Page 1

udgivelse nr. 1 - 2009

om perioden november/december 20098

gratis magasin

webhorsemagazine hestemagasin for hesteinteressered e i alle aldre

I dette nummer: Det Nationale Hestesportsventer Vilhelmsborg • Godt hesteopskrifter “Skrivebordet” - input fra vores kære læsere • Alt om ridning og trafik • Gummicellen De sorte perler - Frieseren • Sikke dog en sød hest! • Månedens Bullers boks


INDHOLD

Forord

s. 2

Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg

s. 3

Hesteopskrifter

s. 5

Skrivebordet - brugerinput

s. 7

Alt om ridning og trafik

s. 8

Gummicellen

s. 9

De sorte perler - Frieseren

s. 11

Sikke dog en sød hest!

s. 13

Bullers boks

s. 16


FORORD Vi er på Webhorse meget stolte af, at kunne præsentere vores seneste lancering: Webhorse Magazine. Det er godt, at kunne give jer læsere et godt og gratis alternativ til alle de andre hestemagasiner der findes. Selvom Webhorse Magazine er et gratismagasin, kan det ikke ses på indholdet. Det er et professionelt blad, der skrives af en redaktion med vidt forskellige baggrunde. De fleste journalister vi har, rider selv - og har redet i lang tid. Vi håber, at i vil tage godt imod vores gratis tilbud og fortælle om os til venner og bekendte, så vi kan få spredt, at der er kommet et nyt, godt og gratis hestemagasin til verden. God læselyst! Folkene bag Webhorse Magazine

s. 2


FOKUS PÅ

VILHELMSBORG

Af MARTIN SKYTTE

Vi har taget fokus på det nationale hestesportscenter Vilhelmsborg. foto: © www.vilhelmsborg.dk Vi har kigget på Vilhelmsborg, der ligger smukt i Århus. Der er en del. der undrer sig over hvad der egentlig sker på herregården, og da vi ofte vil rapportere derfra, er det oplagt, at vi ville skrive en artikel om det flotte nationale hestesportscenter beliggende i Danmarks næststørste by. Vi har kigget på, hvem der holder til på Vilhelmsborg, hvem der finansierer det, og hvem der afholder stævner og arrangementer der. Udover det der sker idag vil vi kigge på herregårdens fortid og historie.

Webhorse tager ofte ud til stævner og arrangementer på hestesportscentret Vilhelmsborg, der ligger i et historisk landskab i Århus. I midten af det 17. århundrede samlede rentemester Mogens Friis et gods, som han senere i 1662 solgte til hollænderen Gabriel Marselis. Gabriels søn, Vilhelm Marselis fik godset ophøjet til et baroni, så Vilhelm blev baron - og samtidig gav han sit baroni navnet Vilhelmsborg - opkaldt efter ham selv. I år 1923 blev Vilhelmsborg opkøbt af Lars Hviid, og ved hans død i 1954 overtog hans søn, Knud Hviid. s. 3

Knud solgte herregården og alt dens jord til Århus kommune i 1973, for i alt 7,1 millioner kroner. Vilhelmsborg blev i 1989 renoveret, og samtidig blev der bygget en del til, hvor der blandt andet kan nævnes opvisnings- og ride haller og baner. Centret drives non-profit af Aarhus rideklub, Århus kommune, Dansk Ride forbund, Dansk Varmblod og Landscentret / Heste. Hans Kongelige Højhed, Prins Henrik er protektor for Vilhelmsborg. Men centret er ikke helt billigt. Der er investeret ca. 55

millioner kroner, til renoveringen af de gamle bygninger, og opførelses af de nye. Men hvad bruges centret egentlig til i dag, kunne man fristes til at spørge, hvis man ikke har været der og besøgt stedet. Vilhelmsborg bliver brugt til utallige ting inden for hestesporten. Disse foreninger holder alle til på Vilhelmsborg, og har deres opgaver som de gang efter gang påtager sig. Aarhus Rideklub tager sig af rideundervisningen og opstaldning for faste pensionærer.


Dansk Varmblod forestår afprøv-ninger, som materialprøver for hingste og stationsafprøvninger for hopper. De står også for klargøring til kåringer og shows der bliver afviklet på hestesportscentret. Dansk Ride Forbunds uddandelsesafdeling står for afviklingen af kurser inden for berideruddannelsen, og officials inden for ridesporten. Der ud over kommer Jydsk Pony Væddeløbsforening. som i sommer-halvåret afvikler ponytravløb ca. hveranden uge. Foreningen driver desuden Danmarks eneste travskole. Hippologisk Selskab Vilhelms-borg har det primære formål at indsamle og opbevare litteratur og andet stof om hesten gennem tiderne. Deres bibliotek ligger i hovedbygning-en på selve Vilhelmsborg, og har ca. 600 bøger, tidsskrifter, videofilm og diasserier. Arrangementer med islandske hese, og oplysninger om hestene står Dansk Islandshesteforenings hovedsekretariat for, som holder til på herregården. På Vilhelmsborg er der plads til en masse arrangementer og heste. For at nævne nogle af de faciliteter og muligheder der er, kan nævnes to ridehaller, en konkurrence/ showhall med plads til

omkring 3000 tilskuere. Dette gør den til en af de største haller i hele Europa. Der er springstadion med opvarmningsbane, tre dressurbaner, millitary terrænbane - bare for at nævne nogle få. Til tilskuere og deltagere er der bygget tre bygninger ved siden af med plads til tilsammen 48 personer, fordelt på 24 dobbeltværelser. Der er gourmet-restaurant samt kantine og cafeteria. For hestene er der bygget staldbygninger med plads til ca. 300 heste - og der er 12 hektar udlagt i græsfolde. Hele vejen rundt om Vilhelmsborg er der ridestier i smukke områder med natur, hvis man har lyst til at stresse lidt af, og se noget af den flotte natur i området omkring Århus.

s. 4


BØNNEGUF TIL HESTEN Ingredienser 1/2 ds. bønner 3 dl. havregryn 2 æbler 1/4 agurk 1 dl. cornflakes 1 stk. rugbrød Mel efter behov

fotos: © www.vilhelmsborg.dk

Fremgangsmåde Riv først æblerne, agurken og rugbrødet på et rivejern. Bland derefter disse ingredienser i en skål med havregryn og cornflakes. Tilsæt derefter mel efter behov, så den får samme tykkelse som bolledej. I stedet for æbler og agurk kan også bruges andre grøntsager eller frugter, som gulerødder, hvidkål, pære og så videre. Bag dem i en forvarmet ovn på 200°C, og bag dem i ca. 20 min.

TIP: Denne opskrift er kun en grundopskrift. Du kan selv bygge videre på den før at gøre den endnu bedre, med andre frugter og grøntsager. Du kan også forsøge dig frem med at tilsætte andre former for korn, f.eks. byg. Bønnerne gør det ekstra sundt. Bønner indeholder meget protein, som din hest også skal have.

s. 5

fot


HESTEDELLER Dette er en meget simpel opskrift på godbidder, der ligner lidt frikadeller. Der skal ikke meget til at lave disse deller, da der kun er ingredienser man ofte har i køkkenet i forvejen. Men selvom disse godbidder er simple er de rigtig gode til hestene.

Ingredienser 1 1/2 dl. mel 100 g. magarine 1 kartoffel

Fremgangsmåde Riv kartoflen på et rivejern. Smelt derefter magarinen i en gryde. Læg den revne kartoffel, det smeltet magarine og melen i en skål. Rør derefter godt rundt, og rul det til en tyk pølse. Skær den ud i skriver, ca 1,5 cm tykke og rul dem til kugler. Lav disse kugler flade, og læg dem på en bageplade. Bag dem i en forvarmet ovn på 90°C, og bag dem i ca. en time til de ser færdige ud.

s. 6


SKRIVEBORDET Denne side er et udpluk af vores brugerinput. Alt her er indsendt af vore kære læsere. Hvis  du vil have din historie, billede eller andet med i næste nummer, er du velkommen ;l at  sende det ind ;l magasin@webhorse.dk. Se alle regler for indsendelse på  www.magasin.webhorse.dk. Webhorse påtager sig intet ansvar for indsendt materiale.

Disse to billeder er blevet sendt ind til os fra Sarah. Navn på billede et er Gaab!, og billedteksten “Hey, hvordan ser det ud der inde?”. Billed to har navnet smiiiil som næsten også fremgår af billedet ;-) Begge billeder: © Sarah Hartwell

Dette billed har vi modtaget fra Christinna. Det er hendes dejlige 6 års fjordhoppe, Donna, og hende i en hyggestund sammen. Billede © Christinna Olsen

Til gårdstævne i Greve

s. 7

Chaos og Amalie var ude for at springe deres første LB. Da de havde revet en bom i andet gennemløb (bommen var knækket i 3 dele, men Chaos red ufortrødent videre), troede de ikke at der var nogen placering. Men Chaos var ikke kommet til skade og det var jo det vigtigste. Under springningen løb en fra banepersonalet rundt og råbte at det var forkert bane de red - DET VAR DET IKKE… De blev dog også noget forvirret, da der over højtaleren blev kaldt deres navne - hvorfor sagde de deres navne…? De havde vundet på tid. Sikken afslutning. ! ! ! ! ! ! ! ! Amalie


foto: © Gitte Lauritsen, www.foto-arkiv.dk

Ridning og trafik af MARTIN SKYTTE, kilde DANSK RIDE FORBUND

Der sker hvert år 130 rideulykker i trafikken, hvor 20-30 af dem involverer andre trafikanter oftest en bil. Rådene i denne artiklen er udarbejdet i en kampagne mellem Rådet for Større Færdselssikkerhed, Dansk Islandshesteforening og Dansk Ride Forbund.

Til dig, der rider i trafikken: bane. Hvis man ikke passer på når man rider i Giv tegn i god tid, så du kan være helt trafikken er der stor risiko for at der kan sikker på at dine medtrafikanter og andre opstå farlige ulykker der i værste fald kan ryttere er forberedt på, hvad du vil gøre. medføre skade på mennesker eller hesten. Kryds altid vejen, hvor der er fuld Derfor er det altid godt at følge, og tænke på oversigt - gør det f.eks. aldrig lige før et sving, en masse råd inden og imens du rider langs en bakke, eller et sted hvor der er mange trafikerede veje og stier. Disse nedstående træer eller buskads der kan dække for dit, råd er givet af Dansk Ride Forbund for at eller de andre trafikanters udsyn. skabe et sikrere miljø. Hvis du rider når der er mørkt, altså i Råd 1: Husk altid din ridehjelm - uanset lygtetændingstiden, skal du have en lygte på hvor gammel du er eller hvor du rider. Husk, dit venstre ben, der vender ud imod hvis du er voksen er det altid et godt kørebanen. Lygten skal lyse hvidt fremad, og eksempel at ride med ridehjelm! rødt bagud så alle trafikanter - uanset hvor Du skal altid ride i højre side af vejen, de kommer fra kan få øje på dig. Lyset skal som om du var cyklist, medmindre der er en være synligt på mindst 150 meters afstand. særskilt ridesti. Du må aldrig ride på gang- og Heste skal have refleksbånd på alle dens fire cykelstier. ben. Refleksbåndene skal være mindst fem Hvis du er ude at ride med en anden cm. brede. Du kan blive ekstra synlig ved at person skal i ikke ride ved siden af hinanden give hesten et lyst dækken på, evt. med - men derimod én og én efter hinanden. Hvis påsyede refleksbånd. Du kan selv tage en i er mange sammen skal i ride sammen to og refleks/diodevest på. Du kan bestille sådan to. Find gerne sammen med en erfaren, rolig en vest helt gratis, (dog hvor du selv betaler hest, hvis din egen er ung og urolig. Lad den portoen), på shop.rideforbund.dk. Dette rolige eller erfarne hest ride længst ude mod er lavet i et samarbejde mellem TRYG og kørebanen. Når i rider i en samlet gruppe, så Dansk Ride Forbund, for at gøre det sikrere sørg for at holden samling på alle hestene. at ride i trafikken. Kryds vejen samtidigt. Lad aldrig heste vente Du skal altid passere fodgængere i skridt. på hinanden på hver sin side af vejen, da Det sidste råd vi kan give dig, hvis du er heste er flokdyr, og i værste fald kan en rytter i trafikken er, at tage ned i skridt, hvis ventende heste løbe efter de heste, der en cyklist ønsker at overhale dig. allerede er kommet over vejen - og dette kan Til dig, der vil vil forbi en hest, nemt skabe meget farlige situationer i og kører i bil: trafikken. Aldrig rid med for løse tøjler - derimod Hvis du er i bil, og gerne vil forbi en gerne lidt strammere end du eventuelt gør rytter på en hest, er her en række gode råd, normalt når du rider på lukket for at gøre det så nemt og sikkert som muligt:

s. 7

Sæt farten ned, og kør forbi i god afstand. Hvis det ikke er muligt at komme forbi hesten med det samme, så hold god afstand mellem dig og hesten, indtil det er muligt at passere. De fleste heste er ikke bange for biler. Men sørg for ikke at lave unødvendige lyde når du er tæt på en hest, som f.eks. at dytte i unødvendige situationer, eller at gasse hurtigt op, da pludselige lyde skræmmer hesten meget. Også hvis du kører med last der rasler eller flagrer, skal du være ekstra forsigtig, da hestene nemt kan blive bange for sådanne ting, og springe til siden. Hvis du holder stille og lader hesten passere, så vent med at speede op, til hesten er kommet på god afstand. Vær opmærksom på, om rytteren giver tegn til dig om f.eks. at sænke farten eller til at stoppe op. Til sidt så husk at blænd lyset ned, når du møder en hest i mørket. Til dig, der vil forbi en hest, og er på cykel: Pas på ikke at skræmme hesten, da cyklen næsten er lydløs. Derfor opdager den dig først når du er tæt på - og dette vil skræmme den. Derfor er det en god idé, at sikre dig at hest og rytter ved at du nærmer dig. Kald på rytteren, og sig at du vil overhale. Hold god afstand når du kører forbi, og vær opmærksom på, om rytteren giver tegn til dig om f.eks. at sænke farten, eller til at stoppe op.

s. 8


GUMMICELLE Ridestævner i dagens Danmark, er noget af en blandet fornøjelse efterhånden. Ponytiden er desværre overstået for mit vedkomne, nu må jeg nøjes med, at træne ponyekvipager. Jeg har redet en del stævner, både som pony- og juniorrytter. Dog mest med ponyerne, min store fornøjelse og lidenskab. Efterhånden har jeg lært, hvilke klubber man tager til stævne i og hvilke man holder sig væk fra. Jeg nævner ingen navne, klubberne ved nok godt selv hvem de er! Åh hvor er det dejligt, at komme ud i en af de gode klubber. De behøver ikke, at have luksusbane med helt nye spring eller sådan noget. Nej, derimod har de oftest en enkelt ridehal og en lille bane. Rideskolen er ikke stor, der er få elevheste. Alting er småt, men velholdt. Og menneskerne er så dejligt nede på jorden! Man ankommer, glad over, at være tilbage. Inde i sekretariatet, bliver man hilst på af de sædvanlige officials. Efterhånden kender man hinanden ved fornavn! Der bliver meldt til, hestene bliver

s. 9

læsset ud. De opdager hvor de er, virker lige så glade som jeg over, at være tilbage. Allerede fra starten, ligger den gode stemning over hele pladsen. Opsadling, opvarmning. Ind på banen. Der er ro i hallen, ingen skrigende møgunger. En god runde, hvad end det er spring eller dressur. Rideskoleeleverne genkender ekvipagen, de skal straks hen og hilse på hesten, der nyder opmærksomheden. De er alle søde og rare, ægte gensynsglæde. Dommeren er flink, der kommer en kommentar med på vejen, som kan bruges til noget.

vældig smart ud, når hesten bøjer hovedet og bagbenene slæber bagefter! De rider rundt i deres dyre mærkevare udstyr på deres klippede heste. Også selvom hesten ikke har behov for det, er den klippet og pakket ind i tæpper. For det er alle de andre jo også! Der bliver hamret løs med sporerne og set ned på dem, som kommer i ridetøj der er til, at betale for på en hest der ikke er klippet. Uha! Dommeren er gnaven. Inde i sekretariatet bliver der råbt, folk er sure og stressede. Uhh hvor jeg hader sådanne klubber!

MEN så er der jo også de andre klubber. Heller ingen navne her, de ligger jo i hele landet og listen er endeløs. Man kommer frem, bliver mødt af sure mennesker når man melder til start. I hallen, hvor man varmer op, ignorerer alle rytterne hinanden. De råber og skriger, mens de alle prøver på, at se professionelle ud. Der bliver rykket og flået i hestenes munde, for hesten ”skal jo gå til biddet”. Det ser sikkert også

Nej. Det er ikke kun klubbernes skyld. For selve klubben, er jo bare en bygning. Nej, det er menneskerne i klubben. Det er da fint nok, at din far har købt danmarksmesteren i dressur fra sidste år, til dig. Nej, jeg er ikke imponeret over, at du på tiende år, rider LB1 på førnævnte pony. Specielt ikke, når jeg ved hvor meget der bliver pumpet i dig af undervisning. Overvejet om det er evnerne hos rytteren der


E N

AF: CHARLOTTE BERWALD

mangler? For slet ikke, at tale om indstillingen? Det er naturligvis hesten skyld, så vi hamrer lidt

opvarmningen sætter de opvarmningsspringene op og ned, som det passer dem. De

hårdere med sporerne og saver lidt mere i biddet. Det gør alle de andre jo. Måske bliver man endda undervist i, at save løs? Efterhånden er de der overalt.

andre ekvipager, får dårligt nok sprunget et enkelt spring. De har købt en pony der som minimum har gået MB på landsplan, til deres ”supertalent” af et afkom.

Små piger på store ponyer. Ikke bare en eller anden pony, nej en meget dyr pony. Med det bedste (læs: dyreste!) udstyr, klippet og pakker ind i dækkener, bandager

Afkommet får besked på, at kun en førsteplads er godt nok. Den stakkels unge kæmper og kæmper. Andenplads. Øv. Skideballe. Trusler. Næste klasse.

og gamacher. For vi er jo såååå fine og såååå dygtige! Når sejren så endelig er i hus, kan man så stille sig spørgsmålet. Var det rytterens kunnen eller hesten

Ungen flyver ind i springet, bliver diskvalificeret. Og så er der ellers skideballe omme bag traileren! Næste pony får smækket en sadel på, afkommet bliver smidt op på

og opefter og vores afkom skal jo snart til landsstævner!” Ud og hænge på barrieren igen, råbe af lungernes fulde kraft, efter ungen.

rutine?

den. Endnu en diskvalifikation. Denne gang får afkommet Ovennævnte ekvipager, er næsten besked på, at tage sig sammen for til, at leve med. Så kommer det ellers… Sammenbidt af angst, næste så. Ponymødrene! De rider afkommet endnu en gang hænger indover barrieren og skriger efter afkommet. ”Mere fart på, mere fart på!!” Selvom springponyen løber alt hvad den kan, skal der mere fart på. På

på banen. Tør ikke andet, rider som død og helvede. Roset. ”Det havde vi jo også regnet med. Vi rider jo normalt ikke klubstævner, vi rider kun på distriktsplan

s. 10


DE SORTE PERLER

FRIESEREN

TEKST: MICHELLE VANG FOTO: MICHELLE VANG

Den sorte hest, frieseren nedstammer fra Holland, og er en at verdens ældste hesteracer. Da frieseren er af den barokke hesterace, har den med succes været brugt som trækhest for vogne og har haft sine opgaver under 2. verdenskig, da det var næsten umuligt at skaffe brændsel til maskinerne, og man måtte begynde at bruge trækdyr igen. Med sit kolde og intelligente hoved var frieseren den perfekte arbejdshest, som ikke hidsede sig op, eller blev skræmt, og som samtidig kunne holde til det hårde arbejde. s. 11


I dag er der imellem 6 og 7 tusind Der findes 2 typer frieser, den friesere i Danmark, samt omkring ”gamle”, som er den tungere, 20 avlere, men der er endnu samt den nye sporty type. Den

Der bliver i dag solgt mange friesere uden papire, men det er hestene med papire som ligger så

ingen avlsgodkendte hingste, så hopper bliver insemineret med frostsæd, eller sendes til bedækning i udlandet.

sporty type er avlet med henblik på frieserens brug i ridesporten i dag. Selvom det ikke er ofte vi ser en frieser på springbanerne i dag,

højt i prisklasserne.

Frieseren er på mange måder en anderledes hest. Først og fremmest fordi den altid er sort, tidligere måtte den ikke have aftegn, men nu godkendes

viser nogle et talent, men hesten er samtidig bygget mere i dressurens retning, så det vil blive svært, og mange springryttere siger ”nej tak” til en frieser som

kommer fra. Selvom den har høje benløft, skal du også være opmærksom på om bevægelsen kommer bagfra, eller den kun har høje benløft.

de også med en stjerne i panden. Selvom de kun avlsgodkendes sorte, ser du tit en mere brunlig frieser om sommeren, det er ganske enkelt fordi solen bleger

springhest. Der skal en meget rutineret rytter til at ride en korrekt dressur på en frieser, for at den ikke sænker

Hvis du derimod ser en frieser med fladere gangarter, men en bevægelse som kommer bagfra, burde det altid være dit første valg.

deres pels.

ryggen, i stedet for at hæve ryggen, og bruge hele kroppen. Mange friesere bliver i dag brugt som showheste, i stedet for sportsheste, som den ”nye figur”

Når du skal finde din frieser hest, vil nogle sælgere få sin salgshest beskåret stejl, så hesten laver nogle højere løft, som vil imponere køber, så hesten sælger

var til tænkt.

sig selv. Derfor skal du være ekstra opmærksom på ben, og bevægelse når du kigger efter friesere, og i det hele taget på alle typer heste.

Oprindeligt var frieseren avlet til kørsel, frieseren var avlet til at være praktisk, og flot. Den var ikke avlet til galopløb, eller ridebanespringning, ej heller dressur, selvom mange friesere bliver redet med dressurens formål i dag.

Selvom Frieseren på mange måder ikke er en sportshest, ligger de tit i de høje priser, især

Hvis du skal ud og investere i en frieser, er det meget vigtigt at du kigger på hvor bevægelsen

heste som er kåret og har papire.

s. 12


” s. 13

Sikke dog en sød hest! TEKST: CHARLOTTE BERWALD

At man ikke bør anskaffe sig dyr uden, at have sat sig ind i tingene først, er der nogle mennesker, som vælger, at overhøre. Heldigvis er der dog

chance. På trods af, at flere eksperter havde frarådet det. Min veninde kunne intet gøre. Da det smertede hende, at se på hesten, har hun ikke

mange gode historier med folk, som har købt en hest for sjov. De har stået der på det lokale marked og set en lille pony, ”som så sød ud”. Ponyen er så kommet med hjem. Den bliver fodret med en håndfuld havre, gulerødder og en

rigtigt været ude ved den. Det har i al den tid, været hendes mand, som har sørget for fodringen og det daglige eftersyn. Han har fået hjælp, af en tysker som han har ansat, som har haft hest i mange år og, ifølge ham selv, forstand på heste.

mineralsten som naboen siger ”er så godt for hesten”. Nårh ja, den har ikke dyrlæge to gange om året og smeden kigger sjældent forbi. Alligevel lider hesten ingen nød. Børnebørnene kommer ofte på besøg og de strigler og soignerer

For et par uger siden, striglede jeg hesten grundigt igennem, hvilket den nød. Den var blevet tynd, hvilket jeg kommenterede. Da jeg så ville ud og kigge til hesten, mens jeg alligevel var hos min veninde, mødte der mig et sørgeligt syn.

den, efter alle kunstens regler og er man rigtig, rigtig heldig, dukker en sød, lokal ponypige op og sørger for, at ponyen alle dage lever lykkeligt. Efterhånden lærer de uerfarne hesteejere også lidt mere om heste, skønt de aldrig bliver

Hesten lå på marken, så jeg satte mig hen til den. Den var i starten lidt urolig, men faldt hurtigt til ro. Den lå og sov i mit skød. Da den lagde sig helt ned, kunne jeg så høre, at den havde svært

eksperter. Men så længe hesten får mad, vand, pelspleje, kærlighed og ly, lever den i fred og ro og kan være til glæde for sine ejere i mange år. Både som et skønt syn på marken og som skovturshest.

ved, at få luft. Slog det lidt hen, den lå jo trods alt ned og der trækker de fleste heste jo vejret lidt tungt. Desuden var det en råkold vinterdag, måske den var lidt forkølet? Da hesten ligger og blunder, ser jeg så en kæmpestort, betændt sår på

Så er der jo også eksemplerne hvor der går galt. Forleden dag, kiggede jeg nærmere på min venindes hest, Kirana. Kirana har hun fået af sin mand, for to år siden. Kirana er normalt en frisk

koden. Lister mig derned, Kirana finder sig heldigvis i, at jeg piller ved det. Det er da altid noget, at det ikke gør ondt! Jeg stryger hende langs ryggen, hvor jeg så opdager at hele ryggen er ét stort sår! Jeg kan sidde og pille små pels/

og glad toårs plag. Desværre har man opdaget en hjertefejl hos hesten, som skulle have været slået ned i sommers. Men da min venindes mand, stadigvæk står som ejer, kunne hun intet gøre uden hans accept. Af en eller anden årsag,

sårklumper af hesten. Kirana vil gerne på benene, men kan ikke. Til sidst står jeg og støtter hende og opmuntrer hende. Efter en fem minutters tid, står hun på benene igen og jeg opdager, at hun er blevet meget, meget tynd

flyttede han hesten hjem for, at give den en

siden sidst. Jeg går ind til min veninde og


fortæller hende, hvordan det står til med hesten. Jeg blander en tepose med de urter, som hesten vil have godt af, at få. Laver 10 liter lun te med

måneders manglende pelspleje! Hesten nyder det og jeg forklarer min veninde, hvad heste gør, når de knubber hinanden. De får fjernet

godt med naturhonning i. Der bliver også lavet en god blanding af varmt vand og sæbespåner. Min veninde og jeg, går ned til Kirana og får vasket det betændte sår. Opdager at der er flere sår på benene og naturligvis undrer jeg mig.

skidt og døde hudceller, mudder og hvad der ellers skjuler sig i sådan en pels, som kan give anledning til gener. Hun får dårlig samvittighed over, at hun ikke bare har striglet den, selvom hun får det dårligt, bare hun ser på hesten.

Hvordan kan en ung, utilreden, ALENE, og rolig foldbums få sådan nogle sår? Et nærmere eftersyn af hendes lille løsdriftsstald, afslører dog hurtigt grunden. Bunden hun bor og sover i, består af sand med massevis af skarpe sten.

Tanken om, at hesten lider, har holdt hende fra den. ansvaret er helt og alene hendes mands, eftersom HAN insisterede på, at tage den hjem, mod hendes vilje. Jeg serverer teen for hesten, hælder foder i. Den er ikke interesseret. Selv da

Man har ikke gidet gøre sig den ulejlighed, at fjerne stenene så der er bare blevet strøet et tyndt lag halm over! Hesten ser virkelig skidt ud, da jeg går i gang med, at rense dens sår. Oppe på ryggen og i sadellejet, får vi nulret de

jeg tilbyder den foderspanden, tager den intet!

løse pelsklumper af og får striglet hesten. Hvordan sårene på ryggen er opstået? Tjorh

jeg og gruer for, at skulle ned til Kirana. Jeg frygter virkelig, at finde hende død i stalden.

Jeg bliver hos min veninde til dagen efter. At en hest, er gået fra foderet, er et tegn på, at det står meget, meget skidt til. Hele morgenen går

s. 14


Specielt fordi, at hun jo plejer, at komme ud af sit lille hus hver morgen! Heldigvis er hun i live og ser nogenlunde glad ud. Men, så forsøger

Han bakkede os op i, at hesten var blevet noget tynd. ”Den ligner jo et gammelt, udtjent øg!” ENIG! Enig en million gange… Udover, at

hun, at komme hen til mig og kan knap nok slæbe sig selv af sted! Koden er stiv, dog kan jeg stadigvæk røre ved den. Mens jeg finder striglerne frem, går hesten ud og stiller sig foran sit lille hus. Jeg får igen vasket sårene, finder flere

Kirana fylder tre til foråret! Vi gik jo ud fra, at hesten blev passet ordentligt. Specielt når ejeren af gården er vokset op med heste og han får ”ekspertbistand” fra en tysker som, efter sigende, skulle vide en del om heste. Men da hegnet ikke

som jeg ikke så i halvmørket, i stalden dagen før. Hesten bliver igen vasket i koderne, så sårene bliver rengjort. Jeg finder et på indersiden af benet, hvor der først skal pilles betændelse ud! Hestens, på papiret, retmæssige ejer kommer

engang er en sluttet kreds, dvs. der ikke kommer strøm rundt. Hesten får 4-6 kg. korn mere, end den kan fordøje og den ligner et gammelt øg, har jeg dog mine tvivl.

forbi og får skæld ud af min veninde. Den del føler jeg ikke behov for, at blande mig i. Hun klarer de store ord yderst flot! Først spørger hun ham, hvordan alle de sår på ryggen kan have undgået hans opmærksomhed. Jamen, han

Kort om hvad der er forkert på hesten

havde da også set dem og… Da hun fortæller om betændelsen, som jeg har trykket ud af hestens ben, siger han, at det ikke kan passe! Jeg hopper ind under hesten igen, piller et lille stykke (betændt!) hud af og spørger ham, hvad

endelig spiser lidt. Fortænderne så slidte ud og der kunne sagtens være nogle grimme tandspidser som gør, at hesten ikke kan male sit foder ordentligt. Desuden ville hesten ikke spise, ikke engang når vi tvang dens mund op og

DET her så er. Jo, det kan han da godt se, er lidt betændelse. Så viser vi ham det store sår yderst på koden, dagen før havde jeg trods alt renset BLOD ud af Kiranas aftegninger, så det var da umuligt, at overse. Vi havde også tjekket hendes

stoppede det ind.

krybbe, hun havde ikke rørt sit foder dagen før. Om han ikke havde bemærket det? Jo, den havde ingen appetit haft siden jul. Udover at det så er en uge siden, var det da intet problem i hans verden. ”Den var helt oppe og få ti kilo

s. 15

Hoved: Huler over øjnene. Et kig i munden af en dyrlæge ville være godt, da hesten ikke kan tygge en gulerod og taber foderet, når den

Ryg: Massevis af bare pletter, sår og løs pels. Flere ugers skidt. Desuden kunne man tælle dens ribben. Hoftebenene er fremtrædende. Ben: Store, betændte sår. Uger gamle! Tegn på, at hesten har trådt på skarpe ting (sten). Hesten er meget stiv i bevægelsen og slæber bagbenene efter sig. Venstre bagben er plaget af de store sår

havre hver dag (!) og så var den jo nok bare blevet træt af det”. Nårh ja, udover det faktum at heste ALTID føler sult! De æder til de revner. Mutanthest!

og er hævet. Højre bagben er også i gang med, at hæve op pga. overbelastning, da det nu bærer hovedparten af vægten, da hesten, naturligvis, aflaster det syge ben. Hesten vil måske stå med kodeledsbetændelse i løbet af en uge, hvis ikke vi

Vi havde hentet en af hans bekendte, en gammel mand som vidste en smule om heste.

er så heldige, at afvaskningen + påsmørelsen af skinhealer har gjort sit.


”BULLERS BOKS” LÆDERDINGENOTEN MED STROPPER Goddag med dig! Mit navn er Buller. Ikke ligesom hende araberen over i hjørnet, der hedder Primadonna af Mosely. Jeg har intet efternavn, det er bare Buller. Og helt ærligt, så har jeg aldrig hørt staldhjælperen bruge hele navnet overfor araberen? Det er meget lettere med Buller, der er intet, man kan tage fejl. Jeg er tre år gammel, uden stamtavle men bliver betegnet som rar. Rar? Ja selvfølgelig er jeg da rar! Hallo, giver du måske en gulerod til en hest, som lige har sparket dig? Næh nej! Du vil da meget hellere give en gulerod til en hest som mig, som du må klappe. For to uger siden, blev jeg stoppet ind i sådan en eller anden overdimensioneret sardindåse og kørt herud. Her er da egentligt meget rart, selvom her er lidt trangt. Men maden er god! Hjemme fik jeg bare en klat havre, det var egentligt ret kedeligt. Selvom jeg stadigvæk er vild med havre! Her får jeg noget sjovt noget med grønne ting og orange ting og gule ting og nogle sære græsstrå. Her forleden dag, lærte jeg, at gå i sådan en lang snor. De kaldte den vist for en longe. Jeg har også haft sådan en sær læderdingenot med stropper på. Mennesker er virkelig sære! Så skulle jeg rende rundt med den der læderdingenot med stropper i den der lange line. Det var lidt sjovt indtil læderdingenotens stropper begyndte, at daske til mig. Jeg råbte til dem, at de skulle stoppe! De sparkede bare hårdere til mig. Så bukkede jeg! Hold da helt op, hvor skulle du have set menneskerne. De råbte, at jeg ikke skulle være bange og der skete ikke noget. Det første kan vi blive enige om. Nej, jeg er aldeles ikke bange for sådan nogle tingester! Derimod er jeg uenig i det andet. JO, der skete noget! For irritation er da også, at der sker noget, ikke? Jo mere jeg bukkede, jo mere ondt gjorde jeg det. Efter noget tid, fik jeg dog brug for et lille hvil. Tænk, så skete der ikke noget! Jo mere forsigtig jeg er, jo mindre dasker de. Se det fik jeg jo hurtigt lært! I går kravlede de så op på mig. Menneskerne i hallen så altså noget så nervøse ud. Hvorfor dog det? Når læderdingenoten med irriterende stropper kan være der, er der vel også plads til en tobenet. Jeg gik i første omgang forsigtigt rundt. Så skulle jeg da lige se, hvad der egentligt sker, når man bukker. Øv, det er ikke sjovt når der sidder et menneske, så jeg stoppede hurtigt. Det er faktisk næsten sjovt når de sidder der. Jeg får nemlig rigtig mange gulerødder, når de er kommet af igen!

Kærlig hilsen Buller s. 16

nr. 1 - 2009  

udgivelse nr. 1 - 2009 om perioden november/december 2008

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you