Page 1

fattigt UNDERVISERNES

3

SOMMERLANDypperligt GLÆD DIG, BRIAN MIKKELSEN medieklar PRÆST I PRESSEN Bruger pressekortet i Djurs 10 Vi har samlet en journalistik-kanon 18 Lindhardt er journalisternes biskop

Immun imam

Ahmed Akkari kæmper videre i medierne, selvom danskerne ønsker, han 14 skal pakke sit imamskæg og forlade landet KOMMAKRIG

Tekst | Casper Høygård og Peter Eggert Vesterlund

KOMMASKANDALE Seks ud af ti studerende på 1. semester kan ikke sætte kommaer, viser de alarmerende tal fra seneste kommatest. Dansk Sprognævn er chokeret over, at skolen ikke tilbyder undervisning 77 studerende på 1. semester måtte midt i påskehyggen konstatere, at de ikke har styr på dansk grammatik. Hele 58 procent dumpede nemlig forårets sprogog kommatest – langt de fleste på kommadelen - og må derfor forberede sig på reeksamen. Men der er ikke hjælp at hente fra skolen, der fortsat insisterer på, at tegnsætning er de studeren-

des eget ansvar. Formanden for Dansk Sprognævn er forbløffet over skolens passivitet. ”Når alarmklokkerne ringer, er det mere naturligt at sige ’det må vi gøre noget ved’, end at sige ’det må I selv gøre noget ved’. Det er jo et akut problem, og jeg har svært ved at forstå, at skolens ledelse ikke vil give noget nødundervisning,” siger formand Niels

Davidsen-Nielsen.

Langt værre end sidste år Da de studerende sidste år for første gang prøvede kræfter med skolens kommatest, var det omtrent en tredjedel, der dumpede. På trods af kritik fra blandt andre de studerendes forbund, KaJ, ringede alarmklokkerne

ikke hos 1. delsleder Henrik W. Jørgensen. ”Der er ikke grundlag for, at vi skal bruge tid på det. Jeg vil først se, hvordan det går ved næste test,” sagde han dengang. Det har han set nu. Og nu er han bekymret.

fortsættes

4

Illustreret Bunker apr. 2006 | 9. årgang | nr. 3


2

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2006

LEDER

SHORT STORY

Tekst & foto | Anders Find og Kristian Sæderup

Væk med Panikken Snart skal vi til det igen. Praktikdag, panikdag eller Store Match-dag, som det åbenbart skal hedde nu. Kært barn har mange navne, men er det ikke på tide, at vi spørger os selv, hvor kært det her barn egentlig er? Den 26. april kl. 8.00 modtager alle praktiksteder en bunke ansøgninger. Og så starter kampen. Kampen om de bedste praktiksteder. Og kampen om de bedste ansøgere. Allerede kl. 8.05 er den første praktikant ansat. Sådan er det altid. Men hvor meget kan man lære om en person på fem minutter? Ikke meget, nej det er panik. 3. semester har siden semesterstart fået fortalt, hvordan man skriver en god ansøgning, hvilke kriterier man bør vælge sit praktiksted efter, og hvordan man promoverer sig selv. Sidstnævnte er netop blevet meget nemmere. Med indførslen af Medianet fulgte også My-Site og de studerendes muligheder for at vise sig selv og deres journalistiske talenter til alle med internetadgang. Her er der startet et ræs. Og tanken ”hvordan får jeg nu praktikstederne til at kigge på min side, uden at det virker for oplagt?” har nok floreret i de flestes sind. Med My-Site er det muligt at levere en halv eller hel ansøgning på nettet. Og så skal man vist til at spørge sig selv, om det er retfærdigt. SDU har haft lignende mulighed længe, dog tilsyneladende uden at benytte den i særlig grad. Men det skal de nok begynde på nu, hvor de har set, hvad DJH’erne gør. På RUC er de så heldige at have 14 dages mediepraktik. 14 dage hos et praktiksted hvor man kan prøve sig selv af og ikke mindst vise, hvad man duer til. Man kan nemlig vise ganske meget mere på 14 dage end på fem minutter. De nye muligheder forsvinder ikke bare. Alle kan lave deres egen hjemmeside, og alle kan reklamere for den. Det er en udvikling, der ikke kan standses, men som efter al sandsynlighed vil tage til med stor hast. Derfor er det også på tide at tænke i andre baner, når kampen om praktikpladser fløjtes i gang.

Genåbnet. Jacob Olesen er møbelsnedker og har værksted i A-HUSET. Set ovenfra er huset formet som et A. En stor erhvervsbygning, der med sine seks etager og 22.000 kvadratmeter fremstår som en jungle af gange, døre, rum, elevatorskakte og trapper. Store dele af A-huset har de sidste 15 år stået tomt. I dag hersker forskelligheden og dynamikken. A-huset er igen åbnet op og lejet ud i små dele. Det er blevet befolket af individer, rummene har fået hvert sit præg. I dag er det billedkunstnere, designere, billedhuggere, grafikere, musikere, fotografer og møbelsnedkere, der arbejder i de gamle kontorer. Bogen ’A-HUSET’ udgives i forbindelse med ”Åbent A-hus” den 13 maj, Islands Brygge 83 – i farver.

Man må på journalistuddannelsernes ledelsesgange gøre op med sig selv, hvad man vil. For er det Pia Færing-kriteriet med, at ’hvis alle får plads, så er det godt’, ja så lad os bare holde fast. Men hvad med at have det kriterium, der hedder, at ’de rigtige, skal have de rigtige pladser’, hvad enten man går efter Ugebladet Hørsholm eller Politiken. Så ville det i øjeblikket misvisende navn Store Match-dag også komme til sin ret. Kriteriet kunne man prøve at leve op til ved at liberalisere praktikken. Ligesom man gør i den virkelige verden. Slår stillinger op, modtager ansøgninger, kalder folk til samtale og ansætter – når det passer én. Man vil aldrig kunne undgå følelsen af panik. Men der ville være mere indhold i panikken. Lad os holde praktikstederne væk fra skolen. Lad os give praktikstederne tid til at læse ansøgningerne i egne lokaler. Derfra kan de kalde folk til samtale. Og efterfølgende ansætte, når de har et ordentligt grundlag. Det ville hjælpe til at suge lidt tempo ud af praktikræset. Og så ville praktikstederne have tid til at vælge de rigtige folk, og de rigtige folk ville komme de rigtige steder hen. Med Panikdagen i dens nuværende form tilstræber man at minimere forskellen på praktikanterne inden klokken 8.00. At sikre samme udgangspunkt. Men udgangspunktet er bare ikke det samme. Ikke med de muligheder man har for at promovere sig selv på DJH, SDU og i særdeleshed RUC. Lighedstanken bag det nuværende praktiksystem er smuk. Men tiden er løbet fra den. Den er en illusion.

ib@mail.djh.dk

illustreret bunker

danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk www.illbunker.dk mobil 61 65 80 12

kasserer

peter eggert vesterlund

annoncer

pia damsgaard bach

billedredaktører redaktionen

peter eggert vesterlund (ansv.) eggert@mail.djh.dk jakob m. volf jmvolf@mail.djh.dk pia damsgaard bach pbach@mail.djh.dk casper j. høygård jernholm@mail.djh.dk

uffe weng jesper langhoff

bagsiden

eskil jefsen david neerup mandel

eggert@mail.djh.dk

illustrationer

stine spedtsberg

forsidefoto pbach@mail.djh.dk 29 91 87 01 uffeweng@mail.djh.dk jlanghoff@mail.djh.dk

bagsiden@mail.djh.dk

jesper langhoff

oplag

spedtsberg@mail.djh.dk

jlanghoff@mail.djh.dk

1700 eksemplarer 9 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse

tryk

otm avistryk herning-ikast

97 15 66 00

udgivelse

20. april 2006 9. årgang nr. 3 - 1. oplag

næste udgave

idéudvikling torsdag d. 20. april kl. 15.00. illustreret bunker udkommer næste gang d. 11. maj. deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er den 5. maj.


ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2006

3

INDENFOR Tekst | Christian Kloster Fotocollage | Uffe Weng

PRESSEKORT

SJOV | Det er dyrt at have det sjovt, så flere undervisere på DJH bruger pressekortet i stedet for selv at betale for forlystelserne

”Vi kommer gratis i Djurs Sommerland med pressekortet” Drømmer du om en lystig omgang sommersjov i vandrutsjebanen med Kate Kartveit og Asbjørn Sloth Jørgensen i badetøj? Så skal du tage i Djurs Sommerland, hvor underviserne bruger pressekortet som sæsonkort ”Det er pissedyrt at tage fire unger med i Djurs Sommerland, så jeg bruger bare mit pressekort. Det indrømmer jeg gerne,” sjunger TV-underviser Kate Kartveit og slår op i en norsk skralderlatter for publikum i Frøberts Auditorium. Enkelte tilhørere sprutter af grin, mens andre pligtgriner usikkert eller kløjes i morgenkaffen af forargelse.

Undervisere bør undervises ”Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket og en smule forarget,” siger Juliane Olsen, der studerer på 2. semester. Hun er én af de mange, der har et nyt og jomfrueligt pressekort i lommen. Juliane Olsen har endnu ikke haft sin debut med kortet, og hun agter at vente med at bruge det, til en rigtig journalistisk situation opstår. Som trofast læser husker hun Illustreret Bunkers forside i oktober sidste år, hvor det kom frem,

at studerende på DJH i massivt omfang udnytter pressekortet. Pressekortets troværdighed var truet, mente Dansk Journalistforbund, der truede med at aflægge landets tre journalistuddannelser besøg for at opdrage de studerende i korrekt brug af kortet. ”Det er stadigt noget, vi vil, men vi har bare ikke haft tid,” siger formanden for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård, da Illustreret Bunker ringer og spørger, hvornår vi skal på skolebænken. ”Der er vist noget, der tyder på, at de skal tage lærerne med i undervisningen,” griner Juliane Olsen.

242 journalister i sommerlandet Både i Fårup Sommerland og i Djurs Sommerland har man for nyligt sat en effektiv stopper for gratis udflugter, hvor pressekortet blev brugt til at slæbe hele familien i sommerland. ”Omfanget blev for vold-

somt,” siger direktør i Djurs Sommerland Henrik B. Nielsen. Han henviser til Tivoli i København, der nu forlanger dokumentation for, at gratist-journalister bedriver reel journalistik i parken. I Djurs Sommerland er det nu kun indehaveren af kortet, der kommer gratis ind, men der forlanges ikke dokumentation for, hvad vedkommende skal derinde. ”Jeg har som udgangspunkt tillid til, at kortet bliver brugt professionelt, men nej – der blev ikke skrevet 242 artikler om os i 2005,” siger han med henvisning til de 242 gange, kortet blev brugt i billetlugen sidste år. Med 104 åbningsdage er det mere end to journalister om dagen. ”Det var måske ønskværdigt med lidt mere ærlighed, men vi kan jo ikke diskutere med alle pressefolk, om deres gratis adgang er berettiget,” siger Henrik B. Nielsen.

Lukket for det varme vand Underviserne Nils Mulvad og Asbjørn Sloth Jørgensen lægger ikke skjul på, at de smutter gratis igennem entréen til sommerlandet. ”Ja, jeg har også brugt mit pressekort til at komme i Djurs Sommerland med ungerne,” siger Asbjørn Sloth Jørgensen, der modsat Dansk Journalistforbund ikke ser noget forkert i at bruge kortet som en fribillet. Underviserne ved tilsyneladende ikke, at udnyttelsen af pressekortet har medført, at der nu er blevet lukket for det varme vand for vedhæng og rollinger i sommerlandet.

Journalistforbundet skeptisk ”Pressekortet er et arbejdsredskab, og det bør anvendes som et sådant,” siger informationschef Esben Ørberg fra Dansk Journalistforbund. Han bryder sig ikke om, at undervisere råber højt i auditori-

et om deres private omgang med pressekortet. ”Det ville jeg ikke skilte med eller prale med,” siger han. Men han understreger, at det er op til den enkelte at vurdere, hvad det er rimeligt at bruge kortet til. Studieleder Solveig Schmidt har over 100 gange brugt sit pressekort til at gå igennem Tivoli i København, fordi det var hurtigere end at gå udenom. Hun mener ikke, det er noget problem at administrere brugen af kortet: ”Det må være op til den enkelte og den enkeltes etik,” siger hun og tilføjer: ”Og jeg gider i hvert fald ikke samle folk i auditoriet for at fortælle om, hvad der er god og dårlig brug af pressekortet.” ckloster@mail.djh.dk


4

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2006

Tekst | Peter Eggert Vesterlund og Casper Høygård

KOMMAKONSEKVENS

Kommakrigens ofre: 9 risikerer tvungen orlov Studerende, der netop er dumpet sprog- og kommatesten for tredje gang, får nu én chance mere – ellers må de tage et halvt års orlov. Der er stadig ingen hjælp at hente fra skolen Kun tre af de tolv 2. semesterstuderende, der for tredje gang skulle prøve kræfter med kommaerne, slap igennem med et ’bestået’. Dermed er sprog- og kommatesten på vej til at få alvorlige konsekvenser for ni studerende på 2. semester. Hvis ikke de forbedrer deres evner i en fart, får de rigtig god tid til at studere grammatikken. De har nemlig kun en enkelt

chance tilbage, hvis ikke den nye studiereform skal sende dem direkte på seks måneders tvungen orlov. Alligevel vil skolen ikke tilbyde hjælp ved at undervise i kommatering, som den har gjort på tidligere semestre. De studerende må klare sig selv, inden de den 1. maj skal til den afgørende reeksamen. ”De skal da bare gå hjem og læse på lektien,” siger studieleder

Solveig Schmidt. Hun mener ikke, det er et problem at skulle sætte kommaet på plads gennem selvstudier.

Dumstædige undervisere Jens Urth Kristensen er af en anden opfattelse. Han er blandt de ni dumpere på trods af at have forberedt sig intensivt til testen ved at terpe det anbefalede un-

dervisningsmateriale. ”Jeg kunne helt sikkert have nydt godt af to til tre timers undervisning i den test,” siger han. Formanden for de studerendes forbund, KaJ, kalder underviserne i Studienævnet for ”dumstædige”, fordi de afslår at indføre kommaundervisning. ”Det er jo helt grotesk. Hvad koster det at holde sådan en prøve fire gange i forhold til at

Tekst | Casper Høygård og Peter Eggert Vesterlund

-FORTSAT FRA FORSIDEN”Det er et ufattelig højt tal. Der er ingen tvivl om, at hvis det står så grelt til med kommaerne, så har vi da et problem, som vi skal forholde os til,” siger Henrik W. Jørgensen. Det er dog ikke nogen trøst for de 77 studerende, der allerede skal til reekssamen den 1. maj. I følge 1. delslederen kan der tidligst blive tale om eventuel kommaundervisning fra efteråret.

Fra 13 til dumpekarakter Helene Overgaard fra 1. semester fik 13 i sprogdelen, da hun sidste år var til optagelsesprøve på DJH. Her fejlede hendes evner til at sætte kommaet korrekt altså absolut ingenting, og hun følte

sig også på sikker grund, da hun i marts skulle bestå sprog- og kommatesten. ”Jeg tænkte, at jeg havde så tilpas meget styr på mit sprog, at det ville være spild af energi at begynde at læse på det, når jeg egentlig følte mig forholdsvis sikker på det,” siger Helene Overgaard. Derfor kom det som noget af et chok, da hun fik at vide, at hun var dumpet med en enkelt kommafejl for meget. At man let kan bestå optagelsesprøven, men ikke sprog- og kommatesten, får KaJ’s formand, Peter Hammer, til at undre sig. ”Der ligger allerede en kommatest i optagelsesprøven. Hvis folk slipper igennem den uden problemer, så må de stramme den op,” siger Peter Hammer.

lave et kommakursus på to timer? At holde en fjerde prøve og så tvinge nogle i orlov bliver dyrere både for dem, for deres SU og for skolens taxameter-ordning. Det synes jeg simpelthen er dumstædigt.” eggert@mail.djh.dk jernholm@mail.djh.dk

KOMMAKRIG

Det er skolens ansvar

Mudrede kommatider

Ifølge skolens regler skal man bestå sprog- og kommatesten, inden man kan begynde på 3. semester. Helene Overgaard og de 76 andre dumpere har dermed i alt fire forsøg til at slippe igennem. Efter fjerde forsøg er slaget tabt, og så hedder det tvungen orlov det næste halve år. Peter Hammer mener, det er skolens ansvar at sørge for kommaundervisning, når de gennem optagelsesprøven allerede én gang har sagt god for de studerendes sproglige og grammatiske evner. ”Hvis man ikke formår at fange det i optagelsesprøven, må man give dem den undervisning, der skal til, for at de når det rigtige niveau.”

De sidste mange år har været præget af forvirring på kommafronten. Siden 1996 har Dansk Sprognævn ændret kommareglerne tre gange. Nogle har derfor lært det traditionelle grammatiske komma, andre pause-kommaet, og siden har man indført det ny komma. På DJH tillader man kun det grammatiske komma med henvisning til, at det er det, hele mediebranchen benytter. Det overrasker formanden for Dansk Sprognævn, Niels DavidsenNielsen. ”Hvis man får fejl for at sætte det ny komma, så forbyder man det, der er det officielt anbefalede,” siger han. De studerende i Studienævnet

har tidligere forsøgt at få genindført kommaundervisningen. Men blandt underviserne på DJH er det blevet en principsag, at man ikke vil undervise i kommaregler. Man forventer nemlig, at folk har lært dem, inden de starter på skolen. Det argument er ugyldigt, mener Peter Hammer. Nogle har lært det nu forbudte ny komma, da de gik i folkeskole. ”Så mener jeg ikke, man kan være så arrogant at sige, at det må de selv ligge og rode med. Det er noget svineri, og jeg mener, at underviserne totalt har underløbet de studerende i Studienævnet i denne sag.” eggert@mail.djh.dk jernholm@mail.djh.dk

PLADSMANGEL

Tekst | Kathrine Simonsen Foto | Sanne Vils

Rekordstort tredjesemester

Et rekordstort tredjesemester kan få indflydelse på både praktikpladser og undervisning Hele 157 er berettigede til at starte på 3. semester efter endt og velfortjent sommerferie – eller efter orlov. Det er ikke let at planlægge for 1. delsleder Henrik W. Jørgensen, da han indtil videre kun ved, hvor mange der er berettigede til at starte - ikke hvor mange der reelt starter. ”Men vi tager naturligvis hensyn til et eventuelt stort 3. semester,” fortæller han. Et andet spørgsmål, der straks må trænge sig på for de fleste, er antallet af praktikpladser. Praktikvejleder Pia Færing finder det naturligvis uhensigtsmæssigt, at et kommende 3. semester kan risikere at blive så stort, men ser alligevel med sindsro på tallene; der er traditionelt mere end 200 praktikpladser i efterårsversionen af Panikdagen. Men selvfølgelig vil der være relativt flere, som bliver skuffede, fordi de ikke får drømmepraktikpladsen. Hvor praktikvejlederen ikke kommer op på de høje nagler over de journaliststuderendes mulighed for at komme i prak-

”Men det kan ikke betale sig at tage sorgerne på forskud – der er så megen usikkerhed omkring de tal,” erklærer Pia Færing og henviser til statistik for praktik i det hele taget.

Ikke brug for Sygeplejeskolen

TRÆNGSEL | DJH bliver fyldt til randen, hvis alle 157 starter på 3. semester til efteråret

tik, ser det straks værre ud for fotojournalisterne. Som regel går antallet af fotojournalister

og praktikpladser lige op. Men i dette års forårsrunde mangler én praktikplads, hvilket betyder

mindst én ekstra fotojournalist i efterårsrunden. Plus det antal, der vender tilbage fra orlov.

Hele 27 ekstra elever er der tale om. Og det har naturligvis indflydelse på undervisningen, både hvad angår ekstra belastning af undervisere og lokaler. 50 procent af lærerne på Danmarks Journalisthøjskole er gæsteforelæsere, så umiddelbart ser 1. delsleder Henrik W. Jørgensen ikke antallet af undervisere som noget stort problem, heller ikke økonomisk, da der følger ekstra penge med de ekstra studerende. I år har skolen været nødt til at leje lokaler på Sygeplejeskolen, men et mere akkurat bookingsystem for gemakkerne i betonen, indført pr. 1. juni 2006, skulle betyde, at heller ikke dét bliver et problem - på trods af det store semester.

kathrines@mail.djh.dk


INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

HOVEDOPGAVE

Tekst | Pia Damsgaard Bach

Drenge bliver bedre med ĂĽrene Ved førsteĂĽrsprøven var drengenes gennemsnit halvanden karakter lavere end pigernes. Lars Bjerg og Pia FĂŚring var bekymrede. En undersøgelse, Illustreret Bunker har foretaget, viser nu, at forskellen udlignes, nĂĽr de studerende kommer til hovedopgaven â€?Jeg er virkelig bekymret pĂĽ drengenes Overraskelse vegne,â€? sagde praktikvejleder Pia FĂŚring i Undersøgelsen viser ogsĂĽ, at der er en lille forrige nummer af Illustreret Bunker. tendens til, at drengene fĂĽr est 10- 11- og OgsĂĽ Lars Bjerg, koordinator for før13-taller til den sidste eksamen. Tendensen steĂĽrsprøven, var i dommedagsstemning. er tydeligst med hensyn til 10-tallerne. â€?Man (drengene, red.) har vĂŚret vant I januar 2005 ďŹ k 24 drenge, svarende til til, at det gĂĽr sgu nok alt sammen. Men 44% 10, mens kun 3 piger, svarende til det bliver det ikke ved med,â€? sagde han 12%, ďŹ k et 10-tal. dengang. Det undrer Henrik Deres bekymrinP. Berggreen. Undersøger bundede i, at en gelsen omfatter kun ďŹ re del ere drenge end semestre, sĂĽ det kan vĂŚre piger dumpede til Jeg tror, drengene tilfĂŚldigheder, mener førsteĂĽrsprøven, og han. vokser utrolig meget at pigerne ďŹ k højere â€?Men mĂĽske er drenkarakterer end drengene bedre til at fyre den i praktiktiden, fordi gene. En undersøgelse, af til eksamen,â€? udtaler som Illustreret Bunker lederen af anden del. de her kan erfare sig har foretaget, viser NĂĽr han senere pĂĽ til tingene. dog, at de ikke har sĂĽ ĂĽret skal mødes med meget grund til at vĂŚre censorer og eksaminatobekymrede. Drengene - Pia FĂŚring rer ved hovedopgaven, kommer nemlig efter vil han tage emnet op. det, nĂĽr de har vĂŚret i â€?Det skulle jo bare nødigt vĂŚre perforpraktik. Faktisk er drengenes karaktergenmance, der afgør karakteren,â€? konstaterer nemsnit ved hovedopgaven pĂĽ tre af de han. ďŹ re seneste afgangssemestre højere end Efter at have set Illustreret Bunkers pigernes. undersøgelse, er Pia FĂŚrings bekymring â€?Umiddelbart undrer det mig ikke. aøst af ĂŚrgrelse. Jeg tror, drengene vokser utrolig meget i â€?Det er da rigtigt, at det kan vĂŚre lige praktiktiden, fordi de her kan erfare sig til meget, at drengene halter bagefter til 1. tingene i stedet for at lĂŚse,â€? vurderer Pia ĂĽrsprøven. Jeg synes bare, det er ĂŚrgerligt FĂŚring. at se dem spilde deres evner og talent. Hendes opfattelse er, at drengene TĂŚnk hvis de kunne blive endnu bedre.â€? enten opper totalt eller er brillante, mens pigerne ofte er mere middelmĂĽdige. pbach@mail.djh.dk â€?Pigerne skal turde kaste sig ud i virkeligheden og ikke vĂŚre sĂĽ bange for at HOVEDOPGAVE-SNIT fejle,â€? lyder hendes rĂĽd.

“

“

SvĂŚrt at se forskel PĂĽ anden del af journalistuddannelsen kan man ikke genkende Pia FĂŚrings karakteristik af kønnene. â€?Min første indskydelse er, at drengenes ideer mĂĽske er lidt vildere end pigernes, men nĂĽr jeg tĂŚnker efter, fĂĽr pigerne lige sĂĽ mange vilde ideer,â€? siger Henrik P. Berggreen, der er leder af anden del pĂĽ Journalisthøjskolen. Han er ikke meget for at generalisere, men pĂĽ andendelen oplever han ikke, at pigerne er specielt forsigtige. Et eksempel er to piger, der rejste til Afghanistan og kun mĂĽtte gĂĽ ud i følge med en mand. Alligevel ďŹ k de, ifølge ham, lavet nogle fremragende artikelserier. Han har selv undervist pĂĽ det tidligere 1. semesterforløb Den Gode Historie og giver Pia FĂŚring ret i, at mange drenge inden praktikperioden virker useriøse. Men bagefter er det noget helt andet. â€?De mĂŚnd, der kommer tilbage til 7. semester, er lige sĂĽ seriøse som pigerne,â€? mener han.

Juni 2004 Gennemsnit drenge: 8,9 Gennemsnit piger: 8,5 Januar 2005 Gennemsnit drenge: 9,1 Gennemsnit piger: 8,8 Juni 2005 Gennemsnit drenge: 8,7 Gennemsnit piger: 8,8 Januar 2006 Gennemsnit drenge: 8,8 Gennemsnit piger: 8,6 Hvis de fire semestre lÌgges sammen fik cirka 5 procent af drengene et 13-tal, mens det samme hÌndte for cirka 2 procent af pigerne. Undersøgelsen omfatter i alt 224 drenge og 108 piger. Artiklerne om førsteürsprøven kan lÌses i februar-udgaven af Illustreret Bunker og pü www.illbunker.dk

APRIL 2006

5

!../.#%!../.#%!../.#%!../.#%!../.#%!../.#%!../.#%

+A* 02‰3%.4%2%2

(6!$%2*%'6‰2$    ! 0 2 ) , ) & 2 Œ " % 2 4 3

+A*STĂ?RBAGMEDLEMMERNEIÂ’NSKETOMATKUNNEARBEJDE MEDJOURNALISTIKVEDSIDENAFSTUDIET+A*MENER ATENHVERER ISINGODERETTILATSÂ?LGESINEARTIKLEROGINDSLAG OGIMANGE TILFÂ?LDEOGSĂ?SINARBEJDSKRAFTSOMSĂ?DAN TILMEDIEARBEJDSGI VEREUNDERVEJSIDElREĂ?R -ENSTUDERENDEMĂ?IKKEUNDERBYDEOGDERMEDTAGEARBEJDE FRAFÂ?RDIGUDDANNEDE OGISÂ?RFREELANCERNEI*OURNALISTFOR BUNDETERENUDSATGRUPPE$ERFORERDERLAVETETFORLIG SOM FORKLARERSTUDERENDESRETTIGHEDEROGPLIGTER NĂ?RVIBIJOBBER) DAGLIGTALEBIJOBREGLEN DENKANlNDESPĂ?*OURNALISTFORBUN DETSHJEMMESIDE &RA+A*SPERSPEKTIVERDENVIGTIGSTEBESTEMMELSEIBIJOBRE GLEN ATSTUDERENDESKALHAVEORDENTLIGBETALINGFORDERES ARBEJDE-ENHVADERDET ORDENTLIGBETALING(VADSKALMAN KRÂ?VE OGHVADKANMANFORVENTE$ETVEDVORESGÂ?STER (ENRIK"RUUN FAGLIGKONSULENT $ANSK*OURNALISTFORBUND OMTAKSTER OVERENSKOMSTER FÂ?RDIGUDDANNEDESFORBEHOLDOG JOURNALISTERSRETTIGHEDER *ENS+AISER REDAKTÂ’R *0ÂąRHUS OMDAGSPRISER UFORMELLE AFTALER NAIVEFORVENTNINGEROGTINGENESGANGIDENVIRKELIGE VERDEN $ESUDENKOMMERENREPRÂ?SENTANTFRA*OURNALISTFORBUNDETS &REELANCEGRUPPE SOMFORTÂ?LLEROMDETDAGLIGESAMARBEJDEOG SLAGSMĂ?LMEDREDAKTÂ’RERNEOMORDENTLIGEVILKĂ?ROGRIMELIGE PRISER &Ă?OVERBLIKOVERDINEMULIGHEDER RETTIGHEDEROGPLIGTERTORS DAGDAPRIL I&RÂ’BERTS!UDITORIUM4ILMELDING PĂ?KAJ MAILDJHDK

NRQWUDNW

WLOOLGVUHSUÂ VHQWDQW

RYHUHQVNRPVW

ELMRE

IUHHODQFH

FKHIUHGDNWÂĄU XGE\WWHUL

XQGHUEHWDOW

EHJUÂ QVQLQJHU

UXQGVDYH

MREVLNNHUKHG MANILADJHDKKAJ WWWJOURNALISTFORBUNDETDK


6

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2006

SKABSNØGLER

Tekst | Peter Korsgaard Foto | Sanne Vils

Flere har nøgler til samme skab

Mange studerende glemmer at levere deres skabsnøgler tilbage. Det har ført til, at flere studerende kan have adgang til det samme skab om Kim Sørensens kritik af de studerende. Han mener, at det er et spørgsmål om at tage hensyn til hinanden.

Et par fremmede jakker og to bærbare computere. Det var, hvad der mødte David Lensbæk, da han første gang ville bruge sit aflåste skab på DJH. Hos Bygningsservice fik han den forklaring, at mange nøgler ikke bliver afleveret ved studiedelenes afslutning, og at man var nødt til at lave kopier og dele dem ud til de nye skabsejere. På den måde har mange på 7. semester og folk, der vender tilbage fra orlov, nøgler til skabe, som har fået ny ejermand. Dette bringer naturligvis de studerendes værdigenstande i større fare for at blive stjålet.

Et alternativ

Utilstrækkelig information ”Det er irriterende,” siger David Lensbæk. ”De kunne godt have underrettet os om problemet, inden vi tog skabene i brug.” Han mener ikke, at det ville kræve en stor indsats at fortælle de studerende om problemet. Kim Sørensen, som er vagtmesterassistent hos bygningsservice, kan fortælle, at problemet er beskrevet på den seddel, som den studerende sætter sit navn på ved modtagelsen af nøglen. Det er ikke tilstrækkelig information, mener David Lensbæk: ”Der var rimeligt meget tryk på, da vi skulle have udleveret nøgler, så man kunne ikke nå at læse, hvad der stod på sedlen,” siger han.

NØGLEROD | Når studerende skal i praktik, glemmer de at aflevere deres skabsnøgler. Resultatet er at flere har nøgle til det samme skab

Opfør jer som voksne Kim Sørensen fortæller, at man gør en del for at minde om, at nøglerne skal afleveres. Ved studiedelenes afslutninger hænger man plakater op på skolen, og der bliver sendt mails rundt, men lige meget hjælper det. Ved sidste semesters afslutning manglede der 37 nøgler, da regnskabet var gjort op, og sådan har det været i mange år. Nøgleskabet, som Kim

Sørensen er ansvarlig for, er fuldstændigt overklistret med hvide sedler. De fortæller, hvilke nøgler, der ikke er blevet afleveret. Rekorden indehaves af dem, som skulle aflevere deres nøgler i august 2002. Her forblev 56 nøgler i lommerne hos de studerende. Efter afleveringsfristen går bygningsservice rundt og tømmer ”syndernes” skabe. Resultatet er et arkiv af sorte affaldssække, som

indeholder alt fra sure sokker til bærbare computere. Hos bygningsservice er man mere end træt af alt det ekstraarbejde, som de studerendes glemsomhed medfører. For Kim Sørensen er problemet ret uforståeligt: ”I vil så gerne behandles som voksne mennesker. Hvorfor forsøger I ikke at opføre jer sådan?” spørger han. David Lensbæk støtter op

Kim Sørensen kom i 2001 med et forslag om at skifte låsene ud med lettere udskiftelige hængelåse. Forslaget blev dog afslået af ledelsen, som ikke ville afsætte penge til alternativet. ”Men det ligger i bunken af forslag, som vi tager op, når vi lægger budget,” siger økonomichef Karl Christensen. Han kan fortælle, at ændringen i dag vil koste omkring 40.000 kr. Fra ledelsens side har man vurderet, at risikoen ved det nuværende system ikke er stor nok i forhold til den økonomiske udgift, som Kim Sørensens alternativ udgør. Hos bygningsservice er man da også lettede over, at flernøgleriet endnu ikke har ført til tyveri. Et faktum som er heldigt set i lyset af, at de omstridte skabe ikke er forsikrede. Kim Sørensen siger, at man sidste år hævede gebyret på en skabsnøgle fra 50 til 100 kr. blandt andet i håb om at øge tilskyndelsen til at levere nøglerne tilbage. Det har desværre ikke haft den store effekt. pkorsgaard@mail.djh.dk

EKSAMENSÆNDRING

Tekst | Martin Justesen

Gruppeeksamen afskaffet på DJH

”Vi gør det, fordi vi vil vide, hvad den enkelte kan,” sagde undervisningsminister Bertel Haarder i november, da regeringen afskaffede gruppeprøver. Men på DJH ved man allerede, hvad den enkelte kan

7. og 8. semester rammes Afskaffelsen af gruppeprøverne gælder også DJH. Den får betydning for de mundtlige eksamener

– det vil sige hovedopgaven og mediespecialet på 7. semester. Produktet kan stadig laves i grupper, men den mundtlige eksamination vil ske individuelt, hvor den tidligere var fælles. Derudover skærpes kravene til arbejdsrapporten, hvor det tydeligere skal fremgå, hvem der har lavet hvad. Men den regel gælder allerede i dag, fortæller lederen af 2. delen, Henrik P. Berggreen.

Ingen slipper igennem Baggrunden for afskaffelsen af gruppeprøverne er, at regeringen vil ”sikre, at den enkelte studerende altid får en individuel bedømmelse.” Men det er allerede tilfældet i dag, i hvert fald på DJH, mener

Henrik P. Berggreen. Han understreger, at de studerende altid har fået individuelle karakterer, og at det er muligt primært af to årsager: Arbejdsrapporten og gruppernes størrelse på to personer. ”Hvis vi havde grupper på fire eller fem mand, så ville sandsynligheden for, at én slap igennem på et forkert grundlag, da også være større,” fortæller Henrik P. Berggreen. ”Men jeg mener simpelthen ikke, at vi har et problem. For det er tomands grupper. Og hvem ønsker, at slæbe en tredje igennem?”

Allerede afskaffet Henrik P. Berggreen håber ikke,

at ændringerne vil have nogen betydning for, om de studerende

“ I langt, langt, langt de fleste opgaver, der har begge parter ydet lige meget. Det er et fælles produkt. - Henrik P. Berggren

Det gik ikke stille for sig, da regeringen annoncerede, at alle eksaminationer senest fra 2007 skal være individuelle. RUC og Aalborg universitet protesterede, 30.000 underskrifter blev indsamlet og senest har folkeskoleeleverne i spontane demonstrationer kastet lommeregnere efter politiet. Men på Danmarks Journalisthøjskole tages afskaffelsen med ophøjet ro. Hverken undervisere eller studerende synes at lade sig mærke af, at eksamenerne ændres.

i højere grad vil vælge at arbejde alene. ”For mange studerende, jeg har mødt, har der været en stor gevinst at arbejde to og to, og

det kan jeg ikke se, ændrer sig,” forklarer han: ”I langt, langt, langt de fleste opgaver, der har begge parter ydet lige meget. Det er et fælles produkt.” Selvom ændringen senest skal gælde fra 2007, trådte den i kraft allerede 1. januar i år på DJH. Det betyder, at studerende på 7. og 8. semester til sommer skal eksamineres efter de nye regler. I mellemtiden fortsætter resten af uddannelsessystemet modstanden mod regeringens afskaffelse af gruppeprøver. Senest har folkeskoleeleverne annonceret landsdækkende demonstrationer den 2. maj. martinjustesen@mail.djh.dk


INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2006

PENGEMANGEL

Tekst | Magnus Bjerg Foto | Carsten Bundgaard Andersen

Nye censorer på DJH Fra februar 2006 er der ekstern censur på halvdelen af eksamenerne på DJH. Det betyder, at censorkorpset er blevet udvidet med 53 nye censorer fra mediebranchen. Hvis du skal til eksamen på DJH, kan du blandt andre blive bedømt af Henrik Qvortrup fra Se og Hør, Hans Engell fra Ekstra Bladet eller Ulrik Haagerup fra NORDJYSKE Medier. pbach@mail.djh.dk

Nyt tilbud til sport-freaks Fra foråret 2007 bliver et nyt ti- ugers sportsspeciale introduceret. Det skal ruste kommende sportsjournalister til at dække sportens økonomiske, politiske og kulturelle sider. Allerede fra efteråret 2006 får studerende på diplomuddannelsen mulighed for at tage et idrætspolitisk modul. Undervisningen bliver til i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut og sportsafdelingen Play the Game på DJH. pbach@mail.djh.dk

Europæiske prisvindere på DJH Studerende fra DJH har fået topplaceringer i to europæiske konkurrencer. Kasper Tveden Jensen fra 3. semester vandt konkurrencen ”Writing about Refugees” med en artikel om stigende selvmordsrate blandt asylansøgere og regeringens stiltiende holdning til det. Maria Thuesen Bleeg fra 1. semester blev nummer to i Europabevægelsens essaykonkurrence om EU-udvidelsen. Essayet handlede om den tyrkiske pige Gülkan, der gerne vil med sit land i det forjættede EU. pbach@mail.djh.dk

Muse-tyve på DJH Mus og tastaturer er blevet låst fast til computerne på DJH. It-afdelingen oplyser, at det sker som en konsekvens af mange muse-tyverier på skolen. Låsene er også sat på for at forhindre folk i at flytte rundt på udstyret til de enkelte computere. Dog har it-afdelingen glemt at tænke på de venstrehåndende studerende, der kun med besvær kan bruge musen, fordi ledningen er blevet kortere. pbach@mail.djh.dk

7

360 grader har ikke råd til at trykke færdigt magasin

Det, der skulle være DJH’s anden faste udgivelse – temamagasinet tre100tresgrader – har ligget færdigt i over en måned, men kan ikke udgives. Folkene bag kan ikke betale trykkeriet 17. udgave af magasinet tre100tresgrader skulle i følge bladets egen udgivelseskalender have været trykt og klar til gratis omdeling på caféer og uddannelsesinstitutioner allerede den 7. marts. Selvom bladet har ligget færdigt i over en måned, er det stadig kun redaktionens inderkreds, der har haft lejlighed til at læse det. ”Lige nu har vi ret svært ved at holde os oven vande,” siger Chris Kjær Jessen, ansvarshavende redaktør, om den økonomiske situation, der forhindrer ham og resten af redaktionen i at få det færdige blad trykt.

legater og annonceindtægter. Specielt de sidste er noget, redaktionen bruger meget tid på at tiltrække. ”Det er ikke svært at skaffe annoncer – det er svært at skaffe nok,” siger Chris Kjær Jessen. Det er ikke første gang, at manglen på penge er et problem for tre100tresgrader. Ifølge Chris Kjær Jessen har redaktionen før måttet gå ud og låne penge privat for at holde magasinet flydende. ”Det er ikke den redaktionelle proces, der sænker os. Det er bare det dér med pengene – der er ikke nogen af os, der er businessmen,” forklarer han.

Jager penge i kulissen

Kvaliteten koster kassen

I kulissen arbejdes der intenst på at få de nødvendige penge på bordet. Hvor mange det drejer sig om og hvem, der forhandles med, har Chris Kjær Jessen ikke lyst til at udtale sig om til Illustreret Bunker. En af bladets faste og største annoncører er KaJ, Danmarks Journalistforbunds afdeling for studerende på DJH, der før har bestilt og forudbetalt reklaBLADDØD | tre100tresgrader kæmper for at holde sig i live mer for et semester Chris Kjær Jessen, vil ikke ad gangen. Formanden for KaJ, komme nærmere ind på hvordan, Peter Hammer, har gjort det men forudser at de økonomiske klart over for Illustreret Bunker, problemer vil løse sig og regner at KaJ ikke umiddelbart har til med, at det over en måned gamle sinde at indrykke en annonce. magasin vil være i de studerendes ”Vores annoncer er afhænhænder i løbet af dette semester. gige af vores aktiviteter og ikke omvendt,” siger han og tilføjer, at det også gælder for Illustreret Ikke businessmen Bunker. Det meste af redaktionen på Ansvarshavende redaktør

tre100tresgrader skal i praktik til sommer og vil derfor overgive ansvaret til et nyt kuld journaliststuderende. Indtil da er planen at udgive i hvert fald et nummer mere. Men så længe 17. udgave ligger på is, vil redaktionen ikke sætte gang i arbejdet med nye numre. Tre100tresgrader er helt afhængig af donationer fra fonde,

Det er med Chris Kjær Jessens ord ”skide dyrt” at trykke bladet på tykt papir med mange farver. Lidt over 15.000 kroner koster det hver gang at få oplaget på 2000 magasiner trykt på glittet papir. Til sammenligning betaler Illustreret Bunker kun omkring det halve per blad i den billigere aviskvalitet. Derfor er muligheden for at gå ned i trykkvalitet et tilbagevendende emne på tre100tresgraders redaktionsmøder. Indtil videre har stemning ifølge Chris Kjær Jessen ikke været til at slække på magasinets fysiske kvaliteter. Tre100tresgrader vil fortsætte i sin nuværende form i hvert fald denne redaktions periode ud. magnusbjerg@mail.djh.dk


8

INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2006

HJEMMESIDER

Tekst | Thomas Hartz-Olsson Fotocollage | Uffe Weng

Få DJH’ere laver hjemmesider Selvom DJH’erne nu har fået mulighed for at lave egne hjemmesider, er det kun få der benytter sig af det SDU har i årevis haft mulighed for at profilere sig selv på nettet. På Syddansk Universitet er det faktisk et krav, at de studerende laver hjemmesider og gør deres journalistiske produktioner tilgængelige på nettet. Nu er DJH’erne også kommet med på onlinevognen. Med skiftet til Medianet – afløseren til hedengangne Quickplace – kommer også muligheden for personlige hjemmesider. ”Det er en god mulighed for de studerende for at arbejde med deres personlige profil på et tidligt stadie,” siger praktikvejleder Pia Færing og forklarer, at de studerende på den måde er mere rustede til at skrive deres praktikansøgninger. Men ikke engang halvdelen af de studerende har taget tilbudet til sig.

65 døde sider Netop på grund af muligheden for en slags opvarmning til praktikansøgningerne er det de 3. semesterstuderende, der har fået den første introduktion. Over to dage er der blevet afholdt ”MySite-caféer”, hvor undervisere og studentermedhjælpere har hjulpet de studerende til at få fyldt deres hjemmesider med CV, tv-indslag, artikler og så videre. Men udover at hjælpe de studerende, har de to cafédage også været en prøve, fortæller MySite ansvarlig og lektor på DJH, Kristian Strøbech: ”Caféen har været velbesøgt, og det har fået os til at udvide

tilbuddet til de øvrige semestre,” fortæller han. Men ved Illustreret Bunkers optælling d. 14. april 2006 havde under halvdelen af de studerende en fungerende side. Helt præcist 65 ud af semestrets 116 studerende havde ikke lavet deres MySite. Det ændrer dog ikke på, at 1. og 2. semester får lovning på undervisning inden for ”den nærmeste fremtid”, og 7. og 8. semester med 99 procent sandsynlighed vil få undervisning på dette semester.

Adgang på forsiden – for en stund Omkring 1. april kom der en VIS DIG FREM | Allerede på et tidligt stadie i uddannelsen har DJH’erne nu mulighed for at vise sig frem via Medianet nyhed på forsiden af Danmarks ned i sidehierarkiet. der Pia Færing på, hvorfor dette Journalisthøjskoles hjemmeside. Yderligere blev MySite lanikke er efterkommet. Men hun DJH havde fået nyt IT-system, ceret med lovning på, at der kun argumenterer for, at folk alligevel og de studerende havde fået var aktive sider på DJH’s hjemikke surfer sådan en liste igenhjemmesider. Men andre nyheder meside, men sådan ser det ikke nem. har skubbet Medianet og MySite ud nu. væk fra forsiden og kan nu kun Det har ikke været muligt at hartz@mail.djh.dk findes ved at grave sig et par stik få et konkret svar fra praktikvejle-

På My Site kan du lægge: Artikler Billeder CV Video Lyd Blog

STUDIEVEJLEDNING

Tekst | Lenette Bak Holdensen

Ikke så mange Donna Martin´er Det er hovedsagligt praktiske opgaver, som arbejdsdagen byder på for DJH´s tre studievejledere Otte meters gang, fire døre og fem trappetrin. Det er den korte vej fra bunkerens forhal til det lille, anonyme lokale 128, hvor DJH´s studievejledning har bosat sig. Studievejledningen består af de tre studerende; Lonnie Høgh, Jesper Krusell og Thomas Schytz Larsen fra 2.delen. De sidder mandag til torsdag klar til at hjælpe både journalist-rookies og folk udefra med spørgsmål eller problemer i forbindelse med DJH.

Som i Blever? Hvis din forestilling om studievejledning er baseret på et tv-minde om Donna Martin, der sidder og græder over en dårlig eksamensoplevelse i et afsnit af Beverly Hills 90210, så er der langt fra det til virkeligheden på DJH. Studievejledningen får nemlig hovedsagligt henvendelser omkring praktiske ting som for eksempel optagelsesprøven, praktikansøgninger eller studielitteratur. Det er ofte folk udefra der kontakter dem, men også de

studerende finder af og til vej til lounge 128 for at få hjælp. Selvom det praktiske arbejde tager langt den største del af de tre vejlederes tid, er der også pladsproblemer af mere personlig karakter. Det kan eksempelvis være, hvis en studerende døjer med at følge med i undervisningen eller har problemer på hjemmefronten, som dræber overskuddet til studiet. ”Det sker ikke så tit, at problemerne er af den personlige slags, men når de er, kommer de studerende typisk under påskud

af noget andet,” fortæller vejleder Lonnie Høgh og fortsætter: ”Men så kan man høre, at der stikker noget mere under.” De tre vejledere er ikke uddannet til at hjælpe med personlige problemer. Det betyder, at de må henvise til Studenterrådgivningen i Århus hvis problemet er større end, at de kan løse det.

How to find´em Selvom studievejledningen blandt andet promoverer DJH på uddannelsesmesser, til U-days og på diverse højskoler, er PR´en

forholdsvis begrænset inden for bunkerens mure. Deres åbningstider er dog at finde på deres dør og rundt omkring på skolens opslagstavler. Ifølge Lonnie Høgh er det ikke sikkert, at vejlederne ligger inde med svaret på alle DJH´s gåder, men de kan hurtigt (eller i hvert fald ofte hurtigere end dig) finde frem til dem. lenette@mail.djh.dk


INDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

Tekst | Kirstin StefĂĄnsdĂłttir Egekvist og Camilla Nissen

DJH dropout En truet dyreart

FRAFALD

Analyser af frafaldet fra journaliststudiet, som DJH efter politisk pres er begyndt udarbejde, viser, at 80 procent af alle frafaldne er mÌnd Den typiske dropout fra DJH er en mand pü 21 ür, der gür pü 2. semester og har et lidt lavere karaktersnit fra gymnasiet end sine medstuderende. Han bliver typisk smidt ud i stedet for at gü selv. Han er en truet dyreart. Et trÌk ved den mest almindelige dropout er, at han er mellem 19 og 24 ür og dropper ud i løbet af de første tre semestre.

Derfor dropper han ud Pü Danmarks Journalisthøjskole lÌser omtrent 1000 studerende, og hvert ür falder cirka 50 fra. Det svarer til sølle fem procent, og kun halvdelen af de frafaldne vÌlger at gü selv. Den anden halvdel er tvunget til at forlade uddannelsen, da de ikke har bestüet de nødvendige prøver indenfor tidsrammerne. Nür de studerende selv vÌlger at droppe ud, er deres typiske forklaring, at studiet indeholdt noget andet, end de havde forventet, og at de hellere vil søge ind pü en anden uddannelse. Det viser en rÌkke spørgeskemaer, som DJH dropouts udfylder, nür de siger farvel til skolen.

Dyrearten skal udryddes Studieadministrationen pü DJH har de sidste to ür lavet opgørelser og statistikker for frafaldet og ürsagerne til det. Pü DJH har frafaldet altid vÌret forsvindende lille og er det stadig. Alligevel er det højere i dag end for fü ür siden, og selvom antallet kun er steget meget lidt, bliver det taget alvorligt i DJH´s ledelse. Spørgeskemaerne og samtalerne til optagelsesprøven er en del af et forsøg pü helt at udrydde den

allerede sjÌldne DJH dropout. �Samtalerne til optagelsesprøven skal dÌmme op for, at studerende gür forkert i deres valg af uddannelse og for eksempel forventer, at DJH kun byder pü to timers daglig undervisning,� siger administrationschef pü DJH, Kirsten Jensen.

Frafaldsproblemer til grin Sammenlignet med andre videregüende uddannelser er der fü dropouts fra DJH. �De griner altid ad mig, nür jeg er til møde med administrationschefer fra andre videregüende uddannelser,� siger Kirsten Jensen. �De kan ikke se, at vi overhovedet skulle have et problem i forhold til, at der eksempelvis kun er 25%, der gennemfører humaniora pü universiteterne.�

Kun 72 dimitterede Rygter om et stort frafald har svirret pĂĽ DJH siden januar, hvor et rekordlavt antal studerende dimitterede. Kun 72 af en ĂĽrgang pĂĽ 127 ďŹ k i januar overrakt eksamensbevis. Kirsten Jensen understreger, at dette ikke er udtryk for en høj frafaldskvotient, da mange faktorer spiller ind i opgørelsen af frafald. â€?Der er hele tiden forskydninger i ĂĽrgangene, da studerende tager orlov eller lĂŚser et semester i udlandet,â€? siger hun. De truede dropouts fra DJH ryger ifølge Kirsten Jensen sjĂŚldent helt ud af uddannelsessystemet. Ofte dropper de ud i løbet af de første tre semestre og søger nye udfordringer pĂĽ andre uddannelser. egekvist@mail.djh.dk og cnissen@mail.djh.dk

APRIL 2006

!../.#%!../.#%!../.#%!../.#%!../.#%!../.#%!../.#%

+A*

&/2(!.$,%2

/6%2%.3+/-34 -%$,%--%2.%3 Œ.3+%2

*OURNALISTFORBUNDETSKALFORHANDLEOVERENSKOMSTERFORALLE MEDLEMMER OGSĂ?FORPRAKTIKANTERNE 6EDSIDSTEOVERENSKOMSTFORHANDLINGlKPRAKTIKANTERNEEN LÂ?NGEVENTETLÂ’NSTIGNING$ETERVIMEGETSTOLTEAF$ESVÂ?RRE HARPRAKTIKANTERPĂ?DElREFORSKELLIGEOVERENSKOMSTEROPLEVET AT LÂ’NSTIGNINGENIKKEHARVIRKETENSALLESTEDER "LANDTANDETDERFORARBEJDESDERNUPĂ? ATPRAKTIKANTERNES OVERENSKOMSTERERKANFORHANDLESFÂ?LLES SĂ?DElRESĂ?ATSIGE SLĂ?SSAMMENTILĂ?N +A*HARSPURGTMEDLEMMERNE HVILKEÂ’NSKERDEHARTIL HVAD +A*SKALTAGEMEDTILFORHANDLINGSBORDET"LANDTÂ’NSKERNEER s

ALLEPRAKTIKSTEDERSKALBETALEmYTTEGODTGÂ’RELSETILPRAK TIKANTER DERERNÂ’DTTILATmYTTEIFMPRAKTIKKEN

s

ENBARSELSORDNING SOMSIKRERPRAKTIKANTER DERSKAL VÂ?REFORÂ?LDRE

s

ENSLÂ’NUANSETOVERENSKOMST

OG)KANFORTSATSKRIVETILOSPĂ?KAJ MAILDJHDK +A*SPÂ’RGERDESUDENIENWEBSURVEYMEDLEMMER DERER KOMMETTILBAGEFRAPRAKTIKKEN HVILKEÂ’NSKERTILKVALITETENAF LÂ?RINGENIPRAKTIKKEN FEKSmEREKURSER VIBÂ’RTAGEMEDTIL FORHANDLINGERNE

NRQWUDNW

SUDNWLNDQWYHMOHGQLQJ

Ă€\WWHJRGWJÂĄUHOVH

RUVLNULQJ Q ULQJ

LWLN Q

 WWHOVHVYLONnU

+A*ARBEJDERFOROPTIMALEVILKĂ?RI PRAKTIKKEN SĂ?VORESMEDLEMMER KANUDVIKLEPRISVINDERPOTENTIALE

Kilde: www.rektorkollegiet.dk

9

MANILADJHDKKAJ WWWJOURNALISTFORBUNDETDK


10 ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2006

J O U R N A L I S T I K-KKAANNOONN Vi har fået kulturkanoner med alt fra kunsthåndværk til børnekultur. Men hvor er det lige journalistikken er blevet af Hr. Kulturminister? Illustreret Bunker har taget sagen i egen hånd og bedt en række af Danmarks dygtigste journalister om at udvælge hver ét journalistisk værk. Egentlig handler det hverken om smagsdommeri eller om at gå i Kultur-Brians fodspor. Vi gør det, fordi vi synes, det er interessant at dykke i arkiverne og mindes nogle af tidens helt store journalistiske bedrifter. Det skal understreges, at kanonen på ingen måder udgør en helhed – hverken med hensyn til epoker eller journalistiske genrer. Den er derimod udtryk for, hvad en håndfuld af vor tids største journalistiske personligheder anser som værende særlig forbilledlig journalistik. - Peter Vesterlund, ansv. redaktør

David Remnick: Lenin’s Tomb

Af Flemming Rose, kulturredaktør, Jyllands-Posten David Remnick: Lenin’s Tomb - The Last Days of the Soviet Empire, 1993. Journalistik handler om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. I 1854 var det Krim, hvorfra den første moderne krigsreportage blev sendt til Europa. I 1915 var det Wien, hvor opløsningen af det Østrig-Ungarske imperium var i fuld gang, og fra 1917 og nogle år frem var Rusland det rette sted at være, hvis man ville skrive verdenshistorie. Det er dog ikke altid nok blot at være til stede. Der kræves også journalistisk instinkt og fornemmelse for det historiske vingesus. David Remnick besidder i sjælden grad begge egenskaber. Han er en blændende reporter, han bevæger sig overalt i det hensygnende imperium, og han taler med så vel de centrale aktører i den politiske magtkamp som med menigmand fra Vilnius til Vladivostok, og han besidder et fornemt blik for at kunne se den store historie i den lille historie, og omvendt.

- Henrik Qvortrup

En journalistikkanon må absolut indeholde den klassiske genre, som den litterære journalistiks politiske rejseskildring. Den er bedrevet af store litterære navne som Herman Bang og Carsten Jensen. Af journalistiske mestre som den navnkundige Henrik V. Ringsted, Politiken, og Jan Stage. Og Lasse Ellegaard og Morten Sabroe drev den langt ud i fiktionens sløringstilstand under navnet “new journalism.” I den genre opdagede jeg med stor fornøjelse Morten Beiters rejsedagbog fra Tyskland i Berlingske Tidende under valgkampen i september 2005 - under rubrikken ZIMMER FREI. Sprogligt begavet og underfundig og præcis i sin iagttagelse. En rejse gennem et Tyskland, som i hele min levetid har befundet sig under et åg af de fem forbandede år, overkogte pølser og gule regnfrakker. Beiter skrev Tyskland ind i den moderne journalistiks historie. Jeg sidder bare og bladrer i Berlingeren hver morgen for at finde ud af, hvor Beiter nu er blevet sendt hen. Men de sender ham for lidt! Han er da kanon.

“ Jeg husker historien

af de 12 tegninger formåede, hvad ikke hundredevis af lange baggrunds-artikler tidligere har kunnet

Af Reimer Bo, vært, TV AVISEN

som det første og mest vellykkede danske eksempel på fortællende journalistik - Poul Høi

“ Offentliggørelsen

Morten Beiter: Zimmer Frei

Jyllands-Posten: Muhammeds ansigt Press: En rockers livshistorie Af Henrik Qvortrup, chefredaktør, SE og HØR

Af Poul Høi, USA-korrespondent, Berlingske Tidende

Muhammed-tegningerne skal med i en journalist-kanon! Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af de 12 Muhammed-tegninger formåede, hvad ikke hundredvis af lange baggrunds-artikler tidligere har kunnet: Nemlig at rejse en debat om så vigtige emner som: Ytringsfrihed, selvcensur, islamisme, terror og religion. En debat, som vel at mærke hele nationen har deltaget ivrigt i. De 12 tegninger udgør et sjældent stykke øjen-åbnende journalistik. Og Jyllands-Postens redaktionelle disposition samt efterfølgende fastholden vidner om et imponerende og befriende mod.

Press-journalisterne Erik Valeur, Frank Hvilsom og Mikael Kjærbye om rockeren Walter Anker Markus, alias Høvding, som 21. december 1985 blev myrdet på værtshuset Nemo på Christiana. Jeg var i 1987 praktikant på Ringkjøbing Amts Dagblad og sad med den daglige rutine, og pludselig landede Press på redaktionen med en lang historie om en dreng fra Ringkøbing, som ville så meget og nåede - alt efter temperament - så meget eller så lidt. Drengen, Walter Anker Markus alias “Høvding”, endte som præsident for rockerbanden Bullshit og blev kort før jul i 1985 myrdet på værtshuset Nemo på Christiana. Jeg husker historien som det første og mest vellykkede danske eksempel på fortællende journalistik, og der var ikke en eneste psykolog, sociolog eller socialudvalgsformand med i historien, og der var først og fremmest ikke et eneste unødvendigt eller uoverlagt ord i historien. Nogle astronauter siger, at de i lang afstand fra jorden kan se den kinesiske mur. Jeg kan stadig - i lang afstand fra min praktiktid - se “En rockers livshistorie.”


J O U R N A L I S T I Kj jK j kAj N j jO j jN jj

Ekstra Bladet: Løgnen og krigen Af Bent Falbert, ansv. chefredaktør, Ekstra Bladet

21. marts 2003 meddelte statsminister Anders Fogh Rasmussen, at Danmark var i krig med Irak. Folketingets flertal stod bag den vigtigste sikkerhedspolitiske beslutning i 50 år. Samme dag iværksatte Ekstra Bladet en nøje granskning af argumenterne for at gå i krig. Det blev årtiers væsentligste journalistiske projekt. Løgn på løgn blev afsløret. Saddam Hussein var en brutal diktator. Men regimet havde ingen masseødelæggelsesvåben eller langtrækkende missiler. Det truede ikke andre nationer. Det havde ikke forbindelser til de terrorister, der stod bag angrebet på USA 11.9. 2001. Og angrebskrigen var ikke sanktioneret af FN. Alt dette blev ikke desto mindre frækt anført som motivering for, at vort fredsommelige kongerige kastede sig ind i en angrebskrig sammen med en fåtallig koalition af lande. Ekstra Bladet skrev hundreder af afslørende artikler om krigens falske grundlag. I januar 2004 modtog journalist Bo Elkjær - vores skipper under dækningen - Cavlingprisen for sin indsats sammen med to kolleger fra Information. I februar 2004 udgav Ekstra Bladet hvidbogen ‘Løgnen og krigen - Krigen om løgnen’. Heri kan enhver på 32 avissider få en grundig indføring i afdækningen af vor tids største politisk-militære svindelnummer.

Herman Bang: Byrådsmøde i Berlin Af Jens Olaf Jersild, vært, DR2s Jersild og Spin

Jeg læste engang Herman Bangs referat af en slags byrådsmøde i Berlin under Weimar-republikken. Det virkede som om Bang sidder til et almindeligt møde og alligevel overskuer de helt store europæiske historiske perspektiver i det små - og det er vel hvad journalistik bør handle om: at se det store og principielle i det, der tilsyneladende “bare” er en nyhed eller en af døgnets begivenheder...

APRIL 2006

11

Ukendt: Amatøroptagelse fra 9/11 Af Tine Gøtzsche, vært, DRs Profilen

Mit bud på et værk til en kanon er en amatøroptagelse fra New York 11. september 2001, der er filmet fra gadeplan. I forgrunden står en politibetjent, og så ser man en gigantisk flyvemaskine over hovedet på ham brage ind i det første tårn. Manden knækker sammen og har tydeligvis svært ved at begribe, hvad det er, han er øjenvidne til. Det har vi alle sammen. I mine øjne er det dét klip, der bedst beskriver, hvor ufatteligt og grotesk angrebet var. Selve optagelsen var vel i udgangspunktet ikke tænkt som et journalistisk værk. En tilfældig turist er blevet den, der leverede et af de billeder, der fortæller verdenshistorie. Det er et klip, der ikke behøver ord som akkompagnement. Vi ved alle sammen, hvad det handler om, hvad det beskriver, hvad det er for en konflikt, der ligger bag, og hvilke ufattelige konsekvenser dette ufattelige angreb fik og stadig får. Klippet må være eksempel nummer 1 i den store “don’t-tell-it-show-it”-manuduktion - indbegrebet af, at billeder fortæller mere end tusind ord. Og samtidig er hele situationen - hvor en tilfældig turist filmer et gadehjørne i New York en tilfældig morgen - et eksempel på, at vi alle er reportere, at vi alle bliver øjenvidner, og at teknologien er blevet så demokratisk fordelt, at vi alle sammen kan komme i den situation, at vi står bag de billeder, der giver en hel verden kollektiv hukommelse.

“ Heri kan enhver på 32 avissider få en grundig indføring i afdækningen af vor tids største politisk-militære svindelnummer - Bent Falbert

ILLUSTRERET BUNKER


12 ILLUSTRERET BUNKER

MIDTERSIDERNE

APRIL 2006

Foto | Jacob Emdal Tekst | Jesper Langhoff

- Jacob Emdal

“ Hvad er hvad?

INGEN TITEL | Natur og kunstig natur

Spørgsmålet til forskel I hjertet af Tyskland går Jacob Emdal, 23 år gammel, hver dag turen fra sin og kærestens lejlighed i Frankfurts Red Light District over floden Main, lidt op ad nogle sidegader til hovedgaden og ind på byens feterede kunstakademi, Städelschule. Skolen huser nogle af de mest anerkendte lærere, som den internationale og tyske kunstscene kan byde på. Bare i 2005 kunne man på skolens gange møde to Turnerpris-vindere, professor Wolfgang Tillmans, der vandt i 2004, og professor Simon Starling, der vandt i 2005. Turnerprisen er Englands mest prestigefyldte, internationale kunstpris. Den uddeles en gang årligt til en visionær kunster under 50 år. Konkurrencen er derfor også særlig hård, når det kommer til optagelsesprøven på kunstakademiet Städelschule i Frankfurt. I 2005 sendte næsten 1000 personer fra hele verden deres værker ind til bedømmelse, 25 blev udvalgt til endnu to dages prøver i Frankfurt, og kun 15 nye elever blev i sidste ende optaget. Af disse er Jacob Emdal den eneste, der blev optaget på den interdisciplinære kunst-linje under Wolfgang Tillmans.

INGEN TITEL | Spor i min fars lejlighed

Efter skolens start i oktober 2005 kikkede Wolfgang Tillmans løbende Jacob over skulderen, indtil han en dag slog ned på ét af billederne. Et blåt billede fra Jacobs egen lejlighed i the Red Light District med en usædvanlig beskæring.

En blå fejl på museum Beskæringen af billedet kom tilfældigt til verden, da det blev sendt fra skolens negativscanner til printværkstedet via e-mail. Undervejs blev filen ødelagt, og bunden af billedet forsvandt. Alligevel blev det printet, og Jacob skænkede ikke beskæringen megen tanke indtil, Wolfgang Tillmans så billedet og spurgte, hvorfor det så sådan ud. Jacob havde ikke noget svar, og Wolfgang Tillmans fastslog, at han skulle være meget opmærksom på netop sådanne inspirationer. Følgeligt blev det blå billede gennemarbejdet, og taget om igen og igen indtil lyset og alt andet var som det skulle være. Tonen i billedet blev klar og ramte samtidig temaet for den udstilling, Wolfgang Tillmans og hans

øvrige 10 elever havde forberedt længe før Jacob startede på skolen. Det blå billeder kom derfor med på udstillingen ”Det, der behager, er godt” på Museum für Moderne Kunst i Frankfurt i januar og februar 2006, hvor det alene delte væg med et af Wolfgang Tillmans egne Turnerpris inspirerede værker. Et af Jacobs billedfejl havde for første gang fundet frem til et internationalt anerkendt museum.

En arbejdsproces med fejl ”Jeg laver virkelig mange fejl, som ender med at blive til succes. Jeg har ingen kontrol over det. Det er på ingen måde ideelt,” konstaterer Jacob. Alligevel har Jacob Emdal en bestemt arbejdsmetode: At sætte spørgsmålstegn ved det, man ikke forstår. Som når for eksempel Frankfurt dør om aftenen efter myldretid. Undre sig. Opdage ubalance og gennemarbejde spørgsmålene med billeder. ”Det er sådan, mine billeder bliver til,” fortæller Jacob Emdal, mens han fortsætter med at spørge sit publikum om: ”Hvad er hvad?”


ILLUSTRERET BUNKER

MIDTERSIDERNE

APRIL 2006

13

DANSK KUNSTFOTOGRAFI I TYSKLAND

INGEN TITEL | Min lejlighed i The Red Light District i Frankfurt

FAKTABOKS Jacob Emdal er født i 1982 og opvokset i København. I foråret 2005 gik han på Fatamorgana (http://www.fata.dk) og blev som den eneste på skolen valgt som fotografisk H.C. Andersen ambassadør af skolens leder og et enigt hold elever. Siden oktober 2005 har han gået på det feterede kunstakademi Städelschule i Frankfurt am Main. Han afslutter sine studier på akademiet om fire år. Wolfgang Tillmans er født i 1968 og opvokset i Remscheid, Tyskland. Han bor i dag i London. Simon Starling er født 1967 i Epsom, England. Han bor i dag i Berlin og Glasgow. Staatliche Hochschule für Bildende Künste, Städelschule, Frankfurt am Main. Foruden lærerstaben huser skolen omkring 150 elever fordelt over fem årgange. (http://www.staedelschule.de) Turnerprisen. (http://www.tate.org.uk/britain/ turnerprize/history/) Museum für Moderne Kunst, udstillingsinfo: Frankfurter Positionen. Gut ist was gefällt. Versuche über die zeitgenössische Urteilskraft. Hans-Peter Feldmann, Lucien Samaha, Wolfgang Tillmans mit Studenten der Staedelschule. (http://www.mmk-frankfurt.de) INGEN TITEL | Natur og kunstig natur


14 ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2006

FOKUS: RELIGION I MEDIERNE Tekst | Jakob M. Volf Foto | Jesper Langhoff og Jacob Hokland

AHMED AKKARI

FORSTÅELSE | "Det, jeg kunne ønske mig først og fremmest og til allersidst, det er, at medierne afspejler mit budskab rigtigt. Det, jeg siger til dig, vil jeg gerne have, at dem, du skriver til, skal læse på samme måde, som jeg har sagt det," siger Ahmed Akkari

Akkari i medieblækspruttens arme Ahmed Akkari - blå bog - Født i Tripoli i det nordlige Libanon - Kom først til Danmark i 1985 - Mediedebut i 1992 i Aalborg Stiftstidende, hvis artikler medførte, at han og familien fik humanitær asyl - Er uddannet lærer - Blev i 2000 fyret fra Lykkeskolen i Århus for at have brugt vold mod en dreng, der hev tørklædet af hans lil lesøster - Er blevet politianmeldt cirka 300 gange for landsskadelig virksomhed - Blev dansk statsborger i 2005 - Har kone og datter i Liba non, men kan ikke blive fa milie sammenført på grund af tilknytningskravet - Talsmand omkring Muhammed-sagen 27 muslimske organisationer - Læser sociologi på DPU, når han har tid - Har været på SU, men aldrig bistand

Medierne fejlciterer, fordrejer og misforstår mig, siger Ahmed Akkari. Men han erkender, at han selv dummer sig og vurderer, at han vil blive ved med det, indtil folk forstår, hvad han virkelig mener På Dortheavej 45 i København ligger en rød murstensbygning, der ligner en faldefærdig kommunistrede fra Warszawa. Men det er Vestens nye fjende, muslimerne, der holder til i huset. Hoveddøren til Islamisk Trossamfund minder mest om en bagudgang, og ledninger stikker ud af ringeklokken som på en bombe. I biblioteket på øverste etage sidder en lille 28-årig mand fra Libanon, der for nylig har været til politiafhøring. Det var netop på grund af en bemærkning om at sprænge noget i luften, nemlig den radikale Naser Khader. Ahmed Akkari har i de seneste måneder været en af de mest citerede mennesker i Danmark. Ja, i verden. Gang på gang har udtalelser og grisetryner bragt ham i vanskeligheder i pressen. Alligevel bliver Århus-imamen ved med at stille op.

Har du slet ikke lært noget af at være så meget i medierne? Jo da, en hel masse. Før den her krise havde jeg en simplificeret tanke omkring medier. Jeg gav journalisten skylden – det var ham, der ikke kunne formidle det ordentligt, hvis mit budskab ikke kom igennem. Men efterhånden lærer man, at det kan godt være, at journalisten forsøger at afspejle tingene ordentligt, men det bliver redigeret og klippet sammen, og så kan det blive fordrejet i udsendelsen eller avisen. Det er svært at placere skylden, hvis ens ord bliver fordrejet. Der er nogen, der mener, du selv har dummet dig i medierne? Jamen det mener jeg også selv! Ha-ha-ha. Forsøger du at blive mere forsigtig? Nej, det prøver jeg faktisk på ikke at gøre. Som du måske også har lagt mærke til. Det er ligesom at

dumpe eksamen én gang, og så tør man ikke sige noget mere. Du kan se, jeg sidder her og flyder over med alt muligt, og jeg er ikke spor bange. Alligevel prøver man at sige sit budskab rigtigt. Har du overvejet at ansætte en medierådgiver? Vi har fået tilbudt det flere gange, men vi har simpelthen ikke råd til sådan noget.

Misforstået, fordrejet, manipuleret Al presse er ikke god presse for Ahmed Akkari. Ifølge en undersøgelse, foretaget af Megafon, ser 70% af danskerne Ahmed Akkari som ekstremist, og 77% mener, at imamer skal kunne udvises, hvis de prædiker ekstremisme. Ahmed Akkari giver medierne skylden for, at folk ønsker, han pakker sit imamskæg og forlader Danmark.

Hvem er det, der fordrejer billedet af jer? Der er helt klart forskellige linier på forskellige medier. Carsten Juste har selv en opfattelse af, at han driver en liberal avis, der skriver balanceret og varieret om indvandrere. Men jeg tror, vi er en del, der har fået den opfattelse, at Jyllands-Posten laver historier, hvor konteksten er negativ. Det har været tydeligt de sidste par år. Jeg har også på styregruppens vegne sagt nej til at udtale mig til Ekstra Bladet indtil for nylig, fordi vi har oplevet, at de blæser en kæmpestor frygthistorie op, hvor vi kun kommer ind med et enkelt citat, hvor jeg for eksempel siger ’Jeg er ikke terrorist’. Det forsvinder i det billede, de maler, og på den måde får Ekstra Bladet en manipulerende historie ud. De sikrer sig troværdighed over for læserne ved at vise, at de trods alt har snakket med mig.


FOKUS: RELIGION I MEDIERNE

Det kan godt være, at det bare er for at skabe en spændende historie. Men at mit billede i det danske samfunds øjne nu skal være en forræder, som vil sprænge politikerne i luften og lave det hele til én stor terroriststat – jeg kan ikke forstå, at det kan komme dertil. Hvis du skal beskrive mennesker i stedet for medier – hvem er det så, der mistolker dig? Hvis jeg må generalisere lidt, så har jeg haft problemer med de lidt ældre dame-journalister. Det er ikke alle, men nogle gange tænker ældre kvinder anderledes på navne som Muhammed og Ali, end de yngre gør. Og så er der de hårde feminister med deres forudfattede begreber om muslimske mænd, og hvordan islam er. Nogle gange møder jeg også helt blanke journalister, der næsten aldrig har mødt en muslim. Men de rigtig slemme, det er journalister, der kommer fra højrefløjen. Det kan decideret grænse til racisme, hvor de simpelthen har en dagsorden, som de afspejler i deres artikler. Det kan man kun opdage med tiden, når du har mødt dem nogle gange og bagefter ser, hvad de skriver – så kan du begynde at forstå, hvem de er. Jeg vil ikke nævne nogen navne, men man får jo sine opfattelser til sidst.

Kritik – ja tak Det kan virke klynkende, når Ahmed Akkari efter afhøring og Bahrain-konferencen siger, at al hans negative omtale skyldes mediernes ubarmhjertige klapjagt på ham. Hvor meget hensyn skal medierne tage, så du ikke får et negativt billede i offentligheden? Det er forkert, hvis de tror, at vi vil have, at de absolut skal dække os positivt. Der kan være nogen, som næsten er for søde, og de skal ikke skrive noget meget rosenrødt. Jeg kan godt forstå, at folk kritiserer os, for at vi rejser til Mellemøsten med de billeder, og jeg kan godt forstå, at folk kan have en skepsis over for nogle af de forandringer, vi ønsker. Det, jeg kunne ønske mig først og fremmest og til allersidst, det er at medierne afspejler mit budskab rigtigt. Det, jeg siger til dig, vil jeg gerne have, at dem, du skriver til, kan læse på samme måde, som jeg har sagt det.

hedslinie, der kører i bunden af skærmen. Det er ikke, fordi folk ikke skal kritisere mig for det. Men det, at de fremstiller det, som om jeg direkte lyver – som om jeg bevidst vil lyve, og man ikke kan stole på mig – det er forkert, og det er meget langt at gå. Medierne spiller en dommerrolle. De har brug for langt mere selvkritik end de måske aner i forhold til, hvordan de laver deres historier.

Talsmand - nej tak Før Muhammedsagen har Ahmed Akkari været i medierne i både Aalborg og Århus. Han er blevet kaldt medieimamen. Netop Muhammed-sagen synes Ahmed Akkari dog var en for stor mundfuld. "Jeg har ikke selv villet være talsmand. Jeg har faktisk afvist det og nægtet. Men efterhånden var der et stort pres - altså på en god måde. Mange ville gerne have mig til at gøre det og troede på mig, så jeg følte, at jeg var nødt til at tage det ansvar."

Mener du, at du bevidst bliver fejltolket eller manipuleret med? Jeg kan godt forstå, at jeg kan blive VERDENSKENDT | Ahmed Akkari interviewes af en italiensk journalist ved International Press Centre i København misforstået en gang, to Hvad så, når du siger noget forkert, Kan du lide at være så meget i gange, tre gange. Men når jeg i medierne? som efter Bahrain-konferencen? sidste ende kan se, at jeg konse"Jeg har i hvert fald ikke følt, at Jeg kom til at formulere en kvent får et negativt billede, så jeg er blevet meget mere bomsætning forkert på Al Arabiya, bliver jeg meget i tvivl, om ikke bastisk eller magtfuld, eller nu for der er kun få minutter til er jeg en kæmpestor berømt sådan en international tv-kanal. mand. Jeg opfylder en rolle, og I stedet for at sige, at udenrigssom koranen siger det: Man skal ministeriet er i gang med at Jeg tænkte: Ej, det ikke gå hovmodigt på jorden, for oversætte, og der derfor ikke man kommer hverken til at grave er nogen, der siger noget om er ikke tid til vitser, jorden igennem eller til at nå Bahrain-konferencen, kom jeg bjergenes tinder." til at sige noget, der kom ud, du er til afhøring. Så som om udenrigsministeren kunne jeg ikke lade Synes du, Naser Khader opfylder sin havde forbudt os at snakke om rolle som muslim? de tegninger. være. "Islam er større end både mig og Det blev jo grebet og brugt Naser Khader. Vi er inden for imod mig. Selvfølgelig skal man - Ahmed Akkari også lade være med at lave sådan islam og prøver at være et godt eksempel ved ikke at lyve, ikke at nogle fejl. Jeg blev mindet mig det er bevidst. Men for at være drikke alkohol og så videre. om det, og så ringede jeg til Al fair, skal jeg sige, at det ikke er Vi lærer, at vi skal skelne melArabiya og bad om to minutalle gange, vi er blevet fremstillet ter på skærmen igen eller om at lem islam og muslimer. Hvis jeg negativt i medierne. nu for eksempel bliver totalt sur få det rettet flere gange i løbet på dig, så er det ikke, fordi islam af den næste dag på den ny-

APRIL 2006

er forkert - det er, fordi jeg ikke har levet op til det høflighedsideal, der findes i islam. Muslimer kan fejle, fordi de er mennesker."

Vitser og vedholdenhed Den alvorsfulde talsmand, danskerne ser på tv, passer ikke sammen med, at Ahmed Akkari for sjov skulle snakke om at

“ Jeg har haft problemer med de lidt ældre damejournalister. - Ahmed Akkari

ILLUSTRERET BUNKER

sprænge Naser Khader i luften. Men i virkeligheden kan han ikke lade være med at fyre vittigheder af – selv i alvorlige situationer. Hvor meget humor har en imam som dig? Jeg kan slet ikke undvære humor. Men nogle gange kan både danskere og arabere misforstå min humor. Jeg laver hele tiden vitser, og de kan komme på de mest mærkelige tidspunkter. Da jeg var til afhøring, sad politimanden Svend og tastede en masse ind, og det var han meget langsom til, og så kunne jeg ikke lade være med at begynde at fortælle vittigheder til min advokat, selvom jeg tænkte: Ej, det er ikke tid til vitser, du er til afhøring. Så kunne jeg ikke lade være. Hvad vil du gøre, for at folk ikke misforstår dig? Jeg tror, den eneste måde, jeg kan gøre noget på, er ved at blive ved at stille op. Jeg må være hårdnakket og sige: Jeg løber ikke væk fra det her. For det er ligesom, at du er i armene på en blæksprutte - du er i armene på det blæk, der kommer fra aviserne. Så må du simpelthen bare med tiden vise et andet billede. jmvolf@mail.djh.dk

15

Akkari – totalitær fundamentalist? Ifølge islamismeforsker Tina Magaard fra Århus Universitet er Islamisk Trossamfund, som Ahmed Akkari er talsmand for, tilknyttet den verdensomspændende organisation Det Muslimske Broderskab. ”Det er en fundamentalistisk, totalitær organisation, der har politiske mord på samvittigheden. Det er en organisation, som bruger bomber og terror i andre lande, og derfor kan det også give stof til eftertanke, når der kommer trusler fra dem,” siger hun.

Akkari om Khader-udtalelsen: Jeg vidste godt, at han var journalist – han havde præsenteret sig som en journalist fra fransk tv. Jeg vidste ikke, der var skjult kamera. Optagelsen i bilen var lige efter, jeg havde mødt ham. Vi sidder der i bilen, og så fyrer jeg sådan noget af, ikke? Dumt af en ung mand som mig – især hvor det kan blive misforstået. Og selvfølgelig bliver historien lavet, som om journalisten er på sporet af noget helt farligt. Du kan høre X-files lyden i baggrunden, ikke, som om han har fundet bagmændene til en hel terrororganisation. Det har jeg så lært af. Men Naser Khader-truslen sidder fast i befolkningen. Og grisetrynen sidder fast. Og det er svært at vende. Akkaris afhøringsvits: Kender du historien med den ko, der levede, hvor der var tørke? Der var en ko, og det siges, at der var så meget tørke, så da de skulle malke koen, så i stedet for almindelig mælk kom der pulvermælk. (Politimanden Svend holdt masken)

Akkari om ytringsfriheden: Ytringsfrihed uden grænser er ligesom en bil uden bremser. Du har brug for en bil, du har brug for at bevæge dig frit, vinke ud af vinduet og bruge hornet en gang imellem. Men uden bremser, så kører du ind i folk. Ytringsfriheden er et instrument. Den skal sikre, at folk kan sige deres holdninger, uden at nogen magthaver lukker munden på dem. Men jeg kunne ikke se nogen mening med, at gøre grin med profet Muhammed for at vise, at ytringsfriheden er så hellig. Den er et instrument ligesom en bil. Målet er, at ytringsfriheden kan køre frit rundt – ikke at bilen skal kunne ødelægge. Det er her, vi har en uenighed: er ytringsfriheden virkelig så hellig, at den står over alt?


16 ILLUSTRERET BUNKER

FOKUS: RELIGION I MEDIERNE

APRIL 2006

AKKARI-VURDERING

Tekst | Kate P. Clark

Akkari: Mediekonge eller medieklovn? Ahmed Akkari har været centrum for meget kritik. Alligevel mener en mellemøstekspert, at imamen klarer sig godt

Står ved sine meninger Mellemøstekspert Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet mener ikke, at Akkari er ved at

drukne. I hendes øjne har han klaret sig ganske udmærket som talsmand. ”Han har siddet på talsmandsposten fra december indtil nu, og det er længere end mange af de andre talsmand, vi så i begyndelsen af Muhammed-sagen,” siger hun. Hun sammenligner Akkaris image med Abu Labans, der efter hendes mening er betydeligt dårligere. ”Abu Laban er blevet beskyldt for at have talt med to tunger,” siger hun og forklarer, at Ahmed Akkari har stået ved de ting, han har sagt, også selvom de har været upopulære. ”Han har gentaget upopulære holdninger, og han har ikke rokket sig,” siger hun. Imam Abdul Wahid Pedersen fremhæver også Akkaris standhaftighed, når han skal pege på talsmandens styrke. ”Akkari er standhaftig. Der er få, der vil have kunnet stå mål til det, han har måttet,” siger han. At Akkari har svagheder som talsmand, er der enighed om.

”Han mangler fingerspitzgefühl. Han har svært ved at vurdere, hvilken vej vinden blæser, og det kan være problematisk som talsmand,” siger Abdul Wahid Pedersen. Ahmed Akkari erkender, at han ind imellem har gjort sig uheldigt bemærket i medierne.

“ Han mangler fingerspitzgefühl. - Abdul Wahid Pedersen

Ahmed Akkari. Den lille libanesisk fødte dansker er i de seneste måneder blevet verdenskendt i Danmark. Siden december har han siddet på talsmandsposten for de 27 foreninger, der har rejst kritik af Muhammed-tegningerne. Perioden har været præget af ros, men især også hård kritik af Ahmed Akkari - både personligt og i hans rolle som talsmand. Kritikken begyndte for alvor at hagle ned over ham, da han deltog i imamernes rundtur i Mellemøsten. Senere gjorde han sig upopulær, da han på fransk tv udtalte sig om et muligt attentat på Naser Khader. Alligevel er Ahmed Akkari blevet på posten som talsmand. Hvad er det, der gør, at Akkari bliver ved med at få hovedet op over vandet, når det ellers ser ud, som om han er på vej til at drukne?

”Selvfølgelig har jeg dummet mig i medierne, som enhver kan komme til. Selv store ministre, spindoktorer og rådgivere kan dumme sig. Det gør de fleste på et eller andet tidspunkt,” siger han.

En jaget mand At Ahmed Akkari er blevet kritiseret meget i medierne på det seneste, skyldes efter Helle Lykke Nielsens mening, at han færdes

i et miljø, hvor der er mange interne magtkampe. ”Der er mange forskellige interesser på spil. Derfor er der også kamp om talsmandsposterne,” siger hun. Abdul Wahid Pedersen mener, at det er mediernes fremstilling af Akkari, der er forkert. ”Medierne ønsker at karikere, og derfor tager de en god eller uheldig egenskab og forstørrer den,” siger han. Han fortæller, at han har rejst med Akkari i Bahrain, og han har ikke det samme indtryk af Akkari, som han får i medierne. ”Akkari har fået en bussemandsrolle. Medierne tager de mest ufordelagtige ting og eksponerer dem,” siger han. At Akkaris mindre heldige udtalelser kan have skadet hans rolle som talsmand, er Abdul Wahid Petersen ikke i tvivl om. ”Det skader ens rolle som talsmand, når man kommer forkert igennem. Det svækker positionen – ikke nødvendigvis indadtil, men udadtil,” siger han.

Akkari på vej ud? Abdul Wahid Pedersen mener ikke, at de uheldige udtalelser har skadet synet på Akkari i de kredse, han færdes i. ”De ved godt, når pressen går i selvsving,” siger han. Alligevel har der efter Helle Lykke Nielsens mening været udtalelser i pressen, der indikerer, at Akkari er på vej ud. Ekstra Bladet bragte i slutningen af marts en kommentar fra Abu Laban, der udtalte, at Akkari vil blive udskiftet om en måneds tid. ”At Abu Laban går ud og udtaler sig er ret tungtvejende. Han har meget magt i de kredse, og jeg tror, at det er meget muligt, at vi nu vil se en ny talsmand,” siger hun. Om Akkari mister sin talsmandspost vil tiden vise. Men er Akkari mediekonge eller medieklovn? Det er i hvert fald lykkedes ham at komme ind på mediearenaen. kateclark@mail.djh.dk

MEDIEMUSLIMER

Tekst | Jakob M. Volf Foto | Carsten Bundgaard Andersen

Medier forvrænger danskernes billede af muslimer Danske medier giver et forkert billede af muslimer, når de lader få markante personer repræsentere muslimer generelt glas. Han er libanesisk palæstiAhmed Akkari, Abu Laban og nenser og har været i Danmark i Naser Khader. Og Asmaa, hvis 20 af sine 42 år. For tiden er han man ser DR2. godt træt af, at Islamisk TrossamDet er de muslimske perfund og Demokratiske Muslimer sonligheder, danskerne får lov er de eneste repræsentanter for at stifte bekendtskab med, når hans religion i mediebilledet. de åbner avisen og tænder tv og ”Jeg føler, at jeg er blevet radio. Der er andre, men det er snydt. Det er vi mange muslifå markante muslimer, der bliver mer, der føler. For hvorfor er interviewet og omtalt igen og det netop igen. Det er Naser Khaet problem, der, Ahmed mener både Akkari og Abu almindelige Hvorfor er det netop Laban, der muslimer og skal repræseneksperter i Naser Khader, tere alle musislam. limerne? Det Ahmed Akkari og er mærkeligt Føler sig for os. Det er Abu Laban, der skal snydt faktisk de flePå Albasha repræsentere alle ste muslimer, Café i Bazar der ikke bliver Vest i Århus muslimerne? repræsenteret sidder en flok rigtigt,” siger midaldrende - Imad Mahmod han. mænd og spiller kort. De er alle muslimer – sunnimuslimer Dansk Folkeparti = Danmark? og shiamuslimer, kurdere og Det er ikke kun Imad Mahmod, tyrkere. Forskellige trosretninger der er frustreret over mediernes og herkomster er repræsenteret skæve valg af repræsentanter for her – men de synes ikke, at de den muslimske befolkning. Tina bliver repræsenteret i medierne Magaard, der forsker i islamisme overhovedet. og forholdet mellem stat, religion Ved et af bordene sidder Imad og samfund ved Århus UniversiMahmod og drikker te af et højt tet, siger:

FORDREJET | “Medierne vil have, vi er terrorister. Det giver flest seere,” mener Imad Mahmod

”Det, der er problemet, er, at Ahmed Akkari og Abu Laban bliver præsenteret som repræsentanterne for muslimerne i befolkningen. Det svarer til, at en udenlandsk journalist interviewer et medlem af Dansk Folkeparti og fremstiller hans holdninger som repræsentative for hele den danske befolkning. Det giver jo et forvrænget billede, og sådan er det også med muslimer.” Tina Magaard frygter, at eksponeringen af Ahmed Akkari og Abu Laban i medierne, vil skade almindelige muslimer. ”Når danskerne ser, hvor

ekstreme Akkari og Laban er, vil de afvise islam generelt, og det er ikke så heldigt for integrationen og den offentlige debat. På den måde bidrager det til den skingre tone, debatten engang imellem får,” tilføjer hun. Imad Mahmod er enig: ”Jeg er bange for, at danskerne kommer til at hade os almindelige muslimer, fordi de hører de ting, som Akkari siger.”

Gå ned i moskeen På Albasha Café kører fjernsynet, og Imad Mahmod fortæller, at alle på caféen synes, det var for-

rykt, da de så Akkari tale om at sprænge Naser Khader i luften i den franske dokumentar. ”Akkari er ikke os, men danskerne ser kun ham i tv. Vi er ikke fanatikere eller terrorister – vi er bare muslimer. Vi beder til gud og smiler til folk,” siger han. Men ligesom der er mange partier i Danmark, er der også mange muslimske foreninger, og ifølge Tina Magaard bliver det et problem for medierne at finde den rigtige repræsentant. ”Jeg kan ikke komme i tanke om nogen stor, bred muslimsk forening, der repræsenterer over 50 procent af danske muslimer,” siger hun. Men medierne bliver nødt til at snakke med nogen. Imad Mahmod opfordrer journalister til at tage ud og snakke med almindelige muslimer. ”For at få flere nuancer, så skal medierne faktisk ud til et sted som her i Bazar Vest eller tage hen til moskeerne – der hvor muslimerne er. Og der er mange forskellige moskeer i landet, ikke bare dén ved Islamisk Trossamfund i København.” jmvolf@mail.djh.dk


FOKUS: RELIGION I MEDIERNE

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2006

17

TRO SÆLGER AVISER

Tekst | Karina Svensgaard Foto | Thomas Nørdam

Tro, etik og eksistens – en nicheavis’ succes Kristeligt Dagblad opstod som en modvægt til de store københavneraviser. Mens oplagstallet for landets andre aviser rasler ned, har avisen i dag, som én af de eneste, et stigende oplagstal Børsens Nyhedsmagasin skulle formidle ny energi i bladets spalter og oplag. Fra 1998 og frem til 2001 modtog avisen en særlig udviklingsstøtte fra Dagspressens Finansieringsinstitut.

Skuden vender

VELSIGNET | Kristeligt Dagblad kan som en af landets eneste aviser præstere stigende oplagstal

”I 1893 druknede 49 fiskere ud for den jyske vestkyst. Begravelsesprædikenen af Pastor Moe blev efterfølgende angrebet voldsomt i både Berlingske Tidende, Politiken og Dagens Nyheder. Aviserne hævdede, at han havde udlagt drukneulykken som Guds straf over de ”ugudelige” fiskere. Pastor Moe og de indremissionske kredse omkring ham følte sig misforstået og fejlagtigt gengivet af københavnerpressen. Behovet for en sober kristelig avis var klarere end nogensinde før, hvilket blev begyndelsen på Kristeligt

Dagblad, der kom på gaden første gang d. 1. oktober 1896.”

Bladdøden nær På ovenstående vis indleder Kristeligt Dagblad sin egen historie på deres internetportal. To gange har historien været tæt på at få tilføjet en ende. Første gang avisen så bladdøden i øjnene var i 1936. Anden gang avisen stod på fallittens rand var i 1994. Dengang iværksatte bestyrelsen en aktietegning og ansatte en ny chefredaktør. Den 35-årige Erik Bjerager fra

I 2005 fik Kristeligt Dagblad Journalisthøjskolens pris, for – uden at være tendentiøs – at sætte vigtige emner som etik og værdier på dagsordenen. I dag oplever avisen, som en af de eneste i landet, voksende oplagstal og økonomisk overskud. Fremgangen skyldes flere faktorer, fortæller medredaktør på Kristeligt Dagblad Michael Ehrenreich: ”Vi har år tilbage valgt nogle fokusområder, nemlig tro, etik og eksistens. Det er denne fokusering, der er afgørende for, at det går os godt i dag.” Områderne er avisens røde tråd. Det er ud fra disse, historierne prioriteres, og artiklerne vinkles. Sport og erhvervsstof er fravalgt. Det får kun spalteplads, hvis der findes en særlig K.D.vinkel. ”En anden vigtig grund er tidsånden. Det, vi skriver om, er oppe i tiden. Det er gået op for

mange mennesker, hvor stor en rolle tro og religion spiller for både dem selv og samfundet,” fortæller Michael Ehrenreich. En særlig Muhammed-effekt vil han ikke tale om. Han henviser til, at oplaget var stødt stigende også før Muhammedkrisen.

Troens fremtid Christian Breinholt er underviser på DJH i faget Medieteori & Pressehistorie. Han deler avisens egne bud på succesen. ”Tidsånden er rigtig. Ikke alene er tro oppe i tiden – der er et område som ’den 3. verden’, som også er et prioriteret område. Muhammedkrisen har jo samtidig styrket interessen for ånd og religion. Såvel tro som verdensspørgsmål er nedprioriteret i stort set alle andre medier,” forklarer Christian Breinholt. Fremtiden tør Christian Breinholt ikke spå om, men umiddelbart tegner den sig lys for en nicheavis som Kristeligt Dagblad. ”Man kan til avisens fordel sige, at betalingsavisernes trussel i disse år - gratisaviserne – er en mindre trussel for netop et nicheblad. Gratisaviserne er normalt

meget omnibusagtige, og på den måde en større trussel for omnibus-betalings-aviserne,” påpeger Christian Breinholt. Hos avisen selv er Michael Ehrenreich klar over, at der fortsat skal arbejdes hårdt for at bevare succesen. Samtidig er han overbevist om, at fremgangen fortsætter. ”De strømninger og den fokusering på tro og religion vi ser nu, tror vi ikke aftager. Tværtimod.” karinas@mail.djh.dk

KRISTENT SATELLIT-TV

Tekst | Peter Sorgenfrei

Danskere vil have kristent tv efter Muhammed-krise Kristendom 15 timer i døgnet. Ny dansk tv-kanal får flyvende start som følge af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger Den danske tv-prædikant og initiativtager Erling Ilsøe Nielsen mærker for tiden en enorm interesse for det kristne budskab. Den nye landsdækkende satellit-kanal, DK.NET.TV, gik i luften 31. marts, og siden da har den danske missionær fået mere end 1000 positive tilbagemeldinger fra interesserede seere. Erling Ilsøe Nielsen, som sender 15 timers kristent tv i døgnet, har lavet kristent lokal-tv i 30 år, men har aldrig oplevet en så markant interesse. ”Det er tydeligt at mærke, at Muhammed-tegningerne har fået langt flere danskere til at tænke over, hvad de står for – rent åndeligt. Hvis man skal fremhæve noget positivt ved den verdensomspændende Muhammed-krise, så er det jo, at den har skabt en enorm interesse for religioner og dermed for det åndelige liv, som blandt andet hjælper folk med at definere sig selv,” forklarer han. Morten Thomsen Højsgaard,

ph.d. i religion og kirkeredaktør hos Kristeligt Dagblad, nikker genkendende til den stigende interesse for religion, men pointerer at Muhammed-krisen kun er et enkelt led. ”Danskernes stigende interesse for religion er gennemgående, og her er Muhammed-krisen sidste led i rækken af begivenheder, der skærper danskernes opmærksomhed på religion og kristendom. Generelt er det frygten for det fremmede, frygt eller usikkerhed, men også mere nysgerrighed. Hvad står vi selv for, og hvad står andre folk med andre religioner for? Når danskerne støder på noget, der er anderledes, ønsker mange også at forstå sig selv bedre,” forklarer han.

Vil helbredes via satellit Erling Ilsøe Nielsen, der en stor del af tiden selv er i studiet direkte, mener, at danskerne i stigende grad ønsker at finde deres

Gud. De ønsker, at han skal bede for dem: ”Det, der driver mig, er jo at kunne hjælpe folk med deres problemer – ved Guds hjælp. Jeg hørte først om evangelierne som 20-årig, hvor jeg gennem længere tid havde haft det dårligt med mig selv. Det gav mig en gennemgribende positiv oplevelse at være sammen med Gud,” fortæller han. Når de mange seere ringer ind, hjælper han dem gennem bøn. ”Jeg agerer en slags hjælpeinstans, og ofte lykkes det mig at hjælpe dem. At det for eksempel er muligt at helbrede folk via forbøn på tv, studser nogle jo over, men det sker ofte. Netop at det lykkes, er der blandt andet også folk, som ringer ind for at fortælle mig,” siger han.

Mere tro i medier Erling Ilsøe Nielsen ser danskernes stigende interesse for religion

som et udtryk for en søgen efter en iboende kristendom, som danskerne nu igen vil udforske. Men dansk public-service tv anerkender stadig ikke kristendommen i tilstrækkelig grad. ”Jeg er enig i, at tv-mediet tager den åndelige del mere seriøst nu end for ti år siden, og det er jo dejligt. Men medierne er stadig alt for svage til at afspejle det kristne danske tankesæt. Det virker, som om de er bange for religion. Kristendommen fylder bare mere i danskernes liv, end hvad det licensbetalte danske fjernsyn vil vise. Det bør laves om,” forklarer han. Morten Thomsen Højsgaard mener dog ikke, man kan beskylde medierne for ikke at afspejle danskernes tro og åndelige liv. ”Der har sjældent været så mange udsendelser, der har tematiseret tro og det åndelige. Både julekalenderen ’Jesus og Josefine’, udsendelser som DR’s nye ’Kristendom - i kød og blod’,

’Åndernes Magt’ og ’Tal Med Gud’ har gjort udvalget større nu end nogensinde før.”

Eksport af kristen-tv Sideløbende med den danske satellit-kanal sender Erling Ilsøe Nielsen også tv til hele Europa via tre islandske satellitkanaler. Han forhandler i øjeblikket også med flere personer og kristne tv-kanaler om et udvidet samarbejde her i Danmark. sorgenfrei@mail.djh.dk

JESUS FRA SATELLITTEN Kanalen DK.NET.TV gik i luften via satellit 1. marts i år og sender fra 19.00 til 10.00 hver dag Kanalen findes på Hot Bird 6satelitten, 13 grader øst


18 ILLUSTRERET BUNKER

FOKUS: RELIGION I MEDIERNE

APRIL 2006

Tekst | Peter Eggert Vesterlund Foto | Pressefoto

KRISTENDOM I MEDIERNE

Danmarks kristne medieguru Han er tordnende religiøs og udtaler sig gerne om alt fra fisk til terrorisme. Biskop Jan Lindhardt er den mest citerede kristne forkynder i Danmark

Jan Lindhardt - superstar En søgning på ”biskop Jan Lindhardt” i artikeldatabasen Infomedia viser, at biskoppen har gjort sig bemærket i ikke mindre end 720 artikler. Det er dobbelt så mange som landets ni andre biskopper i gennemsnit har optrådt i. En opgørelse fra Kristeligt Dagblad placerer i 1999 biskoppen på en andenplads over de mest citerede kirkelige kilder - kun overgået af præsten Søren Krarup fra Dansk Folkeparti, der høster spalteplads i den politiske debat. ”Lindhardt er modig og konsekvent. Han taler, så det er til at forstå, og han ved god besked. Jeg vil tro, at hans dominerende rolle hænger sammen med just dét: Hans kristendom er insisterende og ikke til at tage fejl af,” siger Mikael Rothstein, religionshistoriker ved Københavns Universitet.

Mediesky kolleger ”Jeg er tit chokeret over mine medkristne. Der er ingen missionær i dem. Medierne bestemmer dagsordenen, og ja, det ligger jeg på knæ for. Man må ligge på knæ, hvis man vil have pigen.” Sådan sagde Jan Lindhardt om sit forhold til pressen i Kristeligt Dagblad i 2003. Og i dag er det stadig et problem, at mange præster forholder sig passivt til medierne. ”Hvis ikke kirken er til stede, dér hvor folk færdes, så bliver kirkens vigtige ting overset. Man skal råbe det fra tagene, sagde han for 2000 år siden. I dag er der antenner på tagene,” siger han med henvisning til, at det bør være helt naturligt for præster også at optræde i de elektroniske medier. ”Flere af mine kolleger er meget tilbageholdende med at sige noget ud fra en almindelig mistro til pressen. Når journalisten ringer til præsten, og konen

tager telefonen, råber han ’sig, jeg ikke er hjemme’.”

Journalister går efter guldet Jan Lindhardt er blevet mediernes kristne guldkilde nummer ét. Det er ham, journalister henvender sig til – også selvom han måske ikke er den mest kompetente kilde i sammenhængen. Et generelt problem i forhold til religion og medier, mener Mikael Rothstein. ”Journalister går efter performance. Hvis man er klar og

“ Når journalister ringer til præsten og konen tager telefonen, råber han `sig, jeg ikke er hjemme!` - Jan Lindhardt

Du har hørt ham tale om seksualmoral, pinsefisk, Muhammed-tegninger og ikke mindst Taarbæk-præsten, der ikke kunne finde ud af, om han egentlig troede på Gud. Roskilde-biskoppen, Jan Lindhardt, er der, når kirkens budskab skal ud, og han er sjældent bleg for at levere en skarp, kristen kommentar i pressen. ”Jeg svarer, når jeg bliver spurgt. Ikke fordi jeg har nogen speciel tiltro til journalister, men I er jo utrolig nødvendige til at formidle viden. Hvad enten man bryder sig om det eller ej, er man nødt til at bruge jer,” siger Jan Lindhardt.

tydelig, eventuelt sjov eller fræk, så er man et hit. Hvis ikke, så bliver man sprunget over. Det er meget trist, og det går ud over os alle sammen. Vi bliver kollektivt dummere, når kun få får ordet,” mener religionshistorikeren. Jan Lindhardt har selv forsøgt at sprede medieopmærksomheden ud på flere af stiftets repræsentanter – uden held. ”Journalister har en meget lille lommebog, og der er kun plads til ét kirkenavn. Jeg havde den politik i starten, at jeg ville lave et korps med kloge folk her i Roskilde Stift, der kunne udtale sig om ditten og datten. Men jeg kunne have sagt mig selv, at det ikke ville fungere. Journalisten ville have fat i hovedet. Det er i høj grad den struktur journalister arbejder med.”

Mediespecialisten Det er måske ikke så underligt, at journalister gang på gang vender tilbage til den 68-årige biskop. Han er nemlig specialist i medier og formidling og har blandt andet skrevet en bog om tv-mediet. I sine unge dage skrev han for Ekstra Bladet og lærte at udtrykke sig, så læseren kunne forstå det. ”Jeg blev kaldt op til chefen engang. Han sagde, at jeg skrev ”som bekendt”, men at der ikke var noget, der var vores læsere bekendt. Så lærte jeg også at udtrykke mig klart,” fortæller Jan Lindhardt. ”Hvis der ikke er en eller

AFHÆNGIG AF MEDIERNE I Biskoppen fra Roskilde mener, det er nødvendigt at deltage i den offentlige debat, hvis ikke kirkens budskaber skal gå tabt

anden kant i det, man siger, så kan man lige så godt lade være. Ellers bliver det bare noget grød, som ingen lægger mærke til.”

Kirken og fisk I tidens løb har Jan Lindhardt optrådt som kommentator om stort set alt. Der er næsten ikke grænser for, hvad han som kirkelig repræsentant vil involvere sig i. ”Han er ikke bange for debat. Venligt, men bestemt, holder han på sit. Og så finder han af og til på mærkelige ting,” siger Mikael Rothstein med tanke på den gang, hvor biskoppen allierede sig med fiskehandlerne for at

gøre fisk til en rituel pinsespise til ære for Helligånden. ”En præst eller en biskop bør kunne tage stilling til de spørgsmål, som folk er optagede af. Hvis det er forhold i automobilbranchen, vil jeg nok være tilbageholdende. Men kirken handler ikke kun om gudstjenester. Det er meget bredere,” siger den kristne medieguru fra Roskilde Stift. eggert@mail.djh.dk

Blå bog - Jan Lindhardt - 68 år - Cand. theol ved Københavns Universitet 1962 - Hjælpepræst i Elev-ElstedLystrup pastorat 1981-97 - Gæsteprofessor i retorik ved Københavns Universitet 1996-97 - Biskop i Roskilde Stift fra 1997 - Gift med generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Tine Lindhardt - Forfatter til en stribe bøger, blandt andet "Frem mod middeladeren. TV - Det levende billede i det åbne rum" fra 1993


20 ILLUSTRERET BUNKER

UDENFOR

APRIL 2006

Tekst | Christian Kloster

Kedelige overskrifter for Google Nu er det slut med at finde på finurlige rubrikker. Søgemaskiner som Google, Yahoo og MSN skal nemlig bruge en præcis overskrift for at finde artiklen på en avis-hjemmeside. Og da cirka 30 procent af de besøgende på siderne kommer ind via søgemaskiner, er det vigtigt, at rubrikken er dækkende for indholdet. ”Det er ikke noget, man lærer på journalistuddannelserne, men det burde man i fremtiden,” siger Danny Sullivan, redaktør for SearchEngineWatch, til The New York Times.

SDU’ere søger professionel hjælp 30 studerende fra den odenseanske journalistuddannelse søgte i 2005 professionel hjælp, skriver Lixen. De kunne ikke klare presset fra de mange deadlines, der skal klæde de studerende på til den virkelige verden. Ofte er det stress- og selvværdsrelaterede problemer eller koncentrationsbesvær, de studerende kommer til Studenterrådgivningen i Odense med. Dansk Journalistforbund er positiv overfor at indføre en slags stresspolitik på studiet.

IDEER I VIRKELIGHEDEN

Idéudvikling i praksis:

En brainstorm i et glas vand Studerende på DJH er veludrustede med smarte idéudviklingsværktøjer. Men de får en skuffende debut på redaktionerne, hvis de tror, at de skal lege mindmapping med kollegaerne Ni ud af ti aviser, som Illustreret Bunker har talt med, bruger ikke de idéudviklingsværktøjer, som de studerende på DJH lærer. Udviklingen af idéer sker på traditionelle redaktionsmøder, hvor gårsdagens avis evalueres. Herefter spørger redaktionssekretæren journalisterne, hvad de har af idéer til nye historier. Arbejdet bliver fordelt. Og begynder. ”Vi ping-pong'er med hinanden på redaktionerne og coacher hinanden uformelt på historierne,” siger Michael Korsbæk. Han journalist på Vejle Amts Folkeblad, hvor de ikke bruger idéudviklingsværktøjer i jagten på gode historier og vinkler. Det gør de heller ikke hos JyllandsPosten, Politiken, Berlingske Tidende, URBAN, Metro Express, Ekstra Bladet, B.T., Århus Stiftstidende eller Kristeligt Dagblad.

Vi vil ikke Lars Fogt arbejder hos Ekstra Bladet. Han er journalistuddannet på DJH og har også lært at mindmappe og brainstorme. Men han har intet fået ud af det, og han giver ikke meget for DJH’s idéudviklingsredskaber. ”Der er ingen journalister

i branchen, der kan bruge de redskaber, for de egner sig simpelthen ikke til journalistik – men der mangler nogle brugbare redskaber, for der er fuldstændig fantasiløshed i dansk presse,” siger han. Lars Fogt mener, at det handler om talent og sans for den gode historie – og om, at redaktionerne tør gå uprøvede veje i jagten på historier. ”Der er alt for lidt undercover-virksomhed og for mange tøsedrenge på medierne. Derfor bliver historierne røvkedelige og konventionelle, og det gør, at spindoktorer har alt for let ved at brænde igennem med en god historie,” siger tabloidjournalisten.

Vi vil gerne På flere aviser er der et ønske om, at redskaberne ville blive brugt noget mere. Chefredaktør Flemming Mønster fra Århus Stiftstidende vil arbejde på at indføre redskaberne. ”I dag foregår vores idéudvikling ret uvidenskabeligt, men det er noget af det, vi skal arbejde meget mere med i fremtiden,” siger den nyligt tiltrådte førstemand på avisen.

Han fortsætter: ”Jeg er helt overbevist om, at ideudvikling vil kunne gøre vores avis endnu mere nærværende, konkret og vedkommende. Mindmapping betyder gode kvaliteter og muligheder.” Hos Vejle Amts Folkeblad vil Michael Korsbæk gerne have ideudvikling mere indarbejdet. ”Jeg kunne godt ønske mig, at der var mere organiseret og systematisk idéudvikling, for jeg er sikker på, at det ville føre til skævere idéer, som vil overraske mere – historier som flere ville læse,” siger han. Michael Korsbæk mener, at nyhedsredaktionerne er blevet bedre til at skrive direkte og vedkommede til læserne. ”Sigtekornet er blevet indstillet skarpere, og idéudvikling kan være med til at gøre historierne endnu mere vedkommende,” siger han.

Vi gør det Viborg Stifts Folkeblad har med hjælp fra CFJE indført nye idéudviklingsværktøjer. CFJE er et center, der blandt andet tilbyder efteruddannelse i journalistik. Og redaktionssekretær Bo Hovgaard

er meget begejstret for de nye metoder og værktøjer. Han siger: ”Det hjælper os til at komme et skridt nærmere de gode historier – og langt tidligere end før, kan vi se konturerne af fantastisk gode historier.” For Bo Hovgaard handler det om at skabe et miljø, hvor ideerne kan trives, udvikles, føres ud i livet, og hvor alle tør tro på deres ideer. På avisen hedder det ikke længere redaktionsmøder. Det hedder idéudviklingsmøder, fordi det er idéerne – ikke arbejdsfordeling og praktiske forhold – der er i centrum. ”Formålet er blandt andet at dræbe spøgelset ’det HAR vi gjort’ og at gøre alle til aktive medspillere i idéudviklingen. Vi skriver også alt ned på en tavle for at fastholde de kreative tanker, så de ikke ubemærket flyver deres vej. Og ikke mindst har vi sat tid af til at snakke idéer,” siger Bo Hovgaard, der som led i arbejdet med de at indføre nye værktøjer er blevet tituleret coach i stedet for redaktionssekretær. ckloster@mail.djh.dk

pbach@mail.djh.dk Tekst | Christian Kloster

Nyt nyhedsbureau Den nye husstandsomdelte gratisavis fra den islandske koncern Dagsbrûn får muligvis følgeskab af et nyhedsbureau. Chefredaktøren for den nye avis, tidligere chefredaktør for Information David Trads, siger til JyllandsPosten, at ambitionen er, at nyhedsbureauet skal være bedre end Ritzau og håber også at få andre medier som kunder. pbach@mail.djh.dk

Bestsellere fra DR ”De skrev historie” er blevet solgt til en libanesisk tv-distributør. Det betyder, at serien, hvor Steffen Kretz interviewer blandt andre Moammar Gaddafi og Lech Walesa, nu skal vises i lande som Algeriet, Bahrain, Ægypten, Iran, Kuwait, Libanon og Saudi-Arabien. Også Australien har fået øjnene for DR´s produktioner. For tiden viser de "Rejseholdet" og har "Krøniken" til gennemsyn. pbach@mail.djh.dk

DØDBIDER-JOURNALISTIK

Elite-journalister luller læserne i søvn:

Skriver til skraldespanden Politisk bullshit og statistisk fnidder-fnadder. Journalister får kedelige idéer, der ikke rammer modtageren. De historier, der bliver læst, findes ude hos læserne, mener de på journalistuddannelsen på SDU og på Ekstra Bladet Drømmer du om, at dine artikler bliver læst? Så skal du få idéer til historier fra læserens verden. Sådan lyder rådet fra journalister med fingeren på læserens puls. Lars Fogt er journalist på Ekstra Bladet og idémand til historier om piloter og kaptajner på sprut og narko og skolepiger, der får sextilbud af gamle mænd på nettet. ”Om vi vil det eller ej, så handler det om at lave en Magdahistorie,” siger Lars Fogt. En Magda-historie er den nyhed, som gør, at farmand foran fjerneren, kalder Lillemor Magda ud af køkkenet og ind i stuen for at se en overraskende nyhed, forklarer han. Han tilføjer, at ordet sensation oprindeligt blot betød nyhed.

Politiken ævler ”Dig og mig, begivenheder fra læserens verden. Glem nu alt om teknokratiske ævle-bævle-historier,” siger Lars Fogt.

Han langer ud efter en overskrift i Politiken om manglende finansiering af Helle ThorningSchmidts udspil om velfærdsstatens udfordringer. ”Fine ord, men det handler om en fjern fremtid, det er teori, det er ukonkret, det har ikke noget med læserens virkelighed at gøre. De falder i søvn. Det er til skraldespanden,” siger Lars Fogt om historien fra Politiken. Han mener, at mange journalister tror, de skal repræsentere en elite, der udbreder en højere oplysning. Og højere oplysning betyder, ifølge tabloidjournalisten, nyheder, der kun interesserer eksperter og politikere. Det rager læserne en høstblomst, mener han.

Flokdyr Lise Lyngbye er uddannet på DJH og underviser i dag på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Hun mener, at mange journalister flokkes i luk-

kede miljøer uden kontakt med mennesker, der er anderledes end dem selv. "Gode idéer kommer ikke kun fra kollegaer, eksperter og partskilder. En journalist skal have føling med, hvad der rører sig," siger lektoren i journalistik, der gør meget ud af, at de studerende kommer ud og møder borgerne. "Det er vigtigt at vide, hvad der sker uden for ens eget miljø. Derfor sender vi vores studerende ud i forskellige afkroge af Fyn, ud hvor mennesker bor og arbejder - hvad enten det er Vollsmose, Faaborg eller Ullerslev."

Kulturchok Lise Lyngbye fortæller, at mange af de studerende oplever det som både chokerende og spændende at drikke kaffe hjemme hos nogle typer af mennesker, de aldrig har mødt før. Det at komme ud i fremmede miljøer fører til gode

historier, mener Lise Lyngbye, der har været journalist og redaktionssekretær på blandt andet Fyens Stiftstidende. Som led i undervisningen tog en studerende fra SDU til den lille by fynske by Årslev – for at møde borgerne. Ifølge Lise Lyngbye fandt den studerende ud af, at borgerne i det lille bysamfund, i et oprør mod en lang række indbrud, havde taget loven i egen hånd. »Journalistik handler om mennesker,« slår Lise Lyngbye fast. Hun understreger, at det også er blandt mennesker, at idéerne opstår. »Den studerende havde med sin historie fra Årslev idéen til dels en lokal historie, dels en historie om et generelt problem, nemlig selvtægt,« siger Lise Lyngbye. ckloster@mail.djh.dk


UDENFOR

ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2006

Tekst | Peter Korsgaard og Thomas Gam Nielsen Foto | Uffe Weng

21

PRAKTIKHELVEDET

Orlov fra praktik på TV Danmark Jens Dissing Munk valgte praktikorlov efter et halvt år ved TV Danmark på grund af ændrede praktikforhold Studerende ved Danmarks Journalisthøjskole, Jens Dissing Munk, er klar til Panikdagen den 26. april – han skal finde praktikplads for de resterende 12 måneder af sin praktikperiode. Siden 1. februar har han haft orlov, da Dansk Journalistforbund hjalp ham ud af kontrakten med tvnyhederne ved lokalstationen TV Danmark København. Oprindeligt skulle Jens Dissing Munk have været der i 18 måneder. Den første tid efter starten den 1. august 2005 forløber rigtigt godt. Så bliver TV Danmark København udsat for nedskæringer, der resulterer i ændret nyhedsform og – ifølge Jens Dissing Munk – manglende coaching og efterkritik. ”Tit var der ikke manusgennemlæsning på indslagene,” siger Jens Dissing Munk og fortsætter: ”Jeg blev bedt om at gå ud i receptionen og finde min næste nyhedshistorie i Ude og Hjemme. Der blev det for meget for mig.”

Ingen særregler for enkeltsager Inden Jens Dissing Munk vælger orlov, er han i dialog med Praktikudvalget omkring muligheden for et nyt praktiksted med

nyhedsjournalistik. De svarer, at han kan søge praktik hos de enkelte praktiksteder, der er tilbage med start 1. februar i år. Andre steder vil de ikke hjælpe ham hen til. Praktikpladserne, der er tilbage, er alle indenfor kommunikationsbranchen, men Jens vil finde et praktiksted med nyhedsformidling, så han vælger dem fra. ”Det er en ærgerlig situation for Jens, men vi kan ikke lave særregler,” udtaler Henrik Bruun, DJ’s repræsentant i Praktikudvalget. Han understreger, at Jens’ situation er et særtilfælde, og at langt størstedelen af praktikanterne er tilfredse med deres praktiksted.

Skelner ikke mellem pladser Jens Dissing Munk forstår godt, at han ikke inden for de nuværende regler kunne være hjulpet videre til en ny praktikplads med nyhedsjournalstik. Dog stiller han spørgsmålstegn ved, at man ikke i praktikfordelingen skelner mellem kommunikationspladser og ’almindelige’ typer af journalistpladser. Han vil lave nyhedsjournalistik, ikke arbejde i

SÅ KOM IKKE HER! | Jens Dissing Munk nægtede at finde nyheder for TV Danmark i Ude og Hjemme. Nu søger han ny praktikplads

kommunikationsbranchen. ”Når et praktiksted skal godkendes, er det de journalistiske kernekompetencer, vi vurderer. Der bliver simpelthen ikke skelnet mellem kommunikationspladser og andre pladser,”

kommenterer praktikvejleder ved DJH, Pia Færing. Ifølge Pia Færing er ens praktikplads ikke altid lig med jobmuligheden efter endt uddannelse. Ved både at have kendskab til kommunikationsbranchen

og den traditionelle journalistik forbedrer de studerende deres journalistiske evner, mener hun. pkorsgaard@mail.djh.dk garnnielsen@mail.djh.dk

CAND. PUBLIC

Tekst | Jonas Nielsen

Master of journalism!

Selvom planerne om en journalistisk kandidatuddannelse med hovedkvarter i Århus benspændes af et tøvende videnskabsministerium, er alt håb om bemestringen af journalistikkens kunst ikke ude "Vi skal snart have svar fra ministeren, hvis en studiestart til september skal være realistisk,” lyder det fra Hans-Henrik Holm, afdelingsforstander for verdenspolitik på DJH. Godkendelsen af en journalistisk kandidatuddannelse i Århus lader stadig vente på sig. Denne ventetid kan vi benytte til at se nærmere på en af de allerede eksisterende muligheder for journalistisk finslibning, som dog kræver en relokering til den ellers fine ø Fyn. På Syddansk Universitet

(SDU) har man siden 1998 kunnet tilegne sig den smykkende titel journalistmester (engelsk: master of journalism, latin: cand.public). Der udloddes fyrre pladser hvert år, hvoraf halvdelen er reserveret til DJH dimittender. Disse tildeles benhårdt på baggrund af karaktergennemsnit.

Faglig fordybelse Formålet, som er videreudvikling af de nyudklækkede medier, i personificeret forstand, og en kvalifikationsmæssig brobygning

mellem håndværk og akademisk viden, skal opfyldes gennem raffinering af de traditionelle journalistiske discipliner og en faglig fordybelse, det være sig i for eksempel mellemøststudier eller kunsthistorie. Det er muligt at studere disse fag på andre universiteter end SDU, også i det store udland. To år tager det at blive journalistmester, men ønsker man at bibeholde en fysisk kontakt til branchen, kan fagfrekvensen per semester justereres med en forlænget studietid til følge.

I denne tid hvor den såkaldte omnibusavis er på retræte til fordel for de mere målgruppeorienterede medier, og hvor journalister i stigende grad overskrider deres traditionelle arbejdsområde som nyhedsformidlere, intensiveres også vigtigheden af reel indsigt i det skrevne. Det er dette behov, der har været det bærende incitament til kandidatuddannelsen.

I øjenhøjde med kilden I forbindelse med markedsføringen af SDU’s bud på dannelsen af den akademiske journalist blev en række nuværende studerende og færdiguddannede kandidater adspurgt om deres oplevelser og meninger. Her udtaler Daniel Øhrstrøm, stud.public: "Cand.public.-overbygningen i journalistik tilbyder en vigtig akademisk substans, der ikke opnås på grunduddannelsen, hvor håndværksfagene i kraft af praktik- og karrierekapløb hur-

tigt bliver den stærkeste tvilling over for de akademiske fag i de studerendes bevidsthed." Pernille Rype, cand.public årgang 02, tilføjer: ”Uddannelsen har givet mig en større følelse af at sidde i øjenhøjde med mine kilder, der ofte selv har videregående uddannelser. Det letter det journalistiske arbejde at have teoretisk viden om et stofområde, fordi det bliver nemmere at forstå kilderne – og at gå kritisk til dem og stoffet. Det resulterer i sidste ende ofte i bedre journalistik til gavn for læserne.” Den fynske kandidatgrad synes dog fortrinsvist at være en naturlig overbygning til den odenseanske grunduddannelse, hvorfor vi stadigt tålmodigt afventer den, ifølge Hans-Henrik Holm, sandsynlige godkendelse af Århus versionen. jonasn@mail.djh.dk


22 ILLUSTRERET BUNKER

APRIL 2006

NYE MEDIER

Illusteret Bunker har i dette halvår sat fokus på medieverdenens hastige udvikling i en serie artikler om nye medier. Tredje og sidste bidrag bringer vi i dette nummer. Denne gang handler det om digital-tv.

DIGI-TV ER HER

Tekst | Kristoffer Hamborg Foto | Jonas Pryner

Det digitale tv kommer I 2009 slukkes det analoge sendenet, men allerede den 1. april i år gik det digitale sendenet, DTT, i gang med at sende Den 1. april 2006 gik det digitale sendenet i luften. Grunden til, at Danmark skal have et digitalt sendenet, er, at det analoge sendenet er ved at være forældet. Derfor er der truffet en politisk beslutning om, at der slukkes for det analoge sendenet i 2009. ”Der findes mange grunde til, at vi går over til digitalt tv, men den vigtigste er, at vi i Danmark altid har lidt under frekvensknaphed, og vi ikke har kunnet komme ud med så mange kanaler, som vi vil,” siger Paul Samsøe, underdirektør i DR Distribution og repræsentant for DIGI-TV I/S, der varetager det digitale sendenet. Der er derudover en række årsager til, at det digitale net skal erstatte det analoge. Årsager, der vil komme både forbrugere og tvdistributører til gode.

Derfor skal vi have digitalt tv Digitalt tv betyder flere programmer, skarpere billede, bedre lyd, interaktivitet og en masse muligheder, der endnu ikke er realiseret herhjemme. At der kan være flere kanaler i DTT vil komme både tv-distributørerne og de tv-seere, der bare ikke kan få nok kanaler, til gode. ”Med det digitale sendenet får Danmark tidoblet sendenettets kapacitet. Fra kun at kunne sende DR, DR2 og TV2 vil det blive muligt at sende 30 kanaler, med tiden måske endnu flere,” fortæller Paul Samsøe, DIGI-TV I/S. hamborg@mail.djh.dk

BREDSKÆRM | En grå dekoderboks kan sende dig lige lukt i det digitale tv's tidsalder Tekst | Kristoffer Hamborg

DIGI-TV ER HVAD?

Hvad er digitalt tv egentlig? Illustreret Bunker ser nærmere på, hvad fremtidens digitale hjem kræver, så du ikke føler dig fåret, når du har investeret Lanceringen af det digitale sendenet den 1. april i år har skabt en del forvirring. For hvad er det lige, det digitale net kan, som det gamle, analoge net ikke kunne? Det digitale sendenet tilbyder bedre billede og lyd, samt en række interaktive muligheder, der får analogt tv med sit tekst-tv til at ligne en gammel skrivemaskine ved siden af den nyeste bærbare Mac. Folketinget har besluttet, at vi skal have digitalt tv, da det analoge sendenet ikke kan følge med udviklingen. DIGI-TV I/S, der er et samarbejde mellem DR og TV 2/Danmark A/S, har ansvaret for at drive og gøre opmærksom på det digitale sendenet - i Danmark døbt DTT (Digitalt Terrestrisk Tv). I første omgang bliver DR1, DR2, TV2 og TV2’s regionale stationer digitalt tilgængeligt. Derudover sender DIGI-TV fjernsynsprogrammer med tegnsprogstolkning og interaktivitet med DR Extra og TV 2 Extra. Overgangen til DTT skal gøres så glidende som muligt, men i 2009 er det slut med det analoge sendenet. DR og TV 2

sender for sidste gang analogt den 31. oktober 2009.

Skift allerede nu Paul Samsøe, der er repræsentant for DIGI TV I/S og underdirektør for DR Forbrug, argumenterer for at skifte allerede nu. ”Der er nogle billige bokse (digitale dekodere red.) på markedet herhjemme nu, så man skal gøre op med sig selv, om 500-1000 kroner ikke er værd at betale for bedre billede og lyd. Hvis man for eksempel ikke kan modtage DR2, vil jeg anbefale at købe en boks – hvis man vil se DR2, selvfølgelig,” vurderer Paul Samsøe.

Fordelene Billedkvaliteten bliver skarpere, og du kan få rigtig bredformat med 16:9, hvis dit tv understøtter det. Overgangen fra analogt til digitalt tv kan rent billedmæssigt sammenlignes med et skift fra VHS til DVD. En fordel ved DVD frem for den gamle movieboks er også den forbedrede, digitale lyd. Dette gør sig også gældende ved digi-

talt tv. Med digitalt tv fås både Venner og Simpsons i surround sound, nærmere bestemt Dolby Digital 5.1, så Homer sidder pludselig ved siden af og siger ”D’oh!” ”Hos DR og TV2 arbejdes der på området, det vil nok i første omgang være på film, at seerne kan få surround,” forklarer Paul Samsøe. Det digitale tv sender også nyheder på tegnsprog sideløbende med flere af de ’almindelige’ nyhedsudsendelser på DR og TV 2. Desuden kan du få DR Extra og TV2 Extra, der bedst kan beskrives som alt, hvad tekst-tv bør være. Du får adgang til tv-omtale, vejret og regionale, nationale og internationale nyheder. Rent visuelt er DR Extra og TV2 Extra flottere, hurtigere opdateret og mere brugervenligt.

Hagen ved det Hvis du vil modtage digitalt tv, skal du enten købe en digital dekoder, eller du skal have et tv med en sådan dekoder indbygget - et IDTV. Hvis du er i tvivl om, om du har et IDTV, så er det

fordi, du ikke har et. Dekoderen er hagen ved det digitale tv. Ikke fordi den i sig selv er dyr, men fordi det er et uigennemskueligt marked. Dekodere koster fra 500 kroner og opefter. Den billigste vil give dig de basale funktioner, som bedre billede, lyd og valgfri undertekster. Vil man kunne modtage DR og TV2 Extra, er der brug for en lidt mere avanceret dekoder, forklarer Paul Samsøe. ”De lidt mere avancerede tjenester, som Extra, kræver bokse med Multimedia Home Platform (MHP red.). De fleste bokse har endnu ikke MHP. Men det kommer,” lover Paul Samsøe, der henviser til Italien, hvor der allerede er solgt mere end en million digitale dekodere med MHP.

Fremtidssikring er en utopi Fremtidssikring på digital dekoder-markedet er en utopi. Teknologien bevæger sig så hurtigt, at selv den nyeste model i dag, kan være forældet om et år. Det prøver nogle dekodere at komme i forkøbet ved at være opdaterbare,

men det kan imidlertid ikke svare sig økonomisk. ”Nogle dekodere har ’common interface’, det vil sige, at de kan opgraderes løbende. Men disse opdateringer er ofte så dyre, at det bedre kan svare sig at købe en ny model,” siger Paul Samsøe. Derfor er det bedste råd at gøre op med sig selv, hvad man vil bruge sit tv til og investere efter det. Er du godt tilfreds med det, som det er nu, så køb en billig digital dekoder – eller vent til 2009 og køb en billigere digital dekoder. hamborg@mail.djh.dk

FUTURIS DIGITALIS Her kan du læse mere om den fagre nye verden: www.digi-tv.dk www.dr.dk/digital www.digitalt.tv


DEBAT

ILLUSTRERET BUNKER

Tekst | Tjelle Vejrup, 1. semester Foto l Uffe Weng

APRIL 2006

Tekst | Redaktionen

KLUMME

23

OPRÅB

Så mén dog noget!

Journalistik er tilstræbt objektiv, men det betyder ikke, at vi ikke må mene noget eller råbe op, når noget bare ikke er godt nok. Men måske er DJH virkelig verdens bedste uddannelse – en så saligt perfekt skole, at ingen føler trang til at bruge deres højhellige ytringsfrihed til at mene noget? I hvert fald er ufejlbarlige undervisere, uangribelige kommaprøver, ulastelige bygningsfaciliteter, evigt innovativ ledelse, uhørt lave kantinepriser og aldeles uproblematisk mødepligt det indtryk, vi og verden får af denne magre debatsektion. Vi har i denne måned et svar på et indlæg fra sidst samt ét snoldet læserbrev, som kom ind, natten før vi gik i trykken, fordi vi havde opfordret én til at skrive det. Det kan bare ikke passe, at det er dét. Så skriv, for hulen, og brok jer. Mén noget – skab en debat. Undervisere og administration inviteres også til at skrive andet end forsvarstaler, når studerende sawer jer.

"JP" står der endnu Krisen om Muhammed-tegningerne trak os alle igennem et sandt tornekrat af fortvivlelse og mistro, og dommedagsprofetierne væltede ind over os. Ville denne situation være dråben, der fik bægeret til at flyde over og Al Qaeda til endeligt at beslutte, at nu skulle den vestlige verden, som vi kender den, udryddes? Men krigen udeblev, og min genbo – en stor, grå betonklods som jeg, grundet faren for repressalier, blot vil kalde for »JP« – blev aldrig sprunget i luften, som medierne ellers havde ’lovet’ os. Selve situationen med de dersens tegninger, som vist nok var lidt stødende, blev blæst helt ud af proportioner. Overalt, hvor man så hen, blev man mødt af billeder fra diverse festlige demonstrationer i Indonesien, Afghanistan eller Saudi-Arabien, hvor det blev erklæret, at alle danskere skal henrettes. Ikke just hyggelige billeder, men krisen var måske ikke så stor, som medierne gav indtrykket af. Okay, situationen var ustabil, men hvornår har forholdet mellem den vestlige, kristne verden og den mellemøstlige, muslimske ditto egentlig været præget af gensidig respekt og forståelse? Måske dengang Tyrkiet vandt det Europæiske Melodi Grand Prix, men Tyrkiet er ikke et arabisk land, så det tæller vel ikke. Faktum er, at vi fik tilføjet nye dimensioner til den frygt, vi nærer for organisationer som Al Qaeda, Hamas og Al Aqsa Martyrerne. Men det er ikke fordi, disse grupper besidder de egentlige midler til at udslette os og vores samfund. Terroristernes magt ligger i mediernes eksponering, for det er dér, de kan sprede deres budskab og dermed tiltrække håbefulde og fanatiske unge muslimer til deres hellige krig. Det bekræfter episoden med Jyllands-Posten. For selv om affæren måske ikke er bragt helt til ende, er medierne holdt op med at dække den, og dermed forsvinder historien ganske enkelt fra vores bevidsthed. Og pludselig er vi ikke længere så bange, som vi var for to-tre måneder siden. Og frygter vi ikke terroristerne, så forsvinder deres eksistensgrundlag. Man kan derfor godt argumentere for, at hvis man fjernede terror fra medierne, ville aktionerne stille og roligt forsvinde. Det er selvfølgelig ønsketænkning – se nu bare på de Tamilske Tigre, der klarer sig ganske udmærket. De har udført flere terroraktioner end alle verdens andre terror-organisationer tilsammen. Men dem er der ingen, der frygter, for de er aldrig i medierne. Ellers skal en vis Ahmed Akkari nok sørge for, at vi ikke glemmer faren for terrorangreb helt. Noget han gladeligt fortæller om, til de der gider høre på ham. Og skulle vi glemme ham, ja så kan vi altid frygte Arla, og deres dominans på markedet for mælkeprodukter. Vi støttede dem under JP-krisen, men nu den er ’overstået’, kan vi vist godt tillade os, at være sure på dem igen. Det er måske meget sundt at frygte noget, det lader jo til, at den slags binder os sammen som rigtigt patriotiske danskere. Jeg frygter blot, at en sag af ligeså ligegyldig karakter som den med Muhammed-tegningerne igen vil forpeste medierne, så jeg igen må se mig nødsaget til at skifte kanal, hver gang der er nyheder på TV. tjellevejrup@mail.djh.dk

Vi glæder os til at trykke jeres meninger – send dem til...

Tekst | Martin Justesen, 1. semester

ib@mail.djh.dk

RUS-DEMOKRATI

Sæt rusværterne på valg! Det sociale sammenhold på DJH er enormt vigtigt. Fordi det gør det sjovere at komme i skole og dermed øger chancerne for at gennemføre uddannelsen. Og sammenholdet virker da også til at være rigtigt godt. Det skyldes uden tvivl den kæmpe indsats, som rusværterne lægger i at introducere nye studerende til skolen og til hinanden. Og det hav af aktiviteter, der er under rusforløbet. Så ingen tvivl om, at rusværternes arbejde er vigtigt. Ligeså er det vigtigt at anerkende, at ældre studerende gider at bruge tid på at sørge for, at vi nye får en god start. En række rusværter er på vej i praktik, og derfor er der nu valg. Nu får man altså muligheden for selv at præge forløbet for den næste DJH-årgang. Eller det vil sige: Hvis man bliver valgt. Og det er det, der undrer mig.

Det er nemlig rusværterne selv, der vælger, hvem der skal være rusværter. Hvilke kriterier lægger de vægt på? Hvem de bedst kan lide? Hvem der er kønnest? Hvem de tror, vil være bedst? Og på hvilken baggrund sorterer de ansøgere fra? Dem, der har været mest irriterende? Dem, der virker for indelukkede? Eller dem, de ikke tror, passer ind?

Jeg tror, det vil generere en større debat om introforløbet. Om holdene skal blandes noget mere i aktiviteterne. Om Startskuddet skal være anderledes. Om mordgåden på rusturen er ved at være lidt for brugt. Eller om det er fint, som det er nu. I hvert fald bestemmer rusværterne det selv. At sætte dem på valg, ville være en god måde at sikre, at alle har lige mulighed for at få indflydelse på, hvad der fremover skal ske.

Hvorfor ikke sætte rusværterne på valg blandt de studerende på 1. semester? Og hvorfor ikke give 2. semester studerende, som ikke blev valgt, mulighed for at stille op? Ikke blot kunne det blive en sjov valgkamp. Men de studerende ville også få mulighed for at få indflydelse på, hvem der skal være rusværter.

Jeg synes, at det har været et godt introforløb. Og det er fantastisk, at nogen gider at bruge deres tid på, at gøre det fedt for os andre. Det er derfor vigtigt at understrege, at udgangspunktet for ovenstående forslag hverken er sym- eller antipatier for den ene eller anden rusvært eller deres indsats. martinjustesen@mail.djh.dk

Tekst | Christian Kloster, 2. semester

SAMMENHÆNGSKRAFT

Her er engagementet, Andreas Ubeskedne Andreas Hørup Nielson fra 2. semester undrer sig i sidste måneds debat over, at hans medstuderende ikke gør det ideelle som han selv; ”udnytter enhver mulighed for at få lov til at lære, til at prøve og til at producere”. ”Hvor er engagementet?” spørger han. ”Det er væk,” spyer han mavesurt og mæt af dage og

fremhæver sig selv – og få andre – som gode undtagelser fra sløvsindet. ”2. og 3. semester, hvor er I? I er mere usynlige end Minke…” Hulubulu – vi er jo lige her: Til idéudviklingsmøder på avisen her, i Studienævnet, på FC Åben Modus. Vi er rusværter, vi skænker og drikker fadøl i baren, vi fester, vi synger falsk i Audi, vi skriver historier til skolen, skral-

despanden og Sirene. Vi pjatter med Ida, tester bærbare for ITafdelingen, læser Berlingere på biblioteket, vi researcher, fejler, scorer og sejrer non-stop og lever livet på livet løs. Og alt sammen er dele af engagementet, sammenhængskraften eller DJH, om du vil.

Levering

Omfang

Redigering

Alle indlæg sendes til ib@mail.djh.dk Husk rubrik, fulde navn, semester / stilling og e-mail-adresse i dokumentet.

For indlæg og svar gælder det, at de maksimalt må fylde 2500 anslag (inkl. mellemrum), og hvis debatten strækker sig over flere numre maksimalt 1600 anslag.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. Desuden at vælge indlæg fra, såfremt der ikke er plads til alle indkomne - eller hvis redaktionen vurderer, at et

ckloster@mail.djh.dk

indlæg falder uden for avisens område.

Klummen Er på maksimalt 3500 anslag. Kontakt redaktionen.


XULPHOLJW 7,/)/',*)5$956675$)

 7RWRPPHNRSSHUL)U—EHUWV

UHSRUWDJH %/1'(1'()(673c'-+

 §9LILNO\VHQHL—MQHQH§

SRUWU–W -81,25'-+

 7KRUNLOG6LPRQVHQSnO\QYLVLW

(RRHYP!4LKPLRVUNLLSSLYTLKPLRSV]U& (OTLK(RRH&YPZTHUNLHUZPN[LYOHYWY`KL[THUNLULUH]PZBTrZRL=LUKKLUSPNLTLK ZLRYL[HYPH[L[D0SS\Z[YLYL[)…URLYOHYZUHRRL[TLKTHUKLUTLKKLTHUNLHUZPN[LY(OTLK(RRHYP TLKKLTHUNLHUZPN[LY

6WRUWLQWHUYLHZ

 6SURJWHVW

7HNVW_(VNLO-HIVHQRJ'DYLG1HHUXS0DQGHO

6SURJVNDQGDOHGXPSHGH gYL[ZZWYVNVNRVTTH[LZ[UPUN]PZ[LH[YPN[PNTHUNLÅLYLLUKZPKZ[LrYK\TWLKLrYL[ZZWYVNVNRVT TH[LZ[+LHUZ]HYSPNLBO]LT&DLYJOVRLYLKLV]LYKLTHUNLK\TWLKL[PSRVTTHVNZWYVN[LZ[LUPrY

>ѐ Þś>’‹Èӈ®È‘ ’i›Ñ€i››i–Š w®ÅÓiÑ`iÅiÈё ––>ŠÑ €ÑÈ°Å €Š ÓiÈӛ‹›€Ñ>wÑi’iäiśiÑ°FÑ۵Ѡ€Ñ§µ Èi–iÈÓiÅ]Ñä>ÅÑ`iÅшi’iÑÎí´Ñ`iÅ `ޖ°i`iÑ`i›µÑ>‘Ó‹È‘Ñä>ÅÑ`iÓÑ ‘Þ›Ñyn]ÕÑ°Å Vi›ÓÑ`iÅÑ`ޖ°i`iµ i›Ñ`iÓÑiÅÑÈÓ>`‹€Ñ>’>ŖiÅi›`iÑ ˆ®iÑÓ>’]ÑÈç›iÈÑ>`–‹›‹ÈÓÅ>Ӌ ›i›µ Îí´ÑiÅÑŋ€Ó‹€Ñ–>›€i]Ñ €Ñ’Š

’ÞÈÓÅiÅiÓÑ Þ›‘iÅё>›Ñ>wȒ®ÅiÑ>ÓÑ `iÓÑiÅÑw Å`‹Ñ`iÅы‘‘iÑiÅÑL’iäiÓÑ Þ›`iÅä‹ÈÓшi’Óћ ‘Ñ‹Ñ`iÓµ Àä‹Èѐi€Ñ›ÞÑä>ÅÑL’iäiÓÑޛŠ `iÅä‹ÈÓђ‹`ÓÑLÑi`ÅiыÑ`iÓ]ёޛ›i `iÓÑäCÅiѐi€Ñä>ÅÑLiÈÓFiÓµÑ-Fш>ä`i i€Ñ‹‘‘iÑÈÓFiÓшiÅыÑ`>€Ñ €Ñä>Å `ޖ°iÓÀÑȋ€iÅÑi›ÑÈÓÞ`iÅi›`iÑ°F §µÑÈi–iÈÓiÅ]Ñ`iÅÑ®›È‘iÅÑ>ÓÑäCÅi

Ài€ÑÈç›iÈÑ`iÑȑޒ’iÑޛ`iÅä‹Èi ’‹`ÓіiÅiыÑ>ÓÑÈCÓÓiё ––>iÅÑ €Ñ ÈÓ>äiÀÑȋ€iÅÑ`i›Ñ>› ›ç–iÑÈÓÞiŠ

-‘CL›i›Ñ䋒’i]Ñ>ÓћiÓ °Ñ`i›Ñ`>€Ñ V –°ÞÓiÅi›ÑL’iäшހ€iÓ]ђFÑ`i› È>––i›Ñ–i`ÑLF`iÑ1- ŠL>V‘Š

+rYSPNLZ[H]LYL

3VKTHWWLUSPNNLPIPSLU

Þ°Âi›Ñ €ÑÅi€›È‘>LȖ>°°i›Ñ–i` `iѠŋ€‹›>’iÑ°>°‹ÅiÅ]Ñ`iÅћ Å–>’ÓÑ L’‹äiÅÑ °Liä>ÅiÓÑ°FÑ >›–>Å‘È  Þś>’‹Èӈ®È‘ ’iµ

>› ›ç–]Ñ €ÑÓ>€iÅÑi›ÑÓFÅÑ>wÑȋ› ‘>wwiµÑ>›Ñ䋒’iÑ®›È‘iш>›Ñˆ>ä`i wFiÓÑLi`ÅiÑޛ`iÅä‹È›‹›€Ñ‹Ñw>€iÓÑ ŠÑÈFÑä>Åш>›Ñ–Þ’‹€ä‹ÈÑLiÈÓFiÓµ

Åi›iÑwÅ>ѧµÑÈi–iÈÓiÅ]ы›`i›Ñˆ>›Ñ `ŋ‘‘iÅÑ`iÓÑȋ`ÈÓiµ

IRUWV–WWHV

 ,OOXVWUHUHW%DJVLGH DSULO_nUJDQJ_QU

Illustreret Bunker nr. 3 2006  

Journalisthøjskolens avis

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you