EFT E R V Æ R N
Serviceloven og efterværnet Af Peter Jensen, konsulent i UFC-Børn og Unge Indledning efteråret 2003 blev efterværn – eller rettere problemerne omkring et manglende efterværn – endnu engang sat på den fagpolitiske dagsorden. Det var ikke mindst Gi’ LOS, der med september-nummeret slog tonen an. Det blev fulgt op af Socialpædagogen i oktober 2003, der havde fået lavet en særkørsel i Danmarks Statistik på, hvor meget efterværnsbestemmelserne blev brugt. Problemet med denne særkørsel var, at det kun var een bestemmelse i Serviceloven (SEL), der var gjort op, hvilket kom til at betyde, at tallene kom til at tegne et ufuldstændigt billede af, hvor hyppigt efterværn blev givet, og ikke mindst hvilke bestemmelser i Serviceloven, der blev anvendt. Netop denne usikkerhed omkring efterværnsbestemmelserne er anledningen til denne artikel.
I
Efterværnsbegrebet Efterværn bliver brugt lidt i flæng i forbindelse med udskrivning af børn og unge fra døgnforanstaltninger. Jeg har set det brugt om de ydelser, der skulle iværksættes i forbindelse med mindre børns udskrivning1, og jeg har set det brugt som noget, jeg vil definere som udslusning. Når der er så stor forskel på, hvordan vi definerer efterværn, er det naturligvis en god ide at få min definition af efterværn præciseret. Det skal siges, at definitionen af efterværn egentlig er så kompliceret, at det kræver noget mere plads, end jeg har i denne artikel, så det bliver en kort udgave af definitionen.
20
Gi’ LOS • 1-2004
Efterværn er en ydelse efter Serviceloven (SEL), der tids- og aldersmæssigt og i forhold til formålet med ydelsen kan defineres som følger: 1. Efterværn ligger efter et anbringelsesforløb, og altså også efter at den unge – som en del af anbringelsen – har været igennem et udslusningsforløb, hvor der trænes i det at bo og klare sig selv udenfor institutionen/ opholdsstedet. Efterværn er en ydelse, som gives til unge, der er udskrevet fra anbringelsesstedet. 2. De unge, der er i en efterværnsydelse, er over 18 år. 3. Formålet med efterværn er at støtte den unges sociale integration i lokale netværk, og at støtte den unge i at videreudvikle de sociale og faglige kompetencer, der skal til, for at han/hun kan leve et (mere) selvreguleret liv. Denne definition betyder, at det er muligt at skyde sig ind på i hvilket omfang, unge over 18 år modtager ydelser efter Servicelovens, der sædvanligvis benyttes til at støtte den unges integration (definitionens 3. punkt). Men det er ikke muligt helt præcist ud fra Danmarks Statistiks tal at se, hvor mange unge, der modtager en efterværnsydelse, fordi nogle af de unge bag tallene ikke har været døgnanbragt2. Det præcise tal kan kun fås, hvis man har mulighed for at foretage en optælling på ’sagsniveau’, og det vil formentlig ikke være praktisk muligt. Derfor vil tal om efterværn – indtil en anden opgørelsesform vedtages – aldrig blive præcise. De vil være tilnærmede.
Lovgrundlaget Med lovændringen der trådte i kraft fra 1/1 2001, blev der skrevet en helt ny bestemmelse ind i loven. Det drejede sig om den såkaldte udslusning (SEL §62a stk. 3 nr. 4). At kalde denne ordning for udslusning har været med til at forplumre begreberne, fordi udslusning historisk har været anvendt på den situation, hvor unge – der står foran udskrivning af døgnforanstaltningen – får mulighed for gradvist at flytte til stadigt mere selvstændige boformer (botræningen som er nævnt ovenfor) – altså hvor støtten til den unge gradvist aftrappes. Disse unge er fortsat indskrevet i døgnforanstaltningen, og prisen for ydelsen forhandles mellem amt/opholdssted og kommune og prisfastsættes efter den forventede arbejdsindsats i udslusningsperioden. Den nye udslusningsordning i SEL §62a stk. 3 nr. 4 tager sigte på den situation, hvor unge ikke har en familiebase (et familiært netværk), som de kan bruge i forbindelse med weekends, ferier m.v., og hvor det tidligere anbringelsessted kan træde i forældrenes sted, som en slags ’hjemmebase’. Ophold af den karakter kan strække sig fra 12 dage til 2-3 uger, men det forudsættes, at der er tale om ophold af en kortere varighed. Udover den nye udslusningsordning består det, man kan kalde efterværnsviften af 3 andre bestemmelser, der konkret anvendes af kommuner rundt om i landet for at sikre døgnanbragte unge et efterværn. Indholdet i disse bestemmelser er beskrevet nedenfor. Den samlede efterværnsvifte består af flg. bestemmelser: • SEL §40 stk. 2 nr. 6/§62a stk. 2 og