Page 1

Gymnaestrada

2015

Få en oplevelse for livet – Kom med til verdens største internationale gymnastikstævne.

Make the earth move


www.gymnaestrada2015.dk

Make the earth Tag med til Helsinki i Finland den 12.­­–18. juli 2015

Velkommen til alle Danmarks gymnaster Gymnaestrada 2015 i Helsinki bliver på alle måde epokegørende. Danmarks Gymnastik Forbund (DGF) og DGI har indgået en samarbejdsaftale der betyder, at alle gymnaster i Danmark, får mulighed for at melde sig til opvisningsgymnastikkens OL - Gymnaestrada 2015 – Uanset hvilken forening og uanset medlemskab i DGF eller DGI. Begge organisationer byder derfor alle gymnaster velkommen til Gymnaestrada 2015!

Hvad er Gymnaestrada? Gymnaestrada er et kæmpe opvisningsstævne med mere end 20.000 gymnaster fra hele verden. Hver dag under Gymnaestradaen viser de forskellige hold netop deres bud på gymnastik. Det er en fantastisk flot og inspirerende oplevelse at se alt fra afrikansk stammedans til japansk supergymnastik. Du får naturligvis også selv mulighed for at vise dine gymnastiske evner sammen med resten af dit hold. De mange gymnastiske indslag krydres med storslåede gallaer og socialt samvær med hygge på tværs af fem kontinenter. Deltagelse i Gymnaestradaen er en oplevelse for livet.


move Gymnaestrada for alle En væsentlig del af det at være til Gymnaestrada er naturligvis, at få lov til selv at give en opvisning i løbet af ugen. Du kan komme med til Gymnaestrada via ’Fælleshold’ eller ’Foreningshold’. Tilmelding til fælleshold kommer i starten af 2014, og der følger særlig information omkring disse hold.

Foreningshold Alle danske gymnastikforeninger har mulighed for at komme med til Gymnaestradaen 2015. I bestemmer selv, hvordan holdet sammensættes og hvilke elementer i gymnastikken I ønsker at lægge vægt på. Eneste krav er at der er voksne nok til at tage sig af eventuelle børn på holdet.

www.wg-2015.com


www.gymnaestrada2015.dk

Udvælgelse af opvisningshold Danmark får tildelt et bestemt antal opvisningsmoduler ved Gymnaestradaen, og hvis rigtig mange foreningshold tilmelder sig, vil der blive tale om udvælgelse blandt de tilmeldte. Kriterierne for udvælgelsen vil i så fald være, at de deltagende hold skal give så bredt et billede som muligt af dansk foreningsgymnastik. I udvælgelsen lægger vi derfor vægt på: • Opvisninger med overensstemmelse mellem gymnastisk sværhed og gymnasternes færdigheder • Overensstemmelse mellem musik og øvelsesvalg • Koreografisk fantasi og variation • Gymnastisk alsidighed • Typisk dansk opvisningsgymnastik Vi opfordrer til, at flere hold – gerne fra forskellige foreninger – går sammen om at blive udvalgt.

Hvor kan du få mere at vide I november vil der blive afholdt informationsmøder hvor alle foreninger er velkomne til at møde op og blive meget klogere på Gymnaestrada 2015. Følg med på www.dgf.dk for datoer på informationsmøder. Du kan se video og læse mere om Gymnaestrada 2015 på den officielle website www.wg-2015.com Følg også Gymnaestrada på DGFs hjemmeside www.dgf.dk, samt på Facebook/Gymnaestrada 2015.

www.gymnaestrada2015.dk


Når I er klar til at tilmelde jer som foreningshold Senest den 15. december 2013 bedes i sende en beskrivelse af holdet og opvisningen, eller eventuelt en video, til aje@dgf.dk.

Samme pris for alle * Det koster 4.275,- kr. at deltage i Gymnaestrada 2015 – uanset hvilken måde du deltager på. * Prisen er sammensat af deltagerafgifter til arrangør samt fællesomkostninger. Deltagerafgiften er omregnet fra EURO til DKK med udgangspunkt i kursen pr. 01.09.2013. Vi forbeholder os ret til ændring af den samlede pris, såfremt EURO-kursen på betalingstidspunktet til arrangør er ændret væsentligt. Prisen dækker: • Deltagerkort, som giver adgang til samtlige opvisninger • Åbnings- og afslutningsceremoni, 015 NY T i 2 samt ’Midnight Sun Special’ • Transport under Gymnaestradaen • Overnatning og morgenmad på skole • Frokost • Dansk indmarchdragt Prisen dækker ikke: • Transport til og fra Helsinki • Din opvisningsdragt • Aftensmad • Entrébilletter til f.eks. landeaftener og galla • For visse fælleshold kan der desuden være tale om udgifter til fællestræning

www.wg-2015.com


www.gymnaestrada2015.dk

Transport: Der vil blive udbudt særskilte transportmuligheder til Helsinki gennem rejsepartner Holstebro RejseCenter. Dette tilmeldes uafhængigt af tilmeldingen til Gymnaestrada og udbydes ultimo 2014.

Tilmelding og betaling For alle tilmeldinger gælder det, at der betales ét gebyr ved tilmelding, samt et/to ratebeløb senere.

Vigtige datoer for foreningsholdene Dato

Kr.

Interessetilmelding og videomateriale*

15-12-2013

Udtagelse

Januar 2014

Tilmelding**

1-10-2014 – 14.12.2014

Betaling 1. rate

15-10-2014

1.138,- pr. deltager

Betaling 2. rate

1-2-2015

2.137,- pr. deltager

1.000,- pr. deltager

* Interessetilmelding og videomateriale sendes til Anette Jentzsch aje@dgf.dk, senest 15. december 2013. **NYT i 2015: Alle deltagere skal registreres via tilmeldingsmodul på www.dgf.dk. Det betyder at foreningen tidligt skal kunne sætte navne på deltagerne. Senest medio december 2014, skal alle deltagere være registreret ved navn.


www.wg-2015.com


Hvem står bag

09.2013. Produktion: Formegon ApS.

Det er det internationale gymnastikforbund FIG, der arrangerer stævnet hvert fjerde år. I 2015 afholdes den 15. Gymnaestrada i Helsinki i Finland, 12. – 18. juli.

Læs meget mere på www.gymnaestrada2015.dk og www.wg-2015.com

Gymnaestrada 2015 - Foreningshold  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you