k rnyt F O L K E K I R K E N S U N G D O M S KO R
1 | 2019
ALLE KAN SYNGE | KIRKE-SKOLE-SAMARBEJDE | BILLEDCOLLAGER
2
FOLKEKIRKEN OG FOLKESKOLEN KAN SAMMEN LØFTE KORSANGEN I DANMARK
For 50 år siden var skolekor og fællessang almindeligt udbredt på skolerne i hele landet. Men skolekor og fællessang er med årene desværre gradvis svundet ind. De kor- og sanglærere, der dengang med klaver kunne lede et skolekor, har for længst nået pensionsalderen. Det kræver – dengang som nu - høj faglig og pædagogisk kunnen at lede kor/ fællessang i en klasse eller på en hel skole. Musik faget – et på mange måder svært fag at undervise i - har haft trange kår på mange skoler gennem å rtier.
HANNE HOLDT MADSEN Sekretariatsleder
Men for 50 år siden blev der også lagt et frø, der skulle vise sig at blive en gave til folkekirken, nemlig børnekor organiseret i Folkekirkens Ungdomskor. Organister og korledere skaber i 2019 landet over rammerne for børns sanglige udvikling: fra babysalmesang, børnehavekor, spirekor, børnekor, juniorkor, ungdomskor, voksenkor til korskoler. Korsang blomstrer med korledere i kirkerne overalt i Danmark. Med 855 kor og 12.000 medlemmer har Folkekirkens Ungdomskor på 50 år vokset sig til Danmarks største kororganisation, drevet af ildsjæle med kærlighed til mennesker, til fællesskaber og til musik. Med skolereformen og den åbne skole banes der i disse år veje frem med flere konkrete samarbejder mellem skole og lokale kulturinstitutioner. Og her kan kirken og dens korsang med faguddannede ledere tilbyde noget særligt. Kirke-skole korsamarbejde på skoleskemaet er en indlysende mulighed. For kor er en velfungerende musikalsk ramme om musikfagets fælles mål. Stemmen er barnets med-
Folkekirkens Ungdomskor – FUK Sekretariatet Farvergade 27 D, 2. sal 1463 København K Tlf. 21 79 35 31 Mail: fuk@fuk.dk Web: www.fuk.dk KorNyt KorNyt udkommer to gange årligt og udsendes til alle medlemmer af Folkekirkens Ungdomskor. Enkeltmedlemmer modtager ét eksemplar. Medlemskor modtager som udgangspunkt to eksemplarer, hvoraf det ene er tiltænkt menighedsrådet. Ønsker man flere eksemplarer af KorNyt, kan de bestilles på sekretariatet.
fødte musikinstrument. Vokser det op i syngende omgivelser, får det appetit på mere musik, på at spille musikinstrumenter osv. Korsang i de små klasser viser sig at være et effektivt link til trivsel og til glæde ved sangfællesskaber og musikudøvelse – for livstid måske. Derfor er den lokale musikskole også en oplagt samarbejdspartner for såvel kirke som skole. Mange skoler italesætter stadig mere betydningen af værdier som fællesskab, dannelse og medmenneskelighed. Værdier folkekirken deler og kan bidrage til at styrke. Med samarbejder mellem folke-kirke og folke-skole kan disse værdier og sangglæde nås hos mange flere børn og unge end de relativt færre, der kommer i kirkens kor. Og skulle disse tiltrække flere, kan det selvsagt kun gavne. Der er stadig flere og vellykkede erfaringer med kirke-skole samarbejder, og for øjeblikket er der et stærkt momentum for nye korinitiativer. Det har Folkekirkens Ungdomskor grebet og i efteråret 2018 nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle og understøtte forskellige typer korsamarbejder rundt om i landet. Nogle af disse kan du lade dig inspirere af i dette KorNyt, som netop har kirke-skole-samarbejde som tema. Og mange aktører har holdninger til og brænder for sagen – korlederen, læreren, korkonsulenten, ministeren, musikforskeren og mange flere. Læs om dem i bladet her. Rigtig god fornøjelse.
Redaktion Hanne Holdt Madsen (ans.) Anne-Kari Ferenczi Hanne Korsgaard Sundbøll Margith Pedersen Grafisk layout Windfeldt Design ApS Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 0903-014X (trykt udgave) ISSN 2245-6821 (online udgave) Forside Foto fra Alle Kan Synge, Herstedøster Skole. Fotograf: Kim Matthai Leland
Om Folkekirkens Ungdomskor Folkekirkens Ungdomskor er landsorganisationen for kor i og omkring folkekirken og er med 12.000 korsangere og korledere Danmarks største kororganisation. Folkekirkens Ungdomskor varetager korsangernes og korledernes interesser gennem en lang række aktiviteter og er dermed en aktiv medspiller i folkekirkens korarbejde og i forhold til at tilbyde børn, unge og voksne et liv med sang og musik. Læs mere om Folkekirkens Ungdomskor på www.fuk.dk og følg på Facebook.
3
4
12
6
14
Interview med organist Anne-Kari Ferenczi og korleder Signe Sørensen
Af kirkeminister Mette Bock
KORSANG I SAMARBEJDE MELLEM KIRKE OG SKOLE ved Hanne Korsgaard Sundbøll
ALLE KAN SYNGE
Indskolingsleder René Bojsen fortæller om Alle Kan Synge
BILLEDER FRA NORDISK KIRKESANGSFESTIVAL
KORSANGEN BYGGER BRO TIL VORES HØJERE JEG KORSANG ER SUNDT – OGSÅ FOR BØRN Af musikforsker, prof. emeritus Lars Ole Bonde
EN VIGTIG OPGAVE TIL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR
Af dirigent og operachef Michael Bojesen
8
16
Korsang med Bjørn i Bellinge
Korlederstemmen
KIRKE-SKOLESAMARBEJDE I BELLINGE
COACHING FOR KORLEDERE
Interview med korleder Bjørn Krogh Thesbjerg og souschef Rie Storm, Rasmus Rask-Skolen, Bellinge
9
BILLEDER FRA JUBILÆUMSFESTLIGHEDER
18
KURSUSKALENDER 2019
Vogt mig som din øjesten Sal. 17,8 + 36, 6-8
Ivar Schonhowd Haugen på dansk og redigeret udgave: Anne Lise Quorning
Vogt mig
in - ger,
Vogt
Ah...
SATS:
mig i VOGT MIG SOM DIN ØJESTEN af Ivar Schonhowd Haugen
som din ø - je - sten,
mig som din ø
-
Mellemspil 2-3 takter
skyg - gen af di - ne vin
skjul
je - sten, skjul mig i
Ah...
skjul mig i
10
Ah...
-
Mellemspil 2-3 takter ger.
20
SANGEN HAR VINGER Af Margith Pedersen
4
Korsang i samarbejde mellem kirke og skole
KorNyt sætter denne gang fokus på mulighederne i samarbejdet mellem kirke og skole. Der er mange overvejelser at gøre sig forud for et godt forløb mellem kirke og skole og mange veje at gå. AF HANNE KORSGAARD SUNDBØLL, KORKONSULENT, FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR Kirkens gudstjenesteliv er overalt båret af den fælles sang i bedste lutherske forstand. Men kirkens sanglige liv er udfordret, fordi sangen og fællessangen ikke mere er del af hverken skoleliv eller dagligliv. Tidligere var der i folkeskolen plads til korsang, morgensang og sangtimer, for store og for små, med et blandet repertoire af sange og salmer. Dette har ændret sig. Mange børn har ikke tilegnet sig sangen som en naturlig udfoldelse og har dermed ikke – som tidligere – et bredt kendskab til sange og salmer. Derfor er der mange, der ofte heller ikke synger med på salmerne, når de kommer i kirken. De føler sig ikke som del af kirkens syngende fællesskab. Det er en skam! Det er en udfordring! MULIGHEDER FOR KORSANG I DEN ÅBNE SKOLE I den åbne skole viser der sig at være rum til og interesse for samarbejde mellem kirke og skole om korsang. Her kan organist og korleder som kirkens musikekspert få en helt essentiel rolle. Skolens åbenhed overfor samarbejde med kirken om korsang er bl.a. begrundet i, at skolen dermed opfylder lovens krav om implementering af lokale aktiviteter i åben skole, samtidig med at korsangen kan medvirke til, at musikfagets fællesmål opfyldes. Samarbejdet giver desuden skolen mulighed for at fokusere på sangen og fællessangen, som kan leve en lidt usynlig tilværelse på skolerne. Korsang ved kirkens organist kan også afhjælpe eventuel mangel på kvalificerede musiklærere. Der er et øget fokus på, at korsang er dannende på flere planer. Korsang skaber fællesskab og trivsel. Mens kirken i forbindelse med kirke-skole-samarbejder typisk bidrager med organistens / korlederens arbejdstimer, er skolen ofte ind-
stillet på at yde pædagogisk opbakning fra lærer eller pædagoger i kortimerne i form af ”understøttende” undervisning. Samarbejdet fungerer i mange tilfælde godt med en klar målsætning og beskrivelse af det faglige indhold, som videreudvikles og afstemmes i tæt samarbejde med skolen. Flere steder har organisten også etableret et godt samarbejde med den lokale musikskole, som skolen formelt er forpligtet til at samarbejde med i den åbne skole. GODE ERFARINGER FRA KORLANDSKABET Der er allerede mange fortællinger om samarbejder mellem kirke - organister og korledere - og lokale skoler om korsang og andre musikalske projekter. Skoler og kommuner har grebet de nye skoleelementer meget forskelligt an, og der arbejdes mange steder fortsat på at udvikle åben skole. Så der er ikke en fast skabelon for, hvordan man som kirke og korleder kan indgå kirke-skole-samarbejder. Nogle steder gennemfører organisten korforløb på skolen af 8-10 ugers varighed i et skoleår, evt. op til en højtid, andre steder er der halvårs-forløb eller kortere besøg i klasserne. Det er ofte 1. - 4. klasse, der tager del i korsangsforløb evt. i samarbejde med skolefritidsordningen. Men det kunne være lige så relevant at tage fat på projekter med de ældre klasser, som i deres skema ikke har meget sang og musik.
Samarbejdet er oftest etableret på initiativ fra folkekirkens organister og korledere, som henvender sig til skolelederne med konkrete forslag til korsangs-forløb. I en henvendelse til skolen er det vigtigt at fortælle om projektets ide og mål: elevernes fællesskab, trivsel og dannelse, elevernes musikalske kunnen og kulturelle viden, dvs. tale ind i skolens sprog, mål og rammer, så skolens medarbejdere kan se perspektivet for samarbejdet i forhold til den konkrete skolehverdag. Det er også en god idé at betone samarbejdets betydning for det lokale fællesskab og de gensidigt udviklende aspekter, der er ved samarbejde med skolens lærere og ledelse om projektets form og udvikling.
Mange korledere oplever en positiv holdning fra skolen og et godt samarbejde med såvel skoleledelse som musiklærere. I og med at skolen SKAL åbne sig for de omgivende samfundsinstitutioner, er der da også ofte velvilje at finde i skoleregi – ikke mindst fordi korsang og kirkesamarbejde ofte er en udgiftsfri aktivitet i den åbne skole. Et samarbejde har også en slags synergieffekt: korlederen har den musikalske ekspertise og lærer/pædagog har den pædagogiske kompetence. På den måde bliver samarbejdet omkring korsang en opkvalificering af musikundervisningen, og man lærer af hinanden. Her kan den lokale musikskole være en oplagt samarbejdspartner. AT TRÆDE UDEN FOR KIRKENS RUM Som udgangspunkt er det som korleder vigtigt at have menighedsrådets opbakning til et samarbejde med skolen om korsang. Også at overveje, om der er timer i ens stilling til den ekstra opgave, det er at indgå i et skole-samarbejde. Hvis ikke, bør man på forhånd drøfte det med menighedsrådet. Det er også væsentligt at overveje, om man har de personlige ressourcer, som det kræver at stå med korsang i en skoleklasse. Det er en anderledes pædagogisk udfordring, når ikke alle elever har interesse i korsang (som i kirkekoret). Det er også anderledes at lede kor i skolens lokaler, for disse er ikke nødvendigvis egnede til korsang, hverken indretningsmæssigt eller akustisk. Korlederen fra kirken er ’på udebane’ på skolen, hvor børnene har vaner og rutiner og omgangsformer, som er anderledes end i korlokalet. Dermed er det ikke kun korlederen, der sætter rammerne. Mange steder er det da også sådan, at en lærer eller pædagog deltager i korsangs-projekterne, og det fungerer oftest rigtig godt. Korsangen kan også foregå i kirkeregi; men der kan være tidsmæssige og økonomiske hindringer, der umuliggør dette - transportudgifter er generelt én af den åbne skoles udfordringer. Det kan selvfølgelig afhjælpes af, at menighedsrådet be-
FOTO: KIM MATTHAI LELAND
5
slutter at bidrage med betaling for transport af eleverne. Skoler i de mindre lokalsamfund er ofte interesserede i et godt samarbejde med kirken, fordi man er meget opmærksom på et levende nærmiljø og en lokal forankring. Institutionerne lever side om side, og det er kun frugtbart at arbejde sammen om et lokalt fællesskab. EN LUKKET DØR? Der er eksempler på, at korledere banker på skolens dør år efter år – uden at blive lukket ind. Det er en tendens, der oftest ses i større byer, hvor åben skole-retningslinjerne kan være mere styrede fra kommunalt hold. Måske kan korleder og/eller menighedsråd tage kontakt til det kommunale regi for at drøfte muligheder for samarbejde mellem kirke og skole. En lukket dør kan også hænge sammen med en generel ’forkyndelses-forskrækkelse’ i skolen i kombination med, at der i lovteksten om åben skole står, at eksterne aktører i den åbne skole ikke må være agiterende eller forkyndende. Her må man som korleder stille sig selv spørgsmålet: Er jeg
forkyndende, når jeg leder korsang? Korlederen – og Folkekirkens Ungdomskor – har to ben: det kirkelige og det sanglige/ det musikalske. Korlederen arbejder med musik og sang og har normalt en god og positiv indstilling til kirke og kristendom. Når vi synger salmer og anden kirkemusik er det helt naturligt, at vi indimellem stopper op ved en tekst og taler om, hvad det er der står, eller hvad sangens tekstlige budskab egentlig er. Men det er i sig selv ikke forkyndende. Det skal være oplysende og dialogskabende. Så snart kirkens korleder træder ind i skolen, er der idé i at stå mest på det sangligt musikalske ben, så man undgår, at skolen, lærere, forældre og skolebestyrelse reagerer på, at der skulle være indført kristendomsforkyndelse ad bagvejen. Det vil dog altid være naturligt at synge salmer, for i lov om skolens fællesmål for faget musik er specifikt nævnt salmerepertoire. PERSPEKTIVER FOR KORSANGEN I disse år har mange folkeskoler igen fået øjnene op for fællesskab og dannelse via korsang. Skolerne mangler sangen, som pædagogisk redskab til fællesskab, samar-
FOLKEKIRKENS UNGDOMSKORS HOVEDBESTYRELSE HAR NEDSAT EN ARBEJDSGRUPPE:
”KORSANG – I SAMARBEJDE MELLEM KIRKE OG SKOLE” Arbejdsgruppen har til formål at styrke og udvikle samarbejdet om korsang mellem kirke og skole. Følgende områder er prioriteret: - Indsamling af data og erfaringer fra korledere vedr. samarbejder mellem kirker og skoler. - Afdækning af udfordringer og barrierer for samarbejde mellem kirke og skole. - Oplysning og formidling af samarbejdsmuligheder i den åbne skole. - Udvikling af korlederkompetencer samt vejledning. - Udvikling og implementering af kirke-skolesamarbejder, lokalt og på landsplan. Arbejdsgruppen består af hovedbestyrelsesmedlemmerne Anne-Kari Ferenczi, formand for arbejdsgruppen, Heidi Buch Klemmen, Stefan Ingerslev og korkonsulent SYD, Hanne Korsgaard Sundbøll – desuden eksterne deltagere, som tilknyttes projektet. Du er altid velkommen til at kontakte arbejdsgruppen med spørgsmål , gode idéer og erfaringer, som kan deles med andre. Kontakt Anne-Kari Ferenczi eller Hanne Korsgaard – se bagerst i KorNyt for kontaktinformationer.
bejde og dannelse og som grundlæggende musikalsk ytring. Nogle steder mangler skolerne også kompetente korledere i undervisningen, for læreruddannelsen har som bekendt oplevet store besparelser, der har ramt i musikfaget og undervisningen i at lede sang og fællessang. Der er fantastisk mange muligheder i, at kirkens korledere byder ind med et tilbud til skolerne – i den åbne skole – om samarbejde om korsang. Det er værdiskabende for både skole, elever og kirke. Det er optimalt, at børn og unge får øjnene op for al den glæde, der ligger i at synge og synge sammen – og for den oplagte mulighed, der også er til stede, nemlig at synge i kirkens kor.
ÅBEN SKOLE
Folkeskolereformen trådte i kraft i 2013. Siden har skoler og kommuner arbejdet med at implementere skolereformens ide og krav om den åbne skole, der skal åbne sig over for det omgivende samfund og inddrage omverdenen i skolelivet. Det kan ske ved samarbejde med lokale aktører f.eks. på kultur-, forenings- og virksomhedsområdet. Samarbejdet skal styrke den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne stifter bekendtskab med de muligheder, som foreningsliv og lokalområde rummer. Og samarbejdet skal styrke elevernes trivsel. Som ekstern, lokal aktør er kirken og kirkekorlederen en oplagt samarbejdspartner for den enkelte skole, f.eks. med samarbejde om korsang. Samarbejdet kan også kompensere for nogle af de udfordringer – f.eks. de længere skoledage – som mange korledere har oplevet i det daglige kirkekorarbejde. Skoler og kommuner udmønter den åbne skole meget forskelligt, da der ikke er fælles, nationale retningslinjer for et samarbejde med eksterne aktører.
FUK har på www.fuk.dk en særlig side om Kirke-Skole-samarbejde, som opdateres løbende – Hold øje med den! www.fuk.dk/aktiviteter/kirkeskole/korsang-i-samarbejde
Alle Kan Synge 6
KORSANG PÅ SKOLESKEMAET MED SIGNE SØRENSEN Samtlige elever i 0. og 1. klasse på Herstedøster Skole har en times korsang fast på skemaet i et banebrydende samarbejde mellem Herstedøster Skole og Herstedøster Kirke. 18 elever fra 1D og deres lærer myldrer smålarmende ind ad døren til musiklokalet. Det er mandag morgen på Herstedøster Skole, og klassen har korsang på skemaet. Signe - korleder - sidder klar ved klaveret: ”Godmorgen”. ”Hvordan er det nu, man kommer ind til kor? Stille og roligt med lukket mund, ikke? Og så sætter man sig ned på gulvet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi lige prøvede igen.” Alle eleverne går ud igen, og andet forsøg går klart bedre. ”Wauuu, hvor var det dejligt – thumbs up – klap lige jer selv på skulderen.” KorNyt fangede efter korsangen denne morgen Signe Sørensen til en snak om, hvad samarbejdet mellem kirke og skole går ud på. Hvad ser du som det vigtigste i dit arbejde med korsang i skolen? Det bedste ved projektet er at give de her børn adgang til den korsang, som jeg synes, børn burde have haft for længe, længe siden. Det er trist at stå med en masse børn, som har så få forudsætninger for at synge i kor, og det er også hårdt for ens hjerte at konstatere, at børn i Danmark har så få forudsætninger for at synge, altså at vores kultur er blevet så sangforladt. Der er mange børn, som har det svært i skolen. Der er rigtig mange problematikker med koncentration, nærvær og øjenkontakt. Men nogle af eleverne bliver som smør, når de kommer herind til kor. Man kan mærke, at det gør en verden til forskel for dem, og det gør mig varm om hjertet – det er vidunderligt. Hvad er det, der driver dig? Det, der driver mit værk, er glæden ved at se kærligheden i børnenes øjne, når de synger. At få lov til at give dem det sanglige rum, der har så kæmpe et læringspotentiale, hvor man kan få lov til at synge, og gøre noget sammen. Det er ikke mig, der vinder over dig i fodbold, eller mig, der har fået en god karakter. Nej, det er os, der gør det her sammen – jeg bliver bedre, og du bliver bedre, vi bliver bedre, når vi er sammen, og vi står og kigger hinanden i øjnene, når vi synger. Vi er kommet så langt væk fra den måde at være mennesker med hinanden på, og der kan korsangen virkelig noget. Vores kultur FOTOS: KIM MATTHAI LELAND
hungrer efter det. Det her projekt har et endnu større potentiale, hvis vi kan gå ud og give flere korledere og skoler blod på tanden. Hvis vi kan lave en model eller flere, der er lige til at gå til og sætte i værk på andre skoler – og sige: Her er en opskrift, som I kan følge! Hvad er den største udfordring? På sin vis er det at sænke ambitionsniveauet! I starten var der store sociale barrierer og alt muligt pædagogisk, der lå i vejen. Jeg blev nødt til at starte med at fjerne alle ambitioner og bare tænke på, at vi skal have det godt i det her musikalske rum. Og så begyndte jeg langsomt at opbygge min egen kormetodik. Og den handler om at se mennesket først og så se sangeren bagefter.
Hvordan er samarbejdet med skolen? Man skal som korleder i dette projekt være brobygger mellem kirke og skole, og man skal have lyst til brobyggerarbejdet. Det kræver en kæmpeforståelse for læreres hverdag, fordi de lever i en verden, som er super presset. Det er helt vildt, hvad lærere skal nå, og hvor mange elever, de har. Med sådan et projekt udefra stiller vi flere krav til lærernes omstillingsparathed. Så det vigtigste for mig, da jeg sagde ja til det her, var, at vi skal fra dag 1 være en lettelse for lærerne. Det er det første, vi skal have fokus på. Vi skal være den time om ugen, hvor lærerne tænker:” Åh hvor dejlig, nu skal de ha’ kor!” Fordi når vi løser den opgave, så kan eleverne mærke på lærerne ”Ah, vi skal til kor”, og så kan vi nå ind til eleverne – først der. Men lærerne har virkelig taget godt imod os og har været velvillige overfor at prøve noget nyt. Det er vigtigt, at den skole man ligesom invaderer, har lyst til at blive invaderet. Føler du dig klædt på til at gå ind i et sådant skoleprojekt? Man skal selvfølgelig have musikfaglig ballast, så man kan komme med noget nyt og
Signe Sørensen, født 1983. Korleder, dirigent, komponist og arrangør. Uddannet i rytmisk korledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium med speciale i børne- og pigekor. Tidligere kunstnerisk leder og initiativtager til Europas første rytmiske korskole: Mariagerfjord Korskole. Korinstruktør på div. Master classes i ind og udland. Korleder på "Alle Kan Synge".
inspirerende. Samtidig skal man have sans for klasseledelse, man skal have lyst til at være i et klasseværelse med en masse spilopper og børn med særlige behov. Det kan være svært at finde egnede korledere. Konservatoriet og kirkemusikskolerne uddanner dygtige korledere – men de er ikke automatisk knaldhamrende dygtige pædagoger. Så hvis vi skal brede et sådant projekt ud, skal der fokus på at uddanne musikalsk OG pædagogisk dygtige korledere. Jeg tror, at mange projekter kan strande på, at enten faglighed eller pædagogiske kompetencer mangler. Kirken har taget initiativ til korsangsprojektet, og du er lønnet af kirken. Har du oplevet skepsis over for samarbejdet med kirken? Repertoiret kræver nytænkning. Vi skal ha’ salmer, men vi skal også ha’ gamle danske sange. Vi skal ha’ ny pop, og vi må gerne synge på andre sprog. Der er ret mange elever fra andre kulturer, og mange af eleverne har forældre, der tænker: vi vil heller ikke ha’, at de skal synge i kirken. Selvfølgelig har kirken lyst til at tage sit eget repertoire med sig, men kirken må turde have det udgangspunkt, at vi går efter musikken, vi går efter kærligheden, vi går efter børnenes oplevelse. Vi går efter børnenes nærvær og koncentration, sammenhold, glæde, trivsel, alt det der. Det dur ikke, hvis børnene kun skulle synge salmer, fordi halvdelen af dem har en kultur, hvor de ikke er vant til at synge salmer, og fordi de er meget svære for børn i børnehaveklassealderen. Hvis du skulle gi’ et godt råd til nogen, som går og tænker på, at det her kunne være spændende at sætte i søen på en eller anden måde, hvad ville du så sige til dem? - Gør det!! Gør det!! Hvad kan du give af gode råd til kolleger? At man skal turde være mangfoldig i sit repertoire. Og som korledere skal vi turde – det er lidt kontroversielt at sige – at være ligeglade med musikken, det musikalske resultat! Fordi vi arbejder med børn anno 2019. Vi skal turde se på mennesker først og se på sangere bagefter. Det vigtigste er menneskene, kærligheden, det, som de her børn føler helt ind i deres krop. Det er lige meget, om man står med DR Pigekoret, og det lyder virkelig smukt, for hvis vi ikke kan mærke det, så er det lige meget. Vi skal simpelthen bare være til stede, så kan vi virkelig noget. Drop resultaterne og ha’ fokus på menneskene! Interview ved Nanna Sofie Simonsen
7 INTERVIEW MED ANNE-KARI FERENCZI Hvordan opstod idéen til ”Alle Kan Synge”? Tanken om børnekor som et lokalt, inkluderende fællesskab båret af nærvær og rummelighed har gennem de seneste 10-12 år været en drivkraft i mit arbejde. Folkekirken rummer
Anne-Kari Ferenczi, født 1974 i Aarhus, organist og leder af korskolen i Herstedøster Kirke siden 2007. Initiativtager og projektleder ”Alle Kan Synge”. Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som hhv. pianist og kirkemusiker. I februar 2019 nomineret til P2-prisen ”Årets ildsjæl” for "Alle Kan Synge". Medlem af bestyrelsen for Folkekirkens Ungdomskor siden 2017. I marts 2019 valgt som næstformand for FUKs bestyrelse. Formand for FUKs arbejdsgruppe ”Korsang – i samarbejde mellem kirke og skole”.
netop potentialet til at skabe stærke fællesskaber i lokalsamfundet, fordi den er en kulturbærende institution, der bygger på humanistiske og demokratiske værdier, næstekærlighed og dannelse. Det er et fundament, der holder. Da jeg for 12 år siden blev organist i Herstedøster, fulgte der også et lille børnekor med. At lære børn at synge viste sig i virkeligheden at være sjovt. Men der var ganske få børn i koret, og aldersspredningen var for stor. Jeg havde hørt, at Herstedøster Skole ikke havde særlig meget sang og kun stumperne af et kor. Alle børn kan synge, hvis de starter tidligt. Og det skulle de have lov til. Udover at få flere kormedlemmer i kirken havde jeg en drøm om, hvordan kirken kunne gøre sig nyttig i lokalsamfundet. Hvordan opstod samarbejdet mellem kirke og skole? Jeg fik en drøm. Jeg ville samarbejde med Herstedøster Skole om at lave børnekor. Ret hurtigt i 2007 gik jeg til skolen for at foreslå et samarbejde. Det blev ikke nogen succes, meldingen fra skolelederen var klar. Det behøvede jeg ikke tænke mere over. Men min drøm var der stadig. En novemberdag i 2017 befandt jeg mig igen på Herstedøster Skoles kontor. Skolelederen var en anden, og jeg havde i
mellemtiden opbygget en velfungerende korskole, der starter med børnehavekor og slutter med ungdomskor op til 25 år. I november 2017 blev jeg sendt hjem med et klap på skulderen og en opfordring til at tænke stort. Med et nyt samarbejde kunne vi tænke et korprojekt ind i skolens nye profil. Samme opfordring lød fra mit menighedsråd, da jeg præsenterede idéen om et formaliseret samarbejde med skolen. Et par måneder senere stod jeg igen på skolen, nu med en projektbeskrivelse på ”Alle Kan Synge”. Med midler fra kommune, Statens Kunstfond og Glostrup Provsti har 175 børn på 0. og 1. årgang i Herstedøster fået korsang på skoleskemaet med korleder Signe Sørensen, i tæt samarbejde med skolens lærere/pædagoger. Da projektet startede i august var det som om alt eksploderede om ørerne på os. Der var besøgende fra kirke- kultur- skole-miljøer, fra medier samt en kultur- og kirkeminister, der kom forbi, og før det var nytår var ”Alle Kan Synge” nævnt i kulturministerens drøm for 2025. Internt på skolen blev lærerne hurtigt begejstrede for projektet, bl.a. pga Signes engagement: lærerne/pædagogerne er det vigtigste, samtidig med at hun tilgår alle i projektet med stor respekt, nærvær, højt fagligt niveau, og fordi vi havde brugt et halvt års tid og mange hundrede timer på at forberede projektet.
KLASSEKOR PÅ SKOLESKEMAET, ET BIDRAG TIL BØRNS OG KLASSERS SOCIALE DANNELSE AF RENÉ BOJSEN, INDSKOLINGSLEDER PÅ HERSTEDØSTER SKOLE På Herstedøster Skole har vi et 4-årigt korprojektet, "Alle Kan Synge" (AKS) 2018-22. AKS er ugentlig klassekor med bevægelse på skoleskemaet i indskolingen, som er en del af Herstedøster Skoles nye dannelsesprofil. Som skole har vi fokus på dannelse, livsduelighed og sang, og i denne profil er kor et vigtigt element. Vi er startet i indskolingen, men tanken er på længere sigt at implementere det på hele skolen i det omfang, det er muligt. Klassekorene bygger på skolens lokale korsamarbejde med korskolen ved Herstedøster Kirke og deres faguddannede, klaverspillende korledere. Historisk har både skole og kirke brugt fællessang som en dannelsesfaktor. Korprøverne varetages af en korleder uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i tæt samarbejde med en lærer/pædagog fra hver klasse. I modellen indgår fire årlige koncerter i hhv. skole og kirke i samarbejde med Albertslund Musikskole. Her synges for verdens vigtigste publikum: familier og skolekammerater. AKS har siden august 2018 kørt med 7 klasser (hele 0. og 1. årgang). I skoleåret 2019-20 rykker alle et klassetrin op, og fire nye 0.-klasser kommer til. Vores indtryk er helt klart efter 8 måneder, at klassekor med bevægelse har en positiv effekt på klasse-dynamikkerne med øget social trivsel til følge, hvilket sandsynligvis også vil føre til styrket faglig trivsel.
På Herstedøster Skole er alle begejstrede for vores korleder, Signe. Forældrene indstillede i februar vores projektleder, kirkens organist og korskoleleder Anne-Kari til DR P2-Prisen ”Årets Ildsjæl”. Vi har store forventninger til korsamarbejdet mellem skolen og kirken, som alle elever kan profitere af! Stefan Hermann er som rektor for Københavns Professionshøjskole ansvarlig for alle hovedstadens læreruddannelser. Ved en konference i 2018 om ”gode musikalske læringsmiljøer” udtrykte Stefan Hermann sin bekymring for musikfagets vigende stilling i Folkeskolen de sidste mange år: ”Jeg kunne have en bekymring for, at den selvfølgelighed, som 1814-lovene [grundlæggelsen af Folkeskolen, red.] var udtryk for, og som afspejlede musikkens og navnlig sangens rolle i det danske samfund, og som var unik, at den selvfølgelighed, der har beboet kulturen i mange institutioner, den kan forsvinde og lige pludseligt stå og mangle politisk, institutionelt og ledelsesmæssig opbakning. Ikke med et slag, men der kan ske et skred over 30-40-50 år. Derfor tror jeg, at en af nøglerne til et rigere musikliv for børn, unge og ældre er samarbejde på kryds og tværs af institutioner, opgaveformer, niveauer, af gen-
rer... Der er en kæmpe dannelsesdiskussion i folkeskolen I øjeblikket. Hvor kommer vi ind i den? Det er centrale spørgsmål, der appellerer til normative og dannelsesmæssige overvejelser, som ligger musikfaglige miljøer nær, men jeg tror, det vigtige faktisk også er underliggende enormt handlerettede strategier, der også tydeliggør for omverdenen, hvorfor det lidt mere konkret er en god ide at styrke musikken.” I al beskedenhed har vi her i Herstedøster, Albertslund Kommune, taget Stefan Hermanns udfordring op med "Alle Kan Synge" og følgeforskning. Vi har handlingsrettet sat korsangens dannelseskræfter på skoleskemaet, i et humanistisk, demokratisk lærerfællesskab og værdifællesskab mellem to store kulturbærende institutioner, Folkeskolen og Folkekirken samt musikskolen. Skolen har børnene, kirken har korlederne, og sammen har vi et ansvar for børnenes og samfundets trivsel og fremtid.
8
Korsang med Bjørn i Bellinge
FOTO: HANNE KORSGAARD SUNDBØLL
INTERVIEW MED MED KORLEDER BJØRN KROGH THESBJERG AF HANNE KORSGAARD SUNDBØLL På Rasmus Rask-Skolen i Bellinge, en forstad til Odense, gør organisten ved Bellinge Kirke, Bjørn, klar til en time med spirekor i skolens aula med to 2. klasser, 34 børn. Børnene kommer gående på to rækker ind i aulaen med deres lærere. Der er ro og forventning, og børnene finder deres pladser på gulvet. Bjørn byder velkommen, varmer op med bevægelser og sjove lyde og følges af fokuserede børn, der helt tydeligt synes, at det her er sjovt. Der synges, leges med solfa tegn i arme og hænder, og den flerstemmige sang kommer i gang. Børnene samles hurtigt i kreds, ledet af Bjørns klare anvisninger, og efter en sang i kredsen afsluttes timen. En lille opløftende og herlig korsangstime er forbi i de to 2. klasser, og de går sammen med deres lærere glade fra timen. I den efterfølgende samtale fortæller Bjørn om samarbejdet med skolen om korsang. Kan du fortælle om korsangssamarbejdet mellem Bellinge Kirke og Rasmus Rask-Skolen? Samarbejdet har nu eksisteret i 4 år. Jeg har afsat en hel dag i mit arbejde til korsang på de tre lokale skoler, en folkeskole, en friskole og en privatskole, hvor jeg har kor kl. 10, kl. 12 og kl. 14. Til at begynde med havde jeg spirekor i et helt skoleår på alle tre skoler, sammen med min kone, der også er korleder. Men det viste sig hurtigt, at det blev for omfattende. Det kræver SÅ meget energi at holde alle til ilden over et helt skoleår - det var megahårdt, alt for hårdt. Så det følgende år kørte vi et tre måneders forløb, og det er nu i dette skoleår yderligere reduceret til 8 ugers korsang. Det virker som et passende omfang. Børnene bevarer interessen for korsangen, og jeg kan overkomme det i min fuldtidsstilling om organist. Hvem har taget initiativ til samarbejdet med skolerne? Det er mig, der har taget initiativet og sat det i søen. Som nyansat organist havde jeg til op-
gave at etablere korarbejde i kirken. Der havde tidligere været et kirkekor, men korsangerne var i den alder, hvor mange stoppede. Jeg stod så med den udfordring at få nye korsangere til kirkens kor. Jeg ville starte forfra med spirekor, men det var svært at få de mindre børn til kirken, der ligger et stykke fra skolen, de var for små til at cykle. Menighedsrådet bakkede op om min ide om samarbejde med skolen omkring korsang, men satte også som præmis, at det skulle være et tilbud til alle sognets tre skoler, så ingen følte sig udelukkede. Jeg tog kontakt med de tre skoleledere i foråret og præsenterede idéen om spirekor på skolen, finansieret af kirken. Jeg skrev om alt det gode, der er i at synge i kor: at korsangen styrker fagligheden, koncentrationen, fællesskabet, man lærer at indordne sig og indgå i et fællesskab. Jeg synes næsten, det var et tilbud, de ikke kunne sige nej til. Alle tre skoleledere var positive, og de så det også som en mulighed for at sætte noget konkret i gang i den åbne skole. Jeg har fra første dag kun mødt positiv holdning på skolen. Kendte du fra starten til mulighederne i åben skole? Nej – den mulighed kom lige ved den tid, hvor jeg tog kontakt. Men korsangstimerne kom ind under den understøttende undervisning, så det er del af skolereformen i to af skolerne. Hvordan fungerer samarbejdet i det daglige? På to ud af de tre skoler er det alle børn i de to 2.klasser, der deltager. Timen ligger om formiddagen som del af deres skoleskema – altså som understøttende undervisning. Lærere eller pædagoger er med i undervisningen, synger med og laver bevægelser. Det fungerer rigtig godt. På den tredje skole ligger kortimen som et tilbud i skolefritidsordningen – her følger to pædagoger børnene over til kortimen og en pædagog er med i timen. At lærer eller
pædagog er med i kortimerne er vigtigt, når jeg står med så mange børn. Jeg når ikke at lære alle deres navne i det korte forløb, og der skal være nogen til at gribe ind, hvis noget uforudset skulle ske. Jeg har en god kontakt til ledelsen på skolerne, og jeg fornemmer helt klart opbakning – også fra lærere og pædagoger Hvert år er jeg lige efter sommerferien rundt i alle 3.klasser på de tre skoler og bruger 5 minutter, hvor jeg fortæller om kor. Jeg synger en sang med dem og deler en seddel ud til alle. Som noget nyt i år vil jeg invitere 2.klasserne til at komme op og synge med i juniorkirkekoret, 3.-5.klasse, når vi slutter på skolerne midt i marts. For der går for lang tid fra marts til korstart i september, hvor børnene kan have glemt de gode kortimer i foråret. Udfordringer i denne type kirke-skolesamarbejde? Til at begynde med var det en udfordring at overkomme de mange ugers og timers korsang i et helt skoleår, men det fik vi så heldigvis løst ved at tilbyde skolen kortere forløb. I begyndelsen skulle jeg også vænne mig til overhovedet at tackle så mange børn på én gang. På en af skolerne var der 40 børn på én gang. Det første år var vi udfordret af lokaler, der ikke fungerede optimalt – f.eks. en stor hal til 10 små børn i 2.-4.klasse. Det var et alt for stort lokale, der ikke indbød til en tryg atmosfære. Men lokaleproblemerne er blevet løst nu, så vi har spirekor i gode lokaler med klaver. Stemmen skal være velsmurt. Jeg kan mærke på min stemme, at efter onsdagens tre spirekortimer og børne- og ungdomskorprøve er stemmen ret slidt, så en del af forberedelsen er også min egen stemmetræning, der helst skal gøres dagligt. Der er også den udfordring, at det skal kunne hænge sammen med de andre opgaver i min organiststilling, for der går meget tid med det.
FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FEJREDE
50-års jubilæum
GLIMT FRA 50-ÅRS JUBILÆUM I FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR Fotos fra jubilæumskoncerten i Vor Frue Kirke, København den 16. oktober og fra reception i Rotunden ved Vor Frue Kirke, og fra Landsstævnet i København, oktober 2018. FOTOS FRA VOR FRUE KIRKE: OXANA SOLÉ, FOTO FRA KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD: LENE MARTINSEN
Vogt mig som din øjesten Sal. 17,8 + 36, 6-8
Diskant
Forspil...
Sopran
Alt
Vogt
skyg - gen af di - ne vin - ger, skjul
mig som din ø
skjul
mig i
-
je - sten, skjul mig i
Mellemspil 2-3 takter
skyg - gen af di - ne vin
-
skyg - gen af di - ne vin
-
mig i
som din ø - je - sten,
Ah...
skjul mig i
Ah...
Vogt mig
skyg - gen af di - ne vin - ger,
Ah...
Ivar Schonhowd Haugen på dansk og redigeret udgave: Anne Lise Quorning
Mellemspil 2-3 takter ger.
Mellemspil 2-3 takter ger.
3
VERS 1:
mf Her - re,
din mis- kund - hed ræk - ker til him - len,
3
ret - færd er som mæg- ti - ge fjeld,
din tro - fast- hed når til sky - er - ne.
tranquillo
p
som det sto - re hav- dyb er di - ne dom - me.
Din
til omkvæd
2
VERS 2:
mf
3
Du frel - ser men - ne- sker og dyr.
skyg - gen af di - ne
Her- re, hvor dy - re - bar er din mis- kund - hed!
tranquillo p
vin - ger, Gud,
sø - ger
men - ne- ske - børn
I
til omkvæd
ly.
VERS 3: 3
f
Æ - re væ - re
Fa - der -
ren og
3
gyn - del - sen
Coda
...ah.
ger.
ger.
nu
og
-
-
-
og
men.
A
A
p
A
-
tranquillo
al - tid
Søn - nen og den Hel
men.
- men.
i al
e - vig - hed.
rit.
-
rit.
A
-
rit.
A
-
-
som i be -
til omkvæd
A - men!
A
li - ge Ånd,
men.
-
-
men.
men.
Vogt mig som din øjesten af Ivar Schonhowd Haugen Nodeindstikket i dette nummer af KorNyt er fra Norge. Sidste sommer deltog mine tvillinger og jeg i ”Ung Kirkesangs” (FUK's norske søsterorganisation) Pilgrimsvandring og Sommerskole. På gå-ben mod ”Nidaros”/Trondheim”, var vi med til at synge Ivar S. Haugens skønne og meget anvendelige korsats, Vogt mig som din øjesten. Som korleder ”hamstrer” vi alle de noder, vi kan – og denne var ingen undtagelse: jeg MÅTTE ha’ den med hjem til Danmark. I samarbejde med komponist og forlag fik jeg lov til at ”fordanske” satsen, hvilket blev til stor glæde for den yngste gruppe sangere på FUK's Landsstævne i efterårsferien 2018 – og hjemme i Fredenskirken i Aarhus.
Vogt mig som din øjesten findes også med et smukt akkompagnement, som kan bestilles hos Aarhus Musik - noder.dk. Ligeledes også udgaven for SAB. De to satser kan fint bruges sammen. Skønt er det, når alle kirkens kor kan synge sammen – og menigheden i Fredenskirken måtte finde Kleenex frem, da vi sang denne sats til en højmesse, hvor både Junior-, Pige- og Voksenkor deltog. Du kan se og høre Fredenskirkens Junior- og Pigekor fremføre satsen på: www.fuk.dk. Anne Lise Quorning, Fredenskirken, Aarhus Organist, korleder og -instruktør Medlem af Hovedbestyrelsen for Folkekirkens Ungdomskor
Nordisk Kirkesangsfestival Odense den 9. - 13. maj 2018
FOTOS: BOLETTE LIEDICKE ANDERSEN
13 Jeg har fået optalt min stilling i kirken og er blevet aflastet i mine søndagstjenester, og onsdage i spirekorperioden spiller jeg ikke til handlinger i kirken. Jeg har et supergodt menighedsråd, der har fuld forståelse for omfanget af arbejdstiden, både forberedelse, kontakt og transport – også i denne opgave. Det er dejligt, når vi sammen kan tale korarbejdet op. Gode idéer til korledere om den her type korsang? - Det er vigtigt at være velforberedt. Der er ikke plads til tænkepauser! Jeg skal hele tiden være ovenpå med repertoire og være opmærksom på vekslen mellem kendt og nyt. Med min 2-årige efteruddannelse som børnekorleder på Børnekorakademiet er jeg blevet udstyret med rigtig mange faglige og pædagogiske værktøjer. Tips og tricks så jeg kan tilrettelægge og gennemføre kortimerne på skolen med fokuserede, koncentrerede og glade børn. Det har betydet alt! Jeg har fået en hel anden sikkerhed, så jeg kan gå ind til kortimen med overskud. Vi brugte mere tid i starten på at holde ro. Jeg havde også mange ambitioner om, hvad vi skulle nå, men gentagelsens glæde er stor – og bevægelserne skal med i musikken. Jeg har efterhånden fundet en god skitse for en kortime: opvarmning, solfa, sang med solfa,
Ja, så blev vi nok nødt til det. Men enten slet eller forklar! Lidt ned at sidde, sang med fagter, sang med dans, ned at sidde, rytmekort – tricks med at tælle til ti, og så skal kredsen være på plads. Der er ikke tid til at tabe opmærksomheden – det skal ikke være stressende, men det skal bare køre. Er du stødt på nogen skepsis fra skolen? Nej, slet ikke. Nu var jeg jo ny, og jeg havde en god chance for at starte noget nyt. Jeg lægger et neutralt repertoire af sange, der er masser af årstidssange, eller f.eks. Jeg har en glæde, der handler om noget godt – værdierne ligger i mange sange, der ikke nødvendigvis er salmer. Sådan som jeg laver det, synes jeg ikke, der er noget, der vil kunne støde nogen. Jeg laver ikke kristne sange som med kirkekoret, men bruger et repertoire, hvor børnene får lært nogle grundelementer. Hvad har du af forventninger til samarbejdet? Jeg vil gerne vække glæden ved sang og korsang – også for drengene. Børnene skal lære og kunne solfa, genkende rytmer og få en basis. Det er vigtigt at give børnene en god oplevelse af sangen. Jeg synes, der er god idé i at styrke samarbejdet mellem kirken og skolen i det lokale om-
råde. Jeg håber, at der er børn, der får lyst til at fortsætte med korsang i kirkekoret. Der er allerede kommet nogle rigtig gode korsangere med i Juniorkoret – det er dejligt.
Bjørn Krog Thesbjerg, organist ved Bellinge og Brændekilde kirker, Odense. Uddannet organist fra Løgumkloster Kirkemusikskole, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium samt Børnekorakademiet. I 2018 blev Bjørn "Årets Bellingeborger", bl.a. med begrundelsen, at ”han har åbnet øjnene for skolernes børn og taget den opgave på sig at præsentere dem for en verden, der indeholder uendelig skønhed, billedrigdom og historie. Nemlig musikkens verden. Musik kan røre os mere end tusind ord, og vi er heldige med at have en musiker iblandt os, som gerne vil dele den med os og give den videre til vores børn."
Åben skole i Bellinge
INTERVIEW MED RIE STORM, SOUSCHEF PÅ RASMUS RASK-SKOLEN, BELLINGE AF HANNE KORSGAARD SUNDBØLL 3 år med samarbejde med Bellinge Kirke og Bjørn om korsang Ja, oprindelig tog Bjørn kontakt til vores skoleleder om projektet, og han blev modtaget med åbne arme. Det har udviklet sig til at være et fælles projekt, som vi er rigtig glade for. Og som alle forventer skal fortsætte. Tænker I korsangen som del af åben skole? Ja – helt sikkert. Som skole vil vi rigtig gerne samarbejde med det lokale samfund, f.eks. Børnehuset eller forskellige virksomheder, ja også bedste- og oldeforældre. Vi ser lokalsamfundet som en vidensbank, der udvider vores egen viden og giver nye aspekter ind i skolelivet. Hvordan er holdningen til korsangen blandt lærere og pædagoger? Alle bakker helt op, og der er ikke nogen – heller ikke musiklærerne – der ser korsangen med Bjørn som en konkurrence. Vi indarbejder korsangen som del af vores planlægning af skoleåret, deler info på Skoleintra, så forældrene er orienterede. Vi deler også gerne informationsmateriale om Bjørns og Bellinge Kirkes Junior- og Ungdoms-
kor og kirkens andre aktiviteter på Skoleintra. Ja, vi ser samarbejde med kirken som noget helt naturligt. Som skole deler vi de kristne værdier, der beriger også vores skoleliv. Og så er vi jo historisk tætforbundne – i grundloven. Værdierne i sangen og musikken? Vi lægger vægt på hele dannelsesperspektivet i den fælles korsang. Vi vil gerne præsentere gode idealer for vores børn på skolen. Skolen lægger vægt på, at børnene opdrages til at være åbne, tillidsfulde og venlige, at de tør løfte blikket og møde andre mennesker – og det kan korsangen, der også giver en bunke social læring med en fælles præmis. Det er virkelig en udviklende samarbejdsøvelse at synge i kor. Og børnene er altid glade for korsangen. Som afslutning på hvert korsangsforløb slutter vi med en lille koncert, hvor børnene synger for de andre børn og for deres forældre. Vi laver også Lucia-optog med børnene. Det er skønt for børnene at vise et produkt frem, som vi også bruger i mange andre fag. Det får også modet og stoltheden og glæden frem i børnene, når de står frem og siger: Se her, vi har lært at synge. Ja, korsangen i samarbejde med Bjørn og kirken, beriger børn og skole og er værdiskabende.
14
&
Perspektiver
muligheder
KORSANG ER SUNDT – OGSÅ FOR SKOLEBØRN AF LARS OLE BONDE, MUSIKFORSKER, PROFESSOR EMERITUS
For fem år siden skrev jeg i KorNyt (nr. 1, 2014) en artikel med titlen ”Er korsang sundt?”. Baseret på omfattende international forskning konkluderede jeg, at svaret er ”Ja!”, i hvert fald for voksne korsangere. - Nu er der grund til at tage spørgsmålet op igen – med særligt fokus på børn i indskolingen. Anledningen er projektet "Alle Kan Synge" og den forskning, som projektet muliggør. Men de spørgsmål, jeg stiller i denne kommentar, er selvfølgelig relevante i forhold til 6-10-årige skolebørn generelt: Kan korsang/klassekor bidrage til at skabe mere tryghed og ro i en skolehverdag, der af mange børn opleves som stressende? Kan korsang styrke børnenes fysiske og mentale udvikling? Kan korsang skabe mere fællesskabsfølelse i klassen og på skolen? Eller endnu bredere formuleret: Er korsang sundt – for børn i indskolingen? Det er nogle af de spørgsmål, der skal besvares af den forskning, der følger "Alle Kan Synge".
For et år siden afsluttede jeg et forskningsprojekt, udført i samarbejde med Statens Institut For Folkesundhed (SDU).
14.000 voksne danskere besvarede spørgsmål om deres sundhedstilstand og adfærd, og 8 spørgsmål om musik i hverdagen gjorde det muligt at undersøge sammenhængen mellem musik og sundhed. Det viste sig, at de danskere, som var musikalsk aktive, oplevede deres helbred som klart bedre end de ikke-aktive, og amatørmusikerne havde en markant sundere livsstil end både de professionelle musikere og ikke-musikerne. Undersøgelsen viste også, at det havde stort betydning for de voksne danskeres forhold til musik, at der var blevet sunget og spillet med og omkring dem i deres barndom. Et livslangt aktivt forhold til musik ser altså ud til at hænge sammen med en sund livsstil. - Her har vi så forbindelsen til spørgsmålene om korsangens mulige positive effekt på faglig og social trivsel i indskolingen. For glæden ved musik skal grundlægges i barndommen og udvikles i skolen. Mange internationale forskningsprojekter har dokumenteret at fællessang/ korsang kan have såvel beroligende som vitaliserende effekt på sangerne. Det har bl.a. noget at gøre med, at der frigives hormoner som endorfiner og oxytocin, når vi synger, men også at fælles vejrtrækning – styret af fraseringen – og bevægelseskoordination har en gavnlig indflydelse på hjerterytmen. Korsang er også en øvelse i
at lytte aktivt, til sig selv og andre. Det, som dirigenten, komponisten og korpædagogen John Høybye kalder ”kontinuitets-princippet” (i Ost-i-nat) – altså at der fastholdes en kropsligt mærkbar, fælles puls i arbejdet (også når der ikke synges) – er en væsentlig grund til at mange individer kan samles over længere tid i et målrettet æstetisk arbejde. Vi vil undersøge, om der også er en forbindelse mellem den fælles pulsoplevelse og korsangens sundhedseffekt. De fleste børn i alderen 6-10 elsker at bevæge sig rytmisk, og derfor skal korsangen i disse år ikke kun være skønsang ”fra brystet og opefter”, men involvere hele kroppen. Gestik, koreografi og timing er vigtige elementer i skabelsen af et klingende og swingende fællesskab. Læring skal ikke kun involvere venstre hjernehalvdels områder for sproglige og matematiske processer; den mere helhedsorienterede højre hjernehalvdel aktiveres enkelt og effektivt gennem sang og bevægelse. De foreløbige erfaringer med AKS peger på klassekor, ledet af en faguddannet korleder, som et enkelt og effektivt middel til at skabe større fællesskab i klasserne og på skolen. Forskningen skal bl.a. undersøge, om der er tale om en holdbar langtidseffekt på børnenes trivsel – og sundhed.
KORSANGEN BYGGER BRO TIL VORES HØJERE JEG
15
AF METTE BOCK, KIRKE- OG KULTURMINISTER
”Gud i det høje alene til ære, og for at min nabo deraf kan lære”. Det siges, at musik historiens vigtigste navne er de tre B´er: Bach, Beethoven og Beatles – og citatet stammer fra den første af dem, Johann Sebastian Bach. 200 år efter reformationens fødsel indrammede Bach i 1723 med citatet, hvilken rolle sang og musik har i Luthers teologiske reformprogram. Vi synger af glæde til Vorherres ære, og vi bliver både klogere og gladere af det. Derfor er koblingen mellem korsang, kirke og skole logisk og værdifuld: Den er en symbiose af sanselighed, læring og dannelse, som er en af vor kulturs mest givende sammenhænge. Derfor er det i vores tid så glædeligt, at samarbejdet mellem kirkelig korsang og skolelærdom med projekter som f.eks. ”Alle Kan Synge” i Herstedøster ser ud til at have bedre betingelser end længe. Skolereformen gør skolerne mere interesserede i et samarbejde med kirken om
fællessang. Kirkerne landet rundt er mere fokuserede på samarbejde med skolen, og i Folkekirkens Ungdomskor arbejder ildsjæle på at udbrede samarbejdet mellem kirker og skoler. Det var Luther, der koblede den kristelige børnelærdom til skolen gennem sin katekismus. Der var mange ord, som børnene skulle læse – og med sig hen i skolen tog ordene musik og sang, for som Luther sagde: ”Næst efter teologien giver jeg musikken den største ære.” At synge skulle børnene altså også lære. Og det er ikke så lidt, det var og stadig er godt for: At synge sammen styrker sprogfærdigheder, samarbejdsevner, evnen til at lytte, rytmisk sans og matematiske evner hos de små. Hvad er det da, der sker, når den almindelige salmesang får en ekstra dimension i korsangen? Fællessangen stemmer sindet. Op gennem historien har folkelige og religiøse bevægelser udtrykt og forenet sig i korsang gennem fælles åndedrag og hørbart fællesskab. I korsangen ophæves den enkeltes dagsorden, og alder, køn og andre forskelle ophæves. Man deler sine tanker i et fælles udtryk – når man synger sammen, hører man sammen. Og så er det
umuligt at være uvenner under fællessang. Korsangen og musikken er uundværlige for det kirkelige fællesskab, fordi begge dele i en ellers ordrig kirke bygger bro til vores sanselighed, og det virker trøstende og opbyggende. Der er både teologi og dannelse forbundet med at komme ind i musikken, salme-og korsangen. Selv den nok mest ordrige af alle ordrige protestanter, filosoffen Søren Kierkegaard, anerkendte også sang og musiks store betydning. Hans livsværk og dets mægtige aftryk på dansk kirkeliv ses ellers jævnligt af kritikere som en af årsagerne til, at der efter deres mening er rigtig meget hjerne og knapt så meget hjerte i, hvad man kan opleve i kirkerne i dag. ”Musikken er det medium, hvori sanseligheden for alvor træder frem”, skrev Kierkegaard ikke desto mindre. Og sanseligheden kan vi ikke undvære. Det er hjertet, musikken og fællessangen rammer.
EN VIGTIG OPGAVE FOR FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR AF MICHAEL BOJESEN, DIRIGENT OG OPERACHEF. SIDEN 1. JANUAR 2018 FORMAND FOR STATENS KUNSTFOND
I Statens Kunstfond har vi et stort fokus på børn og unges møde med kunsten. Vi bruger ca. 110 millioner – dvs. en femtedel ud af den halve milliard, vi uddeler, til børn og unges møde med kunsten. Det er grundlæggende vigtigt, at et samfund af mennesker, der har et forhold til kunst, begynder med børnene. Vi står i en situation, hvor uddannelsen af lærere måske har haltet lidt bagefter. Der er ikke musiklærere nok med den fornødne baggrund. Der er blevet skåret så voldsomt på læreruddannelserne, at mange lærere står og mangler redskaber til at kunne gennemføre det, de gerne vil. Derfor er det oplagt, at vi prøver at finde ud af, hvordan kan vi gøre det her i samarbejde, fordi det er en fælles sag. Da jeg
var barn, var der ikke børnekor i kirkerne. Organisterne, som jeg kendte, var heller ikke verdens bedst uddannede korledere – og slet ikke til børn. Dengang var det skolerne, der havde kor, og stort set hver skole havde en god musiklærer til korarbejdet. Det forsvandt gradvist i 70’erne – vel som et opgør mod hele den sorte skole. Sang og musik forsvandt. Så blev det kirkerne, der begyndte at vise interesse for korsangen og begyndte på at efteruddanne organisterne derefter at bygge korskoler op. Så bliver det i kirkerne, ekspertisen ligger dog med den store forskel, at kirkekorene er frivillige. Det er børn fra pæne familier, og der er en meget stor forskel på det og så skolens situation. Men det er i folkeskolen, vi skal skabe fundamentet, for det er dér, alle børnene er. Nu er vi altså i en tid, hvor ekspertisen ligger i folkekirken, og derfor har folkekirken et stort ansvar for at gå ind og hjælpe til i folkeskolen. Jeg tror, at netop Folkekirkens Ungdomskor kan være med
til at udbrede samarbejdet mellem kirken og skolen. I har en organisation, som er velfungerende og som findes i hele landet. En afgørende faktor er repertoirevalget. Der er stor forskel på at synge og lære velafrettede børn en fin korklang og nogle salmevers og til at gå ind og holde 100 helt almindelige børns interesse fanget. Og der indgår én eller anden form for puls og energi på et helt andet plan. Hvis Folkekirkens Ungdomskor selv er opmærksom på det og selv er med til at udvikle og uddanne korledere, som er i stand til at gå ind i det samarbejde med folkeskolen, så tror jeg, det er en rigtig vigtig opgave for Folkekirkens Ungdomskor. På flere planer - for det kan også være med videreuddannelse af nogle lærere, at videregive redskaber, som man har lært sig som korleder til musiklærere. Så jeg synes, det er virkelig på sin plads, og jeg tror, det er klogt for Folkekirkens Ungdomskor at indgå i samarbejdet.
16
Coaching for korledere
Står du og savner et skub i dit korarbejde? Har du brug for nye øjne på korets klang eller repertoire? Eller inspiration til korprøven? Måske er det et besøg af en coach, der skal til! Coachingordningen er et unikt tilbud til korlederen om vejledning og sparring i konkrete situationer og hos den enkeltes eget kor. Tilbuddet skal hjælpe både kor og korledere med et løft af hverdagen og inspiration til arbejdet. Emner for forløbet kunne være: Sang/det vokale arbejde – hørelære/teori i korprøven – repertoire – didaktik/hvordan bygger jeg undervisningen op – ledelse og roller/ hvor-
dan opbygger og fastholder jeg min rolle eller autoritet – direktionsteknik. Men der er også mulighed for, at nye problemstillinger, der ligger ud over ovenstående kerneområder, kan tages op, og eventuelt at en ny fagperson kan inddrages og sendes ud som coach hos korlederen. Hvis du er interesseret i denne mulighed, skriv en mail til Kristine Vad, korkonsulent Øst på koroest@fuk.dk. Sammen finder I
KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven
frem til, hvem der kunne være den helt rigtige coach til at give sparring i netop din situation. Coachen vil være en højt kvalificeret fagperson med erfaring indenfor netop det emne, som optager dig. I første omgang bevilges der ét besøg. Ved dette besøg kan du og din coach blive enige om, at der er brug for 1-2 flere besøg. Coachen melder efterfølgende tilbage til korkonsulenten, og der kan derigennem bevilges flere besøg, hvis det er relevant.
Modul 1 - KORLEDERSTEMMEN ved Ulla Munch Fredag 4. oktober 2019 kl. 10-15 (ankomst og kaffe fra kl. 9.30) Modul 2 - KROP OG STEMME ved Susanne Wendt Lørdag 2. november 2019 kl. 10-15 (ankomst og kaffe fra kl. 9.30) Modul 3 - STEMME OG SAMKLANG ved Line Groth Fredag 10. januar 2020 kl. 10-15 (ankomst og kaffe fra kl. 9.30) Modul 4 - KLANGFORMNING OG INTONATION ved Alice Granum Lørdag 1. februar 2020 kl. 10-15 (ankomst og kaffe fra kl. 9.30) Modul 5 - MASTERCLASS Lørdag 7. marts 2020 kl. 10-16 (ankomst og kaffe fra kl. 9.30) STED Alle moduler foregår i Hans Tausens Kirke, Rugårdsvej 62, 5000 Odense C.
Folkekirkens Ungdomskor tilbyder igen et kursus i stemmebrug – for korleder til eget brug og til brug i korarbejdet. Uddannelsen indeholder blandt andet undervisning i opvarmnings- og klangøvelser, konsonant- og vokalarbejde, individuel stemmetræning og meget mere, alt sammen med brug i korprøven som endemål. Uddannelsen henvender sig bredt til musiklærere, musikstuderende og korledere for børnekor og voksenkor i hele landet. Der kræves ingen specifikke musikfaglige forudsætninger for at deltage, men der forventes engagement, selvstændig forberedelse, samt vilje og lyst til at lade sig udfordre på både egen stemmebrug og korledelsesmetodik.
Sanglektionerne kan placeres i hele landet og skal afvikles i perioden 4. oktober 2019 – 7. marts 2020 efter aftale imellem sangpædagog, kursusdeltager og kursusleder. BETALING Deltagerpris kr. 5.500. TILMELDING PR. MAIL SENEST FREDAG DEN 16. SEPTEMBER 2019 TIL KURSUS@FUK.DK YDERLIGERE OPLYSNINGER WWW.FUK.DK / KURSUS@FUK.DK / 21 20 70 56
Himmelske Dage på Heden Salmesangsmaraton med Folkekirkens Ungdomskor
Folkekirkens Ungdomskor inviterer alle sangglade til salme sangsmaraton fredag den 31. maj 2019 kl. 10-17 i Herning Valgmenighedskirke, Østre Kirkevej 1A, Herning i forbindelse med det store fælleskirkelige arrangement: Himmelske Dage på Heden i Kristi himmelfartsferien.
Fredag 31. maj 2019
Der synges dagen lang en række af de bedste danske salmer – nye som gamle – samlet i temaer - udvalgt og kort præsenteret af inviterede personer med “noget på hjerte”. Der vil også være en åben korworkshop i løbet af dagen. Salmesangen ledes af tidligere korleder og konsulent ved Folkekirkens Ungdomskors nodebibliotek Hans Christian Magaard, korkonsulent Nord, Jonas Rasmussen, korkonsulent Syd Hanne Korsgaard Sundbøll – og mange flere, som er inviteret til at lede salmesangen. Folkekirkens Ungdomskors kor i Viborg Stiftskreds m.fl. er naturligvis også talstærkt repræsenteret i det store åbningskor på Torvet i Herning torsdag den 30. maj kl. 14-15 i samarbejde med Sangens Hus m.fl. Se hele programmet for Himmelske Dage på www.himmelskedage.dk.
AKTIVITETSKALENDER 2019 STIFTSKREDSE Fredag 31. maj 2019 Kl. 14.00-16.00 Himmelske Dages åbning, FUK-kor m.fl. Torvet i Herning Arrangør: Viborg Stiftskreds m.fl. Fredag 14. juni 2019 Kl. 10.00-14.00 Soundpainting, Inspirationsdag for korledere Hammelev Sognehus, Vojens Arrangør: Haderslev Stiftskreds Lørdag 21. september 2019 Kl. 10.00-15.00 Korstævne Klostermarkskirken. Arrangør: Roskilde/Lolland Faster Stiftskreds Lørdag 28. september 2019 Kl. 10.00-16.30 Stævne for børn i alderen ca. 3.-6. klasse Randers Arrangør: Aarhus Stiftskreds Lørdag 28. september 2019 Kl. 10.00-16.00 Masterclass for store, fra 15 år og op Ringe Arrangør: Fyns Stiftskreds Lørdag 5. oktober 2019 Kl. 10.00-15.00 Voiceworkshop for korsangere fra 8. klasse og op Brønshøj Kirke Arrangør: København/Helsingør Stiftskreds Lørdag 5. oktober 2019 Kl. 10.00-16.00 Korstævne for lige stemmer, 2.-5. kl., 6. kl. og op Arrangør: Haderslev Stiftskreds
NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN Repræsentantskabsmødet på Askov Musisk Center og Askov Højskole den 8. – 9. marts 2019 betød følgende nye medlemmer af Folkekirkens Ungdomskors hovedbestyrelse: Gitte Støvring Preussler, Holstebro Stine Haveman Ryholt, Havnbjerg Stefan Ingerslev, suppleant. Han indtrådte i hovedbestyrelsen med det samme under Marie Hauerholt Thorsteds orlov. Charlotte Muus Mogensen og Hanne Jessen ønskede ikke genvalg til bestyrelsen. Men Charlotte Muus Mogensen stillede sig efterfølgende til rådighed som 2. suppleant.
På det efterfølgende konstituerende møde blev Anne-Kari Ferenczi valgt som næstformand. Tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer for jeres indsats i FUK's bestyrelse og velkommen til de nye bestyrelsesmedlemmer. Vi glæder os til samarbejdet. Desværre kan jeg også meddele, at Nanna Simonsen har opsagt sin stilling som kommunikations- og projektmedarbejder i FUK og fratræder den 30. april. Tak til Nanna for din indsats. Margith Pedersen, formand
Lørdag 9. november 2019 Børnekorstævne for 3.-8. klasse Vissenbjerg Kirke Arrangør: Fyns Stiftskreds Lørdag 9. november 2019 Børne- ungdomskorsstævne Arrangør: Aalborg Stiftskreds Lørdag 23. november 2019 Kl. 10.00-16.00 Voksenkorstævne Brændkjærkirken, Kolding Arrangør: Haderslev Stiftskreds Se flere informationer om de enkelte arrangementer og flere arrangementer – også for 2019 - på www. fuk.dk – og arrangementer i 2020. Disse opdateres løbende.
18
KURSUSKALENDER 2019 Kurserne, som er arrangeret af Folkekirkens Ungdomskors korkonsulenter, henvender sig til korledere over hele landet og alle miljøer, hvor børn, unge og voksne synger i kor: i kirke, skole og musikskoler. Se flere oplysninger om alle kurser på www.fuk.dk. SÆT TURBO PÅ INDSTUDERINGEN Sæt skub i indstudering, nodeforståelse, gehør og prima vista-sang for kor med sangere i alle aldre. Instruktører: Korkonsulenterne Jonas Rasmussen og Kristine Vad. Fredag 26. april kl. 10-16, Sorø Sognegård, Munkevænget 22, 4180 Sorø Pris: 800 kr. for medlemmer og studerende ved Kirkemusikskolerne / 1000 kr. for øvrige Tilmelding senest 12. april til kursus@fuk.dk REPERTOIREGULD Få fornyet dit repertoire og mød tre af tidens mest sungne børnekorkomponister: John Høybye, Merete Kuhlmann og Povl Christian Balslev. Fredag 7. juni kl. 10-16, Strib Kirkes Sognegård, Strib Landevej 1, 5500 Middelfart Pris: 800 kr. for medlemmer og studerende ved Kirkemusikskolerne / 1000 kr. for øvrige Tilmelding senest 24. maj til kursus@fuk.dk STUDIEDAGE PÅ NODEBIBLIOTEKET Dage til fordybelse i korrepertoire til den kommende sæson. Der er tale om et gratis tilbud til alle medlemmer af Folkekirkens Ungdomskor med vejledning og rådgivning til inspiration. 10. – 21. juni, Nodebiblioteket, Løgumkloster Tilmelding til nodebibliotekar Gitte Preussler på: nodebiblioteket@fuk.dk SANGEN HAR VINGER Sommerens skønne korkursus for voksne, der har lyst til at synge og opleve den glæde, korsangen giver. Kurset er for øvede korsangere og begyndere, og fokus er nye salmer og kirkemusik. Dirigenter: Brian Stenger Poulsen og Anne Lise Qourning. Lørdag 29. juni til fredag 5. juli på Rønde Høj- og Efterskole, Skolevej 2, 8410 Rønde Nærmere oplysninger på www.rondehøjskole.dk Tilmelding direkte til Rønde Højskole U-CAMP: UNGDOMSLEDERKURSUS FOR UNGE I ALDEREN 16-22 ÅR Unge inviteres til – gratis – at få et kursus i projektledelse og organisation, samarbejde og teambuilding, førstehjælp og pilgrimsvandring. Gennem debat og gruppearbejde sætter vi fokus på begreber som kommunikation, tillid, tolerance og respekt. På tredjedagen vil du blive klædt på til at tage ansvar for konkrete aktiviteter og dele af kursusledelsen på FUKs sommerskole. Man kan deltage, selvom man ikke fortsætter på sommerskolen. Onsdag 24. juli kl. 11 til fredag 26. juli kl. 16 på Rønde Høj- og Efterskole, Skolevej 2, 8410 Rønde Tilmelding senest 15. maj og nærmere oplysninger: Anne Lise Quorning, mail: alq@fredenskirken.dk/ 51 24 47 54
SOMMERSKOLE Den 10. sommerskole i Folkekirkens Ungdomskor fejres sammen med en række af landets bedste instruktører. Sommerskolen er for sangere m/k i alderen 13-29 år og for korledere, der søger faglig fordybelse, inspiration og kollegialt samvær. Til lejligheden vil huskomponist for sommerskolen, Pernille Sejlund, skrive ny musik til fælleskoret til uropførelse 1. august. Instruktører: Ole Faurschou, Bente Colding-Jørgensen, Morten Andersen Krogh, Camilla Hyttel, Jonas Rasmussen, Johanna Fridell, Kasper Lykke Hedegaard Lørdag 27. juli – fredag 2. august, Rønde Høj- og Efterskole, Skolevej 2, 8410 Rønde Tilmelding senest 15. maj www.fuk.dk KORET INDEFRA Kursusdag om alt det, der er med til at skabe et konstruktivt og motiverende kormiljø. Fredag 13. september kl. 10-16, Sjællands Kirkemusikskole, Allehelgensgade 19, 4000 Roskilde Pris: 800 kr. for medlemmer og studerende ved Kirkemusikskolerne / 1000 kr. for øvrige Tilmelding senest 30. august til kursus@fuk.dk BEVÆG KORET Kursus med inspiration til både den kropslige og musikalske bevægelse i koret. Instruktører er Birgitte Næslund-Madsen og Jonas Rasmussen. Fredag 30. august kl. 10-16, Viborg Domkirkes Sognegård, Stænderpladsen 3, 8800 Viborg Mandag 9. september kl. 10-16, Sognegården ved Toftlund Kirke, Melvang 9, 6520 Toftlund Fredag 24. april 2020 kl. 10-16, Klostermarkskirken i Ringsted, Ahorn Allé 46c, 4100 Ringsted Pris: 800 kr. for medlemmer og studerende ved Kirkemusikskolerne / 1000 kr. for øvrige Tilmelding senest 14 dage før kurset til kursus@fuk.dk KORLEDERSTEMMEN - EFTERUDDANNELSE Korlederens egen stemme og det vokale arbejde i korprøverne er i centrum i denne efteruddannelse. Uddannelsen foregår i perioden 4. oktober 2019 til lørdag den 7. marts 2020 og består af 5 moduler samt individuel sangundervisning. Alle moduler foregår i Hans Tausens Kirke, Rugårdsvej 62, 5000 Odense C. Sanglektioner kan placeres i hele landet efter aftale. Pris: 5.500 kr. Tilmelding senest 16. september til kursus@fuk.dk Se omtale side 16. STEMMEN I CENTRUM En eksklusiv kursusdag med Susanne Wendt og Christina Holm Dahl, som inspirerer til fokus på korlederens arbejde med sin egen og korsangernes stemmer. Dagen er rettet mod tidligere deltagere på Korlederstemmen – men er åben for alle. Lørdag 2. november kl. 10-16 i Hans Tausens Kirke, Rugårdsvej 62, 5000 Odense C Pris inkl. frokost: 600 kr. for tidligere deltagere / 1000 kr. for øvrige deltagere Tilmelding senest 18. oktober til kursus@fuk.dk
19
KONTAKT FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR Sekretariatsleder Hanne Holdt Madsen sekretariat@fuk.dk/21 79 35 31 Korkonsulent Nord Jonas Rasmussen kornord@fuk.dk/21 20 70 51 Korkonsulent Syd Hanne Korsgaard Sundbøll korsyd@fuk.dk/21 20 70 56 Korkonsulent Øst Kristine Vad koroest@fuk.dk/21 20 39 17 Nodebibliotekets faglige konsulent Gitte Preussler nodebiblioteket@fuk.dk/21 68 82 36 FOLKEKIRKENS UNGDOMSKORS STIFTSKREDSE/ FORMÆND, KONTAKTPERSONER Fyns Stiftskreds Kamilla Sørensen, organist og korleder, Sanderum Kirke fyn@fuk.dk Haderslev Stiftskreds Lene Jørgensen, organist og korleder, Hammelev Kirke haderslev@fuk.dk København/Helsingør Stiftskreds Bente Kiil Toftegaard, organist og korleder, Brønshøj Kirke kobenhavn-helsingor@fuk.dk Ribe Stiftskreds Yvonne Søndergaard Larsen, organist og korleder, Kvaglund kirke ribe@fuk.dk Roskilde/Lolland-Falster Stiftskreds Jesper Fink-Jensen, organist og korleder, Stenmagle og Stenlille kirker roskilde-lolland-falster@fuk.dk Viborg Stiftskreds Niels Peter Hornstrup, organist og korleder, Kjellerup Kirke viborg@fuk.dk Aalborg Stiftskreds Laila Høgild Nielsen, organist og korleder, Vejgaard Kirke aalborg@fuk.dk Aarhus Stiftskreds Brian Stenger Poulsen, korleder, Skt. Peders Kirke i Randers aarhus@fuk.dk Stiftskredsenes bestyrelsesmedlemmer: se www.fuk.dk
FOLKEKIRKENS UNGDOMSKORS HOVEDBESTYRELSE Formand: Margith Pedersen, tidl. sognepræst og generalsekretær mphaslev@gmail.com/ 20 87 79 95 Næstformand: Anne-Kari Ferenczi, organist og korleder, Herstedøster kirke annekari.ferenczi@gmail.com/ 21 86 08 75 Ole Faurschou, dirigent ole.faurschou@gmail.com/40 85 66 31 Marie Hauerholt Thorsted (orlov), organist og korleder, Kristrup Kirke m.b.gregersen@gmail.com/ 28 77 59 10 Mie Korp Sloth, organist og korleder, Hillerød Kirke organist@hillerodkirke.dk/ 27 29 41 75 Hans Christian Hein, rektor, Løgumkloster Kirkemusikskole hch@km.dk/ 74 74 40 70 Inger Krarup, tidl. musikskoleleder krarupsinger@gmail.com/29 61 58 05 Kirsten Buskbjerg Lübker, organist og korleder, Padesø og Hårslev kirker buskbjerg@gmail.com/26 68 50 44 Anne Lise Quorning, organist og korleder, Fredenskirken, Aarhus alq@fuk.dk/51 24 47 54 Hanne Margrethe Tougaard, sognepræst, Sakskøbing Kirke hmt@km.dk/54 70 42 02 Stine Haveman Ryholt, sognemedhjælper, Havnbjerg Kirke stine-ryholt@live.dk/ 31 72 04 23 Gitte Støvring Preussler, organist og korleder, Ikast Kirke gsp@webspeed.dk/ 21 68 82 36 Heidi Buch Klemmen, organist og korleder, Smørum Kirke heidibuchklemmen@lskirker.dk/ 40 93 82 80 1. suppleant: Stefan Ising Ingerslev, demenskoordinator, forskningsass. og musikkonsulent Ising2you@gmail.com/ 30 95 09 23 2.suppleant: Charlotte Muus Mogensen, organist og korleder, Store Heddinge, Lyderslev og Frøslev Kirker cmm@km.dk/ 24 41 98 04
k MARGITH PEDERSEN Formand for Folkekirkens Ungdomskor
Sangen har vinger – også i de næste 50 år
"S
angen har vinger” er et udtryk fra en gammel sang, som fortsat kan bruges til at sige noget væsentligt om sang. I Folkekirkens Ungdomskor er det titel på et af Folkekirkens Ungdomskors sommerarrangementer: Koruge for voksne på Rønde Højskole. Sangen har vinger er hentet fra Emil Reesens operette Farinelli med tekst af Mogens Dam – første gang opført i 1942. Men udtrykket er blevet titel og overskrift på meget andet i tidens løb.
J
eg skal ikke her gå ind i hverken tekst eller i operette, som i den grad hører en anden tid til. Men når udtrykket kan anvendes bredt, er det på grund af perspektivet i udtrykket: Der er noget, der løfter sig, - op mod himlen og ud i verden som en fugl på vinger. Vingerne bærer højt op og langt ud. Netop det kan sangen – og musikken. Så derfor giver det rigtig god mening at brede udtrykket ud, både over det nye skole- og kirkeprojekt, som Folkekirkens Ungdomskors repræsentantskab i 2018 besluttede skulle være en del af arbejdet for de kommende år, og lige så rammende over de mange a ndre initativer, som skal bære arbejdet videre efter et godt jubilæumsår i 2018 for Folkekirkens Ungdomskor.
50
-årsjubilæet blev en stor og markant fejring – gennem hele året. Forberedelserne til og afviklingen af jubilæumslandsstævnet i København med festgudstjeneste med I kor med alle engle har været omdrejningspunktet for en kæmpestor indsats i kor, i kredse, blandt frivillige, i hovedbestyrelsen, i udvalg og for medarbejderne – og ikke mindst for den arrangerende stiftskreds: København og Helsingør Stiftskreds. Festgudstjenesten med 350 korsangere i alderen 9 – 20 år blev et højdepunkt. Lisbeth Smedegaard Andersens tekst og Jacob Stevns-Lorentzens musik til allehelgensliturgi blev en markant jubilæumsgave til Den Danske Folkekirke. Ingen, der var til stede, kan glemme festen og glæden ved at være en del af denne fejring – og en del af Folkekirkens Ungdomskors arbejde.
S
angen fik vinger i Niels Johansens og Phillip Fabers: Og Gud sang – til jubilæum, - også den er flittigt brugte i hele landet.
E
ndnu en fest blev afholdt i jubilæumsåret. Det var Danmarks tur til at være vært for Nordisk Kirkesangsfest, en korfestival for voksne sangere i maj i Odense Koncerthus. Her deltog kor
fra Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Danmark, i alt ca. 230 sangere. Foruden festkoncert i Odense Koncerthus var der kordeltagelse ved gudstjenester i 11 fynske kirke på Kristi Himmelfartsdag. Nordisk Kirkesangsfest sluttede med festgudstjeneste i Odense Domkirke.
S
å sangen og kirkesangen løftede sig og fik vinger i jubilæumsåret. Det er fortsat opgaven at sangen skal få vinger og løfte sig – højere op og bredere ud, hvor det er muligt. Ambitionerne er store i samarbejdsprojektet med folkeskoler, som forhåbentlig kan smitte og spredes. Og i tilslutning til SYNG DANSK fællessangsprojektet: ALSANG 2020 under temaet: Frihed, fremtid og fællessang vil også Folkekirkens Ungdomskor arbejde med og satser på at give dette også en kirkelig vinkel. Initiativet fra SYNG DANSK starter januar 2019 og kulminerer i markeringen af 75 året for Danmarks befrielse den 4. maj 2020.
S
angen har fortsat vinger! Også i de næste 50 år i Folkekirkens Ungdomskor.