Kvalitetsstandarder 2016 test

Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen TrĂŚnings- og Plejeafdelingen

Kvalitetsstandarder 2016 TrĂŚning og Pleje

Oktober 2015

1

INDHOLD INDLEDNING

8

Overordnede værdier, visioner og målsætninger

8

REHABILITERING

10

Træning Tidsbegrænsede og målrettede rehabiliteringsforløb Genoptræning efter Sundhedsloven, ambulant Genoptræning og vedligeholdende træning efter Serviceloven Terapeutisk udredning Rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade – ambulant KOL-Rehabilitering – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Kræftrehabilitering – Genoptræning Hjerterehabilitering – Genoptræning Lænderygrehabilitering Kommunal vederlagsfri fysioterapi

10 10 12 14 17 18 20 23 25 27 29

Sygepleje Udredning og opfølgning Aktiviteter herunder ADL - Personlig pleje Bevægeapparatet Ernæring Hudpleje – sår Hudpleje Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Smerter og sanser Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Medicinhåndtering og -administration

31 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 41 42 43 44

Personlig pleje Personlig pleje

45 45

Tandpleje Omsorgstandpleje

47 47

Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Overdragelsesbesøg Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation Elektronisk lås Tilstedeværelse i særlige situationer i hjemmet Afløsning i hjemmet

48 48 50 51 52 53 54

2

Måltider Ernæring og levering af mad

55 55

Praktisk hjælp Nødvendige praktiske opgaver (Rengøring) Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (Rengøring) Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (Rengøring) Grundig rengøring Tøjvask Linnedservice Indkøb Turkøb Borgerstyret Personlig Assistance § 95 Klippekort Forebyggende hjemmebesøg

57 57 60 62 64 65 67 68 70 71 73 75

Pladser Rehabiliteringsplads Rehabiliteringsplads for borgere med nyerhvervet hjerneskade Geriatrisk daghjem Demensdaghjem Psykiatrisk dagtilbud, Egekrogen Svagsynsdagtilbud

76 76 79 81 83 85 87

Boliger Ældrebolig Plejebolig

88 88 90

VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV – HANDICAP 65

92

§ 85 – Socialpædagogisk støtte 92 Rådgivning 92 Støtte til ind- og udflytning 93 Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask 94 Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud 95 Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud 96 Træning i kropsbevidsthed og varetage personlig hygiejne 97 Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening98 Støtte og træning i at varetage egen økonomi 99 Støtte og træning til indkøb 100 Træning i madlavning 101 Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter 102 Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk 103 Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen 104 Fastholdelse af sociale kompetencer 105 Socialpædagogik ledsagelse 106 § 96 - Borgerstyret personlig assistance (BPA) Borgerstyret personlig assistance § 96

107 107

§ 97 - Ledsageordning

109

3

§ 97 – Ledsageordning

109

§ 98 - Kontaktperson til døvblinde Kontaktperson til døvblinde

110 110

§ 102 – Tilskud til behandling Tilskud til særlig specialiseret behandling Aktivitets- og samværstilbud

111 111 112

Boformer § 107 – Midlertidige boformer uden døgndækning § 107 – Midlertidige boformer med døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) § 108 eller § 108 lignende boformer (§85 i boformer oprettet efter almenboliglovens § 105) – Længerevarende boformer uden døgndækning § 108 eller § 108 lignende boformer (§85 i boformer oprettet efter almenboliglovens § 105) – Længerevarende boformer med døgndækning

113 113 115 115

HJÆLPEMIDDELOMRÅDET

116 118

119

Kropsbårne og personlige hjælpemidler Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere Diabetesmaterialer til insulinbehandlede eller kombinationsbehandlede diabetikere Kompressionsstrømper til ben og arme Brokbind Lændebælte/støttekorsetter Halskrave/nakkestøtte Skulder-albue-håndleds-hånd skinner Brystproteser Arm- og benproteser Parykker Ben- og fodskinner Ortopædisk fodtøj og fodindlæg Urinkatetre til børn Merudgifter til særlige beklædningsgenstande Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Stomi-materialer

119 119 120 121 122 122 123 123 124 125 126 127 128 130 131 132 133

Hjælpemidler til personlig pleje Hjælpemidler til hårvask Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol Drejetårn Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder Ståløfter Personløfter, mobile med løftesejl Bade- og brusestole (med og uden hjul) Bruselejer Vasketoilet (toilet/toiletsæde med skylle-tørrefunktion)

134 134 135 135 136 137 137 138 139 140

Hjælpemidler til personlig mobilitet Stå-støtte-stativer

141 141

4

Stokke Mobilitystok og markeringsstok Klapvogne/børn Rollatorer Gangbukke Gangvogne/gangstole/gangborde NF-walker – specielt gangstativ til børn Cykler, trehjulede Cykler, trehjulede med el-hjælpemotor Cykler, tandem Håndcykler – til montering på manuel kørestol Kørestole, manuelle – standard Kørestole, manuelle – aktiv Kørestole, manuelle – komfort Kørestole, manuelle – med ståfunktion Kørestole, manuelle - énhånds-betjent Hjælpemotor til manuel kørestol El-kørestole med joystick, indendørs El-kørestole med joystick – til kombineret inden- og udendørs brug El-scooter Trehjulet benzindrevet knallert Førerhund

142 143 143 144 145 145 146 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 161 164 166

Hjælpemidler til daglig husførelse Toiletforhøjer/armlæn Toiletløfter, elektrisk Borde Arbejdsstole Hvilestole Terapi- og rehabstole til børn Sæder, sædepuder, underlag og abduktionsklodser Produkter fremstillet til den almindelige befolkning Enkeltkontakter (kontakter med en funktion) Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol Småhjælpemidler Servicehund

168 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179

Indretning af hjemmet og dets omgivelser, herunder møbler Badekar, højdeindstilleligt Belysning indendørs/udendørs Barnesenge Plejeseng med el-funktioner Ryglæn, indstillelige Personløftere, loft- eller vægmonteret Forhøjer-klodser, sokler og forhøjer-ben Gelændere Støttehåndtag Toilet-armstøtter Døråbnere Vinduesåbnere Samtaleanlæg med el-slutblik

180 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192

5

Blandingsbatterier Håndvask Bruseplads Dørtrin Løfteplatforme Trappelifte til kørestole Trappelifte med stolesæde Trappekører/hjælpermanøvreret Ramper, transportable Ramper, faste Skridsikre materialer til gulve og trapper Køkkenelementer, højdeindstillelige Puder, tryksårs-forebyggende Madrasser, tryksårs-forebyggende Kugledyne Kompressionsudstyr

193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208

Kommunikationshjælpemidler Bladvendere Læsestativ Stemmeforstærker Telefoner med specielle funktioner Synshjælpemidler Høretekniske hjælpemidler Læse-stave hjælpemidler Kognitive hjælpemidler

209 209 209 210 211 212 213 214 215

Specialundervisning Specialundervisning for voksne

216 216

Kørsel Kørsel til fritidsundervisning og klubber Kørsel til træning efter Serviceloven Kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven Kørsel til behandling Kørsel til arbejde Kørsel til aktivitets- og samværstilbud for voksne med særlige behov 65+ Støtte til køb af bil

218 218 219 220 221 222 223 224

Bilag Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Visitations- og sagsbehandlingspraksis Bilag 3: Tidsfrister Tidsfrister for visitation og påbegyndelse af indsats Tidsfrister for borgeren Bilag 4: Funktionsvurdering i Fælles Sprog II Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandører mv.

Træning Personlig pleje og praktisk hjælp Ret til at bytte indsatser (fleksibel hjemmehjælp) Selvudpeget hjemmehjælp

226 226 247 250 250 252 253 256 256 256 256 256

6

Hjemmesygepleje 257 Ældre- eller plejebolig 257 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning 257 Bilag 6: Rehabilitering, herunder indsatser på hjerneskadeområdet 259 Bilag 7 Genoptræning og vedligeholdende træning 262 Bilag 8: Snitfladefordeling mellem rehabiliteringsforløb jf. Servicelovens § 83.a i udekørende rehabteam og hjemmepleje 264 Bilag 9 Tværkommunal kræftrehabilitering 266 Bilag 10: Sygeplejeindsatser 268 Bilag 11: Anvendelse af målinger i KMD Care 275 Bilag 12: Voksne med særlige behov 276 Bilag 13: Krav og forventninger til medarbejderne 278 Bilag 14: Retningslinjer for arbejdsmiljø ved udførelse af visiteret hjælp 279 Bilag 15: Uvisiterede tilbud og aktiviteter for seniorer med vægt på forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og socialt samvær 283 Bilag 16: Hjælpemiddeldepotet 286 Bilag 17: Demensindsatsen 2015/2016 287 Bilag 18: Indeks hjælpemidler 292

7

Indledning Gladsaxe Kommunes ”Kvalitetsstandarder 2016 - Træning og Pleje” indeholder en beskrivelse af det politisk besluttede serviceniveau for træning og pleje, hjælpemidler og voksne med særlige behov over 65 år.

Kvalitetsstandarderne beskriver den hjælp, som Trænings- og Plejeafdelingen har ansvar for.

Kvalitetsstandarderne vedrører primært borgere, der er 65 år og derover. I hver kvalitetsstandard beskrives lovgrundlag og formålet med hjælpen, visitationskriterier og forskellige praktiske forhold i forbindelse med levering af hjælpen.

Det tilhørende indsatskatalog for Trænings- og Plejeafdelingen angiver de tidsmæssige rammer for den hjælp, som kan visiteres.

Kvalitetsstandarderne beskriver indsatser, som har udgangspunkt i følgende lovgivning:  Lov om social service (Serviceloven)  Sundhedsloven  Lov om specialundervisning for voksne  Lov om almene boliger

Overordnede værdier, visioner og målsætninger I Gladsaxes kommunestrategi 2014-2018 er visionen bl.a. at se og møde kommunens borgere – uanset alder – som medborgere med ressourcer, som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet. Den overordnede målsætning er styrende for både visitering af indsatser og levering af hjælp i Trænings- og Plejeafdelingen.

Rehabilitering indgår som en vigtig vision for Social- og Sundhedsforvaltningen i Gladsaxe Kommunes kommunestrategi 2014-2018:

Rehabilitering er for alle For at opnå flest mulige gode leveår som ældre, er et vedvarende fokus på træning og rehabilitering helt afgørende. Vi skal være i stand til at kunne levere den rette pleje og behandling af den svage og syge borger, der måske netop er hjemvendt fra et hospitalsophold. I alle sammenhænge vil vi arbejde rehabiliterende. Vi vil opnå, at borgerne mødes af de fagprofessionelle med et naturligt blik for, at der hos hver enkelt borger uanset alder er et potentiale for rehabilitering – på trods af forskellige forudsætninger for at kunne opnå et selvstændigt og uafhængigt liv.

I Trænings- og Plejeafdelingen er visionen tillige, at vi vil være regionens bedste udbyder af træning og pleje. Dette udmøntes blandt andet i et særligt fokus på respekten i mødet med det enkelte menneske, en høj faglighed og et sundt arbejdsmiljø.

Trænings- og Pleje afdelingen har derudover fokus på afdelingens kerneopgave: At alle medvirker, til at borgerne har mulighed for at leve et meningsfyldt og selvstændigt liv.

8

Dette betyder, at for alle faggrupper og i alle henseender er borgeren central med sine mål, ressourcer og begrænsninger, og disse sættes i spil for at støtte borgeren i at genvinde sine individuelle færdigheder, og om muligt at generhverve et meningsfyldt og selvstændigt liv, eller i lindringen mod en værdig død. Der arbejdes ud fra målet om, at træningen, plejen og den praktiske hjælp gives som hjælp til selvhjælp med et aktiverende sigte. Velfærdsteknologi, rehabilitering og hverdagsrehabilitering er alle elementer i denne fremgangsmåde.

Bilagene bagerst i kataloget indeholder supplerende information om hjælp, som leveres af Trænings- og Plejeafdelingen, bl.a. om lovgrundlag, værdigrundlag, faglige retningslinjer, visitations- og sagsbehandlingspraksis, muligheder for leverandørvalg og tilbud til seniorer, som ikke kræver visitation.

Kvalitetsstandarder og indsatskatalog revideres hvert år med virkning fra 1. januar.

9

Rehabilitering Træning Tidsbegrænsede og målrettede rehabiliteringsforløb Indsatskatalog: 20.1-20.4/20.6/20.8 Lovgrundlag

Sundhedsloven § 140 Serviceloven §§ 83a, 86 

Formål





  

Kriterier for bevilling





At dække borgerens behov for helt eller delvist at generhverve sit tidligere funktions- og aktivitetsniveau.

At borgeren ved målrettet og tidsbegrænset rehabiliteringsindsats opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt.

Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.

At mindske borgerens behov for støtte fra Hjemmeplejen.

At der forebygges for tilstødende komplikationer i relation til den aktuelle situation.

Borger, som udskrives til egen bolig fra hospital eller midlertidig plads, og ikke tidligere har modtaget hjælp, og som nu søger om og er berettiget til praktisk og/eller personlig hjælp.

Borger, der er bosiddende i egen bolig, og ikke tidligere har modtaget hjælp, og som nu søger om, og er berettiget til, praktisk og/eller personlig hjælp.

Borger, der søger om personlig hjælp, og som allerede modtager praktisk hjælp, og omvendt.

Borgeren skal have et rehabiliteringspotentiale. Det er en forudsætning for det rehabiliterende forløb, at det vurderes at kunne forbedre, vedligeholde eller afklare borgerens funktionsevne, og at denne vurdering skal være individuel og konkret med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov.

Indsatsen kan indeholde

Tværfaglig udredning og afklaring af borgerens mål, ressourcer og tilrettelæggelse af indsats i samarbejde med borger og eventuelt pårørende.  

Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning, trappetræning Træning af dagligdagsfunktioner, fx personlig hygiejne, mad-

10

  

lavning, rengøring og husholdning Fysisk træning, herunder udarbejdelse og instruktion i selvtræningsprogram Rådgivning af borger i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af dagligdagsfunktioner Løbende evaluering i samarbejde med borger og eventuelle pårørende

Eventuel overlevering af oplysninger og overdragelse af rehabiliterende handleplan til videre konkret handling i hjemmeplejen eller seniorcenter, hvis borger har brug for længerevarende støtte.

Indsats efter denne standard leveres i forbindelse med al personlig pleje og praktisk hjælp.

Indsatsen består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats og er af forskelligt omfang og indhold. Indsatsen er koblet op på en visiteret rehabiliteringspakke og kan derfor bestå af flere samtidige indsatser, fx træning af dagligdagsfunktioner og styrketræning efter skema.

Indsatsen leveres i, eller i umiddelbar nærhed af borgerens hjem.

Leverandør

Indsatsen til nye borgere leveres af Rehabteamet, og der er ikke frit valg.

Borgere med en betydelig tilknytning til Hjemmeplejen/privat leverandør/selvudpeget hjemmehjælper får leveret indsatsen af Hjemmeplejen/privat leverandør/selvudpeget hjemmehjælper (jf. bilag 8 om snitfladefordeling).

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske.

Bemærkninger

Holdtræning, transport, forplejning mv. er ikke en del af dette særlige rehabiliteringstilbud.

Yderligere information

Bilag 8

11

Genoptræning efter Sundhedsloven, ambulant Indsatskatalog: Genoptræning efter sundhedsloven - ambulant

Lovgrundlag

Sundhedsloven § 140

Formål

At borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt.

Genoptræningen skal rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), som er opstået nyligt eller vurderes til at kunne forbedres igennem aktiv træning, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.

Genoptræningen skal ydes i overensstemmelse med den enkelte borgers genoptræningsplan, dvs. med udgangspunkt i beskrivelsen af borgerens funktionsevne og det beskrevne behov for genoptræning på udskrivningstidspunktet.

Kriterier for bevilling

Borgere, der efter udskrivning fra hospital, har et lægefagligt begrundet behov for intensiv genoptræning og har modtaget en genoptræningsplan.

Indsatsen kan indeholde

Udredning og undersøgelse  Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Herunder aftaler med borger om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en udvikling af funktionsevnen; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. 

Digitalt understøttet træning indgår som en træningsmetode ud fra en terapeutfaglig vurdering. Fravælger borgeren digitalt understøttet træning, afsluttes borgeren med et selvtræningsprogram.

Træningsindsats Den overordnede indsats er løbende at motivere og styrke den enkeltes egen omsorg og handlekompetence. Træning kan indeholde:  Konditions-, styrke -, koordinations -, balance-, sensorisk- og motorisk træning.  Funktionstræning, fx gangtræning inden - og udendørs, trappetræning.  Træning af hverdagsaktiviteter fx personlig hygiejne, måltider og husholdning.  Kognitiv træning af fx hukommelse, orienterings- og koncen-

12

   

  

trationsevne, samt sociale relationer.

Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner. Øvelsesprogram og aftaler om selvtræning udarbejdes sammen med borger.

Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner Vejledning/rådgivning om opfølgende træning som er relevant for borgerens funktionsnedsættelse. Borger støttes i at finde de former for fysisk aktivitet, der giver mest mening og livskvalitet for borgers ressourcer og handlekompetencer.

Korterevarende behandling med manuelle teknikker, hvis nødvendigt for at træningen kan gennemføres.

Bassintræning kan indgå som en træningsmetode ud fra terapeutfaglig vurdering.

Borgere som er visiteret til ambulant genoptræning får ved behov tildelt et hjemmebesøg.

Afslutning af træningsforløb  Opfølgning på de mål der blev sat ved træningsstart og plan for egen træningsindsats Leverandør

Genoptræning efter sundhedsloven tilbydes af Træningscenter Gladsaxe, men indsatsen kan efter lov om frit valg tillige tilbydes i andre kommuner, hvis disse accepterer.

Kompetencekrav til udfører

Fysio- og ergoterapeuter.

Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere kan indgå i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter.

Bemærkninger

Aktiviteter, som har andet formål end målrettet at forbedre et nyligt opstået funktionstab, indgår ikke i indsatsen. Det betyder, at behandling af generelle smerteproblematikker og problematikker opstået over tid som for eksempel slidgigt, ikke indgår i indsatsen.

Visse lidelser udelukker brug af bassin, fx inkontinens og åbne sår. Derudover skal der udvises opmærksomhed ved borgere med epilepsi og hjerteproblemer.

Yderligere information

Kørsel efter Sundhedsloven Bilag 7 om træning

13

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Serviceloven Indsatskatalog: Genoptræning efter Serviceloven og vedligeholdende træning efter Serviceloven

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 86,1 og 86,2

Formål

Genoptræning Genoptræning af fysisk, kognitiv og social funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller skader, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse: 





Genoptræning sigter mod at undgå vedvarende eller yderligere svækkelse og for at forebygge, at der opstår behov for øget hjælp, fx i form af personlig og praktisk hjælp. Endvidere sigter genoptræningen på at forebygge hospitalsindlæggelse, og at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Borgeren understøttes i brug af egne ressourcer med fokus på egen indsats under træningsforløb og som opfølgning Genoptræningen er målrettet og tidsbegrænset og sigter på at opnå samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt.

Genoptræningen er rettet imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre eller deltage i aktiviteter

Vedligeholdende træning Vedligeholdende træning af fysiske, kognitive eller psykiske færdigheder til borgere, som på grund af nedsat fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov herfor.

Den vedligeholdende træningsindsats er tilrettelagt på en sådan måde, at den dels forebygger, at problemerne for borgeren forværres, dels sigter på at vedligeholde den erhvervede funktionsevne, så borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.

Kriterier for bevilling

Genoptræning Borgere, som har, eller er i risiko for at få, betydelige begrænsninger i deres fysiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne som følge af sygdom eller skade.

Tilbuddet om genoptræning kan eksempelvis være relevant for en ældre borger, som er svækket efter længere tids sygdom

14

eller af anden grund har haft fald i funktionsevne.

Genoptræning er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsevnen fortsat kan forbedres gennem støtte til borgerens målrettede genoptræningsindsats.

Vedligeholdende træning Gives til borgere, som har brug for en målrettet plan og støtte til en træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, kognitive og sociale færdigheder.

Borgerens funktions- og aktivitetsniveau skal være nedsat i en sådan grad, at borgeren ikke kan benytte andre åbne tilbud om træning (fx senioridræt, fritidsundervisning), fordi borgeren ikke kan klare deltagelse på større hold af fysiske, kognitive eller psykiske årsager eller har brug for terapeutisk intervention.

Indsatsen kan indeholde

Startsamtale  Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Herunder aftaler med borger om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en udvikling af funktionsevnen; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt.  Som udgangspunkt gives træningen på hold – ved behov gives individuel indsats.

Træningsindsats Den overordnede indsats er løbende at motivere og styrke den enkeltes egen omsorg og handlekompetence. Træning kan indeholde:   

   

Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren.

Aftaler med borgeren om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet.

Som udgangspunkt foregår træningen på hold og kan indeholde konditions-, styrke -, koordinations -, balance-, sensorisk- og motorisk træning Funktionstræning, fx gangtræning inden - og udendørs, trappetræning Træning af hverdagsaktiviteter Kognitiv træning af fx hukommelse, orienterings- og koncentrationsevne samt sociale relationer Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner

15



    

Vejledning/rådgivning som er relevante i forhold til borgerens funktionsnedsættelse. Borger støttes i at finde de former for tilbud om fysisk aktivitet i nærområdet, der giver mest mening og livskvalitet for borgers ressourcer og handlekompetencer Støttende og vejledende samtaler med borger og evt. pårørende Råd og vejledning vedr. spise- og synkefunktion samt instruktion i træning af tale, ansigts- og mundmotorik Bassintræning kan indgå som en træningsmetode ud fra terapeutfaglig vurdering Digitalt understøttet træning kan indgå som en træningsmetode ud fra en terapeutfaglig vurdering Alle borgere, som er visiteret til genoptræning eller vedligeholdende træning efter serviceloven, skal have et hjemmebesøg, hvis der er et fagligt vurderet behov. Hjemmebesøget skal ske inden for den visiterede træningsperiode.

Afslutning af træningsforløb 

Opfølgning på de mål der blev sat ved træningsstart og plan for egen træningsindsats.

Leverandør

Der er ikke frit valg.

Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe eller personale tilknyttet seniorboliger.

Kompetencekrav til udfører

Fysio- og ergoterapeuter.

Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere kan indgå superviseret af fysio- og ergoterapeuter.

Bemærkninger

Visse lidelser udelukker brug af bassin, fx brug af kateter, inkontinens og åbne sår. Derudover skal der udvises opmærksomhed ved borgere med epilepsi og hjerteproblemer.

Yderligere information

Kørsel efter Serviceloven Bilag 7 om træning

16

Terapeutisk udredning Indsatskatalog: Terapeutisk udredning

Lovgrundlag

Serviceloven § 86 Sundhedsloven § 140

Formål

At borgeren udredes og funktionsvurderes fagligt relevant. Herved identificeres og dokumenteres borgerens problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre eller deltage i aktiviteter.

Den terapeutfaglige udredning og vurdering kan danne baggrund for fastsættelse af mål og indsatsplan i forhold til genoptræningsforløb, vedligeholdende træningsforløb eller aktiviteter og træning i eget hjem ved social- og sundhedshjælpere.

Udredningen kan indgå i vurderingen af træningspotentiale og motivation for træningen.

Endelig kan en terapeutfaglig udredning indgå i vurderingen af tildeling af indsatser i visitationen.

Kriterier for bevilling

Borgere som har, eller er i risiko for at få, betydelige begrænsninger i deres fysiske og kognitive funktionsevne som følge af sygdom eller skade, og hvor der er behov for udredning og vurdering af:  funktions- og aktivitetsniveau mhp. vurdering af om der skal iværksættes en indsats  funktions- og aktivitetsniveau mhp. fastsættelse af mål for indsats  funktions- og aktivitetsniveau mhp. afklaring af, om der er behov for hjælp i hjemmet.

Indsatsen kan indeholde

Udredning og vurdering af hverdagsaktiviteter som fx gang, forflytninger, struktur i hverdagen og færden, personlig pleje, rengøring og køkkenaktiviteter, måltagning og bestilling af hoftebeskyttere m.m.

Udredning og vurdering af specifikke fysiske og kognitive funktioner ved relevante faglige test.

Leverandør

Træningscenter Gladsaxe

Kompetencekrav til udfører

Fysio- og ergoterapeuter

Bemærkninger

Træning og behandling indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

Genoptræning efter Sundhedsloven § 140 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Serviceloven § 86 stk1. og 2.

Kørsel efter Serviceloven Bilag 7 om træning

17

Rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade – ambulant Indsatskatalog: Erhvervet hjemskade - Rehabilitering-Ambulant/ Audiologopæd/ Neuropsykolog

Lovgrundlag

Sundhedsloven § 140 Serviceloven §§ 83a, 86.1.

Lov om specialundervisning for voksne

Formål

At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder, eller opnår højst mulig funktionsevne i forhold til at udføre og deltage i aktiviteter efter en erhvervet hjerneskade samt forebygger tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen At borgeren via et rehabiliteringsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at mestre sin situation Er borgeren erhvervsaktiv, er det endvidere formålet med indsatsen, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Kriterier for bevilling

Borgere med erhvervet hjerneskade

Indsatsen kan indeholde

På baggrund af en afdækning af borgerens behov og ønsker for rehabilitering og en tværfaglig udredning af borgerens funktionsevnenedsættelser, udarbejdes mål, delmål og plan for rehabiliteringsindsatsen i et tæt samarbejde med borger og evt. pårørende.

Indsatsens omfang baseres på borgerens hele livssituation og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

Indsatserne planlægges individuelt under hensyntagen til symptomer, sværhedsgrad, behov, kognitive evner, træthed, adfærdsforstyrrelser og andre komplikationer.

Hjerneskadekoordinatoren har ved komplekse hjerneskaderehabiliteringsforløb det overordnede ansvar for at koordinere indsatserne.

Alle faggrupper bidrager med støtte og rådgivning af borger, pårørende og andre nøglepersoner ift. hjerneskadens konsekvenser for hverdagslivet.

Digitalt understøttet træning kan indgå som en træningsmetode ud fra en terapeutfaglig vurdering.

18

Leverandør

Træningscenter Gladsaxe

Kompetencekrav til udfører

Fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog, audiologopæd

Bemærkninger

Ved følger efter en erhvervet hjerneskade, hvor der er behov for et specialiseret tilbud, som ikke kan varetages i kommunalt regi, vil hjerneskadekoordinatoren indstille til et eksternt specialiseret tilbud.

Yderligere information

Bilag 6 om rehabilitering

19

KOL-Rehabilitering – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Indsatskatalog: KOL – rehabilitering, Terapeutisk udredning

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83a, 86.1, 86.2 Sundhedsloven § 140

Formål

At give den enkelte borger mulighed for at opnå den højest mulige funktionsgrad og øge den enkelte borgers handlekompetence i relation til sygdommen KOL og til at vedligeholde og forbedre det opnåede.

Kriterier for bevilling

Der kræves henvisning fra egen læge eller hospital samt at borgeren opfylder nedenstående kriterier: Genoptræning: Borgerne opfylder følgende kriterier (værdier opgivet på lægehenvisning): Diagnosticeret KOL (FEV1/FVC % er under 70 af forventet værdi) og 

Sygdommens sværhedsgrad er moderat, svær eller meget svær, svarende til FEV1 % på 60 % af forventet værdi eller derunder, og åndenød svarende til 3 eller mere på MRC åndenødsskala. Borgeren kan eksempelvis have problemer med at klare trapper, specielt med indkøbsvarer, eller er ved gang nødt til at stoppe op for at få vejret. eller



Behandlingskrævende forværring af KOL (eksacerbationer), der giver funktionstab, uden øvre grænse for FEV1% af forventet værdi. Behandlingen kan iværksættes ved henvisning fra egen læge, telemedicinsk eller ved indlæggelse.

Borgerne skal kunne gangtræne på gaden.

Borgere kan ikke modtage indsatsen, hvis de har begrænsninger i deres gangformåen på grund af anden fysisk sygdom, hukommelsesmæssige problemer eller psykiske lidelser, der umuliggør målrettet træning og deltagelse i undervisning.

Vedligeholdende træning:

Indsatsen kan indeholde

Efter gennemførelse af KOL-rehabilitering kan borgere med KOL i sværhedsgrad svarende til FEV1 % på 50 % af forventet værdi eller derunder, som opfylder ovennævnte kriterier, fortsætte på vedligeholdende træning.

Indsatsens opbygning

20

Fast start- og slutdato på hold. Indsatsens varighed er ni uger.

Uge et og uge ni er individuelle test og samtaler, uge to/otte er træning to gange ugentligt superviseret af terapeut, tredje gang som selvtræning i Center eller som hjemmetræning ved skærm.

Indsatsens indhold Indledende test og samtale, hvor borgers forventninger og mål for forløbet, motivation for træning og forventninger til fremtidige ændringer for motionsvaner afklares. Der udarbejdes en plan med realistiske mål i samarbejde med borger.

Den overordnede indsats er løbende at motivere og styrke den enkeltes egen omsorg og handlekompetence.

Træning kan indeholde:  Opvarmning  Konditions træning ved høj træningsintensitet, eksempelvis ergometercykel og gangtræning  Styrketræning med høj belastning  Træning af funktionelle aktiviteter som trappegang, udendørs gang med læring i at udnytte fysiske ressourcer rationelt  Vejrtræknings-, afspændings- og hosteteknikker  Vejledning i betydningen af livslang fysisk træning og aktivitet og borgerens egen indsats vedrørende dette  Handleplan om fortsat træning og fritidsaktiviteter – afdække muligheder i kommunen, nærmiljø, patientforeninger med udgangspunkt i borgers ønsker og behov  Digitalt understøttet træning kan indgå som en træningsmetode ud fra en terapeutfaglig vurdering KOL-kursus Undervisning på hold en gang om ugen i syv uger. Undervisningen er planlagt i forbindelse med genoptræningshold.

Indhold:  Viden om sygdommen KOL  Korrekt brug af medicin og betydning af evt. rygning  Kostens betydning  Angsthåndtering  Energibesparende aktiviteter i og omkring hjemmet  Træningsmetoder  Vejtræknings- og hosteteknik Vedligeholdende træning Testning og målrettet, struktureret træning på hold.

Indsatsens omfang er en gang om ugen i seks måneder efter-

21

Leverandør Kompetencekrav til udfører

fulgt af en gang hver anden uge i seks måneder. Hvis KOLteamet vurderer, at borgeren efterfølgende fortsat kan vedligeholde funktionsniveau ved vedligeholdende træning, er indsatsens omfang en gang hver anden uge i seks måneder. Den vedligeholdende træning afsluttes, hvis borgeren har været fraværende fra træningen i halvanden måned.

Træningscenter Gladsaxe og Forebyggelsescentret. Der er ikke frit valg.

Et tværfagligt KOL-rehabiliteringsteam, som arbejder ud fra evidens på KOL-rehabiliteringsområdet.

Fysioterapeuter, sygeplejerske, ernæringsvejleder og ergoterapeut med kompetencer inden for KOL-området.

Bemærkninger

Fast start- og slutdato, samt ventetider i andre instanser i afklaringsfasen (indhentning af lægefaglige oplysninger på hospitaler og hos praktiserende læger), kan medføre, at borgeren kommer til at vente i længere tid på et KOLgenoptræningsforløb, end Gladsaxe Kommunes servicemål fordrer.

Har borgeren behov for hjælp til at fastholde sit daglige aktivitetsniveau i ventetiden, kan der visiteres til træning i ventetiden.

Borgere som har haft eksacerbation får dog tilbudt træning uden ventetid. Det akutte forløb tilbydes som superviseret træning i det for borger mest relevante tilbud, medmindre der er umiddelbar holdstart på et genoptræningshold for borgere med KOL. Sammenhængende KOL-rehabilitering og koordination af forløb: KOL-rehabilitering sammensættes af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb.

KOL-koordinator informerer borgerne om tilbud indenfor KOLrehabilitering med henblik på målsætning og planlægning af forløb.

Ud over ovennævnte træning og KOL-kursus kan fx indgå rygestopforløb og diætistvejledning.

KOL-koordinator bidrager til koordination af forløb for borgere med særligt behov for støtte.

Yderligere information

22

Kræftrehabilitering – Genoptræning Indsatskatalog: Terapeutisk udredning – Genoptræning efter Sundhedsloven-ambulant - Kræftrehabilitering

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83a, 86.1 Sundhedsloven § 140

Formål

At give den enkelte borger mulighed for at opnå det højest mulige funktionsniveau og handlekompetencer til at vedligeholde og forbedre det opnåede.

At forebygge funktionstab som følge af behandling for kræft.

Er borgeren erhvervsaktiv, er det endvidere formålet med indsatsen, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Kriterier for bevilling

  

Indsatsen kan indeholde

Borgere med kræftdiagnose eller senfølger.

Borgeren kan henvises via egen læge, hospital eller via anbefaling fra kræftkoordinator.

Borgere med kræftdiagnose eller senfølger, som har, eller er i risiko for at få, nedsat funktionsevne som følge af kræftsygdom eller behandling, anbefales at tage kontakt til kræftkoordinator.

Startsamtale og undersøgelse  Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Herunder aftaler med borger om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en udvikling af funktionsevnen; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt.  Som udgangspunkt gives træningen på hold – ved behov gives individuel indsats.

Træningsindsats Den overordnede indsats er løbende at motivere og styrke den enkeltes egen omsorg og handlekompetence.

Træning kan indeholde:  Bevægelighed i opererede eller strålebehandlede område (ex stramning i vævet)  Konditionstræning eksempelvis ergometercykel og trappegang/løb  Styrke- og udholdenhedstræning, eksempelvis elastikker og øvelser med kropsmodstand  Balancetræning  Øvelsesvejledning ift ødem  Vejledning og træning ved spise/synkeproblemer (FOTT)  Digitalt understøttet træning kan indgå som en træningsmetode ud fra en terapeutfaglig vurdering

23

   

Bassintræning kan indgå som en træningsmetode ud fra terapeutfaglig vurdering Motivere og understøtte til livsstilsændringer vedr. fysisk træning og aktivitet Vejledning i betydningen af livslang fysisk træning og aktivitet og borgerens egen indsats vedrørende dette Løbende supervision ift fortsat træning og fritidsaktiviteter – hvilke muligheder findes der lokalt og i patientforening mm. ift. borgers ønsker og behov

Afslutning af træningsforløb  Opfølgning på de mål der blev sat ved træningsstart og plan for egen træningsindsats Leverandør

Træningscenter Gladsaxe varetager træningen i et samarbejde mellem Ballerup, Egedal, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Rødovre Kommune.

Kompetencekrav til udfører

Fysio- og ergoterapeuter

Bemærkninger

Sammenhængende kræft-rehabilitering og koordination af forløb: Kræftrehabilitering sammensættes af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb.

Ud over ovennævnte træning kan fx indgå kostvejledning, samtaler med kræftkoordinator, rygestop og afspændingsforløb.

Borgerne modtager introduktion til kræftrehabilitering af kræftkoordinator, fysioterapeut eller ergoterapeut, afhængigt af hvem borgeren har første kontakt og/eller samtale med. Behovsafklaring, målsætning og planlægning af forløb tager afsæt i den første samtale.

Kræft-koordinator bidrager til koordination af forløb for borgere med særligt behov for støtte, samt i tilfælde hvor det er nødvendigt at sikre, at der sker en koordination af den planlagte indsats tværfagligt og tværsektorielt.

Yderligere information

Bilag 9 Tværkommunal kræftrehabilitering

24

Hjerterehabilitering – Genoptræning Indsatskatalog: Terapeutisk udredning. Hjerterehabilitering.

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83a, 86.1 Sundhedsloven § 140

Formål

At give den enkelte borger mulighed for at være tryg og opnå det højest mulige funktionsniveau og handlekompetencer til at vedligeholde og forbedre det opnåede. Forbedre prognosen og livskvaliteten.

Kriterier for bevilling

Borgere med hjerte-karsygdomme, åreforkalkning og hjertesvigt.

Der kræves henvisning fra læge eller hospital. Borger indgår i indsatsen efter aftale med hjertekoordinator.

Indsatsen kan indeholde

Terapeutisk udredning: Jf. kvalitetsstandard for terapeutisk udredning, hvor der er behov for udredning af, om borgerens træningsbehov tilgodeses bedst ved tilbud om genoptræning ved terapeut eller motionsvejledning. Terapeutisk udredning indeholder målrettet, struktureret testning og vurdering, samt tilbagemelding til hjertekoordinator.

Genoptræning: Genoptræning indeholder terapeutisk udredning, målrettet, struktureret testning og træning. I borgers samlede genoptræningsforløb for hospital og kommune, tilbydes i alt 12 ugers træning to gange ugentligt superviseret ved terapeut og én gang ugentlig egen træning.

Indhold: Indledende undersøgelse og samtale, hvor borgers forventninger og mål for forløbet, motivation for træning og forventninger til fremtidige ændringer af motionsvaner afklares. Der udarbejdes en plan med realistiske mål i samarbejde med borger.

Den overordnede indsats er løbende at motivere og styrke den enkeltes egen omsorg og handlekompetence.

Specifikke indsatser:  Opvarmning  Konditionstræning eksempelvis ergometercykel og trappegang/løb  Styrke- og udholdenhedstræning  Nedvarmning  Motivere og understøtte livsstilsændringer vedr. fysisk træning og aktivitet  Digitalt understøttet træning indgår som en træningsmetode ud fra en terapeutfaglig vurdering.

25

 

Vejledning i betydningen af livslang fysisk træning og aktivitet og borgerens egen indsats vedrørende dette Vejledning ift. fortsat træning og fritidsaktiviteter, hvilke muligheder findes der lokalt og i patientforening mm. ift. borgers ønsker og behov.

Leverandør

Træningscenter Gladsaxe

Kompetencekrav til udfører

Fysioterapeuter

Bemærkninger

Genoptræning på døgnplads: Borgere med hjerte-karsygdomme kan modtage genoptræning på døgnplads, jf. standarden for Rehabiliteringsplads.

Sammenhængende hjerte-rehabilitering og koordination af forløb: Hjerterehabilitering sammensættes af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb. Ud over ovennævnte træning kan fx indgå hjerteskole, rygestop og kost- og motionsvejledning.

Hjertekoordinator har kontakt til borgere, som henvises til hjerterehabilitering og koordinerer deres forløb.

Yderligere information

26

Lænderygrehabilitering Indsatskatalog: Lænderyg-rehabilitering

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83a, 86.1 Sundhedsloven § 140

Formål

At borgeren aktivt kan forebygge lænderygsmerter og håndtere eventuelle perioder med smerter, så lænderygsmerterne ikke bliver kroniske og derved får konsekvenser for borgerens hverdags- og arbejdsliv.

Kriterier for bevilling

Der kræves henvisning fra hospital eller praktiserende læge.

Målrettet borgere fra og med 18 år, med nyopståede lændesmerter, der ikke tidligere har været udredt og behandlet under aktuelle sygdomsforløb.

Indsatsen kan indeholde

Herudover borgere med tiltagende gangrelaterede bensmerter og aftagende gangdistance, hvor man mistænker spinalstenose.  Sundhedsfaglig forløbskoordinering.  Lænderygrehabilitering sammensat af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb.  Introduktion til lænderygrehabilitering, mål og plan for forløb afklares.  Støtte til koordination af borgers forløb ved behov.

Genoptræning: Indeholder målrettet, struktureret testning og træning. Indsatsens varighed kan være 9 uger, to gange ugentligt superviseret ved terapeut og én gang ugentlig egen træning.

Opstart af forløb med undersøgelse og samtale, hvor borgers forventninger og mål for forløbet, motivation for træning og forventninger til fremtidige ændringer af motionsvaner afklares.

Sammen med borger sættes realistiske mål for forløbet med fokus på borgers egen indsats og styrkelse af handlekompetencen. Øvelserne i indsatsen gives med stigende belastning og repetitioner. Øvelserne kan omfatte:  Ledbevægelighedstræning, træning af muskulær styrke, udholdenhed og koordination  Stabilitets- og balancetræning  Udspænding og nervemobilisering  Vejledning og støtte i forhold til at genoptage hverdagsaktiviteter, samt deltagelse i motionsaktiviteter eller sociale aktiviteter  Aftale med borger om konkrete træningsindsatser evt. instruktion i hensigtsmæssige arbejdsstillinger  Instruktion i hensigtsmæssig smertehåndtering og håndtering 27



af evt. postoperativ hævelse Digitalt understøttet træning kan indgå som en træningsmetode ud fra en terapeutfaglig vurdering

Rygkursus Der udbydes rygkursus med følgende indhold:  Anatomi og muskelfunktion  Smerteteori og smertehåndtering  Træningsprincipper  Arbejdsliv  Mestring af hverdagen  Motivation og vaner  Ergonomi Medicin og behandling Leverandør

Træningscenter Gladsaxe

Kompetencekrav til udfører

Fysio- og ergoterapeuter

Bemærkninger

Sammenhængende lænderygrehabilitering Ud over ovenstående indsats kan sammenhængende lænderygrehabilitering fx indeholde beskæftigelsesrettet vejledning og indsats, motionsvejledning og kostvejledning.

Yderligere information

28

Kommunal vederlagsfri fysioterapi Indsatskatalog: Vederlagsfri fysioterapi Lovgrundlag

Sundhedsloven § 140a

Formål

At forbedre, vedligeholde og forhale forringelse af funktioner hos borgere med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.

At borgeren, via et træningsforløb opnår handlekompetencer til i videst mulig omfang at etablere hverdagen med størst mulig selvhjulpenhed.

Kriterier for bevilling

Vederlagsfri fysioterapi til borgere med svært fysisk handicap Kan gives efter lægehenvisning til borgere, som opfylder alle nedenstående kriterier:  Borgeren har et svært fysisk handicap  Tilstanden er varig  Borgeren har en diagnose, som er omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste  Borger kan profitere af holdtilbud (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) Vederlagsfri fysioterapi til borgere med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom Kan gives efter lægehenvisning til borgere, som opfylder alle nedenstående kriterier:  Borgeren har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom  Tilstanden er varig  Borgeren har en diagnose, som på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste er klassificeret som en progressiv sygdom  Diagnosen er stillet af hospitalsafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale  Borger kan profitere af holdtilbud (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) Der kan ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale om en dublering af eksisterende tilbud, som personen modtager efter andre bestemmelser. Eksempelvis kan en borger, som modtager træningstilbud i kommunalt regi efter servicelovens bestemmelser eller vederlagsfri genoptræning efter sundhedslovens § 140, ikke henvises til et tilsvarende tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi for samme lidelse.

Funktionsnedsættelse som følge af generel udviklingshæmning, samt som følge af alder eller smerter alene, berettiger ikke til vederlagsfri fysioterapi. (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri 29

fysioterapi) Indsatsen kan indeholde

Træningstilbuddet Det kommunale tilbud gives som holdtræning og kan eksempelvis omfatte konditions-, koordinations-, balance-, styrke-, udholdenheds-, og funktionstræning eller træning i bassin.

Udarbejdelse af mål, delmål, og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren.

Den henvisende læge og/eller den behandlende fysioterapeut fastlægger i samarbejde med borgeren omfanget af den vederlagsfri fysioterapi. Indsatsens omfang er afhængigt af borgerens sygdom og funktionsnedsættelse, samt om borgerens mål med indsatsen er nået.

Holdtræning tilbydes en til to gange ugentlig. En henvisning gælder for 12 mdr. af gangen.

Afgrænsning af tilbuddet Hvis den kommunale terapeut vurderer, at der er behov for individuel manuel/apparatur behandling eller at borgere ikke længere opfylder kriterierne for holdtræning, henvises til de privat praktiserende fysioterapeuter for individuel træning. Eksempelvis kan en person med et svært fysisk handicap, som har behov for en kombination af holdtræning og individuel manuel fysioterapi, godt modtage holdtræning ved et kommunalt tilbud og den individuelle fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut. Ved bassintræning gælder ligeledes, at borgeren skal kunne fungere i holdsammenhæng og med kun let støtte til omklædning.

Leverandør

Ved valg af kommunalt tilbud leveres indsatsen af Træningscenter Gladsaxe.

Kompetencekrav til udfører

Fysioterapeuter

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:  Træning/behandling i hjemmet  Manuel behandling eller behandling med apparatur  Individuel træning i bassin Vederlagsfri fysioterapi kan ikke anvendes ved eventuelle andre sygdomme og tilstande, som personen har, end dem der er nævnt i Sundhedsstyrelsens vejledning.

Yderligere information

Bilag 7 om træning

30

Sygepleje Udredning og opfølgning Indsatskatalog: 0.1.1-0.5.3

Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål



Kriterier for bevilling

Indsatsen kan indeholde

At en sygeplejefaglig udredning ligger til grund for den videre målrettede pleje, behandling og rehabilitering med henblik på at afhjælpe helbredsproblemer og forebygge nye helbredsproblemer  At følge op på, om iværksatte indsatser har den forventede effekt  At koordinere indsatser, hvis der er flere fagligheder, afdelinger mv. involveret i sagen Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats, hvor der skønnes behov for overblik over de samlede sygeplejefaglige problemstillinger i følgende situationer:  Nye borgere med komplekse problemstillinger1  Eksisterende borgere med komplekse problemstillinger 1 med behov for at skabe overblik over den samlede problemstillinger  Borgere, hvor der skønnes behov for tre eller flere sygeplejeindsatser  Udskrevne borgere, der har givet samtykke til opfølgende hjemmebesøg  Udredning ud fra de 12 sygeplejefaglige problemområder eller på baggrund af en screening  Opfølgning på iværksat indsats(er)  Koordinering mellem samarbejdspartnere i komplekse forløb 

Leverandør

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning ved sygeplejerske.

Der er frit valg mellem privat og kommunal leverandør, medmindre der er tale kompleks sygepleje.

Der er ikke frit valg ved visitering til sygeplejeklinik.

Kompetencekrav til udfører

Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Faldkonsulent Ernæringskonsulent

Bemærkninger Yderligere information

1

Forhold vedrørende udredning og opfølgning fremgår af bilag 10.

Se bilag 10 for definition af sygeplejefaglig kompleksitet

31

Aktiviteter herunder ADL - Personlig pleje Indsatskatalog: 1.1.1-1.1.

Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål

At levere personlig pleje som en del af den sygeplejefaglige indsats.

Kriterier for bevilling

Borgere med behov for helhedssyn på komplekse helbredsmæssige problemer fx ved svær demens, alvorlig sygdom eller palliationsforløb, hvor den personlige pleje indgår som en del af sygeplejen.

Indsatsen kan indeholde

Oplæring, støtte og vejledning relateret til personlig pleje til borgere med svær demens eller anden alvorlig sygdom.

Personlig pleje til alvorligt syge og døende.

Leverandør

Der er frit valg.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke ergoterapeutisk indsats.

Yderligere information

32

Bevægeapparatet Indsatskatalog: 2.1.1-2.1.3

Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål

At støtte, guide, hjælpe borgeren med mobilisering og/eller forflytning.

Kriterier for bevilling

Borgere med komplekse problemstillinger med behov for flere sygeplejefaglige indsatser.

Indsatsen kan indeholde

Hjælp og støtte til forflytning.

Hjælp og støtte til hjælpemidler og regler, regimer forbundet med bevægeapparatet fx post-operativt.

Leverandør

Der er frit valg.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælpere efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske

Bemærkninger Yderligere information

Forhold vedrørende forflytning og mobilisering fremgår af bilag 10.

33

Ernæring Indsatskatalog: 3.1.1-3.6.7

Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål

At sikre borgeren kan indtage kost og væske.

At sikre borgeren tilpas mængde af kost og væske.

Kriterier for bevilling



 

Borgere med behov for støtte, hjælp, guidning til at få tilstrækkelig væske og kost via munden, via sonde eller parenteralt (drop) Borgere med andre ernæringsproblemer Borgere med behov for kostvejledning ved over- eller undervægt

Indsatsen kan indeholde

    

Leverandør

Der er frit valg.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælpere med funktionskompetence Social- og sundhedsassistent

Sondeernæring Parenteral ernæring Subcutan væsketerapi Skift af sonde/subcutan kanyle Ernæringsindsats til borgere med ernæringsproblemer (undervægt, overvægt m.m.)

Sygeplejerske Ernæringskonsulent Bemærkninger

Enkelte dele kan foregå på sygeplejeklinik.

Yderligere information

Forhold vedrørende ernæring fremgår af bilag 10.

34

Hudpleje – sår Indsatskatalog: 4.1.1-4.1.5

Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål



Kriterier for bevilling

At fremme sårheling, forebygge infektioner og mindske borgerens gener ved at have sår  Sikre kortest mulig behandlingstid samt forebyggelse af nye sår  Vurdering af risiko for udvikling af tryksår Borgere med behandlingskrævende sår, som ikke kan eller bør varetages af borgeren selv.

Første besøg aflægges af sygeplejerske med henblik vurdering af kompleksitet, behandling, overdragelse mv.

Ved mindre traumatiske sår kan sygeplejersken foretage vurderingen på baggrund af billeder taget af sosu-assistent.

Indsatsen kan indeholde

      

Leverandør

Vejledning i forebyggende tiltag relateret til sårbehandling Livsstilssamtaler relateret til sårbehandling Vurdering af sårtype (kirurgisk, diabetisk, cancer, tryk, arterielt, venøst/blandings eller traumatisk sår) Sårbehandling Sårbehandling i samarbejde med sårambulatorierne via telemedicin Sårsmertevurdering og behandling VAC-behandling.

Der er frit valg.

Der er ikke frit valg ved visitering til sygeplejeklinik.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælpere med funktionskompetence Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske

Bemærkninger

Sårbehandlingsprodukter leveres af Gladsaxe Kommune. Der anvendes de sårbehandlingsprodukter, som Gladsaxe Kommune har i deres standardsortiment, som løbende revideres eller efter ordination fra praktiserende læge eller hospitalsafdeling.

Ved mindre overfladiske sår/hudafskrabninger behandles såret umiddelbart af sosu-assistent. Der tages billede af såret, som anvendes som baggrund for dialog om behandlingen med sygeplejerske.

Yderligere information

Forhold vedrørende sårbehandling fremgår af bilag 10.

35

Hudpleje Indsatskatalog: 4.2.1-4.2.4

Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål

At bevare huden intakt.

Behandling af hudlidelser.

Kriterier for bevilling

Borgere med behandlingskrævende hudlidelse, der er ude af stand til at klare det selv.

Indsatsen kan indeholde

Påsmøring af lægeordinerede salver eller anden behandling.

Leverandør

Der er frit valg.

Der er ikke frit valg ved visitering til sygeplejeklinik.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælpere med funktionskompetence Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske

Bemærkninger Yderligere information

Forhold vedrørende hudpleje fremgår af bilag 10.

36

Kommunikation Indsatskatalog: 5.1.1-900.5.2.2 Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål



At tage højde for borgerens sproglige og kommunikative udfordringer



At støtte borgeren med udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen



At hjælpe borgeren til at få kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom

Kriterier for bevilling

Borgere med udtalte kognitive vanskeligheder med behov for sygeplejefaglig indsats

Indsatsen kan indeholde



Afdækning af borgerens hukommelse og sprogfunktion



Afdækning af borgerens kulturelle og/eller familiemæssige baggrund relateret til sundhedsfaglige problemstillinger



Inddragelse og oplæring af pårørende i pleje og behandling



Inddragelse af relevant netværk og samarbejdspartnere fx demenskoordinatorer, neuropsykolog eller kræftkoordinator

Leverandør

Der er frit valg.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske

Bemærkninger Yderligere information

Forhold vedrørende kommunikation fremgår af bilag 10.

37

Psykosociale forhold Indsatskatalog: 6.1.1-6.4.3

Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål



At støtte, hjælpe, guide borgeren med henblik på, at borgeren kan forblive i eget hjem.



At støtte borgeren i særlige situationer og kriser.



At støtte, hjælpe, guide borgeren til at fastholde oplevelsen af egen identitet.



At støtte pårørende, der ønsker at deltage i plejen af en borger, så de magter opgaven.

At bidrage til, at pårørende får afrundet deltagelsen ved borgerens død.

 Kriterier for bevilling

Borgere med særligt sygeplejefagligt behov med betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom fx som misbrugsindsats, psykiatrisk sygepleje, psykisk pleje og støtte.

Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg.

Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen.

Indsatsen kan indeholde



Støtte til at fastholde struktur i hverdagen



Støtte i særlige situationer



Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af udadreagerende adfærd



Palliation



Opbakning, vejledning og/eller rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død

Leverandør

Der er frit valg.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke hjælp i form af psykologisk eller neuropsykologisk hjælp.

Yderligere information

Forhold vedrørende psykosocial støtte fremgår af bilag 10.

38

Respiration og cirkulation Indsatskatalog: 7.4.1-7.3.2

Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål

At sikre støtte, vejledning, pleje og behandling til borgere med komplekse problemer knyttet til respiration og/eller cirkulation fx KOL, tracheostomi, lungekræft, lymfødemer, venøs insufficiens, hjerte-kar lidelser

Kriterier for bevilling

Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats relateret til respiratoriske eller kredsløbsmæssige problematikker.

Indsatsen kan indeholde



Tracheostomipleje



Sugning i øvre luftveje



C-PAP



Hjælpe borgeren med åndedrætsøvelser og opbringning af ekspektorat



Instruktion i hvilestillinger og lejringer



Telemedicinske indsatser



Inddragelse af relevant netværk og samarbejdspartnere fx lungefys

Leverandør

Der er frit valg.

Der er ikke frit valg ved visitering til sygeplejeklinik.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske

Bemærkninger

Kommunen stiller ikke apparatur m.m. til rådighed.

Fysioterapeutisk indsats indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

Forhold vedrørende vejrtrækning fremgår af bilag 10.

39

Seksualitet Indsatskatalog: 8.1.1 Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål

At afdække årsagen til de seksuelle problemstillinger med henblik på at genvinde funktionen eller hjælp til accept af situationen

Kriterier for bevilling

Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats vedr. seksuel adfærd, der kan relateres til sygdom og bivirkning til medicin.

Indsatsen kan indeholde

 

Leverandør

Der er frit valg.

Vejledning i relation til den givne problemstilling Inddragelse af relevant netværk og samarbejdspartnere fx egen læge eller hjælpemidler

Der er ikke frit valg ved visitering til sygeplejeklinik.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske

Bemærkninger Yderligere information

Forhold vedrørende seksualitet fremgår af bilag 10.

40

Smerter og sanser Indsatskatalog: 9.1.1-9.2.2 Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål

Smertelindring.

At afdække årsagen til problemstillinger i forhold til sanserne med henblik på at genvinde funktionen eller hjælp til accept af situationen.

Kriterier for bevilling

Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats relateret til smerter og/eller sanser

Indsatsen kan indeholde

Smerteudredning og smertelindring

Leverandør

Der er frit valg.

Der er ikke frit valg ved visitering til sygeplejeklinik.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske

Bemærkninger Yderligere information

Forhold vedrørende smerter og sanser fremgår af bilag 10.

Søvn og hvile Indsatskatalog: 10.1.1 Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål

At hjælpe borgere med søvnproblemer og/eller ustabil døgnrytme forårsaget af sygdom, medicin eller miljø.

Kriterier for bevilling

Borgere med svære og længerevarende søvnproblemer med behov for sygeplejefaglig indsats

Indsatsen kan indeholde

 

Søvnudredning Observation og vurdering af døgnrytme Vurdering af faktorer der kan påvirke søvn og hvile

Leverandør

Der er frit valg.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedsassistent

Bemærkninger

Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken.

Yderligere information

Forhold vedrørende søvn og hvile fremgår af bilag 10.

Sygeplejerske

41

Viden og udvikling Indsatskatalog: 11.1.1-11.4.1 Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål



 

At borgeren får tilstrækkelig støtte og/eller tilstrækkelig viden og indsigt til at mestre svære situationer ved alvorlig og eller kronisk sygdom At borgeren oplæres i selv at administrere og/eller indtage sin medicin At borgeren oplæres i selv at varetage sygeplejeindsatser under forsvarlige forhold

Kriterier for bevilling

Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats relateret til uhensigtsmæssig sygdoms- og sundhedsadfærd

Indsatsen kan indeholde

Sundhedspædagogisk indsats, den motiverende samtale Sundhedsfremme og forebyggelse

Leverandør

Der er frit valg.

Der er ikke frit valg ved visitering til sygeplejeklinik.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske

Bemærkninger Yderligere information

Forhold vedrørende viden og udvikling fremgår af fremgår af bilag 10.

Forebyggelsescenteret udbyder kurset ”Lær at tackle kroniske smerter”.

42

Udskillelse af affaldsstoffer Indsatskatalog: 12.1.1-12.6.3 Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål

At borgeren kommer af med sine affaldsstoffer under hygiejniske forhold.

Kriterier for bevilling

Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats relateret til udskillelse af affaldsstoffer.

Indsatsen kan indeholde



Stomipleje



Kateterskift og -pleje



Hjemmedialyse



Behandling af mave-tarm problemer



Udredning behandling, forebyggelse af urinvejsinfektion



Udredning, behandling, forebyggelse af forstoppelse

Leverandør

Der er frit valg.

Der er ikke frit valg ved visitering til sygeplejeklinik.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælper med funktionskompetence Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske

Bemærkninger Yderligere information

Forhold vedrørende udskillelse af affaldsstoffer fremgår af bilag 10.

43

Medicinhåndtering og -administration Indsatskatalog: 13.1.1-13.4.34 Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 138 og 139

Formål

At borgeren får den lægeordinerede medicin

Kriterier for bevilling

Borgere, der som følge af fysiske eller psykiske funktionstab ikke selv kan varetage opgaven

Indsatsen kan indeholde



Administration af medicin - herunder bestilling og returnering af medicin



Administration af dosisdispensering



Observation af virkning og bivirkning



Kontakt til egen læge/ordinerende læge



Udlevering af medicin eller medicingivning via mund, subkutant, intramuskulært eller intravenøst, plastre, pumper mv.



Hjælp til indtagelse af medicin via forstøver

Leverandør

Der er frit valg.

Der er ikke frit valg ved visitering til sygeplejeklinik.

Frit valg af apotek til levering af medicin og dosisdispensering

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Yderligere information

Social- og sundhedshjælper med funktionskompetence Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske  Ved nye borgere til medicinadministration visiteres indsatsen tidsbegrænset med henblik på at borgeren oplæres i selv at varetage medicinhåndteringen, hvor det skønnes muligt  Som hovedregel doseres medicin hver 14. dag  Medicin gives på alle tidspunkter af døgnet  Afhentning af medicin på apoteket eller levering af medicin til seniorcentrene indgår ikke i indsatsen  Køb af doseringsæsker, medicin mv. indgår ikke i indsatsen  I særlige situationer kan medicinen opbevares i boks ved fx. dokumenteret misbrug Forhold vedr. medicinadministration fremgår af bilag 10.

Viden og udvikling

44

Personlig pleje Personlig pleje Indsatskatalog 1.10-1.17

Lovgrundlag

Serviceloven § 83 og § 83a

Formål

Tilbyde støtte til, at borgeren:  er ren og velplejet 

er påklædt efter eget ønske



kan komme af med sine udskillelser under hygiejniske forhold



bliver vendt og lejret således, at sengelejekomplikationer undgås

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: 1-2

Indsatsen kan indeholde

Udvikling af borgerens ressourcer i forbindelse med:  Af- og påklædning 

Badning: På badestol i brusebad, ”etagevask” (herunder nedre toilette) eller sengebadning afhængig af borgerens funktionsniveau



Vask, tørring og frisering af hår



Almindelig daglig pleje fx tandbørstning, barbering, deodorant, negleklipning, brillepudsning og makeup



Rengøring, påsætning og aftagning af kropsbårne hjælpemidler



På- og aftagning af lægeordinerede kompressionsstrømper



Sengeredning



Toiletbesøg



Kateter og stomipleje herunder skift af poser



Forflytning, stillingsændring og lejring



Linnedskift ved hyppigere skift end hver 14. dag.



Rehabiliteringsindsats

I udførelsen af plejen forudsættes det, at medarbejderne sikrer borgeren psykisk støtte og omsorg, samt inddrager borgeren som et led i hverdagsrehabilitering. Aftørring af badeværelse og oprydningsopgaver i forbindelse med personlig pleje indgår i indsatsen. Indsatsen gives normalt hver dag og kan gives på alle tider af døgnet.

Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi,

45

samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.

Leverandør

Der er frit valg af leverandør.

Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjælper.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælper

Bemærkninger

Kommunen stiller ikke sæbe, vaskeklude og øvrige plejemidler, håndklæder, hårtørrer m.m. til rådighed. Borger skal selv sørge for dette.

Der er hjem, hvor indsatsen bad ikke kan gennemføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, hvor alternative løsninger må anvendes.

Yderligere information

46

Tandpleje Omsorgstandpleje Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 131-132

Formål

Sikre en god tandstatus og gode tandplejevaner hos de borgere, der ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: (1.2-4 + 1.5-4 + 5-3 + 6-3) eller (5-4 + 6-4) Borgere i eget hjem med mange hjælpeforanstaltninger, hvis egenomsorg er så begrænset, at de reelt ligestilles med beboere i plejebolig.

Indsatsen kan indeholde

Tandpleje omfattende alle indsatser, som den pågældende borger har brug for i forhold til sin fysiske og psykiske situation.

Leverandør

De fleste seniorcentre har tandklinik.

Bor man på et seniorcenter benyttes den lokale klinik.

Hvis man bor i eget hjem, aftales det med tandplejen, hvilken klinik der benyttes.

Kompetencekrav til udfører

Tandlæge, tandplejer eller klinikassistent.

Bemærkninger

I nogle tilfælde kan traditionel tandbehandling ikke udføres på borgeren, da dennes fysiske eller psykiske tilstand ikke muliggør det. I sådanne tilfælde tilbydes en behandling, der gør borgeren smertefri og i stand til at spise og drikke uden tandsmerter.

Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling ifølge takstblad.

Yderligere information

47

Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Indsatskatalog 2.21-2.26

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83, 83a, 84 og 119.

Formål

Udvikling og støtte til, at borgere kan: 

forblive i eget hjem og få støtte til at fastholde struktur i hverdagen.



få støtte i særlige situationer og kriser.



støttes ved udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen.



fastholde oplevelsen af egen identitet.



få hjælp til kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom.



Støttes i forbindelse med demensramtes flytning i plejebolig.

Borgerens og pårørendes særlige behov for: 

støtte i pludseligt opståede kriser.



tidsbegrænset aflastning af pårørende, der deltager i pleje af borger, og hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene, fx borgere med demens eller en terminal lidelse.

Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: 5.1-3 + C2-lav   

Indsatsen kan indeholde

 

Borgere med særligt behov, hvilket vil sige betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.

Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg.

Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen.

Støtte til at fastholde struktur i hverdagen.

Støtte i særlige situationer og kriser, samt yde borgeren hjælp til selvhjælp.



Omsorgsbesøg/kiggebesøg.



Læse post og/eller henvendelse ved telefonopkald eller pr. brev til offentlige institutioner, læger el.lign.



Støtte til at overskue at være klar og komme hjemmefra til aftaler med læge, hospital eller visiterede tilbud uden for

48

hjemmet.

Leverandør



Fysisk tilstedeværelse og aktivitet med henblik på at mindske skadelig dementiel rastløshed.



Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af udadreagerende adfærd.



Opbakning/vejldning/rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død.



Rehabiliterende indsats

Indsatsen kan gives dagligt eller ugentligt i en kortere eller længere periode, afhængigt af behov og efter individuel vurdering.

Der er frit valg.

Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjælper.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælpere Social- og sundhedsassistenter

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke hjælp i form af psykologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk hjælp.

Yderligere information

49

Overdragelsesbesøg Indsatskatalog 2.28

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83 og 83a

Formål



At sikre borgerens motivation for deltagelse i pleje og aktiviteter via inddragelse i borgerens mål fra tidligere aktør.



At sikre videreførelse af igangsatte indsatser, så borgeren ikke mister færdigheder som allerede er erhvervet.

At sikre kontinuitet i borgerforløbet på tværs af flere aktører.



Kriterier for bevilling

Indsatsen kan indeholde

Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.  Borgere der indlægges på Træningscenter Gladsaxe, og som i forvejen er kendt af hjemmeplejen eller hos den private leverandør.  Borgere der overgår fra Træningscenter Gladsaxe til Rehabteam.  Borgere der overgår fra Rehabteam til hjemmeplejen og som har behov for denne indsats.

Møde mellem borger, nuværende og kommende leverandør og evt. pårørende, typisk på Træningscenter Gladsaxe eller i borgerens hjem.

Leverandør Kompetencekrav til udfører

Social– og sundhedshjælper efter oplæring Social- og sundhedsassistent

Bemærkninger Yderligere information

50

Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation Indsatskatalog 14.3

Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren får mulighed for at tilkalde hjælp efter fald eller i en livstruende situation.

Kriterier for bevilling

Borgere (primært alene-boende) med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledende funktionsniveau: 3.2-3 + 5-3 + 6-3 

Høj risiko for fald eller gentagne faldepisoder hos borgere, der ikke kan rejse sig efter fald.



Livstruende anfald (lægeligt dokumenteret hjerte-, astma eller insulintilfælde, der kræver hurtig hjælp).



Tale-, høre-, eller synshandicap, der vanskeliggør at kalde hjælp over telefon.



Et nødkaldeanlæg skal i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.

Borgeren skal være ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis fx fra mobiltelefon.

Borgeren skal være indstillet på at have mini-senderen på sig og at få etableret elektronisk lås.

Kørsel ved Falcks vagtcentral bevilges kun til personer, der har behov for akut hjælp fx ambulance, og ikke fordi borgeren er for tung for plejepersonale. Det er Regionen, der bevilger denne type nødkald.

  

Det er en forudsætning for nødkald, at borgeren får opsat en elektronisk lås.

Indsatsen kan indeholde

Der findes to typer nødkald: 1. GSM nødkald med SIM-kort + og mini-sender..Kaldet besvares af den kommunale eller private leverandør.

2. Nødkaldeanlæg og mini-sender. Kaldet besvares af ambulancetjeneste med udrykning (kørsel 1*).

Særligt udstyr til nødkaldeanlæg kan rekvireres.

Leverandør

Der er frit valg.

Den kommunale leverandør besvarer nødkaldet for borgere, som ikke modtager hjemmehjælp.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedsassistent Teknisk medarbejder

Bemærkninger

Utryghed alene kan ikke berettige et nødkald.

Borgeren er ikke berettiget til bevilling af nødkald, hvis det vurderes, at behovet kan løses med andre hjælpeforanstaltninger fx mobiltelefon, trådløs telefon eller telefon med store taster.

Ved eventuel bortkomst af mini-sender skal borgeren medvirke

51

til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab.* Bemærk, at kørsel 1 lægeordineres, visitator formidler kontakt mellem den ordinerende læge og vagtcentral, der er tale om en regional opgave.

Yderligere information

Elektronisk lås Indsatskatalog 14.4

Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

Adgang til borgerens hjem, når borgeren er ude af stand til selv at lukke døren op.

Kriterier for bevilling

Borgeren er ikke i stand til at åbne døren i forbindelse med hjælp.

Indsatsen kan indeholde

Montering af elektronisk låsesystem med motorvrider og afmontering.

Leverandør

Privat leverandør: BEKEY

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

 

Borgeren skal give tilladelse til opsætning af elektronisk lås ved at underskrive en tilladelse.

I boligselskaber skal der hentes accept hos boligselskabet, før elektronisk lås bliver sat op.

Yderligere information

52

Tilstedeværelse i særlige situationer i hjemmet Indsatskatalog 2.27

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83 og 87

Formål



Borgere, der ønsker at dø i eget hjem eller af behandlingsmæssige årsager har brug for konstant overvågning og hjælp i akutte situationer



Borgere, der forventes at blive visiteret til mange timer (fx under en § 95, stk. 3), kan som led i vurderingen få tildelt overvågning i 24 timer med henblik på at vurdere behovet for hjælp over døgnet.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: (1.2-4 + 1.5-4 + 5-3 + 6-3) eller (54 + 6-4) (dvs. borgere med et funktionstab svarende til visitationskriterierne for plejebolig) Borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse med massivt behov for hjælp

Indsatsen kan indeholde



Leverandør

Der er frit valg.

Hjælp til personlig pleje, ernæring, medicin og praktisk hjælp og omsorg.  Udførelse af nødvendige handlinger for at imødekomme borgerens behov.  Afværgende overvågning.  Vurderende overvågning Indsatsen kan gives i dele af/eller hele døgnet, eller i op til syv døgn, hvorefter der skal revisiteres ved fortsat behov.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Indsatsen skal godkendes af afdelingschef for Trænings- og Plejeafdelingen.

Yderligere information

53

Afløsning i hjemmet Indsatskatalog 2.33 – 2.35

Lovgrundlag

Serviceloven § 84

Formål

At aflaste/ afløse pårørende, der bor sammen med en voksen over 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (ex demens eller demenslignende sygdom) eller er alvorligt syg i en kortere periode, således at familien kan forblive sammen længst muligt.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: (1-4) eller (5-4 +6-4) 





 Indsatsen kan indeholde

 

Tilbuddet er rettet mod borgere med funktionsevne svarende til, at borgeren kan godkendes til plejebolig. Borgeren må ikke kunne anvende en GPS. Borgere med demens/hjerneskade, hvor der er risiko for, at de udsætter sig selv eller andre for væsentlig fare, hvis de opholder sig alene i hjemmet.

Døende borgere, som ikke kan lades alene i hjemmet, og hvor nære pårørende, der deltager i plejen af den alvorligt syge, har behov for at forlade hjemmet.

Der kan ikke tilbydes afløsning samtidig med at der er pårørende eller bekendte til stede i hjemmet.

Tilstedeværelse hos borgere, som ikke kan være i hjemmet alene.

Gåture.

 Understøttende hjælp.

Indsatsen hyppighed kan variere og vil være afhængig af behov, men vil som udgangspunkt kun visiteres til i korte perioder ad gangen.

Leverandør

Der er frit valg: Den kommunale hjemmepleje, privat leverandør og selvudpeget hjælper.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent

Bemærkninger

Aflastende døgnophold indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

54

Måltider Ernæring og levering af mad Indsatskatalog 5.11/5.12/5.21/5.22

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83, 83a

Formål

 

At sikre mulighed for indtagelse af mad og væske er til stede At borgeren fastholdes i sine evner til at varetage opgaver omkring sin daglige mad og drikke



At opretholde en god ernæringstilstand

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: 2-3

Indsatsen kan indeholde



Opfordring og hjælp til at spise og drikke, inkl. at sætte drikkevarer frem



Observation af ernæringstilstand/væskebalance. Kostvejledning, herunder kontrolvejning og udregning af BMI  Guidning til borgere med demenssygdomme eller erhvervet hjerneskade, som har behov for guidning for at et måltid kan gennemføres  Rehabiliterende indsats  Levering af mad fra ekstern leverandør ved egenbetaling i forhold til gældende takstblad.

Borgeren kan, om muligt motiveres til at udvikle sine evner/deltage i: 

Anretning af morgenmad/frokost/aftensmad, samt sætte drikkevarer frem



Smøre frokost/aftensmad



Opvarme (Mikrobølgeovn)/anrette varm mad



Daglig opvask/afrydning



Oprydning i køleskab i forbindelse med hjælp til ernæring

Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.

Indsatsen kan gives døgnet rundt.

Leverandør

Der er frit valg af leverandør.

Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjemmehjælper.

55

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælper

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:  Opvask og oprydning efter gæstebesøg.  Egentlig madlavning.  Kommunen stiller ikke mikrobølgeovn til rådighed.

Levering af varm mad fra seniorcentrenes cafeer

Yderligere information

56

Praktisk hjælp Nødvendige praktiske opgaver (Rengøring) Indsatskatalog 7.00/7.10/7.20//7.11/7.12/7.13/7.15

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83, 83a Serviceloven 94 A (fleksibel hjemmehjælp)

Formål

 

Kriterier for bevilling

At varetage den vedligeholdende rengøring, som borgeren ikke er i stand til at udføre selv.

Borgeren inddrages, så vidt det er muligt, i nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Vejledende funktionsniveau: 4.2-3.

Visitationen tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og hjemmets samlede ressourcer. 

 

Indsatsen kan indeholde

Hvis borger udelukkende har brug for hjælp til støvsugning, og kan betjene en robotstøvsuger, kan borger låne en robotstøvsuger af Gladsaxe Kommune. Borgere med behov for hjælp til støvsugning, kan som alternativ hertil vælge at få støvsuget manuelt.

Borgere med lægedokumenteret astma og støvallergi kan bevilliges øget hjælp til nødvendige praktisk opgaver.

Borgere med nedsat funktionsevne med mange hjælpere, som kommer i hjemmet, og svagtseende, kan få bevilget øget hjælp til nødvendige praktisk opgaver.



Lettere oprydning for at kunne gøre rent.



Støvsugning af gulve og tæpper, hvis en robotstøvsuger ikke kan anvendes.



Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse.



Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling.



Støvaftørring på flader.



Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand.



Linnedskift på sengen.



Lejlighedsvis afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler.



Lejlighedsvis afkalkning af kaffemaskine/ el-kedel, vandhane, bruser samt opvaskemaskine.



Lejlighedsvis afvaskning af hjælpemidler.



Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser.

57



Rehabiliterende indsats

Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.

Der er tale om Fleksibel hjemmehjælp hvilket indebærer, at der lejlighedsvis kan byttes til fx følgende: 

Afvaskning af fryser, emhætte og komfur.



Rengøring af skabe.



Rengøring af kældre og loft (Ikke i form af hovedrengøring).



Opvask, herunder også afrydning efter gæster.



Pasning af ufarlige husdyr.



Trappevask, hvis der ikke er lejemæssige forpligtelser.



Indendørs vinduespudsning.



Udvendige trapper og altan (Foretages ikke på kolde, våde og glatte arealer).

Visse aktiviteter, der i særlige tilfælde kan være behov for, foregår hyppigere end hjælp til rengøring eller hos borgere, der ikke har behov for hjælp til rengøring: 

Oprydning i køleskab, hvor det ikke indgår i hjælp til ernæring eller hjælp til indkøb.



Bære husholdningsaffald ud, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje eller hjælp til ernæring.



Ekstra linnedskift, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje.

Borgere, som er kørestolsbrugere kan modtage råd og vejledning med henblik på at mindske sne og vandproblemer i boligen om vinteren. Derudover vil der blive foretaget en individuel vurdering i forhold til evt. øget behov for hjælp til renholdelse af indgangsparti i forbindelse med snefald.

Borgere, der alene modtager hjælp til rengøring modtager indsatsen som udgangspunkt hver anden uge.

Indsatsen gives én gang ugentligt til borgere i plejebolig.

Rengøring foretages i løbet af en dagvagt.

Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og bortskaffelse af affald. Dette er en del af indsatserne.

58

Leverandør

Der er frit valg.

Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjemmehjælper.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælper

Bemærkninger

Følgende indgår ikke i indsatsen:      

Hovedrengøring Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring Snerydning Havearbejde

I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Er der i hustanden en rask ægtefælle/samlever, der kan udføre opgaven, kan der ikke gives hjælp til rengøring.

Blinde med førerhund, hvor hunden medbringer vejsalt og mudder ind i boligen, kan bevilges øget hjælp forbindelse med vejrlig i form af rengøring eller instruktion i bedre aftørring af hunden.

Yderligere information

59

Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (Rengøring) Indsatskatalog 7.16

Lovgrundlag

Serviceloven §83

Formål

At aflaste borgeren, som varetager en væsentlig del af plejen hos sin syge ægtefælle/samlever.  Hjælpe eller støtte til nødvendige praktiske rengøringsopgaver i hjemmet, fx daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré.

Kriterier for bevilling

Den hjælpende ægtefælle skal være uden for den erhvervsaktive alder og skal varetage væsentlige opgaver i forbindelse med den svageste borgers personlige pleje og ernæring.

Indsatsen kan indeholde

 

Støvsugning af gulve og tæpper.

Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse.



Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling.



Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser.

Indsatsen omfatter vedligeholdelsesrengøring af daglig opholdsstue, soveværelse, bad og entré.

Indsatsen gives som udgangspunkt hver 2. uge.

Rengøring foretages i løbet af en dagvagt.

Hjælpen leveres ikke, når den svækkede borger indlægges, fx på hospital eller rehabiliteringsplads.

Leverandør

Der er frit valg.

Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjemmehjælper.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælper

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Hovedrengøring



Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn



Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere



Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring



Snerydning



Havearbejde

60

I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre.

Yderligere information

61

Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (Rengøring) Indsatskatalog 7.18

Lovgrundlag

Serviceloven § 83

Formål

Hjælp til mere omfattende og grundig oprydning og vedligeholdende rengøring, som udføres med måneders mellemrum.

Hjælpen har til formål rengøringsmæssigt at vedligeholde hjem, der ellers ville have behov for hyppige hovedrengøringer.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: 4.2-2 + 5.1-3 + C2-lav 



Indsatsen kan indeholde

Borgere, hvis hverdag er meget ustruktureret fx på grund af massivt misbrug eller alvorlig sindslidelse, det vil sige borgere som er til betydelig gene for naboer og udsmidningstruet.

Borgeren magter ikke selv at udføre rengøringen, og hjælpen kan vanskeligt leveres som almindelig vedligeholdende rengøring.



Grundig oprydning for at kunne gøre rent



Støvsugning af gulve og tæpper



Gulvvask i stue, entre, soveværelse, køkken og badeværelse



Rengøring af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling



Støvaftørring på flader



Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand



Afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler samt afkalkning af kaffemaskine/elkedel, vandhane og bruser



Afvaskning af hjælpemidler



Linnedskift på sengen.

Indsatsen gives som udgangspunkt med to til tre måneders mellemrum.

Rengøringen foretages i løbet af en dagvagt.

Indsatsen kan foretages af to hjælpere.

Leverandør

Der er mulighed for frit valg af leverandør.

Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælper.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:

62

Yderligere information



Hovedrengøring.



Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere.

Bilag 14

63

Grundig rengøring Indsatskatalog 7.19

Lovgrundlag

Serviceloven § 83

Formål

Formålet med hjælpen er, at borgeren én gang om året får mulighed for at få gennemført en grundigere rengøring.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: 1.2.1 Borgere, som modtager hjælp til personlig pleje.

Indsatsen kan indeholde



Grundig oprydning for at kunne gøre rent



Støvsugning af gulve og tæpper



Gulvvask i stue, entre, soveværelse, køkken og badeværelse



Rengøring af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling



Støvaftørring på flader



Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand



Linnedskift på sengen



Afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler samt afkalkning af kaffemaskine/elkedel, vandhane og bruser



Afvaskning af hjælpemidler.

Indsatsen gives som udgangspunkt én gang om året, kan deles op i to gange.

Rengøringen foretages i løbet af en dagvagt.

Indsatsen kan foretages af to hjælpere.

Leverandør

Privat leverandør skal benyttes.

Kompetencekrav til udfører

Serviceassistent/ ufaglært

Bemærkninger

Indsatsen kan ikke suppleres med anden visitation af vedligeholdende rengøring.

Yderligere information

Bilag 14

64

Tøjvask Indsatskatalog 8.1-8.2

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83, 83a

Formål



At tilbyde borgeren mulighed for rent tøj



Fastholde borgerens egne ressourcer i forbindelse med tøjvask.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: 4.3-3

Indsatsen kan indeholde

Tøjvask foretages af hjemmehjælperen i borgerens bolig ellers benyttes ekstern leverandør. Indsatsen gives også som rehabiliterende indsats.

Hvis tøjvask foregår i boligen: 

Vasketøj lægges i vaskemaskinen.



Maskinvask af tøj og linned.



Fiberklude og fibermopper lægges i særlig vaskepose og vaskes i vaskemaskinen sammen med andet vasketøj.



Håndvask af kropsbårne hjælpemidler og mindre stykker tøj, der ikke kan tåle maskinvask.



Ophængning/tørring af vasketøj.



Nedtagning af vasketøj.



Lægge tøj på plads.

Hvis tøjvask foregår via ekstern leverandør: 

Indsamling og optælling af vasketøj.



Fiberklude og fibermopper lægges i særlig vaskepose og lægges sammen med det øvrige vasketøj.



Sætte vasketøj til afhentning.



Indtagning af vasketøj fra trappeopgang eller foran gadedør.



Lægge tøj på plads.



Leverandør afhenter, mærker, vasker og bringer tøjet.

Hvis tøjvask foregår på seniorcentrene: 

Mærkning af tøj.



Afhente og bringe tøj mellem afdeling og vaskeri.



Sortere samt vaske tøj.



Tørring af tøj.



Lægge tøj på plads.

65

Tøjvask kan for hjemmeboende foregå på to måder: 1. Hjemmehjælperen vasker i borgerens bolig, under forudsætning af at borgeren har egen vaskemaskine i boligen, og at vasken kan foretages inden for en ramme på højst en time pr. 3 uger.

2. Ellers tilbydes borgeren tøjvask via ekstern leverandør en gang ugentligt. Der kan visiteres hjemmehjælp en gang om ugen i forbindelse hermed.

På seniorcentrene vaskes borgernes tøj i centrets vaskeri. (Der er dog mulighed for at fravælge dette, hvis pårørende ønsker at varetage opgaven).

Hvis hjemmeplejen leverer ydelsen, kan den gives i sammenhæng med andre ydelser fx rengøring eller personlig pleje.

Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.

Leverandør

Der er frit valg.

Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, og selvudpeget hjemmehjælper.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælper

Bemærkninger

Strygning og rulning af linned og gardinvask i hjemmet foretages ikke, men der er dog mulighed for, at der kan flekses til disse indsatser.

Transport af tøj skal foregå uden for tunge løft for hjælperen.

Når tøjvask foregår i boligen, skal vaskemaskine befinde sig i borgerens bolig.

Betaling for vaskeordning hos privat leverandør og på seniorcentrene er efter gældende takstblad. Der er egenbetaling for rensning af tøj.

Fiberklude og fibermopper skal vaskes i udleveret særlig vaskepose.

Yderligere information

Linnedservice Bilag 14

66

Linnedservice Indsatskatalog 8.1

Lovgrundlag

Serviceloven § 83

Formål

At tilbyde borgeren mulighed for rent linned.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: 4.3-4

Indsatsen kan indeholde

Vask og leje af sengelinned, håndklæder, undertøj og natskjorter hos ekstern leverandør.

Social- og sundhedshjælpere pakker og lægger linned og tøj på plads.

Leverandør

Privat leverandør til levering.

Hjælp til skift af linned: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælper

Bemærkninger

Terminale borgere skal ikke betale for linnedservice. (jf. § 122)

Yderligere information

Lovgrundlag for tilbud

67

Indkøb Indsatskatalog 9.1/9.2/9.31/9.32

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83, 83a

Formål

Hjælpe borgeren til at få foretaget indkøb.

Kriterier for bevilling

Borgere, der ikke selv kan købe ind eller har pårørende, der har mulighed for at hjælpe med at gøre det for sig.

Indkøb ved privat leverandør godkendt af kommunen: Vejledende funktionsniveau: 4.1-3 Indkøb ved Kommunen via social- og sundhedshjælpere: Vejledende funktionsniveau: 4.1-3 + 6-3 + C2-lav

Indsatsen kan indeholde

Tilmelding efter visitation til en af følgende to indkøbsordninger: Indkøb ved privat leverandør: Varerne leveres til borgeren, og ved behov sættes køle- og frostvarer på plads hos borgeren. Borgeren kan få hjælp til at skrive indkøbsseddel og bestille varer. Leverandøren kontakter borgeren én gang om ugen for bestilling af varer. Det er også muligt at borgeren eller dennes pårørende bestiller via telefon eller elektronisk.

Indkøb ved kommunen: Borgere, der af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke kan tilmeldes ovenstående indkøbsordning, tilbydes hjælp til bestilling af indkøb ved hjælpere. Ved akut eller særligt behov, fx sygdom eller i forbindelse med udskrivelse fra hospital, foretages mindre indkøb af dagligvarer i den nærmeste dagligvarebutik, hjælp til at pakke varer ud og stille dem på plads.

Indsatsen leveres én gang om ugen. Der tages dog særlige hensyn ved akut behov fx efter indlæggelser.

Indsatsen kan også gives som rehabiliterende indsats.

Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.

Leverandør

Der er frit valg.

68

Privat leverandør skal være godkendt af kommunen.

Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjemmehjælper.

Kompetencekrav til udfører

Social- og sundhedshjælper

Bemærkninger

Social- og sundhedshjælpere går ikke ærinder i bank, posthus og på apotek. Det henstilles derfor til, at borgeren benytter den service, disse leverandører tilbyder.

Indsatsen tilbydes ikke til borgere, der har internetadgang, som de er i stand til at benytte.

I særlige tilfælde kan der bevilliges hjælp til bankforretning i Gladsaxe Kommune, højst en gang om måneden, for borgere uden pårørende og funktionsniveau: 4.1-3 + 6-3 + C2-lav. Der skal anvendes fuldmagt ved hjælp til bankforretning. Indsatsen visiteres som indkøb ved basispersonale.

Yderligere information

Turkøb Bilag 14, Retningslinjer for arbejdsmiljø

69

Turkøb Indsatskatalog 9.33

Lovgrundlag

Serviceloven § 83

Formål

At borgeren selv foretager sine indkøb, og samtidigt foretage andre ærinder i fx bank og apotek og dermed vedligeholder evnen til selv at stå for indkøb.

Kriterier for bevilling

Indkøb/turkøb Vejledende funktionsniveau: 3.3-0 + 4.1-3 + 6-0 (+ C2-høj) Borgere, som ikke er kørestolsbrugere og ikke har pårørende til at købe ind for sig.

Indsatsen kan indeholde Leverandør

Borgeren skal selv kunne gå fra bus, til butikkerne og tilbage igen med egne varer.  Gratis transport til og fra indkøbssted, hvor der kan handles.  Varer bragt op til entrédøren.

Indsatsen kan leveres én gang om ugen. 

Der er ikke frit valg af leverandør. Indsatsen leveres af Harbirk.



Der er ikke frit valg af indkøbssted. Det skal være muligt at købe ind selv i dårligt vejr.

Kompetencekrav til udfører

Uddannet chauffør

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Hjælp til at komme ned/ud til bussen.



Hjælp til at komme omkring i indkøbscenter.



Hjælp til at skrive indkøbsseddel, tage varer ned fra hylderne, pakke varer i poser og bringe varerne til bussen.



Hjælp til at sætte varer på plads i boligen.

Det er ikke muligt at være tilknyttet flere indkøbsordninger på samme tid. Dog vil borgere tilknyttet turkøbsordningen kunne modtage akutindkøb i forbindelse med indlæggelse.

Det samlede indkøb af varer må ikke overstige 11 kilo.

Der kan handles i ca. 1½ time.

Yderligere information

70

Borgerstyret Personlig Assistance § 95 Lovgrundlag

Serviceloven § 95 stk. 1 og 3

Formål

At borgere, med et betydeligt og varigt særligt behov for pleje og omsorg, får mulighed for at bo i egen bolig, og leve en så selvstændig tilværelse som muligt.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: 3 

Borger skal have betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.



Borger skal have behov for personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, som ikke kan dækkes ved almindelig pleje/omsorg efter servicelovens §§ 83 og 84.

Borgeren skal kunne være arbejdsleder for hjælperne. Borgeren har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne, samt for generel ledelse, herunder vagtplanlægning og sikring af overenskomstmæssige forhold. Borgeren kan vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en forening. 

Indsatsen kan indeholde

Praktisk hjælp og pleje, afløsning i hjemmet, ernæring, medicin.



Leverandør

Hvis borgeren er under folkepensionsalderen tilbydes en § 141 handleplan ved iværksættelse af støtten.

Indsatsen leveres af hjælpere, som borgeren har ansat.

Kompetencekrav til udfører

Der er ingen direkte kompetencekrav til udfører. Hjælperne skal være fyldt 18 år og skal deltage i relevante kurser i relation til udførelsen af arbejdet. Hjælpere er ansat af borgeren. Det er borgerens ansvar at sikre sig, at hjælperne er i stand til at varetage opgaverne.

Bemærkninger

Følgende indgår ikke i indsatsen: 

Behandling eller overvågning som ydes via hospital (fx ved respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand)



Ledsagelse uden for hjemmet og personlig assistance på arbejde eller uddannelse



Arbejdsgiverrollen over for hjælperne. Det vil sige, at Gladsaxe Kommune ikke har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne. Ansvaret for dette, hviler på borgeren. Arbejdsgiveransvaret kan overdrages til en anden fx en privat forening eller virksomhed. Gladsaxe Kommune kan varetage lønudbetaling til hjælpere.

Tilskuddet kan ikke tages med til udlandet, hvis borgeren tager

71

på ferie i udlandet.

Særlige bemærkninger: 

§ 95, stk. 3 er en kan-bestemmelse i serviceloven. Det vil sige, at Gladsaxe Kommune i særlige tilfælde kan beslutte, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde et kontant tilskud, som udbetales til en nærtstående, eller om naturalhjælp skal tilbydes i stedet for.



Gladsaxe Kommune skal støtte borgeren i selvstændiggørelse, og skal i den forbindelse vurdere, om det er hensigtsmæssigt at borgers forældre kan være med til at støtte denne proces, hvis en forælder skal være tilskudsmodtager og hjælper for borgeren.



Hjælperne skal anvende borgerens hjælpemidler.



Borgeren er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for hjælperne.



Kommunen har tilsynspligten og kan stille krav til anvendelsen af hjælpemidler. Der føres tilsyn én gang årligt.

Yderligere information

72

Klippekort Lovgrundlag

Serviceloven § 83

Formål

At sikre de svageste hjemmehjælpsmodtagere ekstra hjemmehjælp, så de opnår selv at kunne tilrettelægge en halv times ugentlig hjælp til selvvalgte aktiviteter og dermed opnår en mere fleksibel støtte og større livskvalitet.

Kriterier for bevilling

Borgere, der modtager mere end 45 minutter daglig hjælp til personlig pleje, eller er visiteret til særlig omsorg.

Indsatsen kan indeholde

       

Hobbyaktiviteter, hobbypræget havearbejde Madlavning Gåtur og ex ture i svømmehallen, vandreture Indkøb Ekstra personlig pleje (håropsætning, lakering af negle el.lign.)

Brætspil, kagebagning, hyggesnak mv.

Ledsagelse til pengeinstitutter Terminale borgere kan også modtage hjælpen

Aktiviteterne kan planlægges i samarbejde med ægtefælle, pårørende eller hjemmehjælpen. Ægtefælle og pårørende kan ringe på borgerens vegne og bede om timerne.

Indsatsens omfang er 30 minutter pr. uge. Klippekortet skal leveres i dagtimerne på hverdage – dvs. mellem kl 8 og 2316.

Ubrugte timer spares op og udgår med udgangen af året. Borgen kan bruge timerne på fastlagte tidspunkter, fx til en times gåtur hver anden uge.

Leverandør

Gladsaxe Kommunes hjemmepleje samt privat leverandør og, selvudpeget hjemmehjælper.

Kompetencekrav til udfører

Social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistent, sygeplejersker.

Bemærkninger

Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger kan klippekortstimerne ikke bruges til IT-hjælp.

Borger skal selv betale for udgifter for både sig selv og hjælperen i forbindelse med aktiviteten (fx entrebilletter, transportudgifter). Borger skal også selv betale for mad og drikke i forbindelse med aktiviteten. Borger er dog ikke forpligtet til at betale for mad og drikke til hjælperen, men må gerne tilbyde hjælper let forplejning, hvis dette ønskes.

Tilrettelæggelse af klippekortstimer:

73



Timerne skal bestilles senest 5 hverdage før levering. Timerne skal planlægges inkl. evt. transporttid til og fra aktiviteten.  Planlagte timer skal afbestilles 2 hverdage før den planlagte aktivitet.  Hjælpen skal bestilles for mindst 30 minutter og op til 8 timer pr. gang.

Transport skal ske ved egen hjælp, herunder taxa eller offentlig transport. Det vil sige, at transport ikke kan foregå i borgers eller hjælpers bil. Hjælperen må kun transportere borger i manuel kørestol i op til 1 km pr. træk.

De valgte aktiviteter skal ligge inden for medarbejderens almindelige kompetencefelt og skal udføres i henhold til Arbejdsmiljøloven (se bilag 14). Dvs., at der fx ikke kan bestilles hjælp til tunge opgaver eller til servering for gæster.

Yderligere information

74

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg

Lovgrundlag

Serviceloven § 79a

Formål

Formålet er at forebygge forværring og sikre vedligeholdelse af helbredstilstand og generel trivsel.

Kriterier for bevilling

Borgere på 75 år tilbydes et besøg det år, de fylder 75 år, hvis de ikke modtager hjælp til personlig pleje eller ernæring.

Borgere, der er fyldt 80 år tilbydes et årligt besøg, hvis de ikke modtager hjælp til personlig pleje eller ernæring.

Borgere i alderen 65 – 79 år i særlige risikogrupper tilbydes et besøg.

Indsatsen kan indeholde







Leverandør

Tilbud om forebyggende hjemmebesøg til borgere det år, de fylder 75 år. Det kan være som kollektivt arrangement eller individuelt besøg.

Tilbud om forebyggende hjemmebesøg årligt til borgere på 80 år og op, via brev med dato for besøget. Ved behov for flere besøg aftales dette med borgeren.

Tilbud om forebyggende hjemmebesøg til borgere i alderen 65-79 år, som er i særlige risikogrupper fx: o Borgere, som har mistet en ægtefælle o Borgere, som har haft et længerevarende ophold på hospital, og som ikke tilbydes et opfølgende hjemmebesøg o Borgere, som opspores ved besøg hos egen læge o Borgere, som modtager praktisk hjælp, der opspores via tidlig opsporing af faldende funktionsniveau.

Indsatsen indeholder råd og vejledning ud fra de emner, som er vigtige for at borgeren trives.

Visitationen.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører

Sundhedsfagligt personale

Bemærkninger

Der kan ikke ansøges om hjemmehjælp, træning og hjælpemidler ved besøget.

Yderligere information

Læs mere på kommunens hjemmeside.

75

Pladser Rehabiliteringsplads (Træningscenter Gladsaxe)

Lovgrundlag

Serviceloven §§ 83, 83a, 84, 86, 87 Sundhedsloven § 140

Formål

Det overordnede formål er at starte en indsats med fokus på, at borgeren opnår højst mulige funktionsniveau med henblik på et selvstændigt og meningsfuldt liv

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan indeholde



At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår højst mulig funktionsniveau efter en funktionsnedsættelse samt undgår tilbagefald.



At borgeren via et rehabiliteringsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at mestre hverdagen og opnår et meningsfuldt og selvstændigt liv.



Borgere med en genoptræningsplan og som ikke er i stand til at modtage rehabiliteringsindsatsen ambulant, grundet behov for pleje og omsorg samt støtte til mange daglige funktioner. Borgeren skal have genoptræningspotentiale til at kunne varetage den daglige personlige livsførelse selvstændigt, helt eller delvist, på sigt.



Borgere, der kortvarigt og i en tidsbegrænset periode har behov for observation, vurdering, fysisk og/eller psykisk pleje og genoptræning efter fx indlæggelse.



Borgere, som har pårørende, der skal aflastes i kortere eller længere tid.



Borgere, som i en tidsbegrænset periode har behov for observation og vurdering med henblik på fremtidige foranstaltninger, evt. anden fremtidig boform.

Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den tværfaglige indsats i samarbejde med borgeren. Målene er relateret til hverdagslivet og rettes mod funktionsnedsættelse på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Indsatsen kan variere, alt efter det formål, Visitationen har sat med ophold på rehabiliteringsplads, fx. genoptræning, aflastning, observation.

Rehabiliteringsindsatsen kan indeholde: 

Personlig pleje



Fokus på ernæring, herunder speciel kost



Medicinhåndtering og -administrering



Iværksætte arbejdsrutiner omkring personlig pleje og hverdagsaktiviteter, herunder støtte omkring indarbejdelse af ru-

76

tiner og kompenserende strategier 

Udredning/undersøgelse



Træning af muskelstyrke, kondition, udholdenhed, balance og koordination.



Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning indendørs og udendørs, trappetræning



ADL-træning, fx personlig hygiejne, måltider og husholdning



Afprøvning og rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner



Udarbejdelse af og instruktion i selvtræningsprogram.

Alle faggrupper bidrager med støtte og rådgivning af borger, eventuelt pårørende og andre nøglepersoner efter behov.

Borgere, som er visiteret til en rehabiliteringsplads, får ved behov tildelt et hjemmebesøg i forbindelse med flytning tilbage til eget hjem.

Indsatsens omfang visiteres afhængigt af behov og vurderes individuelt i forhold til formål og længde af ophold.

Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.

Leverandør

Pladserne er på Træningscenter Gladsaxe, Kildegården.

Kompetencekrav til udfører

Tværfagligt samarbejde i en helhedsorienteret indsats

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:     

Afhentning af medicin Ledsagelse til læge, tandlæge, hospital mv Der er egenbetaling for kost og linned i forbindelse med opholdet (jf. Gladsaxe Kommunes takstblad).

Opholdet er tidsbegrænset.

Ved hospitalsophold i mere end et døgn, bortfalder pladsen.

Borgere, som ikke bor i plejebolig, kan efter længerevarende alvorlig sygdom uden hospitalsindlæggelse visiteres til genoptræning på rehabiliteringsplads efter serviceloven §§ 83 og 86. Ønsker borgeren en aflastningsplads på grund af pårørendes ferie, skal borgeren søge to uger før pladsen ønskes for at opnå pladsgaranti.

Hvis borgeren har behov for en akutplads, skal hjemmesygeple-

77

jersken eller egen læge foretage en vurdering i hjemmet. Herefter kan sygeplejersken eller lægen tilbyde en akutplads.

Hvis borger har behov for akutplads på Træningscenter Gladsaxe, Kildegården og ikke selv har mulighed for at transportere sig/har økonomi til at transportere sig til Træningscenter Gladsaxe, Kildegården, betales transporten af Gladsaxe Kommune (fortrinsvis taxa). Dette skal på forhånd aftales med hjemmesygeplejen.

Som udgangspunkt skal borgeren der venter på plejebolig efter afsluttet ophold hjem i ventetiden. Hvis dette ikke er muligt kan der søges om midlertidig plejeplads (op til 2 måneder), hvis borgeren søger plejebolig bredt i Gladsaxe Kommune, således at borgeren er omfattet af plejeboliggarantien. Efter flytning i den tilbudte plejebolig, er det muligt fortsat at stå på venteliste til det ønskede Seniorcenter eller plejebolig i anden kommune.

Hvis borgeren er bevilget en midlertidig plejeplads og i ventetiden får det bedre, udskrives borgeren til eget hjem med hjemmepleje den restende ventetid.

Yderligere information

78

Rehabiliteringsplads for borgere med nyerhvervet hjerneskade Lovgrundlag

Sundhedsloven § 140

Formål

Det overordnede formål med indsatsen er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. 

At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår højest mulig funktionsevne på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau efter en nyerhvervet hjerneskade samt forebygger tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen.



At borgeren via et rehabiliteringsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at mestre sin situation.

Er borgeren erhvervsaktiv, er det endvidere formålet med indsatsen, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Kriterier for bevilling

Borgere med nyerhvervet hjerneskade, der har en genoptræningsplan.

Borgere, som ikke er i stand til at modtage genoptræningen ambulant grundet behov for pleje og omsorg, samt støtte til mange daglige funktioner.

Borgeren skal have genoptræningspotentiale til at kunne varetage den daglige personlige livsførelse selvstændigt, helt eller delvist.

Indsatsen kan indeholde

På baggrund af en tværfaglig udredning af funktionsevnenedsættelser, udarbejdes mål, delmål og handleplan for rehabiliteringsindsatsen i samarbejde med borgeren og eventuelt dennes pårørende. Mål og delmål for indsatserne tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers livsverden og selvforståelse. Rehabiliteringsindsatsen rettes imod funktionsnedsættelse af kroppens funktioner og anatomi samt mod funktionsbegrænsninger på aktivitets- og deltagelsesniveau.

Rehabiliteringsindsatsen kan indeholde: 

Ergoterapi/fysioterapi



Sygepleje



Neuropsykologi

 Audiologopædagogik Alle faggrupper bidrager med støtte og rådgivning af borgeren, pårørende og andre nøglepersoner, ift. hjerneskadens konsekvenser for hverdagslivet.

Borgere, som er visiteret til en rehabiliteringsplads skal ved be-

79

hov have tildelt et hjemmebesøg.

Indsatsens omfang baseres på borgerens hele livssituation og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

Indsatserne planlægges individuelt under hensyntagen til symptomer, sværhedsgrad, behov, kognitive evner, træthed, adfærdsforstyrrelser og andre komplikationer. Sammensætningen af et rehabiliteringsforløb for den enkelte beror på en vurdering af kompetente fagpersoner i et nært samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende.

Hjerneskadekoordinatoren i kommunen vil have det overordnede ansvar for koordinering visitering og planlægning f forløbene for de enkelte borgere i samarbejde med de involverede faggrupper.

Leverandør

Træningscenter Gladsaxe, Kildegården

Kompetencekrav til udfører

Tværfagligt samarbejde i en helhedsorienteret indsats.

Fysioterapeut, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, neuropsykolog, logopæd.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:  Afhentning af medicin.  Ledsagelse til læge, tandlæge, hospital mv.

Der er egenbetaling for kost og linned i forbindelse med opholdet (jf. Gladsaxe Kommunes takstblad).

Yderligere information

Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 7.

80

Geriatrisk daghjem Lovgrundlag

Serviceloven §§ 84, 86

Formål

At fastholde borgers fysiske og kognitive funktionsniveau, så borgeren bevarer et selvstændigt meningsfuldt liv og at øge livskvaliteten i hverdagen.

At forebygge indflytning i plejebolig og aflaste pårørende.

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan indeholde

Vejledende funktionsniveau: 1.5-2 + 5-2 + 6-2 + C2-middel 

Borgere med geriatriske problemstillinger, der ikke bor i plejebolig, og som har vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv.



Borgere, som har behov for støtte på en måde og i et omfang, som ikke kan ydes på et træningshold, i eget hjem, i en pensionistklub og lignende.



Borgere, hvor ægtefællen varetager en del af plejen og har behov for aflastning.



Træning af hverdagsaktiviteter, fx madlavning og færden i nærmiljø.



Motion og bevægelse både struktureret og som en del af hverdagsaktiviteter. Fastholde og støtte borger i at være aktiv i eget hjem



Kulturelle og sociale aktiviteter, der tilrettelægges efter borgernes ønsker og interesser, eksempelvis oplevelser i naturen, teknologistøttet træning, værkstedsaktiviteter, håndarbejde, spil, musik, dans mv.



Støttet socialt samvær



Måltid, herunder støtte ved behov

Leverandør

Indsatsen leveres på Seniorcenter Møllegården i Daghjemmet Mølleklubben.

Kompetencekrav til udfører

Uddannet sundhedspersonale

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:  

Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile

Der kan ved behov ydes hjælp til personlig pleje/toiletbesøg.

Der er i dagtilbuddet mulighed for at hvile i det omfang, det er helbredsmæssigt begrundet.

Der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til daghjemmet.

Egenbetalingen følger kommunens takstblad.

81

Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede, og det i forhold til den enkeltes sygdomsbillede, er forsvarligt for denne og de øvrige daghjemsborgere.

I god tid drøftes med borger og evt. pårørende overvejelser om plejebolig eller andre ændringer.

Yderligere information

82

Demensdaghjem Lovgrundlag

Serviceloven §§ 84, 86

Formål



At bevare borgerens nuværende funktionsniveau, så borgeren har så selvstændigt et liv som muligt og får kvalitet i hverdagen.



At forebygge indflytning i plejebolig og aflaste pårørende



Kriterier for bevilling

Hjælp til social støtte eller understøttende hjælp i hverdagen i et omfang og på en måde, som ikke kan ydes i eget hjem, i træningscenter, i pensionistklub og lignende.

Vejledende funktionsniveau: 5-3 + 6-3 + C2-lav 

Hjemmeboende demensramte borgere, som har betydelige vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv og som ikke kan rummes på et almindeligt træningscenterhold, og som har brug for støtte til at opretholde og forbedre funktionsniveau.  Borgere, hvor ægtefællen varetager en del af plejen og har behov for aflastning.

Som udgangspunkt bør det være demensudredte borgere og borgere, der er selvhjulpne.

Indsatsen gives primært til demensramte borgere, som skønnes at kunne profitere af de overskuelige og strukturerede rammer med tæt personalekontakt.

Tidligt diagnosticerede – for yngre borgere med demens, kan det være relevant med en tidlig indsats og langvarig tilknytning til daghjem.

Indsatsen kan indeholde

Der gives tilbud om socialt samvær, kulturelle aktiviteter, husgerning, håndarbejde, spil, musik mv. Der kan efter behov ydes social træning og opbakning 

Der kan ydes almen stimulering og træning af daglige funktioner, ligesom daghjemmet støtter initiativer til motion.

Leverandør

Der er daghjem for borgere med demens på Seniorcenter Egegården i Egeklubben og på Seniorcenter Møllegården i Mølleklubben. Der er ikke muligheder for frit valg, idet pladserne fordeles efter den enkeltes behov og hvor der er ledigt.

Kompetencekrav til udfører

Uddannet sundhedspersonale

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:  

Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile

83

Der kan ved særlig behov ydes hjælp til personlig pleje/toiletbesøg.

Der er i daghjemmet mulighed for at hvile i det omfang, dette er helbredsmæssigt begrundet.

Der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til daghjemmet.

Egenbetalingen følger kommunens takstblad.

Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede, og det i forhold til den enkeltes sygdomsbillede, er forsvarligt for denne og de øvrige daghjemsborgere.

I god tid drøftes med borger og evt. pårørende overvejelser om plejebolig eller andre ændringer.

Yderligere information

84

Psykiatrisk dagtilbud, Egekrogen Lovgrundlag

Serviceloven §§ 84, 86

Formål

At borgere med psykiske problemer gennem et tilpasset tilbud med kontaktperson får mulighed for at:



Bryde isolation og fastholde samt evt. forbedre evnen til indgå i sociale relationer



Få viden om, vejledning i og støtte til at leve med psykisk sygdom, samt mulighed for udveksling af erfaringer med andre



Kriterier for bevilling

Fastholde og evt. forbedre borgerens evne til at varetage daglige aktiviteter, inkl. at strukturere hverdagen  Få kendskab til og motiveres for uvisiterede aktivitetstilbud  Aflastning til pårørende  Forebygge indlæggelse Vejledende funktionsniveau: 5-2 + 6-2 + C2-middel Hjemmeboende borgere fra ca. 50 år og opefter med psykiske/sociale problemer i form af angst, depression, hallucinationer, paranoide forestillinger, tvangstanker, kontaktforstyrrelser og isolationstendens med behov for længerevarende støtte og understøttende hjælp i små grupper i strukturerede rammer.

Borgere med misbrugsproblematikker kan kun tilbydes plads, hvis misbruget er sekundært til en psykisk lidelse.

Borgere, som i dag har et visiteret tilbud i Carlshuse, kan fremover uden forudgående visitation tilknyttes Egekrogen.

Indsatsen kan indeholde

     

Der indgår samtaler med borgeren, opstilling af delmål og terapeutiske undersøgelser.

Vedligeholde evnen til at indgå i, skabe og bevare sociale relationer og et liv med meningsfulde fritidsaktiviteter.

Lettere hverdagsaktiviteter.

Vedligeholde evnen af kognitive færdigheder, fx orienterings- og koncentrationsevne og hukommelse.

Træning og fysisk aktivitet Motiverende samtaler med kontaktperson, evt. med deltagelse af pårørende.



Leverandør

Ved behov; samarbejde med andre faggrupper vedr. økonomi, mad, lægebesøg, personlig hygiejne mv Indsatsen leveres ved Seniorcentret Egegården i daghjemmet Egekrogen.

85

Kompetencekrav til udfører

Uddannet sundhedspersonale

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:   

Bestilling, og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile Liftning og personlig pleje

Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad.

Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede, og så længe det i forhold til den enkeltes sygdomsbillede er forsvarligt for denne og de øvrige daghjemsborgere.

I god tid drøftes med borger og evt. pårørende overvejelser om plejebolig eller andre ændringer.

Yderligere information

86

Svagsynsdagtilbud Lovgrundlag

Serviceloven §§ 84, 86

Formål

At give borgere med væsentlige synsnedsættelser, der ikke bor i plejebolig støtte til at bevare færdigheder og funktioner i forhold til at klare tilværelsen i eget hjem længst muligt, samt aflaste pårørende.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: 5-2 + 6-2 + C2-middel Hjemmeboende borgere med væsentligt synshandicap- eller tab, som har betydelige vanskeligheder ved at komme omkring og deltage selvstændigt i aktiviteter og som ikke kan rummes i et almindeligt træningstilbud.

Indsatsen gives til svagsynsborgere, som skønnes at kunne profitere af de overskuelige rammer med tæt personalekontakt

Indsatsen kan indeholde

Socialt samvær med ligestillede svagtseende og aktiv inddragelse i aktiviteter (motion, husgerning, håndarbejde, spil, musik mv.) indgår mobilisering og træning af sociale og daglige funktioner.

Leverandør

Indsatsen leveres af svagsynsdagtilbuddet ved Seniorcentret Egegården.

Kompetencekrav til udfører

Uddannet sundheds personale

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:  Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering  Liggende hvile  Forflytning via lift og personlig pleje Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad.

Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede, og det i forhold til den enkeltes sygdomsbillede er forsvarligt for denne og de øvrige daghjemsborgere.

I god tid drøftes med borger og evt. pårørende overvejelser om plejebolig eller andre ændringer.

Yderligere information

Instituttet for Blinde og Svagtseende tilbyder objektive indsatser til blinde og svagtseende. Gratis indsatser til alle kommuner i Danmark. Læs mere på ibos.dk.

87

Boliger Ældrebolig Lovgrundlag

Lov om almene boliger §§ 54 og 57. (Ældreboliger og handicapvenlige boliger).

Formål

At borgeren får mulighed for selvstændigt, at kunne komme rundt i og ud af egen bolig At borgeren får udført personlig hygiejne og kan komme i bad med op til to hjælpere, så arbejdsmiljøloven overholdes. Ældreboliger anvendes til borgere, der opfylder en eller flere af følgende betingelser:





Fysisk funktionsnedsættelse, der gør, at nuværende bolig er uegnet, fordi der er behov for praktisk hjælp, hjælpemidler og/eller personlig pleje, der ellers ikke kan ydes på tilfredsstillende vis.

Sikre, at medarbejderne kan yde hjælp i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.

 Kriterier for bevilling

At sikre at borgerne kan komme ud i det fri, så vidt mulig ved egen hjælp.

Vejledende funktionsniveau: (3.3-3) eller (1.1-3 + 3.3-2 + at boligen er uegnet for hjælpere) Der skal enten være:



et væsentligt funktionstab, som følge af handicap, der gør boligen uegnet, eller



et fysisk funktionstab, der sammen med mentale følger af færdighedstabet gør borgeren afhængig af personlig hjælp, som medfører, at borgeren ikke er i stand til at bo i den almindelige boligmasse eller



besvær med at færdes i og omkring boligen, samtidig med problemer af både fysisk og psykisk karakter som følge af forskellige aldersbetingede sygdomme.

Det kan være relevant at tilbyde borgeren træningsforløb, inden afgørelse om ældrebolig træffes. Visitationen afgør i hvert tilfælde, om træning er relevant at tilbyde.

Indsatsen kan indeholde

Boligen er handicapindrettet.

Leverandør

Der er frit valg af ældreboliger.

Der kan søges nødkald.

88

Det betyder, at borgere, der er visiteret til en ældrebolig i Gladsaxe Kommune, også kan lade sig skrive op til ældreboliger i andre kommuner, forudsat at de også kan visiteres der. Ægtefæller/samlevende partner til visiterede borgere har ret til at flytte med i boligen.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Hvis en borger takker nej til et tilbud om en ældrebolig tre gange, bliver borgeren afvisiteret og udgår af ventelisten.

Borgeren skal betale indskud, husleje, forbrug af vand, varme og el, som ved alle andre lejeboliger. Priser følger gældende lovgivning.

Yderligere information

Læs mere om ældreboliger på kommunens hjemmeside.

89

Plejebolig Lovgrundlag

Lov om almene boliger §§ 54 og 57. (Ældreboliger og plejeboliger).

Formål

At borgere, der har omfattende behov for intensiv pleje, fysisk og/eller psykisk hjælp, som ikke kan klare sig i hjemmet selv med hjælp fra familie og/eller kommunens omsorgstilbud, får en hensigtsmæssig bolig. En bolig hvor den nødvendige hjælp kan ydes og borgeren oplever livskvalitet i hverdagen.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau: (1.2-3 + 1.5-3 + 5-3 + 6-3) eller (54 + 6-4) samt lav.

Det forudsættes, at borgeren har behov for hjemmehjælp over hele døgnet inden ansøgning om plejebolig.

Det er visitationen, der afgør hvilken indsats/type plejebolig, der godkendes til. 





Indsatsen kan indeholde

   

Demensplejebolig tildeles til borgere, som er demensudredt og som ikke kan bo/fungere i en almen plejebolig: Borger, der har en udadreagerende adfærd eller borgere, hvis behov ikke kan tilgodeses i almen plejebolig.

Demensudredte borgere, som er godkendt til demensplejebolig tildeles primært plejebolig på Demenscenter Bakkegården. Der findes også demensplejeboliger på Seniorcenter Rosenlund.

Fysisk handicappede borgere, hvor plejebehovet overstiger den socialpædagogiske støtte kan tildeles plejebolig.

Borgere med særlige behov som følge af fx udviklingshæmning, hjerneskade og psykosociale handicaps, og som har behov for en plejebolig, vil blive anbefalet at søge en plejebolig på Seniorcenter Rosenlund.

Pleje og omsorg Skærmende foranstaltninger Socialpædagogisk støtte Sygepleje

 Aktivitet og træning (individuelt og i grupper) Gladsaxe kommune har 2 kategorier af plejeboliger: Almen plejebolig og demensplejebolig.

Plejebolig med tilknyttet personale hele døgnet.

Indsatsen vurderes individuelt ud fra borgerens aktuelle tilstand.

Leverandør

Der er frit valg af plejeboliger. Det vil sige, at borgere, der er visiteret og godkendt til en plejebolig i Gladsaxe Kommune, også kan lade sig skrive op til plejeboliger i andre kommuner, forudsat at de også kan godkendes der. Ægtefælle/ samlevende partner til visiterede borgere har ret til at flytte med i en bolig for ægtepar - det er ikke muligt at tilbyde 90

en ægteparbolig på demenscenter eller demens afdeling.

Hvis hjemmeboende ægtefælle efterfølgende godkendes til samme type plejebolig, som godkendte ægtefælle allerede bor i og der ikke søges ægteparbolig, vil vedkommende være omfattet af plejeboliggarantien til plejebolig samme sted, som ægtefællen.

Kompetencekrav til udfører

Uddannet sundhedspersonale

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Ledsage-bistand til individuelle aktiviteter udenfor seniorcentrene.  Ledsage-bistand til planlagte speciallægeundersøgelser.  Administration af borgerens økonomi.

Hvis en borger takker nej til et tilbud om en plejebolig tre gange, bliver borgeren afvisiteret og udgår af ventelisten.

Borgeren skal betale indskud, husleje, forbrug af vand, varme og el, som ved alle andre lejeboliger. Priser følger gældende lovgivning.

Yderligere information

Læs mere om plejeboliger på kommunens hjemmeside.

91

Voksne med særlige behov – Handicap 65 § 85 – Socialpædagogisk støtte Rådgivning Lovgrundlag

Serviceloven § 81

Formål

Via rådgivning og vejledning til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale behov at forebygge, at problemerne for den enkelte borger forværres. Endvidere at rådgive og vejlede borgeren om muligheder for at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udvikling.

Rådgivningen har ligeledes til formål at sikre, at borgeren får en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov.

Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde

Afklaring af problemer. Vejledning/rådgivning om hvor og hvordan, problemet kan løses. Koordinering samt henvisning til de rette instanser, i forhold til borgerens konkrete behov, herunder om der skal foretages opfølgning på indsatsen.

Leverandør

Visitationen

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Visiterede indsatser efter Serviceloven eller anden lovgivning indgår ikke i indsatsen.

Indsatsen kan gives åbent og anonymt.

Yderligere information

92

Bolig

Støtte til ind- og udflytning Indsatskatalog 1.12.1

Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At borgeren i en afgrænset periode får støtte og vejledning til planlægning, opstart og etablering i anden bolig.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra 4-1 + 6-3 + C2-middel

Indsatsen kan indeholde

Indsatser, der er behov for i en afgrænset periode, eller indtil andet tilbud iværksættes. For eksempel: 

Udfyldelse af diverse papirer i forbindelse med flytningen.



Støtte til at gøre boligen indflytningsklar/fraflytningsklar.



Støtte til at blive etableret i egen bolig, herunder ind- og udpakning af flyttekasser.



Kontakt til relevante netværk (ejendomsfunktionær, naboer, pårørende og omgivelser mv.). fx. syn af bolig, hente og aflevere nøgler.



Ledsagelse i nye fysiske rammer (inden for en rimelig afstand fra boligen) i forbindelse med en aktivitet, eksempelvis indkøb af møbler.

Eventuel udfærdigelse af samarbejdsaftale.

Indsatsen tilrettelægges efter borgerens individuelle behov i botilbud, eget hjem eller på Carlshuse.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Indsatsen er gratis men borgeren afholder selv udgifter forbundet med flytningen.

Yderligere information

Bilag 12

93

Bolig

Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Indsatskatalog 1.12.2 Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at holde boligen med henblik på at bevare boligen.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra (4.2-1 + 6-3 + C2-middel) eller (4.3-1 + 6-3 + C2-middel)

Indsatsen kan indeholde



Hjælp til forståelse af behovet for vedligeholdelse af hjemmet.



Motivering til oprydning og rengøring af hjemmet.



Motivering til at klare tøjvask eller vaskeordning.



Træning i oprydning og rengøring af hjemmet.



Træning i at klare tøjvask.

Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt borgerens hele livssituation.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Indsatsen er gratis men borgeren afholder selv udgifter til rengøringsartikler og udgifter i forbindelse med vask.

Yderligere information

Bilag 12

94

Helbred/medicin

Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Indsatskatalog 1.12.3

Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At borgerens opretholder eller påbegynder den nødvendige behandling i det etablerede behandlingssystem.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra 5-1 + 6-3 + C2-middel

Indsatsen kan indeholde



Motivering til at påbegynde eller opretholde et behandlingstilbud i det etablerede behandlingssystem.



Træning i at overholde aftalte tider hos læge, tandlæge mfl. (eksempelvis ved hjælp af teknologiske hjælpemidler).



Motivering til, og træning i at tage medicin rettidigt.



Planlægning af fremtidigt samarbejde mellem pårørende, behandlingstilbud og øvrige tilbud.

Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgens rehabilitering og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation.

Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Indsatsen er gratis, borger betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling Der udføres ikke behandling.

Indsatsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesygeplejerske, distriktspsykiatri og egen læge.

Yderligere information

Bilag 12

95

Helbred/medicin

Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Indsatskatalog 1.12.4

Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At borgeren opretholder eller påbegynder behandling i det etablerede behandlingssystem.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra (3.3-1 + 5-3 + 6-3 + C2-middel) eller (3.4-1 + 5-3 + 6-3 + C2-middel)

Indsatsen kan indeholde



Ledsagelse til behandlingstilbud i det etablerede behandlingssystem fx læge, terapeut og psykolog.



Støtte/deltage i samtaler i forbindelse med behandlingstilbud, hvis borgeren ønsker det.



Trafiktræning med det formål at gøre borgeren i stand til selv at kunne transportere sig til og fra behandling.



Planlægning af fremtidigt samarbejde mellem pårørende, behandlingstilbud og øvrige tilbud.

Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, således at der tildeles støtte til et behandlingsforløb.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe handicapcenter.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Indsatsen er gratis, borger betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling .

Der udføres ikke behandling.

Indsatsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesygeplejerske, distriktspsykiatri og egen læge.

Yderligere information

Bilag 12

96

Sundhed og velvære

Træning i kropsbevidsthed og varetage personlig hygiejne Indsatskatalog 1.12.5

Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at varetage egen hygiejne.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra 1-1 + 5-1 +6-3 + C2-middel.

Indsatsen kan indeholde



Motivering og træning i f. eks. at børste tænder, vaske sig, blive klippet eller barberet.



Vejledning i hensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden.

Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt borgerens hele livssituation.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe handicapcenter.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Indsatsen er gratis, borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen.

Yderligere information

Bilag 12

97

Økonomi/administrative forpligtelser

Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening Indsatskatalog 1.12.6

Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At give borgeren forståelse for økonomisk planlægning, varetage egne økonomiske dispositioner samt at hjælpe med at læse og forstå modtaget post.

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 6-3 + C2middel.

Indsatsen kan indeholde



Træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger, herunder brug af NemID. I denne indsats indgår kontakt til Borgerservice, biblioteker og/eller frivillige tilbud, der underviser specifikt i brug af digitale selvbetjeningsløsninger.



Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS.



Gennemgang af post, hjælp til at besvare post samt organisering af post.

Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt borgerens hele livssituation.

Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde, således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Udføreren administrerer ikke borgerens penge og må ikke benytte sig af, eller logge sig ind på, borgerens private profiler eller mailbokse ved hjælp af NemID. Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser, skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes.

Yderligere information

Bilag 12

98

Økonomi/administrative forpligtelser

Støtte og træning i at varetage egen økonomi Indsatskatalog 1.12.7

Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At støtte og træne borgeren til selv at klare egen økonomi.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra (3.3-3 + 6-3 + C2-middel) eller (3.4-3 + 6-3 + C2-middel)

Indsatsen kan indeholde



Støtte og træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger, herunder brug af NemID. I denne indsats indgår kontakt til Borgerservice, biblioteker og/eller frivillige tilbud, der underviser specifikt i brug af digitale selvbetjeningsløsninger.



Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS.



Budgetlægning og hjælp til administration.



Ledsage borger til og fra pengeinstitut, Borgerservice og Jobcentret med videre.

 Trafiktræning.

Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt borgerens hele livssituation.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Udføreren administrerer ikke borgerens økonomi og må ikke benytte sig af, eller logge sig ind på, borgerens private konti eller mailbokse ved hjælp af NemID. Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes.

I kommunens botilbud og bofællesskaber kan, ved behov, udarbejdes en økonomiaftale i samarbejde med borgeren og dennes pårørende eller med borgerens værge.

Yderligere information

Bilag 12

99

Kost og indkøb

Støtte og træning til indkøb Indsatskatalog 1.12.8

Lovgrundlag

Serviceloven § 85.

Formål

At borgeren støttes eller optrænes til at vedligeholde eller opnå et funktionsniveau der sætter borgeren i stand til selv at kunne købe de ting der er har behov for, herunder også får fokus på sunde madvaner og dermed indkøb af sunde madvarer.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra 4.1-1 + 6-3 + C2-middel

Indsatsen kan indeholde



Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter.

Planlægning og træning af indkøb.

 Hjælp til indkøbsordning.

Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Indsatsen er gratis, borgeren betaler egne indkøb.

Hvis borgeren ikke kan lære at varetage indkøb skal mulighederne for støtte i form af indkøbsordning vurderes.

Yderligere information

Bilag 12

100

Kost og indkøb

Træning i madlavning Indsatskatalog 1.12.9 Lovgrundlag

Serviceloven § 85.

Formål

At træne borgeren til at vedligeholde eller opnå færdigheder til selv at kunne tilberede mad med fokus på hensigtsmæssig kost

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra 2.3-1 + 5-2 + 6-3 + C2-middel.

Indsatsen kan indeholde

 

Planlægning, tilberedning og oprydning.

Vejledning om kost.

Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation.

Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Indsatsen er gratis, borgeren sørger for indkøb af varer og betaler egne indkøb.

Hvis borgeren, efter et særligt tilrettelagt forløb, ikke er i stand til at lave mad selv, skal muligheder for at spise i kommunale tilbud overvejes.

Yderligere information

Bilag 12

101

Fritid/samvær/netværk

Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter Indsatskatalog 1.12.10

Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At udvikle borgerens sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde netværk og fastholde tilknytning til aktivitetstilbud.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra 6-2 + C2-middel).

Indsatsen kan indeholde



Motivering til start og opretholdelse af aktivitets- og samværstilbud (i dagtimerne)



Motivering til brug, opstart og opretholdelse af aktiviteter med henblik på at bryde isolation. For eksempel deltagelse i sportsaktiviteter, cafébesøg, kulturelle arrangementer med videre.



Ledsagelse til andre aktiviteter.

 Trafiktræning til aktiviteter.

Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering, og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation.

Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Indsatsen er gratis, borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen. Der kan være følgeudgifter, som borgeren skal betale for udføreren, fx transport.

De valgte aktiviteter og samværstilbud skal være inden for en rimelig afstand i forhold til borgerens bolig.

Yderligere information

Bilag 12

102

Fritid/samvær/netværk

Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk Indsatskatalog 1.12.11 Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At udvikle borgerens sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde netværk.

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 6-2 + C2middel)

Indsatsen kan indeholde



Dialog om, og træning af, sociale relationer og adfærd.



Støtte til at oprette, etablere og vedligeholde kontakt til familie og øvrigt netværk.



Trafiktræning til at fastholde netværk.

 Ledsagelse i nærmiljø til netværk.

Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Indsatsen er gratis, borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen. Der kan være følgeudgifter, som borgeren skal betale for udføreren, fx transport.

De valgte aktiviteter og samværstilbud skal være inden for en rimelig afstand i forhold til borgerens bolig.

Yderligere information

Bilag 12

103

Fritid/Samvær/netværk

Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen Indsatskatalog 1.12.12 Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At optræne borgeren til at forbedre sin funktionsevne ved at mestre sit handicap og strukturere sin dagligdag.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra 5-2 + 6-3 + C2-middel

Indsatsen kan indeholde

Støttende socialpædagogiske samtaler med udgangspunkt i borgerens behov og forudsætninger for at skabe en tilværelse på egne præmisser.

Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering, og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation.

Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke samtaler, behandling eller indsatser, der leveres af det almene behandlingssystem f. eks. Distriktspsykiatrisk Center.

Yderligere information

Bilag 12

104

Fastholdelse af sociale kompetencer Indsatskatalog 1.12.13

Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At sikre at borgeren fortsat er i stand til at benytte de strategier, som er tillært tidligere via visiteret socialpædagogisk støtte således borgerens dagligdag fortsat fungerer.

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan tildeles borgere, som tidligere har modtaget socialpædagogisk støtte og hvor det skal sikres, at borgeren fortsat klarer sig selvstændigt i hverdagen.

Indsatsen kan indeholde

Kontakt fra medarbejder, der sikrer, at borgeren ikke går tilbage i sin udvikling.

Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i borgerens eget hjem men kan også gives som trænings- eller kursusforløb.

Leverandør

Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Der opstilles ikke mål for indsatsen.

Yderligere information

Bilag 12

105

Socialpædagogik ledsagelse Indsatskatalog 1.12.14 Lovgrundlag

Serviceloven § 85

Formål

At psykisk og/eller fysisk handicappede, som ikke er omfattet af ledsageordning i henhold til Servicelovens § 97, kan deltage i det sociale liv efter eget ønske.

Kriterier for bevilling



Indsatsen kan tildeles borgere, som har vejledende funktionsniveau fra 3.3.2 + 5-3 + 6-3 + C2-middel.



Indsatsen kan tildeles borgere uanset boform, som opfylder betingelserne for tilbud svarende til § 107 og § 108.

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet.

Indsatsens omfang: 

Maksimum 15 timer om måneden.



For borgere, der bor i botilbud eller bofællesskaber, vil den pædagogiske ledsagelse, der leveres af tilbuddet blive fratrukket de 15 timer, således at borgeren ikke dobbeltkompenseres.

Carlshuse, Gladsaxe handicapcenter eller botilbud.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Ledsagelse i udlandet indgår ikke i indsatsen.

Indsatsen er gratis, borgeren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen.

Der afsættes årligt et fast beløb til kompensation af merudgifter for ledsager svarende til gældende satser for § 97. Beløbet administreres af leverandøren.

Yderligere information

Bilag 12

106

§ 96 - Borgerstyret personlig assistance (BPA) Borgerstyret personlig assistance § 96 Lovgrundlag

Serviceloven §§ 96, 96, stk. 1, 96 stk. 3

Formål

At borgeren med et omfattende og ganske særligt behov for pleje, omsorg, overvågning og ledsagelse, får mulighed for en fleksibel ordning, helhedsorienteret og sammenhængende indsats, at bo i egen bolig og leve så selvstændig en tilværelse som muligt.

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 1-4 + 2-4 + 34 + 4-4 + 5-2 + 6-2 + C2-middel eller høj.

Indsatsen kan tildeles, hvis behovet for pleje, praktisk bistand, overvågning og ledsagelse ikke kan dækkes ved almindelig omsorg efter servicelovens §§ 83,84,85 og 97.

Borgeren skal ligeledes kunne være arbejdsleder og arbejdsgiver (efter gældende krav) for hjælperne. Borgeren har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne, samt for generel ledelse, herunder vagtplanlægning og sikring af overenskomstmæssige forhold, samt ansvarlig for at lave APV. Tilskudsmodtageren kan vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en forening.

Indsatsen kan indeholde



Praktisk hjælp, pleje, overvågning og ledsagelse.



Råd og vejledning i forbindelse med opstart af ordningen.



Lønudbetaling på baggrund af timesedler fremsendt til kommunen af borgeren, hvis borgeren ønsker dette.

Indsatsen tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. I udmålingen af indsatsen indgår behovet for samtlige indsatser efter servicelovens §§ 83, 84, 85 og 97.

Der tilbydes § 141 handleplan ved iværksættelse af støtten.

Der foretages opfølgning minimum en gang årligt af Visitationen.

Social- og Sundhedsforvaltningen kontrollerer regnskab en gang årligt.

Leverandør

Indsatsen leveres af hjælpere, som borgeren har ansat.

Kompetencekrav til udfører

Hjælperne skal være fyldt 18 år og skal deltage i relevante kurser i relation til udførelsen af arbejdet.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:

107



Behandling eller overvågning som ydes via sygehus (fx respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand).



Personlig assistance på arbejdspladsen, det vil sige praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver.



Personlig assistance på videregående uddannelser (socialpædagogisk støtteordning), det vil sige praktisk hjælp i forbindelse med studiet.



Arbejdsgiverrollen over for hjælperne. Det vil sige, at Gladsaxe Kommune ikke har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne.

Særlige bemærkninger:  Hjælperen skal anvende borgerens hjælpemidler. Kommunen har tilsynsforpligtelsen og kan stille krav til anvendelsen af hjælpemidler.  

Borgeren er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for sin(e) hjælper(e).

Gladsaxe Kommune har ingen direkte forpligtelse vedrørende hjælpernes ansættelsesforhold.



Ordningen kan efter forudgående aftale medtages midlertidigt til udlandet (max. 14 dage) jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet.



Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg omfattes det helt eller delvist i BPA-udmålingen.



Der er i § 96 stk. 1 tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. § 96, stk. 3 er en kan-bestemmelse, hvor kommunen kan tilbyde BPA til borgere der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis det vurderes at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp til borgeren.

Yderligere information

108

§ 97 - Ledsageordning § 97 – Ledsageordning Ledsageordning som naturalhjælp Lovgrundlag

Serviceloven § 97

Formål

At borgeren med psykisk sygdom og/eller fysisk handicap, dog ikke borgeren med sindslidelse eller misbrug, kan deltage i det sociale liv efter eget ønske.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra 3-3 + 6-3 + C2-middel.

Det er en betingelse for at modtage ledsagelse, at borgeren selv kan give udtryk for, ikke nødvendigvis verbalt, et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter.

Indsatsen kan indeholde

Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet.

Indsatsens omfang er maksimum 15 timer om måneden.

Der er mulighed for at søge om at opspare timer, som kan benyttes i en samlet pulje. Der kan maksimalt opspares 90 timer inden for 6 måneder.

Leverandør

Bruger- Hjælper Formidlingen. Borgeren kan udpege en person, de ønsker ansat som ledsager. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til borgeren.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

Hvor ledsagelse er dækket ind efter anden indsats, herunder servicelovens §§ 83, 84, 85, 86, 96, 98, 107, 108, plejeboliger m.v., indgår det ikke i indsatsen.

Indsatsen koster ikke noget.

Borgeren kan søge dækning af ledsagerens udgifter i forbindelse med ledsagelsen jf. gældende satser. Borgeren skal sandsynliggøre udgifterne.

Borgeren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen.

Ledsagelsen kan medtages midlertidigt til udlandet. Jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet.

Indsatsen gives ikke til borgere med misbrug eller sindslidelse.

Loven gælder personer mellem 18- 67 år, og borgeren kan bibeholde ordningen efter 67. år, hvis borgeren stadig opfylder betingelserne.

Der foretages opfølgning minimum en gang årligt.

Yderligere information

109

§ 98 - Kontaktperson til døvblinde Kontaktperson til døvblinde Lovgrundlag

Serviceloven § 98

Formål

Give mulighed for at bryde isolation og bidrage til at kunne leve så normalt et liv som muligt.

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan tildeles borgere i eget hjem, som er døvblinde.

Indsatsen kan indeholde

Eksempler på kontaktpersonens opgaver: 

Tolkning



Ledsagelse



Brevlæsning/avislæsning

Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. Der kan dog maksimalt ydes støtte til ferieophold, i udlandet, af op til 14 dages varighed om året.

Leverandør

Center for Døve.

Kompetencekrav til udfører Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Almindelig praktisk bistand i og uden for hjemmet.

 Ledsagelse efter § 97.

Såfremt borgeren modtager bistands- og plejetillæg, modregnes dette i timerne.

Borgeren betaler udgifter for sig selv og kontaktpersonen i forbindelse med ordningen.

Selve indsatsen er gratis Der foretages opfølgning minimum hvert andet år.

Yderligere information

110

§ 102 – Tilskud til behandling Tilskud til særlig specialiseret behandling Lovgrundlag

Serviceloven § 102

Formål



At bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktion



At understøtte bedre udviklingsmuligheder

Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde

Speciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov og hvor relevant behandling inden for det sædvanlige behandlingssystem ikke kan opnås. For eksempel psykologbehandling via Center for Autisme.

Der ydes som udgangspunkt maksimum 15 timer. I særlige tilfælde kan bevillingen forlænges ud fra en konkret individuel vurdering.

Leverandør

Der, hvor den nødvendige behandling udbydes.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører

Specialiseret behandling, som ikke kan gives i det sædvanlige behandlingssystem.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:



Indsatsen er subsidiær til behandling efter anden lovgivning, primært sygesikringsloven.



Indsatser af socialpædagogisk karakter.

Der opkræves betaling svarende til egenbetalingen for et tilsvarende eller sammenligneligt behandlingstilbud.

Indsatsen gives kun til behandling udført af sygesikringsgodkendte fagpersoner og af psykologer, der er godkendt af Dansk Psykologforening.

Yderligere information

111

§ 104 – Aktivitets- og samværstilbud

Aktivitets- og samværstilbud Lovgrundlag

Serviceloven § 104

Formål



At borgeren opretholder eller forbedrer personlige færdigheder eller livsvilkår. Tilbuddet medvirker til, at borgeren får mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter og et socialt fællesskab.



At yde vedligeholdende træning, som kan modvirke behovet for et mere indgribende tilbud



At tilbyde borgeren miljøskift i sin hverdag.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra 5-2, 6-2, C2-middel

Indsatsen kan indeholde

Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov.

Eksempler på aktiviteter:



Socialt samvær



Madordning



Værkstedsaktiviteter

 

Arrangementer Støttende samtaler (kontaktperson)

Borgere, der bor i botilbud eller bofællesskaber, kan som udgangspunkt modtage aktivitets- og samværstilbud 4 dage ugentligt. For borgere i eget hjem som udgangspunkt 4-5 dage ugentligt.

Leverandør

Indsatsen leveres i et pædagogisk egnet tilbud, som kan tilgodese borgerens ønsker og behov.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører

Skal være oprettet på Tilbudsportalen.

Bemærkninger

Den sociale træning kan ikke foregå i borgerens hjem.

Befordring skal vurderes sammen med indstilling til aktivitets- og samværstilbud, jf. Serviceloven § 105, stk. 2.

Kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til et aktivitets- og samværstilbud, jf. Servicelovens § 104.

Der foretages opfølgning minimum hvert andet år.

Yderligere information

Kørsel til aktivitets- og samværstilbud for voksne med særlige behov

112

Boformer § 107 – Midlertidige boformer uden døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag

Serviceloven § 107

Formål

At bidrage til at skabe en tilværelse for borgeren på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4-2) + 5-2 + 6-2 + C2-middel.

Derudover skal borgeren kunne klare sig selv i aften- og nattetimerne.

Det er en forudsætning, at borgere på botilbud deltager i aktivitets- og samværstilbud eller beskæftigelsestilbud i dagtimerne.

Der kan ikke visiteres til yderligere aktivitets- og samværstilbud.

Indsatsen kan indeholde

Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage:



Bolig.



Helbred/medicin.



Personlig hygiejne.



Pædagogisk ledsagelse/transport.



Økonomi/administrative forpligtelser.



Kost og indkøb.

 

Fritid/samvær/netværk.

En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere.

Leverandør

Botilbud.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører

Botilbud skal være oprettet på Tilbudsportalen.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:



Lægefaglig behandling.



Personaledækning om natten.

Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen boligbetaling, kost og eget forbrug. Egenbetaling beregnes individuelt, således at der som minimum altid vil være et rådighedsbeløb på 2.000 kr.

Boformen er midlertidig, og tildeles som udgangspunkt borgere

113

der forventes, med en kortere intensiv træning, at komme i stand til at klare sig i en boform med mindre indgribende foranstaltninger. Alternativt kan midlertidige boformer tilbydes borgere, som venter på en plads i en længevarende boform.

Der foretages opfølgning minimum en gang årligt.

Yderligere information

114

§ 107 – Midlertidige boformer med døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag

Serviceloven § 107

Formål

At bidrage til at skabe en tilværelse for borgeren på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4-2) + 5-2 + 6-2 + C2-middel.

Det er en forudsætning, at borgere på botilbud deltager i aktivitets- og samværstilbud eller beskæftigelsestilbud i dagtimerne.

Der kan ikke visiteres til yderligere aktivitets- og samværstilbud.

Indsatsen kan indeholde

Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage:



Bolig.



Helbred/medicin.



Personlig hygiejne.



Pædagogisk ledsagelse/transport.



Økonomi/administrative forpligtelser.



Kost og indkøb.



Fritid/samvær/netværk.



En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere.

Der ydes støtte hele døgnet.

Leverandør

Botilbud.

Der er ikke frit valg.

Kompetencekrav til udfører

Botilbud skal være oprettet på Tilbudsportalen.

Bemærkninger

Lægefaglig behandling indgår ikke i indsatsen.

Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen boligbetaling, kost og eget forbrug. Egenbetaling beregnes individuelt, således at der som minimum altid vil være et månedligt rådighedsbeløb på 2.000 kr.

Boformen er midlertidig, og tildeles som udgangspunkt borgere der forventes, med en kortere intensiv træning, at komme i stand til at klare sig i en boform med mindre indgribende foranstaltninger. Alternativt kan midlertidige boformer tilbydes borgere, som venter på en plads i en længevarende boform.

Der foretages opfølgning minimum en gang årligt.

Yderligere information

115

§ 108 eller § 108 lignende boformer (§85 i boformer oprettet efter almenboliglovens § 105) – Længerevarende boformer uden døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag

Serviceloven §§ 85 og 108

Formål

At bidrage til at skabe en tilværelse for borgeren på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4-2) + 5-2 + 6-2 + C2-middel.

Derudover skal borgeren kunne klare sig selv om aften- og nattetimerne.

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage:



Bolig



Helbred/medicin



Personlig hygiejne



Pædagogisk ledsagelse/transport



Økonomi/administrative forpligtelser



Kost og indkøb



Fritid/samvær/netværk



En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere

Botilbud.

Der er frit valg under forudsætning af, at det tilbud, borgeren ønsker, er på samme niveau vedrørende indhold og pris, som det tilbud, Gladsaxe Kommune ville visitere til.

Kompetencekrav til udfører

Botilbud skal være oprettet på Tilbudsportalen.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:



Lægefaglig behandling



Personaledækning om natten.

Boligen udlejes efter regler i Lov om almene boliger eller lejelovens bestemmelser.

Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen husleje/boligbetaling, kost og eget forbrug.

116

Der foretages opfølgning minimum hvert andet ür.

Yderligere information

117

§ 108 eller § 108 lignende boformer (§85 i boformer oprettet efter almenboliglovens § 105) – Længerevarende boformer med døgndækning Længerevarende ophold i botilbud med døgndækning Lovgrundlag

Serviceloven §§ 85 og 108

Formål

At borgeren modtager længerevarende ophold i boform, der tilgodeser behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling.

Kriterier for bevilling

Vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4-2) + 5-2 + 6-2 + C2-middel

Indsatsen kan indeholde

Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage: 

Bolig.



Helbred/medicin.



Personlig hygiejne.



Pædagogisk ledsagelse/transport.



Økonomi/administrative forpligtelser.



Kost og indkøb.



Fritid/samvær/netværk.En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere.

Der ydes støtte hele døgnet.

Leverandør

Botilbud.

Der er frit valg under forudsætning af, at det tilbud, borgeren ønsker, er på samme niveau vedrørende indhold og pris, som det tilbud, Gladsaxe Kommune ville visitere til.

Kompetencekrav til udfører

Botilbud skal være oprettet på Tilbudsportalen.

Bemærkninger

Lægefaglig behandling indgår ikke i indsatsen.

Boligen udlejes efter regler i Lov om almene boliger eller lejelovens bestemmelser.

Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen husleje/boligbetaling, kost og eget forbrug.

Der foretages opfølgning minimum hvert andet år.

Yderligere information

118

Hjælpemiddelområdet Kropsbårne og personlige hjælpemidler Diabetesmaterialer

Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan kontrollere sin diabetes, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner.

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov.

Indsatsen kan indeholde



Leverandør

Teststrimler

 Lancetter til fingerprikker Der kan max ydes 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt.

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale.

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Tabletter og blodsukkermåleapparat indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

119

Diabetesmaterialer

Diabetesmaterialer til insulinbehandlede eller kombinationsbehandlede diabetikere Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren selv kan tilføre og tilpasse sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner.

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov. For diabetikere i kombinationsbehandling, skal der være tale om andet godkendt injektionspræparat end insulin.

Indsatsen kan indeholde



Insulinpen



Injektionskanyler til engangsbrug



Injektionskanyler/ insuflon til flergangsbrug eller til permanent brug



Teststrimler/ ketonstix



Lancetter til fingerprikker



Blodsukkermåleapparat



Taleenhed til blodsukkermåleapparat for synshandicappede



Inhalator til administration af insulin (ved svære lokalreaktioner)

Leverandør

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale.

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Insulin og tabletter indgår ikke indsatsen.

Blodsukkermåleapparat dækkes med 50 % af udgiften.

De øvrige indsatser er gratis for borgeren.

Yderligere information

120

Hjælpemidler til cirkulationsbehandling

Kompressionsstrømper til ben og arme Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At kompensere for svære ødemer, så borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner.

Kriterier for bevilling

At der er tale om én af de følgende svære, varige kredsløbslidelser: 

Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter behandling Varige følger efter blodprop i arme/ben



Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling



Kronisk ødem (væske) på grund af utilstrækkelig funktion af vener

Ved førstegangshenvendelser indhentes dokumentation fra egen læge eller speciallæge.

Indsatsen kan indeholde

Kompressionsstrømper til: 

Ben



Arme

 Hænder Der ydes som udgangspunkt støtte til et par strømper og et par skifte om året.

Leverandør

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale.

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Reparation af kompressionsstrømper indgår ikke i indsatsen.

Gummihandsker eller strømpepåtager/strømpeaftager bevilges efter behov til af- og påtagning af strømper.

Yderligere information

121

Brokbehandling

Brokbind Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages.

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet.

Indsatsen kan indeholde



Almindeligt brokbind



Brokbind med hul til en stomi

Leverandør

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale.

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger Yderligere information

Spinale ortosesystemer

Lændebælte/støttekorsetter Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet.

Indsatsen kan indeholde



Lændebælte



Støttekorset



Reparation

Leverandør

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale.

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Støttekorsetter, der ydes som led i en behandling, indgår ikke i indsatsen. Der vil som udgangspunkt ikke kunne ydes støtte til muskellidelser.

Yderligere information

122

Spinale ortosesystemer

Halskrave/nakkestøtte Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet

Indsatsen kan indeholde



Halskrave



Nakkestøtte

Leverandør

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger Yderligere information

Skinner og bandager

Skulder-albue-håndleds-hånd skinner Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages.

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet.

Som udgangspunkt skal der være tale om et vedvarende, dagligt behov for skinne for at kunne udføre funktioner.

Ved genansøgning skal det undersøges, om reparation af skinne er tilstrækkeligt.

Indsatsen kan indeholde



Funktionsskinner



Reparation

Leverandør

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale.

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Skinner til brug ved sportsudøvelse indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

123

Proteser

Brystproteser Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give borgeren mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt.

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet.

Indsatsen kan indeholde



Brystprotese eller delprotese



Strips til fastholdelse af protese

 Brystvorter Der ydes som udgangspunkt kun støtte til en brystprotese om året.

Leverandør

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

I indsaten indgår ikke: 

Brystproteser, der indopereres



Protesebrystholder



Protesebadedragt

Yderligere information

124

Proteser

Arm- og benproteser Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages.

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet.

Ved førstegangsansøgning af protese deltager kommunens leverandør så vidt muligt i en eventuel protesekonference på hospitalet, med henblik på vurdering af egnet protesetype.

Der findes et stort udvalg af proteser og materialer, og der bevilges ”bedst og billigst egnede” protese.

Ved valg af protese tages udgangspunkt i det aktivitetsniveau, borgeren havde før amputationen.

Indsatsen kan indeholde



Individuelt fremstillet arm- eller benprotese



Individuelt fremstellet delprotese



Reparation

Leverandør

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Ekstra protese til brug for sport/fritid indgår ikke i indsatsen.

Fingerproteser og armproteser fremstilles af bandagister hos Sahva.

Yderligere information

125

Hjælpemidler til hårpleje

Parykker Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give borgeren mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt, på trods af hårtab.

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet.

Indsatsen kan indeholde



Leverandør

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Der ydes ikke paryk eller toupe til midlertidigt hårtab som følge af behandling eller i forbindelse med almindelig forekommende hårtab.

Ved overfølsomhed for syntetiske stoffer kan parykken/toupeen fores med bomuld.

Paryk – maskinfremstillet/individuelt fremstillet

 Toupe – maskinfremstillet/individuelt fremstillet Der ydes som udgangspunkt støtte til en paryk/toupé og en skifte om året.

Yderligere information

126

Ben-ortosesystemer

Ben- og fodskinner Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgerens gangfunktion bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages.

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov.

Som udgangspunkt skal der være tale om et vedvarende, dagligt behov for skinne for at kunne udføre funktioner.

Indsatsen kan indeholde

Leverandør



Helbensskinne/ortose (knæ, ankel og fodled)



Knæskinne/ ortose



Underbensskinne/ ortose



Ankelskinne/ ortose



Fodkapsel



Reparation

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale.

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Skinner til brug ved sport indgår ikke i indsatsen.

Don-Joy skinne bevilges kun i særlige tilfælde.

Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabriksfremstillet fodtøj, skal det vurderes, om der samtidigt skal bevilges til retning af sko til formålet.

Yderligere information

127

Ortopædisk fodtøj

Ortopædisk fodtøj og fodindlæg Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgerens gangfunktion bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages.

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at borgeren har en svær foddeformitet, og opfylder en af de lovbestemte indikationer: 1) Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål).

2) Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens).

3) Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne.

4) Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt.

5) Erhvervet platfod som følge af degeneration.

6) Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen.

7) Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta).

Indsatsen kan indeholde



Fabriksfremstillet fodtøj



Håndsyet fodtøj



Bandagesko



Forsåling/udbedring



Forhøjelser



Reparation



Gængesål



Ortopædisk fodindlæg

 Arbejdssko/ værnefodtøj Ved førstegangsbevillinger kan reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer.

Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned.

Børn under 18 år bevilges det antal fodtøj og fodindlæg, der er behov for, i takt med, at barnet vokser.

128

Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning.

Leverandør

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale.

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Hjemmesko og MBT fodtøj indgår ikke i indsatsen.

Borgeren har en egenbetaling i henhold til statens takstblad.

Ved ortopædisk værnefodtøj afholder arbejdsgiveren et beløb svarende til den sædvanlige udgift til værnefodtøj.

Yderligere information

129

Inkontinens

Urinkatetre til børn Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give barnet mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt.

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet.

Indsatsen kan indeholde



Leverandør

Katetre

 Engangskatetre, coatede eller ucoatede Tilbehør: 

Katerisationssæt



Skyllevæsker



Urinposer



Urinpose-fiksering

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale.

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Katetre til voksne bevilges af hjemmesygeplejen.

Yderligere information

130

Særlige beklædningsgenstande

Merudgifter til særlige beklædningsgenstande Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At kompensere borgeren for merudgifter til særligt fremstillet tøj.

Kriterier for bevilling

At borgeren, som følge af funktionsnedsættelse, har væsentlige problemer med at benytte almindeligt tøj

Indsatsen kan indeholde

Merudgift til særligt fremstillet tøj, som for eksempel: 

Kørepose og regnslag til børn og voksne



Heldragt/undertøj med speciel lukning



Beskyttelsesbukser/inkontinensbukser til svømning

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Køreslag



Almindeligt regnslag til cykler



Almindeligt undertøj/nattøj



Ændring/omsyning af almindelig beklædning

Yderligere information

131

Kropsbårne beskyttelseshjælpemidler

Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At beskytte hovedet ved fald, og dermed forhindre hovedtraumer.

Kriterier for bevilling

At borgeren ikke kan benytte et gangredskab hensigtsmæssigt og som derfor har stor faldrisiko.

Indsatsen kan indeholde



Beskyttelseshjelm - fabriksfremstillet



Beskyttelseshjelm – individuel fremstillet



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger Yderligere information

132

Stomi-materialer Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At afhjælpe følgerne efter en stomi-operation, så borgeren kan fungere i hverdagen med en stomi.

Kriterier for bevilling

Stomimaterialer kan bevilges til borgere, der har fået foretaget én af følgende operationer: 

Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen)



Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen)



Urostomi (kunstig udføring af urinveje)



Tracheostomi (indsættelse af kanyle i luftrøret)

 Laryngectomi (fjernelse af strubehovedet) Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet.

Indsatsen kan indeholde

Leverandør



Stomiposer



Stomibælte



Stomipasta



Hudbeskyttende cremer



Hudbeskyttende ringe

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale.

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Yderligere information

I indsatsen indgår ikke: 

Vatpinde



Plast- eller gummihandsker



Hudservietter



Normale hudcremer



Affaldsposer



Sygepleje



Personlig hygiejne

133

Hjælpemidler til personlig pleje Hjælpemidler til hårpleje

Hjælpemidler til hårvask Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan få hjælp til at få vasket hår.

Kriterier for bevilling

At borgeren er afhængig af andres hjælp til hårvask.

Indsatsen kan indeholde



Hårvaskebakke til sengebrug



Hårvaskebakke på stativ



Reparation

Leverandør

Hjælpemiddeldepotet

Bemærkninger Yderligere information

134

Forflytningshjælpemidler

Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan klare at skifte stilling i sengen eller klare forflytning til/ fra seng

Kriterier for bevilling

At borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig fx fra seng til kørestol eller skifte stilling i sengen.

Indsatsen kan indeholde



Rebstiger



Sengebånd



Fritstående galge



Opstemmer



Glidebræt

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvis borgeren benytter hjælpemidlet uden hjælp fra andre. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger Yderligere information

Forflytningshjælpemidler

Drejetårn Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan blive hjulpet med forflytning.

Kriterier for bevilling

At borgeren bliver i stand til, med personhjælp, at forflytte sig fx fra seng til kørestol.

Indsatsen kan indeholde

Drejetårn

Leverandør

Hjælpemiddeldepotet

Bemærkninger Yderligere information

135

Vendehjælpemidler

Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan blive hjulpet med at blive vendt eller flyttet i sengen

Kriterier for bevilling

At borgeren, selvstændigt eller med personhjælp, bliver i stand til at vende sig i sengen For et vendelagen med el-motor gælder følgende kriterier:

Indsatsen kan indeholde

Leverandør



Borgeren skal være ude af stand til at vende sig i sengen



Borgeren har, på grund af smerter og /eller risiko for udvikling af tryksår, behov for at kunne vende sig i sengen, og det er ikke muligt for hjælperen at benytte øvrige hjælpemidler



Borgeren kan ved egen hjælp anvende et vendelagen



Glidestykker



Glidepuder



Glidelagen



Glidemadras



Vende- og flyttebrætter



Vendelagen m/el-motor

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvis borgeren benytter hjælpemidlet uden hjælp fra andre. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger Yderligere information

136

Løftehjælpemidler

Ståløfter Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan blive hjulpet med forflytning

Kriterier for bevilling

At borgeren ikke kan flytte sig selv med eller uden personhjælp At borgeren er i stand til at samarbejde om forflytningen

Indsatsen kan indeholde



Ståløfter



Standardløftesejl



Specialtilpassede løftesejl



Reparation

Leverandør

Hjælpemiddeldepotet

Bemærkninger

Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn.

Yderligere information

Løftehjælpemidler

Personløfter, mobile med løftesejl Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan blive hjulpet med forflytning.

Kriterier for bevilling

At borgeren ikke kan forflyttes med ståløfter eller øvrige glidematerialer.

At borgeren ikke kan medvirke til forflytningen.

Indsatsen kan indeholde



Personløfter



Standardløftesejl



Specialtilpassede løftesejl



Reparation

Leverandør

Hjælpemiddeldepotet

Bemærkninger

Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn.

Yderligere information

137

Hjælpemidler til vask og bad

Bade- og brusestole (med og uden hjul) Lovgrundlag

Serviceloven §§ 112 og 116

Formål

At borgeren får mulighed for at bade selvstændigt eller med personhjælp

Kriterier for bevilling

At borgerens funktionsnedsættelse gør det nødvendigt at sidde ned i forbindelse med bad.

Indsatsen kan indeholde



Badestol med hjul



Badestol med hjul, kipfunktion



Badestol med hjul, eleverbar



Badestol uden hjul



Badebænk/taburet



Badebræt til kar



Badekarindsats



Badekarsæde, drejeligt



Bruseklapsæde



Specialtilpasning/tilbehør



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvis borgeren benytter hjælpemidlet uden hjælp fra andre. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Badetaburet uden håndgreb

 Et-trins skammel Det kan være nødvendigt at montere små slisker eller fjerne dørtrin.

Yderligere information

138

Hjælpemidler til vask og bad

Bruselejer Lovgrundlag

Serviceloven §§ 112 og 116

Formål

At borgeren, trods nedsat funktionsevne, kan få bad med hjælp af én eller to personer

Kriterier for bevilling

At borgerens behov ikke kan afhjælpes ved brug af badestol

Indsatsen kan indeholde



Bruseleje med hjul – fast højde/højdeindstillelig



Bruseleje uden hjul – fast højde/højdeindstillelig



Vægmonteret bruseleje – fast højde/højdeindstillelig



Tilbehør



Reparation

Leverandør

Hjælpemiddeldepotet Der er frit valg af leverandør og produkt, hvis der er tale om et vægmonteret bruseleje.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger Yderligere information

139

Hjælpemidler til toiletbesøg

Vasketoilet (toilet/toiletsæde med skylletørrefunktion) Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren kan klare toiletbesøg uden personhjælp, og dermed blive selvhjulpen

Kriterier for bevilling



At borgeren med et vasketoilet/toiletsæde bliver i stand til at klare alle funktioner ved selvstændigt toiletbesøg og uden behov for personstøtte



Hvis borgeren ikke kan klare toiletbesøg uden personhjælp, kan der i særlige tilfælde bevilges vasketoilet, hvis dette medfører, at borgeren kan klare sig med personhjælp i mindre omfang



Hvis behovet i væsentlig grad kan afhjælpes hos borgere med en særlig problematik omkring den intime hygiejne, kan der bevilges vasketoilet



Toiletsæde med skylle-tørrefunktion



Toilet med skylle-tørrefunktion, hvis toiletsædet ikke er egnet til borgerens størrelse og vægt



Installation af toiletsæde eller toilet



Reparation, hvis toilettet/toiletsædet er bevilget som udlån

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Gladsaxe Kommune bevilger som udgangspunkt toilettet/toiletsædet som udlån.

Toilettet/toiletsædet skal tilsluttes el og vand.

Yderligere information

140

Hjælpemidler til personlig mobilitet Ganghjælpemidler

Stå-støtte-stativer Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At afhjælpe en nedsat/ophævet ståfunktion, primært hos børn og dermed medvirke til at barnet kan deltage i aktiviteter i ståstøttestativet.

Kriterier for bevilling



At barnet ved at stå i ståstøttestativ opnår øget opmærksomhed, vågenhed og modtagelighed over for sin omverden, og herunder stimuleres blandt andet via leg



At barnet ved at ligge eller sidde bliver passiv og ikke stimuleres tilstrækkeligt til at tage del i sociale aktiviteter.



Fast stå-støtte-stativ



Vipbar stå-støtte-stativ med el - eller hydraulisk funktion



Reparation

Indsatsen kan indeholde Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Ståstøttestativ til forbedring af funktionsevnen eller forebyggelse af yderligere forværring af barnets funktionsevne indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

141

Ganghjælpemidler

Stokke Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At afhjælpe en nedsat gangfunktion og øge borgerens mobilitet, så det er muligt at færdes selvstændigt indendørs/udendørs

Kriterier for bevilling



At der er tale om et behov for ganghjælpemiddel flere gange om ugen



At den nedsatte gangfunktion ikke kan afhjælpes af en spadserestok købt i almindelig handel



Indstillelig sygestok med anatomisk greb



Albuestokke, enkeltindstillelige



Albuestokke, dobbeltindstillelige



Underarmsstokke



Fire- eller fempunktsstokke



Dupsko til stokke og albuestokke



Tilbehør/specialtilpasning



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Indstillelig stok med standardgreb



Sammenklappelig stok

Yderligere information

142

Orienteringshjælpemidler

Mobilitystok og markeringsstok Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At kompensere for nedsat syn.

At borger med nedsat syn bliver gjort opmærksom på forhindringer og niveauforskelle, og derved i stand til at færdes selvstændigt.

Kriterier for bevilling

At borgeren, som følge af nedsat syn, ikke er i stand til at færdes sikkert indendørs eller udendørs.

Indsatsen kan indeholde



Mobilitystok



Markeringsstok

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger Yderligere information

Andre køretøjer

Klapvogne/børn Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion hos børn, der har behov for at blive transporteret over længere afstande udendørs

Kriterier for bevilling



At barnet ikke kan benytte en klapvogn købt i almindelig handel på grund af manglende krops- og/eller hovedstøtte



At barnet ikke kan gå ture udendørs og er over den alder, hvor børn normalt benytter klapvogn



Specialklapvogn



Specialtilpasning



Tilbehør



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Standardklapvogn og – udstyr indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

143

Ganghjælpemidler

Rollatorer Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt indendørs/udendørs – og dermed opretholde en aktiv tilværelse.

Kriterier for bevilling



At borgeren ikke er i stand til at færdes inde eller ude uden risiko for fald



At borgeren ved gang udendørs har behov for at kunne sidde/hvile sig undervejs



At borgeren med rollator bliver uafhængig af personstøtte ved gang

Ekstra rollator kan bevilges:

Indsatsen kan indeholde



I de tilfælde, hvor rollatoren anvendes både inde og ude, men hvor det ikke er hensigtsmæssigt at etablere en udendørs rampe



Hvis boligen er indrettet, så borgeren skal færdes på flere etager



Rollatorer med 4 hjul



Èn-håndsrollator



Tilbehør til rollator



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedsætte faldrisikoen.

Yderligere information

144

Ganghjælpemidler

Gangbukke Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt – primært indendørs.

Kriterier for bevilling



At borgeren ikke kan færdes uden risiko for fald



At borgeren ikke kan færdes sikkert med stok



Hvis boligen er i flere plan, kan der efter behov, bevilges en gangbuk til brug på hver etage

Indsatsen kan indeholde



Højdeindstillelig gangbuk (fast eller sammenklappelig)



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedsætte faldrisikoen.

Yderligere information

Ganghjælpemidler

Gangvogne/gangstole/gangborde Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt - og dermed opretholde en aktiv tilværelse.

Kriterier for bevilling



At borgeren ikke kan færdes uden risiko for fald



At borgeren ikke kan færdes med gangbuk eller rollator



Gangvogne med kropsstøtte



Tilbehør



Reparation

Indsatsen kan indeholde Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedsætte faldrisikoen.

Yderligere information

145

Ganghjælpemidler

NF-walker – specielt gangstativ til børn Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give det handicappede barn mulighed for at bevæge sig og stå på en funktionel måde, så barnet motiveres for at deltage i leg og andre aktiviteter med jævnaldrende børn.

Kriterier for bevilling

Før en eventuel afprøvning skal det sikres: 

At NF-walkeren skal bruges i hjemmet og ikke kun på en dag- eller botilbud som led i et behandlingstilbud.



At NF-walkeren bliver det primære gangredskab.



At forældrene indgår aktivt i brugen af NF-walkeren og kan se formålet med brug af NF-walkeren.



At der er de nødvendige ressourcer til at placere barnet i NF-walkeren (uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning).



At NF-walkeren er et kombineret gangredskab og ståstativ.



At der er de nødvendige fysiske rammer i boligen og andre steder, hvor barnet opholder sig meget.



At der foreligger en fysioterapeuts vurdering, hvor det konkluderes, at barnet har en aktiv ledet gangfunktion.



At NF-walkeren ikke er et midlertidigt gangredskab.



At der ikke er andre gangredskaber, der dækker behovet



At barnet kan benytte NF-walkeren i en årrække.



At barnet i det daglige udviser initiativ til aktiviteter og handlinger.



At NF-walkeren dagligt kan medbringes til og fra børnehave/skole.

Under afprøvning skal det sikres:

Indsatsen kan indeholde



At kvaliteten i barnets gangfunktion bliver bedre end i en anden type gangredskab.



At barnet har den nødvendige fysiske udholdenhed, så gang over længere distancer er mulig og NF-walkeren kan betegnes som reelt gangredskab.



At barnet kan dreje og vende i NF-walkeren.



At placeringen i NF-walkeren er mulig uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning og med de daglige menneskelige ressourcer, der er i hjemmet.



At NF-walkeren vil blive benyttet dagligt i længere tid.



At barnet selv tager initiativ til gang og handlinger, når det er placeret i NF-walkeren.



NF-walker



Tilbehør

146



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen.

For at NF-walkeren skal fungere optimalt bør den justeres ca. hver tredje til fjerde måned.

Der kan være behov for fabriksfremstillet fodtøj – udelukkende til brug i NF-walkeren.

Yderligere information

147

Cykler

Cykler, trehjulede Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt udendørs, og dermed opretholde en aktiv tilværelse.

Kriterier for bevilling



At borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle



Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig udendørs



Behovet for transport kan ikke dækkes med offentlig transport, herunder Flextur, handicapkørsel efter Lov om trafikselskaber eller egen bil



At borgeren, på grund af balanceproblemer og/eller et fysisk handicap, ikke kan benytte almindelig tohjulet cykel med/uden støttehjul



Der kan ikke bevilges trehjulet cykel, hvis formålet udelukkende er at få motion



Trehjulet cykel med to baghjul



Trehjulet cykel med to forhjul



Trehjulet hånddrevet cykel



Specialtilpasning



Lovpligtigt tilbehør



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse samt cykler til mindre børn, som normalt vil bruge støttehjul på cyklen, indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

Kørsel

148

Cykler

Cykler, trehjulede med el-hjælpemotor Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt udendørs og dermed opretholde en aktiv tilværelse

Kriterier for bevilling



At borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle



Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig udendørs



At behovet for transport ikke kan dækkes med offentlig transport, herunder Flextur, handicapkørsel efter Lov om trafikselskaber, el-scooter eller egen bil



At borgeren, på grund af et fysisk handicap, ikke er i stand til at benytte tohjulet cykel med/uden støttehjul eller trehjulet cykel



Trehjulet cykel med el-hjælpemotor



Specialtilpasning



Lovpligtigt tilbehør



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

Kørsel

149

Cykler

Cykler, tandem Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at klare transport udendørs med hjælp - og dermed opretholde en aktiv tilværelse.

Kriterier for bevilling

Der skal være tale om afhjælpning af et væsentligt transportbehov, der ikke kan dækkes på anden vis.

Indsatsen kan indeholde



Tandemcykel



Specialtilpasning



Lovpligtigt tilbehør



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen.

Er behovet primært i forbindelse med leg og fritid hos børn med handicap, behandles ansøgningen i forhold til servicelovens § 41 (merudgifter).

Yderligere information

150

Cykler

Håndcykler – til montering på manuel kørestol Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren får mulighed for at færdes selvstændigt uden for hjemmet – og dermed opretholde en aktiv tilværelse.

Kriterier for bevilling



At håndcyklen som udgangspunkt afhjælper borgerens transportbehov flere gange om ugen



At håndcyklen er nødvendig for at borgeren kan færdes selvstændigt og kan fastholde aktiviteter uden for hjemmet



At borgerens væsentligste behov for transport ikke kan dækkes med offentlig transport, herunder Flextur, handicapkørsel efter Lov om trafikselskaber, el-scooter eller egen bil

Indsatsen kan indeholde

Håndcykel, med eller uden el-motor, til fastspænding på manuel kørestol.

Specialtilpasning Lovpligtigt tilbehør Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

El-scooter

151

Kørestole

Kørestole, manuelle – standard Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes i og uden for hjemmet – og dermed opretholde en aktiv tilværelse.

Kriterier for bevilling



At borgerens behov ikke kan dækkes med et ganghjælpemiddel.



At borgeren som udgangspunkt har behov for at benytte kørestol flere gange om ugen



At borgeren har behov for kørestol til aktiviteter/færden uden for boligen, som ikke er muligt uden kørestol



Hvis kørestolen ofte skal løftes ind/ud af en bil, kan der tages hensyn til stolens vægt



Krydsrammestol



Specialtilpasning



Lovpligtigt tilbehør



Drift



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation for skift skal foreligge.

Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin.

Yderligere information

152

Kørestole

Kørestole, manuelle – aktiv Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes i og uden for hjemmet – og dermed opretholde en aktiv tilværelse

Kriterier for bevilling



At borgeren har behov for specielt lette køreegenskaber for ved egen hjælp at kunne betjene kørestolen og dermed blive selvhjulpen



At behovet for individuel indstilling af kørestolen ikke kan dækkes af en standard kørestol



At borgeren har svært ved at foretage forflytninger, hvilket medfører, at kørestolen også benyttes som stol i løbet af dagen



Hvis kørestolen ofte skal løftes ind/ud af en bil, kan der tages hensyn til stolens vægt



Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler



Krydsrammestol



Fastrammestol



Specialtilpasning



Lovpligtigt tilbehør



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:  

Kørestol til brug ved sportsaktiviteter Drift og vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt.

Dokumentation skal foreligge.

Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin.

Yderligere information

153

Kørestole

Kørestole, manuelle – komfort Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At kompensere for en ophævet gangfunktion og nedsat stabilitet i kroppen, og dermed give borgeren mulighed for at færdes i og uden for hjemmet – og deltage i aktiviteter

Kriterier for bevilling



At borgeren har behov særlig komfort og behov for korrektion af siddestillingen i løbet af dagen



At borgeren ikke ved egen hjælp kan skifte stilling i kørestolen og har behov for kipfunktioner



At behovet for ændring af siddestilling ikke kan dækkes ved hjælp af en aktiv eller standardkørestol, kombineret med egen hvilestol



Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler



Manuelle kørestole



Specialtilpasning



Lovpligtigt tilbehør



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt, hvis borgeren benytter hjælpemidlet uden hjælp fra andre. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge.

Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin.

Yderligere information

154

Kørestole

Kørestole, manuelle – med ståfunktion Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give borgeren mulighed for at være aktiv i dagligdagen, samt at kunne færdes i og uden for hjemmet

Kriterier for bevilling



At kørestolen skal kunne fungere og dække behovet for manuel kørestol



At ståfunktionen skal være væsentlig for, at borgeren selvstændigt kan udføre funktioner i dagligdagen



At kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler



Manuel betjent ståfunktion



El-betjent ståfunktion



Specialtilpasning



Lovpligtigt tilbehør



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge.

Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin.

Yderligere information

155

Kørestole

Kørestole, manuelle - énhånds-betjent Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give borgere med nedsat kraft i den ene side af kroppen, mulighed for at færdes i og uden for hjemmet – og dermed kunne deltage i dagligdagsaktiviteter.

Kriterier for bevilling



At borgeren ikke ved egen hjælp kan betjene en aktiv eller standardkørestol



Det er en forudsætning, at borgeren kan betjene den énhånds-betjente kørestol ved egen hjælp



Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler



Betjening med dræsine



Betjening med dobbelte håndringe



Specialtilpasning



Lovpligtigt tilbehør



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge.

Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin.

Yderligere information

156

Kørestole

Hjælpemotor til manuel kørestol Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give pårørende mulighed for at kunne køre borgeren udendørs i kørestol i forbindelse med daglige aktiviteter eller udendørs ture generelt

Kriterier for bevilling



At borgeren sidder permanent i manuel kørestol, og ikke er i stand til at manøvrere den udendørs, og ikke er i stand til at betjene en el-kørestol



At borgerens pårørende flere gange om ugen hjælper med udendørs transport, men har vanskeligt ved at skubbe kørestolen

Indsatsen kan indeholde

Hjælpemotor påmonteret manuel kørestol

Leverandør

Hjælpemiddeldepotet

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. 

Hjælpemotoren kan være tung at af - og påmontere



Borgeren kan i nogle situationer have svært ved at køre kørestolen med en hjælpemotor påmonteret Der kan være behov for en ekstra kørestol.

Yderligere information

157

Kørestole

El-kørestole med joystick, indendørs Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give borgeren mulighed for at færdes i hjemmet – og dermed opretholde en aktiv tilværelse

Kriterier for bevilling



At der er tale om et dagligt behov for el-kørestol



At el-kørestolen er nødvendig for at borgeren kan færdes selvstændigt, og for at kunne udføre aktiviteter i hjemmet



At el-kørestolen, i væsentlig grad, kan medvirke til en større grad af selvhjulpenhed hos borgeren



Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere el-kørestolen på forsvarlig måde



Der skal være mulighed for at kunne opbevare el-kørestolen indendørs



Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler



El-kørestol



Specialtilpasning



Lovpligtigt tilbehør



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Drift – dog ydes hjælp til akkumulatorer/batterier



Vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge



Kørestolstaske



Bagageboks

 Flexeldæk Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin.

Yderligere information

158

Kørestole

El-kørestole med joystick – til kombineret indenog udendørs brug Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give borgeren mulighed for at færdes i og uden for hjemmet og dermed opretholde en aktiv tilværelse.

Kriterier for bevilling



At der er tale om et dagligt behov



At el-kørestolen er nødvendig for at kunne færdes selvstændigt og for at kunne udføre aktiviteter i og uden for hjemmet



El-kørestolen skal, i væsentlig grad, kunne medvirke til en større grad af selvhjulpenhed hos borgeren



Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere el-kørestolen på forsvarlig måde



Borgere, der har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler) kan kun bevilges el-kørestol, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt



Der skal være mulighed for at kunne opbevare el-kørestolen indendørs



Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler



El-kørestol



Vurdering af borgerens køreegenskaber på Hjælpemiddeldepotets ”kør-godt” testbane



Specialtilpasning



Lovpligtigt tilbehør



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Drift– dog ydes hjælp til akkumulatorer/batterier



Vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge.



Kørestolstaske

 Bagageboks Borgeren anbefales at tegne et Falck abonnement til evt. per-

159

sontransport og transport af kørestol til værksted, hvis kørestolen skal repareres.

Der kan være brug for at fjerne dørtrin.

Yderligere information

160

Forbrugsgoder

El-scooter Lovgrundlag

Serviceloven § 113

Formål

At borgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver uafhængig af andres hjælp i dagligdagen.

Kriterier for bevilling



Der skal være taget stilling til, om træning kan forbedre borgerens gangdistance



At borgeren som udgangspunkt har behov for at færdes udendørs flere gange ugentligt



At borgerens behov ikke kan dækkes ved bevilling af en trehjulet cykel, manuel kørestol eller rollator



At borgeren er ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur eller det skal være forbundet med stort besvær



At borgerens behov for transport ikke kan dækkes hensigtsmæssigt på anden vis, fx gennem handicapkørsel eller egen bil



At borgeren kan færdes forsvarligt i trafikken



Borgere, som har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler), kan kun bevilges el-scooter, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt

Indsatsen kan indeholde

El-scootere bevilges på følgende betingelser: Pkt. 1): Der ydes som udgangspunkt støtte til 50 % af prisen på en standard el-scooter inkl. montering af stokkeholder. Lovpligtigt tilbehør ydes efter behov Pkt. 2): Hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør det, kan der gives tilskud til en dyrere el-scooter eller en el-scooter med en særlig indretning (borgerens egenbetaling svarer til 50 % af prisen på en standard el-scooter) Hvis el-scooteren erstatter brugen af en almindelig cykel, knallert, bil eller lignende vil der som udgangspunkt være tale om bevilling af en el-scooter efter pkt. 1 og 2.

Pkt. 3): Hvis en el-scooter udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, udlånes den via hjælpemiddeldepotet, og der er ingen egenbe161

taling for borgeren Erstatter el-scooteren derimod en gangfunktion og kan sidestilles med den kompensation, der fx opnås ved en joystick styret el-kørestol, vil der være tale om bevilling efter pkt. 3.

Børn og unge med væsentlig funktionsnedsættelse, og borgere med fremadskridende – eller terminal lidelse, der medfører yderligere funktionsnedsættelse inden for kortere tid, er berettiget til bevilling af el-scooter efter pkt. 3 Reparation: 

Der ydes ikke tilskud til reparation af en standard el-scooter



Der ydes 50 % tilskud til udgiften til reparation af en elscooter, bevilget efter pkt. 2



Den fulde udgift til reparation af el-scooteren afholdes af kommunen, hvis den er bevilget efter pkt. 3

Udskiftning: 

Der ydes ikke tilskud til udskiftning af en standard el-scooter



Der ydes tilskud til prisforskellen på et standard el-scooter og billigst egnede model, hvis den er bevilget efter pkt. 2



Den fulde udgift til udskiftning af el-scooter afholdes af kommunen, hvis den er bevilget efter pkt. 3

Opbevaring: 

Etablering af nødvendigt el-stik til opladning, hvis det vurderes, at el-scooteren ikke kan oplades indendørs.



Plastikovertræk, hvis det vurderes at være en forsvarlig måde at opbevare/beskytte el-scooteren på, når den ikke er i brug

Drift og vedligeholdelse: 

Hvis el-scooteren er bevilget efter pkt. 3, ydes der hjælp til udskiftning af batterier, samt dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt

Vurdering af borgerens køreegenskaber i trafikken: 

Borgeren gennemgår en ”kør-godt” testbane på Hjælpemiddeldepotet, som kan afklare, om borgeren i praksis har problemer med at færdes forsvarligt på el-scooter

Råd og vejledning ved valg af el-scooter

162

Leverandør

Ved støtte til el-scooter efter pkt. 1 og 2 ejer borgeren selv elscooteren, og har frit leverandørvalg.

El-scooter bevilget efter pkt. 3 leveres af hjælpemiddeldepotet.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen.

Der er mulighed for at afregne et eventuelt tilskud direkte med leverandøren.

Borgeren anbefales at tegne et Falck abonnement til eventuel persontransport og transport af kørestol til værksted, hvis elscooteren skal repareres.

El-scooteren vil indgå i vurderingen ved behov for transport til træning og/eller aktiviteter.

Yderligere information

Kørsel

163

Forbrugsgoder

Trehjulet benzindrevet knallert Lovgrundlag

Serviceloven § 113

Formål

At borgeren får mulighed for at færdes over længere afstande, og i størst mulig grad bliver uafhængig af andres bistand i dagligdagen.

Kriterier for bevilling



Der skal være taget stilling til, om træning kan forbedre gangdistancen



At borgeren som udgangspunkt har behov for færden flere gange ugentligt



At borgerens behov ikke kan dækkes ved bevilling af elscooter, trehjulet cykel, manuel kørestol, egen bil eller handicapkørsel



At borgeren er ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur eller det skal være forbundet med stort besvær

 At borgeren kan færdes forsvarligt i trafikken Borgere, som har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler) kan kun bevilges el-scooter, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt Indsatsen kan indeholde

En 3-hjulet benzindrevet knallert bevilges på følgende betingelser: Pkt. 1): Der ydes som udgangspunkt støtte til 50 % af prisen på en standard 3-hjulet benzindreven knallert. Lovpligtigt tilbehør ydes efter behov.

Pkt. 2): Hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør det, kan der gives tilskud til en dyrere 3-hjulet benzindreven knallert eller med en særlig indretning (borgerens egenbetaling svarer til 50 % af prisen på en standard 3-hjulet benzindreven knallert) Reparation: 

Der ydes ikke tilskud til reparation af en standard 3-hjulet benzindreven knallert.



Der ydes 50 % tilskud til udgiften til reparation af en 3-hjulet benzindreven knallert, bevilget efter pkt. 2.

Udskiftning:

164



Der ydes ikke tilskud til udskiftning af en standard 3-hjulet benzindreven knallert.



Der ydes tilskud til prisforskellen på et standard 3-hjulet benzindreven knallert og billigst egnede model, hvis den er bevilget efter pkt. 2.

Vurdering af borgerens køreegenskaber i trafikken.

Råd og vejledning ved valg af 3-hjulet benzindreven knallert.

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen.

Der er mulighed for at afregne et eventuelt tilskud direkte med leverandøren.

Borgeren anbefales, at tegne et Falck abonnement til evt. persontransport og transport af knallerten til værksted, hvis knallerten skal repareres Knallerten vil indgå i vurderingen ved behov for transport til træning og/eller aktiviteter

Yderligere information

Kørsel

165

Førerhund

Førerhund Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give blinde, eller borgere med nedsat syn svarende til 1/60, større bevægelsesfrihed og uafhængighed i forbindelse med færden udendørs, og medvirke til at lette hverdagen som blind.

Kriterier for bevilling



Det er en betingelse, at der foreligger en positiv og velbegrundet skriftlig anbefaling fra leverandør.



For førstegangsansøgere er det en betingelse, at ansøgeren har gennemgået et kursus, afholdt af leverandøren, hvor motivation og muligheder for at kunne færdes med førerhund vurderes.



Førerhund – indkøb, træning, udstyr, dyrlægebehandling hele hundens liv, problemløsning



Deltagelse i kursus, hvor ansøgers motivation og muligheder for at færdes med førerhund vurderes (kun for førstegangs ansøgere)



Hjemmebesøg, aflagt af leverandør, hvor forhold for førerhundens plads i hjemmet vurderes



Prøveperiode på tre måneder, hvor førerhund placeres i ansøgers hjem, og hvor førerhundeinstruktør træner sammen med ansøger i at færdes udendørs med førerhund

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg mellem Førerhundeordningen i Dansk Blindesamfund og Brugernes Førerhundeordning (BFO).

Bemærkninger

Foder, plejemidler, ikke receptpligtig medicin og lovpligtig ansvarsforsikring indgår ikke i indsatsen.

Driftsudgifter til foder, plejemidler, ikke receptpligtig medicin og lovpligtig ansvarsforsikring.

Prisen for førerhunde følger de til enhver tid gældende satser.

I almennyttige boligselskaber, hvor der ikke er tilladelse til at holde hund, er kommunen behjælpelig med at søge om dispensation.

Det kan blive nødvendigt at flytte en førerhund til en ny bruger.

Ved en sådan omplacering af førerhund anvendes særlige beregningsregler for fastsættelse af hundens pris. Der sker refusion for en returtagen førerhund, der omplaceres i en anden kommune inden for følgende brugsperioder: 0-2 år: 75 % 2-4 år: 50 % 4-6 år: 25 % af købsprisen, der af den nye modtagerkommune betales til den kommune, der afgiver. Refusionsaftalen bygger på, at en

166

førerhund har en forventet levetid på otte år.

Yderligere information

167

Hjælpemidler til daglig husførelse Hjælpemidler til toiletbesøg

Toiletforhøjer/armlæn Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan klare toiletbesøg med/uden hjælp, og dermed i videst mulig omfang blive selvhjulpen.

Kriterier for bevilling

At borgeren har vanskeligheder ved at rejse og/eller sætte sig på toilettet

Indsatsen kan indeholde



Fastmonterede toiletforhøjer med/uden armlæn



Fritstående toiletforhøjer med armlæn



Toiletbræt med armlæn



Stativ med armlæn evt. med fodplade og ryglæn



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Løse toiletforhøjere indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

168

Hjælpemidler til toiletbesøg

Toiletløfter, elektrisk Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan klare toiletbesøg med og uden hjælp, og dermed i videst mulig omfang blive mere selvhjulpen

Kriterier for bevilling



At borgeren bliver selvhjulpen ved toiletbesøg, og



At behovet ikke kan afhjælpes på anden måde



Bevilges i særlige tilfælde, hvor borgerens nedsatte funktioner udelukker brug af bade-toiletstol



Elektrisk toiletløfter



Specialtilpasning



Reparation

Indsatsen kan indeholde Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Toiletløfteren skal tilsluttes el. Udgiften bevilges som boligindretning efter servicelovens § 116.

Yderligere information

169

Borde

Borde Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan blive i stand til at medvirke i dagligdags gøremål, såsom at spise, drikke, arbejde med opgaver og transportere ting rundt i boligen

Kriterier for bevilling



Der kan bevilges særligt indrettede, højdeindstillelige arbejdsborde, hvis der er et særligt behov for korrekt arbejdshøjde og –vinkel, i forbindelse med udførelse af huslige eller skriftlige opgaver



Det er en forudsætning, at problemet ikke kan løses ved forhøjelse af ansøgers bord eller skriveplade



Der kan som udgangspunkt ikke bevilges arbejdsborde udelukkende til hobbyprægede aktiviteter og avislæsning



Arbejdsbord



Sengebord



Rullebord



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Der ydes ikke støtte til kontorinventar, da det betragtes som sædvanligt indbo. Et sengebord kan bevilges til sikring af et sundt arbejdsmiljø ved plejesengen.

Yderligere information

170

Siddemøbler

Arbejdsstole Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren bliver i stand til at udføre huslige funktioner i hjemmet

Kriterier for bevilling



At borgeren ikke kan stå i længere tid, og er afhængig af en arbejdsstol i forbindelse med varetagelse af de daglige gøremål, som for eksempel madlavning og opvask, der som udgangspunkt udføres stående



Det skal vurderes, om almindelig stole eller brug af rollator med sæde eller lignende alternative løsninger, vil kunne dække behovet



Stå-støttestol



Arbejdsstol med gasfjeder til højderegulering



Arbejdsstol med motor til højderegulering



Reparation



Tilbehør og specialtilpasning

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen.

Der kan foretages mindre boligændringer i køkkenet, hvis det er nødvendigt for, at borgeren kan benytte arbejdsstolens funktioner.

Yderligere information

171

Siddemøbler

Hvilestole Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren med nedsat kraft opnår en acceptabel siddestilling, og får mulighed for at kunne rejse og sætte sig ved egen hjælp

Kriterier for bevilling



At borgeren har behov for en stol med en særlig udformning, for eksempel med særlig elektrisk funktion, som er nødvendig på grund af et svært fysisk handicap. Som eksempler på særlige stole kan nævnes stole og sæder (beregnet til borgere med stift hofteled), katapultstole (til borgere, der har vanskeligt ved at rejse/sætte sig)



Der kan bevilges hvilestol, der er specielt indrettet med korrigerende /aflastende polstring eller med specielle indstillingsmuligheder, der medfører at borgeren bliver selvhjulpen eller bliver væsentligt aflastet i forhold til smertebetingede lidelser



Hvilestol med specielle funktioner



Understel til hvilestol



Fodskammel til bevilget hvilestol



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Hvilestol med fast højde og indstilling af ryglæn og vippefodskammel indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

172

Siddemøbler

Terapi- og rehabstole til børn Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At kompensere for nedsat siddende balance og nedsat hovedkontrol At afhjælpe barnets nedsatte balance/hovedkontrol, så barnet bliver i stand til at spise, lege og lave andre aktiviteter siddende

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan indeholde



At barnet har behov for handicapkompenserende funktioner



Der skal tages udgangspunkt i bedst og billigst egnede stol, der samtidig tager højde for barnets fremtidige udvikling



Arbejds/terapistole med højdeindstilleligt indestel



Skalstole med højdeindstilleligt indestel



Skalstole med udestel



Hjørnestole



Petö møbler



Bräcke Østergaard møbler



Reparation



Specialtilbehør og -tilpasning

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Høj barnestol indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

173

Siddemøbler

Sæder, sædepuder, underlag og abduktionsklodser Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At forebygge tryksår og korrigere siddestillingen hos borgeren, så det bliver muligt at sidde i stol/kørestol

Kriterier for bevilling

At borgeren har tryksår eller er tryksårstruet

Indsatsen kan indeholde



Skumpude



Vandpude



Fiberpude



Stoleindsats



Flolitepude



Gelepude



Luftpude



Arthrodesepude



Ekstra puder og betræk



Ekstra betræk efter behov



Kørestolsbrugere bevilges standard eller specielle sædepuder.



Borgere med ryg- og gigtlidelser, lammelser m.v. kan bevilges puder til støtte og korrektion af siddestilling.

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Skråpude



Ringpude



Ægte og syntetisk lammeskind

Yderligere information

174

Forbrugsgoder

Produkter fremstillet til den almindelige befolkning Lovgrundlag

Serviceloven § 113

Formål

At borgeren kan fungere i dagligdagen på trods af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Kriterier for bevilling

Der kan ydes hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne for hjælpemidler i § 112, stk. 1 er opfyldt:

Indsatsen kan indeholde



Forbrugsgodet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktion eller



I væsentlig lette den daglige tilværelse eller



Være nødvendig for at udføre et erhverv



Standardforbrugsgoder



Forbrugsgoder med en særlig kapacitet eller en særlig funktion



Udlån af et forbrugsgode, hvis det udelukkende fungerer som hjælpemiddel for borgeren



Reparation og udskiftning ved forbrugsgoder med en særlig kapacitet eller en særlig funktion Der bevilges tilskud til ”bedst og billigst egnede” forbrugsgode.

Leverandør

Der er frit valg.

Bemærkninger

Der ydes ikke støtte til forbrugsgoder, der betragtes som sædvanligt indbo (fx vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler, microbølgeovn, almindelige køkkenmaskiner, madras, smartphone og tablet) Forbrugsgodet tilhører borgeren, der også selv sørger for at indkøbe og installere det Der er en bagatelgrænse på 500 kr.som gælder for den samlede ansøgning.

Hvis en borgers behov ikke kan afhjælpes med en eleverbar sengebund, kan der bevilges plejeseng

Yderligere information

Plejeseng

175

Styrekontakter og anordninger

Enkeltkontakter (kontakter med en funktion) Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At afhjælpe nedsat kraft og koordination, primært hos børn, så barnet kan starte og stoppe en given aktivitet på kommando

Kriterier for bevilling

At barnet kan forstå betydningen af at starte og stoppe en aktivitet, og dermed blive i stand til at gøre dette selvstændigt

Indsatsen kan indeholde

0-1 kontakter

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Legetøj, der bruges sammen med 0/1 kontakten, sagsbehandles over servicelovens § 41 (merudgifter).

Yderligere information

176

Hjælpemidler til fjernkontrol af omgivelserne

Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At afhjælpe ophævet gangfunktion hos permanent kørestolsbruger, så borgeren kan starte og/eller stoppe elektriske funktioner/apparater ved egen hjælp

Kriterier for bevilling



At borgeren i væsentlig grad bliver selvhjulpen i forhold til at udføre funktioner i dagligdagen



At det er sandsynliggjort, at der ikke er et hensigtsmæssigt alternativ til fjernbetjeningen



Det skal tages med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed

Indsatsen kan indeholde



Omverdenskontrol til betjening af døre, radio/TV, lys m.m.



Etablering af omverdens kontrol i kørestolens styreboks

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger Yderligere information

177

Hjælpemidler til daglige funktioner

Småhjælpemidler Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan klare daglige funktioner som fx spisning, madlavning, opvask, af- og påklædning, personlig hygiejne og dermed i videst muligt omfang bliver mere selvhjulpen.

Kriterier for bevilling

At hjælpemidlet i væsentlig grad kan kompensere for en nedsat funktionsevne, eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse.

Indsatsen kan indeholde

Småhjælpemidler, der er fremstillet for at kompensere for et handicap.

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Der ydes ikke støtte til småhjælpemidler, der kan købes i almindelig handel.

Yderligere information

178

Servicehund

Servicehund Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgerens funktionsnedsættelse afhjælpes i væsentligt grad, så borgeren kan udøve sit erhverv

Kriterier for bevilling



At borgeren ikke vil kunne udøve et erhverv uden brug af servicehund.



Det er en betingelse, at der foreligger en positiv og velbegrundet skriftlig anbefaling fra leverandør.



For førstegangsansøgere er det en betingelse, at ansøgeren har gennemgået et kursus, afholdt af leverandøren, hvor motivation og muligheder for at kunne samarbejde med servicehunden vurderes.



Servicehund – indkøb, træning, udstyr, dyrlægebehandling hele hundens liv



Nødvendige kurser i træning med servicehund



Hjemmebesøg, aflagt af leverandør, hvor forhold for servicehunden i hjemmet vurderes

Indsatsen kan indeholde



Prøveperiode, hvor servicehunden placeres i borgerens hjem, og hvor servicehundeinstruktør træner sammen med borger i relevante opgaver Servicehunden bevilges som udlån, så længe borgeren har behov for servicehunden for at udføre sit arbejde.

Leverandør

Der er frit valg mellem Servicehundefonden og Servicehundeforeningen.

Bemærkninger

Foder, plejemidler, ikke receptpligtig medicin og lovpligtig ansvarsforsikring indgår ikke i indsatsen.

I almennyttige boligselskaber, hvor der ikke er tilladelse til at holde hund, er kommunen behjælpelig med at søge om dispensation.

Yderligere information

179

Indretning af hjemmet og dets omgivelser, herunder møbler Hjælpemidler til vask og bad

Badekar, højdeindstilleligt Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At sikre forældre og hjælpere de nødvendige arbejdsredskaber ved badning

Kriterier for bevilling



At der ikke kan benyttes brusebåre eller øvrige hjælpemidler til badning



At der er mulighed for, at arbejdet omkring badekarret kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, jf. arbejdsmiljøloven

Indsatsen kan indeholde



Højdeindstilleligt badekar



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

Standardbadekar indgår ikke i indsatsen.

Det er ikke tilstrækkeligt bevillingsgrundlag, at borgeren har behov for badekarret for at forhindre fejlstillinger og for at få smertelindring.

Yderligere information

Bilag 5

180

Belysningsarmaturer

Belysning indendørs/udendørs Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgerens nedsatte syn afhjælpes, så det bliver muligt at udføre huslige opgaver, personlig pleje, eller mulighed for at færdes sikkert udendørs

Kriterier for bevilling



At indendørs belysning er nødvendigt for at kunne udføre arbejdsopgaver i hjemmet, fx huslige funktioner eller for at kunne orientere sig i boligen



At udendørs belysning er nødvendigt for at kunne færdes sikkert omkring boligen



Det skal med i vurderingen, om der er opsat tilstrækkelig normal belysning i forvejen

Indsatsen kan indeholde



Arbejdsbelysning i køkken og bad



Udendørsbelysning ved adgangsforhold

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler aftale med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Standardbelysning



Udskiftning



Reparation

Yderligere information

181

Senge

Barnesenge Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At sikre forældre og hjælpere de nødvendige arbejdsredskaber ved plejen af barnet

Kriterier for bevilling

At højdeindstilling af sengen er nødvendig for at kunne hjælpe barnet med personlig pleje

Indsatsen kan indeholde



Barneseng med/uden el-indstilling i højde og liggeflade



Reparation



Tilbehør og specialtilpasning

Leverandør

Hjælpemiddeldepotet

Bemærkninger

Standardbarneseng indgår ikke i indsatsen.

Der skal være mulighed for, at arbejdet omkring sengen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig jf. arbejdsmiljøloven.

Yderligere information

182

Senge

Plejeseng med el-funktioner Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål



At borgeren kan komme i/ud af sengen ved egen hjælp



At borgeren kan få hjælp til personlig hygiejne i sengen



At borgeren ikke kan rejse sig fra en fast højde, og derfor har behov for højdeindstilling af sengen for at kompensere for en nedsat funktion



Hvis sengen er nødvendig af hensyn til plejepersonalets eller hjælperens arbejdsmiljø, bevilges sengen som arbejdsredskab



Seng med 3-delt liggeflade – motor til højde- og rygdel som standard



Seng med 4-delt liggeflade – motor til højde- og rygdel som standard

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan indeholde

 

Reparation Sengeløfter med motor til højdeindstilling af liggeflade – til montering på almindelig seng Tilbehør:



Ekstra motor til ben-del eller knæ-del



Standardskummadras



Sengegalge



Sengehest



Overtræk til sengeheste



Sengeforlængere



Sengestøttegreb

Leverandør

Hjælpemiddeldepotet.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Sengebund med el-funktioner

 Sengebund med manuel indstilling Der skal være mulighed for, at arbejdet omkring sengen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig jf. arbejdsmiljøloven.

Det skal vurderes, om borgerens behov kan afhjælpes ved køb af en eleverbar sengebund.

Yderligere information

Forbrugsgoder

183

Senge

Ryglæn, indstillelige Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give borgere mulighed for at sove på trods af vejrtrækningsog/eller hjerteproblemer

Kriterier for bevilling

At borgeren har behov for at ligge med løftet hovedgærde, og behovet kan ikke løses med ekstra puder.

Indsatsen kan indeholde



Ryglæn, manuel



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Elektrisk ryglæn indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

184

Løftehjælpemidler

Personløftere, loft- eller vægmonteret Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren kan blive hjulpet med forflytning, eller få mulighed for selv at klare forflytning

Kriterier for bevilling



At trange pladsforhold udelukker brugen af mobil personløfter



At mobil personlift ikke er hensigtsmæssig af arbejdsmiljømæssige grunde



Loftmonterede lifte med køremotor kan bevilges, hvis borgeren bliver selvhjulpen med hensyn til forflytning, personlig hygiejne m.v.



Enkeltskinne



Rumdækkende



Køremotor



Standardløftesejl



Specialtilpasset løftesejl



Lovpligtigt serviceeftersyn

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger



Det forudsættes, at de bygningsmæssige forhold gør det muligt at foretage opsætning



Kommunens leverandør udfører altid montage i henhold til gældende norm DS/EN 10535;2007, hvor der udføres vægttest med 1,5 x den godkendte vægtkapacitet. Alle montører er certificerede og har gennemgået og bestået leverandørens interne træningsprogram, som indeholder teoretisk og praktisk træning i eget montagelaboratorium.

I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I så fald udbedres større skader ved nedtagning.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det.

Yderligere information

185

Hjælpemidler til højdeindstilling af møbler

Forhøjer-klodser, sokler og forhøjer-ben Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren bliver i stand til at rejse og sætte sig fra seng eller stol

Kriterier for bevilling

At borgeren, som følge af nedsat bevægelighed og nedsat kraft, er ude af stand til at sætte og rejse sig fra møbler (senge, hvilestol, sofa)

Indsatsen kan indeholde



Sengeklodser



Stoleklodser



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Nogle stole kan ikke hæves med klodser, da de bliver ustabile.

Yderligere information

186

Støtteanordninger

Gelændere Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren kan færdes sikkert på trapper og ved niveauforskelle.

Kriterier for bevilling



At borgeren som følge af funktionsnedsættelse ikke er i stand til at klare trapper eller niveauforskelle uden gelænder



Gelænder til kælder bevilges, hvis det gør borgeren i stand til at klare trappen og udføre væsentlige opgaver i kælderen.

I ejerboliger skal det overvejes, om gelænderet til kælderen er en modernisering af boligen

Indsatsen kan indeholde

Gelænder udendørs og/eller indendørs.

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

Gelænder langs trapper, der også er uforsvarlige for borgere uden nedsatte funktioner – fx trapper med uforsvarlige, dårligt vedligeholdte trin indgår ikke i indsatsen.

Som udgangspunkt bevilges kun gelænder til én udgang.

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Der søges samtidig om fritagelse for retablering.

I andelsbolig og ejerbolig søges om tilladelse til opsætning på fællesarealer.

I andelsbolig og ejerbolig foretages ikke retablering.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det Yderligere information

187

Støtteanordninger

Støttehåndtag Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål



At borgerne kan klare niveauforskelle i/ved indgangen til boligen



At borgeren kan klare personlig hygiejne og toiletbesøg ved egen hjælp eller med hjælper



Opsætning af greb er eneste alternativ for at klare mindre niveauforskelle ved adgangsforhold til hoved- og havedør



Opsætning af greb er nødvendigt for at kunne færdes sikkert i boligen



I særlige tilfælde vil der kunne bevilges greb i soveværelset eller i øvrige rum

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan indeholde

Opsætning af håndgreb i forskellige længder.

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

Ved greb uden for boligen skal der i lejebolig søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

I andelsbolig og ejerbolig søges om tilladelse til opsætning på fællesarealer.

I ejerbolig foretages ikke retablering.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det.

Yderligere information

188

Støtteanordninger

Toilet-armstøtter Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren, ved egen hjælp, kan rejse og sætte sig på toilettet

Kriterier for bevilling



At borgeren ikke kan rejse og sætte sig uden store vanskeligheder



At det ikke er muligt at benytte alternative løsninger, som fx armstøtter monteret på toiletbræt

Indsatsen kan indeholde

Toilet-armstøtter

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

I ejerboligforetages ikke retablering.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det.

Yderligere information

189

Dør- og vinduesåbnere

Døråbnere Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål



At borgeren kan komme ind og ud af sin bolig ved egen hjælp



At borgeren kan åbne døren, når det ringer på døren



At der som udgangspunkt er tale om et dagligt behov



At døråbneren er nødvendig for at borgeren kan komme ud/ind af boligen



At borgeren ikke med besvær kan åbne døren



At boligen på længere sigt er egnet



At behovet ikke kan løses med krog på døren eller kile under døren



Det skal vurderes, om behovet for døråbner i boligblokke skal løses af ejendommens administrator/boligselskab



Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed



Elektrisk døråbner på hoveddør eller altan/havedør



Elektrisk døråbner på fælles indgangsdør i opgang



Elektrisk døråbner på fælles elevatordør

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan indeholde

 Reparation Som udgangspunkt bevilges til én udgang, dog kan der i særlige tilfælde bevilges flere døråbnere, hvis behovet skal løse adgangsforhold i en boligblok.

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Andelsbolig sidestilles med lejebolig.

I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det.

Yderligere information

190

Dør- og vinduesåbnere

Vinduesåbnere Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren kan åbne vinduet ved egen hjælp.

Kriterier for bevilling



At borgeren, på grund af en væsentlig luftvejslidelse, har et stor behov for at få frisk luft, men ikke har kræfter til at åbne vinduet eller på grund af vinduets placering og fysisk handicap ikke selv kan åbne vinduet



Det er ikke tilstrækkeligt, at der er behov for at åbne vinduet i forbindelse med madlavning eller for at få luftet ud



Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed



Elektrisk vinduesåbner monteret på vindue i køkken



Elektrisk vinduesåbner monteret i værelse eller stue



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt.

Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Andelsbolig sidestilles med ejerbolig.

I ejerbolig foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det.

Yderligere information

191

Dør- og vinduesåbnere

Samtaleanlæg med el-slutblik Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren selv kan tale med personen, der ringer på hoveddøren, og efterfølgende åbne døren

Kriterier for bevilling



At borgeren har ikke mulighed for at komme til hoveddøren, når det ringer på døren



Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed



Samtaleanlæg i stue og soveværelse



Trådløst samtaleanlæg.



Reparation

Indsatsen kan indeholde Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

Samtaleanlæg på badeværelse indgår ikke i indsatsen.

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Andelsbolig sidestilles med ejerbolig.

I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det.

Yderligere information

192

Byggeelementer til boligtilpasning

Blandingsbatterier Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren selv bliver i stand til at betjene vandhanerne i køkkenet og/eller i badet

Kriterier for bevilling



At det ikke er muligt at løse behovet med løse forlængergreb



At behovet for nyt blandingsbatteri ikke kan udskiftes af ejendommens administrator/boligselskab



Blandingsbatterier med køllegreb til køkken og bad



Termostat blandingsbatterier med køllegreb til bad



Øvrige blandingsbatterier, eksempelvis fotoceller

Indsatsen kan indeholde Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Udskiftning af blandingsbatterier, der har karakter af modernisering/almindelig vedligeholdelse

 Reparation og vedligeholdelse I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Andelsbolig sidestilles med ejerbolig.

I ejerboliger foretages ikke retablering.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det.

Yderligere information

193

Byggeelementer til boligtilpasning

Håndvask Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren kan vaske sig ved håndvask ved egen eller hjælpers hjælp

Kriterier for bevilling



En fast håndvask bevilges udelukkende i forbindelse med ombygning af badeværelse, hvor eksisterende håndvask ikke kan genbruges



Højdeindstillelig håndvask kan bevilges til borgere, der uden den specielle håndvask er afhængig af personhjælp for at kunne vaske sig



Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed



Fast håndvask



Højde indstillelig håndvask



Skinne til montering af håndvask, så denne kan flyttes til siden

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Andelsbolig sidestilles med ejerbolig.

I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det.

Yderligere information

194

Byggeelementer til boligtilpasning

Bruseplads Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren bliver i stand til at kunne få brusebad ved egen eller hjælpers hjælp

Kriterier for bevilling

Fjernelse af badekar kan bevilges, hvis ét af nedenstående punkter er opfyldt: 

At borgeren ikke kan komme op i badekarret uden risiko for fald, og behovet ikke kan løses med et badebræt og/eller greb, og der samtidig ikke er plads til badetaburet udenfor badekarret



At der ikke er afløb i gulvet, og der derfor ikke kan bades uden for badekarret på trods af, at der er plads til en badetaburet



At det ikke er muligt for hjælperen at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt omkring borgeren Borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende på længere sigt.

Indsatsen kan indeholde

Fjernelse af badekar og etablering af bruseplads.

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

Udskiftning af fliser uden for den egentlige bruseplads indgår ikke i indsatsen.

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Andelsbolig sidestilles med ejerbolig.

I ejerboliger foretages ikke retablering.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det

Yderligere information

195

Byggeelementer til boligtilpasning

Dørtrin Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren kan færdes ved egen hjælp i hjemmet – med eller uden ganghjælpemidler

Kriterier for bevilling



At borgeren har væsentlig faldrisiko og færdes indendørs med rollator eller i kørestol



At behovet ikke kan løses med slisker

Indsatsen kan indeholde



Fjernelse af dørtrin



Retablering af dørtrin i lejebolig

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:  

Fjernelse af dørtrin til de rum i boligen, der ikke benyttes jævnligt Montering af tætningslister under døren

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Andelsbolig sidestilles med ejerbolig.

I ejerbolig foretages ikke retablering.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det Yderligere information

196

Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper

Løfteplatforme Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At afhjælpe borgeren nedsatte eller ophævede gangfunktion, så det er muligt at i/eller ved boligen trods niveauforskelle

Kriterier for bevilling



At platformsliften er nødvendig for at gøre boligen egnet som opholdssted for borgeren



At behovet ikke kan løses med løse eller fastmonterede ramper



Det skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig

Indsatsen kan indeholde



Platformslift



Lovpligtigt serviceeftersyn

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Andelsbolig sidestilles med ejerbolig.

I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det

Yderligere information

197

Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper

Trappelifte til kørestole Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren vil være i stand til at fungere i boligen i kørestol på trods af udendørs og/eller indendørs niveauforskelle

Kriterier for bevilling



At trappeliften er nødvendig for at borgeren kan komme ind/ud af boligen eller for at komme rundt i boligen



At borgeren har et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt



Der skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet, eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig



Kørestolslift ved adgang til boligen



Kørestolslift ved indendørs niveauforskelle



Lovpligtigt serviceeftersyn

Indsatsen kan indeholde Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Andelsbolig sidestilles med ejerbolig.

I ejerbolig foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker trappeliften retur.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det.

Der skal foretages lovpligtigt serviceeftersyn – jf. leverandørens anvisning.

Yderligere information

198

Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper

Trappelifte med stolesæde Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren er i stand til at fungere i boligen på trods af udendørs og/eller indendørs niveauforskelle

Kriterier for bevilling



At stoleliften er nødvendig for at borgeren kan komme ind/ud af boligen eller for at komme rundt i boligen



At borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt



Der skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet, eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig



Stolelift ved udendørs adgangsforhold til boligen



Stolelift ved indendørs niveauforskelle



Lovpligtigt serviceeftersyn

Indsatsen kan indeholde Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Hvis stoleliften opsættes på et fælles trappeareal, skal byggemyndighederne kontaktes med henblik på afklaring af, om der skal søges byggetilladelse.

Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerbolig bevilges trappeliften som udgangspunkt som hjælp til indretning, så borgeren har ejendomsretten over liften, og der ydes ikke støtte til lovpligtig serviceeftersyn eller retablering Der skal foretages lovpligtigt serviceeftersyn jf. leverandørens anvisning.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det.

Yderligere information

199

Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper

Trappekører/hjælpermanøvreret Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan blive hjulpet op og ned ad trapper siddende i kørestol.

Kriterier for bevilling



At der er tale om et hyppigt behov for at komme ind/ud af boligen



At borgeren har et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt



At behovet ikke kan løses af Movia eller anden leverandør, der stiller trappekører til rådighed



Det er ikke tilstrækkeligt, at behovet opstår ved besøg hos familie, venner m.m.



Der skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet, eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig



Trappekører til manuel kørestol



Reparation



Lovpligtigt serviceeftersyn, hvis leverandøren kræver det

Indsatsen kan indeholde Leverandør

Hjælpemiddeldepotet

Bemærkninger

Trappekøreren kan være vanskelig for hjælper at betjene.

I nogle tilfælde kan det være relevant at betale for leje af en trappekører.

Yderligere information

200

Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper

Ramper, transportable Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren vil blive i stand til at klare indendørs eller udendørs niveauforskelle ved egen hjælp eller med hjælper.

Kriterier for bevilling



At rampen er nødvendig for at udjævne niveauforskelle i og ved boligen



Det er en betingelse, at det ikke er billigere at etablere faste ramper



Letvægtsramper



Standardramper



Reparation

Indsatsen kan indeholde Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20.

Ejendomscentret kan give dispensation for denne hældning.

Yderligere information

201

Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper

Ramper, faste Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren bliver i stand til at klare indendørs eller udendørs niveauforskelle ved egen hjælp eller med hjælper

Kriterier for bevilling

Rampe er nødvendig for at udjævne niveauforskelle i og ved boligen.

Indsatsen kan indeholde



Standardramper



Specialfremstillede ramper

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20.

Ejendomscentret kan give dispensation for denne hældning.

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker rampen retur.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det

Yderligere information

202

Sikkerhedsudstyr til boligen og andre lokaler

Skridsikre materialer til gulve og trapper Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren kan færdes sikkert på badeværelset.

Kriterier for bevilling

At borgeren har stor faldrisiko på badeværelset.

Det er en forudsætning, at behovet ikke kan løses ved hjælp af skridsikre måtter i standard eller specielle mål.

Indsatsen kan indeholde

Påføring af anti-skridt belægning på badeværelse.

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

Bademåtter indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

203

Opbevaringsmøbler

Køkkenelementer, højdeindstillelige Lovgrundlag

Serviceloven § 116

Formål

At borgeren bliver i stand til at klare huslige funktioner ved egen hjælp.

Kriterier for bevilling



At borgeren har et hyppigt behov for at varetage opgaver i køkkenet



At borgerens behov ikke kan afhjælpes ved at benytte højdeindstillelig arbejdsstol

Indsatsen kan indeholde

Elektrisk højdeindstillelige køkkenelementer

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser.

I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer.

Bemærkninger

I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer.

Andelsbolig sidestilles med ejerbolig.

I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur.

I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det

Yderligere information

204

Tryksårsforebyggende hjælpemidler

Puder, tryksårs-forebyggende Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At modvirke dannelse eller forværring af allerede opstået tryksår

Kriterier for bevilling

At borgeren har tryksår eller har en lidelse, som gør, at borgeren har risiko for at udvikle tryksår

Indsatsen kan indeholde



Skumpuder



Vandpuder



Gelépuder



Luftpuder



Specielle lejringspuder (hoftepuder, hælpuder m.m.)

 Reparation Tilbehør til pude: 

Inkontinensbetræk



Ekstra betræk

Leverandør

Hjælpemiddeldepotet

Bemærkninger

Nogle puder skal løbende justeres/kontrolleres for at give den relevante afhjælpning.

Yderligere information

205

Tryksårsforebyggende hjælpemidler

Madrasser, tryksårs-forebyggende Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At modvirke dannelse eller forværring af allerede opstået tryksår.

Kriterier for bevilling



At borgeren har tryksår, eller har en lidelse som medfører, at borgeren er tryksårstruet.



At valg af madras i mellem- og højrisikogruppen træffes ud fra en faglig vurdering på baggrund af risikoscoring efter Braden skala.



Skummadras



Luftmadras, statisk



Luftmadras, dynamisk, vekseltryk



Topmadras i viscoelastisk skum



Inkontinensbetræk



Reparation

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Hjælpemiddeldepotet

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke: 

Topmadras i almindelig skum

 Syntetisk - og medicinsk lammeskind Dynamiske madrasser kræver løbende vedligeholdelse.

Yderligere information

206

Hjælpemidler til perceptionstræning

Kugledyne Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At afhjælpe en indre psykisk uro hos adfærds- og opmærksomhedsforstyrrede borgere med hjerneskade eller udviklingshæmning, så borgeren får en væsentlig bedre søvn og funktionsniveauet bedres.

Kriterier for bevilling

I vurderingen af tildeling indgår:

Indsatsen kan indeholde



Der skal foretages en afprøvning af dynen i minimum 4 uger



Dynen kan bevilges, hvis det efter afprøvningen fremgår, at den i væsentlig grad afhjælper den nedsatte funktion ved en bedre indlæring, koncentration og social kompetence



Kugledyne



Kastanjedyne



Kædedyne

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Udskiftning af betræk indgår ikke i indsatsen.

Borgeren eller pårørende/hjælpere forventes at samarbejde omkring udfyldelse af spørgeskema og beskrivelse af, i hvilken udstrækning, dynen afhjælper den nedsatte funktion.

Yderligere information

207

Hjælpemidler til cirkulationsbehandling

Kompressionsudstyr Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kompenseres for gener/væskeophobning i arme eller ben.

Kriterier for bevilling



Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at der er tale om et kronisk lymfødem, hvor sygehusbehandlingen er ophørt



Der bevilges billigst egnede pumpe til afhjælpning af behovet



Der skal foreligge en beskrivelse af, i hvilken udstrækning kompressionspumpen afhjælper en nedsat funktionsevne



Der skal foreligge en beskrivelse af på hvilke områder, kompressionspumpen letter den daglige tilværelse



Pulserende kompressionssystem/pumpe, arm



Pulserende kompressionssystem/pumpe, ben



Manchetter til arm eller ben og udskiftning af manchetter



Reparation af pumpe

Indsatsen kan indeholde

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger Yderligere information

208

Kommunikationshjælpemidler Ikke-optiske læsehjælpemidler

Bladvendere Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan læse bøger og/eller aviser ved egen hjælp.

Kriterier for bevilling



At borgeren har et hyppigt behov for at læse



At borgerens behov ikke kan afhjælpes gennem daisyafspiller

Indsatsen kan indeholde



Elektrisk bladvender



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger Yderligere information

Ikke-optiske læsehjælpemidler

Læsestativ Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren kan læse bøger og aviser ved egen hjælp.

Kriterier for bevilling



At borgeren, på grund af nedsat kraft, ikke kan holde en bog længere tid ad gangen



At behovet ikke kan afhjælpes på anden måde, eksempelvis gennem bevilling af daisy-afspiller

Indsatsen kan indeholde



Læsestativ



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger Yderligere information

209

Kommunikationsudstyr

Stemmeforstærker Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgeren bliver i stand til at kommunikere mundtligt, på trods af svag stemme.

Kriterier for bevilling

At borgeren ikke kan opnå en funktionel, mundtlig kommunikation gennem taletræning.

Indsatsen kan indeholde

 

Stemmeforstærker Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Kommunikationscentrene kan foretage afprøvning af egnet model.

Yderligere information

210

Kommunikationsudstyr

Telefoner med specielle funktioner Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At borgere med nedsat syn eller svært nedsat håndfunktion får mulighed for at kunne klare telefonopringning uden hjælp fra andre.

Kriterier for bevilling

Der skal være tale om et væsentligt behov, der ikke kan afhjælpes på anden vis.

Telefon med store taster: Borgeren skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund.

Håndfri telefon: Borgere, der på grund af svært nedsat håndfunktion ikke i stand til at betjene telefonen.

Indsatsen kan indeholde



Telefon med store taster



Håndfri telefon, der efter flere ring automatisk afløfter røret

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke:  

Telefon, der kan købes i almindelig handel Drift og vedligeholdelse Afprøvning af håndfri telefon kan foretages i samarbejde med Kommunikationscentret og TDC Handicapservice.

Yderligere information

211

Syn og kommunikation

Synshjælpemidler Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give borgere, med nedsat eller manglende syn, mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen

Kriterier for bevilling



Der skal foreligge indstilling med dokumentation for, i hvilken udstrækning borgerens synsnedsættelse i væsentlig grad kan afhjælpes



For briller og kontaktlinser er der lovbestemte indikationer

Indsatsen kan indeholde

Optiske synshjælpemidler: 

Briller og kontaktlinser



Bandagelinser (beskyttelse af øjet)



IKT-hjælpemidler



Tekstforstørrende apparat (CCTV)



Lup



Kikkertbrille

 Reparation Øvrige hjælpemidler, der kompenserer for nedsat syn: 

Lydoptager og –afspiller i daisyformat



Digital optager



Notatbåndoptager



Punktskriftmaskine



Vægte med syntetisk tale



Armbånds- og lommeur



Tv-skærm lup



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet eller Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

CD afspillere med mulighed for at afspille mp3-filer indgår ikke i indsatsen.

Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov.

For nogle af hjælpemidlerne har Kommunikationscentret genbrugsordning.

Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet.

212

Yderligere information

Kommunikation og information

Høretekniske hjælpemidler Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At give borgere, med nedsat eller manglende hørelse, mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge indstilling med dokumentation for i hvilken udstrækning, borgerens hørenedsættelse i væsentlig grad kan afhjælpes

Indsatsen kan indeholde



Forstærker telefon



Alarmsystemer (trådløse eller trådede)



Vækkesystemer



Teleslynger til radio og tv



Halsslynge til mobiltelefon



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Forbrugsgoder, der betragtes som sædvanligt indbo (fx telefon, vækkeur), indgår ikke i indsatsen.

Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov.

Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet.

Yderligere information

213

Kommunikation og information

Læse-stave hjælpemidler Lovgrundlag

Serviceloven §§ 112 og 113

Formål

At give borgere, med skriftsproglige vanskeligheder, mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen.

Kriterier for bevilling

Der skal foreligge indstilling med dokumentation for i hvilken udstrækning, borgerens læse- stavevanskeligheder i væsentlig grad kan afhjælpes.

Indsatsen kan indeholde

IKT-hjælpemidler fx oplæsningsprogrammer, ordforslagsprogrammer, talegenkendelse og andre hjælpemidler, der kan kompensere for borgerens skriftsproglige vanskeligheder.

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet eller Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Forbrugsgoder, der betragtes som sædvanligt indbo (fx scanner og pc), indgår ikke i indsatsen.

Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov.

Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet.

Yderligere information

214

Kommunikation og information

Kognitive hjælpemidler Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Formål

At kompensere for borgerens nedsatte eller manglende kognitive funktioner.

At give borgere, med nedsatte kognitiv funktionsevne, mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen.

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan indeholde



Der skal foreligge dokumentation for i hvilken udstrækning, borgerens kognitive vanskeligheder i væsentlig grad kan afhjælpes



Elektroniske kalendere kan bevilges uden afprøvning på baggrund af positiv indstilling fra demenskoordinator



Kalendere og huskesystemer som software



Elektroniske kalendere og huskesystemer



IKT-hjælpemidler



Reparation

Leverandør

Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet eller Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden, kan det medføre egenbetaling.

Bemærkninger

Forbrugsgoder, der betragtes som sædvanligt indbo (fx smartphones og tablets), indgår ikke i indsatsen.

Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov.

Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet.

Yderligere information

215

Specialundervisning

Specialundervisning for voksne Lovgrundlag

Lov om Specialundervisning for voksne  Bekendtgørelse nr. 787 af 15. juni 2015

Formål

At afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse, og forbedre borgerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler.

Undervisningen skal give borgeren mulighed for et mere aktivt liv, samt mulighed for deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.  At borgeren er over den undervisningspligtige alder og har behov for en særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning, for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan indeholde



Der skal foreligge en udredning af borgerens behov for kompenserende specialundervisning og/eller specialpædagogisk bistand, der er nødvendig for, at borgeren kan få udbytte af undervisningen. Af udredningen skal det fremgå, i hvilket omfang den ansøgte specialundervisning vil afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse.



Der skal foreligge en undervisningsplan, som er udfærdiget i samråd med borgeren, med beskrivelse af mål, indhold og omfang.



Særligt tilrettelagt specialundervisning



Specialpædagogisk bistand, herunder rådgivning og vejledning til deltageren og dennes pårørende m.fl.



Nødvendige undervisningsmaterialer og hjælpemidler

 Befordring efter behov Ydelsens omfang beror på en individuel tilrettelagt undervisningsplan, udarbejdet i samråd med borgeren, og med klare mål, indhold og omfang.

Det vurderes løbende hvorvidt borgeren profiterer af undervisningsforløbet.

Vurderes det, at fortsat undervisning ikke kan afhjælpe funktionsnedsættelsen yderligere, skal undervisningen ophøre. Ved ophør ydes der vejledning til borgeren om eventuelle andre relevante tilbud.

Undervisningsforløbet afsluttes med en evalueringsrapport fra udbyder, hvor det fremgår, i hvilket omfang målene er nået.

Leverandør

Borgeren kan selv henvende sig hos en udbyder af special-

216

undervisning og få foretaget udredning af sine behov, men kommunen vælger leverandør af indsatsen. På hjerneskadeområdet skal kommunen give tilsagn til en udredning.

Specialundervisning/specialpædagogisk bistand udbydes af:

Bemærkninger



Specialskoler for voksne



Kommunikationscentre



Udbydere som drives af regionerne efter aftale med kommunen

 Private udbydere/talepædagoger I indsatsen indgår ikke: 

Indsatser som borgeren kan modtage efter anden lovgivning, og med samme formål



Undervisning efter FVU lovgivningen (forberedende voksenundervisning) eksempelvis undervisning af voksne ordblinde



Undervisning under indlæggelse på hospital



Prøveforberedende undervisning eller uddannelse med på forhånd fastlagte generelle mål

Visitationen træffer afgørelse i forhold til borgere med: 

Bevægelseshandicap



Synsnedsættelse



Tale- stemme og sprogvanskeligheder



hørenedsættelse



erhvervet hjerneskade

Social- og Handicapafdelingen træffer afgørelse i forhold til borgere under 65 år med: 

Yderligere information

personlighedsmæssige, psykiatriske og sociale vanskeligheder  psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder Genoptræning og vedligeholdelse efter Serviceloven Rehabilitering af borgere efter erhvervet hjerneskade

217

Kørsel Kørsel

Kørsel til fritidsundervisning og klubber Lovgrundlag

Serviceloven § 117

Formål

At give borgere, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, mulighed for at deltage i sociale aktiviteter

Kriterier for bevilling

Kørsel ydes til pensionister, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse.

Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol eller der skal foreligge dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler/Flextur ikke kan benyttes.

Som hovedregel ydes ikke kørsel: 

Hvis der er en bil i husstanden, der kan benyttes



Hvis borgeren er berettiget til støtte til køb af bil efter servicelovens § 114



Hvis borgeren er bevilget el-kørestol/ -scooter, der kan dække behovet

Indsatsen kan indeholde

Kørsel inden for Gladsaxe Kommune til:

Leverandør

Privat leverandør

Bemærkninger

Kørsel af ledsager indgår ikke i indsatsen.



Fritidsundervisning under AOF, FOF, GOF og IBOS (Instituttet for Blinde og Svagsynede)  SUKA  Rollatorhold  Pensionistklubber Der kan maksimalt bevilges kørsel til én klub/fritidsundervisning om ugen. Ud over dette kan der bevilges kørsel tilrollatorhold (senioridræt) én gang om ugen.

Løbende bevilling gives til pensionistklubber. Det betyder, at borgeren ikke skal søge om kørsel hvert år, hvis der ikke er ændringer i medlemskabet af pensionisklubben.

Borgeren har en egenbetaling, svarende til takstblad for Trænings- og Plejeafdelingen.

Til IBOS og SUKA aktiviteter kan der bevilges kørsel uden for Gladsaxe Kommunes grænser, da tilbuddene som udgangspunkt ikke findes i Gladsaxe Kommune.

Yderligere information

218

Kørsel

Kørsel til træning efter Serviceloven Lovgrundlag

Serviceloven § 117

Formål

At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

At give mulighed for befordring til og fra træningscenter når egen transport ikke er mulig.

Kørsel ydes til visiterede borgere, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse.

Kriterier for bevilling

Indsatsen kan indeholde

Kørsel inden for Gladsaxe Kommune til visiteret tilbud: 

Vedligeholdende træning eller genoptræning efter serviceloven



Vederlagsfri fysioterapi



Rehabiliterende plads som alternativ til indlæggelse, hvis borger ikke kan transportere sig selv Kørsel uden for Gladsaxe Kommune til visiterede tilbud kan ydes, hvis et egnet tilbud ikke findes i Gladsaxe Kommune.

Leverandør

Privat leverandør

Bemærkninger

Kørsel af ledsager indgår ikke i indsatsen.

Borgeren har egenbetaling til vedligeholdende træning, genoptræning eller vederlagsfri fysioterapi efter Serviceloven, svarende til takstblad for Trænings- og Plejeafdelingen.

Yderligere information

219

Kørsel

Kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven Lovgrundlag

Sundhedsloven §§ 170 og 172

Formål

Indsatsen dækker borgerens behov for hjælp til at komme frem og tilbage til genoptræning, når egen transport ikke er mulig.

Kriterier for bevilling

Kørsel ydes til visiterede borgere, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse.

Indsatsen kan indeholde



Kørsel inden for Gladsaxe Kommune til visiteret tilbud – genoptræning ifølge Genoptræningsplan



Kørsel til tværkommunalt kræfttilbud

Leverandør

Privat leverandør

Bemærkninger

Kørsel til ledsager indgår ikke i indsatsen.

Yderligere information

220

Kørsel

Kørsel til behandling Lovgrundlag

Serviceloven § 117

Formål

At give borgere, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, mulighed for kørsel til visse behandlingstilbud.

Kriterier for bevilling

Kørsel ydes til pensionister, der ikke kan benytte offentlige transportmidler på grund af funktionsnedsættelsen. Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller der skal foreligge dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler/Flextur ikke kan benyttes.

Behandlingen skal være tilskudsberettiget efter Sundhedsloven.

Som hovedregel ydes ikke kørsel:

Indsatsen kan indeholde



Hvis der er en bil i husstanden, der kan benyttes



Hvis borgeren er berettiget til støtte til køb af bil efter servicelovens § 114



Hvis borgeren er bevilget el-kørestol/ -scooter, der kan dække behovet

Kørsel inden for Gladsaxe Kommune: 

Uden lægehenvisning: o Kiropraktik o Tandlæge



Med lægehenvisning: o Fysioterapi o Psykolog o Fodterapi (kun i forbindelse med diabetes og/eller neglebøjlebehandling)

Løbende bevilling gives maksimalt for et år ad gangen.

Leverandør

Privat leverandør

Bemærkninger

I indsatsen indgår ikke kørsel, der dækkes af anden lovgivning, fx kørsel til: 

Praktiserende læger



Speciallæger



Lægelaboratorier



Sygehuse/hospitaler



Leverandører m.fl. i forbindelse med afprøvning/afhentning af hjælpemidler

 Optikere Kørsel uden for Gladsaxe Kommune til visiterede tilbud kan ydes, hvis et egnet tilbud ikke findes i Gladsaxe Kommune eller hvis borgerens bopæl ligger tæt på behandlingsstedet i nabo-

221

kommunen.

Yderligere information

Kørsel

Kørsel til arbejde Lovgrundlag

Serviceloven § 117

Formål

At give borgere, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, mulighed for at komme til/fra deres arbejde

Kriterier for bevilling

Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller der skal foreligge lægelig dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler, herunder Flextur ikke kan benyttes.

Som hovedregel ydes ikke kørsel: 

Hvis borgeren modtager social pension



Hvis der er en bil i husstanden, der kan benyttes



Hvis borgeren er berettiget til støtte til bil efter servicelovens § 114



Hvis borgeren efter servicelovens § 112/113 er bevilget elkørestol/-scooter, der kan dække behovet

Indsatsen kan indeholde

Kørsel til og fra arbejde, max. 20 km. hver vej.

Løbende bevilling gives for et år ad gangen.

Leverandør

Privat leverandør

Bemærkninger

Kørsel af ledsager indgår ikke i indsatsen.

Egenbetaling svarende til et rejsekort – afhængig af afstand Fravigelser af hovedreglen for kriterier for tildeling af kørsel kan fx være 

I forbindelse med nødvendig reparation af bil på værksted



I ventetid på særlig indretning af handicapbil

Yderligere information

222

Kørsel

Kørsel til aktivitets- og samværstilbud for voksne med særlige behov 65+ Lovgrundlag

Kriterier for bevilling

Serviceloven § 105, stk. 2 samt Bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011 At borgere, som ikke er i stand til at færdes alene i trafikken, og som ikke kan oplæres ved hjælp af trafiktræning, hjælpes til at komme til og fra aktivitets- og samværstilbud visiteret efter Serviceloven § 104.

Vejledende funktionsniveau fra 3.4-3 + 6-3 + C2-lav

Indsatsen kan indeholde

Kørsel med billigst egnede befordringsmiddel. Fx taxa eller handicapkørsel.

Formål

Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år.

Leverandør

Bemærkninger

Privat leverandør.

Indsatsen leveres kun mellem borgerens hjem og aktivitets- og samværstilbuddet.

Der er ingen brugerbetaling for borgere i aktivitets- og samværstilbud (§ 104).

Yderligere information

223

Kørsel

Støtte til køb af bil Lovgrundlag

Serviceloven § 114

Formål

At give mulighed for at kunne færdes udendørs til og fra arbejde, til og fra uddannelsessted eller i forbindelse med daglige aktiviteter Støtte til køb af bil ydes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold, samt ansøgers manglende evne til at færdes.

Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er behov for kørsel:

Kriterier for bevilling



til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og eventuelle families forsørgelse,



til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, eller



i tilfælde, hvor ansøgeren har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.

Der kan ikke indstilles positivt til bilstøtte, hvis det samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almene tilstand og forhold i øvrigt kan tilgodeses ved andre ordninger. Det er f. eks. ordninger om individuel kørselsordning efter servicelovens § 117, handicapkørsel ud fra lov om trafikselskaber, Flextur eller elektrisk kørestol/el-scooter

Indsatsen kan indeholde



Støtte til køb af bil, der ydes som rentefrit lån til billigst egnede bil



Afdragsfritagelse



Særlig indretning af bil, i henhold til krav i kørekortet og i forhold til nedsat funktionsevne



Reparation, udskiftning og afmontering af særlig indretning



Tilskud til betaling af køreundervisning

 Afdragsfrihed under uddannelse Der rejses kontrolsag, hvis der er væsentlige ændringer i sociale eller økonomiske forhold.

Leverandør

Bemærkninger

Private bilfirmaer og bil opbygger.

Som udgangspunkt skal afgørelsen om billigst egnede bil følges.

Borgeren kan bruge støtten til køb af en anden model, mod afholdelse af en eventuel merudgift. Det er en betingelse, at den valgte bil opfylder ansøgerens behov.

I indsatsen indgår ikke:  Drift, vedligeholdelse og reparation af bilen.  Kaskoforsikring af bilen Som udgangspunkt skal halvdelen af lånet tilbagebetales i

224

månedlige afdrag over en seks års periode. Den anden halvdel af lånet nedskrives hver måned med 1/72. For personer, hvis indkomstgrundlag overstiger et fastsat beløb, forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales med 20 % af den del, der overstiger indkomstgrundlaget.

Ved lån til bil til befordring af barn, anvendes barnets indkomstgrundlag.

Som hastesag prioriteres: 

Ansøgere med hurtigt fremadskridende lidelser



Ansøgning om særlig indretning, der gør det vanskeligt at benytte nuværende bil



Ansøgere med store transportudgifter til og fra arbejde eller uddannelse

Der vil normalt tidligst kunne bevilges støtte til udskiftning af bil efter seks år.

Genbevilling: Der kan anvendes en forenklet procedure, hvor afgørelsen træffes uden, at der indhentes yderligere oplysninger. Proceduren kan anvendes, hvis borgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov i al væsentlighed er uændret siden sidste afgørelse, og borgeren underskriver en ”tro og love erklæring”.

Forældre og plejeforældre kan søge støtte til køb af bil på deres barns vegne, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger, og det er barnets funktionsevne og kørselsbehov, der er afgørende for, om der kan ydes støtte til bil.

Ansøger skal underskrive et gældsbrev på lånets pålydende.

Er støtten til bil givet til et barn, skal låneoptagelsen godkendes af Statsforvaltningen. Forældrene skal underskrive en friholdelseserklæring, hvilket indebærer, at de som værge for barnet, vil friholde dette for ethvert personligt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af bil.

Yderligere information

225

Bilag Bilag 1: Lovgrundlag Gladsaxe Kommunes tilbud på trænings- og plejeområdet hviler især på Serviceloven, Sundhedsloven og Lov om almennyttige boliger. Organisering og udførsel af hjælp hviler på Lov om frit valg. Der henvises i de enkelte standarder til lovgrundlaget for indsatsen. Dette bilag samler op på de relevante lovparagraffer, og præsenterer den lovtekst der henvises til.

Skema 1.1: Oversigt over relevant lovgivning Lov Beskrivelse Serviceloven (SEL) I kvalitetsstandarderne fra Trænings- og Plejeafdelingen beskrives tilbud til borgere med ”behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer”, jf. Serviceloven § 1. I Serviceloven § 1, stk. 2-3 beskrives det overordnede formål med tildeling af indsatser efter loven. Formålet danner grundlag for tildeling af indsatser efter Gladsaxe kommunes Kvalitetsstandarder for Træningsog Plejeafdelingen. § 1. Formålet med Serviceloven er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Sundhedsloven § 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sund(SUL) hed, samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. § 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for  let og lige adgang til sundhedsvæsenet,  behandling af høj kvalitet,  sammenhæng mellem indsatserne,  valgfrihed,  let adgang til information,  et gennemsigtigt sundhedsvæsen og  kort ventetid på behandling.

Lov om almene § 5 b. Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger boliger til rådighed for alle, med behov herfor, til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boligforhold.

226

Lov Lov om specialundervisning for voksne

Lov om frit valg

Beskrivelse Specialundervisning for voksne er et tilbud til personer med fysiske eller psykiske handicap jf. Lovbekendtgørelse 787 af 15/6-2015. Tilbuddet, der indeholder undervisning og specialpædagogisk bistand, tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). Specialundervisning skal bidrage med metoder og hjælpemidler, som kan kompensere handicappet og give nye muligheder for deltagelse i samfundslivet. Specialpædagogisk bistand skal bidrage med den ekstra hjælp, der behøves for at få udbytte af specialundervisningen.

Der kan være tale om handicap som følge af fysiske funktionsnedsættelser, for eksempel:  Hørevanskeligheder.  Synsvanskeligheder.  Kommunikations-/talevanskeligheder.  Bevægelsesvanskeligheder.  Hukommelsesvanskeligheder.

Der kan også være tale om psykiske handicap, for eksempel:  Psykisk udviklingshæmning.  Sindslidelser.  Personlighedsmæssige, psykiatriske og psykiske vanskeligheder.

I 2003 trådte Lov om frit valg i kraft, og det blev i den forbindelse et lovkrav, at myndighedsfunktionen og udførerfunktionen skulle være organisatorisk adskilt. Tildeling og udførelse af indsatser beskrevet i kvalitetsstandarderne er derfor organiseret i en Bestiller-UdførerModtager-model (BUM-model) i Gladsaxe Kommune. Formålet med BUM-modellen er at sikre borgernes retssikkerhed, at borgeren sikres hjælp, og at alle stilles lige efter loven. Med en BUM-model er tildeling/bestilling af indsatser til borgerne organisatorisk adskilt fra udførelse af indsatserne.

BUM kan beskrives således:  (B)estiller er en visitator/ sagsbehandler, der efter dialog med borgeren bevilliger, eller giver afslag, på baggrund af en ansøgning om hjælp til borgeren i overensstemmelse med kommunens fastlagte serviceniveau og en konkret og individuel vurdering.  (U)dfører, tilrettelægger og udfører indsatsen med borgeren. Udfører skal levere indsatserne på en så fleksibel og effektiv måde som muligt, og skal efterleve kommunens kvalitetskrav for udførelse af indsatserne.  (M)odtager er borgere, der modtager indsatser fra kommunen.

I skema 1.2 er de enkelte paragraffer og underlagte standarder præsenteret. Primær lov henfører til den primære lovgivning der ligger til grund for tilbuddet, mens sekundær lov henviser til yderligere lovgrundlag. For hver paragraf er der indsat lovgivningens tekst, og under de relevante tilbud der knytter op til denne paragraf. For tilbuddene er også angivet, om de hø-

227

rer under afsnittene træning og pleje (tr.), voksne med særlige behov 65 + (Vsb.) eller hjælpemidler (hj.m.).

Skema 1.2: Oversigt over lovgrundlag for tilbud Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) § 81 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

Rådgivning (Vsb.) § 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice.

Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som, på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan udføre disse opgaver.

Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1.

Stk. 4. Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk. 6. I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83.

Stk. 7. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79.

Stk. 8. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose, så vidt muligt, respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).

Personlig pleje (Tr.) Kateter- og stomipleje (Tr.) Særlige omsorgsopgaver (Tr.) Tilstedeværelse i særlige situationer i hjemmet (Tr.) Ernæring og levering af mad (Tr.)

228

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) Nødvendige praktiske opgaver (rengøring) (Tr.) Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (rengøring) (Tr.) Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (rengøring) (Tr.) Grundig rengøring (Tr.) Tøjvask (Tr.) Linnedservice (Tr.) Indkøb (Tr.) Turkøb (Tr.) Overdragelsesbesøg (Tr.) Klippekort (Tr.) § 83a Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.

Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet.

Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, jf. § 83, stk. 6.

Tidsbegrænsede og målrettede rehabiliteringsforløb Personlig pleje (Tr.) Særlige omsorgsopgaver (Tr.) Ernæring og levering af mad (Tr.) Nødvendige praktiske opgaver (rengøring) (Tr.) Tøjvask (Tr.) Indkøb (Tr.) § 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Aflastning i hjemmet (Tr.) Rehabiliteringsplads (Tr.) Geriatrisk daghjem (Tr.) Demens daghjem (Tr.)

229

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) Psykiatrisk dagtilbud, Egekrogen (Tr.) Svagsyns dagtilbud (Tr.) § 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Støtte til ind- og udflytning (Vsb.) Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask (Vsb.) Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud (Vsb.) Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud (Vsb.) Træning i kropsbevidsthed og varetage personlig hygiejne (Vsb.) Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening (Vsb.) Støtte og træning i at varetage egen økonomi (Vsb.) Støtte og træning til indkøb (Vsb.) Træning i madlavning (Vsb.) Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter (Vsb.) Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk (Vsb.) Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen (Vsb.) Socialpædagogisk ledsagelse (Vsb.) Fastholdelse af sociale kompetencer (Vsb.) § 86 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven (Tr.) Terapeutisk udredning (Tr.) KOL - Rehabilitering (Tr.) Kræft - Rehabilitering (Tr.) Hjerte - Rehabilitering (Tr.) Senhjerneskade/erhvervet hjerneskade – Rehabilitering (Tr.) Lænd - Rehabilitering (Tr.) § 87 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. § 94 En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf. § 90, og om betaling m.v.

Selvudpeget hjemmehjælp (Tr) 230

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) § 94 a Personer, der modtager hjælp efter § 83, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, jf. §§ 88 og 89. Det betyder, at der er mulighed for fleksibel hjemmehjælp for borgeren. En tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter § 90. § 95 Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende.

Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) (Tr.) § 96 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.

231

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.

Borgerstyret personlig assistance (BPA) (Vsb.) (Tr) § 97 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension.

Stk. 3. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.

Stk. 6. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor.

Stk. 7. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb årligt efter gældende takst. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 8. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter § 96.

Stk. 9. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

Ledsageordning som naturalhjælp (Vsb.) § 98 Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.

Kontaktperson til døvblinde (Vsb.) § 99 Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

Støtte og kontaktperson (Vsb.) § 102 Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Tilskud til særlig specialiseret behandling (Vsb.) § 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med

232

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Aktivitets- og samværstilbud (Vsb.) § 105 Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats under beskæftigelse efter §§ 103 og 104.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 103 og 104.

Befordring (Vsb.) § 107 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Midlertidige boformer uden døgndækning (egen bolig med fællesfaciliteter) (Vsb.) Midlertidige boformer med døgndækning (egen bolig med fællesfaciliteter) (Vsb.) § 108 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommu-

233

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) ner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse.

Længerevarende boformer uden døgndækning (egen bolig med fællesfaciliteter) (Vsb.) Længerevarende boformer med døgndækning (egen bolig med fællesfaciliteter) (Vsb.) § 112 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.

Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,

234

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud.

Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation (Tr.) Elektronisk låsesystem (Tr.) Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere (Hj.m.)

Diabetesmaterialer til insulinbehandlede eller kombinationsbehandlede diabetikere (Hj.m.)

Kompressionsstrømper til ben og arme (Hj.m.)

Brokbind (Hj.m.)

Lændebælte/støttekorsetter (Hj.m.)

Halskrave/nakkestøtte (Hj.m.)

Skulder-albue-håndleds-hånd skinner (Hj.m.)

Brystproteser (Hj.m.)

Arm- og benproteser (Hj.m.)

Parykker (Hj.m.)

Ben- og fodskinner (Hj.m.)

Ortopædisk fodtøj og fodindlæg (Hj.m.)

Urinkatetre til børn (Hj.m.)

Merudgifter til særlige beklædningsgenstande (Hj.m.)

Hjælpemidler til hovedbeskyttelse (Hj.m.)

Stomi-materialer (Hj.m.)

Hjælpemidler til hårvask (Hj.m.)

Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol (Hj.m.)

Drejetårn (Hj.m.)

Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder (Hj.m.)

Ståløfter (Hj.m.)

Personløfter, mobile med løftesejl (Hj.m.)

Bade- og brusestole (med og uden hjul) (Hj.m.)

Bruselejer (Hj.m.)

Stå-støtte-stativer (Hj.m.)

Stokke (Hj.m.)

Mobilitystok og markeringsstok (Hj.m.)

Klapvogne/børn (Hj.m.)

Rollatorer (Hj.m.)

Gangbukke (Hj.m.)

Gangvogne/gangstole/gangborde (Hj.m.)

NF-walker – specielt gangstativ til børn (Hj.m.)

235

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) Cykler, trehjulede (Hj.m.)

Cykler, trehjulede med el-hjælpemotor (Hj.m.)

Cykler, tandem (Hj.m.)

Håndcykler – til montering på manuel kørestol (Hj.m.)

Kørestole, manuelle – standard (Hj.m.)

Kørestole, manuelle – aktiv (Hj.m.)

Kørestole, manuelle – komfort (Hj.m.)

Kørestole, manuelle – med ståfunktion (Hj.m.)

Kørestole, manuelle - énhånds-betjent (Hj.m.)

Hjælpemotor til manuel kørestol (Hj.m.)

El-kørestole med joystick, indendørs (Hj.m.)

El-kørestole med joystick – til kombineret inden- og udendørs brug (Hj.m.)

Førerhund (Hj.m.)

Toiletforhøjer (Hj.m.)

Toiletløfter, elektrisk (Hj.m.)

Borde (Hj.m.)

Arbejdsstole (Hj.m.)

Hvilestole (Hj.m.)

Terapi- og rehabstole til børn (Hj.m.)

Sæder, sædepuder, underlag og abduktionsklodser (Hj.m.)

Enkeltkontakter (kontakter med en funktion) (Hj.m.)

Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol (Hj.m.)

Småhjælpemidler (Hj.m.)

Barnesenge (Hj.m.)

Plejeseng med el-funktioner (Hj.m.)

Ryglæn, indstillelige (Hj.m.)

Forhøjer-klodser, sokler og forhøjer-ben (Hj.m.)

Trappekører/hjælpermanøvreret (Hj.m.)

Ramper, transportable (Hj.m.)

Puder, tryksårs-forebyggende (Hj.m.)

Madrasser, tryksårs-forebyggende (Hj.m.)

Kugledyne (Hj.m.)

Kompressionsudstyr (Hj.m.)

Bladvendere (Hj.m.)

Læsestativ (Hj.m.)

Stemmeforstærker (Hj.m.)

Telefoner med specielle funktioner (Hj.m.)

Synshjælpemidler (Hj.m.)

Høretekniske hjælpemidler (Hj.m.)

Læse-stave hjælpemidler (Hj.m.)

Kognitive hjælpemidler (Hj.m.) § 113 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i

236

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.

Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.

Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholdkan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode.

El-scooter (Hj.m.)

Trehjulet benzindrevet knallert (Hj.m.)

Produkter fremstillet til den almindelige befolkning (Hj.m.)

Læse-stave hjælpemidler (Hj.m.) § 114 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.

Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme, der årligt bliver fastsat af ministeriet.

Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.

Stk. 4. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om 1. betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte, 2. fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri, 3. tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den

237

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil, 4. adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil, 5. støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen, 6. i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og 7. støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og 8. i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil.

Støtte til køb af bil (Hj.m.) § 116 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor.

Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.

Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 96.

Stk. 6. Ministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.

Badekar, højdeindstilleligt (Hj.m.)

Belysning indendørs/udendørs (Hj.m.)

Bruselejer (Hj.m,) Gelændere (Hj.m.)

Støttehåndtag (Hj.m.)

238

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) Toilet-armstøtter (Hj.m.)

Døråbnere (Hj.m.)

Vinduesåbnere (Hj.m.)

Samtaleanlæg med el-slutblik (Hj.m.)

Blandingsbatterier (Hj.m.)

Håndvask (Hj.m.)

Bruseplads (Hj.m.)

Bade- og brusestole (Hj.m.)

Vasketoilet (toilet/toiletsæde med skylle-tørrefunktion) (Hj.m.)

Dørtrin (Hj.m.)

Personløftere, loft- eller vægmonteret (Hj.m.)

Løfteplatforme (Hj.m.)

Trappelifte til kørestole (Hj.m.)

Trappelifte med stolesæde (Hj.m.)

Ramper, faste (Hj.m.)

Skridsikre materialer til gulve og trapper (Hj.m.)

Køkkenelementer, højdeindstillelige (Hj.m.) § 117 Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kørsel til fritidsundervisning og klubber (Hj.m.)

Kørsel til træning efter Serviceloven (Tr.) Kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven (Tr.) Kørsel til behandling (Hj.m.)

Kørsel til arbejde (Hj.m.) § 118 En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og 3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.

Stk. 2. Personen skal ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor.

Lønnen er i henhold til statens takstblad. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.

Stk. 3. Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder. Efter afta-

239

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) le med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af en nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse efter stk. 1.

Stk. 4. Hvis to eller flere personer deles om pasningsordningen, kan den samlede aflønning ikke overstige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen udbetales forholdsmæssigt i forhold til delingen af pasningsordningen.

Stk. 5. Der kan ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Samme nærtstående kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder den pågældende en anden lidelse eller funktionsevnenedsættelse som anført i stk. 1, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Stk. 6. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i en måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse.

Plejevederlag til pasning af personer med alvorlig eller uhelbredelig sygdom. (Tr) § 119 Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1.

Plejevederlag til pasning af døende. (Tr) § 120 Plejevederlag efter § 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge.

Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt månedligt plejevederlag efter statens takstblad. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige

240

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) andel af plejeopgaven.

Stk. 3. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1-3. § 121 Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Ophør af plejevederlag. (Tr.) § 122 Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når 1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 119, passer en døende, 2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til hjælp, som familien selv antager, eller 3) et hospice varetager plejen.

Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Bevilling af sygeplejeartikler, psykologbehandlinger ol. (Tr.) Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Sundhedsloven (SUL) §§ 131- § 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til 132 personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Personer, der får tilbudt tandpleje på kommunal klinik, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer. § 132. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter § 131, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomst med Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af § 65, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve patienten en betalingstakst svarende til patientens

241

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Sundhedsloven (SUL) egenbetaling i praksistandplejen.

Omsorgstandpleje (Tr.) §§ 138- § 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesy139 gepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.

§ 140

§ 139. Ministeren for sundhed og forebyggelseastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning.

Udredning og opfølgning (Tr.) Personlig pleje (Tr.) Bevægeapparatet (Tr.) Ernæring (Tr.) Hudpleje – sår (Tr.) Hudpleje (Tr.) Kommunikation (Tr.) Psykosociale forhold (Tr.) Respiration og cirkulation (Tr.) Seksualitet (Tr.) Smerter og sanser (Tr.) Søvn og hvile (Tr.) Viden og udvikling (Tr.) Udskillelse af affaldsstoffer (Tr.) Medicinhåndtering og administration (Tr.) Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud.

Tidsbegrænsede og målrettede rehabiliteringsforløb (Tr.) Genoptræning ambulant efter sundhedsloven, ambulant (Tr.) Terapeutisk udredning (Tr.) Rehabiliteringsplads Rehabiliteringsplads for borgere med nyerhvervet hjerneskade(Tr.) Senhjerneskade/erhvervet hjerneskade – Rehabilitering (Tr.) KOL - Rehabilitering (Tr.) Kræft - Rehabilitering (Tr.) Hjerte - Rehabilitering (Tr.) Lænd - Rehabilitering (Tr.)

242

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Sundhedsloven (SUL) § 140 a Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 og om patientens mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud.

Kommunal vederlagsfri fysioterapi (Tr.) § 170 § 170. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse for nødvendig og 172 befordring til og fra alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, og som modtager social pension, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om befordringsgodtgørelse til personer omfattet af stk. 1 og til personer, der har ret til tilskud til ydelser ved alment praktiserende læge efter § 168, stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse til de i stk. 1 nævnte personer for nødvendig befordring til og fra speciallæge, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. § 64, stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted.

Ministeren for sundhed og forebyggelsefastsætter nærmere regler om befordringsgodtgørelse ved besøg hos speciallæge for personer omfattet af 1. pkt., personer omfattet af § 59, stk. 1, og personer, der har ret til tilskud til ydelser ved speciallæge efter § 168, stk. 1.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, hvis behandlingen finder sted for regionens regning efter denne lov. § 172. Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf. § 140. Befordringen eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.

Kørsel i forbindelse med træning (sundhedsloven) (Hj.m.)

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Lov om almene boliger §§ 54 § 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til og 57 ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede per-

243

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Lov om almene boliger sonkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Den kommune, som efter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger.

Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den personkreds, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., hvis boligerne ikke kan udlejes til personkredsen, der er nævnt i 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. dog § 185 b, stk. 3.

Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds.

Stk. 4. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.

Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. § 54 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, eller for en plads på et plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.

Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt en bestemt almen plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne i § 58 a.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.

§ 57. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes af kommunen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. Reglerne i § 54, stk. 1, 2.-4. pkt., samt i § 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Er ældreboligerne indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 54, stk. 2, udlejes boligerne af kommunen til denne personkreds. Reglerne i § 54, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt i § 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til de boliger, der er nævnt i stk. 2. For boliger nævnt i stk. 2, som ikke er etableret af beliggenhedskommunen, udøves anvisningsretten af den kommunalbestyrelse, som i henhold til en rammeaftale efter § 185 b, stk. 3, har rådighed over den pågældende bolig. Såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i stk. 2 omhandlede personkreds, kan kommunalbestyrelsen udleje disse til den i § 54, stk. 1, 1. pkt., nævnte personkreds, jf.

244

Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Lov om almene boliger dog § 185 b, stk. 3. Reglerne i § 54, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Ældrebolig (Tr.) Plejebolig (Tr.) Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Lov om specialundervisning for voksne §1 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om placeringen af kommunalbestyrelsens undervisningsforpligtelse over for personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller opholder sig i boformer efter §§ 107 og 108 i lov om social service.

Stk. 2. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 1 b. Regionsrådet kan tilrettelægge særlige ungdomsuddannelsesforløb. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform.

Stk. 3. Det påhviler desuden regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 1 b.

Stk. 4. Regionsrådet kan efter overenskomst med private skoler, institutioner eller initiativtagere henvise de af stk. 3 omfattede personer til undervisning i private skoler eller institutioner m.v. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 5. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der har en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen.

Stk. 6. Ministeren fastsætter nærmere regler om undervisningens mål og indhold samt om afgrænsningen efter denne lov. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner og undervisningsinstitutioner m.v. til at indhente viden og bistand til kommunens udredning og specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med staten, private skoler, institutioner eller initiativtagere eller andre kommunalbestyrelser henvise personer til undervisning efter stk. 1 i statslige, private eller andre kommunale skoler eller institutioner.Ministeren kan fastsætte regler herom.

Lovbekendtgørelse 787 af 15 juni 2015

245

PrimĂŚr Lovtekst/underlagte standarder lov Lov om specialundervisning for voksne Specialundervisning for voksne (Vsb.) Specialundervisning for voksne (Hj.m.)

246

Bilag 2: Visitations- og sagsbehandlingspraksis Principper og rammer for visitation Visitationen skal sikre, at der bevilges den fornødne hjælp, og leverandøren er ansvarlig for, at opgaverne udføres i overensstemmelse med kvaliteten og de målsætninger, som er fastlagt i kvalitetsstandarderne. Visitatorerne er indgangen til tilbuddene på trænings- og plejeområdet for borgere, pårørende, værge, læger eller hospitaler, der søger om en indsats fra kommunens side, når det drejer sig om sygepleje, genoptræning, vedligeholdende træning, personlige pleje, praktisk hjælp, hjælpemidler samt boliger og daghjem.

Det er visitatorernes opgave at: 1. sikre, at borgeren kender sine rettigheder, 2. sikre en forventningsafstemning med borgeren, og dennes evt. pårørende, 3. fastlægge det overordnede formål med indsatsen og samarbejde med borgeren 4. sætte rehabilitering på dagsordenen allerede ved første besøg, herunder også ved forebyggende besøg 5. sikre, at et forløb afsluttes, når borgerens mål er nået, også selvom den visiterede periode ikke er gennemført I ethvert møde med borgeren er dialogen og forventningsafstemningen det primære. Det er målet, at borgeren efter den første samtale med Visitationen vil have øje for egne muligheder, for betydningen af at anvende disse, og for at stræbe efter fortsat udvikling.

Visitation kan foregå administrativt, efter besøg i hjemmet eller på rehabiliteringsplads. Visitator vil ved første kontakt med borgeren give råd og vejledning om sagsforløbet. Visitationens første møde med borgeren tilrettelægges sammen med borgeren, som inddrages i sagsbehandlingen i størst muligt omfang. Visitator skal vurdere, om der er oplysninger i funktionsvurderingen, der bør partshøres hos borgeren, inden der træffes en afgørelse. Kun faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som borgeren ikke er bekendt med, og som samtidig er til ugunst for borgeren, skal partshøres. I situationer, hvor der akut opstår behov for støtte, træffer visitator altid afgørelse med det samme.

Revisitation foregår fast én gang årligt hos borgere, der har valgt privat leverandør eller selvudpeget hjælp. Der vil være borgere, som falder uden for kvalitetsstandardernes rammer, hvorfor Gladsaxe Kommune i enkelte tilfælde yder hjælp ud over det generelle serviceniveau.

I forhold til den hjælp som leveres, er der forskel på hverdag og weekend. I weekenden leveres udelukkende nødvendig hjælp til personlig pleje. Hjælp til personlig pleje aflyses ikke af leverandører. For nærmere oplysninger om tidsfrister for visitation og levering af indsatser se bilag 3.

Særligt vedrørende visitation af hjælpemidler og forbrugsgoder Borgere, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan få støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, når det:  

i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 247



er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Ved varighed forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en bedring af de helbredsmæssige forhold. Ved vurdering af, om væsentligheden er opfyldt, lægges vægt på borgerens helbredsmæssige forhold, sociale forhold og hjælpemidlets betydning for, at borgeren trods funktionsnedsættelse kan leve et liv som andre, på samme alder og i samme livssituation. Det indgår også i vurderingen, om borgeren på andre måder kan kompensere for funktionsnedsættelsen.

Der gælder særlige forhold for børn, idet der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang, og med størst mulig selvstændighed, kan udføre aktiviteter som andre børn. Hos børn stilles ikke krav til en varigt nedsat funktionsevne, men behovet skal være langvarigt.

For hovedparten af de kropsbårne hjælpemidler/indsatser er kriterierne for visitation, at der skal være lægelig dokumentation for de indikationer, der er fastlagt i hjælpemiddelbekendtgørelsen.

Der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Det er afgørende, at borgerens egne synspunkter inddrages i vurderingen af bedst og billigst egnede.

For forbrugsgoder gælder det, at der ikke kan ydes støtte til forbrugsgoder, som normalt indgår i sædvanligt indbo. Der er en bagatelgrænse på 500 kr. Støtte til øvrige forbrugsgoder ydes som udgangspunkt med 50 % af et standardprodukt. Hvis et forbrugsgode udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren, kan forbrugsgodet ydes som udlån.

Bisidder Borgeren, som søger om hjælp via visitationen, har ret til jf. Forvaltningslovens § 8, at have en bisidder med til visitationsbesøget. Dette foregår som udgangspunktet i borgerens hjem.

Borgeren bestemmer selv, hvem de ønsker som bisidder. Bisidderens rolle er sammen med borgeren at forberede sig til samtalen, stille spørgsmål og efter samtalen med visitator at drøfte indholdet af samtalen med borgeren. At være bisidder berettiger ikke til efterfølgende at modtage oplysninger eller drøfte borgerens anliggender med Visitationen, medmindre borgeren er til stede, eller der foreligger et samtykke fra borgeren.

Partsrepræsentant Borgeren kan vælge at lade sig repræsentere af andre (frit valg) i forhold til både afgørelsessager og ved den faktiske tilrettelæggelse af socialpædagogisk bistand. Borgeren bestemmer selv, om alle eller dele af borgerens interesser i sagen, skal varetage af repræsentanten.

Samtykke Borgeren kan i en konkret situation give samtykke til, at andre må få informationer eller drøfte borgerens situation med visitationen. Samtykke kan gives skriftligt eller mundtligt fra gang til gang. Medarbejdere i Gladsaxe Kommune er forpligtiget til at dokumentere et mundtligt samtykke i kommunens elektroniske system.

Fuldmagt Borgeren kan via fuldmagt give en anden person lov til at handle på borgerens vegne inden for de rammer, som er beskrevet i fuldmagten. En fuldmagt er skriftlig og kan gives til konkre-

248

te situationer eller mere omfattende forhold. Det skal tydeligt fremgå af kommunens omsorgssystem, at det forefindes, og hvad det giver fuldmagt til.

Værge Nogle borgere er ikke i stand til at træffe afgørelser omkring egen situation og har fået beskikket en værge via Statsforvaltningen. Værgen varetager borgerens interesser i forhold det værgemål, som er beskikket. Værgen kan dog ikke flytte en borger i plejebolig mod borgerens vilje.

Dokumentationspligt Gladsaxe Kommune er forpligtiget til at dokumentere og journalisere henvendelser fra borgere og pårørende i enten KMD Care (kommunens elektroniske omsorgssystem) eller i Profile (kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem).

249

Bilag 3: Tidsfrister For alle indsatser er der fastsat tidsfrister – se nedenstående skema.  Fra anmodning om hjælp til kontakt fra visitationen  Fra kontakt til der foreligger en afgørelse  Fra afgørelsen foreligger og til indsatsen begynder Tidsfristerne er de maksimale sagsbehandlingstider, såfremt alle oplysninger er til stede og afhænger af den individuelle sag. Frister gælder fra modtagelse af anmodning eller ansøgning. Hvor intet andet er anført, refererer kolonnen ”Hvilke paragraffer” til Lov om social service.

Tidsfrister for visitation og påbegyndelse af indsats Ved ansøgning om

Hvilke paragraffer Sundhedsloven § 140

Der træffes afgørelse (visitationen) 1. hverdag fra modtagelse af plan fra hospital.

86, Sundhedsloven § 140

Inden 10 hverdage hvis behov for besøg og hvis intet behov 5 hverdage.

83, 1)

Inden 5 hverdage hvis behov for besøg og hvis intet behov 1 hverdag.

Fra afgørelse til indsats begynder (leverandøren) Borgeren er kontaktet inden 3 hverdage fra modtagelse af GOP. Udredning tilbydes /påbegyndes inden 5 hverdage og i særlige komplekse tilfælde inden 10 hverdage.

Borgeren kontaktes inden 3 hverdage af leverandør. Udredning tilbydes/ påbegyndes inden 5 hverdage og 10 hverdage ved særlige komplekse tilfælde.

Inden 5 hverdage er der foretaget kontakt. Start efter aftale med borger.

Hvis nyudskrevet fra hospital

Omgående.

Omgående.

Hvis frivillig udskrivning fra TCG med kort varsel/ borger lader sig selv udskrive

Omgående, hvis borger udskrives om aftenen senest dagen efter.

Omgående.

Borgere med terminal lidelse

Omgående

Omgående.

Ny leverandør

Samme dag/ når borger ringer.

Inden 2 hverdage.

Midlertidigt ophold i Gladsaxe Kommune

Omgående hvis intet behov for besøg. Hvis behov for besøg hos borger på den midlertidige adresse, umiddelbart efter besøg.

Inden 10 hverdage. Der er behov for et forudgående besøg.

Omgående.

Genoptræningsplan (GOP)

Vedligeholdende træning og aktivitet

Hjemmehjælp til personlig pleje

Hjemmehjælp til praktisk hjælp

83, 2)

Ny leverandør

Samme dag.

Midlertidigt ophold i Gladsaxe Kommune (Kolonihave osv.)

Inden 10 hverdage. Der er behov for et forudgående besøg og der skal varsles med 10 hverdage.

Inden 5 hverdage er der lavet kontakt samt aftale om start.

Inden 10 hverdage.

Inden 10 hverdage.

250

Inden 3 hverdage for indsatser

Ved ansøgning om

Hvilke paragraffer

Der træffes afgørelse (visitationen)

Erstatningshjælp

Selvudpeget hjemmehjælp

94

Borgerstyret personlig assistance

95

Hjemmesygepleje/ikke komplekssygepleje

Sundhedsloven §§ 138139

Hvis udskrevet fra hospital eller telefonisk lægeordination efter visitationens lukketid Leverandørskift ved ikkekompleks sygepleje Nødkald

112

Ambulance nødkald Elektronisk lås

112

Pasning af nærtstående med alvorlig sygdom (maximalt 6 måneder) Pasning af døende Plejevederlag Plejeartikler, palliativ fysioterapi og psykologbehandlinger Rehabiliteringsplads

118

Aflastningsplads Daghjem/dagtilbud

Ældrebolig

Plejeboliger

119 120 122 84, 86 84 84, 86

Lov om almene boliger §§ 54, 57 Lov om alme-

Inden 5 hverdage ved personlig pleje og inden 10 hverdage ved praktisk hjælp efter hjemmebesøg hvor følgende er til stede: borgeren, den der ønsker ansættelse, visitator og leder fra hjemmeplejen. Straffeattest skal kunne forevises ved mødet.

Inden 15 hverdage. Nye 18-årige, som overgår fra familieafdelingen, varsles i god tid og afgørelse foreligger senest på 18 års dagen.

Visiteres omgående eller senest hverdagen efter henvisning er modtaget ved ikke akut behov.

Fra afgørelse til indsats begynder (leverandøren) visiteret til én gang om ugen/inden 5 hverdage ved indsatser visiteret til én gang hver 14. dag.

Umiddelbart efter at hjælper er ansat og bevilling givet.

Umiddelbart efter afgørelse, og på 18 års dagen ved overgang til 18 år.

Ordinationer/sygepleje iværksættes og følges efter lægen/hospitals anvisning.

Omgående ved akut behov ellers efter aftale.

Omgående.

Omgående.

2 hverdage ved ikke kompleks sygepleje.

Inden 5 hverdage etableres (kommunalt) nødkald

Modtager borgeren dagligt hjemmehjælp i forvejen, går der op til 5 dage, før der træffes afgørelse.

Modtager borgeren ikke daglig hjemmehjælp og har behov for nødkald, er det en straksafgørelse.

Rekvirering i Regionen sker efter lægeordination.

Se nødkald Inden 5 hverdage fra der foreligger lægelig dokumentation. (Der er altid behov for besøg.)

1 hverdag. Terminalerklæring, orlovsbekræftelse fra arbejdsgiver og lønsedler fra de sidste 3 måneder vedlægges ansøgning.

Samme dag i forbindelse med at borger udskrives fra hospital.

Inden 2 hverdage. Der skal ansøges 14 før behov.

Inden 4 uger

Inden 4 uger hvis intet behov for træningstilbud og hvis behov, inden 4 måneder.

Inden 4 uger.

251

Etablering efter aftale med regionen.

Etablering inden 5 hverdage.

Når dokumentation er på plads kan opgaven startes.

Start med det samme når godkendelse er på plads.

Samme dag som færdigmeldings dato.

Fremgår af bevilling.

Inden 2 måneder tilbydes plads til alle visiterede ansøgere som har fået tilsagn om plads.

Inden 2 år tilbydes bolig for alle visiterede ansøgere der ikke har krav til bolig.

Inden 2 måneder tilbydes bolig

Ved ansøgning om

Individuelle kropsbårne hjælpemidler El-scooter/el-kørestol/ trehjulede cykler Øvrige tekniske hjælpemidler/forbrugsgoder Støtte til køb af bil

Tilskud til individuel befordring eller handicapkørsel Boligindretning Specialundervisning

Socialpædagogisk støtte 65+

Hvilke paragraffer ne boliger §§ 54, 57 112

Der træffes afgørelse (visitationen)

Fra afgørelse til indsats begynder (leverandøren) hvis intet krav til bolig.

Fremgår af bevilling.

113

Inden 10 hverdage og inden 5 hverdage ved genbevilling.

Inden 12 uger

112

Inden 8 uger

114

Inden 25 uger. Borgen kontaktes inden 10 hverdage fra ansøgning er modtaget og forventet sagsbehandlingstid oplyses.

Inden 10 hverdage.

Inden 5 hverdage ved standard hjælpemidler.

Fremgår af bevilling.

117 116 Lov om Specialundervisning for voksne 85

Fremgår af bevilling.

Fremgår af bevilling.

Inden 4-12 uger.

Inden 10 hverdage.

Fremgår af bevilling.

Fremgår af bevilling.

Inden 10 hverdage.

5 hverdage.

Borgerstyret personlig assistance 65+ Ledsagerordning

96

Inden 4 uger.

Borger iværksætter selv start.

97

Inden 4 uger.

Kontaktperson til døvblinde 65+ Aktivitets- og samværstilbud 65+ Befordring 65+

98

Inden 4 uger.

104

Inden 4 uger.

105

Inden 4 uger.

Midlertidig boform 65+

107

Inden 4 uger.

Længerevarende boform 65+

108

Inden 4 uger.

Ledsager efter aftale med forening og borger.

Kontaktperson efter aftale med foreningen.

Når der er plads på det ansøgte sted.

I forbindelse med aktivitets og samværstilbud.

Når der er plads på det ansøgte sted.

Når der er plads på det ansøgte sted.

Tidsfrister for borgeren Ved ansøgning om Plejebolig

Aflastningsplads Klage

Hvilke paragraffer Lov om almene boliger §§ 54 og 57

84

Frist fra tilbudt plejebolig på et seniorcenter til besigtigelse af bolig og overvejelse af tilbuddet inden  Indflytning, hvis ophold på rehabiliteringsplads: Husleje betales fra den dag, boligen er klar til indflytning, dog har borger krav på, der går 3 hverdage fra accept af tilbud til bolig overtages/husleje opkræves. Indflytning kun under betingelse af at huslejekontrakt er underskrevet, samt indskud og husleje er betalt.

Husleje betales fra den dag, boligen er klar til indflytning, dog har borger krav på, der går 7 dage fra accept af tilbud til bolig overtages/husleje opkræves. Indflytning kun under betingelse af at huslejekontrakt er underskrevet, samt indskud og husleje er betalt.

Ansøgning skal være modtaget af visitationen inden  Når borgeren har modtaget afgørelse skal der sendes klage over afgørelse inden 

252

1 uge 3 hverdage, hvis kontrakt er underskrevet og indskud og husleje er betalt 0-7 dage

2 uger 4 uger

Bilag 4: Funktionsvurdering i Fælles Sprog II Visitation tager udgangspunkt i borgerens formåen. Ved ansøgning foretages en afdækning af borgerens funktionsevne, både fysisk, psykisk og socialt. Med udgangspunkt i borgerens aktuelle situation, vurderes muligheden for rehabilitering og genoptræning af tabte færdigheder.

Visitationen anvender Kommunernes Landsforenings ”Fælles sprog II på ældre- og handicapområdet”. Det er et redskab, som bruges til at vurdere borgerens oplevelse af egen situation og ønsker om hjælp, en faglig vurdering af funktionsniveau og behov. Med udgangspunkt i denne vurdering bevilger Visitationen den hjælp (indsats), som borgeren har behov for. Indsatserne er individuelt sammensat ud fra borgerens egne evner, særlige behov og netværk. En bestemt funktionsvurdering udløser dermed ikke automatisk en bestemt indsats, eller en fast kombination af indsatser. Indsatser har som primært mål at gøre borgeren så selvhjulpen og i stand til at varetage sit eget liv, som det er muligt.

Der indgår en helhedsvurdering af borgerens oplevede hverdagsliv og en faglig vurdering af funktionsniveau og dermed behov for hjælp. Vurderingen danner grundlag for, at visitator kan træffe en konkret og individuel afgørelse af hvilke forskellige opgaver, borgeren kan bevilliges hjælp til.

Fælles Sprog II er inddelt i seks områder: 1. Borgerens hverdagsliv: Her beskrives borgerens egne oplevelser sin mestring og af begrænsninger samt hvilke ønsker og prioriteter, der er for hverdagen.

2. Den faglige vurdering: Her vurderer visitator, hvad borgeren kan og ikke kan, ud fra sine iagttagelser, og hvad borgeren selv har givet udtryk for.

3. Den tværfaglige journal: Her afdækkes primære årsager til borgerens begrænsninger i at udføre ønskede aktiviteter. Begrænsninger i udførelse af aktiviteter er betinget af borgerens fysiske og mentale tilstand.

4. Omgivelsernes faktorer: Her dokumenteres boligens indretning samt adgangsforhold 5. Personlige faktorer: Her dokumenteres overordnet, evnen til at mestre eget liv.

6. Det retningsgivende mål: Her vurderer visitator det faglige mål for levering af indsatsen til borgeren.

Handicappede over 65 år vurderes og dokumenteres ud fra en særlig systematik. Her dokumenteres et samlet funktionsniveau, samt boligtype og betalingskommune for 65+ årige med særlige behov.

Borgerens funktionsniveau beskrives med udgangspunkt i nedenstående fem niveauer:

253

Funktionsniveau ved faglig vurdering i Fælles sprog II Funktionsniveau 0 Funktionsniveau 1 Funktionsniveau 2 Funktionsniveau 3 Funktionsniveau 4 Funktionsniveau 9

Ingen begrænsninger Lette begrænsninger Moderate begrænsninger Svære begrænsninger Totale begrænsninger Ikke relevant

Visitator vurderer borgerens formåen på alle relevante vurderingsområder ud fra nedenstående tabel: Vurderingsområde i Fælles sprog II 1 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 2 2.1 2.2 2.3 3 3.1 3.2 3.3 3.4 4.

4.1 4.2 4.3 5 6 B2 B2.1 B2.1 C2 D

Personlig pleje Bade Vaske sig Af- og påklædning Pleje kroppen Toiletbesøg Ernæring Drikke Spise Lave mad Mobilitet Flytte sig Færdes i egen bolig Færdes udendørs Anvende kollektive transportmidler Daglig husførelse Sikre indkøb af hverdagsvarer Gøre rent Vaske tøj / linned Forebygge forværring af sygdom og tab af funktionsevne Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter Mental/fysisk funktionsevne (ja/nej) Mental funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Mestringskapacitet (høj/middel/lav) Retningsgivende mål

254

Funktionsniveau i borgerens hverdagsliv i Fælles sprog II Oplever begrænsning

Funktionsniveau 1 Funktionsniveau 2 Funktionsniveau 3 Funktionsniveau 4

Udfører selv Udfører dele af Udfører ikke Ikke relevant

Handicap 65. Samlet funktionsvurdering A B C D E

Intet problem Let problem Moderat problem Svært problem Fuldstændigt problem

255

Oplever ikke begrænsning

Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandører mv. .

Der er i mange tilfælde mulighed for frit valg af leverandør. Det fremgår af kvalitetsstandarden for den enkelte indsats, hvis der er mulighed for frit valg af leverandør. Leverandørskift kan dog kun ske ved at borgeren henvender sig til Visitationen. For oplysninger om tidsfrister i forbindelse med leverandørskift se bilag 3.

Træning På træningsområdet har borgerne en række valgmuligheder. Såfremt borgeren er blevet udskrevet fra hospital med en genoptræningsplan, har borgeren i følge lovgivningen frit valg imellem alle kommuner. Der er i Gladsaxe Kommune ikke indgået aftaler med private leverandører. Træningscenter Gladsaxe, der yder genoptræning på døgnpladser kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgsborgere, der har bopæl i en anden kommune.

Hvis der er henvist til vederlagsfri, vedligeholdende træning fra læge, kan borgeren ikke vælge at modtage træning hos en anden kommune, men kan vælge imellem Gladsaxe Kommune eller en praktiserende fysioterapeut. Gladsaxe Kommune udfører kun vederlagsfri træning på hold. Personlig pleje og praktisk hjælp Borgere, som bor i eget hjem, har mulighed for frit valg af leverandør til indsatser inden for personlig pleje, praktisk hjælp og ikke kompleks sygepleje. Borgeren kan vælge at få indsatserne leveret af den kommunale hjemmepleje eller af den private leverandør, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. Den leverandør, som borgeren vælger, er forpligtet til at levere alle visiterede indsatser inden for praktisk hjælp, personlig pleje og ikke kompleks sygepleje.

Den komplekse sygepleje leveres af kommunen. Det er ikke muligt at vælge en leverandør til nogle indsatser og en anden leverandør til andre indsatser. Der er mulighed for at benytte sig af selvudpeget hjemmehjælp.

Til tøjvaskeordning, linnedservice, indkøbsordningen og til madordning vælges blandt de private leverandører, som er godkendt af kommunen.

Ret til at bytte indsatser (fleksibel hjemmehjælp) Borgeren har ret til at bytte visiterede indsatser på hjemmehjælpsområdet til ikke-visiterede indsatser af tilsvarende omfang. Praktisk hjælp kan kun byttes til indsatser inden for praktisk hjælp, og personlig pleje kan kun byttes til indsatser inden for personlig pleje. Hvis der er visiteret til både personlig pleje og praktisk hjælp, kan der ombyttes mellem disse indsatser.

Når der ombyttes mellem indsatser, skal det altid være fagligt forsvarligt. Dette vurderes af den medarbejder, som er i hjemmet for at udføre opgaven.

Selvudpeget hjemmehjælp En borger, der er visiteret til personlig og/eller praktisk hjælp, har også mulighed for selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal kunne godkendes af kommunen, og skal herefter ansættes af kommunen til at løse de opgaver, borgeren er visiteret til. Valg af selvudpeget hjemmehjælp omfatter forpligtelse til at levere de samlede

256

hjemmehjælpsindsatser, som er visiteret. Man kan således ikke vælge kun af få nogen indsatser leveret af via selvudpeget hjemmehjælp.

Hjemmesygepleje Der er ikke frit valg af sygepleje. Kommunens hjemmesygeplejersker er samlet i hjemmeplejen. Der er nogle indsatser, som er at betragte som sygepleje, da de hører under Sundhedsloven, som i kraft af opgaveglidningen leveres af social- og sundhedsassistenter eller socialog sundhedshjælpere. Disse indsatser vil indgå i frit-valgs-ordningen i det omfang, de er integreret i leveringen af personlig pleje. Medicingivning kan fx godt leveres af hjemmeplejen og der vil her være frit valg af leverandør.

I tilknytning til Træningscenter Gladsaxe er der en sygeplejeklinik, hvor der ydes sygepleje til borgere, der selv kan komme til klinikken i stedet for at levere indsatsen i borgerens eget hjem. Der er en klinik for kompleks sygepleje, der varetages af sygeplejersker, og en klinik for ikke kompleks sygepleje, der varetages af social- og sundhedsassistenter Formålet med at levere indsatsen på klinik frem for i eget hjem er at støtte borgeren i at fastholde sin funktionsevne ved at møde op aktivt i klinikken.

Når det vurderes, at en borger fysisk og psykisk er i stand til ved egen hjælp at transportere sig til sygeplejeklinikken, visiteres borgeren til sygeplejeklinik. Der vil ikke blive givet alternativt tilbud om sygepleje i hjemmet. For de borgere, der modtager ikke kompleks sygepleje, hvor visitationen vurderer, at indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken, vil der ikke være frit valg af leverandør. Afviser borgeren at modtage sygepleje på klinik, afsluttes forløbet, og borgeren orienteres herom. Er borgeren henvist på basis af henvendelse fra læge eller hospital, orienteres henviser herom. Dette er i overensstemmelse med Sundhedslovens § 138.

Kommunen har i henhold til lovgivningen ikke pligt til at handle på udeblivelse fra klinikken.

Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer dog, at det er god service/praksis at kontakte borgeren telefonisk blandt andet med henblik på aftale om ny tid. Ældre- eller plejebolig For borgere, som er godkendt til en ældre- eller plejebolig, er der frit valg mellem ældre- og plejeboliger i og uden for kommunen. Ved ønske om ældre - eller plejebolig i en anden kommune forudsætter flytningen imidlertid godkendelse i egen kommune først, og derefter godkendelse i den ønskede tilflytningskommune.

Borgere, der bor i plejebolig eller opholder sig på en rehabiliteringsplads, har ikke frit valg af leverandør. De får leveret personlig pleje og praktisk hjælp af det pågældende sted. På seniorcentrene har borgeren også mulighed for at deltage i træning og andre aktiviteter.

Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Borgere, der opfylder betingelserne for at få støtte til hjælpemidler eller boligindretning, kan enten benytte kommunens tilbud om hjælpemiddel eller boligindretning, eller frit vælge et andet produkt, mod betaling af en eventuel merpris.

Ved frit valg af et hjælpemiddel, har borgeren selv ansvaret for, at hjælpemidlet lever op til kommunens krav til egnethed. Kommunens krav vil fremgå af bevillingsskrivelsen. Borgeren bestiller selv hjælpemidlet, og betaler den eventuelle merpris, som hjælpemidlet koster, direkte til leverandøren. Hvis borgeren har benyttet sig af muligheden for frit valg, og har betalt en merpris, vil hjælpemidlet stadig være Gladsaxe Kommunes ejendom.

257

Borgeren har ikke ret til frit valg, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, der er identisk med det hjælpemiddel, borgeren selv har valgt. Arbejdsredskaber og plejehjælpemidler, der benyttes af en hjælper, er ikke omfattet af frit valg.

Ved frit valg af boligindretning, refunderes udgifterne svarende til det beløb, som kommunen kan få udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. Det er borgerens ansvar at sikre, at den valgte håndværker er faglært og momsregistreret, og at de valgte materialer gør boligen bedre egnet. I lejeboliger er det udlejer, der beslutter, om borgeren kan benytte sig af retten til frit valg.

På hjælpemiddelområdet har Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftaler på de områder, hvor der er krav i forhold til udbudsreglerne.

258

Bilag 6: Rehabilitering, herunder indsatser på hjerneskadeområdet Rehabilitering defineres i Danmark som ”en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne2, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats” (Hvidbog om Rehabilitering, Marselisborgcentret, 2004, http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/Publikationer/PDF_er/Hvidbog.pdf).

Den kommunale rehabiliteringsindsats tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt og indeholder målrettede, koordinerede ydelser og tilbud på sundheds-, social-, beskæftigelses- og/eller undervisningsområdet. De samlede rehabiliteringsindsatser har til formål at sætte den enkelte borger i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne, så borgeren kan leve et så selvstændigt hverdagsliv som muligt.

Hvor genoptræning og vedligeholdende træning omfatter målrettet træning af kroppens funktioner og specifikke aktiviteter, baseres rehabilitering på borgerens hele livssituation og omfatter ofte indsatser fra både flere fagområder og flere forskellige fagpersoner, som eksempelvis terapeuter, sygeplejefagligt personale, diætist og neuropsykolog. Genoptræning og vedligeholdende træning udgør derfor ofte kun en del af en bredere rehabiliteringsindsats på linje med andre tilbud, som eksempelvis på social- eller beskæftigelsesområdet.

I rehabiliteringsprocessen er samarbejdet mellem borgeren, nærmeste pårørende og fagpersoner et meget centralt aspekt for at kunne målrette rehabiliteringsindsatsen individuelt. Pårørende udgør ofte en væsentlig del af borgerens hverdag, både under og efter rehabiliteringsprocessen og kan derfor være væsentlige samarbejdspartnere i planlægning af indsatserne i forløbet.

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering i Gladsaxe Kommune fokuserer på at træne hverdagsaktiviteter, så borgeren igen kan klare sig selv uden hjælp, eller med mindst mulig hjælp fra kommunen.

Både omsorg og hjælp til selvhjælp indgår således implicit i medarbejdernes tilgang til borgeren.

Borgere med handicap tilbydes rehabiliterende støtteforløb. Derfor vil flere kunne bo i deres egne hjem. Støtten kan bidrage til livskvalitet og muligheden for øget selvhjulpenhed.

Recovery For borgere med psykosociale handicap arbejdes med udgangspunkt i, at det er muligt at komme sig (recovery). Recovery er det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet.

2

Funktionsevne forstås som menneskes evne til at udføre forskellige fysiske og psykiske aktiviteter

259

Handicappolitik Kvalitetsstandarderne tager, på relevante områder, udgangspunkt i principperne i FN’s Handicapkonvention om retten til selvbestemmelse, forbud mod diskrimination og accept af handicap som en del af menneskelig mangfoldighed, samt FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede, samt i Gladsaxe Kommunes 2020-planer for henholdsvis det psykosociale område og handicapområdet.

Fokus skal være på udvikling, ressourcer og selvstændigt liv samt inklusion i samfundet.

Gladsaxe Kommune prioriterer lokale kvalitetsløsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde og udbygge sit netværk.

Indsatser på hjerneskadeområdet Borgere med erhvervet hjerneskade har ofte komplekse problemstillinger med funktionsnedsættelser på både det fysiske, kognitive og det sociale område, og der kan derfor være behov for en rehabiliteringsindsats med flere faggrupper involveret fra forskellige afdelinger i kommunen. Hjerneskaderehabiliteringen kan indeholde indsatser fra følgende faggrupper i Trænings- og Plejeafdelingen: Ergoterapi/ Fysioterapi  Terapeutisk udredning/undersøgelse  Træning af muskelstyrke, kondition, udholdenhed, balance og koordination.  Vægtaflastet gang/løbebåndstræning  Biomekanisk/ neuromuskulær bevægelsesterapi  Funktionstræning  Træning i dagligdags aktiviteter  FOTT (analyse og behandling af sensomotoriske forstyrrelser i ansigt, mund og svælg)  Afprøvning, vejledning og rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner  Træning i hjem/nærmiljø  Udarbejdelse af hjemmetræningsprogram  Udarbejdelse af plan for videre vedligeholdende træning for fastholdelse af opnået funktionsevne  Vedligeholdende træning Neuropsykolog  Udredning af borgers kognitive funktionsniveau  Informerende og støttende samtale med borger og eventuelt pårørende.  Kognitiv træning.  Vejledning af tværfagligt personale i forhold til kognitive dysfunktioner.

Logopæd  Udredning af voksne borgere med afatiske (sproglige) og dysartriske (talemæssige) forstyrrelser, samt kommunikationsmuligheder (herunder bl.a. nonverbal kommunikation).

Udredning af læse- skrive- og regnefærdigheder.  Sprog- og taletræning og træning af kompenserende strategier.  Undervisning eller vejledning af pårørende/ relevante relationer og tværfagligt personale.  Instruktion i selvtræning.

260



Information om muligheder for vedligeholdende træning og netværk efter afsluttet forløb.

Sygeplejefaglige indsatser Der tilbydes sygeplejefaglige indsatser jf. de 12 sygeplejefaglige problemområder (se bilag 7) med særlig fokus på  Ernæringstilstand, mad og væskeindtag, synkeproblemer, tandstatus, behov for støtte under spisning, herunder behov for guidning, hjælpemidler og placering  Sanser, eksempelvis smerte- og sensibilitetsnedsættelse  Kognitive og psykiske forhold, eksempelvis depression, nedsat sygdomsindsigt, søvnrytme, sorg, krise og mestring af sygdom  Sociale og familiære forhold

261

Bilag 7 Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning Formålet med genoptræning er, at borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne: bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Genoptræning omfatter træning af kroppens funktioner og træning af aktiviteter, dvs. træning af funktionsnedsættelser i relation til for eksempel bevægeapparat og aktivitetsbegrænsninger.

Genoptræning ydes som oftest med udgangspunkt i en hospitalshenvisning (GOP). Hvor der er fagligt belæg for det er teknologisk instruktion af borgeren det tilbud som kommunen stiller til rådighed. I øjeblikket er det tilfældet for borgere med planlagte knæ og hofteoperationer.

Vedligeholdende træning Formålet med vedligeholdende træning er at forhindre funktionstab, fastholde eller forbedre den hidtidige funktionsevne. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder. Hvor det er mulig anvendes virtuel genoptræning eller andre teknologiske løsninger.

Genoptræning og vedligeholdende træning kan udgøre en del af en bredere rehabiliteringsindsats på linje med andre tilbud, eksempelvis på social- eller beskæftigelsesområdet, som samlet har til formål at give borgeren et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed.

Træningen udføres primært af fysio- og ergoterapeuter, så vidt muligt ved hjælp af velfærdsteknologi. Genoptræning og vedligeholdende træning ydes som udgangspunkt på hold og bygger på en faglig vurdering af borgerens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse.

Træningen tilrettelægges altid i et samarbejde mellem borger og fagperson med udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer og motivation.

Den enkelte borger får udarbejdet en personlig træningsplan, som løbende evalueres i forhold til opsatte mål, så den tilpasses den enkelte borgers aktuelle behov og danner baggrund for vurdering af eventuel yderligere træning.

Vedligeholdende træning og genoptræning på seniorcentre På seniorcentrene kan man som borger modtage vedligeholdende træning ifølge serviceloven § 86.stk.2, genoptræning ifølge sundhedsloven § 140 samt ifølge serviceloven § 86, stk.1. Kvalitetsstandarderne på træningsområdet omhandler derfor også borgere, som bor på seniorcentrene.

Træningen på seniorcentrene ydes som udgangspunkt på hold og tager udgangspunkt i de forudsætninger borgeren har i relation til alder, sygdom og/eller skade.

Terapeuterne udarbejder en handleplan, som indeholder en beskrivelse af formålet med og målet for træningen. Handleplanen evalueres, hvis der ses ændring i borgerens funktionsniveau eller minimum med et halvt års mellemrum. Træningen kan også ydes individuelt, fx når der er tale om genoptræning ifølge § 140 eller § 86.1.

262

Skematisk oversigt vedr. træning efter servicelov og sundhedslov

Henvisning/visitati on

Hvornår

Træningssted

GENOPTRÆNING JF. SUNDHEDSLOV § 140

GENOPTRÆNING JF. SERVICELOV § 86, STK. 1

VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING JF. SERVICELOV § 86, STK. 2

VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI JF. SUNDHEDSLOV § 140A

Hospital

Gladsaxe Kommune, visitationen i Træningsog Plejeafdelingen Til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse.

Gladsaxe Kommune, visitation i Trænings- og Plejeafdelingen

Egen læge eller speciallæge Kun efter lægehenvisning

Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til borgere, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevner eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Træningscenter Gladsaxe

Til borgere med et varigt svært fysisk handicap eller borgere omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste.

(I særlige tilfælde sker træning i borgerens hjem)

Træningscenter Gladsaxe

Hospital udarbejder genoptræningsplan.

Til borgere, der efter udskrivning3 har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning.

Rehabiliteringsplads, Træningscenter Gladsaxe, hvis behov for træning i døgnregi.

Ambulant genoptræning på Træningscenter Gladsaxe. (Specialiseret genoptræning leveres på hospital)

Træningscenter Gladsaxe

Privatpraktiserende terapeuter

REHABILITERING Borgere har mulighed for at tilmelde sig følgende tilbud uden visitation: åben fitness på seniorcentre, senioridræt, aftenskolehold og andre private muligheder (se bilag 15).

3

Udskrivning i relation til sundhedslovens genoptræningsbestemmelser kan ske fra både stationære afsnit, ambulatorium, skadestue samt dagafsnit (daghospital og sammedags-afsnit) m.v. Ret til en genoptræningsplan forudsætter således ikke, at den pågældende patient har været indlagt (optager normeret seng) på sygehuset. Patienter har også ret til en genoptræningsplan efter kontakt til eksempelvis skadestue eller sygehusambulatorium, hvis der i øvrigt foreligger et lægefagligt begrundet behov herfor.

Se i øvrigt: Vejledning om træning i kommuner og regioner 2009

263

Bilag 8: Snitfladefordeling mellem rehabiliteringsforløb jf. Servicelovens § 83.a i udekørende rehabteam og hjemmepleje Jf. Serviceloven §83a skal borgere med nedsat funktionsevne tilbydes et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at indsatsen kan forbedre funktionsevnen og dermed nedsætte behovet for hjælp. Den enkelte borger skal have udarbejdet en personlig handleplan, som bygger på en faglig vurdering af borgerens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, behov og ressourcer. Handleplanen indeholder mål og plan for indsatsen og evalueres løbende gennem hele forløbet. Evaluering af indsatsen danner også baggrund for vurdering af behov for yderligere indsatser.

Alle borgere som modtager ydelser fra TOP vurderes. Seniorcentrene har ansvaret for at deres beboere vurderes, og får et rehabiliteringstilbud, hvis de har behov for dette.

Hjemmeboende borgere som allerede modtager hjælp vurderes af en terapeut fra REHAB teamet i samarbejde med hjemmeplejen.

Nye borgere, eller borgere som får et ændret behov for hjælp som følge af sygdom eller anden skade varetages af enten hjemmeplejen eller REHAB team efter nedenstående aftale.

Overordnede bærende princip for snitfladefordeling går på, at borgere der har et væsentligt tilknyningsforhold til hjemmeplejen skal tilbydes rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen. Snitfladen er som følgende: 1. Alle nye borgere, der ansøger om hjemmehjælp, tilgår rehab teamet. Borgere, der går fra kun at have praktisk hjælp og søger om personlig pleje, eller omvendt, tilgår rehab teamet.

2. Kendte borgere, dvs borgere, der tidligere har fået hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp4, tilgår rehabilitering i hjemmeplejen med terapifaglig tilknytning fra rehab teamet. Behov for indsats udløses ved ændring i vanlig hjælp.

Uddybelse af Pkt 1 og 2.

Målgruppe / Tilbud

Rehabiliteringsteam Rehabilitering i hjemmeplejen X

Kendte borgere med massiv ændring i hjælp (eks. fra ugentlig til daglig hjælp).

X Kendte borgere med demens, hukommelsesproblemer eller kronisk psykisk sygdom.

4

Hvis praktisk hjælp er udført af anden leverandør eller ægtefælle fordi borger ikke er i stand til det, tilgår de også denne kategori.

264

X Kendte borgere der pådrager sig en fraktur.

X Nye palliative borgere der ønsker et rehabiliteringsforløb og primært har behov for sygeplejefaglig/kompenserende indsats.

X Nye palliative borgere der ønsker et rehabiliteringsforløb og primært har trænende/terapifagligt behov.

265

Bilag 9 Tværkommunal kræftrehabilitering I januar 2012 udkom ”Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft”.

Med forløbsprogrammet har kommunerne fået til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov efter en kræftsygdom. Desuden har kommunerne ansvar for at varetage dele af den palliative indsatset på et basalt niveau i samarbejde med hospitaler og almen praksis.

Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal Kommune har igangsat et tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Ved at ”samle kræfterne” ønsker de seks kommuner i fællesskab at tilbyde deres borgere fagligt velkvalificerede rehabiliterende og palliative indsatser.

I januar 2014 blev det tværkommunale samarbejde udvidet til et tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft mellem de seks kommuner og Herlev Hospital. Dette skete i erkendelse af, at et forløb i sundhedsvæsenet ofte er sammensat af forskelige behandlingsydelser, der involverer forskelige fagpersoner og sektorer. Fx vil en borger i forbindelse med en kræftsygdom ofte modtage behandling hos egen læge, udredning og indlæggelse på hospital og efterfølgende pleje og rehabilitering i kommunalt regi. For at sikre sammenhængende patientforløb, hvor borgeren oplever kvalitet, tryghed og samarbejde mellem fagpersoner på tværs af sektorerne, er det centralt at opbygge et stærkt tværsektorielt samarbejde.

Det overordnede formål med det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er at sikre, at borgere med kræft i Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal Kommune får tilbudt målrettede rehabiliterende og palliative indsatser af høj faglig kvalitet.

Følgende overordnede principper ligger til grund for det tværkommunale samarbejde: 

Øget faglig kvalitet



Fælles kvalitetsstandarder og ensartede tilbud



Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere



Mellemkommunal udgiftsneutralitet



Borgerens mobilitet på tværs af kommunegrænser



Højere grad af organisatorisk robusthed

Målgruppe for det tværkommunale samarbejde Målgruppen for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er borgere i Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Furesø og Egedal Kommune, som: 

Er under behandling for en kræftsygdom eller som har afsluttet behandlingen inden for de seneste 2 år.



Er i risiko for eller har fået betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne som følge af en kræftsygdom eller behandlingen heraf.



Har senfølger konstateret og diagnosticeret op til 5 år efter endt behandling.

266

Tværkommunale indsatser De følgende sundhedsfaglige indsatsområder indgår i det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft: 

Behovsvurdering og udarbejdelse af handleplan



Fysisk træning



Ergoterapeutisk vejledning



Kostvejledning/diætvejledning



Patientundervisning



Øvrige indsatser (fx mindfulness, afspænding og hukommelsestræning)

267

Bilag 10: Sygeplejeindsatser Regler om delegation af sundhedsfaglig virksomhed I Trænings- og Plejeafdelingen er der flere faggrupper, der udfører sygeplejeindsatser, og derfor er det væsentligt at tydeliggøre, hvilket kompetenceniveau en given indsats kan løftes på.

Det er opgavens kompleksitet, der er afgørende for, hvem der skal løfte opgaven – sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper med funktionskompetence.

Kompleks sygepleje defineres som opgaver, der er relateret til: a) Problemområder, som griber ind i hinanden, eller er mangfoldige og stiller skærpede krav til viden og observation om forebyggelse, pleje og behandling. b) Opgaver, der er ustabile, og hvor behovet for sygeplejeindsatser kan ændres hyppigt og være uforudsigeligt. c) Opgaver, som er enkeltstående og som kræver klinisk kompetence; herunder evne til at analysere og definere sygeplejeproblemer og begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden d) Situationer, hvor patienten og/eller netværket har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse, sundhedsfremme, sundhedssvigt og sygdom Grundlæggende sygepleje defineres som opgaver, der er relateret til: a) Et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb b) Et forløb, der forandrer sig langsomt og som forventet c) Opgaver, der kan være præget af en vis forudsigelighed d) Sygepleje, der kræver bred viden om sygeplejeindsatser og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser I Trænings- og Plejeafdelingen visiteres sygeplejeindsatserne ud fra LEON-princippet – indsatsen udføres efter Lavest Effektive Omkostnings Niveau. Det bidrager til at sikre og udvikle fagligheden blandt medarbejderne, fordi der er fokus på, at alle faggrupper får brugt deres kompetencer fuldt ud. Princippet er også med til at sikre patientsikkerheden, fordi specialistkompetencerne bliver brugt målrettet på indsatser, der kræver specialiserede kompetencer.

Med udgangspunkt i de faglige kompetencer henholdsvis sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere forventes at have, er der udarbejdet en oversigt over, hvilke sygeplejeindsatser der kan udføres af hvilke faggrupper, hvilket er opstillet skematisk.

I kolonnen ’Sygeplejerske’ er det alene sygeplejersker, der må udføre indsatsen. Indsatser i denne kolonne kan ikke overdrages til andre faggrupper. Videredelegerer en sygeplejerske indsatsen til anden faggruppe sker det på den pågældende sygeplejerskes ansvar. Se evt. afsnit om Videredelegation. Indsatserne er komplekse jf. definition på dette.

I kolonnen ’Kan overdrages’ kan en indsats, der har været varetaget af en sygeplejerske, overdrages til en sosu-assistent, når indsatsens grad af kompleksitet vurderes at være flyttet fra kompleks til grundlæggende jf. de to definitioner

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

268

I kolonnen ’Sosu-assistent’ kan indsatsen visiteres direkte til en sosu-assistent uden forudgående vurdering af en sygeplejerske. Inden indsatsen visiteres til en sosu-assistent skal visitator vurdere opgaven i sammenhæng med borgerens hele situation, da borgerens samlede situation kan vise sig at være kompleks, hvormed opgaven skal visiteres til sygeplejersken jf. definitionerne på kompleks hhv. grundlæggende sygepleje.

Kolonnen Sosu-hjælper: Hvis opgaven er markeret med * skal social- og sundhedshjælperen have funktionskompetence.

Delegering: Lægen har i kraft af sin autorisation forbeholdt virksomhed. Der betyder, at lægen må delegere sundhedsfaglig virksomhed til anden person. Denne ret har autoriserede sygeplejersker eller autoriserede sosu-assistenter ikke.

Overdragelse: Ledelsen har med dette bilag tilkendegivet, hvilke faggrupper der må udføre hvilke indsatser.

Inden for disse rammer kan indsatserne overdrages mellem faggrupperne.

Videredelegation: Det er ledelsens holdning, at indsatser ikke kan videredelegeres. Videredelegation vil forekomme i de situationer, hvor en medarbejder videredelegerer en indsats, som ellers er defineret af ledelsen at være forbeholdt en bestemt faggruppe. I praksis kunne dette komme på tale, hvis en sygeplejerske videredelegerer en indsats, der ellers er defineret som en sygeplejerskeopgave, til en sosu-assistent.

Når lægen delegerer en sundhedsfaglig opgave til Trænings- og Plejeafdelingen, ophører lægens ansvar for udførelsen af opgaven. Det påhviler ledelsen at sikre, at medarbejderne er kvalificeret til at udføre opgaven, og at der foreligger klare og entydige instrukser i opgavens udførsel samt at føre regelmæssigt tilsyn med sine medarbejdere afhængig af opgavens kompleksitet og medarbejdernes kompetencer og erfaring.

Det er ledelsens ansvar, hvorledes opgaven udføres i kommunen; herunder hvilket personale, der må udføre den delegerede opgave, såfremt lægen ikke har ordineret særlige hensyn.

Ledelsen kan ikke sikre sig ved at videregive ansvaret til fx en sygeplejerske.

Sygeplejersker og sosu-assistenter er autoriserede sundhedspersoner, hvilket indebærer pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke. Det betyder blandt andet, at man har pligt til at sige fra over for opgaver, man ikke føler sig kvalificeret til at udføre med henblik på at blive oplært i opgaven. Det er den enkelte leders ansvar at skabe rammer og muligheder for, at medarbejderne kan opnå de fornødne kvalifikationer.

Medicinhåndtering for medarbejdere uden autorisation: Efter at Gladsaxe Kommune er overgået til Fælles Medicin Kort (FMK), er der sket ændringer i forhold til medicinhåndtering. Det er kun autoriserede sundhedspersoner (sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter), der har adgang. Plejehjemsassistenter, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever skal trustes (godkendes) for at få adgang.

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

269

0. UDREDNING OG OPFØLGNING Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

SOSUassistent

SOSU-hjælper

0.1 Sygeplejefaglig udredning 0.2 Opfølgning 0.3 Koordinering (Ankermand) 0.4 Opfølgende hjemmebesøg (§ 2) 0.5 Faldudredning 0.6 Ernæringsudredning

AKTIVITET HERUNDER ADL Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

SOSU-assistent

SOSU-hjælper

1.1 Personlig hygiejne

BEVÆGEAPPARATET Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

SOSU-assistent

SOSU-hjælper

2.1 Forflytning og mobilisering

ERNÆRING Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

3.1 Sondeernæring – anlæggelse, sondeskift 3.1 Sondeernæring – observation af placering 3.1 Sondeernæring – tilberedning, opsætning, skylning 3.1 Sondeernæring - givning 3.1 Sondeernæring – tilberedning, opsætning, skylning PEG-sonde 3.1 Sondeernæring – givning PEGsonde

Sag: 2013/09313 003

SOSU-hjælper

*

*

3.2 Parenteral ernæring 3.3 IV væskebehandling 3.4 Subkutan væskebehandling

J. nr. 27.60.00A26

SOSU-assistent

270

3.5 Væskeindtagelse 3.6 Ernæringsindsats 3.7 Blodsukkermåling

*

HUD OG SLIMHINDER – SÅR OG HUDPLEJE Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

4.1 Sårpleje – mindre overfladiske ukomplicerede sår, ikke så forurenede 4.1 Sårpleje – diabetiske amputationssår 4.1 Sårpleje – amputationstruede sår 4.1 Sårpleje – postoperative 4.1 Sårpleje – ekstern fiksation/ pinpleje 4.1 Sårpleje – cancersår 4.1 Sårpleje – decubitus 4.1 Sårpleje – ulcus cruris 4.1 Sårpleje – specielle bandager fx ictopaste, zipzoc 4.1 Sårpleje – transplantationer 4.1 Sårpleje – VAC behandling 4.1 Sårpleje – stump/ støtteforbindning

*

4.2 Hudpleje – ordinerede cremer

*

4.2 Hudpleje – det behandlede område væsker 4.2 Hudpleje – risiko for infektion eller med infektion i det behandlede område 4.2 Hudpleje – behandling af store områder med håndkøbsmidler

*

KOMMUNIKATION

Sag: 2013/09313 003

SOSU-hjælper

*

4.2 Hudpleje – Hirudoidsalve i akutte forløb 4.2 Hudpleje – Steroid cremer

J. nr. 27.60.00A26

SOSU-assistent

271

Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

SOSU-assistent

SOSU-hjælper

Kan overdrages

SOSU-assistent

SOSU-hjælper

5.1 Samarbejde med netværk 5.2 Kommunikation med borgeren

PSYKOSOCIALE FORHOLD Indsats

Sygeplejerske

6.1 Misbrugsindsats 6.2 Psykiatrisk sygepleje 6.3 Psykisk pleje og støtte 6.4 Palliation

RESPIRATION OG CIRKULATION Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

SOSUassistent

SOSU-hjælper

7.1 Respirationsbehandling – tracheostomipleje 7.1 Respirationsbehandling – pleje ved trachealkanyle 7.1 Respirationsbehandling – sugning i øvre luftveje 7.1 Respirationsbehandling – indtagelse af medicin via forstøver 7.1 Respirationsbehandling – saturationsmåling/ respirationsfrekvens 7.2 Kompressionsbehandling

(kompressionsstrømpe)

7.3 Cirkulationsbehandling – fx måling af BT, temperatur, puls, venepumpeøvelser

* (fx måling af temperatur, puls)

SEKSUALITET Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

SOSU-assistent

SOSU-hjælper

8.1 Indsats i forhold til seksualitet

SMERTE OG SANSEINDTRYK Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

9.1 Smerteudredning 9.1 Smertelindring

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

272

SOSU-assistent

SOSU-hjælper

9.2 Indsatser i forhold til sanserne fx – hjælp til høreapparater, rensning af glasøjne 9.2 Indsatser i forhold til sanserne – lindring af symptomer relateret til sanserne

SØVN OG HVILE Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

SOSU-assistent

SOSU-hjælper

10.1 Indsats i forhold til søvn og hvile

VIDEN OG UDVIKLING Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

SOSUassistent

SOSUhjælper

11.1 Indsats til hukommelsessvækkede 11.2 Kognitiv kompensation 11.3 Indsats af sundhedspædagogisk art 11.4 Sundhedsfremme og forebyggelse

UDSKILLELSE AF AFFALDSSTOFFER Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

12.1 Stomipleje - colostomi

Foretages udelukkende af ressourcepersoner inden for inkontinens

12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn – anlæggelse og fiksering af kateter, ukompleks topkateter 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn – anlæggelse og fiksering af kateter, kvinder 12.4 Indsats i forhold til

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

SOSUhjælper

*

12.1 Stomipleje – colostomi, ny stomi med operationssår 12.1 Stomipleje - ileostomi 12.1 Stomipleje - nefrostomi 12.2 Behandling af urinvejsinfektion 12.3 Udredning af ufrivillig vandladning og anden inkontinens

SOSUassistent

273

kateter og dræn – katerisering, ukompleks på mænd 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn – engangskaterisering, akut lægeordineret 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn – nyanlagt topkateter 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn – skylning af kateter

*

12.5.1 Hæmodialyse 12.5.2 Posedialyse 12.6 Behandling af mave-tarm problemer

MEDICINHÅNDTERING OG ADMINISTRATION Indsats

Sygeplejerske

Kan overdrages

SOSUassistent

SOSU-hjælper

13.1 Dosisdispensering 13.2 Medicinadministration 13.3 IV-medicinering 13.4 Medicingivning

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

*

274

Bilag 11: Anvendelse af målinger i KMD Care Målinger i KMD Care anvendes i stigende grad som dokumentation.

Det er en overskuelig måde at få overblik over den enkelte borgers udvikling inden for et område fx blodtryk, vægt eller antal gange vedkommende kan rejse og sætte sig.

Det er en enkel måde at trække analyser, så der kan følges op på de enkelte enheders arbejde med fx at screene, at udrede eller at foretage opfølgende hjemmebesøg.

Det er en måde at dokumentere udført indsats på i stedet for at disponere for seniorcentrenes og Træningscenter Gladsaxes vedkommende.

Det er en måde at dokumentere, at medicinen er doseret eller dosisrullerne tjekket.

Målinger har været anvendt længe, men der er i forbindelse med iværksættelsen af tidlig opsporing oprettet flere nye faneblade.

Målinger kan anvendes af alle faggrupper. Nogle af fanebladene fx fanebladene vedr. opfølgende hjemmebesøg (§ 2) skal kun anvendes af sygeplejerskerne, mens fx vægt kan udføres og dokumenteres af alle.

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

275

Bilag 12: Voksne med særlige behov Formål Det overordnede formål med visitering af indsatser til voksne med særlige behov er, at borgeren ud fra en rehabiliterende tilgang bliver styrket eller kompenseret i forhold til sin funktionsnedsættelse, således at borgeren kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår.

Voksne med særlige behov får tildelt en fast kontaktperson i visitationen, hvor det er muligt.

Indsatser gives primært som naturalydelse, for eksempel som socialpædagogisk støtte, ledsageordning, dag- eller botilbud.

For borgere, der ikke kan tage vare på sig selv, skal deres pårørende, deres værger eller personer, der har borgerens fortrolighed, inddrages i videst muligt omfang. Medarbejderne skal ikke træffe valg for borgeren, men derimod have fokus på at synliggøre valgmulighederne for borgeren, hvor det er muligt. Tilbuddet skal tilrettelægges således, at borgeren får medindflydelse og oplever ejerskab. Indsatsen skal ikke være mere omfattende, end der er behov for.

Socialpædagogisk støtte gives som udgangspunkt som træningsindsatser i grupper, men kan i særlige tilfælde ydes individuelt i aktivitetstilbud, telefonisk, eller i eget hjem – herunder bofællesskaber og botilbud.

Visitering til tilbud (dag- eller botilbud) for voksne med særlige behov 65+ Sagsbehandlingen skal tilrettelægges på en måde, så den understøtter ovenstående formål og principper. For i videst muligt omfang at gøre brug af og etablere tilbud i nærmiljøet, arbejdes på at kombinere eksisterende tilbud fra hele Social og Sundhedsforvaltningen.

Ud fra en konkret vurdering visiteres borgere med særlige behov til tilbud i, eller uden for, Gladsaxe Kommune. Der kan kun anvises til et tilbud udenfor Gladsaxe Kommune, som er opført på Tilbudsportalen. Portalen er en offentlig tilgængelig hjemmeside, hvor der er et overblik over bredden og indholdet i de tilbud, der eksisterer i hele landet på området, ligesom der er mulighed for at sammenligne tilbuddene og udgifter til tilbuddene. Her kan man desuden finde oplysninger om bruger-/pårørendeindflydelse, kostpriser, fritidsaktiviteter og lignende. Hvis man har behov for flere oplysninger henvises der til kommunerne og/eller tilbuddenes hjemmesider.

Etablering af socialpædagogisk støtte Borgeren der visiteres til socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, vil på første møde, sammen med leverandøren udarbejde en samarbejdsaftale. I samarbejdsaftalen beskrives det, hvordan borgeren og leverandøren forventer at arbejde med de mål, der er visiteret til.

Den socialpædagogisk støtte indeholder ikke indsatser, som dækkes af Servicelovens §§ 83, 83a, 84, 86 og 97.

Der foretages opfølgning, når den visiterede indsats er leveret. Ved behov kan borgeren herefter søge om en ny indsats.

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

276

Rehabilitering og sundhedsfremmende foranstaltninger er indtænkt i såvel tildeling, som udførelse af ydelserne, og betragtes som en metode til at opnå målet.

For flere borgere vil det være en forudsætning for at kunne blive i egen bolig, at de modtager permanent socialpædagogisk støtte, ligesom nogle vil have behov for støtte i døgnets 24 timer. Derfor tilbydes døgnberedskab i form af akuttelefon for borgere med handicap. Der er også etableret akut- og aflastningspladser på henholdsvis handicapområdet og på det psykosociale område, se Social- og Handicapafdelingens Ydelseskatalog 2016 for voksne med særlige behov for nærmere beskrivelser af akut- og aflastningstilbud under henholdsvis Cathrinegården og Nybrogård.

Hvis en borger udvikler en akut psykose, og derfor har behov for mere støtte i en periode, kan lederen af det psykosociale område, efter der er taget lægekontakt, akut ændre borgerens ydelser i en kort periode, uden der foreligger en visitation. I dette tilfælde skal lederen blot sørge for at melde tilbage til visitationen.

I forbindelse med indlæggelse på hospital, kan det i særlige tilfælde aftales med visitationen, at bevillingen fortsætter eller startes op under indlæggelsen (afhænger af formålet for bevillingen).

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

277

Bilag 13: Krav og forventninger til medarbejderne

Medarbejderne skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning. Supplerende krav kan være formuleret i andre sammenhænge af Social- og Sundhedsforvaltningen.

I denne sammenhæng nævnes enkelte krav til medarbejderne:  Medarbejderne skal underskrive Regler for medarbejdere ansat i Trænings- og Plejeafdelingen.  Medarbejderne skal håndtere arbejdet med borgerne på en omsorgsfuld og værdig måde, herunder være opmærksomme på den enkelte borgers behov for forståelse, omsorg og nærvær.  Medarbejderne skal yde borgerne den nødvendige hjælp i akut opstået situationer.  Medarbejderne skal meddele visitationen, når borger selv kan klarer opgaverne eller dele heraf.  Medarbejderne skal tale i et sprog, som kompensere for, at der kan være flere generationer mellem medarbejder og borgerne.

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

278

Bilag 14: Retningslinjer for arbejdsmiljø ved udførelse af visiteret hjælp Fælles for alle kvalitetsstandarderne er, at udføreren er omfattet af arbejdsmiljøloven, som foreskriver, at arbejdet udføres sundheds- og arbejdsmiljøsmæssigt forsvarligt herunder, at kommunens alkohol- og rygepolitik overholdes. Når en medarbejder udfører opgaver i et privat hjem, er hjemmet at betragte som en arbejdsplads. Medarbejderen, som skal hjælpe borgeren i hjemmet, er derfor omfattet af arbejdsmiljøloven. Kvalitetsstandarden for de enkelte opgaver kan indeholde yderlige gældende oplysninger om udførelse af opgaven.

Der må ikke ryges i borgerens hjem, mens Hjemmeplejens personale er til stede, og der kan være behov for udluftning.

Udførsel af personlig pleje og sygepleje Det antages, at medarbejderen er instrueret i gode arbejdsstillinger og forflytningsteknik. Det kan være nødvendigt at flytte rundt på møblerne for at skabe den fornødne plads til at varetage opgaven. De vejledende mål mht. pladskrav fremgår af arbejdsmiljøtjeklisten. Der kan ligeledes være behov for at installere hjælpemidler i hjemmet. Hvis borgeren har behov for personlig pleje og lejring i sengen, skal der eksempelvis installeres en plejeseng i hjemmet.

Har borgeren behov for hjælp til forflytninger skal der udfyldes et forflytningskort evt. i samarbejde med forflytningsressourceperson og relevante hjælpemidler til arbejdet skal installeres i hjemmet. Der skal endvidere være tilstrækkelig belysning til en forsvarlig udførelse af arbejdet i hjemmet.

Udførelse af rengøring Det antages, at medarbejderen er instrueret i gode arbejdsstillinger.

Kommunen forudsætter, at rengøring foregår med fiberklude, som udleveres af hjemmeplejen. Borgeren får ved indsatsens start udleveret 4 stk. fiberklude, 2 stk. fibermopper, 1 stk. semipermeabel vaskepose og 1 stk. moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Disse effekter er kommunens ejendom og skal afleveres, når indsatsen ophører. Særlig væske til fugtning af fiberklude og fibermopper medbringes af hjemmeplejen.

Borgeren skal sørge for at have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Medarbejderen må ikke anvende faremærkede rengøringsmidler.

Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Hvis der skal foretages støvsugning på flere etager, skal der forefindes en støvsuger på hver etage.

Rengøring af trapper: Hvis en trappe er så lang, at den ikke kan støvsuges, uden at støvsugeren skal bæres af medarbejderen, da skal borgeren have en håndstøvsuger, som kan anvendes ved støvsugning af trappen.

Håndtering af vasketøj Håndtering af vasketøj i borgerens hjem skal kunne foregå i gode arbejdsstillinger. Medarbejderen skal kunne nå tørresnoren med fødderne i gulvet. Armene bør ikke være overstrakte for at kunne nå op til tørresnoren. Tørresnoren må ikke hænge i over 190 cm’s højde.

Vasketøj skal ikke transporteres fra én etage til en anden, medmindre der forefindes en elevator.

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

279

Transport af varer  Som udgangspunkt handler medarbejderne ikke dagligvarer for borgeren - der bestilles via leverandør. Der foretages derfor kun indkøb i forbindelse med udskrivning fra hospital - at betragte som akut indkøb af dagligvarer.  Varer skal transporteres over kortest mulig afstand. Hvis medarbejderen cykler med varer skal de anbringes forsvarligt på cyklen. Poser/tasker må ikke hænge på styret.  Medarbejderen kan trække cyklen over kortere afstande, hvis varer ikke kan placeres sikkerhedsmæssigt forsvarligt på cyklen.  Medarbejderen må ikke transportere varer på mere end 12 kg.

Krav til trappers beskaffenhed Gælder også trapper i borgernes hjem, fx kældertrapper.  Trappen skal have en fri bredde på mindst en meter.  Trappetrinene skal være stabile.  Gelænder skal være i minimum 85 cm’s højde. Det skal være nemt at gribe om og holde fast i. På trapper skal være tilstrækkelig belysning (lys svarende til minimum 200 lux). Lyset til trappen skal kunne tændes i begge ender af trappen.  Medarbejderen skal kunne gå oprejst på trappen.  Udendørs trapper ved boligen skal være renholdt og sikre at færdes på. Borgeren opfordres til at have salt tilgængeligt om vinteren.

Stigereglement Stigen skal være en trappestige, som er arbejdsmiljøgodkendt, jf. AT-vejledning B.3.1.1.  Stigen skal være forsynet med støtteben og have plane vandrette trin, når den er opstillet.  Stigen skal opstilles på plant og fast underlag.  Stigen skal opstilles i umiddelbar nærhed af dér, hvor der skal arbejdes.  Arbejde, som skal udføres på stige, bør ikke overstige 30 minutter.  Der må kun befinde sig én person på stigen ad gangen.

Forflytningspolitik Gladsaxe Kommune har en forflytningspolitik. Denne skal sikre medarbejdere mod skader i forbindelse med forflytning og samtidig sikre, at borgeren kan være tryg under forflytningen. I forflytningspolitikken indgår at:  der ved borgere, der skal liftes, altid skal være det antal medarbejdere til hjælp, som fremgår af forflytningskortet  der er tilbud om kursus i forflytningsteknik til alle medarbejdere samt mulighed for at søge vejledning og løsningsforslag via virtuel forflytning  medarbejderne kan vurdere/medvirke til at vurdere borgerens ressourcer og forflytningsmetode  medarbejdere kan få hjælp af forflytningsvejlederen og den tilknyttede terapeut til at vurdere forflytningsmetoden hos en borger  daglig leder er ansvarlig for, at alle forflytninger sker sikkerhedsmæssigt forsvarligt

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

280

Daglig leder sikrer sammen med forflytningsvejlederne og arbejdsmiljørepræsentanterne, at der forefindes forflytningskort, og at medarbejderne er bekendt med, at de er forpligtet til at følge retningslinjerne i forflytningskortet.

Ordning til forebyggelse af vold Gladsaxe kommune har en politik til forebyggelse og håndtering af fysisk og psykisk vold gennem et korps af vejledere i voldsforebyggelse. Denne skal medvirke til at ruste medarbejderen til at kunne arbejde med borgere og pårørende, som af forskellige grunde kan have en ubehagelig eller truende adfærd. Ordningen sikrer samtidig, at medarbejdere som føler sig truet eller krænket, kan få hjælp af en uddannet voldsforebyggelses-vejleder.

Udadreagerende borgere I tilfælde af, at borgeren eller pårørende udviser en truende adfærd, ydes hjælpen af to medarbejdere. Ligeledes kan hjælpen ydes af to medarbejdere som en del af handleplanen med henblik på at undgå magtanvendelse hos udadreagerende borgere. Visitator vurderer, om der skal være to hjælpere og tager højde for det i omfanget af indsatsen, samt markerer dette i KMD Care.

Hvis en medarbejder føler sig truet af en borger, skal medarbejderen øjeblikkeligt forlade hjemmet og kontakte sin daglige leder. Det skal vurderes om borgeren skal politianmeldes.

Udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV) Daglig leder og arbejdsmiljørepræsentant er ansvarlig for, at der udarbejdes APV for borgerne i deres område. Det er som udgangspunkt en medarbejder fra det team, som varetager opgaven i hjemmet, der udarbejder selve APV'en. Ved behov kan det ske i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentant eller daglig leder.

Ved opstart af nye borgere er det oftest visitationen, som kommer i hjemmet først, og dermed har visitationen ansvaret for at påbegynde en APV vurdering. Hjemmeplejens medarbejdere færdiggør denne. Er Hjemmeplejens personale de første besøgende i hjemmet, har Hjemmeplejen ansvar for udarbejdelse af APV’en. Hvis en kendt borger ændre funktionsniveau eksempelvis efter en hospitalsindlæggelse har medarbejderen, der opdager dette ansvar for, at APV'en tilrettes det nye funktionsniveau. Dette kan ske i samarbejde med koordinator, hvis der er behov for at tilrettelægge tid til opgaven. Funktionsændringen meddeles til visitationen.

Samme retningslinjer er gældende for private leverandører.

Rydning/ hovedrengøring Ved visitationsbesøg i hjem, hvor flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen er involveret og hvor der er brug for en rydning/hovedrengøring for, at borgeren kan modtage hjælp, skal visitationen i samarbejde med de pågældende afdelinger iværksætte, at der kan ske en rydning.

Udgifter til en rydning/hovedrengøring afholdes af borgeren selv.

Når borgeren ryger Ved opstart af hjælp henstilles der til, at borgeren ikke ryger, når medarbejderen er til stede i hjemmet. Vi kan endvidere henstille til, at borgeren indstiller rygningen før medarbejders an-

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

281

komst, samt lufter ud. Hvis borgeren ikke følger henstillingerne, og røgen generer medarbejderen, kan medarbejderen forlade hjemmet.

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

282

Bilag 15: Uvisiterede tilbud og aktiviteter for seniorer med vægt på forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og socialt samvær Senioridrætstilbud i Gladsaxe Senioridræt indbefatter flere idrætsgrene:  Svømning  Vandgymnastik  Motionsgymnastik med levende musik  Bowling  Seniordans  Stolegymnastik (for deltagere med hjælpemidler (rollatorer og stok)  Badminton  Varmtvandstræning (tildeles efter behovsvurdering)  Vandgymnastik på dybt vand  Sommeridræt og idrætsmærketræning Gratis seniorfitness Seniorfitness tilbydes på Seniorcenter Bakkegården, Seniorcenter Egegården, Seniorcenter Møllegården, Ældrecentret Gyngemosegård, tæt ved Seniorcenter Rosenlund og i Træningscenter Gladsaxe, Kildegården. Her findes frivillige fitnesshjælpere, der vejleder og rådgiver i korrekt og effektiv styrke- og konditionstræning og brug af maskiner. En frivillig fitnesshjælper er ikke nødvendigvis uddannet indenfor området. Før opstart skal borgeren havde modtaget instruktion ved terapeut. Dette sker engang om måneden ved tilmelding på det respektive seniorcenter.

Temakurser for selvhjulpne pensionister Kurserne afholdes forår og efterår/vinter. Kurserne er tematiseret og forløber over seks dage.

Kurserne veksler mellem foredrag og aktiviteter med et aktuelt indhold. Kurserne er for selvhjulpne pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede.

Danmarksture for selvhjulpne pensionister Hvert år i august og september måned tilbyder kommunen ”Danmarksture” for selvhjulpne pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede. ”Danmarksture” foregår med bus og varer fem dage. Der afholdes seks Danmarksture.

Udlandsrejser for selvhjulpne pensionister Hvert år arrangerer kommunen to udlandsrejser til rejsemål rundt i Europa. Målgruppen er selvhjulpne pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede. Der er fuld deltagerbetaling på rejsen. Der er plads til 40-50 Gladsaxe-borgere på hver rejse. På rejserne deltager en rejseleder og en sygeplejerske eller frivillig hjælper fra kommunen. Hver rejse varer en uge og foregår med fly eller bus.

Udlandsrejser for yngre og ældre handicappede pensionister Kommunen tilbyder hvert år to rejser for yngre og ældre psykisk eller fysisk handicappede borgere med hjælpebehov. Valg og udpegning af tid, sted, frivillige hjælpere samt målgruppe planlægges og arrangeres af SIND og Dansk Handicapforbund, Gladsaxe Afdeling. Rejserne

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

283

varer mellem fem og otte dage og foregår til ind- eller udland med fly eller bus. Frivillige hjælpere yder den fornødne pleje og omsorg undervejs.

Skovture Hvert forår afholder kommunen tre typer skovture på Sjælland, - en for selvhjulpne pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede, - en for hjemmeboende handicappede borgere og - en for beboere på seniorcentrene. På skovturen for beboerne på seniorcentrene deltager medarbejdere fra centrene. På alle ture deltager frivillige hjælpere fra kommunen ”Kend din Kommune-ture” I løbet af efteråret afholdes der dage med sightseeing rundt i lokalområdet og der fremvises nogle af kommunens seværdigheder, som fx kirker, virksomheder, monumenter eller særlige områder. Undervejs serveres frokost. En frivillig er turleder på turen.

Bytursven En Frivillig Bytursven kan hjælpe borgere, der har fysisk eller psykisk svært ved at gå på bytur med de praktiske opgaver i forbindelse med byturen. En Frivillig Bytursven skal ikke hjælpe med personlig pleje eller indkøb af dagligvarer, og træder ikke i stedet for kommunalt visiterede tilbud. Formålet er, at borgeren selv deltager på turen.

Spadsereven Spadsereture tilbydes til borgere, som har psykisk eller fysisk svært ved på egen hånd at tage initiativ til at komme udenfor for at få frisk luft og motion. Spadsereturene kan arrangeres for kun en borger eller for flere borgere i mindre grupper. Planlægning af tid og sted for gåturen samt udflugtsmål og længde for gåturen skal ske i samarbejde mellem spadserevennen og borgeren.

Telefonkæden Gladsaxe Kommunes Telefonkæde er et tilbud til svage, ældre borgere, som ikke har familie eller netværk omkring sig. Ordningen indebærer, at borgeren får et tryghedsopkald hver morgen på alle ugens hverdage mellem kl. 8 og 9, af en frivillig hjælper. Besvarer borgeren ikke opkaldet, ringer den frivillige i første omgang til borgerens pårørende, hospitaler, Hjemmeplejen ol. for at få oplyst, om borgeren evt. opholder sig dér. Er det ikke tilfældet, går den frivillige ud fra, at borgeren ligger syg i hjemmet, og der igangsættes foranstaltninger, så borgeren får den fornødne hjælp hurtigst muligt. Det er gratis at tilmelde sig Telefonkæden, ansøgeren skal blot udfylde et ansøgningsskema.

Besøgstjenester i Gladsaxe I Gladsaxe findes besøgstjenester i Ældre Sagen, i Dansk Røde Kors, Mørkhøj Besøgsvenner, Bagsværd Sogns Besøgstjeneste, Søborgmagle Sogns Menighedspleje, Harald Sogns Menighedspleje, Søborg Kirke og Buddinge Kirke.

Pensionistcafé Caféerne på kommunens seniorcentre Rosenlund og Egegården, Hareskovbo, samt Træningscenter Gladsaxe, Kildegården har åbent alle ugens dage. Maden i caféerne er sund og til en rimelig pris, og menuen består af såvel varme, lune som kolde retter, smørrebrød ol.

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

284

It-hjælpere I Gladsaxe findes en række it-caféer, hvor frivillige it-hjælpere, tilknyttet kommunale tilbud, hjælper, vejleder og rådgiver borgerne i it. Tilbuddene findes på Gladsaxe Hovedbibliotek samt Mørkhøj og Høje Gladsaxe Biblioteker, på Seniorcenter Rosenlund, i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe samt i Ældre Sagen.

Pensionistforeninger og seniorklubber Gladsaxes store udbud af pensionistforeninger og seniorklubber giver afvekslende klubtilbud for seniorer i Gladsaxe.

Aktiviteter og tilbud på kommunens Seniorcentre Udover de skitserede tilbud danner kommunens seniorcentre også rammen om forskellige aktivitetstilbud, som særligt retter sig mod borgerne på centrene, deres pårørende og / eller brugere af centret.

Annoncering For at nå ud til så stor en målgruppe som muligt, bliver alle aktiviteter så vidt muligt annonceret enten i lokalavisen, på hjemmesiden samt i 60+ i Gladsaxe, der udkommer tre gange årligt.

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

285

Bilag 16: Hjælpemiddeldepotet Åbent hus, straksbehandling og reparation af hjælpemidler Hjælpemiddeldepotet holder åbent hver onsdag fra kl. 10.00-12.00 for borgere i kommunen. Her er der mulighed for at se og afprøve et udvalg af de mest almindelige hjælpemidler samt få udført mindre reparationsopgaver i forbindelse med udlånte hjælpemidler.

Borgere som umiddelbart vurderes at være berettiget til bevilling af et mindre hjælpemiddel, fx en rollator, har mulighed for, ved personlig henvendelse, at få behandlet og afgjort deres ansøgning straks og om muligt samtidig få udleveret hjælpemidlet.

Afhentning og returnering af hjælpemidler Det er muligt for borgere eller pårørende at komme på Hjælpemiddeldepotet for at hente eller aflevere de hjælpemidler, der er visiteret.

Kør-godt testbane På hjælpemiddeldepotet er der etableret en testbane, hvor borgere, der ansøger om elscooter eller joystik styret el-kørestol, sammen med en terapeut gennemgår banen. Har borgeren vanskeligheder ved at færdes, tages der stilling til om træning og rutine kan afhjælpe behovet.

Servicetelefon Der er oprettet en servicetelefon på tlf. 39 57 58 36 med daglig telefontid mellem kl.

08.00-09.00. Her kan der ringes direkte til hjælpemiddeldepotet og bestilles reparation af hjælpemidler.

Adresse Hjælpemiddeldepotet Transformervej 5 2730 Herlev

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

286

Bilag 17: Demensindsatsen 2015/2016 Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune 2015 og 2016: Indsatsområde

Fokusområde i Gladsaxe 2015/ 2016

Organisering og samarbejde

I 2015 vil forløbskoordinatorfunktionen blive beskrevet

Diagnosticering

Implementering af systematiske metode til tidlig opsporing af bl.a. demens

Den socialfaglige indsats

a) Etablering af samværstilbud til ægtepar i samarbejde med Ældresagen og Samvirkende Menighedsplejere b) Udvikle tilbud til yngre borgere med demens c) Løbende justering af eksisterede tilbud til at kunne imødekomme målgruppens behov

Jura og demens

a) Information til Gladsaxe Kommunes hjemmeside vedr. demens og jura b) Skærpet opmærksomhed i hjemmeplejen på gråzonen mellem magt og omsorgspligt Pårørendesamarb a) Pårørendegrupper for ægtefæller (tidsubegrænset) ejde b) Pårørendegrupper for børn (tidsbegrænset) c) Aflastning/afløsning i hjemmet i frivilligt regi hos de samvirkende menighedsplejere Uddannelse a) I 2015 afdækkes behovet for at introducere og anvende e-learning på området b) I løbet af 2015 og 2016 etableres et tættere samarbejde mellem hjemmeplejen og demenskoordinatorerne (jf. Indsatsområde: Diagnosticering) Forskning og oplysning

a) To gange årligt afholdes Åben Rådgivning for borgere på Hovedbiblioteket b) I samarbejde med Forebyggelsescentret afholdes foredragsaftener om demens.

I Gladsaxe Kommune er vi som i den resterende del af Danmark berørt af et stigende antal borgere med demens. Med den forventede forlængede levetid, kommer der over de næste år flere borgere med demens.

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

287

Kilde:Videncenter for demens

Kilde: Videncenter for demens

Med det forløb en demensdiagnose har, vil vi i alle enheder i Trænings- og Plejeafdelingen møde borgere ramt af demens. Fra den forebyggende konsulent besøger en +75-årig borger på sit besøg i eget hjem og måske allerede der opsporer tidlige tegn på demens til denne borger på et senere tidspunkt flytter i seniorcenter. I dette forløb vil hjemmeplejen via visitationen levere hjælp og støtte i større og større omfang. Borgeren vil blive tilbudt vedligeholdende træning på hukommelseshold. Når dette ikke længere imødekommer de behov, borgeren med demens har, vil borgeren modtage tilbud om demensdaghjem. Endelig vil borgeren blive godkendt til plejebolig.

Tilgangen til borgerne i Trænings- og Plejeafdelingen skal derfor kendetegnes ved at være genkendelig for borgeren ramt af demens og for borgerens eventuelle pårørende. Derfor anvendes det samme teoretiske fundament igennem alle enhederne i Trænings- og Plejeafdelingen.

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

288

I Trænings- og Plejeafdelingen er vi inspireret af socialpsykolog, Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg. Den grundlæggende tankegang bag denne teori er at fastholde synet på mennesker med demens som unikke personer trods lange sygdomsforløb. Den personcentrerede omsorg handler om at møde grundlæggende psykologiske behov hos den enkelte borger i et miljø, der mindsker og gerne eliminerer ensomhed, hjælpeløshed og kedsomhed.

Visionen er at medvirke til, at borgerne kan fastholde identitet, tilknytning, aktivitet og meningsfuld beskæftigelse i et hverdagsliv med respekt for den enkeltes livsduelighed og formåen. Medarbejderne vil således medvirke til at skabe et åbent og tolerant miljø, hvor værdier som venlighed, nærvær og anerkendelse er i højsædet og derved medvirke til at værne om den enkeltes selvbestemmelsesret.

Læsevejledning Dette bilag beskriver, hvordan Trænings- og Plejeafdelingen i de kommende år vil håndtere træning, støtte og pleje til borgere og pårørende ramt af demens, uanset hvor de er i deres demens forløb og hvilke støtte de modtager.

Der tages udgangspunkt i den Nationale handlingsplan for demensindsatsen og Region Hovedstadens Forløbsprogram for demens.

Der er konkretiseret syv indsatsområder i den nationale handlingsplan. De syv indsatser danner grundlag for, hvilke indsatser Trænings- og Plejeafdelingens prioriterer i 2015 og 2016. Indsatserne vil også blive relateret til de opgaver i forløbsprogrammet, som kommunen er forpligtet til at løfte.

De syv indsatsområder er: 1) Organisering og samarbejde 2) Diagnosticering 3) Den socialfaglige indsats 4) Jura og demens 5) Pårørendesamarbejde

Kommunale indsatser under forløbsprogram for demens: 1) Udpegning af forløbskoordinator 2) Vejledning om sociale tilbud til ny-diagnosticerede ved demenskoordinator 3) Information om tilbud til pårørende

6) Uddannelse 7) Forskning og oplysning

Demensindsatsen til borgere i plejebolig Hovedparten af de borgere, der i dag godkendes til plejebolig, godkendes, fordi de er kognitivt svækket i en sådan grad, at de ikke kan klare sig i eget hjem længere. Hjælpen, støtten og plejen på seniorcentrene er derfor i stor stil tilrettelagt, så der tages hensyn til beboere, der er kognitivt svækket som følge af en demensdiagnose eller med demenslignende symptomer uanset, hvilken type plejebolig borgeren er visiteret til.

Seniorcentrene sikrer gennem kompetenceudvikling af deres medarbejdere, at afdelingerne har den fornødne viden i forhold til at støtte, hjælpe og skabe meningsfuldt samvær.

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

289

Endvidere er der på alle seniorcentre nøglemedarbejdere med tilstrækkelig videreuddannelse til at kunne varetageforløbskoordination, vejledning af kollegaer i socialpædagogiske tilgange oftest i konkrete sager, undervisning i jura og demens mm. På seniorcentrene er de planlagte aktiviteter desuden langt hen ad vejen tilrettelagt, så også borgere med kognitiv svækkelse har glæde og gavn af dem.

De indsatser, der er beskrevet i den nationale handlingsplan vurderes derfor at være tilgodeset på seniorcentrene. Det er ikke ensbetydende med, at der ingen udvikling eller ændring ses på seniorcentrene over de næste to år. Bakkegården påbegynder sin rejse mod et decideret demenscenter. De øvrige seniorcentre følger løbende behovet for kompetenceudvikling, aktiviteter, samarbejde med pårørende mv. og justerer derefter.

Demensindsatsen til borgere i eget hjem Trænings- og Plejeafdelingen vurderer, at det er borgere i eget hjem, der over de næste to år skal være et særligt fokus på, som er konkretiseret i nedenstående indsatser og løbende justeres i forhold til aktuelle behov.

Indsatsområde 1 – Organisering og samarbejde: For at opnå sammenhæng i den socialfaglige indsats er det væsentligt, at der er en klar ansvarsfordeling mellem de involverede parter I løbet af 2015 vil forløbskoordinatorfunktionen blive beskrevet for demenskoordinatorerne i hjemmeplejen og på Træningscenter Gladsaxe Indsatsområde 2 – Diagnosticering: En tidlig diagnosticering er til gavn for den demensramte i forhold til behandling og til en mere sammenhængende socialfaglig indsats i tiden, der kommer. Medarbejdere i hjemmeplejen og på Træningscenter Gladsaxe, kan være medvirkende til en tidlig opsporing af demens I løbet af 2015 og 2016 vil sosu-medarbejdere i hjemmeplejen blive introduceret til og anvende den systematiske metode til tidlig opsporing, screening for faldrisiko og underernæring. Tidlige tegn på demens vil tænkes ind i dette I løbet af 2015 og 2016 vil sosu-medarbejdere blive introduceret til og anvende Gladsaxe Kommunes app til tidlig opsporing af kroniske sygdomme – herunder opsporing af symptomer på demens og anvende den systematiske metode til tidlig opsporing med henblik på tilbagemelding til relevant kollega I løbet af 2015 og 2016 vil der etableres et tættere samarbejde mellem demenskoordinatorerne og medarbejdere i hjemmeplejen. Det tættere samarbejde skal også indebære, at medarbejdere i hjemmeplejen bliver vidende om, hvornår det er relevant at inddrage en demenskoordinator i et forløb.

Ved de forebyggende besøg er der opmærksomhed på at opspore symptomer på demens.

Indsatsområde 3 – Den socialfaglige indsats

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

290

Tilbud til ægtepar, hvor den ene part er demensramt, etableres i 2015 med ældresagen og samvirkende menighedsplejere – candlelight dinners. Det er et tilbud, der er udviklet med ældresagen og samvirkende menighedsplejere i et samarbejde med kommunens demenskoordinatorer og kommunens ældrekonsulent I løbet af 2015 og 2016 vil der blive udviklet tilbud til yngre borgere med demens Der er i kvalitetsstandarderne mulighed for at blive visiteret til træningshold (hukommelseshold) og til daghjem. Indhold og kriterier for at være i målgruppen revideres løbende, så målgruppens behov kan imødekommes.

Indsatsområde 4 – Jura og demens I løbet af 2015 udarbejdes information til hjemmesiden målrettet borgere med demens og deres pårørende om jura og demens I løbet af 2015 skærpes opmærksomheden blandt medarbejdere i hjemmeplejen på magtanvendelse og gråzonen mellem magt og omsorgspligt i dialog med demenskoordinatorerne Indsatsområde 5 – Pårørendesamarbejde Der kører fast pårørende grupper for ægtefæller – deltagelsen er tidsubegrænset. Man kan deltage så længe man får nytte af det Der kører fast en pårørendeskole for voksne børn – deltagelsen er tidsbegrænset Der er mulighed for at tilbyde aflastning/afløsning i hjemmet i frivilligt regi hos de samvirkende menighedsplejere i det omfang, de samvirkende menighedspleje har kapacitet Indsatsområde 6 – Uddannelse I løbet af 2015 og 2016 afdækkes behovet for at introducere og anvende e-learning på området.

E-learning programmet vil blive pilottestet i en mindre medarbejdergruppe inden det lanceres i løbet af 2016 I løbet af 2015 og 2016 etableres et tættere samarbejde mellem hjemmeplejen og demenskoordinatorerne, der skal løfte kompetencerne i hjemmeplejen jf. afsnit 2 om diagnosticering. Ved implementering af tidlig opsporing i hjemmeplejen vil opsporing af symptomer, der giver mistanke om demens hos en borger, også udløse en kontakt til relevant samarbejdspartner fx demenskoordinator Indsatsområde 7 – Forskning og oplysning To gange årligt afholdes Åben Rådgivning i samarbejde med og på Hovedbiblioteket for borgere i Gladsaxe Kommune I løbet af 2015 og 2016 fortsættes samarbejdet med Forebyggelsescentret om at afholde foredragsaftener om demens.

Litteratur: 1. Forløbsprogram for demens

2. National handlingsplan for demens 3. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

291

Bilag 18: Indeks hjælpemidler A

G

Abduktionsklodser...................................... 174 Arbejdsstole ............................................... 171 Arm- og benproteser .................................. 125 Armlæn ...................................................... 168 Armstøtter .................................................. 189

Galge, fritstående....................................... 135 Gangborde, gangvogne, gangstole............. 145 Gangbukke ................................................ 145 Gangstativ, NF-walker til børn .................... 146 Gelændere................................................. 187 Glidebræt ................................................... 135 Glidelagen, Glidemadras ............................ 136

B Bade- og brusestole ................................... 138 Badekar, højdeindstilleligt .......................... 180 Barnesenge ............................................... 182 Belysning ................................................... 181 Ben- og fodskinner ..................................... 127 Benproteser ............................................... 125 Beskyttelsesbukser .................................... 131 Bil, støtte til køb ......................................... 224 Bladvendere .............................................. 209 Blandingsbatterier ...................................... 193 Borde ......................................................... 170 Brokbind .................................................... 122 Bruselejer .................................................. 139 Bruseplads................................................. 195 Brusestole.................................................. 138 Brystproteser ............................................. 124

H Halskrave................................................... 123 Heldragt ..................................................... 131 Hjælpemotor til manuel kørestol ................. 157 hjælpermanøvreret ..................................... 200 Hovedbeskyttelse....................................... 132 Hvilestole ................................................... 172 Håndcykler................................................. 151 Håndtag, støtte- ......................................... 188 Håndvask................................................... 194 Hårvaskebakker ......................................... 134 K

Diabetesmaterialer ..................................... 119 Drejetårn.................................................... 135 Døråbner ................................................... 190

Katetre, til børn .......................................... 130 Klapvogne, børn......................................... 143 Kompressionsstrømper .............................. 121 Kompressionsudstyr................................... 208 Kontakter, enkelt- ....................................... 176 Kugledyne.................................................. 207 Køkkenelementer, højdeindstillelige ........... 204 Kørepose ................................................... 131 Kørestole ................................................... 152 Kørsel ........................................................ 218

E

L

El-kørestole ............................................... 158 El-scooter .................................................. 161 Enkeltkontakter .......................................... 176

Lagen, glide- .............................................. 136 Lifte ........................................................... 198 Lændebælte............................................... 122 Læsestativ ................................................. 209 Løfteplatforme............................................ 197

C Cykler, trehjulede ....................................... 148 D

F Fjernbetjeningssystemer ............................ 177 Fodindlæg.................................................. 128 Fodskinner ................................................. 127 Fodtøj, ortopædisk ..................................... 128 Forhøjerklodser, forhøjerben ...................... 186 Forstærker, stemme-.................................. 210 Førerhund .................................................. 166

M Madrasser, tryksårsforebyggende .............. 206 Markeringsstok........................................... 143 Mobilitystok ................................................ 143 N Nakkestøtte................................................ 123 NF-walker – specielt gangstativ til børn ...... 146

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

292

O

Stole, arbejds-............................................ 171 Stole, bade- og bruse- ................................ 138 Stole, hvile- ................................................ 172 Stomi-materialer......................................... 133 Støtte til køb af bil ...................................... 224 Støttehåndtag ............................................ 188 Støttekorset ............................................... 122 Ståløfter ..................................................... 137 Ståstøtte-stativer ........................................ 141 Sædepuder ................................................ 174 Sæder........................................................ 174

Omverdenskontrol...................................... 177 Opstemmer ................................................ 135 Ortopædisk fodtøj og fodindlæg ................. 128 P Parykker .................................................... 126 Personløftere, loft- eller vægmonteret ........ 185 Personløftere, mobile med løftesejl ............ 137 Plejeseng med el-funktioner ....................... 183 Produkter fremstillet til den almindelige befolkning .................................................. 175 Puder, tryksårsforebyggende ..................... 205

T Tandem, cykel ........................................... 150 Telefoner med specielle funktioner ............. 211 Terapi- og rehabstole til børn ..................... 173 Toilet med skylle-tørrefunktion.................... 140 Toilet-armstøtter......................................... 189 Toiletforhøjer.............................................. 168 Toiletløfter, elektrisk ................................... 169 Trappekører ............................................... 200 Trappelifte med stolesæde ......................... 199 Trappelifte til kørestole ............................... 198

R Ramper...................................................... 201 Rebstiger ................................................... 135 Regnslag ................................................... 131 Rehabstole til børn ..................................... 173 Rollatorer ................................................... 144 Rulleborde ................................................. 170 Ryglæn, indstillelige ................................... 184 S

U Samtaleanlæg............................................ 192 Seng, barne- .............................................. 182 Seng, pleje- med el-funktioner.................... 183 Sengebånd ................................................ 135 Servicehund............................................... 179 Skinner .............................................. 123; 127 Skridsikre materialer til gulve og trapper ..... 203 Småhjælpemidler ....................................... 178 Sokler ........................................................ 186 Stativer, ståstøtte ....................................... 141 Stemmeforstærker ..................................... 210 Stokke ............................................... 142; 143

J. nr. 27.60.00A26 Sag: 2013/09313 003

Underlag .................................................... 174 Undertøj med speciel lukning ..................... 131 Urinkatetre til børn ..................................... 130 V Vasketoilet ................................................. 140 Vendepude ................................................ 136 Vinduesåbnere ........................................... 191 Å Åbner, dør- ................................................ 190

293