Page 1

MIDTERSIDE

12

ÅRETS PRESSEFOTO GREGERS TYCHO

IINDENFOR

4

FOTOPIGER Pigerne er tilbage

PANIK

16

PANIKHISTORIER Læs om de værste

APRIL 2008 | 10. ÅRGANG | NR. 2

SORTSEERE: VI SNYDER MED LICENSEN

side 3

Panikdagen: DJstud, Bastard Film og Ekstra Bladet skyder debatten igang side 14-15


2

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

LEDER

Tekst | Peter Schøler

BUNKEREN PÅ TUR

Tekst og foto | Andreas NIelsen

Velkommen i spareklubben I DR-byen kan de nu byde konkurrenten TV2 velkommen i mediebranchens spareklub. En ugleset forening, der udmærker sig ved nedskæringer i programfladen og fyringer af medarbejdere. I begyndelsen af 2008 blev også Nyhedsavisen indlemmet i klubben. Tegn på en branche på vej i krise er der nok af. Lavkonjunkturens grimme ansigt har endnu ikke for alvor vist sig på Journalisthøjskolen, men rygterne om dens komme spøger med tiltagende styrke. Helt konkret blev det, da underviserne torsdag den 27 marts holdt fagligt møde. De frygter fyringer og forringelser af undervisningens kvalitet. Og det med god grund. For er krisen på Journalisthøjskolen endnu ikke en kendsgerning, så er besparelserne det. De er lige så sikre på finansloven som forhøjelsen af ældrechecken. Vi skal spare et millionbeløb, og det kan næppe gøres ubemærket.

Bunkeren har SKIsme været i Tjekkiet

Da journaliststuderende Andreas Nielsen fra 3. semester i uge 6 tog på skiferie, var Bunkeren med i bagagen. Stedet er det tjekkiske skisportssted Spindleruv Mlyn. Hvor dukker Bunkeren mon op næste gang?

BUNKER BYLINE-FEST

Besparelserne er indiskutable, men hvordan de rammer bør være til åben debat. Vi skal ikke male fanden på væggen. Men alle på Journalisthøjskolen bør tage aktiv stilling, hvem og hvor end besparelserne måtte ramme. Det gælder også de studerende.

NU MED CITAT

VIL DU MED TIL FEST? STRIK EN ARTIKEL SAMMEN, SMID DEN I CITAT ELLER BUNKEREN, OG DU ER GARANTERET EN BILLET TIL ÅRETS BYLINE-FEST.

Vi befinder os i slipstrømmen på en optur. Vi er en del af en forkælet generation, der ikke skal bekymre os om, hvorvidt der for eksempel er praktikpladser til alle kommende praktikanter. Men måske er det på tide, vi vågner op til virkeligheden, hvor nye gratisaviser ikke længere skyder op som paddehatte i det danske medielandskab. Spareklubben vokser. ’Velkommen til’ fristes man til at sige. Dit pressekort giver dig automatisk medlemsskab. Hvordan vil du engagere dig? -Redaktionen

Bunkeren vil meget gerne invitere følgende til sommerens første Byline-fest: Svend-Vilhelm, David, Niels, Lars, Anders, Alice, Charlotte, Tine, Justin, Astrid, Kristoffer, Martin, Per, Heidi, Kathrine, Sarah, Christian, Louise, Nikolai, Thomas, Janus, Angelina, Peter, Sisse, Anne, Hakan, Lærke, Iben, Lise, Rasmus, LAURA K., PETER, FIE, MADS, CHRISTIAN, STINNE, TOBIAS, ASTRID, LAURA L., ANNETTE, MARTIN,

Vi glæder os til ar se jer! Information følger.

redaktionen

billedredaktører

tryk

wickie m. iversen (ansv.) wmiversen@mail.djh.dk

uffe p. frandsen upfrandsen@mail.djh.dk

kasserer

lisbeth sung johansson lsjohansson@mail.djh.dk

casper christoffersen casperc@mail.djh.dk

annoncer

jørgen r. ahler jrahler@mail.djh.dk peter schøler psgaarskjaer@mail.djh.dk karoline amalie markholst karolineamalie@mail.djh.dk

bagsiden morten aamand masorensen@mail.djh.dk rasmus lund rtlund@mail.djh.dk

webredaktør jakob andresen jandresen

jørgen r. ahler jrahler@mail.djh.dk

peter schøler psgaarskjaer@mail.djh.dk

forsidefoto

kristoffer juel

illustreret bunker

danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk www.illbunker.dk 89 44 04 90

otm avistryk herning-ikast 97 15 66 00

oplag

1700 eksemplarer 8 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte på djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse.

udgivelse

1. april 2008 10. årgang - 1. oplag næste ideudvikling 10. april næste deadline for læserbreve 28. april næste deadline for artikler 2. maj næste udgivelse 6. maj


ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

Journalisthøjskolen ser SORT

3

Næsten halvdelen af Journalisthøjskolens studerende betaler ikke medielicens. Det konkluderer en undersøgelse, som Illustreret Bunker har foretaget blandt 200 journaliststuderende i betonbunkeren

MEDIELICENS | Mindst to ud af disse fem usual suspects betaler formentlig ikke licens

Foto

Kristoffer Juel

usolidarisk,” lyder det ligefrem fra en kvinde på 2. semester. Andre af betalerne mener, det er vigtigt at bevare en reklamefri nyhedskanal i Danmark.

”Det er for dyrt,” lyder den mest gængse Det er for dyrt, og chancen for forklaring på at blive taget for det er minimal den manglende licensbetaling på JournalistKvinde, 3. sem højskolen. En undersøgelse blandt de studerende fortæller, at 45 pro- Og så er der dem, der becent ikke betaler licens. grunder deres betaling med Nogle sortseere mener prin- en frygt for et ubehageligt cipielt, at licensen bør blive besøg af licensopkræverne. trukket over skatten, og andre mener ikke, at kvaliteten af DRs programmer Sørgeligt resultat svarer til prisen. Spørgsmå- Hos DR skuffer resultatet af let om licensbetaling deler Illustreret Bunkers undersøvandene på Journalisthøj- gelse. Men praktikantvejleder på skolen. Holdningen hos den halvdel, P3, Christian Ottenheim, der betaler licens, er klar: de erkender, at journaliststuderende nok ikke kan forbetaler, fordi de skal. ”Ikke at betale er tyveri og ventes at have et anderledes

forhold til licens end andre unge, der heller ikke er for gode til at betale. ”Men det er da sørgeligt,” siger han. Praktikantvejleder hos DR Nyheder, Philip Khokhar, er enig: ”Det er forkert. Man må støtte op om Danmarks Radio, især hvis man en dag gerne vil arbejde på en public service virksomhed.”

Fyringsgrundlaget er utæt

”Man risikerer at blive fyret fra DR, hvis man ikke betaler licens, ja – men jeg ville ikke som udgangspunkt smide vedkommende ud.

Jeg betaler, fordi jeg ikke synes, jeg kan forsvare, at jeg ikke betaler, hvis jeg skulle komme i praktik på fx DR. Mand, 1. sem

Illustreret Bunker kan i øvrigt oplyse til de 5 % af Journalisthøjskolens studerende, der ikke ved, om de betaler licens eller ej, at man på DRs hjemmeside dr.dk/ licens kan tilmelde sig.

MEDIELICENS Jeg ville tale med ham eller hende om det først,” fortæller Christian Ottenheim fra P3. Philip Khokhar fra DR Nyheder supplerer: ”Vi opfordrer praktikanterne til at betale licensen, så de ikke en dag kommer og

Licenssatsen for 2008 er 1095,- pr. halvår – mens radiolicensen er 160 kroner. Siden første januar er licensen opdelt i en radio- og en medielicens. Medielicensen omfatter

“ Jeg betaler ikke medielicens i protest

imod, at jeg, en fattig studerende, skal betale lige så meget i medielicens, som familien med flere fjernsyn Mand, 3. semester

siger, at vi ikke har advaret dem,” fortæller han. Hverken Philip Khokhar eller Christian Ottenheim har endnu stået i en situation, hvor de måtte give en praktikant valget mellem at forlade DR eller at begynde at betale licens straks.

Heller kke licensbetaling i pc’er og visse mobil telefremtiden foner. Generelt alle apparat-

Karoline A. Markholst

Tekst

Hele 42 procemt af sortse- er der kan kan modtage og erne på DJH fortæller i ungengive billedprogrammer dersøgelsen, at de heller ikke har planlagt at betale licens og –tjenester. i fremtiden, selv om der er udsigt til højere lønninger og mulige ansættelser i en public service-virksomhed.


4 ILLUSTRERET BUNKER

INDENFOR

APRIL 2008

Otte fotojournaliststuderende startede på Journalisthøjskolen i februar 2007. Alle otte er mænd.

INDENFOR Fotopiger farer frem

Der er flere fotopiger på det nye semester, end der har været i mange år. Klar fordel, mener lederen af fotojournalistuddannelsen

Foto Kristoffer Juel

Ikke siden 2004 har der været så mange piger på fotouddannelsen, som der er på det nye semester. Fire styks for at være mere præcis. Det lyder ikke af mange, men når kun otte personer bliver optaget på hver årgang, så er fire repræsentanter for det fødedygtige køn en betydelig andel. I 2004 var fem ud af ni fotojournaliststuderende piger, men siden da har der hvert år været overvægt af drenge. Leder af fotojournalistuddannelsen, Søren Pagter, kan ikke forklare, hvorfor vinden har skiftet på netop dette semester. ”Sidst vi undersøgte det, var der ikke nogen tendens til, at der var flere piger end drenge, der søgte ind,” siger han. Søren Pagter vurderer, at det plejer at være noget i retning af 60/40 med overvægt til drengenes fordel.

Louise Leth-Espensen er 21 år og drømmer blandt andet om at lave udlandsreportager. ”Det er ikke kønnet, der gør, at jeg kan mere end fyrene,” siger hun og griner.

Pigerne giver mere dynamik

Søren Pagter er til gengæld ikke i tvivl om fordelene ved, at der er flere piger på holdene. ”Man skal passe på med at generalisere, men de hold hvor der er piger på fungerer bare bedre. Pigerne er mere pligtopfyldende end drengene er. De gør flere ting af sig selv og får bedre styr på nogle banale ting. Drengene regner med, at der kommer nogen og gør det for dem,” siger Søren Pagter og fortæller, at i de tilfælde, hvor der er stor overvægt af drenge på holdene, bliver det underviserne, der kommer til at nurse eleverne i forhold til det praktiske. Men ifølge Søren Pagter får også indholdet i undervisningen en ekstra dimension ved pigernes tilstedeværelse.

Drengene regner med, at der kommer nogen og gør det for dem.

Tekst Laura Kjeldbjerg

Tendensen fortsætter

”De historier, der bliver lavet, og den snak og diskussion, der er på holdene, bliver mere spændende. Piger har jo en anden berøringsflade og nogle andre interesser og tilgange til ting. Det gør, at spektret i de historier, vi får, bliver bredere. Der kommer mere dynamik på holdene.”

Fagligt ligeværd

Rent fagligt mener Søren Pagter ikke, at kønnet har nogen betydning. ”Der er mange, der spørger, om man kan se, om det er en pige eller en dreng, der har taget et billede, men det synes jeg ikke, man kan.” Flere af drengene går op i det tekniske omkring faget, men det er ikke noget, der

har betydning i forhold til, om man kan blive en god fotograf eller ej.” Louise Leth-Espensen er fotostuderende på første semeter og helt enig. ”Jeg mener ikke, det har den store indflydelse, hvilket køn man har. Men jeg synes, at det er en god udvikling, at der er kommet mere ligevægt på området.”

Traditionelt har fotografi været et mandefag, men det er ved at ændre sig, forklarer Søren Pagter. ”På det internationale semester, har vi de sidste tre-fire semestre haft lige fordeling mellem piger og drenge. Hvis man går ud omkring i verden er fotografi i højere grad ved at blive et kvindefag. I højere grad, end vi er nået til i Danmark.” I det hele taget ser Søren Pagter gerne, at der kommer flere kvindelige fotografer i Danmark. Fotograffaget er ved at blive et humanistisk fag, og det kalder på flere kvinder.


INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

5

Fra skrot til slot Mangel på spalteplads og redaktionelt overblik betød, at Pers artikel blev vraget til første udgave af Citat. Til gengæld kunne han sælge den til B.T. Tekst Peter Riddersborg

med redaktionen. I første omgang da han skal beslutte sig for, hvor mange stjerner han vil give skisportsstedet til sin anmeldelse, og efterfølgende da Per selv henvender sig til kontaktredaktøren med nogle mindre rettelser. Her får han at vide, at layoutprocessen går godt. ”Men hun havde lige en dårlig nyhed. Min artikel kommer ikke med”, fortæller Per om afslaget, som blev begrundet med pladsmangel, og at anmeldelsen ikke passede ind sammen med bladets øvrige artikler. Til trods for ærgrelsen var Per dog indforstået med den sene kassering. ”Jeg ville hellere have, at den ikke kom med, end at den slet ikke passede ind i bladet. Men man mister da lysten til at skrive for Citat en anden gang”, påpeger han.

Kasseret på målstregen

Stilen er lagt

I løbet af layoutweekenden er Per flere gange i kontakt

Pers kontaktredaktør, Merian Garde Gräs, forventer,

at det fremover bliver nemmere at undgå, at skribenter bruger uhensigtsmæssigt megen tid på artikler, som i sidste ende bliver kasseret. ”Både redaktører og skribenter har nu en klar fornemmelse af, hvad der skal i bladet.

Jeg havde gjort meget ud af det, for det var første gang, jeg skulle skrive for Citat, og så skulle det helst være godt.

Per Skovkjær Sand er blandt de raske mænd og kvinder, som møder op til første idéudvikling på Citat. Og da redaktionen søger anmeldelser, beslutter han sig for at skrive om det tjekkiske skisportssted, han netop har besøgt. Per bliver tildelt en kontaktredaktør, som løbende coacher ham, og efter flere omskrivninger bliver artiklen godkendt og gjort klar til weekenden, hvor bladet skal layoutes. ”Vi talte sammen, da jeg havde lavet den endelige udgave, hvor vi blev enige om, at det var, som det skulle være”, fortæller Per om afslutningen på skriveforløbet og kontaktredaktørens coaching. ”Jeg havde gjort rigtig meget ud af det, for det var første gang, jeg skulle skrive for Citat, og så skulle det helst være godt”.

Jeg vil kunne se meget hurtigere, om det vil være noget, som vil passe ind”, fastslår hun og opfordrer flere til at bidrage til Citat. ”Det er vigtigt, at folk skyder i puljen, og så må vi coache os frem til, hvad der vil være mest harmonisk i et magasin, hvor der skal være plads til en masse forskelligt.”

Skribent for Rejseliv.dk

Per Skovkjær Sand bliver efter afslaget fra Citat stæ-

dig, og han beslutter sig for at sende artiklen rundt til danske medier for at høre, om de er interesserede i at købe den. Redaktøren for internetportalen Rejseliv.dk vil gerne have den, men hun har ikke ressourcer til at betale for den. Per opgiver i første omgang at gøre mere for at få den solgt, men da hun igen henvender sig to uger senere, vælger han at acceptere forespørgslen. ”De kunne lige så godt bare få den, for så kunne jeg sige, når jeg skulle søge praktik, at jeg havde skrevet for Rejseliv.dk”. Da Per ringer tilbage for at forære sin artikel væk, bliver han henvist til B.T.s rejseredaktør, som netop står og mangler en artikel, og Per sender ham derfor sin anmeldelse. ”Fem minutter efter ringer rejseredaktøren fra B.T. og siger, at han lige har set min artikel, og den vil han gerne have i sin avis,” fortæller Per, som bliver tilbudt 2.500

SALG | Per S. Sand med sin artikel i B.T.

kroner, hvis han laver en faktaboks og tilføjer en kort beskrivelse af et par andre tjekkiske skisportssteder. Det siger han ja til.

Udbytterigt afslag

Forløbet omkring artiklen har været udbytterigt på mere end én facon. ”Jeg har lært, at hvis man har lavet noget, man synes er godt, så skal man også tro på det. Det behøver ikke være dårligt, fordi det ikke kommer med i skolebladet,” konkluderer Per, som ikke havde forsøgt at sende sin artikel rundt til andre medier, hvis den var blevet bragt i Citat. Han kan derfor sagtens se det interessante i af-

Foto: Casper Chrisffersen

slaget. ”Jeg behøver jo sådan set ikke tage S.U.-lån i denne måned, fordi jeg fik afslag fra Citat”, påpeger han med et smil på læben. Merian Garde Gräs er glad på Pers og skianmeldelsens vegne. ”Jeg synes, at den passer rigtig godt ind i B.T., og jeg synes i øvrigt, at Per skriver rigtigt godt, og derfor vil jeg gerne være kontaktperson for ham en anden gang,” tilbyder hun. Hvorvidt Citat har råd eller format til at bringe Pers artikler fremover, må tiden vise.

Journaliststuderendes computer beslaglagt:

Mistænkt for download af børneporno Tekst Fie Krøyer Dahl

En lyskegle fra en lommelygte finder vej gennem dørsprækken og ind på det mørke værelse. Jeg er stiv af skræk. Sætter mig halvvejs op i sengen. Tankerne fræser afsted i morgenmørket. Hvad fanden foregår der? Nogle minutter tidligere er mine drømme blevet afbrudt med hidsige bankelyde på hoveddøren og høje, grove stemmer, og jeg er nu vågen og forvirret. Nu må han fandeme styre sig, ham Allan. Hvad ligner det at slæbe venner med hjem klokken syv om morgenen? Jeg lytter intenst til stemmerne. Bliver pludselig nervøs. Det lyder alligevel ikke helt som Allans venner. Jeg spidser øren. ”Fie! Fieeee!” råber af de

fremmede stemmer pludselig. Jeg stivner. Er det for sjov? ”Ja?,” hvisker jeg skræmt ud i rummet. Så kommer lyskeglen. Den leder efter mig. Døren ind til værelset går op. En stor politimand kommer til syne i døråbningen. I fremstrakt arm holder han sit firkantede id-skilt frem. Det er en film det her. Det er en joke! Men det er ingen af delene.

Autoritetstro

Det blev starten på den mærkeligste dag længe. Ord som Interpol, børneporno, beslaglæggelse og mistanke inficerede hvert et hjørne af bofællesskabet i den store villa i Århus. Bed sig fast i de syv unge mennesker, som måtte aflevere alt, hvad de havde af computere og eksterne harddiske den torsdag morgen i februar 2008.

Tilbage var en hvid seddel med beskrivelse af anmeldelsen, som lød på, at nogen på husets IP-adresse i august sidste år skulle have hevet to dybt ulovlige filer med forfærdeligt, forbudt indhold ned fra en server i Østrig. Kiddy porn. Det kunne kun være nogen indenfor husets fire vægge, for netværket var spærret med adgangskode. Det var i hvert fald, hvad de tre politimænd påstod. I virkeligheden er det en smal sag at downloade et program, som kan hacke sig ind på andre folks trådløse netværk. Men det nægtede politimændene pure var muligt, da der senere forsigtigt blev spurgt til muligheden om, at det kunne være nogen udefrakommende, som havde ansvaret. På papiret var det kun Allan, som var mistænkt, fordi det var hans navn, som stod på kontrakten med internet-

udbyderen. Så i virkeligheden måtte politiet slet ikke slæbe afsted med samtlige computere, men kun hans. Tilsyneladende var det ligemeget. Det ville jo alligevel kun tage politiet 14 dage at få en ransagningskendelse og beslagslægningstilladelse til hver og en. Man er vel autoritetstro. Tør man andet, når man pludselig bliver offer for et bagholdsangreb fra ordensmagten en tidlig morgen iført nattøj og sovehår?

Skyldig til det modsatte er bevist

Jeg kommer i tøjet og går nedenunder. Benene ryster under mig på vej ned af trappen. Jeg kigger ind på Allans værelse. Ét stort rod. Allan sidder midt på sin seng med et fortabt blik. Politmanden skæver til et billede på hans kommode. Et foto af to små piger smiler i rammen.

Han kigger på Allan. Et blik fyldt med afsky. Her er man skyldig, til det modsatte er bevist. Politimanden er ligeglad med, at det i virkeligheden bare er Allans to niecer, som billedet forestiller. ”Sæt du noget kaffe over og tag det roligt,” beordrer en af de to andre civilklædte politmænd mig. Zombie-agtigt adlyder jeg. Nogle af de andre bofæller sidder allerede i køkkenet som forstenede.

Meningsløst

To måneder. Så længe sagde de, at det tog at gennemgå vores computere. Som studerende er det svært at undvære den så længe. Og i det hele taget som menneske, fordi man som de fleste andre efterhånden baserer en stor del af sin kommunikation med omverdenen på netop den. De siger, det er vores egen skyld. At vi bare kunne have

haft hver vores netværk, så var det aldrig sket. Men hvem har det, når man bor sammen? Det er vel også helt ligegyldigt, når det jo, på trods af politiets påstand om det modsatte, kunne være hvem som helst, som havde lånt netværket og været skyld i misèren. Desuden var to af husets beboere flyttet ud siden dengang. Dem var politiet ligeglade med. Jeg tror ikke, de finder noget som helst hos os. Men de har fået plantet en kedelig stemning og ufrivillige spekulationer. Selvfølgelig gør politiet bare deres arbejde. Det er jo fantastisk, at der gøres noget overhovedet. Imens kan vi så få lov at vente i ulidelig uvidenhed.


6

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

Sælger vi ud? Læs debatten på side 22.

Intet magtkup under generalforsamlingen Tekst og foto Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen

verse paragraffer blive kastet gennem luften og forslag blive vedtaget eller afvist.

Positivt underskud Alt gik efter bogen, da den halvårlige generalforsamling i de journaliststuderendes fagforening, KaJ, blev afholdt lørdag d. 8. marts. Omkring 70 studerende, heraf godt halvdelen nuværende praktikanter, havde taget plads i de blå sæder i Frøberts for at overvære di-

Fremlæggelsen af halvårsregnskabet og et underskud på 55.000 kr. vidnede om, at KaJ gennem den sidste tid har haft ualmindeligt travlt. Dette er dog positivt, da de mange penge er brugt som et led i en strategi om at involvere sig i flere aktiviteter, og sende flere penge tilbage til foreningens medlemmer. Og store overskud fra de foregående år sikrer, at KaJ

har råd til den megen nye aktivitet.

på lige fod med de studerende på Journalisthøjskolen.

Fra DJH til DMJ

Kampvalg

KaJ er en fagforening for de studerende på Danmarks Journalisthøjskole, hedder det i formålsparagraffen. Men efter at DJH nu er lagt sammen med Den Grafiske Højskole i København, og således er blevet til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJ), blev det på mødet vedtaget, at også de studerende på Den Grafiske Højskole nu har mulighed for at blive medlem af KaJ

Simpelthen for lækker Tekst og foto Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen

Generalforsamlingens højdepunkt var valget til bestyrelsen der ligesom sidste år mundede ud i et vaskeægte kampvalg om posterne. Resultatet blev, at Jeppe Findalen, Asger Manuel Jørgensen, Jacob Kaas, Katja Christensen og Vinh Prag blev valgt ind i bestyrelsen, mens at Troels Frølich, Jacob Volf og Svend-Vilhelm Mikkelsen (Byline, red.) blev valgt som suppleanter.

Tilfreds formand

Da den officielle del af forsamlingen var overstået, blev det som sædvanlig tid for et fagligt oplæg, denne gang fra tre af hovedmændene bag DR-dokumentaren ”CIA’s hemmelige flyvninger”. Og så var der middag, hvor der blandt andet blev serveret indbagt mørbrad, glaseret skinke og vin til de sultne forsamlingsdelegerede. ”Det har været et godt halvår i KaJ. Der har været styr på tingene og orden i økonomien,” fortæller formand

Håkon Stolberg. ”Fremmødet ved generalforsamlingen har også været rigtig godt. Der var 78 tilmeldte, og jeg skønner, at godt 70 var mødt frem. Vi kunne selvfølgelig godt have gjort generalforsamlingen lidt mere sexet, og så havde vi måske været lidt flere, men det her er tilfredsstillende,” slutter Håkon. Næste generalforsamling i KaJ vil blive afholdt i oktober 2008.

Ingen generalforsamling uden et brag af KaJ-fest i bunkerens kantine og vandrehal. Årets tema var ”Du er for lækker”

Her er en mand, der tager temaet for aftenens fest meget alvorligt. En Nik & Jay look-alike. Bedøm selv? ”Jeg giver festen, hvad festen gerne vil have. Og festen vil gerne have storhed og vanvid. Storhedsvanvid er sejt. Derfor deltager jeg ikke i festen. Jeg er festen. Kan du mærke det? – og solbrillerne… Skolens kvinder er så lækre, at jeg er nødt til at skærme mig imod dem,” forklarer den studerende på 8. semester, der helst blot vil kaldes ”Matrix”.

Her er Store Klaus og Lille Klaus i en moderne udgave. Mette Kjær på 176 cm og Tanja Aas på 147 cm var begge i et suverænt festhumør. ”Festen er fantastisk. Det er den første fest, hvor hele vores semester er tilbage på skolen. Det er bare træls, at der ikke er så mange, der gider at snave,” forklarer Mette fra 7. semester. Den opmærksomme reporter spørger: Men jeg vil da gerne snave! Skal vi snave? ”Hmm… Måske senere,” svarer Mette.

Mads Trolle og Julie Homann er begge praktikanter fra DJH, der er vendt tilbage til skolen for at deltage i festen. ”Det er en god fest. Det har været dejligt at møde sine semester-medstuderende, men lige nu er jeg temmelig smadret,” fortæller Julie. Mads Trolle fortsætter om sin påklædning: ”Jeg har tænkt meget over aftenens tema: ’Du er for lækker’. Og det har jeg taget helt bogstaveligt. Jeg har strøget min skjorte og taget en ren vest på.”

Når alkoholen går ind, går forstanden ud. Sådan er realiteterne. Men til at holde styr på tropperne, har Journalisthøjskolen to erfarne mænd til at stå i døren og sørge for, at tingene ikke løber helt af sporet. Kim Johansen og Mads Schjødt er de to muskelbundter, der har vogtet indgangen til Journalisthøjskolen ved de sidste mange KaJ-fester. ”Det går stille og roligt endnu. Det er jo ordentlige mennesker vi har med at gøre,” forklarer Kim og fortsætter: ”Vi tjekker om folk har drikkevarer med ind, og så kigger vi lidt på folks attitude. Vi ser, om det er nogle, vi skal holde øje med.” Kim og Mads har begge været dørvagter i over 10 år, og hvis man skal tro dem, så er Journalisthøjskolen langt fra det værste sted at være vagter. ”Det er meget hyggeligt, og der er næsten ingen problemer,” forklarer Kim, og fortsætter: ”De økonomistuderende nede på Universitetet er de værste. Der er mange problemer når de holder fest.”


ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

Bjørn Kock Praktikant i Mediehuset Ingeniøren Gør som mig: Skriv de kritiske og skarpe historier, der kommer på forsiden og bliver citeret. Og ha’ tid til det! Ugentlige deadlines på avisen krydret med hæsblæsende journalistik og flyvende vinkling på nettet. Det trækker spor overalt. Mød mig herinde til åbent hus 3. april kl. 13.00 eller ring til mig på 3326 5396. Jeg brænder efter at fortælle om mine erfaringer fra bunden af heksekedlen i et magisk mediehus. Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 5. 1717 København V 3326 5300

NB: Meld hurtigst muligt din interesse for åbent hus til praktikantvejleder Sanne Wittrup, sw@ing.dk

7


8

FOKUS: UNDERHOLDNING

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

Bubber og B.S. - the love story

Tekst Mads Svaneborg

Scene:

Bjerglandskab med klippeblokke. Skuespillere kommer ind fra højre. BS bærer Bubbers taske. Bubber sveder og halter. Han udtrykker smerte. BS: - Jeg tager pejling, Bubber. På kompasset, Bubber. (Kort pause) - Den vej, Bubber! (De går ind midt på scenen. Pludselig vender BS sig. Råber.) - Fald ned, Bubber! Helt ned! Bubber: - Nå nå nå. (Tjekker for kryb med fødderne og lægger sig så i fosterstilling.) - Hvad ser du? BS: En løve, Bubber. En løve er faktisk et rovdyr, Bubber. Den kan faktisk spise kød! Tag dig i agt, Bubber. Vov dig ikke for langt væk. Jeg vil beskytte dig, Bubber. (Forspil til ”BS, din beskytter” begynder, mens begge rejser sig. Bubber græder.)

Personer, vi kender fra fjernsyn og film, flokkes om landets teaterscener. Nu skal vi se dem live - og der skal være musik til. Matador, Den Eneste Ene og senest Olsen-banden er blevet vakt til live på de skrå brædder med nykomponerede sange, energisk dans og skarpe replikker. Og når tv-underholdningen flytter til teatret, er der ingen grænser for, hvad der kan ske. Derfor glæder det Illustreret Bunker at kunne løfte sløret for et lille uddrag af den næste store musicalsatsning baseret på et tv-fænomen: Bubber og B.S. - the love story. I denne smukke fortælling følger vi de to eventyrere gennem Afrikas vilde natur. En rejse, som bringer dem tættere på hinanden. Tættere på kærligheden. Vi kommer ind i stykket i ottende akts sidste scene, hvor Bubber og BS er på vej op ad Kilimanjaros nådesløse bjergvægge for at se solen danse godnat over savannen.

Sang: BS, din beskytter Melodi: Jens Vejmand (Mens BS synger samles en flok små dyr omkring ham og lytter opmærksomt. Vers 1 BS: - Lad blot alverdens farer henledes til dit skjul Og løb ej bort ved synet af dræbersommerfugl Fugt dine læber blanke, og fløjt en nattergal Så BS, din beskytter, han hører dit signal. Vers 2 BS: (På bagtæppet opføres afrikansk stammedans som skyggespil. Den illustrerer BS’ ord): - Da vil han gennem storme og over åbent vand Forcere spidse torne og farligt fjendeland Thi vid, at du er sikker, når blot du husker på At BS, din beskytter, får ondt bag lås og slå. (BS har sat sig og Bubber hviler sit hoved i hans skød. Spot på begge. BS bliver siddende, mens musikken runder af. Lyset skifter til aftenstemning. Bubber rejser sig og vil energisk omfavne BS. Men

han går i forsvarsposition med hænderne, da Bubber nærmer sig. Han trækker sin kniv, Bubber dukker sig og skriger. Men intentionen går op for BS, og han sætter kniven tilbage.) BS: - Undskyld Bubber. Det er fordi, jeg altid skal være så hård. Jeg kan ikke længere holde det ud. Bubber... Tilgiv mig! Jeg... (Afbrydes af Bubber.) Bubber: - Stille BS! Stille! Jeg forstår. Du er blot et menneske. BS: - Tak Bubber. Og lad os så komme videre. Vi er bagud i tidsplanen. Solen står i stik vest. (Begge går ud af scenen. På bagtæppet opføres skyggespil med to personer på vej op ad et bjerg. Den ene halter længere og længere bagud. Lyset på scenen går op, og BS kommer ind. Han vender sig om og rækker hånden til Bubber, der halter ind.)

BS: - Rolig Bubber, rolig. Kom, ræk mig din hånd. (Bubber tøver et øjeblik, men giver efter med et let suk.) BS: - Jeg er hos dig. Kom, Bubber. Kom, sæt dig ved min side. Du kan bruge det bløde mos som pude. Se solen, Bubber. Vi klarede den. Vi klarede den, Bubber. (Man aner en blankhed i BS’ øjne. Han gør anslag til at lægge en arm om Bubber, men tager sig i det. Bubber lader som ingenting, men smiler skævt ud til publikum.) Bubber: - Jeg kan godt lide dig BS.

Sang: Elskov på Kilimanjaro Melodi: What a wonderful World (Forspil er en ensom violin, som langsomt blandes med flere strygere. Spot på Bubber.) Vers 1 Bubber: - Under fremmed sol

Blot du og jeg. Hør bølgens skvulp Mod min pagaj. Og jeg ser dig i nat Du, min jægersoldat. Vers 2 BS: (BS rejser sig og stiller sig over for Bubber): - Blandt de vilde siv Har jeg mit liv Jeg så, da du var I Bubbers badekar Og i nat er vi her Fuld’ af lyst og begær Begge (B-stykke) (De nærmer sig hinanden og tager hinandens hænder midt på scenen): - Vi kigger på hinanden Og smiler lidt genert Er vi gået fra forstanden? Gør vi mon no’et forkert? Bubber: (Vender sig væk fra BS): - Jeg er bare et skvat Modet er mig forladt BS: (Lægger en hånd på Bubbers skulder, vender ham og sætter sin pegefinger op foran hans læber): Ti nu min ven Hør igen:

Vers 3 BS: (En antilope kigger frem og lægger sig ved siden af teltet, hvor BS sidder med Bubber liggende foran sig): - I mit telt af skind Ta’r jeg dig ind Hvil dig på mos Min fjernsyns-virtuos Lad vor kærlighed gro Elskov på Kilímanjaro Begge: (sidste to linier gentages) (Bubber sætter sig halvt op og kigger BS dybt i øjnene): Ja, lad vor kærlighed gro (kort pause) Elskov på Kilimanjaaarooo. Ansigterne nærmer sig hinanden, mens lyset fader ud. På bagtæppet er der skyggespil af to skikkelser, der vandrer ud mod solnedgangen. Blackout. Orkesteret spiller sidste vers af duetten.


ILLUSTRERET BUNKER

FOKUS: UNDERHOLDNING

APRIL 2008

FOKUS

9

På DJH er skarpe vinkler og udredende journalistik i højsædet. Men hvad med den store del af branchen, der beskæftiger sig med underholdning? Er underholdning egentlig journalistik? Illustreret Bunker ser stort på de fine fornemmelser og sætter fokus på underholdning

Klummetvekampen: Hvad er tv-underholdning? Mads Svaneborg versus Christian Breinholt Underholdnings-tv... for mig

”De skal have det værre end mig!”

Tekst Christian Breinholt, underviser

Tekst Mads Svaneborg, 3. semester

gel på intelligens. Jeg derklap, der siger ”hold op, Jeg synes faktisk, det er synd for Malou Stella, at hun selv rystes over, hvor dybt man hvor er du god i forhold til skal tørre røv på sin etårige kan falde. Jeg kan egentlig dem”. Og tv-producenterne har søn. Ikke så meget fordi ikke andet end føle mig som sønnen hedder Tino, men et super-menneske, som jeg opdaget vores sult efter mest fordi Malou Stella kun sidder der og troner i so- ringere liv end vore egne. er 16 år og ikke kan komme faen med eliteuddannelse Nævn mig et eneste protil Breezer-kom-sammen og Monica Ritterband på gram, som ikke har et twist væggen, mens jeg kigger på af ”livet stinker”. De ved, vi på Crazy Daisy. zapper væk, hvis tingene er ”Det kan godt være lidt mødreskæbnerne. lidt for gode, træls for mig, at og folk er lidt jeg sådan skal gå Jeg kunne nok ikke håndtere tingene for glade. og passe Tino Det keder meget bedre end de unge mødre, hvis jeg hele tiden,” siger os. stod i deres situation. Men det gør jeg hun med betuttet I stedet spidsmund. ikke. - Mads Svaneborg vil vi underholdes med nederlag og Afhængig af Den følelse er jeg faktisk salte tårer. Og hvem ved? Malou Stella blevet afhængig af. Og jeg Måske kan vi virkelig blive Og ja, hvor er det da træls tror ikke, jeg er den eneste. lidt lykkeligere af, at se hvor for hende. Hvor er det da ulykkelig man kan være. træls, at bleen flyder over Jeg synes faktisk, det er med afføring og blå birkes, Prostitutions-tv synd for Malou Stella! Men fordi der var rundstykker til Når vi skal underholdes jeg synes faktisk også, det morgenmad. Hvor er det med tv anno 2008, vil vi er synd for os seere, at tvda træls, at hun absolut skal se ind i fjernsynsspejlet og underholdning i øjeblikket tage ansvar for antipræven- fryde os over, at nogen har primært er en prostitudet værre end os. Jeg kunne tions-produktet. tion af andres ulykke. For Og hvor er det da træls, nok ikke håndtere tingene vi er blevet vænnet til det. at Kanal 4 har filmet Malou meget bedre end de unge Nogen burde lære os, at Stellas triste skæbne og mødre, hvis jeg stod i deres man godt kan blive undergjort mig afhængig af at situation. Men det gør jeg holdt af at se nogen, der er ikke. følge den. Derfor udnytter jeg deres glade. Nogen, der har det Malou Stella og ”De Unge lige så godt som mig. Mødre” forarger mig med strækmærker, ensomhed og deres himmelråbende man- stilstand til et mentalt skul-

Det kan vel ikke være så svært. Lidt om underholdnings-tv. Og ikke noget med at se på, om kvaliteten knytter sig til afsenderen, budskabet eller modtageren. Nul analyse, du skal bare skrive, hvad du selv synes, der er underholdende tv. Og ikke tænke på, hvad der ”gør sig” for en gammel underviser. Nyd Så det er nemt, især når foråret står for døren. I april må det være de afsluttende fodboldkampe i Champions League. Ingen tvivl om det. Det er top-underholdning, som der også står i foromtalen. Eller som kommentatoren siger det før hver eneste kamp: ”Der er lagt op til et brag af en kamp på denne skønne forårsaften!”

Alt for tit ser man folk – også på Journalisthøjskolen – komme humpende med et dårligt knæ eller armen i gips, fordi de selv har villet lege med. Nyd nu den sport foran fjerneren! Nå, men ved kampene om foråret er de halvdårlige

Nødvendigt med den store kabelpakke

Det er god underholdning for alle os, der bliver fanget og lader den almindelige verden være udenfor et par timer. Og så bliver det endda ved og ved, for når et hold taber, begynder forberedelsen til næste sæson. Vi er selvfølnu den sport foran fjerneren! gelig klar over – blandt andet - Christian Breinholt belært af hende blondinen, der reklamerer for Danske Spil - at hold allerede siet fra – så samspillet, det tekniske ni- det egentlig er tosset, at en veau, spændingen om ud- lille gruppe voksne mænd faldet og underholdningen løber og leger på græsset, mens millioner ser på. er ekstra stor. I år er der for første gang Men vi er ligeglade. Udadtil fire hold fra det samme land, siger vi, at vi betaler til den England, med blandt de sid- store kabel-pakke fra TDC ste otte – det vil kun gøre for at kunne følge med i nydet endnu mere intenst. hedsprogrammerne fra BBC Og når Arsenal så taber, på og så videre. Men hånden på trods af den unge dansker hjertet handler det jo om, Sport nydes foran skær- i angrebet, er det mig, der at det er nødvendigt med men har håneretten til overlegne fuldpakken for at kunne se de kampe. You see? Her vil jeg godt indskyde sms’er til min kollega. en ting. Man kunne måske I ved, ham fra radioafdesige et motto: Al god sport lingen. bør nydes foran fjernsynet. Billedtekst Foto: Kristoffer Juel


10 ILLUSTRERET BUNKER

FOKUS: UNDERHOLDNING

APRIL 2008

Med løg på The Onion blander humor og journalistik på nettet - nogle gange i så ekstrem grad, at det ikke er til at se, om det er sandt eller satire Tekst Mathias Stigsgaard

Reporter Brian Scott toner frem på skærmen med en ’Onion News Network Special Report’. Han står i jakkesæt foran en lufthavn og rapporterer dagens store historie: ”Jeg står ved Eastern Iowa Airport, hvor vi i morges testede lufthavnens sikkerhedssystem,” fortæller han til kameraet, mens bil- og flystøj høres i baggrunden. ”Vi besluttede os for at se, om deres såkaldte højtuddannede vagter kunne forhindre vores undercover reportere i at smugle en bombe ind i lufthavnen og ombord på et Continentalfly og sprænge den efter en times flyvning.” Det virker umiddelbart ægte. Grafikken, billedkvaliteten og den rullende nyhedsticker i bunden af skærmen er som på alle de store amerikanske tv-stationer. Men som det overdrevne i historien antyder, så er det ikke sandt. Det er et indslag produceret af TheOnion.com – en internetavis dedikeret til satirisk journalistik. Her hersker ikke bare den skæve vinkel, men helst den helt opdigtede. Og dog. For som i al god satire er der en snert af sandhed – og humoren er tit rettet mod journalistikken og dens svagheder.

Journalistisk forargelse

Brian Scott redegør for sine kollegers undersøgende journalistik, mens der på skærmen vises, hvordan de pakker en kuffert med sprængstof. Rystede, ”hemmelige” optagelser viser tasken på vej gennem lufthavnens røntgenmaskiner, mens Brian Scott hånligt fortæller, at de så let som ingenting vadede ind med bomben. ”Hvordan kunne dette ske, Brian?,” spørger studieværten, og reporteren svarer prompte: ”Jeg er ked af at sige det, men det bliver endnu værre.” En af flyets passagerer har nået at ringe til alarmcentralen, og tv-stationen har opfanget opkaldet: ”Hjælp os. Der er én kvinde og to mænd – jeg tror, jeg

kan genkende dem fra tv. De har taget kontrol over flyet,” hvisker den skrattende kvindestemme, inden klippet slutter med kaotisk støj og skrigen. ”Det, du lige hørte, var vores reporter, der slog en uskyldig kvindelig passager i ansigtet med sin pistol,” fortæller Brian Scott, mens studieværtens øjne og mundvige sænkes. ”And get this: flyets kabinepersonale gjorde ingenting,” fortsætter han med harmfuld stemme.

Grove men sjove

Tv-nyhedsindslag fra Onion News Network er et af de seneste tiltag fra siden, der også dækker mange andre grene af THE ONION | Der er skruet godt op for satiren når TheOnion.com parodierer kendte nyhedshistorier og -genrer. Samarbejdspartnerne tæller blandt andre CNN.com. journalistik, blandt slagsange og lave bannere på På skærmen kører der video, der kommer en undersøgel- tet. andet nyhedsartikler, telegrammer, læserbreve engelsk, ville jeg måske have filmet oppefra, af rygende se eller endda anklager mod Det kostede under $300 og dem og deres grove uagt- blev sendt til os med povragdele i en skov. og sport. Altid med den mere sympati med dem.” humoristiske og ofte grove Nogle af artiklerne handler ”Brian, har man gjort noget somhed.” sten. drejning, der er The Onions om amerikanske emner, som for at anholde eller straffe ”Jeg er sikker på, at alle vi ikke kender i Danmark, de vagter, der er ansvarlige amerikanere håber, at luft- Seerne kan se hele listen varemærke. For eksempel var de efter og det kan gøre humoren for dette skandaløse sikker- fartsvæsenet reagerer på på vores hjemmeside,” forHeath Ledgers dødsfald svær at fange. Andre gange hedsbrud,” spørger studie- det her,” siger studieværten tæller han, mens adressen gravalvorligt. hurtigt ude med nyheden er det satire over bestemte værten. www.theonion.com/howom Blake Yardley, en 34- journalistiske stilarter, der ”De ansvarlige medarbej- ”Og FBI,” supplerer Brian to-build-a-bomb vises på årig mand, der stolt fortalte, kun findes på den anden dere er midlertidigt suspen- Scott. skærmen. derede,” svarer reporteren, ”Alle ingredienser til bomat han var den første til at side af Atlanten. tilføje skuespillerens døds- Men de fleste er til at forstå ”men vi ved endnu ikke, om ben blev købt på internet dato til onlineleksikonnet og grine af uden de store forudsætninger, og de holWikipedia. Og halvanden måned efter der sig godt. Avisen har over Anna Nicole Smiths død ti år på bagen, og artiklerne kunne The Onion beret- fra omkring årtusindskifFor studerende og seniorer te, hvordan den tidligere tet har samme sarkastiske, model, takket være sin død, hæmningsløse tone som de fra mandag til torsdag nu havde tabt sig så meget, nyere. For eksempel da The at hun havde nået sin ideal- Onion få uger efter 11. september 2001 bragte intervægt, 57 kg. Voxpop’en ’American views med flykaprerne, der Voices’ gør dagligt grin var overraskede over at være med aktuelle nyheder og det kommet i helvede i stedet Rejsetid ca. 3 timer. amerikanske folks holdnin- for himlen. ger til dem. Som da dagens Afgang fra Århus spørgsmål var, om Kinas Ansvaret placeres voldsomme reaktion på ti- Brian Scott fortæller videre, rutebilstation. betanske protester var gået at kabinepersonalet heller for vidt. Et af svarene lød: ikke fik stoppet reporterne ”Hvis de demonstranter fra at detonere bomben og Telefon 70 210 888 havde fornuft nok til at råbe dræbe alle 217 passagerer.

Hele indslaget kan ses på: http://www.theonion.com/content/video/reporters_expose_airport_security

TA’ BUSSEN

LINIE 888

KUN 130 KR.

ÅRHUS ROSKILDE KØBENHAVN

Online booking: www.linie888.dk


FOKUS: UNDERHOLDNING

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

Talentværksted for åben skærm

11

Flemmings Helte er en rummelig størrelse. Her er både plads til hypokondere, musikalske anatomilektioner og piger på prøveløsladelse. Men vigtigst af alt er her plads til nye satiretalenter Tekst Af Michelle From Hoxer

Flemmings Helte er et anderledes satireprogram fra DRs ungdomsredaktion, der nu kører på anden sæson. De medvirkende er udvalgt gennem åbne ansøgninger, og ideen er at give nye talenter en chance for at gøre sig på landsdækkende tv. Flemmings Helte er mest af alt en legeplads for satiriske talenter in spe, hvor omdrejningspunkterne ikke er målgrupper og ideernes holdbarhed. Ifølge kanalen selv er ønsket nemlig at være et talentværksted med højt til loftet. Med initiativet Flemmings Helte fungerer DR Ung som rugemaskine for hidtil ukendte satirekyllinger.

Ingen voksenkontrol

Som den ene halvdel af ”Je M’appelle Mads” gav multikunstneren Mads Geertsen den som Bounty Niller, og bidrog med i alt otte musikvideoer om alt fra kroppens mange funktioner til fester med de kendte. Under optagelserne til Flemmings Helte oplevede han masser af plads til fri musikalsk leg: ”Vi lavede bare det, vi ville. På den måde mødte vi egentlig ingen grænser, der handlede om, at nogen har villet gøre det mindre konsekvent og mindre os. Der var ligesom ikke så megen voksenkontrol herude.” Det samme gjaldt for journaliststuderende Martin Hungeberg og makkeren Emil Schultz, der sammen lavede indslagene ”Te for To” med mildest talt ual-

mindelige gæster. Om det bedste ved den frie måde at arbejde på, fremhæver Martin Hungeberg: ”Jeg har lært, at det er på den måde, at man fastholder det unikke i folks humor. Jeg tror ikke, det ville have været fedt at få trukket noget ned over hovedet, som vi skulle rette os ind under.” Martin Hungeberg oplevede dog den tvivl i forbindelse med den frie arbejdsform, at han og makkeren ikke havde en klar fornemmelse undervejs i processen, af hvordan deres bidrag endeligt ville tage sig ud på tv. Deres udgangspunkt blev derfor det, de selv fandt underholdende.

Mellemkød og tarmluft

Skuespilleren Troels Mal-

ling fik lov til at gøre tingene på sin egen facon hos Flemmings Helte. Med karakteren, Thøger, der i sin videodagbog berettede om både begyndende skørbug, uføjelige hjemmehjælpere og overskydende tarmluft, skabte Troels Malling et populært indslag med kun få virkemidler. Først da videodagbogen var godkendt som bidrag til den første sæson af Flemmings Helte, gik det op for ham, at den aldrende Thøgers primære målgruppe var de yngre seere. Hans forberedelser inden programmet indeholdt ikke ordet målgruppe, men det viste sig dog ikke at være noget problem. Det unge publikum tog vel imod videodagbogen. ”Jeg mødte for nylig nogle unge med ringe over det

hele, som godt kunne lide Thøger. Det er nok ærligheden ved ham, mange unge kan lide. De synes vel, det er lidt corny, og de har blik for skyggesiden i det. Det er ikke ligefrem comme-ilfaut at sige, man har det lidt skidt,” udtaler Troels Malling og forsøger at give et bud på, hvad det er, publikum kan lide ved Thøger: ”Ligesom Thøger er jeg da også selv lidt en hypokonder, der synes, jeg har lidt trykken for lungerne. Det giver bare en stor og dejlig fornemmelse at få lov til at fortælle det. Det er altså bare befriende at kalde tingene ved deres rette navn uden at stå og vrænge det eller råbe, men bare konstatere, at det hedder mellemkød og tarmluft.”

En ny Casper Christensen?

noget andet end det, hun hidtil havde oplevet. Nogle fantastiske år blev det på en, med hendes eget udtryk, ’flødeskumsskole”, hvor man fik meget forærende. Som færdiguddannet skuespiller blev hun en del af ensemblet på Aalborg Teater, og siden er det gået slag for slag. I 2005 modtog hun en Reumert, og lige nu er hun som tidligere nævnt aktuel i hele to tv-programmer på DR, seersuccesen ”Sommer” og satireprogrammet Wulffs Magasin”. Rollen som Mille i ”Sommer” vakte Marie Louises interesse på grund af det forhold, at Mille stritter i mange forskellige retninger.

Selvom hun egentligt er en pæn pige, så gør hun ting forkert. Ifølge Marie Louise selv, helt forkert! Og netop det modsætningsfulde i mennesket er noget, som fascinerer Marie Louise så meget, at hun bærer på et ønske om i fremtiden at spille nogle lidt mere outrerede typer og ikke bare de pæne piger. ”Jeg kan godt lide at fremstille mennesker, som på den ene eller anden måde er lidt væmmelige. De kan også godt være væmmeligt pæne.”, griner hun og tilføjer, at hun i sit skuespil altid godt har kunnet lide at udlevere mennesket.

Store begivenheder, men intet højdepunkt

Ifølge DRs hjemmeside er projektet ment som et nyt plateau for humor, og her understreges at det ikke er altafgørende, om ideerne holder fra første dag. Mads Geertsen er enig i, at programmets force er, at det giver seerne en chance for at se noget helt nyt: ”Nogle af tingene vil måske ikke holde, hvis man går efter en ny Casper Christensen, eller hvis man lavede et helt program med præcis denne her person. Omvendt er det heller ikke det, man skal, når man laver sådan et koncept. Man får nogle ting at se, som man ellers ikke ville. Danmarks Radio har jo tradition for at tage talenter, når de er helt grønne.”

Willes fortællinger For Marie Louise Wille var det at blive skuespiller en langsom proces styret af lysten til at fortælle Tekst Maj Christiansen

”Jeg er ikke specielt optaget af mig selv i en historie. Jeg er mere optaget af historien. Det at være med til at fortælle og skabe noget, som forhåbentligt kan blive rigtigt godt. Det har altid drevet mig.” Skuespillerinden Marie Louise Wille har i sin karriere været med til at skabe mange fortællinger. På teaterscenen. I tv. I øjenhøjde med publikum. Eller på skærmen. I øjeblikket er hun aktuel som Mille i DR’s serie ”Sommer”, Astrid i satireprogrammet ”Wulffs Magasin” på DR2 og Claire i ”Djævlene ” på Betty Nansen Teatret. Historien om hendes vej til de danske tvskærme er dog en længere fortælling med mange facetter.

På de skrå brædder

I begyndelsen af 90’erne drog Marie Louise Wille til Stockholm, hvor hun betrådte de skrå scenebrædder i et semiprofessionelt teatermiljø. En oplevelse, som var meget lærerig. ”Den alvor, hvormed man griber det at fortælle historier og lave teater an i Sverige. Den kunne jeg rigtigt

godt lide.”, fortæller hun. Det samme engagement fandt hun i Teater Grob, da hun nogle år senere vendte tilbage til Danmark igen. På det tidspunkt var Grob ikke et rigtigt teater i samme forstand som de etablerede teatre. Det blev det først senere. Dengang fungerede det snarere som et ’teateratelier’ og bestod af en gruppe unge med en ustyrlig lyst til at lave teater. Gruppen hyrede og betalte selv deres lærere, og ifølge Marie Louise blev teatret netop båret oppe af de indblandedes vilje til at tage ansvar. ”Vi valgte jo også hinanden i Grob. At vi kun ville være de mennesker, som tog det seriøst på den samme måde.”

”Det er værk…”

djævelens

1997 blev året, hvor Marie Louise stoppede i Teater Grob. Opildnet af sin kusine havde hun fået job som vært på ungdomsprogrammet ”Puls”, og i sit arbejde med tilrettelæggelsen af tvprogrammet blev hun konfronteret med en ny måde at fortælle historier på. Den journalistiske tilgang med opstøvning af emner og

vinkler. Med jobbet fulgte dog også et forstærket fokus på hendes egen person, hvilket hun godt kunne blive lidt træt af. ”Det er djævelens værk, det der med, ”Jeg bliver kigget på, og jeg tror, jeg er noget vidunderligt”. Det er bare…”, Marie Louise sukker og griner. Også mediemagasinet ”Montage mitt Popcorn und Spass.” nåede Marie Louise at være vært på. Dette krævede dog en teknisk viden, hun ikke besad. ”Mine kompetencer ligger jo i forhold til historiefortællingsdelen. Ikke i forhold til en hel masse teknisk. Mine er skuespiller-tekniske og historiefortællende-tekniske”, fortæller hun.

Væmmeligt pæne mennesker

Statens Teaterskole blev næste stop for Marie Louise. Skolen viste sig at være

Fortællingen om Marie Louises egen karriere kører således med fuld fart fremad. Da hun får spørgsmålet om, hvad højdepunktet har været indtil nu, bliver hun dog stille. Hun tænker. ”Altså… Puls var et højdepunkt. Stockholm var et højdepunkt i mit liv. Det er da også et højdepunkt af eller anden art, eller i hvert fald en stor begivenhed, at have lavet ”Sommer” for eksempel!”. Marie Louise tøver igen, men erklærer så grinende: ”Ej, jeg har ikke levet så lang tid, at jeg kan tale om højdepunkter.”


12 ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

Fotojournaliststuderende vinder af År ”Nu troede jeg at det var det. At nu havde jeg været med i det fine selskab, så det var meget overraskende, da det blev læst op.” Gregers Tycho Axelsen var dagens helt store vinder med to andenpriser, samt dagens fornemmeste pris: Årets Pressefoto

ÅRETS PRESSEFOTO | I krig. Henrik Nøbbe begraves i Århus. Efter Henriks ønske er det hans egen gruppe, der bærer kisten.

Foto: Gregers Tycho Axelsen


APRIL 2008

ILLUSTRERET BUNKER

13

rets Pressefoto Historien bag fotoet Det, der startede som et projekt i forbindelse med et reportageforløb på 3. semester, endte som en større om meget mere kompleks historie. Historien om soldaten Henrik Nøbbe Tekst og foto Nikolai Linares Larsen

”Først ville jeg bare lave en historie om forberedelserne for de soldater, der skulle til Irak. Men så kom det mere og mere til at handle om afsked, og om de tanker man gør sig om det,” siger Gregers Tycho Axelsen. At historien kom til at dreje sig om Henrik Nøbbe, var heller ikke planlagt fra starten. ”Jeg var egentlig startet med at følge en anden person, men så faldt jeg i snak med Henrik, som var i samme gruppe som den anden. Han slappede af, når jeg fotograferede, og jeg kunne gå tæt på uden det rørte ham. Der var hurtigt en god kemi imellem os, så jeg lavede et skift og valgte at lave historien om ham.” Det valg har nu resulteret i Årets Pressefoto, men samtidig også i tabet af en ven. Gregers Tycho Axelsen var med Henrik hjemme da han tog afsked til familien og med ham til alle farvel-festerne med vennerne, inden han tog af sted til Irak. De holdt kontakten, mens Henrik Nøbbe var i Irak, og Gregers Tycho Axelsen husker tydeligt da han fik det tragiske opkald. ”Jeg var oppe og lave en opgave for JP i Aalborg, da jeg blev ringet op med nyheden om Henriks død. Det var faktisk ham, der på billedet kigger ned på kisten, der ringede. Jeg blev så chokeret, at to andre JP-folk måtte hente mig, og jeg fik talt både med kollegaer og med en psykolog om det. Henrik og jeg havde jo flere gange talt om døden, begravelse og tab, men hele tiden lidt på afstand, for ’det sker for ikke for ham’. Og så skete det.”

Begravelsen

Fornavn Efternavn

Dagene efter var meget hårde. Gregers Tycho Axelsen var forbi Henrik Nøbbes foræl-

NØBBE | Vinderen af Årets Pressefoto: Gregers Tycho Axelsen Foto: Fornavn Efternavn

dre med en masse billeder, og han talte med dem om muligheden for at afslutte hele historien med billeder fra begravelsen. De forstod godt, hvorfor disse billeder skulle laves, men ved begravelsen havde Gregers Tycho Axelsen svært ved at fotografere. ”Det var en helt vild mærkelig dag. Jeg var vildt nervøs for at gøre det, for lige den morgen havde jeg ikke rigtig lyst til det. Den ene side af mig ville helst bare gerne være i kirken og give Henrik den sidste ære, og den anden forstod vigtigheden i at færdiggøre historien. Jeg blev lidt nødt til at tvinge mig selv til at fotografere. Da jeg var inde i kirken, bevægede jeg mig meget stille rundt, og akustikken afslørede hvert et billede jeg tog, så det blev holdt på et minimum.”

Vigtigt at fortælle historien færdig

Om selve vinderbilledet fortæller Gregers Tycho Axelsen: ”Jeg var meget rørt over det hele og det kan man egent-

lig godt se på billedet. Jeg skulle jo bare have været gået lidt ned i knæ og så ville man ikke kunne se den der mærkelige krog over den enes hoved. Jeg ser meget de fejl i billedet, jeg lavede på grund af den tilstand jeg var i.” I dag er det næsten et år siden at Henrik Nøbbe blev dræbt i Irak. Den fine præmiering har dog igen sat sit præg på Gregers Tycho Axelsens hverdag. ”Jeg får stadigvæk mails fra personer, som synes, det går over stregen, og spørger til hvorfor jeg skal gøre det. Så må jeg skrive tilbage og forklare, at jeg gerne ville fortælle Henriks historie færdig, og at der her netop var en personlig beretning fra militæret. Og dem får man sjældent i det daglige mediebillede.”

Billedserien kan ses på www.djh.dk/pressefoto/2008


14 ILLUSTRERET BUNKER

PRAKTIK

APRIL 2008

Jyllandsposten og Berlingske Tidende var topscorere mht. ansøgere. De fik hver 50.

Blandet modtagelse til DJstud-forslag Debatten om Panikdagen er på ny skudt i gang med DJStuds forslag til en alternativ udformning af praktiksystemet

Onsdag den 16. april flager bybusserne igen i Århus. En festdag for nogle, en rædselsfuld dag for andre. For udover dronningens fødselsdag er der ikke meget at flage for denne dag. Det mener man i hvert fald i DJStud, der nu foreslår en revurdering af den omdiskuterede Panikdag. ”Vi mener ikke, at det nuværende system lægger op til, at de studerende bliver taget seriøst. Som det er nu, har praktikstederne ikke tid til at læse ansøgningerne igennem, inden de skal ansætte praktikanter.” Det siger Niels Krogsgård, der er tovholder på DJStuds oplæg til en alternativ praktikuge.

sidste i et forløb på flere dage.” Parterne er selv skyld i den hektiske dag, mener Pia Færing: ”For mig at se er det medierne og de studerende, der skaber panikken, og ikke systemet. De HAR jo tiden. Der er ingen, der siger, at de SKAL ansætte to minutter efter, ansøgningerne er modtaget.”

Svindel i systemet

På Ekstra Bladets redaktion ser chefredaktør Bent Falbert gerne, at man sparer stakåndede minutter på Panikdagen i timen mellem otte og ni.

Du har at gøre med to gange primadonnaer her. Medier, der synes, de er fantastiske, og studerende, der alle synes, de er verdens bedste. - PIa Færing

Selvforskyldt panik

Den afgørende nytænkning ved den foreslåede model er, at medierne får ansøgningerne mandag, hvorefter der må indgås bindende aftaler med praktikanter den følgende fredag fra klokken 8.00. I mellemtiden er det så op til medierne at indkalde de praktikanter, de gerne vil se, til en samtale. ”På denne måde bliver der tid til en reel vurdering af ansøgeren. Det må være i alles interesse,” mener Niels Krogsgård. På Journalisthøjskolen er det langt fra første gang, praktikkoordinator Pia Færing får et forslag til ændring af praktiksystemet mellem hænderne. ”Det er da sympatisk. Men det er naivt at tro, at praktikstederne vil bruge en uge på samtaler, når de ikke engang vil bruge de tre dage, de har til rådighed nu,” siger hun. Det er der, ifølge Niels Krogsgård, en helt oplagt årsag til. ”Som det ser ud nu, ligger Panikdagen på den første dag. Med vores forslag kommer den som den

Tekst Peter Schøler

”Det er noget vrøvl, når Pia Færing påstår, at vi har tid til at kigge ansøgningerne igennem. Alle er jo interesserede i at få de bedste studerende først.”

Ekstra Bladet benytter sig, som et af få medier, af muligheden for at tilbyde de studerende en samtale til bladets Åbent Hus-arrangement – selvom man ikke er sikker på, at de studerende søger en praktikplads på avisen. ”Der er jo ingen mennesker i denne verden, der ville ansætte så meget som et bud uden at afholde en samtale først,” siger Bent Falbert. Ekstra Bladet bryder ikke reglerne, når de afholder samtaler med de studerende. Det gør tilgengæld de medier, der ringer til studerende aftenen før Panikdagen for at sikre en aftale. ”I stedet for at hænge folk ud for at snyde vil vi gerne se på, hvorfor de snyder,” siger Niels Krogsgård. ”Som forløbet er i dag, er det umuligt at ansætte praktikanter på et fair grundlag uden på en eller anden måde at bøje reglerne.”

To gange primadonna

Praktikkoordinator Pia Færing praler ikke af, at systemet er ufejlbarligt. Det er det langt fra, mener hun. ”Men systemet er aldrig bedre end de parter, der står i det. Du har at gøre med to gange primadonnaer her. Medier, der synes, de er fantastiske, og studerende, der alle synes, de er verdens bedste. Der skal kun én til at snyde, før systemet bryder sammen,” siger Pia Færing. Og netop spillet om at nå til enighed bliver den store udfordring for DJStud. TV2 er blevet tilbudt at være medforslagsstiller på oplægget, men har afvist. ”Jeg synes, det er meget at rive en uge ud af kalenderen,” siger redaktionschef på TV2, Frederik Laugesen. ”Men det er fint og prisværdigt at tage debatten. Skulle det komme dertil, at flertallet ønsker en ændring, vil vi ikke stille os imod.” For Niels Krogsgård og de øvrige i DJStud er det vigtigste netop, at der er taget hul på Panik-diskussionen. ”TV2’s tøven viser helt tydeligt, hvilken udfordring vi står overfor. På den ene side gælder det om at give mere tid. På den anden side er ingen interesserede i at bruge for meget tid på ansættelser,” siger Niels Krogsgård og understreger, at forslaget ikke lægger op til, at medierne skal bruge en hel uge på samtaler. ”De bestemmer jo selv, hvor mange de vil have til samtale. Og helt ærlig, når Ekstra Bladet kan overskue at bruge lidt mere end de nuværende to-tre timer på samtaler, hvorfor skulle de andre medier så ikke også kunne det?” Spørgsmålet er åbent til debat. I mellemtiden må de studerende hejse flaget for, at langt de fleste får et praktiksted, de er glade for, på Panikdagen.

FAKTA De er DJstud:

DJStud er et samarbejde mellem fagforeningerne på Journalisthøjskolen, SDU og RUC – KaJ, KaJO og JR – der alle er en del af Dansk journalistforbund.

Praktikant på Christiansborg Politik skaber og holder sammen på samfundet - den politiske journalistik får samfundet til at flytte sig. Derfor er politisk journalistik så spændende, og derfor er Christiansborg-erfaring altid god bagage. Netavisen Altinget er med ti journalister en af Christiansborgs store redaktioner. De tre er praktikanter (tolv måneder). Vi udgiver på uvildigt grundlag syv – snart otte - portaler med nyhedsbreve samt redigerer politik.tv2.dk. Før du skal i praktik så log på www.altinget.dk med mailadressen opslag@altinget.dk og koden opslag. Detaljeret uddannelsesplan på journalisteripraktik.dk Gammel Strand 50 1202 København K Tlf. 33 34 35 40 red@altinget.dk


PRAKTIK

ILLUSTRERET BUNKER

15

APRIL 2008

Praktikstederne holder åbent hus fra d. 31.03.08 til d. 04.04.08

Panikdagens afløser

Nedlæg panikdagen og indfør en praktikuge i stedet. Sådan lyder meldingen fra de journaliststuderende i Århus, Odense og Roskilde. Forslaget bakkes op af Ekstra Bladet og Bastard Film Tekst DJ Stud, Ekstra Bladet og Bastard Film

Bryd reglerne, eller find dig i tilfældigheder. Sådan er virkeligheden for de medier og studerende, der i april skal matches til panikdagen. Takket være et system, som ikke giver arbejdsgiverne tilstrækkeligt med tid til at læse ansøgninger og afholde reelle jobsamtaler, bliver de studerende ofte ansat på baggrund af nogle kriterier, som hverken ansøgere eller arbejdsgivere kan være tjente med. I det nuværende ansættelsessystem er det ofte afgørende, hvordan ens ansøgning er placeret i bunken, om den studerende er blevet anbefalet af mediets nuværende praktikanter, og om vedkommende har gjort sig særligt bemærket til Åbent Hus. Networking, held og fedteri vægtes således ofte tungere end selve ansøgningen og den praktiksøgendes journalistiske formåen. Derudover spiller de studerendes hjemmesider en central rolle – dog kun for de studerende, som er blevet anbefalet eller af andre

grunde er kendte af arbejdsgiveren i forvejen. Med mere end 250 hjemmesider i alt, er det ellers uoverskueligt at danne sig et overblik over ansøgerne fra de tre studier. For at være sikker på at få ansat kvalificerede praktikanter, nøjes flere medier ikke med at lytte til anbefalinger og spotte studerende til Åbent hus. Som det tidligere har været beskrevet i bl.a. denne avis, er det meget udbredt at indkalde til samtale før det tilladte tidspunkt; at modtage cv’er eller ansøgninger uden om praktikudvalget; og afholde jobsamtaler flere dage før panikdagen. Heller ikke det mener vi er rimeligt, men af ovenstående grunde har vi forståelse for, hvorfor det sker. Med det formål at skabe et bedre match mellem praktiksteder og praktikanter – som vel og mærke hverken er baseret på snyd, fedteri eller tilfældigheder – foreslår vi, at panikdagen i fremtiden bliver afløst af en praktikuge.

Vores ændringsforslag ser sådan ud: Ved at udvide ansættelses-

08 :2 3 urhu

Et sidste forbehold handler om de studerendes forskellige geografiske placeringer. Hvis medierne indkalder til samtaler umiddelbart efter, at de har modtaget ansøgningerne, kan man frygte, at det bliver afgørende, hvor den studerende opholder sig: om han eller hun kan rykke hurtigt ud til en samtale. Om denne frygt er reel, vil vi gerne opfordre praktikudvalget til at diskutere. Ved at sikre sig, at der ikke kan indgås bindende aftaler før om fredagen, vurderer vi dog, at det potentielle problem er overskueligt. Ved at udlevere standardkontrakter klokken otte fredag morgen, som kun få personer kender udformningen af, er det ligeledes vores håb, at selve incitamentet for at få samtaler overstået i en fart er væk. Således mener vi, at man kan få et bedre ansættelsessystem. Hvad mener du? Inden vi sender forslaget videre til praktikudvalget, vil vi meget gerne høre dine kommentarer og eventuelle forslag til forbedringer. Bland dig i debatten på DJ Studs hjemmeside www. djstud.dk.

Praktikugen Ugen før påske (10.- 14. marts): Praktiksteder afholder Åbent Hus. (Ingen ændringer). Påskeferie (15.- 24. marts): Studerende skriver ansøgninger. (Ingen ændringer). Første hverdag efter påske (25. marts): De studerende afleverer ansøgninger på deres studie, som sørger for at bringe dem videre til praktikkoordinator Pia Færing på DJH. Herefter foregår undervisningen uændret frem til praktikugen. (Ingen ændringer).

Fredag d. 11. april (praktikugen):

- Praktikkoordinator Pia Færing sender ansøgninger ud, så praktikstederne har dem senest mandag morgen. - Praktikstederne indkalder herefter de ansøgere, som de gerne vil have til samtale. Men i modsætning til nu, er der tid til at læse ansøgningerne og orientere sig på hjemmesider. Præcis som man ville gøre, hvis det var en uddannet journalist, man skulle ansætte. - Samtalerne finder sted fra mandag til torsdag. Eneste ufravigelige regel er, at der her ikke må indgås nogen skriftlig aftale. Brydes denne regel, vil Pia Færing eller praktikudvalget uden videre kunne annullere kontrakten.

Fredag d. 18. april:

- Alle medier samles på DJH, som under den nuværende panikdag. Reglerne minder til forveksling om de nuværende: Fra klokken otte må praktikstederne kontakte de studerende og indgå bindende aftaler. Aftaler indgået før det tidspunkt er ugyldige (for at sikre at denne regel bliver overholdt, anbefaler vi, at praktikudvalget klokken 8.00 udleverer standardkontrakter på 6-12- og 18 måneder). Herefter ringer praktikstederne til den eller de studerende, som de gerne vil ansætte. Er vedkommende interesseret, kommer han eller hun ned til praktikstedets lokale og skriver under på en kontrakt. Ligesom på panikdagen kan det dog også ske, at vedkommende takker nej eller beder om betænkningstid. Men i modsætning til nu, har arbejdsgiveren et reelt indtryk af samtlige ansøgere. Problemet er derfor overskueligt. - For de studerende, som ikke har fået praktikpladser efter klokken 9, skal det være muligt at crashe. * Datoerne kan selvfølgelig ændres, og vi forestiller os ikke, at praktikugen kan nå at afløse den nært forestående panikdag.

16.april er der praktikpanikdag på DJH.

kal

us

perioden med bare fire dage vil man undgå de mange tilfældigheder, som eksisterer i det nuværende system. Derudover vil det mindske incitamentet og muligheden for at snyde. Når det er sagt, er vi selvfølgelig klar over, at der med vores forslag vil være medier, som på forhånd vil opfordre deres førsteprioritet(er) til at stå klar uden for døren klokken otte. Indskærper praktikudvalget, at den studerende ikke er forpligtet til at stå der, bliver det dog næppe det store problem. Vi er også klar over, at vores model er lidt mere tidskrævende end det nuværende system. Hertil er det dog vigtigt at gøre opmærksom på, at praktikugen ikke er et fuldtidsarbejde. Parterne kan efter aftale placere samtalerne, så de forstyrrer mindst muligt. For arbejdsgiveren betyder det en smule ekstraarbejde til dem, som ansætter. Men set i forhold til gevinsten er det til at leve med. For studierne betyder det, at ugen ikke behøver at være skemafri. Og for de praktikanter, som skal skifte praktiksted, betyder det, at det ikke er nødvendigt at tage fri fra arbejde.

3 13:2

b Dj

: foto

10 09: 0 :3 2 1 5 07:5 31. oktober 2007

Mens kuverterne venter Hvorfor aflevere ansøgningen d. 22. oktober, når praktikstedet først får dem udleveret på selve Panikdagen? 10 dage. Så lang tid Så hvorfor er det SDU og RUC, før de kan gå i Det er ikke helt tilfældigt at går der, fra du afleverer nødvendigt med 10 dages kast med optællingen. ansøgningerne skal afleveres dine ansøgninger, til ekspeditionstid? Pia Færing, efter Åben Hus ugen. îDet er praktikstederne får fingrene praktikvejleder på DJH, Praktikstederne sørger for at for at undgå snyd.î fortæller i den til Panikdag. I al den forklarer, îVi skal bruge der går yderligere tre dage. Pia Færring. Så det handler tid har du sikkert fortrudt tid på at tælle og sortere de îPraktikstederne ønsker at også om at minimere den tid, hvor de studerende eller din disposition, eller du har godt 1100 ansøgninger og praktikdagen er en onsdag. måske inderligt ønsket at lave statistik.î Så det rent Vi kunne godt have holdt praktikstederne har mulighed tilføje noget, du kom i tanke bureaukratiske tager 4 dage. den mandag, men det er en for at lave ulovlige aftaler. om, mens du forsøgte at Desuden skal DJH også meget travl dag i medierne,î falde i søvn til i dag. modtage ansøgninger fra fortæller Pia Færring

Praktikudvalget har magten til at bandlyse medier Ved de tre seneste panikdage har flere medier brudt reglerne, og ansat praktikanter inden kl. otte. Denne gang kan Pia Færing gå til modangreb journalistuddannelser, der har har gjort dette klart over for Pia Færing og Praktikudvalget. ”Vi har magten til at

“Vi har magten til at

Duer ikke, væk. Det har Praktikudvalget ret til at sige til et medie, hvis det bryder reglerne for praktikantsøgning.

bestemme reglerne...

Det er Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet, som står for de tre

mulighed for praktikanter,” siger Pia Færing til Panikavisen.

er udelukket. Aftaler indgået i dag ” også selvom det er sket før klokken otte ” vil stadig gælde. Studerende sikret i dag Panikavisen har tidligere Praktiksteder bange afsløret medier i at indgå Pia Færing tvivler på, at det aftaler med de studerende før vil ske. klokken otte om morgenen. ”Jeg kan høre ude fra Åbent Sker det igen, vil sagen Hus-arrangementerne, at komme op i praktikudvalget. praktikstederne er skræmte, ”Vi vil gerne statuere et og jeg forventer ingen eksempel,” siger Pia Færing, forhåndsaftaler i den her men det er først fra næste omgang,” siger hun. Panikdag, et praktikstedet så

bestemme reglerne, til at godkende praktiksteder, og altså også til at fratage praktikstederne deres

31. oktober 2007

Hvem har de bedste praktikanter, DJH, RUC eller SDU. Og hvordan har man forberedt de håbefulde ansøgere på livet på redaktionsgangene? Panikavisen tager pulsen på dette spørgsmål.

Jaco

Samtidig med det udgiver studerende fra første og andet semester den sagnomspundne vægavis:

8 13:2

Ingen forskelsbehandling af ansøgere

Stejs

Endnu flere i panik til næste år Selvom det er tidligt at tænke på næste Panikdag, så er der kun et halvt år til. Og næste gang bliver vi højst sandsynligt endnu flere ansøgere.

7 09:1

Ekstra Bladet ringer dagen før Praktikstederne går stadig længere for at sikre sig de dygtige journaliststuderende.

11:0 0

07:5 9

0 På panikdagen bliver den 06.0 MINUT FOR MINUT hængt op i vandrehallen. Men allerede nu er der idéudvikling:

Idéudvikling i lokale 100 - Torsdag d. 10. april kl. 15.00 PANIKAVISEN bliver til i et samarbejde mellem ILLUSTRERET BUNKER OG CITAT

foto

: Ja

cob

Djur

hu

us

Stej

skal

08:2 3


16 ILLUSTRERET BUNKER

PANIK

APRIL 2008

Vidste du, at der pĂĽ www.djh.dk ligger links til alle Journalisthøjskolens praktiksøgende studerendes MySites og hjemmesider? Find dem under “PĂĽ vej i praktikâ€?

Panikhistorier Vejen til praktik er brolagt med beskidte tricks og frustrationer. Det fremgür af praktikpanikhistorien, der nok er fuld af gode intentioner og forslag til forbedringer, men ogsü af regelbøjning i metermül. Tekst Peter Schøler

PRAKTIK | PANIK

1998 KaJ´s nÌstformand snigløber systemet �Stormagtskuller. Jeg er trÌt af deres machofacon. Vi, der holdt reglerne, kommer til at fremstü som en flok spejderdrenge, der er til grin.�

SĂĽdan sagde en vred Peter WestergĂĽrd, chefredaktør pĂĽ Ingeniøren til Journalisten i 1998. Og han var langt fra den eneste opvakt af harme, da Politiken brød en ny overenskomst om praktikansĂŚttelser. Meningen var, at praktiksteder og praktikanter, efter at have gennemført alle de ønskede samtaler, skulle indsende deres prioriterede ønsker til skolen. Herefter var det op til et udvalg at ‘parre’ de stu-

derende med arbejdspladser. Men det bekymrede Politiken sig ikke det store om og ansatte praktikanter pü egen hünd efter vanlig forskrift. �Det er egoistisk, men vi havde ikke lyst til at tage et hold dürlige praktikanter, fordi man ville afprøve et millimeter demokratisk system,� sagde davÌrende chefredaktør pü Politiken, Bo Maltesen, efterfølgende. Det var KaJ, der havde stillet forslaget om kontrakter uden direkte kontakt mellem praktikant og praktiksted. Det var ogsü KaJ´s nÌstformand, Mette Nøhr Claushøj, der var med til at undergrave aftalen, da hun accepterede et praktiktil-

bud fra Politiken udenom systemet.

1999 Notkins bustur

To timer tog det davÌrende chefredaktør pü DR, Arne Notkin, at dele 23 navneskilte ud til de studerende pü DJH. Sammen tog de turen i bus fra Århus til København og DR´s übent hus-arrangement. �Det er af sikkerhedsmÌssige ürsager. Alle gÌster hos DR skal have et navneskilt pü,� forklarede Arne Notkin de studerende, hvorefter han gik i gang med sin grundige uddeling. Om den hürdfine balancegang mellem research og praktiksamtale sagde en kommende praktikant til Journalisten:

�Det var helt klart et forskud pü praktiksamtalerne. Hvorfor skulle vi ellers have navneskilte pü? Og det var ikke en løs snak, for han blev hÌngende ved nogle lÌngere end andre, afhÌngigt af hvor brugbare deres svar var. Det var en meget ubehagelig oplevelse.�

2004 De smü tager kampen op Redaktionschef pü Dagens Medicin, Nicolai DÜllner, erkender, at han ved übent hus arrangementet bad ansøgerne om at fü tilsendt deres ansøgninger før Panikdagen. �Vi gjorde det i protest mod den müde, praktikansÌttelserne foregür pü. Vi

Foto: Tobias SelnĂŚs Markussen

har gang pü gang oplevet al den panik, som hverken er til gavn for de mindre medier eller de studerende, men i høj grad er det for de store medier.� Pü davÌrende tidspunkt var ansÌttelsessamtalerne givet frit, nür postbuddet havde leveret ansøgningerne om morgenen pü Panikdagen. Det gav de store medier med postbokse i Århus et forspring i forhold til de mindre medier, der pÌnt mütte vente pü at fü udleveret deres ansøgninger klokken 8.00 i receptionen pü Journalisthøjskolen.

2005 vĂŚk

ansøgninger

derne rüde, da der skulle ansÌttes forürspraktikanter. Deres ansøgninger var nemlig ikke at finde i postboksen, og süledes blev de studerende, der meldte sig, hevet til samtale uden skelen til ansøgninger. Da kaos afløste panik blev systemet Ìndret, sü det nu har den form, vi kender i dag. PostvÌsenet blev vraget, og siden efterüret 2005 har alle medier füet udleveret deres ansøgninger i Journalisthøjskolens reception klokken 8.00 pü Panikdagen.

blev

Tvunget af omstĂŚndighederne lod Ekstra Bladet og Information tilfĂŚldighe-

6IOPFYLDERMOBILÂ’NSKERHVERMĂ?NED 3KIFTTIL4%,-/2%OGFĂ? KRTALETIDFORKR

Â’RE PRMINUT

Â’RE PRSMS

Â’RE PROPKALD

3EALLEDEFEDEMOBILEROG TILMELDDIGPĂ?TELMOREDK

Â’RE

ABONNEMENT


PRAKTIK

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

17

PRAKTIK Sprængfarlig praktikplads Jens Malling har siden februar været praktikant i Syrien. Bombeangreb og sprogbarrierer har vendt hans hverdag på hovedet

”Forleden dag, da jeg stod på min altan, lød en kæmpe eksplosion, der gav ekko over hele byen. Senere fandt jeg ud af, at det var israelerne, der sprang Imad Mughniyah (højtstående medlem af Hizbollah, red.) i luften. Det var en mærkelig fornemmelse, men et kon­ kret bevis på, at politik på de her kanter føres med helt andre midler end i Dan­ mark.” Den aften braget fra bil­ bomben rungede gen­nem Damaskus’ gader, havde 27-årige Jens Mal­ling boet i Syrien i 12 dage. Hans nye hverdag lig­ger langt fra det vante liv i Danmark, men Jens Mal­ling føler sig privi­ legeret over sin chance for

at opleve en anden side af verden under prak­tik­ti­den: ”Jeg tog til udlandet, fordi jeg kunne. Med SU og støt­ te fra skolen har jeg penge nok, så for mig var der ingen grund til ikke at tage af sted,” for­tæl­ler han og til­ fø­j­er: ”Tak, Velfærdsdan­mark.”

Fra B.T. til Syria Today

Allerede længe inden Panik­ dagen beslut­te­de Jens Mal­ ling sig for at tilbringe det sidste halve år af sin praktik­ tid i udlandet. Han havde taget kurser i arabisk på universitetet og syntes, det kunne være sjovt at prøve sine sprog­kund­s­ kaber af i den a­ra­bi­sk­ e ver­ den. Jens Malling faldt over må­ neds­ma­ga­si­net Syria Today på In­ter­­nettet og ring­ede til re­dak­tøren. Magasinet var ikke vant til at have u­den­

landske praktikanter, men redaktøren var med på ideen efter et par samtaler med Jens Mal­ling. Sam­men ud­ formede de en kontrakt for prak­tik­­op­hol­det, som DJH’s praktikvejleder, Pia Fæ­ring, god­kendte. Efter et år som praktikant på B.T. pakkede Jens Malling den bærbare og drog sydøst på, hvor seks må­neders ar­ bejde ventede ham.

”Det har været en stor om­ væltning for mig at vænne mig til livet i Damaskus. Men mine nye kol­leger er med til at gøre, at jeg ind­ til videre be­fin­der mig godt her,” fortæller han. Udover at researche, inter­ viewe og skrive, hjælper Jens Malling med at redigere sine syriske kollegers artikler, da magasinet er engelskspro­ get.

Frygten fylder ikke meget i min hverdag. Mine oplevelser hernede er med til at sætte min verden i et nyt, værdifuldt perspektiv

Verden i nyt perspektiv

”Registrer jer på jeres ambassader. Der bliver sandsynligvis - Jens Malling krig.” Med disse ord indledte Han arbejder stadig på at falde til i Syrien, men med Jens Mallings redaktør på kollegerne i ryg­gen har Jens Syria Today et redaktions­ Malling fået en god start i møde for nylig. Re­dak­­tø­ren gætter på, at den fremmede kultur:

Tekst Stinne Andreasen

PRAKTIK| 27-årige Jens Malling er praktikant i Syrien

Hizbollah vil hævne mordet på I­mad Mughniyah, hvil­ ket sandsynligvis vil skabe en domi­no­ef­fekt af hævnak­ tioner i hele Mellemøsten. Men selv­om Jens Malling til tider oplever, at de po­li­tis­ ke uroligheder i landet gør at­mos­færen anspændt, ø­de­ lægger det ikke hans hver­ dag i det fremmede land: ”Stemningen er ikke præget af frygt. Slet ik­ke. Folk har

Praktik i udlandet er ingen ba­­deferie På hvert semester vælger cirka fem studerende fra Journalisthøjskolen at tilbringe et halvt år af deres praktiktid uden for de danske grænser. Praktikvejleder Pia Færing fortæller om fordele og ulemper ved praktik i udlandet Tekst Stinne Andreasen

To gange årligt flakser re­ præsentanter fra de dan­ske praktiksteder rundt som sultne gribbe i Jour­na­­­ listhøjskolens betonørken. Rovfuglene river og flår i skræmte studerende for at få det bedste bytte med hjem fra dagens praktikantjagt. Men hvis prak­tikantspirerne ønsker at flyve til varmere him­melstrøg og tilbringe en del af praktiktiden i ud­land­ et, kommer der ingen fugl og tager dem under si­ne be­ skyttende vinger. Praktikanterne må selv fol­de kløerne ud og indlede jagten

på en ar­bejds­plads, og hele verden ligger åben. En verden af praktikpladser Pia Færing er praktikvejle­ der på Journalisthøjskolen. Hun for­tæl­ler, at cirka fem studerende hvert semester pakker rej­sekufferten med tøj til seks måneders prak­ tik­op­hold uden for de dan­ ske grænser. Som kom­men­de journalist­ prak­ti­k­ant kan man sø­ge prak­tik­plads i hvilket som helst land, man øn­sker, men ar­bejds­pladsen skal dog o­ver­holde vis­se krav: Der skal blandt andet være et jo­ur­na­lis­tisk mil­jø på ste­ det, og man skal selv­stæn­ digt kunne pro­du­ce­­re jo­ur­ na­listik. Når de stu­­­der­ende vil ud o­ver landets græn­­­ser, må de

selv skaffe prak­tik­plad­­sen, og det me­­­ner Pi­a Fæ­­ring, at der er god mening i: ”At finde et praktiksted og udforme en kon­trakt er ba­ sale journalistiske færdig­ heder. Kan den stu­derende ikke finde ud af det, er han sand­syn­lig­vis ikke egnet til at klare sig selv i et frem­med land,” fortæller hun. Ingen strandtur Praktikvejlederen fortæller, at flere jour­na­list­spi­rer fejl­ ag­tigt tror, man rejser til ud­ landet i praktik for at slikke sol. Men sol, sommer og sand­ stran­de skal ikke være bag­ grunden for at rejse u­den­­ lands, mener Pia Færing, som understreger, at det er hårdt arbejde at vænne sig til en anden kul­­tur, et frem­

med sprog og helt nye vaner. Hun fortæller desuden, at det er for­delagtigt at søge prak­­tikplads i et land, hvor man behersker lo­kal­spro­get: ”Det nytter ikke noget at ar­ bejde for en en­gelsksproget avis i Marokko, hvis kilderne ikke forstår et hak engelsk, og du ikke ta­ler fransk eller arabisk,” siger hun. Formålet med praktik­ti­den er at lære at be­her­ske al­le de jour­na­lis­tiske red­­ska­ber, hvilket er u­mu­­ligt, hvis man ik­ke for­står kilderne. Desuden fortæller Pia Fæ­ ring, at man som prak­tikant i udlandet må for­­berede sig på et kæm­pe researcharbej­ de blot for at komme i øjen­ højde med sin læser. Som ek­­sem­pel nævner hun, at det er langt mere kom­­pliceret at dække en valgkamp i et

fremmed land, fordi man ikke er vokset op med en pa­rat­vi­den om samfundets politiske partier, kul­tur og his­to­rie. Til gengæld fremhæver Pia Færing, at prakti­kan­ter i ud­­landet oplever andre per­ spektiver på ver­den, hvil­ ket kan hjælpe dem til at se pro­ble­mer fra nye sider og tænke mere åbent: ”På den måde bryder man den ny­heds­va­ne­tænk­­ning, man hurtigt får i Danmark. Man op­le­ver nye vinkler og perspektiver på journalistik­ ken, og verden bliver vendt på hovedet,” fortæller Pia Færing.

en dagligdag at passe og er meget stil­­le og rolige, så det er jeg også,” fortæller Jens Mal­­ling og tilføjer: ”Frygten fylder ikke meget i min hverdag. Mine ople­ velser hernede er med til at sætte min ver­­den i et nyt, værdifuldt perspektiv.”

FAKTA OM PRAKTIK I UDLANDET

Man tilbringer normalt kun seks af de 18 måneders praktik i udlandet Praktikvejlederen anbefaler, at man venter med at rejse uden­ lands til de sidste seks måneder af praktiktiden, så man har prø­ vet faget af i Danmark først. Praktik i udlandet er typisk ulønnet, men man modtager SU under forløbet og desuden giver Journa­list­høj­sko­len et til­ skud på 15.000 kroner til prak­ tikanten. Ønsker man at komme i prak­ tik i udlandet, skal man selv kontakte en arbejdsplads og udforme en kontrakt, som skal godkendes af Journalisthøjsko­ lens praktik­vej­leder. På følgende link kan du se kra­ vene til uden­land­ske praktikste­ der samt læse beretninger om prak­ti­kan­ter i bl.a. Sydafrika, Venezuela, og Canada: http://afdelinger.djh.dk/praktik/ stories/storyReader$70


18 ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

*BUSTO 路 2008

: S I PR

Kravling-prisen uddeles i samarbejde med

Dansk Journalistforbund medier og kommunikation

www.djstud.dk

R K 75


PRAKTIK

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

Og de nominerede er...

Rundt om en Kravling

Seks jurymedlemmer har seks journalistiske produkter at vælge imellem, når årets Kravling uddeles i Politikens hus fredag den 11. april. Om de nominerede skrev folk, der indstillede dem:

Kravling-prisen uddeles en gang om året til et medlem af DJStud eller en person, der siden sidste indstillingsfrist har været medlem af DJstud og nu er medlem af DJ.

Cia´s danske forbindelse “ Skyld Jokela-massakren “

Sproget i artiklerne - specielt portrættet af Pekka-Eric Auvinen - er flot, formfuldendt og reportageelementerne er velvagte og rammende. Men det måske mest imponerende er den journalistiske tæft Rune Langhoff har udvist... - Jeppe Funder om Rune Langhoffs dækning af Jokela-massakren i Berlingske Tidende

På baggrund af flere interviews med Ferhat Kilic, der i november 2004 blev idømt otte års fængsel og udvisning af Danmark for mordet på den italienske turist Antonio Curra, interviews med familiemedlemmer og andre centrale kilder samt dybdeborende research i politiets og de sociale myndigheders sagsakter fortæller Aydin Soei og Jesper Dehn Møller om de begivenheder, der kulminerede i mordet på Antonia Curra den 9. august 2003. - Norma Josefa Martinez om Aydin Soeis ”Skyld” – uddrag bragt i Politiken

Det lykkedes i efteråret 2007 Lars Borking efter indhentning af aktindsigt, grundig research og samtaler med et bredt spektrum af kilder at afsløre, at regeringen Fogh ikke talte sandt, når den hævdede, at den fortsat forhandlede med den irakiske regering om hjemsendelse af de afviste asylansøgere. - Rune Lykkeberg om Lars Borkings ”21 gange nej er ikke et rigtigt nej” i Information

Tilrettelæggelse og layout Peter Schøler & Jørgen Ahler

19

Kravling-prisen består ud over æren af en udtalelse fra priskomitéen, en check på 25.000 kroner og billedkunstneren Jens Galschiøtts bronzestatuette af Henrik Cavling som 6-årig i en voksen mands hat og frakke. Fotokravlingen er for medlemmer af KaJ, da det kun er DJH, der uddanner fotojournalister. Prisen består ud over æren af en udtalelse fra priskomitéen, en check på 10.000 kroner og Jens Galschiøtts statuette. Kilde: www.kravling.dk

Alle mænd over bord Svingdørs børnene 21 gange nej er ikke et rigtig nej Mascaratests er også journalistik “

Forbrugertest af mascara og en konkret guide til bedre sex. Måske ikke ligefrem, hvad de fleste unge og idealistiske journalistspirer forventer af deres tid i praktik uden for Bunkeren. Især ikke efter i halvandet år at have fået tudet ørerne fulde af floskler om journalistikken som en fjerde statsmagt, der skal oplyse og uddanne borgerne. Ikke desto mindre er makeup-tests og intime tips til dobbeltsengen en fast forankret del af Womans praktikplan for journaliststuderende.

Kritisk journalistik et must

Mediernes ideelle rolle er at være vagthund i samfundet. Det lærer alle journaliststuderende på første skoledag.

En guide til den mest flatterende øjenmakeup er måske ikke ligefrem, hvad de fleste forbinder med seriøs journalistik. Men højrøvethed i branchen skygger for damebladenes kvaliteter Womans historier vælter ikke ligefrem regeringer. Alligevel mener praktikant på Woman, Sara Møller Christensen, at damebladets journalistik sagtens kan være kritisk. ”Det kan godt være, at vores overordnede mål ikke er at hænge nogen op på et ansvar. Men det betyder ikke, at vi ikke forholder os kritisk til vores kilder.” Den 23-årige praktikant valgte Woman for at få mulighed for at arbejde med emner, der interesserede hende personligt. Womans typiske artikler drejer sig om kærlighed, følelser, mænd og sex.

Drop smagsdommeriet

Praktikvejleder på Journalisthøjskolen, Pia Færing,

mener heller ikke, at Womans journalistik er mindre ’rigtig’ eller mindre vedkommende end al anden form for journalistik. Hun synes derimod, det er højrøvet at gradbøje journalistik. ”Journalistik er at indsamle, sortere og formidle. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, om du gør det for Kvægavlernes Fagblad, Woman eller Ekstra Bladet.” Pia Færing sidder i praktikudvalget, som godkender de forskellige praktiksteder. Ifølge hende lægges der altid vægt på, om mediet bruger de værktøjer, som giver kernekompetencer i den journaliststuderendes faglige værktøjskasse.

For mange kvinder i Danmark er parforhold og livskriser vigtigere, end at der ryger en enkelt soldat i Afghanistan. - Pia Færing, praktikvejleder

”Det handler ikke om, at vi skal være smagsdommere for, hvad der er vigtigt i samfundet. For mange kvinder i Danmark er parforhold og livskriser vigtigere, end at der ryger en enkelt soldat i Afghanistan.” Pia Færing understreger, at man ikke kan lægge et vigtighedsparameter ned over journalistikken. ”Er en artikel i Woman om singlelivet og dét, at vi får børn så sent, mindre vigtigt

Tine Damgård

Tekst Charlotte Ruge og

Mads og Morten benytter sig af et fortællemæssigt kneb, som nærmest er enestående. De beretter ikke om de ottes overlevelseskamp i den sædvanlige narrative stil, hvor den skrivende er den alvidende fortæller - i stedet har de interviewet de overlevende syv mand så grundigt, at de kan folde hele dramaet ud stort set udelukkende med søfolkenes egne meget præcise og stærke citater. Helt i strid med grundbogen i fortællende journalistik, egentlig... - Flemming Christiansen om Mads Zacho Teglskov og Morten Vedsø Szygendas artikel ”Alle mænd over bord”, bragt i Politiken

Egentlig ville det være passende at indstille Mette til prisen for hendes generelle arbejde, der bærer præg af stor flid, flair og sans for journalistfagets mange facetter. Men skal en sag fremhæves frem for andre, må det blive Mettes dækning af de udsatte børn i Danmark igennem en lang række artikler. - Elisabeth Haslund om Mette Dahlgaards dækning af udsatte børn i DK i Berlingske Tidende

Vi indstiller Kristoffer Voigt Rasmussen for hans journalistiske metode – og ikke mindst hans evne til at fokusere researchen og se sammenhænge i et stort uoverskueligt og vanskeligt tilgængeligt materiale. Kristoffer Voigt Rasmussens systematiske anvendelse af internet-baserede navnedatabaser, fly-databaser, Excel-regneark og Access-databaser tjener som forbillede for fremtidig undersøgende journalistik. - Jacob Adrian Mikkelsen om Kristoffer Voigts bidrag til DR-dokumentaren ”CIA’s danske forbindelse”

end at beskæftige sig med Jeppe Kofods sexliv med en 15-årig?”

Sprog og idéudvikling i højsædet

Sara Møller Christensen kan heller ikke se, at Womans journalistik skulle være mindre værd end de traditionelle nyhedsmediers. Hun prioriterer højt, at hun på damebladet får mulighed for at prøve kræfter med emner, hun selv kan forhol-

de sig til. Desuden er det vigtigt for hende, at hun får lov til at arbejde med sit sprog og sin formidling. ”Jeg prioriterer det sproglige meget højt. Og det har jeg netop mulighed for på Woman, fordi vores deadline spænder over tre uger,” siger hun. Hun er også utrolig glad for, at hun på Woman får mulighed for at udvikle sine evner til at idéudvikle. Fordi bladet har mange faste artikeltyper, tvinges hun til hele tiden at tænke i nye baner inden for nogle bestemte rammer. ”Det kræver kreativitet at blive ved at genopfinde et fast koncept,” siger Sara Møller Christensen.


20 ILLUSTRERET BUNKER

UDENFOR

APRIL 2008

UDENFOR Et hovedspring Århus’ nye magasin hedder HeadFirst. Missionen er at samle byens studerende på tværs af studieretninger og nationalitet I april ser et engelsksproget, århusiansk magasin dagens lys for første gang. Bag bladet HeadFirst er der en vision om at ville samle byens studerende omkring studierelevante artikler, kulturtilbud og erhvervsliv. Initiativet er rettet mod alle byens studerende på tværs af nationalitet, studieretning og institution. Hovedkulds er projektet bestemt ikke, selv om navnet kunne tyde på det. Det begyndte som en idé helt tilbage i august 2007, hvor Louise Jørgensen og Lars Højholt – idéudviklerne bag HeadFirst – oplevede, at studiebyen Århus manglede noget. ”Det var ærgerligt, at der var så lidt på engelsk, når nu byen gerne vil være en international studie- og erhvervsby,” fortæller Louise. ”Vi mangler en engelsk nyhedskilde specifikt for Århus og lokalmiljøet. Der er et kæmpe hul på området, det kan vi mærke på den brede

opbakning, vi har mødt, hvor end vi har henvendt os.”

HeadFirst støder ikke hovedet mod muren

Den største udfordring har været, at det er studerende, der står bag projektet. Studerende som har andre førsteprioriteter end HeadFirst, mener initiativtager Louise Jørgensen. ”Vi er jo en ustabil arbejdskraft med eksamen, studierejser og alt muligt andet, og pludselig bliver vi færdiguddannede og kommer videre,” forklarer hun. Redaktionen forsøger at afhjælpe, at HeadFirst engang kuldsejler, fordi den nuværende redaktion kommer videre i livet: De sørger for, at folk binder sig til at arbejde for magasinet af forskellige tidslængder, nogle i seks måneder, andre i et helt år: ”Vores udskiftninger skal overlappe hinanden, så vi ikke ved hvert semester står med tyve nye skribenter, der skal begynde forfra.” På den måde mener Louise Jørgensen, at HeadFirst får den længst mulige levetid.

Hun har dog selv prioriteret magasinet meget højt over sit studium i statskundskab, som hun lige nu har orlov fra – i vinteren brugte hun op til 70 timer om ugen på arbejdet med første udgivelse.

Vi udkommer på engelsk, men vi vil gerne ramme bredt

Tekst Karoline A. Markholst

Bag magasinet sidder en række tovholdere fra Danmark, Makedonien, Australien, Storbritannien. Udover dem er 20 skribenter tilknyttet bladet, hvoraf få har egentlig journalistisk erfaring. Men det ser Louise Jørgensen ikke som et egentlig problem, da alle artikler får feedback af en eller to redaktører, som har en art af journalistisk erfaring på bagen.

Vil integrere

HeadFirst ser det som sin opgave at integrere byens udvekslingsstuderende, men Louise Jørgensen afviser, at de kun henvender sig til

HeadFirst betyder hovedkulds, et hovedspring, men det betyder også – i relation til studielivet – at det er en god ting at bruge hovedet før alt andet,” siger Louise Jørgensen, nummer to fra højre. Se optakt til første udgivelse på www.headfirst.dk, hvor du også kan signe up og få HeadFirst tilsendt.

byens ikke-dansktalende indbyggere. ”Vi vil integrere, ja, men det kan vi netop ikke gøre, hvis vi er marginaliseret projekt rettet mod internationale studerende alene – vi ud-

kommer på engelsk, men vi vil gerne ramme bredt,” siger hun. HeadFirst bor lige nu gratis i Studenterhusets lokaler på havnen, og omkostningerne, der er forbundet

med første udgivelse, bliver dækket med hjælp fra Århus Universitet og Århus Kommunes erhvervspulje. På længere sigt skal HeadFirst kunne køre rundt ved annonceindtægter alene.

Brunch over budgettet

Som ludfattig studerende er det småt med både måltider og moneter. Illustreret Bunkers to fallitramte feinschmeckere gik derfor på jagt i tilbudsjunglen IKEA for at afprøve, om løftet om brunch til en krone holdt stik Tekst Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen & Astrid Højbjerg

Klokken 08.25 lørdag morgen stod vi ret foran indgangen til Ikeas restaurant, væbnet til det blege vinterskind med tålmodighed og tomme maver. Vi var dog ikke de eneste, der havde sådanne planer denne formiddag, og allerede i køen mødte den første udfordring os: En hel hær af lettere støjende børnefamilier var troppet op, og gjorde heftigt brug af kasteskyts i form af sutter og sveskemos for at erobre restaurantens bedste pladser.

Én krone rækker ikke

Efter at have kæmpet os igennem det uvejsomme terræn, lykkedes det os dog at gøre krav på et bord, og konsumeringen af den forestående feltration kunne nu begynde. Troede vi. Det viste sig at blive en mere kompliceret operation at holde budgettet på den famøse krone, for Tag Selv-bordet mindede mest af alt om minefelt af tillægspriser. For selvom hele herligheden stod serveret ved det samme store ta’ selv bord, så var der langt fra ”Spis alt hvad du kan” på alle varerne. For den ene krone fik man nem-

lig kun ét rundstykke og den sparsomme mængde bønner, pølser og scrambled eggs, man kunne stuve sammen på en desserttallerken. Har man efter en lang nat i felten appetit på mere end førnævnte, skal der kolde kontanter på bordet, og det kræver kun simpel matematisk begavelse at gennemskue, at løftet om brunch til kun en krone ikke holder. Besøget i IKEA viste sig altså ikke at være en fordelagtig forretning for den ludfattige studerende. Holder man dette sammen med det faktum, at rundstykkerne ikke var hjemmebagte, juicen langt fra

Scrambled eggs, baked beans og pølser: 1,Juice: 7,Kaffe/The 5,Kanelsnegl 5,Ekstra rundstykke 5,2 x smør 6,Ost: 3,Marmelade 3 ,I alt: 35,-

friskpresset og røræggene var vandede og havde en bitter eftersmag, vil vi ikke ligefrem betegne måltidet som en kulinarisk oplevelse af dimensioner. Den manglende tilstedeværelse af bacon og pandekager gjorde ikke oplevelsen større. Dommen må derfor blive:

Én ud af seks mulige stjerner.


KULTUR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2008

21

KULTUR

Kan livet rummes i en papkasse? Finurlige morsomheder på Aarhus Teater, når socialministeren får et uønsket barn som ender i en papkasse. Men så er det heller ikke vildere Tekst Niels Toftegaard

Aarhus Teater vil lave mere skarp teater, og politik er langtfra forvist fra scenen. Det bebudede teaterchef Madeleine Rønn Juul da hun tiltrådte i 2004. Lige nu er teatret ude efter dobbeltmoralske ministre og egoistiske voksne i stykket ”Det lille liv” - oprindeligt opført på svensk i Göteborgs Stadsteater og nu som danmarkspremiere på Scala.

Papkasseshow

Socialminister Eva (spillet af Dorthe Hansen Carlsen)

lover bedre forhold for familie og børn men har selv rod på hjemmefronten. Hun knalder udenom på partikongresser, hendes forvirrede mand Hans (spillet af Anders Baggesen) er stukket af med en pink bimbo, og datteren Esmeralda er mere til nitter, læder og kæresten Vivi. Og pludselig får Eva et barn med Lars, som har slået sin far ihjel. Men ’det lille liv’ - altså barnet - passer ikke liiige ind i ministerens travle hverdag. ”Jeg har valgt familien fra og prioriterer mit arbejde højest. Det er nok det, alle os med et interessant arbejde helst vil,” siger Eva til de

måbende journalister i stykket. Så barnet proppes i en papkasse, som så går på omgang mellem stykkets hovedpersoner. Der er nemlig ingen af dem, som kan fravælge arbejdet for en familie. Selvom de er arbejdsløse. Papkassen ender til sidst i Afrika på grund af en administrativ fejl.

Karikerede karakterer

Det lyder umiddelbart mere mærkeligt end det er. Aarhus Teater kalder stykket en absurd komedie, men det bliver aldrig til mere end en morsom parodi på karriere kontra familieliv.

Skuespillerne forstår at fremhæve karakterernes særlige træk og karikere dem til det yderste. Anders Baggesens anstrengte stemme og påtagede smil passer godt til Hans’ forvirrede vægelsind, og Beate Bille kører absolut dullestil med lyserød lårkort og angloficeret ordforråd: ”I knew it, jeg er lonely på en friday night.”

Skåret ud i pap

Personerne ender bare med at blive temmelig en-dimensionelle uden nogen egentlig udvikling, fordi stykkets skal skæres ud i pap: Ja, de voksne forbliver egoistiske

og fokuserede på deres eget lille liv. Socialministeren og kompagni drager i anden akt til Afrika for at finde det fortabte barn, fordi pressen får nys om historien. De søger deres eget ’lille liv’ men får hver især et negerbarn i en papkasse. ’Det Lille Liv’ er let underholdning med en ironisk distance, men den bidende politiske satire er det småt med. Man går ikke hjem og revolutionerer sin livsopfattelse og tænker ’jeg skal være der mere for børnene’ og ’jeg er for fokuseret på mit arbejde’.

‘DET LILLE LIV’ Spiller på Scala på Aarhus Teater frem til 19. april. Pris: 105,- for studerende Hovedroller: Dorthe Hansen Carlsen (’Realisme’), Anders Baggesen (’Jul på Slottet’), Beate Bille (’Drabet’). Piv Bernth, kvinden bag ‘Nikolaj og Julie’ og “Forbrydelsen’, har instrueret på baggrund af den svenske dramatiker Sofia Fredéns stykke ‘Lilla Livet.’ Varer cirka 2 timer inkl. pause

Lillefredag på Cirkuskroen

Journalisthøjskolens Bodegapanel var på værtshus en gøglet hverdagsaften Tekst Anne Nyhus & Laura Lindskov Foto Laura Lindskov

Et sted på den mørke havn lyser det op. Farverige lamper og et stort hvidt skilt inviterer tørstende mennesker indenfor. Udefra er det en drøm for en gøgler. En eventyrligt lokkende bolchebutik, hvor kun det klassiske ølskilt fortæller, at det ikke er nogen forestilling for børn. Indenfor møder man et væld af spraglede klovne, der hænger ned fra loftet og titter frem fra vægge og hylder. Tæppet er gået, og med en

plads på de billige rækker har du fundet dig til rette på Cirkuskroen på Skovvejen.

Elefanter i dukkeland

Luften dirrer, da Bodegapanelet – Magnus, Steffen, Bjarke og Rasmus – tramper ind i manegen og scenevante indfinder sig på deres

skamler. Bag baren spankulerer cirkusdirektøren Lars rundt, mens han med flagrende armbevægelser og høj latter betjener stedets gæster. Spot på Steffen, der tager et inderligt hiv af sin gule King’s, for her må man ryge. Terningerne er kastet, og Bodegapanelet spiller om næste omgang. Da første omgang er ved at være slut, og udfaldet begynder at vise sig, ud-

bryder en økonomisk trængt Bjarke med bekymret mine: ”Det kan godt være, jeg bliver nødt til at låne allerede nu.”

Trylledrik fra Aldi

Et gennemtrængende båthorn lyder i lokalet. Smilet er stort hos bartender Lars: han har modtaget drikkepenge. Lars præsenterer husets hjemmebryg, som går under navnet Møffe. Møffe er et særligt shot på Cirkuskroen, som en stolt stamkunde i baren er ophavsmand til. Den magiske likør har en hemmelig opskrift, og Lars løfter ikke sløret for andre ingredienser end ”Murvelvand” fra Aldi. ”Skal vi skåle på Møffe,” lyder det fra Bjarke, hvis øjne er begyndt at blive blanke.

Cirkus-drømme

”Der er ikke noget bedre end hverdagsdruk,” siger en munter Rasmus til sine åndsfæller. Bjarke stemmer ivrigt i: ”Nej, du glemmer at du har deadlines... og at du ikke har penge... og at du ikke får sex.. Det hele bliver reduceret til: Nu skal jeg satme spille Snyd.” Magnus erklærer, hvad der for ham er det vigtigste ved en bodega: ”Her bliver man klogere på livet og på eksistensens randområder. Hvis du er i gang med at uddanne dig til noget, bør du tage på bodega.”

Uhyggeligt sjovt

Lidt over midnat opdager Bodegapanelet, at noget mangler. Savsmuldet hvirvler op og publikum gør store øjne, da aftenens største artist, bartenderen Lars, vælter ind. Nu ikke længere som Cirkuskroens ubestridte cirkusdirektør, men iført komplet spraglet

klovnekostume. Jublende og dansende uddeler han lidt for gamle bon-bon slikkepinde til de måbende gæster.

Mens hele forsamlingen lader sig rive med af den glade stemning, sidder Magnus med store forskræmte øjne og føler sig utilpas. ”Helt ærligt, jeg er lidt bange for klovne,” piber han.

Cirkus Virkelighed

Da en stamkunde passerer Bodegapanelets bord, falder de i snak. Stamkunden, der bærer en spektakulær hat,

fortæller drengene, hvad han mener om Cirkuskroen: ”Det her er et afstresningscenter. Her kommer man ned i gear, så man er klar til at tage hjem. Det er derfor, værtshusene er til.” Lovprisningen vil nu ingen ende tage: ”Der er for få! Her kommer folk i arbejdstøj. Her er virkeligheden.” Med svømmende øjne og et muntert sind forlader Bodegapanelet sceneriet, mens Cirkuskroen stadig lyser op i mørket bag dem.


22 ILLUSTRERET BUNKER

DEBAT

April 2008

Billederne bliver aldrig pædagogisk-journalistiske fortællinger, men er fotograferet på fotografiets præmisser. Billederne går direkte ind i blodet på beskueren og er den direkte billet ind i Amazonas. - Fra juryens tale til Mads Nissen, vinder af Foto-Kravlingen 2007 TEKST Karoline Amalie Markholst

KULTURKALENDER Tirsdag 1. april Humor mod AIDS-kampagne. Køb en næse af en af gadesælgerne og vær med til at gøgle i Århus’ gader.

5.-6. april Krimimesse i det nedlagte Horsens Statsfængsel. Mød blandt andre Peter Øvig Knudsen, Leif Davidsen, Bo Tao Michaëlis og Niels Lillelund. Billetter købes på eticket.dk. Dagsbillet: 95,-. Weekendbillet: 150,-. Lørdag 10-17, søndag 10-16

Lørdag 5. april Musikvidenskab holder Melodi Grand Prix på Studenterhuset under temaer ”De

Brølende Tyvere”.

Kl. 20, Entré: 50/40. Ja Confetti spiller på VoxHall. Kl. 21. Entré: 120, VoxHall, Vester Allé 15, Århus C Mandag 7. april Optagelsesprøve i Mensa Danmark i Århus. Yderligere information findes på www. mensa.dk. Kl. 20 i Universitetsparken, Langelandsgade.

Onsdag 9. april Fodboldens katedral - om fodbold, religion og fankultur. Bo Kampmann Walther, lektor v/ SDU taler om fodbold og religion. Kl. 19. Entré: 20 kr

Handelshøjskolen i Århus, Fuglesangs Allé 4, Århus V Torsdag 10. april. Vincent Van Go Go spiller på Studenterhuset. Kl. 21. Entré: 60/80 kr

Fredag 11. april Kravlingfest ’08. Politikens Hus, København. Dørene åbnes kl 20.00 Lørdag 12. april Suspekt spiller på Train. Kl. 21.30. Entré: 135 kr. Onsdag 16. april Yelle + support spiller på Train. Kl. 20. Entré: 90 kr. Lørdag 19. april Second hand bazar med tøj og musik på Studenterhuset Kl. 12-17. Fri entré

Aarhus by Light feat. Running Sculpture Tavshed. Danserne glider lydløst rundt på scenen. De er to, de er alene, de er uafhængige. Deres bevægelser er uhyre kontrollerede, og snart brydes stilheden af pulserende musik Tekst Annette Mors og Martin Møller Aamand

I og udenfor Musikhuset fremførte to dansere den 9., 10. og 11. marts et uddrag af Running Sculpture. Det var en smagsprøve på den kommende forestilling Iconic/ Ironic, der har premiere på Archauz den 29. april 2008. Mens danserne befandt sig indenfor på foyerscenen, blev deres bevægelser gengivet udenfor af lystavlen på Musikhusets facade. Danserne sejler som hvide figurer i et lyshav af farve-

rige dioder. Når danserne står stille, bærer pulsen dem rundt på skærmen, mens baggrundens farvemosaik tryllebinder publikum. Blå, rød, gul. Grøn Blodet løber i sirlige baner fra toppen af skærmen til bunden for senere blot at trække sig tilbage, hvor det kom fra. Musik, dans og visuel kunst går op i en højere enhed. Eksperimentet virker overbevisende, og modsætningernes samspil taler til os på flere planer: Vi hører, vi ser, vi oplever. Musikkens puls integreres i såvel dansernes som publikums kroppe. Den alsidige oplevelse

giver et mangfoldigt udtryk, der taler til både ældre og yngre. Grå plisserede nederdele og tætsiddende toppe får de to dansere på scenen til at smelte sammen et sted midt imellem det maskuline og det feminine. De veksler hjemmevant fra hurtigt til langsomt. Fra bevægelse til skulpturel stilstand. Skønt forestillingen varierer i tempo, skaber musikken et naturligt flow. Danserne gennemgår en udvikling fra to fremmedgjorte væsner til en afslutning i tavs, harmonisk forening.

UNDERVISNING | Kristian Nygaard, 2. semester

Skal journaliststuderende sælge ud? Hvorfor får vi ikke vejledning i, om vores produktioner faktisk egner sig til at blive trykt i avisen? Selvom journalisternes højskole ligger placeret højt over byens midte, er vi alligevel en smule undergrund. Vi er ufaglærte kloakrotter bevæbnet med pen og skarpspidsede ører. Når vi kontakter omverdenen om alverdens ting og problemer, støder vi ofte trommehinden mod hyletonen. Dut dut duuuut! ”Det er bare til en opgave.

Du kan tage det helt roligt. Det kommer ikke længere end til min underviser.” Det kræver testikler at overbevise den anden ende af røret om vigtigheden af deres stjålne tid, når resultatet aldrig vil se dagens lys. Vi agerer i undergrunden. Vi kravler, før vi går efter Cavling. Og er det ikke fint nok? Skal studerende tænke i overlevelse, eller skal de

tænke: ”Det kan godt være, at det her bare er en opgave, men det kunne nu være fedt med en forside?” Indtil videre har jeg været lige så god til at sælge mine historier, som Anne-Marie Dohm har været til at sælge øl, men en eller anden dag må det lykkedes. For en skønne dag vil jeg skåle om kap med de røde sofaer,

kaste en tyver efter rektor og drømme om lidt mere end to kroner tilbage for en aflevering. Hvad med noget vejledning? Jo tak, jeg har lært, at vi skal lære for at sælge. Kend dit håndværk, før du begynder at hamre regeringer sønder og sammen. Men hvis vi nu har historien? Og det har vi. Ambitionerne bør skrues

op. Vi vælter i medier, så der burde være plads nok. Stik os en startpakke. Fortæl os, hvad der kræves. Sig os, hvor meget vi kan forlange. Jeg har et indtryk af undervisningen. Det handler ikke om, at det du laver er godt, du skal bare have lavet det. Drop bjørnetjenesterne og fortæl os, om det vi laver er noget værd. Vil den holde i virkeligheden, eller ville vi

have fået fyresedlen? Stram op, sælg ud og gør os klar til branchen! kdnygaard@mail.djh.dk


DEBAT

ILLUSTRERET BUNKER

INDHOLD | Bjørn Kock, 6. semester

nalisten, at den ikke er skyllet. Jeg føler mig som læser ikke overbevist. Hvordan hænger den argumentation sammen? Kantinen er ikke inddraget som kilde til at be- eller afkræfte påstanden om, hvorvidt frugten er skyllet eller ej. Er der overhovedet et problem? Andet end det oplagte, at den angrebne part tilsyneladende ikke har fået mulighed for at ytre sig. Og hvis der nu var et problem - hvor væsentligt er det så? Jeg læste med misundelse Lixens debatindlæg i samme avis, hvor der var en kommentar på en artikel i en tidligere udgave af Illustreret Bunker om forskellene mellem uddannelserne på DJH og SDU. Lixens redaktion følte sig åbenbart kritiseret

ORLOV | Anne-Marie Dohm, rektor

I sidste nummer af Illustreret Bunker bragte vi artiklen ”Tvungen orlov er en tilfældig affære.” Rektor Anne-Marie Dohm reagerer her på artiklen tilfælde kan hverken jeg eller Karin Degn-Andersen i studieadministrationen genkende beskrivelsen af dette forløb. Vi kan heller ikke genkende den terminologi, som bliver anvendt omkring ”tvungen orlov”. amd@djh.dk

ORLOV | Redaktionen

Kære Anne-Marie Dohm... Vi skriver at Kristian Foss Brandt henvender sig til Anne-Marie Dohm, som det første da han ankommer til skolen. Dette er ikke korrekt. Kristian har ikke kontakt med AnneMarie Dohm den pågældende dag. Det beklager vi. Resten af forløbet er bekræftet af vidner. Solveig Scmidt er studieleder og ikke studievejleder, som vi fejlagtigt skriver ved hendes første citat. Redaktionen beklager fejlen. Selvom ”tvungen orlov” ikke er et officielt begreb i studieordningen, så er

INDHOLD | Redaktionen

for ikke at være studiekritiske nok. Jeg citerer Lixen: ”Vi vil ikke trykke historier om, at underviserne kan købe kaffe for en krone, mens vi selv giver fem kroner. Den slags brok hører til på bagsiden. For os var det ikke en dyd at skrive kritisk om vores studie, men noget vi gjorde, når der var en historie. Jeg kan kun håbe på, at Illustreret Bunker i fremtiden kan finde samme elementære væsentlighedskriterium frem.

bks@ing.dk

Kære Bjørn Kock... Vi er altid glade for at få respons på indholdet i Illustreret Bunker. Ikke mindst er det positivt at høre fra praktikanter, som vi ikke har den daglige kontakt med her på skolen. Du skriver i dit indlæg, at historien om de uskyllede frugter er ”endnu et eksempel på, at Illustreret Bunker absolut skal finde noget kritisk at skrive om vores skole”. Det kan du have ret i. Tager man et kig i Bunkerens arkiver (se dem på www.illbunker. dk), vil man opdage, at du

ikke står alene med din kritik. Faktisk synes den at gå igen som redaktioner afløser redaktioner. Vi tager din konkrete kritik til efterretning. Tidligere tiders kritisable historier vil vi på den nuværende redaktion ikke hæfte for. Skulle vi gøre en redaktionel beslutning om, ville vi måske genoverveje, om den (semi)udredende artikel om skylning af frugt skulle være prioriteret længere omme i bladet. Tager man endnu et kig i arkivet fremgår det med al

tænkelig tydelighed, at der bliver og er blevet skrevet fremragende artikler i Illustreret Bunker om emner med bredt varierende tyngde og fokus. Illustreret Bunker er stedet, hvor mange gode journalister har trådt deres journalistiske barnesko. Vi går i store sko og kan rumme meget. Venlige hilsner, Redaktionen www.illbunker.dk

KOM TIL IDEUDVIKLING! LÆG DIN HJERNE I BLØD SAMMEN MED OS

Rektor reagerer Jeg forstår godt, at studerende kan blive vrede og frustrerede, når de bliver afvist ved for sen tilmelding til eksamen eller for sen aflevering af opgaver. Derfor er der også grund til at være ekstra påpasselig, når man som redaktion anvender dem som kilder. I dette

23

Svenskerne kommer: Efter erobringen af Danmark har den svenske Bonnier-koncern nu opdaget Amerika. Overtagelsen af Time Warner’s Time 4 Media har udløst ”et monstrøst kulturchok” blandt de lokale medarbejdere, skriver New York Times.

DEBAT Væsentlighed, tak! I martsnummeret af Illustreret Bunker bragte organet en kritisk artikel om det skandaløse i, at de studerende er nødsaget til at skylle deres frugt på skolens toiletter, da der ikke forefindes rindende vand andre steder, der er tilgængeligt for de studerende. Historien er desværre endnu et eksempel på, at Illustreret Bunker absolut skal finde noget kritisk at skrive om vores skole - også selvom historien er himmelråbende uvæsentlig og mangler elementære grundelementer for at kunne kaldes journalistik. Selve præmissen for historien er, at der stadig findes klistermærker på frugten, når den ligger til salg i kantinen. Derfor, slutter jour-

APRIL 2006

det et kendt begreb blandt vores læsere - de studerende på Journalisthøjskolen. Skulle der herske tvivl om vilkårene for de studerende, der ikke er bestået førsteårsprøven, henviser vi til den ved artiklen trykte faktaboks. Her fremgår det, at de elever, der er dumpet prøven to gange og følger undervisningen med deres oprindelige semester, ikke kan søge praktik, førend de er bestået prøven. Redaktionen

- Illustreret Bunker giver kaffe og kage

TORSDAG D. 10. APRIL KL. 15 - LOKALEPLAN FØLGER MENTALITET | Niels Toftegaard, internationalt semester

Vi er ikke elitestuderende I skal ikke være misundelige på os i Århus, siger Niels Toftegaard til journalistspirer uden for bunkeren For en måneds tid siden var jeg til højskole-reunion i Esbjerg. Jeppe Koefod var der ikke, men det var til gengæld min gamle kammerat Julie, som studerer medievidenskab i Odense. Hun siger til mig: Niels, jeg føler mig lidt som en andenrangsjournalist, fordi jeg ikke kom ind på Journalisthøjskolen og sprang på medievidenskab. Er der noget om den hype, der omgærer jer i Århus? Nej, Julie. Det er der ikke. Optagelsesprøven er ikke præmiegrismærkat stemplet i røven. Den giver et falsk billede af det forjættede land, og de studerende

på Journalisthøjskolen bliver til the chosen few for alle andre. ”Går du på Journalisthøjskolen? Så er du jo vildt klog! Det må være fedt, det er kun der man kan blive journalist, ik’? Og du har pressekort. Sejt!” Det er typisk reaktionen jeg får, når jeg nævner mit studium til venner, familie og folk jeg drikker mig fuld med i byen. Men jeg er ikke elitestuderende. Jeg har samlet læst ti procent af pensum. Jeg slap med nød og næppe for en samtale til optagelsesprøven. Mandag morgen begynder altid med nedtælling til fredagsbaren. Og

jeg sidder til langt ud på natten med opgaver, som jeg efterfølgende ikke gider rette igennem for fejl. Og jeg tror ikke, jeg er den eneste. Men jeg er et symptom på fremherskende råddenskab i betonbunkeren på Olof Palmes Allé. Som så meget andet er der ting på skolen som fungerer, og andre ting som kan arkiveres lodret i nærmeste container. Selvfede undervisere, der stjæler taletid fra gæsteforlæsere. Kritiske evalueringer af studieforløb, som får kommentaren ’get a life’ fra koordinatorer. Uforståelige opgaveformuleringer.

En bygning som er uegnet til undervisning i det 21. århundrede. Og en studieadministration, som giver forskellige beskeder til studerende om fuldstændig ens sager. Jeg har rangliste over det jeg gerne vil være, når jeg bliver stor, og journalist fører stadig over sømand og legepladsinspektør. Men jeg tror ikke det gør mig til en bedre journalist at have gået på Journalisthøjskolen frem for SDU, RUC eller medievidenskab. ntoftegaard@mail.djh.dk


Bagsiden nedisgaB N

U

Kvadratisk, Praktisk, BLÅ!

M

ED

BL

Å!

vi vil fandme også ha’ en koksgrå Mazda 323

DROP UD, det er for karrierens bedste

Indrøm det nu bare, du gider jo ikke være her. Du går og bilder dig selv og alle os andre ind, at du gerne vil være Danmarks nye stjernejournalist. Men er det egentlig det, du stiler efter? Nej vel! Så gør ligesom disse tre kanoner, der alle er tidligere DJH-studerende: Drop ud, og gør det du altid har drømt om.

SIMON KVAMM

UFO

Hvorfor færdiggjorde du ikke DJH? Jeg fik rodet mig ud i noget hardcore hiphop freestyle rap battle, Siden da har jeg kunnet leve af min musik, og eftersom det altid har været en drøm for mig, har det været nemt at skulle vælge mediejura, økonomi og samfundsfag fra! Hvordan ville dit liv se ud i dag, hvis du havde færdiggjort uddannelsen? Dagpenge! Ej,jeg var jo elev på den sidste årgang af TV-billedjournalisterne, så mon ikke jeg havde haft gang i noget kritisk

Borgerligt navn: Kristian Humaidan

Borgerligt navn: Simon Kvamm

Kendt fra: UFO & Yepha, Mc’s Fight Night

Kendt fra: Nephew, Drengene fra Angora

DJH-karriere: TV - og billedjournalist. Stoppede efter 1. årsopgaven, som han i øvrigt scorede en 10’er for.

DJH-karriere: Stoppede midt på 8. semester, som han tog på filmvidenskab i København.

dokumentar om den amerikanske olie-lobby eller levestandarden i Nordkorea. Hvad har du fået ud af ikke at færdiggøre uddannelsen? Jeg er blevet min egen chef i vores whYyoU-Productions, hvor vi producerer musik til os selv og andre kunstnere. Jeg står op, når det passer mig og holder fri, når det passer mig! Hvad kan man bruge en uddannelse fra DJH til? Mange ting og sager vil jeg tro. Man får jo i hvertfald retten til at erhverve sig et pressekort.

Fortæl, hvad du mener om DJH Jeg savner Pia Færing og bordfodbold i fredagsbaren. Jeg ved godt, der er lagt op til, at jeg skal sige en masse bullsh** om DJH, men jeg synes faktisk, det var en god uddannelse... Synes du, at de studerende på DJH skal droppe ud? Kun hvis de har noget bedre at tage sig til. Hvis ikke skal de sgu bare tage sig sammen og give den fuld slæde, så længe det varer. Det er gratis, og de får løn for at gå der! forkælede danske ungdom!

Fra: ” Oluf Jørgensen” <oj@djh.dk> Emne: Re: Kaffekort Date: Man, 31 Mar 2008 09:22:51 +0100 Til: ”Roger Buch” <rb@djh.dk> What up B til det U, din gangsta

Hvorfor færdiggjorde du ikke DJH? Fordi jeg vidste, at mit fjæs havde potentiale til at få mig gratis ind flere steder, end pressekortet ville. Hvordan ville dit liv se ud i dag, hvis du havde færdiggjort uddannelsen? Hvordan ville mit liv se ud i dag, hvis jeg havde gået til spejder i stedet for fodbold? Så

havde jeg jo ikke været mig! Hvad har du fået ud af ikke at færdiggøre uddannelsen? Et lettere patetisk visitkort... Jeg er jo nødt til at kalde mig kunstner. Fortæl, hvad du mener om DJH Helt seriøst mener jeg en masse godt: Noget enormt vigtigt DJH har lært mig er at

vinkle ting. Det har jeg taget mig selv i at bruge flittigt i både sangskrivning og manuskriptskrivning. Og man får jo tæsket det ind i skallen i en grad, så man lærer det, selvom man ikke færdiggør uddannelsen Synes du, at de studerende på DJH skal droppe ud? Nej, for deres mor bliver bare så slemt skuffet.

Alternative Fat Boy-stillinger

Bibliotekets Fat Boy-sækkestole bliver næsten ikke brugt. Måske fordi folk ikke ved, hvordan man benytter dem.

Borgerligt navn: Christian Bækgaard Bach Kendt fra: Mondo på P3, Boogie, Clement Direkte DJH-karriere: Ingen ved præcist, hvornår Huxi stoppede, fordi han aldrig var der. Hvorfor færdiggjorde du ikke DJH? Jeg blev smidt ud efter fire års fravær... Hvordan ville dit liv se ud i dag, hvis du havde færdiggjort uddannelsen? Jeg ville stå i Thyborøn med en sendevogn fra DR Nord i færd med at tvinge en stakkels fisker til at sige: ”ja, det er en farlig storm... meget farlig!” Hvad har du fået ud af ikke at færdiggøre uddannelsen?

Alt! – Damer, sprut, narko. En Mazda 323... koksgrå! Alt! Hvad kan man bruge en uddannelse fra DJH til? Jeg ved, at praktikanter og nyslåede DJH’ere ofte er dem, der på Se&Hør får firma-dankortet med i byen, når der skal laves ”øjne i natten”. Det er da noget... Fortæl, hvad du mener om DJH Jeg er opdraget til, at hvis man ik’ har noget pænt at sige, så skal man ikke sige noget.

Synes du, at de studerende på DJH skal droppe ud? Ikke alle, men jeg kan give et par guidelines. Du skal droppe ud hvis: A: du forudbestilte dit medlemskort til journalistforbundet, så det var klar den dag, du startede på DJH. B: du nogensinde i Frøberts auditorium har stillet spørgsmålet: ”Findes der en objektiv journalist?” C: du kan lide solskin!

Sådan svarede DR, da Bagsiden (BS) ringede: BS: Hej, kan du stille mig om til Huxi Bach? DR: HUN tager den ikke. HUN er sikkert til frokost! BS: Det er i orden. Har du en mail-adresse på ham? DR: Ja, det har jeg da. HENDES mail-adresse er....

Hemmelig hule: Har du brug for en lille hyggestund, så lav din egen hule. Pas på ikke at lave for mange rum, så finder du aldrig ud igen. OBS: Det er en combi med to Fat Boys.

Undercover journalistik: Mangler du noget at gemme dig bag, når du udspionerer en kilde? Her er Fat Boy genial. Ingen kan se, at du ligger nedenunder den.

Den lille havfrue: En sikker vinder, hvis du en dag bliver overrasket af en flok japanske turister. Husk at lukke øjnene, da japanernes blitz er meget skarp.

Voksfigur af død mand: En Fat Boy er perfekt til at lave en full-size voksfigur af en død mand. Husk bagepapir! Virker også til hypnose med stribet trøje...

Fuck mayn, det gik vildt for sig til lærermødet i fredags! Noget pis, det er blevet opdaget, at du har hustlet med dit kaffekort. Men som svar på dit spørgsmål, så er det min professionelle vurdering, at du gerne må konfiskere de studerendes kaffe. Men du må nok hellere holde lav profil i den næste periode, så de ik’ finder ud af, at det bl.a. er dit kaffeunderslæb, der er skyld i, at skolen nu skal spare to millioner i 2008. Men nu skal jeg altså på tønden og synge en sang! Jeg er ude... Fred - O.Jay.

HUXI BACH


Illustreret Bunker nr. 2 2008  

Journalisthøjskolens avis

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you