Issuu on Google+

APRIL 2010//12.ÅRGANG//NR.02

ILL

BUNKER Det var dejligt at blotte hende med en kærlig hånd - Morten Ingemann, tegner, Ekstra Bladet

Fokus på bladtegnere


02

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

LEDER ”Jeg tror ikke, vi kommer videre. Tak for i dag,” sagde Nikolaj Sommer og smilede videre ind i kameraet. Mads Rørvig, Venstres skatteordfører, bevægede sig påfaldende hurtigt ud af DR2 Deadlines skærmbillede torsdag den 18. marts. Venstres pressetjeneste blev i marts oprustet og omdannet til ’Venstres Center for Politik og Kommunikation.’ Det nye center spillede den pågældende torsdag og følgende dage samme plade i elektroniske og trykte medier, læserbreve og i videofilm på internettet: ”Helle Thorning er utroværdig, når hun ikke længere går ind for skattestoppet,” lød det. Ifølge Venstre kan vælgerne forvente skattestigninger fra Socialdemokraterne, der netop havde lovet flere penge til velfærd i kommunerne. Nikolaj Sommer og resten af Deadline valgte ikke Venstres vinkel. Tværtimod stillede værten otte gange det samme spørgsmål i lidt forskellige varianter: ”Hvad er det konkret, som er ændret i Socialdemokraternes skattepolitik i dag?” Det var nemlig netop denne dag, at Venstre påstod, at Helle Thorning løb fra løfterne. Men problemet for Venstre var, at de ikke kunne pege på nogle konkrete skatter eller afgifter, som Socialdemokraterne ville hæve. Skatteordfører Mads Rørvig (V) fremførte, at Socialdemokraterne ikke længere støttede skattestoppet: ”Men det sagde de jo allerede i august,” indvendte Nikolaj Sommer og fortsatte med at stille det samme spørgsmål: ”Hvad er det konkret, som er ændret i Socialdemokraternes skattepolitik i dag?” Behovet for at stille det samme spørgsmål så mange gange, fortæller vist alt om svarenes styrke.

til daglig: At journalisterne sætter sig ind i sagens sammenhæng og påstande for derefter at konfrontere de ansvarlige. Frem for at lade to parter skændes om hinandens belæg, vurderede Deadline selv, at Venstres påstand ikke holdt vand og konfronterede skatteordfører Mads Rørvig. I andre medier blev nyheden udlagt som: ”Regeringen og S i voldsomt opgør om skattestop” (Berlingske) og ”Socialdemokraterne angriber skattestoppet” (Ritzau). De var alle fine nyheder efter bogen med begge parter, kvalificeret brug af eksperter og det, der ellers kræves. Men ingen af dem anfægtede for alvor Venstre-centrets påstand om Socialdemokraternes skattepolitik.

Den lette konflikt

Man kan bruge mange eksempler på, at medierne vælger den lette konflikt, og lader to parter skændes om fakta frem for selv at sætte sig ind i sagerne: Klimaspørgsmålet, hvor konflikten er Lomborg mod omtrent alle-de-andre. Integrationspolitikken med Langballe og Krarup mod de absolut mest ekstreme ’halalhippier.’ Og når det gælder velfærden, mener den erhvervsstøttede tænketank CEPOS, at udgifterne aldrig har været højere, mens fagbevægelsens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at regeringen forringer velfærden på grund af økonomiske nedprioriteringer. Jaja. Det er meget lettere skrevet i Illustreret Bunkers leder end gjort. Og man kan indvende, at der få steder er de samme betingelser for arbejdet som hos journalisterne på DR2’s Deadline. Men ville det ikke være fedt, hvis der var flere af den slags interviews?

Sæt dig ind i sagen!

Eksemplet på Deadlines valg af vinkel og fremgangsmåde kan savnes i medierne

Inde

Fokus

Ude

Kultur/Debat

Foto

Ansvarshavende

Webredaktør

Redaktionen

Jonathan Grevsen jwkgrevsen@mail.djh.dk

Økonomi- & annonceansvarlig Anders Malling Beck

Mette Lützhøft Jensen

Thomas Vibjerg

Rikke Bolander

Jonathan Grevsen Jens Anton Tingstrøm Klinken

Jens Anton Tingstrøm Klinken jatklinken@mail.djh.dk

Illustreret bunker

Faste skribenter

Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N ib@mail.djh.dk, www.illbunker.dk

Tryk

Kasper Thulstrup Jens Anton Bjørnager

OTM Avistryk Herning-Ikast 97 15 66 00 Mikkel Secher

Simon Friis Degn

Kristine Liv LundPedersen

Oplag

1700 eksemplarer 8 gange årligt. IIllustreret Bunker uddeles til studerende og ansatte på Journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på SDU og RUC. Citater, billeder og andet materiale fra avisen må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

Udgivelse

23. marts 2010 12. årgang - 2. udgave Illustreret Bunker udgives med støtte fra Kredsen af Journaliststuderende


03

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

ILL

INDE

JH vil se dit eksamensbevis

JH Deadliners klar til kick-off

Destilleret KaJ-nyt

Af Annelise Hartmann Eskesen

Af Anders Malling Beck

Af Anders Malling Beck

Fremover skal du fremvise et bestået studentereksamensbevis for at blive inviteret til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen. Det krav vil ikke ændre på, hvem der kommer ind på uddannelsen, vurderer faglig leder Solveig Schmidt. De, der ikke har gået i gymnasiet eller noget tilsvarende, vil fortsat have mulighed for at komme ind på skolen. De kan nemlig søge dispensation og derigennem få lov at tage til optagelsesprøve. Den skærpede omstændighed vil ikke afholde de kvalificerede ansøgere fra at søge, vurderer Solveig Schmidt: ”Det kræver, at man skriver et A4-ark. Og hvis det er en forhindring, så skal man ikke ind på Journalisthøjskolen,” siger hun. Hun forventer, at skolen kan spare penge, fordi der er færre, der vil prøve lykken, udrydde misforståelser om uddannelsens sværhedsgrad og i højere grad matche uddannelsessystemet, hvis et skærpet adgangskrav træder i kraft. I løbet af 2010 vil skolen beslutte, om de vil anmode Undervisningsministeriet om at ændre de nuværende regler. Bliver forslaget vedtaget, kan man som journalistaspirant tidligst i 2013 blive afkrævet at stille med eksamensbevis. Cirka fem procent af dem, der årligt optages på uddannelsen, har ikke en studentereksamen.

Der er godt nyt for alle, der elsker at spille amerikansk fodbold, men hader at lægge krop til en brutal takling. Forårssæsonen er lige om hjørnet for skolens flagfootball-hold, DJH Deadliners. Holdet er blevet tilmeldt den næstbedste række i Danmark og har ligadebut den 11. april på holdets nuværende hjemmebane i Trige. Man forhandler dog med Christiansbjerg IF om at bruge banerne ved siden af skolen. For yderligere info om holdet og forårsprogrammet kan man kontakte holdets formand, Kasper Skipper, tilmelde sig ”flagfootball-feed” eller melde sig ind i Facebookgruppen ”DJH Deadliners.”

For mange af de cirka hundrede fremmødte studerende blev tørt skyllet ned med vådt, da KaJ holdt deres halvårlige generalforsamling lørdag den 20. marts i Frøberts. Hvis du af uransagelige årsager var forhindret i at deltage, har vi samlet de væsentligste punkter fra formandens beretning, der blev vedtaget uden indvendinger: • KaJ Vil ikke gå ind og fylde på DSR’s områder. • I DJstud har de oprettet et politisk udvalg på tværs af de tre studenterorganisationer, som blandt andet har fokus på bijobregler og praktikforlængelse. • Overenskomstforhandlingerne: Endte i Forligsinstit tionen, så en del krav blev ikke opfyldt, men en lønstigning over de næste to år på 650 kroner om måneden blev det til. • Smileyordning af praktikstederne Der blev desuden valgt nye bestyrelsesmedlemmer til KaJ. David Wedge Petersen er ny formand og Frank Rasmussen er ny næstformand.

DSR beskyldes for udemokratiske metoder Hård kritik rammer DSR få dage før valget af de studerendes repræsentant til skolens bestyrelse Af Thomas Vibjerg og Jens Anton Tingstrøm Klinken

På torsdag klokken 15.20 bliver det afgjort, hvem der de kommende år skal repræsentere de studerende i Danmarks Medieog Journalisthøjskoles bestyrelse. Med to kandidater fra henholdsvis 3. og 5. semester har DSR indkaldt til kampvalg, men tidspunktet for valgets gennemførelse får nu hård kritik.

mulighed for at være med i valget af den person, der skal repræsentere dem i skolens bestyrelse. Det er udemokratisk,” siger han. Samme vurdering lyder fra Sofie Tholl, 4. semester og praktikant på Information. ”Det virker udemokratisk, at de ikke lægger op til, at alle skal stemme,” siger hun.

Udemokratisk tidspunkt

”Vi må være pragmatiske”

Flere af skolens praktikanter kritiserer DSR for at lægge afstemningen på et tidspunkt, hvor de ikke har mulighed for at være på skolen. ”Jeg går på arbejde fra kl 9 til klokken 17.30, så hvordan skulle jeg kunne nå til Århus og stemme på den person, som jeg synes, skal repræsentere mig? Det er jo utopi at tro, at jeg kan komme,” siger Kresten Morten Munksgaard, 5. semester og praktikant på Ritzau. Tidspunktet for valgets gennemførelse er ifølge Kresten Morten Munksgaard et stort problem. ”Ikke alle skolens studerende har

Flere praktikanter har foreslået at lave en afstemning over mail, så alle studerende kan stemme, men da DSR gerne vil reklamere for nogle nye tiltag i rådet, har de besluttet at benytte valget som et trækplaster til at samle en del af skolens studerende. Desuden mener man ikke i DSR, at der er tale om udemokratiske metoder. ”Vi bliver nødt til at være pragmatiske. Vi kan jo ikke tilgodese alles behov,” siger Tania Stenbæk Bloem, som er formand i DSR. Hun mener desuden, at de studerendes repræsentant i skolens bestyrelse først og fremmest vedrører de studerende, som har deres

daglige gang på skolen. ”Vi bliver nødt til at tage højde for de studerende, som er på skolen. Det er dem på de første semestre, der kommer til at få mest brug for vedkommende,” siger hun. Også DSR´s næstformand, Mikkel Linnemann Johansson fra 3. semester, som kandiderer til bestyrelsesposten, deler dette syn på de studerendes repræsentant. ”Den repræsentant, vi skal have, er repræsentant for dem, der er på skolen,” siger han og understreger, at han ikke har været med i beslutningen omkring valgets omstændigheder. Han har erklæret sig selv inhabil. Flere andre modsætter sig dog denne forståelse af de studerendes repræsentant.

Bestyrelsesformanden er uenig

Formanden i Journalisthøjskolens bestyrelse og Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, har et andet syn på DSR’s repræsentant i bestyrelsen: ”Jeg opfatter DSR´s repræsentant som repræsentant for alle skolens studerende. Jeg har aldrig fore-

taget en skillelinje i så henseende mellem de studerende, der er på skolen, og dem, der er i praktik,” skriver hun i en mail til Illustreret Bunker. Dette syn deler hun med nyuddannede Martin Justesen, som indtil for nylig har været de studerendes repræsentant i bestyrelsen. ”Repræsentanten i skolebestyrelsen er alle de studerendes repræsentant. Uanset om de går på første del, anden del eller er i praktik,” siger han og understreger, at han i øvrigt ikke vil tage stilling til det aktuelle kampvalg eller procedurerne for valget.

Kandidaterne Mikkel Linnemann Johansson

Internationalt 3. semester Nuværende næstformand i De Studerendes Råd, DSR

Troels Gadegaard Frølich

5. semester, praktikant på Weekendavisen Netop tilbagetrådt som formand for Kredsen af Journaliststuderende, KaJ


04

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

ALARMERENDE FRÅDSERI:

JH smider 50.000 kroner ud af vinduet Journalisthøjskolen har i flere år haft unødige, fem-cifrede udgifter til alarmer, som ikke skyldes indbrud. Økonomichefen erkender, at der skal gøres noget ved problemet Tekst: Jonas Straarup Christensen

S

kolens alarmselskab rykker ud til alle alarmer. Det gælder også de, som ikke skyldes indbrud. Et åbent vindue eller et glemt tryk på alarmknappen, når man går ud ad hoveddøren, så rykker vagten ud. Hver gang, det sker, koster det skolen 1139 kroner oven i de øvrige takster, som alarmselskabet opkræver. Ifølge Hans Ole Stoltenberg, som er fuldmægtig i bogholderiet, betød det, at skolen sidste år havde en udgift til falske alarmer på cirka 50.000 kr. Det tal er han kommet frem til ved at tage skolens samlede alarmudgifter og så trække abonnement, brand- og indbrudsalarmer fra. Fungerende økonomichef Mogens Kamp erkender, at

50.000 er rigtig mange penge i den økonomiske situation, som skolen står i. De penge kunne nemt gives bedre ud.

Færre alarmer giver bedre undervisning

Han fortæller, at skolen fremover vil sætte fokus på omkostningsreduktioner og jo flere ideer, der kan findes til at spare skolen for omkostninger, jo bedre. “Der skal jo kun 20 af sådan nogle beløb til, så er man på en million,” siger han. Besparelsen kan så i stedet kanaliseres over i undervisningen.

Antallet af falske alarmer er faldet de sidste par år, men på grund af stigninger i udrykningsafgiften har udgiften været nogenlunde jævn i samme periode.

Så husk det nu:

• Hvis du forlader skolen efter klokken 17, så tryk på knappen ved hoveddøren for at slå alarmen fra. • Hvis du låser et af computerlokalerne, så husk at lukke vinduerne. • Skal du ud at ryge, så brug en dør med alarmkontakt. • Skal du opholde dig på skolen efter klokken 19, så få dig et nøglekort.

PANIK FØR P-DAG:

Der mangler praktikpladser Reform på RUC giver deres journalistpraktikanter mulighed for at udsætte praktikperioden. Resultatet er flere praktikansøgere, og dermed bliver praktikpladser en mangelvare Maria Juel Glasius

E

Journalisthøjskolens praktik-og karrierevejleder, Pia Færing, vurderer, at det unægteligt får konsekvenser for det samlede antal praktikansøgere. ”Med en udsigt til 20 flere praktikanter fra RUC dette forår og en mangel på 30-50 pladser i forhold til sidste forår, kan nogle studerende være nødt til at kigge mod udlandet eller alternativt gå på orlov.” Hun mener, at 30 pladser er et kvalificeret bud på, hvor mange praktikpladser, der kommer til at mangle dette forår.

Pia Færing råder til branding

Fredag den 19. marts var deadline for virksomheder, som

arkivfoto

n ny reform på RUC og en slem finanskrise har gjort det endnu mere neglebidende at være kommende journalistpraktikant op til panikdagen. På RUC kan de journaliststuderende læse i en anden rækkefølge, så de kan vælge at udsætte praktikstarten et semester. Det betød, at der i efteråret sidste år var overskud af praktikpladser, men i dette forår ser det helt anderledes ud. 60 RUC-praktikanter kommer snart til Århus – lidt flere end sædvanlig, oplyser RUC’s praktikansvarlige, Hanne Dam.

gerne vil søge praktikanter. Normalt kommer der ti nye arbejdspladser til om året, men fordi krisen stadig hjemsøger

Udlandet er nok den bedste løsning lige nu -Troels G. Frølich, KaJ-formand

flere virksomheder, er det endnu ikke til at sige, hvordan situationen ser ud for dette forår. KaJ’s formand, Troels Gadegaard Frølich, er ked af situationen. Han glæder sig dog over de gode praktikforhold, der er i udlandet. Eksempelvis kan man få sin SU med.

”Udlandet er nok den bedste løsning lige nu, indtil finanskrisen er overstået herhjemme,” siger han. Han oplyser desuden, at KaJ har haft udenlandske praktikpladser til diskussion. Men fokuset har ikke været stort indtil nu, fordi det ikke burde være nødvendigt at søge til udlandet. Pia Færing kan kun råde forårets praktikanter til at brande sig selv så vidt, som deres kreativitet rækker. Hjemmeside og visitkort er stadig gode kort at have på hånden, men alt gælder. Og der er, ifølge Pia Færing, ingen tvivl om, at dygtighed og kreativitet rækker meget langt i ansøgningsprocessen.

SÆT KRYDS I KALENDEREN:

Kom til Illustreret Bunkers næste ideudvikling onsdag d. 7 april kl. 15.00 i Lille Audi INDE


05

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

KANTINEGATE:

Studerende kræver nye boller på suppen DR’s kantine har frabedt sig besøg fra hungrende JH’ere. Ændringer er nødvendige, mener skolen, der ønsker, at kantinen bliver mere attraktiv for de studerende. Tekst: Mi Skjold Brix

S

å skete det. Slut med spareribs fra grillen og friskbagt tærte fra fad. I starten af marts sendte rektor Anne-Marie Dohm en mail ud til skolens studerende. Som de fleste nok er bekendt med, stod der, at DR ikke længere ønsker besøg fra skolens elever og deres knurrende maver. Konsekvensen er derfor, at eleverne nu er nødsaget til at spise inden for betonklodsens v��gge og få næring enten fra madpakken eller kantinens køkken. Men konsekvensen af mailen fra DR er ikke kun dyrere mad og ingen ribs. Forbedringer er på vej.

liteten og prisen, som de studerende ikke mener, stemmer overens. ”Vi bliver nødt til at foretage ændringer, når folk er så utilfredse,” siger Ina Rødtnes Whitus. På mødet kom der blandt andet forslag til, hvordan man kommer omkring problemet med den snævre åbningstid. Udvalget foreslår, at de nuværende automater suppleres med alternative udgaver med sund mad så som sandwicher og frugt. Det giver de elever, der sidder på skolen og arbejder til det bliver mørkt, mulighed for spontan proviantering

Første skridt på vejen

Pris og ros

Onsdag den 17. marts var der indkaldt til møde i kantineudvalget for at diskutere kantinens fremtid. ”Jeg indkaldte til møde på baggrund af henvendelsen fra DR og et evalueringsskema på tværs af semestrene. Det viser, at der er en utilfredshed med kantinen, som den er nu,” siger facility manager, Ina Rødtnes Whitus, som sidder i kantineudvalget. Den største kritik går på åbningstiderne, lokalerne, kva-

Når det kommer til kantinens priser, er det straks vanskeligere at lave ændringer. Det fortæller direktør for Studenterhusfonden, som driver skolens kantine, Tom Ebbe Jacobsen. ”Indtægterne fra maden skal både dække lønninger til personalet og råvarer. Derfor er det ikke muligt at sænke prisen.” Men kvaliteten og udbuddet vil damerne bag disken gerne

ændre, hvis folk ikke er tilfredse. ”Vi har hængt en hvid postkasse op i kantinen, hvor folk kan komme med ris og ros og forslag til alternative menuer, hvis de har ønsker,” siger Sonja Gadeberg, der fungerer som daglig leder af kantinen. Så måske venter der lækre ribs forude trods DR’s mail. Udvalget går videre med arbejdet og mødes efter påske med kantinen for at se på, hvilke ændringsforslag, der kan blive til virkelighed. Følg debatten om DR, maden og kantinen på Twitter: #kantinepip

Illustreret Bunker søger skribenter til Panikavisen Vi dækker den kaotiske og skæbnesvangre panikdag den 28 april. Har du lyst til at være en del af redaktionen og producere hurtige nyheder på dagen, så send en mail til andersmb@mail.djh.dk eller mettelj@mail.djh.dk. INDE


06

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

Fotopris:

Foto: Jonathan Grevsen

Å

”Jeg er selvfølgelig vildt glad for anerkendelsen og det, at mine billeder har fået så meget opmærksomhed. Men jeg er nok ikke helt vild med at være på, på den måde,” fortæller hun.

Trods bifaldene, de rosende ord og opmærksomheden ved prisoverrækkelsen, er Lærke Posselt dog ikke er i tvivl om, hvilken side af kameralinsen, hun foretrækker at stå på.

Faktisk var den overvældende opmærksomhed ved at blive for meget af det gode for hende, da hun fik et opkald fra en journalist på TV avisen, som ønskede at lave et indslag, der fulgte hende på dagen for prisoverrækkelsen. En ide, der ikke umiddelbart vakte begejstring hos Lærke Posselt. ”Jeg var ikke særlig vild med ideen for at sige det lige ud. Men nu beder vi jo også dagligt folk om at stille op foran

rets Pressefoto. Klapsalverne fra venner og kolleger rungede højt i det Kongelige Biblioteks Dronningesal, da fotojournaliststuderende Lærke Posselt modtog prisen for sin andenplads i kategorien Årets reportagefoto. Reportagen, som var Lærke Posselts førsteårsopgave, bestod af en serie billeder fra Brorsons Kirken, hvor hun i fjorten intense dage fulgte de irakiske asylansøgere på nært hold og tilbragte en stor del af sin tid inde i kirken.

kameraet, så jeg sagde alligevel ja.” Indslaget, der blev bragt samme aften i TV Avisen klokken 21.00, havde rundt regnet halvanden millioner seere, da det blev sendt i pausen før X-Factor-afgørelsen. Lærke Posselt håber, indslaget vækkede folks nysgerrighed for fotoreportagen og den historie, som billederne fortæller.

Du kan se Lærke Posselts billeder på www.posseltphotography.com

INDE


07

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

ILL

FOKUS

De må være subjektive og går ofte lige til stregen. Denne udgave af Fokus ser nærmere på bladtegnerne

MED TUSCH:

Det tegner sort Den journalistiske bladtegning er en stolt genre og en særlig del af dansk kultur og den demokratiske debat. Alligevel er den et ofte overset offer i krisetiderne Tekst: Mikkel Secher lllustration: Roald Als

Som det formentlig eneste parlament i verden har Folketinget udstillet avistegninger rundt på Christiansborg, så de besøgende kan få sig et godt grin over politikerne. Tegningen har været en stolt tradition i de danske dagblade i mere end 100 år, men i den økonomiske krise rammes den hårdt som resten af branchen.

Tegnerne kan noget, ingen andre kan

”Når økonomien strammer til, ved jeg fra andre aviser, at bladtegninger er noget af det, de skærer ned på. Politiken synes heldigvis, at det er en vigtig del af journalistikken, og at det er et vigtigt udtryk, som de kan markere sig med,” fortæller Politikens bladtegner, Roald Als, De danske bladtegnere frygter for avistegningens fremtid, da der i disse år i højere grad benyttes fotografier. ”Det er synd, fordi tegnerne kan noget, ingen andre kan,” siger Jens Hage, freelance bladtegner for blandt andre Berlingske Tidende.

Tegner det, man ikke kan skrive

Han bakkes op af Roald Als, der forklarer, at bladtegningen indeholder nogle helt unikke muligheder: ”En journalist kan ikke bare skrive det, hvis en politiker har en bagtanke. I artiklen er han nødt til at citere folk eller at få dem til at indrømme. Det ligger simpelthen i arbejdets natur. Men jeg kan sagtens tegne de bagtanker, han har, eller de numre, han laver. Det bliver tegningen kun bedre af,” siger Roald Als. Han mener desuden, at produktet går op i en højere enhed, når journalist og tegner arbejder sammen med et fælles mål. ”Der er ting, man kan skrive, og ting, man kan tegne. Og det er ikke altid, at det er det samme. Så det kan være, at jeg kan illustrere noget, der hører med til artiklen, men som er svært at skrive. For eksempel hvad en politiker i virkeligheden mener,” siger han.

ninger med politisk indhold. Han mener, at bladtegnerne her har en fordel i form af deres friere rammer. Det betyder dog ikke, at tegningerne nødvendigvis skal tages mindre seriøst. Selvom de fungerer på en anden måde end artiklen, har de også et journalistisk udgangspunkt, forklarer Claus Seidel, formand for Danske Bladtegnere. ”Vi skal kende vores stof og være journalistisk velfunderede. Derudfra skal vi bruge vores kunstneriske frihed til at vende tingene 17 gange på hovedet. Der har journalisterne en anden opgave, men kombineret med os bliver det rigtig godt,” fortæller han. Claus Seidel mener i det hele taget, at bladtegningen er en dialogform, som chefredaktørerne bør være meget mere opmærksomme på, end de er i dag.

nogle redaktører, der satte nogle vide rammer. Dansk bladtegning har udviklet sig helt unikt, og det skal vi gøre alt for at bevare,” siger han. Fortsætter den negative udvikling, kan fremtiden for de danske bladtegnere vise sig at være tilpasning til flere platforme som eksempelvis internettet. ”Nogle af mine kolleger i udlandet laver animerede bladtegninger, og alle mine tegninger ender allerede på min blog. Så i virkeligheden kan fremtiden for bladtegninger sagtens være Twitter eller Facebook. Det ville være fantastisk at blive sendt rundt i hele verden,” siger tegner Jens Hage. Claus Seidel fortæller, at fremtiden måske slet ikke er så langt væk, da mange danske bladtegnerne allerede nu arbejder på at omstille sig til de elektroniske medier.

Bladtegning 2.0 At den trykte

avis har vanskelige kår, frygter Claus Seidel, vil betyde, at tegnerne ikke får lov at udfolde sig i det brede omfang, som ellers har kendetegnet den danske bladtegning. ”Jeg tror uden at overdrive, at vi i Danmark kan prale af at have opbygget en helt særlig bladtegnerkultur, fordi vi har haft

Journalistisk udgangspunkt

Roald Als er netop kendt for sine teg-

FOKUS


08

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

EN TEGNING SIGER MERE De er meget forskellige. Både bladtegnerne og deres tegninger. Alligevel har de alle det samme til fælles: De tegner, hvad de har på hjerte. Illustreret Bunker bad fem tegnere om en tegning, de er glade for. Jens Hage, Berlingske Tidende I guder. Magtfulde organisationer arbejder indædt på at gøre religionskritik strafbart. Jeg har valgt netop den, fordi vi i disse år oplever en tiltagende polarisering mellem demokratiske og religiøse holdninger. Efter min mening er det helt afgørende, at det er lykkedes et flertal blandt FN’s medlemslande at vende menneskerettighederne på hovedet, således at det nu er religioner og organisationer, der skal beskyttes mod individet - og ikke omvendt, som det oprindeligt var tænkt.

Philip Ytournel, Politiken Den er tegnet med maven. Altså uden at tænke så meget over streg, og ’om det ligner.’ Man kan gå på opdagelse i den - den er ikke KUN hurtigt overstået ”tjikkabum”. Jeg godt lide, at den tager lidt pis på folks frygt. Den peger også den anden vej på mediernes, og i særdeleshed journalisternes, hysteriske opkørthed, som er et af mine yndlingsemner.

FOKUS


APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

09

END TUSIND ORD Niels Bo Bojesen, freelance Netop fordi vi som bladtegnere er storforbrugere af medierne og selv er en del af dem, kan det være meget godt en gang imellem at vende skytset indadog kommentere på denw tilgang til virkeligheden, som medierne præsenterer. Denne tegning opfatter jeg først og fremmest som mediekritik - og jeg fik iøvrigt meget modsatrettede reaktioner på den. Men jeg er glad for den. Tegning fra Jyllands-Posten

Roald Als, Politiken Public service. TV2 har fritstillet Kåre R. Schou, og DR har fyret Niels Giversen , fordi de har udtalt sig i sagen om lækagen i forsvarsministeriet. Den kan jeg godt selv lide, fordi den fortæller, hvor meget regeringen holder af ytringsfrihed. Det er måske noget at tænke over for journaliststuderende.

Lars Refn, freelance Her er en om Helge Sanders afgang, der har sin egen lille historie. Det var ret forudsigeligt, at Anders Fogs særlige ven Sander ville blive ofret ved en stor regeringsrokade, men hvornår ville det ske? Alle medierne gættede løs. Den 16. februar, en uge før rokaden, blev jeg ringet op af en informationsmedarbejder fra Videnskabsministeriet. Han ville høre, om han kunne købe originalen til en tegning, jeg havde lavet i 2001, da Sander trådte til. Så var jeg klar over, at rokaden var lige om hjørnet, for tegningen var vel en afskedsgave til ministeren. Jeg spurgte informationsmedarbejderen, hvad anledningen dog kunne være, og efter lidt stilhed i røret kom svaret: Ministeren fylder rundt. Rettidig omhu … Sander har fødselsdag i august. Tegning fra Ingeniøren

FOKUS


10

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

MED TUSCH:

Hulemænd og guccitasker Hulemanden Fogh og Gucci-Helle. Bladtegningernes satiriske streg kan være et stærkt retorisk indlæg i den politiske debat Tekst: Mikkel Secher

“Den gode tegning kan være mere slagkraftig og opinionsdannende end en ordrig lederspalte. Den rammer plet i sin samtid og overlever også på længere sigt. Den bliver husket.” Ordene tilhører tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der selv var et yndet offer for bladtegnerne. Når Roald Als tegner hulemanden Fogh, ændrer det måske ikke danskernes syn på Fogh, men tegningen kan tvinge de folk, der er helt uenige, til at forholde sig til måden, Fogh bliver fremstillet på. Og så bliver det en diskussion om Venstres velfærdspolitik, forklarer Rune Slothuus, som har forsket i mediepåvirkning af borgernes politiske holdninger ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Vil flytte hegnspæle Tegninger kan have stor gennemslagskraft, fordi de er simple og derfor kan slå hovedet på sømmet eller gøre det nemmere at huske kernen i en aktuel sag. “Det kan være et stærkt retorisk våben eller et stærkt indlæg i debatten i situationer, hvor folk ikke har sat sig ind i sagen, eller ikke gider læse de lange artikler. Det kan appellere til de mennesker og på den måde have en effekt,” siger Rune Slothuus. Symbolværdien i bladtegninger afhænger af sammenhængen, i hvilken de bruges, og varierer fra tegner til tegner. Hvor nogle blot skal underholde, vil Roald Als med sine tegninger flytte hegnspæle. Men han indrømmer, at effekten oftest ikke har været som ønsket: “Hvis mine tegninger fyldte så meget i debatten, som jeg håbede, så havde vi en anden regering nu.” Fogh takkede Als Det undrer ikke Rune Slothuus. For ligesom tegningen kan påvirke holdningerne hos nogen, så kan den have den stik modsatte effekt hos andre. “Dem, der læser den lange, kritiske artikel, skubber bare en karikaturtegning til side og siger, at det er én måde at se tingene på. Nogen vil se Roald Als som usaglig og bliver måske ligefrem overbevist om, at Venstre faktisk har ændret stil og er blevet mere velfærdsvenlige,” siger han med hentydning til hulemandsfremstillingen, der antyder det modsatte. Under alle omstændigheder vurderer Rune Slothuus dog, at bladtegningen kan være et aktiv i debatten. Særligt når den løftes fra personniveauet til det politiske. I sin tid som statsminister bed Anders Fogh Rasmussen ikke på Roald Als’ spydigheder.

FOKUS

”Varm luft - Villy Søvndals popularitet er pludselig dalende” af Jens Hage fra Berlingske Tidende.

I forbindelse med åbningen af Museet for Dansk Bladtegning udtalte han således: “Man kan vel sige, at Roald Als har ydet et kraftfuldt bidrag til det, der i markedsføringssproget hedder ‘branding’. Jeg skylder Roald Als megen tak for hans værdifulde bidrag til min vej frem mod Statsministeriet.”


11

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

PORTRÆT:

”En ubændig lyst til at tegne”

”Det der med at være bladtegner, det er ikke noget, man kan blive, det er noget, man er,” siger Pep, hvis borgerlige navn er Poul Erik Poulsen. Og bladtegner har han været hele livet, siden han i 1944, ni år gammel, vandt sin første bladtegnerkonkurrence i Ude og Hjemme. Han er aldrig blevet træt af at tegne

Af en venlig, rusten stemme bliver vi inviteret indenfor i det lille enmandskontor. I gulvtæppet, lænestolen i hjørnet og i endeløse bunker af papir hænger der en tung lugt af piberøg. Det skrå tegnebord med hjemmebygget blækholder optager de fleste af de sparsomme kvadratmeter. ”For at blive en god bladtegner skal man være idérig, meget kreativ og altid parat til at tegne,” forklarer Pep, der mener, at bladtegnere er gjort af et helt særligt stof. Selv har han aldrig overvejet at ernære sig på anden vis. Han har været ansat på JyllandsPosten siden 1964, hvor han laver illustrationer til artikler. Deruover står han for dagens tegning, som er en selvstændig tegning, der tager et aktuelt emne op, som oftest med et humoristisk islæt. For at få ideer følger Pep opmærksomt med i den daglige nyhedsstrøm, og inspirationen til tegneriet fylder meget. ”Sommetider, når jeg går tur med hunden, også selvom det kan være ude i en dejlig skov, så går jeg sgu også og spekulerer på tegninger,” siger han og forklarer, hvordan han hele livet har skriblet sine ideer ned på blokke, der står i store stakke rundt omkring på det lille kontor. Han hiver en tilfældig frem, hvor der står: ”Island sagde nej” og ”Euroen kommer under pres

på grund af Grækenlands krise”. Ud for hver sætning er der kradset forskellige små skitser ned. Det er alt sammen inspiration til dagens tegning.

Intuitionen som værktøj

Når Pep skal illustrere artikler, får han artiklen og målene på tegningen af en redaktionssekretær. Ved hurtigt at skimme teksten, opstår ideen med det samme. ”I det øjeblik jeg lige øjner artiklen, så ved jeg, hvad det drejer sig om, og som regel tager jeg altid min første indskydelse.” Pep er uddannet på Kunsthåndværkerskolen, i dag Danmarks Designskole, og beskriver hverken sig selv som kunster eller håndværker, men som en blanding af begge. ”Man skal kunne arbejde som en håndværker,” siger han og peger på, at det nogle gange skal gå stærkt op til en deadline. En stor blækplet på væggen fra et væltet blækhus vidner herom. Med nostalgi i øjnene forklarer Pep, hvordan der før i tiden var dage, hvor han arbejdede som en fabrik og tegnede op til 32 tegninger om dagen. I dag er han folkepensionist, er på avisen to dage om ugen og tegner tre til fire tegninger.

Levende streger

Selvom tiderne i den grad er forandret, siden Pep for over halvtreds år siden begyndte som bladteg-

Tekst: Ida Hasgaard Røntorp og Malte Kristiansen Foto: Malte Kristiansen

Jeg har mit penalhus her som en anden skoledreng

ner, har hans tegnemetoder ikke ændret sig stort. ”Jeg har mit penalhus her som en anden skoledreng,” siger han og hiver en gammeldags blækpen ud, kigger på den og fortsætter. ”Det giver liv. Det andet er en død streg. Stregen skal være levende i sig selv.” Men til forskel fra dengang, hvor tegningerne blev farvelagt med akvarelmaling og trykt direkte i avisen, bliver de nu scannet ind, hvorefter Pep farvelægger dem i Photoshop. Langsomt og med rynket, koncentreret pande navigerer han musen henover skærmen og viser os, hvordan han kan ændre farverne på en tegning af Kim Jong-il. Han har netop færdiggjort den, for det er dagens tegning til morgendagens avis. Men det er ikke kun de tekniske hjælpemidler, der har ændret sig. Pep mindes de gamle dage med glæde i øjnene og vemod i stemmen. ”I gamle dage var der liv, der levede man faktisk på avisen. Avisen var en levende organisme dengang,” siger han. Ikke desto mindre har han svært ved at slippe faget helt, og der er stadig brug for ham, mener han. Han fortæller, at aviserne, efter Muhammed-krisen, indså, hvor vigtige bladtegninger er, efter at have været nedprioriteret i kraft af et dykkende oplagstal i starten af 90’erne. Og Pep har stadig, hvad han mener, er det allervigtigste for en bladtegner. ”En ubændig lyst til at tegne.”

FOKUS


12

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

MODEUGE I NEW YORK Tekst: Rikke Bolander Foto: Lasse Bak Mejlvang

“Et er fototeknik, men man skal også hele tiden slås med Vogue og Elle. Når man skal i graven, står der 40 fotografer og lugter af sved og skubber med albuerne,” siger Lasse Bak Mejlvang, fotostuderende på første semester. Da han var til modeugen i New York, var han til 26 shows på seks dage. Tidligere har han taget billeder til shows i Paris, London og Milano, og med tiden har han lært sig nogle tricks til, hvordan man kommer backstage. Og får lov at blive der. “Man skal gøre sig venner med dem med headsets,” siger han og griner. Metoden er simpel: ”Jeg er over-, over-, over-sweet.” Og så sker det af og til, at man får et af de eftertragtede all acces-bagdes. Selvom Lasse Bak Mejlvang er god til at vinde PR-folkenes sympati, er han nogle gange nødt til at tage en hurtig beslutning. “Man skal kunne vurdere, hvornår man skal skide på det, de siger og bare skyde løs,” siger han. Et andet kneb, Lasse Bak Mejlvang benytter sig af, er at lure, hvem der er de mest garvede fotografer med de vildeste adgangskort, og dem charmer han sig ind på. “De er nogle lidt triste eksistenser. Det er en ret overfladisk verden, hele tiden ‘hey, how are you?’ men de er ikke vant til, at man stiller opfølgende spørgsmål.” Derfor giver fuldtidsmodefotograferne ham tit lov til at stå sammen med dem, eller de giver ham deres badges, hvis de ikke skal bruge det, og på den måde, har han formået at komme helt tæt på halvnøgne modeller, dødtrætte sminkører og prætentiøse modebosser. Lasse Bak Mejlvang er efterhånden også selv blevet en rutineret modefotograf, men det er ikke kun de spritnye kollektioner, der får ham til jage de attråværdige backstage-bagdes. Han prøver at skabe fortællinger og stemninger med sine billeder. Billederne er taget til modemagasinet Vs. Magazine, så Lasse Bak Mejlvang har været nødt til at gå lidt på kompromis med sin egen fortællelyst. Han kunne ikke helt ignorere tøjet. Alligevel er han tilfreds med sit eget arbejde. Billederne har han taget som snapshots med masser af “krudtflash” for at give dem et hårdt look. På den måde har han indkapslet den stemning, han mener, er New York Fashion Week.


APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

13


14

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

Kultur & debat

ILL

OFFENTLIGHEDSLOV:

LÆSERBREVE:

Har I hørt om Google, kære it-afdeling? Så har vi nye studerende på første semester også fået vores første rigtige erfaringer med Medianet. På en skole, hvor det meste ellers fungerer fint, er det chokerende, hvor dårligt afleveringssystemet virker. Og vi befinder os endda på Danmarks MEDIEog JOURNALISThøjskole. Det er jo håbløst utidssvarende, at man skal rense sin tekst i et description-felt, og at systemet er så ubegribeligt ustabilt. Og hvorfor ingen preview-funktion? Det er ellers ret relevant, når man skal tilføje kommentarer, som man af en eller anden grund hverken kan slette eller redigere efterfølgende. Så er der måske også noget med layoutet, men lad nu det ligge.

systemer, der er langt mere stabile, fleksible og brugervenlige end Medianet. Gratis. Det er fint nok, at vi skal forberedes på det, der venter os ude i medieverdenen, men jeg nægter at tro på, at nogle medier, der har taget springet fra skrivemaskine til computere, arbejder med så ugidelige systemer. Hvorfor sparer man ikke blot pengene til vedligeholdelse af et ubehjælpeligt system og de studerende for uendelige frustrationer ved at skifte til et gratis online system? Måske kunne man i stedet bruge pengene på en bare anstændig internetforbindelse... Det kunne også være en mulighed med skolens eget smarte system. Lige nu synes det bare lidt langt væk.

På nutidens internet findes der noget, der hedder Google(!). Ligesom på mange andre internetsider har man her adgang til blog-

Det, du efterlyser, er det vi gør Chester Folming, it-afdelingen

I slutningen af oktober bad Journalisthøjskolens ledelse os om at kigge efter nye løsninger i erkendelse af medianets tilbagevendende problemer. Det blev undervejs til et stort fælles projekt, der skal skubbe undervisningssystemerne fremad på hele Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. En hurtig forundersøgelse af behovene i organisationen blev gennemført, og der er udkommet en handlingsplan for første etape. Når handlingsplanen ikke er offentliggjort, skyldes det, at den skal godkendes endeligt og koordineres tidsmæssigt med de igangværende it-projekter. Den tekniske kerne i handlingsplanen er, at fremtidens undervisningssystemer er flere decentrale systemer og ikke et

stort system til det hele. Som et af disse systemer foreslår vi netop det, du efterlyser - et udbredt blogsystem (wordpress), der kan bruges til at aflevere webartikler. Når jeg skriver “vi” skal man ikke forstå det som it-afdelingen. Det er i første etape primært undervisere, der har bidraget til processen. Min opgave har blot været at indsamle ønsker, diskutere problemerne og prioriteringen med undervisergrupper og præsentere resultatet for styregruppen. De langsigtede planer er en smule mere ambitiøse end bare at udskifte medianet men fokus for første etape har været på at få løst de konkrete problemer. I anden etape (når branden er slukket) åbnes processen, så alle med ideer og interesse kan deltage gennem stående udvalg af undervisere, studerende og teknikere.

Splittelse i Journalistforbundet En række journalister efterlyser, at Dansk Journalistforbund tager større afstand fra offentlighedskommissionens lovforslag i det høringssvar, forbundet netop har afgivet. Men også internt i forbundet er der stærk kritik af håndteringen af sagen Af Simon Degn og Rune Wolfhagen

”Hvis kommissionsforslaget og høringssvaret kommer igennem, bliver det på nogle punkter værre, end det er i dag. Det er hovedbestyrelsen i journalistforbundet, der suverænt står bag høringssvaret, og der bliver medlemmerne ikke hørt,” mener John Lykkegaard, der er kredsformand i Østjylland. Formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard, er ikke enig i John Lykkegaards kritik. ”Det passer ikke, når de siger, vi ikke har lyttet, for det har vi. Hele den debat, der har været, har haft stor indflydelse på vores høringssvar. Og i høringssvaret gør vi netop opmærksom på, at flere journalister finder det her problematisk”

Tag-selv-bord for embedsmænd

Kreds 1, 2, 4 og 6, der dækker Hovedstaden, Sjælland, Østjylland og Nordjylland, har alle kritiseret Journalistforbundets høringssvar. De er enige om, at forbundet burde være skarpere i deres kritik af offentlighedskommissionens forslag. Ifølge John Lykkegaard vil den nye offentlighedslov være et rent tag-

selv-bord for embedsmænd, fordi de nemt kan undgå at udlevere dokumenter. Derfor mener han, at forbundet burde være langt mere kritiske i deres høringssvar. ”I min verden kan det høringssvar sidestilles med en overenskomstforhandling, og der lægger du jo ikke

Jakob Krarup Bjerregaard, 1. semester

Medlemmerne bliver ikke hørt

- John Lykkegaard, kredsformand Østjylland

forsigtigt ud. Der kommer du sgu med nogle krav, du udmærket ved ikke går i gennem, men så har du da noget at give af.” Men det er Mogens Blicher Bjerregaard også uenig i. ”Vores opgave er at gå ind i arbejdet og gøre en forskel. Det kan

vi ikke gøre ved at stå i et hjørne og sige, vi ikke vil være med til noget.” Han mener, det er vigtigt, at forbundet lytter til de utilfredse kredse, men når John Lykkegaard og de andre kredsformænd kræver en hårdere kritik i høringssvaret, står han af. ”Sådan spiller klaveret ikke. Målet for os alle sammen er mere åbenhed, og dér mener vi, vores høringssvar er et godt arbejdsredskab. ”

Presser forbundet

Journalistforbundets høringssvar er afgivet med et klart flertal i hovedbestyrelsen, og John Lykkegaard erkender også, at slaget er tabt i første omgang. Men sagen slutter ikke nødvendigvis her. Kredsformanden regner med at få opbakning i kritikken fra endnu flere kredse på kredstræffet den 20. og 21. marts. Ifølge ham kæmper de ikke bare for journalisternes ret. ”Der er vigtigt for os at fortælle, det ikke kun er journalister, der bliver ramt. Det gælder alle borgere, der vil søge aktindsigt. Derfor vil vi presse på, alt det vi kan.”


APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

15

KRITIK:

Interviewkongen under beskydning Forfatter og litteraturforsker, John Christian Jørgensen, synes interviewere er blevet banale og formaliserede. Han langer især ud efter den feterede interviewer Kurt Strand, der til gengæld ikke mener, forskeren ved, hvad han taler om Tekst: Rikke Bolander Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Efter et halvt år med hundetegninger og erfaringsinterviews begynder den ”rigtige” journalistik. I Indsamling og Analyse på 2. semester lærer Jan Dyberg og slænget os at lave spørgeplaner og kildevurderinger. Vi lærer at styre et interview. Højdepunktet er for mange studerende, når Kurt Strand, Deadline-vært og forfatter til det journalistiske allemandseje ”Interview for journalister,” lægger sin vej forbi Journalisthøjskolen. Med sit gråsprængte hår og tv-positur fortæller han en et fyldt og entusiastisk Frøberts, hvordan et knivskarpt live-interview skal skæres. Han konkluderer, at spørgeplanen er et tidskrævende, men nødvendigt værktøj, inden vi tager mobilen frem eller ringer på interviewpersonens dør. John Christian Jørgensen, der er forfatter til den nyudkomne bog ”Kommer de som ven eller interviewer?” mener derimod, at det nøje planlagte interview resulterer i kedelige og forudsigelige svar.

Glade amatører

John Christian Jørgensen er ikke journalist, men har arbejdet som kulturmedarbejder både på Politiken og Ekstra Bladet. Han har desuden skrevet et hav af historiske bøger om journalistik og nu også om interviewgenren. Han ser en kedelig tendens. ”Faste spørgeteknikker og bestemte standardspørgsmål får interviewet til at stivne,” siger han. Han længes tilbage til den tid, før Anden Verdenskrig, da journalist ikke var noget, man kunne uddanne sig til. ”Tidligere var interviewere glade amatører, der lavede alle mulige underlige interviews. Nogle gange satte de dem op som en dramatisk tekst, og andre gange skrev de i fortællende form, hvor interviewpersonen kun kom ind engang imellem. Der var meget større variationsbredde, skæg og ballade i de tidligere interviews,” siger han og tilføjer: ”Professionaliseringen har øget de håndværksmæssige færdigheder, og det er godt, men bagsiden er, at man taber kreativiteten.”

Journalistens game

Som et eksempel på denne tendens nævner han netop Kurt Strand, der er kendt for at lave stærkt styrede interviews. ”Kurt Strand har en bestemt plan for, hvad interviewpersonen skal levere, og hvad det er for nogle svar, der skal komme frem. Det bliver en slags forestilling, hvor interviewpersonen er aktør i journalistens game. Der er ikke noget, der udvikler samtalen, og som frembringer noget nyt,” siger han.

Kritikken får dog ikke Kurt Strand til at ligge søvnløs. ”Det er noget sludder. Jeg tror ikke, John Christian Jørgensen har forstået vilkårene ved at lave interviews i radio og tv. Der er det den rå, uforfalskede vare, modtageren får, og jeg tror, rigtig mange tv-seere og radiolyttere ville blive meget kede af det, hvis journalisten ikke forsøgte at styre det,” siger han.

”Banale spørgsmål giver banale svar”

Journalisten og litteraturforskeren er dog enige i, at nøglen til et godt interview ligger i den grundige forberedelse. Til gengæld er de uenige om brugen af såkaldte skuffespørgsmål. ”Når Kurt Strand prøver at undgå at fremkalde ja-nejsvar, spørger han, ’i hvor høj grad kan man sige…’, og en

masse af hans svar starter med ’i meget høj grad…’ Det er ikke meget bedre end ’ja’ eller ’nej’. Banale spørgsmål giver banale svar,” siger John Christian Jørgensen. Hvis det var ham, der skulle holde oplæg på Journalisthøjskolen, ville han opfordre de studerende til at udforske den individuelle stil og kreativitet i stedet for præfabrikerede spørgeformer. Kurt Strand agter dog ikke at ændre på det, han giver videre til morgendagens journalister. ”John Christian Jørgensen har en pointe, hvis styring er lig med, at man ikke kan høre efter. Men jeg har altid sagt, at hvis man planlægger sit interview ordentligt og sætter sig for at styre, så øger man evnen til at høre efter, hvad der bliver sagt og agere på det.”

KULTUR & DEBAT


APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

17

WHISTLEBLOWER:

Afslørende journalistik

til fri afbenyttelse Der er ikke mange penge til graverne og vagthundene i journalistikken i dag. Den rolle må andre passe. WikiLeaks er én af dem Lise Bank Hornung

Der var engang. Engang, hvor journalister havde tid og penge til at grave og afsløre. Sådan lyder klagesangen i medieverdenen i hvert fald for tiden. Men i dag har journalisterne brug for hjælp fra medier som WikiLeaks. WikiLeaks er et whistleblower-netmedie, der lægger fortrolige dokumenter op, som er blevet lækket fra alle steder i verden. For eksempel offentliggjorde WikiLeaks den originale version af Jæger-bogen sidste efterår. Ifølge Lars Holmgaard, forskningschef i nye medier på Journalisthøjskolen, udfylder websiden en rolle, som graverjournalister egentlig burde tage sig af. ”Jeg ser det som et opråb til journalister, om at der er masser at afsløre og skrive historier om,” siger han.

Helt og holdent uafhængigt

WikiLeaks blev startet af en journalist og tidligere hacker fra Schweiz ved navn Julian Assagne. På sidens redaktion sidder fem personer og holder styr på alle de dokumenter, der bliver lagt op via nettet eller sendt med posten. Men inden noget bliver offentliggjort, bliver dokumentets troværdighed tjekket grundigt enten i redaktionen eller om nødvendigt hos nogle af de 8000 hjælpere, sitet har rundt omkring i verden. Økonomisk er WikiLeaks 100 procent afhængig af brugernes donationer og gratis advokathjælp. For at sikre total uafhængighed af firmaer og regeringer er der ingen annoncering eller bannere på siden. Da Scientology sagsøgte WikiLeaks for at have offentliggjort deres ”hemmelige bibel”, trådte Time Magazine til med advokathjælp for næsten 20 millioner kroner. Julian Assange, der sidste efterår besøgte en dansk konference kaldet ”New Media Days”, sagde i sit oplæg på konferencen: ”I skulle bare vide, hvor mange gange vi er blevet sagsøgt. Vi får breve fra advokater mindst hver uge.”

WikiLeaks i vridemaskinen

Den 15. marts i år kom det frem, at den amerikanske hærs efterretningstjeneste havde planlagt at ødelægge siden.

Det fremgår af et dokument fra marts 2008, som kan findes på WikiLeaks. Her bliver det gjort klart, at kilder, der har lækket pinlige oplysninger om USA’s deltagelse i Irak-krigen, skal ”findes, eksponeres, fyres og retsforfølges,” så andre for fremtiden ikke tør lække oplysninger. Julian Assagne sagde dog til konferencen i Danmark, at ingen af deres anonyme kilder var blevet afsløret, hvilket er altafgørende for sidens overlevelse.

For halv kraft fremad

Sidste år i september offentliggjorde WikiLeaks en rapport fra den amerikanske hær om ukonventionelle krigsmetoder. I den 100 sider lange rapport stod der blandt andet, at det i nogle tilfælde var i orden at kidnappe mennesker – et højeksplosivt emne, som til stor forundring for Julian Assagne aldrig rigtig fik den fortjente fokus af verdens journalister. ”Problemet er, at der er nogen, som skal sætte sig ned med en ordbog og rent faktisk læse rapporten, og dét fortæller os noget om vores medieøkonomi,” sagde Julian Assagne til konferencen. Han mener ligesom Lars Holmgaard, at journalister har for lidt tid til at sætte sig ordentligt ind i sagerne og bruge tid på at undersøge dem. Ifølge Assagne er det journalisternes opgave at finde historierne i materialet. Det eneste, WikiLeaks kan gøre, er, at lægge materialet op til fri afbenyttelse. ”Det kræver også mere af journalisterne, fordi de skal gøre noget meget kompliceret information til en historie, der har følelsesmæssig slagkraft.” I januar i år var WikiLeaks nødt til at lukke ned i en kort periode på grund af pengemangel, og de kører stadig ikke med alle funktioner. For eksempel, kan man ikke søge i dokumenter på siden. Næste mål for siden er at få indsamlet 600.000 dollars, så den kan køre på fuld kraft igen hurtigst muligt.

Læs mere på: www.newmediadays.dk www.WikiLeaks.org

I skulle bare vide, hvor mange gange vi er blevet sagsøgt

- grundlæggeren af WikiLeaks, Julian Assagne

KULTUR & DEBAT


18

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

ILL

UDE

Rettelse I sidste udgave af Illustreret Bunker bragte vi artiklen ”Den oversete skandale” om Jesper Tynells afsløringer af ulovligheder i Beskæftigelsesministeriet, der ikke er nået videre end til P1s lyttere. På baggrund af et interview med JyllandsPostens nyhedschef, Pierre Collignon, skrev Illustreret Bunker:

”Også Jyllands-Postens Pierre Collignon mener, at sager som denne fortjener at blive formidlet, hvis blot DR selv gør forarbejdet.” Pierre Collignon har gjort os opmærksomme på, at dette ikke er korrekt. Han stiller ikke krav om, at DR selv gør et forarbejde, før han tager en sag op. Illustreret Bunker beklager fejlen.

Sprogligt sprudlende sportsjournalist

Navnenyt

Pisse forudsigeligt?

Det er velkendt, at ikke alle er imponeret over sportsjournalisters spørgsmål og sproglige format. Om der er noget om snakken, skal vi lade være usagt. Men de fleste er enige om, at kritikken ikke skal rettes mod Weekendavisens sportsjournalist Joakim Jakobsen. Han modtager nemlig De Berlingske Journalisters Hæderspris for sin fantastiske evne til at formidle og fastholde sine læsere. Udover jobbet som sportsjournalist på Weekendavisen er Joakim Jakobsen også forfatter. Han står blandt andet bag bøgerne Tynd Luft, om VM i 1986, og Le Tour, der handler om Tour de France.

• Jesper Tynell er ny Fellow på SDU.

Kritik har ramt Pressefotografforbundet i kølvandet på kåringerne af årets fotografer den 5. marts. En uge efter fotofesten i Den Sorte Diamant skrev fotograf og partner i Das Büro Lars Bech et blogindlæg på Journalisten.dk. Her beskylder han juryen i Årets Pressefoto for kollegial rygklapperi og fotografisk indavl. Han har zoomet ind på de seneste 19 års prisuddelinger, og der tegner sig et tydeligt mønster. De aviser, der er repræsenteret i den tre mand store jury, plejer at vinde de fineste priser. Af den grund mener han, at forkortelsen for Pressefotografforbundet, PF, lige så godt kan stå for Pisse Forudsigeligt.

OVERBLIK: • Palle Weis er stoppet som chefredaktør på Information. • Jesper Thobo-Carlsen har opsagt sin stilling på Ritzaus Bureau og er ny politisk redaktør på Berlingske Tidende. • Kaare R. Skou vender tilbage på TV2. • Tina Lassen Gudnitz er blevet salgs- og marketingskoordinator på Journalisthøjskolen, og Dan Hansen er ansat som ny presseansvarlig samme sted.

PRAKTIKANTSTAFETTEN:

HK tog min overenskomstmødom Sofie Marie Ottsen, praktikant ved HK/privatbladet

Jeg drømmer om overenskomstforhandlinger for tiden. Helt seriøst. Jeg drømmer om forligsinstitutioner, gærkrise og regeringsindgriben. Og så er jeg endda først ved at begribe, hvordan det hele hænger sammen. Netop derfor er det ikke mig, der dækker overenskomstforhandlingerne i bladet. Men det daglige arbejde i HK er alligevel sovset ind i forhandlingerne, og jeg suger alt det til mig, jeg kan. I dag sidder jeg med headset på og forsøger at stjæle ti minutter af en barselstynget kildes eftermiddag. Og så researcher jeg på en histo-

rie om en fitnessinstruktør, jeg skal interviewe i morgen. Jeg skal lige finde ud af, hvordan historien skal vinkles, så jeg kan formulere et eller andet grænsende til det konkrete til den freelancefotograf, jeg skal bestille om lidt.

tionalt færre, jo flere dage jeg har været her. Den journalistik, vi laver på HK/ Privatbladet, har rammer og afgrænsninger, som jeg stadig er ved at lære, hvordan jeg på egen hånd manøvrerer rundt i.

seskader og dårlige chefer. For der følger begrænsninger med, når man vil skrive for et fagblad. Men med de begrænsninger følger også plads og frihed. Plads på siderne til features, portrætter og temaer. Plads til kreativt sprog og fortæl-

’’

Vi. Jeg ”vi’er” utroligt meget for tiden. ”Vi er skuffede over Dansk Industri. ”Vi bliver sgu ikke taget alvorligt i forligsinstitutionen.” ”Så stemmer vi sgu bare nej.” Det der ”vi” er krøbet ind under huden på mig meget hurtigere, end jeg kunne forestille mig, da jeg for to måneder siden stod ude foran HK’s enorme glaspalads på Islands Brygge og inhalerede en god håndfuld røde Cecil. Det var første dag i praktik, men føltes lidt som sidste dag på Jorden.

Jeg drømmer om forligsinstitutioner, gærkrise og regeringsindgriben Det er mig, der sørger for, at mine bolde holder sig i luften. Det er en frihed, jeg skal vænne mig til og lære at udnytte bedre. Dog kan jeg mærke, at antallet af gange, jeg bider mig selv i læben for ikke at råbe ”Jeg er fæææærdiig! Hvad skal jeg NU lave?” bliver propor-

”Fitnesshistorie,” tænker du. Det lyder spændende, ikke? Nej, jeg laver ikke dybdeborende regeringsvæltende journalistik. Eller nyhedsjournalistik. I et fagblad skal jeg lave journalistik, som HK’s medlemmer kan bruge. Jeg skal skrive om arbejdsmiljø. Om mu-

’’

lende journalistik. Og tid til at udfylde den plads. På et fagblad som HK/Privatbladet er der overskud til at afsøge de sproglige kringelkroge, du kun får lov til at udforske et par uger på tredje semester på Journalisthøj-

skolen. Og! Hvis du ansøger om praktikplads nu, får du et sæt japanske steakknive med - GRATIS! Det lyder måske som tomt salgslir, men jeg mener det faktisk (ikke det med steakknivene). Det er sgu the real deal, det her. Og jeg kan mærke, at jeg bliver bedre og klogere. Det er vel i grunden det, der er meningen. ”Hvad er ugens sang?” spørger min praktikantvejleder ud i rummet. Til ingen og til alle. Højtalerne er elendige, men det er mig, der bestemmer denne uge, så Yeah Yeah Yeahs må udstå manglen på bas. Gold Lion rammer skrattende de store vinduer og udsigten til Langebro. Det er sandsynligvis hverken Aage eller Dorthes yndlingssang, men der er plads til den. I hvert fald i denne uge. Der er faktisk plads til ret meget herinde. Også til uerfarne fagforeningsjomfruer som mig. PS: Kantinen er overdådig. Det samme er sportsfaciliteterne i kælderen og Humleklubben.


APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

19

PRAKTIK:

Færing sur på KaJ-smiley KaJ er ved at indsamle informationer om praktikstederne til en ny smiley-ordning, der skal gøre det lettere for kommende praktikanter at overskue deres muligheder. Praktikantvejleder Pia Færing finder KaJ’s undersøgelse overflødig Af Kasper Mosholm Thulstrup

Udvalget af praktiksteder er svært at overskue for de studerende, og mange vælger derfor udfra kendskab og geografisk placering. Den opfattelse sidder de med hos KaJ. Derfor vil de indføre en smileyordning for praktikstederne, så kommende praktikanter hurtigt og nemt kan danne sig et indtryk af de forskellige steder. Smiley-ordningen skal bygge på svarene fra et spørgeskema, som KaJ’s medlemmer i praktik har fået tilsendt. Spørgeskemaet består af omkring 30 spørgsmål om blandt andet arbejdsmængden, mulighederne for udlandsophold og frynsegoder.

Provinsen eksisterer også

Håbet fra KaJ’s side er, at smileyordningen vil hjælpe kommende praktikansøgere. ”Vi får forhåbentlig udvidet folks horisont med denne ordning, så folk ikke kun søger Berlingske og Politiken, men måske får øjnene op for, at man kan få sig en skide god uddannelse ude i provinsen,” siger KaJ-formand, Troels Gadegaard Frølich. Det håb deler Erik Møller, chefredaktør på Dagbladet HolstebroStruer. Han sidder også med en fornemmelse af, at mange studerende fravælger de mindre byer til fordel for København og Århus. ”Der er mange studerende, der ikke ved, hvad de går glip af. Når vi har praktikanter, så er de enormt glade for at være her. De får lov at prøve en masse ting, og vi får ændret deres opfattelse af en mindre arbejdsplads,” siger han. Derfor byder han den nye ordning velkommen, men tvivler på, at de journalisttuderende, trods den nye ordning, får større lyst til at søge de mindre medier i provinsen.

der Pia Færing holder til, er der ikke mange rosende ord at hente om KaJ’s nye smiley-ordning. ”Jeg har ikke noget imod, at de måler på parametre så som feedback og praktikantdage, men jeg er rigtig ked af, at halvdelen af parametrene er på fryns og arbejdstid,” siger hun. Pia Færing synes, det vigtigste i praktiktiden skal være, hvor meget man lærer. Hun mener ikke, at KaJ’s ordning vil tilføje noget om læringsprocessen i praktikken, som Journalisthøjskolens egen evaluering ikke gør. Desuden mener hun, at KaJ’s fokus på, hvad praktikstederne tilbyder, er uheldig. ”Med den her ordning forsøger KaJ at tvinge arbejdsgiverne til at gøre noget. Men hvis KaJ skulle opføre sig som en fagforening, så skulle de kigge på, hvordan de styrker deres medlemmers muligheder for at agere derude,” siger hun.

Målet er overblik

Pia Færing tror ikke, at den nye ordning vil ændre det store på, hvor de studerende vil søge hen. Troels Gadegaard Frølich er anderledes optimistisk. ”Målet er at give de studerende et bedre overblik. Man kan ikke nå at overskue det danske medielandskab på de tre uger, der er presset ind til praktiksøgning i løbet af tredje semester. Men hvis de studerende opdager et eller to steder, som de kender til gennem vores ordning, så vil det være en succes,” siger han. Det er planen, at KaJ’s nye smiley-ordning allerede skal fungere inden næste Panikdag den 28. april. Artiklen er skrevet før, KaJ valgte ny formand.

Forkert fokus

Bevæger man sig derimod ned på kontor 607, hvor praktikantvejle-

UDE


20

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

Tre af en slags:

Sportsjournalister I dag vinder danske sportsjournalister sprogpriser, skriver anerkendte bøger og giver læserne oplevelser. Her skal du møde tre af dem

PR-foto

Tekst: Kristine Liv Lund-Pedersen Foto: Marie Hald

Andreas Kraul, sportsjournalist, DR Sporten Uddannet fra Journalisthøjskolen i 1999 Arbejdede på Aktuelt fra 1999-2001 og på Politiken fra 2001-2005 Modtog i 2009 DR’s sprogpris Favoritsport: Fodbold Favoritklub: Tottenham Største sportslige oplevelse: At dække Tyskland-Argentina, VM kvartfinalen 2006 på Det Olympiske Stadion i Berlin Hvilken oplevelse skal lytteren have, når han hører din sportsdækning? Han skal føle, at han er halvt til stede på det stadion eller i den hal, hvor jeg er. Det handler om at skabe nogle billeder i hovedet på ham. Det er vigtigt at bruge en masse farver og et malende sprog. Det gælder om at trække lytteren lidt mere med, så det ikke ”bare” er en fodboldkamp.

Hvorfor er det vigtigt at dække sport på lige præcis den måde, du gør? Vi har i gennemsnit 800.000 lyttere til en udsendelse i superligasæsonen, så det i sig selv er vigtigt. Jeg tror, det appellerer til mange mennesker, at de har fornemmelsen af at kunne være med mange steder, selvom de står hjemme i deres køkken og vasker op. For mig personligt er Sport på 3’eren lyden af søndag.

Hvad kendetegner en god udsendelse? I en god udsendelse er der er et super flow. Værten er veloplagt, min medkommentator er veloplagt, og jeg er veloplagt. Så sidder vi med fornemmelse af, at vi ”spiller” fandeme også en god kamp i radioen. Vi skaber de rigtige billeder, og kommenteringen sidder lige i øjet. Det handler også meget om at være sprogligt opfindsom. Jeg bruger tempoet og ordene til at give lytterne et spjæt, så de ikke glemmer at lytte med.

Hvad synes du er godt ved sportsdækningen i Danmark? Jeg synes, der er stor seriøsitet omkring det, og det er noget, der er kommet inden for de sidste 10-15 år. Da jeg gik på Journalisthøjskolen, var der ingen respekt omkring sportsjournalistik. Det var dem, der ikke kunne blive så meget andet, der beskæftigede sig med sport. Det har ændret sig markant.

UDE


21

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

Dan Philipsen, sportsjournalist, Jyllands-Posten Uddannet fra Journalisthøjskolen i 2003 Forfatter til adskillige bøger om sport Favoritsport: Speedway Favoritkører: Nicki Pedersen Største sportsbegivenhed: At dække OL i Athen og Beijing Hvilken oplevelse skal læseren sidde med, når han læser det produkt, som du har lavet? Jeg vil gerne have, at folk både bliver oplyst og underholdt. Det er vigtigt at fange læseren ved at bruge et godt sprog og nogle anderledes vendinger. Jeg prøver altid at tilstræbe at give læseren den uventede oplevelse. Hvad er det vigtigste i et godt produkt? Det vigtigste er at fortælle folk noget, de ikke ved. Jeg vil bringe et anderledes billede frem af de personer, som jeg interviewer, end det folk kender. Du opnår kun det ekstraordinære billede ved at researche grundigt. Du skal sætte dig helt ind i personen, så du kommer til at snakke med ham om noget, han ikke har snakket med journalister om før. Hvor henter du din inspiration fra? Hovedsageligt fra min lyst til sporten. Hvis jeg nogensinde sætter mig i min bil på vej ud til en kamp, og ikke synes det er fedt, så stopper jeg. Det er lige meget, om det er en stor eller en lille kamp. Du skal stadig have lysten og være fascineret af sporten. Hvad synes du, er godt ved sportsdækningen i Danmark? Det er alsidigheden i de forskellige medier. Der er virkelig forskel på, hvordan morgenaviserne, formiddagsaviserne, tv og radio dækker sport. Selvfølgelig er der noget af det, jeg ikke kan fordrage, men det er godt, at alsidigheden er der. Hvad synes du, er de største udfordringer ved sportsjournalistik i Danmark? Det er internetjournalistikken. Det går alt for hurtigt, og det handler kun om antal klik og ikke altid om væsentlighed. Det er farligt, når man glemmer, at der også skal være etik på nettet. Det synes jeg tit, man glemmer, når det kommer til sportsjournalistik.

Joakim Jakobsen, sportsjournalist, Weekendavisen Forfatter til mange bøger om sport Favoritssport: Fodbold Favorithold: Esbjerg Største sportslige oplevelse: Et ekslusivt interview med Rudi Assauer, daværende manager i Schalke 04 Hvad er det vigtigste i et godt produkt? Det vigtigste er at gøre læseren klogere og rigere. Klogere på den måde, at der bliver lagt lidt mere oveni, end det læseren vidste i forvejen. Rigere på den måde, at læseren går igennem noget, som han ikke regnede med. Derfor gælder det om at komme uden om klicheerne ”et vaskeægte hattrick,” ”en væver dribler” og så videre. Man er simpelthen et røvhul, hvis man dræber historierne på den måde. Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med sportsjournalistik på lige præcis den måde, du gør? Fordi man skal højne sportsjournalistik som fortælling, og fordi det hele ikke skal ligne rapporter og være så frygtelig kønsløst. Med god sportsjournalistik kan man komme fra socialøknomiske forhold i Argentina til en Maradona-dribling, uden det bliver søgt. Hvad har dine inspirationskilder været? Blandt andet David Winner, der skrev den fantastisk bog ”Brilliant Orange” om hollandsk fodbold. Det er simpelthen Hollands nyere historie og folkesjæl fortalt igennem fodbold. Jeg synes, den er helt fantastisk. Jeg elsker også nørderi som for eksempel Tipsbladet. De har virkelig en høj standard. Hvad synes du, er det bedste i dansk sportsdækning? Når Michael Enggaard i Jyllands-Posten skriver om boksning. Det synes jeg er helt, helt, helt fantastisk. Han giver læseren en gave. Han kan beskrive bevægelser som ingen anden, og så har han bare en kæmpe indsigt. Hvad synes du er de største problemer ved sportsdækningen i Danmark? Der er for mange klicheer og fastlåste opfattelser. Jeg synes også, der er kommet lidt for mange, som missionerer. Blandt andet inden for cykelsporten på grund af dopingskandalerne. I stedet for at bedrive journalistik, prædiker journalisterne.

PR-foto

UDE


HER ER KaJ’S NYE BESTYRELSE BESTYRELSESMEDLEMMER:

SUPPLEANTER:

5. SEMESTER (NORDJYSKE MEDIER)

SOFIE THOLL 4. SEMESTER (INFORMATION)

SVEND VILHELM F.R. MIKKELSEN 6. SEMESTER (TV SYD)

NÆSTFORMAND: FRANK RASMUSSEN

JENS ANTON KLINKEN 3. SEMESTER

FORMAND: DAVID WEDGE PETERSEN

6. SEMESTER (3F)

KASSERER: MARIA FAST

KERSTIN BRUUN-HANSEN 5. SEMESTER (TÆNK)

SOFIE SKAMRIS PEDERSEN 6. SEMESER, (DR NYHEDER) JETTE LIN 5. SEMESTER (DR KULTUR) BERIT ERTMAN 7. SEMESTER

3. SEMESTER

KASPER SALANDER HOLM 3. SEMESTER

KOMMUNIKATIONSCHEF: NIKOLAJ SØNDERGAARD

ANNE SOFIE HOFFMAN SCHRÖDER 2. SEMESTER

CAMILLA ROSENFELD 7. SEMESTER

KRESTEN MORTEN MUNKSGAARD 5. SEMESTER (RITZAU)

KIRSTINE DALSGAARD LARSEN 5. SEMESTER (KRISTELIG DAGBLAD)

4. SEMESTER (FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP)

NANNA MUUS STEFFENSEN 4. SEMESTER (SAMVIRKE)

MATHIAS HAGEMAN-NIELSEN 2. SEMESTER


23

KALENDEREN

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

Fredag 23. april

Kravlingprisen skal have fundet sin ejermand. Fest på Kulturkajen Docken i København Læs mere på www.kravling.dk

Ideudvikling på Illustreret Bunker.

Fredag d. 9. april

Støttefest for Citat og Illustreret Bunker.

Torsdag 25. marts

Graverjournalisterne Kristian Jessen og Asger Havstein fra 3F fortæller om deres afsløringer af kviksølvsforgiftninger hos de ansatte på Grindstedværket. De to herrer vandt FUJ’s graverpris 2009. Århus Stiftstidende, Banegårdspladsen, kl. 19 – 21. Entre: 40 kr. (Gratis for FUJ-medlemmer) Tilmelding til Annelise Mølvig info@moelvig.eu senest mandag den 22. marts.

Til mandag 5. april

EGO EXPO er et dagbogsprojekt, hvor en fotojournaliststuderende og en bachelor i litteraturhistorie og begivenhedskultur har undersøgt, hvilke forskelle der er, når man udtrykker sig, hvis man kommer fra henholdsvis et billedunivers og et tekstunivers.

I anledning af Citat og Illustreret Bunkers støttefest den 9. april I Fredagsbaren

Tirsdag 7. april

Onsdag 28. april Panikdag. Gisp!

Til søndag 30. maj

Tro, håb og kærlighed – Jacob Holdts Amerika. AROS En billedfortælling om et USA op gennem tiderne. Udstillingen demonstrerer, hvordan Jacob Holdts fintfølende fotografier er langt mere vidtgående end ren dokumentarisme.

Kom og støt Citat Det er ærlig talt Illusteret Bunker trænger også til din hjælp

Melodi: Marken er mejet

Kom og støt citat

Alle vi læser i blade og aviser

Det er ærlig talt

I vor egne skriver I, og det blir’ virkelig godt

Illustreret Bunker trænger også til din hjælp

Men trykkeriet vor’s få penge spiser Støttefest I fredagsbaren blir’ derfor virkelig hot

Skål!

Kom og støt Citat,

Sidst vil vi sige, vi håber mange kommer

Det er ærlig talt

Auktionsbaldrede, whiskeysnaldrede, frisk på stort forbrug

Illusteret Bunker trænger også til din hjælp

Medbring blot penge i store, fyldte lommer

Kom og støt Citat

Til gengæld får I læsestof og fotos lidt endnu

Det er ærlig talt Illustreret Bunker trænger også til din hjælp

Kom og støt Citat Det er ærlig talt

Skål!

Illusteret Bunker trænger også til din hjælp Kom og støt Citat

Alt vil vi gøre, blot for at tjene penge

Det er ærlig talt

En auktion med lækre ting vi laver kun for jer

Illustreret Bunker trænger også til din hjælp

I må gerne byde, det varer ikke længe Et glas whiskey varmer halsen, I ka’ ik’ lad’ vær

Skål!


24

an har glemt vores aftale. Da jeg har ventet i lobbyen på kunstmuseet Aros i ti minutter ud af den ene time, jeg har fået stillet til rådighed, ringer jeg til Jacob Holdt. ”Nå ja, det er da rigtigt. Kan du ikke lige købe en kop kaffe, så kommer jeg?” Det kan jeg da godt. Ingen undskyldning for forglemmelsen. Et lille kvarter senere kommer han. Han skulle lige sætte en blaffer af. ”Jeg gider ikke svare på spørgsmål, hvis du kan finde svaret andetsteds,” siger Jacob Holdt som det første. Sikke en start. ”Jamen, så kan jeg nok ikke finde på noget at spørge dig om,” siger jeg og vender blokken med min nok så gennemtænkte spørgeplan på hovedet. ”Hvorfor vil du ikke det?” spørger jeg. Herfra starter et interview, om hvorfor Jacob Holdt ikke kan lide journalister.

fire timer for at bringe den unge mand hjem. Først da Jacob Holdt fem år senere vendte tilbage til Woody og hans familie, fandt han ud af, at der var hold i ordene. Alligevel svigtede Jacob Holdt ikke massemorderen. I dag sidder Woody i fængsel for i hvert fald nogle af sine forbrydelser. Og Jacob Holdt formidler kontakt mellem Woody og hans overlevende ofre. Herhjemme er tingene anderledes. Han har ligesom alle andre mennesker aftaler og en tidsplan, der skal overholdes, og den gør det umuligt at praktisere ”ja-filosofien”. Det illustreres udmærket i eksemplet med den blaffer, Jacob Holdt samlede op på vej til interviewet. Han ville have kørt ham hele vejen hjem, men da han blev ringet op og mindet om den glemte aftale, blev han nødt til at sætte blafferen af på Aros’ parkeringsplads. ”Journalisterne gør, at jeg ikke længere er i stand til at udvise menneskelighed,” konkluderer han.

Holdt klapper i

En lektion i selvcensur

H

I 1970-75 rejste Jacob Holdt USA tyndt som vagabond. Her sagde han aldrig nej til nogen eller noget, og han kom derfor til at møde både samfundets rigeste og den absolutte slum. Undervejs tog Holdt billeder af de mennesker, han logerede hos. Da han kom tilbage til Danmark, sammensatte han et lysbilledshow, der siden er blevet vist rundt regnet 6500 gange i foredraget Amerikanske Billeder. Et foredrag, der normalt varer fem timer. Det svarer til, at han har brugt 32.500 timer på at tale om sine oplevelser i USA. Ikke helt uforståeligt, hvis han er træt af at gentage sig selv. ”Mit liv er en åben bog, men når jeg sidder over for en journalist, klapper jeg i,” siger han og forklarer: ”Det er sådan en mærkelig form for envejskommunikation, hvor det kun er mig, der skal åbne op. Det bryder jeg mig ikke spor om.” Ikke desto mindre siger Jacob Holdt ugentligt ja til interviews. ”Journalister har det med at vade ind i mit liv, når jeg har mindst tid til det, og når jeg ikke er parat. Når jeg møder folk på landevejen, er det på mine præmisser, og jeg kommer med overskud. Og derfor er journalister værre end massemordere,” siger han med et smil på læben, der signalerer, at han godt selv er klar over det irrationelle i sit udsagn.

”Ja-filosofien” giver kilder

I sine år på de amerikanske landeveje havde Jacob Holdt kun sjældent en stram tidsplan, og han tog sig derfor tid til alle de mennesker, han mødte. Han havde en filosofi om altid at sige ja. Altid. På den måde mødte og hjalp han mennesker fra alle samfundets lag. På et tidspunkt hvor Jacob Holdt selv var bag rattet, samlede han en sølle udseende hvid mand op en mørk aften et sted i syden. Manden sagde, han hed Woody, og brugte det meste af køreturen på at prale af alle de ”niggere”, han havde myrdet og mishandlet. Jacob Holdt troede ikke på ham, og selvom han var bange, kørte han en omvej på

Jacob Holdt har et klart budskab med sine foredrag: At bekæmpe racisme. Budskabet er det samme, om han holder foredrag for sorte universitetsbroderskaber, de velhavende amerikanere eller en almindelig dansk syvendeklasse. Men metoden er forskellig. ”Jeg er nødt til at censurere mine billeder af hensyn til, hvilken kultur jeg viser dem i,” siger han. ”I USA virker mine nøgenbilleder meget grænseoverskridende, mens det herhjemme er billeder af vold og død, der gør størst indtryk på folk. Det sammensætter jeg showet efter. Hvis jeg ikke selv censurerede omkring deres blufærdighed, ville jeg ikke kunne nå dem med mit budskab. Gid de danske aviser ville lære noget af det,” siger han. Det er den ivrigt omtalte og aldrig glemte Muhammed-krise, Jacob Holdt henviser til. ”Danske journalister lægger aldrig bånd på sig selv. Hver gang de ser, at der er noget, som sælger, skal det ud. Også selvom det sårer en hel gruppe mennesker, som derved ikke føler sig accepteret i samfundet,” siger han. ”Selvfølgelig har journalister ytringsfrihed, men behøver man virkelig at lægge andre for had?” spørger Jacob Holdt. ”Gå dog mod strømmen!” lyder opfordringen.

Hader Holdt virkelig journalister?

”Du kan godt høre, at jeg er lidt ude efter jer, ikke?” siger Jacob Holdt. Det kan jeg ligesom fornemme. Men som interviewet er skredet frem, står det klart, at det er professionen og ikke menneskene bag, der ligger under for hans egne frustrationer. Jacob Holdt kan ikke hade nogen. Ikke engang dødirriterende, påtrængende journalister, der konsekvent stiller ham de samme spørgsmål. ”Hvis jeg kan kramme en massemorder, kan jeg vel også kramme en journalist,” siger han. Det gør han så.

Udstillingen Tro, Håb og Kærlighed - Jacob Holdts Amerika kan ses på Aros frem til 30. maj.

Tekst: Mette Kjær Nielsen Foto: Morten Germund

APRIL 2010 ILLBUNKER.dk

Journalister

er værre end

massemordere ”


illustreret bunker, 9-2010