Hårdføre gründere
Endelig er det vigtigt at påpege, at hvert ATV-institut er en helt unik historie. Bag flere af institutterne gemte der sig en hårdfør og visionær gründertype, som måtte kæmpe energisk for sine ideer, ofte under hård modstand fra omverdenen. Her er det fx relevant at pege på Hans Vinter, der opbyggede Svejsecentralen, på Hans Kristian Raaschou Nielsen, der opbyggede Nordisk Forskningsinstitut for Maling og Trykfarver, og fra en senere periode på Palle Schjødtz Hansen, der var skaberen af det til tider stormombruste Vandkvalitetsinstituttet (VKI).
Svejsninger, radiorør og hør – eksempler fra institutternes brogede verden Svejsecentralen
Lad os se lidt nærmere på nogle af institutterne. Engelund var selv ildsjælen bag det gennem tiden vel nok mest succesfulde ATV-institut – den evigt voksende Svejsecentralen, der i 1990 endte med at sluge en række af de andre gamle institutter og nu hedder Force Technology. Det startede i 1938, hvor et stort schweizisk firma ansøgte om tilladelse til at indføre to svejsede dampkedler i Danmark. Firmaet henviste til, at myndighederne i Schweiz godkendte svejsninger på grundlag af røntgenfotografering. Danske producenter havde ikke den mulighed og stod af den grund svagere i konkurrencen. Jern- og metalindustrien nedsatte derfor et udvalg, der skulle følge sagen og skabe en dansk svejsekontrol. Hartz henvendte sig på industriens vegne til Engelund, der igennem 1939 arbejdede videre med mulighederne for at etablere en dansk svejseinspektion under sit eget laboratorium på DTH. En bevilling fra Thomas B. Thriges Fond sikrede, at man hurtigt kom i gang med at opbygge et mobilt røntgenudstyr, der stod klar i vinteren 1940. For at undgå de ovennævnte problemer omkring driftstunge opgaver på DTH blev Svejsecentralen sidst på året i 1940 oprettet som et institut under ATV. Skibsværfter og maskinfabrikker var flittige kunder hos det nye institut, der hurtigt blev det største af alle institutterne under ATV.
Grise og gravide kvinder
Materialeundersøgelser ved hjælp af ultralyd kom til som et nyt arbejdsfelt i 1950’erne. Det førte overraskende nok til, at Svejsecentralen blev en innovativ aktør på det medicotekniske område. Det begyndte med en opgave for de danske slagterier i 1961, hvor Svejsecentralen udviklede en ny metode til måling af flæskesiders indhold af kød og spæk baseret på ultralyd. Oven på den succes blev samarbejdet med slagterierne udvidet til også at omfatte udvikling af metoder til måling af spæktykkelser på levende dyr, hvilket var særdeles vigtigt for forbedring af landbrugets avlsarbejde og for optimering af fodringsmetoder. Som noget nyt begyndte Svejsecentralen selv at udvikle avanceret måleudstyr. Pressens skriverier om samarbejdet med slagterierne førte til henvendelser fra læger, der havde hørt, at deres kolleger i Australien var begyndt at bruge ultralyd til at scanne gravide kvinder. Svejsecentralens ultralydsgruppe udviklede et demonstrationsapparat, der kunne lave et tværsnitsbillede af en gravid kvindes mave, hvor man kunne se, hvordan fostret lå. De første produktionsrettighe-
32
AT V · A ka de m iet f or de T e k nisk e Vide nska b e r