Page 1

8 3 : 7 0 31. oktober 2007

Tekst | Niels Toftegaard

GENGANGER

Foto | Niels Toftegaard

Praktikdag for anden gang Hun har prøvet det før. Solveig Willum er tilage på DJH til endnu en Panikdag For en enkelt nat er hun tilbage på sit gamle kollegium. Tilbage i Århus tilbage til endnu en Panikdag. Solveig Willum har været i praktik i Miljøministeriet i 6 måneder, og skal nu matches med et nyt sted. ”Det er anstrengende både at skulle forholde sig til arbejde og til at søge praktik samtidig. Jeg har ikke været superkoncentreret på arbejdet den sidste uge,” siger hun til Panikavisen. Hun overnatter på sin gamle gang øverste etage i blok 3 på Børglum Kollegiet, hvor hendes veninde Rikke giver husly. Lige nu drikker de en kop the med honning, mens de catcher up på alt det, som er sket. Men de taler mest om Facebook.

Tilbage på arbejde

Til hver Panikdag er der en flok gengangere. Solveig Willum har denne tirsdag taget togturen fra København til Århus sammen med Jakob Skovgaard. Hun søger dagblade – han søger tv og radio på DR. ”Jeg satser på at have en kontrakt i hånden klokken ti, og være tilbage på arbejde i eftermiddag,” siger Solveig.

Ingen tre’er

Panikdag nummer to bliver også den sidste, hvis det står til Solveig Willum. Hendes kommunikationsstilling skal skiftes ud med en 12 måneders plads på dagblad i København. ”Nu vil jeg gerne ud og have travlt og løbe stærkt,” slutter hun.

GENGANGER | Solveig Willum (til venstre) skal til Panikdag igen. Hun har indlogeret sig på Børglum Kollegiet hos sin venidne Rikke (i midten)

Tekst | Karina Kold Foto | Bjarne Hermansen

ÅBENT HUS

Åbent hus på DR – første skridt mod praktikpladsen Panikavisen var med til Åbent Hus for kommende journalistpraktikanter i DR Byen i efterårsferien ”Aldrig har DR haft så mange besøgende til Åbent Hus!” indleder DR-redaktionschef Jens Linde fra talerstolen. DJH’er og RUC’er sidder i hver sin side af lokalet i DR Byen. Ud af øjenkrogen noterer de sig, hvilke andre kommende journalistpraktikanter, der er dukket op i den kostbare medieby denne regnfulde oktoberdag. De er her for at få råd til at komme gennem nåleøjet til en praktikplads på DR – en virksomhed, der får så mange ansøgninger, at de kun når at skimme med på Panikdagen. De labber Jens Lindes råd i sig: ”I jeres ansøgninger skal I vise, at I vil DR. I skal være ærlige og enkle. Skriv kun én side. Skriv med hjertet.” Første udvælgelsesproces På talerstolen kommer på skift repræsentanter for DR Nyheder, Perspektiv

og Aktualitet, og senere kommer de studerende på rundvisning for at få et indblik i DR’s divisioner og i hvordan det er at være praktikant på DR. Praktikvejlederne er guider, mens RUC’er og DJH’er bliver blandede på røde, blå og grønne hold. På rundvisningen stiller en blond journaliststuderende fra RUC det ene mindre og mindre kvikke spørgsmål efter det andet, så som: ”der er vel heller ikke så meget trafik tidligt om morgenen?” Der udveksles sigende blikke mellem de andre journaliststuderende. Et åbenlyst opmærksomhedsbehov er vist ikke måden at score sig sin favoritpraktikplads på. Redaktionschef Jens Linde fortæller, at Åbent Husarrangementet er første led i den store udvælgelsesproces. For når man tropper

op til Åbent Hus, viser det, at man har en interesse for DR. Visitkortene blev i lommen DR har i år valgt en ny måde at holde Åbent Hus på. I år foregår arrangementet fra 9.30 til 16, og hele dagen står DR-chefer, praktikantvejledere og nuværende praktikanter til rådighed for at besvare spørgsmål. To spørgsmål går igen: ”Hvilken slags person søger I?” og ”Hvad lægger I vægt på i ansøgningerne?” Tonen til arrangementet er dog afslappet. ”Det har været et forholdsvis uformelt arrangement, hvor ens navn og nummer er irrelevant. Jeg har ikke set nogle visitkort flyve rundt,” siger 28-årige Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC. Han søger praktikplads på DR Perspektiv og DR Nyheder. Men hvem,

der får deres drømme opfyldt og bliver de nye praktikanter på DR, bliver spændende at se.

128 ansøger har DR i alt fået. De er fordelt således: DR Aktualitet: 17 ansøgere DR Jylland: 22 ansøgere DR Nyheder: 25 ansøgere DR Perspektiv: 64 ansøgere

ÅBENT HUS | Håbefulde praktikansøgere til åbent hus i DR-Byen

Foto: Bjarne Hermansen


5 5 : 7 0 31. oktober 2007 FØR PANIK

Tekst | Sofie Bock Christensen

Mens kuverterne venter Hvorfor aflevere ansøgningen d. 22. oktober, når praktikstedet først får dem udleveret på selve Panikdagen? 10 dage. Så lang tid går der, fra du afleverer dine ansøgninger, til praktikstederne får fingrene i den til Panikdag. I al den tid har du sikkert fortrudt din disposition, eller du har måske inderligt ønsket at tilføje noget, du kom i tanke om, mens du forsøgte at falde i søvn til i dag. Så hvorfor er det nødvendigt

med 10 dages ekspeditionstid? Pia Færing, praktikvejleder på DJH, forklarer: ”Vi skal bruge tid på at tælle og sortere de godt 1100 ansøgninger og lave statistik.” Så det rent bureaukratiske tager 4 dage. Desuden skal DJH også modtage ansøgninger fra SDU og RUC, før de kan gå i kast med

optællingen. Praktikstederne sørger for at der går yderligere tre dage. îPraktikstederne ønsker at praktikdagen er en onsdag. Vi kunne godt have holdt den mandag, men det er en meget travl dag i medierne,î fortæller Pia Færring Det er ikke helt tilfældigt at

ansøgningerne skal afleveres efter Åben Hus ugen. ”Det er for at undgå snyd,” fortæller Pia Færring. Så det handler også om at minimere den tid, hvor de studerende eller praktikstederne har mulighed for at lave ulovlige aftaler.

FØR PANIK

Tekst | Niels Toftegaard

Praktikudvalget har magten til at bandlyse medier Ved de tre seneste panikdage har flere medier brudt reglerne, og ansat praktikanter inden kl. otte. Denne gang kan Pia Færing gå til modangreb

Vi har magten til at bestemme reglerne, til at godkende praktiksteder, og altså også til at fratage praktikstederne deres mulighed for praktikanter. - Pia Færing

Studerende sikret i dag Panikavisen har tidligere afsløret medier i at indgå aftaler med de studerende før klokken otte om morgenen. Sker det igen, vil sagen komme op i praktikudvalget. ”Vi vil gerne statuere et eksempel,”

Duer ikke, væk. Det har Praktikudvalget ret til at sige til et medie, hvis det bryder reglerne for praktikantsøgning. Det er Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet, som står for de tre journalistuddannelser, der har har gjort dette klart over for Pia Færing og Praktikudvalget. ”Vi har magten til at bestemme reglerne, til at godkende praktiksteder, og altså også til at fratage praktikstederne deres mulighed for praktikanter,” siger Pia Færing til Panikavisen.

siger Pia Færing, men det er først fra næste Panikdag, et praktikstedet så er udelukket. Aftaler indgået i dag ” også selvom det er sket før klokken otte ,” vil stadig gælde.

Praktiksteder bange Pia Færing tvivler på, at det vil ske. ”Jeg kan høre ude fra Åbent Husarrangementerne, at praktikstederne er skræmte, og jeg forventer ingen forhåndsaftaler i den her omgang,” siger hun.


3 2 : 8 0 31. oktober 2007

foto: Jacob Djurhuus Stejskal


9 4 : 8 0 31. oktober 2007

Tekst | Mads Nørgaard-Larsen Foto | Jacob Djurhuus Stejskal

Morgenmad?

Panikavisen har taget temperaturen på de tidligt fremmødte her til morgen. Kristine Barenholt, 26 år, SDU

stemning til besøgsdagen. Det er en avis, som har overskud, hvor andre kører med fyringsrunder. Der er overskud til at tage sig af praktikanten, og mindre albuestemning end ved andre aviser. ” Malene Rykær, 26 år, SDU

Har du fået morgenmad i dag? ”Nej! Nu skal jeg op at have kaffe og rundstykker. ”

produktionsselskabet Bastard Film og DR København. ” Hvad er det for en følelse, som du står med nu? ”Jeg er spændt, men ikke så spændt som sidst.” Har du søgt ind før? ”Ja, men i foråret fik jeg ikke den praktikplads, som jeg gerne ville have haft.” Har du gjort noget anderledes i år mht. ansøgningerne? ”Jeg har søgt mere bredt.”

Hvor har du søgt hen? ”Berligske Tidende, Politiken, Kristeligt Dagblad, Where2Go, Kontrabande og Folkekirkens Nødhjælp”

Hvor vil du helst ind? ”Bastard Film. ”

Hvor vil du helst ind? ”Kristeligt Dagblad”

Har du fået morgenmad i dag? ”Ja, bolle med smør”

Hvorfor? ”Fordi det virker som en fed praktikplads. Der var god

Hvor har du søgt ind? ”Politiken, DR Dokumentar,

Kim Rosenkilde Nielsen, 26 år, SDU

Hvad regner du med at komme til at lave der? ”Jeg regner med at blive en del af produktionen lige fra ideudviklingen til klippebordet.”

Har du fået morgenmad i dag? ”Ja.. ” Hvad er det for en følelse, du står med nu? ”Dirrende spænding mere end nervøsitet.” Hvor har du søgt ind? ”På de større dagblade. Berlingske Tidende, Information, Politiken, Deadline og Orientering”

Tekst | Karina Kold Foto | Andreas Bang

Status på DR kl. 07:25 Stille og tomt. Klar til samtaler.

Hvor vil du helst ind? ”Information. På grund af avisens niveau. Jeg har hørt fra praktikanter, at man får ansvar, bliver udfordret og kørt ind i systemet. Det skulle virkelig være noget, der booster ens niveau. ”


0 0 : 9 0

31. oktober 2007 Tekst | Karina Kold

Foto | Andreas Bang

Kæresten holder øje med kraven Jeppe Laursen Brock har Politiken som klar førsteprioritet. Mavefornemmelsen er fin minutterne før kl. 8. “Indtil videre har jeg det overraskende godt,” siger Jeppe Laursen Brock. Har du tænkt over hvilket tøj, du har på? “Ja, jeg har ikke andet pænt tøj end det her. Pia Færring har tudet os ørerne fulde med, at vi skal have pænt tøj på, ikke for fint. Casual,” smiler Jeppe Laursen Brock.

Jeg har ikke andet pænt tøj end det her.

- Jeppe Laursen

Kæresten Stinne Andreasen er i dag hans telefonpasser. “Jeg er også spændt, for det går jo også ud over mig, hvor i landet Jeppe kommer hen,” siger hun. Ud over at passe Jeppes telefon sørger hun også for at hans krave sidder ordentligt, så Jeppe er ‘good looking’ til samtalerne.

TELEFONPASSER MED SULT

Tekst | Inge-Lise Gadensgaard

Paniske snegle

Syv morgenkager inden klokken 12 – det er Jesper Nielsens mål for Panikdagen De fedtede morgenkager står stadig i sirlige rækker i kasser fra Guld Bageren i KaJ- og Andreaboden. Jesper Nielsen fra 2. semester kigger på dem – kagerne altså. Hans øjne flakker og panden rynker. Så bliver blikket pludselig stift og med et trænet håndelag griber han ud efter en kanelsnegl. En af de lave med glasur i midten. Jesper Nielsen er ikke i panik, han er en mand med en plan. Hele syv kager har han tænkt sig at indtage inden klokken slår 12. ”Sidste år spiste jeg fire til fem styks, men hvis jeg kan være med til at rydde bordet i år, gør jeg det gerne,” siger Jesper Nielsen, mens kanelsneglekrummerne flyver ud af hans mund. ”Lisbeth Knudsen skal jo ikke have dem alle sammen,” tilføjer han uden at uddybe.

Planen

Jesper Nielsen har på forhånd nøje planlagt sin dag. Han er blevet headhuntet som telefonpige og skal passe Tjelle Vejrups mobil. ”Jeg satser på, at den første samtale kommer til at ligge klokken tyve minutter over otte. Inden da skulle jeg gerne have spist de første tre kager. Det er vigtigt at

SNEGL | Jesper Nielsen slår ventetiden som telefonpasser ihjel med en snegl

drikke vand til, eller går det galt,” siger Jesper Nielsen. Derefter skulle det gerne gå slag i slag med de næste sukkerbomber. Målet er, at kage nummer fire og fem gerne skulle være af vejen inden klokken passerer halv ti. Til den tid skulle kagerne gerne kunne skylles ned med Fernet Branca, og derefter satser Jesper

Nielsen på at kunne sluge de sidste par kager på rutinen. ”Syv kager – det er den magiske grænse. Der er det naturligt at stoppe, hvis man har pli. Det har jeg fandmer aldrig haft,” siger Jesper Nielsen, der ifølge ham aldrig har lært at stikke fingeren i jorden. I hvert fald ikke når det kommer til morgenkager.

Foto: Andreas Bang

”Til gengæld er jeg god til børn,” siger han og kigger på Tjelle Vejrup, der ser en smule panisk ud. Det gør Jesper Nielsen ikke. Han griber ud efter endnu en snegl. En af de høje med strøsukker på. ”Den er ikke nær så tør som den første,” siger han.


3 1 : 9 0 31. oktober 2007

Tekst | Peter Schøler Foto | Christian Sølbeck

Grønne praktikvejledere

Anders Bay og Kim Mikkelsen har ikke prøvet det her før. De er omrejsende i sport og nye i panikansættelser.

GRØN | De er helt nye, praktikvejlederne fra ViaSat

“Vi er pissenervøse!” Anders Bay og Kim Mikkelsen fra Viasat Sport er med rullekuffert og nystrøgne bomuldsskjorter de første repræsentanter fra praktikstederne 7.05 på DJH. De er vårgrønne i panikdagssammenhæng og deler således skæbne med deres kommende praktikanter.

Rumlen i maven til trods er Bay og Mikkelsen klar til kamp – også selvom den i dag foregår på udebane. “ ”Vi er spejlblanke, men er vant til at bluffe os igennem,” lyder det med overbærende træk på skuldrene. Som fodboldspillere før vigtige kampe har de overnattet på hotel nede i byen.

Foto: Christian Sølbeck

Humøret og selvsikkerheden er opadgående.

Ikke bange for konkurrence

“TV2-sporten? De er jo bare krammedyr og gashåndtag,” brummer Anders Bay og understreger, at han har et glimt i øjet.

Højt humør og seriøsitet er nemlig hvad man søger på Viasat Sport. “ ”Hvis det bare er et frikadellejob for dem, så kan vi ikke bruge dem. Vi møder kl. 8.00 og går hjem, når vi er 67,” siger Bay om praktikanterne med tilpas meget alvor i stemmen til, at der ikke er tvivl om, at

han står ved sine ord.

Panikoppakning

En lille times tid efter at Viasat Sports repræsentanter på Panikdagen er mødt, pulserer spændingerne på højtryk i anstrengte ansigtsfolder. ”Vi har allerede den første

KAPLØB

Tekst | Torsten Rojas-Danielsen

Hurtigt frem og tilbage Kaffekanderne hober sig op i alle lokaler på DJH. Klokken er 8 og hundredevis af forventningsfulde studerende venter på, at praktikstederne åbner dørene. De næste timer skal udsendte fra landets me-

dier gennemføre tonsvis af interviews. Men en henvendelse til et par af medierne afslører, at det langtfra er lige lang tid, de enkelte medier planlægger at dedikere til de mange samtaler.

Københavnerfart

To af de mest søgte steder praktiksteder, Berlingske og Politiken, med henholdsvis 50 og 43 ansøgere, regner begge med at tage tilbage til redaktionerne i København efter et par

lukket!”” Ansøgninger skimmes i raskt tempo. ”Men nu har I vist også, hvad I kom efter...,” siger Bay og Mikkelsen samstemmende og sender Panikavisens skribenter ud. Panikken er sat ind hos de grønne vejledere.

timers samtaler. Berlingske Tidende tager teten. Her planlægger de 5 gesandter at være færdige allerede kl 9.30. Dette tal kan Politiken dog ikke matche. “Er Berlingske færdige kl. 9.30?”, lyder det overrasket og imponeret fra en af Politikens udsendte. “Vi er nok først færdige

kl. 10”.

Stille og roligt

Hos Søndagsavisen foregår tingene i et lidt mindre hektisk tempo. De to repræsentanter har fået fire samtaler i hus, men regner med at blive ved et godt stykke tid længere

end 9.30. Spørgsmålet om den afsatte tid til interviewene afføder et “det aner jeg ikke”, fra en af den hustandssomdelte avis’ repræsentanter. Her satser man stærkt på anden runde af samtalerne, hvor man ifølge Søndagsavisen regner med, at “der kommer et par stykker krybende”.


5 4 : 9 0

31. OKTOBER 2007

Tekst | Martin Møller Aamand & Christian Bøje Nielsen Foto | Mikkel Møller Jørgensen

LIGE FØR

To minutter i praktik

Kødranden af mennesker foran Informationen mistede al sans for køkultur, da kuverterne kom på bordet

25 minutter før startskuddet står de første praktiksteders udsendte i kø ved bordene i vandrehallen, hvor ansøgningerne frigives klokken otte. Køen er delt i to, og ro og orden præger billedet. Helt oppe foran står Nyhedsavisens praktikantvejleder, Rune Skyum-Nielsen. Han kigger fokuseret på den store kasse med ansøgninger, som om ganske få øjeblikke skal uddeles til praktikstederne.

Stilhed før storm

To minutter i otte bliver kasserne med de eftertragtede kuverter stillet frem på bordet, og de i forvejen klemte køer presses endnu længere frem mod bordene. Men så bliver der roligt igen, for der er stadig et par minutter til,det går løs. Gamle journalister hilser

venligt på hinanden og smalltalker for at slå ventetiden ihjel. Samtidig udveksler tilkuerne - de studerende - blikke og opmuntrer hinanden. Uddelerne gør sig klar ved at spørge de forreste i køen, hvor de kommer fra, men avis- og bladnavne bliver råbt i munden på hinanden. Pludselig eskalerer stemningen. Den ellers forholdsvist høflige atmosfære, der har hersket i forhallen, bliver afløst af skubben og råben. Få øjeblikke kan være afgørende for, om man får ønskepraktikanten. Rune Skyum-Nielsen får hurtigt fat på ansøgningerne til Nyhedsavisen, og maser sig derefter hurtigt ud af den råbende menneskemængde. Med hastige skridt går han den korte vej ned til Nyhedsavisens lokale på 100gangen. Nu skal der ringes.

Tekst | Asger Manuel Jørgensen

Bagerst i køen

To minutter over otte er køerne ved at være opløst, og de udsendte er lusket ud til deres kontorer. Allerbagerst i køen står repræsentanten fra Computerworld med åbenlys sindsro. Han har allerede snakket med den eneste praktikant, der har søgt ind hos dem, så der venter ikke de store overraskelser i kuverten. FAKTABOKS Klokken 08:31 var seks kuverter stadig ikke afhentet. Blandt dem lå Se og Hørs og FHMs kuverter

PRAKTIKSPØRGSMÅL

Berlingske: Du skal vide hvad du vil 50 har søgt en af de ni praktikpladser hos Berlingske Tidende. Konkurrencen er hård. Men hvad spørger de om? Steffen Gronemann fra 3. semester på DJH står nervøst og tripper uden for døren. Det er snart hans tur. En fyr kommer ud fra samtale, hæver armene og råber ”Yes, jeg fik den.” Steffen mumler lidt. Man kan se, at det ikke ligefrem hjælper på ens chancer, når der er en plads mindre at kæmpe om. Christian Jensen og Nina Rølle fra Berlingske Tidende kommer ud og byder velkommen. Døren til kontor 315 går i. Efter en kort introduktion kommer spørgsmålene: Hvorfor har du søgt os? Hvorfor vil du være journalist? På hvilke områder vil du gøre folk klogere?

Hvad med business-stoffet? Hvilke historier vil du skrive inden for kultur? Er der noget, du har læst på det seneste, du godt kunne tænke dig at have skrevet? Efter fem hurtige minutter runder Christian Jensen fra Berlingske af med at fortælle, at de i høj grad leder efter praktikanter, der er afklaret med, hvilke stofområder de vil beskæftige sig med. De mente desværre ikke, der var et match mellem Steffen og Berlingske. Steffen har fået at vide, at Politiken vil se ham igen lidt senere. Han suser videre.

Tekst | Karina Kold Foto | Andreas Bang

Panikdag igen Jacob Skovgaard frygter skræksenariet, hvor man står uden praktikplads, når dagen er omme. Det skete nemlig for et halvt år siden. Imellemtiden har han dog været i praktik på Rambøll Management. Nu er han til panikdag igen. “Bræk. Jeg gider ikke det her igen,” siger Jacob Skovgaard, hvis mobil ikke har ringet endnu. For ham er panikdagen endnu værre anden gang “Tanken om, hvis det sker igen...” når Jacob at sige, men så ringer telefonen. Første jobsamtale er i hus.

GENGANGER


3 5 : 9 0

31. oktober 2007 Tekst | Signe Rugholt Carlsen

PRAKTIKANTER I HUS

Første praktikant i KAJ- og Andreaboden Ida Knudsen er kommet i praktik hos Kristelig Dagblad. Hun er den første i KAJ og Andreaboden, der kan fejre dagen Klokken er 8.17, og kaffekanderne i KaJog Andreaboden er for længst blevet tømt og genopfyldt. De kaffetørstige studerende venter på en afgørelse af, hvad der venter dem det næste halvandet år. En pige kommer hen til kaffeboden. Hun har et stykke papir i hånden og ser som den første lettet ud. Det er der en grund til. For selvom klokken ikke engang har passeret halv ni har hun allerede fået

Tekst | Line Thomsen og nana Normann

praktikplads. Det ses tydeligt. Øjnene stråler og kinderne brænder. Pigen hedder Ida Knudsen og skal i praktik på Kristelig Dagblad. “Jeg var helt vildt nervøs,” fortæller hun og fortsætter: “Men jeg glædede mig også lidt. Det var min førsteprioritet!” Samtalen varede kun fem minutter og gik godt. “Det var egentlig bare mest mig, der snakkede. Jeg skulle bare for-

tælle, hvorfor jeg gerne ville i praktik hos dem,” fortæller Ida Knudsen. Hun havde i alt søgt seks praktiksteder – Ritzau, Politiken, P4, Fyens Stiftstidende, Information og Kristelig Dagblad. Ida Knudsen har travlt med at komme videre og fejre dagen. Afslutningsvis når hun dog at give et godt råd til næste semesters praktiksøgere: “Skriv en god ansøgning. Kom til Åbent Hus arran-

gementerne og stil nogle ordentlige spørgsmål – ikke bare hvornår man får fri,” siger Ida Knudsen, mens hun i farten snupper en kop kaffe og skynder sig videre.

Foto | Christian Sølbeck

PRAKTIKANTER I HUS

Ingen bar røv at trutte i Esben Christensen havde is i maven og fik sin førsteprioritet Klokken er 7.53 og spændingen i foyeren vokser. Esben Christensen fra 3. semester på DJH er spændt. Han har søgt mange af de store skrevne medier, og venter nu på, at klokken skal blive 8.00, og ansøgningerne delt ud. ”Det bedste ville være, hvis Ekstra Bladet, Politiken eller 24 timer har ringet 8.10 og jeg står med en praktikplads,” smiler Esben. ”Det værste ville være, hvis jeg kl. 12.00 stod med en bar røv at trutte i.” Esben har de seneste dage kørt sig selv træt, og han har derfor sovet overraskende godt. Selvom Esben er spændt nu, hvor klokken nærmer sig 8.00, er han rimelig sikker på sig selv. ”Jeg er normalt et heldigt menneske. Jeg ender tit bedre end fortjent,” fortæller Esben.

Is i maven

Klokken 8.00 bliver ansøgningerne delt ud til praktikstederne og Esben begiver sig ned af 100 gangen. Her holder Ekstra Bladet, som er førsteprioriteten, til. Esben har is i maven. Lidt over otte ringer Berlingske Tidende, men Esben

siger nej tak til en samtale. Selvtilliden er i orden. Mavefornemmelsen fortæller ham, at han skal vente på Ekstra Bladet. Spændingen i gangen bygges op, efterhånden som dørene springer op,

og man hører jublen eller suk. Efter et par minutter er samtalen i hus, og det er praktikpladsen hos Ekstra Bladet også. Fornemmelsen holdt stik, måske fordi han allerede til Åbent Hus havde haft en samtale med avisen.

Glæden er ikke til at overse. Med Esbens egne ord: ”I’m very happy. I’m extremely happy!”


9 2 : 0 1 31. oktober 2007

Tekst | Karina Kold Foto | Andreas Bang Kirkegaard

”Hold kæft, hvor jeg ryster”

Mobilen ringer klokken 8.02. Det er DR Holstebro. Karina Øhlenschlagers topprioritet. De vil gerne have hende til samtale. ”Hold kæft, hvor jeg ryster. Det er lidt for meget lige nu,” siger hun til sin telefonpasser og kollegieven Casper Hansen. Mens Karina Øhlenschlager går lidt hvileløst frem og tilbage, fortæller han, at det er ret sjovt at være med og mærke den euforiske stemning. ”Er du faldet ned igen?” spørger han Karina Øhlenschlager. ”Ja, for jeg skal være rolig til samtalen. Nu håber jeg bare, de vælger mig,”siger hun med let røde kinder.

“Jeg har ikke tålmodighed til det her!” Klokken er 08.25 og Tjelle Vejrups mobil har ikke ringet endnu.

Tjelle Vejrup er gået et smut over på den anden side af Oluf Palmes Allé til DR for at være i nærheden, hvis de skulle ringe. “Jeg prøver egentlig bare at være her. Jeg ved ikke, hvem jeg skal snakke med,” siger han. Når nu telefonpasseren ikke skal besvare opkald, har han tid til at holde om Tjelle Vejrup. Det er anden gang den friske fyr oplever panikdagen. Alligevel rækker tålmodigheden ikke langt.”Jeg overvejer at gå tilbage til skolen, og sparke døren ind,” siger Tjelle Vejrup.

Tekst | Nanna Normann

Tekst | Pette Becker-Jostes

De mest søgte De mindst søgte

Berlingske Tidende og Jyllands-Posten er de mest søgte praktiksteder med 50 ansøgere hver. Begge steder er glade for det, og Christian Jensen fra Berlingske Tidende siger, at “det afspejler sig i antallet af ansøgninger, at Berlingske Tidende gør meget ud af at være et praktiksted, og det er vigtigt for os, at avisen er et sted, hvor de

studerende søger hen.” Kriterierne, som de to aviser vælger praktikanter efter, er dog meget forskellige. Hos Jyllands-Posten kigger de på, om man har et godt cv, hvad man har fået publiceret, og om der er fejl i ansøgningen - for eksempel om Jyllands-Posten er skrevet med bindestreg og om chefredaktørens navn er stavet korrekt. På Berlingske Tidende derimod er det vigtigt, at vejlederne kan fornemme, at ansøgeren har en holdning til faget, og hvad den kommende praktikant vil med journalistikken, mens det ikke er afgørende, at ansøgeren har fået publiceret otte artikler i Jyllands-Posten. Begge steder er dog enige om, at det personlige indtryk spiller en stor rolle.

HKs Kommunalblad er et af de praktiksteder som ingen ansøgninger har modtaget. Det tager dog ikke modet fra dem. Det er ikke første gang man står i den situation, og der er altid kommet en praktikant med hjem til redaktionen. HK’s repræsentanter er derfor på charmeoffensiv med flyers og plakater i håb om, at fange en af de studerende som ikke har haft heldet med sig. De håber på at gøre opmærksom på sig selv og på den måde fange interessen. Marie Begstrup fra HK mener

at, ”folk vælger fagbladene fra, men der er god mulighed for fordybelse og at arbejde i mange genrer.” Hos HK prøver man både at arbejde med hjemmesiden, kommunalbladet og evt. organisationsarbejde. Har du fundet modet til at prøve HK? De går rundt i aulaen og kan nås på 40144135 eller 28877812

DEN FØRSTE

Tekst | Karina Kold Foto | Andreas Bang Kirkegaard

DR Nyhedernes første praktikant Hun stråler af glæde. Clara Antonie Binczak Lindhardt går i hurtige skridt ned ad gangen på DR med mobiltelefonen for øret. Hun er DR Nyhedernes første

praktikant. Til samtalen blev hun bedt om at læse op af et Ritzau telegram. Der skal arbejdes lidt med s’erne.

Men hun fik pladsen. “Det er godt nok en lettelse. Jeg kan slet ikke lade være med at smile. Panikdagen er ikke så slem, som jeg troede,” siger Clara Anto-

nie Binczak Lindhardt med en kæmpe smil. “Nu skal jeg bare være overskudsagtig, og hjælpe de andre fra RUC.”


1 3 : 0 1 31. oktober 2007 EMNEORD TEKST

Tekst | Merian Garde Gräs Foto | Jacob Djurhuus

På med charmepropellen Ingen har søgt Kommunalbladet, så der skal noget ekstraordinært til ”Er du den brik, vi mangler?” står der på den flyer, som Kommunalbladets Mogens Jepsen ivrigt forsøger at få afsat til forvirrede praktiksøgende foran tavlen i foyeren. Der er ikke mange brikker ledige denne panikmorgen. Kommunalbladet har ikke modtaget en eneste ansøgning.

Som at sælge Vagttårnet Da bladet forrige sommer flyttede fra Århus til København, droppede praktikanterne stedet,

fordi ansøgerne primært var DJH’ere, der ville blive i lokalområdet. ”Sidste år gik vi jo og solgte Vagttårnet hele formiddagen”, siger Mogens Jepsen, mens han spotter potentielle praktikanter. Normalt er det de praktiksøgende, der skal charmere sig ind på praktikstederne, men for Kommunalbladet er det omvendt. ”Nu gælder det bare om at skrue charmepropellen på”, fortæller Mogens Jepsen.

Medliden hed fra medievidenskabsstuderende Christian Sørensen tager

papiret. Hvad han ikke ved er, at Christian Sørensen

Nu gælder det bare om at skrue charmepropellen på.

an Sørensen snakker lidt med Kommunalbladets Mogens Jepsen, fordi ingen andre gør det. ”Hardcore kommunaljournalistik. Det er måske ikke lige det fedeste”, siger han.

En mulig brik - Mogens Jepsenn

imod en flyer. ”Det er hardcore kommunaljournalistik blandet med noget magasin - det står nederst”, fortæller Mogens Jepsen entusiastisk og peger på

slet ikke er praktiksøgende, men studerer medievidenskab på Århus Universitet. Han er kun taget til panikdag for at støtte sin veninde, som er praktiksøgende. Christi-

Til gengæld er Kell Frimord, praktiksøgende fra DJH, måske den brik, Kommunalbladet mangler. Kell Frimord venter stadig på opkald fra Tipsbladet, som er førsteprioritet. Mogens Jepsen spotter den ner-

vøse ansøger i mængden og stikker ham en flyer. Igen giver Mogens Jepsen smøren om den hardcore kommunaljournalistisk, og denne gang ser der ud til at være en åbning. ”Jeg har kun søgt Tipsbladet og JP, så hvis jeg ikke får nogle af dem, kunne Kommunalbladet være en mulighed”, siger Kell Frimord og skeler nervøst ned til mobilen i sin hånd.


1 3 : 0 1 31. oktober 2007 TVPANIK

Tekst | Gitte Jørgensen Foto | Mikkel Møller Jørgensen

Panik i Skejby

TV I ODENSE | Redaktør for Illustreret Bunker Maria Denise skal de næste 18 måneder tilbringe sin tid på TV2 Nyhederne. Hun havde inden Panikdaen håbet på en tv-plads

GLAD | Formand for ANDREA, og tidligere redaktør - selvfølgelig fik Marie Rønde drømmestedet.

TV2-stationerne holder praktiksamtaler i TV2 Østjyllands bygninger i Skejbyparken. Linda, Marie og Maria Denise er blandt dem, der spændt håber på at komme ind hos TV2 Linda Corfitz forsøger at finde ud af hvor den TV2-station, som hun skal til samtale hos klokken 8.30, har kontor. Klokken er lige nu halv otte, og der er helt stille på TV2 Østjylland, hvor TV2stationerne holder samtaler. Rundstykker og kaffe bliver delt ud til de forskellige intermistiske kontorer. De kommende praktikanter har netop indfundet sig. De er alle spændte. De vil alle gerne have en praktik-

plads hos TV2.

Kan jeg nå det?

Syv minutter over otte ringer Berlingske Tidende til Linda Corfitz. De vil gerne se hende til en samtale på DJH så hurtigt som muligt. Der er kun et kvarter til hun skal til samtale med TV2. Nu bliver det presset, nu er der et valg at træffe. Kan hun nå det? Skal hun satse? Samtidig er Maria Denise Christoffersen til samtale hos TV2/Nyhederne. Hun

har skrevet i sin ansøgning at hun, i stedet for sommerfugle, har små TV2-bannere i maven. Pludselig er der fart på. Maria Denise er færdig, hun kommer jublende ned ad trappen. Hun har fået den plads hun ville have! ”Jeg fik det! Jeg fik den, Jeg fik den!” jubler hun til veninden Marie Rønde gennem det kram, der er ved at vælte dem begge om kuld. Marie Rønde kan sagtens genkende glæden. Hun har

nemlig lige fået en plads hos TV2 Midt/Vest. Det var også en ønskeplads.

Hurtigt videre!

Linda Corfitz overvejer stadig at springe ind i en taxa og drøne over til Berlingske, som vil se hende så hurtigt som muligt. Men valget bliver truffet for hende, for hun når ikke taxaen, og hun må blive og vente på den aftalte samtale med TV2.

Et kvarter senere er TV2samtalen overstået, og nu ringer DR - Linda Corfitz’ andenprioritet. De vil se hende nu, og derfor bliver der nu brug for taxaen. Hun drøner tilbage til DJH, og DR-samtalen bliver overstået. Nu mangler kun Berlingske på 300-gangen. Hurtigt videre i samtalerækken. Besøget ender med en ansættelse hos den landsdækkende avis, ikke en TV2-station.


9 4 : 0 1 31. oktober 2007

Tekst | Daniel Christoffersen

Computerworlds plan B Selvom Computerworlds eneste ansøger allerede var taget klokken otte, tager ansættelsesteamet det afslappet Klokken otte modtog Computerworld kun en enkelt ansøgning. Ansøgeren viste sig dog allerede at væe afsat til TV2/ Lorry. Det er et brud på reglerne for Panikdagen, men redaktionschef Jens Møller Nielsen havde forberedt sig på dette scenario. Hjemmefra havde han lavet stillingsopslag i plakatstørrelse, som skal tiltrække de praktikansøgere, der i første omgang har fået afslag på de

større medier. På Panikdagen i foråret brugte de samme strategi. ”I april have vi to pladser og kun én ansøger. Klokken 11 havde vi ansat tre,” siger Mads Bang, praktikvejleder på Computerworld, og understreger, at de tager det ganske roligt: ”Vi sætter vores lid til desperation.”

Danmarks Kirkelige Mediecenter er meget populært Mandebladet M! fik kun to ansøgninger, mens Danmarks Kirkelige Mediecenter modtog hele tre. Er der sket et skred i samfundet væk fra de kødelige lyster og over mod et mere religiøst samfund? Panikavisen spurgte direktør på Danmarks Kirkelige Medier, Simon Kangas Larsen. ”Det, tror jeg, er et for spinkelt grundlagt at konkludere på. Men det ville da være lækkert, hvis det var sådan.” Må muslimer godt søge praktikplads hos jer?

Tekst | Line Thomsen

9.55 - og stadig ingen praktikplads Det er endnu ikke alle, der har fået en praktikplads. Selvom spændingen i foyeren er lettet i forhold til klokken 8.00, så kan man stadig spotte nervøse ansigter, der holder øje med mobilen. May Frederiksen fra DJH er tilbage til endnu en panikdag. Hun går på fjerde semester og har været et halvt år på Danmarks Kirkelige Mediecenter. Lige nu venter nu på en opringning fra Care. Hun var til samtale 9.10. En samtale, som gik godt. Dagen har også budt på andre samtaler. ”Samtalen hos Forbrugerrådet fuckede jeg op. Jeg fik sagt mellem linjerne, at det ikke var der, jeg ville være, fortæller May. Hvis den gyldne opringning fra Care ikke bringer postitivt nyt, har May andre muligheder. ”Jeg har lige stået og kigget på tavlen og fundet nogle steder, som stadig mangler praktikanter. Skal det være helt alternativt, må det blive Se og Hør.”

”Det må de gerne. For os er det vigtigt at vores praktikant kan arbejde seriøst med vores stof. Der er ikke noget krav om at man går i kirke hver søndag. Det vigtige er, at praktikanten er loyal over for vores stof.” Beder I bordbøn inden frokost? ”Nej, det gør vi ikke” Hvor ofte ser du Før Søndagen? ”Jeg så det faktisk i søndags,men det var første gang i meget lang tid.”

Tekst | Jacob Linddahl Foto | Christian Sølbeck

Chokoladekage til TV Syd

10 minutter. Så lang tid tog det for TV Syd at beslutte, at Siv Steffensen skulle i praktik hos dem. Hun havde forberedt sig til samtalen ved at bage en kage Klokken er 01.00. Om syv timer skal Siv Steffensen mødes med TV Syd til samtale. En stresset dag har været grund til at hun har måtte udsætte forberedelsen af samtalens kreative del. Chokoladekage med hvide og mørke chokoladestykker. På toppen har hun pyntet med små chokoladestykker formet som klokker. Hun håber på, at kagen kan være med til at sikre hende en praktikplads i det næste halvandet år. Ideen til kagen kommer fra praktikdagen, hvor Siv Steffensen fik øje på to klokker på redaktionen hos TV Syd. En stor og en lille. Ringer man med den store klokke, giver man kage, og ringer man med den lille, giver man småkager. Siv Steffensen så det som en mulighed for en skæv vinkel i ansøgningen. ”Jeg skrev i min ansøgning, at de kunne smage kagen til samtalen” fortæller Siv

Steffensen med den tomme kageform i hænderne. Kage uden betydning Efter 10 minutters samtale havde Siv Steffensen en praktikplads hos førsteprioriteten. Kagen pakkede TV Syds udsendte sammen og tog med hjem til redaktionen i Kolding. Siv Steffensen er dog sikker på, at det ikke var kagen, der gav hende pladsen. ”Kagen havde ingen betydning”, er Siv Steffensen sikker på. ”Men de synes det var fedt, at jeg havde taget den med” fastslår hun. Og kagen blev da også først stillet på bordet da samtalen var færdig. ”Jeg ville ikke ansættes på en kage!” fortæller hun. Med den tomme kageform i hænderne kan Siv Steffensen nu gå ud af hoveddøren på Danmarks Journalisthøjskole, og vide at hendes arbejdsplads de næste 18 måneder ligger i Kolding hos TV Syd.

Siv Steffensen havde taget hjemmebag med til samtalen


5 2 : 1 1

31. oktober 2007 Tekst | Heidi Qvistgaard Jensen

Foto | Niels Christensen

popular

Miss Popular: Marie Rønde Det er ikke alle tilladt at vende tommelfingeren ned til Jyllands-Posten og DR Nyhederne, men det gjorde Marie Rønde fra DJH. Jyllands-Posten er det praktiksted, som har fået flest ansøgninger. Kl. 8.00 ringede de til Marie Rønde og bad hende komme til samtale. Marie Rønde, som studerer ved DJH, var dog allerede taget med bussen til TV2 Østjyllands lokaler, og måtte sige, at hun ville tage den første taxa tilbage til DJH. Men…. I mellemtiden havde TV/MIDT-VEST lagt en besked på hendes telefonsvarer. Hun skulle komme til samtale NU! Og Marie, nok den DJH-studerende med flest studierelaterede projekter i gang på en gang, gik til samtale. ”Jeg blev nærmest hevet ind af døren,” lød det fra en storsmilende Marie, da hun kom ud igen. ”De ville bare have mig,” triumferede hun. ”De stillede bare en masse ligegyldige spørgsmål, som hvem jeg var og hvad mit karaktergennemsnit var i gymnasiet. Og så sagde de, at det lød som lige den de havde brug for,” sagde hun, mens hun

Tekst | Peter Schøler

trak på skulderne.

Måtte aflyse

Marie måtte ringe til det mest eftertragtede praktiksted, og aflyse den samtale, de ellers gerne ville have med hende. ”Det var den allerstørste prioritet nogensinde” sagde en glad studine, mens hun hoppede op i luften. Marie var fast besluttet på, at hun nu skulle være den første til at indtage bunkerens fredagsbar. Taxaen kørte tilbage mod DJH. ”Jeg undrer mig over, hvor offensive Jyllands-Posten var” sagde hun. ”Det er skide godt,” sagde hun i telefonen til sin mor, mens taxaen begyndte drejede ind på Oluf Palmes Allé. Marie skyndte sig at skrive sig på listen foran informationen. Så gjaldt det fredagsbaren. Senere ringede også DR Nyhederne, og igen måtte Marie pænt sige nej tak.

Foto | Niels Christensen

Mr. Popular: Mads Trolle TV2 og DR røg i svinget, da Mads Trolle med ild i røven og is i maven gik efter drømmen, Bastard-film. DR, TV2, Bastard. I nævnte rækkefølge ringede Mads Trolles pratikprioriteringer på mobilen i tidsrummet 8.01-8.03. For Mads Trolle var det god, bedre, bedst. De to store, DR og TV2, blev holdt hen, for målet var klart: Mads Trolle vil på Bastard-film. ”Jeg blev nødt til at sige til DR, at jeg virkelig gerne ville i praktik hos dem, men at jeg blev nødt til at følge drømmen,” griner Mads Trolle. Han ved godt, at grænsen til gambling her er hårdfin for de fleste. Højt spil eller kold kalkyle? Bastard-film spillede med, og med et enkelt håndtryk blev drøm til signatur og virkelighed for tv-mediernes Mads. ”Jeg er helt oppe at ringe!,” siger Mads Trolle efter kaldet til mor og en Arnbitter til ganen.

popular


3 3 : 1 1 31. oktober 2007 TV2-ØSTJYLLAND

Tekst | Jacob Andresen Foto Mikkel Møller Jørgensen

Panikdag på TV2 l ØSTJYLLAND Den store dag er oprunden, og panikken spores hos ansøgerne. Det er nu, fremtiden afgøres.

TV I KØBENHAVN |RUC’er Mads Kæmsholst har fået plads på TV2-Lorry.

Klokken 7.37 er der dog ingen panik hos medarbejdernepå TV2 l ØSTJYLLAND. Alt går sin vante gang. Da klokken passerer 7.40 er man stadig i gang med de praktiske forberedelser. Borde og stole slæbes til de mange studier og redigeringsrum, der i dagens anledning er omdannet til mødelokaler. Kvart i otte begynder den første stille summen. Mest om valg og andet, der intet har med Panikdagen at gøre. En enkelt medar-

bejder konstaterer dog, at ”så skal der vist snart ske noget.”

En spirende nervøsitet

I receptionen fornemmes nervøsiteten hos de fremmødte praktikansøgere. Pigerne fifler med deres tørklæder, drengene roder med nøgler og mobiltelefoner. Marie Rønde fra DJH har søgt praktikplads på TV Midt-Vest, og også hun mærker nervøsiteten spire: ”Tidligere på morgenen var det ikke så slemt, men

nu kan jeg godt mærke, det kommer,” smiler hun.

Praktikansøgerne bliver helt stille. Nu sker det!

3 minutter i NU!

Dagens første praktikant

Klokken 7.57 tales der højlydt i receptionen. Praktikansøgerne prøver at huske diverse fagtermer: ”Hvad er det nu hans titel er, ham der bestemmer?,” spørger en tydeligt panikpræget pige. Svaret bliver overdøvet af en horde af praktikvejledere, der pludselig kommer masende op ad trappen med de famøse kuverter med ansøgninger i hænderne.

For 28-årige Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC er det faktisk allerede sket. Han trådte ind i rummet hvor TV2 Lorry holder til, allerede klokken 7.58. ”Jeg havde lavet en brandgod ansøgning, en hjemmeside og masser af levende billeder. Jeg tror, det er derfor, jeg kom så tidligt ind til samtale,” forklarer dagens første praktikant med en underskrevet prak-

tikaftale smilende. ”Det er perfekt, for det var min første prioritet. Jeg kan ikke flytte fra København, da min bror er stærkt autistisk,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst, da hans mobiltelefon ringer. DR Nyheder vil se ham til samtale, men det er ikke længere aktuelt.

En for en bliver de ringet op, og forsvinder håbefulde op ad trappen, klar til de afgørende samtaler. Marie Rønde er også klar. Klar til at prøve kræfter med den virkelige journalistiske verden på ønskepladsen hos TV Midt-Vest, der nu er hjemme.

Klar til verden

En håndfuld ansøgere venter stadig i receptionen klokken halv ni. Alle med mobiltelefoner i hænderne, en enkelt har endda to. TV2-ØSTJYLLAND

Tekst | Karina Kold Foto Andreas Bang

“Ja, jeg fik Politiken!” “Det gik sindsygt stærkt,” fortæller Jeppe Laursen Brock. Klokken 8.20 ringer Politiken og inviterer ham til samtale, men det kan først blive klokken 8.40. Det, synes Jeppe, er lidt lang tid at vente, så efter Jyllands-Posten, Fyens Stifttidende og Jyske Vestkysten alle har ringet og vil have ham til samtale, ringer Jeppe Laursen Brock tilbage til Politiken. “Vent,” siger de. “Vi har én til samtale nu, men kom ned. Så kommer du ind bagefter.” Inde til samtalen spørger Trine Lundager og Jesper Friis, hvordan Jeppe synes dagen i dag har

været. ”De var skide gode, og det hele var meget afslappet,” siger Jeppe Laursen Brock. De taler om Jeppes idéer, hvorfor han vil Politiken og hvilken journalisttype, han ser sig selv som. “En fortællende journalist, der har mange mennesker i mine artikler,” svarer han.

lettelse. “Og kæk som jeg, svarede jeg: ‘Jeg er godt opdraget.’”

På et tidspunkt bliver Jeppe Laursen Brock dog nervøs. Da spørgsmålet begynder med: “Du er jo kun 22 år...” tænker Jeppe:“Argh!””...men du virker velformuleret og moden, hvordan kan det være?” slutter spørgsmålet til Jeppe Laursen Broks store

“Jeg er lettet og rigtig glad. Det bliver spændende. Der er vist ikke andre fra DJH, der har fået Politiken,” siger Jeppe Laursen Brock. Nu skal han til frokost med Politiken klokken halv tolv på Café Kindrødt.

Derefter bliver Jeppe Laursen Brock bedt om at gå ud. Blot 10 sekunder senere åbner døren. Trine Lundager og Jesper Friis giver Jeppe Laursen Brock hånden og siger: “Tillykke.”

EN GLAD MAND | Til næte år kan Jeppe Laursen Brock læse sine egne srtikler i Politiken


3 3 : 1 1 31. oktober 2007 EMNEORD TEKST

Tekst | Maj Christensen & Maria Wind Wind Retoft Foto | Niels Christensen

Med expressfart til TV2 Panikavisens skribenter var med i taxaen, da to håbefulde praktikanter tog til samtale hos TV2 Radio. Begge ansøgere havde styr på nerverne og fortalte velvilligt om deres forventninger til samtalen, mens landskabet susede forbi. Andreas Nilsson, 22 år. Studerende på Danmarks Journalisthøjskole. Har søgt praktik på TV2 Radio, P4 og Kristeligt Dagblad. Har allerede været i praktik på Carlsberg i 12 måneder. Har derfor kun seks måneders praktik tilbage. Skal til samtale på TV2 Radio. Hvordan har du det lige nu? Det er ret spændende. De ringede ret tidligt. Allerede kl. 8.02. Det er overvældende. Det havde jeg ikke forventet. Jeg håber på det bedste, men forventer det værste. Nu må vi se! TV2 Radio er ret spændende, fordi det er et pionermedie. Helt nyt. Hvad forventer du af samtalen? Jeg vil i pratik hos dem, fordi det er journalistisk arbejde. Jeg vil høre, hvad de kan tilbyde mig. De tilbyder 12 måneder. Jeg har kun 6 tilbage. De skal være sikre på, at de vil have mig, hvis de skal tage mig. Jeg har brugt meget tid på ansøgningen. Skrevet, hvorfor jeg gerne vil lave radio. Det er vigtigt at vide, hvad jeg kan og får lov til hos dem. Efter samtalen med TV2 Radio. Hvordan gik det? De ville kun have praktikanter i 12 & 18 måneder. Planen er nu, at de 2 andre steder ringer. Ellers er det bare at gatecrashe! Det er en udfordring, for de ved ingenting om én. Senere ringede TV2 Radio og tilbød ham seks måneders praktik, så Andreas Nilsson er i stald. (red.)

Foto: Niels Christensen

TV2 | Andreas Nilsson på til TV2 Østjylland.

Mikkel Tofte Jørgensen, 35 år. Studerende på RUC. Har søgt praktik på TV2 Radio, P4 Børn&Unge, Berlingske Tidende og Dagbladenes Bureau. Hvordan har du det lige nu? Jeg har det egentlig meget godt. Det er jo meget positivt at blive ringet op af førsteprioriteten. Jeg er egentlig ikke nervøs. Jeg er sgu for gammel til nerver. Til gengæld har jeg rigtig meget brug for et stykke tyggegummi, er der nogen der har sådan et? Hvad forventer du af samtalen? Jeg tror jo, at de gerne vil finde ud af, om jeg er den person jeg har skrevet i ansøgningen. Jeg skrev i min ansøgning, at jeg aldrig havde hørt kanalen. Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne være ærlig. Så de vil jo nok også gerne finde ud af, om jeg virkelig brænder for det, de laver. Efter samtalen med TV2 Radio. Hvordan gik det? Det gik meget godt. De sagde, at de stadig var nye i faget, så de ville ikke lige smide om sig med kontrakter. Måske vil de gerne honorere alle, der har lavet ansøgninger. Så nu må jeg hellere se at komme videre. TV2 | Mikkel Tofte Jørgensen håber på TV2 Radio

Foto: Niels Christensen


6 4 : 1 1 31. oktober 2007

Tekst | Sven-Vilhelm Fredgaard Ravnkilde Mikkelsen Foto | Christian Sølbeck

Det blev Lolland-Falster! Det blev ikke til megen panik for Susie Espersen. Efter kun kort tid som flakkende praktikansøger blev hun ringet op af sin absolutte favorit, ”Lolland-Falsters Folketidende”. Udenfor stod hendes storebror, Robin Espersen, og ventede, mens Susie var til samtale. Susie Espersen havde søgt praktik på tre dagblade. Alle var lokale aviser på Sjælland. ”Jeg ville gerne i praktik på Sjælland,” siger Susie Espersen glad, da samtalen var overstået. ”Under mine Åbent Hus-besøg blev jeg meget positivt overrasket over Lolland-Falstersvv Folketidende. De har et meget ungt team og en god personalepleje. Overalt på væggene hang der plakater, hvorpå der stod, hvordan man skulle behandle sinve kollegaer. Det kunne jeg godt lide.” Susie Espersen var ikke i tvivl om, at hendes praktiksted skulle være lokalt. ”Pia Færing havde nærmest skræmt os væk fra Politiken og Jyllands-Posten”, siger Susie Espersen og fortsætter: ”Hun sagde, at vi ville få mest ud af det, hvis vi valgte noget lokalt”.

Og Lolland-Falster blev det. ”På Lolland-Falster kan jeg få lov til at lave rigtig meget. Jeg har større chance for at få en forside og for at sætte dagsordenen,” siger Susie Espersen. Hun fortsætter: ”Mit indtryk er, at de har et meget hyggeligt samarbejde, og at jeg får lov til at præge meget af uddannelsen selv. Jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer til at skrive mange portræthistorier.” På ”Lolland-Falsters Folketidende” har de tradition for at sende deres praktikanter ud på store opgaver i udlandet. ”For eksempel har én af deres praktikanter lige været i Brasilien, for at skrive historien om et firma fra Lollands sukkerproduktion,” siger Susie Espersen.

Telefonen ringer igen. Denne gang er det ”Ringsted Dagblad”, der også vil have hende til samtale. Men Susie Espersen må skuffe dem med, at hun allerede har skrevet kontrakt. Imens fortæller broderen om dagen: ”Nervøsite-

ten har været smittende. Det er lidt som at være til eksamen. Man håber jo det bedste for hende”. Susie Espersen var den eneste ansøger på ”Lolland-Falsters Folketidende”. OMSORG

Tekst | Peter Bollerup Andersen Foto | Jacob Djurhuus

På udebane I modsætning til DJH hjælper SDUs lærere de studerende på panikdagen På Panikdagen er de studerende på DJH overladt til sig selv. Der er ingen gode råd at hente fra vejledere forud for de altafgørende samtaler. I Odense er de studerende på SDU bedre stillet. Praktikvejleder Karsten Prinds har sammen med rektor Troels Mylenberg taget turen over Lillebælt, hvor de guider de studerende gennem dagen. Han tager blandt andet direkte kontakt til praktikstederne, hvis studerende sidst på dagen stadig står uden praktikplads. I håb om en bedre oplevelse ”Vi vejleder dem før samtalen og efter, hvis der er brug for det. Det er vigtigt for os at vejlede, så vi kan give den rigtige SDU’er det rigtige match. Så får både praktikpladsen og praktikanten en bedre oplevelse”. Karsten Prinds ser ikke noget problem i at hjælpe de studerende på Panikdagen. Det er i

overensstemmelse med uddannelsens ånd. ”Vi er jo på udebane her, og det er en tradition, der stammer fra uddannelsens begyndelse. Vi kunne jo ikke bare sende et helt nyt hold herop, uden at de kendte noget til det”.

Stærkt sammenhold

SDU er kendt for deres stærke sammenhold på Panikdagen. De tager telefoner for hinanden og de studerende, der allerede har fået plads, hjælper aktivt uplacerede medstuderende. Og ingen går i Fredagsbaren, før alle har fået job. I det hele taget en noget anderledes oplevelse end DJHernes sololøb. Hvorfor? Karsten Prinds trækker på skuldrene: ”Det må du spørge Pia Færing om,” siger han uden at uddybe.

OMSORG FRA SDU l Praktikvejleder Kartesn Prinds siger tillykke


1 2 : 2 1 31. oktober 2007 FOTO: JACOB DJURHUUS, CHRISTIAN SØLBECK, ANDREAS BANG

HYGGE I BAREN


0 3 : 2 1

31. oktober 2007 ANSØGNINGSSJUSK

Foto | Jacob Djurhuus

Jobansøgninger flyder rundt på skolen Det tog kun fem minutter at finde 50 ansøgninger i skolens skraldespande, efter praktikstederne var taget hjem. Er det for meget at forlange af praktikstederne, at de ikke efterlader de studerendes fortrolige ansøgninger på skolen stik mod alle regler? Det er det åbenbart for Metroxpress, Ekstra Bladet og Søndagsavisen. De har for længst forladt Journalisthøjskolen, men uden at tage de studerendes ansøgninger med sig. Faktisk tog det kun fem minutter at finde en tyk bunke, der var efterladt i skolens skraldepande. For første og andet semester på skolen er der altså god inspiration at finde, når de næste gang selv skal lave ansøgninger. Praktikvejleder på DJH, Pia Færring, er oprørt over at høre, hvor let det er at finde efterladte ansøgninger. ”Indiskret. Uprofessionelt. Jeg har aldrig været udsat for det før, men vil nu tage initiativ til at henstille til praktikvejlederne, at de tager dem næste gang,” siger hun til Panikavisen.

Tekst | Per Skovkjær Sand Foto | Niels Christensen

Journalister i krig

KRIGSJOURNALISTIK

Som praktikant ved Hærens Operative Kommando kan man komme til Kosovo eller Afghanistan. ”Hvad ville du sige til at være presseofficer i Kosovo eller Afghanistan?”, siger Kai-Ivan Bæk, som er journalist ved Hærens Operative Kommando. Sammen med Oberstløjtnant og chef for ledelsesefterretningen ved Hærens Operative Kommando, Susanne Skov, leder han efter en praktikant, der ikke er bange for at bryde sine egne grænser. Ud over muligheden for at følge krigen mod Taleban i forreste linje, vil praktikanten komme til at lave nyhedsstof, features, portrætter og tv-produktioner.

Jobbet vil, ifølge Kai-Ivan Bæk, minde meget om en informationsmedarbejders, men der vil også være mulighed for at bedrive objektiv journalistik. ”I forhold til vores publikationer, så er det jo objektiv journalistik, og der er ingen grænser for, hvad man kan lave, så vi håber at vi får en praktikant, der er med på det”, siger han få minutter før klokken 8.00, hvor en helt anden krig end den i Afghanistan bryder løs.


3 3 : 2 1 31. Oktober 2007

Tekst | Martin Møller Aamund Foto | Christian Sølbeck

VOXPOP

Hvor og hvordan har du sovet i nat? Panikavisen tog på udflugt til lejren foran Informationen, hvor SDU’erne har slået sig ned. Vi spurgte fem af dem, hvor de har sovet, og hvordan søvnen forløb.

Sol Stoffregen: ”Jeg har sovet på et vandrerhjem på Marienlystvej med 5 andre piger, og jeg sov faktisk godt.”

Lasse Blond Larsen: ”Jeg sov hos min kæreste på kollegium. Der sov jeg ret godt.”

Christian Ribergaard: ”Jeg sov hos min onkel. Jeg gik sent i seng – ved midnatstid – og jeg sov ret let. Altså, jeg vågnede mange gange.”

Tekst | Petter Becker-jostes Foto | Andreas Bang Kirkegaard

Panikavisen var telefonpasser for Mette Klesner. Mette er allerede oppe at ringe. Hun ringede til mig for nogle minutter siden og sagde, at det er nu, vi skal mødes. Vi finder et sted at sidde, så hun kan falde lidt ned, og snakker ikke rigtigt sammen. Hun har søgt ni steder, så mon ikke der er bare et af dem, der ringer snart?

8.01

Nu vil hun også have, at jeg skal ringe til hendes telefon, bare lige for at finde ud af, om der nu er dækning. Og ja, det er der selvfølgelig. Det næste kvarter snakker vi nærmest overhovedet ikke sammen, og hun har endelig sat sig ned og er faldet lidt til ro. Men der er stadig ikke nogen, der har ringet.

7.59

”Ej, for helvede, de får udleveret om et minut. Nu skal jeg til at tisse, men det kan jeg ikke nå.”

8.00

”Fuck, hvor er det nederen, hvis jeg er en af dem, ingen gider at ringe til. Du er godt klar over, at hvis jeg skal til samtale hos Skandinavisk Filmkompagni, skal jeg ind og snakke med Ole Steffensen?”, siger hun til mig, som om jeg anede, hvem Ole Steffensen var.

8.21

minutter står jeg med Mettes lyserøde telefon i hånden og går afventende frem og tilbage, mens jeg stirrer ned i gulvet. At jeg selv skulle blive nervøs på et tidspunkt, havde jeg ikke regnet med, for indtil nu har jeg taget det meget stille og roligt. På den trange gang går folk frem og tilbage, nogle har allerede fået en plads, andre går hektisk forbi med en kaffekop i hånden og et øv på læben.

Telefonen ringer, og TV2 Radio er i røret. De vil have hende til samtale, så det er bare med at komme afsted.

8.36

8.23

8.37

På vej i taxaen.

8.31

ankommer vi ved TV2 Østjylland, og efter to minutter kommer hun ind. De næste

Marie Vestergaard: ”Jeg har sovet sammen med nogle af de andre på Danhostel i Risskov. Vi var trætte klokken halv elleve, så vi gik i seng og læste aviser. Jeg vågnede halv fem, faldt i søvn igen, og drømte, at jeg ikke var kommet ind nogen steder. Men det var heldigvis bare et mareridt.” TELEFONPASSER

Telefonpasserens dagbog 7.50

Thayan Rajagopalan: ”Jeg kom direkte fra Odense, og så kørte jeg i bil herop i morges, så jeg fik kun 3 timers søvn. Men jeg vågnede ikke, før vækkeuret ringede.”

Mette kommer ud: ”Jeg skal ringe til dem, inden jeg siger ja til noget andet.”

En vejleder stikker hovedet ud af døren og gør tegn med pegefingeren om, at hun skal komme ind igen. To minutter efter kommer Mette dansende ud derfra.


8 4 : 2 1

31. oktober 2007

Tekst | Torsten Rojas-Danielsen & Mads Nørgaars-Larsen Foto | Jakob Djurhuus

MODEREPORTAGE

Ingen tøjstress på panikdagen Panikdagen handler i høj grad om at præsentere sig selv på den bedst mulige måde. Der skal gåpåmod, selvsikkerhed og charme til at få fat drømmepraktikpladsen. Men hvad med tøjvalg? Panikavisen stiller skarpt på tre studerende fra de tre danske journalistuddannelser, der alle netop har sikret sig en praktikplads.

Sara Zankel, 26, RUC Sara har søgt bredt blandt de større danske dagblade og har derfor tænkt over, at hendes tøjvalg skal kunne præsentere hende ordentligt hos alt fra Kristeligt Dagblad til Ekstra Bladet. Hun betegner selv sit tøjvalg som lidt konservativt og neutralt, men krydrer sættet med et par postkasserøde støvler

og tilføjer : ”Så viser jeg også lidt ben.” Det vigtigste for Sara med hensyn til tøjvalg er at være sig selv, og hun vil ikke have noget på, der kan forstyrre indtrykket af hende. Sara skal i praktik på Nyhedsavisen, som også var hendes første prioritet.

Louise Frimer, 22, DJH Louise skal fra næste semester slå sine journalistiske folder hos produktionsselskabet Blu og er godt tilfreds. Hun synes ikke, at hun selv ser specielt ”dressed up” ud. Med sit tøj vil hun gerne signalere åbenhed og humor. ”Jeg kunne aldrig finde på kun at gå i helt sort tøj, så derfor kunne jeg godt have det her på, på

en hverdag.” I bund og grund tror Louise ikke, at hendes tøjvalg betyder noget i forhold til praktiksamtalerne, men at dukke alt for afslappet op, kan også godt give bagslag: ”Hvis man kommer med fedtet hår og fremstår usoigneret, sender det måske et dårligt signal.”

Kristina Barenholdt, 26, SDU ”Man skal jo selvfølgelig ikke komme og ligne en sut,” udbryder Kristine. Hun tilslutter sig Sara og Louises holdning til tøjvalg på Panikdagen: Det vigtigste er, at man skal føle sig godt tilpas. Hun fortæller, at hun helt klart har tænkt over sin påklædning og har i dagens anledning strøget sin sorte skjorte, en ting hun normalt ikke ville gide.

Selvom Kristine har taget pænt tøj på, tror hun dog også, at praktikstederne studser over folk, der tager lidt for smart tøj på til samtalen. Hun tror, at det er vigtigt at klæde sig efter situationen og tilføjer smilende: ”Man skal jo ikke have ”kasserne” hængende ud over blusen, når man er inde hos Kristeligt Dag-

blad”. Der er gang i Kristine. Hun har fået sin drømmepraktikplads på Politiken, skal mødes med de fire andre kommende praktikanter på den levende nede i midtbyen, men skal dog være ædru kl 18, hvor hverdagen kalder og et interview skal i hus.


1 0 : 3 1 31. oktober 2007 LYKKELIGE PRAKTIKANTER

Tekst | Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen

Nyhedsavisen var vores favorit Nadia Mathiasen og Victor Szulc, begge fra DJH, skal i praktik på Nyhedsavisen. Klokken er kvart over ti. 25-årige Nadia Mathiasen og 28-årige Victor Szulc sidder begge foran døren til biblioteket. Om mindre end et kvarter skal de mødes her med deres nye chef fra Nyhedsavisen. De er begge glade for deres nye praktiksted, som havde den absolutte topprioritet. Men deres vej til aftalen med Nyhedsavisen var vidt forskellige. Klokken var ikke mere end 20 minutter over otte, da Nadia Mathiasen fik

sin første opringning fra Ritzau. De ville gerne se hende til samtale. Hun sagde dog pænt ”nej tak” til tilbuddet, da hun i forvejen stod lige udenfor døren hos Nyhedsavisen. Nadia havde sendt sin ansøgning til fem dagblade, men Nyhedsavisen var ubetinget hendes yndling. ”Nyhedsavisen er den avis jeg læser mest. Det er nok den bedste gratisavis. De fylder ikke spalterne med citater fra Ritzau. De skriver dem selv,” fortæller

Nadia Mathiasen begejstret, og fortsætter: ”Det virker som om, at de har en fantastisk stemning og gejst, og alle som jeg har snakket med, har været utrolig glade for deres arbejde. De er nogle skide hyggelige mennesker.” Ved siden af hende sidder Victor Szulc, som netop er hjemvendt fra ferie i Canada. Han har haft orlov siden februar, men er nu tilbage på DJH for at søge praktikplads. I modsætning til Nadia kom hans op-

ringninger ikke af sig selv. Ingen af de fire ansøgninger, som han for en måned siden sendte fra Canada, nåede frem til praktikstederne. De blev i stedet returneret med posten, da det var for sent. Victor måtte derfor ”gatecrasche” dagbladene på selve panikdagen, i håb om at der var nogen, som ville tage ham i praktik alligevel. Victor skulle dog ikke lede længe, for allerede ved hans første samtale på Nyhedsavisen blev han ansat.

”Jeg synes at Nyhedsavisen er pissespændende,” fortæller Victor, og uddyber: ”Det er jo en ret ny avis. Den er ikke så gammel og støvet som de etablerede aviser. Der er en slags iværksætterånd over den, som jeg godt kan lide”.

egnede mig bedst,” slutter Victor. Nyhedsavisen havde 26 ansøgere. Nadia Mathiasen skal være på avisen i alle 18 måneder, mens Victor Schulz nøjes med et halvt år.

Victor skal skrive for Nyhedsavisens særlige fortællergruppe. Her skal han fortælle læserne om noget, som de ellers ikke ville have fået at vide. ”Vi blev enige om, at det nok var her, jeg SKANDALE

Tekst | Heidi Qvistgaard Jensen Foto Mikkel Møller Jørgensen

Underlig lokalefordeling De studerende på DJH har dagligt problemer med at finde lokaler nok. På panikdagen var lokalerne også omdiskuterede, bl.a. på Nyhedsavisen. Politiken har tre lokaler til deres rådighed på panikdagen. Kun et andet medie har mere end et lokale, nemlig Berlingske Tidende med to. De to redaktører Rune Skyum-Nielsen og Jakob Marschner fra Nyhedsavisen finder det stærkt kritisabelt. Deres kritik går ikke på medierne, men derimod på den

ulighed, der ved lokalefordelingen er skabt af Pia Færing, praktikkoordinator hos DJH. ”Det er en mærkelig fordeling” siger Rune SkyumNielsen, som godt kunne have ønsket sig et ekstra lokale. ”Så kunne vi måske have undgået, at de praktikanter,

vi gerne ville have, var lige ved at smutte, før vi fik tid til at snakke med dem,” siger han videre. Pia Færings kommentar til lokalefordelingen var meget kort og præcist. ”Politiken har bedt om tre lokaler, så jeg gav dem det.” Så umiddelbart kunne Nyhedsavisen have gjort brug af samme taktik,

Jakob Marschner siger: ”Jeg synes, det var lidt sløret, at muligheden for mere end et lokale eksisterede.” Han har det lidt ambivalent med hensyn til, om han kunne tænke sig to lokaler. Med hjertet ville han gerne, det ville være

praktisk. Men med hjernen og idealistisk ville han ikke. Det er ikke ligestilling af medierne. Han mener derimod, der skal være klare retningslinier for, hvornår et medie kan få mere end et lokale, hvis det da overhovedet skal være muligt. Han kan ikke lide den sløring, der umiddelbart er omkring det.

Pia Færing holder sig til, at Politiken historisk set har kunnet stille med ansættere nok til tre lokaler. Og det lyder ikke som om, at hun har tænkt sig at ændre på det. Så måske skal de andre medier også bare bede om flere lokaler så. Men mon ikke DJH så vil løbe tør for lokaler? FREDAGSBAR

Tekst | Nanna V. Normann Foto Anderas Bang

Hygge i fredagsbaren Baren skulle åbne kl. 9.00. Kl. 10.33 dukkede de første glade ansigter op. Musikken er stadig lav, og øllet flyder ikke helt så let endnu. Mange af Ekstra Bladets praktikanter er dukket op med et lettet udtryk. Kun et enkelt bord er

og dermed fået et ekstra lokale.

besat. Resten af panikken er i gang oppe ovenpå. Aftalen skal sikres, inden øllen kan skænkes. Rygtet siger, at SDU er solidariske og ikke fester, før alle har en plads. DJH er i gang. Vi følger udviklingen...


3 2 : 3 1 31. oktober 2007 LYKKELIG PRAKTIKANT

Tekst | Karina Kold Foto Andreas Bang

Glædesrus og en stolt mor

Maria Denise Christoffersen er vild med tv. N u skal hun lave indslag for TV2-Nyhederne. Det blev kun til halvanden times søvn i nat, og hun var lige ved at tage en pose med i bussen op til DJH, fordi hun var bange for, hun ville kaste op af nervøsitet. Som støtte havde hun sin mor med, som skulle passe hendes telefon, når hun var til samtale. ”Måske havde jeg været mere sej og ikke lige ved at tude, hvis min mor ikke havde været med,” siger Maria Denise Christoffersen et par timer efter underskriften er sat på kontrakten med TV2 Nyhederne, og hun har mødt sine fremtide kolleger. “”Klokken 10 var jeg ovre panikken og kunne egentlig godt bare gå hjem og se Beverly Hills og drikke varm kakao,”” siger hun, mens hun sidder i katinen på DJH sammen med sine studiekammerater. Praktikpladsen på TV2 Nyhederne betyder, at Maria Denise Christoffersen skal flytte til Odense, men det bekymrer hende ikke: ”Jeg flyttede også til Århus uden at kende et øje. Jeg er sikker på det bliver fedt,” smiler hun. “Jeg er glad og overbevist om, det er det rigtige valg.” Marias mor, Susanne Christoffersen, var stolt af sin datter. Hun var næsten lidt foraget over, at DR Nyhederne først ringede klokken 8.10! På det tidspunkt var Maria Denise Christoffersen som den første til samtale med TV2 Nyhederne. De ville ha’ hende, og hun sagde ja. HUN BLEV TAGET | Maria Denise Christoffersen er ansvarshavende redaktør på Illustreret Bunker og redaktør på Nyhederne på de Danske Studenterradioer. I dag fik hun praktikplads på TV2 Nyhederne. Foto: Andreas Bang


8 2 : 3 1 31. oktober 2007

DE TRE UDDANNELSER

Tekst | Maj Christensen & Maria Wind Retoft

Ingen forskelsbehandling af ansøgere Hvem har de bedste praktikanter, DJH, RUC eller SDU. Og hvordan har man forberedt de håbefulde ansøgere på livet på redaktionsgangene? Panikavisen tager pulsen på dette spørgsmål. ”Jeg tror der er lige muligheder for alle,” udtaler Troels Myhlenberg, leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet sig. Han afkræfter hermed eventuelle forestillinger om, at praktikstederne skulle forskelbehandle ansøgerne. Ifølge Troels Myhlenberg er der ingen forskel på, hvad de for-

skellige skoler kan tilbyde praktikstederne. Alle tre skoler kan levere praktikanter, som gerne vil ud at arbejde og lære noget.

RUC’ere med bredere viden

Studienævnssekretær på Roskilde Universitets journalistlinie, Merete Breilev,

afkræfter også, at der skulle være forskelbehandling. Derimod mener hun, at RUC’erne i modsætning til de studerende på DJH og SDU har en bredere faglig viden, da de allerede har taget en bachelor. ”Studerende fra RUC henvender sig til de medier, som måske går lidt mere i dybden. Vi har jo som regel

mange på Information og sådan nogle steder. Kristeligt Dagblad. De laver nogle lidt mere dybdegående artikler.”

Forberedelser til panikdagen

Både på SDU og RUC har man gjort meget for at forberede de studerende

inden Panikdagen. Man har vejledt de kommende praktikanter og instrueret dem i, hvordan man skriver ansøgninger og går til samtaler. Altsammen for at væbne dem til virkeligheden. ”De studerende får måske et mere realistisk billede af, hvor det ville være fornuftigt at søge hen. Vi kan jo

ikke forvente, at alle der skal søge, kender mange af arbejdspladserne. Så det er gensidigt kendskab til, hvad der foregår på de forskellige steder.”, siger Troels Myhlendahl og tilføjer, at dette praksis både på SDU, RUC og DJH.

DJH OG DGH TIL PANIKDAG

Tekst | Laura Kjeldbjerg

Endnu flere i panik til næste år Selvom det er tidligt at tænke på næste Panikdag, så er der kun et halvt år til. Og næste gang bliver vi højst sandsynligt endnu flere ansøgere. Ikke bare kommer der både håbefulde praktikansøgere fra RUC og SDU, men måske også fra Den Grafiske Højskole (DGH) i København til næste Panikdag. Tv- og medietilrettelæggelsesudannelsen på DGH er en ny uddannelse, der følger samme struktur som journalistuddannelsen, det vil sige halvandet års skole,

halvandet års praktik, og derefter et års skole igen. Til februar sendes det første kuld i praktik. Fordi det er første gang DGH sender tv- og medietilrettelæggere i praktik slipper prøvekaninerne i år for Panikdagen, men fra næste år bliver antallet af paniske praktikkandida-

ter muligvis øget med 40 personer. ”Vi vil selvfølgelig helst undgå kannibalisme”, siger uddannelsesleder på tv- og medietilrettelæggelsesuddannelsen Nikolaj Christensen. ”Derfor har vi brugt rigtig mange ressourcer på at skaffe nye praktikpladser, så vi ikke tager noget fra med-

praktikanterne på DJH.” Han vil dog ikke udelukke, at der vil være pladser, som både journalister og tv-tilrettelæggere kan være interesserede i, men der skulle gerne blive så mange nye pladser, at konkurrencen ikke øges.

holde møde og endeligt afgøre, om Panikdagen skal rumme endnu flere jublende og hulkende praktikansøgere. Om den forestående beslutning siger praktikvejleder på DJH, Pia Færing: ”Sandsynligheden for, at DGH-erne skal være med til næste praktikdag, er stor. I år har vi for første gang

Til november skal DGHs og DJHs praktikudvalg

20 cand.public’er fra SDU med, så der er også plads til 40 mere fra DGH.” Heller ikke hun bekymrer sig om konkurrencen ”Markedet kan tage det.”

SNYD

Tekst | Christian Bøje Jensen

Ekstra Bladet ringer dagen før Praktikstederne går stadig længere for at sikre sig de dygtige journaliststuderende. Studerende går langt for at få drømmepraktikpladsen i hus. Mange laver mysites på nettet, og praktikstedernes åbent hus-arrangementer er altid velbesøgte. Samtidig strækker praktikstederne sig også langt for at sikre sig de dygtigste studerende. Der er talrige eksempler på

samtaler med de studerende til åbent hus-arrangementer, og det er ikke usædvanligt, at praktikstederne lader en interesse for en bestemt journaliststuderende ”sive” gennem egne praktikanter. Reglen er dog stadig, at ingen studerende må ansættes inden praktikdagen.

Men hvor langt kan praktikstederne tillade sig at gå i deres jagt på de dygtigste studerende? Et eksempel på en alternativ ”rekruttering” fandt sted umiddelbart inden årets panikdag. Bent Falbert, chefredaktør på Ekstra Bladet, bekræfter, at hans avis tog kontakt til

en studerende dagen inden panikdagen. Formålet med denne kontakt var at høre, om den pågældende studerende stadig var interesseret i et praktikjob på avisen. Han understregede samtidig, at det er en gængs handlemåde fra praktikstederne, og at han ikke så noget ulovligt i det.

Lige på kanten

Ekstra Bladets opringning er på kanten af hvad man kan tillade sig.

Det kan i høj grad diskuteres, om en opringning som Ekstra Bladets kan tolkes som et reelt tilbud om praktikplads. Dette er i så fald i strid med reglerne. Panikavisen har forelagt oplysningerne for lederen af den fælles praktikadmi-

- Pia Færing

nistration Pia Færing. Hun understreger at hun skal sætte sig mere ind i sagen, men vurderer dog, at Ekstra Bladets opringning ”er på kanten af hvad man kan tillade sig”.


0 0 : 4 1 31. oktober 2007

Tekst | Vilhelm Lindeloff

Drama på DR

En flok nervevrag fik afgjort deres skæbne under DRs tag

Indenfor, mellem DR-bygningens rå betonvægge, udspiller der sig scener, som hos et fantasifuldt menneske kan give associationer til billeder af hungersramte mennesker og de nødhjælpsarbejdere, der deler mad ud til dem. Fremkstrakte hænder, tavse smerter og desperate, bedende blikke dominerer billedet her hos DR.

Skæbneminutter

Præcis klokken otte uddeler receptionisten bag skranken

konvolutterne med ansøgninger til de ivrige tv-folk. De skal i løbet af de næste minutter afgøre fremtiden for den flok af nervevrag, som står og mumler til hinanden oppe omkring de små aluminiumsborde, hvor en lækker morgenbuffet er stillet frem. Der er dog ikke den store appetit blandt praktikansøgerne. De er velklædte og omgivelserne er mondæne – men stemningen er som i venteværelset på psykriatisk skadestue. Men hvor er de læger, som skal tage sig af

disse mennesker? Hvor er pilleglasene med valium og ketogan? Hvor er der lindring til disse mennesker som tydeligvis lider?

Kaldt til samtale

Efter få minutter begynder de første mobiltelefoner at ringe. Svedige hænder griber febrilsk ud efter apparatet - som skibbrudne kaster sig over en redningskrans på et mørkt og stormfuldt hav. De er kaldt til samtale. Deres bøn er blevet hørt.

Andre står og stirrer ud i luften med zombieøjne. Deres telefon er fremdeles tavs. De demonstrerer de en slags stille og indadvendt panik, mens de venter på, at nogen skal forbarme sig over dem. Klokken 8.20 går en pige over det grå stengulv. Klak, klak, siger hendes sko, men det er, som om hun svæver. Hun blotter tænderne i et kæmpesmil – hun er frelst! Hun har sparket døren ind til de hellige haller. Alle bekymringer

Tekst | Sofie Bock Christensen

Tekst | Gitte Jørgensen Foto | Jacob Djurhuus

Tænk muligheder, ikke problemer

En øl mere

Her kommer nogle gode råd til dig, som mærker panikken sprede sig i kroppen ”Inden samtalen er det vigtigt at vide hvad man vil opnå, frem for hvad man vil undgå”, fortæller Arne Nielsson, tidobbelt verdensmester i kanoroning og indehaver af en OL-sølvmedalje. ”Man skal tænke sin præstation i en positiv retning. Hvis man tænker på alt det man gerne vil undgå, så tænker man kun på det. Og så får man negative tanker” Hvis klokken nærmer sig ti, og telefonen er lige så stille som en kulsort kirkegård, så er der ingen grund til at lade sig slå sig ud og grave sig ned. ”Som jeg plejer at sige til golfspillere; runden slutter først på det 18. hul.” fortæller Arne Nielsson. Efter hans mening, er det ikke vigtigt, om man bliver kaldt op først eller sidst. Det er vigtigt at have troen på det rigtige opkald, indtil dagen er slut.

Ingen kontrakt

Hvis dagen ender uden en underskreven kontrakt, så skal du ikke lade dig slå ud og tro at din ellers så spirende karriere er forbi. Arne Nielsson foreslår, at man sætter sig ned og evaluerer den seneste måneds begivenheder: ”Overvej hvad du har lært, og hvad du kan gøre anderledes og bedre.” Og i den forbindelse under-

streger Arne Nielsson endnu en gang: ”Se mulighederne frem for problemerne.”

3 gode råd:

Tænk på hvad du gerne vil opnå, og IKKE hvad du vil undgå Dagen er ikke slut kl. 10,, så lad dig ikke slå ud, fordi ikke bliver ringet op kl. 8.07, men tro på det rigtige opkald hele dagen. Hvis det ikke gik, som du håbede, så sæt tid af til at evaluere dig selv.

Arne Nielsson er professionel coach for erhvervs- og idrætsfolk. Han har skrevet bogen ”Viljen til Sejr” og er ivrig foredragsholder.

synes i dette øjeblik at være forsvundet fra hendes sind. Hun har fået en praktikplads. Udenfor i den fugtige efterårsluft står en gammel dame og venter på bussen. Her er ingen flossede nervetråde og nedbidte negle at se, og hun er tilsyneladende uvidende om de dramaer, som udspiller sig nogle få meter borte. Herude er det bare en almindelig onsdag morgen.

Et bord i fredagsbaren er fyldt med 4. semestres elever. De har været til panikdag igen

Festen er begyndt. En håndfuld 4. semester elever sidder med hver deres fadøl. De er i praktik nu, men det er kun 6 måneder. Derfor er de her igen. ”Vi har lært så mange ting i praktikken at det er nemmere nu. Og vi er er nok også blevet bedre til at sælge os selv” fortæller Stefan Buur, som er praktikant hos Dansk Metal. Han har nu fået plads på Tipsbladet. En af de andre fadølsdrikkende 4. semester-praktikanter

komnmer fra en praktik-stilling hos pokermagasinet Ace. Nu har en fået en tolv måneders plads hos Jyllands Posten ”Jeg får endeligt at vide i morgen, om det bliver i Århus eller København” siger Jannick Rasmussen, med et smil, og et fast greb om plastikkruset. Søren Hernhøj er denne gang endt med sin favorit og 1. prioritet. Han har fået plads på Viasat Sport og er glad. ”De ringede syv minutter over otte. Samtalen var cirka tyve minutter over. Og så tilbød de

en praktikplads” forklarer han og tager endnu en tår øl. Det er ret sandsynligt, at de vil drikke sig i hegnet i dag. Drengene fortæller om deres sidste panikdag, at de først fik deres pladser i dagene efter. Derfor var det ikke 1. prioriteterne, de endte på. Slet ikke. ” Men så fokuserer man på det positive” siger Stefan, og de andre er enige i, at man hurtigt finder ud af, at det ikke er stedet som er galt, det er prioteringen. De er nemlig alle glade for deres nuværende praktiksteder.


1 0 : 4 1 31. oktober 2007 LYKKELIG PRAKTIKANT

Tekst | Lise Brix Foto Jacob Djurhuus

Bedre vilkår for kandidaterne fra SDU Slut med dårligere løn. For første gang kan kandidaterne fra SDU i år søge praktikpladser på lige fod med alle andre. Til venstre for hovedindgangen sidder en lille flok kandidatstuderende fra Fyn samlet på de blå bænke. På et bord ved siden af dem er deres mobiltelefoner sirligt fremlagt, og ligesom alle andre praktiksøgende venter kandidaterne med stor spænding på lyden af lige netop deres ringetone. Men sådan har det ikke altid været. Da de studerende fra Syddansk Universitets nye kandidatuddannelse skulle søge praktikpladser sidste år, var vilkårene helt anderledes. De studerende kom slet ikke med til Panikdagen, men måtte i stedet tage til takke med de pladser, studerende fra de andre uddannelser ikke gad have. Troels Myhlenberg, leder af Center for Journalistik på SDU, fortæller, at de fra skolens side også var nødt til at kontakte flere praktiksteder for at få oprettet ekstraordinære praktikpladser. Her sagde bl.a. TV2 ja til at tage imod tre af de dengang 10 cand.publicstuderende.

Dårligere løn

”Vilkårene for praktikanterne fra kandidatuddannelsen var dog ikke de samme som for almindelige praktikanter. De måtte bl.a. finde sig i dårligere løn,” fortæller Troels Myhlenberg. Han er derfor glad for, at praktikudvalget i år har godkendt, at de studerende fra kandidatuddannelsen kan være med til Panikdagen på lige fod med de andre journalistuddannelser. Også fra selve universitets side har man ændret adgangen til praktik for kandidaterne. Da det første hold fra kandidatuddannelsen skulle søge praktikpladser sidste efterår, havde de kun mulighed for at komme i praktik i 6 måneder. I år bestemmer de studerende selv, om de vil i praktik i et halvt eller et helt år. ”Vælger de et helt år, forlænger de selvfølgelig deres studietid,” fortæller Troels Myhlenberg, men han pointerer samtidig, at den nye ordning giver kan-

didaterne bedre muligheder for at få den praktikplads, de ønsker.

Kandidat på Søndag

24-årige Julie Svarrer var den første af kandidaterne fra SDU, der fik praktikplads. Allerede klokken 8.01 bippede telefonen og ugebladet Søndag var i røret. Julie tog imod pladsen, og selvom Søndag ikke umiddelbart var hendes førsteprioritet, er hun glad for at kunne søge praktikplads på lige vilkår med alle andre. Havde hun haft mere is i maven, kunne ønskepraktikken måske endda være gået i opfyldelse – ti minutter efter Søndag ringede Kristeligt Dagblad. Men Julie Svarrer er alligevel glad for sit nye praktiksted, og hun mener kun, at det er fair, at kandidaterne skal søge praktikplads på lige fod med alle andre. For at blive optaget på cand. publics linie B i Odense skal man enten have praktisk erfaring med journalistik eller ligesom Julie have taget det et-årige journalistiske suppleringsfag sammen med sit andet bachelorfag. Julie Svarrer tog de første to år af sin bachelor på danskstudiet på Århus Universitet og søgte derefter ind på suppleringsfaget i journalistik i Odense. Med denne bachelorgrad i hånden havde Julie direkte adgang til kandidaten linje B og kunne i september i år begynde på overbygningen sammen med 19 andre. Her, kun to måneder senere, er panikdagen en realitet for både Julie og de andre. Og selvom Julie var en smule nervøs inden, har dagen ikke været så slem, som hun frygtede. ”Jeg valgte faktisk uddannelsen, fordi den gav mulighed for at komme i praktik,” fortæller Julie. Med den nye ordning er denne praktikmulighed for kandidater som Julie altså blevet langt bedre.

KANDIDAT | Julie Svarrer var den første af praktikanterne SDU’s kandidatuddannelse der fik praktiplads på panikdagen. Hun er glad for at kunne søge på lige fod med de andre uddannelser. Foto: Jacob Djurhuus


0 3 : 4 1 31. oktober 2007

31. oktober har været en skæbnedag. Det er sidste gang de studerende må bruge den hvide kantine. Det er Halloween. Og naturligvis har det også været Panikdag. Alle grunde til, at alt har kunne gå galt. Panikavisen har klaret skærene. Den er udkommet. Og den ser godt ud.

Redaktionen siger tak til alle som har været med til at udgive avisen. Skribenter, fotografer, layoutere og korrekturlæsere. Det er en prøvelse at udgive en avis realtime, specielt når det kun sker to gange om året. I gjorde det muligt. - Milla Mølgaard, Alice Petersen og Niels Toftegaard UKENDT

Tekst | Maj Christiansen & Marie Wind Retoft

I journalisthøjskolens fjerneste hjørne Længst væk fra DJH’s forhal ligger lokale 610. Men ingen har endnu fundet frem hertil hvor Universitetsavisen holder til Med hver sin kop kaffe sidder redaktør Richard Bisgård og praktikvejleder Claus Baggersgaard ved skrivebordet og føler sig en smule pakket væk. Universitetsavisen fik en enkelt ansøgning, men da de ankom til DJH, havde ansøgeren fået en anden praktikplads. Siden da har de ikke haft en eneste henvendelse fra praktikansøgere. ”Vi spørger også os selv om, hvorfor der ikke kommer nogle ansøgere. Jeg synes faktisk, vi er

bedre end de fleste praktikpladser”, siger Richard Bisgård. Heldigvis har de begge stadig humøret i behold og laver sjov med, om de skal tilbringe eftermiddagen på Aros, tage hjem til København eller giver ansøgerne en sidste chance.

Fordomme skræmmer ansøgere væk

Der kan være flere grunde til, at Universitetsavisen ikke får så mange ansøgere.

Blandt andet er det en halvårsstilling, og det kan måske skræmme ansøgere væk. Det er en lille redaktion og avisen er ikke så kendt. Claus Baggersgaard mener, at der måske også kan være en række fordomme knyttet til Universitetsavisen. ”Nogle studerende har måske fordomme omkring et akademisk miljø. Det vælter jo med uddannede mennesker på sådan et universitet”. Nogle ansøgere er måske nervøse for konstant at

skulle interviewe folk med så stor en viden. ”Jeg tror ikke, at folk ved, at det er en uafhængig avis”, fortsætter Richard Bisgård.

Attraktiv arbejdsplads midt i København

Repræsentanterne fra Universitetsavisen har, på grund af de manglende ansøgninger, haft rigeligt med tid til at tænke over, hvordan man kunne gøre praktikpladsen mere attraktiv. ”Min tanke er, at vi kunne

indgå et samarbejde med en anden praktikplads,” siger Claus Baggersgaard. Det kunne for eksempel være Danmarks Radio, som tager praktikanter for et år. Dermed ville praktikanten få en samlet pakke på halvandet år. Universitetsavisen har brug for at blive mere synlig. Både Richard Bisgård og Claus Baggersgaard undrer sig dog over, at der slet ikke er nogen, der viser interesse. ”Folk er jo vilde efter at

komme til København. At få en arbejdsplads midt i Københavns centrum.”

Panikavis nr. 2 2007  

Avis fra Journalisthøjskolens praktikdag

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you