Issuu on Google+

NR. 2 • 11. ÅRGANG • JUNI 2004

Gi‘ LOS

Landsmøde og generalforsamling side 9-16

Tyndbenet rapport fra dialogforum endnu ikke offentliggjort side 17

Læs uddrag af rapporten inde i bladet side 19

Gi’ LOS • 2-2004 LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

1


Leder A

kkreditering bliver i løbet af de næste par år en del af de private steders hverdag. På generalforsamlingen i år blev det vedtaget, at LOS skal kunne tilbyde sine medlemmer at blive akkrediteret. Og samtidigt blev det vedtaget, at alle medlemmer af LOS inden udgangen af 2005 skal have en ‘Standardbeskrivelse’. Gennem standardbeskrivelsen af det enkelte sted bliver det muligt for de kommuner, der bruger stederne, at få et helt klart billede af, hvad indholdet er – og det giver mulighed for at sammenligne kvaliteten på de forskellige steder med prisen. Akkrediteringen vil derudover være en kvalitetsmærkning, der viser, at stedet lever op til yderligere krav om en nøje beskrivelser af en række områder inde for stedets virke. Og vel at mærke en beskrivelse af de udviklingsplaner og muligheder, der er til stede her. Det vil sige, at akkreditering foruden at være en uvildig kvalitetsstempling, fastlagt på områdets egne præmisser, også er en udviklingsmodel. De områder, akkrediteringen vedrører, skal ikke vurderes som en statisk størrelse, men skal vurderes i forhold til de udviklingsmuligheder, det enkelte sted planlægger. At LOS medlemmer får mulighed for at blive akkrediterede er helt unikt. Og vil blive grundstenen i et fremtidigt samarbejde med den tilsynsførende myndighed. Vi tror, at inden for det næste årti vil ikke alene LOS’ medlemmer få mulighed for at blive akkrediterede, men det vil blive ønsket af mange forskellige tilbud indenfor døgnarbejde med børn, unge og voksne. ‘Første bølge’ af steder, der skal akkrediteres er på vej i efteråret. Vi skal her samle den nødvendige viden om, hvordan dette i praksis skal foregå. Og vi skal have stiftet de nødvendige fora i samarbejde med Socialministeriet / Styrelsen for Social Service, KL, ARF og eventuelt andre og uddannet de assesorer, der skal hjælpe stederne med at blive gjort klar til akkreditering. Et stort arbejde venter – men vi er fulde af forventning samtidig med, at vi er stolte over at kunne tilbyde vores medlemmer denne enestående mulighed. Jens Hedemand

2

Gi’ LOS • 2-2004

Jens Hedemand, formand for LOS


Læs i dette nummer Nyt fra LOS:

Side 5

4

Kalender

5

LOS har fået et etisk regelsæt

5

Listen over ledige pladser

6

Kvalitetsudvikling via akkreditering

8

Vigtigt nyt om arbejdsskadeforsikring

Landsmøde og generalforsamling 2004: 9

Side 10

Kun én myndighed for anbragte børn

10

Store kommuner med handlekraft

11

Stor opbakning til akkreditering

13

Beskrivelse gav tidsbesparing

14

Akkreditering kan give udvikling

15

Debat om kontingentstigning

17

Tyndbenet rapport fra dialogforum endnu ikke offentliggjort

Side 17

19

Uddrag af rapport fra dialogforum

24

Undersøgelse af elever, der er gået ud af de interne skoler i skoleåret 2002-2003

Side 15

26

Unge på ret kurs i Møllegården

28

Den gode historie skal fortælles

30

En ny uddannelse – en ungdomspædagoguddannelse

31

Annoncer

Side 26

GI‘ LOS • NR. 2 • 11. ÅRGANG • JUNI 2004

Forside: Landsmøde og genralforsamling Fotograf: Nils Rosenvold

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. august 2004

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 2-2004

3


N Y T

F R A

L O S

Foreløbig aktivitetsoversigt efterår 2004 JUNI 2004

Kontingentstigning Bestyrelsen stillede på baggrund af den øgede arbejdsmængde generelt i foreningen sammenholdt med de fremsatte forslag til aktivitetsudvidelser forslag om en forøgelse af medlemskontingentet med 20 %. En stigning, der ifølge forslaget skal træde i kraft allerede fra 3.kvartal 2004. Kontingentstigningen blev vedtaget med stort flertal, og I vil således fra 3.kvartal kunne se, at kontingentet til LOS er steget med de 20 %. Vi er klar over, at det for nogle kan være en stor stigning – vi vil gøre hvad vi kan fra sekretariatets side for at stigningen opleves meningsfuld – både i form af en bedre service overfor jer som enkeltmedlemmer, og for foreningen som sådan.

4

Gi’ LOS • 2-2004

SEPTEMBER 2004 1. september:

Kursus: ‘Sammenhængen mellem kost og læring’,

Ikke fastsat dato:

arr. Sekretariatet + børne-unge-udvalget Kursus: ‘Lær at skrive bedre…’

23. september:

Temadag: ‘Lov eller virkelighed’ m. Lene Diemer,

OKTOBER Ikke fastsat dato: Ikke fastsat dato:

2-dages kursus for administrative medarbejdere Kursus: ‘Den gode relation mellem opholdssted og den lokale folkeskole’

NOVEMBER 25. november:

Voksenudvalget arr. Temadag

20. november:

1/1 dags for bestyrelsesmedlemmer

Desuden arbejdes der på en række andre aktiviteter i 2004 - 2005, bl.a.: • Det gode forældre- og pårørende-samarbejde • Kursus med Eriks Siegsgaard • Planlagt afvikling • Ledelse – medarbejdere og MUS, placeres i Jylland • Gør det administrative arbejde lettere for ledere af små steder • Det er lige det vi mangler for at få lavet LOS-standardbeskrivelsen • Ansættelser og afskedigelser’ – i Jylland og på Sjælland

FOTO: NILS ROSENVOLD

Fremover vil medlemmerne kunne betale kontingent til LOS via PBS. Det har mange efterlyst, og vi har fået det administrative gjort klar – vi håber, at mange af Jer vil benytte jer af det, da det letter hverdagen for os og for jer. Nærmere orientering herom udsendes til medlemmerne.

Ved en fejl manglende navnet på forfatteren til debatindlægget 'Der er noget rivende galt' i nr 1 – 2004. Indlægget var skrevet af Ejvind Bitsch, Brandsbjerggaarden.

Skoleudvalgets lærerkursus

arr. Voksenudvalget

Betaling af medlemskontingent over PBS

Rettelse

21.-22. juni:

• Godt 300 mødte op til LOS' landsmøde og generalforsamling i starten af maj.


N Y T

F R A

L O S

LOS har fået et etisk regelsæt På generalforsamlingen den 4. maj 2004 vedtog forsamlingen enstemmigt bestyrelsens forslag til et etisk regelsæt og nedsættelse af et etisk nævn, der skal varetage regelsættet. Historien om etisk regelsæt tager sin begyndelse på landsmødet i 2002, hvor formand Jens Hedemand i sin beretning lagde op til en stærkere profil for LOS og for LOS’s medlemmer. Et af svarene på dette skulle være et etisk regelsæt for LOS. Blandt begrundelserne dengang angav Jens Hedemand bl. a. ønsket om at kunne skille ‘de gode fra de onde’. I tiden fra dengang og til nu, hvor forslaget er vedtaget, er en række yderligere begrundelser kommet til. • En aktøranalyse (hvor en række samarbejdsparter, medlemmer af foreningen og andre centrale aktører blev interviewet om deres syn på LOS), som bestyrelsen fik udarbejdet i 2003, efterlyste en stærkere profil fra LOS side, samt ikke mindst en tydeligere social og etisk holdning. • I forskellige sammenhænge har medlemmer af LOS efterlyst et etisk regelsæt. • Bestyrelsen har haft et par sager, hvor medlemmer har ‘anklaget’ andre medlemmer for forskellige forhold, og hvor bestyrelsen har måttet gribe ind for at mægle. En væsentlig fremadrettet begrundelse er at styrke det

FOTO: NILS ROSENVOLD

Af Jan Alder, jan@los.dk

• LOS' værdier – her trykt på ryggen af bestyrelsen.

kollegiale sammenhold medlemmerne i mellem og få etableret en bedre kultur for udveksling af kritik og synspunkter på andre medlemmer af LOS. Med det etiske regelsæt er der opstillet en struktur, hvor kritik, klager og synspunkter kan fremføres, og på demokratisk og tydelig vis blive afklaret. Det etiske nævn skal behandle sager i relation til det etiske regelsæt. Bestyrelsen skal på sit møde i juni behandle spørgsmålet om udmøntningen af det etiske regelsæt, og komme med forslag til medlemmerne af det etiske regelsæt. Et medlem af nævnet blev dog allerede valgt af og på generalforsamlingen – det blev Peter Mikkelsen, Eskegården. Når nævnet er udpeget, vil vi udsende en folder, der fortæller mere om formål, nævnet, nævnets virke m.m Det vedtagne forslag til etisk regelsæt og etisk nævn kan downloades på www.los.dk, ‘medlemssiden’ , ‘nyt fra LOS’. 

Listen over ledige pladser Bruger du som medlem muligheden for at være registreret på hjemmesiden, når du har ledige pladser? Tilbagemeldinger fra medlemmerne siger, at kommunerne i stigende omfang henviser til, at de har fundet frem til dem via oversigten over ledige pladser på LOS’ hjemmeside. Du tilmelder dig ved at kontakte sekretariatet på telefon eller e-mail. Derefter står du på listen en måned, hvorefter du automatisk slettes, hvis ikke du inden da har kontaktet sekretariatet og fået opdateret din ledige plads. Listen over ledige pladser opdateres under normale omstændigheder dagligt.

Opholdssteder Botilbud Familiebehandling Skoletilbud I alt

Medlemstal 394 100 7 35 536

Ledige pladser juni 2004 Fremover vil vi i hvert nummer bringe den aktuelle oversigt over antallet af ledige pladser inden for de forskellige medlemskategorier. tallene er hentet fra databasen og dækker således kun de medlemmer, der benytter sig af listen over ledige pladser på hjemmesiden (Vi antager dog, at langt de fleste anvender listen). Vi har desværre ikke oplysninger over hvor mange pladser de enkelte steder har ledige. Det samlede antal steder med ledige pladser har inden for det seneste år varieret mellem 97 og 116, svarende til 18%-22%.  Heraf med ledig plads(er) 85 15 3 6 109

Ledig plads i % 22 % 15 % 42 % 17 % 20 %

Gi’ LOS • 2-2004

5


N Y T

F R A

L O S

Kvalitetsudvikling via Af Jan Alder, jan@los.dk

L

OS har på sin generalforsamling den 4. maj 2004 vedtaget at indføre akkreditering. Det er hensigten, at en akkrediteringsordning fastholder tilbudene og LOS’s placering på anbringelsesområdet, samt sikrer medlemmerne i LOS det bedst mulige grundlag for en fremtidig kvalitetsudvikling præget af en høj grad af synlighed og dokumentation over for bestillere, brugere/pårørende og samarbejdspartnere. En akkrediteringsmodel til LOS`s medlemmer foreslås udviklet gennem etablering af et fagligt netværk bestående af repræsentanter fra forskellige typer af opholdssteder/botilbud/skolebehandlingstilbud. Netværket skal spille en aktiv rolle i udviklingen af de ‘kvalitetsbeskrivelser/manualbeskrivelser’, der beskriver kvalitetsmålene inden for de udvalgte områder. Det er ud fra disse, at det enkelte tilbud udformer sin ansøgning om at blive akkrediteret. Et centralt ‘LOS–akkrediteringsudvalg’ koordinerer arbejdet – med reference til LOS`s bestyrelse, og evt. med bistand fra eksterne samarbejdspartnere. I perioden 2004-2008 vil der blive etableret en akkrediteringsstruktur, der i første omgang er baseret på frivillig tilslutning, og som siden hen kunne blive obligatorisk for LOS`s medlemmer. Nogenlunde sådan lyder det forslag om akkreditering, der blev enstemmigt vedtaget. Og – hvad betyder det så? Det betyder, at LOS, sekretariatet og jer som medlemmer har en stor opgave foran os. Formålet med akkreditering er to-sidigt: • Strategisk bliver akkreditering et af de værktøjer, der skal sikre de private sociale tilbud en betydende rolle på anbringelsesområdet også om 10 år gennem de stærke relationer til samarbejdsparter og aktører, der opbygges gennem akkrediteringen. • Akkreditering er en måde at arbejde med kvaliteten i det arbejde, I laver – og vil derfor også få stor betydning for en stadig udvikling af tilbuddets arbejde – det bliver ikke en ensliggørelse, så alle skal lave det samme, men at alle ud fra fælles områder og beskrivelses-standarder skal sætte fokus på det enkelte tilbuds særlige måde at lave arbejdet på.

6

Gi’ LOS • 2-2004

����������������������

������������������������������������ ������������������������������������

��������������������������������������������������������������������

• I forbindelse med landsmødet og generalforsamlingen blev der lavet en pjece med LOS' oplæg til akkreditering.

Grundlaget for akkrediteringsarbejdet bliver ikke et skud i blinde – vi forventer at kunne få et forpligtigende samarbejde med de centrale aktører på hele området i form af socialministeriet, KL og ARF og LOS, der fælles udarbejder grundlaget for akkrediteringsarbejdet. Jer som medlemmer For jer kan meget af dette virke overvældende og noget besværligt – »hvad er det nu for noget, vi skal gøre?« At gennemføre en akkreditering af sit tilbud koster selvfølgelig en del ressourcer (timer, økonomi osv.). LOS som forening (og vi i sekretariatet) er meget opmærksomme på dette – vi vil lave et stort informationsarbejde – en lang række møder, en særlig akkrediteringshjemmeside på www.los.dk, udsende materialer


N Y T

F R A

L O S

akkreditering og i det hele taget gøre meget ud af at inddrage jer i udformningen og opbygningen af akkrediteringen. Standardbeskrivelserne LOS har ‘Standardbeskrivelser’ (kvalitetsbeskrivelsesskabelon) for opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud. Disse har cirka 80 medlemmer i dag lavet. ‘Standardbeskrivelsen’ er i en gennemarbejdet og tilgængelig form et stort skridt af vejen mod akkreditering. LOS har i sin medlemskreds en række forskellige medlemmer – også hvad angår størrelsen i forhold til antal brugere (anbragte). Det betyder, at vi realistisk skal arbejde med forskellige typer af akkrediteringsmodeller. For de mindre steder kunne vil en gennemarbejdet standardbeskrivelse danne afsæt for den eksterne vurdering, efter besøg af de særlige assessorer som er en del af processen i en akkreditering. For de større steder, vil et mere omfattende materiale end standardbeskrivelsen ligge til grund for akkrediteringen. Målet er, at alle medlemmer der ønsker det, bliver akkrediteret under den ene eller anden form.

Hjælp at hente Uanset antal og emner på kurser og møder vil der være nogle, for hvem processen omkring beskrivelser af de forskellige elementer er for svært og/eller tidskrævende. For at hjælpe denne gruppe vil LOS arbejde for at oprette et ‘korps’ af velskrivende og vidende personer, der gennem LOS kan købes til at indgå i kvalitets- og skrive– processen det enkelte sted. LOS vil således være en formidlingsenhed, der står inde for kvaliteten af de ydelser, som de enkelte tilknyttede konsulenter tilbyder. De første steder har meldt sig Vi har på nuværende tidspunkt en række steder, der har ytret entydigt ønske om at blive en del af de, der skal betræde nyt vand. Det er afgørende, at nogle medlemmer relativt hurtigt gennemfører et akkrediteringsforløb. Hermed kan alle i praksis se, hvad akkreditering indebærer. Akkrediterings-udvalget vil vie en del af sin opmærksomhed til at få ført forskellige typer af medlemmer igennem akkrediterings-processens forskellige faser. Herudover er det meget væsentligt at sige, at vi som sekretariat vil være fleksible. Der vil være ting vi slet ikke ved endnu, det kan være at der skal ske ændringer i vores indsats og meget andet ukendt på nuværende tidspunkt. 

TEGNING: PER, SKOVLY

Information, tilgængelighed og vejledning bliver nøgleord for sekretariatets indsats: • Det foreslåede akkrediterings-udvalg, der skal nedsættes, bliver det organisatoriske og indholdsmæssige omdrejningspunkt. • Sekretariatet vil afholde en informations-møderække, hvor vi en lang række steder i landet arrangerer møder med præsentation af ideerne, og mulighed for debat Efterfølgende vil der kunne nedsættes små grupper bestående af samme typer steder, der kan gå i gang med akkrediterings-arbejdet, og samtidig hjælpe og sparre hinanden. De lokale konsulenter vil få størst mulig viden om hele arbejdet, og vil kunne hjælpe til. Souschef Jan Alder vil blive tovholder på hele akkrediteringsprocessen. • På netværksmøder, vil akkreditering også indgå som et fast punkt. • LOS vil udbyde kurser, temadage og seminarer, der skal understøtte arbejdet. Vi har afholdt kurser i skriftlighed, vi vil afholde kurser i at lære at skrive

godt, kurser om akkreditering, om kvalitets-systemer, om assessorer, om de enkelte søjler, om processer osv.

Gi’ LOS • 2-2004

7


N Y T

F R A

L O S

Vigtigt nyt om lovpligtig arbejdsskadeforsikring Vent med at tegne den lovpligtige arbejdsskadeforsikring for anbragte børn og unge Af Geert Jørgensen, gj@los.dk

L

OS har tegnet en midlertidig forsikring, der omfatter alle LOS’ medlemmer. Desuden kommer der nærmere information omkring forholdene for botilbud for voksne. Som omtalt i sidste nummer af Gi’LOS er arbejdsskadelovens bestemmelser om tegning af arbejdsskadeforsikring pr. 1.1.1.2004 ændret, således at voksne selv af egenbetalingen skal finansiere betaling af arbejdsskadeforsikring. Dog således, at botilbudet i tilfælde af at det indebærer et beskæftigelsetilbud i et vist omfang, er pligtig til at tegne arbejdsskadeforsikring for de pågældende voksne anbragte. Alle børn- og unge-opholdsstederne er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring. LOS vil inden 1. juli udsende information herom til medlemmerne, samt løbende orientere om udviklingen på hjemmesiden. I henhold til bekendtgørelse nr. 938 af 26.11.2003 er børn og unge, der har døgnophold i opholdssteder efter lov om social service § 49, stk.2. sikret efter lov om arbejdsskadeforsikring. Flere opholdssteder er i den anledning blevet mødt med krav om præmier op til 20.000 kr. pr. år, hvilket er helt urimeligt, når man ser på den risiko, der ligger i denne forsikring. Dette bunder blandt andet i, at der ikke er nogen forsikringsselskaber, der har denne type �

��������� �������

forsikring i deres portefølje. LOS har i samarbejde med Familieplejen Danmark holdt møde med Tryg Forsikring herom. I den anledning rettede LOS henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen og etablerede et møde den 9. juni med Arbejdsskadestyrelsen hvori også Socialministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, FD og Tryg deltog med henblik på at få belyst i hvilket omfang og til hvilken dækning anbragte børn, unge og voksne indgår i den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Orientering om forløbet af dette møde samt konsekvenserne heraf burde være udsendt til alle medlemmer ved dette blads udgivelse. Som nævnt ovenfor vil medlemmerne løbende kunne følge med i udviklingen på www.los.dk, enten direkte på hjemmesidens indgangsside eller under ‘Nyheder’. I forbindelse med at LOS blev opmærksom på problemet tegnede LOS i samarbejde med Tryg For-

���������

�������

sikring en midlertidig forsikring, der omfatter alle LOS’ medlemmer på børne- og ungeområdet. Denne forsikring sikrer, at de lever op til lovens krav. Forsikringen er gratis for medlemmerne og løber frem til 1.7. 2004. Efter mødet den 9. juni aftaltes der møde mellem LOS og Tryg med henblik på at finde en løsning, der sikrer medlemmerne udover den 1.juli. Jeg skal derfor opfordre medlemmerne til at sætte eventuelle forhandlinger om tegning af lovpligtig arbejdsskadeforsikring for børn, unge og voksne i bero indtil de har modtaget ovennænte orientering, hvorefter vi håber at kunne melde klart ud om hvordan medlemmerne skal forholde sig. Samtidig arbejder vi fortsat på at etablere en fælles arbejdsskadeforsikring for alle medlemmer, der vil kunne betyde store økonomiske besparelser for medlemmerne. 

§§ § � � � � � � � � � � �

��������� ���������� ���� ���������� ���������� ��� �� ��������� ���������������� ��� ����� ��� ��� �� ������ ������� �� � ���������� �������� ������������������ ��������� ���� ����� ��� � ������ ��������� ��������� ��� ������� ����� ��� ������ ��������� ����� ��� ��� ���������������� ���� ����� ������ ��� ������ ��� ��� ������ ������ ������� ��� ���� ����� ��� ������ ��� ��� ������ �������� � ��� ������ �� �� ��������� ���������� ������� ��� ������������ ������ ���� ��� ���� ������ �� ��������� ������������ ������ ��� ���� ������ �������� ��� ����� ������ ���������� ��� ��� � ������������ ����� ��� �� ��� ����� ��� ��� ��� ��� ��� ����������������� ������ �� ��� ��������������� ���������� � �� ������ ��� ��� �������� ����� ���� ��������� ��� ��������� ���� ������ ���� ���� ��� ������ ��� ������ ������ ��� ��� ����� ��� ���� ������ ��� ��� �� ��������� ����� ��� � ���� ��� � ������ ��� ������� ������ ��� ��� ��������� � ��� ��� ��� ������������ ����� �� ��� ��������� � ������ ������ ���� ���������� ����������� ���� ��� ���������� ����������� ������ ������������ ���� ������������ ��������� ��� ����� � ������� ��� �������� ������ ��� � ��� ������ ����������� ����������� � ����� ��� ������� ��� ��� ������ ����� ���������� ��� ������ ��� ���� ��� ����������� ��� ���� ���� ������ ��� ������� ��� ��� ��������� ����� ��� ���� ��� ������ ���������� ��������� ��� ������� ��� ��� �� � ���� ������ ������������� ��� ����������������� ��������� ��� ��������� ���������� ��� ���������� �� ������ ������������ ������������� ��� ��������� ������� ���� ��������� ��� ���� ��������� ������������ ���������� ���������� ��� ������ ���� ��� ������������� ��� � ���� ��� ��� ���� ����� �������� ������ ��� ���������� ������� �� ��� � �� ������������� ��� ���� ���� ��������� ��������� � ���� ���� ������ ��� ���������������� ���� ���� ��� ��� ���� ��� ��������� ����� ��� ����������� ����������������� ��� ���� ���� �� ����� ��� ����� ��� �� ��� ��� ��� ���� ��� � ���� �� ��� ��� � �� ���� ��� ��������� ��� ��������� ���������� ���� ��������� ��� ������ ������� � �������� ��� ������ ���� ��� ��� � �� ���� ��� ��������� ���������� ���������� ��� ��� ��� ���� ��� � ��� ���� �� ����� ����������� ������ ��� ����� ��� ��������� ����� ������ ������ ��� ������� ���������� ���� ����� ������ ��� ������� ���������� ��� ������ ���� ��� ��� ��� ��� ���� ��� ��� ��������� ������ ��� ���������� ��� ���������� ���� ��� ����� �� ����� ��� ����������������� ��� ������ ����� ����� ������ ������ ��������� � ��� ������ ����������� ������ ��� ��� �� ����� �� ���� �� ��� ��� ���������������� ���� ���� ��� ����������� ���� ���������� ��� ���� ������ �� ��� ��������� �� ��� ���� ���������� ������������ ��� � ����������� ��� ���������� ������������ ���������� ��� � ��� ������ ���������� ����������� ����������� ������������ ������ ���� � �� ������ ���������� ������� ��� �������� ��� ��� ��� ��� ���� �� ��������� ���� ������ �������� ��� ���������������� ���������� ����� ���� ���� �� ����� ���� � ���� ���� ������ ��������� ��� �������� ��� �� ��� ������ �� ��� ���� �� ��� �� ���� ���� ����������������� �� ���� ��� ��������� ��� �������� ��� ��������� ���������� � ���� ���� ������ �� ��������� ����������� ���������� ��� ���� ��� ��� ����������� ����������� ���� ������� ���������� ��� ��������� ���� ��� ��� ���� ��� ���������� ������� ��� ��������������� ����������� ���������� ��� ������ �������������� ��� � ����������� ��� �� ���� ���� ��� ��� ����� ��� ����������� ��� ��� �� ������ � ���������� ���� ��� ���� ��������� ��� ��� ���� ���� ������ �� ���� ���� ��� ��� � ������ ��� ��� � ��� ���� ������ ��� �������� �� ���� ��� � ������ ����������������� ������� � ������� ����������������� ���������� ������������������ ���� ���� ���� ������� ���������� ��� ������ �������� ���������� � ������ ��� ���������� �������� ���� ���� ���� ��� �������������� ���������� ���� ���� ��������� ���������� ��������� ��� ���������� ���� ���������� ��� ���������� � �������� ���� ����������� ����������������� � ������ ����� ������ ��������� ��� ����� ���� ��� ��� ��������� �� ��� ���� ������ ������ ������� ��������� ������������������� ���������� ���� ���� ������������������� ������ ��������� ��� ��� ������������� ��� ��������� ��������� ������������ ����������� ���������� ���� ���������� ��� ���� ���� �� ���� ���� ���� ���� ��� ��������� ��� ������ �� ��� ��� ��������� ������ ����������� �� ������������������� ������� ���� ���� ����� ���� �� ���� ���� ��������� ��������� �� ��� �� ������������������� ����� ��� ��� ��� � ��� ������� ����������� ��� ��������� ���� ���� ��� ���������� �� ������ ���� ���������� �� ����� ���� ������� ��� ��������� ��������� ��������� ���� ��

§ § § §

• Ændringen i arbejdsskadelovens bestemmelser blev omtalt i Gi' LOS nr. 1-2004. ���������

8

Gi’ LOS • 2-2004

�������


L A N D S M Ø D E

FOTO: NILS ROSENVOLD

• Paneldebat: Geert Jørgensen, Charlotte Dyremose, Karsten Meyer Olsen, Vagn Ry Nielsen, Jens Hedemand og René Skau Björnsson.

Kun én myndighed for anbragte børn En kommunalreform vil betyde en entydig struktur for det sociale område, lovede flere politikere på LOS’ landsmøde. Kommunerne får det sociale ansvar Af Eskil Sørensen, journalist

I

fremtiden skal opholdsstederne kun kommunikere med én politisk myndighed, når det handler om anbragte børn. I paneldebatten på LOS’s landsmøde syntes de fire politikere ligefrem at konkurrere om at markere, at nu skal indgangen til det offentlige være klar og utvetydig. Charlotte Dyremose, de konservative, fortalte om regeringens forslag til strukturreform. – Det bliver lettere, når borgerne kun har én indgang til systemet. Kommunerne skal have ansvaret på stort set alle sociale områder, sagde de konservatives socialpolitiske ordfører. – Det bliver kommunerne, der betaler hele regningen, og derfor bliver det slut med de dobbelte godkendelser, fortsatte hun. Charlotte Dyremose forklarede, at for at undgå at små kommuner bliver kraftigt belastede af enkeltsager, skal der laves en forsikringsordning, der betaler 25 procent af udgifterne over 800.000 kroner

årligt, og halvdelen af udgifterne over 1,5 millioner kroner årligt. Meningen er, at hele den kommunale strukturreform skal træde i kraft 1. januar 2007. René Skau Björnsson, Socialdemokratiet, var lige så klar i budskabet: – Vi skal have en klar og utvetydig opgavefordeling, sådan at dem, der træffer en beslutning også bærer et økonomisk ansvar. René Skau Björnsson mente modsat regeringspartierne ikke, at kommuner på 30.000 indbyggere vil kunne løfte de sociale opgaver tilfredsstillende. Regeringen har sat 30.000 indbyggere som en mindstegrænse for de ny kommuner. – Vi skal sikre saglighed og faglighed, og jeg tror ikke, at en kommunestørrelse på 30.000 er stor nok, når det gælder det sociale område, sagde han, og pegede blandt andet på, at der ville blive problemer på handicap-området. René Skau Björnsson er Socialdemokratiets børnepolitiske ordfører. Horsens’ borgmester Vagn Ry Nielsen, der samtidig er formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg, betonede også, at reformen kan give en mere entydig placering af ansvaret. Han havde ros til i regeringens udspil, som giver kommunerne bestemmelse over flere områder. Derimod var smilet knapt så bredt hos Karsten Meyer Olesen,

socialdemokratisk amtrådsmedlem i Sønderjyllands Amt. – Jeg tilhører en uddøende race, begyndte han ironisk med reference til, at amterne skal nedlægges. Karsten Meyer Olesen argumenterede også for, at kommuner på 30.000 indbyggere på mange måder ville være for små til at løse sociale opgaver. Han sagde, at når de opgaver, som 14 amter i dag løser, bliver fordelt ud på 100 eller 150 kommuner, vil der uvægerligt ske et fald i kvaliteten og fagligheden. Bunkehjemtagning En kommentar fra salen gik på, at kommunerne var alt for villige til at ‘hjemtage’ børneneud fra økonomiske prioriteringer. Her svarede Vagn Ry Nielsen, at for hans vedkommende, havde Horsens Kommune overvejet 60 sager, men kun hjemtaget 4 børn, og han mente absolut, at der var tale om saglige afgørelser. Men han ville godt anerkende, at der var et problem med ‘bunkehjemtagning’ i nogle kommuner. – Jeg vil godt opfordre til, at de kommuner overvejer sagen særdeles grundigt, sagde Vagn Ry Nielsen. Undervejs blev det flere gange nævnt fra politikerne, at det er vigtigt med en tidlig indsats over for truede børn. Det fik LOS-formand Jens Hedemand til at bemærke, at så skal politikerne stadig huske de anbragte børn. – Når man begynder på en tidlig indsats, skal man huske, at man så i en periode vil have udgifter både til den tidlige indsats og til de allerede anbragte børn, sagde han. 

Gi’ LOS • 2-2004

9


L A N D S M Ø D E

Store kommuner med handlekraft Med større kommuner, der har det fulde sociale ansvar, bliver arbejdet med anbragte børn og unge mere enkelt, mener Vagn Ry Nielsen, KL. Han roser LOS’s initiativ til akkreditering Af Eskil Sørensen, journalist nkelhed og direkte beslutningsveje. Det er nogle af de fordele, som Kommunernes Landsforening ser i en strukturreform, der afskaffer amterne, og overlader det sociale område til kommunerne. – Det vil være en stor fordel, at der kun er én myndighed på området. Man vil opleve en større gennemsigtighed, når der kun er ét sted at placere ansvaret, siger Vagn Ry Nielsen til Gi’LOS. Vagn Ry Nielsen er borgmester i Horsens, og samtidig formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg. Dermed repræsenterer han de kommuner, der efter alt at dømme bliver besluttende myndighed på området i de kommende år. Ud over en større enkelhed mener Vagn Ry Nielsen også, at en reform, der resulterer i større kommuner, kan løse det problem, der består i, at små kommuner kan blive meget hårdt økonomisk belastet af enkelte socialsager. – Større kommuner vil have mindre afhængighed af den slags sager, siger han. – Ser du ikke nogen ulemper i det udspil, der er lagt frem? – Jo, det er en ulempe, hvis vi ikke får en god deling af opgaverne mellem kommuner, regioner og stat. Jeg synes klart, at der er nogle sociale opgaver, som kommunerne er for små til at tage sig af, for eksempel Døvblindeskolen i Aalborg. Det ville være uforsvarligt, hvis kommunerne skulle tage sig af så specialiserede opgaver. Regeringen forestiller sig, at staten skal drive nogle sociale institutioner, men jeg synes, at regionerne stadig bør have nogle opgaver på det sociale område, siger den erfarne politiker. Pædagogiske behov – Vil kommunerne ikke opføre sig endnu mere som kræmmere i forhold til anbragte børn, end amterne har gjort? – Nej, nej, nej. Både amter og kommuner er under stort økonomisk pres, og de har begge måttet lave store

10

Gi’ LOS • 2-2004

FOTO: NILS ROSENVOLD

E

• Vagn Ry Nielsen er meget positiv overfor LOS’ planer om akkreditering af opholdsstederne.

besparelser. Men jeg mener ikke, at vi vil se mindre på det pædagogiske behov end amterne har gjort, siger Vagn Ry Nielsen. Han tror, at kommunerne med deres nye handlefrihed vil kunne opbygge nogle nye og mere fleksible tilbud til børn og familier. – I Horsens satser vi meget på nærhedsprincippet, og vi prøver at undgå anbringelser. Det gør vi ved en massiv indsats indenfor skoler, ungdomsskoler, ungdomshybler og andet. Jeg tror der er noget at hente ved at gå den vej, siger han. Noget, der optager Vagn Ry Nielsen er at se på, hvordan det overhovedet er kommet så vidt, at der er brug for at anbringe 13.000 børn. – Hvorfor har vi så mange børn, der har det så dårligt? Vi er nødt til at arbejde meget mere på en sammenhængende børne- og ungepolitik, siger han. Akkreditering Vagn Ry Nielsen er meget positiv overfor LOS’ planer om akkreditering af opholdsstederne. – Det er godt at stille nogle kvalitetskrav til sit eget virke. En akkreditering betyder, at det bliver lettere for omverdenen at se, hvad et opholdssted står for. Mange kommuner har også haft meget fornøjelse af at arbejde med kvalitetsudvikling, siger han. 


L A N D S M Ø D E

Stor opbakning til akkreditering

Af Eskil Sørensen, journalist

A

kkreditering var hovedemnet for LOS-landsmødets andendag, og dagen viste såvel skepsis som begejstring for det nye begreb. LOS’ bestyrelse har meldt ud, at alle medlemmer efter nogle år skal være akkrediterede, så Jesper Blichfeldt, Dagskolen Vikasku, ville vide, om LOS vil smide medlemmer ud, hvis de ikke har gennemført en akkreditering. Formand Jens Hedemand ville ikke tegne det så hårdt op: – Vi lægger op til en blød start, hvor akkreditering er et tilbud. På den anden side, så tror jeg ikke, at vi overlever som område, hvis vi ikke gennemfører akkreditering. Jeg tror, at i løbet af ganske få år har I alle sammen gennemført det, sagde han. Andre af de godt 300 deltagere på mødet havde en anden skepsis, som gik på, om man overhovedet kan måle pædagogisk kvalitet. – Vi vil gerne måles på vores egne kriterier, sagde Anders Holck fra Under Kastanien. LOS’ eksterne konsulent på området, Poul Schou fra Institut for Serviceudvikling, forsikrede, at det netop er meningen at måle projekter og opholdssteder på deres egne præmisser. – I er selv med til at udforme modellen. Akkrediteringen skal etableres af jer selv, sagde han, og understregede, at modellen skal kunne rumme de mange forskellige projekter og opholdssteder.

I brochuren 'Om akkreditering i LOS', der er udsendt før landsmødet, er der foreslået syv hovedområder, som projekterne skal beskrive sig selv efter. Det er ledelse, pædagogisk praksis, brugerinddragelse/pårørende, medarbejderkompetencer, ydelsespris, effekt og samarbejde. Poul Schou spurgte forsamlingen: Er der nogle, der ikke vil kunne lade sig beskrive ud fra de områder? Og så understregede han, at akkreditering ikke er indviklet: – Akkreditering er bare, at man undersøger, om der er overensstemmelse mellem det I siger, at I gør, og det I faktisk gør. Så enkelt

er det, sagde han.

�������������� ������

��

Dokumentation og kvalitet Diskussionen om akkreditering var blevet indledt af formand Jens Hedemand. Han fortalte blandt andet, at LOS’ bestyrelse har valgt at skifte begrebet certificering ud med akkreditering. Det sker fordi certificering kan opfattes som noget med at leve op til forud beskrevne målsætninger, mens akkreditering i højere grad signalerer, at det enkelte u ��������������

���������������

�������

�����������������

������������������ �

�������

�������

��������

�������

��������

��������

�������

�������

�������

��

FOTO: NILS ROSENVOLD

Der var kritiske spørgsmål, men forslaget om akkreditering endte med at blive vedtaget enstemigt på LOS’ generalforsamling

• LOS lægger ifølge formand Jens Hedemand op til en blød start, hvor akkreditering er et tilbud til medlemmerne.

Gi’ LOS • 2-2004

11


L A N D S M Ø D E

egne præmisser. – Hvad vil vi så med akkreditering? Internt vil vi gerne sikre en dokumentation af det vi gør. Eksternt vil vi godt melde ud, at vi har en måde at måle os selv på, som ligger i front. At vi kan sikre kvaliteten af det vi gør, og at vi kan beskrive hvilken kvalitet vi har. Vi kan altså dokumentere over for politikerne, at vores arbejde nytter. – Det er ikke kassetænkning. Det er et tilbud til jer, om at beskrive lige netop det tilbud I har, sagde Jens Hedemand. Som LOS’ faglige sparringspartner indenfor akkreditering søgte Poul Schou at give en kort forklaring på, hvad en akkreditering indebærer. – Akkreditering er en omfattende godkendelsesproces med ekstern vurdering og godkendelse. På den måde er det en garanti for projektets kvalitet. – Akkreditering giver en stor sikkerhed for bestilleren. Det sikrer en kvalitetskontrol, og så udskiller det dårlige udbydere. – Omkostningen er, at det er et stort arbejde, og så skal projekterne være villige til at bruge en meget udstrakt skriftlighed, sagde han. Både Jens Hedemand og Poul Schou lagde vægt på, at akkreditering vil være et offensivt skridt, hvor LOS sætter dagsordenen frem for at sidde tilbage og lade andre styre udviklingen. Knaldgodt arbejde Bestyrelsens arbejde med akkreditering fik ros fra flere sider. – Akkreditering kan give os en identitet i LOS. Det kan blive et kvalitetsstempel, så jeg ser det som en stor chance, og min institution vil godt være med fra start, lød det

12

Gi’ LOS • 2-2004

fra Per Sørensen, Valdemarhus, under gruppearbejdet om emnet. – Akkreditering er langt at foretrække frem for, at vi får en lovgivning vi bare skal leve op til. Så jeg synes det er et knaldgodt initiativ og arbejde fra bestyrelsen, sagde Per Sørensen. Dan Zielke, Under Kastanien, roste også initiativet og sagde, at det nu bare gjaldt om at komme i gang. Et par deltagere fortalte på plenum om, at de allerede har gennemført en akkreditering, og at de havde gode erfaringer med det. – Vi skulle beskrive de måde vi arbejder på. Det førte til, at vi begyndte at stille spørgsmålstegn ved de metoder, vi brugte, fortalte Eva Graff, Grennessminde. – Det førte til, at vi kom videre i vores udvikling. Det var en spiralbevægelse, sagde hun. Den tråd tog Jens Hedemand op. – Det er utroligt vigtigt at tænke på det som en udviklingsmodel, samtidig med, at det tjener som dokumentation, sagde han. Konkret skal akkrediteringsarbejdet organiseres med et antal

assessorer (vurderingsmænd), som skal ud på de enkelte opholdssteder og foretage en vurdering. Over dem skal sidde en bestyrelse. Souschef Jan Alder, LOS, sagde, at det vil være relevant at have samarbejdspartnere som Socialministeriet og Kommunernes Landsforening siddende i den fremtidige bestyrelse. Debatten om akkreditering blev afsluttet på generalforsamlingen, hvor forsamlingen med enstemighed vedtog forslaget om, at LOS indfører akkreditering. Det betyder, at LOS i den kommende tid skal udvikle en model for akkreditering. Det skal ske med deltagelse af en række frivillige LOS’ medlemmer, som skal udvikle kvalitetsbeskrivelser og manualbeskrivelser for den nye ordning. Centralt i den proces bliver LOS’ akkrediteringsudvalg. Bestyrelsen regner med, at et færdigt 'apparat' for akkreditering af medlemmerne kan være klar i løbet af to til fire år. 

• Souchef Jan Alder, LOS

FOTO: NILS ROSENVOLD

t projekt bliver vurderet på dets


FOTO: NILS ROSENVOLD

L A N D S M Ø D E

Interesserede kan hurtigt se, om et konkret barn vil kunne hjælpes på Harebakken ved at læse beskrivelsen på Harebakkens hjemmeside, fortæller opholdsstedets leder Syp Refsing.

Beskrivelse gav tidsbesparelse Af Eskil Sørensen, journalist

O

pholdsstedet Harebakken ved Skibby er et af de tilbud, som allerede har arbejdet med en slags akkreditering, sådan som LOS nu går i gang med på landsplan. Det har givet mange fordele, fortæller leder Syp Refsing. – Vi begyndte at tale meget mere nuanceret om, hvad det er vi gør. Vi blev mere tydelige. Vi satte os ned i personalegruppen og diskuterede blandt andet, hvilke sætninger, vi bruger overfor vores beboere. Vi blev enige om, hvad der er vores pædagogiske praksis. – Vi er specialiserede i kontakt-

skadede børn, og vi bygger en ny verden op omkring dem, og derfor er det ikke uden betydning, hvilke ord vi bruger. – Derefter gik vi videre, og spurgte, hvilke krav bør vi så stille til medarbejderne, siger Syp Refsing. Hele beskrivelsen af opholdsstedet blev lagt ud på Harebakkens hjemmmeside, og det gav en uventet fordel: – Det sparede mig for meget tid, når kommuner, amtet eller forældre ringede for at høre, hvad Harebakken er for et sted, siger Syp Refsing. Det betyder samtidig, at interesserede hurtigt kan se af beskrivelsen, om et konkret barn vil kunne

hjælpes på Hare�������������� �������� bakken, eller om det ikke er det rette sted. Processen med at beskrive Harebakken startede i 1998. Siden er opholdsstedet gået videre med blandt andet en indgående beskrivelse af kontakten til forældrene. Den kontakt indgår som en væsentlig del af Harebakkens pædagogik. Der er også lavet et papir, der beskriver Harebakkens krav til efterværn for de kontaktskadede børn.  ��������������

���������������

�������

�������������������

������������������

�������

�������

��������

�������

��������

��������

Gi’ LOS • 2-2004

�������

�������

�������

��

13


L A N D S M Ø D E

Akkreditering kan give udvikling Akkreditering kan give udvikling og systematik i arbejdet, siger LOS’ eksterne konsulent Poul Schou, der er tidligere kommunal børne- og ungechef Af Eskil Sørensen, journalist

D

er er mange fordele for et opholdssted i at blive akkrediteret, mener Poul Schou, som er LOS’ eksterne konsulent. – Det er en mulighed til at få gennemgået sin egen institution systematisk. Her kan man som leder få en dialog med sine medarbejdere og udvikle sine metoder, eventuelt med ekstern hjælp. Man kan også forbedre sine konkurrencebetingelser, fordi man kan doku-

mentere, hvad man kan. Og så kan få konstateret, hvad det er man er bedst til, siger han. 52-årige Poul Schou kommer fra Institut for Serviceudvikling, ISU A/S, i Odense, hvor han er direktør. Instituttet blev som Kvalitetsinstituttet oprindeligt oprettet af daværende socialminister Mimi Stilling Jacobsen i 1997, men i dag er instituttet overtaget af de ledende medarbejdere. ISU arbejder med rådgivning og udvikling inden for det sociale område. Hvis ISU skal stå for udviklingen af akkrediteringen for LOS, vil ialt fire medarbejdere fra instituttet deltage. Instituttet har netop afsluttet projektet Børn og Unge – God Anbringelses- og Forebyggelsespraksis, BU-GAF. Det er sket i samarbejde med tre kommuner og en amtslig døgninstitution. – Vi gennemfører blandt andet en del servicecheck for kommunerne på børneområdet for at konstatere, hvad kommunerne får for pengene. – Vi kan tilbyde en viden om praksis. Vi kender forudsætningerne, sproget og behovet indenfor det sociale område, siger Poul Schou. Selv har han en baggrund som lærer, cand. pæd. psych. og som børne- og ungechef i Ribe Kommune. Øjne udefra – Der er flere opholdssteder, der allerede i dag beskriver og dokumenterer det, de gør. Hvad er forskellen på det, og så akkreditering? – Der er den forskel, at med akkreditering kommer der én udefra,

FOTO: NILS ROSENVOLD

14

Gi’ LOS • 2-2004

• Poul Schou er ekstern konsulent for LOS.

som skal doku�������������� �������� mentere, at institutionen nu også lever op til det, den siger den gør. I Danmark kan vi godt sommetider være gode til at skrive en masse ord om, hvad vi gør. Man tror måske også, at man gør det. Men man gør det ikke altid i virkeligheden. Akkreditering handler om at få dokumenteret, at man rent faktisk gør det. Så det handler ikke om at skrive en masse sider med mange positive tillægsord. Det handler om, hvad man faktisk gør, siger Poul Schou. En akkreditering vil foregå ved, at opholdsstedet udarbejder en beskrivelse af sit arbejde. Herefter vil der komme en assessor ud på stedet i 2-3 dage for at vurdere, om de beskrevne arbejdsprocedurer er i overensstemmelse med virkeligheden. For at sikre, at vurderingen ikke kun er afhængig af assessorens person, skal der etableres en bestyrelse, som gennemgår assessorens bedømmelse. – For nogle virker det firkantet, at man skal kvalitetskontrollere på det sociale område? – Ja, men sådan havde jeg det også, da jeg arbejdede som lærer. Men der er jo ikke tale om, at vi skal måle kvantitativt. Vi skal måle kvalitativt i forhold til nogle realistiske mål. Og så vi jeg sige, at der er kommet nogle ny evalueringsformer, som gør, at man i højere grad kan tillade sig at måle på processer og effekter. Det er især den danske professor Peter Dahler Larsen fra Syddansk Universitet, der gennem en årrække har udviklet begreber inden for kvalitativ metode.  ��������������

���������������

������� ����������������� ������������������ �

�������

�������

��������

�������

��������

��������

�������

�������

�������

��


GENERALFORSAMLING

FOTO: NILS ROSENVOLD

Debat om kontingentstigning • Viggo Spangsberg, Alrunen, diskuterer overenskomst.

En kontingentstigning på 20 procent var det, der gav mest debat på LOS’ generalforsamling, og så gav Socialpædagogernes Landsforening endnu engang anledning til knubbede ord Af Eskil Sørensen, journalist

L

OS-bestyrelsens forslag om at hæve kontingentet med 20 procent gav anledning til en del spørgsmål på LOS’ generalforsamling. En af deltagerne ville vide, om man også kunne vente stigninger de kommende år. Han sagde, at der kunne komme en grænse, hvor han ikke havde lyst til at være medlem mere. Sekretariatschef Geert Jørgensen forklarede, at stigningen i kontingentet skal dække udgifter til akkreditering og til det nye etiske nævn. Akkrediterings-arbejdet kræver, at der bliver ansat en ny konsulent. Hidtil har souschef Jan Alder lagt meget arbejde i det, men han har til gengæld ikke haft tid nok til at betjene opholdsstederne på Sjælland. Formand Jens Hedemand: – Vi synes selv, at det er en voldsom stigning, og vi kommer ikke igen til næste år og beder om 20 procent ekstra, forsikrede han. Næstformand Lars Andersen, Egholt, lagde vægt på, at der har været stemning på dialogmøderne i starten af året for både akkreditering og et etisk nævn. – Stemningen var, at det hellere skulle være i dag end i morgen, og skal vi være med på akkreditering, så er det altså et tog, der kører nu, sagde han. Forslaget om kontingentstigning blev derefter vedtaget enstemigt. Ikke engang de deltagere, der havde luftet deres skepsis, stemte imod.

Standardbeskrivelse skal gøres færdig Benny Thomsen, Buegård, som sidder i LOS’ bestyrelse, er ikke tilfreds med, at kun omkring 20 procent af LOS’ medlemmer har levet op til LOS’ ambition om, at alle skal levere en standardbeskrivelse af deres projekt. Derfor stillede han forslag til generalforsamlingen om, at alle medlemmer inden udgangen af 2005 skal have udarbejdet en standardbeskrivelse og lægge den ud på deres hjemmeside. Standardbeskrivelsen kan ses som et første skridt mod en akkreditering. Forslaget gav anledning til en kort diskussion, og så blev det vedtaget med stort flertal. Kun nogle få deltagere stemte imod. SL’s troværdighed Et andet diskussionspunkt, som fik mange op af stolene, var spørgsmålet om overenskomst med Socialpædagogernes Landsforening, SL. Viggo Spangsberg, Alrunen, stillede forslag om, at LOS principielt skulle støtte overenskomsterne »mellem arbejdsgivere og arbejdstagere«, som han formulerede det. – Det er gamle myter, der står imellem LOS og SL. SL står ikke for stive arbejdstidsregler, sagde Viggo Spangsberg, der selv er bestyrelsesmedlem i SL. Forslaget affødte en stribe negative reaktioner. LOS’ formand Jens Hedemand mindede om, at det havde været umuligt at lave en central overenskomst med SL, fordi SL havde stillet en lang række krav, som LOS ikke kan indfri. Lars Andersen fortalte, at langt de fleste socialpædagoger på hans opholdssted Egholt har meldt sig ud af SL. Socialpædagogerne kan altså ikke engang selv støtte organisationen, lød hans konklusion. Ved afstemningen stemte kun fire for forslaget om overenskomster, mens det store flertal stemte imod. u

Gi’ LOS • 2-2004

15


GENERALFORSAMLING

t Ja til etisk regelsæt

Generalforsamlingen vedtog også LOS’ nye etiske regelsæt. Det skete med enstemighed. Det blev samtidig indføjet i vedtægterne, at medlemmer af LOS er forpligtet til at følge de etiske regler. Peter Mikkelsen, Eskegården, blev valgt som det første medlem af et Etisk Nævn. Nævnet skal i konkrete sager tage stilling til, om medlemmer lever op til det etiske regelsæt. Der vil senere blive udpeget en repræsentant fra Socialministeriet og en social-faglig person udenfor LOS til nævnet. Derudover får LOS’ formand samt et bestyrelsesmedlem sæde i nævnet. Løn til formand Forud for generalforsamlingen havde Dan Zielke, Under Kastanien, stillet forslag om aflønning for for-

manden for LOS i erkendelse af den arbejdsbyrde, som formanden har. Bestyrelsen stillede i stedet for forslag om, at den på næste generalforsamling kommer med forslag til, hvordan bestyrelsesarbejdet kan styrkes. Herunder vil spørgsmål om aflønning eller frikøb af formand eller bestyrelsesmedlemmer indgå. Det var Dan Zielke tilfreds med, så han trak sit forslag tilbage, og bestyrelsens forslag blev vedtaget. Til slut endte generalforsamlingen i en fælles manifestation fra forsamlingen over for LOS sekretariat. Dorthe Bondo, Åstrupcentret, rejste sig og sagde, at hun gerne ville rose sekretariatet for dets energiske arbejde. – Man går aldrig forgæves, når man ringer til jer, sagde hun. Det udløste landsmødets største og længste bifald. 

Hedemand går af Det er ikke let både at være leder af et opholdssted og formand for LOS. Det har Jens Hedemand, Hedehuset, konstateret. På et spørgsmål fra salen svarede Jens Hedemand således, at han vil gå af som formand ved næste generalforsamling i 2005. – Jeg har været formand i 7 år, og det er slidsomt og tærer også på ens eget sted, sagde han som begrundelse. Desuden har den 50-årige formand to børn, som han – som han sagde – »gerne vil se lidt til, før de flytter hjemmefra«. 

Ny i bestyrelsen

• Maj-Britt Lund afløser Jørgen Toft Kristensen, der ikke ønskede at fortsætte i bestyrelsen.

16

Gi’ LOS • 2-2004

FOTO: NILS ROSENVOLD

Maj-Britt Lund, Skabelsbjerggård, blev nyvalgt til LOS’ bestyrelse. I sin korte opstillingstale lagde hun blandt andet vægt på at tale de små steders sag, og hun sagde, at det var vigtigt, at LOS fortsat forbliver en bevægelig organisation. Maj-Britt Lund afløser Jørgen Toft Kristensen (Jøsse), der på grund af arbejsdpres ikke ønskede at fortsætte i bestyrelsen. Desuden blev Arne Rasmussen og Benny Thomsen genvalgt til bestyrelsen, og Marianne Jonstrup og Inger Lise Nors blev genvalgt som suppleanter. I LOS-sammenhæng betyder det faktisk, at man deltager aktivt. Suppleanter deltager nemlig i bestyrelsesmøderne. Den samlede bestyrelse består herefter af Jens Hedemand (formand), Lars Andersen (næstformand), Frank Falentin Sørensen, Arne Rasmussen, Benny Thomsen og Maj-Britt Lund. 


DIALOGFORUMRAPPORT

Tyndbenet rapport fra dialogforum endnu ikke offentliggjort Af Geert Jørgensen, gj@los.dk

D

et er lykkedes for LOS at få fingre i den længe ventede rapport fra det dialogforum, der nedsattes i Socialministeriet som opfølgning på kulegravningen af tilsyn og godkendelse med opholdssteder og botilbud. (Se sammendrag og anbefalinger herfra på side 19). Rapporten tegner på en undtagelse nær – overvejelserne om liberalisering af området – til at blive stort set lige så tandløs som rapporten fra kulegravningen. Rapporten er endnu ikke offentliggjort på trods af, at den har ligget færdig siden januar måned. Angiveligt fordi den ligger og venter i regeringens kontaktudvalg på en behandling af socialminister Henriette Kjærs forslag om liberalisering af området. LOS vil på baggrund af rapporten rette henvendelse til såvel socialministeriet som regeringen. Flere amter har i længere tid tilkendegivet at administrere efter rapporten, og refereret fra den,

Man forholder sig udelukkende til at reglerne ‘som udgangspunkt’ er i orden, og overhovedet ikke til, at reglerne som oftest ikke anvendes som et udgangspunkt, men som faste regler.

uden dog at ville udlevere den til hverken LOS, opholdssteder eller botilbud, hvilket virker i strid med lov om offentlighed i forvaltningen ifølge hvilken borgerne – her opholdssteder og botilbud – har ret til at kende det grundlag myndigheden administrerer efter. Dette gjaldt dog ikke her, hvor stort set de eneste involverede, der ikke måtte vide noget om dialogforums anbefalinger, var dem det handlede om. Kommisorie for et ‘ikke-arbejde’ Det fremgår allerede af dialogforums kommisorium, at der er tale om et arbejde, der i hvert fald i rapporten, skal være præget af konsensus og støvsuget for uoverensstemmelser, når det gælder de enkelte elementer af den eksisterende praksis. Det er lykkedes at holde ethvert tilløb til kritik af amterne væk, blandt andet ved, at man ikke i rapporten behandler konkrete henvendelser om den amtslige praksis, men konstant forholder sig til de overordnede regler og deres anvendelse som såkaldt ‘udgangspunkt’ for forvaltningen heraf. Man forholder sig udelukkende til at reglerne ‘som udgangspunkt’ er i orden, og overhovedet ikke til, at reglerne som oftest ikke anvendes som et udgangspunkt, men som faste regler. Dette på trods af socialministeren Henriette Kjærs udtalelser på LOS’ landsmøde og standardhenvisning til behandling i kulegravning og dialogforum gennem længere tid på spørgsmål fra Fol-

• Dialograpporten ligger angiveligt og venter i regeringens kontaktudvalg på en behandling af socialminister Henriette Kjærs forslag om liberalisering af området.

ketingets Socialudvalg om konkrete sager. Man har tilsyneladende overhovedet ikke forholdt sig til disse, ligesom en række konkrete spørgsmål fra LOS står ubesvarede. Det må så efterfølgende vise sig, hvorvidt disse konkrete spørgsmål besvares på anden vis. Fra LOS’ side vil vi i hvert fald erindre ministeriet om de spørgsmål, vi konkret har stillet Et eksempel: lønspørgsmålet Som eksempel på rapportens berøringsangst overfor og fordrejning af virkeligheden hedder det om u

Gi’ LOS • 2-2004

17


DIALOGFORUMRAPPORT

t kritikken af det af amterne fast-

satte lønniveau: »Af Rapport fra arbejdsgruppen om kulegravning af private opholdssteder og botilbud fremgår det af rapportens side 8-9: Arbejdsgruppen er enige om, at der generelt ikke bør tilsigtes et højere lønniveau på det private opholdssteds/botilbudsområde end i de offentlige tilbud, men at det skal være muligt at honorere en særlig indsats eller særlige kvalifikationer, der har betydning for tilbudets faglige kvalitet. Arbejdsgruppen er desuden enige om, at meget lange arbejdstider og tilsvarende høje lønninger bør afvises, hvis den konkrete løsning ikke er faglig forsvarlig i forhold til den enkelte målgruppes særlige behov.« I forlængelse af dette siger man bl.a.: »Dialogforumet konstaterer, at der i Amtsrådsforeningens og KL’s fælles vejledninger er mulighed for at tage et individuelt hensyn ved fastlæggelsen af en samlet lønramme i relation til medarbejdersammensætninger og normeringer begrundet i det enkelte opholdssteds/botilbuds særlige målgruppe. Dialogforumet konstaterer endvidere, at det ligger indenfor amtets kompetence, at vurdere behovet for at tilpasse normeringen i de private tilbud, dvs. antallet af medarbejdere, i forbindelse med den årlige budgetgodkendelse. Dialogforumet ønsker at understrege, at dette skal ske på grundlag af en konkret vurdering, hvor der tages stilling til stedets målgruppe og særlige forhold. På den baggrund har dialogforumet ikke fundet behov for at foreslå ændrede regler om godkendelse af lønninger i private opholdssteder og botilbud.« Når det gælder lønfastsættelsen har LOS’ hovedkritik gået på, at

18

Gi’ LOS • 2-2004

man ikke med en gennemsnitsløn kan honorere den manglende afspadsering, Dette drejer sig ikke om »meget lange arbejdstider og tilsvarende høje lønninger« men om 3-5% mere i lønpuljen pr. medarbejder og tilsvarende højere reel arbejdstid. Men selvfølgelig er det korrekt, at dette kan honoreres, hvis amterne, som forudsat i dialogforums rapport, tager ‘udgangspunkt’ i gennemsnitslønnen. Virkeligheden er blot en anden, hvad medlemmerne af dialogforum da også alle burde være bekendt med. Organisationen af flere enheder Et andet problem, som allerede var oppe i kulegravningen og har været åbenbart i flere år er kravet om at de forskellige dele af et tilbud skal splittes op i selvstændige juridiske enheder. Stort set alle har været enige i, at det i en lang række tilfælde er absurd og urimeligt. Trods dette er man stadig ikke nået længere end til at anbefale, at Socialministeriet hurtigst muligt udarbejder en bekendtgørelse, som giver mulighed for, at der kan dispenseres under visse konkrete omstændigheder, når særlige forhold taler herfor. Udarbejdelse af en bekendtgørelse forudsætter vedtagelse af lovforslag, som giver ministeren bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse på børneområdet. Praksis har i mellemtiden været forskellig i de enkelte amter, men desværre er løbet kørt for en lang række opholdssteder og botilbud. De er i dag til stor gene og omkostningsstigning til følge blevet opsplittet i flere selvstændige enheder. Udelukkende til glæde for de advokater og revisorer der har fået – og får – større indtægter ud af øvelsen.

Fremtidsperspektiver LOS vil naturligvis følge op på rapporten og de manglende svar på den lange række af spørgsmål, som LOS og enkeltmedlemmer har stillet i den anledning. Ligeledes vil vi tage op i bestyrelsen hvorledes LOS konstruktivt skal indgå i arbejdet med socialministerens liberaliseringsforslag. 

Fakta om dialograpporten • Foråret 2002 – Arbejdsgruppen om kulegravning af private opholdssteder og botilbud nedsættes. • 3. februar 2003 – Rapporten fra arbejdsgruppen offentliggøres • Foråret 2003 – Dialogforum nedsættes • 19. januar 2004 afholdes det sidste møde i dialogform. Processen med at få godkendt rapporten i de respektive politiske fora forventes at tage 1 – 11⁄2 måned. • 28. februar – Amtsrådsforeningen kritiserer på deres hjemmeside socialministerens forslag om liberalisering af området med henvisning til rapporten.


DIALOGFORUMRAPPORT

Uddrag af rapport fra dialogforum – sammenfatning og anbefalinger D

ialogforummet har i sit arbejde belyst og diskuteret praksis i amterne. Denne diskussion er sket på baggrund af: • Kulegravningsrapporten • Møder med organisationer og amter • Notater udarbejdet af medlemmerne af dialogforummet • Problemstillinger der er blevet rejst på baggrund af konkrete sager Nedenfor er kort skitseret de udfordringer og dilemmaer de enkelte problemstillinger har givet anledning til, samt de anbefalinger som dialogforummet er nået frem til. Der henvises i øvrigt til rapportens afsnit vedr. de enkelte problemstillinger samt de bilag, der er knyttet hertil. 1. Organisationsformer Følgende udfordringer og dilemmaer er blevet diskuteret i dialogforummet: Hvordan kan aktieselskaber, anpartsselskaber mv., der har til formål at sikre afkast til aktionærer, anpartshavere mv. forenes med de krav der stilles til amternes godkendelse og tilsyn med tilbudenes økonomi, i medfør af retssikkerhedslovens § 43, stk. 1? Hvordan kan der sikres en større gennemskuelig i økonomien for de lederejede tilbud/ enkeltmandsvirksomheder, herunder at der ikke sker en sammenblanding af lederens og stedets økonomi? Dialogforummet anbefaler følgende:

Dialogforummet anbefaler at der ikke sker begrænsninger i udbyderes (opholdssteder/botilbuds) ret til frit at kunne organisere sig som de vil, men at tilbudene fortsat anbefales at organisere sig som fonde/ selvejende institutioner. Dialogforummet anbefaler, at det overvejes at udforme nogle generelle retningslinier for, hvilke krav amterne ved godkendelsen kan stille til indholdet i vedtægterne for opholdssteder/botilbud, uanset organisationsform, for at sikre, at retssikkerhedslovens § 43 overholdes. Det kan fx være krav om amtets godkendelse af større økonomiske dispositioner e.l. Der henvises fx til de formuleringer, der skal indarbejdes i vedtægterne for fonde/selvejende institutioner som betingelse for, at de kan omfattes af fondslovens § 1, stk. 2, nr. 7 eller § 1, stk. 3. Dialogforummet anbefaler, at muligheden for at anvende principperne i årsregnskabsloven i forbindelse med tilbudenes regnskabsaflæggelse undersøges nærmere. Dialogforummet anbefaler, at det for at tydeliggøre retsstillingen overvejes at indføre regler om, at bestemmelserne i lov om fonde og visse foreninger med undtagelse af kravet om stiftelseskapital også gælder for botilbud/opholdssteder, som det hidtil har været anbefalet i Socialministeriets vejledning på området. 2. Bestyrelsessammensætning Fonde Følgende udfordringer og dilemmaer er blevet diskuteret i dialogforummet:

Dialogforummet diskuterede fordele og ulemper ved at indføre yderligere krav end de, der stilles i fondslovgivningen til sammensætningen af bestyrelser for de steder, der er organiseret som fonde. Dialogforummet har overvejet, om der er behov at indføre et krav om, at der skal sidde 1 repræsentant for brugerne i bestyrelsen, både i fonde og andre organisationsformer. Dialogforummet anbefaler følgende: Der indføres regler om, at kravet om uafhængighed af stifter for bestyrelsen i fonde undtaget fra fondsloven, må anses for opfyldt ved, at blot ét medlem af bestyrelsen indtager en uvildig og uafhængig stilling i forhold til stifter. Det overvejes, om det i vejledningsform nærmere skal beskrives hvilket ansvar bestyrelsen har, og hvilke konsekvenser misligholdelse af dette ansvar kan have. At der ikke indføres et krav om, at der skal sidde 1 repræsentant for brugerne i bestyrelsen for opholdsstedet/botilbuddet, hverken når det er organiseret som fond, eller når der er u

Gi’ LOS • 2-2004

19


DIALOGFORUMRAPPORT

t valgt en anden organisations-

ledninger om godkendelse og tilsyn med opholdssteder for børn og unge og botilbud for voksne. Dialogforumet anbefaler, at der i forbindelse med en revision af vejledningerne på området tages stilling til den endelige udformning af forslagene, herunder principperne for at anvende de enkelte modeller.

form. Dialogforummet finder det imidlertid af stor vigtighed, at opholdsstederne/botilbuddene sikrer, at brugerne får indflydelse på tilrettelæggelsen af tilbudet, og at amtet i forbindelse med godkendelsen og i det løbende tilsyn påser dette. Selskaber: Dialogforummet har drøftet muligheden for at indføre regler, der kan medvirke til at sikre bestyrelsens uafhængighed af stifter i selskaber som Aps og A/S. Det skal medvirke til at sikre, at økonomien er selvstændigt afgrænset, og at retssikkerhedslovens § 43 om formueforvaltning overholdes. Amterne har ved godkendelse af selskaber som A/S og Aps hidtil ikke stillet særlige krav vedrørende bestyrelsen. Dialogforummet har desuden diskuteret behovet for brugerinddragelse i bestyrelsen for de nævnte selskaber, jf. anbefaling ovenfor. Dialogforummet anbefaler følgende: At det overvejes at indføre regler i den sociale lovgivning om, at der i de nævnte selskaber altid skal nedsættes en bestyrelse. Efter de gældende regler i fx anpartsselskabslovens § 19 er der alene krav om, at der skal være en direktion eller en bestyrelse. At det overvejes at indføre regler i den sociale lovgivning om, at der skal være mindst et af stifter uvildigt og uafhængigt medlem i bestyrelsen i Aps eller A/S. 3. Selvstændig juridisk enhed – flere tilbud inden for sammen enhed Følgende udfordringer og dilemmaer er blevet diskuteret i dialogforummet:

20

Gi’ LOS • 2-2004

Emnet blev ikke yderligere diskuteret under dialogforumet, da der fortsat var enighed om, at der bør gives mulighed for dispensation fra kravet om selvstændig juridisk enhed under visse konkrete omstændigheder, og når særlige forhold taler herfor. Dialogforummet anbefaler følgende: Socialministeriet udarbejder hurtigst muligt en bekendtgørelse, som giver mulighed for, at der kan dispenseres under visse konkrete omstændigheder, når særlige forhold taler herfor. Udarbejdelse af en bekendtgørelse forudsætter vedtagelse af lovforslag, som giver ministeren bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse på børneområdet. 4. Ejendomsudgifter Følgende udfordringer og dilemmaer er blevet diskuteret i dialogforummet: Med udgangspunkt i et notat udarbejdet af en arbejdsgruppe under Amtsrådsforeningen diskuterede Dialogforummet fordele og ulemper ved de modeller, der i dag er for fastlæggelsen af ejendomsudgifterne. Dialogforummet anbefaler følgende: Dialogforummet anbefaler, at de anbefalinger, der er redegjort for i notatet, så vidt muligt indarbejdes i Amtsrådsforeningens og KL’s vej-

5. Opsparing af overskud/ hensættelse, belægningsprocent og opsigelsesfrist Følgende udfordringer og dilemmaer er blevet diskuteret i dialogforummet: Dialogforumet drøftede samspillet mellem opsparing af overskud/ hensættelse, belægningsprocent og opsigelsesfrister Dialogforummet anbefaler følgende: At der fortsat kan ske henlæggelser/ opsparing af overskud efter aftale med amtet, men at overskud herudover som udgangspunkt skal benyttes til nedsættelse af opholdsbetalingen for det efterfølgende år. Dialogforummet er af den opfattelse, at belægningsprocenter på mindre end 100% og den fremgangsmåde ved fastsættelse af opsigelsesfrister, der er anbefalet i ARF/KL´s vejledninger, giver opholdssteder/botilbud den nødvendige flexibilitet til løbende at kunne tilpasse kapaciteten og indholdet til udefrakommende behovsændringer. At det fortsat kun i undtagelsestilfælde kan tilrådes, at driften videreføres, såfremt der er tale om en betydelig negativ egenkapital. Hvis driften videreføres, må det kunne forventes, at egenkapitalen indenfor en overskuelig tidsramme bliver positiv. Dialogforummet konstaterer, at de gældende regler giver amterne mulighed for – ef-


DIALOGFORUMRAPPORT

ter en konkret vurdering – at lade opholdssteder/botilbud afvikle et opstået underskud ved hjælp af efterfølgende driftoverskud. Det kan fx dreje sig om underskud opstået i opstartfasen. 6. Afholdelse af samtaler med medarbejdere i forbindelse med udførelsen af det pædagogiske tilsyn Følgende udfordringer og dilemmaer er blevet diskuteret i dialogforummet: Dialogforumet har drøftet i hvilket omfang amterne, som led i godkendelsen af og tilsynet med tilbudenes generelle egnethed, bør afholde samtaler med personalet på tilbudene, herunder nyansatte medarbejdere. Dialogforummet anbefaler følgende: Dialogforumet anbefaler, at amterne altid vurderer behovet for at afholde samtaler i forbindelse med ansættelse af nøglemedarbejdere, herunder ledere. Dialogforumet er enige om, at det i særlige tilfælde kan være velbegrundet at afholde samtaler med enkelte medarbejdere, f.eks. hvis tilbudet vælger at ansætte en person med en i sammenhængen usædvanlig uddannelsesbaggrund. 7. Lønudgifter Følgende udfordringer og dilemmaer er blevet diskuteret i dialogforummet:

Dialogforummet har med udgangspunkt i konkrete eksempler diskuteret regler og praksis for godkendelse af lønudgifter. Særligt har dialogforummet diskuteret det hensigtsmæssige i, at amterne tager udgangspunkt i det godkendte antal medarbejdere og det gennemsnitlige lønniveau for tilsvarende stillingskategorier i amterne, til brug for fastlæggelsen af en samlet lønramme. Dialogforummet anbefaler følgende: Dialogforummet har ikke fundet behov for at foreslå ændrede regler om godkendelse af lønudgifter i private opholdssteder og botilbud. Dialogforummet foreslår således, at der ved fastlæggelsen af den samlede lønramme for et privat opholdssted/botilbud fortsat tages udgangspunkt i de gennemsnitlige lønninger på sammenlignelige amtslige institutioner. Fastlæggelsen af den samlede lønramme beror samtidig på en konkret vurdering af bl.a. medarbejdersammensætning og normering med udgangspunkt i det enkelte botilbuds eller opholdssteds særlige målgruppe. 8. Lejekontrakter til de enkelte beboere (kan der være situationer, hvor der kræves godkendelse). Følgende udfordringer og dilemmaer er blevet diskuteret i dialogforummet: Dialogforummet har diskuteret, om der kan være situationer, hvor tilbud til voksne, der er organiseret således at beboeren har en individuel lejekontrakt, kan være omfattet af godkendelseskravet i § 94 a. Dialogforummet vurderer følgende: At tilbud, der er organiseret således, at beboerne har egne le-

jekontrakter omfattet af lejelovgivningen, aldrig er omfattet af servicelovens § 94 a. 9. Undtagelse fra godkendelse (kommunen har alle pladser, men sælger ud af dem til andre kommuner/amter) Følgende udfordringer og dilemmaer er blevet diskuteret i dialogforummet: Dialogforummet diskuterede, hvilken betydning det har, når en kommune har driftsoverenskomst med et botilbud om anvendelsen af samtlige pladser (hvilket medfører at botilbuddet/opholdsstedet ikke skal godkendes i medfør af servicelovens §§ 49, stk. 2 og 94 a), og kommunen så videresælger nogen af disse pladser til andre kommuner. Dialogforummet anbefaler følgende: At videresalg af sådanne pladser ikke medfører, at botilbuddet/ opholdsstedet skal godkendes i medfør af servicelovens § 49, stk. 2 og § 94 a. Det forudsættes dog, at der normalt er tale om en mindre del af pladserne. 10. Goodwill Følgende udfordringer og dilemmaer er blevet diskuteret i dialogforummet: På baggrund af konkrete sager diskuterede dialogforummet om afskrivning af goodwill kan indgå ved godkendelsen af private u

Gi’ LOS • 2-2004

21


DIALOGFORUMRAPPORT

t botilbud/opholdssteders bud-

getter. Dialogforummet anbefaler følgende: At afskrivning af goodwill ikke kan medtages ved godkendelsen af de private botilbuds/opholdssteders budgetter. 11. Pædagogisk tilsyn Følgende udfordringer og dilemmaer er blevet diskuteret i dialogforummet: Dialogforummet diskuterede med udgangspunkt i to notater om ‘det gode pædagogiske tilsyn’, udarbejdet af to arbejdsgrupper under Amtsrådforeningen, hvordan der kan sættes fokus på det pædagogiske tilsyn, samt hvordan det pædagogiske tilsyn kan uddybes og metodeudvikles. Dialogforummet anbefaler følgende: Dialogforummet anbefaler, at forslagene til en beskrivelse af ‘det gode pædagogiske tilsyn’ så vidt muligt indarbejdes i Amtsrådsforeningens og KL’s vejledninger om godkendelse og tilsyn med opholdssteder for børn og unge og botilbud for voksne under hensyntagen til de aktuelle økonomiske rammer. 12. Amtets kompetence ved ophør af opholdssteder og botilbud på grund af økonomiske forhold Følgende udfordringer og dilem-

22

Gi’ LOS • 2-2004

maer er blevet diskuteret i dialogforummet: Dialogforummet har drøftet et spørgsmål om amternes forpligtelser og kompetence i tilfælde, hvor private botilbud eller opholdssteder ophører på grund af økonomiske forhold. Dialogforummet konkluderer følgende: At amtet som udgangspunkt har de forpligtelser, som følger af serviceloven til løbende at føre tilsyn med botilbudets eller opholdsstedets økonomi. Amtet har ikke herudover forpligtelser som godkendende myndighed i forhold til enkeltmandsvirksomheder og aktie- og anpartsselskaber. I forhold til selvejende institutioner har amterne også forpligtelser som fondsmyndighed og skal i den forbindelse påse, at institutionens ophør sker i overensstemmelse med dens vedtægter. Fremtidsovervejelser Socialministeriets repræsentanter har ønsket at drøfte muligheden for at få flere leverandører på markedet ved, at markedet bliver mere attraktivt for flere udbydere – herunder selskaber med begrænset hæftelse (fx A/S eller Aps) – ved at skabe mulighed for at tjene penge på virksomheden. Dialogforummet har ikke kunnet nå til enighed om anbefalinger og vurderinger. Socialministeriets, KL´s og Fre-

deriksberg kommunes repræsentanter i Dialogforummet anbefaler følgende: • At man arbejder hen imod en organisering på området, der muliggør fri konkurrence mellem udbyderne, for at sikre tilstedeværelsen af den nødvendige bredde i udbuddet af pladser, samtidig med at der sikres en fornuftig prisdannelse ved konkurrence imellem leverandørerne. Følgende forudsætninger skal være til stede: • Opretholdelse af den (amts)kommunale forsyningsforpligtelse. • Mulighed for at tjene penge på virksomheden. • Fri prisdannelse, dog med opretholdelse af et godkendelses- og tilsynsinstitut i form af en overordnet godkendelse af tilbudets økonomiske rammer samt sikring af den fornødne faglige kvalitet i tilbudet. • Frit valg af organisationsform (selskabsform). • Frit valg for borgeren på den måde, at pågældende får ret til at vælge et tilbud af tilsvarende karakter efter visitationsbeslutning er truffet. • Indførelse af almindelige forretningsmæssige og regnskabsmæssige vilkår, fx ret til at foretage henlæggelser, medregne udgifter til goodwill, sædvanlige administrationsomkostninger m.v. • Det offentlige stadigvæk skal have ret til at udbyde pladser. Dette skal i givet fald ske på forretningsmæssige vilkår og med en klar adskillelse mellem det offentlige som forvaltningsmyndighed og det offentlige som leverandør af serviceydelser. Denne mulighed kan bl.a. anvendes, hvis det offentlige ikke finder, at prisniveauet er acceptabelt.


DIALOGFORUMRAPPORT

FOTO: GEERT JØRGENSEN

ikke kommunerne den tilstrækkelige mulighed for og råderum til at etablere egne tilbud på hele anbringelsesfeltet.

KL´s repræsentant har i den forbindelse understreget vigtigheden i, at kommunerne gives samme konkurrencevilkår som private leverandører, således at kommunerne, hvis der opstår monopollignende situationer og deraf følgende urimelige prisstigninger, kan etablere egne tilbud. I den forbindelse skal KL pege på behovet for, at det lovforslag, som skal give kommunerne hjemmel til etablering af egne døgntilbud (opholdssteder) revurderes. Lovforslaget giver i sin nuværende form

Amtsrådsforeningens og Københavns Kommunes repræsentanter i dialogforumet har tilkendegivet: • at amterne ser de private tilbud som et godt supplement til de offentlige tilbud og som en vigtig del af den samlede tilbudsvifte, men • at det er politisk spørgsmål, som ikke er afklaret, om det skal være muligt – udover løn og et rimeligt afkast af investeringer – at indhøste en profit ved at drive tilbud til samfundets svageste (anbragte børn og unge, sindslidende, handicappede, misbrugere m.v.). • at det er vigtigt, at der foretages en grundig afvejning af fordele

og ulemper ved en liberalisering af det private tilbudsområde, herunder om hensynet til en sikkerhed i forsyningen af tilbud til den enkelte borger kan forenes med en liberalisering af området. • at Socialministeriets forslag under alle omstændigheder forudsætter, at der udvikles værktøjer til at beskrive indhold og til prisfastsættelse, så der sikres en gennemskuelighed af forholdet mellem pris og kvalitet. • at fortsat godkendelse og tilsyn med de private tilbud forudsætter, at amterne eller fremtidige regioner har kompetence, indsigt og redskaber til at kunne løse opgaven, hvilket Socialministeriets tanker om en overordnet godkendelse næppe lever op til. 

TEGNING: CAMILLA, SKOVLY

Gi’ LOS • 2-2004

23


Undersøgelse af elever, der er gået ud af Undervisning af anbragte børn er for tiden i fokus i flere sammenhænge, senest i anbringelsesreformen, og denne undersøgelse er et forsøg på at kvalificere diskussionen og pege på sammenhænge af betydning for disse børns undervisning Af Geert Jørgensen, gj@los.dk

...de gennem-

snitlige tal dækker

over elever, der spænder fra udviklingshæmmede til velbegavede udadreagerende børn

og unge med såvel adfærds- som indlæringsvanskeligheder.

derfor udelukkende dækker skolernes opfattelse af såvel forløb som hvilke forventninger de involverede havde ved indskrivningen. Formålet med undersøgelsen er at prøve at afdække og pege på en række forhold, der bør gøres til genstand for et efterfølgende kvantitativt og kvalitativt forskningsprojekt. Jeg skal også understrege at tallene skal tages med stor forsigtighed, især hvis man forsøger at sammenligne tallene fra 2003 med tallene fra 2000-2002, der blev indhentet ved hjælp af et helt andet spørgeskema og der samtidig kun delvis er sammenfald mellem respondenterne på de to undersøgelser.

I denne artikel vil jeg se på resultaterne i dansk og de første forhold omkring sammenhængen mellem alder, skoletid og niveau. I det næste nummer af Gi’LOS vil jeg se på hvorledes skolerne vurderer forventningerne hos de forskellige involverede, samt sammenhængen mellem elevernes placering i målgrupper og deres skolegang. Spørgeskemaet blev sendt ud til de 125 skoletilbud, der var registreret i LOS’ database. Heraf fik vi tilbagemelding fra enkelte, der meddelte, at de ikke havde intern skole, og nogle, der meddelte, at de ikke havde udskrevet elever. Tilbage var 114 skoler, hvorfra vi fik svar fra i alt 42. En svarprocent på 37 % hvilket desværre er alt for lavt til at undersøgelsen kan siges at være valid, men dog nok til, at man kan bruge resultaterne til at skitsere nogle tendenser og forhold, der bør undersøges nærmere. Spørgeskemaerne fra de 42 skoletilbud vedrørte i alt 158 elever. Når man ser på tallene, er det vigtigt at huske, at de gennemsnitlige tal dækker over elever, der spænder fra udviklingshæmmede til velbegavede udadreagerende børn og unge med såvel adfærdssom indlæringsvanskeligheder. Børn og unge, der alle har det til fælles, at de ikke i tilstrækkelig grad har kunnet profitere af undervisningen i hverken Folkeskolen eller i Folkeskolens specialklasseræk-

Tabel 1

Alle elever Ældre elever Yngre elever

24

Gi’ LOS • 2-2004

Alder ind

Alder ud

14,3 15,1 13

16,3 17,3 14,5

Skoletid i mdr. 22,4 25,7 16,6

Niveau dansk ind 4,9 5,1 4,5

Niveau dansk ud 7,1 7,5 6,0

FOTO: VIBEKE TOFT

E

fter afslutningen af skoleåret 2202-2003 udsendte LOS i august 2003 et spørgeskema til alle foreningens interne skoler og dagbehandlingstilbud med henblik på at undersøge en række forhold omkring de elever, der i det skoleår forlod skolerne. Undersøgelsen er en opfølgning på den tidligere undersøgelse af årene 2000 – 2002. I den foreliggende undersøgelse har jeg forsøgt at udvide undersøgelsen til også at inddrage en række forhold omkring eleverne således, at undersøgelsen udover selve resultatet – forstået som deres faglige afgangsniveau – også kunne sige noget om processen, hvor stod eleverne da de startede i skolerne sammenholdt med da de forlod skolerne. Desuden spurgte jeg ind til hvilke forventninger de forskellige involverede havde haft ved indskrivningen, d.v.s. eleverne selv, forældre, anbringende kommune og skolen. Det skal understreges, at spørgeskemaerne alene er udfyldt af skolerne, og at svarene


de interne skoler i skoleåret 2002-2003 ver, der forlader skoletilbudene med en afgangsprøve som for det gennemsnitlige niveau for samtlige elever. Dette kan jævnfør tidligere bemærkninger om undersøgelsernes forskellighed ikke bruges til at sige, at undervisningen generelt er blevet dårligere. Men der er et stort behov for at få etableret et aktionsforskningsprojekt, der kan følge et (større) antal skoletilbud over nog-

le år for at dokumentere omfang, indhold og resultater af undervisningen. Et forskningsprojekt, der kombinerer kvantitative og kvalitative metoder. I det næste nummer af Gi’LOS vil jeg se på en lang række andre forhold omkring undervisningen, og samtidig forsøge at fremsætte en række spørgsmål, som et sådant forskningsprojekt skulle afdække. 

Gi’ LOS • 2-2004

TEGNING: AMANDA, SVANEN

TEGNING: CAMILLA, SKOVLY

ker, heldagsskoler m.v.. På trods af at disse børn i gennemsnit er tæt på 15 år befinder de sig i faget dansk fagligt på et niveau svarende til 5. klasse. Når de efter lidt over to års skolegang forlader skoletilbudene har de efter skolernes vurdering opnået et (gennemsnitligt) niveau svarende til 7. Disse tal bygger på oplysninger om 145 elever. Hvis man tager de elever, der fortsat er skolepligtige ved udskrivningen fra er der 95 elever, der tilsyneladende afslutter deres skolepligt. Disse elever har efter skolernes vurdering opnået et niveau svarende til mellem 7. og 8. klasse. 3,3, % af eleverne bestod FUA i dansk, 21,7 % bestod FA i dansk. Det vil sige at 25 % fik en afgangspøve. Hvis man udelukkende ser på de elever, der 'udstod' deres skolepligt ved udskrivningen fik 30 % en afgangsprøve. I matematik bestod 3,3 % FUA mens 20,4 % bestod FA. I tabel 1 har jeg set på udviklingen i det faglige niveau i dansk. Betegnelsen »ældste elever« dækker over de elever, der har afsluttet deres skolepligt. »Yngre elever« dækker over elever, der fortsat er skolepligtige. Aldersmæssigt spænder eleverne fra 7-18 år ved indskrivning og fra 10 til 20 år ved udskrivning. I undersøgelsen beregnes et skoleår som 11 måneder., således, at kun juli måned ikke indregnes som skoletid. Den gennemsnitlige skoletid på 22,4 måneder spænder over det korteste forløb på to måneder til det absolut længste, der angives at have varet ti år, Sammenholdt med den tidligere undersøgelse er der en faldende tendens for såvel andelen af ele-

25


MØLLEGÅRDEN

Unge på ret kurs i Møllegården • Tom Jacobsen og Anne Olafsbye Jacobsen brænder for arbejdet med de unge.

Med flere stykker land, silo og korntørringsanlæg er landbrug et nærliggende bud på aktiviteten for opholdsstedet ‘Aktiv Ungdoms Udvikling’ på Møllegården i Haldrup ved Horsens. Men det er ikke tilfældet. Laden gemmer nemlig på en overraskelske: Et skibsværft – hvor en skonnert på mere end 22 meter er under opførelse. Af Martin Harbo, journalist

I

ndersiden af skonnerten ‘Sky Dancer’ er klar til at blive beklædt med træ. Arbejdet med at konstruere det 73 fod lange skib har nu taget mere end 5 år, involveret en lang række anbragte unge og slugt en mængde arbejdstimer. Men skibet er ikke færdigt

26

Gi’ LOS • 5-2003 2-2004

og sødygtigt endnu. Det skulle det gerne være til næste sommer, hvor skonnerten efter planen kan stævne ud på sin jomfrutur. Det er den daglige leder Tom Jakobsen, der står bag skibsprojektet og sammen med hustruen Anne Olafsbye Jakobsen afstikker han kursen på opholdsstedet ‘Aktiv Ungdoms Udvikling’, hvor parret med 6 andre medarbejdere bestræber sig på at navigere utilpassede unge frem til en bedre tilværelse. Målgruppen er socialt og adfærdsmæssigt belastede unge, der har været på dybt vand med vold og kriminalitet eller i høj sø, med misbrug af rusmidler. Lige nu bor 2 piger og 6 drenge på opholdsstedet, der er normeret til 10 døgnpladser. »Flere af de tidligere anbragte ringer og spørger, hvornår skibet

skal sejle. De vil gerne med. Og det har jeg lovet dem alle, at de kan komme,« fortæller Tom Jakobsen. Som tidligere skibsinspektør, underviser i navigation og sejler, der har sejlet til Caribien med kriminelle, kender Tom Jakobsen skibet som pædagogisk redskab: Det er et grænseoverskridende og stærkt redskab, hvor det er nødvendigt at alle arbejder sammen, for at skib og besætning kan fungere. Det foregår under trange forhold og det tvinger folk til at se på sig selv for kunne fungere med andre.« Derfor ser Tom Jakobsen frem til, at skibet er færdigt. I lang tid har det nemlig ikke haft en færdig tidsramme, da projektet har været afhængigt af fonde og private sponsorater. Samtidig er det daglige arbejde med de anbragte på stedet altid gået forud for projektet.


MØLLEGÅRDEN

Det handler hele tiden om, at gøre det så svært, at det er svært for de unge. Men det skal kunne lykkes for dem, så de oplever sejren.

Mange aktiviteter Skibsprojektet er nu ikke det eneste projekt på ‘Aktiv Ungdoms Udvikling’. Der som navnet antyder, byder på mange aktiviteter for de utilpassede unge. En af de væsentligste aktiviteter, som opholdsstedet har haft succes med, er overlevelsesture til det smukke – men til tider barske Norge. Her bliver de unge sat på svære opgaver og i tilspidsede situationer i ødemarken. Ind i mellem fungerer turene ligefrem som afrusningsture for unge, der har suget lidt for meget på hashpiben eller haft fingrene for langt nede i pilleglasset. »Vi lærer virkelig at kende de unge på Norge-turene. Kurserne flytter meget, og vi kan mærke at de unge reflekterer på dem i flere måneder efter,« siger Anne Olafs-

• Arbejdet med at konstruere skibet 'Sky Dancer' har nu stået på i mere end 5 år.

bye Jakobsen, der selv oprindeligt er fra Norge, men flyttede til Danmark for ca. 15 år siden. Tom Jakobsen er uddannet i Søværnets Frømandskorps og faldskærmsuddannet i Jægerkorpset og som en anden B.S. Christiansen kan han begå sig i vildmarken som en kniv i blødt smør: »Det handler hele tiden om, at gøre det så svært, at det er svært for de unge. Men det skal kunne lykkes for dem, så de oplever sejren,« siger Tom Jakobsen. Udover overlevelsesturene har opholdsstedet arrangeret sportsdykkerkurser, faldskærmskurser og go-cart kurser – alt sammen noget, der er grænseoverskridende og kan opfylde unges behov for spænding og selverkendelse. Brug for nærhed Men parret er også nået til den konklusion, at de unge har brug for nærhed og intimitet på opholdsstedet. Begge har de taget uddannelse som massører og giver jævnligt de unge massage for at løse op for spændinger: »De unge bliver rolige af massage. Nogle kan også blive lidt afhængige, hvor de kommer til os og siger, at de har stive muskler. Men ofte er det måske bare berøringen de trænger til,« griner Anne Olafsbye Jakobsen, der understreger at massage er et kraftigt terapeutisk redskab, som man skal være meget opmærksom på virkningen af, før man giver sig i kast med det. Parret brænder for arbejdet med de unge og har derfor også valgt at bo på opholdsstedet. »Det giver så meget, at bo tæt på dem. Samtidig sender vi det signal til dem, at vi siger ‘ja’ til dem som mennesker 24 timer i døgnet. Vi har aldrig lukket af. Og det mener vi er meget vigtigt. De møder

mange mennesker, der vil dem noget godt – Men ingen vil dem hele tiden. Det vil vi.« pointerer Anne Olafsbye Jakobsen. ‘Aktiv Ungdoms Udvikling’ har eksisteret på Møllegården siden 1991. Et opholdssted, der ikke bare aktivt udvikler unge, men også sig selv. Til næste år kommer ‘Sky Dancer’ i søen – og så kan opholdsstedet stævne ud med et nyt aktiv, der kan hjælpe unge til at finde deres egen kurs og komme på ret køl. 

Gi’ LOS • 2-2004

27


Den gode historie skal fortælles Der bliver lagt alt for meget vægt på det negative og det, der ikke virker. En ny hjemmeside skal opsamle historier fra tidligere elever på opholdssteder, og det skal vel at mærke være positive historier, som man kan lære noget af Af Annette Bjørg Koeller

D

et er nærmest en lille græsrodsbevægelse, og hvor den fører hen, ved skaberen Morten E. Jensen fra opholdsstedet Home i Hundested ikke, men han brænder for idéen og håber, at andre også vil gøre den til deres. Idéen handler om tidligere anbragte børn og unges egne positive oplevelser fra de opholdssteder, de har været på. Disse oplevelser skal løftes ud af den private erindring og ind i en kollektiv fortælling, så pædagoger og medhjælpere kan lære af dem, og det skal være de unge selv, der fortæller historierne. Morten E. Jensen har døbt sit projekt Forlandet, og omdrejningspunktet bliver en hjemmeside, der går i luften engang i august måned med forhåbentlig mange gode, personlige beretninger, og alle opholdssteder inviteres hermed til at indsende bidrag. Idéen er i sin grundform, at opholdsstederne, som vil være med, leverer én historie, som skal ligge på hovedsiden, og så bliver der derfra lavet link tilbage til opholdsstedets egen hjemmeside med forhåbentlig endnu flere historier. – De skal simpelthen bare gøre sig den ulejlighed at tage fat i de

28

Gi’ LOS • 2-2004

unge og spørge, om de har lyst til at skrive deres gode historie, siger Morten E. Jensen, der har fået tilsagn om 10.000 støtte-kroner til projektet fra LOS. – Lad os høre fra dem, der har været i det. Hvad var det, der var godt? Vi har kun mulighed for at lære nyt af noget, der er gået godt. Kun på den måde kan vi forandre nogle ting. Hvis det går dårligt, kan vi godt sige, at det vil vi aldrig gøre igen, men det besvarer jo ikke spørgsmålet om, hvad vi så stiller op, siger Morten E. Jensen. Et hjem skal altid være åbent Han har for eksempel lært af en af historierne, at den tidligere elev lagde vægt på, at de voksne på Home også var menneskelige og også begik fejl; at hun godt måtte få indblik i mennesket bag pædagogen. Jeg har altid lagt vægt på at lave gode udviklingsplaner sammen med de unge, men det nævner hun ikke med ét ord. Dem kan vi selvfølgelig ikke undvære, men det er i hvert fald ikke det, hun har hæftet sig ved, og det bestyrker mig i, at det er det personlige engagement, der er det vigtige og det afgørende, fortæller Morten E. Jensen. Han håber på en ophobning af positive historier, og at kvantiteten kan være med til at åbne politikernes øjne for en anden form for kvalitet end den, der kan måles, vejes og dokumenteres – en menneskelig dimension, som opholdsstedet Home har gjort til sit varemærke gennem alle år. Vi arbejder meget personligt her – ikke at forveksle med privat. Vi

synes, at eleverne skal kende vores baggrund, vores familier og vores hjem i det omfang, de selv har lyst til det. Vi siger også til de unge, når de flytter ind her: »Det her er dit hjem, og det vil sige, at der selvfølgelig aldrig er lukket. Du kan altid være her«. Sådan skal det være, for ellers er det ikke et hjem, så er det en institution, og det har de som regel fået nok af. Home blev stiftet af Jorun Magnussen for cirka 16 år siden, og hun arbejder og bor stadig med sin familie i den store rødstens-villa med knopskydninger af røde træbygninger og små terrasser og gårdhaver. Stemningen er, som navnet antyder, hjemlig uden institutionspræg – både for de anbragte børn og unge og for de voksne, hvoraf de fleste bor på stedet. Det personlige nærvær tæller mest Morten E. Jensen har været med i næsten alle år og overtog sidste år lederskabet fra Jorun Magnussen. De anbragte børn og unge kommer med store psykiske vanskeligheder og voldsomme reaktioner på disse vanskeligheder, og cirka 75 procent af dem har en melding med fra deres tidligere kommunale skolesystem om, at de ikke kan finde ud af at gå i folkeskole; de kan ikke finde sig til rette, passe deres lektier, indgå socialt i klasserne osv. – Men vi siger: Hvad man kan, har i høj grad sammenhæng med, hvordan man har det. Og når man bor her, har man det godt i den forstand, at man kan lide at være her. Man kan godt have det dårligt på grund af sin psyke, være ked af det, få medicin osv., men man er


FOTO: KIRSTEN BILLE

• Morten E. Jensen har døbt sit projekt Forlandet, og omdrejningspunktet bliver en hjemmeside, der går i luften engang i august måned.

glad for at være her og har ingen grund til at stikke af. Og så sker der jo også en bedring i de psykiske symptomer, de har haft, selvom det kan tage lang tid, og i hvert fald føler de sig så godt tilpas, at der er flere ressourcer til at gå i skole, fortæller Morten E. Jensen. Home’s elever går derfor i den lokale folkeskole, som der er et fint samarbejde med; mange fortsætter videre i gymnasiet og tager livet af det udueligheds-stempel, de havde med sig fra deres tidligere skole-system. At Home er et hjem indebærer f.eks., at man må gå i køleskabet, når man er sulten, bare man rydder

op efter sig, at man må have venner med hjem, holde fester efter aftale, have overnattende gæster i weekenden – og at man udviser respekt for de voksne. – Vi vil ikke pisses på, som Morten E. Jensen udtrykker det, og stedet er klar til at sende unge væk, der på en vedblivende og destruktiv måde ødelægger samværet og stemningen for sig selv og de andre beboere. Den konsekvente holdning har fået flere unge til at lægge attituden om for at kunne blive boende. – Vi arbejder med et princip, der hedder ‘surdejen’, hvor de allerede godt fungerende unge giver de nye unge en god modtagelse og viderebringer Homes værdier til dem -en kærlig børneopdragelse med masser af omsorg og konsekvens. Og af vores resultater og af de fortællinger, der er kommet indtil nu fra tidligere elever, kan jeg se – hvad jeg også har troet på hele tiden – at det er det personlige, der tæller. At det er betydningsfuldt for den voksne at være sammen med barnet eller den unge, at der simpelthen er tale om en betydelig personlig involvering. Det ville jeg selv uddrage af det, men jeg vil nu ikke sidde og konkludere noget på projektet allerede nu, siger Morten E. Jensen. 

»Omsorg, kærlighed og tryghed er nøgleordene her. Dem, som er så heldige at blive indviet i dette, ved at de er husket for altid. I Home findes nemlig ingen glemme-bog, og fortællingerne, minderne varer ved så længe vi lever. Du skal vide du er elsket! Det samme fortæller jeg min datter, Home's barnebarn, hver dag og det bliver man heldigvis aldrig for gammel til at høre.« (tidligere elev)

»Jeg har i mine år på Home været omgivet af voksne, der forstod eller i det mindste prøvede at forstå. Voksne der ikke bare lyttede til mig, men også selv havde lyst til at dele deres tanker, livs-kriser og betingelser med mig. Jeg kunne også bruges til noget, og jeg oplevede ikke et kæmpeskel mellem ung og voksen – måske fordi de ikke fremstod som fejlfri og højtidelige pædagoger. Der var ikke så mange tys-tys møder og kardex-skrivning, som jeg ikke blev indviet i. De voksne, der arbejdede på Home, kom der i deres fritid , og jeg følte helt klart, at de kunne lide at være på arbejde. De kunne lide at være sammen med de unge. Der hang ikke en stor vagtplan på væggen – faktisk har jeg sjældent hørt ordet ‘vagt’ blive nævnt.« (tidligere elev)

Fakta om Home

»På Home blev jeg mødt af en masse forskellige mennesker, som på hver deres måde ønskede mig velkommen. De ansatte var ikke som andre steder kolde og upersonlige, men meget åbne og varme mennesker af kød og blod.« (tidligere elev)

Jorun Magnussen startede opholdsstedet Home i Hundested for cirka 16 år siden, og det er et socialpædagogisk tilbud, der i dag er godkendt til seks unge i alderen 13-18 år. Målgruppen kan generelt betegnes som psykisk skrøbelige unge, herunder også unge med psykiatriske diagnoser. Der er ansat en leder, fem pædagoger og en pædagogmedhjælper på stedet. Opholdsstedet har ikke egen skole, men arbejder tæt og godt sammen med den lokale folkeskole. Storebjergskolen.

Læs mere om projektet og dets gode historier på: www.fonden-home.dk

Gi’ LOS • 2-2004

29


En ny uddannelse – en ungdomspædagoguddannelse! Af Hans Mogensen, Nordre Skaven og CVU Vest

I

gamle dage, for et par år siden, nedlagde ‘man’ de gamle klubpædagoguddannelser. Uddannelser, som var målrettet arbejdet i fritids-, junior- og ungdomsklubber. Uddannelserne tog man på Ryslinge Højskole, som 4 ugers moduler i sommerferieperioder eller på Tomgaardsvej i København, i aftenundervisning. Klubpædagogerne skulle sørge for, at ‘gode unge’ fik gode klubber at komme i – og klubpædagogerne skulle sørge for, at ‘knap så gode unge’ kunne og ville være i klubberne, og ikke drev rundt i stræder og på gadehjørner, og blev kriminelle, stofmisbrugende, truende ‘dårlige unge’. ‘Man’ fandt ud af, at klubpædagoguddannelse ikke havde et indhold, som kunne løse opgaverne med de truende og truede unge, og man startede så i efteråret 2003 en ny uddannelse – En uddannelse, som ikke kun skal uddanne ikke-uddannede i klubberne. – Alle, som arbejder med unge, og som ikke har en pædagogisk uddannelse, skal være uddannelsens målgruppe. Man kaldte uddannelsen: Akademiuddannelse i Ungdomspædagogik Indhold Uddannelsen består af 6 moduler – ungdomspædagogiske problemstillinger, pædagogisk sociologi, – antropologi, – psykologi, specialeforløb og afgangsprojekt. Uddannelsen tager 3 år.

30

Gi’ LOS • 2-2004

Form Uddannelsen har fra efteråret 2004 2 former de fleste steder: 1. En hvor man en ugentlig dag går til undervisning/studieaktivitet på studiestedet, og resten af ugen arbejder man i klubben, som gademedarbejder, i sit opholdssted eller lign. 2. En hvor man studerer/har undervisning i 7 uger på fuld tid. Indtil næste undervisnings-/studieperiode arbejder man så i sin klub, i sit opholdssted, som gadearbejder osv. Der gives SVUstøtte til denne form (vikardækning, næsten). Målgruppe Alle, der arbejder med unge, og som er i arbejde, hvor man har kontakt med unge – klubmedarbejdere, gadearbejdere, SSP-medarbejdere, nærpolitibetjente, og MEDARBEJDERE I OPHOLDSSTEDER, døgninstitutionsmedarbejdere m.fl. Udbyder AKADEMIUDDANNELSE I UNGDOMSPÆDAGOGIK udbydes 3 steder i Danmark (men kan placeres eksternt i andre byer). Ballerup-Seminariet Linde Allé 18 2750 Ballerup 44851555 JCVU Rudolfsgårdsvej 1 8260 Viby J 87388300

CVU Vest Skolebakken 171 6705 Esbjerg Ø 76147100 Status Knap 100 studerende har i februar/ marts 2004 afsluttet modul 1 – ungdomspædagogiske problemstillinger – og er nu i gang med pædagogisk sociologi, som afsluttes i juni. 2-3 medarbejdere fra opholdssteder er med på studiet. Pluk fra foreløbig evaluering Det er hårdt at læse, og sidde så meget. Men det er spændende diskussioner, og det kan mærkes, at der er sket noget med mig. I mellem undervisningsgangene diskuterer vi på mit arbejde, hvad der er blevet gennemgået sidst, og hvad vi har for til næste gang. Selv om jeg kun er på studiestedet en gang om ugen, er jeg nu i gang hele tiden med at tænke på en ny måde. Fremtid Nyt optag til modul 1 sker i løbet af maj, med forventet studiestart sidst i august/først i september. Videreuddannelse Bestået Akademiuddannelse i Ungdomspædagogik kan – efter 2 års arbejde indenfor ungdomsområdet – give adgang til Diplomuddannelse i Ungdomspædagogik. 


Supervision tilbydes

Supervision

i Midt-, Nord- og Vestjylland

Supervision tilbydes overalt i landet. Undertegnede er psykolog med specialistgodkendelse fra Dansk Psykologforening i psykoterapi og supervision.

• personale - gruppe/individuel • pædagogiske/psykologiske strategier over for de unge • diagnostiske problemstillinger • psykologiske undersøgelser

Har arbejdet mange år inden for området og været leder af opholdssted fra 1995 til 2002.

Referenceramme: Mangeårigt samarbejde med Solhaven og HRC, Farsø. Klinisk psykolog aut. af Psykolognævnet Søren Elkjær tlf: 86 63 85 85 email: hs.elkjaer@mail.dk

Bent Breitenstein

Tlf. 43600655 Mail: bentbreitenstein@yahoo.dk

����������������� �

�����������������

Kurser & workshops Her og nu støttende pædagogik - med perspektiv

Handleplaner og beskrivelser

Træning i analyse og beskrivelse til glæde for brugeren, organisationen og samarbejdspartnerne.

Psykiatri

Håndtering af angst, selvskadelig adfærd, splitting… Her og nu støttende pædagogik med perspektiv.

Stress og socialt arbejde

• 20 års erfaring med pædagogik/massage til sindslidende • 10 års undervisningsog supervisionserfaring

Hvad er dit og mit. Afhængighed af stress. Start genopbygningen før du brænder ud!

Sparring og supervision

Lad en supervisor spørge om: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor, hvem og hvornår?

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Gi’ LOS • 2-2004

31


Gi' LOS Annoncepriser 2004: 1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Webdesign og præsentationsmateriale • Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? • Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted? Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

BOCART PRÆSENTERER Ny forbedret linie af BOCARTS • Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK • Fås med oliekobling • 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed • Fås også som samlesæt • Alle BOCARTS er CE-godkendte • Mulighed for demokørsel m. instruktør • Interesseret? - ring for yderligere information. BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63 Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

32

Gi’ LOS • 2-2004


����������������������������������������� ���������������������������������

�������������������������������������������������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������� �� ����������������������������������������������������� �������� �� ������ ���������� ��� �������������������� ���� ���� �������� �� ������������������������������������ �� ��������� ���� ����������� ��� ���������������� ���� �������������� �� ���������������

������������������������������������������������������� ��������������������������������������������������������� ��������������������������������

�������������������� ������������������

��������������������

Gi’ LOS • 2-2004

33


� ����������� � ������������������ � ��������� � ������ � ��������� ���� � ������������ � ����������� �������������������������������������������������� �������������������������������������������������������� �������

���� ����������������

34

Gi’ LOS • 2-2004


Bevidst bankvalg

Pension 15% af Merkurs samlede udlån i 2001 er gået til sociale projekter - for 2002 forventes området at blive endnu større.

I samarbejde med PFA pension formidler vi LOS-pension, som g¿ r det muligt at spare op til pensionen og fŒ en h¿ j grad af forsikringsd¾ kning, samtidig med at pensionsmidlerne arbejder til gavn for opholdssteder og andre sociale initiativer.

www.merkurbank.dk

������������������������� ��������������������

������������������������� ������������������������� ������������������ �������������������� ������������������������ �������������

Merkur arbejder for en bæredygtig samfundsudvikling og lånefinansierer følgende initiativer: • • • • • • •

I Merkur har vi mange Œ rs erfaring med lŒ nefinansering af opholdssteder og familieplejer. I vil derfor m¿ de erfarent personale med indlevelsesevne, hvis I v¾ lger Merkur som bankforbindelse.

Ring eller skriv til os for at aftale et personligt m¿ de.

med omtanke Økologisk og biodynamisk landbrug Økologisk byggeri og vedvarende energi Bæredygtig produktion og handel Økosamfund og bofællesskaber Frie skoler og børnehaver Social omsorg og opholdssteder Kunst og kultur

PENGEINSTITUT MED HOLDNING Aalborg 98 10 18 35 Århus 87 30 97 60 København 70 27 27 06 Odense 66 11 27 06

���������������� ��������������������

�������������� ��������������������

���������������� ��������������������

���������������� ��������������������

������������� ����������������

��������������� ����������������

Gi’ LOS • 2-2004

35


������������������������������ �������������������������������� �������������������������

���������������������� ����������������� �������������������������

�������������������������������������������

��������������������������� ������������������������������ ������������������

�������������������������� ������������������������������ ������������������

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

����������������� ��������������������������

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

36

Gi’ LOS • 2-2004

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk


GRÆSTED

ADMINISTRATION

Larsensvej 6 3230 Græsted

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Smedelundsgade 18 4300 Holbæk Telefon 5943 8100 Telefax 5943 8191 E-mail: rir@rir.dk

Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

Gi’ LOS • 2-2004

37


���������������������������������������������

������������������� �� ������������������������������������������������ ����������������������������������������������������� �� ��������������������������������������������������

��������� ��������

��������

������������������������ ���������������� ������������������

����������������������� ���������������� ������������������

��������������������� ����������������� ������������������

����������������������������������������������������������������� ���������������� ������������������� �������������������� ���������

����������

REVISIONSSELSKABET LAUGE SCHMIDT Statsautoriseret revisor

Grønnegade 3 Postbox 285 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

38

Gi’ LOS • 2-2004


Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Afdeling i Jylland: v/ Advokat Birgitte Brøbech Skanderborg Tlf: 51 32 94 11

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Advokat for LOS

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Vestervang 17 • 3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 www.lenediemer.dk • ld@lenediemer.dk

Gi’ LOS • 2-2004 Gi’ LOS • 3-2002

39 3


LOS Skindergade 23,st. 1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

4

Gi’ LOS • 2-2004

www.los.dk www.los.dk


Gi' LOS Juni 2004