WHERE2GO vol 100 | april 2011

Page 116

116 PORTRÆT

født i en lille vindblæst provinsflække et traktortræk nord for Limfjorden og vokset op i Støvring, en forstad syd for Aalborg? Hvad har Frank Jensen taget med sig fra Nordjylland? “Min jyske sindighed. Det der med at huske at suge luft ind, huske eftertanken, huske at ting kan være andet, end de ser ud til at være. Jeg har altid selv kaldt mig en jordjysk stenvender, forstået på den måde, at jeg altid mener, at der ligger et bidrag til at forstå sandheden under næste sten. Så den bliver du også nødt til at vende. Det, tror jeg, er en meget god egenskab at tage med til København, hvor ting jo går lidt hurtigere. Her er der hurtigere dagsordener, og du skal hele tiden forholde dig til noget nyt. Der er det godt at have plads til den jyske sindighed og lige give plads til eftertanken og lige tænke sig om en ekstra gang. Det er også der, jeg adskiller mig fra fuldblodskøbenhavnerne. De synes måske nogle gange, at vi jyder er lidt tunge i røven.” ___ I dag bor Frank Jensen stadig på Islands Brygge. Udsigten minder ham på en eller anden måde om Aalborg. Bygningerne er omtrent lige så høje som derhjemme, og lige i baghaven løber havnen. Ligesom med Limfjorden. Men når han tager hjem til Aalborg – hans ene søn bor der stadig – er han begyndt at lægge mærke til, at alting går lidt langsommere deroppe. Der er lidt mere mol over tingene, som han siger, og det, aalborgenserne ikke når i dag, når de sgu sikkert i morgen, hvis alt ellers går vel. Så passer København og Islands Brygge nu bedre til hans temperament, og selvom han er vendt tilbage til politik, kan man stadig med jævne mellemrum se ham i kajakken ude i Sydhavnen. Med aftensolen i ansigtet og ro i sjælen.

WHERE2GO APRIL 2011


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.