Page 17

Opholdsstedet stationen

Klar systematik har givet bedre behandlingsplaner Af journalist Eskil Sørensen

D

en faglige begejstring er stor på Stationen, opholdssted ved Haderslev, efter at stedet har sat arbejdet med behandlingsplaner i system. »Vores faglige niveau er højnet. Vi har fået behandlingen i centrum, og tingene er kommet på skrift. Vi er blevet mere et behandlingssted og mindre et opholdssted.« Sådan opsummerer pædagog Sanne Hansen udviklingen over de seneste par år. Hun har arbejdet på Stationen i fire år. Stationen tager sig af unge med omfattende omsorgssvigt. En del af dem har grov kriminalitet bag sig. Udgangspunktet var, at der viste sig at være stor forskel på behandlingsplanerne. Lederen af Stationen, Karin Mikkelsen, forklarer: »Vi oplevede, at der var stor forskel på behandlingsplanerne afhængig af, hvem der havde udarbejdet den. Der var forskel på kvaliteten. Nogle var rigtigt gode og kvalificerede. Andre var knapt så gode. Vi ønskede at alle planer skulle være gode.« Stationen valgte i 2008 at ansætte en psykolog, Henrik Møller. »Vi havde behov for den tværfaglighed mellem pædogerne og en psykolog,« fortæller Karin Mikkelsen. Henrik Møller skulle være sparringspartner og sørge for, at den pædagogiske diskussion om hver unge person blev mest muligt kvalificeret. Det har ført til nogle langt mere grundige møder om de unge. De ansvarlige pædagoger får langt mere tid til at fremlægge deres observationer af de unge. Derefter

drøftes forskellige hypoteser om den unge. Der skelnes i samtalerne skarpt mellem observationer og refleksioner. Hvert team af pædagoger taler sig frem til nogle hypoteser om den unge sammen med psykologen. »Vi holder meget fast i, at der kun er tale om hypoteser, og at en hypotese kan falde væk. Men det ser da vældig ud til, at hypoteserne rammer plet,« siger Karin Mikkelsen med sønderjysk underfundighed. Hver sjette uge tages hver af de unge op igen i teamet. »Så taler vi om, om vi bevæger os i den rigtige retning, eller om vi egentlig er på Herrens Mark,« siger Sanne Hansen. For at holde fokus på den enkelte unge bliver ændringer fortolkningen af den unge og nye handlinger tilføjet i behandlingsplanen med dato. Dermed kan pædagogerne i behandlingsplanen se det forløb, de har været igennem. De behøver ikke at bladre i referater fra gamle personalemøder.

Stort tidsforbrug Hele projektet med behandlingsplaner har krævet mange arbejdstimer. Alle medarbejdere har gennemgået kurser blandt andet i relationspsykologi, og det har sikret, at medarbejderne nu i høj grad taler det samme sprog. Der er også brugt mere tid på teammøder. »Vi bruger klart mere tid på møder. Men hvor jeg før kunne føle, at tiden med møder gik fra de unge, så synes jeg nu, at det er en tid, som bliver lagt til de unge,« siger Karin Mikkelsen.

Hele processen startede i foråret 2008, og systematikken er blevet anvendt siden foråret 2009. Det har givet meget mere fokus på behandlingen af den enkelte unge. Det gælder også i dagbogen, som ligger tilgængeligt på stedets intranet for pædagogerne. »Der er færre bemærkninger om, at »vi har haft det hyggeligt« og mere fokus på behandlingens mål og på analysen af den unge,« siger Karin Mikkelsen. »Vores faglige niveau er højnet. Vi har dokumentation for, hvad vi gør. Det fastholder den røde tråd i behandlingen. Vi kan udfolde os selv mere som pædagoger. Det er en styrke, at vi får en anden fagperson, en psykolog, med,« siger Sanne Hansen. »Tidligere havde vi nogle meget dygtige teoretikere, der kunne tale meget om det, der skete. Men andre, der var mere praktisk orienterede, blev hægtet af. Sådan er det ikke mere. Nu er alle oplært i det samme. Vi kan tale et fagsprog, og alle er med. Det er rigtigt godt,« siger Karin Mikkelsen.

Behandlingsplanen Stationen og Henrik Møller har som led i projektet udarbejdet en detaljeret håndbog over hvordan en behandlingsplan skal laves. Ud over de basale data om hver ung forsøger Stationen også altid at få forældrenes og den pågældende kommunes perspektiv på den unge. »Det betyder, at vi får flere perspektiver på den unge, og det er tit meget nyttigt,« siger Henrik Møller.

Gi’ LOS • 3-2010

17

>

Gi' LOS Sept. 2010  

Medlemsblad Nr. 3 - 17. årgang - september 2010

Advertisement