Page 1

Tag ansvar –

bryd med had og vold

Undervisningsprogram til afradikalisering og forebyggelse af ekstremisme for kriminelle under og efter afsoning.

www.violence-prevention-network.dk


”Man må forestille sig, at når de her folk kommer i fængsel, føler de sig som systemets ofre – og det er også det, der er med til at radikalisere dem. ”Systemet langer ud efter mig - jeg er blevet farlig for systemet- nu er jeg noget!”. Så naturligvis opbygges der gennem fængslingen et utroligt had. Man forsøger at vise sig over for systemet. Man frasiger sig alle tilbud om samtaler- også samtaler med socialarbejdere. Man har altid i baghovedet at: ”De her folk vil omvende mig, de vil stoppe mig, de vil bekæmpe mine følelser og overbevisninger gennem samtaler med socialarbejdere og psykologer." Derfor er der en utrolig modstand fra begyndelsen.” -Et tidligere medlem af det ekstremistiske miljø


2

Violence Prevention Network Danmark Violence Prevention Network Danmark er dannet i 2015 og arbejder med afradikalisering og ekstremisme i Danmark. VPN Danmark har, i kraft af sin tætte forbindelse til Hjulsøgårdfonden, stor erfaring med at arbejde med indsatte i danske fængsler, samt med mennesker fra miljøer på kant med samfundets normer, love og regler. VNP Danmark har derfor stor viden indenfor arbejdet med mennesker, der ønsker at skabe forandring i deres liv, og med, hvordan den forandring skabes. VPN Danmark har et tæt samarbejde med Violence Prevention Network Tyskland, som siden 2001 med stor succes har ydet en præventiv indsats på radikaliseringsområdet. VPN Tyskland arbejder i såvel fængsler som det omgivende samfund, og fokuserer i deres arbejde på at hjælpe ekstremistiske, radikaliserede og radikaliseringstruede personer som grundet deres politiske, ideologiske eller religiøse overbevisning lever et liv i modstrid med de gældende samfundsnormer og regler. Undervisningsprogrammet i VPN Danmark hedder “Tag ansvar - bryd med had og vold”, og har til formål at skabe kontakt til og forandring hos mennesker, der er blevet, eller er i risiko for at blive radikaliserede. Programmet og forløbet udvikler personlige og sociale kompetencer hos den enkelte, og fremmer muligheden for integration i det demokratiske samfund. VPN Danmark henvender sig til indsatte i fængsler og arresthuse, men visionen er på sigt også at intensivere arbejdet på andre områder indenfor feltet, hvor der ønskes en præventiv indsats mod radikalisering.


Undervisningsprogram til afradikalisering og forebyggelse af ekstremisme for kriminelle under og efter afsoning. Afradikaliseringsprogrammet fra Violence Prevention Network Hvorfor afradikalisering i fængslet? 4 Målgrupper 7 Afradikaliseringsprogrammets mål og grundprincipper 10 Frivillighed 10 Gruppeprincip 10 Respekt og ane rkendelse 11 Overførsel af erfaringer 11 Overgang, Stabilisering og Integration på arbejdsmarkedet 12 Underviserne 13 Afradikaliseringsprogrammets opbygning 14 Programmet 14 Det individuelle Interview 15 Gruppesamtalerne 15 Voldshandlingen 21 Individuelle voldssamtaler 23 Familiedag 27 Forberedelse til løsladelse Den personlige Sikkerhedsplan 27 Overgang, Stabilisering og Integration på arbejdsmarkedet 28


4

Hvorfor afradikalisering i fængslet? Omkring 2500 ideologiserede unge dømmes årligt i Tyskland for grov vold. For størstedelen er der tale om tidligere fængselsstraf for vold og høj recidiv. Baggrunden og motivet for den ideologiserede vold er en kombination af højreekstremisme eller religiøs ekstremisme, fremmedhad og ideologier som går imod demokratiske og humanistiske værdier.

bygget op omkring Verantwortungspädagogik® (Ansvarsuddannelse), og i 2007 blev programmet udbygget til at omfatte målgruppen fundamentalistiske og neosalafistiske unge. Programmet nyder i Tyskland stor accept blandt de retslige myndigheder, føderale ministerier samt internationale samarbejdspartnere, såvel som i de medvirkende fængsler.

Med programmet ”Tag ansvar - bryd med had og vold” har Violence Prevention Network udviklet en ikkekonfronterende platform til afradikalisering af mennesker i fængsel. Det er i Tyskland det hidtil eneste eksternt evaluerede (over år) og beviseligt virksomme program, som arbejder med ideologisk motiverede voldsudøvere.

Evalueringer viser en tydelig reduktion i recidivkvoten.

Med afsæt i et pilotprojekt i Brandenburg i 2001, blev programmets metoder

Programmet introduceres nu til Danmark, under Violence Prevention Network Danmark, og er opbygget efter samme koncept og principper som det tyske program, dog og tilpasset danske forhold.


5

Afradikaliseringsprogrammet henvender sig til voldsforbrydere, som er i risiko for at blive radikaliseret, eller allerede er blevet dømt for vold, og som gennem deres afstandstagende indstillinger til demokrati og via påvirkninger i deres netværk er i en negativ glidebane. Social og familiær disintegration og dårlige erfaringer med samfundet, koblet med dysfunktionelle gruppedynamikker og en generelt manglende acceptfølelse, fører ofte til en samfundsmæssigt set maladaptiv identitetsdannelse. Netop heraf opstår risiko for radikalisering af identiteten. En sådan kan føre til, at mennesker påtager sig ekstremistiske eller fundamentalistiske indstillinger, og derigennem udvikler demokratisk afstandtagen og bliver mere åbne over for vold. At vende sig fra had, vold og ekstremistiske tendenser er en langvarig læringsproces, da ideologisk motiverede tankemønstre og

Hvorfor afradikalisere i fængslet?

voldsberedte holdninger er forankret dybt i den unges personlighed. For at kunne ændre sig og tage ansvar for sig selv, har de brug for tid, støtte, og tillidsfulde relationer. Ved at arbejde med personlige styrker og udvikle kommunikations-, relationsog konfliktløsningsressourcer, begynder personerne i forløbet at få indsigt i eget ansvar for udviklingen af et positivt livsforløb. Denne udvikling kan kun gennemføres ved hjælp af understøttende tiltag. Uden præventive tilbud under afsoningen bliver disse sårbare mennesker overladt til neosalafistiske eller højreekstremistiske netværk og forhindres dermed i at integrere sig i samfundets midte.


6

Siden 2001 har mere end 1000 ideologiserede voldsdømte deltaget i programmet. Deres recidiv til nye voldshandlinger ligger på 13,3 % - næsten 70 % lavere end landsgennemsnittet på 41,5 %. Såfremt de var recidiveret havde dette medført en estimeret udgift på 18 millioner Euro i offer og fængselsudgifter (siden 2014)* Kilde: Untersuchung zur Lagalbewährung der Teilnehmer an

VPN-Trainingskursen im Jugendstrafvollzug, Lukas evaluering, 2012

Fase 1:

Fase 2:

Fase 3:

Undervisning

Overgang

Stabilisering

• 23 samtaler i fængslet • Gruppesamtaler og sideløbende individuelle samtaler • Programmets forløb berammes til 4-6 måneder • Gruppestørrelse: 8 deltagere og to undervisere • Inddragelse af pårørende ifm. forberedelse til løsladelse

• Kontaktpleje indtil løsladelsen • Personlige løsladelsesforberedelser • Inddragelse af pårørende • Samarbejde med interne og eksterne fagpersoner • Opfølgningsmøde med gruppen • Evt. inddragelse af mentorer

• 6-12 måneder • Stabilisering efter løsladelsen varetaget af gruppe-underviserne • Intensiv opfølgning i opstarten • Regelmæssige møder og evaluering af udviklingsprocesser • Kontinuerlig telefonisk vejledning + krisetelefon • Inddragelse af pårørende


7

Målgrupperne

Målgrupperne: Højreorienterede og islamistisk orienterede voldsforbrydere eller personer i risiko for at blive det.

De, som deltager i afradikaliseringsprogrammet fra Violence Prevention Network, er fanget i tankemønstre om had- og fjendebilleder i forhold til for eksempel ”udlændinge” ”bøsser” eller ”vantro”. For mange af deltagerne vil der kunne ses en lang voldshistorik. Som retfærdiggørelse for voldshandlingerne påberåber de sig sin egen gruppes overlegenhed, race eller egen religion over for dem, som ikke tilhører denne gruppe. Programmet retter sig fortrinsvis mod følgere og medløbere. Ideologiske hovedmænd, vil i første omgang blive tilbudt programmet individuelt og evt. senere deltage i gruppen. Der er en udpræget sammenhæng mellem demokratisk distancering, autoritative indstillinger, et anti-demokratisk menneskesyn og højt voldsberedskab. Højreekstremistisk orienterede voldelige lovovertrædere begår ofte deres forbrydelser af ren had – eller med bagrund i åbenlyst ideologiske motiver "Flygtninge er nasserøve!"; "Vores samfund skal renses for sådanne elementer". Islamistisk orienterede voldelige lovovertrædere har ofte det til fælles med højreekstremister, at de deler den følelsesmæssigt dybt funderede modvilje mod, i deres optik, svagere befolkningsgrupper.

Ofte stammer hadet til dissee grupper fra ariske billeder af maskulinitet og forestillinger om ære. Antisemitiske indstillinger kan findes i begge grupper af lovovertrædere, men begrundes forskelligt. I mange tilfælde har de involverede personer en overbevisning om, at de har begået deres handling i overensstemmelse med religiøse forskrifter.


8

De fleste deltagere i det tyske program kommer fra meget lavt uddannede baggrunde, og har en høj følsomhed over for simple forklaringer. De kommer næsten udelukkende fra vanskelige familiemæssige baggrunde karakteriseret ved relationelle konflikter, manglende anerkendelse og accept, alkoholisme, vold og ydmygende oplevelser. De mangler i høj grad positive oplevelser og erfaringer, og derfor bliver vold for nogle af dem et karakteristisk reaktivt adfærdsmønster. De søger hovedsageligt deres netværk i en jævnaldrende vennekreds, i kliken eller gruppen af kammerater.

Gruppesammensætningen har næsten altid afgørende betydning for voldshandlingerne, og er et centralt fokuspunkt under forløbet.


9

Målgruppen

Sekvens fra voldssamtale Gerningsmændene venter på gaden. På den anden side af gaden står en farvet familie, som pakker indkøbsposer i deres bil. En ældre kammerat giver grønt lys: ser du dem der? Den unge løber hen til bilen og banker manden ned. De to andre voldsmænd holder kvinden og den ca. 10 årige dreng tilbage. Offeret ligger blødende på jorden. Gerningsmanden træder op på en bænk for at hoppe ned i hovedet på offeret med sine støvler. Den ældre gerningsmand griber ind” det er nok”. Gerningsmændene forlader gerningsstedet og fejrer optaget af den yngste i kammeratskabet. Han har bestået sin indgangsprøve. Underviseren spørger til episoden ”Det var magisk- jeg kunne bestemme over liv og død.” ”det kunne du ikke, du skulle parere ordrer, andre besluttede det” ”jeg kunne have gjort det, manden var mig

fuldstændig ligegyldig. Kvinden havde jeg også tæsket, de var alle sammen bare nogle niggere” ”og barnet?” ”det er et uretfærdigt spørgsmål, der er alt for mange af dem” ”hørte du barnet skrige?” ”det ville jeg ikke” ”hvad mener du? Hvilke følelser tror du den lille dreng har haft imens han så sin far være ved at dø?” ”afmægtighed… vrede… hjælpeløshed… fortvivlelse… utrolig angst. Men jeg har ikke medlidenhed med ham - det er jo det i vil ind på! ”hvordan tror du drengen en dag vil reagere på de følelser?” ”En dag går han amok på en eller anden”… stilhed.


10

Afradikaliseringsprogrammets mål og grundprincipper Frivillighed At bryde med had, vold og ekstremistiske tendenser er en langvarig proces, fordi højreekstremistisk eller islamistisk orientering og voldelige adfærdsmønstre er dybt rodfæstet i personligheden. For at tage afstand, har de brug for tid, støtte og tillidsfulde relationer. Behovet for pædagogiske koncepter og kvalificeret personale til at hjælpe med opgaven er stort. Konventionelle praksistilgange i der udøves sammen med tvang (Konfrontation, direkte undervisning, adfærdsdannelse eller historie kurser) kan risikere at forårsage defensive reaktioner. Deltagelse i afradikaliseringsprogrammet som er udviklet af Violence Prevention

Network bygger derfor helt principielt på frivillighed. Gruppeprincip En stor del af afradikaliseringsprogrammet er baseret på gruppeforløb. Gruppesamtalerne er en effektiv måde at igangsætte adfærdsændringer på. Gruppen giver den enkelte deltager mulighed for at sætte sig i en andens situation, og for derigennem at udvikle forståelse og empati. I gruppeforløbet lærer deltagerne også at identificere personlige grænser. Magtorientering, hierarkiske- eller kamprelationer og provokationer - fysisk kontakt, personlige fornærmelser eller ydmygelse - har ingen plads i programmet.


11

Afradikaliseringprogrammets mål og grundprincipper

Respekt og påskønnelse En respektfuld socialisering kræver gensidig påskønnelse. Deltagerne i programmet er ikke reduceret til deres handling, men opfattes som mennesker med individuelle styrker og svagheder, med en meget specifik biografi. Dette betyder ikke, at deres handling vil blive accepteret. Konfrontationen med deres fordomme og radikaliserede tankegang og adfærd samt bearbejdningen af deres handling finder sted, dog uden nogen ydmygelse eller nedbrydning. I underviserne møder de, måske for første gang, mennesker, der ser dem som en samtalepartner på lige fod, men alligevel ikke lader sig afskrække af tabubelagte emner.

Gennem gruppeprincippet, kombineret med en respektfuld og spørgende tilgang til relevante politiske og sociale spørgsmål, opnås adgangen til, at nye perspektiver kan udvikle sig. Overførsel af erfaringer Efter løsladelsen lurer ofte gamle mønstre med såvel fristelser som udfordringer. Trusler, frustrationer og tilbageskridt er forventelige. Deltagerne skal selv, uden for programmets beskyttede rammer, kunne; håndtere stressede situationer uden aggressive følelser, reagere ansvarligt og afstå fra vold. For en vellykket gennemførelse af programmet, er det vigtigt, at deltagerne er forberedte på livet uden for fængslet, og kan overføre, anvende og forankre de indsamlede erfaringer i deres fremtidige liv.


12

Overgang, Stabilisering og socialisering – efter løsladelse. Deltagerne skal til at skabe et liv udenfor murene og har behov for støtte. Efter hovedprogrammet er der individuel prøveløsladelsesforberedelse Overgang. Denne fase er nødvendig for at undgå tilbagefald til gamle (voldelige) adfærdsmønstre og stabilisere det lærte permanent. I denne fase bliver vigtige pårørende og omsorgsgivere involverede. Dette er af afgørende betydning i processen med at stabilisere deltageren efter løsladelsen samt med at holde deltageren på afstand af det gamle miljø og undgå ny lovovertrædelse. Stabilisering er en uundværlig fortsættelse af programmet, og har til hensigt at støtte forankringen af de nyligt tillærte strategier i deltagerens hverdagsliv

efter løsladelsen. Under stabiliserings er de tidligere undervisere til rådighed som fortrolige personer (mentorer) og opsøger jævnligt deltagerne. Hvis der er problemer eller opstår krisesituationer, er de hurtigt og let tilgængelige. Indtræden i uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet spiller også en meget vigtig rolle. Specielt på arbejdsmarkedet, som i højere og højere grad bliver specialiseret, er personlige og sociale kompetencer samt konfliktfærdigheder, refleksionsbevidsthed og evnerne til at arbejde i en multikulturel kollegakreds ufravigelige. Deltagelse i stabilisering er en væsentlig faktor for succes i programmet.


13

Underviserne

Underviserne For underviserne i programmet er personlig og ligeværdig kontakt af uvurderlig betydning med højreekstremistiske og islamistisk orienterede personer. Grundlaget for processen er opbygning af et tillidsfuldt forhold til deltagerne. Underviseren er i høj grad i spil som person. Ud over deres faglige kvalifikationer har underviserne for Violence Prevention Network gennemgået et etårigt kursus som AKT® underviser (Anti Vold og Kompetence underviser) og har relevant og stor erfaring i at arbejde med fordomsfulde og voldelige personer.

Der kræves en høj grad af autenticitet, suverænitet og styrke for at vinde deltagernes tillid og respekt Undervisernes kvalifikationer omfatter en høj grad af metodestyrke, herved forstået også en omfattende historisk, interkulturel, inter-religiøs og politisk viden.


14

Afradikaliseringsprogrammets fundament Undervisningen Kernen i programmet er gruppesessioner udført af to undervisere. Programmet henvender sig især til mandlige, ideologiserede, voldelige lovovertrædere. Det omfatter normalt 23 gruppesessioner og finder sted ugentligt i fængslet. Et af kriterierne for deltagelse er frivillighed, en anden er viljen til at tale åbent i gruppen om sit liv og sin kriminalitet samt at overholde de aftalte regler inden for gruppen. Efter første fase, indtil løsladelsen, finder overgang sted, for at opretholde kontakten indtil stabiliserings perioden.

Beslutning om sammensætning af gruppen træffer underviserne på baggrund af interviews med kandidater foreslået af fængslet. Læringsmålene for deltagerne består af at: • forstå sin voldelige adfærd og ændre den • acceptere ethvert menneskes grundlæggende ret til menneskelig værdighed og integritet • løse konflikter på en ikke-voldelig facon • at tage ansvar for sine handlinger • tage afstand til ekstremisme og menneskefjendske ideologier • selv tage ansvar for sin planlægning af fremtiden


15

Fundament: Gruppesamtaler • Individuelt Interview • Gruppemøder

Det individuelle interview Før gruppeforløbet påbegyndes, udføres individuelle interviews med hver deltager for at afklare forventninger, tydeliggøre mål samt for at påbegynde en tillidsbaseret arbejdsrelation til gruppeforløbet.

gende møder arbejder deltagerne sig langsomt hen til sammenhænge mellem deres biografi, deres vold og deres fordomsfulde indstillinger. Gradvist og under anvendelse af en række specifikke metoder, udvikles der inden for gruppen et fundament af tillid.

I dette interview opfordrer underviseren deltageren til at tale om sin livshistorie, familie og vennekreds samt om sin politiske og religiøse orientering og eventuelle voldsgerninger.

Alle gruppesessioner begynder og ender med en hurtig runde, hvor deltagerne kan sætte ord på hvad der optager dem. Der sættes ord på forvirring, og evnen til at udtrykke sine egne tanker og følelser øves. Sammen søger gruppen forandringsmuligheder. Deltagerne kan her se, at de bliver taget alvorligt netop i deres egen proces. Gruppemøderne afsluttes, såfremt der er mulighed for det, fra tid til anden med en fælles sportsbegivenhed.

Gruppemøderne I den første session er det intentionen, at deltagerne lærer hinanden at kende og bliver enige om de regler, der skal gælde i gruppeforløbet. På de efterføl-

Ansvarsuddannelse Udvikling og uddannelse i ansvar, tolerance og menneskelig værdighed er kernen af Violence Prevention Networks pædagogiske tilgang. Vores mål er at styrke forståelsen ikke modstanden, og forbedre evnen til at forklare adfærd, ikke begrunde den. Programmets effektivitet og succes er baseret på at kombinere følgende elementer: •Gruppetræning under afsoning og individuel opfølgning efter løsladelse i form af stabiliseringsfastholdelse •Fokus på personlige forhold og inddragelse af familiemedlemmer •En selvreflekterende tilgang til forebyggelse af vold i kombination med en politisk og historisk forståelsesramme.


16

Individuelt interview M. er der, han er klar til at tale i gruppen om sine kriminelle gerninger, sine holdninger og sit hidtidige liv. I dag skal han til individuelt interview med underviseren. Gruppesamtalerne kommer først senere. Alligevel er det åbenlyst svært for M. at tale om sig selv. Han tror, han skal tale om sin handling lige med det samme, retfærdiggøre sig selv og fortælle om, hvilke indsigter han har opnået. Derfor overrasker det ham, at det slet ikke er det, der skete den dag, samtalen handler om. Underviseren har masser af tid. Han spørger M om hvordan det går, og opfordrer ham til at fortælle om sig selv- om sin barndom og ungdom. M. er mistroisk, men begynder at fortælle. Om den bydel han er vokset op i, om faderen der aldrig var der, og om moderen som han roser til skyerne. Underviseren lytter og spørger ind, han vurderer ikke. M. fortæller videre. Om moské menigheden, om sine trosbrødre, som han føler sig som en del af. Han fortæller, om sit had til de

vantro, og den uretfærdighed muslimer udsættes for i hele verden. Hans had sidder dybt forankret, ligesom hans mistro mod den vestlige kultur, og det bliver tydeligt, hvor meget det har påvirket hans hverdag. M. reagerer mistroisk på alt og alle. Enhver ytring forstås som et potentielt angreb, hvorpå han kun har et svar: Devaluering og vold. Underviseren viser forståelse for hans mistro, hans modstand og ængstelse, men ikke for hvad der er sket. Til sidst i samtalen er M. forskrækket over, hvor meget han har delt ud af sig selv, men mærker også, at der er én, der har interesse i ham. I M. som person, og ikke bare i hvad han har gjort. Underviseren fortæller ham klart, hvad målet med programmet er: Hvad har du brug for, for at overvinde dit had, og klare dig derude uden vold? Det er hvad det handler om om M. og hans fremtid. M. kan sætte pris på underviseren efter den samtale, og grundlaget for arbejdet de næste uger og måneder er lagt.


17

Fundament: Gruppesamtaler • Individuelt Interview • Gruppemøder

Den fælles sport giver undervisere og deltagere mulighed for at mødes i øjenhøjde og tilbyder autentiske observationsvilkår for hvorvidt der reelt finder læring sted (f.eks følelsesmæssig kontrol og gensidig respekt). Hvis det er nødvendigt, kan der i slutningen af gruppemødet forekomme enkeltsamtaler med deltagerne. I løbet af programmet bruges der meget tid på at undersøge, diskutere og vurdere indholdet i og omfanget af deltagernes menneskefjendske ideologier (se side 25). Diskussion med underviserne vedrørende højreekstremisme,

islamisme, fremmedfobi og sociale og politiske spørgsmål giver deltagerne mulighed for at engagere sig i debat med politiske modstandere på en ikke-voldelig facon.


18

Den første gruppesamtale Gruppen består af otte indsatte. Iblandt dem sidder begge undervisere og leder kurset. Det er den første gruppesamtale, og situationen er fremmed. Kommunikations- og introduktionsøvelser sørger for, at de slapper mere af. Ingen overudfordres, og der sker ikke noget, der er pinligt for dem. Den første is brydes, og nu gælder det om at afklare forventningerne til programmet. De må sætte ord på, hvad de vil lære af programmet. Det er noget forskelligt for dem alle sammen: at kunne beherske sig; ikke slå i bestemte situationer; at kunne kontrollere sig også selvom man føler sig provokeret; at forstå hvorfor man tænder fuldstændig af og hvordan man kan få kontrol over sig selv igen. Hvordan man undgår kriminalitet,

så man ikke ender i fængsel igen, ikke komme ud i en glidebane og lader sig forføre af sine gamle kammerater, ikke at ”sige åndsvage ting og lave lort i den igen”. At forberede sig til livet udenfor… Enhver har sin egen historie, og kan lære noget af de andre. Ud over det, gælder det om at udarbejde regler for programmet, som dem der deltager vil arbejde sammen om at holde. Reglerne laver de selv. Forventningerne til og fra underviserne må også gøres tydelige. Arbejdet udføres vekslende i små grupper og fælles. Der er ingen der har lyst til at blive ”belært eller hjernevasket” Der skal være accept og respekt - det er der enighed om.


19

Fundament: Gruppesamtaler • Individuelt Interview • Gruppemøder

Da underviseren spørger hvad der menes med disse sætninger og holdninger svares der ”Når jeg siger min mening, vil jeg ikke have at andre siger at det er forkert. ” – Det er forbløffende. Gruppen opstiller selv demokratiske regler, som skal gælde. Et første skridt er taget for at have lyst til at respektere andre, opleve hvordan det er at blive taget seriøst, være medbestemmende og dermed kunne udrette noget.

Undervisning • Forstå sin egen historie • Erkendelse af den forfejlede identitet som består af voldsberedskab og radikalisering • Kritisk bearbejdelse af voldshandling • Udvikling af en sikkerhedsplan • Aflægge sin fængselsadfærd • Opbyggelse af egen identitet • Politisk dannelse og arbejde med demokrati og tolerance

Overgang • Forberedelse på løsladelse, herunder udarbejdelse af plan for fremtiden • Ressource- og risikoanalyse • Afklare økonomisk sikkerhed efter løsladelsen • Planlægge en reintegration i samfundet der minimerer sandsynlighed for tilbagefald og recidiv • Inddragelse af vigtige nøglepersoner i løsladelsesprocessen og overgangsfasen • Udarbejdelse af støttenetværk

Stabilisering • Overføre programmet til hverdagslivet (real life test) og integrere sikkerhedsplanen i den nye livsstil • Tilbagevenden til den sociale omgangskreds/ opbyggelse af ny omgangskreds • Opbygning af stabile relationer • Distancering til voldelige grupper • Strukturering af hverdagen • Støtte i konfliktsituationer • Kriseintervention • Integration i uddannelse / arbejdsmarkedet


20

Religion og vold Deltagerne fortæller om deres religion og hvad deres religion indebærer for dem. "Islam er den bedste religion, for her er der ingen modsætninger. Du skal bare holde fast i dét faktum, så behøver du ikke at tænke på det. Jeg har ikke læst Koranen, jeg gør bare, hvad han fortæller mig." "Det vigtigste er, at jeg tror på min Gud. Jeg er stadig bedre end den vantro, selv om han ikke er en kriminel. De vantro er de værste." " Hvis mine ofre er vantro, kan mine synder kan ikke være så slemme." "Vores religion giver os mænd flere rettigheder, det er bare sådan. Vi skal sikre, at kvinder gør, hvad vi fortæller dem. Min kæreste, vil jeg også sige skal konvertere til islam." "Kristne og jøder må ikke være vores venner, for så er vi snavsede." "Islam giver mig mulighed for at forsvare mig selv, når jeg er angrebet eller fornærmet."

diskuterer med deltagerne om religion. Hans bemærkninger forvirrer og skræmmer deltagerne: "Folk må acceptere og respektere hinanden, uanset om de er religiøse eller ej. Alle religioner har i princippet samme krav: Respekt for livet, fred og ikke-vold" "Islam siger ikke, at mænd får lov til at bestemme over kvinder. De er lige for Gud." ”Hvis muslimer ikke må være venner med kristne og jøder, hvorfor må de så gifte sig?" "Religion er en personlig beslutning af ud fra egen overbevisning, dertil kan intet menneske overtales." "Religionsfrihed en uforanderlig grundlæggende rettighed i vores del af verden. For muslimer er der ingen religiøs begrundelse for voldshandlinger." "Din tro på vor Gud, frigør dig ikke fra ansvaret for folket. Hvis du har såret og beskadiget andre mennesker, bærer du et ansvar over for disse mennesker. Dvs. at gøre det godt igen og forpligtelsen til i fremtiden ikke at såre folk mere”.

En af underviserne er Islam kyndig. Han Voldshandlingen Voldshandlingen har sit eget programmodul. Uanset de individuelle handlinger, arbejder gruppen med bearbejdelse af retfærdiggørelsestendenser og voldelige løsningsstrategier. Det handler om at bryde voldsmyter og forstå, hvordan vold opstår. Et primært fokus her er afklaring og diskussion af den enkeltes måde at forholde sig til og udførelse af voldelige handlinger. Desuden opfordrer underviserne deltagerne til at sætte sig selv i rollen som offer, for at styrke deres evne til empati.

Målsætningen for læringen er at skabe viden om, at voldelige handlinger ikke sker tilfældigt, men at individet bærer ansvaret for sine voldshandlinger, og at det er muligt at gøre op med vold. I det videre forløb beskæftiger deltagerne sig med at opbygge en ikke-voldelig tilgang til konfliktsituationer. I praktiske, dagligdagsimiterende øvelser, lærer deltagerne at opdage deres egne grænser, forstå kroppens signaler og komme konstruktivt ud af konfliktsituationer før der sker et tab af kontrol i affekt.


21

Bearbejdelse af voldshandlingen Underviserne danner to grupper. Gruppe A skal beskrive hvad der er fedt ved vold. Gruppe B skal derimod beskrive ulemperne ved vold. I gruppe A fosser fordelene ud af deltagerne ”når jeg slår, så har jeg kontrollen, så er der ikke nogen der kan gøre mig noget”. ” Det er ligesom at tage stoffer”. ”Sådan skaffer jeg mig, hvad jeg har ret til”. Drengene i gruppe B har derimod tydeligt sværere ved at finde argumenter som taler imod at bruge vold. Gradvist er finder de ud af, at det var volden som gjorde, at de kom i fængsel. Og først når der spørges efter fremadrettede forhold, går det op for dem at deres handling også får konsekvenser i fremtiden efter løsladelsen.

Fundament: Voldshandlingen

De har været straffet og må derfor regne med, at de vil blive udsat for fordomme og marginalisering i samfundet, ligesom de vil få svært ved at komme ind på en uddannelse eller finde et arbejde. I den afsluttende diskussion bliver det tydeligt, at bag de formodede fordele ved vold gemmer der sig et ønske om anerkendelse og værdsættelse, som hidtil næsten altid har været en mangelvare i deres liv. Resultatet af denne samtale ændrer ikke den rodfæstede forståelse for anvendelse af vold permanent, men diskussionen i gruppen kan være med til at nuancere selvfølgeligheder, og gøre dem mindre selvfølgelige. Myten om vold, det fascinerende ved det er et øjeblik berøvet sin fortryllelse.


22

Det individuelle møde om vold Højreekstremistiske og islamistiske ideologier legitimerer vold igennem ideologibaseret retfærdiggørelse. Bearbejdningen af egne ​​ voldshandlinger er derfor af central betydning. Hver deltager skal indgå i en voldssamtale i løbet af programmet. Voldssamtalen varer cirka tre timer. Efter den omhyggelige rekonstruktion af voldsforløbet, analyserer og bedømmer gruppen voldshandlingen og konsekvenserne deraf for offeret. Mens deltagerne selv skal overtage ansvaret, fungerer de andre gruppemedlemmer som "voldseksperter" og har således en såvel kommenterende som støttende

funktion. Her dannes grundlaget for udviklingen af ​​forandrede perspektiver og udarbejdelse af en personlig plan til forebyggelse af vold. Voldssessionen stiller ekstremt høje krav til deltagerne: I konfrontationen med deres handlinger og de konsekvenser det har haft for ofrene, påvirkes deltagerne følelsesmæssigt lige til grænsen.


23

Det individuelle møde om vold - eksemplificeret Hurtigrunden er forbi, nu er det tid. T står i midten. Underviseren forbereder gruppen på deres rolle i dagens samtale. De skal høre på, men også kommentere, stille spørgsmål og forholde sig kritiske til Ts historie. Mest af alt skal de understøtte bearbejdelsen af hændelsen. Interviewet om hændelsen starter. En underviser koncentrerer sig om de andre i gruppen. T er dømt for mord begået af flere personer, og var 18 år gammel da han blev dømt. Han bliver opfordret til at fortælle hvad der skete den dag. Hvad skete der helt præcis? Hvad skete der før handlingen? Hvad gik galt? Hvem var til stede? T fortæller. Offeret skyldte ham penge, siger han. T tog hen til hans hus med tre kammerater, og så fik han, hvad han

Fundament: Den individuelle samtale om vold

havde fortjent. T selv slog kun i starten, de andre havde smadret ham helt til sidst, og det var dem der var skyld i offerets død. Han havde ikke selv helt fået fat i, hvad der var sket. Hele fortællingen tager knapt et minut. Underviseren konfronterer T med dommen - Er du skyldig? Er du en morder? Nej, siger T uden at tøve. Dernæst kommenteres Ts historie ikke, men undersøges detaljeret. Underviseren spørger ligesom en kriminalkommissær ind til konkrete detaljer og observationer som tilsyneladende intet har med mordet at gøre. T kan endnu ikke gennemskue sammenhængen mellem spørgsmålene og handlingen. Han var den dag afsted sammen med tre kammerater (15, 15 og 14 år gamle) og sin kæreste. Ved offerets hus slog han døren ind, og slog offeret ned med et hårdt knytnæveslag.


24

Så smadrede han inventaret. De ”bearbejdede” offeret sammen, hvorefter T trak sig tilbage til køkkenet sammen med sin kæreste, imens de andre fortsatte med spark og tungt værktøj. Underviseren spørger til tilsyneladende ligegyldige ting. Hvad snakkede T med sin kæreste om? Hvad stod der på bordet? T kan præcist huske, at de talte om underholdningen på de omkringliggende værtshuse. På bordet stod en flaske øl og et askebæger. Efter et stykke tid havde han sagt til sine kammerater at nu var det nok. Så var de gået, og havde efterladt offeret dækket i blod. Manden døde af sine skader kort tid efter. Underviseren inddrager nu gruppedeltagerne i samtalen og spørger: Hvem var beslutningstageren? Deltagerne har hørt godt efter, og analyserer sig frem til at T var momentet bag forbrydelsen. På hans

initiativ havde kammeraterne opsøgt offeret, han var den ældste og havde lagt tonen, han havde taget det første skridt, sparket døren ind, og slået offeret ned. Han havde til sidst afsluttet gerningen. Gruppen er enig. T var den ansvarlige. Kan det virkelig passe at T har opfattet og registreret hvad han snakkede med sin kæreste om i køkkenet, men ikke opfattede at der få meter fra ham, på den mest brutale vis, blev slået et menneske sønder og sammen? Spørgsmålene fra underviseren og gruppen spidser til. Til sidst kan T ikke undvige længere, han kan ikke skubbe skylden fra sig længere. Han må tage ansvar for sin gerning.


25

Fundament: Den individuelle samtale om vold

Diskussion om højreekstremistisk ideologi – et tysk eksempel. Diskussionen i gruppen handler om de Og hvordan er det med Frank Schwerdt? sociale problemer i Tyskland. Arbejds- Medlem af partitoppen i det tyske NPD løshed, økonomisk kriminalitet, korrup- og leder af NPD-particentralen som er tion. Hvad er årsagerne til det? Hvem placeret i Berlin? Er han en jøde? Forbløfhar ansvaret? En af deltagerne har svaret felse og harme i gruppen. Hvad mener parat. ”Det har den Jødiske finanskapital! du med det? Vil du provokere? Nej, jeg De har pengene, trækker i trådene og arbejder bare videre på jeres argumendriver Tyskland ud over afgrunden”. tation. Hr. Schwerdt har mange penge, han er stor indenfor møbelindustrien, Underviseren stopper op, og træder ind i spekulerer på børsen, har magt over debatten ”OK –hvor er den tyske finans- sin kapital, og bruger den til at udøve kapital koncentreret? Ved bankerne, politiske interesser- burde han så ikke, rigtigt. Altså er Josef Ackermann fra den efter jeres definition, være en jøde? tyske bank også jøde? Nej ikke? Aha! Underviseren gennemgår de store tyske Deltagerne er forvirrede, og samtalen banker og deres ledere, en efter en. Han har virket. De er blevet provokeret til at er velinformeret og ved præcis hvad han tænke efter. Emnet er ikke udtømt, og taler om. Det gør indtryk på deltagerne. underviserne vil vende tilbage til diskusDe finder ingen jøder i toppen af det tys- sionen senere. ke banksystem. Deltagerne er irriterede. Så laver underviseren en drejning.


26

Familiedagen Hvad gjorde I, da I oplevede at jeres søn var ved at glide ud i et salafistisk miljø, spørger underviseren Ms forældre? De tøver og overvejer. Vi var forfærdede, og i starten bekæmpede vi det. Så spørger underviseren M, hvordan han oplevede det dengang. De havde aldrig rigtig diskuteret emnet salafisme, det ville han ellers gerne. I stedet straffede forældrene ham med tilsidesættelse, skældte ud på ham, truede ham. M følte sig udelukket som person. På en måde havde de så ladet stå til, fortæller forældrene. Hans fundamentalisme, og tilhørsforhold til det salafistiske miljø blev derefter tabu. Hvordan kunne det komme så vidt? Hvorfor er M i fængsel nu, spørger underviseren? Det har forældrene grunde til. Han havde de forkerte venner, efter skolen

gik det hele skævt, dommeren havde ham i kikkerten. At der var noget galt i familien, kan de ikke komme i tanke om. Hvad er jeres søns styrker? Hvad er han specielt god til? Moderen ser uforstående ud, trækker på skuldrene og ser spørgende hen på faderen. Intet svar. De ved det ikke. Forældrene er irriterede. Måske er der sat gang i en eftertænksomhed hos forældrene over Ms udvikling, og deres rolle deri. Måske. Underviseren advarer også: I skal ikke forvente en 180 graders vending hos M med det samme. Der bevæger sig noget i jeres søn, det kan vi se tydeligt i programmet, men i skal ikke forvente, at et helt nyt menneske kommer tilbage til jer.


27

Fundament: Familiedag • Forberedelse til løsladelse fra fængslet

Familiedagen Inden for rammerne af familie- eller pårørendedagen kan undervisere indgå i samtale med pårørende om ikke-voldsrelaterede tematikker og udfordringer, der er blevet tydelige under programmet. Efter anmodning af deltageren mægler underviseren mellem familien og deltagerne for at forbedre kommunikation og konflikthåndtering. Ikke sjældent bidrager familiedagen til, at deltageren og familien nærmer sig hinanden igen. Inddragelsen af familiemedlemmer giver også mulighed for en vurdering af, hvilke støttemuligheder der er tilgængelige for deltageren efter løsladelsen. Forberedelse på løsladelse Personlig sikkerhedsplan. Mens løsladelsesdatoen nærmer sig, fokuserer gruppen på at forberede den nærmeste fremtid, herunder at planlægge den kommende hverdag og at stabilisere adfærdsforandringer. Deltagerne tematiserer deres fremtidsudsigter, taler om deres mål og ængstelse. På dette punkt,

er det vigtigt for deltagerne at identificere deres styrker og svagheder og vurdere deres muligheder og begrænsninger realistisk. Det er vigtigt at præcisere, hvilke risici som venter "udenfor" på dem, og hvad der sker, når de vender tilbage til gamle sociale relationer. Hvad hvis den gamle klike venter derude, ringer på døren i weekenden, og inviterer på "tour", eller endda opbygger et trusselsscenarie. Hvad skal der ske, og hvilke alternativer til gamle mønstre er der? Fra nu af er det nødvendigt at aktivere muligheder for støtte og bistand, som i den første tid efter løsladelse kan have en stabiliserende virkning. Ud over håndteringen af konflikter og stressede situationer, er der nu desuden også arbejde eller uddannelse i fokus. En vellykket (re)integration på arbejdsmarkedet eller til studielivet nedsætter risikoen for tilbagefald væsentligt.


28

Programforløbet ender til sidst med en fælles evaluering. Hver deltager præsenterer sin personlige forandringsproces og får feedback fra gruppen. Alle deltagere modtager et diplom. Et ritual hvor der sker udlevering af et diplom til deltagerne, understreger betydningen af det fælles arbejde i gruppen og det individuelle arbejde for den enkelte deltager, og bliver en ceremoniel måde at afslutte forløbet på med budskabet om, at alt det tillærte nu skal anvendes ude i livet på den anden side af muren. Stabilisering, overgang og integration på arbejdsmarkedet Først i deltagerens virkelighed uden for fængslets mure, viser det sig om programmet er en succes. Den første tid er svær og de risici og problemer, der venter efter løsladelsen for deltagerne er store: gamle kliker, fristelser og krav, som hurtigt kan blive overvældende. Deltagere ønsker derfor at medvirke i det opfølgende samtaleforløb efter løsladelsen fra fængsel (6-12 måneder maksimalt). De undervisere, som gennem gruppe

forløbet har udviklet et tillidsforhold til deltageren, er på dette tidspunkt i regelmæssig kontakt med dem, kan mødes med ved behov og er tilgængelige i akutte situationer. De gives praktisk støtte til struktur og indhold i den nye hverdag. Her er det centralt, at deltageren går ud og forsøger at finde en læreplads eller job. Ikke sjældent er denne fase er forbundet med fejlslagne forsøg og frustrationer, som deltagerne skal lære at klare. I denne vanskelige situation kan fristelsen til at gå tilbage,-- til den velkendte hverdag igen, være stor. Underviserne vil hjælpe deltagere til at holde afstand og beholde selvkontrollen i konfliktsituationer. Hertil kommer, at underviseren også kan hjælpe deltageren med strukturering af dagligdagen, sikre at de praktiske forhold er i orden samt støtte en eventuel boligsøgning. Slægtninge og familie, men også venner bruges som støtte, lokale netværk aktiveres og der indledes kontakter med Jobcenter, uddannelsesinstitutioner og sportsklubber osv.


29

Stabilisering efter løsladelse

Stabilisering Underviserens telefon ringer. Det er P. Han virker nervøs og oprevet. ”Jeg har kvajet mig, jeg har brug for din hjælp”. Han er blevet løsladt for 10 måneder siden. P ville gerne tilbage til sin tidligere bydel, men ikke bo hos sine forældre igen. Underviseren har hjulpet ham med at finde sin egen lejlighed. Nu har P en lejlighed, og et job i byggebranchen, som han tager meget seriøst. Han tjener ikke mange penge, men han klarer sig. For at komme af med sin gamle gæld har han været hos en økonomisk rådgiver sammen med underviseren. Han holder distance til de gamle kammerater fra det højreorienterede miljø, men af og til løber han alligevel på dem. Lige efter fængslet stod de regelmæssigt ude foran døren, ringede og ville have ham med på ”tour” P takkede nej. Han ved, hvor hurtigt der kan ske noget igen, når han er ude og drikke øl med gruppen. Ham er der ikke noget ved mere, forlyder det i miljøet. Det er han glad for. Med forældrene det kører meget bedre, da han ikke længere bor sammen med dem. Især moderen er en vigtig støtte. P har lært at tale om sine følelser, selv med sine forældre. De har talt meget om fortiden, og hvad der er er gået galt. P kan

nu bedre forstå mange sammenhænge i hans og familiens liv. Og han har lært at håndtere kritik, og at det ikke skal forstås som et angreb. Selv om P også har lært i programmet, at man må acceptere forskellige meninger og ikke udelukke andre mennesker på grund af deres forskellighed fra én selv, har der været en voldsom konfrontation med nogle tyrkiske kolleger, og fordi han selv stadig var under sin prøvetid på jobbet, blev han bortvist. Han er fast besluttet på hurtigt at tale med sin underviser om det. Hans usikkerhed er tydelig i telefonen. Et par dage senere de mødes. Som tidligere forsøger P at skyde skylden på andre. Kun gradvist, i genfortællingen af hændelsen, kan underviseren gøre P det klart, at han selv var ansvarlig for at slå. Lige så meget som underviseren ikke accepterer hans tilbagefald til voldelig adfærd, lige så meget forsøger han også at opmuntre P. Han anerkender ham for, at han har kontaktet underviseren af sig selv, for at de sammen kan reflektere over hændelsen – det er et godt tegn. Underviseren vil nu arbejde sammen med P for at finde et nyt job. Det bliver med denne episode klart for P, hvor vanskeligt det er permanent at ændre sin adfærd og leve et liv uden vold.


30

Folderen er i sin oprindelighed udarbejdet til VPN i Tyskland, og ses her i en oversat udgave, tilrettet danske forhold. Eksempler og cases er derfor tyske. Det tyske program har haft stor succes med arbejdet med ekstremister og radikaliserede, og har en form, der uden større vanskeligheder kan tilpasses danske forhold. Programmet er akkrediteret af EU og evalueret af LUKAS, Tyskland, med særdeles fine resultater i forhold til recidiv, i forhold til gentagelseskriminalitet og kriminalitet generelt. Oprindelig Tekst og Redaktion: Judy Korn, Christine Koschmieder, Cornelia Lotthammer, Thomas Mücke Oversættelse til Dansk og tilretning: Heidi Sørensen, Louise Harboe, Mia Hvid, Mette Schramm Pedersen, Kai Andersen Opsætning: Rikke Ravn Oversat fra: Verantwortung übernehmen – Abschied von Hass und Gewalt Fotos: Sven Klages, Steffen Jahn/Photocase (S.6), Alexey Klementiev/Fotolia (S. 26), Kelly Young/Fotolia (S. 28), Tue Skals, Henrik Kokborg © Violence Prevention Network Danmark | 2016 Violence Prevention Network - Danmark info@violence-prevention-network.dk I samarbejde med Violence Prevention Network

www.violence-prevention-network.de


Administration Violence Prevention Network Danmark Velling Koller Vej 4 DK- 8654 Bryrup Tlf adm.: (+45) 2254 3858 adm@violence-prevention-network.dk www.violence-prevention-network.dk

Profile for VPNDanmark

Vpn2016  

Vpn2016  

Advertisement