14
MAJ 2011 ILLBUNKER.dk
ILL
PERSPEKTIV
Ytringsfrihed på verdensplan Det er ikke alle steder, vilkårene for journalistik er lige så gode som herhjemme. Den begrænsede frihed til at ytre sig og frygten for at miste livet skaber andre normer for journalistik, og det er ikke altid journalisten, der får det sidste ord. Tekst: Jonas Sloth Bach Foto: Privat
rer livligt og bliver mere og mere modig. Han har takker i fortænderne, og hans sorte skæg sidder Cecilie Maria Kallestrup arbejder i de For- mest på overlæben. Alis lærer overværer debatten fra en stol baenede Arabiske Emirater. Nærmere bestemt i Dubai. Siden februar har hun været i praktik gerst i lokalet. Hans opmærksomhed er skarpt på Gulf News, landets største dagblad. Mel- rettet mod hans unge elev og det kamera, der har lem olieboringer, burkaer og skyskrabere be- ham på kornet. Den unge araber er med lysende øjne og et retter hun om alt fra moderne madlavning til demokratisering. En afvekslende hverdag, der hemmelighedsfuldt tonefald begyndt at fortælle på overfladen kunne minde om at arbejde i om bloggerne, der forsvandt. Læreren retter sig i Politikens Hus på rådhuspladsen. Men der er stolen. Ali ænser ingenting. Han fortsætter uforen verden til forskel. Hun befinder sig ikke trødent sin talestrøm til han når sit klimaks - at bare mange kilometer mod syd, men også 76 Emiraterne ikke tillader, at man siger det, man pladser længere nede på ranglisten over landes vil. Læreren fanger lynhurtigt Hudas blik. Lader pressefrihed. Her er hendes beretning. en pegefinger stryge henover halsen. Hudas blik Huda sidder i talerstolen, og otte kandouraklæd- flakker et øjeblik, og Ali opdager endelig, at der te mænd er samlet rundt om bordet. Stemnin- er noget i vejen. Bliver pludselig urolig. Han ger i mødelokale fem sitrer, mens jeg indstiller synker og overvejer sin situation. “Jeg siger jo ikke, at jeg nødvendigdet andet videokamera. vis sympatiserer med Dagens debat er anderlenogen,” begynder han des end de tidligere. Delud over bordet. Og så tagerne skal diskutere vender han sig i trods muligheden for at indføre mod Huda og siger demokrati i Mellemøsten. med indtrængende Min redaktør har adstemme: ”men det er varet os. Debattens omdrejningspunkt skal være -uddrag fra Cecilie Maria Kallestrups blog jo sådan, det er.” Debatten er veloverurolighederne i de andre stået, og debatørerne lande. Men alle ved, at ordlyden har undertoner, og at disse læner sig har trukket sig. Hudas telefon ringer. Det er Alis op ad udsigterne for demokrati i medlemslan- medielærer. Han ville bare lige sige tak for en dende i Gulf Cooperation Council, GCC, og i god debat, det var jo et spændende emne, meget de Forenede Emirater. Tankerne er ikke nye. For lærerigt og så videre… Nåh ja, for øvrigt: Ali var tre dage siden forsvandt fire lokale bloggere, der lidt oppe og køre i dag. Kan I ikke lige sørge for skrev om frihed og rettigheder. Ingen har set dem at… øhm… ”Jo, hr. Selvfølgelig kan vi det.” siden. Huda begynder at kaste spørgsmål på bordet, og stemningen løsner op. Vi er bare ti personer i Oprindeligt er historien skrevet til Cecilies et konferencelokale, og det er let at glemme, at blog, som hun holder opdateret med oplevelkameraer og diktafoner samler deltagernes hold- ser og indtryk fra sin nye journalistiske tilvæninger op, og sender dem direkte ud i verdens relse. Men efter et par dage fik hun kolde fødder. Indlægget blev hevet ned igen. Man skulle uoverskuelige nyhedsrum. Ali, en mediestuderende fra et lokalt universi- jo nødig blive misforstået. Der kunne jo være tet, begynder at få liv i øjnene. Han argumente- en fare for at ende som de lokale bloggere. Der er liv og død på spil.
”Læreren fanger lynhurtigt Hudas blik. Lader en pegefinger stryge henover halsen”
Europas sorte får
Under sit praktikophold i Dubai har Cecilie Maria Kallestrup oplevet selvcensuren på nærmeste hold.
I Danmark er det mere omkostningsfrit at råbe på ytringsfrihed til medierne. Herhjemme handler mediernes ytringsfrihed om karikaturtegninger og Wikileaks, men vi skal ikke kigge langt mod syd for at finde ganske andre statsejede forhold. Nogle pladser over De Forenede Arabiske Emirater på listen over pressefrihed ligger Italien. De er nummer 49. Foran dem finder man både Burkina Faso, Taiwan og Tanzania. Forklaringen er på én gang enkel og skræmmende,
Illustration: www.at-rejse-er-at-leve.dk
mener Elisa Chessa, der er bachelor i internationale forhold ved det anerkendte La Sapienza Universitet i Rom. ”Placeringen skyldes den velkendte interessekonflikt mellem medierne og Berlusconi, der ejer størsteparten af både de offentlige og private medier,” siger hun. ”Gennem sin regeringsperiode har han vedtaget en lang række love, der underminerer pressens aktiviteter,” siger hun. Det medfører, ifølge Elisa Chessa, at medierne ikke har anden mulighed end at underkaste sig Berlusconis vilje, hvis de ansatte vil beholde deres job. Og ikke nok med det, er endnu en lovændring på vej. ”Det næste skridt er at indføre en lov, der tvinger journalister til at udlevere kritisk materiale uden anklage og til at oplyse kilder og kontakter,” fortæller Elisa Chessa. På den måde vil der i realiteten kun være en overlevende kilde til information; internettet. Og her må man nøjes med farvede bloggere, mens den aktuelle nyhedsformidling vil være en direkte forlængelse af Berlusconis statsapparat. ”Jeg kan godt være misundelig på Danmark. Rammerne for jeres journalistik er meget frie
og I har mulighed for at give befolkningen de rigtige oplysninger,” siger Elisa Chessa og minder om, at danskerne bør være taknemmelige for, at vi har frihed til at skrive, hvad vi vil og frihed fra at betale for det med vores sikkerhed. Cecilie Maria Kallestrups første blogindlæg tilbage i februar hed simpelthen ”Glem alt, hvad du har lært om journalistik.” Men i Dubai har hun efterhånden vænnet sig til de store omvæltninger og udfordringer.
Cecilie Maria Kallestrups blog kan læses på www.dubaiforbegyndere.blogspot.com