Page 1

Vind tid og styrk lønsomheden på installationsopgaver Konkurrencen på markedet øger presset på installatørernes priser og indtjening. Derfor bliver materialevalget hele tiden vigtigere. Der kan vindes meget tid ved at bruge gennemtænkte løsninger, som gør montagearbejdet hurtigere og mere fleksibelt. Tid, der kan mærkes på bundlinien. Færdige kabler og stik Hos Henning Mortensen A/S i Silkeborg har man bl.a. valgt de tidsbesparende installationskanaler med færdigkonfektionerede kabler og stik: – Vi sparer først og fremmest tid med Winsta stiksystemet til installationskanaler, men bliver samtidig mere fleksible med hensyn til efterfølgende løsninger, hvor der skal ændres, siger direktør Bent Kjøge. – Vi har flere gange prøvet, hvor nemt det f.eks. er at genbruge de samme stik og flytte dem til andre steder. Tidsbesparelsen er markant kontra den normale fremgangsmåde, hvor man afisolerer ledningerne og monterer disse i stikkontakterne. Med Winsta får man simpelthen kabler med stik i begge ender. Et kodestik, der sidder på selve stikket og kan brækkes af, sikrer korrekt samling hver gang. Løsninger til kontorer Henning Mortensen A/S arbejder bl.a. med løsninger til kontorlokaler og har i de sidste 2-3 år bl.a. udført installationer med Winsta hos to lægeklinikker, en ejendomsmægler, to banker og et arkitektkontor. – Det er utrolig fleksibelt og nemt at arbejde med. Og der kan altså sættes mange arbejdsstationer op på en formiddag, siger Bent Kjøge. – I og med, at vi bliver mere og mere pressede på beløbene, så skal vi være bedre til at vinde tid i vores arbejdsprocesser. Derfor er det en stor fordel for os med denne type løsninger. De er måske lidt dyrere, men det bliver langt opvejet af den hurtighed, tingene kan sættes op med. – For selvfølgelig koster et kabel et vist beløb, men hvis du så regner på tiden, der ville gå med at afisolere, lægge op og montere, bliver resultatet klart positivt.


Industri- og erhvervsopgaver Virksomheden løser også opgaver i industrihaller, showrooms, større erhvervsbygninger, P-kældre m.v., og her er der bl.a. hentet tidsgevinster med Wexøes kabelstiger og bakker. De bruges både til nybyggeri og renovering, f.eks. hvor der omlægges kabler og laves nye føringsveje. – Disse løsninger er bl.a. brugt i en 6-etagers bygning på Søtorvet i Silkeborg, hvor vi går op i skakterne og sætter stikledningerne på. Når det går opad, skal tingene bare monteres med bindere. Det sparer også tid, at kabelstigerne kan fås i op til 6 meters længde, så der er færre samlinger, fortæller Bent Kjøge. Overflader og hurtige tilpasninger Overfladebehandlingen resulterer også i en tidsgevinst. Kabelstiger og bakker fra Wexøe leveres i aluzink overfladebehandling modsat den traditionelle varmgalvanisering. Aluzinken skal ikke efterbehandles, når man har skåret et emne over. Normalt skal man bruge tid på indsmøring med Galvafreud. Gitterbakker bruges til bl.a. vandrette føringsveje, og her kan der vindes tid på tilpasningen ved hjælp af et specialværktøj: – Det tager kun ganske kort tid at tilpasse en bakke, så den sidder rigtigt, når man slipper for at skulle bruge boltsaks eller vinkelsliber. I øvrigt er en vinkelsliber farligt værktøj, du kun må benytte efter særlige regler, siger Bent Kjøge. Intet materialespild – Generelt skal der være en form for føringsvej i ethvert byggeri, og der er en anden vigtig grund til, at vi har valgt materialerne fra Wexøe. Så har vi det hele i én løsning – og alle de dele, som måtte blive i overskud, kan vi altid bruge i et andet byggeri. – Kører du den ene gang med en kabelstige, som skal monteres med beslag til ophængning, så kan du bruge de samme beslag næste gang, f.eks. til at sætte gitterbakker op med. Dermed er der ikke noget spild, og det er også med til at gøre os mere konkurrencedygtige, siger Bent Kjøge. – Det betyder også noget i hverdagen, at bestillingen af materialer er enkel. Wexøe har et fint, overskueligt katalog, hvor man nemt kan se, hvad man skal bruge. Også når det gælder forskellige typer af overflader, f.eks. lakeringer i bestemte farver.


Føringsveje og Teledata-render Henning Mortensen A/S er blevet totalkunde på alt, hvad der hedder føringsveje, og til installationsopgaver i fx. kontorer benytter man ofte stikkontaktmodellerne EcoLine og den ”usynlige” InLine. Teledata-renden fra Wexøe er yderligere en ting, hvor der er betydelige tidsbesparelser at hente: – Den bruger vi til at dele føringsvejen op i 3, hvor maskinkablerne og kabler til installationer så ligger på hver sin side. Det er billigere end to og sparer også tid, fordi det klares i én arbejdsgang, siger Bent Kjøge. – Samtidig løser man problemet med, at der kan være lidt langt imellem trinene på stigerne. Nu ligger datakablerne godt beskyttet og kommer ikke til at hænge. Teledata-renden bruger vi både i stige, bakke og i gitterbakke. Flere små detaljer, der vinder masser af tid Der er mange andre tidsgevinster ved Wexøes løsninger, når det praktiske arbejde går i gang: F.eks. skal der ikke bruges skruer til samlebeslagene til gitterbakker. De låses med en tang, og hjørnelasker monteres også uden skruer eller møtrikker. Centerophængning er også skrueløs, og loftbeslagene er ”født” med en særlig betonskrue, som kan sættes direkte op i det borede hul – uden brug af anker eller plug. Skruesæt til ankerskinner skal bare trykkes på plads med tommelfingeren. Og samlestykkerne til kabelbakkerne er samtidig ophængsbeslag, så der igen spares en arbejdsgang. Det hele går hurtigt, for mange af delene clipses sammen. Det er også muligt for én mand at gå og montere centerophæng og derpå clipse alle kabelbakkerne på til sidst. Armaturer kan også nemt sættes op – stadigvæk kun af én mand. Seriøs rådgivning Henning Mortensen A/S oplever Wexøe som en pålidelig samarbejdspartner: – Vi har i hvert fald kun oplevet, at vi får hurtig og effektiv hjælp, når vi står med en udfordring. Der er altid kompetent hjælp, så vi får styr på tingene. Og materialerne fremme til senest dagen efter, så vi er sikre på at have noget at arbejde videre med. – På den måde er vi utroligt glade for samarbejdet, siger Bent Kjøge, der har prøvet at ringe til Wexøe kl. 16 om eftermiddagen og have tingene med post eller fragtmand dagen efter.


Alt fra én leverandør – Det har også stor praktisk betydning for os, at vi kan samle alt hos en leverandør. Vi køber jo ind via grossister, men vi ved, at vi kun skal kigge i ét katalog for at finde stumperne. – På rådgivningssiden oplever vi, at Wexøes konsulent ser på tingene med andre øjne, end vi selv gør, og kan derfor foreslå os løsninger, der er en smule billigere og alligevel lige så rigtige. På den måde kan vi øge vores indtjening. – Det er et ægte samarbejde, som jeg ikke oplever noget andet sted, siger Bent Kjøge. Store projekter i Silkeborg Blandt de større projekter, Henning Mortensen A/S arbejder med, er et nyt, stort HTH køkkencenter i Silkeborg, hvor den kendte kæde samler sit koncept. Her bruges Winsta stiksystemet både til belysningsarmaturer og i kabelkanaler. Desuden byens gamle Papirfabrik, som er købt af en investor for at skabe et kulturelt samlingspunkt med musik- og teaterhuse, beboelse, biograf og restaurant i de tidligere fabrikshaller. Endelig er der travlt i Smedegården, hvor virksomheden Henning Mortensen A/S oprindelig startede i 1959, og som man stadig ejer. Den er i dag udviklet til et større bygningskompleks med 5 erhvervslejemål, 34 ejerlejligheder og P-kælder. Alle materialer, der bruges, er fra Wexøe. *

*

*

http://www.wexoe.dk/fileadmin/produktchefer/Billeder/Wex_e/henning_mortensen  

http://www.wexoe.dk/fileadmin/produktchefer/Billeder/Wex_e/henning_mortensen.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you