Page 1

Lars Åkirke Maler og grafiker (1926-2004)

Lars Åkirke født 20.3.1926 i Gørlev er søn af konditorsvend, senere bager Lars Thorvald Larsen og Agnes Bertine Larsen. Lars Åkirke døde i 2004. Lars Åkirke blev i 1952 gift med Vibeke Alfelt. Parret havde deres kunstnerbolig på Åkirkesvej 1 i T ibirke Lunde. Lars Åkirke blev uddannet på Kunstakademiet i København 1946-51 af bl.a. Vilhelm Lundstrøm og William Scharff. Lars Åkirke arbejdede som ung med det naturalistiske landskabsmaleri. Inspireret af Cobra og Carl-Henning Pedersen blev hans motiver i slutningen af 1950erne mere abstrakte, men omrids af marker, bakker og træer kunne stadig skelnes. Herefter udviklede han sin abstraktekspressionistiske billedstil og fordybede sig i yndlingsmotiverne sole, regnsøjler og skyer. Han dyrkede bevidst det livsbekræftende, dels i motiverne, dels i de stærke farver. I midten af 1960erne blev hans billedsprog mere fabulerende, organismer spaltede sig som celler i et forunderligt univers, hvis drama og mystik kommer til udtryk i titlerne, Kosmisk solverden, Stormens verden osv. Solen har været et tilbagevendende tema i hans værker, den runde skive fylder billederne, og ordet sol dukker op i flere titler. Siden 1980erne har han været optaget af bl.a. det truede organiske liv. I Vejby-T ibirke Selskabets årbog 2005 har Viggo Bentzon skrevet om kunstnerparret Vips og Lars.

Lars Åkirke har tegnet omslaget til VejbyTibirke Selskabets årbog 1986.

Torso i Groende Rosa Lys, Olie på lærred, 55 x 55 cm. – 1984

Endnu et par billeder af Vibeke Alfelt og Lars Åkirkes kunstnerbolig.

Lars Åkirke  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you