Issuu on Google+

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark Interviewbaseret undersøgelse Slutrapport Vejle juni 2010 Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture


I dette dokument • Dokumentet indeholder slutrapport for en interviewbaseret analyse af kompetencer i social- og sundhedssektoren i Region Syddanmark, Odense og Vejle Kommune. • Rapporten er baseret på afholdelse af 30 formelle interviews med udvalgte videnspersoner i sundheds- og socialsektoren. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at styrke rapportens resultater samt brug af sekundær materiale til underbygning af faktuelle oplysninger og påstande. Rapporten er derfor ikke faktuel og peger udelukkende på en række tendenser. • Rapporten indleder med overordnede beskrivelser af de to sektorers nuværende arbejdsgange, hvorefter de fremtidige arbejdsgange og fokusområder beskrives. Der identificeres derefter en række kompetencemæssige behov og udfordringer og barrierer for at realisere disse kompetencebehov. Afslutningsvist gives der en række forslag til kompetenceudviklingsindsatser, der kan iværksættes • Modstridende oplysninger fra interviewpersonerne er blevet vurderet og kvalificeret ved sekundære dataanalyser og verificering gennem fokusgruppeinterviews. • I appendiks forefindes en beskrivelse af de metodiske overvejelser, forklaringsliste og datagrundlaget for interviewundersøgelsen samt et overblik over en række konkrete velfærdsteknologier.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

1


Indhold

Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

2


Baggrund

Baggrund for den interviewbaserede undersøgelse Partnerskabet omkring Velfærdsteknologi.nu har prioriteret udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger højt de seneste år. Men selv de bedste og mest gennemtænkte teknologier, produkter og koncepter er nytteløse, hvis de pga. interne barrierer og kompetencemangler ikke bliver benyttet optimalt. Nærværende interviewbaserede undersøgelse søger at afdække disse kompetencemæssige udfordringer og barrierer indenfor social- og sundhedssektoren, hvor der tages afsæt i de nuværende tendenser og behov. I forbindelse med undersøgelsen er 30 ledere, mellemledere og øvrige videnspersoner blevet interviewet. Disse interviews har givet indblik i, hvordan både social- og sundhedssektoren kompetencemæssigt understøttes i dag, samt hvilke krav der stilles fremadrettet. Hensigten er at identificere graden af kompetenceunderstøttelse til at møde de fremadrettede udfordringer. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at validere resultaterne. Denne rapport er baseret på observationer indsamlet hos Region Syddanmarks fire hovedhospitaler samt plejesektoren i Vejle og Odense Kommune. Rapportens grundlag er en tidligere kortlægning af velfærdsteknologier, som blev udarbejdet i marts 2009, som er tilgængelig på www.velfærdsteknologi.nu.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

3


Baggrund

Rapportens struktur tager udgangspunkt i en beskrivelse af tendenser med udgangspunkt i velfærdsteknologibegrebet, og hvordan udbredelse fremadrettet kan understøttes ved kompetenceudviklingsindsatser Udgangspunktet for denne interviewbaserede undersøgelse er det behov for forandring af social- og sundhedssektoren, der som effekt af ændringer i både demografi og nationalpolitiske strategier forventes at komme over de næste 10 år. I rapportens første afsnit kortlægges nuværende tendenser i arbejdsgangene, hvor områder såsom nuværende teknologi, arbejdsgange og kompetencer beskrives gennem observationer fra interviewpersonerne. Herefter beskrives de fremtidige tendenser i social- og sundhedssektoren. De tendenser, der skaber forandringen over de næste år, er i høj grad drevet af makroøkonomiske forandringer. I den nuværende struktur er der en række barrierer og udfordringer, der hindrer eller forsinker indførelse af nye arbejdsgange og teknologier.

Interesseorganisationer

Sundhedssektor

Plejesektor

Stabsfunktioner i region og kommuner

Givet, at arbejdsgangene forandres, vil dette kræve, at medarbejderne bliver i stand til at varetage nye eller flere opgaver, hvilket vil stille krav til medarbejdernes kompetenceniveau. Disse krav søges vurderet via udsagn fra interviewpersonerne samt igennem kontrasten mellem de nuværende og fremtidige tendenser i arbejdsgange. I slutningen af rapporten fremsættes 6 forslag til initiativer, der kan adressere de beskrevne udfordringer og realisere de identificerede kompetencemuligheder over de kommende år. Disse initiativer er alle baseret på analysens observationer. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

4

4


Baggrund

Definition af kompetencebegrebet som bliver benyttet igennem analysen Analysen baseres på et kompetenceudviklingsbegreb, hvor der skelnes mellem fire forhold:

Kultur

Viden: Viden opbygges over tid såsom læring, erkendelse og logisk tænkning og betegnes i kompetencesammenhæng som forståelse for et vidensområde og evne til at anvende det praktisk. Eksempler på dette er viden indenfor et medicinsk felt eller viden om velfærdsteknologi. Færdigheder: En færdighed er en tillært evne, der som oftest opbygges gennem træning over en tidsperiode for at kunne udføre handlinger, der har et specifikt resultat – f.eks. løfteteknikker eller evne til at bruge et ITsystem. Adfærd: Er en kvalitet eller karakteristik der kan relateres til performance, og som demonstreres i specielle situationer – f.eks. en persons evne til at agere positivt på forandringer i omgivelserne. Kultur: En omkringliggende faktor, der har indflydelse på såvel evnen til at opnå viden, udvide færdigheder og påvirke medarbejderes adfærd til at tilpasse sig forandringer. Kultur kan tage form på tværs af medarbejdergrupper, organisationer og faggrupper.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

5

5


Baggrund

I forbindelse med interviewene er nedenstående kompetenceudviklingsmodel blevet benyttet

Hvilke nuværende arbejdsgange og hvilken teknologipraksis eksisterer i social- og sundhedssektoren?

Hvordan bliver fremtidens arbejdsgange og brugen af velfærdsteknologi?

1

2

Nuværende arbejdsgang 4

Barrierer og udfordringer i forhold til fremtidige kompetencebehov

5

Fremtidige arbejdsgang Initiativer for kompetenceudvikling

Fremtidige kompetencebehov

Givet, at arbejdsgangene i fremtiden vil ændres, hvilke kompetencebehov vil være afledt heraf?

Hvilke barrierer eksisterer der for at fremme kompetencer i forhold til behovet?

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

3

6


Indhold

Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

7


Nuværende arbejdsgange

Behov for teknologi i både social- og sundhedssektoren er drevet af konkrete behov i arbejdssituationen som understøtter og fordrer nye kompetencer Holdning til teknologi i socialsektoren* • God teknologi skal gøre hverdagen nemmere ved at aflaste ofte gentagne fysiske opgaver, minimere fejl og gøre borgeren mere selvhjulpen. Samtidigt er det vigtigt, at teknologien fungerer i arbejdssituationen - og ikke er unødvendig kompliceret. • Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer i arbejdssituationen. F.eks. Hjælpemidler, der ikke kan rengøres, systemer, der går ned eller er ustabile samt teknologi, der giver for mange valgmuligheder.

”Noget, der gør hverdagen nemmere.” ”Det skal være let og ukompliceret at arbejde med.” ”Noget, som rent fysisk aflaster folk.” ” Det er noget, der fungerer.” ”Noget, som mindsker antallet af menneskelige fejl.” ”Den letter arbejdsprocesser og skaber tid til menneskelige relationer.” ”God teknologi kan gøre borgerne mere uafhængige af hjemmeplejerne.”

”Teknologi, der ikke anvendes ordentligt/efter hensigten.” ”Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer.” ”Der ikke kan rengøres eller vedligeholdes nemt.” ”Unødvendigt kompliceret.” ”… ser grimt ud eller fylder i borgerens hjem.”

• Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier.

Holdning til teknologi i sundhedssektoren

”Et entydigt system, hvor alle de nødvendige informationer er samlet på en logisk måde.” ”Brugervenligt og hurtigt – kunne man få ét logon til alt ville det være nemt.” ”Letter hverdagen – det skal ikke være for synligt eller støjende.” ”Tæt på brugerne og let at anvende.” ”Nødvendig og logisk teknologi – dvs. er der et behov, og er det nemt at bruge.” ”Teknologi skal understøtte den menneskelige ressource, således at dennes opgaver kan koncentreres om deres hovedområde.”

• God teknologi skal kunne fungere i samspil med eksisterende teknologi. Der skal være et begrundet behov for indførslen af teknologien (nødvendighed), og samtidigt skal det være nemt at bruge. • Dårlig teknologi er teknologi, der spilder personalets tid ved at være langsom, kompleks eller ved at kræve dobbeltregistrering af samme data. Dårlig teknologi dækker også teknologi, der indføres for anden grund end behovet, som er funderet i klinisk eller administrativ praksis.

”Dårlig teknologi er teknologi, der ikke er behov for, eller hvis det ikke er gennemtænkt.” ”Teknologi, der ikke medfører en gevinst for nogen eller ikke er tidsbesparende.”

• Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

8

* Igennem analysen betegnes den kommunale sektor som socialsektoren. Dette er hovedsagelig repræsenteret ved plejesektoren, samt ældre- og handicapforvaltningerne


Indhold

Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

9


Nuværende arbejdsgange

Der skelnes mellem plejecentre og hjemmepleje, som udføres af SOSU-assistenter/– hjælpere, og specialiserede opgaver, som sygeplejersker og terapeuter varetager Socialsektoren • I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. • Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende. Den løbende dokumentation i arbejdssituationer fjerner ifølge interviewpersonerne fokus og tid fra plejeopgaverne. • Der er en grundlæggende opsplitning mellem distrikter (hjemmeplejen) og plejecentre (de stationære). • For koordination mellem medarbejdergrupper og skiftehold benyttes såvel journalsystemer som PDA’er – således, at der sker en sikker overlevering af plejerelevante oplysninger mellem faggrupperne. • I forbindelse med arbejdsgangene er der i socialsektoren fokus på at understøtte de tunge arbejdsgange med hjælpermidler til plejepersonalet. Dette gøres for at undgå nedslidning af personalet og hjælpe borgerens dagligdag.

”Medarbejderne møder ind, forbereder morgenmad til beboerne. Vækker beboerne. Udfører en række plejeopgaver i løbet af dagen, koordinerer middags og aftensmad for beboerne. Går runder om natten og tilser beboerne mindst en gang hver 3. time.”

”Hverdagen i plejecentrene er meget presset.” ”Det første en medarbejder gør om morgenen, er at åbne sin PDA, hvor kørelisten vil fremkomme gennem systemet MobilOmsorg”

”….. det er godt, at vi har så høj brugertilfreds og god økonomi.”

” Der er notatpligt og dette tager af vores tid – det er nødvendigt, men det kunne gøres smartere.”

• Ifølge interviewpersonerne er koordinering og styring af plejeopgaverne afgørende – den bedste planlægning kan ødelægges ved eksempelvis sygdom eller borgerens uforudsete behov.

” Genoptræningsplaner er elektronisk – 10 pct. papir som kommer fra privat hospitalerne.”

” Pleje er det vigtigste – kommunikation gennem notater er dog nødvendig for gøre plejen bedre.” Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

10


Nuværende arbejdsgange

Organisatorisk er den kommunale sektor opdelt i ældrepleje og genoptræning – hvor serviceopgaver sætter dagsorden på alle ledelsesniveauer Socialsektoren

ILLUSTRATIVT

• I Vejle Kommune er der 4 områdeledere, som hver har mellem 300-500 medarbejdere, hvor der på tværs af områderne indføres nye teknologier som eksempelvis PDA’ere, robotstøvsugere og GPS’ere.

Vejle

• Socialsektorens kommunale ældrepleje er organiseret med en udviklingsstab placeret centralt i kommunen.

• For ledelsen er der en fokuseret indsats på at sikre fastholdelse af medarbejdere og fremme en høj brugertilfredshed. • Økonomisk er driften af ældreplejen skrøbelig, da nye borgere/brugere kan kræve uforholdsmæssig meget pleje, hvilket gør planlægning og budgettering vanskelig.

ILLUSTRATIVT

• I Vejle Kommune varetages denne funktion i ældreplejens stabsfunktion, som løbende koordinerer med Servicestyrelsen om indførelse af teknologier eller koncepter. • Indsatsen rettet mod indførelse af velfærdsteknologier er på den politiske dagsorden. Det forekommer interviewpersonerne, at den objektive årsag til valget af nye teknologier ikke altid fremstår tydeligt. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

11

Odense

• I Odense Kommune er der nedsat en velfærdsteknologienhed, der arbejder fokuseret med indførelse af teknologi i socialsektoren.


Nuværende arbejdsgange

Velfærdsteknologi fylder relativt meget i ”forretningsudviklingen”, mens frontmedarbejderne i mindre grad mærker de nye teknologier i dagligdagen… Socialsektoren • I socialsektoren arbejdes der centralt med en fokuseret indsats indenfor velfærdsteknologier til understøttelse af SOSU-assistenters og -hjælperes dagligdag. • Organisatorisk arbejder socialsektoren tæt sammen med Servicestyrelsen om projektplaner og funding til gennemførelse af udviklingsprojekter. • Fokus for de centralt placeret ”forretningsudviklere” i kommunerne er på gennemførelse af mekatroniske og automatiserende velfærdsteknologier. IT-løsninger og udviklingen af disse understøttes fortsat af den kommunale IT-afdeling, som varetager træning og uddannelse i brug af teknologierne. • Organisatorisk er fokus i kommunerne på teknologier, der kan påvise kulturelle og organisatoriske forbedringer i form af såvel bedre behandling og arbejdsmiljø. • Det er hovedsagelig hjælpemiddelcentralen (/-depot), der understøtter udbredelsen af teknologier, hvor terapeuterne fremhæves som ”gatekeepers” for udbredelse og indførelse - ved at anmode den centrale visitation om anskaffelsen. • Udbredelsen af politisk eksponerede teknologier har ikke en fremstående opbakning hos medarbejderne. Såkaldte fyrtårnsprojekter får høj opmærksomhed, men til daglig sker der udbredelse af teknologi igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot) • Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen – mens medarbejdere og de daglige ledere tager imod de nye løsninger med et varieret engagement. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

12

”Organisatorisk er vi opdelt i distrikter med dertilhørende ”udkørerende distrikter” og plejecentrene (…), som leder er det en stor logistisk øvelse ”

”I forbindelse med ny teknologi bliver områdelederen orienteret herom af kommunen og går herefter i gang med at planlægge implementeringen.”

”Vi har et godt samarbejde med vores udviklingsafdeling, som bruger vores erfaringer meget.” ” (…) teknologi fylder ikke meget hos os – vi er fokuseret på at løse de daglige opgaver.”

” …. vi giver derfor meget lidt input til ledelsen om, hvilke teknologier vi ser, der kunne gøre en forskel.” ” For os er velfærdsteknologier vanskelige at skelne fra hjælpemidler.”

” Vi har travlt, men ikke så travlt, at vi ikke kan tænke innovativt – hvis vi fik muligheden for det.”


Nuværende arbejdsgange

Teknologigraden i socialsektoren er præget af få velfærdsteknologier – og flere avancerede hjælpemidler Socialsektoren ”Ofte skal man kommunikere mellem social-, sundhedsog arbejdsforvaltningen, men der er ikke nogen fælles journal.”

• Velfærdsteknologi indenfor socialsektoren findes primært på hjælpemiddelcentralen (/-depot) og i de plejeadministrative systemer, der benyttes af kommunerne. For flere medarbejdere er velfærdsteknologi synonymt med hjælpemidler.

”Genoptræningsplaner sendes nu elektronisk, og der er en kæmpe gevinst … i dag kommer kun 10% på papir, og det er primært fra privathospitaler.”

• Borgerjournaler er forskellige fra kommune til kommune, og der er kun begrænset mulighed for at interagere med systemer på sygehusene og i andre forvaltningsenheder. Dette er dog gjort i Odense, hvor der er lavet integration mellem Rambøll Care og EJP på sygehuset. • Det stigende dokumentationskrav har medført indførelse af nye håndholdte enheder, der er forbundet til det borgeradministrative system. • I forbindelse med ny teknologi er det primært hjemmesygeplejersker og terapeuter, der i tæt samarbejde anbefaler, mens det er den centrale visitation, der godkender anskaffelsen af hjælpemidlerne.

”Ergoterapeuterne vurderer en borgers behov for hjælpemidler gennem en visitering”

• Nye avancerede hjælpemidler bliver ”rullet” ud til borgerne eller plejepersonale baseret på en rekvisition, som terapeuterne indstiller til hjælpemiddelcentralen (/-depot).

”… sengene kunne ikke renses med hospitalssprit, så kommunen trak sig ud igen.”

”Som fysioterapeuter bruger vi meget tid på at godkende og indstille anskaffelsen af hjælpemidler.”

• Nye automatiserede teknologiske løsninger, som bliver gennemført i samarbejde med KL og Servicestyrelsen, bliver hovedsagelig koordineret fra den kommunale IT-afdeling eller fra stabsfunktionen i kommunen.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

”…genoptræning gennemføres stort set uden teknologi …”

”Nye typer lifte har betydet bedre arbejdsmiljø for medarbejderne i borgernes hjem…” 13


Nuværende arbejdsgange

Medarbejderne har de funktionelle færdigheder til at arbejde med ny teknologi – men motivation er svingende Socialsektoren • Omstillingsparathed til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold – alder og medarbejderkategori.

ILLUSTRATIVT OG IKKE UDTØMMENDE Estimeret skala for kompetencer til accept og funktionel brug af teknologi*

1

2

4

3

5

SOSU-assistenter

• Det vurderes af interviewpersoner, at medarbejdergrupperne har de funktionelle færdigheder til at arbejde med velfærdsteknologi uanset teknologitype.

SOSU-hjælpere

Sygeplejersker

• Det fremhæves, at motivation og viljen til at ændre arbejdsgange i forbindelse med ny teknologi er mindre hos ældre medarbejdergrupper.

Terapeuter

Mellemleder

• Generelt anses terapeuter for mere motiverede for at bruge teknologier. Årsagen kan ifølge interviewpersonerne findes i, at de har fokus på arbejdsmiljø og har et højere vidensniveau. • Det forekommer, at mellemledere er mindre motiverede for at benytte teknologi – dette kan skyldes, at nye teknologier medfører økonomiske besparelser og administrativt arbejde i forbindelse med anskaffelse og kontraktvedligeholdelse. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Gennemsnit

Funktionel kompetence

< 40 år

>40 år

Motivation

< 40 år

> 40 år

* Skalaen er estimeret og baseret på gennemførte interviews og efterfølgende kontrolleret ved fokusgruppeinterviewene. Lavere tal desto større omstillingsparathed og kompetenceniveau. 14

6


Indhold

Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

15


Nuværende arbejdsgange

Sundhedssektorens arbejdsgange tager udgangspunkt i kompetencefordeling mellem sygehuse og afdelinger… ILLUSTRATIVT

Sundhedssektoren

Behandlingsforløb

• Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer – hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling. • Region Syddanmark er opdelt i fire hovedsygehuse, hvor den kliniske afdelingsstruktur og patientmodtagelsen (akut-centre) afspejler den kompetencemæssige og historiske struktur. • Afdelingsstrukturen kan forsimplet beskrives ved modellen til højre. Det gængse udgangspunkt i arbejdsgangene er, at patienten gennemgår et diagnostisk- og et behandlingsforløb.

Diagnose

Behandling

Genoptræning

• Afdelingsstrukturen er forskellig på tværs af sygehuse, men det stående princip er, at afdelinger struktureres efter lægefaglige discipliner.

Patient på sygehuset Patientforløb

• De tungeste og mest ressourcekrævende patientforløb indgår i de medicinske centre, hvor livsvarige behandlingsforløb lægger en stor transaktionsvolumen på såvel diagnose- og behandlingsafdelingerne. • For en række afdelinger er der taget initiativ til at samle afdelingerne organisatorisk med udgangspunkt i patientforløb med høj transaktionsfrekvens. • Planer for gennemførelse af behandlingspakker og accelererede patientforløb optimerer behandlingstiden. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Patient i hjemmet

Borger i hjemmet 16


Nuværende arbejdsgange

Teknologimodenheden i sundhedssektoren er dyb og mangfoldig, hvor innovative ideer opstår i klinikken Sundhedssektoren ”…resultatet er, at driften af det velfungerende system i pilotstadiet bliver stoppet, selvom både fagpersonalet og patienter er utroligt glade for ordningen, der samtidigt medfører en kraftig reduktion på indlæggelsestiden for patienterne.”

• Velfærdsteknologi er et bredt fænomen i sundhedssektoren. Gængse medicinske modaliteter er standard sundhedsteknologier på markedet og bliver indkøbt under fælles global medicinske standarder. • Det private marked for disse sundhedsteknologier er særdeles modnet og bliver dikteret af store multinationale sundhedskoncerner. Den primære indgang til sundhedssektoren er at sikre global klinisk godkendelse af produktet. En række løsninger indenfor sundheds-IT udbredes regionalt som eksempelvis EPJ og PAS. • I modsætning til socialsektoren har sundhedssektoren – specielt omkring universitetshospitalerne - et forskningsansvar. En række innovative projekter inden for velfærdsteknologier bliver i den forbindelse udviklet i de enkelte klinikker – som led i forskningsindsatsen. • Der er variation i, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der benyttes på tværs af afdelinger i Region Syddanmark – til trods for afdelingernes tilsvarende opgaveløsning. • Hovedparten af de nyudviklede teknologier – som indgår i de kliniske arbejdsprocesser lokalt – koncentrerer sig om telemedicin, sundheds-IT og automatisering

”… PDA’er er introduceret til portører for at foretage registrering af, hvilke opgaver de laver. Det betragtes af portørerne som kontrol, men fungerer nu, da det er fyringsgrund ikke at benytte systemet…”

17

”… SMS-system har sikret højere fremmøde til behandlinger.”

”… auditering af kvaliteten i tilfældige rum via PDA sikrer et nyt niveau af empiri for kvaliteten på sygehusene.”

”… der føres stadigt papirjournal ved siden af EPJ-systemet, hvilket virker ineffektivt.”

• Der forefindes flere igangværende løsninger, som er fuldt ud implementerede i afdelingerne, og som derved har umiddelbart potentiale for regional udbredelse. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

”…der oprettes et ”D4 – infonet” med retningslinier mm. for procedurer og andet.”


Nuværende arbejdsgange

Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger – få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få engagerede i at fremme teknologiers udbredelse… Rolleprofiler i sundhedssektoren • Sundhedssektoren er præget af høj faglighed og stærke holdninger til teknologier, koncepter og nye arbejdsgange.

Roller Stopper

• Holdningen til én bestemt teknologi kan dele vandene. Således kan en ”innovator” også have en ”stopper” personlighed – afhængig af den pågældende teknologi og arbejdsgang.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Medlø Medløbere ?

Heppekor

?

?



?

Innovatorer

!



?

! !

?



• ”Innovatoren” eksisterer inden for deres eget domæne, hvor de brænder for deres teknologi og koncept – men ikke nødvendigvis for velfærdsteknologiprojektet som helhed.

• Der eksisterer en udpræget tendens til, at det lægefaglige personale og ledelsen befinder sig ved ”modpolerne”, mens det resterende kliniske personale befinder sig i midten af rolleprofilerne.

Benspæ Benspændere



• Det generelle billede er, at der er få ”stoppere” af velfærdsteknologiprojektet generelt – men ”heppekoret” er tilsvarende lille.

• ”Benspændere” søger at underminere konkrete initiativer ud fra økonomiske og kliniske perspektiver. Dette kan eksempelvis være nye teknologier, hvor der endnu ikke er fastsat en DRG (se s. 44) krone – hvorfor afdelingen/sygehuset teknisk set taber penge på teknologien. Eller i situationer, hvor der fagligt diskuteres MTV (se s.44) dokumentationens validitet.

ILLUSTRATIVT

Eksemplificerede rolleprofiler

?



!

Åbenlys modstand

Underminere indsatsen

Støttende for nye ideer

Positive for forandringer

Personen bag forandringer

”Det ønsker jeg ikke”

”Det duer ikke – hvad sagde jeg”

”Fortæl mig, hvordan vi skal gøre det”

”Super ide – lad os komme i gang”

“Jeg vil have dette til at ske nu ”

• Den faktiske distribution af rolleprofiler er vanskelig at identificere • Der findes få ”stopper”-roller inden for velfærdsteknologi, omvendt er ”heppekor” lille • ”Benspændere”-rollen findes ofte i forbindelse med udbredelse af teknologi på tværs af afdelinger eller sygehuse • Blandt klinisk personale er der få medløbere – da der er stærke professionelle holdninger til typer af teknologier og arbejdsgange 18


Nuværende arbejdsgange

De tekniske færdigheder til at benytte velfærdsteknologi er tilstede, mens motivationen er svingende… Motivation i sundhedssektoren ” Største problem er, at teknologien ikke kommer i brug. Der mangler opbakning til teknologien på funktionelt niveau (primært ledelsesniveau).”

• Medarbejderne er generelt gode til at omstille sig til ny teknologi – hvis blot funktionaliteten og arbejdsgangene ikke ændres uden deres indflydelse. • Ledelsen er fokuseret på velfærdsteknologier – men skal samtidigt tænke økonomi, klinisk evidens og udbudsregler ind i billedet. • Uddannelse i håndtering af hurtige patientforløb er ifølge interviewpersonerne ikke god nok. • Modstanden mod teknologi udspringer i højere grad af de ændrede arbejdsgange end af teknologien i sig selv.

”I deres verden har de alle brug for at gøre, hvad de altid har gjort. De ønsker sikkerhed i deres job.”

”Visse medarbejdere har stor indflydelse – det ligger i kulturen, og vil aldrig ændres.”

”Medarbejderen er ofte positivt stemt givet, at teknologien ”giver mening”, og når medarbejderen får lov til at ”lege” med den.”

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

”…Har man ikke en klar ledelsesbeslutning når man starter, så møder man stadigt modstand.”

”Medarbejderne er generelt rigtigt gode til at omstille sig til teknologi. Der er visse bekymringer mht. arbejdssikkerhed mm. i visse grupper, men skal ældrebyrden overkommes, er dette en frygt, man skal komme sig over.”

”… Det er et stort problem med uddannelse. Der er for lidt uddannelse, når nye ting introduceres. Problemet forstærkes pga. dårlige systemer (f.eks. ringe brugervenlighed).”

”..nyuddannede er ikke gearet til at håndtere patienter i korte tidsrum, inden de sendes hjem.”

”I forhold til telemedicin har sygeplejerskerne modtaget medietræning. Dvs. hvad man skal tænke på, når man sidder overfor en patient på en skærm.”

”Specielt flytning af opgaver mellem faggrupper udgør en stor udfordring ved større systemer. I forbindelse med EPJ systemet blev en stor del af arbejdsopgaver, der tidligere var delegeret til sekretærer eller sygeplejersker, tilbagedelegeret til læger eller sygeplejersker grundet bl.a. lovkrav.” 19


Indhold

Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

20


Nuværende arbejdsgange

Nye velfærdsteknologiløsninger og koncepter opstår primært i tæt samarbejde med udvikleren i sundhedssektoren – lokal teknologiudvikling i socialsektoren er en undtagelse Nuværende teknologi • I sundhedssektoren er virketrangen til at udvikle nye koncepter og teknologiske løsninger inden for telemedicin, IT og automatisering høj. • I socialsektoren er ideudvikling og testning af koncepter og teknologier begrænset. Nye teknologier kommer derimod fra kommunalt hold både igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot) og de koordinerende velfærdsteknologienheder. • Det er dog værd at bemærke, at antallet af nye teknologier og løsninger i socialsektoren er mindre end i sundhedssektoren.

Udbredelse af velfærdsteknologier i sundhedssektoren (bottom-up)*

Løsning i afdelingen

Løsning i sygehus

Region løsning

• Ifølge interviewpersonerne betyder virketrangen i de kliniske afdelinger ikke nødvendigvis, at teknologier – til trods for veldokumenteret klinisk evidens og forretningspotentiale - bliver udbredt regionalt. • Standard IT og mekatroniske løsninger bliver dog indkøbt og implementeret på tværs af sygehusene på baggrund af udenlandske og nationale erfaringer med teknologierne. • I socialsektoren er der en relativ passiv teknologiaccept i de enkelte centre og i hjemmeplejen, når nye teknologier udbredes. Innovationslysten til at komme op med nye ideer er begrænset - grundet tidspres og få innovative kompetencer.

Udbredelse af velfærdsteknologier i socialsektoren (top-down)

Kommunal løsning

Område løsning

Center løsning

• På den anden side viser tendenserne, at der i sundhedssektoren er mindre ejerskab til teknologien, jo bredere løsningen skal udbredes. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

21

* Medicinske modaliteter som eksempelvis MR- og CT-scannere og dertilhørende IT-systemer er alle baseret på globale kliniske godkendelsesstandarder og indkøbes centralt som standardprodukter.


Nuværende arbejdsgange

Forandringsparatheden er under udvikling i social- og sundhedssektoren Social- og sundhedssektorens forandringskultur • Traditionelt set bygges en forandringskultur op omkring fire trin. Initialt opnås der viden og dernæst en forståelse for, hvad der skal ske i organisationen. Herefter sker der en accept af tingenes tilstand – og endelig skabes der engagement til proaktivt at være med til at skabe og påvirke forandringerne i organisationen. • I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til ”forståelsesniveauet” - men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket ligeledes præger innovationslysten. • I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske – men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden af forandringer. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at gamle arbejdsgange fortsat bibeholdes på trods for ny teknologiunderstøttelse.

Forandringsparathed

ILLUSTRATIVT Engagement

Accept/ ejerskab

”Hvad kan jeg gøre for at hjælpe”

“ Jeg ved, det er nødvendigt”

Medarbejdernes nuværende position i sundhedssektoren

Forståelse Viden

“Jeg ved, hvad der skal ske”

“ Jeg får det at vide”

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Medarbejdernes nuværende position i socialsektoren

22

Tid


Nuværende arbejdsgange

Opsummering af nuværende arbejdsgang • I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende. • Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen i socialsektoren.

1

2

Nuværende arbejdsgang 4

Barrierer og udfordringer i forhold til fremtidige kompetencebehov

5

Fremtidige arbejdsgang Initiativer for kompetenceudvikling

3

Fremtidige kompetencebehov

• Omstillingsparathed i socialsektoren til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold – alder og medarbejderkategori. I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til ”forståelsesniveauet”, men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket har indflydelse på innovationslysten. • Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer – hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling (jo mere specialiseret afdelingen er, desto mere specialiserede er medarbejderne). • Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger – få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få engagerede i at fremme teknologiers udbredelse. I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske, men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden ved forandringer. • Overordnet for de to sektorer vurderes færdighederne til brug af ny teknologi som tilstrækkelige, mens motivationen er svingende.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

23


Indhold

Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

24


Fremtidige arbejdsgange

Samfundsmæssigt vil fire fremadrettede tendenser og fokusområder påvirke arbejdsgange og kompetencer i social- og sundhedssektoren

4 fremadrettede tendenser • Fokusområdet for social- og sundhedssektoren er fremadrettet, at kravene adresseres såvel i dybden af servicetilbuddene som i bredden i forhold til antallet af patienter og brugere. • Det er interviewpersonernes opfattelse, at den nuværende arbejdsgangsstruktur ikke kan understøtte de krav, der opstår som følge af den demografiske udvikling. Såvel administrative som kliniske arbejdsgange vil forventelig skulle indrettes anderledes for at understøtte tungere patienter og borgere i fremtiden.

Fokus på accelererede behandlingsforløb

Højere specialisering på tværs af regionen

• Det vurderes af interviewpersonerne, at der i stadig stigende grad skal foretages dokumentation af patientbehandlinger med henblik på at gøre informationer tilgængelige på tværs af enhederne. • Fremadrettet vurderes det sideløbende hermed, at adgangen til specialister ikke nødvendigvis kan forefindes i lokalområdet. Der vil derfor blive benyttet mere fjern-kommunikation til understøttelse af såvel social- som sundhedssektorens arbejde. • Det forventes, at borgere og patienter samt de pårørende vil stille større krav til social- og sundhedssektorens kommunikation og virtuelle interaktion med pårørende og borgere. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Understøttelse af ”tunge” brugere

Alternativ kommunikation med patienter og borgere

25

• Ikke kroniske patienter behandles hurtigere, igennem sammenhæng mellem afdelingerne baseret på de typiske og mest hyppige patient- og borgerforløb • Siloopdelingen mellem afdelinger og sygehuse vil nedbrydes

• Bedre udnyttelse af specialister på tværs af regionen ved brug af telemedicinske løsninger • Indretning af kompetencecenter på tværs af sygehusene med henblik på at sikre optimal ressourceanvendelse • Afvikling af behandlingsforløb med lav volumen og flytning til andre regioner /sygehuse

• Optimering af hjemmepleje og plejecenters arbejdsgange ud fra forventningen om flere fysisk tunge borgere • Sikre arbejdsgange og planlægning patienten/borgeren i hjemmet

• Øget professionel kommunikation med patienter, borgere og pårørende gennem web 2.0 og sociale medier • Understøtte patienten i hjemmet gennem nye virtuelle arbejdsgange • På sigt sammenfald mellem social- og sundhedssektorens opgaver


Fremtidige arbejdsgange

Teknologisk vil medarbejdernes fremtidige arbejdsgange blive understøttet af bedre og billigere teknologi Fremtidens arbejdsgang • Stadig flere nye aflastende teknologier til eksempelvis genoptræning og hjælp til selvhjælp.

Overtagelse af opgaver fra sundhedsvæsnet

• Velfærdsteknologier modnes og kommercialiseres, hvilket gør dem mere tilgængelige og billigere. Det gøres muligt at betjene borgere fra centrale centre, og nye områder inden for personlig pleje vil kunne automatiseres.

Mere teknologi til understøttelse af patientforløbene

• Patienter udsendes tidligere fra sygehuse, hvilket giver flere og nye opgaver til hjemmesygeplejerskerne. SOSU-hjælpere og -assistenter skal i højere grad løse nye opgaver pga. færre sygeplejersker i hjemmeplejen.

Fokus på genoptræning og hjælp til selvhjælp

• Ny generation af ældre er opvokset i velfærdssystemet, hvorfor der opstår højere krav til service - samtidig er befolkningen sundere end de tidligere generationer. Dette er både positivt og negativt, da patienter lever længere og derfor bliver tungere og dyrere i sidste ende.

Teknologi vil blive billigere og bedre

• Nye generationer af medarbejdere, hvor der forventes større åbenhed omkring teknologi og indførelse af disse.

Mere teknologiåbne medarbejdere

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

26


Fremtidige arbejdsgange

Udbredelsen af velfærdsteknologier i sundheds- og socialsektoren søger til stadighed at gøre hverdagen nemmere og frigøre mere tid til patienten og borgeren Teknologifokus i dag og i fremtiden

ILLUSTRATIVT

• For sundhedssektoren er der et udpræget fokus på at sikre konsolidering og sammenhæng mellem de kliniske og administrative IT-systemer. Udrulningen af COSMIC og reducering af applikationer og IT-infrastrukturen er eksempler på disse.

Nuværende fokusområder indenfor velfærdsteknologi Sundhedssektoren

• I socialsektoren er der fokus på at sikre teknologi, der kan understøtte kravene til indrapportering og dokumentation. Herudover følges der løbende med i nye teknologier, der stilles til rådighed ved hjælpemiddelcentralen (/depot)

Arbejdsopgaver

• Telemedicinske og mekatroniske løsninger til borgere og patienter primært under udvikling i lokale enheder og afdelinger.

Automatisering af arbejdsgange

• Automatisering er et emne, der er fokus på i forbindelse med bygning af nye akutmodtagelser og bygning af nye sygehuse på tværs af regionen.

Automatisering af logistikfunktioner

• Det fremhæves i socialsektoren, at automatisering af arbejdsgange og pleje og omsorg har et begrænset fokus, fordi en del af den fysiske bemanding er målrettet brede omsorgsopgaver. Fokus i socialsektoren er derimod på hjælpemidler og teknologier til understøttelse af de administrative arbejdsgange.

Administration og koordination

Patient-/borgernære teknologier

• En række teknologier indenfor automatisering og telemedicin er stadig i udviklingsfasen og forventes ikke at blive udbredt i socialsektoren foreløbigt. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Socialsektoren

Illustration af, hvor interviewpersonerne mener der er størst fokus på teknologiunderstøttelsen af arbejdsopgaverne i dag og i fremtiden. Desto mere udfyldt desto større fokus 27


Fremtidige arbejdsgange

Det vurderes, at der i fremtiden vil blive benyttet nye teknologier på tværs af medarbejderfunktioner, og at der vil være en vis synergi mellem sektorerne ILLUSTRATIVT

Region

Fremtidens brug af teknologier Social

• Interviewpersonerne fremhæver enstemmigt, at IT-understøttelsen af deres arbejdsgange vil blive mere omfattende og bedre. Dette indbefatter ikke kun EJP-løsningerne, men også en lang række kliniske databasesystemer, som gør samarbejdet indenfor og mellem social- og sundhedssektoren bedre.

Sundhed

Botilbud

Sygehuse

Klinisk D

Pleje A

Psykiatrien Praktisk B

Admin C Kommune

• Velfærdsteknologiske hjælpemidler anses for at være et område, der vil præge socialsektorens arbejdsgange.

Social Plejecentre

• For understøttelse af de fremadrettede ambitioner med overgang til akutsygehuse anses telemedicin som én af løsningerne, hvormed det kliniske personale kan visitere flere patienter og dermed påvirkes arbejdsgangene. • Det forventes, at automatisering på tværs af medarbejdergrupper og arbejdsgange fordrer højere effektivitet – men at disse teknologier i stigende grad vil sætte krav til de fysiske omgivelser. • Automatiseringsteknologier anses for at få sit gennembrud i forbindelse med sygehusbyggerierne og indretning af nye akutmodtagelser.

Plejepersonale A

Sundhed Hjemmepleje Administrativt personale C

Genoptræning Praktisk personale B

Forebyggelse

Terapeuter E

A: Pleje

B: Praktisk

C: Adm.

D: Klinisk

E: Terap.

Sundheds/social IT

2

0

4

4

1

Automatisering

3

3

3

3

0

Hjælpemidler

4

4

0

2

3

Telemedicin

2

0

3

4

2

Relevans*

*Vurdering af teknologiers relevans fra 0 til 4, hvor 0 er irrelevant og 4 er relevant for det pågældende arbejdsområde. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

28


Fremtidige arbejdsgange

Opsummering af fremtidige arbejdsgange • Interviewpersonerne har identificeret 4 fremadrettede tendenser i socialog sundhedssektoren som afstedkommes af de demografiske krav. • Et større fokus på accelererede patient/borgerforløb • Større specialisering på tværs og ikke nødvendigvis tilgang til lokale specialister • Stadig tungere og ældre patienter og borgere, der er mere krævende i pleje- og behandlingsmæssig sammenhæng • Anderledes og mere proaktiv kommunikation med pårørende og patient/borger 1

2

Nuværende arbejdsgang 4

Barrierer og udfordringer i forhold til fremtidige kompetencebehov

5

Fremtidige arbejdsgang Initiativer for kompetenceudvikling

3

• Patienter udsendes tidligere fra sygehusene, hvilket giver flere og nye opgaver til hjemmesygeplejerskerne. SOSU-hjælpere og -assistenter skal i højere grad løse nye opgaver pga. af færre sygeplejersker i hjemmeplejen.

Fremtidige kompetencebehov

• Udbredelsen af velfærdsteknologier i sundheds- og socialsektoren søger at gøre hverdagen nemmere og frigøre mere tid til patienten og borgeren. • Det vurderes, at der i fremtiden vil blive benyttet nye teknologier indenfor administrativ IT, hjælpemidler og telemedicin. • For sundhedssektoren er der et udpræget fokus på at sikre konsolidering og sammenhæng mellem de kliniske og administrative IT-systemer.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

• I socialsektoren er der fokus på at sikre teknologi, der kan understøtte kravene til indrapportering og dokumentation. Herudover følges der løbende med i nye teknologier, der stilles til rådighed ved hjælpemiddelcentralen (/-depot). 29


Indhold

Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

30


Fremtidige kompetencebehov

Forståelse for de velfærdsteknologiske muligheder i socialsektoren

Medarbejdernes omstillingsparathed

• Over de næste år vil der være stigende krav til omstillingsparathed blandt medarbejderne i både social - og sundhedssektoren. • Nye arbejdsgange og understøttende teknologier vil spille en stadig større rolle i medarbejdernes hverdag - og det er mere forståelsen af dette end de egentlige tekniske færdigheder, der kompetencemæssigt er behov for. • For socialsektoren er det nærliggende behov at få ”italesat” og kommunikeret behovet for forandringer for dermed at sætte gang i innovationslysten. • Plejepersonalet har en viden om, at teknologier eksisterer men en mindre forståelse for, hvorfor de indføres. Omsorg er i fleres øjne den aktive handling og vigtigste opgave. • Der er behov for at fremme forståelsen for, at redskaber og teknologier kan indgå i det at yde en aktiv omsorg. • Plejepersonalet har et behov for at forstå de omkringliggende gevinster ved at dokumentere brugernes behandlingsmæssige oplysninger – således at kollegaer og sundhedssektoren kan få glæde af dette.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Jf. overstående model for forandringsparathed vurderes socialsektoren at være placeret mellem viden og forståelse. Forståelse af behovet for forandringer eller nye teknologier sker ved kommunikation, inddragelse og vejledning af medarbejderne. 31

Behov Kommunikation om forandringer

Fremme forståelsen

Inddragelse af medarbejdere

Afmystificering og nærvær


Fremtidige kompetencebehov

Accept og ejerskab til velfærdsteknologier i sundhedssektor

• Indenfor sundhedssektoren er der en forståelse for behovet for teknologiunderstøttelse af nye kliniske og administrative arbejdsgange.

Medarbejdernes omstillingsparathed

• På den anden side er der også et behov for at acceptere og få ejerskab til teknologierne på tværs af kliniske og administrative funktioner. • Arbejdsgange med udgangspunkt i patientforløbet skaber behov for ejerskab og accept af, at faggrænser kan flyttes. • Medarbejderne skal have motivationen og de tekniske færdigheder til at benytte teknologierne. Manglende motivation baseret på den iboende kultur - anses af interviewpersonerne for at være det sted, hvor kompetencebehovet er størst. • Patienterne og borgerne har behov for kompetencer og incitamenter til at være ”selvhjulpne” i eget hjem. • Ledelsen har behov for kompetenceudvikling i udbudsteknik, organisation og økonomi i forbindelse med indførelse af teknologier.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Jf. overstående model i forandringsparatheden vurderes sundhedssektoren til at befinde sig mellem forståelse og ”accept/ejerskab”. Ejerskab og accept kan adresseres ved at arbejde målrettet med områderne omkring velfærdsteknologi samt skabe samhørighed og incitamenter til at prioritere nye teknologier på tværs. 32

Behov Skabe rette incitamenter for ledelsen

Tekniske færdigheder

Motivation og ejerskab

Forskydning af faggrænser


Fremtidige kompetencebehov

Behovet for tekniske færdigheder og kompetenceudvikling er begrænset

• I forhold til tekniske kompetencer er dette kun en begrænset udfordring i begge sektorer. Visse ældre medarbejdere overvejer tidlig pension, da de ikke er interesseret i at lære nye tekniske løsninger - dette er hovedsagelig gældende inden for administrative IT-systemer. • Der benyttes på nuværende tidspunkt en række kurser i IT systemer, instruktion fra leverandør ved hjælpemidler, superbrugere og sidemandsoplæring samt studieture arrangeret af leverandøren, hvilket vurderes at opfylde det teknisk/faglige behov. • Visse medarbejdere indenfor SOSU-fagene har yderligere udfordringer med nye teknologier grundet læse/skrive vanskeligheder. • Der bliver udtalt et behov for at afmystificere teknologier og fokus på faglighed i teknologi allerede i uddannelsen. Det fremhæves i den forbindelse, at redskaber (teknologier) kan stilles til rådighed på skolerne, hvor eleverne har mulighed for at arbejde med faglige muligheder ved hjælpemidlerne og teknologierne. • Der fremhæves et behov for, at medarbejderne skal have mulighed for at kunne trænes i at se faglige muligheder i nye produkter med henblik på at tænke teknologierne ind i dagligdagen. • Telemedicin stiller nye krav til en medarbejdes kunnen og faglige optræden. Træning i fremtoning over video (medietræning) og træning i identificering af symptomer over video fremhæves som et muligt kompetencebehov. • Medarbejderne udtaler, at der højere grad er behov for at uddanne borgere i brug af nye teknologier. På den måde gøres medarbejderne specielt i sundhedssektoren til superbrugere af hjælpemidler til borgerne. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

33

Behov Læse/skrive færdigheder

Kompetence i teleomsorg

Faglige krav pga. hjemmepatienter

Øgede krav til dokumentation

Instruer borgere i teknologier

Omsorg gennem redskaber

Nuværende metoder Central træning

Sidemandsoplæring

Superbrugere

Virksomhedsinstruktører

Efteruddannelse

Ny uddannelse


Fremtidige arbejdsgange

Opsummering af fremtidige arbejdsgange • Over de næste år vil der være stigende krav til omstillingsparathed blandt medarbejderne i både social - og sundhedssektoren. • Nye arbejdsgange og understøttende teknologier vil spille en stadig større rolle i medarbejdernes hverdag - og det er mere forståelsen af dette end de egentlige tekniske færdigheder, der er kompetencemæssigt behov for.

1

2

Nuværende arbejdsgang 4

• For socialsektoren er det nærliggende behov at få ”italesat” og kommunikeret behovet for forandringer.

Barrierer og udfordringer i forhold til fremtidige kompetencebehov

5

Fremtidige arbejdsgang Initiativer for kompetenceudvikling

3

• Indenfor sundhedssektoren er der en forståelse for behovet for teknologiunderstøttelse af nye kliniske og administrative arbejdsgange.

Fremtidige kompetencebehov

• I forhold til tekniske kompetencer er dette kun en begrænset udfordring i begge sektorer. Der bliver dog udtalt et behov for at afmystificere teknologier og fokus på faglighed i teknologi allerede i uddannelsen. • Der fremhæves et behov for at medarbejderne skal have mulighed for at kunne trænes i at se faglige muligheder i nye produkter med henblik på at tænke teknologierne ind i dagligdagen. • Medarbejderne udtaler, at der højere grad er behov for at uddanne borgere i brug af nye teknologier.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

34


Indhold

Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

35


Der er en række udfordringer forbundet med at sikre kompetenceudvikling mod “forståelse” i socialsektoren og “ejerskab” i sundhedssektoren Udfordringer for socialsektoren • Det er en udfordring at få medarbejderne til at absorbere ny viden om teknologier som følge af driftsopgaverne. • Det er udfordrende at sikre kommunikation af formålet med nye teknologier, da medarbejdere og ledere ofte forbinder det med efterfølgende besparelser. • Det er væsentligt at få medarbejderen til at se helhedsperspektivet ved nye teknologier og dets gevinster på tværs af medarbejdergrupper og afdelinger – f.eks. dokumentationsbehovet. • Det er en udfordring at få medarbejdere til proaktivt at fremme brugen af teknologier og deltage i innovationsprocessen i deres hverdag. Dette kan skyldes den uddannelsesmæssig struktur.

ILLUSTRATIVT Engagement Forandringsparathed

h Be

ov

Accept/ ejerskab

Forståelse Viden

Udfordringer for sundhedssektoren • Det er en udfordring at få kliniske medarbejdere til på tværs af afdelinger og sygehuse at acceptere og få ejerskab til andre ikkeegenudviklede koncepter og teknologier. • Få medarbejderne til at få ejerskab til de arbejdsgange, der følger introduktionen af ny teknologi. • Det er udfordrende at sikre kvaliteten af udbredelsen af nye teknologier, således at mislykkede projekter ikke skaber mistillid til nye teknologier og koncepter. • Endeligt er det en udfordring at få ledere til proaktivt at søge måder at fremme gavnlige teknologier ved aktivt at nedbryde organisatoriske barrierer. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Tid Medarbejdernes nuværende position i sundhedssektoren

Medarbejdernes nuværende position i socialsektoren

36


Udfordringer og Barrierer

Kompetencebehovet og udviklingsinitiativer skal ses i sammenhæng med øvrige organisatorisk understøttende elementer for at skabe ønsket effekt Kompetencer • Kompetenceindsatsen skal tage højde for de tendenser inden for organisation og styring, teknologi og arbejdsgange, der tilsammen udgør rammebetingelsen for udvikling og udbredelse af velfærdsteknologier. Organisation og styring • Kompetenceudvikling skal tage hensyn til de organisatoriske styringselementer. Tendensen viser, at anskaffelsesforløbet og ledelsesincitamenter til at prioritere velfærdsteknologier skaber udfordringer for udbredelse af teknologierne. Iboende incitamentsstrukturer såvel lokalt som regionalt skaber interessekonflikter for prioritering og udbredelse af velfærdsteknologier.

Kompetencer

Organisation og styring

Teknologi

Arbejdsgange

Arbejdsgange • Tilpasning af arbejdsgange med udgangspunkt i patientforløbet og teknologier skal ske i årtiers organisationsstruktur og -kultur, som er baseret på lægefaglige specialer. Dette skaber en udfordring i relation til ibrugtagning af teknologier og realisering af teknologiernes potentiale. Teknologi • Udvikling og spredning af teknologier sker decentralt i sundhedssektoren, mens socialsektorens lokale afdelinger generelt forholder sig relativt passive til teknologi – udfordringen er såvel centralt som lokalt at prioritere og fokusere på teknologier og koncepter, der skaber mest effekt. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

37


Indhold

Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

38


Initiativer kompetenceudvikling Client for Example

Målet med kompetenceudviklingsindsatsen er at tilskynde medarbejderne til proaktivt at arbejde for at benytte nye velfærdsteknologier og arbejdsgange i social- og sundhedssektoren

Omstillingsparathedskurven Målet

Forandringsparathed

Engagement

Medarbejdergrupper Innovatorer

Ejerskab og accept

Proaktiv forandring og ejerskab i form af ændrede arbejdsgange

Medløberne Benspæderne

Forståelse

Beslutning om støtte eller ikke støtte

Viden

Stopperne

Større negativ holdning Forvirring

Tid

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Heppekoret

39


For sundhedssektoren er det væsentligt at sikre mindre polarisering og større tilslutning og ejerskab til velfærdsteknologier blandt de forskellige rolleprofiler Roller Stopper

Benspæ Benspændere

Medlø Medløbere ?

 

Forslag til initiativer

?

? ?

?

Underminere indsatsen

Støttende for nye ideer

”Det ønsker jeg ikke”

” Det duer ikke – hvad sagde jeg”

”Fortæl mig, hvordan vi skal gør det”

”FORSTÅ”

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

”VIDEN”

Kommunikation for at sikre accept og ejerskab til teknologier på tværs af medarbejdergrupper ”EJERSKAB”

40

Innovatorer 

! !

Åbenlysmodstand

Fremme Adressere disse forståelsen for personernes frygt for velfærdsteknologier teknologierne og og kommunikation af forandringer ved behovet for aktiv kommunikation forandring og vidensoverførsel

!

? ?



Heppekor

!



Positive for forandringer

Personen bag forandringer “Jeg vil have ”Super ide – lad dette til at ske nu os komme i gang” ”

Skabe tryghed omkring nye arbejdsgange i tæt samarbejde med innovatorerne

Fordre større samarbejdsvillighed og støtte til at udbrede de enkelte teknologier

”TRYGHED”

”SAMARBEJDE”


For socialsektoren vil afmystificering af teknologi for både medarbejdere og borgere samt fokus på etik og faglighed fremme teknologibrug væsentligt

• Behov for holdningsbearbejdning, så medarbejderne ser muligheder frem for udfordringer i teknologi.

Holdninger og faglighed

• Behov for holdningsskift fra ”teknologi tager noget fra os”, til ”teknologi er et redskab jeg bruger til at yde omsorg”. • Behov for rum for faglige og etiske diskussioner både på arbejdspladserne og under uddannelse. Det handler ikke om, hvorvidt en teknologi er etisk forsvarlig, men nærmere om hvordan den benyttes etisk forsvarligt.

Etik

Pårørende og borgere

• Pårørende og borgeres holdningsbearbejdning i forhold til accept af hjælpemidler og teknologi i borgerens hjem. • Afmystificering og praktisk læring, hvor der stilles redskaber til rådighed på skolerne og eleverne får mulighed for at arbejde med faglige muligheder ved redskaberne. • Centralt eksperimentarium, hvor personalet praktisk kan afprøve nye teknologier.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

41

Afmystificering og praktisk læring


Initiativer for kompetenceudvikling

På baggrund af de beskrevne kompetencebehov er følgende forslag til kompetenceudviklingsinitiativer blevet identificeret for såvel social- og sundhedssektoren Kompetencebehov

1

Uddannelsesinitiativ omkring accelererede patientforløb og teknologiunderstøttelse primært rettet mod sygeplejersker

2

Initiativer til praktisk, motiverende og vidensopbyggende kompetenceudvikling af SOSU- studerende i velfærdsteknologi

3

Initiativer i uddannelserne til at kunne instruere borgerne og patienterne i at være selvhjulpne

• Afmystificering og kommunikation af teknologier og behovet for disse i socialsektoren • Fremme viden om og inddrage socialfagligt personale i teknologiudvikling • Medarbejderne skal have mulighed for at kunne trænes i at se faglige muligheder i nye teknologier

• Kompetenceudvikling i ledelsesniveauet af udbudsteknisk, organisatorisk og økonomisk vægtning af potentialet i forbindelse med indførelse af teknologier

4

Kompetenceudviklingsinitiativ kan indføres i lederuddannelserne inden for udbud og økonomisk vægtning af velfærdsteknologiprojekter

5

Løbende uddannelse og medietræning i brug af telemedicinske løsninger for relevante medarbejdergrupper

6

Kommunikation, videndeling og uddannelse på tværs af sundheds- og socialområdet med det formål at fordre medarbejderinnovation og lederudvikling

• Patienterne og borgerne skal have kompetencer og incitamenter til at være ”selvhjulpne” i eget hjem • Træning i fremtoning over video (medietræning) og træning i identificering af symptomer over video fremhæves som et muligt kompetencebehov Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

42

Efteruddannelser

Sundhedssektoren • Accept og ejerskab til teknologierne på tværs af kliniske og administrative funktioner i sundhedssektoren

Grunduddannelser

Socialsektoren • Forståelse for gevinster og behovet for teknologier i socialsektoren

Forslag til kompetenceudviklingsinitiativer


Indhold

Baggrund Nuværende situation Fremtidige krav Udfordringer og barrierer Anbefalinger Appendiks

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

43


Appendiks

Definitioner af velfærdsteknologier samt begreber indenfor sundheds- og socialområderne Begreber og organisationer

Typer af velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi:

Sundheds-IT: IT-løsninger til sundheds- og plejesektoren. F.eks. elektroniske patientjournaler, administrative it-systemer til fx bosteder og institutioner.

 Velfærdsteknologi er udstyr og hjælpemidler, der kan hjælpe til med daglige gøremål indenfor social- og sundhedsområdet. Det kan hjælpe borgeren til at være 'herre i eget liv' længere.

Telemedicin: Løsninger til diagnose/behandling uden fysisk tilstedeværelse. F.eks. patientkufferter til kroniske patienter, videokonsultationer til brug for hjemmehjælpere og patienter.

 Velfærdsteknologi dækker over smartere arbejdsgange eller servicekoncepter, der frigør arbejdsressourcer.

Intelligente hjælpemidler: Hjælpemidler, der inkorporerer elektronik, mekanik eller IT. F.eks. selvkørende (robot)støvsugere, hæve-, sænke og løfteanordninger, intelligente senge, håndholdte computere til sundheds- og plejepersonale.

 Velfærdsteknologi dækker over robotteknologi, telemedicin, it-løsninger og intelligente hjælpemidler. Velfærdsteknologi.nu: •

Automatisering: Løsninger der erstatter manuelle processer i sundhed/pleje. F.eks. robotter til kirurgi, diagnostik og blodprøvning, pakning af medicin i dagsrationer, automatisering af supportfunktioner (mad, vask, indkøb, transport).

Velfærdsteknologi.nu er et åbent samarbejde initieret af Region Syddanmark, Odense Kommune, Syddansk Universitet, Servicestyrelsen og en række andre parter. Velfærdsteknologi.nu fungerer som et samarbejdsforum, der synliggør de forskellige initiativer, som gør Syddanmark til et internationalt kraftcenter for velfærdsteknologi.

Sundhedsfaglige begreber DRG: Sundhedsstyrelsen varetager udviklingen af DRG-systemet. Systemet anvendes i den danske sygehussektor til afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, opgørelse af den kommunale medfinansiering, udmøntning af den statslige pulje, i forbindelse med takstfinansiering - og som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse.

Kommunal social- og sundhedssektor: •

Den kommunale social- og sundhedssektor omfatter enheder såsom den kommunale ældrepleje, genoptræningen, handicapområdet og den psykiatriske indsats. I denne undersøgelse er det primært ældresektoren og genoptræningen, der har været i fokus, da disse står for den største mængde medarbejdere

MTV: MTV er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi. Formålet med MTV er at forbedre beslutningsgrundlaget til prioritering og planlægning af sundhedsområdet. MTV vurderer behandlingsmetoder for at udbrede viden om den bedste anvendelse af medicinske teknologier. MTV bidrager til kvalitetsudvikling og effektiv ressourceudnyttelse i det danske sundhedsvæsen.

Regional social- og sundhedssektor: •

Den regionale social- og sundhedssektor omfatter enheder såsom sygehusvæsnet, primærfunktionerne, regionale psykiatriske institutioner og regionale plejetilbud. I undersøgelsen er det primært sygehusene, der har været i fokus grundet deres omfang i forhold til de andre institutioner. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

44


Appendiks

En interview- og researchbaseret analyse - Gennemførelse af 30 dybdegående interviews med ledere og mellemledere i social- og sundhedssektoren -

 Interviews med direktører, HR/IT ledere og overlæger/sygeplejersker på Region Syddanmarks fire hovedsygehuse.  Interviews med ledende embedsmænd samt område-, distrikts- og institutionsledere i social- og sundhedssektoren i Vejle og Odense kommune.  Interview med udvalgte brancheorganisationer, der repræsenterer medarbejderne.  Fokusgruppeinterviews med medarbejdergrupper indenfor social- og sundhedssektoren i Vejle og Odense Kommune dækkende grupper såsom SOSU-assistenter/-hjælpere, ergo- og fysioterapeuter og hjemmesygeplejersker.  Fokusgruppeinterviews med udvalgte medarbejdergrupper fra sundhedssektoren.  Analyse af nuværende og fremtidig arbejdsgange på de forskellige institutioner, ledelse og organisation, nuværende og fremtidige teknologier samt kompetencebehov for individerne i systemet.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

45


Appendiks

Metodiske overvejelser og adgang til data • Segmentering og repræsentativitet:

• De kvalitative interviews validitet • Anvendelse af oplysninger fremskaffet gennem de kvalitative interviews er kun anvendt i rapporten, hvis disse er blevet verificeret gennem øvrige interviews. Interviewene har dermed ikke været uafhængige af hinanden, hvilket jf. interviewenes kvalitative natur har støttet op om undersøgelsens formål mht. at finde indikatorer på krav og barrierer i forbindelse med velfærdsteknologi.

• Udvalget af interviewpersonerne i forbindelse med kvantitative interviews er ikke sket ud fra segmenteringskriterier. Interviewpersonerne er blevet udvalgt i samarbejde med samarbejdspartnere fra arbejdsgruppen. • Interviewpersonerne fra kommunerne er udvalgt på baggrund af input fra samarbejdspartnerne med et fokus på kvalitativt at dække mellemledere ned til institutionsniveau. • Interviewpersonerne fra sygehusene er udvalgt på baggrund af input fra sygehusledelserne og arbejdsgruppemedlemmer med et fokus på at dække perspektiver på både top- og afdelingsplan. • Den interviewbaserede dataindsamling har fokuseret på fysiske og telefoniske semistrukturerede interviews: • De fysiske interviews med ledere og mellemledere fra sygehuse, forvaltninger, institutioner og brancheorganisationer blev opsat og gennemført og har resulteret i et godt generelt overblik over sammenhænge, trends og problemstillinger i forbindelse med introduktion af velfærdsteknologier. • Usikkerhed i estimering: • Estimater i rapporten er, hvor intet andet nævnes, baseret på observationer fra interviewene. De er derfor ikke statistisk fyldestgørende, men skal nærmere betragtes som indikationer, der sammen med andre observationer og fakta kan give et indtryk af de emner, der søges belyst gennem rapporten. • I forhold til tal vedr. demografi, trends indenfor social- og sundhedsvæsnet mm. anvendes offentlige datakilder og rapporter fra anerkendte organisationer, hvor det er vurderet relevant.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

46


Appendiks

Der er gennemført 30 interviews for at belyse nuværende arbejdsgange, samt fremtidige krav, barrierer og udfordringer Interviews Udvælgelseskriterier

• Personale og videnspersoner med tilknytning til sundheds- og plejesektoren: − Læger, sygeplejersker, administration − SOSU-assistenter, sygeplejersker, administration − Videnspersoner fra interesseorganisationer

- Gennemførte kvalitative interviews -

Regional Sundhedssektor • • • •

Odense Universitetshospital Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus

Ledende medarbejdere og videnspersoner

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Kommunal Sundheds- og Plejesektor

Interesseorganisationer

• Vejle Kommunes Ældrepleje • Odense Kommunes Ældrepleje

• • • •

Ledende medarbejdere og videnspersoner

Videnspersoner

47

Dansk Sygeplejeråd Lægeforeningen FOA Danske Fysioterapeuter


Indhold

Baggrund Nuværende situation Fremtidige krav Udfordringer og barrierer Anbefalinger Appendiks Velfærdsteknologier

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

48


Appendiks

Beskrivelse af velfærdsteknologier Velfærdsteknologier

-Patienter, der er indlagt på sygehus, hvor teknologien indgår i behandlingsprocessen.

- Patienter, der modtager lægefaglig behandling af sundhedsvæsenet i hjemmet.

-Borgere, der modtager omsorgsydelser af kommunen i hjemmet og/eller på kommunale såvel som regionale behandlingssteder.

-Medarbejdere aflastes i deres arbejdsprocesser, f.eks. ved brug af løfterobotter. Ikke patientnære teknologier.

- Medarbejdere effektiviserer arbejdsgange, f.eks ved brug af fælles databaser med patientinformation. Ikke patientnære teknologier.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor

49 ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.


Appendiks

Teknologier/projekter, der understøtter social- og sundhedsområdet* -------------------------------Understøtter patient/borgerforløb---------------Teknologi/ Projekt

Patienten på sygehuset

-----------------------Health Optimum I.D.--------------

Borgeren i hjemmet

x

Better Breathing IT-understøttet hjemmebehandling af KOL-patienter Bedre stuegang med online 24/7 stetoskopi for KOL-patienter Telemedicinsk sårbehandling af diabetespatienter Bred anvendelse af teletolkning per videokonference

Patienten i hjemmet

----Understøtter professionelle fagprocesser-----Effektiviserer Aflaster fagpersonale arbejdsprocesser

X x

X X

x

x x

Tele-neurokirurgi Operations-forberedelse

X

Tele alkoholbehandling

X

Teledialyse

X

x

x x

Telediabetes

x

Tele-trombolyse

x

Udskrivningskonference

X

x

Tele-kardiologi

X

x

Tele-KAG

X

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

x * Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor 50 ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.


Appendiks

Teknologier/projekter, der understøtter social- og sundhedsområdet* - fortsat -------------------------------Understøtter patien/borgertforløb---------------Teknologi/ Projekt

Patienten på sygehuset

Telehjertesvigt R-bay

Patienten i hjemmet

Borgeren i hjemmet

x x

Roblood

x x

Ergonomisk sengehåndtering

x

Human Care Lifter Afprøvning af teknologier til flytning og vending Selvkørende seng sengeskubber Servicedesign på OUH

x

x

x

x

x x

x

x

Virtuel videndeling og projektplatform Medic Robotics

x x

PERSONA

x

x

Dreaming

x

x

e-patient

x

x

Socialfaglig IT

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

----Understøtter professionelle fagprocesser-----Effektiviserer Aflaster fagpersonale arbejdsprocesser

x

* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor

51 ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.


Appendiks

Teknologier/projekter, der understøtter social- og sundhedsområdet* - fortsat -------------------------------Understøtter patientf/borgerorløb---------------Teknologi/ Projekt

Patienten på sygehuset

Elektroniske låseenheder Non-invasive sensors in medicine - measuring and monitoring fatigue Selvkompetence hos patienter med rheumatoid arthritis

Patienten i hjemmet

Borgeren i hjemmet

----Understøtter professionelle fagprocesser-----Effektiviserer Aflaster fagpersonale arbejdsprocesser

x x

x

Medicinkortet Center for accelereret patientforløb

x

Teknologiplaster

x x

Home-Care Box

x x x

5 EPJ systemer i regionen

x

AK-database

x

x

Sår i Syd

x

x

x

x

Robotteknologi til genoptræning Den stærke hånd, fokus på gigt GPS’er for demente PDA’er for hjemmeplejen Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

x

x

x x x * Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor

52 ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.


Appendiks

Teknologier/projekter, der understøtter social- og sundhedsområdet* - fortsat -------------------------------Understøtter patientb/borgerforløb---------------Teknologi/ Projekt

Patienten på sygehuset

Ehandelseprojekt i indkøb LIMS (Fælles laboratoriesystem) Standardiserede arbejdspladser på social området

Patienten i hjemmet

Borgeren i hjemmet

----Understøtter professionelle fagprocesser-----Effektiviserer Aflaster fagpersonale arbejdsprocesser x

x

x

x

e-journal

x

x

x

Åbent gastroentrologisk ambulatorium på tværs af medicinsk og kirurgisk Talegenkendelsessystem version 2.0 Gulvvaskemaskine Elektronisk støvsuger Ramböll Care

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

x

x x x x

x

x

x

x x

* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor

53 ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.


Appendiks

Teknologier/projekter/initiativer Teknologier, projekter og initiativer der relaterer sig til velfærdsteknologi , identificeret i kortlægningen* Teknologi/ projekt

Beskrivelse

Better Breathing

Teknologi/ projekt

Aktører

MedCom, Gits, Svendborg Sygehus Tele alkoholbehandling

Gits, MedCom, de fynske sygehuse + 2 sydfynske kommuner Teledialyse

Telemedicinsk sårbehandling af diabetespatienter

Bred anvendelse af teletolkning per videokonference

Tele-neurokirurgi

Operationsforberedelse

Forberedelse af At uddanne At implementere en Specialister fra et operationer mellem sårsygeplejerske til at telemedicinsk større hospital kan sygehuse i lighed anvende it-redskaber regional service, der vurdere digitale med det projekt, der samt at anvende skal gøre tolkningen røntgenbilleder over er gennemført telemedicin inden for mere effektiv og afstand, og derved mellem Odense 4 kommuner til arbejdskrafteventuelt undgå Universitets Hospital patienter med besparende patienttransport og Middelfart diabetes sår sygehus

Udvikle metoder til Markedsvalidere IKT forbedring af løsninger til forbedring hjemmebehandling af KOL-patienters samt storskala livskvalitet udbredelse

Aktører

Beskrivelse

Bedre stuegang IT-understøttet med online 24/7 hjemmebehandling stetoskopi for KOLaf KOL-patienter patienter

University College Syd

Gits Medisat

Telediabetes

OUH

Tele-trombolyse

MedCom (R-bay projektet)

OUH, Middelfart Sygehus

Udskrivningskonference

Tele-kardiologi

Formålet med Etablering af videokonference Etablere et Direkte patientkonsultation Etablere et projektet er, at mellem geografisk adskilte telemedicinsk mellem patienter og telemedicinsk patienten allerede afdelinger indenfor dialyse. samarbejde mellem Formålet er at forbedre specialister over afstand samarbejde mellem fra den første Projektet vil give dialysepatienter sygehuse og kommunikationen og samt mulighed for at sygehuse i indlæggelsesdag mulighed for at komme i sundhedscentre/ optimere tidsforbruget indhente ”second opinion” forbindelse med kan møde en lægekonsultation de dage, hvor lægehuse i når en borger udskrives læger imellem. Begge dele patienter, der skal terapeut over video der ikke er en nefrolog tilstede, da forbindelse med fra sygehuset. vil foregå ved hjælp af have foretaget en konference på kommunikationen kan foregå over personer der lider af videokonference udstyr ultralydsskanning sygehuset video konference udstyr sukkersyge Fredericia Kommune, OUH, Middelfart Svendborg og Sygehus, Sygehus Svendborg og N/A N/A N/A Ærøskøbing Lillebælt, Kolding Ærøskøbing Sygehus, Haderslev Sygehus

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

54


Appendiks

Teknologier/projekter/initiativer – fortsat*

Teknologi/ projekt

Beskrivelse

Aktører

Tele-KAG

R-bay

Roblood

Human Care Lifter

Der skabes Etablere en itvideokonferenceplatform, hvor forbindelse mellem to Udvikle nye itAt designe en radiologiske At gøre Gøre patienter i hospitaler i regionen baserede seng med opgaver og blodtagning stand til selv at hvorved kardiologer metoder til intelligente hjul, ekspertviden arbejdskraftflytte sig fra seng kan yde specialist behandling i eget der letter arbejdet udbydes på tværs neutral til stol via en robot behandling over hjem for portører af europæiske afstand til patienter i landegrænser regionen. MedCom, Sydvest OUH, Svendborg jysk ((Sygehus Mærsk-institut, Robocluster, SDU N/A Sygehus, GitsEsbjerg)), Robocluster og Kurt Hansen og Magic Drive Svendborg Medisat Vejle Sygehus Sygehus,

Teknologi/ projekt

Servicedesign på OUH

Beskrivelse

At højne serviceniveauet på de kliniske afdelinger, ved at anvende patienthotelkonceptet

Aktører

Telehjertesvigt

Ergonomisk sengehåndtering

Virtuel videndeling og projektplatform

Medic Robotics

PERSONA

Dreaming

Afprøvning af teknologier til flytning og vending

Selvkørende seng sengeskubber

At demonstrere og At designe en opnå mulige produktionssengeskubber til gevinster ved de hospitalsbrug nye teknologier

Odense Kommune og Servicestyrelsen

e-patient

Borringia

Socialfaglig IT

Skabe basis for Samarbejde mellem Afprøvning af brugerdreven myndigheder, brugere, Etablering af itvelfærdsteknologi- Give patienter innovation i vidensinstitutioner, understøttede miljøer for adgang til egne og services i forhold til teknologileverandører. at sikre ældre længst ældreboligen mhp. data i robotteknologi i Fokus på behov hos muligt i eget hjem sygejournaler monitorering af sundhedssektore sociale kroniske sygdomme n specialinstitutioner. Medcom Robocluster + Skejby Servicestyrelsen, OUH + Hedal Kruse Brohus MedCom International, International, OUH + Designit Teknologisk Sygehus, 2COM Odense Kommune samt A/S Odense Kommune Langeland Institut Holding IT-leverandører Kommune

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

55


Appendiks

Teknologier/projekter/initiativer – fortsat*

Teknologi/ projekt

Beskrivelse

Aktører

Elektronisk låseenheder

Aktører

Medicinkortet

Center for accelereret patientforløb

Teknologiplaster

Læger kan hente Et udviklingsprojekt Delprojekt i større Optimering af oplysninger om baseret på at sundhedsprojekt. Belysning patientforløbet patientens medicin og sammenkoble Reducere tidsforbrug til af selv-kompetence for med henblik på Måling og monitorering af anvende oplysningerne i "stestoskopi og KOL nøglehåndtering og opnå opnåelse af effektiv at minimere fatigue ved forskellige højere servicekvalitet for eget lægesystem. Viser teknologien”. Hensigten redskaber sygdomskontrol hos patientens den ordinerede medicin, er at måle iltindholdet i berørte borgere patienter med rheumatoid indlæggelse på både den blodet hos astmatiske arthrit hospitalet aktuelle og historikken patienter Servicestyrelsen, Odense PHD fra SDU i samarbejde PHD fra SDU i samarbejde Region Syd fra 01-10Kommune + 1-2 kommuner med Sygehus OUH OUH med Sygehus Sønderjylland 2009 samt IT-leverandører Sønderjylland

Teknologi/ projekt

Beskrivelse

Non-invasive sensors in Selvkompetence hos medicine - measuring and patienter med rheumatoid monitoring fatigue arthritis

GPS’er i test i Odense

Udrulning af GPS løsning for overvågning af demente på plejecenterne

N/A

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

PDA’er i hjemmeplejen i Vejle

PDA’er til brug for hjemmeplejen i Vejle kommune

Home-Care Box

AK-database

Sår i Syd

Måler patienten i stabile perioder Borgerne foretager selv (borger). Tilbudet gives til Odense blodprøver og derefter Hjemmesygeplejersker tager borgere. Business casen for OUH, sender dem via billeder af patienters og for Odense kommune er at f�� indtastning på kroniske sår og er i telepatienter hurtigere hjem. Data hjemmeside. Skaber kontakt med speciallægen sendes løbende. Hvis nøgletal slår basis for overvågning, på sygehuset omkring ud, udløser det en "alarm" men patienten eller behandlingen borgeren bliver til patient og borgeren er backend overgår til KOL igen

Vejle kommune

Odense kommune, OUH

56

Vejle og Odense

Sygehus Sønderjylland


Appendiks

Teknologier/projekter/initiativer – fortsat*

Teknologi/ projekt

Beskrivelse

Aktører

Sensorteknologi projekt med lys og Blev identificeret på lyd i fliser, der sættes sammen i en en konference, hvor måtte. Bruges til genoptræning af patienter med hofte- og hjertepatienter og kan lammelser skulle bruges på hospitalet og potentielt have ekstra også hjemmefra. Træningsforløb håndkraft i en lægges ind i måtten og registreres mekanisk handske

MedCom, OUH, Svenborg Kommune, Enterntainment Robotic, Sygehus Sønderjylland

Teknologi/ projekt

Beskrivelse

Aktører

Den stærke hånd, fokus på gigt

Robotteknologi til genoptræning

Sygehus Sønderjylland

Mysupply SAP SRM

Indkøbssystem

Ehandelseprojekt i indkøb

ILS

Indkøbssystem

Region Region Syddanmark Syddanmark (bruges for (bruges på socialområdet sygehusene) )

Åbent gastroentrologisk Talegenkendelsessystem ambulatorium på tværs af version 2.0 medicinsk og kirurgisk Åbent gastro entrologisk e-journal giver den ambulatorium på tværs af de praktiserende læge og Lægen dikterer notater, der medicinske og kirurgiske patienter adgang til at se skrives på skærmen af fagområder. Walk-inn for patientjournaler fra patienterne efter behov når de får systemet sygehuset, via en sikker det dårligt - i stedet for internetforbindelse rutinemæssig kontrol

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Esbjerg Sygehus

Sygehus Lillebælt (Kolding, Vejle)

57

Standardiserede arbejdspladser på socialområdet

Fælleslaboratorium Fælles indkøbsstruktur system LIMS, med for alle sygehusene der fokus på skal sikre at der blodprøvetagning mv. indkøbes effektivt til Standardisere og og direkte overførelse laveste omkostninger og forenkle systemer til mellem sygehusene. at varelagre på sygehuse understøttelse af En blodprøve kan reduceres. Dette gøres arbejdsprocesser tages et hvilket som igennem helst sted i regionen leverandøraftaler , eog sendes til alle handelsaftaler og flows områder

e-journal

Region Syddanmark

Implementering af laboratoriesystem (LIMS)

Region Syddanmark

Gulvvaske-maskine

Letter arbejdet for rengøringspersonalet

Sygehus Lillebælt (Kolding)

Sygehus Lillebælt (Vejle), OUH

Regions Syddanmark Socialområdet

Elektronisk støvsuger

Ramböll Care

Letter arbejdet for rengøringspersonalet

Omsorgssystem der bruges til at styre forretningsområderne på socialområdet

Sygehus Lillebælt Kolding og Odense Odense Kommune kommune


Om Accenture Accenture er en global virksomhed med speciale inden for management consulting, teknologi og outsourcing. Vi besidder enestående erfaringer, omfattende kompetencer inden for alle brancher og forretningsfunktioner og intensiv forskning om verdens mest succesfulde virksomheder. Vi hjælper vores kunder med at blive ”high performance” virksomheder og offentlige organisationer. Med mere end 177.000 medarbejdere, der arbejder for vores kunder i mere end 120 lande, omsatte Accenture for 21,58 mia. USD i regnskabsåret afsluttet den 31. august 2009.

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

58


Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark