Issuu on Google+

Bruger: Stedet giver os en chance Selvom nogle af aktiviteterne i UrbanArtProject (UAP) har mødt modgang, holder en gruppe unge ildsjæle endnu fast i projektets oprindelige idé; Ideen om et frit og kreativt rum. Ifølge brugerne findes der nemlig intet andet sted som dette. Det er unikt for Odense by. Af: Xenia Kessler xekes10@student.sdu.dk REPORTAGE I bygningen i det fjerneste hjørne af det, der skal blive Byens Ø i Odense, står døren på vidt gab. Meget sigende og symbolsk, for dét er lige netop pulsen i projektet bag de høje mure; Adgang, åbenhed, frihed. Og på trods af de hårde tider med en vinter, der fylder de store rum med en isende kold luft, og en brandtilladelse, der stadig er ikke-eksisterende og dermed en stopklods for mange af brugernes aktive kræfter, holder en gruppe ildsjæle i Odense fast i UrbanArtProjektet. Et projekt, der skaber et kreativt frirum til fri afbenyttelse for byens borgere. ”Der er ikke noget andet sted som det her” siger en af brugerne om stedet, man har døbt ”UAP” – Urban Art Project. ”Man har en frihed til at udtrykke sig kunstnerisk her. Man kan skate her og bygge de ting, man gerne vil lave,” fortæller brugeren ”Bo”. Han er kommet i hallerne på havnen siden projektet startede for 2 år siden. På denne dag i Januar Sammen med en kammerat sidder han i dag i det eneste rum med varme på, øverst oppe i den enorme bygning. Et ganske lille lokale. Her er en sofa og en blød stol, et bord og en masse ting, som folk stadig er i gang med at arbejde på. Der er farver og tegninger på væggene, og som det eneste sted i bygningen er her en lun luft –

akkurat lunt nok til, at drengene kan sidde i deres t-shirts og sysle med deres ting. Til lyden af reggae-toner slipper Bo sine kreative tanker fri med blyantstegninger på en lille papir-blok. Tanker, som langt fra behøver at begrænse sig til det lille A4 ark. Hele bygningen er nemlig, blandt mange andre ting, et åbent atelier. I dag står den enorme hal tom for mennesker. Her er koldt, og gulvet lider under de utætte ruder højt oppe under loftet – der er store pytter mellem de mange hjemmelavede skateboardforhindringer og ramper. Men der må være en vældig aktivitet her, på alle andre dage end en kold, grå og regnfuld mandag i Januar som denne, for alt fra gulv til loft ånder af liv, det liv som brugerne selv har givet stedet. I det første, store lokale er betongulvene ikke regulært lige, men mellemstore cementknolde rejser sig rundt omkring i rummet og giver muligheder og udfordringer til skatere på alle niveauer. Ramperne er hjemmebyggede af træ og cement og har fået særpræg efter graffitimalernes fantasi. Der falder farver ned i rummet fra alle vægge, og forskellige budskaber er indlejret i enorme tegninger, man kunne tro var computer-skabte. Uskrevne regler I nabolokalet er der opstillet rækker med store plader, fungerende som lærreder for graffitimalere. Åbenlyst velfungerende, for stort set hver en millimeter i det store rum har fået kastet farve på sig. ”Man må male over det hele her” fortæller Tim Munk, der har været med til at starte projektet op, ”men selvfølgelig er der de almindelige graffiti-regler,” forklarer han. De uskrevne regler indebærer, at hvis man maler over nogle andres værker, skal man helst have noget bedre at komme med. Derfor er der også nogle af de rigtig flotte malerier, der har fået lov at blive stående uberørt på væggene i flere år. Nogle gange handler det også om, hvem der har malet det. Er det en meget respekteret maler eller er det måske én, som man ikke bryder sig om – så er det bare om, at få malet det over.


”Herinde er øvelokalerne” siger Tim og trommer på et par farverige, men aflåste døre. Her kommer folk og øver musik og spiller sammen. ”Og det her er festlokalet,” fortæller han og går ind i et lidt mindre lokale. Her er farvestrålende, og der er en bar, som brugerne selv har bygget i træ. Langs den ene væg er der en scene og foran et dansegulv. Der er, hvad der skal til for at holde et stort arrangement eller en koncert. Men der er også nogle mangler. Og nogle elementer, der lige netop lægger et låg på tiltagene i lokalet. Den stakkels port på endevæggen, der ifølge brandmyndighederne skulle være født som dør, har en del af skylden, lige såvel som manglende røglemme i det ellers vel utætte tag også er et nødvendigt element i sikkerhedsforanstaltningerne. At se mulighederne Det ærgrer brugerne, at den slags formelle ting skal sætte en stopper for den kreative udfoldelse, men i stedet udnytter man på stedet de muligheder, som man har. Udover at blive brugt som et kreativt rum for graffiti, skateboard og som musisk øvested, bliver stedet også brugt til fx rollespil og tegning. ”Det er fantasien, der sætter grænser,” siger Tim Munk, ”hvis du kan lave et net, kan du spille tennis her,” smiler han. Der bliver også taget billeder i de flotte, farverige omgivelser, både af private, der bliver imponeret

over værkerne, men også i professionelle sammenhænge til fx møbel- og modemagasiner, og nogle gange skabes der kulisser til de enkelte projekter, forklarer Tim Munk, og viser bl.a. en campingvogn, der blev dekoreret af én af brugerne til brug for et møbelmagasin. ”Der er så mange kreative kræfter sådan et sted,” siger Tim, initiativtageren bag hele projektet, ”det er det, der er så skide sundt. For hvis de her mennesker ikke har et sted at lave det, så laver de det ikke.” Det er svært at forestille sig, at alle disse farver aldrig skulle være kommet ud gennem fingrene på de flere hundrede brugere af stedet. Og måske er det også den tanke, der driver Tim Munk til at holde dørene åbne, så brugere kan komme og puste liv i det frie, kreative rum.

Billedforslag: Et billede af de store, farverige lokaler med en enkelt graffitimaler, der maler i bunden af lokalet. Billedtekst: Et unikt rum: ”Der er ikke noget andet sted, som det her,” mener brugerne om projektet på havnen.


Reportage