Page 7

TEMA: Økonomi på anbringelsesområdet

Vi skal tage børnene alvorligt Som menneske og medmenneske, hvad er dine personlige ambitioner for de udsatte børn og unge? »Vi skylder disse børn, at de får den hjælp, de har brug for, og på det tidspunkt, der er behov for det. Og vi skylder dem, at vi tager dem alvorligt. Noget, der kan ryste mig, er, når børn råber om hjælp, og det så ikke bliver taget alvorligt. Men at man i langt højere grad lytter til forældrene. Det er mit håb og ønske, at vi tager hånd om de børn, der lider under svigtende omsorg.«

Hvem skulle ellers gøre det? »For ellers er der ikke nogen, nej. Det er vores pligt som samfund, ligesom det er vores pligt som mennesker at handle, hvis vi oplever børn, som har det dårligt.«

LOS-oplæg på dagsordenen LOS har udarbejdet et oplæg, der hedder »Hvad virker? – Forstærket fokus på resultater og effekter«. Ved vi nok om, hvad der virker, og hvad der er godt og skidt på området? »Nej, og det har slået mig, efter at jeg er kommet fra sundhedsområdet, hvor der er fokus på at sætte den rette behandling i gang og på at opnå resultater. Men på det sociale område i Danmark har man slet ikke samme tradition. Så derfor er det sammen med fokus på kvalitet på min dagsorden. Vi skal vide meget mere om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Derfor er en række af de ting, LOS gør opmærksom på i oplægget, også nogle af de ting, jeg vil arbejde med fremadrettet.« Spørgsmålet, om vi ved nok, er altså et relevant spørgsmål i dine øjne? »Det er yderst relevant. Socialområdet er et område, hvor vi har mennesker, som virkelig har nogle behov, og det er et område, hvor vi bruger

rigtig mange penge. Men det er også et område, hvor vi nogle gange kan se, at vi slet ikke løser de opgaver, vi har, og at vi ikke gør det på den rigtige måde. Vi ser det f.eks. med de børn, der ikke bliver klædt godt nok på til at få en uddannelse, og som derfor heller ikke får en uddannelse. Det vil sige, vi lykkes ikke med at give de børn de muligheder og de lige vilkår, som de har ret til.« Hvorfor er det sådan? »Det er det problem, vi skal erkende og gøre noget ved. Den unge pige jeg mødte i Esbjerg, det var jo fordi man ikke havde stillet krav til hende og sørget for, at hun passede sin skole. Og der er det altså ikke nogen undskyldning, at hun måske som teenager var både irriterende og hysterisk.«

Vi skal stille krav – også til os selv Men hvad er det i vores system, der gør, at hun bliver svigtet – også af samfundet? »Det er derfor spørgsmålet om, hvad der virker og ikke virker, er så relevant. Men det handler om, at vi også skal turde stille krav til os selv, ligesom opholdssteder skal kunne det. På samme måde som vi skal stille krav til de unge. Det, der er med til at forme os som mennesker, er jo, at der er nogle krav, vi skal opfylde. Både som samfund og som barn. Et barn, som har oplevet nogle grimme ting i sit liv, har brug for, at der er nogen, som tror på det, og som tager det alvorligt, og at der er nogen, der siger: Du kan og du skal.« LOS-oplægget peger bl.a. på, at sammenbrud i anbringelser er et stigende problem? »Det er bl.a. derfor kvaliteten i arbejdet er vigtig. Når et barn skal anbringes, skal der findes det rigtige

match, og det er et spørgsmål om faglighed og kompetencer og om at have de rigtige værktøjer til rådighed, så man kan finde den institution, den plejefamilie eller den netværksfamilie, der passer til barnet, og som ikke ender i et sammenbrud. Så det handler om kompetencer og uddannelse hos sagsbehandlerne. Men det handler også om udvikling af IT-systemer, så vi har det rigtige overblik, og det handler om et eftersyn af »Tilbudsportalen« for at vurdere, om den er tilstrækkelig gennemsigtig og anvendelig. Vi kan nok aldrig helt undgå sammenbrud i anbringelser, men vi kan bringe tallet ned. Og det er nødvendigt, for vi kan jo se, at noget af det, der er ødelæggende for disse unge mennesker, det er, når de bliver smidt rundt fra det ene sted til det andet. Det er et problem, og det er ikke værdigt.« »En snuptagsløsning til at komme det problem til livs eksisterer ikke. Men der er rigtig mange tangenter, som vi kan og skal spille på. Og vi skal sikre, at vi trykker på de tangenter, der er kvalitet i.«

Benedikte Kiær • Socialminister siden 23. februar 2010. • Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet 2001. • Har siddet i Helsingør Byråd og været regionsmedlem i Region Hovedstaden for Det Konservative Folkeparti. • Er 2. næstformand i Det Konservative Folkeparti. • Har tidligere arbejdet som kommunikationsrådgiver og konsulent i kommunikationsbranchen. Var som helt ung køkkenleder og daglig leder af »Viften« i Tivoli.

Gi’ LOS • 3-2010

7

Gi' LOS Sept. 2010  

Medlemsblad Nr. 3 - 17. årgang - september 2010

Advertisement