Mellem os

Page 16

udvikler sig konstruktivt eller destruktivt. De valg, der træffes tidligt i forløbet, kan have stor betydning for udfaldet, blandt andet fordi den ene handling tager den næste, hvilket kan igangsætte selvforstærkende dynamikker. En indledende stødende handling kan trække en kæde af destruktion med sig. På den anden side kan en indledende handling med omtanke skubbe en konstruktiv udvikling i gang. For at kunne træffe gode valg i afgørende konfliktsituationer er det vigtigt at have forståelse for konflikters baggrund og udvikling og føling med typiske menneskelige reaktioner under konflikter. Hvis man kender standarddrejebogen for konflikters udvikling, kan man i højere grad selv påvirke forløbet. Vi har bestræbt os på at benytte enkle redskaber, der kan rummes i hovedet midt i kampens hede og samtidig er så præcise, at de afspejler virkelighedens verden. Fortrolighed med disse værktøjer udgør en del af fundamentet for en bedre forståelse af de konflikter, man møder. For at blive kompetent til konflikthåndtering må man først og fremmest kende sig selv og sine egne reaktioner. Det gælder i forhold til egne konflikter, men også i de situationer, hvor man forsøger at hjælpe andre i konflikt. Denne selvindsigt og selvkontrol kan udvikles og trænes målrettet. Men det forudsætter evnen til at se sig selv udefra og reflektere over sin egen rolle og adfærd, foruden vilje og parathed til at ændre på sig selv.

Alternative veje – konfliktmægling Når tingene spidser så meget til, at man selv har svært ved at finde de gode veje videre, kan konfliktmægling være en stor hjælp. Konfliktmægling eller mediation bliver i stigende omfang brugt som alternativ til domstolene og andre instansers indblanding.

24

MELLEM OS


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.