argentina.


Frederik Bødker og Svend Ubbe Ebbesen under det svenske gøgleri. Foto: Anders Haaber

Nytårsaften Da alle var klar med smoking og smørhår, lange kjoler og glatbarberede ben, fandt alle en plads ved hovedbordet og var klar til et fantastisk nytårsmåltid. Som en stor overraskelse havde de dejlige svenske YFU’ere arrangeret en forfest for hele Huset. Forfesten bestod af fire lege, som hver især havde sine YFU-værdier; en smagstest mellem en dansk og en svensk øl, en pølseleg hvor der skulle svinges pølser mellem benene som skulle gribes med munden osv. En god time gik med sjov og spas, før det blev tid til den sidste middag i 2013. Mens forretten blev indtaget, stod de svenske gøglere igen på scenen og denne gang med gaver til uddeling. Svensk snaps blev uddelt til dem, der havde udmærket sig i forfestens specielle lege. Efter det store måltid blev storskærmen sat op med den traditionelle ”90-årsfødselsdagen”. Vores kære gæster fra udlandet så dog lidt forvirrede ud, da alle i kor skreg ”SAME PROCEDURE AS EVERY YEAR, JAMES!”. Da Amalienborg kom på skærmen, blev champagnen poppet, og alle havde et glas klar til at skåle det fantastiske år farvel og sige velkommen til et nyt. Det sidste sekund gik, glassene klirrede og kærlighed

blev delt ud til alle. Derefter gik turen udenfor i kulden; årets cigar blev tændt og farverne blev spredt ud på himlen med et brag. Natten blev tilbragt i den festlige underetage, igen med klassisk musik, mere sodavand og den fantastiske YFU-sang blev skrålet i vilden sky utallige gange. Selv svenskerne kom med deres egen version af en fælles YFU-sang. Huset i YFU-Danmark indebærer mange oplevelser og gode minder – og sammen vil vi skabe mange flere i de kommende år. Mange ting kan siges om en nytårsaften med YFU i Tommerup, men én ting er sikker – I vil med sikkerhed se mig på Stationsvej med et glas champagne i hånden til næste år.

29


Fra Udkant til Udsyn Af generalsekretær Niels Johan Geil

Med vedtagelsen af Finanslov 2014 har Folketinget fjernet det tilskud på 10.000 kr., man hidtil har givet til unge under 18 år, der tog på et års udveksling. Fra udvekslingsorganisationernes side er der gjort en stor indsats for at få bevaret tilskuddet, men undervisningsminister Christine Antorini har ivrigt argumenteret for, at det alligevel kun er de rige folks børn, der kommer på udveksling. Det er givetvis korrekt, at andelen af unge fra familier med høje indkomster er større end landsgennemsnittet, når man ser på den gruppe, der tager på udveksling, men i stedet for at bruge dette som et argument for helt at afskaffe tilskuddet, mener jeg snarere, man skulle se på, hvordan man kan hjælpe flere unge fra mindre velstillede familier til at udvikle deres kompetencer og interkulturelle forståelse gennem et års ophold hos en familie i et fremmed land. Heldigvis har vi stadigvæk rigtig mange udvekslingsstudenter fra helt ”almindelige” familier, men for en stadig større gruppe, er det økonomisk set urealistisk at betale for et udvekslingsophold, og vi frygter, at der over de kommende år vil ske en yderligere skævvridning af målgruppen. 30

Youth For Understanding

Februar 2014

I håb om at nå ud til nogle af landets allerfattigste kommuner, har Fundraisingudvalget søgt Østifterne om tilskud til et projekt, der skal give fem unge fra Lolland, Langeland og Guldborgsund kommuner mulighed for at komme på udveksling i Estland, Ungarn eller Tyrkiet for kun 10.000 kr. Vi er rigtig glade for, at fonden har imødekommet vores ansøgning, men i skrivende stund har vi desværre ikke modtaget en eneste ansøgning, og det er derfor uvist, om projektet kan gennemføres i år. Vi har netop været i telefonisk kontakt med alle folkeskoler i området for at fortælle, at ansøgningsfristen er forlænget, men selv om vi møder stor interesse, er det i øjeblikket tvivlsomt, om vi kommer til at uddele alle fem scholarships i år. Skulle du have kontakter i Lolland, Langeland eller Guldborgsund kommuner, må du derfor meget gerne udbrede kendskabet til projektet. Hvis vi stadig har pladser, kan vi modtage ansøgninger helt frem til 1. marts, men herefter er løbet desværre kørt for i år. Man kan læse meget mere på yfu.dk/scholarship.


Bestyrelsen be@yfu.dk

Formand Ditte Clément ÅRH

Næstformand Ronja Lundberg ÅRH

Næstformand Maria Juhl Andersen SJY

Claes Mosgaard Lauritzen KBH

Emil Minana ÅRH

Jens Bie Andersen NSJ

Marie-Louise Kristensen NFY

Asger Anker Sørensen KBH

Regionsledere

Sofie Engelbrecht KBH kbh@yfu.dk

Alexander Rauff KJY kjy@yfu.dk

Camila Holm MJY mjy@yfu.dk

Phillip Søgaard MSJ msj@yfu.dk

Katrine Alsaker MVJ mvj@yfu.dk

Thea Brammer NFY nfy@yfu.dk

Julie Dahl NJY njy@yfu.dk

Freja Maas NSJ nsj@yfu.dk

Lea Bohn SFY sfy@yfu.dk

Susanne Kjær SJY sjy@yfu.dk

Julie Stensballe STØ sto@yfu.dk

Lea Pape THY thy@yfu.dk

Maja Johansen VJY vjy@yfu.dk

Ane Alberte Houmann ÅRH arh@yfu.dk

Newsletter nl@yfu.dk Ansvarshavende redaktør Svend Ubbe Ebbesen SFY

Redaktør Jacob Christian Brandt SFY

31


Afsender: Youth for Understanding Danmark Stationsvej 4 5690 Tommerup st. Danmark

SkalSkal du rejse? Få rabat gennem YFU!YFU! du rejse? Få rabat gennem

m medlem har du mulighed for at få rabat, når du skal ud i verden. Det gælder både vaccinationer, rejser og rejseforsikring. Som medlem har du mulighed for at få rabat, når du skal ud i verden. Det gælder både vaccinationer, rejser og rejseforsikring.

l du vaccineres før din rejse, kan du i Når du køber din rejse gennem Jysk Som YFU-medlem får du 20 % rabat på Når din rejse Som YFU-medlem Skal du vaccineres dinhos rejse, kan du i ft af dit YFU-medlemskab få før rabat Rejsebureau får du du køber 6 % rabat fordigennem du er Jysk rejseforsikringer hos Gouda får du 20 % rabat på Rejsebureau får du 6 % rabat fordi du er rejseforsikringer hos Gouda kraftVaccinations af dit YFU-medlemskab hos af YFU. nske Lægers Service, somfå rabat medlem Rejseforsikring. medlem af YFU. skal du Rejseforsikring. Lægers Vaccinations Service, som klinikkerDanske over hele Danmark. Du skal finde ud af præcis hvilken For at gøre brug af rabatten Du skal finde ud af Derefter præcis hvilken har klinikker over hele Danmark. rejseforsikring du skal bruge. For at gøre brug af skal du batten er på 15 % på selve medbringe dette Newsletter, sårabatten Jysk rejseforsikring du sekretariat, skal bruge. Derefter kontakter du YFU-Danmarks Rabatten er på 15 % på selve cinationen. Konsultationsgebyret er 50 Rejsebureaumedbringe kan se dit dette navn Newsletter, øverst på så Jysk du YFU-Danmarks sekretariat, som selve bestillingen. Rejsebureau kan se dit navn øverst på står forkontakter vaccinationen. Konsultationsgebyret er 50 siden. som står forposten, selve bestillingen. Du får et girokort med som skal siden. kr. skal rekvirere en rabatblanket fra Kontakt Grupperejser på grupper@jr.dk Du får et girokort med posten, som skal betales, før forsikringen dækker. Kontakt Grupperejser på grupper@jr.dk DuDerefter skal rekvirere rabatblanket fra henvendelse. retariatet. kan duen bestille tid ved betales, før forsikringen dækker. ved henvendelse. Sekretariatet. Derefter kan dlvs.dk, og fremvise blanketten, når du du bestille tid på dlvs.dk, og fremvise blanketten, når du l vaccineres. skal vaccineres.

U-Danmarks sekretariat kan kontaktes på e-mail yfu@yfu.dk og telefon 64 76 30 06. YFU-Danmarks sekretariat kan kontaktes på e-mail yfu@yfu.dk og telefon 64 76 30 06. eresserede kan blive medlem af YFU på yfu.dk/blivmedlem . Interesserede kan blive medlem af YFU på yfu.dk/blivmedlem .

ne blanket er gældende til og med september 2013. Alle betalende medlemmer får herefter tilsendt en ny. Denne blanket Alle betalende medlemmer fårfår herefter tilsendt en ny. Denne blanket er er gældende gældendetil tilog ogmed medseptember september2013. 2014. Alle betalende medlemmer herefter tilsendt en ny.

Newsletter 2014 1  
Newsletter 2014 1  
Advertisement