Issuu on Google+

Indhold

6 Keld Buciek: Meningen med natur- og nationalparker – en indledende skitse 30 Processen med etablering af nationalparker i Danmark, en øjenvidneberetning: Interview med Henrik Knuth-Winterfeldt 52 Peder Agger: Naturparker i naturpolitisk og forvaltningsmæssig belysning 80 Hans Peter Hansen: Løftet om et naturpolitisk nybrud. Nationalparkprocessen og naturforvaltningens legitimitetskrise 114 Laura Tolnov Clausen: Unges bud på nationalparker i Danmark 142 Tom Mels: Nationalparker, kapitalisme og natursyn i Sverige 1 58 Kristine Juul: Naturparker som restriktionernes rum: Naturbeskyttelse og lokal modstand i Sydøstasien og Afrika 1 82 Ebbe Prag: Offentligt-privat partnerskab i Senegal: udlicitering af Niokolo-Koba-nationalparken. Hvorfor kører processen i ring? 206 Kenneth R. Olwig: Nationalparkers ideologiske begrundelse 224 Keld Buciek: Vandringer i nationalparkens betydningsrum 250 Jesper Holm : Naturen og sundheden 2 76 Andreas Skriver Hansen og Claus Helweg Ovesen: Benyttelse versus beskyttelse – kulturhistorie, natur og turismepotentialer i Naturpark Åmosen

5


Keld Buciek

Meningen med natur- og nationalparker – en indledende skitse

M

ed Danmarks første rigtige nationalpark (Thy, oprettet 2008) blev et nyt dansk kapitel i historien om problematikken natur-samfund påbegyndt – mange år efter at det er sket i vores nabolande. Når der her skrives “første rigtige nationalpar”, skyldes det selvfølgelig, at Rebild Bakker gennem mange år er blevet tituleret nationalpark med henvisning til den amerikanske nations dannelse og de dansk-amerikanske relationer. En national park, en park der er national, det lyder mest som en mindelund, et område viet til erindring om det nationale, hvad det så end er. Det giver associationer til Dybbøl, Skamlingsbanken og lignende steder. Det lyder ikke umiddelbart som noget, der har med natur at gøre. Ikke desto mindre er de danske nationalparker tænkt at skulle beskytte de værdifulde sammenhængende

6

naturområder. Samme rolle har naturparkerne, men fra begyndelsen af den danske proces med at skabe nationalparker har det været klart, at mange andre hensyn end naturbeskyttelse skulle tilgodeses, ikke mindst i relation til friluftsliv og kulturhistoriske værdier. Om dette handler denne bog, som bevidst ikke skelner mellem naturparker og nationalparker. Begge opfattes som “rum”, som der investeres betydelig mening i, og som tematiserer de måder, hvorpå samfundet på specifikke historiske tidspunkter ser sig selv og sine vigtigste normer og holdninger til “naturen”. Selv når problematikken udvides ud over landets grænser, dvs. i relation til nationalparker i nabolande og/eller i den tredje verden, rejser der sig mange spørgsmål om samfundsmæssige normer og værdier. I Clarence J. Glackens berømte bog Traces on the Rhodian Shore fra 1967 foreslås begrebet “Second Nature” som betegnelse for den idé, at naturen ikke er naturlig, men i stedet altid er “noget”, der er medieret via menneskelig indflydelse1. Med


andre ord er det, vi ser som natur, en “second nature”. Med etablering af natur- og nationalparker etableres en natur “inden for” en geografisk afgrænsning, som står over for en anden natur “uden for” parkerne. Betyder det, at vi skal til at tale om en “third nature”? Vil naturen uden for parkerne nu blive reduceret til rene produktionsbetingelser for et miljøsvinsk landbrug med henvisning til, at “naturen” jo nu er sikret beskyttelsesrum i nationalparkerne?¹ Det med sikringen af naturen i nationalparkerne skal i den danske kontekst i øvrigt tages med et gran salt. Således som nationalparkloven aktuelt er skruet sammen, foreligger ingen restriktioner for eller indskrænkninger i land- og skovbrugets fortsatte vækstmuligheder. Landbrug og skovbrug kan i nationalparkerne fortsætte i samme størrelsesorden som før og har de samme muligheder for produktionsudvikling og strukturtilpasning som land- og skovbrug uden for parken. Lodsejerne i nationalparkområder aktiveres alene på frivillig basis og med fuld kompensation for indtægtstab. Man kan spørge, om det sikrer naturen? Man er i Danmark havnet i den besynderlige situation, at myndighederne i henhold til loven ikke må forvalte anderledes inden for end uden for en nationalpark, hvilket ofte fremhæves i debatten om nationalparkerne og ikke mindst fremhæves i agitationen under arbejdet med at etablere nye parker – se f.eks. den omfattende reklameavis, som styregruppen for “Fra Skjoldungeland til Natio1 De “spor“, titlen refererer til, skulle angiveligt være spor af menneskelig aktivitet, som den skibbrudne filosof Aristippus engang fandt på Rhodos’ kyst.

nalpark” under opsyn af borgmestrene fra henholdsvis Roskilde og Lejre udsendte til alle borgere i de berørte kommuner i maj 2011. I dette forsøg på at overbevise borgere og øvrige interessenter om værdien i at udpege en nationalpark i området gøres der særlig meget ud af at fremhæve landbrugets fortsatte vækstmuligheder. 7

Husstandsomdelt brochure for oprettelse af nationalpark på Midtsjælland. Brugen af vikingefortiden spændes endnu en gang anakronistisk for nutidige nationale formål.


Hvad er en natur-  nationalpark?

D

et er et spørgsmål, der ikke lader sig bestemme entydigt. Ofte vil man tænke, at det handler om noget areal under beskyttelse, men skønt der da også ligger sådanne betydninger til grund for begrebet, udtømmer det langtfra bestemmelsen. Benyttelse er mindst lige så vigtigt som beskyttelse, når vi taler om naturpark. Nationalpark Thy er, ligesom de efterfølgende parker, allerede blevet rammen om aktiviteter, der ikke direkte har med naturbevarelse at gøre (f.eks. vandrefestivaler, sundhedsprojekter, uddannelsesprojekter). Det er i det hele taget symptomatisk, at planlægning og anvendelse af national/naturparker aktualiserer tematikker, der henter stof fra andre felter, herunder sundhed og motion, fællesskab og identitet. Netop denne tematikforskydning eller tematiske overføring (kognitive forskydning) rejser en række interessante spørgsmål til fænomenet natur-/nationalpark. Spørgsmålet om, hvad der egentlig er meningen med nationalparkerne, dukker ofte op i medierne. Blot to eksempler: I anledning af åbningen af Nationalpark Vadehavet (den tredje i rækken i Danmark) skrev naturdebattøren Rune Engel8

breth Larsen et indlæg i Politiken (28. okt. 2010), hvori han på den ene side finder anledning til at glæde sig over den nye nationalpark, men i samme åndedrag pointerer farerne ved denne fokusering, nemlig risikoen for, at parkerne bliver sovepuder i naturpolitikken. Som han ser det, har oprettelsen af nationalparkerne været fulgt af en klar underprioritering af naturpolitikken i Danmark. Seks år tidligere havde Jette Hansen-Møller og Sandra Gentin fra Landbohøjskolen i Berlingske Tidende (25. maj 2004) i et indlæg rejst helt samme bekymring. De spørger: “Skal områderne være naturparker til bedste for naturen og dens udviklingsmuligheder, eller skal de være nationalparker, der kan berige danskernes selvopfattelse og friluftsliv gennem formidling af natur- og kulturhistoriske værdier? Eller kan man balancere midt imellem og samtidig holde landbruget skadesløst?”. Hvert af disse grundlæggende syn på nationalparker er bundet op på forskellige interesser og forskellige natursyn. I Hansen-Møller og Gentins optik er den daværende Fogh-regerings naturinteresse helt overlejret af andre perspektiver: “Groft sagt synes ministerens forestilling om de kommende parker at have mindre at gøre med at beskytte naturen og mere med at skabe symboler på, at samspillet mellem borgere og myndigheder kan gøres bedre end af den tidligere regering” (ibid.). I dag, hvor de planlagte nationalparker efterhånden tegner sig i landskabet, og hvor der arbejdes på at oprette naturparker rundtomkring i landet, er det imidlertid ikke klarere, hvad meningen med sådanne rum er.

Kommende nationalpark ved Lejre? Foto: Keld Buciek.


Natur i naturpark

B

egrebets to led, natur og park, henviser til noget vildt og noget tæmmet, noget ukultiveret og noget kultur. I udgangspunktet kan ordet natur bruges i den almene betydning, dvs. som samlende altomfattende begreb for det mylder af fysiske, kemiske og biologiske processer, som omgiver os, og som også involverer mennesket selv. Det er imidlertid ikke disse processer, som interesserer her, men selve samlebetegnelsen “natur”. Begreber som landskab, ressourcer, miljø osv. kan forstås som formidlingskategorier mellem natur og kultur, som begreber for det diffuse møde mellem to epistemer uden ontologisk status. Natur og kultur har det tilfælles, at begge begreber snarere skal forstås som ideologiske projekter end som konkrete “entities” og som noget, hvori magtbegrebet er centralt. Glacken opfatter selve definitionen af natur som afledt af kulturelle opfattelser af naturen, ikke omvendt. Natur er oftest blevet betragtet som “det derude”, som kulturens modsætning, men pointen er, at natur er lige så meget kultur som andre “normale” kulturord (herunder penge og ressourcer m.v.). Naturprocesserne (de “spontane

10

bio- og geogene processer”, således som det hedengangne Naturråd kaldte det) er kun i meget lille grad et element i diskussionerne om naturog nationalparkerne. Larsen (1996) argumenterer for, at den ofte anførte skelnen mellem det menneskeskabte og det ikke-menneskeskabte ikke har ret stor betydning for vores naturopfattelse. Det er omvendt indlysende, at kendskab til naturprocesser er af stor betydning, når vi taler om konkret håndtering af konsekvenserne af vores naturomgang, og når vi taler planlægning af ressourceudnyttelsen m.v. Forståelsen af naturens tilstand og den vigtige vurdering af arters udbredelse, antal, biotopers tilstand m.v., som naturvidenskaben bidrager til, er vigtig. Det er imidlertid pointen, at naturpolitikken kun i ubetydelig grad handler om naturprocesserne, således som disse processer er genstand for naturvidenskabelige analyser. Man kan med Larsen (1996) sige, at naturens processer er ret ligeglade med os og den måde, vi opfatter naturen på. De biologiske processer, f.eks. i forbindelse med udledningen af hormonforandrende stoffer, fungerer således på bedste vis, selvom resultatet er kønsforandringer hos fisk. Omvendt er vi jo ikke ligeglade med de konsekvenser giftudslip i vandløb har for vores naturoplevelse og vore muligheder for fremtidig udnyttelse af vandløb.


National- og naturparker - indhold og forord