Gladsaxe Kommunes Årsrapport 2015

Ă…rsrapport 2015

Indhold

INDHOLD BERETNING

Indhold Beretning Borgmesterens forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Om årsrapporten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

MÅLSÆTNINGER

Ledelsens påtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Den uafhængige revisors erklæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Kommuneoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

UDVALGENES BERETNING

Gladsaxe Byråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Administrativ organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Politisk organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Overordnede rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

REGNSKAB

Det kommende år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Målsætninger Levende by i vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Alle børn skal lære mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Unge i uddannelse og job . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Bydel i social balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Flere borgere skal leve sundere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Alder ingen hindring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Klimabevidste valg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Økonomisk råderum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Udvalgenes beretning Økonomiudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Trafik- og Teknikudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Børne- og Undervisningsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Miljøudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

2

Årsrapport 2015

Seniorudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Sundheds- og Handicapudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Nøgletal for aktiviteten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Regnskab Regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Årsregnskab 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Noter til regnskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

3

Borgmesterens forord

INDHOLD BERETNING  Borgmesterens forord  Om årsrapporten  Ledelsens påtegning  Den uafhængige revisors erklæring  Kommuneoplysninger  Gladsaxe Byråd  Administrativ organisation  Politisk organisation  Overordnede rammer  Resultater  Det kommende år

MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

4

Forord Det går godt i Gladsaxe. Kommunen er sund og veldrevet. Det viser resultaterne i denne årsrapport for 2015. Det økonomiske resultat er meget tilfredsstillende. Samtidig har kommunen sikret udviklingen af en lang række tilbud til gavn for borgere og virksomheder.

De overordnede økonomiske rammer, som har været fastlagt i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen har været snævre. Men med en stram styring og et løbende fokus på at effektivisere driften har det været muligt at skabe økonomisk råderum, så vi kan fastholde et højt serviceniveau, udvikle kommunen og investere i fremtiden.

Den strukturelle balance, som er driftsresultatet inklusive renter blev på 402,1 millioner kroner, hvilket er 82,3 millioner kroner mere end oprindeligt budgetteret. Dette resultat viser, at kommunen har en sund økonomi. Den strukturelle balance er penge, kommunen har til rådighed til anlægsinvesteringer og afdrag på gæld. Det er kommunens mål, at den strukturelle balance er på minimum 220 millioner kroner.

Ud af en samlet serviceramme på 3.013,9 millioner kroner, har kommunen afholdt udgifter for 3.006,2 millioner kroner. Gladsaxe Kommune har altså udfyldt 99,7 procent af servicerammen.

Kommunen havde anlægsudgifter på i alt 265,0 millioner kroner. Pengene er investeret i blandt andet fortsat udbygning af fjernvarmenettet og det nye spillested på Telefonvej. Der er også udført en lang række vedligeholdelsesarbejder

og generelle forbedringer på mange af kommunens ejendomme og veje.

Gladsaxe er en kommune i vækst og både antallet af borgere, arbejdspladser, virksomheder og boliger vokser. Kommunen har i 2015 arbejdet målrettet på at skabe gode rammer for både borgerne i byrummet og sikre en høj kvalitet i vores erhvervsservice.

Gladsaxe er langt fremme i forhold til målet om, at alle børn skal lære mere. Flere elever får gode resultater i skolerne og færre får dårlige.

Det er lykkedes samtidig med, at elevernes trivsel stiger. På dagtilbudsområdet styrkes børnenes sproglige kompetencer, og der investeres i udbygning og nybygning i kommunes dagtilbud.

Det er et vigtigt mål, at de unge i Gladsaxe kommer i uddannelse og job. I Gladsaxe er flere unge nu klar til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det betyder samtidig, at flere unge kan forsørge sig selv. Der er i 2015 arbejdet med at skabe en god kontakt mellem unge og virksomheder og give de unge erfaringer med arbejdslivet i form af fritidsjobs.

Gladsaxe Kommune har også arbejdet målrettet på at skabe social balance i udsatte boligområder, så de kan være gode steder at bo og vokse op i. Ledigheden i Høje Gladsaxe og Værebro Park er nedbragt. Der er i 2015 iværksat en opsøgende uddannelsesvejledning målrettet ledige unge, og der skal fortsat arbejdes på at styrke de unges faglige niveau i folkeskolen, så flere kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Årsrapport 2015

Gladsaxe har som mål, at flere borgere skal trives og leve sundere. I 2015 er alkoholdebuten for flere unge blevet udskudt. Gladsaxe Kommune har også oprettet et tilbud for borgere, der kommer i akut krise for eksempel i forbindelse med en ulykke. Der arbejdes desuden stadig på, at andelen af normalvægtige børn i folkeskolen skal stige.

Gladsaxe har fokus på, at de ældre bevarer et aktivt fysisk og socialt liv langt op i alderen.

I 2015 har vi på ældreområdet gennemført en række velfærdsinitiativer på Træningscenter Gladsaxe, på seniorcentrene og i hjemmeplejen.

Der er også investeret i velfærdsteknologi. Der har i 2015 været færre indlæggelser ved knoglebrud og et mindre behov for varig hjælp end tidligere.

I Gladsaxe vil vi fremme klimabeviste valg.

Andelen af cykelture i Gladsaxe kommune er steget. Der er i 2015 etableret nye cykelstier på skolevejen Kong Hans Alle, og Gladsaxe Kommune er nomineret til årets cykelkommune af Cyklistforbundet. Gladsaxe Kommune har også skiftet 27 benzinbiler i hjemmeplejen til nye elbiler.

kroner. Målet for kommunen har været en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 250 millioner kroner.

Resultaterne i 2015 er meget tilfredsstillende og er ikke mindst blevet mulige takket være dygtige ledere og medarbejdere, der har ydet en stor indsats. Jeg er stolt over at stå i spidsen for en velfungerende organisation, hvor alle er med til skabe resultater og opfylde vores mål.

Karin Søjberg Holst Borgmester

Med disse ord ønsker jeg alle en god læselyst!

Karin Søjberg Holst Borgmester

Endelig har Gladsaxe det 11. laveste skatteniveau i landet. Den sunde økonomi har muliggjort en reduktion af indkomstskatten i 2015 fra 24,0 til 23,9 procent og dækningsafgiften på erhvervsejendomme fra 9,8 til 9,6 promille til gavn for både borgere og erhvervsliv. Samtidig er likviditeten god. I 2015 har den gennemsnitlige kassebeholdning været på 764,2 millioner

5

Om årsrapporten og Ledelsens påtegninger

INDHOLD

Om årsrapporten

BERETNING

Årsrapporten for 2015 er en beretning om resultater og regnskab for Gladsaxe Kommune i 2015.

 Borgmesterens forord

Årsrapporten er opdelt i en beretningsdel og en regnskabsdel.

 Om årsrapporten  Ledelsens påtegning  Den uafhængige revisors erklæring  Kommuneoplysninger  Gladsaxe Byråd  Administrativ organisation

Beretningsdelen indeholder en redegørelse for de overordnede givne vilkår for kommunen og tegner det generelle billede af kommunens økonomi og resultater i 2015.

Resultaterne uddybes i kapitler for hvert overordnet mål i kommunestrategien, og et afsnit for hvert udvalg med en kort beskrivelse regnskabsresultatet på drift og anlæg.

Endelig oplistes en række nøgletal for driften.

Herefter følger regnskabsdelen, som beskriver kommunens regnskabspraksis og indeholder regnskabstabeller med tilhørende noter og oversigter. Årsrapporten er suppleret med en bilagssamling, der indeholder en mere detaljeret gennemgang af økonomien for alle udvalgsområder samt en oversigt over opfølgningen på alle resultatkrav.

Se bilagssamlingen her:

gladsaxe.dk/regnskab

 Politisk organisation  Overordnede rammer  Resultater  Det kommende år

MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

På grund af afrundinger kan der forekomme afvigelser i totalerne.

6

Årsrapport 2015

Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har dags dato behandlet og aflagt årsrapporten for 2015 for Gladsaxe Kommune. Årsrapporten er en beretning om 2015 og som sådan et supplement til de skemaoversigter og regnskabsforklaringer, som er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Årsrapporten giver efter vores opfattelse et retvisende billede af kommunens økonomiske transaktioner og målopfyldelse i 2015 samt kommunens økonomiske stilling pr. 31.12.2015 opgjort i overensstemmelse med reglerne i

budget- og regnskabssystem for kommuner.

Vi anser de transaktioner, der er afspejlet i regnskabet, som værende gennemført i overensstemmelse med gældende love og regler, Byrådets beslutninger og sædvanlig praksis, ligesom de underliggende dispositioner efter vores bedste overbevisning er gennemført under skyldig økonomisk hensyntagen. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at årsrapporten overdrages til revisionen.

Gladsaxe Kommune, 5 april 2016 For Økonomiudvalget

Karin Søjberg Holst Borgmester

Bo Rasmussen Kommunaldirektør

Nanna Krog-Meyer Økonomidirektør

7

Revisors påtegning og Oplysninger om kommunen

INDHOLD BERETNING Borgmesterens forord   Om årsrapporten  Ledelsens påtegning en uafhængige revisors  D erklæring Kommuneoplysninger   Gladsaxe Byråd  Administrativ organisation  Politisk organisation  Overordnede rammer  Resultater  Det kommende år

MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

Den uafhængige revisors påtegning Påtegning af årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Gladsaxe Kommune for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015. Årsregnskabet, jævnfør siderne 66-82, omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision medvidere med følgende hovedtal:  Resultat af driftsvirksomhed 406,2 milloner kroner  Resultat af det skattefinansierede område 453,3 milloner kroner  Balancesum i alt 6.858,7 milloner kroner  Egenkapital i alt 3.458,9 milloner kroner.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen,revision medvidere.

Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssigeskøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderli-

8

gere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, jævnfør lov om kommunernes styrelse og kommunens revisionsregulativ.

Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejl­information i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for Gladsaxe Kommunes udarbejdelse af et årsregnskab. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne,men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Gladsaxe Kommunes interne kontrol.

En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Årsrapport 2015

Oplysninger om kommunen Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015 i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision medvidere. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision medvidere medtaget de af kommunalbestyrelsen godkendte budgettal som sammenligningstal i årsregnskabet for 2015. Budgettal har ikke været underlagt revision.

København, 3. maj 2016 Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab CVR-nr: 30 70 02 28

Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7 2860 Søborg Telefon: 39 57 50 00 Hjemmeside: gladsaxe.dk Mail: kommunen@gladsaxe.dk CVR-nr: 62 76 11 13

Regnskabsår 1. januar-31. december

Borgmester Karin Søjberg Holst

Direktørkredsen Bo Rasmussen, kommunaldirektør Jane Torpegaard, social- og sundhedsdirektør Thomas Berlin Hovmand, børne- og kulturdirektør Philip Hartmann, by- og miljødirektør Nanna Krog-Meyer, økonomidirektør

Revision Ernst & Young Godkendt Revisonspartnerselskab CVR-nr: 30 70 02 28 Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg

Torben Kristensen Statsautoriseret revisor

9

Gladsaxe Byråd

INDHOLD

Gladsaxe Byråd 2015

BERETNING  Borgmesterens forord  Om årsrapporten  Ledelsens påtegning  Den uafhængige revisors erklæring

Karin Søjberg Holst (A) Borgmester

Trine Græse (A)

Ole Skrald Rasmussen (A)

Tom Vang Knudsen (A)

Katrine Skov (A)

Eva Nielsen (A)

Kristine Henriksen (A)

Peter Berg Nellemann (A)

Camilla Pedersen (A)

Jakob Skovgaard Koed (A)

Lars Abel (C) 2. viceborgmester

 Kommuneoplysninger  Gladsaxe Byråd  Administrativ organisation  Politisk organisation  Overordnede rammer  Resultater  Det kommende år

MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

Orlov 16.8.2015-31.12.2015.

Stedfortræder Leon Friis Jørgensen indkaldt.

REGNSKAB

Claus Wachmann (B)

10

Årsrapport 2015

Susanne Palsig (F)

Serdal Benli (F) 1. viceborgmester

Michele Fejø (I)

Kristian Niebuhr (O)

Mogens Camre (O)

Klaus Kjær (O)

Ebbe Skovsgaard (V)

Kim Wessel-Tolvig (V)

Lone Yalcinkaya (V)

Trine Henriksen (Ø)

Susanne Yazdanyar (Ø)

Flemming Holst (Ø)

Pia Skou (V)

Partier A Socialdemokraterne B Det Radikale Venstre C Det Konservative Folkeparti F Socialistisk Folkeparti I Liberal Alliance O Dansk Folkeparti V Venstre Ø Enhedslisten

Orlov 20.10.2015 og indtil videre. Stedfortræder Casper Pedersen indkaldt.

11

Administrativ og politisk organisation

INDHOLD BERETNING  Borgmesterens forord

Administrativ organisation 2015

 Om årsrapporten  Ledelsens påtegning

BORGMESTER

 Den uafhængige revisors erklæring

Karin Søjberg Holst

 Kommuneoplysninger  Gladsaxe Byråd

KOMMUNALDIREKTØRENS OMRÅDER

 Administrativ organisation

Bo Rasmussen

 Politisk organisation  Overordnede rammer  Resultater  Det kommende år

BY- OG MILJØFORVALTNINGEN By- og miljødirektør Philip Hartmann

MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

12

SOCIAL- OG SUNDHEDS­ FORVALTNINGEN Social- og sundhedsdirektør Jane Torpegaard

BØRNE- OG KULTUR FORVALTNINGEN Børne- og kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand

CENTER FOR ØKONOMI Økonomidirektør Nanna Krog-Meyer

Årsrapport 2015

Politisk organisation i 2015 BYRÅDET Socialdemokraterne (10) Det Radikale Venstre (1) Det Konservative Folkeparti (1) Socialistisk Folkeparti (2) Liberal Alliance (1) Dansk Folkeparti (3) Venstre (4) Enhedslisten (3)

SUNDHEDS- OG HANDICAPUDVALGET Susanne Palsig (F), formand Kristine Henriksen (A), næstformand Camilla Pedersen (A) Peter Berg Nellemann (A) Jakob Skovgaard Koed (A) Susanne Yazdanyar (Ø) – orlov Casper Pedersen (Ø) Kristian Niebuhr (O) Lone Yalcinkaya (V) Ebbe Skovsgaard (V)

MILJØUDVALGET Tom Vang Knudsen (A), formand Trine Henriksen (Ø), næstformand Ole Skrald Rasmussen (A) Eva Nielsen (A) Susanne Palsig (F) Michele Fejø (I) Kim Wessel-Tolvig (V)

KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTS­ UDVALGET Katrine Skov (A), formand Tom Vang Knudsen (A) Næstformand Serdal Benli (F) Kristian Niebuhr (O) Susanne Yazdanyar (Ø) – orlov Casper Pedersen (Ø) Lars Abel (C) Pia Skou (V)

ØKONOMIUDVALGET Karin Søjberg Holst (A), formand Trine Græse (A), næstformand Tom Vang Knudsen (A) Katrine Skov (A) Claus Wachmann (B) Lars Abel (C)

BØRNE- OG UNDERVISNINGS­ UDVALGET Claus Wachmann (B), formand Trine Græse (A), næstformand Katrine Skov (A) Eva Nielsen (A) Kristine Henriksen (A) Lars Abel (C) Serdal Benli (F) Trine Henriksen (Ø) Mogens Camre (O) Lone Yalcinkaya (V) Pia Skou (V)

Serdal Benli (F) Pia Skou (V) Ebbe Skovsgaard (V) Kristian Niebuhr (O) Trine Henriksen (Ø)

TRAFIK- OG TEKNIKUDVALGET Ole Skrald Rasmussen (A), formand Jakob Skovgaard Koed (A), næstformand Peter Berg Nellemann (A) Susanne Palsig (F) Mogens Camre (O) Flemming Holst (Ø) Kim Wessel-Tolvig (V)

SENIORUDVALGET Trine Græse (A), formand Eva Nielsen (A), næstformand Peter Berg Nellemann (A) Kristine Henriksen (A) Susanne Yazdanyar (Ø) – orlov Casper Pedersen (Ø) Klaus Kjær (O) Kim Wessel-Tolvig (V)

BESKÆFTIGELSESOG INTEGRATIONSUDVALGET Flemming Holst (Ø), formand Camilla Pedersen (A) Næstformand Kristine Henriksen (A) Claus Wachmann (B) Michele Fejø (I) Klaus Kjær (O) Lone Yalcinkaya (V)

13

Overordnede rammer

INDHOLD BERETNING  Borgmesterens forord  Om årsrapporten  Ledelsens påtegning  Den uafhængige revisors erklæring  Kommuneoplysninger  Gladsaxe Byråd  Administrativ organisation  Politisk organisation

Overordnede rammer De overordnede rammer for Gladsaxe Kommune er givet af kommunens beliggenhed, borgersammensætning, erhvervsstruktur og de generelle økonomiske konjunkturer.

Retningen for udviklingen af Gladsaxes tilbud er formuleret i kommunens politiske vision.

Vision for Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommunes politiske vision er:

 Det kommende år

MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

Læs mere om visionen i kommunestrategien:

gladsaxe.dk/kommunestrategi

Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet.

Beliggenhed Gladsaxe Kommune ligger i Region Hovedstaden og afgrænses af København, Gentofte, Lyngby Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.

Kommunen har en velfungerende infrastruktur, hvor det er let at komme frem.

Visionen er et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og en velfungerende kommune i økonomisk balance.

Befolkningsudvikling Gladsaxe er en kommune i vækst og befolkningstallet er stigende. Med udgangen af 2015 havde kommunen 67.914 indbyggere, og er dermed den 20. største kommune i Danmark.

Dette tal ligger godt 550 borgere over forventningen til befolkningsudviklingen i forbindelse med budgetteringen af 2015.

 Overordnede rammer  Resultater

Økonomisk balance indebærer at planlægge, så der er råderum til at fremme langsigtede og visionære planer for betjeningen af kommunens borgere. Kvaliteten i de tilbud, som kommunen tilbyder borgerne skal tilpasses og udvikles.

Dette medfører at der løbende skal være fokus på effektiviseringer af driften.

Social balance indebærer, at alle borgere har et meningsfuldt liv, og at så mange borgere som muligt er i beskæftigelse eller under uddannelse.

Forebyggelse skal forbedre den sundhedsmæssige tilstand for borgere i alle aldre. Alle børn, uanset baggrund, skal have det bedst mulige udbytte af deres tid i kommunens dagtilbud og skoler.

Miljømæssig balance handler om at sikre miljøet og beskytte naturen og den biologiske mangfoldighed.

I tabel 1 er vist befolkningstallet i henholdsvis 2007, 2011 og 2015 samt prognosen for udviklingen frem til 2030. Sammenlignet med 2007 var der knapt 6.000 flere indbyggere i 2015.

Frem mod 2030 forventes indbyggertallet at stige med yderligere 8.200. Det er antallet af borgere 65+ år, der vil ændre sig mest.

Tabel 1. Befolkningsudvikling og -prognose for Gladsaxe Kommune 1. januar

14

2007

2011

2015

0-5 år

5.016

5.119

5.085

2030 6.074

6-16 år

7.155

8.986

9.243

10.468

17-64 år

38.281

40.386

41.890

44.957

65+ år

11.007

10.460

11.129

14.120

I alt

61.459

64.951

67.347

75.619

Årsrapport 2015

Prognosen for befolkningsudviklingen er et vigtig redskab i planlægningen og udviklingen af kommunens aktiviteter.

Erhvervsstruktur Gladsaxe kommune er en af Danmarks største erhvervskommuner med omkring 2.350 private virksomheder og cirka 38.000 arbejdspladser.

Virksomhederne fordeler sig på en bred vifte af brancher og spænder fra små enkeltmandsvirksomheder til nogle af de største virksomheder i Skandinavien og Europa. Kommunen skiller sig ud fra landsgennemsnittet i forhold til beskæftigelsen inden for den videntunge industri, hvor beskæftigelsen udgør 33 procent af alle private job.

De tre vigtigste videntunge brancher i Gladsaxe Kommune er medicinalindustrien, Informationsog kommunikationsteknologi (IKT) samt kemisk industri.

Gladsaxe Kommune har fire erhvervskvarterer: Gladsaxe Ringby, Bagsværd Erhvervskvarter – inklusive Bagsværd Bypark, Gyngemosepark og Mørkhøj Erhvervskvarter.

Foruden arbejdspladser bidrager virksomhederne til vækst og udvikling af byen.

Rammerne for den kommunale økonomi på landsplan De overordnede økonomiske rammer for kommunerne fastlægges i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Regeringen.

Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2015 tog udgangspunkt i niveauet for 2014. Den samlede serviceramme for kommunerne i 2015 blev fastsat til 234,6 milliarder kroner. Gladsaxe Kommunes andel er på 3.013,9 millioner kroner.

Kommunernes samlede anlægsramme var på 17,5 milliarder kroner i 2015. Gladsaxe Kommunes andel af dette udgør på baggrund af befolkningsandelen 206,5 millioner kroner.

I 2015 blev der endvidere etableret en tilskudsordning til de kommuner, som nedsatte skatten i 2015. Gladsaxe Kommune modtog i 2015 4,6 millioner kroner fra denne ordning.

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 var regeringen og KL enige om at prioritere den kommunale sundhedsindsats og sætte fokus på vækst og beskæftigelse samt kommunernes implementering af reformer på beredskabsområdet. Aftalen omfattede endvidere initiativer, der skulle understøtte det igangværende arbejde med en bedre ressourceudnyttelse i den kommunale opgaveløsning.

15

Resultater

INDHOLD BERETNING  Borgmesterens forord  Om årsrapporten  Ledelsens påtegning  Den uafhængige revisors erklæring  Kommuneoplysninger  Gladsaxe Byråd  Administrativ organisation  Politisk organisation  Overordnede rammer  Resultater  Det kommende år

MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

Resultater Økonomiske resultater for 2015 Gladsaxe Kommune er fortsat en stærk velfærdskommune med styr på økonomien.

Resultaterne for 2015 er særdeles tilfredsstillende.

Med en stram styring og løbende effektivisering af driften er der sikret plads til nye aktiviteter og rum til nye investeringer.

Den strukturelle balance, som er driftsresultatet inklusive renter blev på 402,1 millioner kroner, hvilket er 82,3 millioner kroner mere end oprindeligt budgetteret. Dette resultat viser, at kommunen har en sund økonomi. Den strukturelle balance er penge, kommunen har til rådighed til anlægsinvesteringer og afdrag på gæld.

Det er kommunens mål, at den strukturelle balance er på minimum 220 millioner kroner.

De samlede anlægsudgifter er med 265,0 millioner kroner * i 2015 højere end budgetteret. Det skyldes, at forbrugsudviklingen har været anderledes end forventet i forbindelse med budgetteringen af projekterne, og at en række projekter er finansieret af opsparede midler fra tidligere år.

Likviditeten har været god i 2015. I gennemsnit har kassebeholdningen været på 764,2 millioner kroner.

Ses samtlige udgifter og indtægter under ét kan Gladsaxe Kommunes resultat for 2015 opgøres til et overskud 382,8 millioner kroner, hvilket er 271,3 millioner kroner mere end oprindeligt budgetteret.

I lyset af den realiserede strukturelle balance, overholdelsen af servicerammen, en række anlægsinvesteringer samtidig med en fastholdelse af serviceniveauet og opnåelse af de fleste mål i kommunestrategien, er årets resultat for 2015 meget tilfredsstillende.

Hvor kommer pengene fra?

Gladsaxe Kommunes indtægter består af skatteindtægter, som indkomstskat, selskabsskat og ejendomsskat.

Herudover har Gladsaxe Kommune indtægter fra tilskuds- og udligningsordninger samt drifts- og anlægsindtægter, som blandt andet består af brugerbetaling for dagtilbudspladser, entreindtægter fra svømmehaller, betaling for pensionistkurser, salg af ejendomme og ikke mindst refusioner fra staten, som eksempelvis dækker en del af kommunens udgifter til sygedagpenge, kontanthjælp og dagpenge til forsikrede ledige. Endelig har kommunen renteindtægter.

Hvad bliver pengene brugt til ?

Gladsaxe Kommunes udgifter består af driftsudgifter og anlægsudgifter.

Driftsudgifterne indeholder blandt andet udgifter til varetagelse og udvikling af kommunens tilbud, som eksempelvis dagtilbud, ældrepleje, genoptræning, undervisning i folkeskolen med videre.

Endvidere indeholder driftsudgifterne udgifter til indkomstoverførsler.

Anlægsudgifterne består af udgifter til nyopførelse af bygninger, vedligeholdelse og forbedring af kommunens ejendomme, veje og naturområder samt til anskaffelse af nyt materiel. Endelig har kommunen også renteudgifter.

* Fordelt

16

Driftsresultatet udviser et overskuddet 406,2 millioner kroner mod et budgetteret overskud på 334,6 millioner kroner. Samtidig har kommunen afholdt for 3.006,2 millioner kroner serviceudgifter, hvilket er 7,7 millioner kroner mindre end servicerammen. Det betyder, at kommunens udgifter til service ikke overstiger det beløb, der er aftalt mellem KL og regeringen.

rådet.

med 182,2 millioner kroner på det skattefinansierede område og med 82,8 millioner kroner på forsyningsom-

Årsrapport 2015 Årets resultat Årets resultat opdeles på det skattefinansierede området og på forsyningsområdet.

Resultatopgørelsen fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Gladsaxe Kommunes resultat 2015 Millioner kroner

Vedtaget budget 2015

Korrigeret budget 2015

Regnskab 2015

I. Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Driftsindtægter

3.653,1 686,6 1.395,8

3.653,1 686,6 1.249,4

3.652,1 709,3 1.232,7

Indtægter i alt

5.735,5

5.589,1

5.594,1

Driftsudgifter

5.400,9

5.342,0

5.187,9

Driftsresultat

334,6

247,1

406,2

Anlægsindtægter Anlægsudgifter

12,2 219,7

253,9 406,0

233,4 182,2

Anlægsresultat

-207,5

-152,1

51,2

Drifts- og anlægsresultat

127,1

94,9

457,3

16,4 31,2

16,4 36,5

19,8 23,8

112,4

74,8

453,3

Driftsresultat Anlægsresultat

3,3 -4,1

5,1 -98,9

12 -82,5

Resultat af forsyningsområdet

-0,8

-93,8

-70,5

Resultat i alt

111,5

-19

382,8

Strukturel balance, (driftsresultat på det skattefinansierede område inklusiv renter)

319,8

226,9

402,1

Renteindtægter Renteudgifter (netto) Resultat af det skattefinansierede område

II. Forsyningsområdet

* Forskellen mellem vedtaget budget og det korrigerede budget er tillægsbevillinger, som gives i løbet af året, og af videreførsler fra tidligere år.

17

Resultater

INDHOLD BERETNING  Borgmesterens forord  Om årsrapporten  Ledelsens påtegning  Den uafhængige revisors erklæring  Kommuneoplysninger  Gladsaxe Byråd  Administrativ organisation  Politisk organisation  Overordnede rammer  Resultater  Det kommende år

MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

Resultat af det skattefinansierede område Den strukturelle balance, som er driftsresultatet inklusive renter blev på 402,1 millioner kroner, hvilket er 82,3 millioner kroner mere end oprindeligt budgetteret. Dette resultat viser, at kommunen har en sund økonomi. Den strukturelle balance er penge, kommunen har til rådighed til anlægsinvesteringer og afdrag på gæld. Det er kommunens mål, at den strukturelle balance er på minimum 220 millioner kroner.

Gladsaxe Kommunes har oprindeligt budgetteret med 3032,5 millioner kroner i serviceudgifter. Servicerammen er for Gladsaxe Kommunes vedkommende korrigeret med 18,6 millionerne i 2015 på grund af en ændret pris- og lønudvikling i kommunerne. Gladsaxe Kommunes serviceramme udgør herefter 3.013,9 millioner kroner i 2015. Der er afholdt serviceudgifter for 3.006,2 millioner kroner. Gladsaxe Kommune har altså udfyldt 99,7 procent af servicerammen.

Resultatopgørelsen i tabel 2 viser, at skatteindtægterne i 2015 udgjorde i alt 3.652,1 millioner kroner. Indtægten fra skatter svarer stort set til budgettet. Gladsaxe Kommune havde herudover en nettoindtægt fra tilskuds- og udligningsordninger på 709,3 millioner kroner. Herudover var der driftsindtægter på 1.232,7 millioner kroner mod budgetteret 1.395,8 millioner kroner.

De lavere driftsindtægter skyldes primært færre refusionsindtægter, hvilket er en følge af, at udbetalingen af boligsikring, boligydelse og førtidspension er flyttet til Udbetaling Danmark.

Udgifterne til disse ydelser har som følge heraf været tilsvarende lavere. De samlede indtægter i 2015 udgjorde 5.594,1 millioner kroner.

De samlede driftsudgifter udgjorde 5.187,9 millioner kroner mod et budget på 5.400,9 millioner kroner. De lavere driftsudgifter skyldes først og fremmest som nævnt, at udbetaling af boligsikring- og ydelse samt førtidspension er flyttet til

18

Udbetaling Danmark. Herudover har forsørgelsesudgifterne til ressourceforløbsydelse været højere end forventet. Endvidere har der været færre udgifter på medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen end oprindeligt budgetteret.

Endelig har serviceudgifterne ligget under det budgetterede niveau. Årsagerne til de lavere driftsudgifter forklares nærmere i de udvalgs­ opdelte afsnit.

Alt i alt kan det samlede driftsresultat på det skattefinansierede område opgøres til et overskud på 406,2 millioner kroner mod et oprindeligt budgetteret resultat på 334,6 millioner kroner. Det højere driftsresultat end oprindeligt budgetteret betyder samtidig, at der ikke er brugt alle de tidligere års opsparede driftsmidler, som er indeholdt i det korrigerede budget.

Anlægsudgifterne udgjorde i alt 182,2 millioner kroner, hvilket ligger under det oprindelige bud get på 219,6 millioner kroner. Forskellen skyldes, at forbrugsudviklingen har været anderledes end forventet i forbindelse med budgetteringen af projekterne: ombygning af boliger på Kellersvej, Gladsaxe i vækst og udvidelse af dagtilbudskapaciteten. Pengene er hovedsageligt brugt til vedli-

Forsyningsområdet Forsyningsområdet omfatter fjernvarme og renovation. Forsyningsområdet er udskilt fra kommunens øvrige aktiviteter, fordi disse drives efter et hvile-i-sig-selv princip. Det betyder, at kommunen ikke på lang sigt må generere over- eller underskud ved driften af forsyningsområdet, men kun opkræve borgerne, hvad der svarer til de udgifter, der afholdes ved levering af fjernvarme og renovation.

Der skelnes derfor i regnskabet mellem skattefinansierede aktiviteter og forsyningsområdet.

Årsrapport 2015

geholdelsesarbejder og generelle forbedringer på kommunens ejendomme og veje. Herudover er der investeret i det nye spillested på Telefonvej.

Anlægsindtægterne var i alt på 233,4 millioner kroner, hvilket er væsentlig mere end det budgetterede niveau på 12,2 millioner kroner.

De højere indtægter skyldes indfrielse af hjemfald på almene boliger i Gladsaxe Kommune samt salg af Bagsværd Skole.

Renteudgifterne udgjorde 23,8 millioner kroner og renteindtægterne 19,8 millioner kroner.

Det betød alt i alt, at det samlede resultat på skattefinansierede område i 2015 blev et overskud på 453,3 millioner kroner.

Resultat af forsyningsområdet Gladsaxe Kommunes forsyningsområde havde i 2015 et samlet underskud på 70,5 millioner kroner, hvor det budgetterede resultat var et på 0,8 millioner kroner. Forskellen skyldes primært tidsforskydninger på den igangsatte udbygning af fjernvarmenettet.

Det samlede resultat Det samlede resultat kan herefter opgøres til et overskud på 382,8 millioner kroner. Til sammen-

ligning var der i det oprindelige budget for 2015 forudsat et overskud på 111,5 millioner kroner.

Af mindreforbruget i forhold til det korrigerede budget vil der blive videreført 126.3 millioner kroner på driften og 215.6 millioner kroner på anlæg til 2016.

Læs en mere detaljeret gennemgang af de forskellige områder i de følgende kapitler og i bilagssamlingen. Klik her for at se bilagssamlingen:

gladsaxe.dk/regnskab Medarbejdere I Gladsaxe Kommune var der i 2015 ansat 5.508 fuldtidsmedarbejdere, fordelt på 11.442 ansættelsesforhold, hvilket er lidt flere end i 2014.

Tabel 3 viser, hvordan medarbejderne fordeler sig på forskellige personalegrupper.

Personaleomsætningen var på 19,3 procent i 2015, hvilket er 1,7 procentpoint mere end i 2014. Det samlede sygefravær er faldet med 0,3 procentpoint til 4,8 procent i 2015, svarende til et fravær på 12,5 dage pr. fuldtidsansat og et fald på 0,8 dage pr. fuldtidsansat.

19

Resultater og Det kommende år

INDHOLD Tabel 3. Personaleoversigt Årsværk*

BERETNING Personalegrupper

 Borgmesterens forord  Om årsrapporten  Ledelsens påtegning  Den uafhængige revisors erklæring

2013

2014

Personaleomsætning i procent 2015

2013

2014

2015

Sygefravær i procent 2013

2014

2015

Pædagoger

880

880

874

15,5

14,8

16,3

6,3

6,5

5,8

Social- og sundhedspersonale

817

820

883

20,0

23,4

27,0

7,2

7,4

5,4

Lærere i folkeskolen

734

747

771

8,8

14,5

15,4

3,7

4,7

4,8

Pædagog- og omsorgsmedhjælpere med flere

694

676

624

26,4

22,3

29,7

6,0

6,3

5,8

Kontor- og it-personale

472

462

458

14,4

13,7

16,3

4,2

3,7

3,9

Socialpædagoger

341

334

323

12,9

14,0

15,6

6,2

4,8

5,8

Rengøringsmedarbejdere

309

265

245

10,6

15,7

17,4

6,1

5,0

4,3

 Kommuneoplysninger

Akademikere

284

314

313

14,5

15,2

14,3

2,0

2,2

2,0

 Gladsaxe Byråd

Teknisk service- og specialarbejdere

262

239

232

13,3

18,5

14,7

4,2

5,0

5,3

 Administrativ organisation

Syge- og sundhedsplejersker med flere

130

135

150

13,7

19,2

23,8

4,0

5,5

5,1

 Politisk organisation

Socialrådgivere og -formidlere

107

113

115

19,9

19,7

28,2

4,9

5,3

5,1

 Overordnede rammer

Ergo- og fysioterapeuter

105

102

112

15,5

13,4

14,6

3,9

2,9

2,7

 Resultater

Økonomaer, køkkenassistenter med flere.

49

50

52

19,8

13,4

11,4

4,5

4,9

3,9

 Det kommende år

Håndværkere Øvrige personalegrupper Alle

MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

20

35

36

37

4,3

10,0

8,3

2,9

4,0

2,8

322

320

320

15,9

12,9

17,4

3,3

2,9

2,9

5.541

5.493

5.508

15,3

17,6

19,3

5,2

5,1

4,8

* Antal årsværk er opgjort pr. september.

Kilder: Årsværk og personaleomsætninger: Kommunernes og Regionernes løndatakontor. Sygefravær: Silkeborg Data.

Sygefravær 2015 Gladsaxe Kommune har arbejdet på at nedbringe sygefraværet i 2015, hvilket også har haft synlig effekt. Sygefraværet er samlet set faldet betydeligt i Gladsaxe Kommune.

Der er sat en række initiativer i gang med henblik på at fastholde resultaterne og nedbringe sygefraværet yderligere. Der er blandt andet opstillet måltal for de enkelte fagområder, som tilsammen skal sikre, at kommunen opfylder målet i kommunestrategien, som er: ”at Gladsaxe Kommunes sygefravær ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner i 2018”.

Opfølgning på Kommunestrategien Byrådet har med kommunestrategien vedtaget otte overordnede målsætninger for byrådsperioden og tilhørende effektmål. Med Kommunestrategien 2014-2018 har Byrådet sat retning og pejlemærker for det, der skal have særlig opmærksomhed i byrådsperioden og opstillet krav til hvilke mål, der ønskes opnået i perioden.

Overordnet set er de fleste af de mål, der var opstillet for 2015 nået. Ud af de 26 mål i kommunestrategien, der følges op på i 2015, er 19 opfyldt, 3 delvist opfyldt og 4 ikke opfyldt.

De enkelte mål vil blive gennemgået nærmere i de følgende kapitler.

Årsrapport 2015

Det kommende år

I 2016 vil der være fokus på en lang række initiativer, der skal fastholde Gladsaxe som en stærk velfærdskommune og samtidig konsolidere og fremtidssikre kommunens økonomi.

Omdrejningspunktet for indsatserne i det kommende år er de otte overordnede mål i Gladsaxes nye kommunestrategi for 2015-2018.

Gladsaxe som en levende by i vækst Velfærden i Gladsaxe skal fastholdes ved at tiltrække flere borgere og virksomheder. Dette skal blandt andet ske ved at ombygge Gladsaxe Ringvej til Gladsaxe Boulevard. Strækningen ændres fra en grøn korridor til en mere bymæssig strækning med højt og tæt byggeri, som er attraktivt for domiciler og lignende, der ønsker en markant placering. Herudover forbedres fremkommeligheden for både fodgængere, cyklister og bilister i kommunen ved blandt andet renovering af fortove og etablering af nye cykelstier.

Alle børn skal lære mere Der sættes ind med en tidlig indsats for børn i udsatte familier. Der skal i det kommende år udarbejdes en samlet strategi for, hvordan man bedst muligt understøtter udsatte børn i Gladsaxe Kommune gennem en direkte og håndholdt indsats. Målet er at give disse børn en reel

mulighed for at udnytte deres potentiale og få et godt liv. Samtidig er der afsat penge til at ansætte flere socialrådgivere og dermed fås bedre tid til at arbejde forebyggende med familien.

Alle unge skal i uddannelse og job Beskæftigelse er en af de allervigtigste forudsætninger for et aktivt, sundt og selvstændigt liv.

Derfor investeres der i en række beskæftigelsesindsatser, som bekæmper langtidsledighed og sikrer, at flest mulige borgere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Her er der især fokus på at sikre, at alle unge kommer i gang med en uddannelse eller får et job.

Alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance Bydelene skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet. Denne målsætning skal nås ved det fortsatte arbejde med at gøre Høje Gladsaxe og Værebro til gode steder at bo og vokse op i. Dette skal blandt andet ske ved, at skabe fritidsjob til de unge, sikre at de unge får en kompetencegivende uddannelse og etablere attraktive udearealer.

Flere borgere skal leve sundere For at øge borgernes livskvalitet, og mindske deres risiko for at få en livsstilsygdom skal flere borgere trives og leve sundere. Dette gøres blandt andet ved at renovere Gladsaxe svømmehal, sikre tilgængelige idrætsfaciliteter og en pri-

21

Det kommende år og Levende by i vækst

INDHOLD BERETNING MÅLSÆTNINGER  Levende by i vækst  Alle børn skal lære mere  Unge i uddannelse og job  Bydel i social balance  Flere borgere skal leve sundere  Alder ingen hindring  Klimabevidste valg  Økonomisk råderum

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

22

oriteret plan for bevægelses- og idrætsfaciliteter. Der gennemføres ligeledes en undersøgelse af kommunens indsats på det nære sundhedsvæsen med særlig fokus på de ældre og kronikere.

Økonomisk råderum Økonomisk råderum er en forudsætning for at fastholde et godt serviceniveau og at udvikle og investere i fremtidens velfærdsløsninger.

Alder ingen hindring Det giver livskvalitet og øget frihed at kunne klare sig selv. Gladsaxe Kommunes borgere skal uanset alder mødes som medborgere med ressourcer, som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet. Dette skal blandt andet ske ved en modernisering af Træningscenter Gladsaxe, en prioriteret indsats for borgere med demens, ansættelse af en hjerneskadekoordinator og fortsættelse af aktiviteterne finansieret af ”ældremilliarden”.

Økonomistyringen skal derfor være robust, og der skal være en strukturel balance på mindst 220 millioner kroner og en gennemsnitlig likviditet på mindst 250 millioner kroner. Det sikres blandt andet via løbende omprioriteringer i driften og ved at have fokus på sygefraværet.

Klimabevidste valg skal fremmes Dette skal i 2016 ske ved at energirenovere de kommunale ejendomme, så der blandt andet reduceres i CO2 udledningen. Der indføres også gradvis affaldssortering i de kommunale institu­ tioner og tilbud. Endelig fortsættes den ambitiøse klimatilpasningsplan.

Den kommunale udskrivningsprocent fastholdes i 2016. Men forligspartierne har indgået en aftale om, at indkomstskatten nedsættes med 0,1 procent fra 2017, under forudsætning af, at kommunens økonomi ikke er forringet i forhold til de skøn for indtægter og den strukturelle balance, der ligger til grund for indgåelsen af aftalen om budget 2016-2019. Nedsættelsen af indkomstskatten må envidere ikke føre til en forringelse af serviceniveauet.

Årsrapport 2015

Levende by i vækst Vi vil fastholde velfærden ved at tiltrække flere borgere og virksomheder.

i 2016 forud for den endelige udvælgelse af de entreprenører, der skal stå for anlægsarbejdet.

Gladsaxe skal opretholde og udvikle en styrke og robusthed som økonomisk bæredygtig kommune, der sætter os i stand til at fastholde velfærd på forkant – også om 10, 15 og 20 år.

Vi vil være i stand til at se ud over kommunegrænsen og tage et større ansvar. Derfor er målsætningerne at fastholde velfærden, ved:

Når letbanen kommer i drift, vil den som en hurtigt og effektivt transportform medvirke til at skabe vækst og udvikling i Gladsaxe Kommune, og den vil allerede i anlægsfasen skabe flere tusinde nye arbejdspladser. Samtidig vil letbanen øge fremkommeligheden langs Ring 3.

Gladsaxe Kommune skal i alt indskyde 286,4 millioner kroner (2013-niveau) i letbaneselskabet frem mod 2056, og i 2015 indbetalte kommunen et indskud på 14,8 millioner kroner til letbaneselskabet.

 at få flere arbejdspladser til kommunen ved at fastholde og tiltrække virksomheder  at få flere borgere – og gerne mange, der bidrager med ressourcer til fællesskabet og til at skabe rammen om det gode hverdagsliv.

Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om en levende by i vækst. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Ny vækststrategi og GladsaxeLiv Vækststrategien sætter en ambitiøs dagsorden for Gladsaxe Kommune i de kommende år.

Strategiens målsætninger er aktivt at bidrage til, at hovedstadsregionen bliver en konkurrencedygtig metropol, at samtænke vækst med velfærd, og at nytænke vores praksis på en række områder blandt andet i forhold til at udvikle en fremragende virksomhedsservice og velfærdstilbud på forkant.

Letbanen langs Ring 3 I 2015 er der udarbejdet en ”Vurdering af Virkninger på Miljøet” (VVM) for området omkring den kommende letbane. VVM redegørelsen, som har været i høring hos borgerne, udgør et væsentligt grundlag for den anlægslov om letbanen, der skal vedtages i foråret 2016. I 2015 er der endvidere arbejdet indgående med at detailprojektere anlægsarbejdet. Dette er en forberedelse til de udbudsprocesser, der påbegyndes

Byrådet har afsat midler til at gøre en ekstra indsats for at fremme den levende by. Indsatsen rettes mod at udvikle byen der, hvor Gladsaxeborgerne mødes – det kalder vi GladsaxeLiv. Ved Søborg Torv har der i 2015 været etableret sand og opholdsmuligheder med en klar grøn afgrænsning for at gøre pladsen mere intim og skærme mod trafikken. På torvets parkdel blev der opsat flere borde og bænke, der har været flittigt brugt. Ved Bibliografen er der etableret

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet tre effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 4.

Tabel 4. Effektmål for Levende by i vækst Effektmål

2015

Resultat 2015

2016

2017

2018

Antallet af virksomheder i Gladsaxe med over en ansat skal stige.

I 2012 var der 1.408 virksomheder.

1.425

1.570 Opfyldt

1.586

1.602

1.618

Antallet af arbejdspladser i Gladsaxe skal stige.

I 2013 var der 37.742 arbejdspladser.

38.119

38.490 Opfyldt

38.950

39.400

39.870

Antallet af nye boliger i Gladsaxe skal stige.

I 2013 var der 31.715 boliger.

31.800

31.859 Opfyldt

31.900

32.000

32.100

23

Levende by i vækst og Alle børn skal lære mere

INDHOLD BERETNING MÅLSÆTNINGER  Levende by i vækst  Alle børn skal lære mere  Unge i uddannelse og job  Bydel i social balance  Flere borgere skal leve sundere  Alder ingen hindring  Klimabevidste valg  Økonomisk råderum

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

en gadehave oven på den eksisterende belægning for at trække Bibliografen ud i byrummet. Der blev i 2015 brugt cirka 0,7 millioner kroner til disse formål.

Kommunen har endvidere påbegyndt etableringen af en nytænkende legeplads i bibliotekshaven ved Hovebiblioteket. Målet er at skabe et nyt vartegn og samlingspunkt for området omkring Hovedbiblioteket. For at skabe transparens og direkte forbindelse og sammenhæng mellem Bibliotekshaven og Hovedbiblioteket, er biblioteket blevet åbnet mod haven, og der etableres i 2016 en udendørs scene i tilknytning til den nye legeplads.

Tidssvarende boliger til handicappede på Kellersvej De eksisterende boliger på Kellersvej er opført i 1961 og er ikke længere tidssvarende. Byrådet har derfor besluttet at nedrive en del af disse for at bygge 78 nye almene boliger til handicappede borgere i perioden 2017-2020.

I 2015 er der afholdt en arkitektkonkurrence, som Totalrådgiver ved CUBO-arkitekter A/S vandt.

Deres forslag skilte sig ud fra de øvrige fire konkurrenceprojekter ved en meget overbevisende trafikal løsning med opdeling mellem svage og stærke trafikanter. Den nye bebyggelse vil blive udformet med en fin forståelse for at støtte forskelligartede fællesskaber, samtidig med at den på en harmonisk måde spiller op til de eksisterende bygninger og områdets fine parkkarakter.

I 2015 er der desuden arbejdet med en genhusningsplan for beboerne i byggeperioden, og der er udarbejdet en ny lokalplan for området.

Der er til projektet afsat 128 millioner kroner i perioden 2014-2019, og der er med udgangen af 2015 brugt i alt 5,6 millioner kroner til især rådgiverhonorarer og arkitektkonkurrence.

Revitalisering af Bagsværd Sø Gladsaxe Kommune har sammen med Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune

24

og Team Danmark stiftet Fonden Danmarks Rostadion Bagsværd Sø. Fonden skal stå for realisering af det ambitiøse projekt at sikre og forbedre Bagsværd Sø som træningssted og konkurrenceanlæg for den absolutte elite inden for dansk roning, kano og kajak. Projektet har modtaget tilsagn om støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 50 millioner kroner.

Gladsaxe Kommune har udarbejdet en plejeplan for hele det fredede område omkring Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Plejeplanen giver retningen for de kommende års pleje og genopretning af naturen i området i samspil med områdets intensive benyttelse til mange rekreative formål. Der er i 2015 brugt 0,2 millioner kroner på projektet.

Gladsaxe Kommune vil indgå i et tæt samarbejde med Fonden Danmarks Rostadion Bagsværd Sø for at sikre, at udviklingen af de rekreative arealer bliver et levende bevis på, hvordan man tilgodeser den professionelle idræt og breddeidrætten og samtidigt skaber en rigdom af rekreative muligheder for en lang række øvrige brugere. Alt sammen i skånsom og respektfuld balance med natur og miljø. Der er i 2015 brugt 0,1 millioner kroner til dette.

Telefonfabrikken I 2015 har cirka 25 borgere søgt råd og vejledning hos KulturSkaberne, der er Gladsaxe Kommunes tilbud til kreative og driftige borgere med en god idé til et nyt kulturtilbud. Der er kommet 15 nye tilbud ud af ideerne. KulturSkaberne er med til at udvikle vedkommende og relevante kulturtilbud for, med og af borgerne.

I regi af kulturfestivalen Gladsaxe Loves Culture samlede Telefonfabrikken og Gladsaxe Kommunes integrationsråd i 2015 42 – primært – frivillige kulturaktører. Gladsaxe Loves Culture danner rammen om oplevelser og møder på tværs af kunstneriske udtryksformer, køn, alder, kulturel oprindelse og interesser.

Årsrapport 2015

Alle børn skal lære mere

Uanset baggrund og formåen skal alle børn udfordres på det faglige niveau, hvor de er.

Alle børn skal have de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer, så de kan mestre eget liv og klare sig i fremtidens samfund.

I Gladsaxe Kommunes dagtilbud, skoler og fritidsliv skal børnene opleve, at de er en del af et

fællesskab med pligter og rettigheder, hvor den enkelte bidrager og opnår værdifuld livserfaring.

Alle børn skal have medansvar og selvbestemmelse, så de trives og bliver aktive medspillere i deres eget liv. Arbejdet med at skabe de bedste læringsmiljøer for børn og unge sker i tæt samarbejde med forældrene.

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet fire effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 5.

Tabel 5. Effektmål for Alle børn skal lære mere Effektmål

2015

Resultat 2015

2016

2017

2018

Andelen af elever med gode resultater skal stige Andelen af karakterer på 10 og 12 ved 9. klasses afgangsprø-ve skal stige. I 2013 var den gennemsnitlige andel på 34%.

38%

38% Opfyldt

39%

40%

41%

Andelen af elever med dårlige resultater skal falde Andelen af karakterer, der ligger mellem -03 og 2 ved 9. klas-ses afgangsprøve skal falde. I 2013 var den gennemsnitlige andel 13%.

12%

12% Opfyldt

11,5%

11%

10,5%

Trivslen i folkeskolen skal stige.

I skoleåret 2014/2015 havde Gladsaxe Kommune følgende gennemsnit på 3.6 i fire indikatorer, hvor der scores mellem 0 og 5.

3,65

3,65 Opfyldt

3,75

3,75

3,85

De 0-6 åriges sproglige kompetencer skal styrkes Andelen af børn i kategorierne ’sikker’ og ’på vej’ skal stige. I skoleåret 2013/2014 var andelen 88,5%.

89%

89% Opfyldt

89,5%

90%

90,5%

25

Alle børn skal lære mere og Unge i uddannelse og job

INDHOLD BERETNING MÅLSÆTNINGER  Levende by i vækst  Alle børn skal lære mere  Unge i uddannelse og job  Bydel i social balance  Flere borgere skal leve sundere  Alder ingen hindring  Klimabevidste valg  Økonomisk råderum

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

26

Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om, at alle børn skal lære mere. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Skolereform Gladsaxe Kommune arbejder målrettet med at realisere folkeskolereformen, så målet om, at alle børn skal lære mere, opnås. I 2015 er der gennemført omfattende kompetenceudviklingsforløb, der skal sikre, at det enkelte barns læring og trivsel er i centrum for de aktiviteter, der gennemføres i skolen. Med udgangen af 2015 er alle pædagogiske medarbejdere blevet uddannet, så de arbejder med tydelige differentierede læringsmål og kontinuerlig feedback ud fra et styrkebaseret læringssyn. Den interne uddannelse sikrer samtidig, at de pædagogiske medarbejdere har fået et fundament for deltagelse i det fireårige kompetenceudviklingsprojekt Synlig læring. Projektet er et samarbejde mellem Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Synlig læring er igangsat på skolerne i august 2015 og er finansieret af midler fra AP Møller Fonden samt budgetbeløb fra de samarbejdende kommuner.

Projektet har i 2015 kostet 3,0 millioner kroner, heraf har AP Møller Fonden finansieret 1,5 millioner kroner.

Ud over den fælles kompetenceudvikling er der gennemført specifik kompetenceudvikling af læringsagenter på skolerne. Udvalgte lærere uddannes herudover i linjefag for at højne kompetencedækningen i skolerne.

De mange organisatoriske forandringer, som er gennemført som led i realiseringen af folkeskolereformen, er nu fuldt implementeret. Der arbejdes målrettet med videndeling og et fælles mindset på tværs af skolerne, gennem et tættere strategisk samarbejde og en digital platform for læringsforløb, der er skræddersyet Gladsaxe skolevæsens metode for individuelle, differentierede læringsmål. De mange forskellige tiltag sker i tæt dialog med de faglige organisationer.

Implementering af ”Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur” For at Gladsaxe Kommune også i fremtiden kan tilbyde en høj kvalitet i dagtilbuddene er det nødvendigt at ændre på strukturen i børnehusene over en årrække. Af ”Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur – opdatering og implementeringsplan” fremgår en struktureret og detaljeret plan for udbygning, nybygning og afvikling af i alt 23 af kommunens børnehuse.

Byrådet har afsat 135 millioner kroner til dette.

På kort sigt (2015-2018) skal ni børnehuse enten nybygges, udvides, sammenlægges, ombygges eller afvikles. Seks byggeprojekter i forskellige størrelsesordner er i gangsat henover 2015, og de første byggeprojekter forventes færdiggjort og indviet i løbet af sommeren 2016. Samlet er der brugt 3,4 millioner kroner i 2015 på de seks byggeprojekter.

Årsrapport 2015

Unge i uddannelse og job

Alle unge skal have uddannelse og job.

Der er et stort lokal- og landspolitisk fokus på målsætningen om at få de unge i job og uddannelse. Forventningerne til fremtidens folkeskole er høje, men de unges uddannelsesparathed og muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere jobmuligheder afhænger i lige så høj grad af opbakningen hjemmefra og opvækstvilkår i øvrigt.

I Gladsaxe Kommune har vi fokus på de unge 15-29 årige, som har brug for en ekstra indsats til at gennemføre en uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om 15-29 årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heriblandt også socialt udfordret unge og unge med fysisk eller psykisk handicap.

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet tre effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 6.

Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at unge skal i uddannelse og job. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Virksomhedsrettet indsats En aktiv virksomhedsrettet indsats er sammen med uddannelse ofte den korteste vej til varig beskæftigelse. Derfor har Byrådet i 2015 prioriteret den virksomhedsrettede indsats målrettet unge. I 2015 har Ungeenheden haft fokus på virksomhedspraktikker for ledige uddannelsesparate og arbejdspraktikker for unge mellem 15 og 18 år. Der er i 2015 afsat 0,5 millioner kroner til indsatsen. Det var i 2015 målet, at 24 unge (målt i fuldtidspersoner) ville få en lære- eller praktikplads, og det er lykkedes at skaffe læreeller praktikplads til 24 unge, svarende til 14,7 helårspersoner. Indsatsen har medført en besparelse på 0,8 millioner kroner i 2015.

I 2015 har der også været fokus på unges tidlige erfaringer med arbejdsmarkedet i form af f.eks. fritidsjob, da det øger sandsynligheden for, at de unge senere i livet opnår varig beskæftigelse og selvforsørgelse. I den forbindelse blev et nyt virksomhedsnetværk etableret i Gladsaxe Kommune i 2015 – Virksomhedsnetværket for Unges Vej ind i Arbejdslivet, VUVA. Netværkets formål er at styrke det sociale ansvar for, at unge i Gladsaxe bliver til stærke samfundsborgere og en del af arbejdsstyrken.

27

Unge i uddannelse og job og Bydele i social balance

INDHOLD BERETNING MÅLSÆTNINGER  Levende by i vækst  Alle børn skal lære mere  Unge i uddannelse og job  Bydel i social balance  Flere borgere skal leve sundere  Alder ingen hindring  Klimabevidste valg  Økonomisk råderum

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

28

Ungeenhed – herunder Social Balance Ungeenheden hjælper ledige uddannelsesparate unge videre i uddannelse. Ungeenheden har også en særlig rolle i forhold til at sikre social balance i Høje Gladsaxe og Værebro. Ud over den virksomhedsrettede indsats er der i 2015 anvendt en særlig fremskudt mentorindsats, der primært har sigtet mod at fastholde de unge i uddannelse, men også mod at støtte dem i deres første erfaringer med arbejdsmarkedet.

Særligt indsatsen for fremskudt vejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Nord i Værebro har fået flere unge i uddannelse. Der har i perioden 1. september 2014 til 1. december 2015 været kontakt til 131

unge, hvilket både omfatter unge på offentlig forsørgelse og selvforsørgende.

Af de unge på offentlig forsørgelse er 56 kommet i selvforsørgelse. Denne indsats har Byrådet i 2016 prioriteret at udvide til Høje Gladsaxe.

I 2015 har reformen af erhvervsuddannelserne, EUD-reformen, og kravet om minimum 02 i dansk og matematik, betydet at mange unge først skal opkvalificeres for at kunne påbegynde en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Ungeenheden har i samarbejde med Region Hovedstaden og VUC Lyngby indgået et samarbejde angående et særligt UPGRADE-forløb.

Tabel 6. Effektmål for Unge i uddannelse og job Effektmål

2015

Resultat 2015

2016

2017

2018

Flere unge skal være uddannelsesparate efter grundskolen Andelen af unge, der afslutter grundskolen med en gennemsnitlig karakter på minimum 4 i dansk og matematik skal stige. I 2013 var andelen 83%.

85%

86% Opfyldt

86%

87%

88%

Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter 9. klasse skal stige.

For årgangen 2008 var andelen 78,3 pct.

78,0%

78,3% Opfyldt

78,5%

79%

79,5%

Flere unge skal være selvforsørgede Andelen af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse (ikke SU) skal falde. I 2013 var andelen 10,9%.

10%

10% Opfyldt

9%

8%

7%

Årsrapport 2015

Bydele i social balance Alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance. De skal være attraktive, velfungerende og fri fra bandekriminalitet.

De igangværende tiltag i Værebro Park og Høje Gladsaxe er eksempler på, at det kræver en langsigtet, målrettet og helhedsorienteret indsats fra alle parter at komme de komplekse udfordringer som banderelateret kriminalitet og social ulighed til livs. Derfor er målsætningen om bydele i social balance stadig aktuel også med et forebyggende sigte.

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet fire effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 7.

Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om bydele i social balance. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Bydele i social balance Alle bydele skal være i social balance. De skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet. Derfor har Gladsaxe Kommune i 2015 videreført og udbygget indsatsen for at skabe forandring i de bydele i kommunen, der i dag er udsatte. Der er igangsat og videreført en lang række sociale indsatser især med fokus på at sikre, at udsatte unge holdes på sporet.

Der er etableret opsøgende uddannelsesvejledning målrettet ledige unge, igangsat en fritidsog studiejobindsats og igen i 2015 arrangeret sommerferieaktiviteter, der kan understøtte et positivt fritidsliv hos områdernes børn og unge.

Samtidig har arbejdet med at styrke trygheden og det positive udeliv i områderne været prioriteret blandt andet med afholdelse af tryghedsvandringer i Høje Gladsaxe og etablering af midlertidigt loungeområde, boldbane og bordtennis på forpladsen i Værebro Park, hvor der også er arbejdet videre med trygheds- og identitetsskabende belysning og etableringen af et rekreativt, oplyst LOOP med tilhørende stisystemer.

I 2015 er der arbejdet videre med at styrke partnerskabet med boligorganisationerne i områderne, der er helt centrale i arbejdet for at styrke den sociale balance. Derudover er der etableret en boligsocial helhedsplan for Værebro Park, der træder i kraft pr. 1. januar 2016. Endelig er det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem kommune, boligselskaber, butikscenterindehaver og politi i Task force Høje Gladsaxe blevet styrket.

I samarbejde med Realdania har Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab sammen med Odense Kommune/Vollsmose i 2015 været en del af modningsprojektet Boligliv i Balance. Projektet har undersøgt, hvad der skal til for på sigt at gøre de store udsatte boligområder til integrerede byområder med en blandet beboersammensætning.

På baggrund af blandt andet erfaringerne fra Realdaniasamarbejdet har Gladsaxe Kommune i 2015 udarbejdet en strategi for social balance, der fastlægger kommunens fremadrettede tilgang til arbejdet for at styrke den sociale balance i byens udsatte bydele. Udmøntningen af strategien påbegyndes i 2016.

Langtidsledighed Langtidsledige har generelt sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. For at forebygge langtidsledighed har Jobcenter Gladsaxe i forbindelse med projektet Hurtigt i Gang intensiveret samtaleforløbene for nyledige. Har ledighedsforløbet for den enkelte alligevel vist sig at blive længerevarende, er indsatsen blevet kombineret med en virksomhedsrettet indsats. Her har Gladsaxe Kommune øget samarbejdet med virksomhederne i lokalområdet blandt andet via Erhvervsrådet.

For at styrke den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats og forbedre mulighederne for at opnå det rette kompetencematch har Jobcenteret også arbejdet på at forbedre borgernes CV. Antallet af langtidsledige er faldet med 24 procent fra 591 i december 2014 til 448 i december 2015.

29

Bydele i social balance og Flere borgere skal leve sundere

INDHOLD BERETNING MÅLSÆTNINGER  Levende by i vækst  Alle børn skal lære mere  Unge i uddannelse og job  Bydel i social balance  Flere borgere skal leve sundere  Alder ingen hindring  Klimabevidste valg  Økonomisk råderum

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

Pr. 1. januar 2016 gælder de nye refusionsregler på beskæftigelsesområdet. Det betyder, at strategien

for beskæftigelsesindsatsen i 2015 løbende er blevet tilpasset til de nye lovændringer.

Tabel 7. Effektmål for Bydel i social balance Effektmål

2015

Resultat 2015

2016

2017

2018

68 83

69 78 Delvist opfyldt

67 82

67 81

66 80

9,5%

9% Opfyldt

9,0%

8,5%

8,0%

84% 78% 83%

82% 78% 85% Delvist opfyldt

85% 79% 84%

86% 80% 85%

87% 81% 86%

72,5% 78,5% 78%

82% 83,5% 68,5% Delvist opfyldt

73% 79% 78,5%

73,5% 79,5% 79%

74% 80% 79,5%

Den sociale balance skal styrkes.

Målt på en enhedsscore baseret på 5 specifikke indikatorer udarbejdet af Ministeriet for By-, Boligog Landdistrikter ses der en stor spredning i den sociale balance i kommunens 10 byområder.

En enhedsscore på 100 og derover indikerer, at et byområde kan karakteriseres som et ghettoområde.

Der skal ske en forbedring af scoren for de socialt set mest udsatte byområder.

Høje Gladsaxe: i 2012 var enhedsscoren 68 Værebro Park: i 2012 var enhedsscoren 83 Ledighedsniveauet skal nærme sig niveauet for kommunen Forskellen mellem bruttoledighedsprocenten i Værebro Park og Høje Gladsaxe og den gennemsnitlige bruttoledighedsprocent i hele Gladsaxe Kommune skal falde. I perioden fra august til december 2014 var forskellen i gennemsnit 9,9 procentpoint.

Flere elever skal opnå gode resultater Andelen af unge fra Grønnemose Skole, Skovbrynet Skole og Enghavegård Skole, der afslutter grundskolen med mindst karakteren 4 i dansk og matematik skal stige. Andelen i 2014 var gennemsnitligt for de sidste fire år på hhv. 83%, 77% og 82%.

Skovbrynet Skole Grønnemose Skole Enghavegård Skole Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af unge fra Skovbrynet Skole, Grønnemose Skole og Enghavegård Skole, der har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse skal stige. For afgangsårgang 2009 var andelen henholdsvis 72,2%, 78,3% og 77,6 % Skovbrynet Skole Grønnemose Skole Enghavegård Skole

30

Årsrapport 2015

Flere borgere skal leve sundere

Flere borgere skal trives og leve sundere.

Det øger borgernes livskvalitet, og mindsker deres risiko for at få en livsstilssygdom.

Uligheden i sundhed skal mindskes. Det er vigtigt, at Gladsaxe Kommune har fokus på at bedre sundheden blandt de borgere, som er socialt dårligt stillet. Indsatsen fokuserer særligt på borgere med lav uddannelse, lav indkomst, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og dårlige boligforhold, og ofte også misbrug af alkohol og stoffer, psykisk sygdom, handicap eller hjemløshed. Gladsaxe Kommune er nået langt i opbygningen og udviklingen af det nære sundhedsvæsen, men står stadig over for store udfordringer, når det for eksempel gælder lighed i sundhed, lav middellevetid og færre raske leveår efter 60 år. Vi ved, at en sund og aktiv livsførelse har betydning for indlæringen hos børn og unge, og at det nedbringer risikoen for kroniske sygdomme i seniortilværelsen. Målsætningen, om at flere borgere skal leve sundere, gælder derfor både børn, unge, voksne og ældre, og vi skal fremadrettet have et særligt fokus på dem, som er socialt dårligst stillet.

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet fire effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 8.

Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at flere borgere skal leve sundere. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Styrket psykiatri indsats Gladsaxe Kommune har med ansættelse af en fagspecialist med sundhedsfaglig- og psykiatrisk baggrund øget fokus på sundhed og forebyggelse på tværs af fagområder. Fagspecialisten indgår i arbejdet sammen med Råd og Indsats, Forebyggelsescentret, Jobcentret, Handicaprådgivningen samt i tværgående projekt med Børne- og Kulturforvaltningen i forbindelse med tidlig indsats mod flere psykiatriske lidelser eksempelvis spiseforstyrrelser. Det tværfaglige samarbejde på det psykiatriske område er styrket også eksternt herunder samarbejdet med Kommunalt Lægeligt Udvalg.

Gladsaxe Kommune har etableret et akuttilbud til borgere i Gladsaxe Kommune, der er i akut

31



Flere borgere skal leve sundere og Alder ingen hindring

INDHOLD Tabel 8. Effektmål for Flere borgere skal leve sundere

BERETNING MÅLSÆTNINGER  Levende by i vækst  Alle børn skal lære mere  Unge i uddannelse og job  Bydel i social balance  Flere borgere skal leve sundere  Alder ingen hindring

Effektmål

2015

Resultat 2015

2016

2017

2018

Bedre mental sundhed Andelen af borgere (fra 16+ årige) med et dårligt mentalt helbred skal falde. I 2013 var andelen 13%. (Opgøres kun hvert 4. år)

–

–

–

–

9%

Alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Andelen af 9. klasseselever, der har været fulde før de fylder 15 år, skal reduceres. I 2013/2014 var andelen 38%.

37%

33% Opfyldt

30%

29%

27%

Færre daglige rygere Andelen af daglig rygere (fra 16+ årige) skal falde.

I 2013 var andelen 16%. (Opgøres kun hvert 4. år)

–

–

–

–

10%

76%

72% Ikke opfyldt

73%

74%

75%

Flere skal leve sundere Andelen af børn og unge med normalvægt skal stige. I 2013 var andelen ved 9. klasseundersøgelse 75%. Opgørelsen af målet baserer sig på BMI.

 Klimabevidste valg  Økonomisk råderum

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

krise for eksempel. på grund af en traumatisk oplevelse. Tilbuddet er en del af et 3 årigt projekt som udføres i samarbejde med Socialstyrelsen.

Der er tilknyttet en projektleder og 2 medarbejdere, hvoraf den ene er finansieret af Gladsaxe Kommune. Akuttilbuddet indgår i et tæt samarbejde på tværs i kommunen samt et godt og tæt samarbejde med eksterne parter, såsom praktiserende læger, behandlingspsykiatrien, pårørende, uddannelsesinstitutioner med mere.

Mere tid til idræt lokalt Byrådet har fra 2015 valg at give idrætsforeningerne øgede muligheder for at anvende kommunens idrætsanlæg. Dette er sket ved at reducere kravet til, hvor mange indtægter idrætsanlæggene skal have fra private lejere med 1,0 million kroner i 2015. Udlejning til private sker i 2015 kun på tider, som foreningsidrætten ikke har booket. Gyngemosehallen bruges nu af foreningsidrætten i weekender til særlige aktiviteter både for GIF-Gymnastiks medlemmer og for borgere, som deltager i aktiviteterne. Det har betydet, at foreningsidrætten har fået 16 timer om ugen til deres disposition.

32

Kunstgræsbanerne på Gladsaxe Stadion kan bruges hele året rundt, og det giver mulighed for flere træningstimer og for aflastning af græsbaner både på skoler og på idrætsanlæggene. Det har betydet, at kapaciteten af kunstgræs i kommunen er øget med 50 timer om ugen i sommerperioden. Der er mulighed for øget aktivitet på hverdage fra klokken 16-22 og klokken 8-18 i weekends.

Madordning på Kagsåhuse Pr. 1. januar 2015 blev der ansat en medarbejder 25 timer om ugen til at stå for madlavningen på Kagsåhuse. Den samlede udgift i 2015 blev på 0,2 millioner kroner. Tilbagemeldingerne har været positive og duften af mad i huset har været med til at stimulere appetitten hos beboerne. Beboerne har medbestemmelse over hvad der serveres og der er både mulighed for at kunne tage maden med tilbage i lejligheden eller spise i fællesskab. For at mindske madspild tilbydes beboerne at få det mad, som er tilovers, med over i boligen om aftenen.

Årsrapport 2015

Alder ingen hindring

Uanset alder er borgere i Gladsaxe en mangfoldig gruppe, som skal mødes individuelt. Der ligger et stort potentiale i at nedbryde fokus på aldersgrænser og anerkende de ældre borgeres engagement og deltagelse som aktive medborgere i kommunen.

Målsætningen om alder ingen hindring handler om at se og møde kommunens borgere – uanset alder – som medborgere med ressourcer som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet.

Det giver livskvalitet og øget frihed at kunne klare sig selv. Fastholdelse af et selvstændigt og uafhængigt liv længst muligt kræver, at den enkelte borger til enhver tid sidder for bordenden.

Borgerne skal tage medansvar for eget liv, også når det er den tredje eller fjerde alder, der står for døren. Flere ældre bevarer et aktivt fysisk og socialt liv langt op i alderen. Men selvom andelen af aktive og raske ældre er stigende, omtales de ældre borgere ofte stadig samlet som en befolkningsgruppe, der har behov for megen hjælp i form af omsorg og pleje. Mange er derfor bekymrede for de nationale og kommunale budgetter.

Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om alder ingen hindring. Disse er kort beskrevet nedenfor.

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet fire effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 9.

Permanent løft af ældreområdet Gladsaxe Kommune har i 2015 konkret givet mulighed for at ansætte mere personale i det tidsrum på døgnet, hvor hospitalerne typisk udskriver færdigbehandlede borgere til midlertidigt ophold på Træningscenter Gladsaxe, samt til anvendelse af kliniske vejledere med henblik på at fremme rehabiliteringsprocessen for borgerne.

33

Alder ingen hindring og Klimabevidste valg

INDHOLD BERETNING MÅLSÆTNINGER  Levende by i vækst  Alle børn skal lære mere  Unge i uddannelse og job  Bydel i social balance  Flere borgere skal leve sundere  Alder ingen hindring  Klimabevidste valg  Økonomisk råderum

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

På seniorcentrene har det betydet flere ansatte i de skærmede demensafsnit, samt at der nu er sygeplejedækning også i aften- og weekendvagter.

Dette øger muligheden for at forebygge indlæggelser, da behov for kontakt til læge skal vurderes og foretages af sygeplejersker i forbindelse med mulig indlæggelse.

I Hjemmeplejen anvendes pengene til konsulenter, der har fokus på ernærings- og faldudredning af hjemmeboende borgere.

Ny velfærdsteknologi Gladsaxe Kommune har også i 2015 haft særligt fokus på udvikling og udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger med dokumenteret effekt.

Der er i 2015 anvendt 4,4 millioner kroner til afprøvning og indførelse af velfærdsteknologi i Gladsaxe.

Tabel 9. Effektmål for Alder ingen hindring Effektmål

2015

Resultat 2015

2016

2017

2018

Færre forebyggelige indlæggelser Andelen af forebyggelige indlæggelser skal falde for borgere over 65 år. I 2013 var andelen 7,2%.

7,2%

7,3% Ikke opfyldt

7,1%

7,1%

7,0%

Færre indlæggelser med knoglebrud Andelen af borgere over 65 år, der bliver indlagt med knoglebrud skal falde, som følge af forbedret funktionsniveau ved faldscreening.

1,7%

1,1% Opfyldt

1,7%

1,6%

1,6%

Færre borgere har behov for varig hjælp Andelen af borgere over 65 år, der modtager varig hjemmehjælp i henhold til serviceloven og ikke kompleks sygeplejeydelser i henhold til sundhedsloven skal falde hvert år, selvom antallet af ældre stiger. Primo 2014 13,3%

13,1%

13,1% Opfyldt

13,0%

12,9%

12,8%

–

–

–

–

17,0%

Flere borgere har et socialt netværk Andelen af borgere over 65 år som er uønsket alene må ikke stige. I 2013 var andelen 17 % (Opgøres kun hvert 4. år)

34

Gladsaxe Kommune har i 2015 arbejdet med 23 velfærdsteknologiprojekter. Heraf har 14 været implementeringsprojekter, og de resterende har været mindre eller større afprøvninger af teknologier. Gladsaxe Kommune har især haft fokus på KL’s fire nationale indsatsområder hjælp til forflytning, bedre brug af hjælpemidler, spiseteknologi og automatiske toiletter.

Årsrapport 2015

Klimabevidste valg

Vi vil fremme klimabevidste valg.

Gladsaxe Kommune vil leve op til de nationale målsætninger om at udlede 40 procent mindre CO2 i 2020 og om at genanvende 50 procent af borgernes affald i 2022. Vi vil både forebygge for at bremse fremtidens klimaforandringer og tilpasse byen til et forandret klima, så skaderne fra skybrud bliver færre. Vi vil have mere vedvarende energi og bruge regnvandet som ressource. Vi vil hele tiden træffe de kloge og bæredygtige klima- og miljøvalg. Og vi vil samarbejde med borgere og virksomheder og gøre det let for dem at træffe bæredygtige valg.

Gladsaxe Kommune har arbejdet med klimaudfordringerne i en lang årrække. Med CO2- og Miljøplanen har kommunen skruet yderligere op for ambitionsniveauet. Gladsaxe Kommune som virksomhed går selv forrest på klima- og miljøområdet, men over for en global udfordring er vi afhængige af at også virksomheder og borgere træffer klimabevidste valg.

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet seks effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 10.

Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om at fremme klimabevidste valg. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Tilbud til grundejere om energirenovering Gladsaxe Kommune har i 2015 gennemført en særlig indsats for at hjælpe boligejere med at reducere energiforbruget i deres boliger. Der er tilbudt gratis energitjek til alle boligejere, der efterfølgende har fået en energirapport med anbefalinger til, hvad de kan gøre for at forbedre komfort, varmeregning og CO2-udslip.

På Borgmesterens årlige møde med grundejerforeningerne var energirenovering og klimatilpasning også hovedtemaet. Over 230 boligejere har taget imod tilbuddet om energitjek.

Heraf har 108 boligejere gennemført energirenoveringer med en gennemsnitlig besparelse på cirka 3600 kWh. Gladsaxe Kommune har ligeledes i 2015 sat særlig fokus på energirenovering af rækkehusbebyggelser, særligt fordi Gladsaxe har mange ældre rækkehuse bygget før 1960. I 2015 er der afsluttet et projekt med to rækkehuskvarterer.

Projektet viser, at der et potentiale for at opnå energibesparelser, og ikke mindst er der store besparelser at opnå på entreprisen, hvis man går sammen med sine naboer, når man skal renovere. Indsatsen over for rækkehusbebyg­ gelser fortsætter i 2016 og der gennemføres ligeledes indeklimamålinger i samarbejde med Aarhus Universitet, finansieret af Real­ dania.

35

Klimabevidste valg

INDHOLD BERETNING MÅLSÆTNINGER  Levende by i vækst  Alle børn skal lære mere  Unge i uddannelse og job  Bydel i social balance  Flere borgere skal leve sundere  Alder ingen hindring  Klimabevidste valg  Økonomisk råderum

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

Gladsaxe Kommune har i 2015 i samarbejde med nabokommunerne og Energitjenesten gennemført en ”skrot dit oliefyr” aften over for de boligejere, der stadig har oliefyr. Igen i år var mødet velbesøgt og mange boligejere besøgte Gladsaxe kommunes stand og fik information om fjernvarme, energirenovering generelt og andre alternativer til oliefyr. Den samlede udgift til tilbud til grundejere om energirenovering har i 2015 været 0,6 millioner kroner.

har valgt at underskrive en leveringsaftale.

I 2015 er 100 nye kunder tilsluttet Gladsaxe Fjernvarme, hvilket dog er betydeligt færre end de forventede 500 nye kunder. Gennem hele 2015 blev dele af hovedforsyningen frem til Søborg Hovedgade og Gladsaxevej etableret, men på grund af forsinkelser af anlægsarbejdet bliver det først muligt at tilslutte de parcelhuskunder og større forbrugere langs Søborg Hovedgade i løbet 2016.

Fjernvarmeudbygning Parcelhusejere i området omkring Søborg Hovedgade fik i Gladsaxe 2015 mulighed for at skifte til fjernvarme, og mange parcelhusejere

Flere elbiler i Gladsaxe Kommune I 2015 udskiftede Gladsaxe Kommune hjemmeplejens 27 leasede benzinbiler til 27 nye leasede elbiler af mærket Renault Zoe. I den forbindelse

Tabel 10. Effektmål for Klimabevidste valg Effektmål

2015

Resultat 2015

2016

2017

2018

Lavere energiforbrug i de kommunale ejendomme Energiforbruget i de kommunale ejendomme skal reduceres med 11,2 % i 2020 svarende til 61.000 MWh jævnfør Energihandlingsplan 2013-2020.

I 2012 var forbruget 68.664 MWh.

4,3 %

4,9 % Opfyldt

5,7 %

7,1 %

8,5 %

Nedbringe CO2 udledning Niveauet skal nedsættes med 40 % i 2020 set i forhold til niveauet i 2007. Målet gælder for Gladsaxe Kommunes fysiske areal som helhed.

–

–

30 %

–

35 %

Nedbringe CO2 udledning Andelen af cykelture, som Gladsaxes borgere foretager sig skal øges med 15 % over en femårig periode.

1%

1% Opfyldt

3,75 %

7,50 %

11,25 %

Nedbringe CO2 udledning Passagerantallet i den samlede kollektive trafik skal stige med 25 % over en tiårige periode i forhold til niveauet i 2012.

7,5 %*

2% Ikke opfyldt

3,5 %

5%

6,5 %

Mindre belastning på kloaksystemet, så der opleves færre oversvømmelser Antal husstande som helt eller delvist er koblet af det fælleskloakerede system i forhold til regnvandsbehandling skal stige. I 2013 var antallet 750 husstande.

1.500

1.027 Ikke Opfyldt

36 %

38 %

40 %

Husholdningsaffald skal genanvendes 50 % af husholdningsaffaldet i 2022 skal genanvendes.

I 2012 var andelen 22 %

28 %

34 % Opfyldt

36 %

38 %

40 %

* Der er ændret i periodiseringen af målet i forbindelse med opfølgningsredegørelsen. Stigningen i passagertallet i den samlede kollektive trafik forventes først at komme efter 2018 i forbindelse med metrocityring, letbanen samt signalinvesteringsarbejde.

36

Årsrapport 2015

er der sat ladestandere op på seniorcentrene Egegården, Bakkegården, Møllegården og Træningscenter Gladsaxe. Den samlede udgift til etableringen af ladestandere i 2015 udgjorde 0,6 millioner kroner. Energistyrelsen gav et tilskud på 0,35 millioner kroner. Hjemmeplejen kører nu 100 procent på strøm. I alt er der 39 elbiler i kommunens flåde, hvilket svarer til, at godt 28 procent af vognparken er elektrisk. Der er endvidere oprettet to elbil p-pladser på Buddinge Station med en dobbelt hurtigladestander.

Den ene plads er forbeholdt en delebil. Udgiften til ladestanderne var 0,1 million kroner.

Gladsaxe cykler Gladsaxe Kommune har i 2015 etableret cykelstier på skolevejen Kong Hans Allé. Projektet er udført sammen med kommunens og Nordvands klimaprojekt, som indgår i Nordvands anlægsregnskab. Netop cykelstier på skoleveje er et vigtigt indsatsområde i Gladsaxe Cykler 20142019. Det næste cykelstiprojekt er cykelstier på Møllemarken som blev projekteret i 2015 og som udføres i foråret 2016. På baggrund af indsatserne på cykelområdet er Gladsaxe Kommune i 2015 nomineret som årets cykelkommune af Cyklistforbundet. Gladsaxe ansøgte i 2015 statens cykelpulje om et tilskud til cykelstier på skolevejene Aldershvilevej, Triumfvej og den sydlige del af Hagavej. Ansøgningen er imødekommet og disse cykelstier forventes udført i 2016-2017. I 2015 gennemførte Gladsaxe sin første større brugerundersøgelse på cykelområdet. Den viser blandt andet, at cirka 57 procent af Gladsaxes borgere bruger cyklen som deres primære transportmiddel, når de skal på arbejde eller uddannelse.

Klimatilpasning i Buddinge og ved Kagså Buddinge Gladsaxe Kommunes Klimatilpasningsplan har 13 risikoområder, hvor området Buddinge er det højst prioriterede. I 2015 har kommunen i samarbejde med Nordvand udført det første klimatilpasningsprojekt i Buddinge. Her er der i for-

bindelse med nye cykelstier på Kong Hans Allé anlagt regnvandsbede langs vejen, der forsinker regnvandet. Det grønne areal syd for vejen er desuden ved at blive anlagt, så det kan håndtere en 100 års regn fra området. Gladsaxe Kommunes udgift til dette falder primært i 2016.

Byrådet har i 2015 nedsat et rådgivende udvalg (§17 stk. 4 udvalg), som skal arbejde med koblingen mellem klimatilpasning og byliv i Buddinge.

Udvalget består af ni medlemmer, som har forskellige kompetencer, der alle skal inddrages i udviklingen af byrummene i Buddinge. Udvalget skal være med til at sætte retning og se synergier i konkrete bylivs- og klimatilpasningsprojekter i Buddinge. I 2015 holdt udvalget sit første møde, hvor de blev præsenteret for udfordringerne i Buddinge i forhold til klima tilpasning og en helhedsplan for Buddinge By. Kagsåprojektet Klimasikring omkring Kagsåen er forankret i regnvandsprojektet Kagsåparken. Projektet går ud på at lave en løsning i området sammen med Herlev Kommune, så der i fremtiden bliver færre overløb af spildevand til Kagsåen og færre oversvømmelser langs Kagsåen, når de kraftige regnskyl kommer. Der er i efteråret 2015 startet Vurdering af Virkninger på Miljøet, og der er afholdt borgermøde omkring projektet. Det undersøges i øjeblikket om projektet kan indgå i en større sammenhæng med et projekt omkring Harrestrup Å.

Afkoblinger fra kloaksystemet I 2015 har målet været, at kommunen skulle nå op på 1500 boligenheder, der håndterer regnvand på egen grund, fordi de har afkoblet deres regnvand helt eller delvist fra kloaknettet. Afkoblingerne giver mindre belastning på kloaksystemet og dermed færre oversvømmelser. Resultatet er, at cirka 1000 boligenheder har afkoblet deres regnvand. I 2016 færdiggøres dog et stort regnvandsprojekt i boligafdelingerne Kildevænget og Kildeparken, hvor cirka 800 boligenheder afkobler deres regnvand fra kloakken.

37

Økonomisk råderum

INDHOLD

Økonomisk råderum

BERETNING MÅLSÆTNINGER  Levende by i vækst  Alle børn skal lære mere  Unge i uddannelse og job  Bydel i social balance  Flere borgere skal leve sundere  Alder ingen hindring  Klimabevidste valg  Økonomisk råderum

Gladsaxe Kommune skal også i de kommende år have et økonomisk råderum, der gør det muligt at fastholde et godt serviceniveau over for borgerne, at udvikle og investere i fremtidens velfærdsløsninger og sætte ind hvor der opstå et ekstra behov. Vi skal sikre en robust økonomistyring med et hensigtsmæssigt overskud på den strukturelle balance, et lavt gældsniveau og en tilstrækkelig, gennemsnitlig likviditet i kommunen og ikke mindst fastholde Gladsaxe Kommunes

position med en skatteprocent blandt de laveste i landet. Sund økonomi er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan investere i fremtidens velfærdsløsninger og sætte ind, hvor der opstår ekstra behov. Digitalisering er ét blandt flere midler til at realisere målene i kommunestrategien for 2015-2018. Ledelse og styring baseret på tillid til de fagprofessionelle et andet. Der er et konstant behov for effektiv opgaveløsning for at fastholde det økonomiske råderum.

Tabel 11. Effektmål for Økonomisk råderum

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

38

2015

Resultat 2015

2016

2017

2018

Solid likviditet Den gennemsnitlige likviditet skal årligt i 2015, 2016,2017 og 2018 være mindst 250 millioner kroner. Den gennemsnitlige likviditet i 2013 var 253 millioner kroner.

Effektmål

250 Millioner kroner

764 Millioner kroner Opfyldt

250 Millioner kroner

250 Millioner kroner

250 Millioner kroner

Overskud på den strukturelle balance Det strukturelle balance skal være mindst 220 millioner kroner for at kommunens infrastruktur kan opretholdes og kommunens gæld kan afdrages.

Den strukturelle balance var 300 milloner kroner i 2013.

220 Millioner kroner

402,1 Millioner kroner Opfyldt

220 Millioner kroner

220 Millioner kroner

220 Millioner kroner

Faldende sygefravær blandt kommunens ansatte Gladsaxe Kommune skal ved periodens udløb have et sygefravær, der ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner. I 2013 var det gennemsnitlige sygefravær i hovedstadsregionen på 5,6 procent og i Gladsaxe 5,8 procent.

–

–

–

–

Gennemsnitlige niveau af regionens kommuner

Effektiv opgaveløsning Medarbejdernes trivsel skal fastholdes på et højt niveau i perioden. Ved kommunens interne trivselsmåling i 2012 var 87,6 procent af medarbejderne tilfredse.

85 %

–

85 %

–

–

Årsrapport 2015

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet fire effektmål, som der årligt følges op på.

For at sikre at udviklingen går i den retning, vi ønsker, har kommunen opstillet fire effektmål, som der årligt følges op på. Se tabel 11.

Indsatser i 2015 For 2015 er der igangsat flere indsatser, som skal medvirke til at nå målsætningen om økonomisk råderum. Disse er kort beskrevet nedenfor.

Kommunen har en lav skat, men stadig råderum til investeringer.

I 2015 blev indkomstskatten sænket fra 24,0 til 23,9 procent og dækningsafgiften på erhvervsejendomme fra 9,8 til 9,6 promille.

Kommunen arbejder løbende på at forbedre den samlede ramme for virksomhederne, og nedsættelsen af dækningsafgiften er et af de mulige virkemidler.

Gladsaxe Kommunes samlede nettoudgifter til skattenedsættelserne var på 9,3 millioner kroner i 2015. I dette beløb er indregnet en kompensation på 4,6 millioner kroner fra en tilskudsordning for kommuner, der nedsatte skatten i 2015.

Produktivitet Der er i disse år stor fokus på at øge produktivi-

teten i den kommunale sektor. Det er ikke enkelt at øge produktiviteten, da produktivitet ikke nødvendigvis handler om at ”at medarbejderne skal løbe stærkere”, men om hvordan kerneopgaven løses bedre. Det kan blandt andet være via ændrede arbejdsgange, afbureaukratisering, indførelse af ny teknologi, digitalisering og ændret organisation.

I Gladsaxe Kommune gennemføres der løbende produktivitetsundersøgelser på udvalgte områder. I 2015 er der er afsluttet to produktivitetsanalyser.

Den ene analyse vedrører Træningscenter Gladsaxe og har blandt andet medført, at medarbejderne nu anvender computere og iPads i arbejdsgangene i forbindelse med dokumentation, og at der vil blive implementeret et nyt planlægningsværktøj i den ambulante træning.

Den anden analyse er gennemført på Jobcenteret og vedrører processen med at formidle løntilskudsjob og virksomhedspraktik hos offentlige arbejdsgivere til borgerne. Analysen har medført, at formidlingsprocessen omorganiseres, så det bliver muligt at servicere de offentlige arbejdsgivere i højere grad end hidtil.

Samtidig justeres partnerskabsaftalen mellem Jobcenteret og Gladsaxe kommune, så den bliver lettere at tilpasse udbuddet af ledige.

39

Økonomiudvalget

INDHOLD

Økonomiudvalget

BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING  Økonomiudvalget  Trafik- og Teknikudvalget  Børne- og Undervisningsudvalget  Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget  Miljøudvalget  Seniorudvalget

Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Gladsaxe Kommunes økonomi. Økonomiudvalget er også ansvarligt for den fysiske planlægning og administrationen.

Den overordnede opgave for administrationen er betjening af Byrådet og kommunens borgere og virksomheder.

oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på i alt 569,9 millioner kroner.

De faktiske nettodriftsudgifter blev 523,3 millioner kroner og dermed 46,6 millioner kroner mindre end budgetteret. Figur 1 viser nettodriftsudgifterne på de enkelte aktivitetsområder under Økonomiudvalget. Som det ses af figuren, kan det samlede mindreforbrug henføres til området Administrative Udgifter og Indtægter.

Her var der afsat en pulje på 30 millioner kroner til imødegåelse af eventuelle sanktioner i forbindelse med overskridelse af den såkaldte serviceramme. Der blev ikke bogført noget på denne pulje.

 Sundheds- og Handicapudvalget

Driftsudgifter På Økonomiudvalgets område blev der i 2015

 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Figur 1. Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter 2015, i alt 523,3 millioner kroner.

 Nøgletal for aktiviteten 500,0 450,0

REGNSKAB

VEDTAGET BUDGET

472,7

REGNSKAB

422,6

400,0

MILLIONER KRONER

350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0

75,1

50,0 10,0

12,1

10,2

79,7

10,9

0,0

40

Byrådsmedlemmer, valg med mere

Administrative udgifter og indtægter

Ejendomsdrift og vedligeholdelse

Intern Service Gladsxae (ISG)

Årsrapport 2015

En anden væsentlig årsag til mindreforbruget er, at der ikke skete væsentlige udmøntninger fra puljen til social balance i 2015. Det skyldes, at der i 2015 har været fokus på at fastlægge en samlet strategi for social balance med et solidt fundament for at prioritere indsatsen. Den ikke forbrugte pulje på 14 millioner kroner videreføres til 2016 og bringes til anvendelse som led i udmøntningen af strategien for social balance.

Endelig blev der brugt 7,2 millioner kroner mindre på det samlede område til løn- og barselspuljer samt tjenestemandspension end forudsat ved budgetlægningen.

Anlæg På Økonomiudvalgets område blev der i 2015 budgetteret med nettoanlægsudgifter på i alt 56,8 millioner kroner. Regnskabsresultatet blev nettodriftsindtægter på 119,0 millioner kroner, som er merindtægt på 175,2 millioner kroner i forhold til det vedtagne budget. De væsentligste årsager hertil er:

•

Indfrielse af hjemfald på almene boliger i Gladsaxe Kommune tegner sig for en ekstraordinær indtægt på 175,0 millioner kroner.

I den forbindelse er der afregnet 9,5 millioner kroner til Københavns Kommune.

Gladsaxe Kommune betaler herudover 45 millioner kroner af det samlede provenu til Københavns Kommunes i 2016.

•

Endvidere skal nævnes, at der blev forbrugt 16 millioner kroner mindre af puljen til Glad saxe i Vækst end forudsat ved budgetlægningen.

Af puljen i 2015 er 12,1 millioner kroner reserveret til Gladsaxe Boulevard.

Herudover blev der på Økonomiudvalgets område i 2015 videreført 18,3 millioner kroner og givet -171,2 millioner kroner i tillægsbevillinger, hvilket giver et korrigeret anlægsbudget på -96,0 millioner kroner. I forhold til korrigeret budget er mindreforbruget 22,9 millioner kroner.

Tabel 12. Økonomiudvalgets anlægsudgifter 2015.

Anlægsprojekt millioner kroner (netto)

Vedtaget budget

Regnskab 2015

Pulje til Planlagt Periodisk vedligeholdelse og energiforbedring 2015

39,2

33,4

Gladsaxe i vækst

17,4

1,4

Takstfinansierede tilbud bygningsvedligeholdelse

5,2

2,7

It-køb

3,4

3,4

Pulje energirenoveringer

2,0

0,0

Pulje til lokal regnvandsafledning ved kommunale ejendomme

0,5

0,3

Beboelsesejendomme ombygning

0,2

0,2

Forurening i Mørkhøj erhvervskvarter, 3

-0,8

0,7

Salg af skoler

-10,2

0,4

Forbrug på projekter budgetteret i 2015

56,8

42,5

Pulje til Planlagt Periodisk vedligeholdelse og energiforbedring 2014

0,0

6,2

Nyt ventilationssystem på Falckstationen

0,0

1,2

Gevinstandele

0,0

-1,1

Salg af selvbyggergrunde på Oktobervej

0,0

-1,6

Salg af Søborg Hovedgade 102

0,0

-2,5

Indfrielse af hjemfald på almene boliger

0,0

-165,6

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilget før 2015

0,0

1,9

Forbrug på anlægsprojekter bevilget før 2015

0,0

-161,5

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2015

56,8

-119,0

41

Trafik- og Teknikudvalget

INDHOLD

Trafik- og Teknikudvalget

BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING  Økonomiudvalget  Trafik- og Teknikudvalget  Børne- og Undervisningsudvalget  Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget  Miljøudvalget  Seniorudvalget  Sundheds- og Handicapudvalget  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Området omfatter vejvedligeholdelse, trafiksikkerhed, kollektiv trafik, vedligeholdelse af offentlige parker og grønne arealer, genbrugsstationen, byggesagsbehandling, digitale kort på Gladsaxes hjemmeside samt skadedyrsbekæmpelse.

Driftsudgifter På Trafik- og Teknikudvalgets område blev der i 2015 oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på i alt 89,7 millioner kroner, mens de faktiske nettodriftsudgifter blev på 93,1 millioner kroner. Figur 2 viser nettodriftsudgifterne på de enkelte aktivitetsområder under udvalget. Merforbruget på 3,4 millioner kroner skyldes forbrug af overførte midler fra 2014.

Figur 2. Trafik- og Teknikudvalgets driftsudgifter 2015, i alt 93,1 millioner kroner.

 Nøgletal for aktiviteten 60,0

REGNSKAB

50,0

VEDTAGET BUDGET

44,7

46,4

46,1

REGNSKAB

47,7

MILLIONER KRONER

40,0

30,0

20,0

10,0 0,5

0,4

0,0 -1,7

-1,4

-10,0

42

Myndighed for veje og friarealer

Udfører vej- og friarealer

Myndighed for byggesagsområdet

Kortdata

Årsrapport 2015

Anlægsudgifter På Trafik- og Teknikudvalgets område blev der i 2015 budgetteret med nettoanlægsudgifter på i alt 36,6 millioner kroner. De faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projekter beløb sig til i alt 26,6 millioner kroner. Mindreforbruget skyldes, at dele af projekterne udskydes til 2016.

Herudover er der i 2015 afholdt udgifter til

anlægsprojekter, der er bevilget i tidligere budgetperioder eller efter vedtagelsen af budgettet for 2015 på i alt 3,3 millioner kroner. De samlede nettoanlægsudgifter på Trafik- og Teknikudvalgets område er på 29,9 millioner kroner i 2015

Tabel 13. Trafik- og Teknikudvalgets anlægsudgifter 2015.

Anlægsprojekt millioner kroner (netto)

Vedtaget budget

Regnskab 2015

Vedligeholdelse, kørebaner

12,8

14,3

Renovering af broer

6,7

5,5

Pulje til trafiksanering og forbedringer for cyklister

6,5

1,8

Renovering af fortove

2,9

2,9

Pulje til trafiksikkerhed for cyklister

2,5

0,0

Rekreative Gladsaxe

1,9

0,7

Pulje til anskaffelse af biler og maskiner

1,3

1,3

Pulje til understøttelse af Trafik- og Mobilitetsplanen

1,0

0,1

Nye broer, Aldershvile Slotspark

0,5

0,0

Pulje til plejeplaner og naturprojekter

0,3

0,0

Byens Arena, udvidelse

0,1

0,1

Forbrug på projekter budgetteret i 2015

36,6

26,7

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilget før 2015

0,0

3,2

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2015

36,6

29,9

43

Børne- og Undervisningsudvalget

INDHOLD

Børne- og Undervisningsudvalget

BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING  Økonomiudvalget  Trafik- og Teknikudvalget  Børne- og Undervisningsudvalget  Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

Området omfatter undervisning af børn og unge, skolefritidsordninger, dagtilbud, dagpleje og klubber, børnesundhed, udsatte børn og unge samt specialtilbud til børn og unge.

millioner kroner og dermed 2,2 millioner kroner mere end budgetteret. Merforbruget skyldes brug af videreførte midler fra 2014. Figur 3 viser nettodriftsudgifter på de enkelte aktivitetsområder under udvalget.

Det samlede merforbrug i forhold til det vedtagne budget, består dels af et mindreforbrug på Skoler, dels af merforbrug på blandt andet Ungeområdet, Familie og Rådgivning, Støttekrævende børn og unge og Takstfinansierede tilbud medvidere. Mindreforbruget på 7,9 millioner kroner på

 Miljøudvalget  Seniorudvalget  Sundheds- og Handicapudvalget  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget  Nøgletal for aktiviteten

Driftsudgifter På Børne- og Undervisningsudvalgets områder blev der i 2015 oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på 1.298,8 millioner kroner.

De faktiske nettodriftsudgifter blev på 1.301,0

Figur 3. Børne- og Undervisningsudvalgets nettodriftsudgifter 2015, i alt 1.301,0 millioner kroner.

700,0

VEDTAGET BUDGET REGNSKAB

REGNSKAB

600,0

572,1 564,1

MILLIONER KRONER

500,0

400,0 343,6

343,5

300 246,9

242,3

200,0

100,0

78,0

84,6 37,2

36,8

21,0

29,6

0,0

44

Skoler

Familie og Rådgivning

Støttekrævende Børn og Unge

Dagtilbud

Sundhed

Ungeområdet

Årsrapport 2015

Skoler i forhold til det vedtagne budget skyldes til dels færre elever end forudsat i budgettet.

Merforbruget på Ungeområdet i forhold til det vedtagne budget skyldes flere brugere end forudsat i budgettet. Her blev budgettet tilført 7,0 millioner kroner.

På området Familie og Rådgivning er der et merforbrug i forhold til det vedtagne budget.

Merforbruget skyldes blandt andet brug af overførte midler samt tilførsel af midler fra Støttekrævende børn og unge på i alt 3,7 millioner kroner på grund af opnormering af rådgivere.

Mindreforbruget på Støttekrævende børn og unge ligger hovedsageligt på Fritidstilbud, Forebyggende ydelser samt anbringelser.

Mindreforbruget på Takstfinansierede tilbud skyldes blandt andet, at Bakkeskolen skal indhente et merforbrug fra tidligere år samt mindreforbrug på de øvrige tilbud.

Anlægsudgifter Der var på Børne- og Undervisningsudvalgets område i 2015 budgetteret med nettoanlægsudgifter på i alt 51,6 millioner kroner.

Tabel 14 viser, at de faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projekter blev på 27,0 millioner kroner. Afvigelsen i forhold til budgettet skyldes først og fremmest, at projekter budgetteret i 2015 er igangsat, men ikke afsluttet, og derfor videreføres til kommende budget år.

Derudover er der afholdt udgifter samt modtaget indtægter svarende til en nettoindtægt på 29,9 millioner kroner på anlægsprojekter, der er bevilget i tidligere budget år. De samlede nettoanlægsudgifter på Børne- og Undervisningsudvalgets område udgør en indtægt på 6,6 millioner kroner i 2015.

Tabel 14. Børne- og Undervisningsudvalgets anlægsudgifter 2015.

Anlægsprojekt millioner kroner (netto)

Vedtaget budget

Regnskab 2015

Udvidelse af dagtilbudskapacitet

14,9

3,4

Køb af Grønnemosecentret, parcel 2

14,6

13,0

Pulje til funktionsændringer – skoler

10,1

2,4

Modernisering af ældre dagtilbud 2015

3,0

0,5

PCB-renovering

2,1

1,9

Pulje til udearealer – dagtilbud

2,0

0,9

Pulje til IT – skoler

1,9

-0,6

Pulje til udearealer – skoler

1,7

1,0

Etablering af kørestolslift

0,5

0,4

Units til tandplejen

0,4

0,4

Pulje til funktionsændringer – takstfinansierede tilbud

0,4

0,0

Forbrug på projekter budgetteret i 2015

51,6

23,3

Modernisering af ældre dagtilbud 2014

0,0

4,4

Digitaliseringsstrategi, indkøb af iPads

0,0

4,4

Etablering og modernisering af toiletter på skolerne

0,0

2,4

Etablering af børneintra – dagtilbud

0,0

2,0

Salg af Bagsværd Skole

0,0

-48,0

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilget før 2015

0,0

4,9

Forbrug på anlægsprojekter bevilget før 2015

0,0

-29,9

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2015

51,6

-6,6

45

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

INDHOLD

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING  Økonomiudvalget  Trafik- og Teknikudvalget  Børne- og Undervisningsudvalget ultur-, Fritids- og  K Idrætsudvalget  Miljøudvalget

Området omfatter Gladsaxe Bibliotekerne, Bibliografen, Musikog Billedskolen samt en række andre kulturtilbud inden for billedkunst og teater, idrætsanlæg, Telefonfabrikken, øvrige fritidsbygninger samt tilskud til foreninger og aftenskoler.

De faktiske nettodriftsudgifter blev på 119,1 millioner kroner, og dermed 4,3 millioner kroner mindre end oprindeligt budgetteret.

De væsentligste forklaringer på mindreforbruget er, at bibliotekerne har et mindreforbrug på 1,3 millioner kroner på grund af en uforbrugt pulje til uforudsete udgifter, og at Bibliografen har haft et år med mange besøgende og dermed øgede indtægter. På området Kunst og kultur er der et mindreforbrug på 0,6 millioner kroner, som skyldes mindreudgifter til kulturelle aktiviteter og kunstindkøb, kulturelle udviklingsmidler samt teaterforestillinger, koncerter med videre.

 Seniorudvalget  Sundheds- og Handicapudvalget  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget  Nøgletal for aktiviteten

Driftsudgifter På Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets område blev der i 2015 oprindeligt budgetteret med nettodriftsudgifter på 123,4 millioner kroner.

Figur 4. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets nettodriftsudgifter 2015, 119,1 millioner kroner i alt.

50,0

REGNSKAB

46,9

VEDTAGET BUDGET

45,6

45,0

REGNSKAB

40,0 34,2

MILLIONER KRONER

35,0 30,0 25,0 20,0

17,5

16,9

13,0 12,9

15,0 10,0

6,7

6,0 3,1

5,0

46

35,1

2,5

1,9 0,0

0,0 Fælles formål

Biblioteker

Kunst og kultur

Idræt

Fritid

Folkeoplysning

Unge

Årsrapport 2015

Idrætsområdet har et merforbrug på 0,9 millioner kroner, hvilket skyldes forbrug af overførte midler fra 2014. Endelig der på området Unge, der består af Værebro Rådgivning og Projektsekretariatet, et mindreforbrug på 1,9 millioner kroner, da området er flyttet til Økonomiudvalget, hvorfor forbruget ikke indgår på Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets område. Figur 4 viser nettodriftsudgifter på de enkelte aktivitetsområder.

Anlægsudgifter Der er på Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets område i 2015 budgetteret med nettoanlægsud-

gifter på i alt 27,9 millioner kroner. Tabel 15 viser, at de faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projekter blev på 21,9 millioner kroner.

Afvigelsen i forhold til budgettet skyldes først og fremmest, at der på Kultur-, Fritids- og Idrætsområdet er bevilget budget for 2015, hvor projekterne er igangsat, men ikke afsluttet, og derfor videreføres til kommende budgetår. Der er tillige i 2015 afholdt udgifter på 1,5 millioner kroner til anlægsprojekter, der er bevilget i tidligere budgetår. De samlede nettoanlægsudgifter på Kultur, Fritids- og Idrætsudvalgets område er 23,4 millioner kroner i 2015.

Tabel 15. Kultur, Fritids- og Idrætsudvalgets anlægsudgifter 2015.

Projekter mio. kr.

IT på biblioteksområdet

Vedtaget budget

Regnskab 2015

1,4

3,4

Pulje til funktionsændringer på fritids- og idrætsområdet

1,5

0,0

Renovering af lofter på Hovedbiblioteket

0,9

0,0

Etablering af spillested

15,0

11,9

Etablering af kunstgræsbane ved AB Skovdiget

5,8

6,1

Afhjælpning af fugtskader på Gladsaxe Sportscenter

2,4

1,8

Renovering af lysmaster og indkøb af ny ismaskine på Gladsaxe Sportscenter

0,9

0,7

Forbrug på anlægsprojekter budgetteret i 2015

27,9

21,9

Etablering af nyt syredepot ved Gladsaxe Svømmehal

0,0

0,3

Pulje til renoveringsopgaver

0,0

1,2

Forbrug på anlægsprojekter bevilget før 2015

0,0

1,5

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2015

27,9

23,4

47

Miljøudvalget

INDHOLD

Miljøudvalget

BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING  Økonomiudvalget Driftsudgifter Figur 5 viser bruttodriftsudgifterne på udvalgte aktivitetsområder. Miljøudvalgets driftsudgifter er angivet som brutto, da nettobegrebet ikke kan anvendes på den del af udvalgets aktiviteter, der vedrører forsyningsområdet og som omfatter fjernvarme og renovation. Forklaringen er, at forsyningsområdet finansieres via indtægter som på lang sigt skal dække omkostningerne.

Nettodriftsudgifterne vil derfor blot udtrykke årets over- eller underskud.

 Sundheds- og Handicapudvalget

Området omfatter miljø, vandløb, vandforsyning, spildevand, fjernvarme samt renovation, herunder genbrugs­ stationen. Kommunen fungerer som myndighed på de pågældende områder, mens Nordvand A/S står for drifts- og anlægsopgaverne på vandforsyningsog spildevandsområdet. Desuden udføres vedligeholdelsesarbejde på fjernvarmenettet.

 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Figur 5. Miljøudvalgets bruttodriftsudgifter 2015, i alt 159,7 millioner kroner.

 Trafik- og Teknikudvalget  Børne- og Undervisningsudvalget  Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget  Miljøudvalget  Seniorudvalget

 Nøgletal for aktiviteten 140,0

REGNSKAB

VEDTAGET BUDGET REGNSKAB

116,3

120,0

100,0

MILLIONER KRONER

84,2 80,0 67,3

65,5

60,0

40,0

20,0

10,8

0,0 Renovation

48

Fjernvarmeforsyning

Miljø

10,0

Årsrapport 2015

På Miljøudvalgets område blev der i 2015 oprindeligt budgetteret med bruttodriftsudgifter på i alt 194,5 millioner kroner, mens de faktiske bruttodriftsudgifter blev 159,7 millioner kroner og dermed 39,3 millioner kroner mindre end budgetteret. Mindreforbruget fordeler sig med 32,1 millioner kroner på fjernvarmeområdet som følge af mindre køb og salg af fjernvarme end forventet, med 1,8 millioner kroner på renovationsområdet primært som følge af færre udgifter til glas- og papirkuber samt

storskraldordningen samt 0,8 millioner kroner på det øvrige miljøområde.

Anlægsudgifter På Miljøudvalgets område blev der i 2015 budgetteret med nettoanlægsudgifter på i alt 8,2 millioner kroner. De faktiske nettoanlægsudgifter blev på 84,7 millioner kroner. Projekterne vedrører primært CO2 handlingsplanen og fjernvarmeudbygningen.

Tabel 16. Miljøudvalgets anlægsudgifter 2015.

Projekter mio. kr.

Vedtaget budget

Regnskab 2015

Klimatilpasningsprojekt, Nordvands andel

4,1

0,0

Separering af Høje Gladsaxe Varmecentral

1,6

1,7

Klimatilpasningsprojekt, Gladsaxe Kommunes Andel

1,4

0,0

Pulje til håndtering af regnvand

1,0

0,2

Grøn udviklingspulje

1,0

1,0

CO2-handlingsplan

0,5

1,1

Energi og ressourceforbedringer

0,2

-0,2

Udbygning af fjernvarmenet

-1,6

77,8

Forbrug på projekter budgetteret i 2015

8,2

81,7

Små units

0,0

2,5

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilget før 2015

0,0

0,5

Forbrug på anlægsprojekter bevilget før 2015

0,0

3,0

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2015

8,2

84,7

49

Seniorudvalget

INDHOLD

Seniorudvalget

BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING  Økonomiudvalget  Trafik- og Teknikudvalget  Børne- og Undervisningsudvalget  Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

Området omfatter træning, pleje og rehabilitering til Gladsaxe Kommunes borgere. Herunder driften af kommunens seniorcentre, Træningscenter Gladsaxe og ældrevenlige boliger samt udgifter til hjælpemidler.

 Miljøudvalget  Seniorudvalget  Sundheds- og Handicapudvalget  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget  Nøgletal for aktiviteten

Driftsudgifter På Seniorudvalgets budgetområde blev der i 2015 oprindelig budgetteret med nettodriftsudgifter på 592,3 millioner kroner. De faktiske nettodriftsudgifter blev på 614,6 millioner

kroner og dermed 22,2 millioner kroner mere end budgetteret. Figur 6 viser de vedtagne budgetter og faktiske nettodriftsudgifter på aktivitetsområderne.

Seniorudvalgets nettodriftsudgifter fordeler sig blandt andet på omsorgsarbejde og forebyggelse i form af pensionistrejser, senioridræt, kurser og andre aktiviteter for borgere over 65 år, levering af hjemmehjælp til 1.750 borgere, drift af fem seniorcentre med tilsammen 572 plejeboliger og et træningscenter med 80 rehabiliteringspladser samt genoptræning og træning til 1.750 borgere.

Figur 6. Seniorudvalgets nettodriftsudgifter 2015, i alt 614,4 millioner kroner.

700,0

REGNSKAB

600,0

VEDTAGET BUDGET 574,6

REGNSKAB

586,3

500,0

MILLIONER KRONER

400,0

300,0

200,0

100,0 44,6

50,6 6,8

5,9

0,0 -33,7

-28,4

-100,0 Pleje og Omsorg

50

Hjælpemidler og vedelagsfri fysioterapi

Pensionistrejser og kurser

Almene ældre- og plejeboliger

Årsrapport 2015

Merforbruget på udvalgets område skyldes primært, at seniorcentrene og hjemmeplejen i 2015 har brugt af deres videreførelser fra 2014. Derudover har der været større udgifter ved køb af udenbys pladser, voksne med særlig behov, specialundervisning vedrørende hjælpemidler og plejehjælpemidler.

Anlægsudgifter Der blev på Seniorudvalgets område i 2015 budgetteret med nettoanlægsudgifter på 4,3 millioner kroner, jævnfør tabel 17. De faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projekter beløber sig til 2,4 millioner kroner.

Mindreforbruget skyldes primært, at projektet Forundersøgelse Træningscenter Gladsaxe er udskudt, samt at arbejderne i forbindelse med puljen til funktionsændringer og myndighedskrav 2015 er blevet forsinket. Herudover er der i 2015 afholdt udgifter til anlægsprojekter, som er bevilget i tidligere budgetperioder eller efter vedtagelsen af budgettet for 2015 på i alt 11,5 millioner kroner. Dette drejer sig blandt andet om udgifter til udskiftning af tage og renovering af gavle på Seniorcenter Egegården samt udgifter til udskiftning af døre og vinduer på Kildegårdens ældreboliger. De samlede nettoanlægsudgifter på Seniorudvalgets område udgør 13,9 millioner kroner i 2015.

Tabel 17. Seniorudvalgets anlægsudgifter 2015.

Anlægsprojekt millioner kroner (netto)

Vedtaget budget

Regnskab 2,0

Renovering af cafe på Kildegården

2,1

Træningscenter Gladsaxe, modernisering af midlertidige pladser

1,0

0,1

Pulje til myndighedskrav og funktionsændringer

0,8

0,0

It-omsorgssystem

0,4

0,4

Forbrug på projekter budgetteret i 2015

4,3

0,4

Egegården – Udskiftning af tage og renovering af gavle.

0,0

7,2

Kildebakkegårds Allé 171 (ældreboliger), udskiftning af vinduer og døre

0,0

1,9

Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilget før 2015

0,0

2,3

Forbrug på anlægsprojekter bevilget før 2015

0,0

11,5

Forbrug på anlægsprojekter i alt 2015

4,3

13,9

51

Sundheds- og Handicapudvalget

INDHOLD

Sundheds- og Handicapudvalget

BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING  Økonomiudvalget  Trafik- og Teknikudvalget  Børne- og Undervisningsudvalget  Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget  Miljøudvalget  Seniorudvalget

nettodriftsudgifter på 604,8 millioner kroner.

Regnskabsresultatet blev på 582,2 millioner kroner, hvilket betyder at der var et mindreforbrug på 22,6 millioner kroner.Mindreforbruget på området skyldes primært, at der på kommunens medfinansieringsbidrag til det regionale sundhedsvæsen har været et mindreforbrug på 16,6 millioner kroner. Herudover kunne der konstateres merindtægter i forbindelse med hjemtagelse af refusion på særligt dyre enkeltsager på cirka 4,9 millioner kroner.

Området omfatter kommunens opgaver for voksne borgere med psykiske lidelser og fysiske handicap, misbrugsbehandling, boligsocial indsats, økonomiske enkeltydelser, sundhed og frivilligt socialt arbejde.

 Sundheds- og Handicapudvalget

Driftsudgifter På Sundheds- og Handicapudvalgets område blev der i 2015 oprindeligt budgetteret med

 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Figur 7. Sundheds- og Handicapudvalgets nettodriftsudgifter 2015, i alt 582,2 millioner kroner.

 Nøgletal for aktiviteten VEDTAGET BUDGET

300,0 269,4 250,0

REGNSKAB

REGNSKAB

252,8

238,6 236,8

MILLIONER KRONER

200,0

150,0

100,0 63,2 65,0 50,0 14,3 13,5

19,3 17,5

8,0 10,3

-8,0 -13,6

0,0

-50,0

Psykiatri og handicap

52

Sundhed og frivillingt socialt arbejde

Misbrugsområdet

Boligsocialindsats

Medfinansieringsbidrag til sundhedsvæsenet

Boligstøtte

Øvrigt

Årsrapport 2015

Anlægsudgifter På Sundheds- og Handicapudvalgets område blev der i 2015 budgetteret med nettoanlægsudgifter på 26,2 millioner kroner, jævnfør tabel 18.

De faktiske nettoanlægsudgifter på de pågældende projekter beløber sig til 3,8 millioner kroner. Mindreforbruget skyldes primært tidsforskydning på projektet forundersøgelse og

projektering på Kellersvej. Herudover er der i 2015 afholdt udgifter til anlægsprojekter, der er bevilliget i tidligere budgetperioder eller efter vedtagelsen af budgettet for 2015 på i alt 1,2 millioner kroner. De samlede nettoanlægsudgifter på Sundheds- og Handicapudvalgets område er 5,0 millioner kroner.

Tabel 18. Sundheds- og Handicapudvalgets anlægsudgifter 2015.

Anlægsprojekt millioner kroner (netto) Forundersøgelser og projektering af eventuel ombygning Funktionsændringer mv. takstfinansierede tilbud Funktionsændringer mv. ikke takstfinansierede tilbud Forbrug projekter budgetteret i 2015 Forbrug på forskellige anlægsprojekter bevilget før 2015 Forbrug på anlægsprojekter i alt 2015

Vedtaget budget

Regnskab

25,0

3,5

0,9

0,2

0,3

0,1

26,2

3,8

0,0

1,2

26,2

5,0

53

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Nøgletal

INDHOLD BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING  Økonomiudvalget

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Samlet set var der tale om et mindreforbrug i forhold til det vedtagne budget på 3,4 millioner kroner. Resultatet dækker over et væsentligt merforbrug til ressourceforløbsydelse, hvor en lovændring og omprioritering af indsatsen har betydet en tilgang fra kontanthjælp og sygedagpenge. Der har samtidig været mindreforbrug på kontanthjælp, sygedagpenge og a-dagpenge.

Endelig har der været merforbrug på forebyggende ydelser under servicerammen på grund af en øget aktivitet.

Området omfatter aktivering, kontant­ hjælp, ressourceforløb, sygedagpenge, arbejdsløshedsdag-penge, revalidering, fleksjob, førtidspension, integration af flygtninge og indvandrere samt visse sociale udgifter.

Driftsudgifter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtagne budget var på 716,0 millioner kroner, hvilket i løbet af året blev korrigeret ned til 697,2 millioner kroner. Driftsregnskabet for 2015 udgjorde 712,6 millioner kroner.

Anlægsudgifter Der har ikke været anlægsprojekter på Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i 2015.

 Trafik- og Teknikudvalget  Børne- og Undervisningsudvalget

Figur 8. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets nettodriftsudgifter i 2015, i alt 712,6 millioner kroner

 Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget  Miljøudvalget

193,5 196,4

200,0

VEDTAGET BUDGET

 Seniorudvalget

153,0

 Sundheds- og Handicapudvalget

 Nøgletal for aktiviteten

150,0 128,2 123,2 MILLIONER KRONER

 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

REGNSKAB

173,6

100,0

69,2 59,0

64,6

54,3

48,5

50,0

REGNSKAB

23,4

19,2 4,0

37,7 41,5 -8,0 -13,6 19,0

8,2 10,1

2,0

54

.

en m m ra ice

g

er v

rin

fte r(s

ive

gi

Ak t

ud

til

ift s

e

Ø

vr

ig

e

dr

pe ng ag D

)

e di g le af

ge le di ed e ikr fo rs

ge tn in fly g af n io

at gr

m

dr e an in dv og

lø bs ef or rc ou ss Re

.m

re

m .m yd

nt a

nt

el se

hj æ lp

g Ko

Re

va

lid

er

in

en ge ag p ed Sy g

In te

Ud gi

fte rt

il

an

sa

tte

m

ed

Fø rti

ds

lø n

til

sk

pe ns

ud

io n

.

0,0

Årsrapport 2015

Nøgletal for aktiviteten

Kommunens opgaver dækker mange fagområder og berører alle kommunens borgere blandtandet afhængigt af, hvor borgeren er i et livsforløb men også via fælles serviceområder som biblioteker, idrætsanlæg, vinterrydning medvidere.

I det følgende vises en række nøgletal, som beskriver omfanget og volumen af de mange opgaver, som Gladsaxe Kommune varetager.

Oversigterne er fordelt efter de politiske faglige udvalg.

Tabel 19. Nøgletal Økonomiudvalget År Antal personlige henvendelser i Borgerservice

Resultat 2013

Resultat 2014

Skøn 2015

Resultat 2015

29.648

27.972

20.000

21.100

Skøn 2015

Resultat 2015

1.050

1.150

Note: På grund af det nye nummersystem i borgerservice er resultatet for 2015 baseret på et skøn.

Tabel 20. Nøgletal Trafik- og Teknikudvalget Nøgletal

Resultat 2013

Resultat 2014

Antal modtagne byggesager

1.084

1.020

Gennemsnitlig antal passagerer på hverdage i kommunale buslinjer

15.600

16.400

980

1.000

Antal rotteanmeldelser Ny asfalt på cykelstier, kilometer og procent af samlede kilometer cykelstier

3,1 (3,3 %)

4,0 (4,4 %)

4,0 (4,3 %)

5,4 (6,0 %)

Ny asfalt på kørerbaner, kilometer og procent af samlede kilometer kørerbaner

7,7 (3,3 %)

17,5 (10,3 %)

10,0 (5,9 %)

8,9 (5,2 %)

Renovering af fortove, kilometer og procent af samlede kilometer fortove

6,0 (2,0 %)

11,0 (3,7 %)

8,3 (2,8 %)

9,0 (3,0 %)

55

Nøgletal for aktiviteter

INDHOLD BERETNING

Tabel 21. Nøgletal Børne- og Undervisningsudvalget Nøgletal

Resultat 2013

Resultat 2014

Skøn 2015

Resultat 2015

Antal indskrevne børn Dagpleje

174

170

169

160

Antal indskrevne børn 0-2 årige

1.404

1.405

1.396

1.269

Antal indskrevne børn 3-6 årige

2.576

2.528

2.481

2.462

Antal indskrevne børn Skoleklub

2.512

2.259

2.493

2.118

988

1.320

981

1.918

Dækningsgrad 1 for 0 årige inkl. Dagpleje

10,6 %

10,8 %

11,0 %

11,2 %

Dækningsgrad for 1 årige inkl. Dagpleje

90,3 %

85,9 %

86,1 %

85,4 %

Dækningsgrad for 2 årige inkl. Dagpleje

90,5 %

94,6 %

90,9 %

91,7 %

Dækningsgrad for 3 årige

101,4 %

92,2 %

92,8 %

90,8 %

Dækningsgrad for 4 årige

89,7 %

96,8 %

92,5 %

97,4 %

Dækningsgrad for 5 årige

86,9 %

78,6 %

89,8 %

81,8 %

Dækningsgrad for 6 årige

12,5 %

13,5 %

11,8 %

11,4 %

Antal indskrevne børn Ungdomsklub

MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

Dækningsgrad for Skoleklub

 Økonomiudvalget  Trafik- og Teknikudvalget  Børne- og Undervisningsudvalget  Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget  Miljøudvalget  Seniorudvalget  Sundheds- og Handicapudvalget  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget  Nøgletal for aktiviteten

REGNSKAB

2

Dækningsgrad for Ungdomsklub 2 Klassekvotient bh. klasse til 9. klasse

77,7 %

62,7 %

29,8 %

47,1 %

22,6

22,8

22,8

23,0

21,1 %

21,5 %

21,3 %

22,7 %

Antal anbragte børn uden for hjemmet, heraf:

129

128

123

122

Antal børn i familiepleje

66

64

63

63

Antal børn i andre anbringelser

63

64

60

59

Andel af privatskoleelever

1) Dækningsgrad angiver hvor mange af kommunens børn, der går i institution.

2) Fritidsområdet er omorganiseret i forbindelse med folkeskolereformen og skønnet for 2015 kan ikke sammenlignes med resultatet.

Tabel 22. Bruttoudgifter per barn Bruttodriftsudgift per barn

Skøn 2015

Dagpleje

174.383

Resultat 2015 165.793

0-2 år

152.589

150.673

3-6 år

98.763

95.799

SFO

37.507

40.691

Skoleklub efter folkeskoleloven

15.478

11.601

Skoleklub efter dagtilbudsloven

16.181

12.751

Ungdomsklub

19.604

17.406

Skole

69.253

68.090

Note: Tallene kan ikke sammenlignes med tidligere år på grund af skolereformen

Tabel 23. Nøgletal Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Nøgletal

Resultat 2013

Resultat 2014

Skøn 2015

Resultat 2015

Antal besøgende i svømmehallen

230.914

220.000

230.000

Kan ikke opgøres

Antal solgte billetter i Bibliografen

73.928

68.265

75.000

76.353

Antal tilskudsberettigede fritidsbrugere under 25 år

10.376

10.681

10.529

11.549

Note: Antallet af besøgende i svømmehallen kan ikke opgøres.

56

Årsrapport 2015 Tabel 24. Nøgletal Miljøudvalget Nøgletal Affald i alt

Resultat 2013

Resultat 2014

Skøn 2015

Resultat 2015

28.866

29.333

27.645

28.625

Affald til deponering, ton

14

16

15

15

Affald til forbrænding, ton

19.156

18.944

18.500

18.500

Affald til genanvendelse, ton

9.594

10.269

9.000

10.000

Affald til specialbehandling, ton

102

104

130

110

Udførte virksomheds-, jord- og natursyn, herunder antal (påtaler/påbud)

160 (49)

189 (39)

170 (45)

130 (30)

Antallet af grundejere der vælger at håndtere regnvand på egen grund. (Antal grundejere som får tilslutningsbidrag tilbagebetalt fra Nordvand)

1.394 godkendelser

935 tilbagebetalinger

1.500 tilbagebetalinger

1.027 tilbagebetalinger

Resultat 2013

Resultat 2014

Skøn 2015

Resultat 2015

1.617

1.551

1.569

1.743

4,1

3,9

4,2

4,6

- Permanente boliger

573

573

573

572

- Midlertidige pladser og genoptræningspladser

80

80

80

80

1.247

1.423

1.494

1.409

- Antal specialiserede genoptræningsforløb udført af regionen for kommunens regning

195

179

192

335

- Andel specialiseret genoptræning

14%

11%

11%

19%

- Personlig pleje og praktisk hjælp, dag

348

300

238

- Personlig pleje og praktisk hjælp, aften og weekend

399

360

297

Tabel 25. Nøgletal Seniorudvalget Nøgletal Antal modtagere af hjemmepleje

1

Gennemsnitlig timer pr. modtager Antal plejeboliger, heraf

2

Antal genoptræningsforløb efter hospitalsindlæggelse i alt, heraf 3 - Antal almene genoptræningsforløb udført på genoptræningscentret

Timepris for privat hjemmehjælp 4

1

Antal modtagere af hjemmehjælp i 2015 er opgjort som det faktiske antal modtagere af hjemmehjælp i december 2015.

Stigningen i antal hjemmehjælpsmodtagere fra 2014 til 2015 skyldes ændret opgørelsesmetode og registreringspraksis som følge af det gennemførte udbud på fritvalgsområdet af hjemmehjælp. Før udbuddet, der trådte i kraft pr. 1. februar 2015, indeholdt opgørelsen praktisk hjælp og personlig pleje (serviceloven). Efter udbuddet indeholder opgørelsen både servicelovsydelser og sundhedslovsydelser, hvorfor denne forskel fremkommer.

2 På udvalgets møde blev det besluttet at nedlægge en eksisterende plejebolig på Seniorcenter Bakkegården (SEU 26.02.2015, punkt 9).

Antallet af plejeboliger er derfor reduceret ned fra 573 til 572 plejeboliger i 2015.

3 Antallet af genoptræningsforløb i 2015 er omregnet til helårsforløb baseret på en simpel fremskrivning af antal faktiske forløb fra januar til september i samme år.

4 Gladsaxe Kommune opererer ikke længere med timepriser over for den private leverandør på grund af ændret udbuds model på fritvalgsområdet i 2015. Den vindende private leverandør afregnes til den pris, der er afgivet i forbindelse med udbuddet. Timepris for privat hjemmehjælp er gældende for perioden 1. januar til 31. december i 2015.

Bemærk, at de angivne timepriser er i løbende priser.

57

Nøgletal

INDHOLD BERETNING

Tabel 26. Nøgletal for Sundheds- og Handicapudvalget Nøgletal

Resultat 2013

UDVALGENES BERETNING  Økonomiudvalget

Skøn 2015

Resultat 2015

Stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenteret 18-29 årige

78

76

77

70

Stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenteret 30+ år

130

145

137

116

Alkoholbehandling i Rusmiddelcenteret 18-29 årige

10

6

14

18

Alkoholbehandling i Rusmiddelcenteret 30+ år

135

117

117

113

Alkoholbehandling 18-29 årige, andre steder

MÅLSÆTNINGER

Resultat 2014

2

1

6

4

119

72

120

56

48 (25%)

48 (25%)

42 (25%)

42 (30%)

Alkoholbehandling 30+ år, andre steder Kellersvej 8-9, antal pladser (andel købt af Gladsaxe) Kellersvej 10, antal pladser (andel købt af Gladsaxe)

60 (15%)

60 (15%)

60 (15%)

60 (18%)

AktivitetsCenter Kellersvej, antal pladser (andel købt af Gladsaxe)

122 (16%)

122 (12%)

130 (15%)

130 (17%)

Cathrinegården, antal pladser (andel købt af Gladsaxe)

23 (26%)

23 (26%)

23 (26%)

23 (29%)

Kellersvej 6, botilbud, antal pladser (andel købt af Gladsaxe)

24 (33%)

24 (29%)

24 (29%)

24 (29%)

Skovdiget, antal pladser (andel købt af Gladsaxe)

5 (0%)

5 (0%)

5 (0%)

5 (0%)

Nybrogård, antal pladser (andel købt af Gladsaxe)

30 (37%)

30 (33%)

30 (33%)

30 (28%)

Tornehøjgård, antal pladser (andel købt af Gladsaxe)

20 (15%)

20 (5%)

20 (5%)

20 (5%)

 Trafik- og Teknikudvalget  Børne- og Undervisningsudvalget  Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget  Miljøudvalget  Seniorudvalget  Sundheds- og Handicapudvalget  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget  Nøgletal for aktiviteten

REGNSKAB

58

Tabel 27. Aktivitetsudviklingen på det psykiatriske område i det regionale sundhedsvæsen År

Indlæggelser

Sengedage

Gennemsnitlig liggetid

Ambulante besøg

Skadestue besøg

2007

350

15.612

44,6

7.253

868

2008

542

16.584

30,6

7.583

1.143

2009

676

9.798

14,5

9.300

1.145

2010

679

9.625

14,2

10.212

1.112

2011

730

9.798

13,4

13.140

1.268

2012

727

9.868

13,6

13.486

1.117

2013

694

10.054

14,5

15.156

1.173

2014

653

9.861

15,1

16.812

-

2015 *

602

8.590

14,3

16.714

-

* Ikke færdigregistreret for 2015.

Årsrapport 2015 Tabel 28. Nøgletal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Modtagere af forsørgelsesydelser, helårspersoner

Resultat 2013

Resultat 2014

Skøn 2015

Resultat 2015

- Dagpengemodtagere (inklusiv midlertidig arbejdsmarkedsydelse)

1.128

1.102

1.104

1.024

- Kontanthjælpsmodtagere (inklusiv uddannelseshjælpsmodtagere)

1.877

1.784

1.844

1.563

32

31

39

36

- Sygedagpengemodtagere

614

593

514

558

- Løntilskud

422

447

463

473

- Ledighedsydelse

132

131

134

125

- Integrationsydelse

26

22

21

- Revalidender

- Ledige i jobafklarings- og ressourceforløb

83

40 340

- Førtidspensionister

2.331

2.215

2.157

2.128

I alt

6.562

6.408

6.276

6.287

pct. af borgere 16-66 år

15,1%

14,6%

14,6%

14,2%

- Dagpenge (inklusiv midlertidig arbejdsmarkedsydelse)

2.938

2.759

2.759

2.606

- Kontanthjælp (inklusiv uddannelseshjælp)

3.547

3.323

2.645

3.057

Udgifter til forsørgelsesydelser pr. borger 16-66 år, kroner

- Revalidender - Sygedagpenge - Ledighedsydelse

60

59

64

42

1.691

1.594

1.591

1.294

447

415

416

392

4.726

4.763

4.692

4.663

- Jobafklarings- og ressourceforløb - Førtidspension

171

568

I alt

13.409

13.084

12.167

12.622

Sammenligningsgrundlag 4

13.436

13.403

13.403

13.017

Gladsaxe Kommune

6,9%

6,4%

6,4%

5,6%

Kommuner med samme rammevilkår

6,2%

7,6%

-

7,2%

Region Hovedstaden

7,2%

6,8%

-

6,5%

Hele landet

6,9%

6,6%

-

6,4%

Ledighedsprocent 5

4

Sammenligningsgrundlaget består af Arbejdsmarkedsstyrelsens klynger af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår.

I 2013 består klyngen af: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. For 2014 og 2015 gælder en ny klynge bestående af: Ballerup, Favrskov, Fredensborg, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, Høje-Taastrup, København, Odder og Rebild.

5 Ledighedsprocenten angiver, hvor stor en andel a-dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere udgør af arbejdsstyrken (16-66 årige). Den anførte procent medtager alle a-dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmod tagere og afviger derfor fra andre offentliggjorte opgørelser, som alene medtager for eksempel de mest arbejdsparate ledige.

Sammenligningsgrundlaget består af Arbejdsmarkedsstyrelsens klynger af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår.

I 2013 består klyngen af: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. For 2014 og 2015 gælder en ny klynge bestående af: Ballerup, Favrskov, Fredensborg, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, Høje-Taastrup, København, Odder og Rebild.

Der foreligger kun skøn for ledighedsprocenten for 2015 for Gladsaxe.

59

Regnskab Regnskabspraksis

INDHOLD

Regnskabspraksis

BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB  Regnskabspraksis  Årsregnskab 2015  Noter til regnskabet

Regnskabsgrundlag Gladsaxe Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Social- og Indenrigsministeriet (SIM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som Gladsaxe Kommune har driftsoverenskomst med.

God bogføringsskik Gladsaxe Kommunes bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.

God bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet.

Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt.

Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektro-

60

nisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision.

Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører. Forudsætningen er dog, at indtægten er opgjort og faktureret. I modsat fald indregnes indtægten i det efterfølgende regnskabsår.

Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jævnfør transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter ultimo januar i det nye regnskabsår.

Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes.

I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er ibrugtaget.

Præsentation af udgiftsregnskabet

Årsrapport 2015

Årsrapporten indeholder en afrapportering af Gladsaxe Kommunes resultat og præsentation af væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau.

hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret.

Således indeholder årsrapporten generelle bemærkninger samt en gennemgang af udvalgte målsætninger og resultatkrav for de enkelte udvalg. Ligeledes er der udarbejdet en bilagssamling til årsrapporten med de skemaer der rapporteres til SIM samt mere detaljerede bemærkninger.

Driftsudgifterne vises i regnskabet på udvalgsniveau.

Balancen

Gladsaxe Kommunes årsrapport tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsrapportens primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper.

Præsentation af omkostningsregnskabet Som supplement til det udgiftsbaserede regnskab skal Gladsaxe Kommune opstille en balance opgjort efter omkostningsbaserede principper.

Fra 2010 er regnskabspraksis for aflæggelse af det omkostningsbaserede regnskab ændret, så det nu er frivilligt at udarbejde en resultatopgørelse, anlægsoversigt, pengestrømsanalyse samt omregningstabel, der har til formål at forklare forskelle mellem det omkostningsbaserede og udgiftsbaserede resultat. Herudover er det frivilligt at opgøre og registrere feriepengeforpligtelserne i regnskabet.

For at opretholde fuldstændigheden i det omkostningsbaserede regnskab har Gladsaxe Kommune valgt at opgøre og aflægge det samlede omkostningsbaserede regnskab inklusive de frivillige oversigter. Det omkostningsbaserede regnskab præsenteres i Årsrapportens regnskabsdel.

Strukturen i det omkostningsbaserede regnskab er inspireret af Årsregnskabsloven.

Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.

Der skal også udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men

Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise Gladsaxe Kommunes aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes.

Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid.

Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler med videre.

Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder samt aktiver under 100.000 kroner afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket.

Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

Udgifter på mere end 100.000 kroner, der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenska-

61

Regnskab Regnskabspraksis

INDHOLD BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB  Regnskabspraksis  Årsregnskab 2015  Noter til regnskabet

ber og en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres som et nyt aktiv med henvisning til det oprindelige aktiv, og afskrives over den nye levetid. Udgifter til vedligeholdelse og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.

Der sker indregning af op- og nedskrivninger, når der sker en objektiv konstaterbar hændelse, der resulterer i en ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet, således at opskrivninger forøger den bogførte værdi og nedskrivninger reducerer den bogførte værdi.

Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal være væsentlig.

Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004.

Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til kostpris med fradrag af afskrivninger.

For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives.

Tabel 29. Anlægsaktivernes levetider Aktivtype

62

Levetid i år

Bygninger

30-50

Tekniske anlæg - Fjernvarmeledningsnet - Transportmidler - Øvrige tekniske anlæg

40 5-8 5-30

Inventar

3-10

Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer medvidere) samt ikke- operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen.

Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Gladsaxe Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasing-ydelserne med tillæg af omkostninger.

Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter.

Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Gladsaxe Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden.

Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig.

Ellers anvendes Gladsaxe Kommunes alternative lånerente.

Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over kontraktperiodens løbetid.

Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet.

Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er ibrugtaget, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid.

Immaterielle anlægsaktier Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært

Årsrapport 2015

over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode.

Omsætningsaktiver – fysiske aktiver til salg Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere.

Finansielle anlægsaktiver aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Gladsaxe Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jævnfør senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel.

Omsætningsaktiver – tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår.

For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser og lignende) foretages indregningen efter indre værdis metode.

Omsætningsaktiver – langfristede tilgodehavender Værdien af kommunens hjemfaldsklausuler er optaget i regnskabet som ejendommens offentlige ejendomsvurdering tilbagediskonteret fra hjemfaldstidspunktet. Som diskonteringsfaktor anvendes 3 procent pro anno.

Finansielle anlægsaktiver – langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.

Værdien af hjemfaldsforpligtelser vedrørende familieboliger og erhvervsejendomme optages i regnskabet under langfristede tilgodehavender, mens værdien af hjemfaldsforpligtelser vedrørende almene boligselskaber optages som eventualrettigheder.

Ændringen i det forventede tab på tilgodehavender indregnes i omkostningsregnskabet.

Omsætningsaktiver – likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter den kontante beholdning, bankindeståender og værdipapirer.

Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer.

Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen.

Omsætningsaktiver – varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet.

Der foretages indregning af varebeholdninger over 1 million kroner og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år.

Varelagre mellem 100.000 kroner og 1 million kroner registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige.

Varebeholdning måles til kostpris inklusive indirekte produktionsomkostninger.

Selvejende institutioners aktiver og passiver Aktiver og passiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune optages på balancen. For de selvejende institutioner, der udarbejder særskilt regnskab, optages aktiver og passiver på baggrund af det reviderede årsregnskab ved kommunens årsafslutning.

63

Regnskab Regnskabspraksis

INDHOLD BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB  Regnskabspraksis  Årsregnskab 2015  Noter til regnskabet

Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen.

Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under hensatte forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet ud fra forudsætninger fra SIM. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Der forudsættes en pensionsalder på 62 år og en grundlagsrente på 5 procent.

Gladsaxe Kommune hensætter endvidere til tjenestemænd i den lukkede gruppe, hvor kommunen har pensionsforpligtelsen frem til vedkommende fylder 63½ år samt en medfinansieringsforpligtelse for de personer, som har ret til tjenestemandspension ud over niveauet svarende til henholdsvis trin 44 og 37 (statslig trin). Øvrige pensionsforpligtelse i forhold til den lukkede gruppe ligger hos Københavns Kommune.

Hensatte forpligtelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtelse.

Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler.

I forhold til pensionsforpligtelsen, miljøforpligtelserne, åremålsansættelserne og øvrige

64

forpligtelser er årets ændring i forpligtelserne omkostningsregistreret på driften. Miljøforpligtelser indregnes primært ved at foretage nedskrivning af grundværdien.

Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet.

Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen.

Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen på balancedagen.

Valutaswaps indregnes og reguleres til kursen på balancedagen.

Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, folkekirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet.

Gladsaxe Kommunes feriepengeforpligtelse indregnes under den kortfristede gæld.

Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage. Ændringen i feriepengeforpligtelsen fra primo til ultimo er indregnet i omkostningsregnskabet.

Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til.

Opgørelsen viser kommunens pengestrøm i

Årsrapport 2015

året fordelt på drifts-, investerings- og finansierings aktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. Pengestrømsopgørelsen viser den samlede likviditet for både det skattefinansierede område og forsyningsområdet.

Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, ogeller SIM har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning.

65

Årsregnskab 2015

INDHOLD BERETNING

Årsregnskab 2015 Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Note 1.000 kr.

MÅLSÆTNINGER

Tilskud og udligning 1

1

REGNSKAB  Regnskabspraksis  Årsregnskab 2015  Noter til regnskabet

Korrigeret budget 2015

Regnskab 2015

Regnskab 2014

3.653.147

3.653.147

3.652.069

3.572.160

686.553

686.553

709.315

744.778

I. Det skattefinansierede område Skatter

UDVALGENES BERETNING

Vedtaget budget 2015

Driftsindtægter

1.395.758

1.249.359

1.232.691

1.244.854

Indtægter i alt

5.735.458

5.589.059

5.594.075

5.561.792

Driftsudgifter

5.400.888

5.342.005

5.187.925

5.111.809

Driftsresultat

334.570

247.054

406.150

449.983

2

Anlægsindtægter

12.187

253.851

233.391

32.226

2

Anlægsudgifter

219.658

405.978

182.206

200.008

Anlægsresultat

-207.471

-152.127

51.185

-167.782

Drifts- og anlægsresultat

127.099

94.927

457.335

282.201

16.430

16.430

19.756

15.878

Renteindtægter

31.158

36.548

23.822

34.565

112.371

74.809

453.269

263.514

Driftsresultat

3.288

5.057

11.963

3.647

Anlægsresultat

-4.120

-98.857

-82.470

-56.428

-832

-93.800

-70.507

-52.781

Resultat i alt

111.539

-18.991

382.762

210.733

Strukturel balance, (driftsresultat på det skattefinansierede område inklusive renter)

319.842

226.936

402.084

431.296

Renteudgifter Resultat af det skattefinansierede område

II. Forsyningsområdet

Resultat af forsyningsområdet

66

Årsrapport 2015

Resultatopgørelse (omkostningsbaseret) Note 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

3.652.069

3.572.160

I. Det skattefinansierede område Skatter

709.314

744.778

Indtægter (øvrige)

1.466.082

1.277.080

Indtægter i alt

5.827.465

5.594.018

4

Ordinære omkostninger

5.369.142

5.230.354

5

Afskrivninger

153.578

123.073

Regulering af hensættelse til tjenestemandspension

-93.678

-90.238

-1.382

799

Omkostninger i alt

5.427.661

5.263.988

Resultat før renter

399.804

330.030

19.756

15.878

Tilskud og udligning 3

Regulering af skyldige feriepenge

Renteindtægter

23.822

34.565

395.738

311.343

Indtægter

176.107

179.194

Ordinære omkostninger

169.082

176.783

8.921

7.332

Renteudgifter Resultat af det skattefinansierede område

II. Forsyningsområdet 3 4

Afskrivninger Regulering af hensættelse til tjenestemandspension Regulering af skyldige feriepenge Omkostninger i alt Resultat af forsyningsområdet Resultat i alt

96

95

152

163

178.250

184.373

-2.143

-5.179

393.595

306.163

Omregningstabel 1.000 kr. Årets resultat (udgiftsbaseret)

382.761

Tilgang af materielle anlægsaktiver, netto

78.521

Afskrivninger på materielle anlægsaktiver

-162.499

Regulering af hensættelser til tjenestemandspension Regulering af skyldige feriepenge Årets resultat (omkostningsbaseret)

93.582 1.230 393.595

67

Årsregnskab 2015

INDHOLD BERETNING MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB

Balance for Gladsaxe Kommune Aktiver Note

1.000 kr.

31.12.2015

31.12.2014

6

Grunde

1.178.657

1.182.198

6

Bygninger

2.415.654

2.455.965

6

Tekniske anlæg, maskiner, transportmateriel mv.

312.363

243.728

6

Inventar

6

Materielle anlægsaktiver under udførelse

6.831

6.513

38.134

70.726

Materielle anlægsaktiver i alt

3.951.640

3.959.131

7

Aktier og andelsbeviser

1.341.904

1.329.304

8

Andre finansielle anlægsaktiver

596.981

520.978

1.938.885

1.850.282

Finansielle anlægsaktiver i alt 6

Grunde og bygning til salg

9

Tilgodehavender

144.021 240.741

405

776

Likvide beholdninger

676.904

388.998

Omsætningsaktiver i alt

968.178

774.535

6.858.702

6.583.947

1.000 kr.

31.12.2015

31.12.2014

Egenkapital

3.458.899

2.992.293

Hensættelse til tjenestemandspension

1.489.743

1.583.860

Pantebreve 10

83.079 207.791

 Regnskabspraksis Aktiver i alt

 Årsregnskab 2015  Noter til regnskabet

Balance for Gladsaxe Kommune Passiver Note 11

12 13

Gæld til kreditinstitutter

537.173

571.911

Langfristet gæld vedrørende ældreboliger

591.177

615.874

4.043

11.171

1.132.393

1.198.956

18.370

18.268

Skyldige feriepenge

304.698

305.928

Anden kortfristet gæld

454.599

484.642

Kortfristet gæld i alt

759.297

790.571

6.858.702

6.583.947

Anden langfristet gæld Langfristet gæld i alt

14

15

Nettogæld vedrørende fonds, legater og deposita

Passiver i alt

68

16

Eventualrettigheder

17

Garanti- og eventualpropligtelser

Eventualrettigheder og Garanti- og eventualpropligtelser. Se henholdsvis note 16 og note 17

Årsrapport 2015 Egenkapitalforklaring 1.000 kr.

Egenkapital 01.01.2015

2.995.985

– heraf primoregulering

3.692

Årets omkostningsbaserede resultat

393.595

Reserver for opskrivning

10.428

Afskrivninger af restance og tilgodehavender

-8.271

Værdiregulering af kommunens andel i selskaber

-2.213

Regulering af værdi af hjemfaldspligt på ejendomme

1.571

Ændring i hensættelse til pension til tjenestemænd i lukket gruppe

-535

Kursregulering med mere vedrørende likvide beholdninger

-12.002

Ændring i udlæg vedrørende forsyningsområdet

70.507

Ændring i mellemværendet med fjernvarmen Øvrige reguleringer Egenkapital 31.12.2015

6.687 3.146 3.458.899

Note. Primoreguleringen består dels af en forøgelse i værdien af matrielle aktiver på 3,3 millioner kroner, og dels af reguleringer på 0,4 millioner kroner vedrørende langsigtede tilgodehaverende

69

Årsregnskab 2015

INDHOLD BERETNING

Pengestrømsanalyse Regnskab 2015

Regnskab 2014

Årets resultat (omkostningsbaseret)

393.595

306.163

Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver

162.499

130.405

Regulering af hensættelser til tjenestemandspension

-93.582

-90.143

-1.230

962

1.000 kr.

MÅLSÆTNINGER

Regulering af skyldige feriepenge

UDVALGENES BERETNING

Forskydninger i langfristede tilgodehavender Forskydninger i kortfristet gæld/tilgodehavender

 Regnskabspraksis  Årsregnskab 2015  Noter til regnskabet

-8.533

-5.231

40.201

654

96

Kursregulering mm. vedrørende likvide beholdninger

-12.002

2.697

Pengestrømme fra driften

432.258

381.848

Forskydninger i aktiver og passiver tilhørende fonds, legater mv.

REGNSKAB

-12.446

Tilgang af materielle anlægsaktiver, netto

-78.521

-136.655

Pengestrømme fra anlæg

-78.521

-136.655

Afdrag på lån

-65.832

-51.252

0

68.278

Pengestrømme vedrørende finansiering

-65.832

17.026

Ændring i likviditet i alt

287.906

262.219

Ændringer registreret på Hovedoversigten

299.908

259.522

Ændringer registreret på direkte over balancen

-12.002

2.697

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Likvid beholdning primo

388.998

126.779

Årets resultat

382.761

210.733

0

68.278

Afdrag på lån

-65.832

-51.252

Kursregulering mm. vedrørende likvide beholdninger

-12.002

2.697

Optagelse af lån

Heraf:

Finansieringsoversigt 1.000 kr.

Låneoptagelse

70

Øvrige finansforskydninger

-17.022

31.764

I alt

287.906

262.219

Likvid beholdning ultimo

676.904

388.998

Årsrapport 2015

Finansielle instrumenter Modpart

Oprindelig hovedstol

Nominel restgæld pr. 31/12 2015

Markedsværdi pr.

31/12 2015

Udløber

Renteforhold

28.500 28.500

14.963 14.963

-2.971

23-02-2026

Swap fra variabel til fast rente

54.905

25.793

-397

31-03-2025

Renteloft

34.299 34.299

29.027 29.027

-1.290

30-12-2016

Swap fra variabel til fast rente

34.279 34.279

28.308 28.308

-1.138

30-12-2016

Swap fra variabel til fast rente, hvis variabel rente er mindre end 5 % p.a.

1.000 kr.

Renteswap

Danske Bank

Renteloft

Danske Bank

Renteswap

Nordea

Barriereswap

Nordea

Modpart Gladsaxe Kommune

Modpart Gladsaxe Kommune Modpart Gladsaxe Kommune

71

Årsregnskab 2015

INDHOLD

Hovedoversigt Vedtaget budget 2015 Udgift

1.000 kr.

BERETNING

-35.207

115.742

-34.741

117.196

-42.511

1.

Forsyningsområdet m.v.

200.804

-209.482

204.186

-209.243

163.772

-175.735

2.

Transport og infrastruktur

3.

Undervisning og kultur

4.

Sundhedsområdet

5.

Sociale opgaver og beskæftigelse

6.

Fællesudgifter og administration mv.

Heraf refusion

0.

 Noter til regnskabet

Byudvikling, bolig- og miljø­ foranstaltninger

-4.249

88.307

-5.674

-158.019

991.672

-163.670

0

-322

0

-322

0

-1.222

382.200

-1.354

410.108

-5.474

395.685

-8.757

3.265.261

-1.168.051

3.139.660

-1.001.896

3.045.123

-947.418

0

-534.274

0

-361.237

0

-291.688

550.619

-43.347

587.520

-44.980

549.941

-64.661

5.601.693

-1.605.240

5.546.192

-1.458.602

5.351.697

-1.408.426

0

-534.597

0

-361.559

0

-292.910

0

0

35.413

-10.965

83.612

-250.355

54.320

-232.302

Forsyningsområdet m.v.

4.120

0

97.632

1.225

82.842

-372

Transport og infrastruktur

55.413

-1.222

69.135

-1.826

31.964

0

3.

Undervisning og kultur

72.641

0

137.141

0

45.384

-439

4.

Sundhedsområdet

416

0

505

0

366

0

50.421

0

110.621

-1.670

42.277

-574

5.354

0

4.964

0

7.896

-75

223.778

-12.187

503.610

-252.626

265.048

-233.763

36.548

-16.430

36.548

-16.430

23.822

-19.756

0

0

8.116

0

0

0

299.908

0

Øvrige balanceforskydninger (8.25.12-8.52.62)

44.607

-30.066

44.607

-130.066

50.970

-33.948

Balanceforskydninger i alt

52.723

-30.066

44.607

-130.066

350.877

-33.948

Afdrag på lån (8.55.63-8.55.79)

93.002

0

93.002

0

65.832

0

6.007.745

-1.663.922

6.223.959

-1.857.724

6.057.276

-1.695.893

0

0

0

-22.413

0

0

5.

Sociale opgaver og beskæftigelse

6.

Fællesudgifter og administration mv.

Anlægsområdet i alt

D.

Balanceforskydninger Forøgelse i likvide aktiver (8.22.01-8.22.11)

SUM (A + B + C + D + E) Finansiering Forbrug af likvide aktiver (8.22.01-8.22.11) Optagne lån (8.55.63-8.55.79) Tilskud og udligning (7.62.80-7.62.86)

0

0

0

-4.122

0

-4.122

0

0

166.741

-853.294

166.741

-853.294

83.712

-792.184

Refusion af købsmoms (7.65.87)

0

0

0

0

-842

0

Skatter (7.68.90-7.68.96)

0

-3.653.147

0

-3.653.147

-391.941

-3.260.128

166.741

-4.510.563

166.741

-4.532.977

-309.071

-4.052.312

6.174.486

-6.174.486

6.390.700

-6.390.700

5.748.205

-5.748.205

Finansiering i alt Total

72

92.021 996.954

1.

Renter (7.22.05-7.58.78)

F.

-5.259 -142.540

2.

C.

E.

89.534 1.003.278

Anlægsområdet

B.

 Årsregnskab 2015

Indtægt

109.996

Heraf refusion

 Regnskabspraksis

Udgift

Byudvikling, bolig- og miljø­ foranstaltninger

Driftsområdet i alt

REGNSKAB

Indtægt

0.

Heraf refusion

UDVALGENES BERETNING

Udgift

Regnskab 2015

Driftsområdet (inkl. refusion)

A.

MÅLSÆTNINGER

Indtægt

Korrigeret budget 2015

Årsrapport 2015 Nettodriftsudgifter på bevillingsniveau Vedtaget budget 2015

Korrigeret budget 2015

Regnskab 2015

568.724

599.105

522.351

1.179

3.952

947

569.903

603.057

523.299

Veje, trafik, grønne områder og byggesager

89.669

98.730

93.111

Trafik- og Teknikudvalget i alt

89.669

98.730

93.111

1.298.561

1.316.572

1.304.278

Takstfinansierede tilbud

-2.025

-3.047

-4.836

Overførselsudgifter m.v.

2.284

1.646

1.581

1.298.819

1.315.170

1.301.023

1.000 kr. Økonomiudvalget Politiske og administrative organisation Forsyningsvirksomheder og overførselsindkomster Økonomiudvalget i alt Trafik- og Teknikudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget Børn, unge og familier

Børne- og Undervisningsudvalget i alt Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget Bibliotek, kultur, idræt, fritid og folkeoplysning

123.386

127.726

119.065

Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget i alt

123.386

127.726

119.065

Miljøudvalget 2.039

828

-1.815

Fjernvarmeforsyning

-10.724

-8.661

-10.023

Miljø

10.239

10.722

9.393

1.554

2.889

-2.445

581.470

609.548

592.208

44.564

44.540

50.587

Renovation

Miljøudvalget i alt Seniorudvalget Tilbud til ældre Hjælpemidler m.v.

Almene ældre- og plejeboliger

-33.689

-33.689

-28.400

Seniorudvalget i alt

592.346

620.400

614.396

Sundheds- og Handicapudvalget Voksne med særlige behov og sundhed Takstfinansierede tilbud

289.286 -9.099

288.433 1.192

-10.351

Personlige ydelser, medfinansieringsbidrag og ældreboliger

324.612

324.715

304.165

Sundheds- og Handicapudvalget i alt

604.799

622.394

582.246

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Aktivering Forsørgelse Øvrige udgifter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i alt

Nettodriftsudgifter i alt

23.354

20.278

18.975

654.899

636.854

652.135

37.724

40.091

41.467

715.977

697.223

712.577

3.996.453

4.087.590

3.943.271

73

Årsregnskab 2015 og Noter til regnskabet

INDHOLD

Nettoanlægsudgifter fordelt på politiske udvalg 1.000 kr.

BERETNING MÅLSÆTNINGER

Korrigeret budget 2015

Regnskab 2015

Økonomiudvalget

56.818

-96.055

-119.022

Trafik- og Teknikudvalget

36.643

48.410

29.946

Børne- og Undervisningsudvalget

51.558

91.496

-6.625

Kultur- Fritids- og Idrætsudvalget

27.891

39.825

23.379

8.190

110.471

84.692

4.331

27.286

13.895

26.160

29.550

5.019

Miljøudvalget Seniorudvalget Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

UDVALGENES BERETNING

Vedtaget budget 2015

Nettoanlægsudgifter fordelt på politiske udvalg i alt

0

0

0

211.591

250.984

31.284

Videreførelse af driftsmidler til 2016 1.000 kr.

REGNSKAB

Økonomiudvalget Trafik- og Teknikudvalget

 Regnskabspraksis  Årsregnskab 2015  Noter til regnskabet

Børne- og Undervisningsudvalget

Overførsel netto 49.267 5.619 23.866

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

8.610

Miljøudvalget

2.040

Seniorudvalget

17.094

Sundheds- og Handicapudvalget

18.84

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

928

Videreførelse af driftsmidler til 2015 i alt

126.268

Videreførelse af anlægsmidler til 2016 1.000 kr.

Overførsel netto

Økonomiudvalget

20.936

Trafik- og Teknikudvalget

17.993

Børne- og Undervisningsudvalget

98.121

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget

16.446

Miljøudvalget

25.729

Seniorudvalget

13.383

Sundheds- og Handicapudvalget

22.998

Beskæftigelses- og integrationsudvalget Videreførelse af anlægsmidler til 2015 i alt

74

215.606

Årsrapport 2015 Note 1. Driftsindtægter og -udgifter Vedtaget budget 2015

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

109.996

35.207

115.742

34.741

117.196

42.511

89.534

5.259

92.021

4.249

88.307

5.674

1.003.278

142.540

996.954

158.019

991.672

163.670

382.200

1.354

410.108

5.474

395.685

8.757

3.265.261

1.168.051

3.139.660

1.001.896

3.045.123

947.418

550.619

43.347

587.520

44.980

549.941

64.661

5.400.888

1.395.758

5.342.005

1.249.359

5.187.924

1.232.690

Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v.

Driftsindtægter og -udgifter i alt

Udgift

Indtægt

Regnskab 2015

Udgift

Transport og infrastruktur

Indtægt

Korrigeret budget 2015

1.000 kr.

Udgift

Indtægt

Note 2. Anlægsindtægter og -udgifter Vedtaget budget 2015 1.000 kr.

Udgift

Indtægt

Korrigeret budget 2015 Udgift

Indtægt

Regnskab 2015 Udgift

Indtægt

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

35.413

10.965

83.612

250.355

54.320

232.302

Transport og infrastruktur

55.413

1.222

69.135

1.826

31.964

0

Undervisning og kultur

72.641

0

137.141

0

45.384

439

416

0

505

0

366

0

50.421

0

110.621

1.670

42.277

574

5.354

0

4.964

0

7.896

75

219.658

12.187

405.978

253.851

182.207

233.391

Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v.

Anlægsindtægter og -udgifter i alt

Note 3. Indtægter 1.000 kr.

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration med videre

Driftsindtægter A 42.511

Anlægsindtægter B

Ordinære indtægter A+B

232.302

274.813

5.674

0

5.674

163.670

439

164.109

8.757

0

8.757

947.418

574

947.992

64.661

75

64.736

1.232.691

233.390

1.466.081

Forsyningsvirksomheder m.v.

175.735

372

176.107

Indtægter forsyningsområdet

175.735

372

176.107

Indtægter skattefinansieret område

75

Noter til regnskabet

INDHOLD BERETNING

Note 4. Ordinære omkostninger 1.000 kr.

MÅLSÆTNINGER

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB  Regnskabspraksis  Årsregnskab 2015  Noter til regnskabet

76

Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v.

Driftsindtægter A 171.516

Anlægsindtægter B 12.163

Ordinære indtægter A+B 159.353

120.271

3.764

116.507

1.037.056

-36.275

1.073.331

396.051

428

395.623

3.087.400

18.950

3.068.450

557.837

1.958

555.879

5.370.131

989

5.369.142

Forsyningsvirksomheder m.v.

246.614

77.532

169.082

Ordinære omkostninger forsyningsområdet

246.614

77.532

169.082

Ordinære omkostninger skattefinansieret område

Årsrapport 2015

Note 5. Afskrivninger 1.000 kr.

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Afskrivninger

Nedskrivninger

18.214

0

Af- og nedskrivninger i alt 18.214

Transport og infrastruktur

3.232

0

3.232

Undervisning og kultur

51.313

25.299

76.612

Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration m.v.

I alt Forsyningsvirksomheder m.v.

Afskrivninger i alt

266

0

266

51.138

72

51.210

4.043

0

4.043

128.207

25.371

153.578

8.921

0

8.921

137.128

25.371

162.499

77

Noter til regnskabet

INDHOLD BERETNING

Note 6. Anlægsoversigt Grunde

Bygninger

1.182.686

3.373.715

3.935

3.509

Årets tilgang

0

38.013

Årets afgang

7.596

5.865

1000 kr.

MÅLSÆTNINGER

Kostpris 01.01.2015 – heraf primoregulering

UDVALGENES BERETNING

REGNSKAB  Regnskabspraksis  Årsregnskab 2015  Noter til regnskabet

0

42.562

1.175.091

3.448.425

Opskrivninger 01.01.2015

0

0

Årets opskrivninger

0

0

Opskrivninger 31.12.2015

0

0

Af- og nedskrivninger 01.01.2015

0

923.853

– heraf primoregulering

0

122

Årets afskrivninger

0

121.614

Årets nedskrivninger

0

0

0

1.043.915

1.175.091

2.404.511

3.566

11.143

1.178.657

2.415.654

Overført Kostpris 31.12.2015

Af- og nedskrivninger 31.12.2015 Regnskabmæssig værdi 31.12.2015 Regnskabsmæssig værdi 31.12.2015 af aktiver tilhørende selvejende institutioner hvis regnskab ikke føres hos kommunen Regnskabmæssig værdi 31.12.2015 inklusive selvejende institutioner

78

1.552

Tilbageførte af- og nedskrivninger

Årsrapport 2015

Tekniske anlæg, maskiner, transportmateriel mv.

Inventar

Materielle anlægsaktiver under udførelse

Immaterielle anlægsaktiver

Varebeholdninger

Grunde og bygninger bestemt til videresalg

Total

403.837

207.211

70.993

0

0

139.585

5.378.027

457

0

0

0

0

-4.435

3.466

68.788

2.569

24.242

0

0

10.285

143.897

830

425

767

0

0

51.849

67.332

13.505

0

-56.067

0

0

0

0

485.300

209.354

38.401

0

0

98.021

5.454.592

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

10.428

10.428

0

0

0

0

0

10.428

10.428

159.652

200.698

267

0

0

0

1.284.469

0

0

0

0

0

0

122

13.689

1.825

0

0

0

0

137.128

0

0

0

0

0

25.371

25.371

404

0

0

0

0

0

1.956

172.937

202.523

267

0

0

25.371

1.445.012

312.363

6.831

38.134

0

0

83.079

4.020.009

14.710 312.363

6.831

38.134

0

0

83.079

4.034.718

79

Noter til regnskabet

INDHOLD BERETNING

Note 7. Aktier og andelsbeviser 1.000 kr.

MÅLSÆTNINGER UDVALGENES BERETNING

Selskabets egenkapital 2014

I/S Vestforbrænding HMN naturgas

Gladsaxes ejerandel

2014

783.173

7,3

56.420

57.172

1.977.400

3,8

73.939

74.690

Centralkommunernes Transmissionssselskab

939.174

3,5

34.260

32.871

Mølleåværket Renseanlæg Lundtofte

472.962

33,4

156.260

158.111

UU-Nord * I/S Danmarks Rostadion Bagsværd Nordvand A/S

-

30,3

0

0

3.768

52,0

1.713

1.960

2.250.988

44,0

989.985

989.985

--

7,5

29.329

14.515

1.341.904

1.329.304

Ring 3 Letbane I/S ** Aktier og andelsbeviser i alt

REGNSKAB

2015

*Negativ egenkapital. Værdien af UU-Nord optages under eventualforpligtelser. **Selskabet er stiftet i 2014.

 Regnskabspraksis  Årsregnskab 2015

Note 8. Andre finansielle anlægsaktiver 1.000 kr.

2015

2014

Udlån til beboerindskud *

15.677

15.574

317.892

319.186

0

0

 Noter til regnskabet Andre langfristede udlån og tilgodehavender * Deponerede beløb Udlæg vedrørende forsyningsområdet

263.412

186.218

Andre finansielle anlægsaktiver i alt

596.981

520.978

1.000 kr.

2015

2014

Tilgodehavender hos staten

43.396

32.647

Tilgodehavender i betalingskontrol

127.615

144.106

Andre kortfristede tilgodehavender

2.772

967

Mellemregning mellem årene

16.338

51.364

Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst

17.670

11.656

207.791

240.741

* Der er i alt foretaget nedskrivning på 450 tusind kroner til forventede tab.

Note 9. Tilgodehavender

Tilgodehavender i alt

80

Årsrapport 2015

Note 10. Likvide beholdninger 1.000 kr.

Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter Investeringsforeningsbeviser Realkreditobligationer Statsobligationer Likvide beholdninger i alt

2015

2014

719

750

167.120

-867

2.233

2.281

506.832

386.162

0

672

676.904

388.998

2015

2014

300.544

230.808

36.684

35.179

Note 11. Egenkapital 1.000 kr.

Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver

3.674.576

3.827.045

Modpost for donationer

12.487

10.119

Reserve for opskrivninger

10.428

0

Modpost for skattefinansierede aktiver

Balancekonto Egenkapital i alt

-575.820

-1.110.858

3.458.899

2.992.293

2015

2014

Note 12. Gæld til kreditinstitutter 1.000 kr.

3.256

3.368

Kommunekredit

Realkreditinstitutter

533.917

568.543

Gæld til kreditinstitutter i alt

537.173

571.911

Der er i 2015 konververet et lån vedrørende fjernvarmen på 64 mio. kr. og med en restløbetid på 24,5 år.

Note 13. Anden langfristet gæld 1.000 kr.

2015

2014

Langfristet gæld vedrørede selvejende institutioner med driftsoverenskomst

3.483

3.872

Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor Andre kommuner og regioner Anden langfristet gæld i alt

560

560

0

6.739

4.043

11.171

81

Noter til regnskabet

INDHOLD BERETNING

Note 14. Nettogæld vedrørende fonds, legater og deposita 1.000 kr.

2015

2014

Legater

Aktiv

437

445

Deposita

Aktiv

389.488

402.677

Legater

Passiv

437

445

Deposita

Passiv

407.859

420.945

18.370

18.268

2015

2014

Kassekreditter og byggelån

93.889

74.611

Kortfristet gæld til staten

10.575

10.230

0

0

Nettogæld vedrørende fonds, legater og deposita i alt

MÅLSÆTNINGER Note 15. Anden kortfristet gæld

UDVALGENES BERETNING

1.000 kr.

Andre kommuner og regioner

REGNSKAB

Anden kortfristet gæld med indenlandsk modtager Mellemregning mellem årene m.v.

Selvejende institutioner med driftsoverenskomst

 Regnskabspraksis

Anden kortfristet gæld i alt

4.586

3.999

334.774

388.585

10.775

7.218

454.599

484.642

 Årsregnskab 2015  Noter til regnskabet

Note 16. Eventualrettigheder

Note 17. Garanti- og eventualforpligtelser

Værdien af hjemfald vedrørende private boliger og erhvervsejendomme med særlige vilkår udgør pr. 31.12.2015 103.305 tusind kroner

Gladsaxe Kommune havde pr. 31.12.2015 garantiforpligtelser for 1.201.334 tusind kroner.

Gladsaxe Kommune havde pr. 31.12.2015 sikkerhed i følgende ejendomme: • Pantebreve nominelt 32.707 tusind kroner i ejendommen, der ejes af den selvejende institution Center for Døve.

• Pantebrev nominelt 210 tusind kroner i ejendommen, der ejes af den selvejende institution Kagså Kollegiet.

• Pantebrev nominelt 2.130 tusind kroner i ejendommen, der ejes af den selvejende institution Dagcenter Christianehøj Kommunens indskud i Landsbyggefonden og i pleje- og ældreboliger samt kommunens driftsstøttelån udgjorde pr.

31.12.2015 151.268 tusind kroner.

I henhold til driftsoverenskomst med AB Skovdiget, har Gladsaxe Kommune sikkerhed i AB Skovdigets bygninger. Værdien er pr. 1.1.2012 opgjort til 22,9 millioner kroner og er eksklusiv forrentning. Hvis driftsoverenskomsten med AB Skovdiget opsiges, vil et endeligt provenu blive opgjort i henhold hertil.

Værdi af afgiftspantebrev, Telefonvej 8f på 75 tusind kroner

82

Kommunen hæftede endvidere solidarisk sammen med de øvrige ejere i en række selskaber, hvor kommunen er medejer og hvor ejerkredsen består af kommuner og lignende.

Den solidariske hæftelse kunne pr. 31.12.2015 opgøres til i alt 5.000.288 tusind kroner.

Forpligtelsen vedrørende kommunens kontrakter om operationel leasing udgjorde pr 31.12.2015 9.999 tusind kroner.

Hæftelse (solidarisk) for kommunale selskabers operationelle og finansielle leasing pr. 31.12.2015 3.812 tusind kroner.

Krav vedrørende retssager på 12.000 tusind kroner.

Af provenuet vedrørende indfrielse af hjemfald på almene boliger i gladsaxe, skal afregnes 45 millioner kroner til københavns kommune i 2016.

Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Økonomisk Sekretariat Økonomisk sekretariat Rådhuset

Rådhus Allé 2860 Søborg 2860 Søborg gladsaxe.dk gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers og KLS PurePrint • April 2016

Rådhuset Rådhus Allé 7