Page 1

MIDDELFART

visitmiddelfart.dk


Mekka for vandsportsaktiviteter Middelfart ved Lillebælt, er den maritime købsstad, i smørhullet af Danmark. Omgivet af vand og en helt unik natur, er Middelfart det oplagte udgangspunkt for ferien. Det S-formede farvand, der slynger sig under de to broer, er et eldorado for små og store. Med fiske- og dykkeroplevelser, der kun findes magen til få andre steder i Europa, skønne sandstande, hvalsafari, havkajak og matchrace sejlads, byder Lillebælt Waters på maritime oplevelser i topklasse.

Oplev marsvinet, som findes i tusindetal i Lillebælt

Kunst og Kultur i særklasse Den storslåede udsigt over bæltet og det særlige lys i området, har inspireret de mange lokale kunstnere. Gå på opdagelse i kunsten i Middelfart, hvor du vil kunne finde arbejdende værksteder, moderne og levende gallerier med keramikere, malere og kunsthåndværkere. Det er også i Middelfart, at du kan besøge Grimmerhus, Skandinaviens eneste specialmuseum for keramiks kunst, kunsthåndværk og design. Den hyggelige gågade byder på et bredt udvalg af specialbutikker. Oplev torvedagene i juli og august med musik, frugt, grønt og frisk rygeost - naturligvis.

Kom til Nations Cup i august - VM i matchrace sejlads

Middelfart fester ved Rock under Broen og Hindsgavl Festivalen

Åndehul for aktive naturelskere

Smag og oplev lokalområdet

Lillebælt Waters ved Middelfart er en enestående plet på Danmarkskortet for naturelskere. Her er oplagte muligheder for at opleve naturen på egen hånd; i løbeskoene, på cyklen eller i vandrestøvlerne. Overalt i området kan du bevæge dig på cykelstier og små trafiksvage veje, eller vandre, løbe og ride på afmærkede ruter langs vandløb, strande eller i skove. Du har også mulighed for at prøve kræfter med træklatring i bøgeskovens top, spille volley ved havnefronten eller tennis, fodboldgolf og ridning. Alt sammen inden for en rækkevidde på mindre en 10 kilometer.

Fyld kurven med friske lokale fødevarer på de mange gårdbutikker og hos lokale fødevareproducenter i Middelfart, hvoraf mange producerer økologisk. Her kan du forsyne dig med frugt, grøntsager, æg, mælk, pølser, fisk, øl, kaffe og chokolade. Lad dig forkæle med god mad i områdets attraktive restauranter og caféer, hvor værterne sørger for de kulinariske oplevelser. Lillebælt Waters byder på et bredt udvalg af spisesteder fra 5-stjernede gourmet-restauranter til caféer, krostuer og værtshuse.


Der er masser af muligheder for at bo og sove godt i Middelfart Mange af stederne ligger så tæt på Lillebælt, at du næsten kan blive vugget i søvn af bølgerne. Her er alle muligheder fra ”stateligt med højt til loftet” til ”råhyggeligt med plads til hele familien”. Vælg mellem slotte, hoteller, campingpladser, ferielejligheder, sommerhuse eller B&B. Når du overnatter i Middelfart kan du fornemme, at byen fra gammel tid har været et naturligt overnatningssted for rejsende mellem landsdelene. Her er høj service og alle gæster behandles som vigtige stamgæster. VELKOMMEN til Lillebælt Waters ved Middelfart!

Helt særlige oplevelser ved, over og under vandet

lillebaeltwaters.dk

Lillebælt Waters  

Læs mere her