Page 1

1


2


Indholdsfortegnelse Nye tilflyttere i Skrave .............................................................................................................................................4 København - Københoved .......................................................................................................................................5 Hvilke ideer havde vi om fejring af Genforeningen? ...............................................................................................7 Skrave cykelmotionister på tur i 2020 .....................................................................................................................9 Arbejdet i Skrave Lokalråd .....................................................................................................................................10 Sognespisning i Skrave...........................................................................................................................................11 AM accessories ......................................................................................................................................................12 Hyttetur 2020 ........................................................................................................................................................13 Jeg vil gerne være borgmester i Vejen Kommune.................................................................................................14 Velvære i Københoved ..........................................................................................................................................15 Camino Frøs Herred...............................................................................................................................................16 Fra ko til kylling ......................................................................................................................................................17 Fastelavn 2020 i Skrave .........................................................................................................................................19 Marinesoldat uden at sejle ....................................................................................................................................21 ”Landeværn”, set i bakspejlet ...............................................................................................................................23 Nyt om landsbypedelordningen ............................................................................................................................25 Portræt af Astrid Villadsen ....................................................................................................................................27 Lidt om Tarot .........................................................................................................................................................29 Mærkedage i Skrave ..............................................................................................................................................30 Volleyball – job og passion samlet i ét ..................................................................................................................31 Peter Præst – foredrag og madaften.....................................................................................................................33 ”Lausgaards” slægtshistorie ..................................................................................................................................35 Nissespil .................................................................................................................................................................39 Hvor blev de af? Marthe beretter .........................................................................................................................41 Hvad får de mon tiden til at gå med i arkivet? ......................................................................................................43 Fotos fra oversvømmelsen efterår/vinter 2019/20 - Kongeåen ...........................................................................44 En lille hilsen fra det gule hus på Københovedvej .................................................................................................45 Gå-maraton i Vejen kommune ..............................................................................................................................47 Hvordan opstod idéen med SNOR og SNOR ..........................................................................................................47 Min vej ind i Forsvaret ...........................................................................................................................................49 SUIF udlejer følgende ............................................................................................................................................50 Bil dyt Banko ..........................................................................................................................................................53 TV Syd på Sommertour i Skrave ............................................................................................................................53 Tiden med Corona - som pensionist ......................................................................................................................54 Hjemmeskole i Corona-perioden...........................................................................................................................57 Dagbog fra Corona-tiden (noget af den i hvert fald…) ..........................................................................................59 Nyt fra gå-værter i Skrave Sogn .............................................................................................................................63 Bytte-bogskab i Forsamlingshuset.........................................................................................................................63 Avisens forside.......................................................................................................................................................64 Avisens skulderklap ...............................................................................................................................................64 Stierne og Cykelrute 6 i Skrave ..............................................................................................................................64

3


Nye tilflyttere i Skrave Skravevej 6 Vi er en familie på to voksne, en hund og fire høns. Martin er 32 år gammel og arbejder til daglig som gravfører, Ida er 24 år og arbejder som pædagog på en ungdomsskole. Når vi ikke renoverer på vores hus, som vi købte i april måned, er vi ofte sammen med vores familie og forkæler vores pelsbarn. Zeus er en Cane Corso Italiensk Mastiff på 2 år. Han er en stor hund, med et lige så stort hundehjerte. Vores dyr betyder meget for os og er derfor også vores fritidsinteresse. Martin er gammel landmand og Ida elsker roen på landet, så det var oplagt at flytte fra Vamdrup til Københoved. Derudover havde vi hørt gode ting om sammenholdet og foreningslivet i Skrave. Vi er utrolig positive over den flotte velkomst vi har fået. Både med diverse fribilletter til aktiviteterne i byen, men også den gode velkomst af naboerne omkring os. Venlig hilsen Martin, Ida & Zeus Blåbjesk – Københoved Skovvej 9 Vi er en lille familie på fire, med nyfødte Maja og storebror Ebbe på 2 ½ år. Efter 6 år bosiddende i Aarhus valgte vi at flytte tilbage til Sønderjylland for at finde et sted på landet og vores børns barndomshjem. Vi forelskede os i Johannes’ ejendom og håber på, at vi igennem de næste mange år kan give ejendommen et frisk pust. Vi har været så heldige, at vi måtte flytte op på Møllen, indtil vi er færdige med at renovere ejendommen næste år. Karina arbejder til dagligt i Rødekro (når hun ikke er på barsel) som driftsleder i Anlægsgartnerfirmaet OKNygaard og elsker at arbejde med mennesker kombineret med håndværket. Peter arbejder i samme firma som rådgiver og kører rundt i det meste af landet. Vores fritid nyder vi at bruge sammen med familien eller at komme på ture i naturen. Vi er ikke gode til at sidde stille og elsker gør-det-selv projekter, men finder ro i at have mange bolde i luften. Som hobby interesserer Karina sig for at være kreativ og bruge sine hænder og Peter bruger i sæsonen en del tid på jagt. Peter er kommet i Københoved gennem familien siden barnsben, og kender herved til det gode sammenhold og fantastiske drive, som sognet har. Dette var ligeledes en af de væsentligste grunde til, vi valgte egnen. Vi er superglade for den varme velkomst og ser frem til at blive en del af Skrave Sogn.

4


København - Københoved Det at flytte fra hovedstaden til en lille flække i Sønderjylland, er noget helt specielt. Trods vi begge har leget med tanken om Jylland, så er det noget af et spring at tage. For man siger farvel til alt det man kender, alle sine venner og det meste af sin familie. For at slå sig ned et sted, hvor du ikke engang kendte navnet på byen. Københoved var noget vi gjorde grin med, når vi på nogle af vores ture til Rødding, for at besøge Sørens søn Sebastian, så navnet på vejskiltene. "Er det wanna-be københavnerne, der bor derude?" "Det er virkelig et tosset navn" "Er der mon en københavner, der har fået hugget hovedet af derude" - Meget gæk og snak om det tossede navn. Vi begyndte så småt at tale om at købe et sommerhus i Sønderjylland, da Søren valfartede til Jylland hver anden weekend og vi derfor ikke fik meget tid sammen - og umuligt for mig at skabe en relation til Sebastian. Men det gav ingen mening økonomisk, det var simpelthen for dyrt at have hus i København og sommerhus i Jylland - for ikke at tale om kørslen frem og tilbage. Hvad gør man så? Det gik ret hurtigt med beslutningen om at flytte helt over. Simpelthen trække pælene op og flytte den lange vej over på den anden side. Men så kommer alt det praktiske - især job skulle der findes en løsning på. Men det flaskede sig hurtigt, hurtigere end vi havde regnet med og pludselig havde vi travlt med at få købt det fine hus, vi havde forelsket os i. Og det blev vores - så havde vi først rigtig travlt. En ven kendte en med en kæmpe lastbil - så stor, så vores ting kunne have været derinde 4 gange. Den, nogle venner og en masse store stærke mænd fra mit arbejde gjorde flytningen til en leg. Vi pakkede hele vores rækkehus ned på et par timer, dagen efter kørte vi afsted mod Københoved sammen med min far og hans nabo. Lastbilen kom som planlagt men var så stor, så den fyldte det hele og gjorde det umuligt at komme forbi. Og som københavner havde jeg det straks skidt - for spærrer du en vej i København, er der nok nogle, der skal blive sure og vi ville jo ikke starte ud med at være "de dumme". Men nej, der tog jeg fejl, halvvejs igennem flyttelæsset kommer der en traktor med en venlig mand, som pænt præsenterer sig som Oksen. Som han sagde, han kunne ikke komme forbi, så han kunne lige så godt give et nap med - hvilken velkomst! Vi fik flyttet vores ting ind og brugte weekenden på at komme på plads. Den første periode var virkelig en fornøjelse, med søde naboer, der kom med velkomstkurv, folk der nysgerrigt kom for at høre, om vi ikke var de nye. En enorm flot velkomst og velkomstmappe med en masse information om byen, aktiviteterne og alle foreningerne. Det har bare gjort, at vi virkelig følte os velkommen - selv som københavnere. Personligt var det en rigtig svær tid for mig, jeg havde sagt farvel til alt, jeg kendte. Startede nyt arbejde, hvor jeg ikke kendte noget til mine nye arbejdsopgaver, ikke kendte mine kollegaer, ikke kendte vejen til og fra mit arbejde, ikke kendte naboerne og ikke havde nogen venner tæt på. Søren arbejdede stadig i København, så i starten var han kun ovre i weekenderne. Jeg var så brugt de første mange måneder og havde mødt så mange nye mennesker, at jeg overhovedet ikke vidste, hvordan det hang sammen. Men sådan er al begyndelse, man må bare kæmpe sig igennem. Især i den periode har det været enormt dejligt at have følt sig så velkommen i byen. Husker en morgen, hvor min bil ikke vil starte – kl. var 7, det var december måned og Søren var på Sjælland. Jeg skulle på arbejde - mit nye arbejde, hvor jeg kun havde været i 14 dage. Jeg måtte afsted! Gik en tur ned ad gaden, for at se om jeg kunne spotte nogle, der var oppe. Første hus med lys i var hos Bente og Karsten - bankede forsigtigt på og Karsten åbnede, som ventede han, at jeg kom. Lynhurtigt fik han startet min bil, selvom han lige måtte en tur forbi maskinstationen for at hente nogle kraftigere startkabler. Det var også Karsten, der kom og inviterede til årets revy i forsamlingshuset. Han skulle nok sørge for det hele. Og vi tog til revy - hvor jeg var så heldig at sidde ved siden af Anne-Marie, som nærmest viede hele sin aften til at fortælle om byen, hvem der hørte til hvor og hvordan tingene fungerede. Og selvom vi kun lige var flyttet ind og ikke rigtig kendte nogle, så følte vi os meget velkommen og godt taget imod.

5


Tour de middag i april var en succes, det er simpelthen det mest geniale koncept. Vi, som ikke kendte nogle, havde rig mulighed for at møde folk fra byen, ja faktisk hele nabolaget. Alle var søde, høflige og nød aftenen. Stemningen var god alle steder og jeg var dybt imponeret over et kæmpe arbejde, det måtte have været, samt så stor en tilslutning, der var omkring det. Love it. På nogle af vores mange gåture med dyret (Aston, dobermann, 5 år), mødte vi Thomas og Helle. Vi talte meget hund og snakken faldt på træning. Helle var hurtig og tilbød mig at bruge deres ene mark til hundetræning. Så det blev prøvet af med god tilslutning og mange hyggelige timer med søde mennesker og deres firbenede venner. Men alting har en ende og da jeg ihærdigt prøvede at få gang i min ridning igen, så var det der, jeg måtte prioritere min tid. Desværre lykkedes det heller ikke helt, men jeg havde virkelig savnet min ridning. I København havde jeg et stort netværk, så hvis jeg stod uden hest at ride, var der altid flere, der havde en eller kendte nogle, der havde en. Her i vores nye område er der mange heste, men ingen der lige søgte en rytter og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle nå ud til dem. Da vi skulle have fjernet 100 grantræer i haven, var der selvfølgelig også nogle naboer, der vidste lige hvem, vi skulle spørge. Christian var manden at spørge og med hjælp fra Mikkel tog det dem ikke længe at få styr på de træer. Generelt har det været så dejligt at kunne få hjælp, når vi nu ikke rigtigt har et netværk i ryggen. Selv da Søren meget spontant hentede et billardbord hjem en dag, da jeg stod og skulle i byen, kom Finn og Tine os til undsætning. Da vi skulle have taget vores alt for store og tunge trappe ned, var både Ulrik og Karsten uundværlige. Ja, tror bestemt jeg kan sige, at vi har de bedste naboer i den mest fantastiske lille flække. Vores vinmand Karsten kom en dag og bankede på - spurgte om jeg ikke ville være med i den årlige dilettantforestilling, da han havde den helt rette rolle til mig. Efter lidt overvejelse, sagde jeg ja. Da jeg endelig modtog manuskriptet, skulle jeg så spille glædespigen Flora!!! Hmmm... !! Men med en fantastisk flok mennesker, med altid godt humør, blev det til en fest, hver gang vi skulle øve, og efter sidste forestilling var det helt tomt ikke at skulle afsted. Det har virkelig været en god og sjov oplevelse, som man skal skynde sig at sige ja til, hvis man bliver spurgt. Her i foråret kom der endelig gang i hesteriet, det eneste jeg virkelig har manglet. Hos de skønneste mennesker i Rødding er der nu alt det hest og ridning, jeg kunne have lyst til. De er så åbne og man føler sig næsten som en del af familien. Sidst vil jeg slutte af med at sige, en ting som jyderne virkelig er gode til, så er det at feste. Har haft nogle fantastiske fester i Jylland og glæder mig til mange flere, lige så snart det her Corona-halløj er slut. Vi er begge fuldstændig blæst bagover over, hvor fantastisk Københoved og alle byens skønne beboere er. Hvor nemt det har været at flytte hertil og føle sig velkommen. Vi vil aldrig væk herfra. Helen Grubbe

6


Skrave Hjemstavnsforening fortæller:

Hvilke ideer havde vi om fejring af Genforeningen? Efter at have markeret Afstemningen 1920 med ”Landeværn” kom næste højdepunkt: Fejring af Genforeningen senere på sommeren. Skulle vi også være med der? Havde vi tid, kræfter og økonomi? Jørgen Kloppenborg havde i en længere periode kigget ind på arkivet, og vi var glade for ekstra arbejdskraft. Følgende ideer kom på bordet: Vi sagde ja til at deltage med en plancheudstilling den 6. og 7. juni på Bennetgaard sammen med Grænseforeningen. Denne udstilling ville også kunne bruges ved Folkefesten i Skibelund den 14., hvor vi var blevet bedt om at ”komme med noget” – og ydermere kunne den vises ved Foreningshuset, der skulle være rammen om et VM i par-krolf. Kommunen imødekom en ansøgning om økonomisk støtte. Så var det på plads, og arbejdet med at lave plancher, der først og fremmest skulle beskrive forhold i Skrave under fremmedherredømmet, kunne gå i gang. Men: Der var et andet projekt, som vi også havde nævnt i ansøgningen til kommunen. Vi havde længe vidst, at Dronningen og måske flere af den kongelige familie ville komme til Skibelund den 9. juli, og det gav os lyst til at gentage en del af festlighederne for 100 år siden. Det blev motiveret sådan: Det er vort håb, at Kongefamiliens rute går gennem Københoved den 9. juli, som den gjorde det i 1920, hvor byens beboere havde rejst to store æresporte ved indkørslen til byen fra øst og ved udkørslen mod syd. Vi vil gerne festliggøre turen ved at rejse sådanne æresporte igen – med de inskriptioner, som fremgår af billeder. Ved ”Bejstrupgård” vajede - foruden to store Dannebrog – en amerikansk, en engelsk og en fransk fane. Omkring indgangsdøren på ”Bennetgaard” var der en guirlande af roser. Disse ting vil kunne etableres igen. Kongefamilien aflagde dengang besøg hos Skrumsager på ”Bennetgaard”, hos H.D. Kloppenborg på ”Bejstrupgård” og i Skrave Kirke. Hele besøget er fint beskrevet, og det er ret enestående, at en lille landsby som Københoved blev givet så stor opmærksomhed. Vi synes, at det vil være oplagt, at Dronning Margrethe med familie får mulighed for at komme så tæt på situationen dengang, som det kan lade sig gøre, og at det er oplagt, at de i forbindelse med besøg i Vejen Kommune krydser Kongeåen. Ja, med manges hjælp kunne vi sikkert godt have fået lavet æresporte, guirlande m.m. og udsmykket flot, så det kunne blive en festlig køretur gennem byen. Den amerikanske, engelske og franske fane eksisterer stadig. Men nu gik det jo sådan, at køreplanen viste, at Dronningen først ville komme med skib til Kolding om eftermiddagen for så at køre direkte til Skibelund og Askov til aften; der ville ikke blive plads til os. At Coronaen så helt aflyste besøget er en anden sag. Det blev altså ikke til nogen ”Dronningerunde”. I stedet kan I læse om Kong Christians besøg i 1920: Efter Afstemningsresultatet i februar forberedte man sig de følgende måneder på, at Sønderjylland igen kunne forenes med Danmark. Først natten mellem den 16. og 17. juni var det muligt at nedlægge den hidtidige grænse fra 1864 til 1920, Kongeågrænsen, og etablere den nye ved Kruså. Da det blev kendt, samledes masser af mennesker ved midnatstid ved Skodborghus-grænsen for med sang, hurraråb og taler at fejre åbningen hen over Kongeåen. I juli tog kongefamilien på besøg i det gamle land. I løbet af 6 dage blev Sønderjylland kørt igennem på kryds og tværs, så konge og folk kunne hilse på hinanden. Den 15. juli blev det vores tur. Gårdejer Mads Gram fra ”Dallsgård” i Københoved var udpeget til at følge kongefamilien som stedkendt mand hele dagen. Turen udgik fra Aabenraa, hvor ”Dannebrog” lå, og den kom til at vare 12-13 timer. Følgende ”pluk” er taget fra Mads Grams og Kristine Kloppenborg Skrumsagers beskrivelser samt et avisuddrag, og vi må forestille os, at hele kortegen af biler netop har forladt Skodborg og meget forsinket er på vej mod Københoved: Mads Gram: ”Undervejs (mod Københoved) passerede vi en gård uden Dannebrog til tops. De nøgne udlænger og det flade tag viste tydeligt, at det var en af tyskerne opført domænegård, men heller ikke her kunne man holde sig uden for begivenhederne. Ude i haven med udsigt til vejen stod domæneforpagteren sammen med en hjemmetysk mand fra egnen for dog at få nogen del i det usædvanlige, der skete. Men selv ved det tidligere gendarmhus vejede nu Dannebrog. 7


Ved indkørslen til byen var der æresport, hvorpå der stod: ”Velkommen vor Konge og vor Drot”. Her havde Byfolkene samlet sig, både unge og gamle, og de ventede troligt i omtrent tre timer. Der var velkomst ved byforstander, gårdejer Jokum Fredsted, og kongen hilste på et alderstegent ægtepar, som sad i en sofa ved vejen. Kongen tog nu ind for at hilse på gamle J.H.N. Skrumsager (på Bennetgaard), der i mange år var formand for Den nordslesvigske Vælgerforening. I muren havde han anbragt en marmortavle med en leveregel, han selv ønskede at følge: Tro din Gud, Tjen dit folk, Giv sandheden æren. Her tilbragte Kongen nu en kort stund i samtale med Skrumsager, der benyttede lejligheden til at takke for udnævnelsen til Kommandør af Dannebrog, som var kommet nogle dage i forvejen. Efter besøget bortførte sønnen, H.D. Kloppenborg Skrumsager, Kongen med følge til sin nærliggende gård, hvor der vankede smørrebrød og te med tilbehør. Turen fra den ene gård til den anden foretog Kongen til fods, skønt der endnu var noget stivhed tilbage efter uheldet med seletøjet ved Haderslev. Hvor var det smukt at se byens småbørn sværme omkring ham undervejs for at få et håndtryk og et venligt ord.” Fra avisen bl.a.: Langs landevejen, der snor sig gennem Københoved, hang der guirlander, og der var hejst 3-4 æresporte med inskriptioner. J.H.N. Skrumsager, den gamle sønderjyske fører, havde i anledning af Genforeningen fået overrakt en sølvvinkande med tilhørende fad med inskriptionen: Til Sønderjyllands gæve høvding i Københoved, J.H.N. Skrumsager! Med hilsen og tak fra ”Sønderjysk Samfund”, stiftet i København 1864. Genforeningsdagen 9. juli 1920. Efter opholdet i Københoved blev Skrave Kirke beset, og så kørte kortegen mod Jels. Det fører for vidt her at komme ind på uenigheden mellem folk, der havde støttet H.P. Hanssen i striden om grænsedragningsspørgsmålet og hans modstandere – Aabenraafolk kontra Flensborgfolk – men den uenighed sporedes også op til besøget, hvor ikke alle så med velvilje på, at Kongen aflagde visit hos Kloppenborg, der var blevet Flensborgmand. Kristine Kloppenborg Skrumsager giver en længere beskrivelse af det, men her nøjes vi med følgende uddrag: ”Vi fik travlt med at pynte Bejstrupgård op til fest – både ude og inde. Dagen før ankomsten blev der sat små flag omkring græsplænen og langs gyden. En stor æresport med Kongens navnetræk blev sat ud til vejen, og det danske skjold til den anden side. Vor nabo bager Skov og møller Bruun pyntede æresport ved vejen til Haderslev ud for deres ejendom med flag og grønne guirlander imellem. Ved indgangen til J.N.H. Skrumsagers hjem havde faster Jutta bundet den dejliste guirlande af ene roser. Vi havde spejdere ude for at gøre alarm, så snart de kongelige var i farvandet. Kloppenborg og jeg gik dem i møde og bød majestæterne velkommen. De kongelige majestæter blev budt ind i salen, hvor der var dækket festligt tebord, og hvor hele det kongelige følge omsider samledes, alt i alt 16 foruden kongen, dronningen, kronprins Frederik, prins Knud m.fl. Det lod til, at de gerne tog imod 5-teen, da de havde spist frokost ved 10-tiden på Gram slot, drukket vin i Ribe, Askov og Skibelund. Da prins Knud en tid lang på trappen havde underholdt sig med vore to ældste sønner, som havde deltaget i krigen, kom kronprins Frederik og kaldte på ham og sagde: ”Kom herind. Her er noget at få at spise!” Og de tog begge med hånden det fine, skårne smørrebrød og lod sig det bekomme vel. Kun Kongen og Dronningen sad ned. Dronningen tog en portion jordbær, og jeg skænkede et glas madeira til, hvortil hun sagde: ”Bare det kan gå. Vi har fået så meget vin på hele rejsen. ” Svigerfar Skrumsager var imidlertid kommet til stede og fik plads ved siden af Kongen i sofahjørnet. Hele følget deltog stående i måltidet. Grev Friis erklærede, at han ikke ville have sukker på jordbær, fordi vi havde så småt af det under krigen. Kongen holdt en tale, og Kloppenborg takkede selvfølgelig for det enestående besøg og udbragte et LEVE. Søster, som havde fået et fotografiapparat, tog stadig billeder af selskabet. Så sagde Kongen: ”Nu gik den af!” Men desværre var pladerne forkert sat i, og ingen af dem kunne bruges. Kongens og Dronningens bil var aldeles fuld af blomster, så de i bogstavelig forstand sad i blomster, så Dronningens lyse frakke var både gul og grøn. ”Åh, det gør ikke noget”, sagde hun. ”Det er bare kærlighed!” Hele følget drog af sted under hele byens jubel med hurraråb. Kloppenborg blev indbudt til taffel på Kongeskibet, der var sejlet til Haderslev, hvor han fik plads ved Dronningens venstre side, og da han som landdagsmand var meget i Berlin, var underholdningen let; der var meget at tale om. Da de passerede ”Toftlundgård” stod gårdens folk og sang ved vejen. De havde selvfølgelig også pyntet, og Kongen gav ordre til at holde med bilen og høre på dem. De kongelige chauffører var under opholdet her i Københoved blevet trakteret med smørrebrød og øl og var meget taknemmelige.” 8


Skrave cykelmotionister på tur i 2020 Vi startede ud 16. april 2020 med et gennemgående tema og mål: Vi skal ud at se de fleste af genforeningsstenene i Vejen kommune. Idé fra Charlotte Hammer - tak for det. Det gav os lidt kulturelt og ikke mindst motion - noget for både sjæl og krop. Jeg forsøgte at tage hensyn til “vejr” og vind - at lægge cykelturene, så vi havde modvind ud og medvind hjem - nogle dage var der god hjælp her, andre dage bare ren nydelse hele vejen. Første tur gik fra trekanten overfor Bennetgaard mod Hjerting – finder en vej ud og en anden hjem, så vi ser mest muligt af vores dejlige område og natur. Vi finder også områder og veje, som mange af os ikke lige har set før, og da slet ikke på cykel. Turene har bevæget sig fra Øster Lindet i syd til Vejen og ikke mindst Skibelund i nord, fra Jels / Skodborg i øst til Harreby / Fæsted i vest. Vi har dog et lille hængeparti - Glejbjerg og Holsted - et par ruter på henholdsvis 60 og 40 km - det må vi have lidt mere træning i benene til - måske kommer det en dag. Vi finder et tempo, hvor alle kan være med - men øvelse gør mester. Vi forsøgte også at lave 2 længder på turene, hvor der var en lidt kortere afstikker hjem. Jeg synes, vi havde et flot fremmøde - ofte omkring 10 - enkelte aftener også flere - men stadig i god corona-afstand. Tak til alle for nogle hyggelige aftener - håber vi ses igen til foråret og gerne endnu flere. Ha ́ en god overvintring! Randi Snor

9


Arbejdet i Skrave Lokalråd Foreningssamarbejde Lokalrådet repræsenterer alle foreninger overfor kommunen, og vi har som formål at gøre Skrave attraktiv at bo i, og vi skal være med til at udvikle området. Det kan vi kun gøre, hvis vi hjælper hinanden og arbejder mest muligt sammen og trækker i samme retning. For nogle år siden lavede Lokalrådet en kulturundersøgelse blandt Skraves foreninger. Dette vil vi gerne arbejde videre på, og dermed være med til at understøtte samarbejdet i Skrave i videst muligt omfang. Derfor var alle Skraves foreninger inviteret til fællesmøde sidst i september 2020 for at diskutere, hvordan vi fremover bedst arbejder på dette. Skal vi have en ny udviklingsplan? Skraves eksisterende udviklingsplan er fra 2016. Lokalrådet er i tænkeboks i forhold til, om vi snart skal til at revidere den. I skrivende stund afventer vi resultatet af det før beskrevne møde om foreningssamarbejde, og vi afventer i øjeblikket også resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, som Skraves borgere så flittigt udfyldte i august 2020. Måske viser det sig, at vi sagtens kan arbejde videre indenfor rammerne af den eksisterende plan. Men viser det sig at være en god ide at revidere planen, må vi i arbejdstøjet. Bosætning og befolkningsudvikling Gruppen, der arbejder med bosætning, er blevet indhentet af virkeligheden. Skrave har oplevet et babyboom, og gennemsnitsalderen er dalende, og befolkningstallet er stigende. De fleste af de få huse, der har været til salg, er blevet solgt relativt hurtigt. Ny affaldsordning En lille frivillig flok fra Skrave har deltaget i fokusgruppemøder med kommunen med hensyn til ny affaldsordning, da alle kommuner skal til at sortere endnu mere, blandt andet madaffald. Kommunen har været lydhør overfor brugerne, og der kommer en ny todelt container til henholdsvis organisk affald og restaffald. Den eksisterende genbrugscontainer fortsætter uændret indtil videre. Førstehjælp Vi har nu både hjertestarter i Københoved og Langetved. De hænger ved henholdsvis Københoved Forsamlingshus og Jepsen Biler i Langetved. En flok frivillige samlede ind for Hjerteforeningen i 2019, og derfor kunne vi hænge hjertestarteren i Langetved op. Husk, at du kan hente Trygfondens app ”Hjertestart” til din smartphone. Så kan du altid, uanset hvor du er i landet, se den nærmeste hjertestarter. Indsamlerne deltog efterfølgende i et kort førstehjælpskursus, der handlede om hjertemassage og brug af hjertestarter. Vi udbød det ”store” førstehjælpskursus, som vi har kørt før, i november 2019. Der var så få tilmeldte, at kurset desværre blev aflyst. Men vi prøver igen senere. Pladsen ved indkørslen til Foreningshuset Lokalrådet arbejder på, hvad der skal ske med pladsen foran Foreningshuset. Den der ligger lige til højre i indkørslen. Vi ved godt, at den ser trist ud. Der er ikke rigtig noget, som vil vokse ordentligt der – udover ukrudt. På det årlige dialogmøde med kommunen havde vi det oppe at vende, da vi mener, at problematikken går helt tilbage til nedrivningen af det gamle bibliotek. Brokkerne herfra ligger under et tyndt lag jord, og derfor vil de plantede træer og buske aldrig komme i ordentlig vækst på stedet. Det gule årsprogram Sammen med Britta M. Holst har Lokalrådet stået for at få indhentet arrangementer, søgt sponsor m.m. til Skrave Sogns årsprogram. Tak til Britta for det store arbejde med at samle og sætte programmet op. Ungdomsklubben stod for at husstandsomdele programmet. Der ligger ekstra eksemplarer i Foreningshuset, hvis man ikke har fået. Tour de middag Blev desværre aflyst i 2020 på grund af Corona-situationen. Vi satser på, at det kan gennemføres den 20. marts 2021. På opfordring prøves der nu med en lørdag. Vi håber på igen at se nye ansigter til det populære arrangement.

10


Den årlige affaldsindsamling Ligger normalt i foråret, men i år blev den fælles indsamling på grund af Corona flyttet til september. I foråret var der en uge, hvor der ved Foreningshuset var slået lister op med rutestrækninger. Her kunne der krydses af, når en rute var gennemgået, og det samlede affald kunne afleveres i sække. Der blev samlet en del affald allerede her. Deltagerne er hvert år lige nedslåede over, hvor meget affald, der kan samles langs vore veje. Korte nyheder − Gå-maraton. De aktive gå-værter fik samlet så mange deltagere, at vi vandt 10.000 kr. − Søgt om at blive årets landsby i både 2019 og 2020 – desværre forgæves – vi prøver igen. − Camino Frøs går nu gennem sognet. Dorte Holm bistod som repræsentant for Skrave. − Ny bænk er opsat ved søen i Langetved. − Samværelset i Foreningshuset er malet, og der er kommet flere skabe. − Der arbejdes på et jazzarrangement i samarbejde med Københoved Forsamlingshus. Faste ansvars- og driftsopgaver: Vedligeholdelse af stierne i sognet. Uddeling af forskønnelsesprisen i sogneugen. Landsbypedelordningen, hvor der er lokale, der har ansvaret for at pleje fællesarealer i sognet. Foreningshuset. Vi har et velfungerende foreningshus med rigtig mange aktiviteter, når der ikke lige er Corona over landet. Der er indkøbt håndsprit og papirhåndklæder med tilhørende dispensere, så hygiejnen kan være i top, når vi nu er begyndt at tage huset i brug igen efter sommerferien. Det har desværre været nødvendigt at sætte et ekstra overvågningskamera op i huset, da ting pludselig begyndte at forsvinde fra huset. Årlige brugermøder med de zoneansvarlige fra de aktive foreninger. Årlig gennemgang af huset med repræsentant fra kommunen og Foreningshusets pedel. Møder med kommunens landdistriktsudvalg. Tine Steensen, Skrave Lokalråd

Sognespisning i Skrave Siden 2006 har der hvert år i midten af januar været afholdt sognespisning i Skrave, det vil sige i alt 15 år. Det er et arrangement for alle i sognet, både singler, familier med børn, unge og ældre. Et sted hvor man har mulighed for at mødes med andre, som også har lyst til at tilbringe en fredag aften i selskab med nogen fra sognet. Det afholdes i gymnastiksalen i Foreningshuset. Gymnastiksalen deles i to ved hjælp af bommene og de store måtter. På den ene side sættes der borde og stole op, hvor der kan spises og snakkes. På den anden side kan børnene boltre sig i tove, redskaber m.v. Det arrangeres af SUIFs Familie & Friluftsudvalg i samarbejde med Skrave menighedsråd. Det starter med et tilbud for alle om en kort skumringsgudstjeneste i Skrave kirke. Herefter er der fællesspisning i gymnastiksalen. Maden leveres af Københoved Forsamlingshus. Der serveres også kaffe og hjemmebag. Drikkevarer kan købes til meget rimelige priser. ALLE kan deltage. Så hvis du er en af dem, der efterlyser flere af den slags arrangementer, så kom og vær med. Næste gang er den 8. januar 2021. SUIF’s Familie og Friluftsudvalg har flere ”spis sammen” arrangementer i løbet af året, bl.a. Familie og Friluftslivs Fede Familie Fredage. Disse afholdes også i Foreningshuset, da der er plads til, at børnene kan boltre sig i gymnastiksalen, mens de voksne kan være i Samværelset. Til disse aftner bliver der ofte spillet brætspil, snakket og hygget. Britta Mølgaard Holst

11


AM accessories Efter opfordringer fra flere Skraveborgere om at skrive om min butik på Brørup Marked har jeg besluttet at fortælle, at Brørup Marked er mere end dyreauktion og kræmmermarked. Husdyrauktionen og Markedsrestauranten befinder sig på adressen Markedsvej. I forbindelse med husdyrauktionen ligger der en hal, hvor der kun sælges nye produkter. Her har jeg min butik, hvor jeg sælger mine egne importerede varer fra Europa i høj kvalitet. Sortimentet består af strømper, footies, sokker, knæstrømper, leggings, strømpebukser, benvarmere til hele familien i materialerne: bambus, bomuld, uld og microfiber. Støttestrømper, også kaldet flystrømper: Knæstrømper og strømpebukser - også til jer, der hver dag skal gå med kompressionsstrømper og gerne vil have en pæn strømpe på, når man skal til fest. Tørklæder i cashmere, silke, hør og bomuld, viscose. Tøj, lingeri, toppe & t-shirts i silke & uld, ægte og nikkelfri smykker og ure. Avon hudpleje, fodpleje, hårpleje og kosmetik. De har i år 125-års jubilæum, jeg har 25-års jubilæum.

Anna Margrethe Buur

Jeg vil også fortælle om min hovedvirksomhed, som er salg til teater i Danmark, Sverige og Norge. Jeg kom på Det Kongelige Teater og solgte dansestrømper til balletten og skuespil i København for 12 år siden. I løbet af de næste år blev sortimentet udvidet med lingeri og sy-accessories efter opfordring fra instruktører, kostumefolk, skræddersalfolk, Indkøbschef for Det Kgl. Teater, Opera og Skuespillerhuset. I 2014 fik jeg et fantastisk tilbud om at udstille på Operaen, hvor der kun var mig som udstiller. Der kom 180 personer, der var på kursus fra Danmarks, Sveriges og Norges skræddersale og her fik de set sortimentet meget flygtigt, for de havde et stramt program. De fik derfor alle produkter på usb-nøgle og visitkort og det har så lukket døre op i alle tre lande. Dette har nu ført til, at når en ny forestilling skal laves, så spørger de først mig, om jeg kan skaffe, hvad de mangler til at lave deres kostumer af. Som regel så lykkes det, ellers får jeg det i produktion af en af mine leverandører i Europa. Jeg vil gerne sende en stor tak til jer, der har besøgt mig en eller flere gange på Brørup Marked, hvor vi har fået en hyggelig sludder og mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende. Derfor håber jeg, der er endnu flere, der vil komme og se min butik - I er altid velkomne. Der bliver også mulighed for at købe julekalenderog julegavepakker. Jeg har en hjemmeside (www.am-accessories.dk) som I er velkomne til at se på, men der er ikke direkte salg fra denne. Hvis der er noget, I ønsker at købe, kan I ringe til mig og høre om det er på lager i Brørup. Ellers er det muligt, at jeg kan bestille hos min leverandør og give besked, hvornår det er på lager. Al varesalg foregår i min butik i Brørup hver fredag kl. 8-14, undtagen ugen med påskelørdag og Store Bededag, hvor det er lørdag i stedet for.

12


Hyttetur 2020 Også i år fik vi lov til at komme på hyttetur, i alt 47 børn, unge og voksne tog turen til Kolonien Strandlyst i Lohals på Langeland i uge 30. De fleste ankom tirsdag eftermiddag ved kaffetid, vi fik kaffe, blev indkvarteret og så blev der snakket og hygget. Onsdag var det frit, hvad man ville foretage sig, nogen tog til Medicinhaverne ved Tranekær Slot, andre gik en lang tur, nogen var på shoppetur i landevejsboder og genbrugsbutikker og andre trængte bare til at slappe af. Sidst på eftermiddagen blev den årlige Minigolf-dyst spillet ved Valdemar Slot på Tåsinge. Vinderne blev: børn - Anton Boisen, voksne - Gunnar Lorenzen. Torsdag tog alle turen med færgen til Strynø, vi gik til skolen, hvor skolegården indbød til, at vi spiste vores medbragte mad. Derefter fordelte vi os i små grupper, der enten gik eller cyklede rundt på øen, nogle enkle fandt en bænk i ”midtbyen” og studerede mennesker. Inden vi tog fra øen, fik vi kaffe og kage. Fredag var igen fri, så vi fordelte os igen på flere aktiviteter som: Langelandsfortet, vilde heste, tøsetur i genbrugsbutikker og vejboder (fra Lohals til Svendborg) og afslapning. I løbet af ugen var der også den årlige Kongespil-turnering, denne blev vundet af: Gunnar L og Søren D. Lørdag blev der hygget, pakket biler, ryddet op og kl. 12.00 gik turen så igen hjemad, fra atter en vellykket hyttetur. Ellinor Christensen

13


Jeg vil gerne være borgmester i Vejen Kommune Vejen er en god kommune at bo i, at vokse op i, at drive virksomhed i og at blive gammel i. Min vision er, at Vejen skal være Danmarks bedste kommune – at bo i, at vokse op i, at drive virksomhed i og at blive gammel i. Den vision vil jeg forfølge, hvis det lykkes for mig at blive kommunens næste borgmester. Jeg tror, at der er 2 væsentlige områder, som vi kommer til at beskæftige os med i Vejen Kommune i løbet af de kommende år: Den grønne omstilling og den videre udvikling af Vejen Kommune. Vækst, arbejdspladser og den grønne omstilling skal gå hånd i hånd. Jeg er enig i målet om, at vi skal arbejde os hen imod et CO2 neutralt samfund, men omstillingen skal være markedsdrevet. Og fokus skal i lige så høj grad være en omstilling fra et olie- til et biobaseret samfund. Landbrug og fødevareerhvervet spiller en nøglerolle. Herfra stammer en stor del af udledningerne, men det er også herfra, at vi har det store potentiale for at omstille samfundet. Kommunen skal støtte op om udbygningen af biogassektoren, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og andre tiltag, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling. En grøn og effektiv transportsektor med en veludbygget infrastruktur er et andet vigtigt område. Vi skal have etableret et transportcenter langs motorvejen, hvor der kan tankes gas og lades el på lastbiler. Kommunens biler og leverandører skal bidrage til at reducere CO2 udledningen ved at skifte over til biogas eller el. Vi skal have koblet landbrugs-, energi- og transportsektoren sammen – det er kommunens 3 største sektorer. Kommunen skal understøtte industriel symbiose, hvor den ene sektors restprodukter bliver til råvarer for den anden sektors. Vi skal have udlagt et erhvervsområde, der kan indeholde den type af virksomheder. Omstillingen skal ske ud fra et en økonomisk ansvarlig tilgang fra kommunens side. Vi skal være på sikker grund, inden vi kaster os ud i radikale ændringer, som vil kræve massive investeringer af vores surt tjente skattekroner. Og vi skal hele tiden have et mål om, at vores erhvervsvenlighed skal være i top. For det giver flere arbejdspladser, mere udvikling og flere muligheder. I de kommende år er vi også nødt til at kigge indad i Vejen Kommune. Vi anvender i dag over 2.8 mia.

skattekroner på at løse en lang række opgaver. Jeg tror ikke, der kommer flere penge, men jeg er til gengæld sikker på, at forventningerne til, hvad kommunen tilbyder, stiger. Så vi er nødt til at sikre, at vi får mest mulig værdi for vores kommunale kroner. Jeg mener, at en måde at gøre dette på er altid at sætte borgeren i centrum, når en opgave skal løses. Kommunen er altså ikke til for hverken borgmester, byråd eller de ansatte – den er til for at skabe gode rammer for den enkelte borger. Så vi alle har gode forudsætninger for at leve det liv, som vi ønsker os. En afgørende forudsætning for et godt liv er en god start på livet. Derfor skal vi fastholde målet om, at Vejen Kommunes folkeskoler skal i top-10. Vi skal arbejde videre på målsætningen om, at vores børn trives i skolerne og går ud af skolerne med kvalifikationer til enten arbejde eller uddannelse. Det skylder vi børnene. Jeg tror på, at mere frihed til de kommunalt ansatte og deres ledere skaber mere værdi. Det gælder også for den enkelte institution, som skal have friere rammer og muligheder for at lave lokale løsninger. Gerne med en stærk involvering af brugere og borgere fra lokalområdet. Og med mulighed for, at den enkelte medarbejder får mest mulig frihed til at løse sin opgave. Vi skal også have skabt flere muligheder for frit valg mellem forskellige tilbud – både private og offentlige tilbud. De private tilbud kan ofte supplere de kommunale tilbud – tænk bare på, hvor fint et samspil der er mellem de frie skoler og folkeskolen. Kommunen skal sikre, at alle typer af boliger er tilgængelige i byen og på landet. Vi har fra kommunes side fokuseret meget på parcelhuse og almennyttige boliger. Jeg mener, at vi skal forsøge at skabe plads til andre boligformer – storparceller, naturgrunde, andelsforeninger etc. Og det skal ikke kun ske i centerbyerne. Endelig skal kommunen arbejde med at sikre, at vi har et varieret udbud af ungdomsuddannelser i Vejen. Vi skal sørge for, at der skabes et stærkt ungdomsmiljø med mulighed for både at dygtiggøre sig bogligt og fagligt. Det er vigtigt, at vi får oprettet en HTX-uddannelse og efterfølgende nogle faguddannelser indenfor nogle af vore kerneområder – logistik, håndværk og fødevarer.

14


Hvis vi formår at opfylde ovenstående mål, tror jeg på, at vi kan nå visionen om at gøre Vejen Kommune til Danmarks bedste kommune at bo i, vokse op i, at drive virksomheden i, at blive gammel i! Fakta: Der er kommunalvalg den 16/112021. Egon Fræhr fra Venstre, der har været borgmester i Vejen Kommune side 2007, har meddelt, at han ikke genopstiller. Venstre vælger ny spidskandidat den 16/11-2020, hvor Morten Thorøe er kandidat. Morten Thorøe

Velvære i Københoved Jeg blev færdig som hestemassør i november 2019 og afslutter uddannelsen som Fysiurgisk hundeterapeut i november 2020. Hunde og heste har altid været en del af mit liv. Lige fra barnsben har vi gået til udstillinger, stævner, kåringer mm. Og derfor lå det lige til højrebenet at tage en uddannelse som hestemassør og Fysiurgisk hundeterapeut. Som Fysiurgisk hundeterapeut kan jeg arbejde med massage, kranio sakral terapi og ledmobilisering. Ligesom vi til tider har brug for at blive tjekket af en fysioterapeut eller massør, kan hunde og heste have gavn af det. Både dem, der dyrker ekstremsport agility, lydighed på højplan og den almindelige familiehund. Selv den almene familiehund kan lave en forkert bevægelse, som kan give restriktioner i dens bevægeapparat eller ømheder. Den teoretiske del af uddannelserne har foregået som teoretisk og praktisk undervisning i Hirtshals. Samt vi har lavet større opgaver til aflevering gennem forløbet. Udover dette har jeg, som nogle nok har set, brugt øvehunde til at øve teknikker, hvor vi har skullet aflevere et antal journaler til godkendelse. Som I ser, har vi gang i en renovering af ejendommen, og i den forbindelse vil vi også lave en klinik i en af udbygningerne. Lærke Eifler

15


Camino Frøs Herred Camino Frøs Herred er en vandrerute på omkring 110 km, der følger det gamle Frøs Herred. Frøs Herred bestod af de ni sogne: Rødding, Hjerting, Lintrup, Skrave, Skodborg, Øster Lindet, Gram, Fole og Sønder Hygum. Rutens 4. og 5. etape bevæger sig rundt omkring Københoved Skov, Skrave og Københoved, hvor vi over Lokes Høje og gennem Grønagergård kommer ud til Frihedsbroen. Ideen til ruten blev født i foråret 2018 - og en gruppe bestående af vandreentusiaster, præster og menighedsråd satte sig sammen i en arbejdsgruppe og forsøgte at kortlægge en rute, der kunne være attraktiv at vandre. Ideen med, at kirkerne i de 9 sogne skulle være pejlemærker, blev den vi arbejdede videre med, men efterhånden som vi nærmede os 2020, blev alle områdets genforeningsminder også interessante, ligesom grænselandets historie generelt er yderst spændende. Nu, over 2 ½ år senere, er de 110 km mere eller mindre fastlagte efter mange ændringer undervejs. Der er et ønske om at komme så meget væk fra asfaltvej som muligt, så når det kan lade sig gøre, er det det vi følger. Vores afmærkning er lærkepæle med vores blå piktogrammer samt pile, der viser, hvilken vej man skal følge, og som er hvide, når man går med uret og grønne, når man går mod uret. Desuden er der påsat etapeskilte, så man ved, hvor langt man skal gå. Derudover er der fremstillet informationstavler til kirkerne, hvor hver kirke selv har stået for den ønskede tekst. 4. etape starter ved Kanonstillingen i Dover og går med den gamle postrute ud til Dover Markvej. Herfra går man videre ud ad Københoved Skovvej. Ruten går ind gennem Agertoftgård og videre ad Sdr. Skovvej. Ruten går til Skrave Kirke, forbi Skrave Foreningshus. Ved Skrave Kirke og Genforeningsstenen slutter 4. etape og man følger 5.etape videre på ruten. Man går tilbage mod Københoved og kommer forbi Bejstrupgård og Bennetgård. Ved Bennetgård drejer man ind mod Ellinor og Mogens’ gård, Kastanjegården, og videre mod Lokes Høje. Man følger den lokale rute og kommer til Grønagergård, hvor man følger markvejen til skoven lige ved Kongeåen og går videre mod Frihedsbroen. Ann Tanggaard Alonso Ruten er tegnet ind på stikortet, der sidder midt i avisen

16


Fra ko til kylling For 25 år siden overtog vi gården i Langetved på Gastrupvej 12 efter Dortes forældre. Der var en bindestald med 64 køer. I 2001 bliver vi en af de første på egnen, som får en malkerobot og som gjorde, at det arbejdsmæssigt blev nemmere i hverdagen. Dette har vi været utrolig glade for. I 2017 var vi meget tæt på at bygge til fritgående kyllinger, da vi ikke ønskede at udvide til flere køer og gerne ville have en medhjælper i hverdagen. Vi havde alt på plads med ansættelse, men så skete der pludselig et sammenfald mellem, at slagteriet brændte ned og Coop ikke kunne afsætte de fritgående kyllinger til forbrugerne, og derved blev vores kontrakt annulleret. Det var vi rigtig ærgerlige over, men fortsatte med køerne, og kyllingeprojektet blev lagt på hylden. Sommer 2018 tager vi til åbent hus på en kyllingefarm og kan nok ikke helt slippe tanken. Her får vi kontakt med Danpo, som tilbyder os igen at blive medspiller, men med konventionelle kyllinger. Vi regner på projektet vinter 2018 og der regnes på mange modeller, men beslutningen bliver, at køerne sættes ud, da vores stald er nedslidt og afskrevet og vores robot kører på sit 20. år Vi kommer frem til, at vi vil bygge et hus på 3.000 m2 med plads til 60.000 kyllinger. Efteråret bliver en spændende tid, da byggeriet af sådan en stald er anderledes end alle andre stalde, da der bygges med udvendige spær og sandwichpaneler. Byggeriet står færdigt i dec. 19, og vi holder åbent hus den 13. dec., hvor der er rigtig mange besøgende. Den 6.1.2020 kommer de første daggamle kyllinger fra rugeriet. Det var en stor dag. Så lykkedes det, men kan vi overhovedet passe kyllinger? Fra 64 køer til 56.000 kyllinger og en helt moderne teknisk stald med mange forskellige knapper til lys, varme,

fugt, foder og vand. Heldigvis har vi hele tiden haft en livline til en konsulent fra Danpo, som hjælper os i starten. Vi har været på kursus i pasning af kyllinger, da der er stor bevågenhed omkring fødevarehygiejne og sikkerhed. Der er meget, som skal læres, og vi har stadig køerne, da vi starter op, så der er nok at se til. Heldigvis får vi lavet en aftale om, at køerne skal væk ca. 1.2.20 til en ung landmand, og det glæder os meget, at vores køer kommer samlet afsted og vores kvier kommer også løbende afsted til samme landmand. Produktionen af et hold kyllinger går meget hurtigt. Vi startede med at lave turbokyllinger, som er i stalden ca. 35 dage, så er de klar til slagtning. Heldigvis havde vi kun 2 hold igennem med denne race og så blev vi godkendt til de langsomt voksende, som også klækker i stalden. Det var virkelig en oplevelse at få 56.000 æg ind i stalden i bakker og 3 døgn efter, så er ca. 97-98 % af æggene klækket, og kyllingerne løber rundt. Dette er velfærd, da de frit kan få foder og vand med det samme. På rugeriet sidder de og venter i klækkemaskinen på, at alle er klar og skal derefter transporteres. Tænk at det kan lade sig gøre. Fagre nye verden. Der er en del mere arbejde i denne proces, men kyllingerne er mere aktive, stærke og farverige. Når kyllingerne er ca. 50 dage, så er de klar til slagtning. Kyllingerne fanges med maskine om aftenen og natten, så det er mørkt og de forbliver rolige. Mange tror, at det er en stresset proces, men det foregår meget stille og roligt at de fanges ind og bliver kørt på bånd op i kasserne og læsset på biler. Der kommer ca. 8 lastbiler og henter dem. Så skal der muges, og møget hentes af biogas. Herefter vaskes alle dele i stalden, og der må ikke være noget skidt i stalden. Vi bør ikke kunne finde noget skidt efter vask pga. stor bevågenhed mht. salmonella og andre sygdomme. Der desinficeres også 17


overalt og så varmes stalden op igen til 36 grader, så den er klar igen til de nye små dun-kyllinger. Vi har på ingen måde fortrudt at skifte fra ko til kylling. Der er meget, som skal læres, og vi har lært rigtig meget om dyrevelfærd, og det kan vi i DK. Der bruges ikke antibiotika og fra 2021 forventer Danpo, at deres producenter kun laver langsomt voksende kyllinger, som går under navnet Gårdkylling. Det er klart vejen frem og så håber vi også, forbrugerne vil betale lidt mere for dette produkt.

Lene Duholm Nielsen Industriparken 3, Skodborg 6630 Rødding Mobil: 29286630 Mail: lene@byduholm.dk Cvr. nr. 40236309

Mobil: 29286630 Mail: lene@byduholm.dk

Næste gang I spiser kylling, så vær gerne kritiske i jeres valg og spørg også gerne på restauranten, hvor kommer kyllingen fra. McDonald får kun danskproduceret kylling fra Danpo og mange motorvejsrestauranter har et koncept, som hedder Happy Chicken, som også er dansk kylling. I er altid velkomne til at komme på besøg eller stille spørgsmål, for vi vil rigtig gerne udbrede mere viden generelt om vores fødevarer i DK. Dorte Holm Hansen og Arne Skov Hansen

SAC Center Syd/Øst ApS Industriparken 3, Skodborg 6630 Rødding Tel. +45 75360807 Mobil +45 29286630

18


Fastelavn 2020 i Skrave Søndag den 23. februar 2020 inviterede Familie- og friluftsliv traditionen tro til fastelavnsfest i Foreningshuset kl. 10.00. Kl. 9.00 var der fastelavnsgudstjeneste for alle, både med og uden udklædning. I foreningshuset, i gymnastiksalen, var det pyntet op og dækket bord og to fastelavnstønder hang klar. Ca. 40 børn og voksne var mødt op til er par hyggelige timer. I år var rigtig mange småbørnsfamilier mødt op. Vi havde faktisk flere familier, hvor der var mødt tre generationer op fra samme familie, og alle var klar til at give tønderne én på kassen. Da der var mange små, måtte forældrene hjælpe til ved den lille tønde. Ved den store tønde var der bestemt ingen brug for hjælp. Der var masser af slik i tønderne, det var der vist ingen, der var utilfredse med. Efter tøndeslagning var der saft, kaffe, te og masser af fastelavnsboller. Der blev hygget et par timer og så brød folk stille og roligt op, men heldigvis var der også lige et par stykker, som hjalp med at rydde op. Tak for en hyggelig eftermiddag til alle de fremmødte. Jane Lorenzen

19


20


Marinesoldat uden at sejle I vinteren 2018 blev jeg udvalgt til at være en af de 36 værnepligtige, der skulle gøre tjeneste på Kongeskibet Dannebrog i året 2020. Størstedelen af Dannebrogs besætning består af værnepligtige samt nogle befalingsmænd. Fra det tidspunkt af glædede jeg mig til at komme ud at sejle, med forventning om at få en af de bedste oplevelser i mit liv. Men da tiden kom, til at vi skulle ud at sejle, blev hele turen aflyst på grund af Danmarks og verdens nedlukning. Så jeg kan desværre ikke fortælle om den fede oplevelse, det er at sejle med kongefamilien og alle oplevelserne undervejs. Jeg kan dog fortælle om, hvordan det er at være værnepligtig i søværnet og den træning man får, før man skal ud at sejle. For inden vi blev hjemsendt i marts, nåede jeg at være værnepligtig i 3 måneder og blev uddannet marinesoldat. I de første 2 måneder var værnepligten lidt som at gå i skole. Vi var inddelt i 3 delinger, som var lidt ligesom klasser. I stedet for at have fag som dansk og matematik var det fag som skydning og sømandskab. Fag som forbereder dig til at være soldat. Som værnepligtig i søværnet har du fag som også er i hæren, som skydning, førstehjælp og militær optræden. Men også fag, som er fokuseret på livet til søs. Fx havde vi et fag som sømandskab, hvor man lærer forskellige skibsudtryk, brugbare knob og hvordan man lægger et skib til kaj. I et fag som REFA (redningsmiddel og fartøjstjeneste) lærte vi, hvad vi skulle gøre i en havarisituation. I den sidste lektion vi havde af REFA skulle vi prøve en “rigtig” situation. Vi startede med at være i fuld militæruniform og på 60 sekunder skulle vi skifte til vores redningsdragt og -vest. Efterfølgende skulle vi hoppe fra siden af skibet i 5 meters højde og svømme i en kæde over til en redningsflåde. Når vi kom op i redningsflåden, skulle vi 14 værnepligtige vente 4 timer i redningsflåden, før øvelsen var færdig. Da de første 2 måneder var gået, var vi uddannet marinesoldater. Så stod resten af tiden på oplæring til Dannebrog. Under oplæringen skiftede vi fra at være 3 delinger til at være 3 divisioner, en teknisk, en operativ og en forvaltnings-division. Vi blev opdelt i divisionerne efter vores erfaring og hvad vi havde lyst til at lave på skibet. Alle 3 divisioner var på en uges kursus i at blive røgdykker, men derudover lærte vi forskellige ting, som var specielle for den division, vi var kommet i. Den tekniske division bestod af 6 værnepligtige, som skulle stå for at holde maskinen i gang. Den operative division havde til job at styre dækket og fik derfor et kursus i at male skibet, for det skal jo være pænt for Dronningen. Det var også dem, der skulle gøre rent og stå vagt på dækket. Til sidst var der forvaltnings-divisionen, som jeg var en del af, som skulle gøre rent og lave mad på skibet. Mit job i forvaltnings-divisionen var messegast for officererne. Som messegast skulle jeg hjælpe med at lave mad i køkkenet, dække op og gøre rent i officerernes kvarter. Men da vi var færdige med den sidste træning og der kun var en uge til vi skulle sejle, blev Danmark lukket ned pga. Corona. Under hele nedlukningen sad vi derhjemme og krydsede fingre for, at vi fik besked om, at vi skulle ud og sejle, men det skete desværre aldrig. Men på trods af den trælse slutning på, hvad der skulle have været en fantastisk oplevelse, har jeg stadigvæk fået mange gode oplevelser og venner af at være en del af Dannebrog-besætningen 2020. Axel Mølgaard Holst

21


22


Skrave Hjemstavnsforening fortæller:

Hvordan skulle Afstemningsdagen, 10. februar 1920 markeres?

”Landeværn”, set i bakspejlet Nogle gange skal man være i rigtig god tid. Derfor begyndte vi allerede i 2018 og spekulere på, hvordan vi kunne markere Afstemning og Genforening nu 100 år senere. Vi ville gerne lave noget, der gav genlyd og ikke lignede andres ideer, for vi vidste jo, at der overalt ville blive taget initiativer. Det skulle selvfølgelig også tage udgangspunkt i noget lokalt og vise ”et eller andet” fra tiden før og omkring 1920. Skuespillet ”Landeværn” dukkede frem i erindringen, og der var ikke langt fra tanke til handling. Vi havde haft et meget fint samarbejde med Arne Jørgensen som instruktør, da vi til foreningens 30-års jubilæum bad ham instruere et hjemstavnsspil, der blev umådelig fint modtaget, så turen gik straks til Arne igen med rollehæftet og forklaring om, hvilken sammenhæng det skulle bruges i og hvornår. Måske gik der en uge, så vendte han tilbage med svaret. ”Det kan blive rigtig spændende, men jeg har ét krav, der skal opfyldes: Lone Jørgensen skal være medinstruktør.” Så gik han i gang med at finde skuespillere (15 i alt) – kunne lige se den og den i rollen. Det var lagt i de rette hænder! Undervejs i forløbet mødtes vi nogle gange – også med Marie Louise Jørgensen - for at aftale mere detaljeret om hvem, der skulle stå for hvad. Der var jo meget ”udenoms”, der skulle tages stilling til og aftales: Hvordan skulle forestillingsaftenerne forløbe? Hvad med kostumer, sceneindretning, sminkning, økonomien, annoncer, sange, avisomtale, journalistbesøg, billeder og videooptagelse, bespisning, serveringspersonale, rengøring, pris, max. antal personer pr. aften? – (åh, mon der virkelig bliver fuldt hus, tænkte vi mange gange) Ja, der har sikkert været endnu flere opgaver. En af de ting, vi havde fokus på ved siden af selve skuespillet, var, at der skulle være en stemning af tiden tilbage for 100 år siden: Der skulle synges!

Vi valgte nogle af de ”forbudte sange” og mødtes med Ida Dall omkring forarbejdet. Lone og Arne arrangerede udstilling med effekter udlånt af Erik Larsen, Skodborghus, som selv kom til stede og vist nok havde stor glæde af det. Udenfor blev gæsterne modtaget af et par gendarmer, der så til, om alt foregik efter bogen – og desuden noterede sig, hvem i salen, der sang med på de forbudte sange. For at alt kunne afvikles hurtigt, fik forskellige personer deres helt bestemte arbejde udstukket. Der blev serveret 3 stk. smørrebrød (portionsanrettet), et glas vin, kaffe og brødlagkage + småkager. Flot klaret af Marie Louise og personale. Øve-aftenerne er ikke den mindst sjove del af sådan et arrangement – sådan også her. Der blev arbejdet ihærdigt og seriøst. Mærkedes det, at forventningerne var særligt høje i år? Antallet af timer, som begge instruktører lagde i arbejdet fra dag 1 og til slut, kan ikke tælles. Men hygges skal der, og det blev der bestemt også tid til. Opførelserne fandt sted den 6. og 8. februar med generalprøve den 4. Allerede en uge efter annoncering var der totalt udsolgt – 130 pr. aften. Dertil kom så alle de medvirkende og hjælpere. Hvad kunne vi gøre? Nødløsningen lå i at åbne for tilmelding til generalprøven, hvor der kom 80, og i en fart blev der sørget for kaffe og muffins – der var jo ingen vært i Forsamlingshuset. En succes? Ja, det synes vi. Det mærkes på stemningen! Hvor er det dejligt, at det ved sammenhold og godt humør kan lade sig gøre at sætte sådan et arrangement på benene i et lille sogn som vores. I øvrigt havde vi den fornøjelse at kunne invitere 7 nulevende gæster, der selv havde været med til at opføre stykket tilbage i 1960 i Langetved Forsamlingshus.

23


Det kan være svært at få sagt tak nok til hver og en, der var medvirkende til, at det gik så godt. Vi vil gerne slutte med at gentage de ord, der stod på programmet: Skrave Hjemstavnsforening takker Den nordslesvigske kvindeforening og Skodborg Fonden af 1972 – Danske Bank for økonomiske tilskud, der har bidraget til, at projektet kunne gennemføres. Vi takker desuden instruktører, alle skuespillere og medhjælpere samt alle dem, som på anden vis har hjulpet med opgaven. Der har været stor imødekommenhed overalt.

24


Nyt om landsbypedelordningen Ordningen går ud på, at kommunens Vej & Parkafdeling har udliciteret en række af sine opgaver i Skrave til Skrave Lokalråd, som uddelegerer opgaverne til nogle frivillige, som hver får deres lille delopgave. Denne ordning blev til i 2012 i samarbejde med Vejen Kommune. Da det er Skrave Lokalråd, der har defineret ordningen, og Skrave samtidig er det eneste sogn i kommunen, der i øjeblikket benytter denne ordning, bliver den kaldt for Skrave-ordningen. Fra Lokalrådets side er vi meget glade for ordningen - og vi er især begejstrede for, at vi kan få lokale borgere til at medvirke. Det betyder nemlig, at vi fortsat kan bo i et område, der er pænt og velholdt. Og vi hører ofte, at ”Skrave altid er pæn og velholdt”. Ud over fra vore naboer hører vi det også fra de øvrige lokalråd i kommunen og fra folk, der jævnligt passerer gennem Skrave på deres vej. Frivilligt arbejde I 2020 har Landsbypedelordningen i Skrave måttet undvære Arne Jørgensen, som har trukket et stort læs, siden ordningen trådte i kraft i 2012, og som trak sig tilbage sidste år. At Skrave alligevel har set flot ud hele året, skyldes ikke mindst Christian Jørgensen, som har påtaget sig flere opgaver end tidligere. Samtidig har vi set, at også andre har gjort en indsats. Der skal lyde en stor tak for det. Arbejdet som landsbypedel er frivilligt – og derfor ulønnet – men kommunen betaler os 25.000 kr. om året for at udføre opgaverne, så vi kan sørge for, at hver enkelt landsbypedel får dækket sine udgifter til benzin, olie og lignende. Vil du være med? Nu er vi ved at planlægge næste års indsats, så hvis du gerne vil bruge nogle timer i løbet af sommerhalvåret på at passe et lille hjørne af Skrave, så ring til Finn eller Karsten, som er tovholdere på projektet. Her kan du få en oversigt over de opgaver, som landsbypedellerne klarer. Det kræver ikke så stor indsats af hver enkelt, men sammen løfter vi hele opgaven. Finn Jacobsen, tlf. 2160 4669 / Karsten Petersen, tlf. 5239 0432

25


26


Portræt af Astrid Villadsen Jeg sidder i Astrids stue, hvor jeg bliver budt på kaffe og hjemmebag. Vi har aftalt, at jeg laver et interview for at høre mere om hendes liv. Hun er den næstældste borger i Skrave sogn, med sine 89 år og født i 1930. Hun bliver 90 år gammel den 27. november 2020. Det vil sige, at vi skal “en rejse” tilbage i starten af 30'erne, da Astrid var barn. Interviewet har tre trin. Tiden på Falster fra 1930-1950, tiden som 20-årig og frem, hvor hun møder sin mand, og tiden herefter med børn. Der er mange ting der er anderledes i dag, og dog… Der var et helt andet liv på landet, hvor piger og karle hjalp til på gårdene. På Falster, hvor Astrid Villadsen kommer fra, var der to ældre kvinder fra byen, som hjalp dem på gården med forefaldende arbejde. Når tøjet skulle vaskes, var de flere folk om opgaven, fordi gruekedlen stod i kælderen. I dag har en moderne husmor, som også er ude på arbejdsmarkedet, en vaskemaskine som hjælp. Men alt i alt er der jo stadig hjemlige opgaver, som skal løses. Sådan er livet jo. Tiden som barn i Lillebrænde, som ligger mellem Nørre Alslev og Stubbekøbing, står som nogle gode minder for Astrid. Vi manglede aldrig noget. Det var en tryg og god barndom - Vi var (og er) tre søskende. Min storesøster, Ester, der er tre et halvt år ældre end jeg, og min bror, Hans Christian, der er 3 et halvt år yngre end jeg. Vi boede på en gård, hvor der var husdyr, en fodermester, et par karle og en pige. Min far havde svineavlscenter og var sognefoged, begge dele gav lidt ekstra arbejde. Folkene var på kost og logi og kom altid ind i den varme stue om vinteren, vi havde ikke centralvarme dengang. Selvom vi havde 4 stuer, blev der kun fyret op i hverdagsstuen. Da jeg var ca. 8 år, fik vi alle 3 skarlagensfeber og måtte isoleres i lang tid. Da vi var ved at være raske, blev der sat en stige hen til vinduet, så vi kom den vej ud for ikke at smitte andre. Om vi havde legetøj i min barndom? Ja, men ikke så meget som børn har i dag. En trehjulet cykel, en gynge i køkkenet, et par dukker og en hjemmelavet dukkestue og flere andre ting. Jeg kan huske, vi legede med påklædningsdukker. Om vinteren løb vi på skøjter – det var dengang, der var vinter. Jeg husker tydeligt 9. april, hvor de tyske fly larmede tidligt om morgenen. Der gik rygter om, at Storstrømsbroen var sprængt i luften, men det var heldigvis kun rygter. Jeg mindes også, hvilket besvær det var at få mørklagt, vi måtte hænge sorte stykker tøj for vinduerne, indtil vi fik anskaffet sorte rullegardiner. På cykellygterne kom en sort hætte med et lille firkantet hul i. Helt det samme gjaldt for de få biler, der færdedes på vejene dengang - lægens og dyrlægens biler. Det var strenge år med rationeringsmærker og knaphed på varerne. De første 5 år gik jeg i Lillebrænde Skole hver anden dag. Så begyndte jeg på Realskolen i Stubbekøbing. Det var en dejlig tid. Jeg har været på Frederiksborg Højskole – det var 3 dejlige sommermåneder. Og jeg har også gået på Klejsgård Husholdningsskole. Hvor er din mand opvokset? ”Han stammer fra Ø. Lindet”. Hvordan fandt I hinanden? ”Min veninde og jeg tjente i Ø. Lindet. Hendes kæreste kom fra Jels. Jeg fik plads som stuepige hos Anne Marie og Jens Skou, Nygaard, Ø. Lindet. Det var et interessant hjem at være i, og der var et dejligt ungdomsliv i sognet. Jeg traf min mand, Anders, ved et bal i Ø. Lindet Forsamlingshus, sådan gik det vist til dengang. Anders kom også fra en gård, han havde 2 brødre og 3 søstre. Anders døde i 2011, hans 2 brødre er her heller ikke mere”. Vi har fået tre børn sammen. Jens blev født i 1959, Kresten i 1962 og Gertrud i 1965. Vi finder hinanden i 1950, holder kontakten ved lige via brevudveksling og besøger hinanden med jævne mellemrum. Min mand køber gården på Toftlundgårdvej 2 i november 1956, som er den gård Kresten og Bente bor på den dag i dag. Vi blev gift i maj 1957. Så vi nåede at fejre guldbryllup i 2007.

27


Toftlundgårdvej 2

Toftlundgårdvej 1

Jeg har altid været glad for at bo her. Vi har klaret os godt. Børnene blev passet hjemme - sådan var det jo dengang, hvor mødrene passede børnene, indtil de kom i skole. Børnene har gået i Skrave skole, og kom senere til Skodborg. Jens er ingeniør og bor i Vaarst ved Aalborg, Kresten er landmand og driver gården samt Toftlundgårdvej 1 sammen Bente. Gertrud er socialpædagog og bor i Brørup. Jeg har 7 børnebørn og 4 oldebørn. Vi har altid deltaget i møder og foredrag og vi har gået til folkedans i mange år. Vi nåede også at se lidt af verden, bl.a. USA, Kina samt en del lande i Europa. Astrid har haft den store sorg at miste sin ældste søn den. 23. oktober. I anledningen af Astrid Villadsens 90-års fødselsdag, fredag den 27. november 2020, vil vi, med dette personportræt, ønske dig hjerteligt tillykke med fødselsdagen. Held og lykke i fremtiden. Vi håber, at vi har dig mange år endnu. Interviewer: Mia Gotthardsen

28


Lidt om Tarot Jeg er blevet spurgt, om jeg vil skrive lidt om tarotkort, og hvorfor de er blevet en del af mit liv. For over 20 år siden mødte jeg en klog kone på Middelalderfestival i Horsens. Jeg kan ikke sige præcist, hvad det var ved hende, der gjorde, at jeg med det samme følte mig tryg og i gode hænder - men på den måde sker det, at mennesker, der på den ene eller anden måde krydser vores veje i livet, bliver til milepæle og et gensidigt venskab, som varer ved hele livet. Sådan er det med Birgith og Johnny i Horsens. Birgith og Johnny har lært mig, hvad jeg ved om Tarot. Jeg har også lært, at jeg aldrig bliver færdig med at lære nyt om kortene. Jeg har fået hjælp til selvhjælp hos Birgith og Johnny, været på kurser i læsning af tarotkort og dermed fået indsigt i, hvordan kortene bruges, og hvordan de kan være en hjælp i hverdagen. Hvis man spørger kortene, vil de tilbyde en løsning på noget uoverskueligt, som man har fået rodet sig ud i.

Tarotkortene kom til Europa i middelalderen, hvor de ret hurtigt fik et dårligt ry som ”Djævelens Billedbog”, fordi man troede, at der var tale om mørk magi og trolddom. Men der er ikke noget mystisk eller farligt ved tarotkortene. Det er 78 stykker pap med tegninger på. Nogle af kortene forestiller os selv, eller de mennesker vi interagerer med, i forskellige hverdagssituationer og giver et bud på, hvordan vi kan håndtere de opgaver eller udfordringer, vi står overfor i livet. Andre kort fokuserer på ”det ubevidste” i vores sind, og fortæller om de forandringer eller omvæltninger, der kan være med til at ændre på en nuværende situation. Det er også de kort, som har ry for at kunne spå om fremtiden eller være retningsgivende i livet. På den måde bliver de fantastiske kort en varig kilde til selvhjælp. Man kan vel egentlig sige, at man går i terapi hos sin egen underbevidsthed. Hvis du spørger kortene om hjælp, så får du svar på tiltale. Det gode ved kortene er også, at får du et svar, du ikke bryder dig om, så kan du også få hjælp til at vælge en anden vej i livet. Med andre ord kan man blive gjort opmærksom på de ubevidste mønstre, der ligger til grund for de valg, vi træffer i livet. Så kan man, hvis man ønsker det, gøre en aktiv indsats for at ændre disse ubevidste mønstre. Tarotkortene tilbyder ikke forkromede løsninger - de viser dig veje, som du kan vælge at gå. Jeg bruger kortene på en kærlig og, for mig, intuitiv måde. Jeg henter hjælp i kortene, til at få afsluttet besværlige opgaver et skridt ad gangen, og fokuserer måske i virkeligheden mere på vejen end på målet. Det handler dybest set om at rulle ærmerne op og komme i gang. Vid, at livet ikke sætter dig på større opgaver, end du kan klare. Husk, at al den viden, du har brug for i livet, den har du med dig. Majbrit Holst Nielsen

Tip avisudvalget Skrave Avis er vores helt egen avis. Udgivet af lokale til lokale. Er der derfor nogle emner og temaer, som du synes, vi skal tage op i avisen? Så skriv endelig til os eller henvend dig til en af os, når du møder os. Hilsen Avisudvalget Inge Rostgaard, Randi Philipp, Mia Gotthardsen og Marianne Kley 29


Mærkedage i Skrave I løbet af det sidste år har der været forskellige glædelige begivenheder i Skrave Sogn, som vi har forsøgt at samle op på – og bestræbt os på at huske alle. Et stort tillykke herfra til: Nyfødte: Nynne – 4. april 2020, datter af Trine Schmidt og Christian Jørgensen, Københoved Maja – 19. august 2020, datter af Karina Busk og Peter Kofod, Københoved Konfirmation: Rødding Frimenighedskirke, d. 6. september 2020 Cecilie Vium Strandridder, Københoved Jens Jørgensen, Langetved Skrave Kirke, d. 6. september 2020 Ella Thorøe, Mikkelborg Rødding Sognekirke, d. 12. september 2020 Christian Bruun, Københoved/Rødding Rødding Sognekirke, d. 19. september 2020 Sigrid Køltzen, Københoved Sophie Korsager Sørensen, Langetved Sølvbryllup: Camilla og Per Hauschildt, Københoved, d. 29. juli 2020 Dorte Holm Hansen og Arne Skov Hansen, Langetved, d. 18. november 2020 Guldbryllup: Lone og Christian Jørgensen, Københoved d. 30. maj 2020 Diamantbryllup: Petra og Alf Petersen, Københoved, d. 23. april 2020

Desværre har vi også mistet flere personer det sidste år - æret være deres minde: Ellen Jepsen, (Langetved) Rødding, 19. november 2019, 82 år Inge Caspersen, (Langetved) Rødding, 7. december 2019, 81 år Niels Holm, Langetved, 7. december 2019, 82 år Peter A. Kjær, (Københoved) Rødding, 28. december 2019, 85 år Gunner Jørgensen, (Københoved) Rødding, 31. januar 2020, 88 år Johannes Kjær, Københoved, 7. februar 2020, 87 år Finn Laasholdt, Københoved, 23. april 2020, 54 år Marie Pahus Bruun, (Langetved), Rødding, 2. juni 2020, 88 år Ingeborg Dall, (Københoved) Rødding, 5. juni 2020, 86 år Alf Pedersen, Københoved, 5. juni 2020, 84 år Niels Andersen, Københoved, 16. juni 2020, 66 år Niels Christian Jensen, (Langetved) Nordenskov, 30. juni 2020, 84 år Bjarne Schmidt Breed, Københoved, 1. august 2020, 65 år Peder Dall Jørgensen, (Københoved) Rødding, 2. august 2020, 90 år Magda Nissen, (Langetved) Rødding, 5. september 2020, 94 år Leif Christensen, Skrave, 12. november 2020, 73 år.

30


Volleyball – job og passion samlet i ét 11 lokale børn i alderen 7-12 år i en lille gymnastiksal – net er spændt op mellem ribberne – hver tredje bold rammer gymnastikbommene i loftet. ”Bolden er ude” råber træneren. ”Hvordan kan du se det” spørger én af spillerne. ”Når bolden rammer ribberne er den ude”. Banen, der spilles på, er en badmintonbane og linjerne går helt ud til ribberne. Senere i træningen laves der et spil, hvor gymnastikbommene er kørt ned fra loftet. Det er ikke normalt i Kidsvolley, men det er smart i dette tilfælde, idet der på denne måde kan laves to små baner. Træningen sluttes af med fælles kampråb – det lyder dejligt højt i den lille gymnastiksal og forældrene skal bare kunne høre, at de er færdige med dagens træning! Dette var starten på Kidsvolley i Skrave UIF tilbage i september 2017, hvor også Lone ”Mulle” Christensen hurtigt blev en del af trænerteamet. Min motivation for Kidsvolley i Skrave var, at mine egne børn skulle have mulighed for at gå til den sport, som jeg på mine ”gamle dage” havde valgt skulle være min 1. prioritet af sport. Årene forinden havde jeg gjort masser af erfaring med volley-

ball og specielt Kidsvolley ved at arbejde i sporten som konsulent i Dansk Volleyball Forbund. Men faktisk så startede min interesse for volleyball helt tilbage på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i 1994, hvor en topengageret lærer formåede at motivere en flok gymnaster til en masse volley, dommeruddannelse m.v. Men gymnastikken havde endnu godt fat i mig og efter tiden i Ollerup, så vandt gymnastikken igen indpas og det var først ved min tilbagevenden til Jylland (efter nogle år i København) og min ansættelse på Skibelund Efterskole, at jeg igen begyndte at engagere mig i volleyball – først som underviser for eleverne på efterskolen, men fra 2007 også som aktiv spiller i Kolding Volleyball Klub. Nå, der kom vi lige et stykke tilbage i tiden – sorry!

Den første sæson foregik altså i de små rammer i Skrave, men om end vi ikke kunne prale af prangende forhold, så havde vi allerede den første sæson succes på banen, hvor vores Level 2 hold vandt det sydjyske mesterskab. Som ”prikken over i’et”, så var spillerne faktisk én årgang yngre end man normalt er i Level 2, så vi var alle slemt stolte af den præstation – lille Skrave var i den grad på volleylandkortet. På volleylandkortet har jeg også været i stand til at bringe mig selv, idet jeg først som udviklingskonsulent i Dansk Volleyball Forbund og siden som idrætskonsulent i DGI Volleyball har turneret land og rige rundt på klubbesøg, til stævner og andre aktiviteter. Ved siden af mit job med volleyball valgte jeg i 2015 at gå fra ”bare” at spille lidt volley i Kolding Volleyball Klub til også at være foregangsmand for opstarten af ungdomsvolley i klubben. Hidtil havde klubben kun haft almindelig turnerings- og motionsvolleyball for voksne, men nu syntes jeg tiden var til, at der skulle udvikles. Engagementet fik et ekstra niveau i 2017, hvor jeg engagerede mig som formand og fra, at der i klubben i 2015 var 70 medlemmer, så havde man ved udgangen af 2019 passeret 200 medlemmer. Årsagen til den fornemme stigning er, at klubben siden 2015 har øget aktivitetsudbuddet væsentligt til også at indeholde volleyball for børn (Kidsvolley) og for seniorer (Bedstevolley). Sidste skud på stammen er Ramasjang Familievolley og volleyball for studerende på de mange uddannelsesinstitutioner i Kolding. Fremgangen udmøntede sig allerede i 2018 til, at klubben fik prisen som årets ungdomsklub i volleyball i Danmark. Denne præstation er vores lokale Jesper Kjelde også en meget stor del af, idet han igennem flere år ligeledes har trukket et stort læs på både aktiviteterne og i klubbens bestyrelse. Udviklingen af Kolding Volleyball Klub har i den grad været en spændende rejse og vi er langt fra færdige endnu og håber i fremtiden at blive blandt landets helt store klubber og med tilbud til alle aldre og niveauer. Helt så store ambitioner har vi ikke i Skrave UIF – men mindre kan skam også gøre det og efter en sæson i den lille gymnastiksal i Skrave, så valgte vi at flytte Kidsvolley til Rødding Centeret, hvor vi kunne råde over 5 baner og uden ribber og gymnastikbomme omkring og over banerne. Samtidigt fik ”Mulle” og jeg selskab af flere hjælpetrænere og allerede den første sæson var mængden af børn vokset fra 11 lokale børn til over 30 børn fordelt mellem børn fra Skrave og Rødding. Samtidigt 31


begyndte flere af vores spillere at have alderen til at spille Teenvolley og træningen blev i større grad differentieret. I den første sæson, som Rødding-Skrave Volley, havde vi igen succes på banen og ved de afsluttende sydjyske mesterskaber kunne vi kåres som vindere i to rækker nemlig Level 3 og Teen1.

I nutidens Rødding-Skrave Volley holder vi fortsat dampen oppe og på trods af coronatider med diverse restriktioner og retningslinjer, så kører vi på og har stadig over 30 børn i gang. Det er ovenikøbet lykkedes mig at engagerede min gymnastikkone Pia i Rødding-Skrave Volley og jeg nyder overordentlig meget, at vi kan dele dette i fællesskab med flere af vores børn. Både Pia og jeg har et godt lokalt netværk og det har resulteret i, at vi de sidste par sæsoner har haft et fint samarbejde med begge lokale skoler i Rødding, hvor der er afholdt stævner og træningsforløb. Dette arbejde giver altid lidt afkast i form af nye spillere. Næste mål for RøddingSkrave Volley må jo være, at alle nye børn i Skrave på sigt skal spille Kidsvolley. Hvis nogen skulle have lyst til at engagere sig i volleyball og/eller Kidsvolley i lokalsamfundet, så er man altid velkommen. I Rødding spilles der voksenvolley om tirsdagen og Kidsvolley trænes onsdag eftermiddag. Faktaboks Både Kids- og Teenvolley spilles på en badmintonbane. Der er varierende højde på nettet og for de yngste spillere i Kidsvolley er banen lidt mindre via de inderste streger på en badmintonbane. Kidsvolley er volleyball for børn i alderen 6-12 år. Der arbejdes med 5 niveauer (Level 0-4), hvor Level 0 er et kaste-gribe spil uden rigtige volleyball teknikker. Gradvis for hvert level indlæres volleyball teknikker, så når spillerne når alderen til Level 4, så spiller de det færdige spil. I Kidsvolley er man 4 på banen. Teenvolley er volleyball for unge i alderen 11-18 år. Der arbejdes med 2 niveauer, hvor der i Teen1 er indført en mulighed for at gribe- og kaste på 2. berøringen, mens Teen2 er helt almindeligt spil. I Teenvolley er man 2-3 på banen. Stævner i Kids- og Teenvolley i det sydjyske område koordineres kyndigt af vores lokale Jørgen Mølgaard, så også dér sætter Skrave sit aftryk.

Karsten Strandridder 32


Peter Præst – foredrag og madaften Hvordan vidste Peter, at han ville være præst? Hvad er drivkraften i at deltage i et realityshow som præst? Disse spørgsmål fik vi svar på, da Bennetgaard havde åbnet dørene for en madaften, hvor madklubben (madklubben består af mænd fra Københoved med gåafstand til Bennetgaard) var arrangør. Onsdag den 19. februar 2020 fik vi serveret mad, som blev “krydret” med et foredrag af vores lokale provst, Peter Præst. Forretten var byggrød, som Peter ofte spiste i realityshowet: “Hjem til gården”, men det var bestemt ikke alle, der var samlet denne aften på Bennetgaard, som kunne lide det. Peter mener, at grød er det vigtigste måltid, da det giver “rugbrød til motoren”!

Da foredraget gik i gang, var Peter Præst klædt i sit almindelige tøj. Del 1 handlede om, dengang han var ung. Del 2 handlede om at deltage i realityshowet “Hjem til gården”. Her var han iklædt sit ´bondekostume`. Han føler sig godt tilpas i dette look, idet han har rigtig meget med sig, som person, der oprinder herfra! Han kunne se sig selv stærkere på mange områder, i forhold til de andre deltagere, fordi han bl.a. kunne lide grøden. Han havde noget at stå imod med, når der var nogle fysiske udfordringer på gården. Som ung boede han, som man kan sige i ordsprog, “I syvende kartoffelrække” og “Der hvor kragerne vender”. Han var vant til, fra sin barndom, at hente vandet ved brønden ude i gårdspladsen. Han var vant til at hjælpe til på gården, både når der skulle hyppes kartofler, hakkes roer og når alt forefaldende arbejde skulle udføres. Så allerede hér, under den høje himmel i den sønderjyske muld i nærheden af Tønder, hentede han en solid grobund for at bliver vinder af årets “Hjem til gården” den 27. maj 2019. Han klarede sig ikke synderligt godt i skolen, men fandt ro i det praktiske arbejde og blev bl.a. rigtig god til at hakke roer. Når man kan bruge en hakke, kan man også klare sig i “Hjem til gården”. Når man vil læse til præst, kan man godt lære sig selv det latinske sprog, hvis man har nok gå-på-mod. Peter Præst er et godt eksempel på, at man ikke behøves at skulle kunne diverse remser udenad, hvis blot man har viljen og troen på, at det kan lykkes.

33


Da jeg valgte at stille op til et realityshow som præst, var det ikke for at promovere mig selv, for der lå blot noget i mig, i min indre natur, som sagde, at jeg skulle prøve at deltage. At det så kom vidt og bredt i landsdækkende tv, og at jeg fik tilnavnet Præst, var jo blot noget, som fulgte med i den person, jeg er. Jeg er på denne måde blevet den moderne præst, som følger tidens trends og stiller op. Jeg har aldrig været bange for at tage fat, og jeg har altid vidst, at der var noget dybere i mig, som jeg kunne formidle videre. Så her stod jeg, med min profession og mine dybe rødder i bondekulturen, og blev vinder af “Hjem til gården”, fordi jeg kunne klare udfordringerne både fysisk og mentalt. Peter Præst, som rigtigt hedder Peter Ole Finnemann Viuff, er præst i Askov og provst i Malt Provsti. Da han deltog i “Hjem til gården” søgte han embedet som provst i Malt Provsti - begge dele vandt han. Dermed var besøget på Bennetgaard en aften, hvor han talte til sit folk. Guds rige - eller skal vi kalde det “Riget ved Kongeåen” er meget beriget! Mia Gotthardsen

34


”Lausgaards” slægtshistorie Gården ”Lausgaard” i Københoved har været i slægtens eje i knap 200 år. Jørgen, der nu er ejer af gården, er 6. generation. Der var en alvorlig krise fra 1818-1828, hvor mange landbrug gik konkurs og blev solgt på tvangsauktion. Også flere gårde her i sognet bukkede under. Gården her blev d. 25/9 1821 solgt på tvangsauktion til Laue Enevoldsen fra Skodborg for 1.000 rigsdaler. Han købte den til en af sønnerne, Enevold Lauesen.

Oprindeligt Lauesgaard

Det oprindelige stuehus inden det brændte i 1905

Gården hed dengang ”Sognefogedgaarden ”og kan føres tilbage til 1697. Navnet på gården blev nu ændret til ”Lauesgaard” – senere ændret til ”Lausgaard”. Gården hørte til en af de 7 oprindelige gårde i Københoved. Den havde også dengang været i familiens eje i 6 generationer. Enevold Lauesen blev gift med Magdalene og havde gården til 1860. Sønnen Johan Lauesen overtog derefter gården som den ældste af 8 børn. Forpligtelserne og betingelserne var dengang meget omfattende og detaljerede, når købe- og aftægtskontrakten skulle laves. Johan blev gift med Anne Marie, sammen fik de 3 døtre. Den ældste datter Bolette blev gift med Peder Rostgaard Andersen. De overtog gården i 1896. Peder kom fra en gård i Rurup. Hans mor var en slægtning fra Roostgaard i Roost. Derfra navnet Rostgaard, som Peder fik til mellemnavn. Gården var dengang på 82,89 ha. Også her blev der lavet en meget detaljeret aftægtskontrakt. Der var i alt 13 punkter. De fleste afsnit drejede sig om naturalier til Bolettes far Johan og 2 ugifte søstre (moderen døde i 1888). De boede i aftægtshuset, der lå i haven ud mod vejen.

Aftægtshuset blev senere brugt til telefoncentral og nedrevet i 1939

35


Kontrakt mellem Johan Lauersen og hans datter Bolette og hendes mand Peder Rostgaard Andersen af Rurup 1. november 1896 (kontrakten forfattet på tysk) Undertegnede Johan Lauesen, Københoved, overdrager til min datter og hendes mand Peder Rostgaard Andersen min ejendom i Københoved under Kortblad nr. 12, 82,89,18 ha på følgende betingelser. Punkt 1: Bolette og hendes mand Peder Rostgaard Andersen overtager den på ejendommen hvilende gæld som var 30000 rigsmark og betaler 2000 mark til hver af Bolettes søstre, Kirsten Marie Lauesen og Evaldine Lauesen, og svarer mig følgende aftægt: Fri bolig i gårdens aftægtshus, med samt tilhørende brændselshus, samt tredjedelen af havejorden mellem nævnte hus og stuehusets venstre ende, samt fri brug af gårdens brønd. Huset holdes i forsvarlig stand af gårdens ejere. Samme ret er at holde mine 2 døtre Kirsten Marie og Evaldine Lauesen til brug af huset, så længe de lever ugift. Punkt 2: Ejerne af gården svarer mig til hvert års 1. maj og 1. november 150 kg rug, 100 kg byg, 25 kg boghvedegryn og 25 kg malt. Punkt 3: Til hvert år 15. november leveres mig af ejeren 300 kg gode spisekartofler, 12 kg gulerødder. Et halvt svin til levende vægt af 125 kg, 25 kg god saltet og røget oksekød. Punkt 4: Daglig leverer ejeren mig 4 l nymalket mælk og ugentlig 1 kg friskkværnet smør, ligeledes ugentlig 4 friske hønseæg. Punkt 5: Ejeren holder mig et får fodret og græsset, samt dets yngel, sammen med gårdens egne får. Punkt 6: Ejeren leverer mig årligt før 1. maj 4 favne savet og kløvet bøgetræ, ligeledes 6 gode læs bøgetop. Ligeledes årlig 2000 gode tørre, strøget tørv, alt bragt tørt i hus. Punkt 7: I gårdens umiddelbare nærhed, på et fredet sted, skal ejer sætte mig 12 kg kartofler årligt 1. maj til brug for mig i sommertiden. Punkt 8: I sygdomstilfælde skal ejerne skaffe mig og mine ugifte døtre, for så vidt de er hjemme hos mig, lægen befordret frit. Ligeledes skal ejerne befordre os 4 gange årligt herfra til Skrave Kirke, samt afgive befordring til os 4 gange til slægt og venner, der bor indenfor 30 km afstand herfra. Punkt 9: Håndpenge betaler ejer mig, hvert kvarte år 25 mark. Punkt 10: Vælger jeg i stedet for aftægt kost og pleje hos ejerne, forbeholder jeg mig lejeindtægten af aftægtshuset. Punkt 11: I det tilfælde at min datter Bolette skulle dø før mig, indtræder der en forhøjelse af alle forestående aftægtsposter udbetalt i penge af ejeren, tilmed halvdelen til 1. maj og 1. november, sat til værdi af 2 uvildige mænd, hvoraf jeg udnævner den ene og gårdens ejer den anden, og kan der ikke enes, udnævner de dem selv en opmand og så kan denne afgørelse ikke indankes for nogen anden domstol, men er straks retsgyldig. Punkt 12: I det tilfælde at jeg flytter ind på aftægt, medtager jeg mit husgeråd, hvad der er nødvendigt, for derved at kan føres hus, alle diverse genstande, samt alt andet, hvad jeg af gods og penge efterlader mig efter min død, tilfalder mine 2 yngste døtre. Punkt 13: Ved min bortgang fra denne verden udreder ejerne alle udgifter ved min jordefærd, der finder sted efter sognets skik og brug. Bolette og Peder fik i alt 9 børn, hvoraf 2 døde. Den ene som lille, den anden i 1918 af Spansk syge, der florerede i verden på det tidspunkt. Gården ligger midt i landsbyen, som det var typisk dengang. De lå meget tæt sammen. Flere gårde brændte i de store brande i 1718 og 1737. Dengang slap Lausgaard fri, men i 1905 brændte stuehuset ved børns leg med tændstikker. Huset blev genopført året efter i 1906. Det var i årene under fremmedherredømmet. Det er bygget med 4 gavle og højt til loftet. Peder Rostgård var Sognerådsformand i mange år og havde kontor ud mod vejen. Huset blev bygget til datidens folkehold med folkestue og flere stuer. I 1924 blev Blåbjesk, der var købt i 1917, solgt fra til Mads Kjær. I 1935 afstod de gården til deres søn Ejner Rostgård, som var den midterste af de 7 børn. Samme år blev Agertoft udskilt fra gården til deres næstyngste datter Augusta og svigersønnen Peter Lydiksen. Peder og Bolette byggede aftægtshus samme år (der hvor Michelle og Anders Gamborg bor nu). Ejner blev senere gift med Kirsten Eskesen. De fik i alt 4 børn. Gården blev drevet med kvægbrug, og de fik en god SDM-besætning opbygget. Stalden ud mod vejen brændte i 1948. Brandårsagen blev aldrig helt fastslået.

36


De ville dengang gerne have flyttet stalden væk fra vejen og op på marken, men idet soklen stod tilbage, var det ikke muligt. Den nuværende bygning blev genopført under stor bevågenhed, grundet den store højde. Der skulle jo være plads til halm på loftet.

Billedet her med Lauesgaard og den østlige del af Københoved. Bemærk aftægtshuset i haven og den gamle kro længst til højre i billedet. Billedet er taget ca.1938.

I 1971 overtog deres yngste søn, Ole, gården på 58 ha inkl. 8 ha skov samt 30 SDM-køer plus opdræt. Ole blev samme år gift med mig (Inge Johnsen). Vi fik i alt 3 børn. Vores ældste datter Mette døde desværre af en hjernetumor i 1983, 9 år gammel. Peter er født i 1975 og Jørgen i 1986. Gården blev i mange år drevet som kvægbrug og udvidet og ombygget mange gange (vi har haft mange rejsegilder). Interessen for maskiner og markbrug var dog størst, så de nu 120 køer blev solgt i 2006. Flere ejendomme var købt undervejs og skoven solgt fra. ”Rostgård Maskinstation” blev nu en realitet og fokus kunne lægges der. Folkeholdet blev også stille øget, efterhånden som maskinstationen blev større. Hvor vi i mange år kunne sidde omkring køkkenbordet, blev der nu lavet frokostrum ved værkstedet. Den varme mad, som kom ud på marken ved overarbejde, blev nu indkøbt. Ligeledes blev kontoret flyttet ud og der kom mere kontorhjælp på. Vores yngste søn Jørgen overtog ”Lausgaard” på nu 105 ha agerjord i 2011. Vi byggede et nyt hus året efter i den vestlige ende af byen (hvor ”Jessebo” lå). Der er sket meget siden. Aktiviteten på maskinstationen er øget meget. Der blev i 2016 bygget ny maskinhal, kontor og personalefaciliteter. I 2020 blev der bygget nyt værksted. Der er nu flere selskaber: ”Lausgaard”: Består af jord og alle bygninger, som Jørgen ejer. Rostgård Maskinstation P/S: Jørgen ejer 2/3 og Michael Jørgensen 1/3. De lejer så bygningerne af Lausgaard. Rostgård Landbrug I/S: Består udover egen jord af en del forpagtninger samt flere pasningsaftaler. Peter, der har en gård i Skodborg, er ansvarlig for markbruget. Luftfoto fra 2004

37


Jørgen bor sammen med Simone Hundevad Andersen og deres 3 raske drenge Felix, William og Nor. Måske bliver der en generation mere på ”Lausgaard”! Stuehuset har de ombygget totalt, så der i dag står et nyt og familievenligt hus i gamle rammer. Renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur.

Dronefoto fra 2020

Kilder: Københoved Bysamfund, Slægtsgården, Rostgård slægten mm. Inge Rostgård

38


Nissespil AnneDorthe Bruun og jeg, Eveline, overtog nissespillet tilbage i 2015, og sikke en dejlig måde at lære sognets børn at kende på og tilbringe tid med dem. Vi fandt hurtigt ud af, at de her unger virkelig går op i det, og de nyder, at vi hver uge i november og december er samlet for at øve et lille teaterstykke. Mange af sognets børn kender hinanden gennem skolen eller busturen hjem. Men på en eller anden måde er de sammen som Skrave-børn. Selv om man ikke kender hinanden helt så godt, så er der et stort sammenhold mellem dem. De hjælper hinanden med oplæsning af replikkerne og at skulle huske dem. Alle børn er velkomne, både store og små – ja, har man bare lyst til at være en kat, så finder vi plads til det. Og også året efter igen, hvis man synes, det bare var det sjoveste at være. Vi finder selv et stykke på nettet eller skriver et selv - et af årene har Karina Gamborg skrevet et fint stykke og hjulpet med at få det stablet på benene. Alt bliver tilpasset de aldersgrupper, der nu er blandet sammen. Der har været børn fra 4 og op til 16 år. Det ene år havde vi 24 dejlige unger, som hver uge mødte hoppende ind og var klar til at øve vores lille stykke. Traditionen tro bliver det vist for publikum 4. juledag, hvor alting i sidste øjeblik flasker sig. Når stykket går i gang, kan alle deres replikker og alt går som smurt. Nissespillet er startet helt tilbage i 1998 af Jørgen Mølgaard, som et tiltag efter han kom i SUIF´s bestyrelse i 1997. Siden da har der været nissespil hvert år, og jeg bliver ved et par år endnu, for det giver så meget glæde i julemånederne. Sidder der nogen derude, som gerne vil skrive et julestykke til os, er man meget velkommen. Desværre er vi i år nødsaget til at aflyse nissespillet på grund af Covid 19. Eveline v. Sonsbeek

39


2000

2002

2003

2007

No2o Opgaver løses. Vores minifræser har fået selskab. Nu kan vi også gravere.

Har du opgaven? Ring da lige til Mogens 61799620 mogens@no20.dk www.no20.dk

40


Hvor blev de af? Marthe beretter En sommerdag på Skrave Skoles legeplads med ungerne spurgte Inge Rostgaard, om jeg kunne skrive lidt om, hvad der er sket i mit liv, siden jeg flyttede fra Københoved. Det satte tankerne i gang. Hvornår var det egentlig jeg flyttede? – Og hvad er der egentlig sket siden da? Tid til lidt selvreflektion kan vist aldrig skade. Sommer 2006 blev jeg matematisk student fra Vejen Gymnasium og HF. Så var det tid til en pause. Efter sommerferien tog jeg 4 måneders ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. 4 aldeles skønne måneder, hvor livet kunne leves bekymringsfrit og med masser af bevægelse, inspiration og nye venskaber for livet. Efterfølgende havde jeg en plan om at arbejde nogle måneder for at kunne have råd til en længere rejse til Asien. I juleferien blev jeg dog ringet op fra Sundeved Efterskole og tilbudt en stilling som gymnastiklærer med start fra februar 2007. Et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. Herefter fløj 1,5 år afsted bosat i Varnæs ved Aabenraa og med et fantastisk job som fuldtids efterskolelærer på Sundeved. Dette er en tid, der stadig sidder dybt i mig. At stå som ansvarlig med godt 100 skønne elever på gulvet til de store gymnastikopvisninger rundt i Sønderjylland. At sidde ved klaveret til morgensang. At have eleverne til mundtlig og skriftlig eksamen og forsøge at give dem den oplevelse for livet, som et efterskoleår kan være. Efteråret 2007 bød også på en fantastisk rejse til Brasilien med et gymnastikhold fra Haderslev. Opgaverne og oplevelserne var mange, men som 20-årig greb jeg tingene, som de kom og gjorde mig ikke de store bekymringer. Jeg var dog ikke i tvivl om, at jeg ville være læge og ikke skolelærer. Naturvidenskaben, nysgerrigheden omkring menneskekroppen og et stort ønske om at kunne hjælpe mine medmennesker gjorde, at jeg sommeren 2008 flyttede til Aarhus og startede på medicinstudiet. Det skulle blive til 8 år i smilets by. Først bosat på kollegie med en god veninde i 4 år og efterfølgende i lejlighed med min mand Mikkel, som jeg mødte på studiet, og hvor vi i 2015 fik vores dreng Johannes. Medicinstudiet krævede hårdt arbejde og flid – særligt i eksamensperioderne. Samtidig var det en gave at kunne få lov til at fordybe sig og forstå kroppen og alle dens mekanismer og sygdomme helt til bunds. Skønne medstuderende og et socialt liv, som var helt ekstraordinært, bar os igennem i fællesskab. Ud over studiet blev jeg hurtigt ansat som underviser i anatomi – kroppens strukturelle opbygning. Efter bacheloren havde jeg et forskningsår, hvor jeg med løn fra stipendier kunne arbejde 1 år på Fysiologisk Institut med at udvikle en dyremodel, hvor vi kunne undersøge forskellige stoffers virkning på blodkar og blodtryk. Mod slutningen af studiet havde jeg desuden et lægevikariat på det gamle psykiatriske hospital i Risskov. Alt sammen noget, der var en del af dannelsesvejen mod at blive klar til at være rigtig læge. Jeg fandt desuden tid til både selv at gå til gymnastik og træne hold i fritiden. Man kunne nå utrolig meget i sin hverdag, før man fik fast job og børn! Og man kunne komme langt omkring i verden for få penge, når man som studerende ikke var vant til at have de store udgifter. Min mand og jeg benyttede flittigt alle ferier til at rejse ud i verden og opleve den. Jeg brugte desuden en sommer på udveksling til Ghana med en medstuderende, hvor vi boede hos og fulgtes med de medicinstuderende på universitetshospitalet i hovedstaden Accra. I Danmark drømmer vi ikke om, hvordan et afrikansk sundhedssystem kan fungere – og det gjorde det absolut heller ikke altid. Men jeg fik en kæmpe respekt for de kolleger, vi mødte dernede. De havde ikke scanningsbilleder eller et utømmeligt lager af sterilt udstyr tilgængeligt, men måtte i stedet bero sig på deres kliniske vurdering og lægefaglighed og handle på dette. Færdiguddannet læge i sommeren 2016, med underskrift på lægeløftet, underskrift på et skønt hus i Lunderskov og et heldigt udfald af den årlige lodtrækning med nummer 176 (ud af godt 600) ved fordelingen af ansættelser af nyuddannede læger Danmark. Dermed fik vi mulighed for at få en stilling på akutafdelingen på Kolding sygehus. Med flytning, stort bryllup i Skrave Kirke i august og start på job 1. september, så var der tryk på den sommer. Jeg havde læst og læst, øvet og øvet, men den første dag som læge – hvor jeg stod med ansvaret for patienterne på akutUnderskrift af lægeløftet efter embedseksamen på 12. semester af medicinstudiet. Aarhus sommer 2016.

41


afdelingen, den var ganske speciel. Tvivl, travlhed og uendeligt lange nætter med ganske få pauser. Der var kontinuerligt nye indlæggelser, der skulle håndteres i et system, hvor der ikke er meget tid til ro og omsorg, men hvor uret tikker, fra det sekund patienten er trådt over dørtærsklen. Dette første halve år i akutmodtagelsen var benhårdt. Jeg måtte lære at prioritere og stole på mig selv og mine dygtige kolleger. Samtidig var jeg gravid med Ellen og skulle have en ny hverdag i Lunderskov op at køre. Intet under, at jeg var træt, da jeg gik på barsel i foråret 2017. Barselslivet var en tiltrængt pause. Tid til at nyde 2 dejlige unger, skabe netværk, komme på plads i huset. Foråret 2018 startede jeg i almen praksis i Kolding. Her havde jeg hurtigt en klar fornemmelse af, at det var den vej jeg skulle gå. I praksis kunne jeg lære mine patienter at kende, give dem omsorg og ordentlig behandling. Jeg fik derfor en introduktionsstilling til at blive speciallæge i Almen Medicin i en praksis i Egtved. Derudover et års introduktionsstilling i Samfundsmedicin på Styrelsen for Patientsikkerhed i Kolding; en arbejdstidsmæssigt familievenlig stilling og med rig mulighed for læring samt deltagelse i håndtering af COVID-19 ”bag linjerne”. Denne sommer 2020 har jeg fået hoveduddannelse til at blive speciallæge i Almen Medicin – altså helt almindelig praktiserende læge. Dette tager mig 4,5 år mere og en lang rejse gennem 7 forskellige afdelinger, før jeg kan lande som færdiguddannet speciallæge (formentlig når jeg runder de 40 år) – og færdiguddannet bliver man for øvrigt nok aldrig i dette fag. Min mand er ved at blive øjenlæge med ansættelser i hhv. Sønderborg og Odense og pendlerlivet som fast følgesvend. Vi gør vores allerbedste for at have en dagligdag med ro og tid til vores skønne unger. Vi bor heldigvis tæt på Københoved, hvor de højt skattede bedsteforældre giver tid og frirum i en travl hverdag. Jeg sidder nu i bestyrelsen for gymnastikforeningen i Lunderskov – og bruger ofte henvisninger til Skrave og det foreningsliv, jeg er vokset op med. Alle de ildsjæle, der gav mig en barndom og ungdom med et rigt foreningsliv og masser af muligheder på trods af områdets forholdsvist få indbyggere. I frivillige er stadig med i min rygsæk – og jeg kan se, at mange af jer fortsat er aktive i foreningslivet. I skal have en kæmpe tak for det store arbejde I har gjort og gør. Det kommer med alle os gamle ”Skrave-børn” videre i livet – og spreder ringe langt længere ud, end I lige går og mærker det i hverdagen, tak.

Bryllup i august 2016

Familiebillede

Marthe Straarup Thagaard (tidl. Simonsen Straarup)

42


Skrave Hjemstavnsforening fortæller:

Hvad får de mon tiden til at gå med i arkivet? Infotavler Den opmærksomme fodgænger, bilist, cyklist m.fl. vil have bemærket, at Københoved har fået 4 nye info-tavler. Nu er flere skilte på ingen måde et mål i sig selv – næsten tværtimod – men baggrunden for dem kan læses i det følgende: For ca. to år siden fik vi en henvendelse om at gå med i et samarbejde på tværs mellem arkiver langs Kongeågrænsen i Vejen og Kolding kommune (Ribe meldte fra). Ideen om at lave cykelruter, som en markering af Genforeningen, var opstået. Turene skulle have en passende længde, og undervejs skulle man gerne kunne blive klogere på historien fra tiden før 1920 ved at læse om stederne. Vi sagde ja og sendte to mand – senere kun en – af sted til de indledende møder. Mange møder og meget hjemmearbejde senere resulterede det i 7 cykelrutefoldere samt 1 stor bilrutefolder, der samlet set beskriver egnen langs Kongeågrænsen fra øst til vest. Vi skulle stå for rute 6 (vores eget område) – udvælge punkterne, beskrive dem, finde billeder og sørge for, at den tildelte plads blev fuldt udnyttet. Nu kommer vi så til infotavlerne: Ved nogle udvalgte steder skulle der opstilles tavler med en kort beskrivelse. Kommunerne forlangte

logoer, regionen ligeså, så der var ikke så meget plads tilbage til tekst. Men arbejdet blev støttet økonomisk af dem, så det var rimeligt nok. Folderne blev trykt i stort oplag på både dansk og tysk, og udgivelsen skulle have været markeret med events forskellige steder den 17. maj. (Det er udsat til 9. maj 2021). De er blevet distribueret til biblioteker, turistinformationer og lignende steder, og sikke en modtagelse, de har fået! Måske har Corona-nedlukningen været skyld i, at flere gerne ville ud i naturen; i hvert fald måtte vi midt på sommeren genoptrykke 1000 af hver. I kan finde dem på www.hergikgraensen.dk - eller få de fysiske udgaver ved henvendelse i arkivet. De er gratis og faktisk ret fine. NB. Hvis I finder ting, der skal rettes i dem, hører vi gerne om det. Et eksemplar af folderen for cykelrute 6, der bl.a. forløber gennem området omkring Skrave, er vedlagt avisen. Arkivet har lokaler i Foreningshuset, Skravevej 14. Åbningstid: Onsdag 15-17 eller efter aftale. Mailadresse: skravehjemstavn@gmail.com

43


Fotos fra oversvømmelsen efterår/vinter 2019/20 - Kongeåen

Fotograf: Hans Chr. Nielsen

44


En lille hilsen fra det gule hus på Københovedvej Ja, det er os, som bor i det gule hus lidt udenfor Københoved, gult var det engang, her hen over sommeren er det skiftet til grå. Vi købte huset tilbage i 2013. Hvor bor I så, blev der tit spurgt. Jamen vi har købt den lille gule lidt uden for byen. Nååå, lille Jakobs – det hedder vores hus åbenbart – ja, eller der har nok engang boet en Jakob for lang tid siden, for ham vi købte huset af, han hed nu ikke Jakob, men Henning. Det var lige dér, vi valgte at slå os ned. Steffen, 30 år, arbejder på 10’ende år ved Klinkby Træbyg i Askov. Eveline er medindehaver af Mmskilte.dk i Vojens. Robin på 3,5 år går i børnehave i Rødding i Spirehuset, og Theo på 1,5 år er i dagpleje her i byen, nemlig ved Huset Solfang. Drømmehuset lå i Københoved, begge to er vi opvokset på landet og er vant til plads omkring os. Huset havde stået til salg i en uge, da vi slog til og smed et bud på det. Steffen kendte lidt til Københoved, da han af og til mødtes om morgenen med sin arbejdskollega Ole Aarup omme fra Grønagergaard. Huset har gennemgået en god renovering både inde og ude, og eftersom der kom små børn til, skulle den store græsmark lægges om til fint græs og laves til legeplads. Plads skulle der til, og det var der mulighed for i huset. Overetagen har aldrig været udnyttet, dette faldt vi for dengang. At kunne sætte vores eget præg på huset. Nu med 2 kviste og et nyt tag. 100 m2 udnyttet 1. sal. At bosætte sig et sted og så være så heldige, at der er så mange andre unge, som stiftede familie på samme tid er fantastisk. Robin blev født i 2017, hvor der ovenikøbet var 12 andre gravide i sognet. Hvor stor er chancen lige for, at man ligger på sygehuset i Kolding samme døgn, med én fra samme lille by - ja, det er da vist kun i storbyen det sker…. eller bare i Skrave… Robin og Luca nede fra Anca og Nicolae er født samme dag, og i dag går de i børnehave sammen på samme stue. Sammenholdet herude tog vi ikke mange uger for at finde ud af, at det er enormt. Folk hjælper glædeligt hinanden, og hurtigt får man bekendtskaber på kryds og tværs. Og med en hyggelig lille sti ned forbi os lærte vi hurtig en masse folk at kende. At sidde stille er ikke noget for os, så lige at give den et nap med i bestyrelsen SUIF, holde styr på nissespillet med byens børn eller klistre byen til med et par nye skilte. Mange ved nok hvem jeg, Eveline, er, efter at have sat et nyt skilt op hist og pist, eller fået lavet en plakat eller andet. Egentlig er jeg født og opvokset i Holland de første par år af mit liv. Mine forældre emigrerede til Danmark med deres landbrug og købte dengang en gård i Fole. Men en ting er sikker, Danmark der bliver jeg, og med min egen lille familie bliver vi i Skrave mange år endnu. Skrave er en fantastisk lille by med alt lige rundt omkring os.

Eveline v. Sonsbeek 45


46


Gå-maraton i Vejen kommune Den sidste del af august havde vi 4 eftermiddage, hvor alle havde mulighed for at deltage. På henholdsvis 5,3 km eller 10,5 km, så man kom til at gå en halv eller hel maraton (efter de 4 gange) i forskellige tempo. Det har været nogle super ture i Rødding, Holsted, Jels og Vejen, hvor vi fik mødt en masse nye mennesker, nydt naturen, gået på stisystemer i byerne og uden for byerne, i det fineste vejr. Undervejs blev der delt et stykke frugt ud. Der var lavet en konkurrence, hvor der kunne vindes 10.000 kr. til lokalrådet i den by, der havde flest deltagere pr. indbygger - og den vandt vi, fordi vi havde så flot en deltagelse med 24 Skraveborgere. Stor tak for opbakningen. Så fedt! Bente Villadsen

Hvordan opstod idéen med SNOR og SNOR De fleste har nok hørt, at jeg først solgte Dina Food pr. 31.12.2016 og sidst MenuBoxen pr. 31.08.2019 - hvad skulle vi så finde på. Vi var langt omkring, men det er jo fødevarer, vi har mest kendskab til – og måske synes er mest interessant. Vi har i løbet af 2019 været på en del messer, specielt i Tyskland. Anuga i Köln er en af verdens største fødevaremesser, det er her, alle nye ting / idéer præsenteres. Min bror Brian og jeg er ret nysgerrige og måske lidt “skæve” i vores tankegang og idéer. Tænkte, at nu skulle vi prøve noget andet noget mere gourmet. Vi har længe ønsket at starte en webbutik, hvor der kun er god smag på hylderne. Det er vi nu lykkedes med.

Her får du smagsoplevelser ud over det sædvanlige. Om du er til salt eller sødt - knasende eller blødt, så garanterer vi kvalitet og smagsoplevelser på 1. klasse. Vi startede SNOR og SNOR - Hele verdens smag lige til døren - den 4. marts 2020. Vi har sørget for, at der er masser af god smag på vores mange hylder. Når vi udvælger de enkelte leverandører, smager vi os frem til de bedste produkter. Vores mange år i fødevarebranchen er også din sikkerhed for et seriøst udvalg samt høj kvalitet og god service. Vi har rigtig meget til gavekurve - kaffe/the, vin/øl/grappa/gin/brændevin m.v. -vi pakker gavekurve til enhver lejlighed og pris. Ring eller skriv, så stiller vi spørgsmål om modtageren, så vi er sikre på at få lavet en så personlig kurv som mulig. Vi har rigtig meget til den søde tand - rigtig meget til tapas – spændende krydderier, salt, olier - godt oksekød som oksemørbrad/ribeye/culotte/cuvette m.v. - virkelig godt grisekød, Iberico sortfods og Duroc, her har vi udskæringer som pluma, presa, svinekæber, secreto.

47


Har du ikke prøvet et virkelig godt stykke grisekød med masser i smag - så lad dig forkæle en dag. Lækker lammekrone fra Irland og lammeculotte fra New Zealand. Vi er klar på webbutikken, men også i vores showroom på det gamle mejeri – kig forbi, men ring gerne inden. SNOR og SNOR Brian & Randi

Husk bogbussen kommer hver onsdag i lige uger Bogbussen har ændret køreplanen, så den er i Københoved hver onsdag i lige uger (undtaget skoleferier), hvor den holder ved Forsamlingshuset fra kl. 18.45 til 19.15. Alle kan låne på Vejen Kommunes Biblioteker og dermed i bogbussen, uanset bopæl. Tilbuddene er gratis. Bibliotekerne og bogbussen er ikke kun bøger, du kan også låne film, spil, musik, noder, lydbøger, tidsskrifter, oplevelsesbokse og sprogstimulerende materialer. Personalet i bogbussen hjælper gerne med at finde det, du har brug for. De bestiller gerne materialer og tager dem med, næste gang bogbussen kommer forbi. Har du spørgsmål eller forespørgsler til bogbussen, kan du kontakte denne på tlf. 2924 3604.

48


Min vej ind i Forsvaret Mit navn er Janni - jeg er forsyningsbefalingsmand i Uddannelseskompagniet på Varde kaserne. Det vil sige, at jeg står for alt materiel til værnepligtuddannelsen og konstabelelevuddannelsen. Samtidig er jeg med til planlægning af øvelser og andre større aktiviteter. Uddannelseskompagniet består af ca. 40 ansatte: Chef, næstkommanderende, kompagnibefalingsmand, forsyningsbefalingsmand, en delingsfører, en næstkommanderende og 4 sergenter i 5 delinger. Vi uddanner ca. 100 værnepligtige og 25 konstabler hvert halve år. Samtidig er jeg snart mor til 3, bor i Brande på en gård med min mand Michael. Hvorfor Forsvaret og hvordan er jeg endt der, hvor jeg er i dag? Jeg er opvokset i Langetved med mine 4 søskende og min mor og far, Elsebeth og Kurt Gamborg. Jeg har igennem hele min skoletid haft mange planer for fremtiden, men jeg har aldrig været fast besluttet på noget. Jeg valgte at tage STX på Vejen gymnasium, så håbede jeg på at være sikret alle uddannelsesveje. Da jeg var færdig efter 3 år, vidste jeg stadig ikke, i hvilken retning jeg skulle gå. Jeg var ret interesseret i en travl hverdag med både træning, fritidsarbejde og aktion. Jeg skulle ikke have et job, hvor jeg skulle lave det samme hver dag. Politiet tiltalte mig, men man skulle være 21 år for at søge og jeg var på daværende tidspunkt kun 20 år. Tiden skulle bruges på at klargøre mig til en hård optagelsesprøve. Jeg tog værnepligten på Varde kaserne og havde de fedeste 4 måneder der. Jeg ville ikke direkte videre som sergent, men officersuddannelsen startede et halvt år senere og derfor søgte jeg det, da jeg ville rejse rundt i verden som planlagt. Jeg tog ud at rejse i 3 måneder med barndomsveninden Sandra Jørgensen. Da jeg sad i Sydafrika, blev jeg ringet op af forsvaret, som meddelte, at jeg desværre ikke kunne starte alligevel, da officersuddannelsen blev lavet om, så man skulle have en bachelor som adgang til uddannelsen. Et par uger efter skrev lederen fra Friskolens børnehave i Rødding til mig, om jeg kunne tænke mig et vikarjob og jeg takkede ja med det samme. Jeg arbejdede der og blev grebet af pædagogjobbet. Det gjorde, at jeg søgte ind på pædagogseminariet i Kolding i august 2013. Det holdt desværre ikke ret længe. Det var svært for mig at give op og indse, at det ikke var mig, men jeg kunne mærke, det var det rigtige valg.

Jeg gik i panik, for jeg viste ikke, hvad jeg skulle med min fremtid. Jeg søgte 5 jobs og fik dem alle sammen. Tilbage i børnehaven, handicapmedhjælper, fitnessinstruktør, støttebeboer og receptionist var det, jeg fik tiden til at gå med. Samtidig vendte tankerne tilbage til politiet, og jeg søgte derfor ind på uddannelsen ”forskole til politiet” ved VUC Vejle i 3 måneder. Da jeg var færdig der, søgte jeg ind til politiet, men for at sikre min fremtid søgte jeg samtidig fængselsbetjent, konstabel og sergentuddannelsen. Jeg blev kaldt til optagelsesprøver på alle 4 og bestod sergent, konstabel og fængselsbetjent. Drømmejobbet måtte jeg droppe grundet mit dårlige engelsk. Jeg sagde ja tak til Sergentskolen, som jeg startede på i oktober 2014.

Ind i mellem alle disse job og optagelsesprøver mødte jeg en sød fyr fra Brande, som jeg brugte meget tid sammen med. Jeg endte også med at flytte ind ved ham, da jeg måtte opsige mit støttebeboerjob i Kolding og startede på Sergentskolen i Varde. Heldigvis gik alt godt og vi er i dag gift og bor stadig samme sted. Sergentskolen i Varde var en hård og lærerig tid. Jeg havde været ude af forsvaret i 2 år og kunne intet huske om at stå ret og våbenbetjening. Jeg var ved at give op mange gange undervejs, men var samtidig ekstremt viljestærk, da jeg lige havde givet op på pædagoguddannelsen. Jeg ville ikke have et nederlag mere, så jeg gennemførte og blev udnævnt til sergent i sommeren 2015. Jeg havde 2 værnepligthold som sergent og nød de lange dage i skoven og på kasernen. Et enormt givende job, hvor jeg kunne lære unge mennesker noget, de aldrig havde prøvet før. Samtidig var det et meget 49


socialt job, da man var i tæt samarbejde med sine kollegaer altid. Jeg måtte desværre også indse, at det var hårdt at arbejde så meget samtidig med at være en god kæreste, men det gik ikke værre, end at jeg blev gravid efter mit første hold værnepligtige og her fandt jeg ud af, hvor god en arbejdsplads jeg var på. Kompagniets ledelse kunne se jeg var på forkant med planlægning og organisation, så jeg blev spurgt, om jeg ikke ville være forsyningsbefalingsmand, når jeg kom tilbage fra barsel. Jeg takkede ja og satte mig i en oversergentstilling efter min barsel. Nu er jeg blevet oversergent og er ved at læse en akademiuddannelse i ledelse ved siden af jobbet. Jeg går på barsel igen her til november og

vender stærkt tilbage til jobbet omkring september 2021, hvor jeg har siddet i den samme stilling i 5 år. Fremtiden ved jeg ikke, hvad bringer, men jeg er glad for Forsvaret som arbejdsplads og der er mange muligheder. At være kvinde i en mandeverden har for mig været en god oplevelse. Mange spørger ofte, om jeg kan sætte mig i respekt over for de værnepligtige. Jeg har aldrig haft problemer med det, da min overbevisning har været, at fagligheden omkring jobbet var vigtigere, end at man kunne råbe højt og lave mange armbøjninger. Janni Gamborg Axelsen

SUIF udlejer følgende Borde, stole, popcornmaskine, zumodragter, telte med gulv, køletrailer Priser: Udklapborde (6 pers.)

kr.

10,- pr. stk.

Stole (60 stk. – flere kan fremskaffes) kr.

5,- pr. stk.

Popcornmaskine

kr. 100,- pr. weekend

Zumodragte

kr. 500,- pr. weekend

Terrassevarmere

kr.

50,- pr. weekend

Bestilles ved Eveline, tlf. 2752 4788, afhentes ved Foreningshuset Stort festtelt, 9 m bredt, 18 m langt, 3-meters fag Stort festtelt 9 x 3 m

kr. 400,- pr. uge

Stort festtelt 9 x 6 m

kr. 800,- pr. uge

Stort festtelt 9 x 9 m

kr. 1.200,- pr. uge

Gulv 9 x 3 m

kr. 100,- pr. uge

Gulv 9 x 6 m

kr. 200,- pr. uge

Lille festtelt 6 x 6 m

kr. 500,- pr. uge

Bestilles ved Jørgen Mølgaard, tlf. 2095 0793, mulighed for levering Køletrailer

kr. 500,- pr. uge

Køletrailer (leje ud over 1 uge)

kr. 300,- pr. uge

Bestilles ved Flemming, tlf. 2878 5840, afhentes på Dover Markvej 2 Mobilepay 2752 4788

50


Og så kunne vi have skrevet om en hel masse arrangementer, som jo desværre blev aflyst pga. Corona: -

Mange genforeningsarrangementer..…… Stort krolfstævne i Skrave……. Sognefest……. Forskønnelsesprisen og Årets Skraveborger….. Skt. Hans med båltale…… Gymnastikopvisning…… Høstfest for børn og voksne…… Sogneudflugt…… Tour de middag osv. osv.

51


52


Dog blev der gennemført enkelte arrangementer, som blev arrangeret i stedet for de velkendte:

Bil dyt Banko På trods af de mange aflysninger var der nogle i sognet, der fik en lys ide om at arrangere et alternativt arrangement. D. 20. juni var dagen, hvor der var Banko dyt dyt på fodboldbanen ved Foreningshuset. Bilerne strømmede til, længe før det startede. Alt var planlagt i detaljer. Man købte bankosedler og kørte derefter ind på en afmærket kørebane og blev ledt på plads i afmålte båse og baner. Radio Globus stod for opråb og musikunderholdning. I bilerne blev bankosedler krydset af. Ved banko blev der dyttet - højt. Mellem spillene var der forskellige konkurrencer. Den fik ikke for lidt rundt omkring i bilerne, når der skulle dømmes om, hvem der havde den største fest. I pauserne kørte flere rundt på ”budcykler” med slik og drikkevarer, samt modtog bestillinger på kaffe og kage. Alt var planlagt i detaljer efter forskrifterne. Ingen måtte forlade bilerne. Der var deltagere fra børn, der lå i barnevogn, til ældre ”garvede bankospillere”. Et rigtig flot arrangement. ”Sammen hver for sig” Heidi fra Forsamlingshuset havde i dagens anledning tilbud på flere retter. Så mange fortsatte festen derhjemme bagefter.

TV Syd på Sommertour i Skrave Først i juli måned fik jeg en opringning fra TV Syd. De ville gerne komme til Skrave og filme, når vi spillede krolf. Årsagen var, at Per Sønning havde henvendt sig til dem vedrørende Bil-Banko for at få dem ud og lave et indslag. Da de ikke optager i weekenden, ville de gerne komme en onsdag aften, hvor der var aktiviteter omkring Foreningshuset. Per havde fortalt meget om vores lille samfund med mange aktiviteter, foreninger og sammenhold og sendt en lang liste herover til TV-holdet, som så udvalgte nogle enkelte ting, de ville høre nærmere om. Selvfølgelig sagde jeg ja til, at de måtte komme til krolf. Senere viste det sig, at de gerne ville komme hjem til mig privat, hvor jeg skulle fortælle om bl.a. Skrave Avis. Så kom dagen d. 29/7. Der kom en journalist og en fotograf. Inden jeg fik set mig om, havde de placeret en stol midt på gulvet. Jeg skulle så fortælle om de forskellige foreninger i sognet. Det blev lidt en opremsning fra det gule program, for at huske dem alle. Derefter fortalte jeg lidt om Skrave Avis. Dens tilblivelse og hvad vi skriver om lige nu. 53


TV-holdet besøgte derefter Marianne Kley. Hun fortalte om velkomstpakken, som hun kommer ud med til alle tilflyttere, der kommer udefra og har købt hus i Skrave Sogn. Pakken består af oplysninger om sognet, forskellige programmer og gavekort mm. Noget, vi ved, nytilflyttere skønner på. TV-holdet rykkede nu til Foreningshuset, hvor der blev sendt direkte i TV Syd på Sommertour. Vi var en flok, der spillede krolf, og en del andre var forsamlet og nogle spillede Kongespil. Alt imens vi spillede, blev Per Sønning interviewet om, hvad der sker i sognet og hvordan han har oplevet at flytte til et lille samfund. Senere fik Dorthe Holm og Per en snak (dyst) om Sognedysten mellem Langetved og Københoved. En god oplevelse som har været med til at sætte Skrave på landkortet og givet sognet en positiv omtale. Inge Rostgård På de næste sider følger optegnelser fra nogle af redaktionens medlemmer – fra tiden med Corona i foråret

Tiden med Corona - som pensionist Første gang vi hørte om Coronavirus var efter jul. Vi hørte, hvordan det udviklede sig i Kina. Senere kom den til Europa og da Italien lukkede ned, kom det tæt på. Vi hørte jo om skoler og andre, der aflyste skiture og andre ture sydpå. Vi blev også herhjemme opfordret til at hilse på hinanden med albuer eller fødder. Mange gjorde lidt grin med sygdommen og mente, det blot var en lidt aggressiv influenza. Sidst i februar kom der begrænsninger med antal af max. 1000 personer samlet. Alle planlagte gymnastikopvisninger blev bl.a. aflyst. Først d. 11. marts blev det virkelighed herhjemme. Det startede om middagen, hvor min vandgymnastik blev aflyst. Samme aften var der generalforsamling i SUIF, hvor jeg skulle med. Jeg valgte at blive hjemme, idet der altid er mange med og vi sidder tæt. Kl. 20.00 samme aften havde Mette Frederiksen et pressemøde. Det var nok her, at alvoren rigtigt gik op for os. Skolerne og børneinstitutioner skulle lukke ned senest mandag d. 16/3. Ligeledes storcentre, restauranter og meget mere. Mange arbejdspladser blev opfordret til at arbejde hjemmefra, hvor det var muligt. Samme aften og især morgenen efter strømmede folk i butikkerne for især at hamstre toiletpapir og håndsprit. Allerede dagen efter blev gymnastik, fitness og andre aktiviteter her i sognet aflyst på Skravenet. Allerede lørdag d. 13. marts blev grænserne lukket kl. 12.00. Ligeledes kom der ugen efter forbud

mod at være mere end 10 mand samlet og med 2 m afstand. Som bedsteforældre ville vi jo gerne hjælpe med barnepasning. Det blev vi dog kraftigt frarådet, idet det er vores aldersgruppe, der er mest udsat Det var lidt svært, når vi vidste, de havde behov for hjælp. Men der var ikke intet valg. Vores børn holdt fast - for at passe på os!! Vi så ikke vores børnebørn i temmelig lang tid. Første gang vi alle var sammen var påskedag, hvor børnene fandt påskeæg. Det var dejligt at være sammen og at se dem løbe rundt i haven nede på Lausgaard. Bagefter kunne vi hygge os på terrassen. Det var svært for de små at forstå, at de ikke måtte komme tæt på os. De troede, at det var os, der smittede, for de var jo ikke syge!! Lørdag d. 21/3 kl.10.00 var første gang, vi i vestenden af byen hejste Dannebrog. Det var for at hylde fællesskabet på afstand. Vi fik en lille snak over hækken og vejen med naboerne. Det fortsatte vi med april måned ud.

54


Eveline og Steffen var kreative. De havde lavet en lille leg i Johannes Kjærs skov. Først havde de opfrisket stierne i skoven og sat bord-/bænkesættene i flot stand. De havde så skåret og malet i alt 18 æg. De 16 havde et bogstav malet på bagsiden. Dem havde de hængt op i hele skoven. De inviterede alle til at komme og finde bogstaverne, der så skulle danne en sætning. Vi kunne se, at især børnefamilier valfartede ud i skoven. Jeg var derude sammen med Peter og pigerne. De gik vældig op i det. Fandt alle bogstaver, som de tog billeder af. Da vi kom hjem, skulle vi så se at få dem samlet. Det voldte os noget hovedbrud. Først efter at børnene var taget hjem og jeg fik ro, faldt brikkerne på plads. Der stod: Sammen hver for sig. Tak for legen. Et godt afbræk i en lidt træls tid.

Alle invitationer og arrangementer og ferier blev løbende aflyst eller udsat. Vi havde selv vores barnebarn Lærke, hvis konfirmation blev udsat til august måned. Simone og Jørgens bryllup blev udsat på ubestemt tid. Diamantbryllup, guldbryllup og flere fødselsdage blev udsat. Vi er heldige i forhold til mange andre lande i verden. Vi har hele tiden måttet gå udenfor. Min tid gik i starten med at gøre huset forårsrent, og da varmen kom, var det det haven, der kaldte. Det kunne jo gøres i det tempo, jeg havde lyst og kræfter til. Jeg fik gået nogle gode ture, fik læst noget mere og var især i den første tid god til at ringe til venner, vi ikke så tit. Især for at høre, om de havde det godt. Indkøb blev gjort med omtanke. Dagligvarer blev til 1 gang ugentlig, når butikkerne åbnede. Alle var vi gode til at bruge håndsprit og vaske hænder, før og

efter butiksbesøg. Og alle har været gode til at holde afstand. Hver formiddag kom Phillip Faber med morgensang. Så vidt muligt så jeg - og sang med på alle de dejlige sange. Ingen tvivl om, at Højskolesangbogen i denne tid har fået en renæssance. Hver fredag aften var der Fællessang- hver for sig med Mads Steffensen om som vært sammen med Phillip Faber. Vi havde fra først i april været heldige at få en ny vært – Heidi - i Forsamlingshuset. Hun havde i forvejen Kongeå Catering i Skodborg. Hun arrangerede bl.a. take away. Det ville vi gerne bakke op om og støtte. Vi havde alle behov for at komme lidt ud og snakke sammen. Vi inviterede både Oles og min familie med 1 uges mellemrum. Vi var henholdsvis 8 og 6 personer. Vi dækkede op i garagen med god afstand og fik den varme mad fra Forsamlingshuset. Uden håndtryk og knus samt god hygiejne. Vi havde så god tid til at gå en god tur i naturen. Jeg tror, det mentalt var godt at være sammen. Vi forsøgte også at starte krolf op efter regler fra sundhedsmyndighederne. Men DGI anbefalede, at man ventede grundet alderen. En del af spillerne er over 70 år og dermed i risikogruppen. Inden påske kom der så overblik over den gradvise genåbning af Danmark Fase 1: Fra d. 15. april må bl.a. vuggestuer, børnehaver og klasser fra 0.-5. klasse åbne. Med god afstand. 2m. Senere, d. 20. april kom der åbning af frisører, massører, fysioterapeuter m.m. Der var stadig afstandsbegrænsning på 2 m og max. 10 personer forsamlet. Alt sammen skulle åbnes med omtanke og store restriktioner med håndvask, håndsprit og hyppig rengøring. Alle var så spændte på, hvad der ville ske efter den 10. maj. Inden St. Bededag kom der så en ny aftale om næste åbning. Fase 2: Fra d. 13. maj må folkeskolernes 6.- 10. klasse åbne med afstand. Efterskolerne, storcentre og restauranter, cafeer samt dyreparker (i bil) måtte åbne fra d. 18. maj. Alt med 2 m’s afstand. Der kom dog 2 dage efter melding om ændring til 1 m’s afstand. Men stadig forbud mod at samles mere end 10 personer indtil efter d. 8. juni, hvor mange andre ting også ville blive åbnet. Ligeledes måtte en del udendørs sport starte. Fase 3: Et flertal i Folketinget ønskede grænserne genåbnet, samt det meste af Danmark lukket op. Fortsættes side 57

55


56


Fortsat fra s. 55

Sent onsdag aften d. 20. maj kom meldingerne så fra Mette Frederiksen. Hun var dog noget mere forsigtig med genåbningen. Selv om tallene på smittetrykket ikke var steget. Det ville jo også være træls for alle, hvis vi skulle lukke ned igen, hvis smittetrykket steg igen. Grænserne ville blive åbnet for personer med familierelationer og personer, der ejede sommerhuse i Danmark, fra d. 25/5 mod dokumentation. Museer, teatre, zoologiske haver, biografer, biblioteker m.m. måtte åbne straks. Fra d. 27/5 måtte gymnasier, højskoler mm. vende tilbage til skolerne. Det var stadig forbudt at samles mere end 10 personer (dog kom der et par dage efter meldinger om, at man godt måtte samles flere i private haver). Ugen efter kom så meldingen, at fra d. 8. juni måtte vi være 50 personer samlet, fra d. 8. juli måtte vi være 100 personer samlet og fra d. 8. august måtte vi være 200 personer samlet. Grænserne ville fra d. 15. juni være åbne for Tyskland, Norge og Island, hvis man kunne dokumentere, at man havde booket min. 6 overnatninger i Danmark. Dog ikke i hovedstadsområdet. 14 dage efter kom meldingen så, at grænserne blev åbnet ud af landet til de fleste lande i Europa, hvor smittetrykket var lavt. Hver især skulle selv holde øje med restriktioner i de forskellige lande. Der blev så også åbnet for udlændige at komme til hovedstadsområdet, men stadig med bevis på at de havde de lovlige bookinger i orden. Økonomisk kom der også forslag om flere hjælpepakker, bl.a. havde man mulighed for at få udbetalt 3 ugers indefrosne feriepenge. Pensionister ville få udbetalt 1000 kr. Alt sammen for at få danskerne til at bruge flere penge, for at få hjulene i gang igen.

I perioder kom der mange meldinger, efterhånden som smittetrykket herhjemme blev mindre. I uge 25 kom der melding om, at vi Region Syddanmark ikke havde nogen indlagt med Covid 19. Desværre havde de i Nordjylland udbrud på et plejehjem og flere skoler, samt på flere minkfarme, hvor dyrene måtte aflives. Så vi var klar over, at der stadig var fare for, at sygdommen kunne blusse op igen, og at vi stadig skulle passe på med håndvask, håndsprit og afstand på 1 m. Der var også flere begravelser i sognet. Desværre var der også i kirkerne restriktioner både i kirken og mindesamvær, til stor frustration for især de pårørende. Også her blev antallet ændret flere gange. Lørdag d. 23. maj startede vi så op med krolf. Nu var det helt legalt. Selvfølgelig efter reglerne med håndsprit, afstand og højst 10 spillere på hver bane. Jeg tror, vi alle nød at komme i gang og være samlet igen. Som familie er det ikke os, der har været hårdest ramt. Oles hverdag var nærmest uændret. Han kørte ned på Maskinstationen, som han plejede. Der havde de også restriktioner med stor afstand i frokostrummet. De fleste kørte ud, som de plejede med hver deres køretøj. Arbejdet skulle jo gøres, kunderne og markerne skulle passes. Vores børn og børnebørn bor alle tæt på. Og da smittetrykket var lille, og vi i vores område havde meget få smittede, så vi hinanden med jævne mellemrum. Og længere henne i forløbet måtte vi også kramme og passe vores børnebørn igen. Sidst på sommeren er der desværre igen et øget smittetryk, og der kommer igen løbende restriktioner. Hvor det ender, ved vi ikke, men det har givet stof til eftertanke, og vores hverdag og levevis vil for altid være ændret.

Inge Rostgård

Hjemmeskole i Corona-perioden Onsdag den 11. marts 2020 sagde Mette Frederiksen, landets statsminister, på et pressemøde, at alt ville lukke ned grundet situationen med corona. Coronaepidemien (pandemien) havde på dette tidspunkt mange fordoblet sig med antal smittede danskere og man frygtede, at udviklingen ville eksplodere, hvis der ikke blev gjort noget drastisk her og nu! Man ville lukke alt ned, så coronavirussen ikke kunne “finde” mennesker, og dermed ville man dæmpe smittespredningen ved at “gå i hi” og undgå tæt kontakt. Vi havde allesammen et stort ansvar for at forhindre smittespredningen, da udsatte mennesker med fx kroniske 57


sygdomme var (og er) mest sårbare for at blive smittet. Med hensyn til hinanden skulle vi beskytte de svageste i samfundet, som nok ikke ville overleve et smittetilfælde. Vi fik strenge ordre på at undgå for meget kontakt med alt for mange forskellige, og vi fik tydelige retningslinjer fra sundhedsstyrelsen om hyppig håndvask, afspritning og generelt god hygiejne. 4

Smittespredningen kom fra udlandet. Danmark forsøgte at holde coronavirussen tilbage ved at holde folk i karantæne derhjemme i op til 14 dage. Men det var svært at stå imod, og smitten spredte sig mellem danskerne herhjemme. Her kom det springende punkt, at alle måtte være klar over situationens alvor, og at hver enkelt dansker kunne være med til at gøre en forskel ved at forholde sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi skulle stå sammen ved at holde afstand til hinanden. Smitten spreder sig mest, hvor der er mange mennesker samlet. Myndighederne tog derfor en drastisk beslutning med et forsigtighedsprincip ved at lukke alle offentlige institutioner og fritidsaktiviteter ned. I den offentlige sektor blev alle medarbejdere sendt hjem, undtagen dem der varetog pasning af syge og ældre. Alle skoler og dagtilbud ville blive lukket fra mandag den 16. marts, og man opfordrede alle forældre til, hvis det var muligt, at holde deres børn hjemme fra dagen efter, dvs. torsdag den 12. marts. Da jeg mødte ind på arbejde dagen efter statsministerens pressemøde, var der kun én elev, som var kommet i skole, og han tog hurtigt hjem igen, da vi kunne se, at de andre elever ville blive hjemme. Jeg havde en 6. klasse til dansk, og det var en sær fornemmelse, at skolen lukkede ned fra den ene dag til den anden. Jeg kunne sidde alene i mit klasselokale og skrive en besked hjem til forældrene og eleverne. Ledelsen holdt akutte møder med lærerstaben i hver afdeling, så vi ikke blev blandet med hinanden! Med udgangspunkt i “worst case scenario” blev hele coronasituationen drøftet i forhold til skolesituationen, og lige pludselig skulle vi handle ud fra en totalt anderledes hverdag. Vi skulle arbejde hjemmefra og fortsætte en fjernundervisning, hvor vi var i kontakt med eleverne via vores digitale platforme. Der kom “andre boller på suppen”, idet nogle hjem klarede situationen flot, hvorimod andre hjem blev sat på en prøve. Det var nu tydeligt for forældrene at se, hvordan deres barn klarede de daglige opgaver i fagene! Nogle forældre reagerede voldsomt, mens andre blev lettet over at finde ud af, hvor dygtige deres barn egentligt var.

På Grønagergård oprettede vi en hjemmeskole og fulgte en fast dagsrytme. Tingene skulle nu sættes i skema og struktur derhjemme for at nå de opgaver, som skolen gav. Jeg sad med mine to egne børn samt to børn omme fra byen, hvis forældre ikke var hjemsendt, men skulle fortsætte deres arbejde. Dermed havde vi en hjemmeskole med fire børn, hvor glæden var stor, fordi så føltes dagen ikke så lang. Jeg oplevede, at det var svært for børnene at være hjemme dag ud og dag ind, uden social kontakt med klassekammeraterne. Men her kunne vi skabe noget, som, trods omstændighederne, lignede en nogenlunde hverdag! Den første time var `læsebånd`. Jeg tjekkede beskeder på Aula, imens mine to børn sad på deres pladser og læste i “skolestuen”. Herefter gik børnene i gang med fagene dansk og matematik, hvor der bl.a. var nogle opgaver på læringsplatformene grammatip.com og matematikfessor. Her kunne jeg være behjælpelig med deres opgaver og ikke mindst være der for dem i den vedholdenhed, som det krævede, da opgaverne gang på gang mindede om hinanden.

Hjemmeskolens højdepunkt var om formiddagen, idét der blev banket på døren! De to glade piger fra Timmermannsvej trådte ind stuen. Og så kunne vores egen coronaskole begynde. Vi startede med at spise formiddagsmad i køkkenet, imens vi så “5 min craft” og så gårsdagens “Ultra Nyt” (program med nyheder for børn). Herefter havde vi to timer inden middag, hvor der var tid til at fordybe sig i andre fag og arbejde på diverse skoleopgaver, fx at skrive en boganmeldelse m.m. Til middag kunne vi igen sidde i køkkenet, hvilket var utrolig hyggeligt og meget afstressende. Ingen skoleklokke der bestemte dagens rytme i minutter, men mere en rytme baseret på et behov for at spise, fordi nu var vi sultne. Det blev et dejligt frirum ikke at skulle hænge i en klokkestreng, men kunne tage dagen, som den kom. Hvilket dog 58


resulterede i, at dagene indimellem blev utrolig lange! Når mine egne børn havde “fri” i hjemmeskolen, kunne jeg fortsætte med at følge op på min klasse og deres arbejde, hvilket desværre blev meget kontrollerende, fordi de ikke skulle dovne deres tid væk derhjemme. Da min søn i 4. klasse skulle i skole efter påskeferien (midt april) og min datter i 6. klasse skulle blive hjemme, var hun lige ved at miste modet og forståelsen for coronasituationen. Det var utrolig uretfærdigt, at han måtte komme afsted i skole og være sammen med kammeraterne igen, når hun ikke måtte. I Skodborg Børnecenter går skolen til og med 6. klasse, så der var lige én årgang, som blev “klemt” - hvorfor måtte de andre komme afsted, når de ikke måtte…? For et barn i 6. klasse gav det ikke nogen mening, at skolen kun måtte åbne for 0.5. klasse. Så herefter blev tiden endnu længere og meget mere træls, små opgaver blev uoverkommelige! Men så skal jeg da lige love for, at glæden ved at gå i skole kom stærkt igen, da der blev lukket op for 6. klasserne i midten af maj. Glæden ved at se sine kammerater igen og være en del af klassens fællesskab blev drivkraft for hverdagen. Og så var det en mindre udfordring, at børnene nu skulle til at vaske hænder og der skulle sprittes kontaktflader af med hyppige mellemrum. Der er ingen af mine børn, der ønsker, at skolerne bliver lukket ned igen. Hvis det bliver nødvendigt, og smittetallet stiger igen, må vi jo tage den derfra, tænker jeg som lærer. Når vi har været omstillingsparate en gang, kan vi også være det næste gang, hvis det bliver aktuelt? Mia Gotthardsen

Dagbog fra Corona-tiden (noget af den i hvert fald…) Corona, må være årets mest brugte ord. Corona har fyldt meget for os alle og for nogle haft større konsekvenser end for andre, men sikkert og vist er det, at vi alle er blevet påvirket på den ene eller anden måde. Hvis du har lyst, kan du læse lidt om vores hverdag under hjemsendelsen, der er ikke sket noget vildt og sindsoprivende, men det var vel også det, der var meningen med hele lockdown. Vores familie består af Anna, som var 17 mdr. i foråret, Magnus på 3.5 år, Maja på 5 år, Jens Christian selvstændig elektriker og mig selv Randi, ansat som chefsekretær ved Kolding Kommune. Torsdag den 12. marts 2020 – Et hjem med flere funktioner Skrivebordet på min arbejdsplads er ryddet og hjemadressen fungerer fra i dag både som dagpleje, børnehave og arbejdsplads. Spisebordet i køkkenalrummet er omdannet til et hjemmekontor, vel at mærke et hjemmekontor, hvor ”kollegerne” støjer en del mere end normalt og har en noget højere forventning til serviceniveauet og den sociale interaktion. Samtidig ringer chefen og beder om diverse ting i forhold til at sikre, at forvaltningen bliver klar til mandagens lockdown. Man kan næsten ikke få andet end dårligt samvittighed over for både chef, mand og børn. Men mon ikke det hele nok skal gå. Fredag den 13. marts 2020 - Multitasking Jeg har forsøgt at forberede mig på alle de ting, som en dag på hjemmekontoret, med tre børn, kan byde på. Jeg har besluttet mig for, at ungerne (næsten) må rode så meget de vil, det kigger vi på efter kl. 14.15. Skype-mødet med cheferne på Arbejdsmarkedsområdet starter fint, jeg bidrager og får noteret væsentlige pointer. Ungerne har fået lov at se en film, i håbet om færre forstyrrelser. Men det går hurtigt op for mig, at det er godt, at jeg er god til multitasking og mange års erfaring som referent kommer mig til gode, for snart er den ene tørstig, en vil se en anden film og værst af alt, den lille har ondt i maven og skal have skiftet bleen. Hvor er det godt, man kan tage både lyd og kamerafunktion af, når der holdes skype-møder! Mandag den 16. marts 2020 – Lockdown Fra i dag er det ikke længere muligt at få ungerne passet i børnehaven og dagplejen, vores var dog også 59


hjemme det meste af sidste uge. Vi har lagt en slagplan for, hvordan vi bedst passer hvert vores arbejde og samtidig sikrer, at børnene får en god og meningsfuld hverdag, en hverdag som ikke blot indeholder tv-tid fra kl. 07.30 til 15.00. Multitasking får virkelig en helt ny betydning. Jeg priser mig lykkelig for, at ingen af ungerne endnu går i skole og jeg derfor også skal hjælpe dem med hjemmeopgaver, meeen der er dog stadig mange andre ting, de gerne vil have hjælp til i en alder af 1, 3 og 5 år. Tirsdag den 17. marts 2020 - De mange gode spørgsmål Mor, hvad er det der Corona for noget? Mig: Det er en virus. Hvad er en virus? Mig: Tjah, det sådan noget du bliver syg af… Hvorfor kommer moster ikke, som hun plejer? Mig: Vi skal passe på ikke at smitte moster. Jamen vi er da ikke syge. Hvad laver de voksne i børnehaven, nu når vi ikke er der? Mig: De voksne er også taget hjem. Bor de da ikke i børnehaven? Torsdag den 19. marts 2020 - Trampolin Trampolinen kan være farlig og resulterede i dag i et brækket ben hos Maja. Så er det jo alligevel meget godt, at vi er hjemme, når benet nu skal være pakket helt ind i gips i 5 ½ uge og pigen sidder i kørestol. Fredag den 20. marts 2020 - Hvad skal vi lave mor? ”Mor, hvad skal vi lave? Nu har vi tegnet, vi har bygget Lego og vi har leget med modellervoks.” ”Skal vi ikke ud og lege?” ”Mor, må vi få en kiks?” ”Mor, Maja driller!!!!” ”Mor, Anna lugter.” Man skal løbe stærkt for at få det hele til at hænge sammen. Vi gør normalt ikke megen brug af tv, mobiler eller IPads til børnene, men for at få alle ender og kanter til mødes og til tider stoppe strømmen af spørgsmål, så er det nu blevet en lidt større del af vores hverdag og jeg må sige, at der faktisk er mange gode initiativer på f.eks. Facebook og Instagram, som børnene kan bruge lidt tid på, og hvor de samtidig lærer noget. Håbet om bare 15 min arbejdsro lever! Mandag den 23. marts 2020 – Er hun mon smittet? Tør man næsten køre ned i ABC, risikerer man at blive smittet? Holder folk den fornødne afstand og husker de at bruge håndsprit? Køleskabet er dog ved at være tomt, så afsted det går. Kender du det, med at man får et pludseligt hosteanfald? Selvfølgelig får jeg det, lige i dag, midt i ABC. Altså jeg har ikke corona, tror jeg da ikke, men folk kiggede på mig, som om jeg havde. Næste gang vi mangler mad, så bestiller jeg det online, tro det eller lad være, nu kan man faktisk få leveret madvarer helt ud, hvor vi bor. Onsdag den 25. marts 2020 – Søndag på en onsdag Klokken er 08.15, jeg sidder i søndagsbukser, en, ja, lad mig sige det, som det er, lidt beskidt t-shirt og med hår, som ikke er blevet redt siden i går. Det er faktisk ret befriende ikke at skulle tænke over det, ja, det i hvert fald lige indtil chefen foreslår, at vi på skype-mødet sætter kameraet til, vi skal være sociale, som han siger. Panikken breder sig, men der er heldigvis ikke andre end ham, der synes, det er en god ide, mon ikke også de sidder i deres søndagstøj. Det gjorde chefen i hvert fald. Mandag den 30. marts 2020 – Nye vaner En anderledes hverdag giver behov for nye vaner. Vi trænger alle til at blive luftet, når arbejdsdagen slutter og vi går derfor de fleste eftermiddage en tur. Her er der plads til snak og pjat. Det er hårdt at jonglere både børn

60


og fuldtidsarbejde på samme tid og det er derfor, nu mere end ellers, vigtigt at have gode stunder sammen og få ny energi på kontoen. Lørdag den 4. april 2020 - Vejers Grænsen er lukket og tyskerne kommer derfor ikke i sommerhus. Så i dag pakkes biler og trailer med cykler, barnevogn, cykeltrailer, legetøj og vi drager en uge til Vejers. Utroligt, hvad man synes, man har brug for i løbet af en uge. Onsdag den 15. april 2020 – Retur i børnehave/dagpleje Påsken er nu slut. Alt for mange påskeæg er spist, en passende mængde rødvin og god mad er indtaget og vi har nydt det gode vejr med mange gå- og cykelture, så hverdagen kan bare komme an, om end den stadig er noget anderledes en vanligt. Hjemmearbejdspladsen står for mit vedkommende stadig klar og skal nu nok benyttes indtil 10. maj, så må vi se. I dag har vi igen sendt ungerne i børnehave og i dagpleje. Vi har drøftet både for og imod, skulle de holdes hjemme eller afsted? I sidste ende blev vi enige om at sende dem afsted. De har savnet deres kammerater og jeg har savnet arbejdsro og på et eller andet tidspunkt skal vi jo ud i den virkelige verden igen, selv om det nu faktisk har været meget hyggeligt at være lukket inde i vores lille corona-boble hjemme. 29. april 2020 – Ny corona-rutine Nu hvor børnene skal afsted hver dag, har vi fået en ny corona-rutine. Vi sover fortsat til vi vågner, man behøver intet vækkeur med små børn. Jeg arbejder det, jeg kan nå fra morgenstunden, for så at flekse ud kl. 08.00 og køre børnene i børnehave og dagpleje, hjem og arbejde igen, for så ofte at bruge frokostpausen på at hente de store, hjem og arbejde og så ned og hente Anna i dagpleje, når arbejdsdagen er slut. 4. maj 2020 - Venner At mødes med venner har stor betydning, men det er ikke så nemt i denne tid. Men en anderledes situation giver anledning til at tænke anderledes og gøre tingene på en ny måde. Vi mødes normalt, 2 hold venner, hver anden måned og tager ud og spiser, for at få talt sammen i en travl hverdag med arbejde og børn. I eftermiddag mødes vi ved Lillebælt, sætter os i kajakker og sejler en tur, bagefter hygger vi med medbragt mad og vin i det fri. Det bliver helt sikkert hyggeligt. 12. maj 2020 – 2 mdr. hjemme I dag runder vi 2 mdr. på hjemmekontoret. Utroligt som tiden går. Jeg nyder at arbejde hjemme, savner selvfølgelig kollegaerne og nogle ting er også en smule mere besværlige, men i det store hele så er min vurdering, at man ofte er mere effektiv hjemme, hvor der ikke er helt så mange forstyrrelser. Ja, i hvert fald ikke efter at ungerne nu er sendt i institution igen. 31. maj 2020 – Anderledes fødselsdag Svigermor bliver 70 år i dag, hun har glædet sig til at samle hele familien til en stor fest. Men med forsamlingsforbundet har hun måttet rykke festen. I stedet skal den nærmeste familie på udflugt, ud i det blå, en hel dag med fokus på kvalitetstid og hygge. Festen holder hun senere, så det er jo faktisk en win-win situation, hvis du spørger mig. 3. juni 2020 – Tilbage til Kolding Så kom dagen, hvor jeg igen skulle tilbage på arbejdspladsen. Jeg synes faktisk, det er lidt trist, corona og hjemmearbejde har virkelig bragt nogle gode ting med sig, misforstå mig ikke, jeg har også været frustreret og haft dårlig samvittighed både over for børn og arbejde, men når alt kommer til alt, så har det været skønt og det har givet os nogle meget bedre morgner og eftermiddage sammen som familie. Corona er måske kommet for at blive, hvem ved. En ting er sikkert, det har haft og har stadig stor indvirkning på vores hverdag og liv. For nogle selvfølgelig mere end andre. I hverdagen bliver man konstant mindet om, at alt ikke er, som det var tidligere. Vi skal holde afstand, spritte hænder, testes, ferieplaner må ændres, fester og arrangementer aflyses, møder holdes online osv. Corona har for os som familie faktisk bragt mange gode ting med sig, der har været fokus på kvalitetstid og hjemlig hygge, hvilket man i en travl hverdag let kan nedprioritere. En tom kalender kan varmt anbefales! Randi Philipp, juni 2020 61


62


Nyt fra gå-værter i Skrave Sogn Som gå-værter i Skrave har vi længe tænkt os at finde nogle, som kunne tænke sig at gå med os. Vi ville gerne dele vores glæde ved at gå og opleve noget med andre. Valget faldt på det modne publikum – friske drenge og piger. Der kom lidt på tværs – vi skal jo tage højde for Covid-19 – men nu skulle vi altså i gang. Vi gik rundt og bankede på døre: ”Vil du med ud at gå?” – vi blev heldigvis taget så godt imod, at vi har været nødt til at begrænse os – det vil sige stoppe med at invitere flere med på tur. MEN vi er klar til at have flere med, når vi igen må for Covid-19. På nuværende tidspunkt er der 8-10 friske piger, der møder op i næsten al slags vejr – så dejligt og positivt. Vi snakker og går i et tempo, hvor alle kan være med – vi bruger snakketøjet lige så meget som bentøjet. Snyd ikke dig selv for en god oplevelse – vi hygger os, får vendt verdenssituationen og hvad der ellers rører sig i vores lille dejlige sogn. Vi mødes hver onsdag kl. 15.00 ved Forsamlingshuset (kan variere som mørket tillader). Bente Villadsen & Randi Snor

Bytte-bogskab i Forsamlingshuset Måske har nogle af jer lagt mærke til et nyt møbel i Forsamlingshusets hall. Det er et bytte-bogskab, og tanken er: Skabet fyldes op med bøger/magasiner af forskellige genrer og til alle aldre. Idéen er, at man uden beregning og uden registrering må tage en bog/et magasin med hjem. Det eneste krav er, at du bytter med en anden bog/et andet magasin, helt efter eget valg. For at få skabet fyldt op vil vi høre, om der er Skraveborgere, der har noget i gemmerne, de vil donere til formålet? Det kan være børnebøger, romaner, historiske bøger, krimier, biografier, jagtmagasiner, boligmagasiner osv. Hvis ja, så sæt det gerne op i skabet - eller skriv til en af os i udvalget. Måske skal du alligevel op for at hente mad i Forsamlingshuset eller er ude at gå tur med hunden? Tag så gerne en bog under armen og byt den ud med en anden. Måske møder du en bekendt og får en sludder? Måske får du øjnene op for noget, du normalt ikke læser? Har du læst noget, som du synes, andre skal have glæde af, så sæt bogen tilbage i skabet igen. Der står sprit ved skabet, så sprit hænderne godt, inden du går i skabet - og husk mundbind, når du går ind i Forsamlingshuset. God læselyst! Støtteudvalget for Forsamlingshuset v. Anita Sønning, Simone Andersen og Camilla Hauschildt

63


Avisens forside Forsiden er i år designet af Annika Engkjær Jacobsen fra engkjær nordisk i Rødding. Motivet er udgivet som plakat, som man kan købe hos engkjær nordisk – se annoncen side 62.

Avisens skulderklap Årets skulderklap går til vores lokale TV helt, Per Sønning, som har deltaget i en udsendelse i TV Syd, hvor han blev interviewet samtidigt med, at indslaget blev sendt direkte i det syd- og sønderjyske. Det cirka 15 minutter lange indslag handlede om, hvor godt det er at bo i Skrave sogn, hvor det, som tilflytter, er let at falde til, fordi folk er utrolig imødekommende og hjælpsomme. Du får et stort skulderklap, Per, fordi du kontaktede TV Syd og fik aftalen sat i værk. På billedet taler du i telefon med journalisten, hvor du tydeligvis sælger idéen til dem om at komme herud - det er ikke en tilfældighed, at du er sælger i dit daglige job. Du har dine talegaver i orden og er blevet en af Skrave Sogns ildsjæle. Tak, fordi du har bidraget med positiv omtale for vores sogn i TV. Tak, fordi du var med til at få den geniale idé om at afholde vores første bilbanko - når man er initiativtager til et nyt koncept, som vi meget gerne ser gentage sig, så giver det også et respektfuldt klap på skulderen. Både din kone, Anita, og du har en stor “Ja-hat” på! Hun er dagplejemor og hjælper sognets små børnefamilier i ‘Huset Solfang’. Du er næstformand i Jagtforeningen, bestyrelsesmedlem i SUIF, og suppleant både i Forsamlingshuset og i Lokalrådet. Tak!

Stierne og Cykelrute 6 i Skrave Igen i år er der i avisen indlagt et kort over stierne i Skrave (midtersiderne), idet den nye Camino Frøs Herred nu også er indtegnet (se mere s. 16). Alle stierne er afmærkede med pile på pæle langs ruten. Et eksemplar af folderen for Cykelrute 6, der er en del af den kulturhistoriske cykelrute langs kongeågrænsen, der bl.a. forløber gennem området omkring Skrave, er også vedlagt avisen (se mere s. 43).

SKRAVE AVISEN udgives af borgere i Skrave Sogn OPLAG: 300 stk. – husstandsomdeles i sognet FOTOGRAF: Jan Duborg

REDAKTION: Inge Rostgaard (tlf. 2371 4706) Randi Philipp (tlf. 2217 8363) Mia Gotthardsen (tlf. 4085 2034) Marianne Kley (tlf. 6154 6370) 64

Profile for charlotte hammer

Skrave Avisen 2020  

Årets gang i Skrave - et aktivt landdistrikt nær Kongeåen.

Skrave Avisen 2020  

Årets gang i Skrave - et aktivt landdistrikt nær Kongeåen.

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded