Page 1

Hvad gør man og hvad hedder det?

1.2

Lad os sejle os en tur i ord, og undervejs kigge på hvad det er smart at være opmærksom på. Vi gennemgår de mest almindelige manøvrer, og benytter anledningen til at forklare hvilke begreber som oftest bliver brugt under praktisk sejlads. Først og fremmest gælder det om at få fart på båden, og derfor bruger vi en del tid i det her kapitel på at få sejlene til at trække effektivt. Kernepunktet er at styre rigtigt i forhold til vindretningen, og stramme skøderne helt nøjagtigt – hverken for meget eller for lidt.

Mærkeligt sprog?

Her er de begreber som bliver forklaret undervejs - hold godt fast i bordkanten: Vi starter på kryds, og sørger for at der ikke er uro eller bobler i sejlene på styrbord halse. Det gælder om at ikke sejle for højt, men hellere ikke for lavt. Hvis det sker, er det en god idé at følge med på sejlenes ticklers. Vi luffer op i vindøjet, og vender over til bagbord halse. Derefter er det på tide at falde af til slør, og derefter falde endnu mere af til læns. Til sidst afslutter vi med at bomme.

Når du har været med på turen, kender du faktisk alle begreberne her – og du ved også hvad de dækker over i praksis.

ord om bord - hvad gør man? | hvordan virker sejlene? | grundlæggende sejltrim | regler på vandet | kapsejlads | vind, vejr og strøm | knob, stik og tovværk

I forrige kapitel gennemgik vi de vigtigste begreber man bruger for de forskellige dele på en sejlbåd. Nu er det på tide at se på hvad man egentlig gør når man sejler, og hvad man kalder alt det som gøres undervejs.

21


ord om bord - hvad gør man? | hvordan virker sejlene? | grundlæggende sejltrim | regler på vandet | kapsejlads | vind, vejr og strøm | knob, stik og tovværk

Vind

• 30-45 grader

Kryds er, som de fleste sikkert ved, at sejle i siksak mod vinden – det vil altså sige, på en kurs så tæt til vindens retning som muligt. Det betyder i praksis mellem 30 og 45 grader fra vindretningen. Man sejler først lidt den ene vej, og så lidt den anden vej - og på den måde kan man nærme sig et punkt, som ligger lige mod vindretningen. At krydse kræver lidt koncentration, og det kræver også at man kender nogle bestemte begreber. Men lad os starte turen netop på kryds, og tage udfordringerne efterhånden som de dukker op: Bobler eller uro langs sejlets forkant•

For at få en sejlbåd til at bevæge sig fremad, trækker du sejlene ind mod bådens centerlinje med skøderne. Sejlene fyldes med vind, og holder langsomt op med at flagre. Til sidst er der kun en lille boble, eller en smule uro langs forliget (forkanten af sejlet). Uroen langs forkanten af sejlet skyldes at der stadig er lidt turbulens der. Sejlets vinkel mod vinden er endnu ikke helt optimal - men nu begynder det at klukke langs skroget. Båden krænger lidt over og skyder fart – vi er i gang! Kig foran i sejlet•

I lige præcis den situation, hvor der fortsat er spor af uro langs forliget i forsejlet, nærmer du dig den maksimalt effektive fremdrift. Pointen er, at vinden ideelt set skal kunne følge sejlet på begge sider, uden at luftstrømmen bliver brudt eller forstyrret. Sejlere kigger altid meget på forliget eller ”indgangen” i sejlene – specielt gælder det forsejlet. Det er først og fremmest her, man kan se om sejlene står som de skal. Når der bare er en smule uro tilbage i sejlets forkant, strammer man skødet en smule mere – lige præcis nok til at den forsvinder. Hvis sejlet allerede er skødet så langt ind som det skal være på kryds, så styr lidt lavere i stedet. Se mere om det på næste side. Nu trækker sejlet optimalt. Hold kursen – ændrer man kursen, må skøderne også ændres. Til kryds skal sejlene som nævnt trækkes langt ind mod bådens centerlinje. Forsejlet skal groft sagt inden for rælingen, og bommen kan godt trækkes næsten helt ind i midten af båden (gælder kølbåde, joller sejler gerne med bommen længere ude – især enmandsjoller).

22

Vind


Vind

Usynligt problem •

De problemer vinden får, når man skøder for meget ind, er altså ”usynlige”, i modsætning til det der sker, når der ikke er halet nok ind. Den mest almindelige fejl at begå som begynder, er derfor at sejle med for stramme skøder. Hvis du er i tvivl, så slip sejlet lidt ud, indtil boble/uro dukker op - og stram så lidt ind igen, indtil det lige præcis forsvinder, og sejlet står helt fyldt igen.

Vind

Styre eller skøde? •

I stedet for at justere på skøderne, kan man også justere bådens kurs. Det fungerer på samme måde: Bådens kursændring ændrer også på den vinkel som sejlene har i forhold til vinden. Og det er netop den, det handler om at kontrollere. På kryds er det særligt aktuelt, fordi man ofte har halet skøderne ind til et punkt, hvor man syntes sejlene står godt, og de ikke kan hales længere ind. Når det er nødvendigt at ændre på sejlenes vinkel til vinden, kan man så styre lidt højere eller lavere i stedet. Højt og lavt er begreber som refererer til vindretningen. Højt er nærmere vindretningen, lavt er længere væk fra vindretningen. Det er mere almindeligt at styre for lavt end for højt, eftersom det er sværere at opdage det, når man sejler for lavt. Styrer man for højt, kommer der en tydelig boble, eller uro langs forliget. Hvis farten falder og båden føles lidt død og livløs – og der ikke er nogen boble eller uro at se i forliget – er forklaringen ofte at man styrer for lavt, eller har halet skøderne for meget ind. Et hurtig blik på kompas eller windex kan også være til hjælp.

ord om bord - hvad gør man? | hvordan virker sejlene? | grundlæggende sejltrim | regler på vandet | kapsejlads | vind, vejr og strøm | knob, stik og tovværk

Strammer du skødet for meget i forhold til vindretningen, kan luftstrømmen ikke længere følge med rundt på sejlets læside. Vinklen mellem vindens retning og sejlet bliver for stor. Men det kan være svært at opdage, fordi der ikke kommer nogen boble eller uro langs forkanten af sejlet, som varsler det der sker.

23


ord om bord - hvad gør man? | hvordan virker sejlene? | grundlæggende sejltrim | regler på vandet | kapsejlads | vind, vejr og strøm | knob, stik og tovværk

Tickler på luv side roterer og er urolig. Det er signal om at du styrer for højt – eller at skødet skal hales.

Ticklers på begge sider af sejlet står lige bagud. Det er signal om at sejlet trækker optimalt.

Tickler på læ side roterer og er urolig. Det er signal om at du styrer for lavt – eller at skødet skal slækkes.

Ticklers•

Mange sejl er udstyret med små tråde, som afslører luftstrømmens vej rundt om sejlet. De viser eventuel turbulens ved at begynde at rotere, eller pege opad eller fremad. Hvis man ser at det sker, særligt langs forkanten af sejlet, så ved man altså at sejlet ikke trækker helt som det skal. Disse tråde kaldes ticklers, egentlig et engelsk begreb. Er det luv tickler som roterer, skal man trække lidt ind på skødet eller styre lidt lavere. Nu er det luftstrømmen til luv, som ikke kan følge sejlet.

Er det læ tickler som roterer, skal man slække lidt på skødet, eller styre lidt højere. Nu er det luftstrømmen i læ side som ikke kan følge sejlet. På et rigtigt trimmet sejl, i en båd som bliver styret præcist, står begge ticklers lige - eller med andre ord vandret bagud.

Vind

Fart og højde•

Jo nærmere – eller jo højere – mod vindretningen vi kan sejle, jo hurtigere bevæger vi os i teorien op mod vinden. Men hvis vi sejler for tæt op mod vinden, så mister båden fart. Enhver sejlbåd har en maksimal højde - en maksimal vinkel mod vinden. Hvis man overstiger den, mister båden fart. Sejlene skal have en vis vinkel på vindretningen for at producere kraft fremad. Du kan læse mere om årsagerne til dette i næste kapitel. Højde er i det hele taget et ord som sejlere bruger rigtig meget. At finde balancen mellem højde og fart – at styre så højt at vi har en optimal vinkel til vinden, men samtidigt så lavt at vi beholder en god fart i båden – er helt grundlæggende, når vi sejler kryds.

Båd A sejler for lavt Båd B sejler rigtig højde Båd B sejler for højt Snart er båd B længst fremme

A

24

B

C


Styrbord og bagbord halser•

Hvilken halse man befinder sig på, defineres af bommen; er bommen på styrbord side, sejler du bagbord halser og omvendt. Bommen befinder sig jo i sagens natur på modsat side af vindretningen. Når vinden kommer bagfra (det kommer vi til om lidt) kan både på forskellige halser sejle næsten samme kurs. I den situation er det et godt tip at kigge på hvilken side bommen befinder sig på, når man skal finde ud af hvilken halse man sejler. Det har nok mest relevans i praksis for kapsejlere, eftersom både for bagbord halse har vigepligt. Luffe, falde af • •

Kryds handler altså om at sejle skiftevis på styrbord og bagbord halser. Når man har sejlet lidt på den ene halser, skifter man kort og godt til den anden. Skiftet foregår på en bestemt måde: man styrer først båden op mod vindretningen. Det hedder at ”luffe”. At luffe er altså en betegnelse for at styre nærmere vindens retning, eller med andre ord højere. Det modsatte – at styre længere væk fra vindretningen, eller lavere – hedder at ”falde af”. Luffe og falde af er også vigtige sejlerbegreber, og er nært beslægtede med betegnelserne højt og lavt. Vind

Luffe/Skære op

Vind

Bagbord halse

Bagbord halse

ord om bord - hvad gør man? | hvordan virker sejlene? | grundlæggende sejltrim | regler på vandet | kapsejlads | vind, vejr og strøm | knob, stik og tovværk

Man kan selvfølgelig sejle med vinden ind i sejlene fra højre side, eller fra venstre. Hvis vinden blæser ind i sejlene fra højre side – dvs. styrbord – siger vi, at vi sejler for ”styrbord halse”. Har vi vinden ind fra bagbord side, hedder det selvfølgelig ”bagbord halse”. Det her er centrale begreber, også i forhold til vigeregler. Det vender vi tilbage til i kapitlet om regler til søs.

Falde af 25


ord om bord - hvad gør man? | hvordan virker sejlene? | grundlæggende sejltrim | regler på vandet | kapsejlads | vind, vejr og strøm | knob, stik og tovværk

Vind

Vind

At skifte fra den ene halse til den anden foregår altså ved at luffe, indtil sejlene flagrer og slår frit midt i båden, og stævnen peger lige op mod vinden. Den situation har også et navn – det hedder at ligge ”i vindøjet”. I vindøjet kommer vinden lige forfra, og der er ingen fremdrift længere. Båden kan kun styres så længe den har lidt fart med fra tidligere – lidt ”opskud”. Derfor gælder det om at styre forbi dette ”dødpunkt” ret hurtigt, og over på den nye kurs, hvor vinden altså kommer ind fra den anden side. Nu strammer vi skøderne igen på den nye side, og sejler af sted, på modsat halse. Det vi nu har gjort – at ændre kurs fra den ene halse til den anden, og passere igennem vindøjet – hedder at vende. Man foretager et vending. At vende er en central del af praktisk sejlads.

• Slør

Hvis vi nu falder af, indtil vinden kommer nogenlunde fra siden af båden, så hedder det ikke længere kryds. At sejle med vinden ind fra siden, kaldes ”slør”. Man trimmer skøderne, så sejlene befinder sig i en større vinkel på bådens længderetning - altså længere ude. Slør er den mest effektive vinkel til vinden man kan sejle, og den hurtigste. Det skyldes at der er flere kræfter som skubber båden fremad, når sejlene er trimmet længere væk fra bådens centerlinje. Slør er også en enkel kurs at sejle – båden er ikke så følsom for utilsigtede kursændringer.

Vind

Vindøjet

26

• En vending igennem vindøjet


Læns •

Så falder vi yderligere af, indtil vinden kommer helt eller næsten bagfra. ”Læns” kaldes det.

På læns slipper man storsejlet langt ud, nogle gange helt vinkelret på båden. Fok/genua (forsejlet) er ret ineffektivt på læns, eftersom det havner i læ af storsejlet. Man kan sætte forsejl på modsat side af storsejlet, eventuelt ved hjælp af en spinnakerbom eller stage (”butterfly”). Men det mest effektive er en spiler eller gennaker, som har et stort areal. På læns er det vigtigt at holde grundigt øje med hvor vinden kommer fra – du bliver nødt til at styre en kurs, så vinden altid kommer ind i storsejlet fra luv side - dvs. modsat af den side af båden, som storsejlet befinder sig på. Hvis du falder for meget af på læns, kommer vinden ind i storsejlet ”den forkerte vej”, og så er der fare for en ufrivillig bomning. En bomning skal planlægges, og gennemføres kontrolleret. Og hvis du undrer dig over hvad en bomning er, så er det netop det vi skal i gang med i næste afsnit ...

Vind

• Bomning

Hvis du sejler slør eller læns - lad os sige på styrbord halse - og bestemmer dig for at sejle en anden vej – altså på en kurs som vil medføre at du sejler bagbord halse – hvad gør du så? Jo, du kan teknisk set godt luffe helt op i vindøjet og vende. Men det mest nærliggende og effektive er, at foretage kursændringen med vinden i ryggen – at skifte halse med vindens retning. ”At bomme” er altså betegnelsen for at skifte kurs, så vinden kommer ind fra den anden side (at skifte fra en halse til den anden) ved hjælp af en kursændring med vindens retning.

Bomningen kommer pludselig, og kan virke voldsom, i hvert fald hvis det blæser meget. På et givet tidspunkt, mens man falder mere og mere af, vil vinden tage fat i storsejlets læ side, i stedet for at trykke på dets luv side. Så slår bommen over på modsat side, ofte med stor kraft. Nu gælder det om ikke at være i vejen! Forsejlet, hvis man har sådan et oppe, kommer pænt over af sig selv, det er bare at skifte fra det ene skøde til det andet. Hvordan man bommer gennaker og spiler beskrives i kapitel 2.11, som handler om sejlads med disse lidt specielle sejl.

ord om bord - hvad gør man? | hvordan virker sejlene? | grundlæggende sejltrim | regler på vandet | kapsejlads | vind, vejr og strøm | knob, stik og tovværk

Nu ”skubber” vinden båden foran sig, og mange vil måske tro at dette er den mest effektive og hurtigste måde at sejle på. Når det ikke er tilfældet, er det i korte træk fordi vinden helst skal kunne følge sejlets profil på begge sider. På læns bliver afbøjningen på læ side for stor. Der opstår turbulens på sejlets ”bagside”. Desuden sejler båden væk fra vinden, og vindens kraft mod sejlene reduceres tilsvarende.

Man kan godt sige, at en bomning er det samme som en vending, bare med vinden i ryggen i stedet for forfra.

27


ord om bord - hvad gør man? | hvordan virker sejlene? | grundlæggende sejltrim | regler på vandet | kapsejlads | vind, vejr og strøm | knob, stik og tovværk

Centrale manøvrer

28

Nu har vi været hele vejen rundt om vindspekteret, fokuseret på at styre og trimme skøder rigtigt, så sejlene trækker effektivt – og været gennem de mest centrale manøvrer. På vejen har vi også været forbi de vigtigste begreber man bruger, mens man sejler. Dermed skulle du have begrebsapparatet og det vigtigste teoretiske grundlag på plads. I næste kapitel kigger vi lidt nærmere på, hvordan et sejl egentlig virker. Det er strengt taget ikke helt nødvendigt at sætte sig ind i det, så hvis du syntes det er uinteressant eller uforståeligt, kan du bare springe det over foreløbigt.

Hvad gør man og hvad hedder det  

I forrige kapitel gennemgik vi de vigtigste begreber man bruger for de forskellige dele på en sejlbåd. Nu er det på tide at se på hvad man e...