__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

ILL

BUNKER MAJ 2012//15.ÅRGANG//NR.04

FOKUS: Afslørende journalistik er godt tv. Hvornår fandt man ud af det? Og hvordan er det at være den, som skal konfrontere skurkene med deres forbrydelser? Vi er gået bag facaden på afslørende journalistik. Læs fra side 12 - 15 INDE: Et år efter den nye studieordning er trådt i kraft på de første 3. semestre af journalistuddannelsen møder den stor kritik fra både undervisere, studerende og andre ansatte på DMJX. Læs mere på side 3 DEBAT: 1. maj kom og gik som den altid gør: Øl, solskin og farverige taler på græsplænerne, men burde vi som neutrale journalister overhovedet få fri fra skole den dag? Læs mere fra side 16 UDE: Ugebladende er sure på de studerende; EU-journalistik vinder frem; Ti studerende starter avis på Skive Festival; Politiken og Informations floskler om fodbold. Se side 6 - 9


2

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

Der er i øjeblikket valg til skolens bestyrelse. Den 30. maj tælles stemmerne endeligt sammen. På Illustreret Bunkers hjemmeside kan du læse interviews med alle kandidater, der stiller op til posten.

www.illbunker.dk Illbunker.dk gi’r dig råd til førsteårsprojektet, og til hvordan du kan tjene flere guldmønter på artikler, du har solgt. Og så tager vi et kort kig på, hvordan højhælede sko hænger sammen med toppolitik. HUSK også at ’like’ os på Facebook.

Fotojournalisterne på 2. semester har netop afsluttet deres magasinforløb. På midtersiderne og på bagsiden kan du se noget af det arbejde, de har lavet. Se hele magasinet her: www.danishphotojournalism.com

LEDER Den 2. maj 2012 havde to studerende fra DMJX en artikel i Dagbladet Information, som beskrev, hvordan landets erhvervsskoler sparer egenkapitial op til restaureringer og fysiske forbedringer i stedet for at investere i undervisningen. Det bekymrede både eksperter og politikere, som hellere så, at skolerne brugte pengene på de studerende.

På trods af kritik og advarsler fra både studerende og undervisere, ignorerer ledelsen tilsyneladende problemerne.

Den ene af de to skribenter er efterfølgende gået ind i de økonomiske forhold på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Også her bliver der i øjeblikket sparet og sat penge af til renovering og byggeri, mens kvaliteten af undervisningen lider.

Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er et klogt valg. Godt nok er Bunkerens fysiske omgivelser problematiske, men hvad skal vi med en top-moderne og fantastisk bygning, der står tom, fordi de studerende er søgt til SDU og RUC?

Det seneste år har Illustreret Bunker dokumenteret kritik og dårlige evalueringer af en lang række forløb på skolen. Fra 1. semesters manglende timer i efteråret og alt for få øvelser, til eksamensformen på det internationale semester og manglende kendskab til TV og Radio på 2. semester. I denne udgave af avisen kan man læse om problemer på kommunikationsuddannelsen, hvor én underviser skal undervise halvtreds studerende.

//Redaktionen

Ifølge et dokument, som avisen har fået indblik i, vil opsparingen fortsætte til 2016 og forbedringer af undervisningsforholdene kan således have lange udsigter.

Faste skribenter: INDE Marie Sjødin Græsholm

DEBAT Morten Sahl Madsen msmadsen@mail.dmjx.dk

msgraesholm@mail.dmjx.dk

FOKUS Lasse Emil Kristiansen lekristiansen@mail.dmjx.dk

Kristine Dam Johansen, Signe Sørensen, Michelle Egedius Færch, Sofie Dambæk Rasmussen, Maria Danmark Nielsen, Jane Aunsbjerg, Sabrina Skjødt, Andrea Sandahl

Kalender: Illustreret Bunker ønsker alle en god sommerferie! Næste idéudvikling finder sted kort efter semesterstart.

Redaktionen

Illustrator: UDE Emil Sunesen

WEB Mathias Koch Stræde

ANSV. Therese Rekling

esunesen@mail.dmjx.dk

mkstraede@mail.dmjx.dk

trekling@mail.dmjx.dk

FOTO Jeppe Vejlø

FOTO Betina Garcia

jbvejlo@mail.dmjx.dk

bngarcia@mail.dmjx.dk

Mine Holm Suurballe mhsuurballe@mail.dmjx.dk Illustreret Bunker Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N illbunker@mail.dmjx.dk, www.illbunker.dk

Økonomi- og annonceansvarlig Therese Rekling trekling@mail.dmjx.dk

Tryk OTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00

Oplag 1700 eksemplarer 8 gange årligt. IIllustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra avisen må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

Udgivelse 30. maj 2012 15. årgang - 4. udgave


3

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

INDE

Undervisningen lider under ombygningen Studerende og undervisere betaler prisen for, at Olof Palmes Allé skal bygges om. Den nye studieordning er et led i, at der skal spares 90 millioner sammen til ombygningen. Men ordningen møder kritik fra både undervisere og studerende Af Michelle Egedius Færch Illustration: Mine Suurballe

Arkitekter, håndværkere og betonknusere koster penge. Penge som skolen ikke havde, da de besluttede sig for, at Bunkeren skulle renoveres og moderniseres, og derfor måtte den stores sparekniv frem. Men det er ikke uden konsekvenser, når en uddannelsesinstitution skal finde 90 millioner kroner, for pengene skal hentes inden for egne vægge. Det har blandt andet betydet, at de studerende på den nye studieordning må nøjes med en halv underviser per hold og flere undervisningsfri timer. ”Det er som at fodre hunden med egen hale,” mener lektor ved DMJX Christian Breinholt, der er kritisk over for den prioritering af besparelser, der er været.

Kritik i evalueringer I evalueringen fra efteråret 2011, blev kontakten til underviseren vurdereret særligt lavt af 1.semester. Den lå i gennemsnit på 3,0 på en skala fra 1-5, men det var især foto-og journa-

listuddannelsen med en score på 2,7, der trak tallet ned. Det har været et kraftigt fald fra forårets evalueringer, hvor scoren var 3,9. DSR er ikke i tvivl om, hvorfor kontakten til underviseren bliver vurderet dårligere af det første semester på den nye studieordning. ”Det skyldes helt klart, at der er tre undervisere til seks hold,” siger formanden for DSR, Mathias Bay Lynggard. Men det er ikke kun de studerende, som savner mere kontakt til deres underviser, det er også den anden vej rundt. Underviser Jan Dyberg, der både har undervist på den nye og gamle ordning, påpeger et tab af kontakt til sine studerende. ”Fornemmelsen med de studerende ryger af fløjten, når man skal undervise to hold i stedet for ét,” siger Jan Dyberg og tilføjer: ”Jeg kan ikke svare de studerende på, hvordan det går med dem i forløbet”. Martin Vestergaard, der også er én af de tre undervisere på det nuværende 2.semester, ser

samme problem med at skulle undervise to hold ad gangen, og mener at det overordnet har betydet et tab af kvalitet. ”Jeg har ikke et godt nok tag på den enkelte studerende, og det gør det langt sværere at vejlede,” siger han.

Kvalitet contra modernisering Illustreret Bunker spurgte rektor på DMJX, Jens Otto Kjær Hansen, om han ville lave om i den nye studieordning, hvis der var nok utilfredse ansigter på de studerende. ”Det principielle svar er, ja. Hvis der er systematisk kritik i de evalueringer, vi foretager, så skal vi selvfølgelig reagere,” siger han. Men i DSR er man ikke altid helt klar over, hvilke interesser DMJX’s ledelse varetager. ”Vi kan af og til godt få fornemmelsen af, at ledelsen har et større fokus på økonomi end på kvaliteten af undervisning,” siger formanden for DSR, Mathias Bay Lyngaard. Nøgleordet er balancegang. Som ledelse på en selvejende uddannelsinstitution er udfordringen hele tiden at opveje, hvad der er tilstrækkelig og forsvarlig kvalitet, og hvad der god økonomi. For de to ting skal spille sammen, og det gør de så sandeligt også på højskolen, mener rektor Jens Otto Kjær Hansen. ”Den nemme position er at sige: Jamen, vi skal bare bruge alle pengene på undervisning,” tilføjer han.

Omlægning uden omtanke

om, at omlægningen til den nye studieordning er sket med nok fokus på, hvad det ville få af betydning for kvaliteten i undervisningen, og mener sagtens, at forberedelserne kunne have været bedre. ”Man skulle i højere grad have kigget på, hvilke områder, der var hensigstmæssige at lave den såkaldte effektiviserin, altså besparelse, på. Sådan som det blev, virker det på mange undervisere som om, at man ikke har tænkt nok på kvalitet,” mener lektor Christian Breinholt. Synet på omlægningen afhænger af, hvilke briller man tager på, for bevæger man sig højere op i systemet, og spørger rektor Jens Otto Kjær Hansen, så er der ikke så meget at komme efter. ”Fra et ledelsessynspunkt har det været en flot proces. Men forandring virker meget forskelligt på mennesker, der vil altid være nogen, der ikke synes, at de er blevet inddraget nok,” siger Jens Otto Kjær Hansen. Men det den opfattelse deler Jan Dyberg ikke. Han synes, at der er steder i processen, hvor underviserne ikke er blevet lyttet til, selvom de forsøgte at råbe op. ”Vi ville gerne snakke økonomi tidligt, men det kom meget sent ind i forløbet. Vi vidste godt, at de penge skulle findes et sted, så vi ville gerne tænke ind, hvordan vi gjorde det bedst muligt i forhold til undervisningen,” siger Jan Dyberg.

Lektor Christian Breinholt er ikke overbevist

Nyt fra DSR: Vigtig info til de studerende Er du træt af at fylde hovedet med læring? Og var den tykkeste bog i pensum for svær? Så nyd sommeren, og fyld hovedet med flydende næring. Var kokain lovligt, ville de sikkert sælge det her. Det er meningen, at det skal rime. Hvis det ikke rimer, så læser du det forkert. Gå tilbage til START og forsøg igen. Der er ikke flere rim på skrift og nazistiske gameshowAnnonce: Fredagsbaren

reprimander, men til gengæld masser af alkohol, når DSR slår pjalterne sammen med Fredagsbaren og runder semesteret af med en sommerfest den 8. juni. Der bliver konkurrencer for kamphanerne, scorestemning for singlerne og alkohol til alle. Læs mere om festen, og tilmeld dig på Facebook-eventet ”DSR’s Sommer- og Lyskrydsfest.” Det er for alle studerende på DMJX. Vi ses den 8. juni. Det bliver total pedal.


MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

INDE

ILL

4

Historier ud over Danmarks grænser Af Frederik Høj Rühne og Mads Nyborg Anneberg

Lad os forklare, hvorfor du skal læse om dette cirkus. Vi er ved at lave Final Project på det internationale 3. semester. En uge tidligere sad vi på Ris Ras i Aarhus og fandt ud af, at det billigste fly til et interessant sted i Europa går til Kroatien. Vi tager sydpå uden at have det helt store på plads med hensyn til interviews, og tilbringer naturligvis de to første dage som badende, solglade turister. Dagen efter skal der laves reportage til Mads’ artikel om de dårlige forhold for mentalt handicappede og psykisk syge. Vi tager på sindssygehospital.

På vej væk fra det psykiatriske hospital på Ugljan. Vi (Mads Anneberg tv. og Frederik Rühne th.) har endnu ingen idé om, præcist hvordan vi kommer væk fra øen. Foto: Frederik Rühne.

Vi går i land på Ugljan. Kigger os rundt. For helvede, der er ingen taxaer på øen. Vi går til højre, ned ad strandpromenaden. Op ad bakkerne, gennem den lille by. Et busstoppested toner frem, og vi sætter os for at vente. Vi kan ikke tyde den kroatiske busplan, så vi sidder og hører Balkan-musik og ryger, mens vi

venter. Endelig kommer bussen, og vi stormer af sted. Inden længe får vi bekræftet fra flere uafhængige, ikke-engelsktalende buspassagerer, at vi er fremme. Det psykiatriske hospital ligger midt i ingenting, og vagten kigger uforstående på os.

Hospitalet var oprindeligt hovedkvarter for italienske fascister under Anden Verdenskrig, hvilket tydeligt ses på de gamle, baraklignende bygninger placeret uden for civilisationens rækkevidde. Vi bliver dirigeret ind på direktørens kontor til et interview. Den halvskaldede, kittelklædte mand taler ikke engelsk, så vi har fået en oversætter. Efterfølgende får vi trumfet igennem, at Mads kan få lov til at interviewe et par patienter. I den aflåste bygning går et utal af mennesker planløst rundt, og her må hverken tages billeder eller optages lyd. Mod al forventning er der én af patienterne, der taler engelsk. Han var 15, da hans landsby blev udslettet af serbiske styrker. Nu er den tidligere politimand blevet indlagt med posttraumatisk stresssyndrom fra krigen. Forleden blev han smidt i isolation i to dage, fordi han kom med upassende bemærkninger til en serbisk doktor.

Mads Anneberg sidder før et interview og prøver at gøre sig begreb om, hvad man kan spørge kroatiske mentalt handicappede om. Foto: Frederik Rühne.

Hver femte overvejer drop-out Lidt over 20 % af de studerende har overvejet at droppe DMJX, viser ny undervisningsmiljøvurdering. Men tallet bekymrer hverken uddannelsesleder eller studievejleder Af Maria Danmark Nielsen ningsmiljøet på DMJX viser, at hver femte elev Frøberts er fyldt. Undervisningen er i gang. faktisk har overvejet at droppe ud, men det Oppe ved tavlen står Lars Bjerg er der ikke noget og forklarer om de syv dødsmærkeligt i, mener synder. Du er koncentreret, men uddannelsesleder alligevel langt væk. For tvivlen Henrik Berggren. nager. Er det nu også det rigtige ”Det er svært sted, du er havnet? Har du tænkt at vide, hvad der den tanke, er du ikke er alene. Uddannelsesleder Henrik Berggren ligger i svaret. Jeg En ny undersøgelse af undervissynes ikke, at der

”Det ville være mærkeligt, hvis man ikke havde overvejet det.”

er noget mærkeligt i, at man som studerende overvejer, om man er på det rigtige studie. Det ville være mærkeligt, hvis man ikke havde overvejet det,” siger Henrik Berggren.

Ingen grund til bekymring Til hverdag står studievejledningen for at vejlede studerende, om de nu har valgt det rigtige studie, og her ringer alarmklokkerne heller ikke på grund af den nye undersøgelse.

”Det kommer ikke bag på mig. Det handler jo også om, hvad der ligger i tallet, og hvor alvorligt det er. Jeg tænker, at for de flestes vedkommende handler det om, at de er i tvivl, om de er havnet det rigtige sted. Det er helt naturligt, og så tænker jeg i stedet, at det faktisk ikke er særlig meget,” siger Christina Falkenberg. Undersøgelsen graver dog ikke dybere i, hvorfor hver femte elev har overvejet at droppe ud, eller hvor reelle overvejelserne faktisk er.

Studievejledningen er stadig i opstartsfasen Ny undervisningsmiljøvurdering smider ikke positive fraser af sig til studievejledningen. Men det skal nok ændre sig, mener studievejleder Christina Falkenberg Af Maria Danmark Nielsen

Selvom studievejledningen har været på skolen i et år, så er er den forholdsvis ukendt for mange. Over halvdelen af eleverne hverken benytter den eller ved, hvad studievejledningen indeholder, viser den nye undervisningsmiljøvurdering, men det er der en forklaring på, mener Christina Falkenberg. ”Vi har lavet præsentationer af os selv og af-

holdt samtaler med eleverne på 1. og 2. semester, men det betyder, at de ældre semestre ikke har fået denne introduktion. Når vi har præsenteret os for flere og haft nogle flere semestre igennem, så det helt naturligt, at vi er med fra starten, og så vil de tal helt sikkert ændre sig,” siger hun.

Ukendt, men travl studievejledning Selvom studievejledningen er ukendt for

mange, og selvom over halvdelen af eleverne ikke bruger den, så er der alligevel fyldt op ved studievejlederen. ”Det er selvfølgelig ikke alle, som har brug for studievejledningen, men vi har rigeligt at lave. Det kan vi se på kalenderen,” siger Christina Falkenberg. Af de elever, som bruger studievejledningen, er det forskelligt, om det er til praktiske eller sociale spørgsmål. Men studievejledningen kan bruges til begge dele og har

forskellige tilbud, forklarer Christina Falkenberg. Det nyeste skud på stammen er en coach, som er blevet tilknyttet skolen. ”Vi vil gerne prøve forskellige inputs. Undervejs ser vi på, hvad vi synes, der kunne være behov for. Vi har afprøvet forskellige ideer med studiecafeer og andre fagpersoner og nu med coachen. Og på baggrund af tilbagemeldingerne fra eleverne, synes vi helt sikkert, at det er en succes. ,” siger Christina Falkenberg.


5

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

INDE

Et skype-interview med en kroatisk mand i bar overkrop og en tolk, der er ansat af en parts­kilde. To skribenter fra det internationale 3. semester er taget på reportage på Balkan

Mads Anneberg laver interview med direktøren for det psykiatriske hospital (t.h.) Tolken (t.v.) er ansat på hospitalet, og objektiviteten halter en smule. Foto: Frede Rühne.

Kroatien bliver EU-medlem om et år, men ingen virker synderligt begejstrede for idéen. Foto: Mads Anneberg.

Senere på ugen har Frederik fire Skype-interviews med formanden for en kroatisk miljøorganisation. Frederik kan ikke finde ud af, hvad er mest suspekt. At formanden er bonkammerat med ministersekretæren, hvilket skaffer Frederik et interview med miljøministeren, eller at han anklager landets førende miljøeksperter for at være i lommen på griske

Anklagerne mod den etablerede videnskab flyver rundt i luften. Formanden vil selv vise os, hvordan verden ser ud hernede. Vi skal derfor vises rundt i Rijeka-området på den nordlige del af Adriaterhavskysten. Blandt andet skal vi en tur til Sovjak-lossepladsen, som eftersigende skulle lægge naturskønne rammer

korporationer. Eksperterne understøtter ellers Frederiks vinkel om, at Kroatiens lossepladser er en kæmpetrussel mod Adriaterhavets økosystem. Nårh ja! Ellers skulle det mest underlige da lige være, at manden under alle fire Skype-interviews optræder i bar overkrop foran webcamet.

om de omkring 250.000 ton giftigt affald, der tæller så sexede efterladenskaber fra industri som asbest, plutonium og kviksølv. Vi elsker Balkan.

Kommunikationsuddannelsen halter De kommunikationsstuderende er utilfredse med ledelsens håndtering af flere elementer i deres uddannelse. Ledelsen erkender mangler og lover forbedringer Af Sofie Dambæk Rasmussen

’En helt ny type kommunikatører skal ud- ”Vi erkender, at der burde have været en bedre klækkes på Journalisthøjskolen og lukke de og mere langsigtet planlægning, som kunne huller, der eksisterer i virksomhedernes kom- have givet de studerende mere stabilitet på de munikation.’ første to semestre,” siger uddannelseschef for Sådan skrev ledelkommunikatisen på Danmarks onsuddannelsen Medie- & JournaHenrik W. Jørlisthøjskolen i en gensen. pressemeddelelse tirsdag d. 28. decemVi sanktioneber 2010, da det blev rer ikke offentliggjort, at der De studerende skulle opstartes en på kommunikany kommunikatitionslinjen har onsuddannelse. -Uddannelseschef på kommunikationsuddannelsen ikke haft lyst til Men lige nu ser at medvirke i det dog ud til, at Henrik W. Jørgensen artiklen – eller selve uddannelsen ytre sig direkte har de største huller. De studerende på kom- til ledelsen med deres utilfredshed - fordi den munikationsuddannelsen har mildest talt haft person, som kigger på de studerendes evalueen turbulent start, hvor uddannelsesplaner, ring af uddannelsen, er den samme, der i sidste manglende skemaer og læseplaner har været ende vurderer deres evner ved det grønne bord en mangelvare. Det har skabt forvirring, stres- til eksamen. sede perioder og uvished omkring de forskelDet er dog ikke noget, som ledelsen mener lige uddannelsesforløb. Et stort problem, som bør have indflydelse på klar tale fra de studeledelsen er klar over og kalder et kommunika- rende. tionsbrist fra deres side. ”Hvis de studerende ønsker forbedrin-

”Vi erkender, at der burde have været en bedre og mere langsigtet planlægning, som kunne have givet de studerende mere stabilitet på de første to semestre”

ger, må de også være ærlige i evalueringerne eller fortælle os, hvad de mener, der bør være bedre,” siger Prorektor Lars Poulsen. Han erkender dog, at de studerende mangler en årgang at læne sig op ad i deres daglige gang på uddannelsen. På journalistuddannelsen har de nye studerende stor gavn af de ældre årgange, hvilket, han mener, er en fordel blandt andet i forhold til at råbe op, hvis det er problemer.

Det bliver bedre for årgang to Det kan virke ironisk, at der er fejlkommunikation på en kommunikationsuddannelse. Men uddannelseschef Henrik W. Jørgensen mener ikke, at man har forhastet sig med at starte uddannelsen op. Der er altid startvanskeligheder, og nye uddannelser vil sjældent gå igennem uden løbende justeringer. En anden mangel, som uddannelsen også har haft, er den begrænsede tilknytning til studievejledningen. 1. og 2. semester på journalistuddannelsen har i deres uddannelsesplan en planlagt samtale med studievejlederen. Det er også noget man vil forbedre på kommunikationsuddannelsen, fordi det kan gøre studiemiljøet langt bedre for de studerende. Det

kan også optimere deres mulighed for at ytre sig, hvis de er utilfredse med noget. ”Fremover er det også noget, vi skal have indført på uddannelsen, da det i sidste ende vil komme de studerende til gavn. Så vi blandt andet også undgår kommunikationsbrist,” siger Henrik W. Jørgensen. Ledelsen har netop slået en stilling op, hvor der søges en ny uddannelsesleder, så der er to tilknyttet uddannelsen. Blandt andet i håbet om at skabe mere klarhed over uddannelsesplaner, læseplaner og skemaer bedre for den næste årgang, der starter 1. September 2012.


6

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

Ingen praktikanter til ugeblade Hvert år er der en hel genre af medier, der notorisk har svært ved at få praktikanter: ugebladene Af Kenneth Elkjær Illustration: Mine Suurballe

IIllustreret bunker mødte nogle af disse ugeblade til Panikdagen. I år var Her og NU, Se og Hør, Hjemmet og Familiejournalen dukket op for at jagte praktikanter. For de flestes vedkommende uden succes. Ifølge ugebladene selv skyldes det bl.a. snobberi på DMJX. Snobberi fremavlet af miljøet på skolen, hvor det kun er Berlingske, JP og Politiken, der dur. Ifølge Ria Pedersen, praktikantvejleder på Se og Hør, Danmarks mest læste ugeblad, er det en misforståelse at det ikke skulle være lige så lærerigt at være på et ugeblad. ”Hos os lærer man de samme værktøjer som på dagbladene. Vi arbejder bare med underholdning, og det er ikke fint nok for de studerende.” Hos Hjemmet kan man sagtens nikke genkendende til de fordomme. I det lille lokale på 300 gangen, som de har fået tildelt efter et andet medie havde fået deres praktikanter, sidder Mette Morten og Ellen Jæger. ”Hos os lærer man at arbejde med interview og den personlige fortælling. Det kan man bruge alle steder,” siger Mette Mortensen, Praktikantvejleder på Hjemmet. Hos Hjemmet er de vant til, at praktikanterne tror de skal ud og lave strikkeopskrifter. Men det er altså ikke tilfældet. ”Her får man lov til at lege med sproget, og vi har altså 600.000 læsere om ugen,” siger Ellen Jæger, Artikelredaktør på Hjemmet. Mette Mortensen er enig i, at det er mentaliteten på DMJX, der er skyld i de manglende praktikanter. ”Vi har jo alle sammen selv gået på skolen. Dengang vi gik her, var det også kun JP, Politiken, Berlingske og de to store tv-kanaler, der

var noget værd, og sådan er det stadigvæk, kan vi se.” Pia Færing, praktikantvejleder på DMJX, har en mulig forklaring og ideer til, hvordan medier som Se og Hør, kunne få praktikanter i fremtiden. ”Her på skolen underviser vi i klassisk journalistik. Det har eleverne måske lidt svært ved at forbinde med forbinde med blade som Se og Hør og Hjemmet. De (ugebladene red.) befinder sig nok lidt i randområderne af klassisk journalistik.” Pia Færing anbefaler medierne at skille medie og indhold. ”F.eks. Se og Hør reklamerer for, at de er Danmarks største ugeblad. I stedet kunne de markedsføre sig på, hvilke kompetencer man lærer hos dem.” Til sit eget forsvar, forklarer Færing, at man på syvende semester arbejder med magasin journalistik, hvor man ofte bruger ugebladene som eksempel i undervisningen. Til oplysning, kan det nævnes at Kl. 11.30 var det kun Her og NU, der havde fået en praktikant, mens Se og Hør havde afvist en enkelt praktikant og Hjemmet havde to til samtale. Der var de fleste andre medier og praktikantsøgende forsvundet i taxaer og på cykler. Tirsdag D. 22. maj var der stadig ledige pladser hos både Se og Hør og Hjemmet.

Fodbold er fyldt med floskler Af Peter Pagh-Schlegel

Fodbold er fuld af overraskelser. Bolden er rund, og alt kan ske. Men den journalistiske dækning har langt fra samme renommé som det levende spil, den har til opgave at dække. »Både myter og klicheer fylder meget i sportsjournalistikken. Men det er næsten umuligt at undgå dem,« erkender Bo Kampmann Walther, fodboldskribent ved Dagbladet Information. »Klichéen eller myten om, at Brasilien for eksempel spiller legesyg samba-bold, kommer man nemt til at reproducere. Det gør jeg også selv,« siger han.

Kritisk livtag Ifølge Bo Kampmann Walther er udfordringen at tage et ”kritisk livtag” på myterne, hvis man ønsker at lave reflekterende sportsjournalistik. Det er altså en anerkendt myte, at latinamerikanske boldjonglører er legesyge. Men ud-

fordringen er ifølge Bo Kampmann Walther at forklare, hvorfor denne myte eksisterer. »En dygtig sportsjournalist skal ikke kun bruge myterne, men også reflektere over dem,« forklarer han.

Underlagt ordfattige kilder Præmissen, om at sportsjournalistikken er præget af klichéer og floskler, godtages dog ikke alle steder. Rasmus Bech, journalist og tidligere sportsredaktør på Politiken, mener, det er en gammel myte, der ikke længere holder stik. »Floskler trives lige så vel i alle andre genrer. I for eksempel den politiske journalistik bruges der ofte mange slidte sportsmetaforer, som desværre er med til at ødelægge sportsjournalistikkens ry,« siger Rasmus Bech. »Problemet kan ofte være, at man er underlagt sproget hos den interviewperson, man

Sportsjournalistik beskyldes evig og altid for at være forudsigelig og floskelbefængt. To sportsskribenter tager pulsen på sportsdækningen i Danmark citerer. Når en idiot af en træner siger, at ”alle kampe er svære kampe,” er man underlagt hans floskel, hvis man vil citere sine kilder troværdigt,« forklarer han, men mener samtidig, at andre genrer - ikke mindst christiansborgjournalistik - kæmper med samme udfordringer. »Reporterne på Borgen er også underlagt politikernes ofte upræcise svar, der stritter til øst og vest og læner sig op ad de samme standardfloskler, der kommer fra den sprogfattige fodboldtræner,« siger Rasmus Bech.

”... at foretage en freudiansk analyse af Bendtners spillestil.” Plads til at nørde

Skal man nå ud over flosklerne i sports-journalistik, kræver det, ifølge Bo Kampmann Walther, mere spalteplads. Han er selv blandt de få danske skribenter, der ”får lov” til at producere reflekterende sportsjournalistik med

den frihed og spalteplads, det kræver. Denne genre har ellers været undertrykt i mange år, men har vundet terræn igen i anledning af den seneste strøm af velskrevne fodboldbøger fra blandt andet Peoples Press. Den udvikling betragter Bo Kampmann Walther med glæde, men advarer samtidig mod helt at glemme, hvad det i virkeligheden handler om. »Det er ikke bare fisefornem akademisk kulturjournalistik. Det handler ikke om at foretage en freudiansk analyse af Bendtners spillestil. Det skal stadig handle om fodbold! Mine artikler er nørdede, men kun nørdede omkring fodbold,« siger Bo Kampmann Walther.


7

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE Det sidste spark fra reden Mød fire bachelorvejledere, som hjælper dig på vej til jordbær og champagne - og nå, ja, en uddannelse. Her fortæller de om deres oplevelser med bacheloreksamen Søren Pagter, fotojournalistik

Nanna Jespersgård, trykte medier

En gang havde den studerende printet ALLE sine fotos ud og gjort dem klar inde i lokalet inden eksamen, hvor hans forældre og et par venner i øvrigt deltog i hele eksaminationen. Bagefter serverede han japansk brændevin. Han fik selvfølgelig 13, som det hed dengang Det var spændende og angstprovokerende at skulle være sin fede hyre værd. Der var forventninger om (sandsynligvis mest mine egne), at jeg som redaktionens nye unge pust måtte have rigtig mange gode ideer med, og at jeg leverede indslag i samme tempo som mine erfarne kolleger.

Annette Holm, radio

Da jeg fandt ud af, at jeg godt kunne slække lidt på fodpedalen og samtidig være min løn værd, fik jeg et socialt liv igen.

Når jeg en sjælden gang dumper et bachelorprojekt, tænker jeg, at det er vigtigt for både skolen og faget at markere en nedre grænse. Det gælder også, når jeg føler mig som et dumt svin - og mor, far og kæresten med barnevogn venter med flag og champagne på gangen.

Kate Kartveit, tv

Det er altid sjovt at være vejleder for Bachelorprojekter, det giver en ekstra dimension til underviserjobbet at se de studerende bruge hele spekteret af de journalistiske færdigheder. Samtidig er det dejligt at se at de studerende er flyvefærdige.

Praktikantstafet

To millioner for en finger i Aldi Af Jakob Krarup Bjerregaard, Avisen.dk Foto: Søren Friis

En stor, sort bjæffende hund, der hoppede rundt i hele stuen, og to tidligere Aldi-ansatte, der kun kunne tale tysk. Det er essensen af min hidtil mest overrumplende interviewsituation som praktikant på Avisen.dk. Redaktionen havde fået en mail med indledningen: ‘Undskyldning, men jeg er en tyske kone og jeg kan ikke godt skrive på dansk!’ Jeg blev sendt af sted til et sted, jeg næppe nogensinde kan finde igen i Nordvestsjælland, for at gå historien efter i sømmene.

Overvægt eller frostskade Gabriele og hendes mand Harald havde begge arbejdet for Aldi i Danmark, hun som kasseassistent og han som chauffør. Gabrieles historie lød, at hun under arbejdet med at fylde frostvarer op i Aldi havde pådraget sig en frostskade så alvorlig, at hun måtte lade halvdelen af sin højre lillefinger amputere. Derfor vil hun have erstatning. Gabrielle blev i øvrigt senere forkortet til

‘Gabi’ i den særdeles velklingende rubrik ‘Gabi kræver 2 mio: Min finger frøs af i Aldi’. Halvdelen af højre lillefinger var ganske rigtigt væk, som jeg ved selvsyn kunne konstatere, og Gabi kunne dokumentere, at den var blevet amputeret. Spørgsmålet var så bare, om det var på grund af en frostskade i Aldi, eller fordi Gabi var tyk og havde dårlig blodgennemstrømning i de yderste led af fingrene? Aldis advokater hælder til det sidste.

kritiske overfor ejerkredsen. For eksempel om de særdeles magre udfald af overenskomstforhandlingerne i de seneste måneder. Hardcore arbejdsmarkedsstof som overenskomst- og trepartsforhandlinger hører nemlig også med i pakken, men det hitter man hurtigt ud af.

Aldi uden e-mail

Ejet af A-pressen Sagen er endnu ikke afgjort i retten, men den illustrerer efter min mening meget godt, hvad vi går efter på Avisen.dk: Konkrete og originale, gerne opsigtsvækkende historier om almindelige menneskers arbejdsliv. Nyhedsbureauerne leverer de hurtige og generelle nyheder, mens vi selv jagter egenhistorier. Det giver mulighed for at gå i dybden med historierne. Men der er også en forventning om, at man disker op med noget originalt. Hvis man er indstillet på det, er Avisen.dk et fremragende praktiksted, der efter min over-

bevisning udgør et godt alternativ til dagbladene. Der er mulighed for at skrive mange af de samme genrer, og det er lettere at få en praktikplads. Avisen.dk er delvist ejet af A-pressen, der er ejet af LO. Men nej, vi er på ingen måde styret af LO, og vi skriver også historier, der er

I min praktiktid på Avisen.dk har jeg også været et smut på Borgen, og jeg når efter alt at dømme også en tur til Bruxelles. Historien om Gabi blev i øvrigt første skud i en serie om arbejdsforholdene i Aldi, der stadig kører. Der har vist sig at være så meget at komme efter, at Gabis historie efterhånden lyder mindre usandsynlig. Hidtil er det dog ikke lykkedes os at få en eneste kommentar fra Aldi’s direktør, hvorfor vi nu har tyet til at sende ham et godt gammeldags brev. Aldi-kæden bruger nemlig ikke det der moderne e-mail-noget. Så må vi se, om de svarer tilbage på dansk eller tysk.


8

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

Enden på det kedelige Europa Med formandskabet og den europæiske gældskrise er EU blevet aktuelt i de danske medier. Spørgsmålet er, om det kan blive begyndelsen på enden på den lave interesse for EU-journalistik

Af Jane Aunsbjerg Villadsen Illustration : Mine Suurballe

Han synes, det er sjovt at læse betænkninger og nærstudere dagsordener. Han var i praktik i Europa-Parlamentet og har arbejdet for EU Observer i Bruxelles. 25-årige Andreas Marckmann Andreassen er selvudnævnt EU-nørd og afviger dermed fra det typiske billede af den danske journaliststand. Danske journalister synes nemlig, at EU er kedeligt, lyder fordommen. Den præmis køber Andreas Marckmann Andreassen ikke. Han oplever i stedet en stigende opmærksomhed på EU. Ikke mindst i forbindelse med det danske EU-formandskab og eurokrisen. ”Jeg fornemmer at der er en stor interesse for EU blandt journalister og blandt studerende. De mangler bare en indgang til at komme ind under huden på det,” siger han.

Ikke videnskabeligt undersøgt Cand.mag. i medievidenskab Sune Blicher var for to år siden med til at undersøge den danske

mediedækning af EU-stoffet. Konklusionen var, at mængden af EU-journalistik i de store dagblade var faldet med omkring 40 procent over 10 år. Selvom man ikke har undersøgt det videnskabeligt siden da, kan han godt genkende tendenser, der peger på, at mediernes EUinteresse er større end for to år siden. ”Det er mit klare indtryk, at der i den seneste tid er kommet et stigende fokus på EU. Det kunne være interessant, hvis man på forskningsområdet kunne bruge ressourcer på at undersøge sagen nærmere. Der er brug for ny, empirisk viden. Både inden for trykte nyhedsmedier og på tv,” siger Sune Blicher. Han fremhæver også de tv-programmer, der for tiden er dedikeret til EU-spørgsmål. For eksempel programrækken ”Europa eller kaos” med Jens Olaf Jersild på DR2.

Grund til EU-optimisme Om EU-interessen vil sætte varige spor blandt danske journalister, ved Andreas Marckmann Andreassen ikke. Men han tror på det. Udover at være nørd er han nemlig også EU-optimist. Han tror på, at hvis man gider at sætte sig

ind i EUsystemet, vil man opdage, at det europæiske perspektiv blot tilføjer en ny dimension til de velkendte stofområder. ”EU-journalistikken er en forunderlig verden, der åbner sig, hvis man finder ud af, hvordan den fungerer,” fortæller han og understreger, at EU-journalistik ikke er EU-stof, men miljøstof, transportstof og landbrugsstof. ”Man skal opløse den kassetænkning, hvor EU ofte havner sammen med de tørre politiske jakkesæthistorier,” mener han.

Gør det håndgribeligt

Tre råd om EU-journalistik Andreas Marckmann Andreassen har skrevet bogen ”Håndbog i EU for journalister”. Her er tre af hans råd til dig, hvis du vil skrive om EU Af Jane Aunsbjerg Villadsen

Tag udgangspunkt i modtagerens hverdag, når du formidler en EU-historie. Vis, hvordan mælkekvoter, landbrugsstøtte og økologimærker handler om helt almindelige hverdagsting.

Det er ikke altid danskeren

Hold øje med udvalgene

Vil du vide mere om landbrugspolitikken i EU, skal du måske tale med en udvalgsformand, som ikke er dansk. Tit er det en ikke-dansker, som ved mest og har størst indflydelse.

Udvalgene i Europa-parlamentet behandler lovforslag, før de bliver vedtaget. Holder du øje med dagsordenen i udvalgene, kan du ofte opsnappe nogle interessante historier før de andre journalister.

Frivillig journalist på festival

journalistik med alt det sjove, der sker på en festival,” siger hun.

Dugkolde fadøl og skrigende festivalgæster bliver d. 30. juni mødt af ti studerende fra DMJX, der sammen drager til Skive Festival for at lave avis

Heidi Rømer går på 3. semester og er en af de studerende, der glæder sig til at få en fed erfaring med i bagagen og skrive en masse sjove, skæve og seriøse artikler fra festivalen. Men selvfølgelig skal der også være plads til at nyde en kold fra kassen, når blok og diktafon bliver lagt på hylden i pressevognen. ”Det er meget op til os selv at vurdere, om vi er for fulde til at komme på arbejde. Selvfølgelig skal vi være ædru til de vigtige interviewaftaler, men ellers har vi sgu meget frie rammer til at drikke og hygge os om aftenen, når vi har fri,” siger hun. De ti journaliststuderende har endnu ikke aftalt, hvem der interviewer hvilke kunstnere, men Heidi håber at kunne skyde skarpladte spørgsmål efter Magtens Korridorer, Medina eller Linkin Park, som alle gæster Skive Festival i år. Hun vil opfordre alle, der kan lide smagen af festival til at blive frivillig journalist. ”Det er fedt at være med til at starte noget nyt op, hvor man selv får indflydelse på pro-

Af Kristine Dam Johansen

Hede sextips fra Joan Ørting. Et sprødt portræt af L.O.C. En friskpresset anmeldelse af gårdsdagens koncerter og skarpe billeder af fadølskander i strakt arm mod den bagende sol. Det er blot en brøkdel af, hvad gæsterne på årets Skive Festival kan forvente at vågne op til for at dulme de dunkende tømmermænd, når festivalen løber af stabelen fra d. 30. maj til d. 2. juni. Gæsterne kan nemlig mæske sig i resultatet af ti journaliststuderendes hårde arbejde, når den daglige avis bliver sendt ud på pladsen.

Kast jer ud i det For første gang i år bruger Skive Festival, li-

gesom så mange andre festivaler, frivillige journalister til at dække festlighederne. De ti studerende har fået frie rammer til at præge avisen og har siden marts arbejdet på at skaffe annoncører, idéudviklet på faste elementer og i det hele skabt deres eget koncept omkring festivalavisen. Charlotte Pedersen, der er kommunikationskoordinator på Skive Festival og tovholder på projektet, kan tydeligt mærke, at de studerende er tændte og synes, man som journaliststuderende får meget ud af at være frivillig på festival. ”Det er en skidegod erfaring at have med på vejen, at man har skabt noget fra bunden og har mærket intensiteten af at sidde på en redaktion. Og så er det jo fedt at kombinere

Håber på Linkin Park

duktet og får lov til at arbejde tæt sammen med en masse dejlige mennesker. Og så får man selvfølgelig en gratis billet,” griner hun.

Her kan du blive frivillig journalist: Roskilde Festival Skive Festival Skanderborg Festival Spot Festival Aarhus Festuge (til PR og kommunikation)


10

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk


MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

Mellemrum Fotojournalisterne på 2. semester er netop færdige med deres magasinforløb. Resultatet blev magasinet Mellemrum. Sammen tog de til den dansk-tyske grænse og udforskede de små historier i området, hvor dansk og tysk flyder sammen. se resten på: danishphotojournalism.com Cécile Smetana Baudier (bagsiden) Betina Garcia Christian Liliendahl Daniel Hjorth Kasper Palsnov Morten Rode Michael Hansen Kasper Løftgaard

11


12

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

FOKUS

AFSLØRENDE JOURNALISTIK

Vi går bag facaden. Ikke på hvem som helst, men på Maria Andersen, der er vært på programmet Bag Facaden. Den pæne piger lever af at afsløre ´the bad guys´, og det kræver mere end bare ben i næsen

Forargelsen, der gør en forskel Af Sabrina Skjødt Foto: Morten Rode

Huset var faldefærdigt. Mellem store plamager af grå skimmelsvamp hang små røde hjerteklistermærker. Lugten af fugt rev i næseborene. ”Da jeg åbnede skraldespanden, lå der små gummiklipklapper i størrelse 28. Dér kunne jeg mærke, at det her, det er vigtigt,” siger Maria Andersen. Hun er journalist og vært på programmet Bag Facaden, der laver afslørende journalistik. Huset, Maria Andersen var ude at se, lejede Låsby-Svendsen ud til nomadefamilier, ligesom han lejede et hus til Brønderslev-familien. Den unge vært blev dybt indigneret over synet og tanken om, at der havde boet børn der. Det er retfærdighedssansen, der driver hende i hendes arbejde, og så troen på at kunne gøre en forskel.

At gøre en forskel For Maria Andersen var journalister engang nogen, der skrev, og det havde hun for meget krudt i røven til. Men en veninde fik hende overtalt til at tage med på et journalistkursus. Chefredaktør på BT, Simon Andersen, kom ind med store armbevægelser, og Maria blev blæst fuldstændig omkuld. Dét var spændende. Efter tre år med lange rapporter på RUC’s samfundsfaglige basisstudier fandt hun ud af, at hun i journalistikken kunne gøre alt det, hun brænder for. Behandle vigtige emner, tale med mennesker, være der, hvor det sker, og ikke mindst gøre en forskel.

”Det er blevet en kliché det med at gøre en forskel, men i bund og grund søger vi vel alle sammen mening i det, vi laver, og for mig giver det mening at lave noget, der skaber debat og reaktioner,” siger den 32-årige vært. På DR1-programmet Bag Facaden laver Maria Andersen afslørende og undersøgende dokumentarjournalistik, der konfronterer de ansvarlige i groteske sager som programmet med LåsbySvendsen. En sag der gjorde Maria vred og ked af det. ”Låsby-Svendsen vidste godt, at der var 20 minus grader, den vinter børnene boede der uden vand og varme,” siger Maria, der i programmet konfronterede bolighajen med tilstandsrapporter på et af de mugne huse, som han uden skrupler stadig lejer ud. ”Jeg prøver at huske, at det ikke er mine følelser, det handler om. Men det er altid min indignation, der driver mig,” siger Maria Andersen. Hun mener, at alle i et samfund har et ansvar for, at sager som Brøndslev-familiens ikke finder sted. Og selvom Låsby-Svendsen ikke vidste, hvad der foregik i familien, så kom han og samlede husleje ind og så, hvordan de boede.

Konfrontation 1-2-3, mikrofonen bliver tjekket, kameraet stilles skarp, og adrenalinen galoperer i Marias årer. Den ansvarlige konfronteres. Men inden da, gør Maria noget særligt.


13

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

”Jeg afspiller altid lige filmen på min nethinde for at minde mig selv om, hvad det er for nogle fortællinger, vi har hørt, og hvad det er, der har bragt os til konfrontationen,” siger Maria Andersen. Maria bliver tit spurgt, om man ikke skal være utrolig modig i sådan en situation. Men Maria er ikke i tvivl om, hvem der er heltene i programmerne. ”Dem, der kontakter os og fortæller deres historie, og dem, der er muldvarper for os, selvom de risikerer at miste deres job. Ellers havde vi ingen dokumentation og ikke noget program,” siger Maria.

Alene kvinde Kåre Quist på Kontant, Morten Spiegelhauer på Operation X og Maria Andersen på Bag Facaden. Alle laver de afslørende journalistik, men hvordan er det at være kvinde i det fag? ”Jeg troede i starten, det skulle blive min store udfordring, men det har vist sig at være min fordel,” siger Maria Andersen. Hun mener, der er en uskreven regel om, at mænd bare ikke taler lige så hårdt til kvinder. I hvert fald er hun aldrig blevet verbalt overfaldet af nogen. Hun er aldrig blevet overfaldet overhovedet. Selvom hun godt ved, hun stiller de ansvarlige i et meget dårligt lys, så frygter hun aldrig, at de ville kunne finde på at pande hende én. ”Fotografen står jo altid lige bagved, og det er oftere dem, de skubber til. Det er jo dem der har kameraet. De er de farlige,” siger Maria Andersen, der sagtens forstår, at de ansvarlige indimellem bliver sure.

Høflig, men stædig ”De prøver jo for alt i verden at skjule noget, som vi prøver at få frem i lyset,” siger Maria. Hun ved, at hvis folk blev presset nok til at sige grimme ting til hende, så ville motivationen for at få sagen opklaret bare blive endnu større. ”Jeg er meget stædig og ihærdig og får derfor som regel min vilje,” siger hun. Maria er dog klar over, at det tv-mæssigt ville være langt mere underholdende, hvis de råbte noget grimt eller sponsede af sted, når hun prøvede at konfrontere dem. Men hun henvender sig altid høfligt til folk. Det kommer man længst med,

og hun vil hellere høre deres svar end se dem løbe væk, siger hun.

Uvurderligt holdarbejde Maria var tidligere reporter på TV 2 News og TV 2-nyhederne. Et job hun holdt meget af, fordi hun fik lov at være der, hvor tingene skete. Men hun manglede at kunne fordybe sig og arbejde med noget i længere tid. ”Jeg savnede at have min viden og ballast i orden, når jeg skulle stille kritiske spørgsmål og ikke altid bare have en halv times forberedelse,” siger Maria Andersen. På Bag Facaden tager det tre til fire måneder at lave hvert program. Programmet bliver til i et tæt samarbejde mellem hende, en redaktør, tilrettelæggere, fotografer og til sidst en klipper. Maria Andersen er med til stort set det hele, men der er enkelte interviews, hvor hun ikke kan nå det. ”Jeg skulle klones, hvis jeg skulle nå det hele,” smiler Maria. Selvom det er Maria, der i sidste ende skal konfrontere de ansvarlige og sparke bolden helt i mål, understreger hun, at det langt fra ville være muligt, hvis de ikke alle arbejdede hårdt for det. ”Bag hvert program sidder en dygtig tilrettelægger med det store overblik og en redaktør med et skarpt blik for detaljerne,” siger Maria. I programmet med Låsby-Svendsen spørger Maria Andersen Carsten Hansen, der er minister for by, bolig og landdistrikter, hvorfor regeringen nedlægger den statslige nedrivningspulje, der skal sørge for, at der ikke står rådne huse rundt om i landet, som udsatte familier kan flygte i. Ministeren lover at se på, om kommunerne har redskaberne til at undgå det sorte marked for husudlejning. Maria og holdet bag Bag Facaden er tilfredse med programmet. De ved, tror og håber, at det har gjort en forskel.

”Da jeg åbnede skraldespanden, lå der små gummiklipklapper i størrelse 28. Dér kunne jeg mærke, at det her, det er vigtigt.” - Maria Andersen

FOKUS

ILL

AFSLØRENDE JOURNALISTIK


14

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

FOKUS

AFSLØRENDE JOURNALISTIK

Operation X jagter skurke for seernes skyld Når tv-værter jagter bolighajer over parkeringspladsen, kalder vi det afslørende journalistik, men hvorfor al den drama? Redaktionschef på Operation X mener, at det er i seernes tjeneste

andre, men hvis ikke vi gør det, er der ingen, der gør,” siger han.

Skal ikke slippe billigt

Af Kristine Dam Johansen Illustration: Mine Suurballe

I 2006 blev den tidligere sikker-chat-konsulent i Ringkjøbing Amt, Rudy Frederiksen, afsløret af Operation X, fordi han lokkede unge piger til at smide tøjet ved at love dem en modelkarriere. Men er det overhovedet nødvendigt, at Morten Spigelhauer sparker døren ind med et kamera over skulderen for at stille svindlere til ansvar foran hele familien Danmark? Eller er det bare rigtig godt fjernsyn?

Går langt for seerne Redaktionschef på Operation X Kasper Vilsmark synes nogle gange, man er nødt til at gå langt for seerne. I Rudy Frederiksen-historien var det vigtigt for Operation X at bevise, at det ikke var tom

snak, når chatkonsulenten Rudy fortalte om pigerne. ”Vi vurderede, at han ikke frivilligt ville stille

op til et interview, og derfor tog vi ud til ham, uden han vidste det. Vi går nogle gange et skridt længere i vores konfrontationer end de

Læge og akupunktør Klaus Lundsgaard blev i 2010 afsløret af Operation X i at sprøjte sine patienter med farlig binyrebarkhormon i stedet for at stikke dem med en akupunkturnål, som patienterne troede. Igen valgte Operation X at sende en journalist ind til lægen for at afsløre ham med nålen i hånden. Men Kasper Vilsmark afviser, at det er for spændingens skyld. ”Der var patienter her, som risikerede at få varige mén, og det skulle frem i offentligheden, hvad lægen havde gang i. Det er en del af vores koncept, at vi stiller de afslørede til ansvar. Ellers ville vores seere sidde og tænke: Hvorfor slipper han så billigt?” siger han. Den opfattelse deler seernes redaktør på TV2, Lars Bennike. Han får sjældent klager fra seere, der synes, at Operation X går for langt i deres afsløringer. ”Jeg tror, seerne synes, det er meget kontant journalistik, men det virker som om, at de godt kan lide at se de ansvarlige blive konfronteret,” siger han.

Tv har afsløret luskebukse i 60 år Godt tv er følelser og dramatisk udvikling. Journalister forstod hurtigt at brygge godt tv ved hjælp af karismatiske studieværter og onde forbrydere, som blev afsløret for åben skærm Af Signe Sørensen Foto: Ulla Voigt, DR Presse

Poul Martien er blevet kaldt ”farlig”. Professor i journalistik Peter Harms Larsen kalder ham ”lidt af en fræk gut”. Bagmanden ”Edderkoppen” var blandt de første ofre for dansk afslørende TV journalistik, da Poul Martinsen i 1968 lavede ”På Jagt efter Underverdenen”, om organiseret kriminalitet i København. Siden da afslørede Poul Martinsen blandt andet A.P. Møllers rolle i reklamer for sukker i Afrika, korruption i Kalundborg, og hårdhændede overordnede til Frømandskorpsets optagelsesuge. Sidstnævnte program fik navnet ”Helvedesugen” og blev sendt i 1973. Det førte til fyresedler til flere af de involverede militærfolk. A.P. Møller klagede til statsministeren efter programmet om sukkerreklamerne.

Tv’ets indflydelse på folkestemningen Det har uden tvivl føltes voldsomt for de første skurke, der erfarede, hvor magtfuldt et medie, tv’et var. Tv-udsendelser påvirker virkeligheden, fordi seerne føler stærkt med hovedpersonerne, og sent glemmer den store skurk, som kan opleve at blive lagt på is af hele Danmark. ”Der er mange af dem, Poul Martinsen tager under ukærlig behandling, som først bliver klar over, hvor afslørende det program egentlig var, da det blev vist. Man var ikke rigtig klar over, hvad mediet gjorde ved én, når man blev fremstillet på den måde,” siger Peter Harms Larsen.

Naturlig spændingskurve er god til tv Efterhånden, som der kom mere og mere jour-

nalistik på TV, kom der også mere og mere undersøgende journalistik. Efter Watergateskandalen i 1973, eksploderede mængden af, og interessen for, undersøgende journalistik på alle medieplatforme. I dag kan man se flere timers afslørende tv-journalistik om ugen. Peter Harms Larsen mener til dels, at den voksende mængde undersøgende tv-journalistik er en naturlig konsekvens af et voksende antal journalister og kanaler på tv. Men derudover gør det heller ikke noget, at der er naturlig fremdrift i undersøgende journalistik. På tv tager historien ofte form af en klassisk detektivhistorie, hvor vi følger den sandhedsjagende journalist. Og det konfronterende interview med skurken leverer det perfekte klimaks flakkende øjne, perlende sved og undvigende svar.

En dosis undersøgende journalistik I USA sendte man meget tidligt tv-magasiner med undersøgende journalistik. Mike Wallace var især en faderfigur for de undersøgende tv-magasiner. Allerede i 1954 skabte han røre i den amerikanske andedam, da han i sit tvprogram ”See It Now” undersøgte omstændighederne under de berygtede kommunistretssager nærmere. Skurken, Governor John McCarthy, måtte til slut gå af. ”See It Now” blev senere til ”60 Minutes”, stadig med Mike Wallace som frontfigur. Programmet lever videre Og det samme gør konceptet med forbryderjagten, som ender med, at den karismatiske vært konfronterer skurken i studiet i utallige nye afslørende magasiner. Poul Martinsen var en af de første til at afsløre skandaler på tv. Han bliver kaldt ”farlig og ”lidt af en fræk gut”.


15

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

FOKUS

ILL

AFSLØRENDE JOURNALISTIK

Ekstra Bladet, BT og Politikens gravergrupper udfører afslørende journalistik på forskellig vis. Hvor Politiken tøver med at gå undercover, rykker Ekstra Bladet ind med skjult kamera. Her afslører cheferne deres metoder, hvor målet i høj grad helliger midlet

Sådan graver de afsløringerne frem Af Andrea Sandahl Skov Bøtker og Kit Lindhardt

Foto: Betina Garcia

Foto: Camilla Rønde

Foto: Jeppe Vejlø

Miki Mistrati, nyhedschef og chef for gravergruppen på Ekstra Bladet. Ekstra Bladets gravergruppe består af tre journalister og én praktikant.

Simon Andersen, nyhedschef på BT. BT har ingen fast gravergruppe, men sædvanligvis sidder fem-seks mand med graverarbejde.

John Hansen, redaktionschef på Politiken. Politikens gravergruppe består af fem journalister og én praktikant.

Hvilke metoder bruger I i det graverjournalistiske arbejde? - Vi bruger almindelige, journalistiske grundprincipper. Hvis det er nødvendigt, bruger vi skjult kamera. Vi udnytter også de overvågningsmuligheder, der er på nettet. Vi kan for eksempel tjekke, hvornår bestemte folk logger ind på deres mailkonto, og det er fuldstændig lovligt.

Hvilke metoder bruger I i det graverjournalistiske arbejde? - Vi bruger åbne kilder, dokumenter og aktindsigt. Præcis de samme metoder, som alle de andre danske medier bruger. Forskellen mellem for eksempel Jyllands-Posten og BT er den konfronterende fase. BT møder op og banker på folks døre for at interviewe dem, og det virker langt bedre. Journalistikken er lidt frækkere hos BT – især i den konfronterende fase.

Hvilke metoder bruger I i det graverjournalistiske arbejde? - På Politiken bruger vi alle journalistiske metoder fra værktøjskassen og selvfølgelig en del aktindsigt. Politiken er et stort medie, og det er derfor vigtigt, at vi ikke bruger beskidte kneb. Vi opfører os ordentligt og undgår at bringe fokus på metoderne frem for historierne, som det skete med TV 2s ”Operation X” og Ekstra Bladets afsløring af minkavlere i 2009, der skabte en del røre.

Hvilke metoder kunne I aldrig finde på at bruge? - At lyve, stjæle og bryde loven kunne vi aldrig finde på. Skjult kamera er som udgangspunkt ulovligt, men hvis der er tale om samfundsmæssig interesse og en højere sags tjeneste, så ophæver det ulovligheden. Men der er ingen tvivl om, at vi vil gå langt for at få oplysninger. Vi giver ikke op.

Hvilke metoder kunne I aldrig finde på at bruge? - Der er etiske regler, der gælder for hele huset. Dem skal vi også følge. Og vi hacker selvfølgelig ikke telefonsvarer, som man har set i England. Det kan godt være, folk tror det, men det gør vi ikke. Vi overvåger ikke decideret folk, men vi finder dem og konfronterer dem.

Hvordan ser fremtidens metoder ud? - Den teknologi, der er til rådighed i dag, gør mange ting nemmere. Skjult kamera for eksempel. Til gengæld er samfundet mere lukket. Det er blevet sværere for den almindelige graverjournalist at få aktindsigt og at få adgang til centrale personer hos myndighederne. Så noget vil blive lettere, men meget er også blevet sværere.

Hvordan ser fremtidens metoder ud? - Vi har rigtig gode forudsætninger for research. Facebook er eksempelvis en kæmpe kilde for os. Her deler mennesker alt fra deres privatliv - billeder, følelser og civiltilstand. Det hele bliver pludselig offentligt tilgængeligt. Og det giver os selvfølgelig nogle nye etiske udfordringer, som Pressenævnet også bøvler med for tiden. For det er stadig svært at afgøre, hvor grænsen går, og hvad vi egentlig må bruge til research.

Hvilke metoder kunne I aldrig finde på at bruge? - Vi kunne aldrig finde på at videoovervåge eller aflytte telefonsvarer, som man opdagede, at News of the World gjorde. Derudover arbejder vi ikke undercover. Vi giver os fuldt til kende, og hvis man vurderer, at det er nødvendigt, skal det hele vejen forbi chefredaktionen. Det skal være en ekstremt vigtig historie, og alle metoder skal være endevendt, før videoovervågning kommer i stand. Hvordan ser fremtidens metoder ud? - For Politiken er nettet med til at give os uendeligt mange muligheder. Vi kan indhente data meget lettere, der vil belyse helt anderledes historier. Vi kan inddrage brugere og læsere meget lettere og derigennem finde frem til interessante historier.


16

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

DEBAT

Når jeg ser et rødt flag smælde Et cirkulære af den tidligere, socialdemokratiske statsminister, Jens Otto Krag, giver stadig ansatte og studerende fri 1. maj på Arbejdernes Internationale Kampdag Af Kirstine Høj Illustration: Mine Suurballe Foto: Pressefoto fra Enhedslisten og Liberal Alliance

For de fleste ringer navnet Oskar Hansen ikke den store klokke. Det gør hans sang Når jeg ser et rødt flag smælde. Den er skrevet til Danmarks Socialdemokratiske Ungdom kredsstævne i København i 1923. 1. maj gjalder sangen over det danske land, røde faner vejer, øllet flyder; det er en festdag – Arbejdernes Internationale Kampdag. På denne dag har de studerende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fri. Sådan har det formentligt været, siden Journalisthøjskolen første gang slog dørene op i begyndelsen af 1970’erne. Det vurderer Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles rektor, Jens Otto Kjær Hansen. Og forklaringen skal man såmænd helt tilbage til den tidligere, socialdemokratiske statsminister, rektorens navnebror, Jens Otto Krag, for at finde frem. Nærmere bestemt skal svaret opstøves i et cirkulære til samtlige ministerier og styrelser: ”Cirkulære om fritagelse for arbejde i statens tjeneste den 1. maj” dateret i 1963 og underskrevet af Jens Otto Krag, der på det tidspunkt var rød statsminister i Danmark.

Kutyme at holde fri 1. maj Det er altså en rød statsminister, der har givet lov til, at Journalisthøjskolen holder fri på socialisternes festdag. For som teksten i cirkulæret beskriver det: ”Man skal herved meddele, at tjenestemænd og andre, der er beskæftiget i statens tjeneste, for fremtiden på begæring skal have adgang til fritagelse for arbejdet den 1. maj i den udstrækning, tjenesten tillader det”. ”På et tidspunkt i Journalisthøjskolens historie er det blevet kutyme at holde fri 1. maj. Hvornår det er sket, ved jeg ikke,” siger Jens Otto Kjær Hansen.

Det er altså gået således til, at de ansatte på DMJX engang skulle spørge for at holde fri 1. maj, til at alle uden diskussion får fri på Arbejdernes internationale kampdag. Og eftersom de ansatte har fri 1. maj, er der ingen til at tage sig af de studerende, hvorfor de studerende også har fri. Jens Otto med efternavnet Kjær Hansen var uvidende om sin navnefælles cirkulære, indtil Illustreret Bunker bad ham forklare, hvorfor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ikke er i arbejde 1. maj.

Ødelagt arbejdsrytme i foråret I forvejen er der adskillige helligdage i foråret, og det kan gå ud over arbejdsrytmen, oplever Jens Otto Kjær Hansen. Han forklarer nærmere: ”Når man arbejder med viden, betyder det, at man får mere travlt, når der er en fridag i ugen. For så skal man lave fem dages arbejde på fire dage. Det er jo ikke sådan, at vidensarbejdere bare skal flytte 42 kasser på et samlebånd på en arbejdsdag,

og at det så er dagens arbejde”. Faktisk er Jens Otto Kjær Hansen så træt af alle fridagene i foråret, at han overvejer, om det kunne være bedre, at Journalisthøjskolen fremover holdt åben 1. maj og dermed sløjfede en fridag. ”Jeg får en lyst til at gå i dialog om 1. maj med Samarbejdsudvalget, som er den del af personalet, der træffer beslutninger,” siger Jens Otto Kjær Hansen. Så er det spændende at se, hvilken Jens Otto der får det sidste ord om 1. maj – den afdøde statsminister, som i 1978 døde 63 år gammel, eller den nulevende rektor, Jens Otto Kjær Hansen, som lever i fuld vigør.

Simon Emil Ammitzbøll, Gruppeformand Liberal Alliance

”Det, synes jeg, er en god idé. Efter min opfattelse burde alle lønmodtagere og studerende have fri denne dag, så de har mulighed for at deltage i 1. maj-arrangementerne. Det bør naturligvis også omfatte journalister og journalistelever.”

Røde journalister er ingen naturlov Af Kirstine Høj, 5 semester

Selvom 80 procent af danske journalister stemmer rødt, er der faktisk (endnu) ikke forbud mod, at journalister må stemme til højre for midten. En nyligt offentliggjort skandinavisk medieundersøgelse viser, at danske journalister af egen fri vilje stemmer på røde regeringer. Et faktum, der ikke er en naturlov – men blot et faktum. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole holder Arbejdernes internationale kampdag hellig som en anden hviledag. Det er jeg imod.

Jeg mener, at signalværdien i at give journaliststuderende, hvis objektivitet besynges ved enhver given lejlighed, frie tøjler 1. maj, kan tolkes som en art skjult opdragelse i rød retning. At få fri 1. maj er carte blanche til at gå til arrangementer, der hylder socialismen og arbejderne (og øl). Det er jo heller ikke sådan, at skolen holder fri på den nyligt afdøde skibsreder fødselsdag: Mærsk, hvor man elles kunne fejre kapitalisternes kampdag. Jeg er af den klare opfattelse, at journaliststuderende ikke på nogen måde skal påvirkes i den ene eller den anden politiske retning af

”Der er ingen grund til, at de studerende skal gå glip af en undervisningsdag, fordi underviserne skal fejre en socialistisk dag. Hvis de røde vil en tur i parken og drikke øl og holde taler, så kan de da bare gøre det i weekenden!”

Per Clausen, medieordfører - Enhedslisten

RUC og SDU arbejder 1. maj den uddannelsesinstitution, de har valgt at gå på. Det er netop journalistikkens eksistensberettigelse, at den er objektiv – eller i hvert fald så objektiv som muligt. Enhver journalist bør altid holde egne holdninger tilbage i behandlingen af journalistiske emner. Og hvad skal journalistspirer så tænke, når skolen hvert år den 1. maj indirekte siger: ”Værs’go, du har fri, fordi det er Arbejdernes internationale kampdag”?

Mark Ørsten, studieleder for journalistuddannelsen ved Roskilde Universitetscenter, meddeler til Illustreret Bunker, at han ikke kender til Jens Otto Krags cirkulære om 1. maj. RUC’s journaliststuderende ikke har fri 1. maj. Eller det vil sige: Mark Ørsten aner ikke, hvad de studerende laver den dag, eftersom de studerende altid har fri for undervisning og tid til projektarbejde i de sidste fem uger af semestret, hvor 1. maj ligger. De ansatte ved RUC’s journalistuddannelse arbejder også på Arbejdernes internationale kampdag. Det samme gør sig gældende både for studerende og undervisere ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet i Odense.


17

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

ILL

DEBAT

De studerendes meninger om 1. maj ”Vi er en del af arbejderklassen som lønmodtagere og studerende, derfor er kampdagen vores alle sammens, og vi skal naturligvis nyde vores tilkæmpede rettigheder, som vores forfædre har svedt - og i nogle landet ladet livet - for!” ”Arbejdernes kampdag markerer en vigtig del af Danmarks historie. 1. maj handler om dengang, danskerne var stærkest i fællesskab. Da danskerne stod sammen og byggede den nordiske model. Det er også værd at tænke over i dag.” ”Arbejdernes kampdag er for arbejderne, og ikke reserveret folk med røde faner eller medlemmer af den rigtige fagforening. Hvorfor benytter de ”blå” politikere ikke lejligheden til at revse regeringen. Dagen er ikke reserveret nogen. FAT DET!”

”Fordi Arbejdernes Kampdags oprindelige formål er forsvundet med den velfærdstat vi har fået stablet på benene i løbet af de sidste 50 år. De arbejdere, der er tilbage, kan holde fri, men at der sidder nogle socialistiske friværdismillionærer og beslutter, at vi skal have fri, er på ingen måde rimeligt. Den røde regering, vil gerne have at vi skal igennem uddannelsen så hurtigt, så muligt. Dog skal vi åbenbart have fri d. 1. maj, hvor der (for det meste) bliver brugt kræfter på tømning af ølflasker og socialistiske slagsange.”

”ØL!” ”Journalisterne er jo traditionelt arbejdere, som befinder sig helt nede i det samfund, som de rapporterer fra. Journalistik er et håndværk, og vi er derfor solidariske med andre håndværkere.”

”Nej, selvfølgelig skal vi ikke have fri 1. maj. Og vi burde heller ikke TAGE fri. Det er noget, som hører gymnasiet til. Jeg mistede en forelæsning i et fag, som vi i forvejen har mistet for meget undervisning i.” ”1. maj refererer til en klassekamp, der i mine øjne ikke eksisterer længere. Den burde afskaffes, og vi burde i stedet lade grundlovsdagen være danskernes fælles ’helligdag’” ”Det er på ingen måde relevant for studerende at have fri på kampdagen. Det er en dag for fagforeninger og arbejdere, hvoraf de studerende ikke hører til på nogen af fronterne. Ens politiske overbevisning giver ikke en ret til en fridag. Det ville være det samme, som at give kvinder fri på deres egen kampdag. Det virker selvmodsigende, og rent ud sagt: Latterligt.”

”Hvis 1. maj skal udløse en fridag, hvorfor så ikke også kvindernes internationale kampdag eller sindets dag eller sangens dag? I virkeligheden burde vi som formidlere af samfundsrelevant stof kun have mødepligt til undervisning på følgende ikke politiske dage: juledag, 2. juledag, kristi himmelfartsdag, store bededag, 1. og 2. pinsedag samt påskedagene.” ”Hvis det passer med, at antallet af undervisningsdage for et semester alligevel bliver overholdt, så kan man godt have fri 1. maj. Det er dog bare en drukdag i mine øjne, så om vi havde fri, eller ej, ville ikke betyde noget.”

Besvarelserne har været anonyme.

Hver gang jeg ser på lokalefordelingen, at mit semester skal være i Lille Audi, bliver jeg en smule irriteret. Der er knapt plads til alle. Ender man på en plads bagerst i auditoriet, kan det være særdeles svært at se og høre underviseren. Så bliver det rigtig svært at følge med, og så falder jeg let i Facebook-fælden. Måske skulle DMJX bare konstatere, at det ikke er smart at klemme et helt semester ind i Lille Audi? Eller alternativt bygge et podium, så alle har en chance for at se og høre underviseren.

Mette Signe Wagner Hald, 2.semester

Frøberts irriterende lillebror

Mit skarpeste våben er stadig rustent Af Marie Kiersgaard Espersen, 1 semester

Indrømmet. Jeg kan godt lide at have fri. At have tid til ofte at rejse hjem og se familien og vennerne. Det er rart. Men det var ikke dem, jeg troede, at jeg skulle bruge min tid på, da jeg flyttede til Aarhus og trådte mine første spæde skridt ind i Bunkeren. Ind i Frøberts auditorium og hørte Lars Bjerg og de andre lærermastodonter på skolen i et alvorligt toneleje fortælle, at der her på skolen hersker mødepligt, og at det kan være svært at have et job ved siden af. Pis og papir får jeg lyst til at sige med min nyanskaffede viden, selvom jeg normalt er en rimelig pæn pige. Aldrig har jeg haft så meget fritid, som efter jeg er startet på min journalistuddannelse. Ærgerligt, for jeg føler, at al den gejst og sult, jeg kom med, var klar til at blive udfordret til fulde. Men oplevelsen af unødvendig spildtid og et generelt lavt tempo med for få opgaver og for lange deadlines har lullet mig i søvn og tappet mig for energi og drive.

For lange deadlines Jeg bliver tændt, når deadline er i horisonten. Når uret tikker truende, og de sidste ord stadig mangler at falde på plads. Et held tænkte jeg før i tiden, når jeg nu skal være journalist. Men

på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har man dage til deadline, og kun ens egen dovenskab kan kickstarte hjertebanken over at kunne nå det til tiden. Det er fedt at gå i dybden med en artikel og have tid til at fremelske den sprognørd, man i virkeligheden er. Med god samvittighed at gå ud og lave sig et spejlæg, mens man helt seriøst overvejer, om yndig eller smuk er det bedste ord at bruge.

Vi hungrer efter at komme i gang Men når man endelig er blevet optaget på sin drømmeuddannelse og sidder med sin nye Macbook foran sig, vil man bare godt i gang med at skrive. For lige nu bliver vores fine Macbooks slidt mere af vores eskalerede aktivitet på Facebook end på artikel-skrivning. En skam. For man har brug for at skrive hornene af sig. Se de andre an og blotte sin ellers uspolerede skrivesjæl for klassekammeraternes kontante feedback så hurtigt og så meget som muligt, så nervøsiteten for at formulere sig på skrift forsvinder, og man ved, hvor man står i forhold til de andre. Sidstnævnte var et stort emne hos de fleste, da vi første dag skulle fortælle, hvad vi frygtede mest ved at starte her. Nemlig, frygten for at falde igennem. At være kommet ind på et heldigt wildcard.

En naturlig usikkerhed når man er ung og er startet et nyt sted. Hele to uger skulle der dog gå, før vi nu bævrende kunne vise vores første produkt frem til klassekammeraternes skue. To uger!

Stadig usikker I dag efter fire måneders undervisning med kun fire store opgaver plus medieprojektet og retsreportagen lider jeg stadig af usikkerhed på skrift. Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive dette indlæg efter utallige gange at have stillet spørgsmål ved vores undervisningsform, var jeg derfor usikker på, om jeg skulle sige ja. Jeg tvivlede på, om jeg kunne skrive et rigtigt indlæg, der kunne komme i trykken. Måske er jeg ikke faldet i gryden fyldt med selvtillid som lille, men mest af alt skyldes min usikkerhed, at mit ellers skarpeste våben, min pen, stadig føles rustent. Og det er, selvom jeg er journaliststuderende og om få uger færdig med 1. semester.


19

MAJ 2012 ILLBUNKER.dk

BAG S I D E N A F BAG S I D E N

Bygningsservice redder hundredvis af studerendes liv Katastrofen blev afværget: Skolen brændte ikke til grunden på trods af vanvidsopførsel i Fredagsbaren Af Emil Sunesen, katastrofereporter

Fredag den 11. maj kunne have endt skrækkeligt: Brændte kroppe forkullede i skolens kælder; pårørendes desperate gråd; lugten af lidt for stegt bacon. Bygningsservice greb ind. Forkvinden går stolt ned ad trappen til Fredagsbaren. Hun svinger døren op og kigger med store øjne og et skævt smil ud over det tomme gulv. Gulvet, som hun ubevidst forvandler til en dødsfælde. Hun bærer en hvid sæk over skulderen. Sækken er fyldt med halm, som skal bruges til tema-bar, hvor lugten af lade skal lede tankerne til præriens Cowboys. Forkvinden kigger rundt på gulvet, mens hendes kollega griber ned i sækken efter den første håndfuld halm. Fem minutter efter ligger halm til over sokkerne overalt på gulvet. Et potentielt flammehav.

vice kommer til undsætning. Det skal væk. Det hele. Nu. Kælderen er en flugtvej, og høet kan sætte ild til hele betonbygningen. Forkvinden kigger på kvinden fra bygningsservice. Mener hun det seriøst? Ja, høet skal væk. Kvinden fra bygningsservice smiler. Med god grund; hun har reddet skolen. Forkvinden tvinges til at skrive under på, at hvis skolen brænder, så er det hendes skyld. Forkvinden begynder at rydde op med et par kollegaer. Det tager en time at feje høet sammen og smide det i sække og efterfølgende tre timer at støvsuge. Alt sammen for en halv times leg med døden.

Helte i huset Baren åbner. Studerende myldrer frygtløse ned til kolde øl og cowboys. Lyden af latter og lugten af landbrug gør forkvinden stolt. Hendes plan er lykkes; fest og glade mennesker. Men bagsiden af planen kan koste de studerende deres liv. Høet ligger en halv time, før bygningsser-

Lærerstafetten fra Erik Lund til Christian Breinholt Du er kendt som et af skolens skarpeste analytiske hoveder, derfor får du lærerstafetten denne gang, Christian Breinholt, men også for at opklare: De syv hurtige

Bold

1) Hvorfor stopper du?

Arsenal eller Liverpool?

Svaret er så ordinært og kedeligt, som det kan blive: Det skyldes, at jeg satser på at fylde 65 til august, og det er jo – nogle år endnu - alderen for folkepension.

Det må blive Barcelona

Form

Radio

Motion eller sport på tv?

DR P1 eller Radio24syv?

Det bliver til tv

Mest P1

Ferie

Læsning

Fiji eller Fjaltring?

Ill. Bunker eller Dansk Betonbyggeri?

Helt klart Fjaltring

Ingen kommentarer

Musik

Mad

Fallulah eller Anisette?

Sushi eller fladfisk?

Hvem er Fallulah?

Rødspætte serveret i Thyborøn

2) Hvordan ser du på udviklingen i journalistuddannelsen? Det er godt, der er kommet flere faglige begreber og analysemetoder ind på uddannelsen. At uddannelsen ikke bare sigter den gode journalist, men mod den gode, reflekterende journalist. Og vi er i fællesskab blevet bedre til omsætte videnskabelige metoder og tankegange, så det ikke læres “for teoriens skyld,” men for fagets. Hvor for eksempel diskursanalyse for få år siden var en by i Rusland, er vi nu mange, der kan se, hvordan det kan kvalificere journalistikken, når de studerende bliver bedre til – for eksempel via diskursanalyse - at reflektere over egen og andres praksis. Men den del af uddannelsen, der handler om dannelse og den enkelte studerendes personlige udvikling, halter. Tag nu for eksempel den historiske del af dannelsen, forståelsen for at være en del af noget større. At indgå i et forløb. Når du og jeg

takker af, er der ikke en eneste ansat til at forske eller undervise i fagets historie. En viden om, at tingene har været anderledes, og derfor også kan blive anderledes, kunne ellers have bidraget til den “forandringsparathed,” der ønskes - nok mere end mange af de innovationsprojekter, der lægges op til. Men innovation er vel også mest et plusord for folk, der ikke magter at fordybe sig. Den personlige og fagetiske udvikling fremmes især gennem et tæt samarbejde mellem en mindre gruppe studerende og en underviser, som kender og udfordrer netop disse studerende. De større hold og de færre undervisningstimer, som præger skolen i disse år, gør det derfor vanskeligt at sikre, at dannelsen og de studerendes læringspotentiale fremmes bedst muligt. Og kun få synes i øvrigt at interessere sig for det. Det er andre ting, der satses på og belønnes.

3) Hvordan ser du så på udviklingen her på Højskolen som helhed? Den er, desværre, præget meget af de almindelige tendenser i uddannelsessektoren. Altså volumensyge og markedsgørelse. Man forsøger at opnå stordriftsfordele gennem fusioner og størrre omsætning. Men det viser sig, også på

vores skole, at øge den andel af udgiferne, der går til administration, markedsføring, kontrol og ledelse. Samtidig med, at alle smådrifts-fordelene, som det lokale engagement og en kort kommandovej, går tabt. Det er særlig skidt for vores højskole, hvor de to matrikler ligger så langt fra hinanden, at det er svært at høste de eventuelle stordriftsfordele. Samtidig lægger det almindelige taxametersystem op til en konkurrence på markedet om at give mindst mulig undervisning til den enkelte studerende – så længe taxameterpengene løber ind. Disse er nemlig ikke er baseret på udgifterne til undervisning, men på antal gennemførte studenter-studieforløb. Vores højskole deltager særlig ivrigt i denne konkurrence, da ledelsen har besluttet, at der hvert år skal være et overskud på mange millioner. I 2011 blev det til otte. Vi skal opbygge en egenkapital, som senere skal bruges til en større bygningsrenovering, hedder det. Men overskuddet fremkommer ved, at de studerende får mindre underviserkontakt. Så man fodrer hunden med egen hale. Og hører ingen studerende gø.


Foto: Cecile Smetana Baudier Læs den tilhørende historie fra magasinet Mellemrum på danishphotojournalism.com

Profile for Illustreret Bunker

Illustreret Bunker maj 2012  

Illustreret Bunker maj 2012

Illustreret Bunker maj 2012  

Illustreret Bunker maj 2012

Advertisement