Page 1

NR. 1 • 11. ÅRGANG • MARTS 2004

Gi‘ LOS

Partnerskab side 14-18

Dialogmøder: Nye krav til LOSmedlemmer side 12-13

Skoleplaceringssag endte lykkeligt side 18

Gi’ LOS • 1-2004 LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

1


Leder LOS og strukturreformen

I

øjeblikket er der stor forvirring omkring det fremtidige kommunale landkort – hvor store bliver kommunerne – hvor mange regioner bliver der? En del af debatten er i øjeblikket gennemsyret af taburettænkning. Derfor er det vigtigt, at der kommer klare udmeldinger. Og LOS melder gerne klart ud. For LOS er det ikke antallet af regioner og kommuner, der er centralt. Det centrale er, at man fokuserer på de funktioner, der i dag ikke fungerer optimalt. Her tror vi i LOS på, at større kommuner vil medvirke til at hæve kvaliteten i anbringelsesarbejdet. Blot er det vigtigt, at en ny opgavefordeling i det offentlige entydigt peger på, af hvem og hvordan disse problemer skal løses. Generelt vil det være vigtigt, at en ny struktur, der måske skal vare i 30 år gør noget radikalt ved de nuværende problemer med dobbelt-administration og kassetænkning. Ansvar og kompetence skal ligge entydigt hos én myndighed – kommunen. Og kommunerne skal have den nødvendige størrelse, kompetence og økonomiske styrke til at bære dette ansvar. I øjeblikket er anbringelsesområdet og undervisningsområdet spredt ud over to offentlige myndigheder, der så kan slås om, hvem der bestemmer og hvem der betaler. Ud over dette er især den ene myndighed selv udbyder indenfor anbringelsesområdet. Dette giver helt skæve konkurrenceforhold for de private tilbud. Også af denne grund er det vigtigt med en entydig struktur. Anbringelsesstederne skal godkendes af staten, der også skal føre tilsyn. Dette kan foregå i Styrelsen for Social Service’s regi. Og alle anbringelsessteder – bortset fra familieplejen – skal godkendes på lige vilkår uanset de etableres og drives i offentligt eller privat regi.

2

Gi’ LOS • 1-2004

Det er fra nogle sider fremført, at anbringelsesområdet tilintetgøres, hvis amterne ikke længere har forsyningspligten. Her Jens Hedemand, ser man helt bort fra, at langt formand for LOS størstedelen af anbringelsesstederne historisk drives i privat regi – også meget specialiserede tilbud. De offentlige døgninstitutioner udgør kun en mindre del, og heraf drives en stor del af private foreninger med driftsoverenskomst. Der er vel ingen, der forventer, at disse ikke kan drives videre efter en strukturændring. Der vil naturligvis være en meget lille andel af de meget specialiserede pladser, der har behov for en centraliseret indsats. Denne kunne i givet fald ligge i statsligt eller regionalt regi. Uanset hvilken model, der findes frem til, mener LOS, at der bør ske en adskillelse mellem godkendelse og tilsyn for både private og offentlige tilbud, og så den eller de myndigheder, der køber ydelsen og også selv driver tilbud. LOS stiller gerne op i en ligelig konkurrence på pris og kvalitet, hvor alle udgifter er medregnet, åbne og gennemskuelige. Folkeskolen og specialundervisning skal ligge hos kommunerne, der skal godkende og føre tilsyn med området. Regionerne skal kun have underlagt specielt udvalgte områder indenfor specialundervisning og specialdagtilbud, der målretter sig mod et meget begrænset antal brugere. Samtidig mener LOS, at der for børne- og ungeområdet skal oprettes en børneombudsinstitution. Det er nødvendigt at få oprettet en ankeinstans til at varetage anbragte børn og unges interesser.


Læs i dette nummer Nyt fra LOS:

Side 5

4

Kalender

5

Vejledning om forebyggelse af seksuelt misbrug

5

Ny jurist i LOS

5

Nekrolog

6

Idræt og unge på opholdssteder

7

Landsmøde og generalforsamling 2004

8

Finansiering på interne skoler

9

Jura-information

10

Flere sager i landsskatteretten

11

Anbringelsesreformen

12

Dialogmøder: Nye krav til LOS-medlemmer

Side 7

Partnerskab:

Side 14-18

Partnerskab skal løfte kvaliteteten

15

Farvel til firkantede løsninger

16

Leverandører forventer bedre kvalitet

18

Partnerskaber vil brede sig

18

Skoleplaceringssag endte lykkeligt

20

Serviceloven og efterværnet

24

I fru Grenness fodspor

28

Løn-chok ved konkurs

29

Debat

32

Nye forsikringsmuligheder

33

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 1 • 11. ÅRGANG • MARTS 2004

Forside: Amir fra Botrænings- og Projektskolen Grennesminde. Foto: Vibeke Toft

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. maj 2004

NOR DI

Side 13

14

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 1-2004

3


������������������ �����������������������

N Y T

F R A

L O S

Ny jurist i LOS OK øger rabatten til LOS-medlemmer På baggrund af den stigende tilslutning til LOS’ aftale med OK Olie om fyringsolie og diesel til LOS’ medlemmer har OK Olie igen sat rabatten op. Her er mange penge at spare. Kontakt Wagn Hansen, OK Olie på telefon 21 41 56 88.

Forsikring for LOS-medlemmer LOS har indgået samarbejdsaftale omkring forsikringer med forsikringsmæglerfirmaet Assurance Centret A/S, og medlemmerne vil i den nærmeste tid modtage yderligere materiale om ordningen. Kontaktperson i Assurance Centret A/S er Torben Sørensen, der træffes på tlf. 70 15 25 50.

Skoleundersøgelsen På grund af arbejdspres er resultaterne af undersøgelsen af de elever, der er udgået fra dagbehandlingstilbud og interne skoler desværre ikke blevet færdig til dette nummer af Gi’LOS. Resultaterne publiceres så snart de foreligger. Senest i det næste nummer af Gi’LOS.

Abonnementspriserne stiger På grund af bortfaldet af portostøtten ser LOS sig desværre nødsaget til at sætte abonnemenstprisen for Gi’LOS op. Abonnement pr. år. kr. 200 kr. Ekstra-abonnement for medlemmer pr. år. kr. 170.

4

Gi’ LOS • 1-2004

Vi siger velkommen til Anna Marie Carstens som ny jurist i LOS’s sekretariat. Anna Marie Carstens tiltræder pr 1.3.2004, og er født og opvokset i Viborg. Anna Marie er uddannet som erhvervsjurist i Århus og har boet i København i 1 1/2 år. Arbejdsområder bliver blandt

andet rådgivning af medlemmerne vedrørende ansættelser og afskedigelser, andre social-juridisk, og de øvrige juridiske forhold, der gælder for vores område. Anna Marie vil herudover lave notater, stabsopgaver og indgå i sekretariatets samlede opgaveløsning. Velkommen til...

Planlagte kurser og temadage MARTS 2004 17. marts Odense ‘Teamudvikling/Personlig power’

u ledige pladser

23. marts

Roskilde ‘Gør det skriftlige nemmere’

25. marts

u ledige pladser Odense Temadag ‘Udvikling af undervisningstilbudet’

29. marts

Odense Konference: 'Anbringelsesreformen og anbringelsesstederne - hvorledes sikrer vi gode anbringelser'

overtegnet

APRIL 2004 15. april Roskilde  overtegnet ‘Ledelse – om medarbejder, MUS og personlig lederudvikling’ 21. april MAJ 2004 3.-4. maj

Vordingborg ‘Gør det skriftlige nemmere’

overtegnet

Vingsted Landsmøde og generalforsamling

13. maj

Nørre Vissing u ledige pladser ‘Handleplaner – spændetrøje eller fantasifuldt redskab’*

18. maj

u ledige pladser Odense ‘Økonomistyring – krise- og likviditetsbudgetter’*

JUNI 2004 7. juni Odense u ledige pladser ‘I gang’ – opstartskursus for kommende eller nye ledere u ledige pladser 21.-22. juni Fyn ‘Skolekursus’ – for lærere, undervisere og skoleledere * Program og tilmeldingsskema kan downloades fra www.los.dk


N Y T

F R A

L O S

Vejledning om forebyggelse af seksuelt misbrug Vejledningen om forebyggelse af seksuelt misbrug af og blandt anbragte børn og unge er ved redaktionens slutning færdig fra arbejdsgruppens side og afleveret til grafisk opsætning og trykning. Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem LOS og Red Barnet og journalist Morten Buchardt blev hyret til at stå for skrivearbejdet. I forbindelse med projektet fik vi hjælp af en følgegruppe, og jeg vil

gerne benytte lejligheden til at takke Iris Garnov fra Landskomiteen Børns beskyttelse, Mimi Strange fra Projekt Janus og Hans Mogensen fra opholdsstedet Nordre Skaven for deres indsigt og indsats. Vejledningen forventes færdig og udsendt til opholdssteder, døgninstitutioner, familieplejeforeninger, amter og kommuner i sidste halvdel af marts. Samtidig vil den blive lagt op på hjemmesiden til fri afbenyttelse.

LOS har søgt om midler til projekt om integration af psykisk syge på arbejdsmarkedet LOS har i samarbejde med Precon Management, botilbudet Satelitten, Daghøjskolen i Fuglebjerg KURA, og Hjemmevejlederordningen i Fuglebjerg Kommune søgt Arbejdsmarkedsstyrelsen om ca. 1,500.000 kr. til et projekt kaldet MEP-projektet: Metoder til Effektiv integration af Psykisk syge medarbejdere i mindre virksomheder. Projektet skal løbe over 2 år. En af hen-

sigterne med projektet er at udbrede erfaringerne fra projektet til botilbud og andre tilbud til psykisk syge over hele landet. Projektet er under behandling i Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har udtrykt interesse for projektet og udbedt sig yderligere oplysninger.

Nekrolog Lørdag den 6. marts døde Flemming Jensen efter kort tids sygdom. Hermed mistede LOS en meget afholdt og vidende medarbejder. Flemming startede i LOS i august 2000 og var konsulent for det sydlige Jylland og Fyn. Desuden var han sekretær for skoleudvalget og var LOS’ specialist i skolesager.

Flemming kom til LOS efter at have afsluttet en lang karriere i folkeskolen ved at fratræde som skolechef i Vejle Kommune. Han ønskede at bruge sine sidste aktive arbejdsår som konsulent på opgaver inden for undervisning og skoledrift, så derfor var vi i LOS utrolig glade for at få tilknyttet så kompetent en medarbejder. Flemming var meget vellidt i ‘sine’ netværk og vil blive dybt savnet.

Når han fremførte stedernes sag i forbindelse med eventuelle uoverensstemmelser med et amt eller en kommune evnede Flemming på en gang at etablere en konstruktiv og positiv dialog samtidig med at han fagligt fastholdt de krav, han fandt berettigede. Hans baggrund og erfaring fra den offentlige forvaltning gav hans ord stor vægt, en vægt der har hjulpet mangt et LOS-medlem.

I sekretariatet mindes vi Flemming for hans gode humør, altid positive og konstruktive tilgang til arbejdet og de problemer vi måtte løbe ind i samt hans omtanke for andre. Hans alt for tidlige bortgang efterlader et stort savn. Vores tanker går til hans efterladte kone, børn og børnebørn. Æret være hans minde.

Gi’ LOS • 1-2004

5


N Y T

F R A

L O S

Idræt & Unge på Opholdssteder Af Jan Alder, Souschef i Landsforeningen af opholdssteder i Danmark og Ole Schouenborg, Seminarielektor på Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium

D

er er i øjeblikket stærke kræfter i vort samfund, som søger at begrænse anbringelser af unge på vore opholdssteder. En væsentlig del af dem er økonomiske – og dermed næppe begrundet i saglige og faglige overvejelser om, hvad der tjener de unges udvikling bedst. Der er imidlertid også ind imellem fremført kritiske overvejelser omkring anbringelser, som vi på opholdsstederne bør forholde os til: • det kan være uhensigtsmæssigt at samle unge med problemer på samme sted. Den indbyrdes påvirkning de unge imellem kan være uheldig trods en stor pædagogisk indsats for at forhindre det • de unge kan ved anbringelsen få mindre kontakt til grupper af ‘normale’ unge og lukke sig lidt inde i livet på opholdsstedet. Vi gør nok klogt i at tage højde for sådanne kritiske betragtninger i vort arbejde med unge på vore opholdssteder. Landsforeningen af Opholdssteder i Danmark og Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium har i fællesskab lavet et projekt, som skal udforske, hvad der sker med anbragte unges idrætsaktiviteter i forbindelse med en anbringelse. En tilknytning til idrætslivet repræsenterer jo netop en kontakt med ‘normallivet’ og ‘normalgruppen’, og der er efterhånden omfattende videnskabelig dokumentation for, at idrætsaktiviteter har en generel positiv virkning på de unges velvære og udvikling. Vi vil sammen udforske, hvad der sker med de unges idrætslige aktiviteter i forbindelse med en anbringelse. Fortsætter de med idræt efter anbringelsen? Kommer de i gang med idrætsaktiviteter efter anbringelsen? Kort sagt vil vi igennem interviews kortlægge, hvorledes tilknytningen til idræt udvikler sig omkring anbringelsen. Udover kortlægningen vil vi tilbyde de medvirkende opholdssteder ‘idrætscoaching’ – sammen med opholdsstedernes med-

6

Gi’ LOS • 1-2004

arbejdere og unge udvikle metoder til at øge de anbragte unges idrætslige aktiviteter. Målet vil være at øge de unges fysiske aktivitet på stedet og i de lokale idrætsforeninger. Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium har udviklet en særlig idræts-socialpædagogisk linie, hvor optagelseskravet blandt andet er, at de studerende før optagelsen har været aktive i idrætslivet på et vist niveau. Projektet indebærer, at de studerende to og to tilknyttes et opholdssted, gennemfører interviews med de unge og efter kortlægningen samarbejder med opholdsstederne om at øge de unges tilknytning til idrætslige aktiviteter. Vi er vidende om, at mange af de anbragte unge næppe uden problemer kan placeres i almindelige idrætslige aktiviteter i den lokale idrætsforening. Men vi er ikke i tvivl om, at vi ved at sætte fokus på dette felt kan medvirke til, at en del af de unge i højere grad bliver fysisk aktive og får en højere grad af kontakt med lokalmiljøet. Vort projekt støttes af Socialministeriets KABU-pulje og iværksættes i foråret 2004. Vi ser frem til et spændende samarbejde med ca fem udvalgte opholdssteder og vi forventer at fremlægge resultatet af vores undersøgelse ved en konference for opholdsstedernes medarbejdere i november 2004. 

LOS’ KABU-projekt er i fuld gang LOS fik i forbindelse med KABU-projektet (Kvalitet i Anbringelsen af Børn og Unge) bevilget knap 200.000 kr. til projektet ‘Viden om og dokumentation af det pædagogiske arbejde på opholdssteder for børn og unge’. Projektet er i fuld gang og har inddraget tre opholdssteder af forskellig størrelse, hvoraf det ene har intern skole. LOS vil i øvrigt tage initiativ til at samle de KABU-projekter, der vedrører opholdssteder til et fælles møde inden sommerferien.


N Y T

F R A

L O S

Landsmøde og generalforsamling 2004 I

gen i år afholdes landsmøde og generalforsamling på Vingstedcentret ved Vejle i dagene 3. og 4. maj. Førstedagen sætter fokus på strukturreformen og dens konsekvenser for det sociale område med deltagelse af politikere fra Folketinget, KL og Amtsrådsforeningen. Efter frokost bliver der en lang række faglige workshops og til sidst vil Hanne Reintoft i plenum sætte fokus på dem hele denne struktur og faglighed handler om: børnene, de unge, brugerne, klienterne eller hvad man foretrækker at kalde dem. Dagen afsluttes som sædvanlig med en festaften. Først med Allan Olsen, der alene på scenen vil spille en række af sine sange, derefter er der dans til The Ex-hits, der består af: • Ole Kibsgaard (Shu-bi-dua m.fl.) • Knud Jacobsen (Eva Madsen m.fl.) • Stewart Goodstein (Scooters m.fl.) • Peter Withoff (Scooters m.fl.) • Erling Jensen (Cartoons m.fl.) • Ole Hummelgaard (Kapelmester) Tirsdag starter med et oplæg om akkreditering af Direktør Poul Schou fra Institut for Serviceudvikling. Herefter er der gruppearbejde og opsamling. Efter frokost slutter landsmødet af med generalforsamlingen, hvor der især bliver fokus på det etiske regelsæt og akkrediteringstankerne. Her fra skal der lyde en stor opfordring til at så mange medlemmer som muligt deltager i generalforsamlingen. Som de tidligere år bliver der mulighed for at vælge hvor meget af landsmødet/generalforsamlingen, man ønsker at deltage i. Bestyrelsen opfordrer kandidater der overvejer at stille op til besty-

• På landsmødet kan du opleve Allan Olsen helt solo med vandglas, taburet og adskillige guitarer. Ingen anden dansk entertainer slipper som Allan Olsen helskindet fra lige dele sarkastisk ironi og indfølt poesi. Ikke mindst når han flakker riget rundt som solist og kanter sine sange med rablerier, gags og snak i et nærfelt mellem det obskure og det let fordærvede.

relsen til at indsende et præsentationsoplæg om sig selv og deres intentioner med at indtræde i bestyrelsen, hvorefter det vil blive

udsendt sammen med det øvrige materiale til generalforsamlingen. Mere herom i indkaldelsen til generalforsamlingen. 

Gi’ LOS • 1-2004

7


N Y T

F R A

L O S

Finansiering på interne skoler A

8

Gi’ LOS • 1-2004

problemer, afholdes et møde mellem opholdsstedet, beliggenhedskommunen og amtet med henblik på at vurdere det tilbud, som de indskrevne børn og unge modtager. Herunder hvorvidt der er tale om dobbeltbetaling for en ydelse, som opholdsstedet allerede har fået finansieret gennem opholdsbetalingen. Desuden skal der tages stilling til, hvorvidt der eventuelt skal flyttes ressourcer fra skoledelens budget over til opholdsstedets budget. Problemerne omkring betalingen, der for flere opholdssteder med intern skole har medført at elevtilgangen har været stoppet,

bør herefter kunne løses lokalt. Selvfølgelig under forudsætning af en konstruktiv dialog mellem opholdssted, amt og kommune med henblik på at lave en konkret vurdering af tilbudet og en rimelig fordeling af de udgifter, der på den baggrund kan godkendes. LOS vil snarest lave en vejledning til medlemmerne omkring hvordan medlemmerne bør forholde sig i forbindelse med drift af interne skoler, herunder hvad vejledningen om betaling af dagbehandlingstilbud på interne skoler betyder for driften af skoletilbudene. 

TEGNING: ANGELA, BAKKEGÅRDEN

mtsrådsforeningen og KL har som tidligere omtalt udsendt en vejledning om finansiering af dagbehandlingstilbud på opholdssteder med intern skole. Det skal understreges, at vejledningen ikke forholder sig til rene dagbehandlingstilbud, men udelukkende interne skoler på opholdssteder. Vejledningen er udsendt fordi man i KL og Amtsrådsforeningen har haft en opfattelse af, at der er nogle opholdssteder, der opkræver betaling for den samme ydelse to gange i forbindelse med behandlingsdelen på interne skoler. Denne vejledning har efterfølgende medført en række problemer rundt om i landet. Blandt andet har Storstrøms Amt meddelt, at man fremover ikke medfinansierer behandlingsdelen på de interne skoler. I den anledning afholdt LOS den 28. januar et møde med KL og Amtsrådsforeningen. På mødet drøftede vi især den opsplitning af skolebetalingen i en undervisnings- og en behandlingsdel som anvendes mange steder. Her er det bl.a. KL’s og Amtsrådsforeningens opfattelse, at alt hvad der i kommunalt regi ville betegnes som specialpædagogisk bistand – eksempelvis støttelærere – er en undervisningsudgift og skal være en del af undervisningsoverenskomsten. Alt hvad der har med behandling – især efter skoletid – at gøre, hører efter deres opfattelse ind under opholdsstedet. Det aftaltes, at KL og Amtsrådsforeningen i slutningen af februar, udsender et fælles brev til amter og kommuner. Brevet skal opfordre til, at der i de tilfælde, hvor der er


§§§ N Y T

Jura-information Af Lene Diemer, advokat Forsikringer r. 1.1. er arbejdsskadelovens bestemmelser om tegning af arbejdskadeforsikring ændret, således at voksne selv af egenbetalingen skal finansiere betaling af arbejdsskadeforsikring. Børn- og unge-opholdsstederne er også omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring. I henhold til bekendtgørelse nr. 938 af 26.11.2003 er børn og unge, der har døgnophold i opholdssteder efter lov om social service § 49, stk.2. sikret efter lov om arbejdsskadeforsikring. På foranledning af et nyoprettet opholdssted, har arbejdsskadestyrelsen oplyst, at sikringspligten ligger hos den private institution, både for de ansatte og for de personer som har døgnophold i institutionen. Det vil med andre ord sige, at I skal sørge for at kigge jeres forsikringer igennem med henblik på at kontrollere om forsikringen også omfatter børnene/ de unge i opholdsstedet. Hvis dette ikke er tilfældet, skal I rette henvendelse til jeres forsikringsselskab med henblik på at få policen justeret og dermed forudse en stigning i præmien.

P

Lønkrav for ledere i forbindelse med konkurs I juni 2003 blev afsagt en landsretsdom, der fastlægger praksis omkring lederes mulighed for at sikre et krav om løn som privilegeret på samme vilkår som øvrige ansatte i forbindelse med konkurs. Sagen var anlagt af HK på vegne en daghøjskoleleder mod Lønmodtagernes Garantifond. Lederen af daghøjskolen sad ikke med i be-

styrelsen, men havde ansættelseskompetence vedr. øvrige medarbejdere, sekretærfunktion overfor bestyrelsen, indstillingsret vedr. valg af revisor, virksomhedsplan og budget og overordnede retningslinier for daghøjskolen. Der var ingen fast arbejdstid og det blev lagt til grund, at bestyrelsen ikke havde indskrænket lederens kompetence. Bestyrelsen fulgte konkursforløbet meget tæt og aktivt. Uanset dette fandt retten, at lederens position også under konkursforløbet fulgte de retningslinier, der hele tiden havde været gældende for lederens ansættelsesforhold. Der var ikke sket indskrænkninger i ledelseskompetencen, hverken før konkursen eller i forbindelse med denne. Lønmodtagernes Garantifond blev således frifundet og lederens krav på løn blev ikke anset som omfattet af konkurslovens § 95, som et privilegeret krav, der skal udbetales forud andre kreditorer. Kravet kan herefter kun anmeldes som simpelt krav i konkursboet med langt større usikkerhed for at beløbet ikke udbetales. Dommen kan anvendes analogt til LOS medlemsgruppe. I forbindelse med en konkurs kan det være en mulighed, at lederen fratages sine ledelsesbeføjelser og disse overtages af bestyrelsen, men det langt fra sikkert, at lederens lønkrav alligevel anerkendes som privilegeret. Ledere og afdelingsledere omfattet af funktionærlovens bestemmelser Husk at ansættelse af leder og afdelingsleder altid er omfattet af funktionærlovens bestemmelser og at ansættelseskontrakten skal udformes i overensstemmelse hermed.

F R A

L O S

§ § § § Ansættelseskontrakter generelt Vær opmærksom på, at henvisninger i ansættelseskontrakter til overenskomster, der gælder for ansættelsesforhold på andre områder – f.eks. FOA’s overenskomst, SID, HK eller andre skal følges ved ansættelse og afskedigelse af medarbejdere. Dvs. man som arbejdsgiver ved at henvise til ‘gældende overenskomster for området’ forpligter sig til at følge de til enhver tid gældende bestemmelser i overenskomsterne. Det kan blive dyrt for arbejdsgiveren, hvis man ikke holder sig ajour i forbindelse med indgåelse af nye 3-årige overenskomster og hvilke budgetmæssige konsekvenser det kan få for budgettet for botilbuddet/opholdsstedet/dagbehandlingstilbuddet eller hvilke betingelser, der stilles i forbindelse med afskedigelse. Kontakt gerne LOS og få vejledning om tilrettelæggelse af et afskedigelsesforløb inden i begynder at henvende jer til den person I skal afskedige. Mange afskedigelsesforløb kan få et mindre omkostningstungt udfald, hvis afskedigelsesproceduren overholdes. 

Gi’ LOS • 1-2004

9


N Y T

F R A

L O S

Landsskatteretten behandler flere s stor betydning for opholdsstederne Af advokat Birgitte Brøbech. Advokaterne Foldschack & Forchhammer, advokater for LOS Kamp for at få afgiftsfritagelse for busser en 4. marts skal Landsskatteretten behandle en sag om, hvorvidt et opholdssted kan blive fritaget fra at skulle betale registreringsafgift i forbindelse med køb af en bus. LOS repræsenterer det pågældende opholdssted i retten, og Gi’Los har i tidligere numre omtalt sagen. Fritagelsen skal i givet fald ske i medfør af lov om registreringsafgift § 2, stk. 6, litra a:

D

»Fritaget for afgift er køretøjer, der a) af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner… anvendes til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.« Det, der er problemstillingen i sagen, er, om det pågældende socialpædagogiske opholdssted er en »lignende institution«. Opholdsstedet i den konkrete sag henvender sig til unge, der har brug for massiv støtte til at klare skole og hverdag i et familiepræget miljø. Den lokale told- og skatteregion har givet afslag på opholdsstedets ansøgning om afgiftsfritagelse, og Landsskatterettens kontor har indstillet til Landsskatteretten, at retten skal stadfæste afslaget. Kontorets indstilling begrundes med, at beboerne hverken er handicappede eller syge på en måde, så de har behov for intensiv og konstant pleje. Indstillingen er i overensstemmelse med Landsskatterettens tidligere praksis. Vi håber imidlertid på, at Landsskatteretten vil ændre sin praksis. Over for Landsskatteretten gør LOS blandt andet gældende, • At praksis med hensyn til afgiftsfritagelse ved buskøb ikke er den samme i de forskellige skatteregioner. Og at denne uens praksis virker konkurrenceforvridende. Opholdsstederne bliver nemlig stillet

10

Gi’ LOS • 1-2004

ulige i konkurrencen, når nogle opholdssteder tvinges til at dække udgiften til busafgiften over opholdsbetalingen, mens andre helt kan undlade at betale afgiften. • At det pågældende opholdssted ved sit forrige buskøb opnåede afgiftsfritagelse, og at der ikke er nogen faktiske ændringer ved opholdsstedet, som kan begrunde, at praksis pludseligt skal ændres. Tværtimod har dette (og andre) opholdssteder indrettet sig i en forventning om at få afgiftsfritagelse. • At bussen er nødvendig for opholdsstedets drift og behandling af de unge. Det går simpelthen ikke at sende de unge af sted på egen hånd til skoler, klub og fritidsaktiviteter. Så er det hverken sikkert, at de når frem, eller at de kommer tilbage igen, Hvilket jo blandt andet også er derfor, at de er på opholdsstedet. I det næste nummer af Gi’Los vil jeg orientere nærmere om udfaldet af sagen og om, hvad LOS eventuelt videre vil foretage sig i denne sag. I øvrigt indbringer LOS snart en anden lignende sag for Landsskatteretten. I den sag er den lokale skatteregions begrundelse for at give afslag på afgiftsfritagelse, at institutionen er uden fast adresse. Der er således tale om et aflastningstilbud for handicappede børn og unge, som i perioder af nogle dage tager på af sted med bussen for at tilbringe tiden i lejede fritidshuse, i badeland eller lignende steder. Gi’Los vil også løbende orientere om forløbet og udfaldet af denne sag. Lokale Told & Skatteregioner har pålagt 3 opholdssteder at betale lønsumsafgift Afgørende om opholdsstederne yder sundhedspleje eller social forsorg og bistand For tiden verserer desuden 3 andre sager ved Landsskatteretten, som er indbragt af institutioner, som henholdsvis beskæftiger sig med behandling af unge med spiseforstyrrelser, med behandling af narkomaner og med behandling af alkoholikere. Problemstillingen i disse sager er, om institutionerne skal betale lønsumsafgift.


§ §§§§

N Y T

F R A

L O S

re sager af erne

LOS er involveret i en af sagerne, og Gi’Los har tidligere omtalt problemstillingen. De lokale skatteregioner har pålagt institutionerne at betale lønsumsafgift. Afgørelserne begrundes med, at institutionernes behandling er »anden egentlig sundhedspleje«, som det kaldes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Og sådan virksomhed skal der betales lønsumsafgift af. Institutionerne derimod, mener, at de udfører behandling, som er af social karakter. Og sådan virksomhed skal der ikke betales lønsumsafgift af. Landsskatterettens kontor er endnu ikke kommet med en indstilling i sagerne, som sandsynligvis bliver behandlet i Landsskatteretten i maj eller juni måned. Landsskatteretten har givet opholdssted medhold i sag om lønsumsafgift Landsskatteretten har i december 2003 truffet afgørelse i en anden sag om lønsumsafgift. Her drejede sagen sig om en institution for sent udviklede unge. Opholdsstedet er godkendt i henhold til Servicelovens § 49, stk. 2 og § 94a, stk. 1, jf. § 91. Problemstillingen i sagen var, om opholdsstedet bedriver undervisning eller social forsorg og bistand. Undervisning skal der betales lønsumsafgift af, mens der ikke skal betales afgift af social forsorg og bistand. Landsskatteretten kom frem til, at opholdsstedets ydelser til eleverne både består af undervisning og af social forsorg og bistand, men at det væsentligste element er social forsorg. Desuden måtte undervisningen anses for at have nær tilknytning til ydelsen af social forsorg og bistand. Landsskatteretten konkluderede på den baggrund, at opholdsstedets ydelser som helhed er social forsorg, og at institutionen derfor ikke skal betale lønsumsafgift. LOS indbringer i den nærmeste fremtid endnu en sag for Landsskatteretten om lønsumsafgift. Også i den sag er der uenighed om, hvorvidt institutionen bedriver undervisning eller social forsorg og bistand og hvilken ydelse, der er hovedydelsen. 

Anbringelsesreformen F

olketinget forhandler i øjeblikket en reform af anbringelsesområdet. Satspuljepartierne har i forbindelse med aftalen om udmøntningen af satspuljen for 2004 tilkendegivet, at de er enige om nødvendigheden af en anbringelsesreform. Når man ser de fokuspunkter, der nævnes i forbindelse med reformen får man den tanke, at den snarere burde hedde forebyggelsesreformen. Der er megen fokus på hvordan man opkvalificerer indsatsen for at gribe tidligt ind og undgå anbringelse, hvilket i sig selv er fint nok. Der er vel ingen, der ønsker, at anbringe børn og unge, hvis det kan undgås. Regeringens målsætning med reformen er at styrke indsatsen over for de udsatte børn og unge. Der skal ske en tidligere indsats, mere effektiv forebyggelse og en bedre inddragelse af familien. Der skal sikres bedre kvalitet og kontinuitet i indsatsen. Og børnenes retssikkerhed skal styrkes. For at nå disse mål skal anbringelsesreformen behandle følgende 7 temaer: 1) Tidlig indsats 2) Bedre inddragelse af familien 3) Systematisk sagsbehandling 4) Kvalitet og kontinuitet i anbringelsen 5) Bedre efterværn 6) Børns retssikkerhed 7) Implementering – lovgivningen skal følges LOS vil fremsende sine bemærkninger til anbringelsesreformen til Folketingets Socialudvalg og socialminister Henriette Kjær. Disse vil samtidig blive lagt op på hjemmesiden. 

Gi’ LOS • 1-2004

11


D I A L O G M Ø D E R

Nye krav til LOS-medlemmer Fremover skal dit opholdseller anbringelsessted opfylde en række krav for at være medlem af LOS. Det foreslår bestyrelsen, der på en række dialogmøder præsenterede de nye tanker for flere hundrede LOS-medlemmer. Kravene kommer for at imødegå udviklingen, hvor anbringelsesområdet er under pres Af Martin Harbo, journalist

L

OS står ved en korsvej. Der er for tiden stort pres på at nedbringe de offentlige udgifter og i horisonten tegner konturerne sig af nyt Danmarkskort, hvor det endnu ikke er muligt at sige, hvad fremtiden bliver for amter og kommuner – og dermed for de private opholds- og anbringelsessteder. Flere hundrede LOS-medlemmer har her i begyndelsen af året diskuteret situationen og på dialogmøder kommet med deres bidrag til, hvor LOS skal bevæge sig hen. Det er sket på møder i hele landet: I Roskilde, Vordingborg, Odense, Vojens, Aalborg og her i Ry den 3. februar, hvor godt 50 medlemmer

12

Gi’ LOS • 1-2004

var forsamlet på vandrerhjemmet. »Vi skal have en profil og synlighed i offentligheden, som er klarere end i dag. Vi skal være klar til det nye Danmarkskort og imødegå de nye forandringer«, siger LOS-formand, Jens Hedemand, i sit oplæg om, hvad bestyrelsen agter at gøre. Jens Hedemand fortæller, at opgaven nu er, at få defineret hvad LOS-medlemmer er, kan og vil for at være på forkant med den udvikling, der tegner sig. En udvikling med skattestop, stigende krav til økonomistyring og forandringer i de amtslige og kommunale strukturer. Det er en udfordring for LOS, fordi der vil blive pres og konkurrence fra flere fronter. Derfor må LOS definere og markedsføre sig selv – så omverdenen kan se, hvad den får. »I dag er der ingen krav for være LOS-medlem. Men det skal der til fremover,« siger Jens Hedemand og fortæller, at bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at man fremover skal tilslutte sig LOS’ etiske retningslinier som forudsætning for medlemskab af LOS, samt

naturligvis have en godkendelse til de tilbud, hvor det er et lovkrav. Dette er ‘skal-kravene’. Desuden er der en række ‘kan-forhold’, som man lægger vægt på. Det drejer sig om at medlemmerne har lavet en standardbeskrivelse (kun 10% har den færdig i dag), man skal have et medarbejdercharter (hvor medarbejdernes forhold er beskrevet), en indarbejdning af vejledning til forebyggelse af seksuelle overgreb samt en form for dokumentation af behandlingsarbejdet. »Vi kommer til at bruge noget tid ved skrivebordet – også ude på anbringelses- og opholdsstederne. Men i sidste ende kommer det til gavn for børn, unge og voksne. Det er en offentlig udmelding om, at vi kigger os selv efter i kortene. Men også vores egen mulighed for at udvikle os,« pointerer Jens Hedemand for de fremmødte. Endelig er LOS ved at udvikle et tilbud til medlemmerne, som Jens Hedemand kalder for ‘akkreditering’, der er en form for certificering, blot langt enklere. Her udpeges medlemmet en række områder, de gerne vil måles på, hvorefter de akkrediteres af uderfra-kommende


D I A L O G M Ø D E R

assesorer. Ideelt set og planen er, at alle LOS-medlemmer skal have opfyldt kravene i løbet af nogle få år – samt at nye medlemmer skal opfylde dem – ellers kan de ikke blive en del af det ‘gode selskab’. Opfyldelsen af kravene bliver nu ikke noget, som medlemmerne kommer til at stå alene med. Planen er nemlig, at der skal uddannes en række LOS-medlemmer og andre med kendskab til området, der kan tage rundt til de forskellige anbringelses- og opholdssteder for at hjælpe med at udforme og opfylde ‘akkrediteringen’. På den måde skal kravene ikke være en uoverkommelig opgave for LOS-medlemmerne, der ikke skal opleve kravene som en byrde. Snarere er tanken, at LOS-medlemmerne skal se indarbejdelsen af kravene som en positiv proces, hvor de

• Geert Jørgensen og Jens Hedemand

også har mulighed for at udvikle og definere sig – så omverdenen kan se, hvad det enkelte sted står for. Jens Hedemand lovede, at akkreditering vil blive nærmere behandlet på landsmødet og efterfølgende vil medlemmerne blive grundigt orienteret herom. Inden Jens Hedemands oplæg havde sekretariatsleder Geert Jørgensen med et større dias-foredrag redegjort for den seneste udvikling på anbringelsesområdet med et væld af grafer og statistik som illustration. En udvikling som også blev beskrevet i særnummeret af Gi’LOS, der udkom i efteråret 2003 og som kan hentes på LOS’ hjemmeside. Derefter redegjorde Geert Jørgensen for den kritik, som anbringelsesstederne bliver mødt med.

En kritik der generelt går på manglende effekt, for dårlig kvalitet og for dyre anbringelser. Kommunaldirektører og embedsmænd kritiserer hovedsageligt, at indsatsen ikke står mål med de penge, der gives. Mens forskerne på området hæfter sig ved, at der er manglende dokumentation for den positive effekt af anbringelser, mangler ved sagsbehandlingen, for lidt inddragelse og for mange genanbringelser. Generelt efterlyses der dokumentation for hvad LOS-medlemmerne gør, dokumentation for pris samt dokumentation for effekten. Det er for at imødegå flere af disse kritikpunkter, at bestyrelsen nu foreslår, at der skal være krav for at være medlem af LOS. Der skal tages endeligt stilling til forslaget om kravene på Landsmødet i Vingstedcentret den 3.-4. maj. 

Gi’ LOS • 1-2004

13


P A R T N E R S K A B

Partnerskab skal løfte kvaliteten Hillerød Kommune er den første kommune herhjemme, der er klar til at indgå et gensidigt forpligtende partnerskab med private aktører om anbringelsen af børn og unge. Af journalist Marianne Bom

E

r du interesseret i et partnerskab med Hillerød Kommune? Sådan skrev kommunen sidste år i en annonce, der indbød mulige leverandører til at komme og høre mere om planerne om at indgå partnerskaber mellem kommunen og private virksomheder eller organisationer på et helt nyt felt i Danmark: anbringelser af børn og unge. Rigtig mange viste sig at være interesserede. Omkring 50 dukkede op til mødet den 9. december, og allerede på mødet udtrykte mange af leverandørerne interesse for at byde på opgaven – også selv om opgaven endnu ikke var klart defineret. Det er kommunen netop nu i gang med i samarbejde med konsulenter fra Muusmann Research & Consulting, fortæller afdelingschef Susanne Bloch Jespersen fra Hillerød Kommune. – Vi er i gang med at beskrive, hvad vi gerne vil have nogle formidlingsenheder til at byde ind på. I marts forventer vi at udsende en annonce, hvor vi indbyder leverandørerne til at deltage i en prækvalifikation, og efter sommerferie begynder vi forhandlinger om de konkrete kontrakter, fortæller hun. Men allerede nu ligger det fast, at kommunen ønsker, at partnerskabet skal favne bredt. Det skal handle om at undersøge og godkende opholdssteder/familiepleje, visitation og matchning, deltagelse

14

Gi’ LOS • 1-2004

i tilsyn, efteruddannelse, iværksættelse af opgaver og tilpasning undervejs, udslusning, hjemsendelse og efterbehandling – dog ikke efterværn. Kulturforskelle Kommunen ønsker partnerskab med en eller flere såkaldte formidlingsenheder, som kan sikre adgang til en bred vifte af anbringelsessteder og dermed en vis sikkerhed for, at det enkelte barn eller den enkelte unge kan tilbydes et passende sted. Kommunen ventes dog fortsat at forbeholde sig ret til at gå helt uden om partnerskabet, hvis det rette tilbud findes et andet sted. – Vi har ikke lagt os fast på, hvor mange samarbejdspartnere, vi ønsker. Men det skal være meget få, vil jeg sige, for vi skal ikke sprede vores ressourcer over for mange, siger Susanne Bloch Jespersen. Det er nemlig tanken med partnerskaber, at de skal være ligeværdige og gensidigt forpligtende. Man skal bruge tid på at lære hinanden at kende, på at kende hinandens værdier og kompetencer og

Det er først og

fremmest et kvalitets-

løft, vi går efter, og ikke et økonomisk incitament til at spare penge.

dermed på at opbygge en gensidig respekt. Derfor udarbejder både kommunen og dem, der byder på opgaven, beskrivelser af sig selv: Hvad kan vi, hvad gør vi, og hvad er det for værdier, der ligger til grund for arbejdet? – Det at lære hinanden at kende er i sig selv en krævende, men givende proces, for der er mange kulturforskelle i de to verdener, mener Susanne Bloch Jespersen. Ikke en spareplan Efterhånden skulle partnerskabet gerne føre til videndeling og til større kvalitet i arbejdet. – Det er først og fremmest et kvalitetsløft, vi går efter, og ikke et økonomisk incitament til at spare penge. Vi ønsker at blive bedre til at gøre den rigtige indsats over for børn og unge. Selvfølgelig kan vi stadig komme ud for, at en ung anbringes et sted, hvor det ikke går. Men så håber jeg, at vi i samarbejde bliver bedre til at forberede, hvad der så skal ske, så vi undgår de hovsaløsninger, som vi desværre kender for godt i dag, siger Susanne Bloch Jespersen. Hillerød Kommune er samtidig på vej med en døgninstitution. Her er det tanken, at børnene og de unge kan være i den første tid, indtil det er klart, om krisen er ved at drive over, eller om der bør ske en anbringelse uden for hjemmet. Hillerød Kommune har løbende 100 anbringelser. Hvert år sker et sted mellem ti og tyve nye anbringelser. Ofte er Frederiksborg Amt også involveret. Derfor forventer Susanne Bloch Jespersen, at amtet også på et tidspunkt skal kontaktes og eventuelt inddrages i partnerskabet.


P A R T N E R S K A B

Farvel til firkantede løsninger

I et partnerskab sætter man sig fælles mål, men giver hinanden frihed til at finde vejen derhen. Det giver et løft i kvaliteten, mener en konsulent. Men både kommune og leverandør skal være parat til omstilling, for at partnerskab kan lykkes. Af journalist Marianne Bom

M

an kan ikke slå op i et landkort og finde den lige vej i mål, når man arbejder med mennesker. Der vil altid være svinkeærinder og blindgyder, før man finder den rette vej for den enkelte. Det ved alle, der arbejder med vanskeligt stillede børn og unge. Men hidtil har det knebet med at finde samarbejdsformer mellem kommuner og de steder, børnene bliver anbragt, som afspejler den viden, mener konsulent Dorthe Nørgaard fra Muusmann Research & Consulting: – På anbringelsesområdet er der tradition for, at det er private, der løser opgaverne for kommunerne. Men samarbejdet fungerer jo ikke optimalt. Der er ikke kommet en hel masse solstrålehistorier om et tæt samarbejde mellem opholdssteder og kommunen, siger hun. Dorthe Nørgaard har været med til at skrive en vejledning for Erhvervs- og Boligstyrelsen om, hvordan partnerskab kan bruges som en ny samarbejdsform på det sociale område. Samtidig virker hun og en kollega som proces- og ekspertkonsulenter for Hillerød Kommune, der er i færd med at tage partnerskab i brug inden for anbringelsesområdet. – Inden vi begyndte at skrive vejledningen var vi rundt og interviewe et hav af folk, der ved noget om det her felt. De gav udtryk for, at der faktisk er behov for en ny ramme om samarbejdet og for at sætte sig tættere om bordet – sådan som man nu gør i Hillerød, siger Dorthe Nørgaard. Fokus på resultater Hvad er fordelen ved partnerskaber? – På det her område kan man som kommune ikke sætte sig ned og sige: nu køber vi ind, og så kører det på nøj-

agtig den og den måde de næste tre år. Her er tale om komplekse opgaveløsninger, der kræver tilpasninger undervejs. Derfor er fordelen ved partnerskab, at man indledningsvis sætter sig sammen ved bordet og taler om ydelsen, om behovet for fleksibilitet og ikke mindst, at man får fastlagt en fælles målsætning. Når det er gjort er det bagefter centralt, at der er metodefrihed, siger Dorthe Nørgaard. Dermed undgår man at lægge sig fast på firkantede færdige løsninger fra starten: – Det man traditionelt gør er, at man som tilbudsgiver er meget specificeret i sin metode: Man går ind og beskriver ydelse og metoder i detaljer. I partnerskaber fokuserer man på resultaterne og justerer undervejs. Man beskriver, hvad skal der komme ud af det her, og så får leverandøren større udviklingsmulighed i forhold til at optimere på ydelsen. Så fordelen er i høj grad, at man får muligheden for at få et fleksibelt, tæt og dialogbaseret samarbejde, siger Dorthe Nørgaard. Kunne man ikke det før? – De leverandøraftaler man generelt kender er normalt meget mere firkantede. Både leverandør og kommune vil hele tiden sørge for at dække sig ind. Kommunen vil sørge for, at hvis der nu sker noget, så skal man have det hele juridisk afklaret. Mens leverandøren vil sikre sig økonomisk og lægge en ordentlig pris oveni, hvis der kommer en lille ekstra ydelse. Sådan nogle ting vil man gerne undgå ved partnerskab. De svære udfordringer Hvilke særlige udfordringer er der i partnerskab for kommunen? – For det første er der en udfordring i at definere opgaverne klarere og skabe gennemsigtighed om dem. Samt i at definere, hvad det er for resultater, kommunen vil have ud af partnerskabet. Den anden store udfordring er forny rollen som myndighed. Man er stadig u

Gi’ LOS • 1-2004

15


P A R T N E R S K A B

Leverandører forve t udbyder og køber, men nu skal

man indgå i et ligeværdigt samarbejde. Kommunen skal finde ud af på hvilken måde, man kan indgå i et sådant samarbejde og svare på, hvordan man sikrer, at begge parter hele tiden får noget ud af det og gensidigt udvikler hinanden. Det er selvfølgelig noget alle partner skal være med til at finde ud af, men det er især udfordrende for kommunen. Hvordan løser man det i praksis? – Det gør man konkret ved at lægge nogle udviklingsområder ind i aftalen. Man kan f.eks. aftale, at man sammen vil udvikle metoder til at måle effekten af indsatsen og give sig et år eller halvandet til arbejdet. I praksis er det også vigtigt, at man sætter sig om bordet, mens samarbejdet stadig er ungt og får lavet nogle fælles målsætninger. Fælles målsætninger er selve grundlaget for, at partnerskabet kommer til at fungere, og man skal rent faktisk tage det alvorligt og tage sig tid til at sætte sig ned i nogle dage og få formuleret dem. Hvad er de store udfordringer for dem, der byder ind på et partnerskab? – Det er nok, at de skal til at geare sig forretningsmæssigt. For selv om der er et stort privat marked på anbringelsesområdet, så er det et område, der er præget af ildsjæle. Det vil være en udfordring faktisk at tænke på sig selv som virksomhed og at beskrive sig selv som forretning. Man skal jo vide, hvad man vil konkurrere på i forhold til andre, og indledningsvis skal man selvfølgelig afklare, om man overhovedet er interesseret i at indgå i et partnerskab. 

16

Gi’ LOS • 1-2004

Partnerskaber er den rette vej at gå, mener to aktører, som formidler pladser til anbragte børn og unge. Et ligeværdigt samarbejde vil betyde et kvalitetsløft for de familier, som det hele handler om. Af journalist Marianne Bom

B

åde Projektforeningen PRO og Familieplejen Frederiksborg Amt forventer at byde på opgaven, når Hillerød Kommune i marts annoncerer sit ønske om at indgå partnerskaber om anbringelser af børn og unge. Begge formidlingsenheder ser partnerskab som en mulighed for at øge kvaliteten i arbejdet med de familier, det hele handler om. – Så vidt, vi kan se, bliver partnerskab en mulighed for at få gensidig ansvarlighed og for at arbejde bedre sammen til gavn for børnene og de unge, siger leder af PRO, Finn Knudsen. Han forventer blandt andet, at PRO i et partnerskab får mulighed for at påvirke processen langt tidligere end normalt. Nemlig allerede når det skal besluttes, om der skal ske en anbringelse. Normalt formidler PRO pladsen, men er ikke med til at beslutte om anbringelse overhovedet er den rette vej. Reel fornyelse Finn Knudsen mener, at partnerskab er noget andet end det tætte samarbejde, som findes med nogle kommuner i dag. Han frygter ikke, at det er ‘ny vin på gamle flasker’ – altså en ny, smart betegnelse for noget gammelkendt.


P A R T N E R S K A B

rventer bedre kvalitet – Forskellen på tæt samarbejde og partnerskab er, at samarbejdet ikke er gensidigt forpligtende. Det er partnerskab. I dag kan kommunen f.eks. pludselig opsige samarbejdet, og sådan vil det ikke være i et partnerskab, siger han. Samtidig forventer han, at partnerskab åbner op for mere indflydelse: – I dag kan vi komme med alle mulige holdninger og forslag, og så kan kommunen bagefter gøre, som de vil. Med partnerskab vil man sætte sig ned og sige: hvad synes I, hvad synes vi, og så træffe en fælles beslutning. Konskvensen vil være er mere ro, fordybelse, større faglighed og mere langtidsplanlægning og sammenhæng i tilbuddene, håber Finn Knudsen. Men han erkender, at der kan forestå et stort arbejde for at få samarbejdet i partnerskabet til at fungere: – Den helt svære øvelse vil formentlig være at slippe fordommene om hinanden og gå åbent til værks.

To plus to giver fem Ulla Littmann, lederen af Familieplejen Frederiksborg Amt, mener, at ‘fagligheden vil blomstre’ i partnerskabet. Også hun ser en markant forskel på godt samarbejde og partnerskab. Partnerskab skiller sig blandt andet ud, fordi ledelserne i kommunen og formidlingsenhederne er tæt involverede og forpligtede af aftalen. – Det har en stor værdi, at ledelserne sætter sig ned og beslutter, hvad målene skal være, og hvordan samarbejdet skal foregå, siger hun. Sådan er det, fordi ledelsernes gennemtænkte beslutninger efterhånden forplanter sig til kvalitetsarbejde længere ned i systemerne. Ulla Littmann forventer langt stør-

re helhedhed i arbejdet, når der er et partnerskab, og at det vil være slut med hovedsageligt at arbejde fra sag til sag. Også hun glæder sig til ligeværd i samarbejdet med kommunen og til, at de forskellige kompetencer, som partnerne kommer med, udnyttes til fælles bedste. – Vi kommer aldrig uden om, at det er kommunen, der i sidste ende har den endelige kompetence. Men når de lægger op til en ligeværdig dialog, så har de sagt ja til at forlove sig. Det tror jeg faktisk kommer til at betyde en faglig vækst og blomstring, siger Ulla Littmann. Desuden betyder partnerskabet en mere effektiv arbejdsproces, og at kommunen kan forvente at spare både tid og penge. Familieplejen får til gengæld en vis sikkerhed for arbejde og samtidig en mulighed for faglig udvikling, mener hun. – Alle tror vel på, at to plus to bliver fem, siger hun. 

Projektforeningen PRO

Familieplejen Frederiksborg Amt

www.udbudsportalen.dk

Projektforeningen PRO er en non-profit organisation, som har til huse i Roskilde. PRO har pt. 60 tilknyttede medlemssteder med en samlet kapacitet på knap 200 pladser. De fleste medlemsprojekter er socialpædagogiske opholdssteder godkendt efter den sociale servicelov § 49. Herudover findes skole- dagbehandlingstilbud, mor/barn bosteder, skibsprojekter, samt familiepleje og individuelt opbyggede projekter. Endvidere skal nævnes aflastnings- og akutprojekter.

Familieplejen Frederiksborg Amt er etableret som en driftsfond, der arbejder med et almennyttigt formål om ’at forbedre truede og socialt dårligt stillede børns og unges vilkår’. Familieplejen samarbejder med 250 plejefamilier og 32 opholdssteder. På opholdsstederne er der ca. 130 børn anbragt, og i alt har Familieplejen i Frederiksborg Amt samarbejde med kommuner om 475 børn. Familieplejen har kontor i Fredensborg.

www.udbudsportalen.dk hedder en hjemmeside, som Erhvervs- og Boligstyrelsen har oprettet. På hjemmesiden kan man læse om, hvad partnerskab mellem offentlig og privat virksomhed egentlig er, og hvad der skal til, for at partnerskabet kan fungere. Man kan også foretage en såkaldt selvtest og at blive klar på, om man som leverandør eller udbyder faktisk er parat til indgå i et partnerskab.

Gi’ LOS • 1-2004

17


P A R T N E R S K A B

Partnerskaber vil brede sig

Skoleplacer

LOS forventer, at de nye partnerskaber vil gavne de anbragte børn og unge, siger sekretariatschef Geert Jørgensen. Han håber, at samarbejdsmodellen vil brede sig sammen med forståelsen af, at målet ikke er at spare penge.

D

et første partnerskab inden for anbringelser af børn og unge i Hillerød Kommune vil forhåbentlig blive fulgt op af mange flere landet over. Det håber sekretariatschef i LOS, Geert Jørgensen, som er overbevist om, at partnerskaber mellem kommuner og formidlingsenheder eller konkrete anbringelsessteder fører til større kvalitet i arbejdet. – Vi kan se gode muligheder i partnerskaber, og jeg tror på, at de vil brede sig. Når man samarbejder gensidigt forpligtende er der langt større sandsynlighed for, at kvaliteten i anbringelserne udvikles, siger Geert Jørgensen. Konference om partnerskab Den 25. og 26. august afholder IBC Euroforum en konference om partnerskab og offentlig Privat Samarbejde i København. Læs mere herom på LOS’ hjemmeside, når det endelige program foreligger.

Af Martin Harbo, journalist Han forventer, at partnerskaberne vil professionalisere samarbejdet, der vil have større kontinuitet og betyde, at de anbragte børn og deres familier bliver inddraget mere i dialogen. For de enkelte anbringelsessteder betyder partnerskaberne, at de får en mere tydelig dialog om arbejdet med børnene og de unge. Ud over tilfredsstillelsen ved at deltage i et kvalitetsløft på området. Geert Jørgensen er glad for, at Hillerød Kommune har meldt ud, at partnerskabet ikke skal betragtes som et spareprojekt. – Partnerskaber er ikke en ny måde at finde besparelser på. Målet er at opkvalificere arbejdet, og opkvalificering koster penge, siger han.  bom

TEGNING: SASHA, BAKKEGÅRDEN

18

Gi’ LOS • 1-2004

Glæde hos de to brødre og deres plejeforældre i Præstø Kommune. Drengene kan efter knap 10 måneders fravær nu være sammen med kammeraterne i deres ønskeskole igen.

F

oråret er kommet til Præstø. Kommunen er endelig tøet op og har nu brudt isen i den flere måneder lange sag om, hvor to brødre skal gå i skole. Som beskrevet i de seneste to numre af ‘Gi LOS’ har to brødre i familiepleje - på henholdsvis 12 og 11 år – været involveret i en mærkelig og opslidende sag, hvor forskellige myndigheder har udkæmpet en nu 10 måneder lang kamp om, hvor de to knægte skulle undervises. Men nu har sagen fået en løsning, og drengene er kommet tilbage på Strandvejsskolen i Stavreby, som er tilknyttet opholdsstedet og LOS-medlemmet ‘Casablanca’ i Præstø: »Vi oplever, at drengene har det godt her. De er faldet hurtigt ind i gruppen igen og har taget det fantastisk,« siger Henning Clausen fra Strandvejsskolen i Stavreby. En skole med 10 elever i et overskueligt miljø med differentieret undervisning. Drengene kom tilbage på Strandvejsskolen den 16. februar i år – efter at have været undervist i knap ti måneder hjemme hos plejefamilien. Drengene startede ellers på skolen i april sidste år – efter ønske fra


SKOLEPLACERING

aceringssag endte lykkeligt forældre og plejefamilie. Men kort derefter begyndte Præstø kommune at gøre knuder og så begyndte sagen at rulle. Kommunen ville nemlig have drengene over i et undervisningstilbud efter §20,2 – en vidtgående specialundervisning – selvom Greve kommune, hvor drengene oprindeligt havde boet, aldrig havde vurderet dem til den form for vidtgående undervisning. Noget man normalt kun foreslår til svagt begavede børn eller børn med handikap. Efter nogle måneders tovtrækkeri mellem plejefamilien og Præstø Kommune klagede plejefamilien og drengenes forældre til ‘Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning’ – et nævn under Undervisningsministeriet. Nævnet gav plejefamilien og forældrene ret: Brødrene skulle ikke have undervisning efter §20,2 og det måtte Præstø Kommune rette sig efter. Brødrene var simpelthen ikke berettiget til den form for undervisning – og nævnet udtalte, at det nu påhvilede Præstø Kommune at finde et ‘passende undervisningstilbud’ til drengene. Det gjorde kommunen bare ikke. Den stod fortsat stejlt og fastholdt sit krav om, at drengene skulle have vidtgående specialundervisning. Derfor blev brødrene stadig undervist hjemme hos plejefamilien ved indgangen til dette år, fordi plejefamilien ikke ville bøje sig for kommunens urigtige krav. Plejefamilien hyrede derefter en advokat, der sendte en skrivelse til kommunen med indbydelse til dialog for at få problemet løst. ��

���������

Det reagerede kommunen på. Og til plejefamiliens store og glædelige overraskelse med følgende svar: »Det er Præstø kommunes opfattelse, at problemerne vedrørende drengenes skoleplacering skal løses hurtigst muligt af hensyn til drengene. Det er derfor Præstø kommunes anbefaling, at drengene starter skolegangen på skolen ved ‘Casablanca’, så snart det er praktisk muligt.« Det var i sandhed en positiv og velkomment svar hos plejefamilien, der var noget overraskede over kommunens 180 graders vending i lyntempo. Det viste sig også, at det var en ny mand, der havde underskrevet brevet. Vicekommunaldirektøren, der ellers havde beskæftiget med sagen var blev afløst en anden, med en tilsyneladende anderledes tilgang til sagen. ��������������

»Der er noget, der tyder på at ny person er kommet til, og at han har fået øje på, hvad der er godt for børnene. Præstø kommune og Familiecentret i Vordingborg må sidde tilbage med røde ører i den her sag,« siger Kurt Helt, familieplejekonsulent i Greve kommune, der har fulgt sagen tæt. Brødrene, der igen kom til at gå i skole på ‘Casablanca’, har vist glæde ved at se skolekammeraterne igen. En uge efter drengene startede igen, fyldte den yngste af dem 12 år. Og det blev fejret på behørig vis med kagemand for skolekammeraterne. Så foråret er kommet til Præstø Kommune. Måske også med den traditionelle forårsrengøring. For ‘Gi’ LOS’ erfarer nemlig, at vicekommunaldirektøren ikke længere er ansat i kommunen. Hvorfor er det dog ikke lykkedes at få oplyst. 

�� ���� ��� �� ���� ��� ������� ����������� �� ����� ��� ��� ������ ����������� ����� ��� ������ ��� ��� ���� �� �������� ������� ������ ��� ����� ������ �������� ������� ��

������ �������������������������������������������������� ����������������������������������������� ������ ���������������������������� ������������������������������� ����������������������������� ����������������������������� ��������������������������� ������������������������������� �������������������������� ����������������������������� ��������������������������� ������������������������������ ������������������������� ���������������������������� ������������������������������ ���������������������������� �������

� ��� �������� ����� ������

������� ��� �������������������������� ���������� ������� �� �������������� ��� ��� ��������� ������ ���� ���� ������ ������������������������������������� ��� ��������� ����������������� ������� ������������������������������������� ���������� ��� � ������ �������������������������������� ����������������������������������� ��������� ������ ���� ��������� �������� ������� �� ��� �� ������������� �� ���� ��� ��� ���������������������������������� ��������������������������������� �������� ��������� ��� ������ ��� ������ �� ������� ������� ��� ���� ����� ������������������������������������ ������� ������� ��� ��������� ���� ��� ������ ������ ��������������������������������������� �������������������������������� � ��� �������� ������ � ���� ��� ������ ����� ������� ���������������������������������� ������� � ������ ������ ��������������� ���� ������ � ������ ��� ������� ���� �������������� ���������������������������������� � ������ �������� ��� ��� ������ ��� � ��� ����� ������������� ��������� ��� ��� ���������� ����� �������� �� �������� ���� ������� ���� ��� ������������������������������������� ������� �� ��������� ����������� �� ��� �������� ���������� ������������������� ������� �������������� ���������� ��������� �������� ���� ��� ����� ��������� ��� ��� ��� ������ �������������������������������� ������������ ������������� ���� ���� ������ ����������� ��� ���������� ������������ ��� �������� �� ��� �� ��� �� ������ ������������������������������������ ������ ���� ���� ����� ��� ��� ����� ���� ��� ���������� �� ������ ��� ������������������������ � ��� ������� ������������������ �������� ��������� ���� ��������� �� ���� ��� �� �������������������������������������� ������������������������������������� ������������������������������������ ������ ��������� ��� ��� ���� ��� ������ ��� ������������� ������ ������ ������� � ��������� ���� ��� ���� ��� ������������� ����������������������������������� ������������������������������������ ������� ��� �������� ��� ��� ��������� ��������� ������ ����� ��� ������������ ����������� ���������� ������� ��� ����� ��������� ���������� ��� ���� �������� �������� ��������� ��� ��������� ������������ ���� ��� ������ ��� ��� ������ �� ���� ������ ��������� ��� ��������� ������� ���� ������ ����������� ����������� ������������������������������� � �� ����� ����� ���� ��� ��������� ��� ���������� ��� �������� � ����� ������������� ��������� ��� ����������� ������������������ � �������������������������������� �������� ����� ��� ��� ��� ��������� ������������� ���� ��� ������� ���������� ���� ���������� ��� ���� ��� � ������ ����� ���� ��� ������ ���� ���� �������������� ���� ���������� ���� ���������� ������������ ��� ��������� �� ��� ��������� ��� ��� ��� ������ ������������������������������������ ��������������������������������� ���� ������� ��� ��������� ���������� ���������������� ��������� ������������� ������ ��������� ��� ������ ������� ���� ��� ����������� ������ ��� ������� ���������� ������� ��� ���������� ��� ������� � ���� ��� ��������� �� ��� ���� ��� � ��� ��� ������ � ��� ������� ������ ���� ����� ���� ���� ��� ����� �������� ����� �������� ������������� ������� ������ �� ������� ���������� ���� ������� ��� ������� ������ ���������� ��������� ����� ��� ������ ������������������������� ����� �������������� ��� ������� ������ ��� ������ ����� ���������� � � ������� ���� ��� ��� ��� �� ������� ���� ��� ��� ��� �������������� ����������������� �� ��������������������������������� ����������� ������������������ ��������� ���������� ��� �� ���������� ���� ������� ��� ��� ��� ��� ��� ��� � ���� ������� ��� ��� ������� ����������� ��� ������������� ������ ����������������� �� ������� ������ ���������������������������������� ������ ��� ������ � �� ������� ������ �� ������� ������� ��� ��� ��� ��� ��������� �������������� ��� ��� �������� ��������� ��������������������������������� ������������������������������������ ����������������������������������� ��������� ������������� �� ����������� ��� � ����� ��� ���������� ������ ��� ����� �� ������ ��� ����� ���� ����� ������������������� ���������������������� ��������� ������ ������ ������������� ��� � ������ �� ��������� ������ ��� ��� ������� � ������ � ��� ������������ ������������ ���� � ���� �� �������� ��� ������ ��������� ��� ��� ������ ��� ���� ���� �� ��� �������� ������ ������� ��� ��� �������������� ������������ ����� ��� ���� ��������� � ����������� ��������������������������������� ���� ��������� ������ �������� �� ��� ��� ��� �� ��� ��� ���� ��� ���� � ��� �� ���������� ��� ������ �������� ��� ��������� �� ���� ��� ��� ��������������������������������� ����������������������������������� ���� ���� ��� � ��� ����������� ���������� �� ������� ��� ������ ���������� �� ���� ��� � ��������� ������ ��������� ��� ����� �������������� ������ ����� ���������������� ������� ������ ������ ������������ ���������� ���������� ��� ���� ���� ���� ����������������� ��������� �� � ���������� ��� � ������ ��� ���� ������� �� ��������� �� ���� ��� ���� ���������������������������������� �� ��� � ��� ��� ��� ������ ��������� ��������� ������� ������������� ������� ��� ��������� �������������������� ��� �������� ������ �������� � ��� ���� ��� ���� ��� �������� ��������������� ������� ��� ������������� �� ������ ����������������������������������� � ���� ��� ������� ��� ��� ��� ����� ��������� ������ ��������� ���������� �������� ��� �������������������������������� �������������������� ��� ��� ����������� ������ ����� ��������� ������������ ��� ���� ��������� ��������� ������ ��� ��� ���� ��� ��������� ���� ������������� ���� ������� �������� �� ������� ������� ��� ���������� ��� ����� �������� �� ������ � �� ������������������������������������ ���������� ���������������������������������� ���������� �������� ������������������ ������� ���� ������������� �������������� ���������� ��� � ��� ��������� ��� � ����� ��������� ��� ������ ����� ��� ���� ��������������������������������� ���������������������������������� ����� ����� ��� ���������������� ������ ��� ���������� ���������� � ���������� ��� ��� ��������� ��������� ���� �� ������ ���� ��� ��� � ��� ������������� ������������� ������������� ���� ��������� ���� ��� ������ �������� ��� ������������� ���� ���� ��� ���� ��� ������ �� ������� �������� �� ������ �� ��� ��������������������������������� ���������� ������������ � ������ ����������� � � �� �������������� �������������� ��� ��� �� ��� ��� � ��� ��� ������ ��� �������� ����������� ���� � ���� ����� ��� ������ ���� ������ ��� �� ��� ���������� ��� ������� ��� ������������� ��������� ��������� ������� �������������� ��������� ��� ������������ ���� ����������������� ������������ ���� �� ����������� ������� ���� ����� ���� ������ �� �� ��� ��� �������� ��������� ����������������������������������� ��� ������� �������������������� ��� ��� ������������������ ������ ���� ����� � ���������� ��� ��������� ��������� ���������� �� ���� � ���������� �������������������������������������������� ����������������������������������� ������ ����� ������� ��� ��� ��� ������������� ��������� � �������� �� ���� �� �� �������� ���������������� � ���� ����������������� ���������������������������������� ����������������������������������� ������� ��������� � ����� ��� ����� ��� ���� ������� ���������� �� ��� ��� � ���������� ��� ��� ������ ���� � ��������������������������������� ������������������������������������ ������������������������������������� �� ��������� �� ��� ������� �������� ��������� ����� ������ ���� ��� ���� � ������ �������������������������������������� ������������������������������� �������������������������������� �������� ������������ �� ������ ��� � ���� ��������� �� ��� ������� ��������� ��������� �������� �� ������� �� ������ ����������� ��� �� ��� ��� �� ��� �� ��� ��� � ��� ����� ���� ���������� ������������ ��������� ��������� ��� ������������� ���������� ������������ ������ ��������� �������� ������ ��� ������� � ���� ��� ������������ ��������� � �� �������� ��� �� ���� ��� ��� ��� ������� ����� u

���������������������������

�������

��

����������������

���������

�������

����������������

��

��

• Sagen om skoleplaceringen er tidligere omtalt i Gi'LOS 3-2003 og Gi'LOS 5-2003.

Gi’ LOS • 1-2004

19


EFT E R V Æ R N

Serviceloven og efterværnet Af Peter Jensen, konsulent i UFC-Børn og Unge Indledning efteråret 2003 blev efterværn – eller rettere problemerne omkring et manglende efterværn – endnu engang sat på den fagpolitiske dagsorden. Det var ikke mindst Gi’ LOS, der med september-nummeret slog tonen an. Det blev fulgt op af Socialpædagogen i oktober 2003, der havde fået lavet en særkørsel i Danmarks Statistik på, hvor meget efterværnsbestemmelserne blev brugt. Problemet med denne særkørsel var, at det kun var een bestemmelse i Serviceloven (SEL), der var gjort op, hvilket kom til at betyde, at tallene kom til at tegne et ufuldstændigt billede af, hvor hyppigt efterværn blev givet, og ikke mindst hvilke bestemmelser i Serviceloven, der blev anvendt. Netop denne usikkerhed omkring efterværnsbestemmelserne er anledningen til denne artikel.

I

Efterværnsbegrebet Efterværn bliver brugt lidt i flæng i forbindelse med udskrivning af børn og unge fra døgnforanstaltninger. Jeg har set det brugt om de ydelser, der skulle iværksættes i forbindelse med mindre børns udskrivning1, og jeg har set det brugt som noget, jeg vil definere som udslusning. Når der er så stor forskel på, hvordan vi definerer efterværn, er det naturligvis en god ide at få min definition af efterværn præciseret. Det skal siges, at definitionen af efterværn egentlig er så kompliceret, at det kræver noget mere plads, end jeg har i denne artikel, så det bliver en kort udgave af definitionen.

20

Gi’ LOS • 1-2004

Efterværn er en ydelse efter Serviceloven (SEL), der tids- og aldersmæssigt og i forhold til formålet med ydelsen kan defineres som følger: 1. Efterværn ligger efter et anbringelsesforløb, og altså også efter at den unge – som en del af anbringelsen – har været igennem et udslusningsforløb, hvor der trænes i det at bo og klare sig selv udenfor institutionen/ opholdsstedet. Efterværn er en ydelse, som gives til unge, der er udskrevet fra anbringelsesstedet. 2. De unge, der er i en efterværnsydelse, er over 18 år. 3. Formålet med efterværn er at støtte den unges sociale integration i lokale netværk, og at støtte den unge i at videreudvikle de sociale og faglige kompetencer, der skal til, for at han/hun kan leve et (mere) selvreguleret liv. Denne definition betyder, at det er muligt at skyde sig ind på i hvilket omfang, unge over 18 år modtager ydelser efter Servicelovens, der sædvanligvis benyttes til at støtte den unges integration (definitionens 3. punkt). Men det er ikke muligt helt præcist ud fra Danmarks Statistiks tal at se, hvor mange unge, der modtager en efterværnsydelse, fordi nogle af de unge bag tallene ikke har været døgnanbragt2. Det præcise tal kan kun fås, hvis man har mulighed for at foretage en optælling på ’sagsniveau’, og det vil formentlig ikke være praktisk muligt. Derfor vil tal om efterværn – indtil en anden opgørelsesform vedtages – aldrig blive præcise. De vil være tilnærmede.

Lovgrundlaget Med lovændringen der trådte i kraft fra 1/1 2001, blev der skrevet en helt ny bestemmelse ind i loven. Det drejede sig om den såkaldte udslusning (SEL §62a stk. 3 nr. 4). At kalde denne ordning for udslusning har været med til at forplumre begreberne, fordi udslusning historisk har været anvendt på den situation, hvor unge – der står foran udskrivning af døgnforanstaltningen – får mulighed for gradvist at flytte til stadigt mere selvstændige boformer (botræningen som er nævnt ovenfor) – altså hvor støtten til den unge gradvist aftrappes. Disse unge er fortsat indskrevet i døgnforanstaltningen, og prisen for ydelsen forhandles mellem amt/opholdssted og kommune og prisfastsættes efter den forventede arbejdsindsats i udslusningsperioden. Den nye udslusningsordning i SEL §62a stk. 3 nr. 4 tager sigte på den situation, hvor unge ikke har en familiebase (et familiært netværk), som de kan bruge i forbindelse med weekends, ferier m.v., og hvor det tidligere anbringelsessted kan træde i forældrenes sted, som en slags ’hjemmebase’. Ophold af den karakter kan strække sig fra 12 dage til 2-3 uger, men det forudsættes, at der er tale om ophold af en kortere varighed. Udover den nye udslusningsordning består det, man kan kalde efterværnsviften af 3 andre bestemmelser, der konkret anvendes af kommuner rundt om i landet for at sikre døgnanbragte unge et efterværn. Indholdet i disse bestemmelser er beskrevet nedenfor. Den samlede efterværnsvifte består af flg. bestemmelser: • SEL §40 stk. 2 nr. 6/§62a stk. 2 og


E F T E R V Æ R N

Der er altså ikke

§62a stk. 3 nr. 2 (Personlig rådgiver) • SEL §40 stk. 2 nr. 7/§62a stk. 2 og §62a stk. 3 nr. 3 (Fast kontaktperson) • SEL §40 stk. 2 nr. 11/§62a stk. 3 nr. 1 (Døgnanbringelse) • SEL §62 stk. 3 nr. 4 (Udslusningsordningen) Grunden til at der er 3 bestemmelser i SEL, der kan bruges til bevilling af f.eks. en personlig rådgiver er, at forudsætningerne for, hvornår man kan bruge bestemmelserne er forskellige: • Hvis den unge er under 18 år, skal bestemmelsen i §40 benyttes. • Har den unge haft en personlig rådgiver indtil han fyldte 18 år skal bestemmelsen i §62a stk. 2 benyttes fra den unge fylder 18 år. • Har den unge været anbragt indtil det 18. år og ikke tidligere haft en personlig rådgiver, skal bestemmelsen i §62a stk 3. nr. 2 benyttes, hvis den unge skal have tilknyttet en personlig rådgiver. Det er dog værd at understrege, at selvom der er forskel på paragraffen i SEL, er der ingen forskel på selve ydelsen. At have en personlig rådgiver er imidlertid det samme uanset den bestemmelse, der bevilger rådgiveren. Generelt om den særlige støtte til børn og unge efter Serviceloven Målet for den særlige støtte efter SEL er præciseret i lovens §32. Målet for støtten er, at sikre børnene og de unges opvækstvilkår på en måde, der giver dem en tryghed i deres »udfoldelsesmuligheder

kun tale om en offentlig finansieret forældreerstatning. Der er tale om unge mennesker, der har brug for en pædagogisk-/ voksenstøttende indsats i en periode efter døgnan-

bringelsen for at bringe dem ‘på linie med deres jævnaldrende’.

og en sikkerhed for udvikling og sundhed«, der så vidt muligt stiller dem på linie med deres jævnaldrende. Målsætningen for efterværnet er – som beskrevet ovenfor – (videre-)udvikling af de sociale og faglige kompetence, den unge skal bruge i forbindelse med at kunne begå sig i lokalsamfundet udenfor institutionen/opholdsstedet. Det betyder – set i sammenhæng med målsætningen for den særlige støtte – at de unge, der har brug for efterværn, ikke har nået niveauet for at være ‘på linie med deres jævnaldrende’. Der er altså ikke kun tale om en offentlig finansieret forældreerstatning. Der er tale om unge mennesker, der har brug for en pædagogisk-/voksenstøttende indsats i en periode efter døgnanbringelsen for at bringe dem ‘på linie med deres jævnaldrende’. Serviceloven giver mulighed for at bruge de fire nævnte ’redskaber’ til at støtte den unges udvikling og integration (hvoraf

det ene faktisk falder udenfor som efterværnbestemmelse, hvis jeg holder fast i definitionen af efterværn – det kommer jeg tilbage til nedenfor). Fælles for disse redskaber er, at indsatsen skal bevilges af den unges opholdskommune. Det betyder selvfølgelig ikke, at det nok så vigtige netværksarbejde (der ikke er hjemlet i nogen lovgivning) skal udelades, men det betyder, at det kun er disse fire typer af støtteforanstaltninger efter SEL, der kan finansieres af det offentlige/ kommunen. Det første af disse redskaber er den nye mulighed for udslusning efter SEL §62 stk. 3 nr. 4. Den er allerede beskrevet ovenfor, og meningen med den er en egentlig forældreerstattende foranstaltning, hvor det skal være muligt for den unge, når livet går ham/hende imod, at komme på en slags ’rekreation’ i den tidligere døgnforanstaltning. I forhold til 2001 er der i 2002 mere end dobbelt så mange af denne form for ydelser (fra 92 i 2001 til 208 i 2002). De tre andre redskaber vil kort blive beskrevet nedenfor, men uddybende beskrivelser findes i Socialministeriets vejledning om særlig støtte for børn og unge kapitel 3. Jeg vil under de enkelte beskrivelser nævne, hvordan udviklingen i tallene (iflg. Danmarks Statistik) har været, men det er værd at være opmærksom på, at disse tal viser, hvor mange ydelser der er etableret på en given dag i året (d. 31/12 eller 1/1), men altså intet om hvor mange unge, der har behov for ydelserne. Personlig rådgiver Der kan udpeges en personlig råd- u

Gi’ LOS • 1-2004

21


EFT E R V Æ R N

giver, når den unge skønnes at have behov for vejledning og rådgivning om fx arbejde, uddannelse, fritid eller som led i vilkår ved et tiltalefrafald. Den personlige rådgivers opgave er at yde vejledning og rådgivning i forhold til nogle konkrete, og altså ikke dybere personlige forhold. Det betyder samtidig, at en personlig rådgiver ikke vil være en relevant foranstaltning, hvis den unge er anbragt udenfor hjemmet, fordi man sædvanligvis vil definere sådanne opgaver som værende et led i det pædagogiske arbejde på institutionen/ opholdsstedet/familieplejen. Der er imidlertid åbnet mulighed for at forlænge eller etablere en personlig rådgiver-ordning til unge, der har været døgnanbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år – dog længst indtil den unge fylder 23 år. Etablering af en personlig rådgiver-ordning vil altså primært komme på tale i forhold til unge, der personligt er meget afklarede og primært har et meget konkret rådgivningsbehov eller i forhold til unge, der får deres behov for personlig støtte dækket andetsteds. Betragter man udviklingen i anvendelsen af personlig rådgiver for de over 18-årige, har der været et fald fra 2001 til 2002 fra 259 til 246 ordninger.

t

Fast kontaktperson I modsætning til den personlige rådgivers afgrænsede rådgivningsog vejledningsopgave er den faste kontaktpersons både ’bredere og dybere’. Det vil sige, at den faste kontaktperson, der tilknyttes en ung, »skal yde en støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at læsse bekymringer over på, tale med, blive opmuntret af, og som

22

Gi’ LOS • 1-2004

Etablering af en

personlig rådgiver-ordning vil altså primært komme på tale i forhold til unge, der personligt er meget afklarede og primært har et meget konkret rådgivningsbehov eller i forhold til unge, der får

deres behov for personlig støtte dækket andetsteds.

samtidig kan stille krav til og korrigere eller om nødvendigt stoppe barnet eller den unge, hvis der udvises uacceptabel adfærd«. Det præciseres i Socialministeriets vejledning, at den faste kontaktpersons opgave er at forholde sig til barnets/den unges totale situation på linie med, hvad der normalt ville være forældrenes opgave. ’Forældreerstatningen’ understreges yderligere af, at der tillægges den faste kontaktperson en aktiv opdragelsesrolle i forhold til barnet/den unge. Det betyder, at der kan tilknyttes en fast kontaktperson under et anbringelsesforløb (hvor kontaktperson skal forholde sig til ’den totale situation’). Derved kan det sikres, at der er en ’kontinuitetsperson’ udenfor anbringelsesstedet, der så at sige kan være bærer af barnets/den unges historie. Det er dog relativt sjældent, at

der er etableret faste kontaktpersonordninger under et anbringelsesforløb – oftest ophører kontaktpersonordningerne i forbindelse med anbringelsen, eller de etableres i forbindelse med udskrivningen fra døgnanbringelsen. Den faste kontaktpersonordning er – efter min opfattelse – den mest betydningsfulde efterværnsbestemmelse i Serviceloven, når målet for efterværnsindsatsen er integration. Det ligger i rollen som fast kontaktperson, at der kræves en fleksibilitet, der stort set svarer til forældres fleksibilitet overfor deres egne børn og unge, ligesom der ligger en støttende, rådgivende og vejledende funktion på ’det nære personlige plan’ – ligeledes analogt til forældrerollen. Ses på udbredelsen af ordninger med fast kontaktperson er der tale om meget betydelige stigninger fra 2001 til 2002 – faktisk 66% (fra 261 ordninger til 394), men dette skal ses i sammenhæng med, at ordningen om fast kontaktperson er relativt ny i forhold til f.eks. personlig rådgiver. Fortsat anbringelse Den sidste støtteform for de unge over 18 år, der medtages i denne beskrivelse, er muligheden for fortsat anbringelse indtil den unges 23. år. Bestemmelsen er ikke ny i forhold til tidligere – forskellen er alene, at den unge kan være anbragt indtil det 23. år mod tidligere indtil det 20. år. I forhold til den definition af efterværn, der blev stillet op i starten af denne artikel, er der imidlertid slet ikke tale om et efterværnsydelse. Det er slet og ret en forlængelse af hjælpeforanstaltningerne, der primært har et behandlingssigte og altså kun sekundært og på længere sigt har et mål om den unges integration i de lokale


FOTO: GEERT JØRGENSEN

E F T E R V Æ R N

netværk, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Grunden til at denne ydelse alligevel er taget med i denne artikel er, at fortsættelsen af en anbringelse i praksis rummer en række mulige mål og metoder, der sammen med differentierede priser giver et så broget billede, at der næppe er tvivl om, at disse indsatser i nogle tilfælde mere ligner en efterværnsindsats end en fortsættelse af en traditionel anbringelse eller en udslusning. Hvor mange af de unge, der er anbragt udover det 18. år, der reelt er i en indsats, der minder mere om efterværn end noget andet, er det imidlertid ikke muligt at sige noget om. Antallet af døgnanbringelser udover det 18. år har været stabilt i 2001 og 2002, hvor der har været tale om henholdsvis 1438 forlængelser af døgnanbringelser i 2001 og 1439 i 2002.

NOTER 1 Hvor det vil være mere korrekt at tale om nye eller fortsatte hjælpeforanstaltninger efter Serviceloven. 2 Jeg har forsøgt at opgøre de forskellige efterværnsydelser for årene 1999 – 2002. Disse tal kan findes på hjemmesiden www.ufc-bu.dk

Samlet set tegner der sig et billede af en række bestemmelser i Serviceloven, der alle kan anvendes i forbindelse med en efterværnsindsats, men hvor sammensætningen og anvendelsen af bestemmelserne naturligvis må tages afsæt i, hvad den unge har behov for, og hvad målet for indsatsen er. Som det allerede er nævnt tidligere, er det dog ikke alene ydelser efter Serviceloven, der definerer, hvorvidt der ydes en god efterværnsindsats eller ej. Forhold som de professio-

nelles muligheder for at støtte den unge i forbindelse med at finde uddannelse og arbejde, samarbejde på tværs af forvaltninger/afdelinger, den unges mulighed for tilknytning til selvhjælpsgrupper og lokale netværksskabende aktiviteter, kan have mindst lige så stor betydning for den unges hverdagsliv. Det er Servicelovens bestemmelser, der i samspil med lokale initiativer, skal sikre den unges sociale integration, og det er vigtigt, at de ses i sammenhæng, og altså ikke som adskilte elementer. 

TEGNING: KENNETH, BAKKEGÅRDEN

Gi’ LOS • 1-2004

23


Eleverne skal lære at klare sig selv. Det er det klare mål for Botrænings- og Projektskolen Grennessminde, der har gode resultater af sit socialpædagogiske arbejde med unge med særlige behov. Af journalist Marianne Bom

M

idt på den lange lige Køgevej i Taastrup ligger et solskinsgult hus, hvor hverdagen aldrig bliver lige derudaf som vejen udenfor. Huset er centrum for Botræningsog Projektskolen Grennessminde, hvor knap 100 unge i hver deres tempo lærer at begå sig i livet og – om muligt – arbejdslivet. De knap 100 elever er unge med særlige behov – som sent udviklede i dag betegnes. I det daglige ser man ikke meget til dem i administrationen i det gule hus, for de arbejder ude på skolens mange værksteder på forskellige adresser i Taastrup og Glostrup. De er i kantinekøkkenet, i tømrer- og snedkerværkstedet, i gartneriet, i projektafdelingen, på maskin- eller edbværkstedet – eller også har de den ugentlige hjemme-

24

Gi’ LOS • 1-2004

dag i botræningshuset, hvor de lærer husligt arbejde. De fleste elever bor i et af Grennessmindes tilbud: i botræningshuset eller – når de er blevet bedre til at klare sig selv – i et af bofællesskaberne. – Vi mener, at disse unge bedst udvikler sig gennem praktisk arbejde. Det gælder både deres personlige udvikling og den faglige udvikling. Her er tale om helhedslæring, for det er en forudsætning for alt andet, at deres privatliv fungerer, siger forstander Eva Graff på syngende dansk-skånsk, da vi møder hende på kontoret. Hun har arbejdet i Danmark i mange år og har været på Grennessminde siden 1989, men er født i Sverige. Smørrebrød til alle Her på kontoret lægger man knap mærke til pengeskabet ovre i det

ene hjørne eller computeren i det andet. De ‘formelle’ ting forsvinder i mylderet af hjemlige ting: lyskæden i vinduet, potteplanterne, stearinlysene og billederne på væggen af fisk, heste og blomster. Der hænger også et fotografi af Grennessmindes store hus i Sydspanien. Her møder eleverne bjergrig natur og et åbenhjertigt landsbysamfund, som ifølge Eva Graff har taget de unge danskere til sig. Eva vil byde på kaffe og går ud i kantinekøkkenet, der ligger lige ved siden af, for at bede en af de unge derude om at bringe den. Den kommer, men er iskold og fra i går. Eva ryster lidt på det røde strithår og beder venligt om en ny kande. Lidt efter dukker en kande med ny, frisk kaffe op i hånden på en undskyldende pige. Men kaffeønsket kom jo også lige oven i, at der var travlt derude i køkkenet med at smøre rugbrød med leverpostej og fiskefilet til alle de andre elever. Teamet i køkkenet arbejder koncenteret, for det er lige før, maden

FOTO: VIBEKE TOFT

I fru Grenness fodspor


GRENNESSMINDE • Eva Graff er forstander for Botrænings- og Projektskolen Grennessminde.

Vi mener, at

disse unge bedst udvikbliver hentet og kørt ud til værkstedernes frokoststuer. – Det er fra køkkenet, vi får flest i arbejde. Køkkenarbejde er et godt område for vores unge. For her kan arbejdet opdeles i konkrete, overskuelige opgaver: snit nogle grøntsager, gør rent på bordet og så videre. På mange andre arbejdspladser, kan arbejdsprocessen ikke deles op på samme måde, fortæller Eva Graff.

tisk arbejde. Det gælder

både deres personlige udvikling og den faglige udvikling.

værksteder, så i hvert fald to pædagoger er med i vurderingen. Er skolen og den unge enige om at fortsætte, kan eleven bagefter vælge, hvilket værksted han eller hun vil på.

Når prøveperioden er slut, arbejder skolen med moduler af et halvt år. Halvvejs i perioden er der evalueringssamtaler om situationen både i boligen og på værkstedet, og der lægges en plan for det videre forløb og udarbejdes en profil over den unges ressourcer. Hvert halve år er der møder med sagsbehandleren i hjemkommunen, hvor den unge og en af Grennessmindes to konsulenter deltager. De to står for al kontakt med kommunerne. – Det har vi valgt, for på den måde opbygger man et kendskab til hinanden og får en kontinuitet, som fremmer samarbejdet. Det nytter ikke, at 35 ansatte hver især har kontakt med kommunen, siger Eva Graff. u

FOTO: VIBEKE TOFT

Fine resultater Generelt har Grennessminde gode resultater af sit pædagogiske arbejde. Skolen har undersøgt, hvad der er sket med 75 elever, som forlod skolen fra 2000 til 2003. 42 pct. af dem kom i ordinært job eller flekseller skånejob, 19 pct. i gang med en uddannelse og 30 pct. på revalidering, pension, eller i beskyttet værksted. De sidste ni procent har skolen ikke oplysninger om. Måske begynder forklaringen på de gode resultater allerede i måden, skolen optager elever på. Eva Graff fortæller, at skolen kun tager imod de elever, som personalet mener, de faktisk kan gøre en forskel for. – Vi har en prøvetid på tre måneder, hvor vi ser hinanden an. De unge skal se, om de trives her, og vi skal se, om vi kan hjælpe dem. Der kan være unge, der er for gode til at være her, og unge, der er for svage. Desuden kan vi ikke have folk på stoffer, voldelige folk eller unge, der drikker for meget sprut. Men selvfølgelig får de lov til at blive her, til man ved, hvad der så skal ske for dem, siger Eva. I løbet af prøveperioden skal den unge være på mindst to forskellige

ler sig gennem prak-

• Louise hører ikke til her blandt unge med særlige behov, siger hun, mens hun støvsuger sit værelse i botræningshuset. Men for nylig måtte hun som 18-årig forlade et opholdssted, og Grennessminde blev hendes mellemstation på vejen videre i livet. – De siger heldigvis, at de ikke slipper mig, før de har fundet et godt sted, siger Louise.

Gi’ LOS • 1-2004

25


GRENNESSMINDE

I gennemsnit er eleverne på Grennessminde i to og et halvt år til tre år.

t

Under bæltestedet Som et nyt tilbud kan de unge komme i Grennessmindes projektafdeling. Det er et tilbud til unge, som har brug for særlig støtte til at lære at begå sig i forhold til andre. Her går f.eks. Malin, som vi i dag møder i tømrerværkstedet. På grund af sygdom er projektafdelingen lukket i dag, så Malin sætter i stedet kolorit på arbejdet her med rigtig mange kommentarer om

Vi lægger vægt

på, at vores produkter har en høj kvalitet, og at de kan bruges til noget. Derfor er det også professionelle håndværkere, der arbejder her,

og mange af dem er så glade for at være her, at de bliver længe.

emner, der hører hjemme et stykke under bæltestedet. De andre i værkstedet tager bemærkningerne med smil, mens de fleste af dem arbejder på at bygge skabe til værkstedets opmagasinering af træ. Andre gange bygger de garderobeskabe til institutioner eller plantekasser til gader og pladser. – Vi lægger vægt på, at vores produkter har en høj kvalitet, og at de kan bruges til noget. Derfor er det også professionelle håndværkere, der arbejder her, og mange af dem er så glade for at være her, at de bliver længe, fortæller Eva.

FOTO: VIBEKE TOFT

• Malin – i midten – er i dag på besøg i tømrerværkstedet, hvor eleverne er ved at bygge et skab til værkstedets træ. Til daglig er Malin elev i projektafdelingen.

26

Gi’ LOS • 5-2003 1-2004


GRENNESSMINDE • Mike er efterhånden ferm til at bore i metal i Grennessmindes maskinværksted.

Edb eftertragtet I samme bygning i Glostrup ligger edb-værkstedet. Her står edbskærme på stribe i skolestuen, og eleverne sidder med næsen ved skærmene. En af dem, Ole, er lige vendt tilbage fra praktik på Christiansborg, hvor han brugte edb til at registrere møbler. Grennessminde vil meget gerne have eleverne ud i praktik på virksomheder.

– Det er der heldigvis mange muligheder for her i storbyen, fortæller Eva. Edb-undervisningen handler selvfølgelig om at lære at bruge en computer til tekstbehandling, lay out og billedbehandling, fortæller lærer Troels Bjørre. Men edb bruges også til at lære andre ting. F.eks. laver edb-værkstedet et lille ‘firma’, der spiller vinylplader over i digital form på computeren, og i den forbindelse får eleverne information om, hvordan et firma virker. Eller de benytter computeren til at lægge et budget og forholde sig til penge. Eller til at få viden om, hvad en fagforening og en forsikring er. – Edb er et eftertragtet fag, og mange af de unge er rigtig gode til det. F.eks. er de brochurer, de har lavet i forbindelse med Grennessmindes 20 års fødselsdag i år meget flottere end den, jeg har lavet, smiler Troels Bjørre. I orden med krav Det sidste værksted, vi når at besøge, er gartneriet i Taastrup. Knap er vi kommet ind ad døren til drivhuset, før eleverne Henriette og Line strømmer Eva i møde og vil give hende et kram. – Heeeeeej Eva, siger Henriette, og Line får travlt med at fortælle, at hun skal på ferie i Sverige med sin familie og sin kæreste. Men at tidspunktet er lidt usikkert, fordi nevøen har fået skoldkopper. Eva lytter og hjælper undervejs Line med at finde de rette betegnelser for den der sygdom med de røde knopper og for øen Gotland. Henriette og Line kan vist blive ved med at sludre, men Eva signalerer, at hun gerne vil tale med sine gæster, der går og nyder vinter-

FOTO: VIBEKE TOFT

Ingen konsulentpis Hun bevilger gerne efteruddannelse og går da efter tilbud, som passer til medarbejdernes kultur. En smed fra maskinværkstedet skal man jo ikke nødvendigvis undervises på samme måde som en socialpædagog. – »Konsulentpis«, siger Eva bramfrit: – Det gider smedene ikke. Det var der heldigvis heller ikke tale om for et par dage siden, da personalet havde en af de fire årlige uddannelsesdage. Det bliver hun og de to smede på maskinværkstedet enige om, da vi besøger den store fabrikshal i Glostrup. Emnet for dagen var transaktionsanalyse, og her kom der nogle gode tips til, hvordan man ‘spiller’ de rigtige ‘roller’ over for eleverne. Dem kan smedene måske bruge, når eleverne bygger stativer til skraldespande. I øjeblikket venter de spændt på, om Fælledparken i København vil bestille 150 stativer. Mens vi står og kigger på en prototype af et stativ, slutter frokosten, og eleverne begynder at vende tilbage til hallen. En af dem tager med det samme briller på og begynder at svejse, så gnisterne flyver. Svejseduften breder sig til lyden af popmusik, der strømmer ud i hallen.

solens stråler gennem drivhusets glas. – Jeg glæder mig sådan til forårsblomsterne kommer. Så er hele drivhuset fyldt med et hav af farver. Det er noget så dejligt, siger Eva, der også nyder, at Grennessminde blomstrer: – Jeg er meget bevidst om, at vi er et stort sted, som bør have en ensartet pædagogik over hele skolen. Vi skal have klare mål og kommunikere krystalklart, siger hun og tilføjer: – Heldigvis får vi tit ros. Vi har også i de seneste år gjort et enormt arbejde med at udvikle kvaliteten og med at dokumentere den over for kommunerne. Jeg synes, at det er helt i orden, at de er begyndt at stille skrappere krav, siger hun.  Fakta om Grennessminde Grennessminde i Taastrup blev stiftet i 1984 som et opholdssted med værksteder. Skolen er opkaldt efter Agnete Grenness, der i 1960’erne åbnede politikernes øjne for de særlige behov som sent udviklede har. I 1969 var hun med til at stifte Landsforeningen til Støtte for Sent Udviklede, der i dag hedder Landsforeningen Ligeværd. Agnete Grenness interesse for området opstod, da hun som ung pige fik at vide, at hun havde en ‘ukendt’ søster, som var sent udviklet og derfor sendt hjemmefra.

Gi’ LOS • 1-2004

27


Løn-chok ved konkurs Fondsansatte ledere kan opleve et løn-chok ved konkurs. Det er nemlig ikke sikkert, at de kan få nogen penge, hvis deres opholdssted eller botilbud pludselig går konkurs. Så find ud af, hvordan du står og kan blive sikret som leder, lyder opfordringen fra en tidligere fondsansat leder.

28

Gi’ LOS • 1-2004

Af Martin Harbo, journalist

F

ondsansatte ledere risikerer at miste penge, hvis deres opholdssted eller botilbud går konkurs. For dem dækker Lønmodtagerne Garantifond ikke. Det lærte den tidligere leder Jens Peter Hansen på den barske måde, efter at botilbuddet ‘Daggry’ i Ribe Amt gik konkurs: »Det er bittert. Jeg troede, at jeg var dækket ind af Lønmodtagernes Garantifond, da jeg var funktionæransat med begrænsede ledelsesmæssige beføjelser. Men det var jeg ikke,« siger Jens Peter Hansen. Botilbuddet ‘Daggry’ gik konkurs i midten af januar sidste år. Alle ansatte var derefter til møde med deres fagforening – Kristelig Fagforening – hvor de fik at vide, at de kunne få løn i tre måneder efter konkurs fra Lønmodtagernes Garantifond, hvis de var arbejdssøgende. Alle ansatte fik derefter den lovede løn for Garantifonden – bortset fra lederen Jens Peter Hansen. Han blev afvist med begrundelsen om, at han var i en stilling svarende til direktør. Det mente Jens Peter Hansen ikke. Han gik til sin fagforening – der skrev tilbage med dokumentation af Jens Peter Hansens begrænsede beføjelser som leder. Hansen var jo ansat under en bestyrelse, der traf de overordnede økonomiske dispositioner. Men det blev igen afvist af Lønmodtagernes Garantifond: En leder betragtes ikke som lønmodtager, hvis denne blot har begrænsede muligheder for at træffe økonomiske dispositioner på egen hånd, hed det i det svar, der kom Hansen i hænde i forsommeren 2003.

Jens Peter Hansen skrev her i vinters til sin fagforening. Han følte at han havde fået dårlig vejledning, fordi han ved mødet med fagforeningen efter konkursen var blevet stillet i udsigt at få løn som de øvrige ansatte. Fagforeningen svarede, at der på daværende tidspunkt var givet den rigtige vejledning. Men at der i løbet af 2003 var faldet to afgørelser i lignende sager mod Lønmodtageres Garantifond, hvor en funktionæransat leder som Jens Peter Hansen ikke kunne opnå penge fra fonden. Med andre ord: Havde praksis tilsyneladende ændret sig. Det var en bitter pille at sluge for Jens Peter Hansen. Efter konkursen i januar havde han indsendt refusions-krav for en januar-løn samt feriepenge til Garantifonden. Men med svarene i hånden gik den tidligere fondsansatte leder glip af mange tusinde kroner. »Det passer ikke til den virkelighed, jeg kender. Det er bittert og jeg håber, at andre kan lære af, hvad der er sket for mig. Som fondsansat leder skal man have fundet ud af, hvor man står eventuelt ved at kontakte en jurist, hvis man kan se, at det trækker op til konkurs,« siger Jens Peter Hansen. En måned efter konkursen fik Jens Peter Hansen dog et nyt job og i trives i dag rigtig godt. 


D E B A T

Der er noget rivende galt – eller»ih hvor er det kommunalt«!

A

lle på hele opholdssteds-området ved, hvordan virkeligheden omkring det at oprette og drive et opholdssted er skruet sammen – alligevel må vi år efter år finde os i den samme helt groteske situation: For at oprette og drive et opholdssted, skal stedet (naturligvis) godkendes – det gør det amt, hvor man nu har tænkt sig at slå sig ned og virke. En ikke helt uinteressant side ved at drive et opholdssted er, at der indskrives et antal beboere. Prisen for en plads til en beboer på et opholdssted fastsættes af amtet på baggrund af opholdsstedets og revisorens budget OG, hvad der er særdeles vigtig: Hvilke priser, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening er blevet enige om, visse delelementer af den månedlige opholdsbetaling må koste/hvad de vil betale! Efter at vi er blevet påført ‘den forjættede grundtakstmodel’ er den potentielle bebo-ers ‘hjemamt’ medbestemmende, når det afgøres, om der skal siges ja eller nej til indvisiteringen, hvis prisen er over ca. 37.000 kr./måned. Her bør det bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at beboerens ‘hjemamt’ også er opholdsstedets ‘hjemamt’! Helt grotesk bliver det, hvis det pågældende amt har en ledig plads på én af sine egne (amts)institutioner – en plads, der evt. kan tilfredsstille de behov, der blev stillet til anbringelsen af den potentielle beboer. Kort sagt: Hvordan kan man i 2004 have den samme institution

(amtet) til at være både tilsynsførende og godkendende myndighed, samtidig med at den selv samme institution (amtet) både køber de samme ydelser, som den også udbyder? Ja, man tror, det er løgn. Det bliver uhyre interessant at se, hvad strukturkommissionens forslag kommer til at betyde for vort område – eet er dog sikkert, det kan næppe blive mere grotesk! Hvor uværdigt Medio juli 2003 fremkom amtsborgmester Jørgen Christensen (V), Fr.borg Amt med synspunkter og forslag, der på én og samme tid var uværdige og gode argumenter for amternes nedlæggelse. Amtsborgmesterens forslag gik på, at patienter, der var indlagt på Fr.borg Amts sygehuse, skulle betale for den kost, de modtog under indlæggel-

Det bliver uhyre

interessant at se, hvad strukturkommissionens forslag kommer til at betyde for vort område

– eet er dog sikkert, det kan næppe blive mere grotesk!

sen. Prisen var 200,- kr. pr. døgn. Samtidig har den selvsamme amtsborgmester via Amtsrådforeningen været med til at bestemme, at når børn og unge fra bl.a. Fr.borg Amt anbringes på et soc.pæd. opholdssted, så var prisen i 2003 35,- kr. /døgn. De fleste i vores branche vil vide, at netop Fr.borg Amt er pinligt nøjeregnende med, at f.eks. kostprisen på de 35. kr. ikke blev overskredet! Men ikke nok med det:Rønnede Kommunes ‘julegave’ til pensionisterne dér var ligeledes i 2003, at prisen pr. person/døgn for kommunal mad til pensionisterne var 100,- kr. pr. døgn! Formanden for soc.udvalget i Rønnede udtalte, at det kunne ganske enkelt ikke gøres billigere. Det har ikke været muligt trods flere forespørgsler i dagspressen at få hverken amtsborgmester Jørgen Christensen eller socialudvalgsformanden i Rønnede til at forklare, hvordan maden på amtshospitalerne i Fr.borg Amt kan koste 200,kr./døgn eller pensionistmaden i Rønnede kan koste 100,- kr ./døgn, når dén mad, vi på økonomisk og kreativ vis serverer for vore beboere under ingen omstændigheder måtte koste mere end 35,- kr./ døgn. Man har heller ikke kunnet/ villet svare på, om kvaliteten var henholdsvis 6 eller 3 gange så høj – ej heller, om det var den kunstneriske bedømmelse af serveringen og lokaliteterne, der gjorde forskellen! Eet er dog helt sikkert: Havde man som opholdssted i Fr.borg Amt haft et dagligt for-brug pr. beboer pr. døgn på 200,- kr. i 2003, så var de(t) pågældende opholdssted(er) blevet lukket omgående. 

Gi’ LOS • 1-2004

29


D E B A T

Hjemsendelse og lovgivning løser ikke børns og unges problemer! Af Ahmet Demir, cand.pæd. og familieterapeut, leder af Blæksprutten

I

sidste uge skulle politikerne i folketinget behandle en lov om at udvise de børn og unge, der bliver sendt til deres fædrelande af deres forældre for at blev ’genopdraget’. Grunden til, at disse børn og unge bliver sendt ’hjem’ af deres forældre, er forældrenes afmagt og presset fra deres sociale netværk, fordi forældrene har ikke har formået at opdrage deres børn og unge til at blive en del af samfundet, og ikke mindst er grunden desuden stor skam, fordi en del af børnene og de unge er på kant med loven. Jeg kunne læse mig til og høre i medierne, at repræsentanterne for de politiske partier, der er for denne lovgivning, mener, at der bør være lovhjemmel til at udvise disse hjemsendte børn fra Danmark, selv om de er født og opvokset her i landet, fordi lange perioder med ophold i ‘hjemlandet’ danner en barriere for disse børn og unges integration her i Danmark. Jeg er ikke tilhænger af en lovning om, at vi skal udvise disse børn, men jeg tror på den anden side heller ikke, at enhver hjemsendelse til fædrelandet kan hjælpe børn og unge, som trives dårligt her i landet. I forhold til hjemsendelse kan jeg udelukkende være tilhænger under den forudsætning, at forældrene selv tager med deres børn, således at de har tid og ro omkring sig i en periode og således kan lære hinanden bedre at kende, for det er mange gange manglende kontakt mellem børn/unge og deres foræl-

30

Gi’ LOS • 1-2004

Ja, spørgsmålet er

faktisk: skal vi udvise

forældrene af Danmark eller os professionelle, der har arbejdet med disse børn? For hvis nogen skal udvises – ja, så er det efter min mening enten forældrene eller de professionelle, der ikke

formåede at få en stor

del af disse børn integreret i samfundet.

dre, der er med til at få børnene og de unge til at reagere voldsomt. Jeg er stærk modstander af, at børn og unge bliver sendt til et familiemedlem. Uden at generalisere vil jeg tro, at livet ofte bliver surt for børn og unge, som er anbragt hos familie i ‘hjemlandet’, for ofte

vil de voksne i hjemlandet være enormt moraliserende over for disse børn, og det er ikke det, børn og unge har bruge for. Sagt med enkle ord har de meget mere brug for deres forældres anerkendelse. Jeg vil hellere fokusere på, hvad det er, der gør, at forældrene sidder i denne afmagt, og ikke mindst at en stor del af disse børn har haft en væsentlig del af deres liv i forskellige pædagogiske institutioner. Ja, spørgsmålet er faktisk: skal vi udvise forældrene af Danmark eller os professionelle, der har arbejdet med disse børn? For hvis nogen skal udvises – ja, så er det efter min mening enten forældrene eller de professionelle, der ikke formåede at få en stor del af disse børn integreret i samfundet. Der er mange grunde til, at disse børn trives dårligt og kommer på kant med loven og bliver synlige som ballademagere på gadeplan. Et af de massive og synlige og ‘uløselige’ problemer er samarbejdet mellem etniske forældre og professionelle. Begge parter er fordomsfulde over for hinanden, og begge parter gør en indsats i forhold til børn og unge, men ofte modarbejder forældrenes opdragelsesindsats og det professionelle pædagogiske arbejde hinanden. Fra en del af forældrene til disse børn hører jeg følgende udsagn: »hvad nytter det at sende børn og unge til pædagogiske institutioner? Det eneste, der kommer ud af det, er nogle forkælede børn og unge, kort sagt: der mangler disciplin i danske pædagogisk institutioner... Derfor bliver vores børn sådan nogle…«


D E B A T

fastholde helt fra starten hvad målet er for samarbejdet mellem forældre og professionelle og at ankerkende hinanden via en tæt dialog.

Det er en vanskelig øvelse, men det er vores ansvar som professionelle at udføre den for at samarbejde med disse forældre. 

FOTO: AMANDA, BIRKEHUSET

Og fra de professionelle hører jeg ofte: »etniske forældre tager ikke ansvar for deres børn og de opdrager gammeldags og tror, at hvis man slår børn og unge, bliver de ordentlige mennesker…« Ja, de børn, der blive sendt til ‘hjemlandet’, befinder sig i mellem to verdener, som ofte arbejder med børn og unge i stik modsætning af hinanden. Så længe vi ikke kommer over vanskelighederne i samarbejdet mellem forældre og institutioner, er det eneste, der kommer ud af det, forvirrede og frustrerede børn, som er ofre for voksnes handlinger. Derfor er det på tide, at samarbejdsproblematikken bliver taget seriøst af forældrene selv og i endnu højere grad af institutionerne for at minimere skaderne på disse børn. Jeg oplever selv disse samarbejdsproblematikker. Men heldigvis har jeg ikke oplevet nogle af forældrene i min professionelle kontaktflade vælge at sende deres børn til genopdragelse. Mine mange års erfaringer med både danske og etniske forældre fører til et godt samarbejde, og jeg mener, at kunsten er, at de pædagogiske institutioner helt fra starten skal præcisere for forældrene, hvad deres funktion og ansvar for deres børn er, og hvad der forventes af dem. Og disse ting skal gentages mange gange ansigt til ansigt, dvs. ikke skriftligt. Der skal arbejdes med et kontakt- og tillids-forhold til forældrene, og i det øjeblik professionelle får et tillidsforhold til forældrene – ja, så kan selv piger få lov til at komme på koloni og deltage i både gymnastisk- og svømme-timer. Afslutningsvis: kodeordene for et fungerende samarbejde er: Kontakt, tillid, at tale om fordomme, at

Gi’ LOS • 1-2004

31


Nye forsikringsmuligheder

Af Birgitte Sørensen, pensionsrådgiver i PFA Pension Hvis du kommer ud for en ulykke eller bli’r syg anken om at komme ud for en ulykke eller blive syg kan give sved på panden. Især når man tænker over de økonomiske konsekvenser, når man skal behandles og ikke kan arbejde. Økonomiske konsekvenser, der også rammer ens familie og arbejdsplads. Derfor er PFA Helbredssikring en relevant forsikring for medarbejderen og opholdsstedet. PFA Helbredssikring giver en behandlingsgaranti på ti arbejdsdage, fra diagnosen er stillet. Med denne forsikring giver PFA Pension mulighed for, at medarbejderen i langt de fleste tilfælde hurtigt kommer i behandling. Ventetiden i det offentlige system er lang, og det belaster medarbejderen unødvendigt, ligesom medarbejderens helbredstilstand kan blive værre. Det er disse gener, som du undgår ved at tegne forsikringen.

T

Hvad er PFA Helbredssikring? Ud over en hurtig behandling giver PFA Helbredssikring bl.a. medarbejderen mulighed for en forundersøgelse og efterbehandling via privathospitaler/ klinikker og speciallæger i Danmark eller i udlandet. Forsikringen dækker også ambulant behandling hos f.eks. fysioterapeut og kiropraktor. Udsættes en medarbejder for vold og trusler i forbindelse med sit arbejde, vil udgifter til psykolog også være inkluderet. I den forbindelse er det en betingelse, at hændelsen er anmeldt til politiet, og at politiet har skrevet rapport. Som hovedregel vil medarbejderne fra den 1. april 2004 ikke blive beskattet som følge af PFA Helbredssikring, ligesom forsikringsydelserne heller ikke vil blive beskattet. Landsmødet PFA’s workshop er en af de nye på landsmødet. Her kan du tale med pensionsrådgiver Birgitte Sørensen, en socialrådgiver og en produktspecialist, der vil repræsentere PFA Pension.

32

Gi’ LOS • 1-2004

Som leder og repræsentant for opholdsstedet kan du bl.a. høre nærmere om disse emner: • Hvilken fordel får du ved at tegne PFA Helbredssikring? • Hvad skal du og dine medarbejdere gøre, hvis I kommer ud for en ulykke eller bliver syge? • Hvordan kan PFA socialrådgiverservice hjælpe dig? • Hvilke ydelser omfatter PFA’s andre forsikringer? Besøg vores workshop PFA Helbredssikring er en sund investering. En investering i dine medarbejdere og et mere ressourcestærkt opholdssted for beboerne, der har brug for omsorg og opmærksomhed. Besøg vores workshop – og hør nærmere om PFA Helbredssikring. Det ta’r fem minutter at tænke langsigtet. 

Gi' LOS Abonnement: Abonnement pr. år. 200,Ekstra-abonnement for medlemmer pr. år kr. 170,-

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk


FAMILIEPLEJEN

FREDERIKSBORG AMT

Invitation til opholdssteder og fagpersoner med interesse for behandling af unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd Døgnplejecenteret og Familieplejen Frederiksborg Amt har indledt et samarbejde om dels at formidle kvalificerede anbringelsessteder til unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd og dels sammen med Socialministeriets Projekt JANUS - der er et behandlingstilbud til unge krænkere - at opkvalificere og metodeudvikle det pædagogiske behandlingsarbejde overfor denne målgruppe. Samarbejdsprojektet vil primært arbejde med at udvikle behandlingstilbud til unge i alderen 12-18 år. De unge vil, udover den seksuelt grænseoverskridende adfærd, yderligere være kendetegnet ved en række følelsesmæssige og sociale problemstillinger. Projektet forventer at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med en række opholdssteder og professionelle plejefamilier omkring visitation, tilsyn, supervision og undervisning. Endvidere vil der indgå mulighed for fælles erfaringsudveksling i erfa-grupper og løbende faglig opkvalificering af opholdsstedernes personale. Endelig vil de pædagogiske erfaringer fra opholdsstedernes behandlingsarbejde indgå i Projekt JANUS løbende teori- og metodeudvikling. Der søges derfor kontakt med opholdssteder i HT-området, der enten kunne rumme enkelte unge med ovennævnte problemstilling i målgruppen eller med opholdssteder, der overvejer at ændre målgruppe og kunne fatte interesse for at arbejde med bl.a. seksuelt grænseoverskridende adfærd hos unge. Vi er også interesseret i at komme i kontakt med professionelle plejefamilier uden mindre børn, der kunne være interesseret i at arbejde med ovenstående målgruppe.

Der indbydes derfor til et orienteringsmøde Tirsdag den 30. marts kl. 17-19 i Familieplejen Frederiksborg Amts lokaler på Kongevejen 47, 3480 Fredensborg

Der vil blive serveret sandwich, hvorfor tilmelding til sekretær Kirsten Sørensen på tlf. 48460800 er nødvendig. Yderligere oplysninger om orienteringsmødet eller om samarbejdsprojektet i øvrigt kan indhentes hos Familieplejens souschef Ebbe Ro Madsen på tlf. 48460800 eller hos Sølagers udviklings-og personaleleder Erik Birch Nielsen på tlf. 47937124.

Gi’ LOS • 1-2004

33


Supervision tilbydes

For enden af alting ligger Onsevig Og her kan du arbejde med dit opholdssteds dilemmaer og kvaler

Supervision tilbydes overalt i landet. Undertegnede er psykolog med specialistgodkendelse fra Dansk Psykologforening i psykoterapi og supervision. Har arbejdet mange år inden for området og været leder af opholdssted fra 1995 til 2002. Bent Breitenstein

Tlf. 43600655 Mail: bentbreitenstein@yahoo.dk

Vi tilbyder: Ophold til mental-klimaforbedring med oplevelser, der fremmer lysten til fordybelse, refleksion og forandring. Onsevig Camping og Pensionat Hanne Humlebæk & Carl Madsen Byskovvej 42 Onsevig • 4913 Horslunde T. 54 93 27 00 • E-mail: carl.madsen@pc.dk

Se nærmere på: www.onsevig.com

Kurser & workshops Her og nu støttende pædagogik - med perspektiv

Handleplaner og beskrivelser

Træning i analyse og beskrivelse til glæde for brugeren, organisationen og samarbejdspartnerne.

Psykiatri

Håndtering af angst, selvskadelig adfærd, splitting… Her og nu støttende pædagogik med perspektiv.

Stress og socialt arbejde

• 20 års erfaring med pædagogik/massage til sindslidende • 10 års undervisningsog supervisionserfaring

Hvad er dit og mit. Afhængighed af stress. Start genopbygningen før du brænder ud!

Sparring og supervision

Lad en supervisor spørge om: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor, hvem og hvornår?

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

34

Gi’ LOS • 1-2004


Nyborg Søfartsskole En erhvervsskole med stor rummelighed. Vi tilbyder flg.: • Grundkurser for skibsassistenter - 17 år og opefter - Elever i alle aldre • Forberedelseskurser for unge der har brug for faglig eller social træning inden start på grundkursus eller unge der ikke er afklarede på deres uddannelsesvalg men som går efter det praktiske håndværksmæssige. • Fortsættelseskursus for elever der har gennemført grundkurset men gerne vil være bedre rustet fagligt og socialt. • Søsikkerhedskurser for unge og pædagogisk personale der skal ud i skibsprojekter eller coasterpraktik. • 1 uges erhvervspraktik til unge der gerne vil snuse til erhvervet og prøve søfartsskolehverdagen. • Maritime arrangementer for opholdssteder, skoler og andre grupper af unge Nyborg Søfartsskole i de 25 år skolen har eksisteret uddannet mange unge der har været i udslusning fra institutioner eller opholdssteder. Særlige forhold på Nyborg Søfartsskole som er god opbakning til disse unge: • Disciplineret hverdagstuktur med mønstringer og program hele dagen igennemRegler og rutiner som tager udgangspunkt i det sikkerhedsmæssige til søs. • Strukturen er modulopdeltundervisning. Et fag trænes af gangen og afsluttes med prøve. Træning af alt det tillærte på mindre togter med øvelsesskibene. Giver god kombination af teori og praksis. • Blandet miljø - mennesker i alle aldre om med vidt forskellig baggrund og ressorcer. God atmosfære på skolen • Program på skolen hver anden weekend og i enkelte tilfælde også mulighed for at blive på skolen i hjemrejseweekender • Grundig indmeldesesprocedure og mulighed for optagelse på forberedelseskursus mindsker frafald og som følge deraf nederlag for eleven. • Hjælp til hyre efter endt kursus. Så vidt muligt har skolen kontakt med eleven indtil hyre er fundet. Hyresøgning indgår i fortsættelseskursus. Ring 21 42 47 46 hvis du vil høre mere eller besøge os f.eks, sammen med dit opholdssted.

Gi’ LOS • 1-2004

35


LI. Nørremarks neuropædagogisk – Psykologisk terapeutisk konsulentbistand Tilbyder grundkursus i neuropsykologi samt neuropædagogik. 22. og 23. marts 2004. Kursustema: Neuropsykologien som pædagogisk værktøj (1) samt neuropsykologien som pædagogisk værktøj (sidste ny viden) (2) 10. og 11. november 2003 Målgruppe: Pædagoger-lærer-kuratorersygeplejersker-sagsbehandler eller lignende samt personer der arbejder med handicappede personer. Indhold: Hjernen består af nerveceller, hvordan fungerer og samarbejder de? Hvad kan vi måle med tekniske målemetoder CTscanning-EEG-ERP osv.? - Og hvad kan vi bruge det til. Hjernens funktion og udvikling fra sansebearbejdning til intellektuelle processer. De to hjernehalvdeles forskellige funktioner. Symptomer på skader i afgrænsede hjerneområder. Tidlige emotionelle skader. Hvad har den hjerneskadede person med i rygsækken”. Tilmelding: senest en måned før kursusstart. Forløb: Undervisningen er fra 9.00-16.00. Der vil blive serveret frokost. Pris: Kr. 3500,-, kursusbevis gives. Underviser: Specialkonsulent i neuropsykologi Viggo Pedersen og neuropsykolog Susanne Freltofte Bakkedal APS. Kalundborg.

Ll. Nørremarks neuropædagogisk – Psykologisk terapeutisk konsulentbistand Tilbyder grundkurser i praktisk neuropædagogik (1) Målgruppe: Alle personer der har interesse for området. September + januar: Hvad er neuropsykologi og neuropædagogik og hvad kan det bruges til. September + februar: Omsorgssvigt set ud fra neuropædagogiske principper. Oktober + marts: Medfødt alkohol- og narkoskader set ud fra neuro pædagogiske principper. November + april: Asperger Syndrom og medfødte hjerneskader set ud fra neuropædagogiske principper. November + maj: DAMP-MBD set ud fra neuropædagogiske princip per. December + juni: Senskader set ud fra neuropædagogiske principper. Underviser: Neuro/socialpædagog Vibeke Monnick - leder af Ll. Nørremark. Pris: Kr. 400,- pr. kursus. Kursusbevis gives. Tilmelding en uge før kursets start. Bestil brochure for resten af året, Vibeke MonnickNielsen, Søndergade 11, 4534 Hørve, tlf. 5932 4450, fax 5932 4161. Vi tager gerne ud og underviser på jeres arbejdsplads – få en fast pris.

36

Gi’ LOS • 1-2004

Psykologbistand til anbragte børn og unge i Jylland Samtaleforløb med anbragte børn - samt konsultation/supervision af personalegrupper tilbydes af psykolog, der i mange år har arbejdet som pædagog på opholdssted og som familieplejekonsulent i privat firma.

Lise Iris Bak Ring eller mail - og få en snak, samt et tilbud. Tlf.: 22 10 30 70 - 98 42 05 35 Mail: bakogbak@post11.tele.dk

TEMADAG OM VELVÆRE OG VÆGT – en helhed

Med nøgleord som fleksibilitet og kvalitet vil du få indsigt i årsagerne til ”hvorfor gør de ikke som vi siger”. Og konkret hvordan du kan arbejde dig frem mod at ændre dette og samtidig påvirke andre til en bedre livsstil, hvor der er fokus på den enkeltes livskvalitet. Som professionel har du et medansvar for påvirkning af beboernes kostvaner. Dagen vil give dig indsigt i hvordan du kan medvirke til at Velvære og Vægt kan gå op i en højere enhed. MÅLGRUPPE: socialpædagoger o.a. medarbejdere på institutioner/Bo-steder for børn, unge og voksne. TID: tirsdag den 20 april den kl. 09.30-16.00. PRIS: kr. 600,00 pr deltager. Ring/mail efter udførlig program: 7565 5360/diatist@post 9.tele.dk STED: Sundhedscentret i Skanderborg ARRANGØR: Privat Praktiserende Diætist og konsulent Hanne Svendsen, Autoriseret af Sundhedsstyrelsen www.diaetisten-jylland.dk (se under kurser)


Supervision familie og parterapi Konsulent og Rådgivningsarbejde

Supervision

i Midt-, Nord- og Vestjylland

Til opholdssteder for børn, unge og voksne, kommuner og offentlige pesonalegrupper tilbyder jeg faglig og personlig supervision. På ledelses- og medarbejderplan. Personaletræning og konfliktløsning. Jeg er uddannet socialpædagog. Med tiårig efteruddannelse i individuel og gruppeterapi, supervision og ledelse. Flemming Røeder Nielsen Hybenbakken 16 3250 Gilleleje Tlf. 48 30 36 73 Mobil: 22 18 30 21

• personale - gruppe/individuel • pædagogiske/psykologiske strategier over for de unge • diagnostiske problemstillinger • psykologiske undersøgelser Referenceramme: Mangeårigt samarbejde med Solhaven og HRC, Farsø. Klinisk psykolog aut. af Psykolognævnet Søren Elkjær tlf: 86 63 85 85 email: hs.elkjaer@mail.dk

E-mail: supervision@adr.dk Hjemmeside: supervision-terapicentret.adr.dk ����������������� �

������������������������������������������� ��������������������������������������������� �����������������������������������

��Kommunikation og konf liktløsning ��Samtalen som værktøj i bofællesskabet ��Supervision og kollegial vejledning ��Personlig fornyelse i behandlingsarbejde ��Familiebehandling og familiearbejde ��Vejledningsmetoder og samtaleteknik ��Konf liktløsning og forhandling ��Terapeutisk kommunikation ��Den personlige samtale ��Videre med samtaleteknik og supervision ��Avanceret samtaleteknik og supervision ������������������������������������������� �������������������������������������������� ��������������������������������������������� ��������������������� ��������������������� ���������������������������������������

������������������������������������ ������ �������������������������������������������� ������������ ��� �������� ������������� ��� ��� ��������� �� ��������� ������� ��� �����

�����������������

Rabat

på hjemmesider! Medlemmer af LOS har nu mulighed for at få rabat på hjemmesideløsninger. Få f.eks. en hjemmeside, I nemt selv kan opdatere. Læs mere på www.los.dk under medlemstilbud eller på www.ph7.dk/los – eller tag straks kontakt på nedenstående tlf./mail. Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

Gi’ LOS • 1-2004

37


Tegninger til Gi' LOS

Gi' LOS

Gi' LOS søger tegninger lavet af anbragte på opholdssteder eller elever på skoletilbudene. Tegninger, der bringes i bladet, honoreres med 200 kr.

TEGNING: ANGELA, BAKKEGÅRDEN

Annoncepriser 2004: 1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

BOCART PRÆSENTERER Ny forbedret linie af BOCARTS • Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK • Fås med oliekobling • 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed • Fås også som samlesæt • Alle BOCARTS er CE-godkendte • Mulighed for demokørsel m. instruktør • Interesseret? - ring for yderligere information. BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63 Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

38

Gi’ LOS • 1-2004


������������� �������������������� ������������������������������� ���������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������� ��������������������������������������������

���� �����������������

Sælges 3-længet landbrugsejendom på Falster. • Godt solidt stuehus i 2 plan - anvendt til institution i en årrække. • Mellembygningen (kan inddrages til beboelse) med værksted og hestebokse. • Stor ladebygning. • Grundareal ca. 7000 kvm. udlagt med græs. • Beliggende ved skov og marker i nærheden af nyudviklet byområde ved Nykøbing F., hvor der bl.a. bygges en ny skole. Ledig til overtagelse 1. maj 2004. Henvendelse til

Familieplejen Lolland-Falster Jernbanegade 48 4800 Nykøbing F

tlf. 54-852622 fax 54-859963 mail info@familieplejen-lf.dk

Gi’ LOS • 1-2004

39


����������������������������������������� ���������������������������������

�������������������������������������������������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������� �� ����������������������������������������������������� �������� �� ������ ���������� ��� �������������������� ���� ���� �������� �� ������������������������������������ �� ��������� ���� ����������� ��� ���������������� ���� �������������� �� ���������������

������������������������������������������������������� ��������������������������������������������������������� ��������������������������������

�������������������� ������������������

40

Gi’ LOS • 1-2004

��������������������


� ����������� � ������������������ � ��������� � ������ � ��������� ���� � ������������ � ����������� �������������������������������������������������� �������������������������������������������������������� �������

���� ����������������

Gi’ LOS • 1-2004

41


Bevidst bankvalg

Pension 15% af Merkurs samlede udlån i 2001 er gået til sociale projekter - for 2002 forventes området at blive endnu større.

I samarbejde med PFA pension formidler vi LOS-pension, som g¿ r det muligt at spare op til pensionen og fŒ en h¿ j grad af forsikringsd¾ kning, samtidig med at pensionsmidlerne arbejder til gavn for opholdssteder og andre sociale initiativer.

www.merkurbank.dk

������������������������� ��������������������

������������������������� ������������������������� ������������������ �������������������� ������������������������ �������������

42

Gi’ LOS • 1-2004

Merkur arbejder for en bæredygtig samfundsudvikling og lånefinansierer følgende initiativer: • • • • • • •

I Merkur har vi mange Œ rs erfaring med lŒ nefinansering af opholdssteder og familieplejer. I vil derfor m¿ de erfarent personale med indlevelsesevne, hvis I v¾ lger Merkur som bankforbindelse.

Ring eller skriv til os for at aftale et personligt m¿ de.

med omtanke Økologisk og biodynamisk landbrug Økologisk byggeri og vedvarende energi Bæredygtig produktion og handel Økosamfund og bofællesskaber Frie skoler og børnehaver Social omsorg og opholdssteder Kunst og kultur

PENGEINSTITUT MED HOLDNING Aalborg 98 10 18 35 Århus 87 30 97 60 København 70 27 27 06 Odense 66 11 27 06

���������������� ��������������������

�������������� ��������������������

���������������� ��������������������

���������������� ��������������������

������������� ����������������

��������������� ����������������


������������������������������ �������������������������������� �������������������������

���������������������� ����������������� �������������������������

�������������������������������������������

��������������������������� ������������������������������ ������������������

�������������������������� ������������������������������ ������������������

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

����������������� ��������������������������

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

Gi’ LOS • 1-2004

43


GRÆSTED

ADMINISTRATION

Larsensvej 6 3230 Græsted

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

44

Gi’ LOS • 1-2004

Smedelundsgade 18 � 4300 Holbæk Telefon 5943 8100 � Telefax 5943 8191 E-mail: rir@rir.dk

www.rir.dk

Et godt link, hvis du vil ha’ synlige resultater


���������������������������������������������

������������������� �� ������������������������������������������������ ����������������������������������������������������� �� ��������������������������������������������������

��������� ��������

��������

������������������������ ���������������� ������������������

����������������������� ���������������� ������������������

��������������������� ����������������� ������������������

����������������������������������������������������������������� ���������������� ������������������� �������������������� ���������

����������

REVISIONSSELSKABET LAUGE SCHMIDT Statsautoriseret revisor

Grønnegade 3 Postbox 285 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Gi’ LOS • 1-2004

45


Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Afdeling i Jylland: v/ Advokat Birgitte Brøbech Skanderborg Tlf: 51 32 94 11

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Advokat for LOS

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Vestervang 17 • 3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 www.lenediemer.dk • ld@lenediemer.dk

46

Gi’ LOS • 1-2004


PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 1-2004 Gi’ LOS • 3-2002

43 3


Fælles konference om anbringelse af børn og unge LOS, Foreningen af Danske Døgninstitutioner og Familieplejen Danmarkhar i fællesskab arrangeret en konference om anbringelse af børn og unge i Odense den 29. marts under overskriften:

Anbringelsesreformen og anbringelsesstederne – hvordan sikrer vi gode anbringelser. Der er for tiden endnu en gang sat fokus på anbringelse af børn og unge uden for eget hjem. Blandt andet har socialminister Henriette Kjær bebudet en anbringelsesreform, der forhandles med Folketingets partier. Noget af det, der mangler i debatten, er hvorledes man kan anvende den erfaring og kompetence, der ligger ude på de enkelte anbringelsessteder. En erfaring og kompetence, der i langt højere grad burde inddrages i bestræbelserne på at optimere tilbudene til de truede og udsatte børn og unge. En af farerne, der ligger i de øjeblikkelige overvejelser er, at man endnu en gang vil opleve, at det på trods af intentionerne om det modsatte, vil ende med, at de børn og unge, der har de største problemer vil blive tabere til fordel for de bedre fungerende af de truede og udsatte børn og unge. En alt for kraftig fokus på de forebyggende tilbud indebærer to risici. Dels at man i en periode får skabt flere børn og unge med stadigt stigende problemer, og dels at man stik imod hensigten blot etablerer flere utilstrækkelige tilbud, der ser sig nødsaget til at opgive dem og ekspedere dem videre

i systemet. Til stor skade for disse børn og unge, og med fortsat stigende udgifter til følge. Det er som om, at politikerne helt ser bort fra, at en lang række børn, unge, forældre og sagsbehandlere gennem årene har oplevet børn og unge, der har profiteret af en god anbringelse. Vores fælles bestræbelse må være at sikre en fortsat udvikling af det rette tilbud til det rette barn i rette tid. Gennem denne konference ønsker arrangørerne at sætte fokus på den viden, der eksisterer på anbringelsesområdet, og herunder især den viden, der ligger om hvorledes man sikrer den optimale kvalitet i anbringelse af udsatte børn og unge.

Program og tilmelding kan hentes på www.los.dk eller ved henvendelse til LOS’ sekretariat.

www.los.dk 4

Gi’ LOS • 1-2004

Gi' LOS Marts 2004  

Medlemsblad Nr. 1 - 11. årgang - marts 2004

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you