Issuu on Google+

>HHC%.%)"%+)&

SIRK ANÆS T

E

I^Yhh`g^[i[dgVc²hiZh^"^ciZch^k" d\dek€\c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

'+#€g\Vc\#BVgih'%&&#Cg#& lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`

A NM

9Gu7:C 96CB6G@

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP


 

     


 '%&$)($##$)#&*$!)( $#&, *#( !( $# %%! ( $#  %52!,,9$*534%$ %.4),!4/2933)34:!.%7/04)/.&/2 ) ()3"2%!+4(2/5'(4%#(./,/'9%-0,/93%52!,,9/.42/,,%$ %.4),!4)/.4(!4!,,/734(%0!4)%.44/#/.42/,"2%!4().' 0!44%2.3!.$4)$!,6/,5-%3953).'4(%3!-%).0543)'.!, !34(%$)!0(2!'- )02/6)$%32%30)2!4/295.,/!$).' ).39.#(2/.97)4(4(%0!4)%.4;32%30)2!4/29%&&/243 80%2)%.#%4(%02%$)#4)6%0/7%2/&.%52!,-/.)4/2).' "4!).%.(!.#%$+./7,%$'%&/2).&/2-%$#,).)#!,$%#)3)/.3 4/!#()%6% /04)-!,#/.$)4)/.3&/24(%0!4)%.4

The product may be pending regulatory approvals to be marketed in your country. Contact your MAQUET representative for more information about SERVO-i with NAVA, or go to: www.maquet.com/nava

 + (-"%$+& #)"#$&( :(%/,$4!.$!2$

!15%42)4)#!,!2%   /,.!7%$%. (/.%    777-!15%4#/        


9Gu7:C 96CB6G@ I^Yhh`g^[i[dgVc²hiZh^"^ciZch^k" d\dek€\c^c\hhn\ZeaZ_Zgh`Zg

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 6chkVgh]VkZcYZgZYV`i³gd\ [dggZic^c\h[³gZg/  ?VcCdgbVcc@g^hiZchZc  6\ZgW³aeVg`Zc'+!,('(<^kZ  Ia[#/,*,(*&.*  :"bV^a/YgVVWZc5hid[VcZi#Y` GZYV`i^dc/  6gi^`aZgiZ`hiÒa^ldgYd\a^\c#  hZcYZhi^a/  EZiZg7gjh\VVgY  =#8#6cYZghZchKZ_'+*  .-%%=_³gg^c\  Ia[#/(%'*--),  :"bV^a/Wgjh\VVgY5]Vh#Y`  

=VccZH³gZchZc :"bV^a/]VcchdZg5gb#Y`

  

BVg^VccZGVhbjhhZc :"bV^a/bVg^VccZTgVhbjhhZc&5 ]dibV^a#Xdb

 

BV_7g^iiLgVc‚g :"bV^a/lgVcZg5bV^a#iZaZ#Y`

 

?niiZ9jh\VVgY :"bV^a/[gjYjh\VVgY5]dibV^a#Y`

EdhiVYgZhhZ/  ¼9Gu7:C»9VcbVg`  6\ZgW³aeVg`Zc'+  ,('(<^kZ  IZaZ[dc,*,(.+%+  IZaZ[Vm,*,(.+%+  Edhi\^gdcg#-*&-((* ughVWdccZbZci/  `g#&%%!"ZmXa#bdbh @dciV`ieZghdc;H6>D"9g€WZc/  C^cVAZccZgi  £ghiZYh\VYZ,!+)%%H³cYZgWdg\  Ia[#/)')((&%.  :"bV^a/c^caZc5a^kZ#Y`

=ZckZcYZahZi^a;H6>D "hZjcYZgWZhingZahZc DeaV\/(#(%%hi`# Ign`/GdhZcYV]ah!DYZchZ Ign``aVgZVccdcXZg/ HZcYZhe€bV^ai^a6cZiiZ?ZchZc/ V_5]idYZchZ#Y`

4

Leder Vi har fået en ny bestyrelse med Mette Ring som formand. Vi ønsker de nye i bestyrelsen velkomne, og regner med at det positive og nære samarbejde vil fortsætte. En stor tak til de som forlader bestyrelsen og tak for det gode samarbejde. En speciel tak til Birte Baktoft, som vi har haft et rigtigt godt og nært samarbejde med i mange år. Birte har sammen med sine bestyrelser hævet FSAIO væsentligt. Nogle af de ting, som er blevet bedre og bedre, er de forskellige arbejdsgrupper og at vi har fået opvågningssygeplejerskerne med os. Specialuddannelsen for intensivsygeplejersker er på plads. Disse ting er væsentlige for et godt fagligt selskab. Vi siger tak for de flotte 13 år, og det kæmpe arbejde du har gjort. Vi håber også at DSR vil påskønne dette. Vi siger også tak for de mange fagligt gode artikler hun har skrevet – vi forventer mange flere i fremtiden. En lille personlig tak for alle de gode og spændende diskussioner, som startede på NOKIAS i Oslo/Sandvika ’89, – de bliver forhåbentlig ved. Jeg vil til slut nævne, at man på Rigshospitalet har opdaget fordelen ved, at have specialuddannede intensivsygeplejersker på intensivafdelingen – bedre sent end aldrig. Tag vare på dig selv og dine medmennesker. Jan


Formanden har ordet v/ Mette Ring I skrivende stund er vi lige startet på 2011, så godt nytår til jer alle! Her ved starten af det nye år, bliver der varslet nye besparelser og omorganiseringer indenfor sundhedsvæsnet. For øjeblikket oplever flere medarbejdere indenfor sundhedssektoren, at det kan være svært at få job. Prioriteringer indenfor sundhedsvæsnet bliver dagligt diskuteret. Vi oplever i øjeblikket, at der bruges mange ressourcer på akkreditering. Har det Faglige Selskab nogen holdning hertil? Har akkreditering nogen relation til vores fag og faglighed? Hvad betyder den store koncentration om målelige indikatorer for vores selvstændighed i bevarelsen og udviklingen af fagene? Vi må forholde os til hvad der bestemmer de rammer indenfor hvilke fagligheden udvikles, men endnu mere til de begreber, som styrer vores måde at være faglige på. Som Fagligt Selskab skal vi støtte og give opbakning til medlemmerne. I den nystartede bestyrelse med 4 nye bestyrelsesmedlemmer er der da heller ingen tvivl om at der er masser af engagement og arbejdsiver til fortsat at arbejde for

et inspirerende Fagligt Selskab. Der vil blive arrangeret landskurser og temadage med højt fagligt indhold, ligesom der vil blive givet økonomisk tilskud til at FSAIO`s medlemmer kan deltage i internationale kongresser. En af vores fornemmeste opgaver er at motivere til at den enkelte sygeplejerske udøver professionel pleje og omsorg og samtidig er med til at bevare og udvikle den faglige tilgang. I 2011 og fremover vil FSAIO medvirke til sygeplejens udvikling - specielt indenfor at anæstesiintensiv- og opvågningsspecialerne - samt fremme det kollegiale sammenhold og opmuntre til fortsat dygtiggørelse.

5


Indholdsfortegnelse

Side

Leder …………………………………………………………………

4

Formanden har ordet ………………………………………………

5

Når lungerne svigter, kan teknologien hjælpe ……………………

8

Elektronisk hotline fra ambulance til hospital ………………………

20

10th SCINTIFIK CONGRESS of the EUROPEAN RESUCIATION COUNCIL ……………………

23

Udseendets betydning for læge-sygeplejerske-samarbejde ……

27

- et synspunkt ………………………………………………………

36

Bestyrelsen har ordet ………………………………………………

45

- Formandens beretning 2010 - Opslagstavlen - Regionsgrupper - Bortlodning af Landskursusophold - Mål for FSAIO - Studiestøtteordningen

Vejledning for indlæg i Dråben ………………………………………

6

74


safePICO70 – Optimal blodgasmåling fra start til slut

Prøvetagning Klargøring af prøve Prøvemåling Prøveresultat

Korrekt og sikker blodprøvetagning er en forudsætning for et godt resultat ved måling af blodgasser.

Vælg den rigtige sampler. Det er et vigtigt led i blodgasanalysens arbejdsgange, der sikrer et optimalt resultat.

safePICO70 er en arteriesampler med tilhørende kanyle og nålebeskytter. Den praktiske nålebeskytter sikrer, at du og din patient undgår utilsigtede nålestik ved blodprøvetagning. Så kan du føle dig sikker, hver gang du tager en blodprøve.

Alle Radiometers samplere er præhepariniserede med elektrolytbalanceret heparin. Heparindosen forebygger koagler – selv efter forlænget opbevaring.

For yderligere information om safePICO70, se www.radiometer.dk eller kontakt Radiometer Danmark på tlf. 38 27 28 29.


Når lungerne svigter, kan teknologien hjælpe Af stabslæge af reserven ved flyvevåbnet, Benedict Kjærgaard overlæge ved thoraxkirurgisk afdeling, Århus, Universitetshospital i Aalborg

Lungesvigt Det værste problem når lungerne svigter, er iltmangel, og afhængig af sværhedsgraden kan dette medføre døden. Lungesvigt kan også give problemer med for dårlig udluftning af CO2 medførende respiratorisk acidose i varierende grader. Derudover tyder nyere undersøgelser på, at lungesvigt også i sig selv påvirker andre organers funktion, såkaldt remote organ failure. Man kan få lungesvigt af mange årsager, men der er 2 hovedårsager 1. De mekaniske ventilationsbevægelser af lungerne svigter 2. Dele af lungevævet virker ikke rigtigt trods mekanisk påvirkning af lungerne Begge dele inddeles i noget, der kan være forbigående og i noget kronisk Lidt danmarkshistorie om mekanisk ventilation Man har i flere hundrede år kendt til varianter af kunstigt åndedræt, sådan som vi stadig kan gøre det f.eks.

8

med Rubens ventilations ballon. I 1920´erne indførtes maskinelle metoder i behandlingen af åndedrætslammede med ”jernlungen”, som omsluttede patientens krop og med et undertryk fyldte lungerne med luft. Derfor hedder det at ligge i respirator. Der blev udviklet en dansk model af August Krogh i 1931 (1), men det blev ikke nogen større succes og denne form for respirator benyttes stort set ikke mere, selvom den på en måde er mere fysiologisk korrekt end overtryksmetoderne. Den type respirator, der anvendes nu om dage fungerer i princippet ved, at der pumpes luft ned i luftvejene. Denne form for behandling med respirator er en dansk opfindelse, som var afledt af den store polioepidemi i 1952-53. Epidemien ramte navnlig København hårdt, med 2.899 personer ud af en befolkning på 1,2 millioner i hovedstadsområdet. Der havde tidligere været polioepidemier, men denne påvirkede i højere grad nerve-


Smiths Medical har Portex® endotrachealtuben til dit behov..... Uanset om du forventer din patient er intuberet under et kortere eller længere forløb – eller om du blot vil sikre dig, at risikoen for VAP reduceres under intubationstiden ved at vælge vores effektive tube med port for sugning af sekret over cuffen. Choice endotracheal tube - ved korttids intubation (OP)

Soft Seal ® endotracheal tube - ved korttids og længerevarende intubationstid (OP/ITA)

NYHED VAP risikoreduktion

SACETT ™ endotracheal tube - til patienter i højrisiko for aspiration; både i den akutte og mere stationære intubationsperiode (OP/ITA)

Smiths Medical Danmark ApS, Slotsmarken 18, 2970 Hørsholm, tlf: 7027 2095 www.smiths-medical.com


Figur 1. Crosscirculation blev første gang benyttet i 1954, hvor et barn og dets fader fik kredsløbene forbundet, mens barnet gennemgik en åben hjerteoperation for ventrikel septum defekt.

systemet til respirationsmusklerne. I løbet af få uger var det ugentlige antal indlæggelser på Blegdamshospitalet Københavns epidemihospital mellem 200 og 300 polioramte, hvoraf 15% havde respirationsmuskelparese (2). I starten af epidemien døde 90% af personerne med respirations muskel lammelser trods alle tiltag incl. brug af ”jernlungen”. Den senere professor Bjørn Ibsen og andre gjorde sig en del tanker om, hvad patienterne døde af, og det var øjensynligt ikke alene iltmangel, men også sekretophobning i lungerne samt manglende CO2 udskillelse. Man ændrede da strategien og foretog tracheostomi og intubation i trachea og håndven-

10

tilerede patienterne, da man endnu ikke havde overtryksrespiratorer. Da polioepidemien var på sit højeste, blev omkring 70 patienter manuelt ventileret døgnet rundt, indtil de havde genvundet spontan respiration, hvilket for de flestes vedkommende tog omkring tre måneder. Det var stort set ene medicinske studenter, der foretog denne enorme opgave. Senere i forløbet deltog også tandlægestuderende i arbejdet. Efter indførslen af disse behandlingsprincipper reduceredes mortaliteten inden for få uger fra omkring 90% til 25%. Faktisk blev en del patienter hjulpet allerede inden indlæggelsen, idet man her i landet som det første


Din foretrukne partner inden for diagnostik og monitorering af sepsis Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.roche.com


sted i verden indførte en slags præhospital team, som rykkede ud med ambulance til patienten og hjalp denne på vej til sygehuset. Denne succes gjorde, at der kom udvikling i gang af overtryks respiratorer til afløsning af studenterne. Efter succesen i København diskuteredes livligt i fagtidsskrifter om ventilation med undertryk eller med overtryk var bedst, men det blev overtryksventilationen, der vandt. Faktisk blev den danske model stamfader til den intensiv afdeling, vi har i dag. De seneste års teknologiske muligheder har gjort det muligt at lave respiratorer, der på mange måder tilpasses patientens situation, hvad angår indblæsnings tryk, varighed m.m.m. En mindre ærværdig dansk indsats var udviklingen af den såkaldte Holger Nielsen metode til kunstig åndedræt i akutte genoplivnings situationer. Metoden var i lang tid anerkendt over hele

verden som en dansk udviklet effektiv måde at give kunstigt åndedræt på, men det har senere vist sig at være en nærmest ubrugelig metode. Når kunstigt åndedræt bliver ekstra kunstigt Ca. samtidigt med polioepidemien begyndte man at tænke på mulighederne for brug af den teknik, der senere blev til en hjerte-lunge-maskine. Det skulle bruges til at operere børn med medfødte defekter i hjerteskillevæggen. De første tiltag foregik ved, at kredsløbet fra en voksen med samme blodtype som barnet blev forbundet til barnets kredsløb, hvorefter man kunne lave midlertidig hjertestop på barnet under operationen (fig.1). Disse første operationer foregik i USA af dr. Lillehei og team. Det var meget farlige operationer, men relativt mange børn overlevede (3). Men senere udvikledes maskiner til at overtage

Patient med akut lungeinsufficiens bliver koblet til transportabelt ECMO og senere overflyttet til Skejby sygehus. Foto: Forfatteren

12


GE Healthcare

See the individual in the information Forestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling. Perioperative Care Re-imagined.

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/S Park Allè 295, 2. sal 2605 Brøndby T: 4329 5700 F: 4329 5701

Avance® carestation


både hjerte og lungefunktionen under operationer. Især lungefunktionen var det svært at udvikle, men i dag er de såkaldte oxygenatorer, der bruges ved hjerteoperationer engangsudstyr, der sælges for få tusinde kroner. Hele udviklingen var i mange år rettet mod hjerte-lunge-maskine udstyr beregnet til hjerteoperationer, men efterhånden som teknologien udvikledes fandt man på at udnytte det til støtte af enten hjerte- eller lungefunktionen ved sygdom i disse organer. Man har på hjertesiden udviklet pumper, som var tiltænkt midlertidig behandling i en situation, hvor patienten venter på en hjertetransplantation. Disse pumper er nu så udviklede, at enkelte patienter har haft dem i flere

år, og muligvis bliver disse kunstige hjerter en dag transplantationer overlegne. Endnu er det normalt pumper, som godt nok indopereres, men hvor styrenhed og batterier bæres uden på kroppen, f.eks. typen Heart-mate. På lungesiden er der endnu ikke mulighed for meget langvarig behandling med kunstige lunger, men der er sket store fremskridt de senere år. Der har været talrige idéer til kunstige lunger, men det er først i takt med den teknologiske udvikling, at nogle af disse idéer har kunnet føres ud i livet. Hvis man har en situation hvor lungerne svigter f.eks. på grund af et større traume, kan man forestille sig at lungerne ville kunne komme sig i løbet af måske en uge eller to, forud-

Under udvikling af forbedringer af ECMO behandling i tilfælde af H1N1 epidemi får sundhedsminister Jakob Axel Nielsen en demonstration af principperne. Foto: Aalborg sygehus fototjeneste.

14


Patient med dårlig lungefunktion, hvor Novalung er tilsluttet lyskekarrene forud for en lungeoperation. Foto: forfatteren.

sat at patienten overlever så længe. Her kan brugen af extra corporal cirkulations teknik hvor blodet passerer en oxygenator og atter ledes ind i kroppen være til hjælp. Oxygenatoren kan både tilføre ilt til blodet og udlufte CO2. I de fleste tilfælde af lungesvigt vil man udtage blod fra et stort venekateter indlagt via lysken, pumpe det gennem en oxygenator og returnere det iltede blod til en anden stor vene, f.eks. på halsen. På denne måde stiger iltprocenten væsentligt i det blod, som hjertet modtager fra venesystemet og pumper videre gennem de ikke så godt fungerende lunger. Dette kan give et betydeligt ilttilskud. Metoden benævnes ofte ECMO (extra corporal membran oxygenering). Bil-

lede 1 viser en patient med svær akut opstået lunge insufficiens på grund af sygdommen Wegeners granulomatose med en iltmætning på kun ca. 65%. Patienten fik anlagt ECMO på Aalborg sygehus og derefter overflyttet til Skejby sygehus. Han blev fuldstændig rask igen, men ville næsten med sikkerhed være død uden denne behandling. I Danmark bliver stort set alle patienter med behov for mere end kortvarigt ECMO overflyttet til Skejby sygehus, som har landsfunktion for langtidsbehandling med ECMO. Skejby sygehus har en udrykningsenhed til disse lungeinsufficiente, mens Aalborg sygehus med hjælp fra Flyvevåbnet har en udrykningsenhed til patienter med behov for en anden

15


form for ECMO, nemlig patienter med akut hjertesvigt, som det kan ses ved accidentel hypotermi eller ved blodpropper i hjerte eller lunger. Det er et andet princip, der benyttes, men i en akut situation er der mulighed for de to afdelinger at trække på hinanden. På billede 1 deltager begge hold. Fra dansk side har vi deltaget en del i udviklingsarbejdet med at gøre disse systemer mobile. En stationær hjertelunge- maskine vejer således 3-400 kg, men vi var for godt 10 år siden med til at udvikle mobile systemer på ca. 40 kg (4). I dag arbejder et dansk firma på at udvikle en pumpe på ca. 4 kg, og man forventer, at denne pumpe snart er i produktion. H1N1 og lungesvigt ECMO har været anvendt i et vist omfang gennem de sidste 10 - 15 år til lungeinsufficiens med nogen succes, afhængig af patientens grundlidelse. En stor multicenter database med ECMO behandling fra 1986 til 2006 for svær akut lungeinsufficiens viste ca. 50% overlevelse (5) Der har netop været en stor frygt for en voldsom epidemi med svineinfluenza, pænere benævnt H1N1 eller type A influenza. Denne virus kan angribe mange organer, men noget af det, man kan dø af, er lungepåvirkning. Det har i en del tilfælde været muligt at redde patienter med H1N1 infektion ved brug af ECMO, og de mere udviklede lande har købt ganske massivt ind af udstyr til ECMO behandling. Svære tilfælde af sygdommen er ikke helt enkel at be handle, men ECMO kan i hvert fald få en plads i behandlingen, og interessen

16

for ECMO er blomstret op. På billede 2 var vi ved at forbedre metoderne og i den anledning fik sundhedsminister Jakob A. Nielsen en demonstration af ECMO på en ”frivillig patient” der kunne lide af svineinfluenza. Grisen var naturligvis bedøvet og den blev aflivet uden at vågne op. Brugen af ECMO til måske mange patienter i flere uger vil blive meget ressource tungt, men hidtil har vi kunnet klare det kapacitetsmæssigt. Udover på Skejby sygehus vil der i et vist omfang kunne behandles patienter på de andre universitetssygehuse. Pumpeløs ECMO Vi har tidligere haft en trussel hængende over os med muligt behov for ECMO på mange patienter. Det var i forbindelse med tsunami katastrofen i 2004, hvor vi i starten frygtede, at rigtig mange lå på sygehusene i Thailand med svær lungeinsufficiens. Der var da yderligere det problem, at de så måske skulle transporteres med fly på ECMO, hvilket kan lade sig gøre, men hvor resurserne kun rakte til ganske få patienter. Der var dengang lige fremkommet en ny pumpeløs oxygenator, som dog ikke var testet i større materialer. Den overvejede vi at bruge i flyvevåbnets Hercules fly, men behovet viste sig ikke så stort alligevel, at vi vovede dette. Den nye pumpeløse oxygenator var et resultat af, at man i starten af dette århundrede blev i stand til at lave oxygenatorer med meget lille modstand mod blodets passage, og med meget mindre skadevirkninger på blodet. Novalung fabrikken i Tyskland lavede den specielle oxygenator, der viste


Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanyler Da vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne. Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde: s .ÌRDENERAKTIVERET ERKANYLESPIDSENHELTINDKAPSLET OG du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter. s $ETUNIKKEDESIGNOPFANGERRESIDUALBLOD HVORVED risikoen for utilsigtet blodspild under og efter anlæggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle? * Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50


Grise behandlet med Novalung som støtte til dårlig ventilation under vejs fra Danmark til Grønland i flyvevåbnets Hercules fly. Foto: Flyvevåbnets fototjeneste

sig at kunne fungere uden en pumpe, hvis man valgte at bruge arterie-venøs cirkulation, således, at blodtrykket driver blodet ud gennem Novalung oxygenatoren og tilbage til veneblodet (6). Hertil kræves betydeligt mindre udstyr, men metoden er mindre god til at ilte blodet. Det er nemlig begrænset, hvor meget arterieblod kan iltes. Derimod er metoden meget velegnet til at afhjælpe CO2 ophobning. Denne metode afprøvede vi sammen med Novalung fabrikken efterfølgende under langdistanceflyvning i Hercules fly med lungeinsufficiente grise med godt resultat (7). Billede 3 er fra denne afprøvning, hvor 2 grise fik deres livs flyvetur til Grønland. Metoden benyttes nu ofte af US Airforce ved hjemtransport af lungeskadede fra krigszo-

18

ner. Denne pumpeløse ECMO kan også være en støtte til en ellers vanskelig respiratorafvænning, og det kan være en hjælp under lungeoperationer, hvor patienten måske har svært ved at tåle den ofte nødvendige en lunges ventilation. I sådanne tilfælde kan man anlægge en Novalung inden operationen starter og fjerne den igen bagefter, som det er demonstreret på billede 4. Apnøisk ventilation Overskriften lyder selvmodsigende og er også ment som en provokation, men måske kommer teknikken til at kunne bruges. Den går ud på, at holde blodet ventileret uden at lungerne bevæger sig. Det kunne måske være


gavnligt efter svære lungeskader, som f.eks. efter en eksplosion, hvor der ellers ofte er behov for ganske store luftmængder blæst ned i lungerne af en respirator. Disse store tidal volumina kan være skadelige for de i forvejen skadede lunger, der måske mest trænger til et hvil, for at komme sig. Hvis en gris er bedøvet kan man holde lungerne opblæste med et konstant tryk med ren ilt på 20 cm vand. Det har vist sig, at ilten optages meget fint i blodbanen i timevis ved dette uden respirationsbevægelser. Problemet er ophobning af CO2 men her bruger vi Novalung arterio-venøs ECMO, som i klinisk brug har været anvendt i adskillige uger (8). Vi tror at teknikken også vil kunne få en plads i behandlingen af kulilte forgiftede og måske ved stereotaktisk strålebehandling for lungecancer, hvilket vi i øjeblikket er ved at undersøge. Den kunstige lunge som erstatning for transplantation Det ligger desværre ikke helt så godt med udviklingen af kunstige lunger til permanent erstatning for patientens egne lunger, som det gør med kunstige hjerter. Der er et stort behov blandt patienter, der ellers skulle behandles med lungetransplantation, men teknologien skal udvikles bedre, inden man tilbyde dette. Man kunne forestille sig noget med en slags pumpeløs oxygenator implanteret i vena cava og der er sikkert mange firmaer, der leger med tanken. Jeg tror, dette eller noget lignende bliver muligt engang. Reference List (1) Sund KH, Lunding M. Two ear-

ly Danish respirators designed for prolonged artificial ventilation. Acta Anaesthesiol Scand Suppl 1978;67:96-105. (2) Tonnesen EK. [Anesthesiologic principles used in the treatment of polio patients. A great progress in intensive care]. Ugeskr Laeger 2000 January 3;162(1):46-7. (3) Gott VL, Shumway NE. Cross-circulation: a milestone in cardiac surgery 1. J Thorac Cardiovasc Surg 2004 March;127(3):617. (4) Kjaergaard B, Tolboll P, Lyduch S, Trautner S. A mobile system for the treatment of accidental hypothermia with extracorporeal circulation. Perfusion 2001 November;16(6):453-9. (5) Brogan TV, Thiagarajan RR, Rycus PT, Bartlett RH, Bratton SL. Extracorporeal membrane oxygenation in adults with severe respiratory failure: a multi-center database. Intensive Care Med 2009 September 22. (6) Matheis G. New technologies for respiratory assist. Perfusion 2003 July;18(4):245-51. (7) Kjaergaard B, Christensen T, Neumann PB, Nurnberg B. Aero-medical evacuation with interventional lung assist in lung failure patients. Resuscitation 2007 February;72(2):280-5. (8) Nielsen ND, Kjaergaard B, KoefoedNielsen J, Steensen CO, Larsson A. Apneic oxygenation combined with extracorporeal arteriovenous carbon dioxide removal provides sufficient gas exchange in experimental lung injury. ASAIO J 2008 July;54(4):4015.

Bringes med tilladelse fra ”Hospital Health Care”

19


Elektronisk hotline fra ambulance til hospital Som den eneste region i Danmark har Nordjylland installeret elektronisk journal i alle ambulancer, akutbiler, lægebiler og paramedicinerbiler. Alle data overføres løbende til akutmod tagelsen – fra opkaldet finder sted til patienten ankommer. Det kan spare kostbar tid. Blå blink i Nordjylland. Der er sket en ulykke, og ambulancen er på stedet. Redderne arbejder hurtigt og sikkert. Den forulykkede kvinde placeres på båre og løftes ind i ambulancen, mens redderen hele tiden taler beroligende med kvinden. De spørger om hendes personnummer, der tastes ind. I samme sekund kan de se det i akutmodtagelsen inde på hospitalet og straks finde relevante journaldata frem: Hvad ved vi om denne patient? Har hun tidligere været indlagt? Hvad får hun af medicin? I ambulancen hænger en berøringsfølsom skærm, og redderne trykker nu relevante informationer ind, mens de følger med på en skærm i akutmodtagelsen. Her får de meldinger om tilstand og behandling på skadestedet og under transporten, og der kommer løbende nye data om puls og blodtryk. Alle målinger overføres automatisk, og i akutmodtagelsen er de dermed på alle måder parate i det øjeblik, patienten ankommer.

20

Integreres med epj Systemet hedder amPHItm og er installeret i samtlige regionens ambulancer og øvrige præhospitale biler. Det er udviklet i samarbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen i Nordjylland på den ene side og private samarbejdspartnere som Falck og det nordjyske it-firma Judex A/S på den anden side. Anæstesioverlæge Marianne Toftegaard har været med i udviklingen, og hun er ikke i tvivl om, at amPHItm kan redde liv. »Det er jo svært at dokumentere, men når det gælder traumepatienter, alvorlige hjertetilfælde mv., er tid jo liv. Med systemet er vi hele tiden opdateret, fra opkaldet finder sted, til patienten ankommer. Vi ved, om det er et traumekald, vi ved, hvornår ambulancen kører fra skadestedet, og vi får målinger undervejs. Det betyder, at der kan spares tid, og systemet skal nu integreres med epj med de muligheder, det indebærer for hurtigt overblik«. Tilpasset lægebilen amPHItm er tilpasset de forskellige funktioner på de forskellige præhospitale niveauer. I lægebilen giver systemet således på stedet adgang til patientens sundhedsfaglige data og til medicinske informationer, ligesom systemet dokumenterer observationer


Vil du forebygge intubations traumer? Vil du undgå aspiration? Kan du være sikker på korrekt placering? Vil du beskytte din patient? Det kan du nu! LMA Supreme™ – er den første engangs LMA larynxmaske med indbygget dræneringskanal. Med dræneringskanal, sikker placering og større cuff-tæthed er LMA Supreme en endnu bedre larynxmaske. LMA Supreme er utrolig let at placere. LMA Supreme samler alle fordelene fra tidligere LMA larynxmasker i et. LMA Supreme er den mest avancerede LMA larynxmaske som din luftvej har brug for.

Manufactured by: The Laryngeal Mask Company Limited Le Rocher, Victoria, Mahé, Seychelles

Authorised EU Representative: LMA Deutschland GmbH Mildred-Scheel-Strasse 1 Bonn, Germany www.LMACO.com

GM Medical A/S 4557 0881 · info@gm-medical.dk · www.gm-medical.dk Copyright© 2008, The Laryngeal Mask Company Limited LMA, LMA Supreme, The Laryngeal Mask Company Limited logo and its component parts are trademarks of The Laryngeal Mask Company Limited. The LMA Supreme™ is protected by a series of granted and pending patents, each covering a distinctly unique invention.

The next generation.


Hvem har ambulancen eller lægebilen med? Hvordan er tilstanden? Hvad er der sket indtil nu? Svarene kommer som en lind strøm af informationer, data og målinger, og på hospitalet kan man derfor forberede sig optimalt på patientens ankomst. Her følges der med ved en amPHItm-skærm i akutmodtagelsen ved Aalborg Sygehus Syd. Foto: Judex A/S.

og handlinger til patientjournalen. Malthe Klange er fuldmægtig i Præhospitals- og beredskabsenheden, Region Nordjylland, og for ham er systemet ikke kun vigtigt i den daglige, præhospitale indsats. Det er også et godt redskab til optimering, forskning og uddannelse, fordi alle data gemmes i systemet: »Med amPHItm har vi fået et rigtig godt værktøj til planlægning og koordinering, fordi alt registreres, så vi kan se kørselsmønstre mv. Det sidste nye

er, at amPHItm nu er blevet suppleret med AMK-modulet. Hermed kan man få overblik over, hvilke patienter der er hvor, og hvilke hospitaler og akutmodtagelser der har plads. Dermed kan man i den enkelte ambulance ved større ulykker eller katastrofer hurtigt se, hvor der skal køres hen med patienten«, siger Malthe Klange.

Bringes med tilladelse fra ”Ugeskrift for læger”

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` 22


10th SCINTIFIK CONGRESS of the EUROPEAN RESUCIATION COUNCIL December 2-4-2010 Oporto Portugal. Ved Carsten Meller og Hanne Krogsgaard, Anæstesisygeplejersker, Regionshospitalet Ringkøbing Vi var 2 anæstesisygeplejersker fra Regionshospitalet Ringkøbing, der deltog i ”The Guidelines Congress i Oporto Portugal. Der var i alt 2500 deltagere fra hele verden, 319 Posters, 117 Free Papers og mange udstillere. Første dag var der præsentation af de 5 nye guidelines, de mest aktuelle retningslinier og diskussioner. Mange deltagere og enkelte fremlæggere var den første dag dsv ikke mødt op pga dårligt vejr og aflyste fly. Blandt deltagerne var der bred enighed om at følge de nye retningslinier, samtidigt var der også stor diskussion om, om det var det rigtige, for allerede på nuværende tidspunkt arbejder man via en intens forskning på at justere retningslinierne igen om 5 år. De hotteste emner var især brugen af O2, ventilation, medicin og væske. Eksempelvis viste flere undersøgelser, at forsøg på avanceret luftvejshåndtering under genoplivning tog for lang tid og nedsatte ”hands on” tiden betydeligt. Derfor opfordrer man til at afstå fra avanceret luftvejshåndtering, hvis man ubesværet kan ventilere patienten på maske. Det blev pointeret, at avanceret luftvejshåndtering kun skal udføres af rutineret anæstesipersonale.

Et meget stort emne/problem, der også blev diskuteret var, hvordan man bedst får de nye guidlines og algoritmer implementeret, både i sundhedssystemet og i befolkningen. For at få den avancerede genoplivining til at fungere optimalt er det vigtigt at kunne udføre den basale genoplivning. Der forestår et stort arbejde i at få denne viden ud til lægfolk, så der var meget stort focus på, hvordan man lærer børn basal genoplivning, og hvornår man starter på at lære dem at bruge AED’er. En anden grund til, at det er vigtigt at lære børn basal genoplivning er, at de er meget modtagelige fra 6 til 14 års alderen og at sidegevinsten er meget høj, ca. 2,5 person får gennem børnene viden om basal genoplivning. Fra 16 til 18 års alderen falder interessen meget, for så

23


igen fra 60 års alderen at stige voldsomt (nok fordi de selv kommer i risikogruppen). Hypotermibehandling til genoplivede patienter Det var både ekstern og intervaskulær køling, der var tale om, og også om, hvor mange timer kølingen skulle vare. Sammen med hypotermibehandlingen var det af stor betydning, at normobehandle patienterne med ilt, også i ROSC-perioden var det vigtigt, hverken at hyper eller hypo behandle patienterne med ilt, men behandle dem så SAT ligger mellem 94 og 98%. Selve medicineringen under ALS blev selvfølgelig også diskuteret meget, skulle der gives Adrenalin og Cordarone?, nogle undersøgelser viste det ene og andre det andet. En norsk undersøgelse viste bl.a., at hvis man giver en dårlig CPR når Adrenalinen at metabolisere, inden den når frem og virker. Adrenalin og Cordarone skal altid gives efter stød, så kompressionerne hurtigt får sendt medicinen rundt. Konkluonen på anvendelse af medicin i ALSbehandlingen blev, at der fortsat skal gives Adrenalin go Cordarone, men ikke Atropin.

24

”Den pludselige uventede død” Et andet emne var ”Den pludselige uventede død” blandt unge sportsfolk. Mange undlader at starte genoplivning, fordi man ikke tror, det skyldes hjertestop, når en ung sportsudøver falder om. Det har vist sig, at mange af de unge, der får ”sudden death” under sportsudøvelse, har medfødt udiagnosticeret hjertefejl. Denne gruppe har stor mulighed for overlevelse, hvis man starter BLS straks. Derfor anbefales også kraftigt, at der findes AED’er i skoler og sportshaller. Kongressen bød naturligvis på mange flere temaer, men vi valgte at fokusere på ovenstående, da det var det meste relevante i vores daglige arbejde. Efter 3½ spændende og oplevelsesrige dage sluttede kongressen lørdag aften og alle var klar til at tage hjem. Uheldigvis var der flyvelederstrejke i Spanien, så der var forbud mod at flyve over spansk luftrum. Vi var heldige, for vi havde først bestilt hjemrejse til søndag eftermiddag. Vi kom hjem næsten til tiden, medens mange kongresdeltagere ufrivilligt fik forlænget deres ophold i Oporto med 2 til 6 dage. Til sidst mange tak til FASIO for økonomisk støtte til kongressen.


Sevorane® sevofluran

• Sevorane® sevofluran indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer • Sevorane-flasken er monteret med lukket QuikFil® påfyldningssystem • Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylen naftalate)


SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMP Indeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08. Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til maksimalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det kræve lavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andre halogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskillige andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt på det autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blodderivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidig med benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika. Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulære blokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anvendes som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancuronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkelse af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromuskulær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af nondepolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyntagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætter den utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inhalation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malign hypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blodtryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malign hypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttende behandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen af sevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænke koncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiet hos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er blevet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation. Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelse af succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveauerne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af disse patienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestandige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ild fra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning af sevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm af tør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskiftes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stigning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning. Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring. Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produktresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP): kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago, IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.


Udseendets betydning for læge-sygeplejerskesamarbejdet Cand.cur. Connie Berthelsen, overlæge Ole M. Christensen og cand.cur. Hanne Konradsen ORIGINALARTIKEL Gentofte Hospital og Frederikssund Hospital RESUME INTRODUKTION: På baggrund af sygeplejerskers vurdering af, at det tværfaglige samarbejde med læger ikke er optimalt, var formålet at undersøge, om sygeplejersker vurderer lægernes udseende som betydningsfuldt for deres evne til at samarbejde. MATERIALE OG METODER: Dette er et enkeltblindet, kvasieksperimentelt interventionsstudie. Interventionen er en total plastikkirurgisk body makeover af de inkluderede læger, hvor halvdelen skulle opereres kønnere, halvdelen grimmere. Gruppeinddelingen sikres gennem en multifaktoriel ANOVA-analyse. Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration benyttes til baseline- og followupstudie af sygeplejerskernes vurderinger. RESULTATER: Eftersom forskerne havde svært ved at finde kirurger der – ud fra etiske overvejelser – ville udføre de indgreb, som medførte et grimmere udseende, samt svært ved at få de deltagende læger til at ind-

vilge i at blive opereret grimmere, blev forskningsprojektet aldrig realiseret. Desuden havde forskningsprojektet besværligheder med at opnå fondsmidler til operation af alle lægerne. KONKLUSION: Alt i alt kunne det tyde på, at læger ofte har vanskeligheder med at samarbejde med sygeplejersker, uanset om lægerne er tiltrækkende eller har svagere fysiske træk, og at læger ikke umiddelbart er interesseret i at undersøge eventuelle muligheder for at forbedre samarbejdet. Forskerne foreslår, at yderligere tiltag forsøges, hvis sygeplejerskelæge-samarbejdet skal forbedres. Dette bør foregå ved dybdeinterview for at opnå en overensstemmelse om interaktionen, så et nært og frugtbart samarbejde kan opstå.

I en stadigt voksende og mere kompleks og uforudsigelig sygehusverden er tværfagligt samarbejde som eksempelvis mellem sygeplejerske og læge ikke længere et spørgsmål om vilje, men en tvingende nødvendighed. Samtidig er tværfagligt samarbejde blevet et ideal, som det er svært at knibe sig uden om. Historisk set er

27


dette samarbejde determineret ud fra kønslige og sociologiske stereotyper [1]. Mandsdominationen af hospitalerne var for hundrede ĂĽr siden indbygget i sygeplejerske-lĂŚge-samarbejdet [2], og nyere undersøgelser har vist, at pĂĽ trods af en øget lighed mellem kønnene i den vestlige verden er de nutidige hospitalsmiljøer fortsat klassedominerede og patriarkalske [3, 4]. Det er muligvis derfor, at sygeplejersker til stadighed og i lavere grad end lĂŚger giver udtryk for at samarbejde ďŹ nder sted [5]. I ďŹ&#x201A;ere undersøgelser har man fundet, at der er forskelle mellem, hvorledes de to fagprofessionelle grupper vurdere graden og kvaliteten af samarbejdet. I en undersøgelse af, hvorfor sygeplejersker ďŹ nder samarbejdet sĂĽ problematisk, blev dette begrundet i forskelligartede forventninger og prioriteringer i relation til samarbejdet [3]. Samtidig er sygeplejerskers jobtilfredshed relateret til deres vurdering af graden af det tvĂŚrfaglige samarbejde [6], som igen er relateret til, hvor lĂŚnge sygeplejersker forbliver i en ansĂŚttelse [7]. Eftersom sygeplejersker og lĂŚger

forventes at interagere usĂŚdvanligt tĂŚt i arbejdet mod det fĂŚlles mĂĽl at pleje og behandle patienten [1], er det nødvendigt at undersøge, om eventuelle kontroversielle ĂŚndringer kan skabe et bedre samarbejde mellem sygeplejerske og lĂŚge. Da det ikke har vĂŚret muligt at ďŹ nde studier om udseendets betydning for sygeplejerske-lĂŚge-samarbejdet trods en struktureret litteratursøgning pĂĽ PubMed, Cinahl og Cochrane Library under anvendelse af søgeordene physical appearance, collaboration, body image, nurse, doctor, physician, qualiďŹ cation og competence i forskellige kombinationer, vil dette studie have til formĂĽl at undersøge problemstillingen: Vurderer sygeplejersker lĂŚgers udseende som betydningsfuldt for deres evne til at samarbejde? MATERIALE OG METODER Design Undersøgelsen er et enkeltblindet, kvasieksperimentelt interventionsstudie, som vil ďŹ nde sted pĂĽ to kliniske afdelinger (A og B) pĂĽ to forskellige hospitaler i Danmark, sĂĽledes at der

Figur 1 r

8;5K+<<42=<./8;=8=*5'0%#'-) 9.;*=287 /8;<4K77.5<. /-.5270

/-.5270 9.;*=287 627-;.*==;*4=2?

*$!&6M5270

28

7=.;?.7=287

8558@>96M5270


""RAUN3PACE3PR’JTE OG)NFUSIONSPUMPER

ŒGETPATIENTSIKKERHED

3AMMEENKLEBRUGERGRNSEmADEFORBEGGEPUMPER +ANINTEGRERESIEKSISTERENDEPATIENTDATASYSTEMER 4IDS OGPLADSBESPARENDE

&ORMEREINFOKONTAKT0RODUKTCHEF*AMES-OTELEB -OBILTLF % MAILJAMESMOTELEB BBRAUNCOM ""RAUN-EDICAL!3q3OLBJERGVEJ SALq&REDERIKSBERGq4LFqWWWBBRAUNDK


er længst mulig afstand fra hinanden for at undgå kontaminering af data. Deltagere Inklusionskriterier: Alle sygeplejersker på begge kliniske afdelinger tilbydes inklusion i studiet for at opnå størst mulig spændvidde i de kulturelt, historisk og socialt betingede bedømmelser af lægernes udseende. Alle læger fra afdeling A vil blive tilbudt inklusion. Lægerne på afdeling B vil blive tilbudt midlertidig ansættelse andetsteds. Eksklusionskriterier: For deltagende læger: kendt psykiatrisk lidelse, tidligere ansættelsesforhold på interventionsafdelingen og allergi af betydning for operativt indgreb. For deltagende sygeplejersker på afdeling B: kendskab til de deltagende læger fra tidligere ansættelser. Dataindsamling The Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration har gennemgået flere modifikationer og fremstår nu i en endelig version [8, 9]. Skalaen blev oprindelig udviklet ud fra litteraturgennemgange, der omhandlede sygeplejerske-lægeinteraktionen og områder af tværfagligt samarbejde. Skalaen vil i dette studie blive benyttet til baseline- og followup-studie af sygeplejerskernes vurdering af, om lægernes udseende er betydningsfuldt for deres evne til at samarbejde. De enkelte punkter i The Jefferson Scale of Attitudes Toward PhysicianNurse Collaboration besvares på en firepunkts Likertskala fra meget uenig til meget enig. Jo højere score, jo mere positiv holdning til sygeplejer-

30

ske-læge-samarbejde. Baseline: Sygeplejerskernes vurdering måles ved anvendelse af spørgeskemaet inden interventionen på afdeling A. Sygeplejerskerne kontaktes på afdelingerne og gives såvel mundtlig som skriftlig information om studiet. Intervention: Lægerne fra afdeling A vil blive kontaktet og tilbudt deltagelse. De vil modtage skriftlig information om studiet samt en samtykkeerklæring, der beskriver de etiske overvejelser. En total plastikkirurgisk body makeover gennemføres på alle læger, idet halvdelen opereres kønnere og halvdelen grimmere. Udvælgelsen sker ved lodtrækning. Lægerne skifter herefter arbejdsplads til afdeling B Figur 1. Followup Sygeplejerskerne på afdeling B fungerer som kontrolgruppe. Undersøgelsen er enkeltblindet, idet sygeplejerskerne på afdeling B, der modtager lægerne efter interventionen, ikke på forhånd har viden om, hvem der


er opereret kønnere, og hvem der er opereret grimmere. Målingerne gentages efter seks måneder ved anvendelse af spørgeskemaet, når det normale samarbejde er kommet på plads. Etiske overvejelser Deltagelse i undersøgelsen er frivillig, de inkluderede data behandles anonymt og fortroligt. Total body makeover-operationerne forventes derfor at skulle foregå i lukkede omgivelser, således at den postoperative periode kan foregå uden involvering fra omgivelserne. Inkluderede deltagere sikres økonomisk kompensation i forbindelse med øgede transportudgifter. Studiet fordrer forsigtighed i forhold til diskriminering af læger, både de der har opnået svagere fysiske træk ved kirurgisk behandling og også de, som har svagere fysiske træk under baseline-målinger præoperativt. Deltagelse i undersøgelsen vil derfor omfatte tilbud om reoperation tilbage til oprindeligt udseende, ifald deltagere skulle ønske dette. På grund af studiets talrige etiske dilemmaer, vil der blive søgt om godkendelse hos Videnskabsetisk Komite og hos Datatilsynet. STATISTISK ANALYSE The Jefferson Scale of Attitudes Toward Physician-Nurse Collaboration er valgt, idet det er en multiitemskala med høj indholds-, kriterie- og begrebsmæssig validitet. Undersøgelsen søges vurderet ved differencen imellem baseline-værdien fra afdeling A og værdierne fra afdeling B, idet gruppeinddelingen imellem de kønne og grimme opretholdes igennem en multifaktoriel ANOVA-ana-

Tabel 1 ;2<.;9; 2745>-.;.=-.5=*0.;/8;=8=*5'0%#'-) ;2<.;/8;-. 95*<=2442;>;02<4.89.;*=287.;.;?.35.-.7-.2-.=89.;*=287.;7.<86 /*70?*;2.;.;/;*9*=2.7==259*=2.7= $()06)

5-6/5

%G=E>=>G=>DHGLNEM:MBHG

   hmg

!?M>K?^E@>G=>DHGLNEM:MBHG

   hmg

\K>DHKK>DMBHG

 ef igg

\C>GEa@LDHKK>DMBHG

 fl kgg

\C>G;KRGLE^?M

 ke mgg

GLB@MLE^?MBGDE >G=:@LBG=E]@@>EL>

 ng lgg

):G=EB@;KRLMK>=NDMBHG

 ne lgg

">=MLN@GBG@:??BK>K>@BHG>K ? >DL F:O> AH?M>K BG=>K H@R=>KEaK

 nm ggg

%GC>DMBHGL;>A:G=EBG@F>=;HMHQFH=:KFLO>=

  l ggg

+FDHLMGBG@>KB:EMIK E]@>

feg ggg

lyse. Kriterierne for anvendelse af analysen søges godtgjort ved KolmogorovSmirnov-testen. Hvis kriterierne for normalfordeling og varianshomogenicitet ikke er overholdt, anvendes en nonparametrisk tovejsvariansanalyse. Der testes på 5% sikkerhedsniveau. RESULTATER Eftersom forskerne havde svært ved at finde kirurger der, ud fra etiske overvejelser, ville udføre de indgreb, som medførte et grimmere udseende samt svært ved at få inkluderet læger, der var villige til at risikere, at skulle opereres grimmere, blev forskningsprojektet aldrig realiseret. Desuden havde forskningsprojektet besværligheder med at opnå fondsmidler (der blev estimeret til minimum kr. 210.000 pr. inkluderet deltager jævnfør priseksempel i Tabel 1), samt med at opnå videnskabsetisk godkendelse. DISKUSSION Kosmetisk kirurgi bliver stadig mere populært og ses som en accepta-

31


bel metode til at forandre den fysiske fremtræden [10]. Noget tyder på, at fysisk fremtræden har betydning for den måde, hvorpå man fungerer i grupper, og på hvor sikkert man taler i grupper [11], og andre bedømmer personer med et attraktivt ydre til at besidde en bedre og stærkere selvopfattelse [12]. I tidligere studier har man vist, hvorledes patienter tillægger læger personlige egenskaber ud fra deres påklædning. Således vil en læge, der er iført hverdagspåklædning blive opfattet som mindre venlig og mindre tillidsfuld end en læge, der er iført en hvid kittel [13]. I reklamer anvendes ofte kønne modeller, idet de forventes at få os til at agere positivt overfor det produkt, der reklameres for [14], dette kunne ligeledes tænkes at gælde på andre områder, således at udseendet har betydning for vores ønske om at »investere i« eller samarbejde med en anden person. Det forventes, at der vil fremkomme en kønsbestemt skævvridning i undersøgelsens resultat, idet mænd er mere tilfredse med deres kroppe end kvinder er [15], og idet mennesker, der føler sig kønne, er mere tilfredse med deres sociale interaktioner [16]. Ligeledes er andre mere tilbøjelige til at tro på kønne mennesker, f.eks. er det vist, at dommere oftere tror de mindre kønne afgiver falsk vidnesbyrd [17]. Stereo type forestillinger om sammenhænge mellem forskellige former for udseende og personers indre karaktertræk har altid eksisteret. Lige fra rødhårede personer, der tillægges et mere hidsigt temperament til forestillinger om, at smukke mennesker har bedre sociale kompetencer end de,

32

der er mindre attraktive [14]. Skønhed er hovedsageligt en subjektiv bedømmelse, og studier har da også vist, at begrebet er kulturelt, historisk og socialt betinget. Det betyder dog ikke, at begrebet er grænseløst, men at der kan opsættes nogle specifikke retningslinjer for »skønhedens proportioner« [18]. Gennemgående skønhedskriterier har f.eks. vist sig at omfatte symmetri i ansigtstræk og kropsproportioner [19], vægt og højde inden for normalområdet, blød hud og velholdte tænder. Intet tyder på, at disse generelle skønhedskriterier ikke også skulle gælde i en dansk kontekst. Den 13. januar 2009 rapporterede analyseinstituttet Cint i P3 fra en dansk undersøgelse, hvori 63% mente, at kønne mennesker har lettere ved at få et job, og hvor 9% erklærede sig villige til at gennemgå en forskønnende operation for at få et job. På grundlag af ovenstående konkluderes det, at der mangler samarbejde fra lægers side for at kunne fuldføre undersøgelsen. Alt i alt kunne det tyde på, at læger ofte har vanskeligheder med at samarbejde med sygeplejersker, uanset om lægerne er tiltrækkende eller har svagere fysiske træk, og at læger ikke umiddelbart er interesseret i at undersøge eventuelle muligheder for at forbedre dette, selv om det forventes at kunne styrke samarbejdet. Forfatterne foreslår, at yderligere tiltag bør forsøges, hvis sygeplejerske-læge-samarbejdet skal forbedres. Dette bør foregå ved dybdeinterview, sygeplejersker og læger imellem, for at opnå en overensstemmelse om interaktionen, så et nært og frugtbart


NY HE D

Ambu® Aura-i™ engangslarynxmasken Ambu Aura-i er velegnet til intubering af ET-tuber og til at guide Fiber/Videoskoper

~ Velegnet til intubering ~ Kan anvendes dagligt som almindelig larynxmaske ~ Alle Et-tuber kan anvendes ~ Et-tube størrelse angivet på larynxmasken ~ Har navigationsmærker til at guide skopet ~ Har indbygget bideblok og dybdemærke angivelse


Ambu® Aura-i™ engangslarynxmasken Ambu Aura-i er velegnet til intubering af ET-tuber og til at guide Fiber/Videoskoper SPECIFICATIONS Infant Mask size

Pediatric

Adult

#1

#1½

#2

#2½

#3

#4

#5

#6

<5 kg

5-10 kg

10-20 kg

20-30 kg

30-50 kg

50-70 kg

70-100 kg

>100 kg

4 ml

7 ml

10 ml

14 ml

20 ml

30 ml

40 ml

60 ml

12.4 mm

12.7 mm

12.7 mm

Packaging color code Patient weight Maximum cuff inflation volume Maximum intra-cuff

60 cmH2O

pressure

15 mm ISO 5356-1

Airway connector Min. I.D. tube

6.3 mm

6.9 mm

8.7 mm

10.0 mm

Inflation valve Appropriate storage

+10°C - +25°C

temperature Weight Internal volume of ventilatory pathway Pressure drop

11.0 mm

Luer cone ISO 594-1

11 g

15 g

21 g

35 g

38 g

56 g

77 g

98 g

5 ml

6 ml

9 ml

14 ml

14 ml

24 ml

31 ml

36 ml

<1.25 cmH20 <1.25 cmH20 <1.25 cmH20 <1.25 cmH20 <1.25 cmH20 <1.25 cmH20 <1.25 cmH20 at 15 l/min at 15 l/min at 30 l/min at 30 l/min at 60 l/min at 60 l/min at 60 l/min

<1.25 cmH20 at 60 l/min

Min. interdental gap

15 mm

17 mm

20 mm

24 mm

26 mm

30 mm

33 mm

35 mm

Internal pathway

9.1 cm

10.7 cm

12.2 cm

14.6 cm

14.2 cm

16.2 cm

17.8 cm

19.2 cm

3.5

4.0

5.0

5.5

6.5

7.5

8.0

8.0

Intubation use Max ETtube

The Ambu Aura-i is developed in conformity with the Council Directive 93/43/EEC concerning medical devices.

ORDERING SPECIFICATIONS Item no.

Size

Type

329 100 000

1

Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 150 000

Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 200 000

2

Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 250 000

Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 300 000

3

Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 400 000

4

Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 500 000

5

Disposable Laryngeal Mask – Intubating

329 600 000

6

Disposable Laryngeal Mask – Intubating

PACKAGING

MATERIALS

Quantity/pouch Quantity/box

1 10

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup Danmark Tlf.: +45 72 25 20 00 Fax: +45 72 25 20 53 www.ambu.com salg.dk@ambu.com


samarbejde kan opstå. KORRESPONDANCE: Hanne Konradsen, Afdeling E, Gentofte Hospital, DK-2900 Hellerup. E-mail: hakon@geh.regionh.dk INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

10. 11.

LITTERATUR 1.

2.

3.

4. 5.

6.

7.

8.

9.

Sweet SJ, Norman IJ. The nurse-doctor relationship: a selective literature review. J Adv Nurs 1994;22:165-70. Garmanikow E. Sexual division of labour: The case of nursing. I: Kuhn A, Wolfe A, eds. Feminism and materialism. London: Routledge, 1978. Skei K. Collaboration at risk: registered nurses’ experiences on orthopaedic wards. J Clin Nurs 2008;17:1907-14. Allan I. Artificial sexuality. Nurs Stand 1992;6:50-1. Copnell B, Johnston D, Wilson A et al. Doctors’ and nurses’ perceptions of interdisciplinary collaboration in the NICU, and the impact of a neonatal nurse practitioner model of practice. J Clin Nurs 2004;13:10513. Zwarenstein M, Bryant W. Interventions to promote collaboration between nurses and doctors. Cochrane Database Syst Rev 2000;(2): CD000072. Fewster-Thuente L, Velsor-Friedrich B. Interdisciplinary collaboration for healthcare professionals. Nurs Adm Q 2008;32:40-8. Hojat M et al. Comparison of American, Israeli, Italian and Mexican physicians and nurses on the total and factor scores of the Jefferson scale of attitudes toward physiciannurse collaborative relationships. Int J Nurs Stud 2003;40:427-35. Dougherty MB, Larson E. A review of instruments measuring nurse-

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

physician collaboration. JONA 2005;35:244-53. Sarwer DB, Crerand CE. Body image and cosmetic medical treatments. Body Image 2004;1:99-111. Zakahi WR, Adkins M, Duran RL. Social anxiety, only skin deep? The relationship between ratings of physical attractiveness and social anxiety. Comm Res Rep 1994;11:23-31. Hobfoll SE, Penner LA. Effect of physical attractiveness on therapists’ initial judgements of a person’s self-concept. J Consult Clin Psychol 1978;46:200-1. Brase G, Richmond J. The whitecoat effect: Physician attire and perceived authority, friendliness, and attractiveness. J Appl Soc Psychol 2004;34:2469-81. Rumsey N, Harcourt D. The psychology of appearance. Berkshire: Open University Press McGrawHill Education, 2005. Frederick DA, Peplau LA, Lever J. The swimsuit issue: Correlates of body image in a sample of 52,677 heterosexual adults. Body Image 2006;3:413-9. Reis HT, Wheeler L, Nezlek J. Physical attractiveness in social interaction. J Pers Soc Psychol 1980;38:604-17. Miyake K, Zuckerman M. Beyond personality impressions: Effects of physical and vocal attractiveness on false consensus, social comparison, affiliation, and assumed and perceived similarity. J Pers 1993;61:41137. Patnaik VVG, Rajan SK, Sanju B. Anatomy of “A beautiful face and smile”. J Anat Soc India 2003;52:74-80. Perret DI, Burt DM, Penton-Voak IS et al. Symmetry and human facial attractiveness. Evol Hum Behav 1999;20:295-307.

”Ugeskrift for læger 171/51-2001”

35


– et synspunkt! s, hvis Haberma fritid. r e s læ r lejerske i deres at sygep et skal de gøre glig kerne i t, n fi lt e h Men d lktisk, fa ”Det er t til det. t der er en pra trere sig om. Ve s ly r a h a n , e e i, de ll c e t n s o tu k e fa llek kal ld te s o in n h ra e å m v m , o e s ne Vi lk i at tag g, en ker ikke gøre de her fa annelserne skal gode praktiske fo t brug for i d færdsud indrer en masse de folk får vi hård rh fo Og for det annelser. d d u s g t den sla agen Ny ende år.” m i Ældre S ) m (F o l, k a d e d Søvn y eparti Vill

lk listisk Fo for Socia Formand ember 2010. c den 1. de

Arbejdsgruppen af intensiv sygeplejersker Region Sjælland arrangerer

Peter Skanning Overlæge ved forgiftningscentralen Bispebjerg Hospital til foredrag om

rusmidler og forgiftninger Tirsdag den 3. maj 2011 kl. 18.00 – ca. 21.30 i auditoriet på Køge Sygehus Arrangementet er for personale ved regionens intensiv afdelinger

36


a division of Medtronic

Enkel, men samtidig sofistikeret ®

LIFEPAK 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk


Indkaldelse til årsmøde for intensive arbejdsgrupper Onsdag den 8. juni 2011 kl. 9:30 – 15:00 Århus Sygehus Nørrebrogade 44, Århus C Endelig lokalitet oplyses ved tilmelding Program: 09:30 – 09:45 09:45 – 09:50 09:50 – 10:00 10:00 – 10:45 10:45 – 11:00 11:00 – 12:00 12:00 – 12:45 12:45 – 13:45 13:45 – 14:00 14:00 – 14:45 14:45 – 15:00

Kaffe og rundstykker Velkommen Præsentationsrunde Organdonation – udrykningsteam fra Neurokirurgisk afdeling Pause Bestyrelsen har ordet Frokost Indlæg fra grupperne Kaffe Diskussion Afrunding og tak for i dag

Med venlig hilsen Den intensive arbejdsgruppe i Region Midt Interesserede fra arbejdsgrupperne og bestyrelsen bedes sende tilmelding til ritrasmu@rm.dk senest den 15. maj 2011

40


Ressourcespild

Overlægeformand: Skrot kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel skal skrottes. Den er for dyr, og der er ikke dokumentation for, at den bibringer noget fornuftigt, siger formanden for Overlægeforeningen, Erik Kristensen, til ugeskriftet.dk. Den markante melding kommer som reaktion på Region Midtjyllands sparekatalog på mere end 500 mio. kr. over to år. 1.500 job forventes at forsvinde, heraf 1.000 som fyringer. ”Al den akkreditering og arbejdet med modellen tager en bunke tid og koster en forrygende bunke penge. Meget klinisk personale bruger utrolig meget tid på noget, der ingen gavnlig effekt har for patienterne”, siger Erik Kristensen. Han mener, at de kommende fyringsrunder vil belaste et i forvejen presset personale yderligere.

Hjælp til at forbedre akutte situationer med nyfødte

Laerdal træningsløsninger for neonatale og pædiatriske afdelinger

SimNewB

SimNe

www.laerdal.com


INFUSIONS- OG SPRØJTEPUMPER FRA TERUMO

TE-171/172

TE-311/312

SMERTE- OG INFUSIONSPUMPER FRA MICREL

RYTHMIC

MICROPUMP

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 Herlev Tlf. 36 45 65 17 • www.hemax.dk • hemax@hemax.dk M E D I C A L


TERUMO: Kendetegn for alle Terumos pumper: • Høj brugervenlighed. • Robuste pumper. • Lang levetid. TE-171/172 infusionspumpe: • ”Mid-press” betyder, at pumpen ikke klemmer infusionsslangen helt flad og dermed ødelægger blodlegemerne. Derfor er pumpen meget velegnet til blodtransfusioner. • Stor spredning på indløbshastigheden – fra helt lav til høj. 0,1 ml/t til 1200 ml/t. • Høj præcision. TE-331/332 sprøjtepumpe: • Letlæseligt display. • Med tydeligt decimal markering. • Tydelig monitorering af alarmer.

MICREL: RYTHMIC smertepumpe: • • • • •

Let og kompakt pumpe. Simpel at programmere. Nyskabende og unikke infusionssæt. Infusionssættet kommer samlet i en pakke – dermed meget hygiejnisk og nemt. ”Air in line” alarm-irritationen er væk takket være air eliminerings filteret, som er indbygget i det unikke infusionssæt.

MICROPUMP infusionspumpe: • • • • • •

Nem og hurtig programmering i ML/T Lille, let og transportabel Lang batterilevetid Bruger standard sprøjter Hurtig identifikation af alarmer Stor sikkerhed og præcision

HEMAX Medical ApS • Generatorvej 41 • 2730 Herlev Produktspecialist Anja Hermansen • Tlf.: 28 18 70 64 (Jylland & Fyn) Produktspecialist Karen Ambirk • Tlf.: 20300208 (Sjælland)

M E D I C A L


7ZhingZahZc]VgdgYZi 7ZhingZahZc;H6>Dd`idWZg'%&% ;dgbVcY!:jgde²^h``dciV`ieZghdc^ciZch^k:;88C6d\a²\Zb^YYZa^cYjhig^[dgZc^c\ZcA>;# BZYaZbhcg#+'.+,  6gWZ_YhhiZY/ BZiiZG^c\  CZjgdVc²hiZh^V[hc^i'#V[Y# =Za^dhkZ_&'!.'&%uaWdg\H£ 6c²hiZh^ZcGZ\^dcCdgY_naaVcY Ia[#/.-&)%*-'  uaWdg\Hn\Z]jhHnY Z"bV^a/BG5\kYcZi#Y`  Ia[#..('',** C²hi[dgbVcY!;H6>DÉh`dciV`ieg#i^a6`ji"d\eg²]dhe#hn\Zea#H>"\gjeeZd\BZYa#gZ\^higVci# BZYaZbhcg#-)),,  6gWZ_YhhiZY/ BV_`Zc9Vb;gZYZg^`hZc  I]dgVm"`Vg"bVbbVZ"eaVhi^`Vc²hiZh^ £gcZ]³_kZ_(!.'+%<^higje 6c²hiZh^ZcGZ\^dcCdgY_naaVcY Ia[#.-(&)&,(  uaWdg\hn\Z]jhhnY Z"bV^a/bV_`ZcTYVb5nV]dd#Y` @VhhZgZg/ BZYaZbhcg#+&,-(  @^ghiZc=³\]?ZchZc  7_Vg`Zh\VYZ.!+,%%:hW_Zg\ Ia[#,*&(&)'-  :"bV^a/]dZ\]5ZhZcZi#Y`

6gWZ_YhhiZY/ HnYkZhi_nh`Hn\Z]jh:hW_Zg\ 6c²hiZh^V[YZa^c\Zc Ia[#,.&-'+*-

CdgY^h`@dciV`i!^ciZch^kCDH6B!d\;H6>DÉh`dciV`ieZghdci^aÇ9g€WZc9VcbVg`ÇÉhgZYV`i^dc# BZYaZbhcg#,'(-&  C^cVAZccZgi  6gWZ_YhhiZY/ £ghiZYh\VYZ,!+)%%H³cYZgWdg\ >ciZch^kV[Y# Ia[#)')((&%.  Hn\Z]jhH³cYZg_naaVcY!H³cYZgWdg\ :"bV^a/c^caZc5a^kZ#Y`  Ia[#,)&-''++ @dciV`ieZghdci^aYZGZ\^dcVaZ6gWZ_Yh\gjeeZg!`dciV`ieZghi^a9Vch`6c²hiZh^9ViVWVhZ 969!d\`dciV`ieZghdci^a>ciZgcVi^dcVa8dc[ZgZcXZ[dgEZg^6cZhi]Zh^VCjghZh>8E6C 7ZciZ7jX] BZYaZbhcg#,,%', 6gWZ_YhhiZY/ DgYgje?V\ikZ_.,!'.'%8]VgadiiZcajcY G^\h]dhe^iVaZi]]k#dek€\c^c\hV[Y#EDI6'%)' Ia[#(&((%'-&  ia[/(*)*'%)' :"bV^a/WZWjX]'%%(5nV]dd#Y` d\JYY#"d\jYk^`a^c\hV[YZa^c\Zcia[/(*)*,'&% LZWcjghZ!`dciV`ieZghdci^a>;C6!d\CdgY^h`@dciV`i!Vc²hiZh^CDH6B# BZYaZbhcg#  6gWZ_YhhiZY/ 9dgiZHdYZgWZg\  6c²hiZh^dad\^h`">ciZch^k6[YZa^c\K! Gj\]VkZkZ_(!*'(%DYZchZB CZjgdVc²hiZh^dad\^h`V[hc^i Ia[#++&)&,%'  DYZchZJc^kZgh^iZih]dhe^iVa :"bV^a/YhdZYZgWZg\5\bV^a#Xdb Ia[#+*)&'*.( HijY^Zhi³iiZ!EVi^Zcih^``Zg]ZY!:jgde²^h``dciV`ieZghdc!^ciZch^k:[88C6! d\`dciV`ieZghdci^aLdgaY;ZYZgVi^dcL;88C# AdcZ?j]a8]g^hiZchZc BZYaZbhcg#+,.,( 6c²hiZh^dad\^h`6[YZa^c\K! :g^``ZkZ_&,!*,%%HkZcYWdg\ >ciZch^kV[hc^i Ia[#+''%.(.*  DJ=!HkZcYWdg\Hn\Z]jh :"bV^a/adcZ_j]a5\bV^a#Xdb Ia[#+('%''%) &#hjeeaZVcii^a;H6>DÉhWZhingZahZ/ BZYaZbhcg#,(.+) AdiiZGZ^iZg  HVjciZkZ_&&(W!(&%%=dgcW²` Ia[#*%*)&-,,  :"bV^a/adiiZ#gZ^iZg5a^kZ#Y` '#hjeeaZVcii^a;H6>DÉhWZhingZahZ/ BZYaZbhcg#  A^hWZi]>hV`hZc =jcYWdg\kZ_**!,,%%I]^hiZY BdW^a(%+.&-,. :"bV^a/A^hWZi]^hV`hZc5\bV^a#Xdb

45


Formandens beretning 2010 INTENSIV- OG

SIRK ANÆS

TE

46

A NM

Landskurser 2010 blev året hvor FSAIO`s forårslandkursus ikke havde så mange deltagere som de tidligere år – dette tilskrives den økonomiske afmatning, vi alle har mærket. Der var planlagt et spændende og indholdsrigt program, som de deltagende kursister var meget tilfredse med. Forårslandskurset blev afviklet lige da vulkanen på Island startede med at sende aske ud over hele Europa. En af underviserne på landskurset kom fra Tromsø. Hjemrejsen tog 2½ døgn! Endvidere blev DRÅBEN`s 25 års jubilæum fejret på forårslandskurset. Der var arrangeret reception med musikindslag og DRÅBEN-redaktionen blev behørigt fejret og takket for den enestående indsats i de første 25 år. Der blev ikke afholdt et efterårslandskursus i 2010 af hensyn til, at så mange som muligt kunne deltage i NOKIAS, den Nordisk kongres på Færøerne der blev holdt i september 2010. Den 9. november blev der holdt Landsdækkende Temadag for Opvågningssygeplejersker – og andre interesserede medlemmer af FSAIO på Hotel Frederik i Slagelse. Temadagen var arrangeret af Øst-opvågningsarbejdsgruppen. Det var en stor succes med ca. 130 deltagere, der fik mange faglige input samtidig med at der blev etableret netværk på tværs af landet.

SK EJER ER I D A

v/ Mette Ring

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

Der har nu været tre forskellige regionsgrupper, der har arrangeret landskursus/temadag. I 2008 var det anæstesigruppen i Region Nord, der arrangerede landskursus på Comwell i Rebild. Gruppen kunne efterfølgende tage på en studietur til Boston, der til dels var betalt af overskuddet fra landskurset. I 2009 var det Trekantens intensivgruppe der arrangerede efterårslandskursus på Comwell i Kolding. Dette landskursus var også en stor succes. Gruppens medlemmer kunne efterfølgende til dels få udgifterne til deltagelse i NOKIAS på Færøerne betalt. Øst – opvågnings-arbejdsgruppen har ligeledes ønsker om kongresdeltagelse i udlandet. I oktober 2011 afholdes den første internationale kongres for opvågningssygeplejersker i Toronto Canada. Valg I 2010 blev der afholdt valg til FSAIO`s bestyrelse. For første gang blev valget afholdt elektronisk via FSAIO`s hjemmeside. Der var opstillet 9 kandidater til de 7 bestyrelsesposter plus 2 suppleanter. Valget blev annonceret i DRÅBEN og på FSAIO`s hjemmeside plus der blev sendt plakater rundt til alle landets anæstesi – intensiv og opvågningsafsnit. Desværre var stemmeprocenten meget lav, men reglerne for valgproceduren var overholdt. Ud fra de afgivne stemmer var der valgt bestyrelsesmedlemmer og


2 suppleanter. Det er en stor force for det fremtidige bestyrelsesarbejde at bestyrelsen er fuldtallig med repræsenter fra alle 3 specialer. Formand Birte Baktoft valgte ikke at genopstille ligesom FSAIO´s kasserer- Karin Fietje gennem mange år nu også har videregivet posten. Internationale samarbejder EfCCNa: European Federation of Critical Care Nursing association I 2010 har planlægningen af 4th EfCCNa congress and FSAIO spring congress fyldt meget. Mange FSAIO medlemmer har gjort en stor indsats for at promovere den store europæiske kongres sammen med FSAIO – bestyrelsen og EfCCNa-repræsentanter. Der er sammensat et spændende program med udelukkende sygeplejersker som oplægsholdere. Der er kommet abstracts fra 27 forskellige lande. Tilmeldingerne til kongressen kommer stadig, så det skal blive spændende at se, hvor mange deltagere, der bliver til denne første europæiske kongres for Critical Care Nurses i Danmark. IFNA: International Federation of Nurse Anaesthetists I juni 2010 blev den 9. Verdenskongres for anæstesisygeplejersker afholdt i Haag i Holland. Flere af FSAIO`s bestyrelsesmedlemmer deltog i kongressen, hvor der var mange fagligt nye og spændende indlæg fra rundt i verden. WFCCN: World Federation of Critical Care Nurses Der er afholdt kongres I Singapore. WFCCN planlægger at holde møde i København i forbindelse med EfCCC-

Na/FSAIO – kongressen i marts. NOSAM: Nordisk Samarbejde NOSAM har som nævnt holdt NOKIAS på Færøerne. Medlemmer af NOSAM er anæstesi – og intensivsygeplejersker fra de nordiske lande. Næste gang NOKIAS afholdes bliver i Danmark i 2013. Regionsgrupper Der har været afholdt mange faglige arrangementer lokalt i arbejdsgrupperne. Det har været meget inspirerende at se, hvordan nu 3 forskellige arbejdsgrupper indenfor FSAIO´s 3 specialer har haft succes med at arrangere landskurser/temadag. Forhåbentlig er der startet en tradition, som vil fortsætte fremover. Udvalg, arbejdsgrupper og råd FSAIO er repræsenteret i flere forskellige udvalg. Blandt flere kan nævnes Den Danske Anæstesi Database (DAD), Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Center for Organdonation. Gennem 2010 har der været afholdt flere møder med DSR, bl.a. med henblik på hvordan DSR kan støtte De Faglige Selskaber i deres arbejde. Der er kommet nye momsregler, som har betydet ændrede økonomiske vilkår for de Faglige Selskaber. FSAIO har valgt at fortsætte med at varetage kassererposten suppleret med hjælp fra ekstern revisor. Endvidere har der i DSR været afholdt møder og konference for De Faglige Selskaber. Dette bl.a. med henblik på hvordan vi i fællesskab kan skabe inspiration og sætte fokus på sygeplejen.

47


Årsberetning for IFNA v/ Lotte Reiter og Dorte Söderberg Verdensorganisationen for anæstesisygeplejersker har eksisteret siden 1989. Danmark har været medlem siden 1997 og i skrivende stund er der 35 medlemslande. Formålet med IFNA er bl.a. at samarbejde om udvikling af anæstesiuddannelsen, at støtte den faglige udvikling indenfor anæstesisygeplejen, at give mulighed for efteruddannelse samt at fremme anerkendelsen af anæstesisygepleje som selvstændigt fag på verdensplan. I juni 2010 var der verdenskongres i Haag, Holland. Selve kongressen har der været referater fra i DRÅBEN skrevet af deltagende sygeplejersker og mødet i IFNA inden kongressen er beskrevet i september - nummeret af DRÅBEN, af Lotte. Overordnet kan siges at der var rigtig mange spændende emner og udviklende møder med anæstesisygeplejersker fra hele verden. Fremover vil der være verdenskongres for anæstesisygeplejersker hvert 2. år og den næste afholdes i Ljubljana, Slovenien 26-29/5 2012 – www. wcna2012.com Af aktuelle aktiviteter kan nævnes etablering af et internationalt pilotprojekt om akkreditering af anæstesiuddannelsen i forhold til de af IFNA vedtagne standarder. IFNA søger interesserede deltagere.

48

Ved mødet inden kongressen i Haag blev der nedsat en ny arbejdsgruppe under forretningsudvalget i IFNA, nemlig Practice Committee. Den afgående præsident for IFNA, Sandy Oullette er formand, og Danmark er repræsenteret ved Jakob Vedtofte, fra Rigshospitalet. Se specielt referat fra første møde i denne komite herunder. Næste møde i IFNA er i maj 2011. IFNA -Practice Committee, hvad skal den så lige lave?? Af Jakob Ibsen Vedtofte, Rigshospitalet, e-mail: jakob.vedtofte@rh.regionh. dk IFNA (International Federation of Nurse Anesthetists) havde besluttet op til Verdenskongressen i Haag, at supplere deres udpegede komiteer med en Practice Committtee og jeg var så heldig at blive valgt som medlem af komiteen. Kvalifikationerne for medlemmer af gruppen er, at man har en akademisk uddannelse, og er fortrolig med forsknings- og udviklingsarbejde. De øvrige medlemmer af gruppen er Sandy Oullette fra USA, som er afgående præsident for IFNA, Lars Eggers fra Schweiz, som holdt et oplæg ved kongressen i Haag og Vera Meeusen, Holland, som vandt posterkonkurrencen i Haag.


Practice Committee’s opgaver er især følgende, som kan have betydning for danske anæstesisygeplejersker: • en verdensomspændende undersøgelse af anæstesisygeplejerskers kliniske praksis • løbende efteruddannelse af anæstesisygeplejersker • samt forskellige støttefunktioner i forhold til afvikling af næste Verdenskongres i Slovenien i 2012 Den verdensomspændende undersøgelse af anæstesisygeplejerskers kliniske praksis. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge hvilke arbejdsopgaver anæstesisygeplejersker udfører i de forskellige lande med henblik på at kunne diskutere egen praksis som anæstesisygeplejerske. Vera Meeusen har i august publiceret en undersøgelse af variationen i de europæiske anæstesisygeplejerskers kliniske praksis i et europæisk anæstesitidsskrift. Det blev derfor vedtaget at gennemføre den verdensomspændende spørgeskemaundersøgelse på samme måde for at udnytte disse erfaringer. Der er dog store metodiske problemer med at gennemføre undersøgelsen, som efter planen skal omfatte både IFNA’s 35 medlemslande og ikke-medlemmer af IFNA. Practice Committee arbejder også med løbende efteruddannelse Gruppen skal udarbejde forslag til struktur i en løbende efteruddannelse for anæstesisygeplejersker, idet det anæstesiologiske speciale er i konstant omstilling på grund af den tek-

nologiske udvikling på området. Derfor må man kunne forvente at der vil være behov for løbende fornyelse af viden efter endt specialuddannelse, tænk blot på at saturationsmåling og kapnografi er tilkommet inden for de sidste 15 år og at adskillige anæstesisygeplejersker er uddannet før den tid. For nuværende har USA efteruddannelse som et krav, og det er en udvikling, som medlemmerne har bestemt via en afstemning. Der er relativt få andre lande, som har arbejdet med løbende efteruddannelse, heriblandt Holland som har et frivilligt system. Norge har sendt et forslag ind til regeringen om et tvungent efteruddannelsessystem og Schweiz arbejder pt. med et forslag til en model, som beskriver anæstesisygeplejersken som en medicinsk ekspert med følgende forskellige roller: den fagprofessionelle rolle, rollen som kommunikator, teammedlemmet, lederen, sundhedsadvokaten og den videns udviklende rolle, som er kendt som kategorier fra den lægelige specialuddannelse. Gruppen foreslår i øvrigt, at betegnelsen løbende efteruddannelse bliver erstattet af betegnelsen fortsat professionel udvikling, da dette begreb er i bedre overensstemmelse med moderne kompetenceteorier. Desuden er det vigtigt at et internationalt udarbejdet forslag anerkender alle de kompetencer som en anæstesisygeplejerske er i besiddelse af, som følge af det daglige kliniske arbejde samt deltagelse i forskellige faglige aktiviteter i og udenfor arbejdet.

49


Practice Committee’s udkast og medlemmernes reaktion Som det fremgår, er IFNA modellen for fortsat professionel udvikling ikke besluttet endnu. Den amerikanske repræsentant vil fremlægge et forslag til næste møde i maj. Derfor vil det være interessant at få jeres tanker om fortsat professionel udvikling på

banen. Måske kan det en dag blive en realitet for danske anæstesisygeplejersker. Så hvis du har en holdning, så skriv en kommentar her i bladet, eller direkte til mig, så et internationalt forslag kan blive i overensstemmelse med flest mulige medlemmers interesser.

European federation of Critical Care Nursing Associations v/ Mette Ring Der blev i 2010 holdt to møder for repræsentanterne. Første møde var planlagt til sidst i april i Bruxelles. Mødet blev udsat til sidst i juni, da støvskyen fra Island, satte de flyrejsende på standby sidst i april. På mødet i juni blev der stemt om hvem der skulle arrangere den 5. EfCCNa-kongres. Der var 3 lande som havde udarbejdet kongrestilbud, det var Belgien, Tyrkiet samt Serbien. Valget faldt på Serbien, der så skal have værtsskabet for kongressen i 2013. Der har været tradition for at kongressen afholdes hver 3. år., men det blev vedtaget at den 5. EfCCNakongres, skulle være i 2013. Det andet møde for EfCCNa-

50

repræsentanterne blev afholdt i Zagreb, Kroatien. Der blev her primært arbejdet i de forskellige grupper repræsentanterne er delt op i. Flere af jer intensive sygeplejersker har bidraget til A Delphi Study, som nu i januar er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Advanced Nursing med titlen: Research priorities of adult intensive care nurses in 20 European countries. Tak til alle jer der har bidraget med oplysninger til undersøgelsen. Resultater fra E-Link undersøgelsen som mange af jer også har været involveret i, vil blive præsenteret på den kommende EfCCNa/FSAIO kongres i København den 24.-26. marts


2011. På EfCCNa`s hjemmeside: www.efccna.org findes flere oplysninger om arbejdet i EfCCNa. Den kommende ”4th EfCCNa congress and FSAIO spring congress 2011” med temaet: ”European Critical Care Nursing: Working together for a better tomorrow” i København 24.-26. marts er blevet planlagt og promoveret i hele 2010: www.efccna2011.dk Programmet er

på plads og der bliver oplæg fra sygeplejersker fra 27 forskellige lande. Det er et meget spændende program for den største europæiske kongres for Critical Care Nursing i Danmark. Der bliver med stor spænding set frem til marts 2011, hvor intensivsygeplejersker vil mødes til en international kongres under mottoet for EfCCNa: Working together – achieving more

NOSAM v/ anæstesisygeplejerske Kirsten Høgh NOSAM er den Nordiske samarbejdsorganisation for anæstesi – og intensivsygeplejersker. Medlemslandene inden for intensivsygepleje er Norge, Sverige og Danmark. Indenfor anæstesi - sygepleje er medlemslandene Finland, Sverige, Norge, Island, Færøerne og Danmark. Der afholdes møde ca. hver 8 – 9 måned på skift mellem landene. I maj 2010 var Danmark vært for mødet, som blev afholdt i København. På dette møde blev der lagt den sidste hånd på forberedelserne til NOKIAS, Den Nordiske Kongres, som skulle afholdes på Færøerne i september. Blandt andet besluttede vi at lave en nye fælles nordisk poster, da

den vi havde var gået i stykker. Selve tekstindholdet til posteren blev ændret lidt. Posteren blev fremvist på NOKIAS første gang NOKIAS blev afholdt først i september på Færøerne for ca. 350 deltagere. Det var første gang at Færøerne var vært. Det var en fantastisk kongres, hvor ”Nordens Hus” i Thorshavn dannede rammerne. Kongressen gav deltagerne et indblik i tilværelsen i et ø samfund og en fornemmelse af hvordan et hospitalssystem fungerer i sådant et samfund. Der var rigtig mange gode indlæg på et højt fagligt niveau. Som noget nyt havde NOSAM - gruppen planlagt en uddannelsesdag, hvor man fik indtryk af uddannel-

51


serne i de enkelte lande. Fremadrettet har NOSAM gruppen besluttet at prioritere uddannelserne indenfor specialerne, da de ikke er ens i nogen af landene. Ønsket er at man i NOSAM-gruppen kan arbejde

og motivere til en mere ensretning og opkvalificering af specialuddannelserne. Næste NOSAM møde finder sted i Sverige i maj 2011.

WFCCN v/ Lone Juhl Verdenssammenslutningen af intensivsygeplejersker blev stiftet i 2001 i Sydney og har i dag 35 lande repræsenteret. Se hjemmesiden http://en.wfccn.org/. WFCCN har afholdt syv kongresser, hvoraf den sidste fandt sted i Manila i 2010. Der er p.t. ingen kontingent og økonomien er beskeden men dog på plussiden pga. sponsorater. Bestyrel-

sens formand er Wouter de Graaf fra Holland. Der afholdes en verdenskongres som lægger sig op af verdenskongres for læger. Tidspunktet for den næste kongres er endnu ikke annonceret. Tidsskriftet CONNECT er det officielle tidsskrift for både WFCCN og EfCCNa – den europæiske organisation for intensivsygeplejersker.

Intensiv-, anæstesi – og opvågnings arbejdsgrupper v/ Kirsten Høgh Arbejdsgrupperne for anæstesi og intensiv har i 2010 været igennem en ændring i organiseringen. Bestyrelsen valgte i 2009 at følge DSR´s omstrukturering som følge af regiondannelser-

52

ne med den konsekvens, at nogen af arbejdsgrupperne måtte lægges sammen. Fordelen ved at omstrukturere er at tilskuddet til hver arbejdsgruppe er sat større.


Den tidligere anæstesi arbejdsgruppe på Fyn er desværre nedlagt, de har haft svært ved at rekruttere nye medlemmer samtidig med at flere af gruppens medlemmer gik på efterløn. De 3 arbejdsgrupper for opvågningssygeplejersker er i den nye bestyrelse lagt ind under samme kontaktperson som anæstesi og intensiv. Bente Buch er efter valget blevet den nye kontaktperson. FSAIO ser gerne at nye arbejdsgrupper opstår i de kredse, hvor der endnu ikke findes nogen. Antallet af grupper er dog afhængig af specialets medlemsantal i FSAIO. Retningslinjer og betingelser for oprettelse af nye grupper findes et andet sted i DRÅBEN og på FSAIO´s hjemmeside www.dsr.dk/fsaio. På nuværende tidspunkt er der 3 grupper for intensiv sygeplejersker i kreds: Syddanmark, Midtjylland og Sjælland, her kunne der opstå grupper i Kreds Hovedstaden og i Kreds Nordjylland. Der er 5

grupper for anæstesisygeplejersker en i hver kreds og der er 3 grupper for opvågningssygeplejersker, i hhv. Østdanmark, Nord- og Midtjylland og Syddanmark. Der har i foråret været afholdt årsmøder i de 3 specialer, hvor der var et fagligt indlæg hos dem alle. Indlæggene var meget interessante og inspirerende. Således vil der fremover blive planlagt med faglige indlæg til årsmøderne. I november blev der, som erstatning for Efterårslandskurset, afholdt Landsdækkende Temadag arrangeret af Opvågningsgruppen i Østdanmark. Det var en spændende dag med mange gode indlæg og foredrag. Der var ca. 130 deltagere. Bestyrelsen har kontakt med grupperne via de årlige møder og referater fra arrangementer og møder. Alle referater lægges på FSAIO’s hjemmeside, så alle har mulighed for ar følge med.

Hjemmesiden v/ Majken Dam Frederiksen FSAIO´s hjemmeside har adr.: www.dsr.dk/fsaio. Vi prøver at gøre hjemmesiden så attraktiv som muligt, ved at opdatere den løbende med det der er aktuelt. Hjemmesiden bliver besøgt af flere og flere medlemmer, og bestyrelsen

håber at det i stigende grad kan blive vores ansigt udadtil til medlemmerne. Ind- og udmeldelse, adresse- og navneændringer foregår via hjemmesiden. Du skal være logget ind, for at kunne sende en adresseændring. Vi lægger alle referater fra medlem-

53


mer der har modtaget studiestøtte til forskellige kurser og kongresser på hjemmesiden. Husk at læse dem. Du kan læse referater fra SI-gruppernes møde og IFNA´s møder. Som noget nyt, lægger vi invitationer til temaaftener på. Dette er arrangementer som arbejdsgrupperne arrangerer, det er især opvågningsarbejdsgrupperne der bruger dette. Du kan se kommende kurser og

kongresser annonceret på hjemmesiden. Efter afholdelsen af vores egne kurser, prøver vi at lægge noget af materialet på hjemmesiden, således at medlemmer der ikke deltog, kan læse enkelte foredrag. Husk man kan abonnere på nyheder, ved at tilmelde sig. Så modtager man automatisk en mail, da der er oprettet en nyhed på siden.

Medlemsregistranten v. Majken Dam Frederiksen Denne post er en af de store poster i bestyrelses arbejdet, og derfor har vi arbejdet på at gøre det nemmere gennem årene og det begynder at vise sig nu.. En stor ændring har været at overgå til FSAIO´s hjemmeside www.dsr. dk/fsaio med al ind- og udmeldelse, navne- og adresseændring. Dog er der stadig enkelte medlemmer der skriver til mig på almindelig mail. Det er også fint. Ved at bruge hjemmesidens blanketter til ind- og udmeldelse, får DSR´s medlemsregistrant samtidig oplysningerne, og dette gør så at jeg med det samme får besked hvis et medlem ikke er medlem af DSR. Det er et krav for at kunne blive medlem af et fagligt selskab. Vores kontingent bliver nu opkrævet af Medlemskontoret.dk, og det samarbejde fungerer rigtigt godt. De

54

er en stor hjælp fra mig som medlemsregistrant. Hermed er min opfordring til alle vores medlemmer, at så vidt muligt at bruge hjemmesiden til kontakt til medlemsregistranten. En stor opfordring til alle medlemmer: Husk at melde adresseændring til mig, ellers modtager I ikke vores medlemsblad DRÅBEN Danmark, når den udkommer. Der er som regel ca. 30 medlemmer der ikke for bladet, pga. fejl adresse registrering. Vi er ikke tilkoblet folkeregisteret, ligesom DSR er det. FSAIO har ca. 2600 medlemmer, og desværre er medlemstallet faldende. Så fra mig skal der lyde en opfordring til alle FSAIO´s medlemmer om at lave reklame for vores faglige selskab, så medlemstallet igen begynder at stige.


Kassereren v/Kirsten Høgh FSAIO har en god og sund økonomi, hvor vi fortsat kan støtte op om den faglige udvikling af vores fag. Det være sig i form af tilskud til arbejdsgrupperne, studiestøtte, det nordiske og internationale samarbejde, bestyrelsens deltagelse i diverse udvalg og råd. Støtte til vores fagblad DRÅBEN og afholdelse af de relevante og fagligt kvalificerede landskurser.

2010 var et valgår og vi fik ny kasserer. Jeg vil fortsat arbejde på at vi vil have en god og sund økonomi og at vi fortsat kan uddele mange penge til vores medlemmer via studiestøtten og arbejdsgrupperne. Jeg har været bestyrelsesmedlem i 7 år og glæder mig meget til udfordringen med kasserer posten.

Samarbejdet med DRÅBEN v/ Nina Lennert Der har været afholdt to fælles møder mellem FSAIO og DRÅBEN-redaktionen i 2010. Derudover en del kommunikationen over mail mellem FSAIO`s kontaktperson til DRÅBEN – redaktionen. Efter det overståede valg til bestyrelsen i 2010 blev jeg på vores konstituerende møde i efteråret udpeget til at være kontaktperson til DRÅBEN. Jeg skal viderebringe de informationer fra bestyrelsen, der ønskes bragt i DRÅBEN. Jeg er af den ansvarshavende redaktør Jan Normann Kristensen og af den afgående kontaktperson blevet sat grundigt ind i hvad denne post indebærer. DRÅBEN udkommer jo 4 x årligt, hvilket betyder

at der året igennem skal samles materiale sammen, som skal viderebringes til udgivelse. Af informationer fra bestyrelsen vil en stor del bl.a. handle om vores aktiviteter i FSAIO såsom referater fra og invitationer til kurser, temadage, kongresser, årsmøder m.v. Ting du kan have mulighed for at deltage i. Har du kendskab til hvad der sker både her til lands og ude i den store verden, som kan have interesse for medlemmer af FSAIO, må du meget gerne sende disse oplysninger til mig på mail: ninlen@live.dk. Som nyvalgt kontaktperson fra FSAIO er ønsket at det gode samarbejde må fortsætte.

55


3. årsmøde for Opvågnings Arbejdsgrupperne Den 17. maj 2011 fra kl. 09.30 til 15.00. Sted: Odense Universitetshospital, klinikbygningen i Nielsine Nielsen lokalet Dagsorden: 1. Velkomst. 2. Kaffe/the og rundstykker 3. Godkendelse af dagsorden 4. Godkendelse af sidste referat 5. Tema – børn i opvågningen a. Anæstesi til børn indlæg ved anæstesisygeplejerske fra OUH b. Udskrivningskriterier for børn c. POUR – et dilemma? d. Dokumentation af opvågningssygeplejen til børn e. Samarbejde med stamafdelingen 6. Frokost 7. Meningsudveksling a. DDKM – hvad arbejder vi med? b. Udvalgte retningslinjer udsendes før mødet. c. Opvågningssygeplejerskens funktionsområde d. Opvågningsuddannelsen – hvor er vi henne? e. Fælles input taget fra årsberetningerne f. Patientklassifikation ved Bente Buch. 8. Evaluering/Afslutning. 9. Tak for denne gang. Tilmelding gruppevis til Susanne W. Olsen på Mail: scan@dsa-net.dk inden 1. april 2011. Der tages forbehold for ændringer i dagsordenen, endelig dagsorden udsendes 14 dage før mødet.

56


Opslagstavlen:  V[ hiZ C² ^kZahZ jY\ €WZcÇ Ç9g ^'%&& _jc Z/ & Ya^c ^a'%& V Z 9 Veg &*#

:cZcZhi€Z cYZX]VcXZ 9ZccZ`dc\  gZhb

€YjWVgZ dkZgk²gZ" I^abZaY^c\i ^a :[88CVŸh`d c\gZhd\;H6 >DŸh [dg€ghaVcYh` jghjh hZcZhiY#& *#bVgihÄ hZbZgZe€ /lll#Z[XXc V'%&&#Y`

11

r i 20

esse ongr

e tensiv on In 1 • m iu s mpo 2-25, 201 al Sy Kurs =JH@V ation March 2 n r e t e iWZiVa esia): 1st In Medicin h 3 t Z s 1 e 1 y €gh`dc h 20 ergenc s Ana ore, c u r i o a ^c\Zci n m M e p E v a a d g r t n in m a of In 2011, S Care els, Belgiu ( The ciety 011: ty) 22 ld So s – 2 april r 2 o Bruss m W u t ( ar ocie For SIVA 31 m are S Care World kongres nsive tensive C e t e In t In S d næs nd ANZIC w Zealan nce a e porenfere rence o C Singa lian and N Care a Confe al a ic ic itical Austr pril 2011 es Cr d Asia-Afr e and Crit ert A a 4 ir 2 t m r iv E 3 In s n h 1 h t e i 201 he 7 ith 6t ACof Int 011 T CC Duba ocieties junction w ngress (IP 2 l i r S C n o f E Ap o o C , d c n ine nite tion itio ) in Exhib rld Federa FSICCM are Medic ival City, U t C of Wo edicine (Wb Critical ubai Fes sive D M a l Inten a Care al Pan Ar 3, 2011 • t a n eo n natio April 21-2 and N ) ) ker diatric (Slovenia e CMS mirates P lejers n a o n E a m lj ygep b b iu is s ju s o e L Ara t p æs ym 11 • for an ana S nd of 4, 20 Ljublj pril 23-2 g & E ndon, ngres 2012 o in k n >cY" s n A n o j la Care 9 ma verde are P 011 L d older nien 26-2 dvance C 4 June 2 h f a 6Yg \jYb IFNA A) i Slove iety of A : 22 to 2 ZhhZ : ) Z c 1 dicine "²c aY^c\ (WCN ational So ence 201 e Me r r a n e r C f Y e on Int 011 nsive nd i^a; g^c\ are C f Inte ctober 2 siology a nia o y Life C Kingdom t H cie 5O sthe , Lithua d <³g 6>D an So s , 01-0 Anae Unite Zhk urope r i Berlin gress of 12, Vilniu (E , e n ;H6 ^V ESCIM kongres Baltic Co ctober 20 ] _ Z >D l e ll næst ternationa 18 to 20 O l#Y bbZh^ Ÿh hg#Y YZ/ 6th In ive Care: `$[ s hV Inten

k er og

^d

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`


CRITICAL CARE NURSING IN EUROPE: WORKING TOGETHER

=ZcYZh@dc\Za^\Z=³_]ZY!@gdceg^chZhhZBVgn!ZgegdiZ`idg[dg`dc\gZhhZc

Egd\gVbbZi[dg Ç)i]:[88CV8dc\gZhh;H6>DHeg^c\8dc\gZhhÇ Zgcj`aVge€]_ZbbZh^YZc/lll#Z[XXcV'%&&#Y` @dbd\b³Y@ZncdiZheZV`ZgZ[gV>hgVZa!Inh`aVcY!:c\aVcY!=daaVcY!Cdg\Z! 9VcbVg`d\6jhigVa^ZchVbbZcbZYhn\ZeaZ_Zgh`Zg[gV',[dgh`Zaa^\ZaVcYZ! YZg[gZba²\\ZgZ\cZegd_Z`iZg# Egd[ZhhdgEVja;jaWgdd`[gV6jhigVa^Zck^ae€`dc\gZhhZceg²hZciZgZgZhjaiViZg [gVYZcZjgde²^h`Z:"A>C@jcYZgh³\ZahZ!hdbbVc\ZV[_Zg]VgYZaiV\Zi^# Egd\gVbbZiZgZcYk^YZgZeaVcaV\ibZYeVcZaY^h`jhh^dcZg!hnbedh^Zg! bjcYia^\Zeg²hZciVi^dcZg!edhiZgjYhi^aa^c\d\Ldg`h]deh#9ZgjYdkZgZgYZg bja^\]ZY[dg]dhe^iVahWZh³\#

:jgdeZVc8g^i^XVa8VgZCjgh^c\/ Ldg`^c\id\Zi]Zg[dgVWZiiZgidbdggdl

9ZgZghiVY^\bja^\]ZY[dgi^abZaY^c\i^aYZccZ[³ghiZZjgde²^h`Z`dc\gZh[dg 8g^i^XVa8VgZCjghZh^9VcbVg`k^V]_ZbbZh^YZc/lll#Z[XXcV'%&&#Y`

58


'%k^cYZgZV[bZYaZbhi^aWjY! `dc\gZhV[\^[id\iddkZgcVic^c\Zgi^a/ )i]:[88CV8dc\gZhh;H6>D Heg^c\8dc\gZhh!')#"'+#bVgih'%&& >WZc=Zgio!<adhigje=dhe^iVa HjhVccZ7ZgcZg!<adhigje=dhe^iVa =VccZ?jjaB^``ZahZc!H`Z_Wn :kVA²g`cZg!DYZchZJc^kZgh^iZih=dhe^iVa BZgZiZ:a]dab@d[dZY!<Zcid[iZ=dhe^iVa <^iiZIgVcjb?d]VchZc!=ZgaZk=dhe^iVa IVW^iV<VaaVX]Zg!GVcYZghGZ\^dch]dhe^iVa 6ccZbVg^ZKVc\ZgAVghZcB^``ZahZc!GVcYZghGZ\^dch]dhe^iVa 6ccnHÂłgZchZc!GVcYZghGZ\^dch]dhe^iVa AV^aV6cYZghZc!<Zcid[iZ=dhe^iVa @VgZc=Zcg^`hZc!Cn`ÂłW^c\;VahiZg 8]VgadiiZ9Vj\W_Zg\!6VaWdg\Hn\Z]jhHnY @Vg^cÂŁhiZg\VVgY8]g^hiZchZc!;gZYZg^X^VHn\Z]jh Gji]GjW^Zc7ZcihZc!6VaWdg\Hn\Z]jhCdgY AZcZ7gZY\VVgY8]g^hiZchZc!Cn`ÂłW^c\;VahiZg 7ZciZHÂłgZchZc!6VaWdg\Hn\Z]jhHnY I]ZV@gd\]!HÂłcYZgWdg\Hn\Z]jh 7ZciZ:nWnZ!uWZcgÂ&#x20AC;Hn\Z]jh =Zcg^`GVhbjhhZc!6WYdb^cVaXZciZgZiG^\h]dhe^iVaZi @^ghiZc7VYhWZg\Hadi]!6VaWdg\Hn\Z]jhCdgY

59


Regionsgrupper for anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejersker Lokale arbejdsgrupper i regionerne, som er nedsat med det formål at styrke den faglige udvikling indenfor anæstesi – intensiv – og opvågningssygepleje, kan ansøge FSAIO om økonomisk støtte til driftsomkostninger. Med udgangspunkt i medlemstal ydes der tilskud til 5 anæstesi – 5 intensiv og 3 opvågningsgrupper. Hvor det geografisk er en fordel kan grupperne dele sig i 2, og som følge heraf dele tilskuddet. Der kan max. søges kr. 15.000,00 kr. pr. år pr. gruppe. Ansøgningsfrist for tilskud fra FSAIO d. 1. maj 2011. Betingelser og forpligtelser: - Arbejdsgruppens medlemmer skal være registrerede, betalende medlemmer af FSAIO. - FSAIO oplyses om navn og adresse på samtlige af gruppens medlemmer. - FSAIO bekendt gøres med hvem der er formand, kasserer og referent. - FSAIO bekendt gøres med gruppens årsplaner. - Arbejdsgruppen udarbejder budget for det kommende år og aflægger regnskab for det forgangne år. Regnskabsåret er fra 1. maj til 30. april. - Den økonomiske støtte skal bruges til møder, faglige arrangementer, temadage og studiekredse for sygeplejersker. - Referater tilsendes FSAIO´s kontaktperson, som får referatet lagt på hjemmesiden. Årsmøde afholdes på skift blandt regionsgrupperne i alle specialer i foråret. FSAIO støtter den afholdende gruppe med 5.000,00 kr. til dækning af udgifter til lokaleleje og forplejning.

SI-

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG

SK EJER ER I D A

A NM

RK ANÆS

TE

60

OP

L EP

Referenceperson: Bente Buch, Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund, Tlf: 35457210. Mail: bebuch2003@yahoo.dk


SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

A NM

RK ANÆS

TE

Bortlodning af Landskursusophold

OP

Bestyrelsen i FSAIO har besluttet at bortlodde 2 gratis pladser på efterårslandskurset til medlemmer af FSAIO. Dette indebærer kursusafgift og 2 overnatninger på kursusstedet. Transport til kursusstedet og tjenestefri er for egen regning. For at deltage i lodtrækningen skal du: 1. Have været medlem af FSAIO i minimum 1 år på trækningstidspunktet og din kontingentbetaling skal være registreret. 2. Være villig til at skrive et kort referat max. 2 A4-sider til Dråben. Skriv om det, der gjorde størst indtryk på dig, eller om dét, du bedst kan tage med dig hjem og bruge. Sendes til Nina Lennert på mail : ninlen@live.dk 3. Udfylde nedenstående kupon og sende den i en lukket kuvert til formanden for FSAIO: Mette Ring, Heliosvej 12, 9210 Ålborg SØ

Bortlodningen fınder sted ved at to uvildige personer trækker navne blandt de indkomne blanketter den 2. juni 2011. Vinderne får direkte besked. FSAIO gør opmærksom på, at man kun kan deltage på nedennævnte landskursus. Skulle man være forhindret i at deltage, kan pladsen gives videre til en veninde/kollega under samme betingelser som ovenfor!!

Undertegnede ønsker at deltage i lodtrækningen om 1 af 2 fripladser på Efterårslandskurset d. 19.-20. september 2011. Medlemsnummer DSR ______________________________________________ Navn ______________________________________________________________ Adresse ___________________________________________________________ E-mail: ____________________________________________________________ Arbejdssted: _______________________________________________________ Telf. nr. privat: ____________________ Telf. nr. Arbejde: ________________ Speciale: Anæs: _____________ Int: _____________ Opv.: ______________ Indsendes senest den 1. juni 2011.


✂ Frankeres som brev

Mette Ring Heliosvej 12 9210 Ålborg SØ


imagine SAVE THE DATE: OCTOBER 2 - 5, 2011

International Conference for PeriAnesthesia Nurses Toronto, Ontario ~ Canada Mark your calendar and plan to attend the inaugural International Conference for PeriAnesthesia Nurses taking place in fabulous Toronto, Canada!

SPONSORS American Society of PeriAnesthesia Nurses (ASPAN) www.aspan.org

Just imagine â&#x20AC;Ś meeting nursing colleagues from around the globe, sharing diverse practice knowledge and cutting edge research, and all the while meeting new friends. This is a world-class and exciting event not to be missed!

British Anaesthetic & Recovery Nurses Association (BARNA) http://barna.co.uk

Contact info@napanc.org for more information

National Association of PeriAnesthesia Nurses of Canada (NAPANc) www.napanc.org

Irish Anaesthetic & Recovery Nurses Association (IARNA) www.iarna.ie

63


9g€WZc9VcbVg` ³ch`ZgVaaZh^cZ a²hZgZ Zc\dYe€h`Z

64


SI-

A NM

RK ANÆS

TE

At sikre selskabets fortsatte beståen og berettigelse ved at:

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

Mål for FSAIO

OP

Overholde de af Dansk Sygeplejeråd (DSR) udarbejdede vedtægter for Faglige selskaber

Samarbejde med DSR

Højne det faglige niveau og synliggøre sygeplejen ved at arrangere og afholde landskurser

Bidrage til at DRÅBEN DANMARK består, for at sikre formidling af nyheder og information, samt faglige artikler til medlemmerne

Arbejde for at sikre specialuddannelserne til anæstesi- og intensivsygeplejersker

Arbejde for efteruddannelse til opvågningssygeplejerskerne

Repræsentere danske anæstesi-, intensiv og – opvågningssygeplejersker i det nordiske og internationale samarbejde

Arbejde for at fremme det tværfaglige samarbejde mellem medlemmerne

Arbejde for at der er specialuddannede sygeplejersker i anæstesiog intensivafdelingerne

Arbejde for en sund økonomi

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y`"`a^`^cYbZY\dYZ^YZZg 65


SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

IN VÅGN GSSYG L EP

OP

A NM

RK ANÆS

TE

STUDIESTØTTEORDNING Målet med studiestøtteordningen er at give medlemmer af FSAIO mulighed for at komme til udlandet i forbindelse med: • studieophold • kongresser • kurser Betingelserne for at komme i betragtning: • studieopholdet/kongressen/kurset skal have relevans for specialerne: intensiv/anœstesi/opvågning. • arrangementet skal vœre uden for Danmark • man skal have vœret medlem af FSAIO min. 1 år på ansøgningstidspunktet • man skal have søgt arbejdsgiver om tjenestefri og økonomisk støtte INDEN man søger FSAIO. Kopi af svar fra arbejdsgiver skal vedlœgges ansøgningen. • man skal oplyse, hvor man ellers søger støtte • anslået budget skal vedlœgges • der skal vœre en udførlig begrundelse for at deltage • Ansøger skal skrive et resume af arrangementets faglige højdepunkter og sende det elektronisk til lonejuhl@gmail.com senest en måned efter studieopholdet/kongressen. Ansøgningsskema: Ansøgningsskemaet kan hentes på hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio, gå ind under studiestøtte, udfyld skemaet, og send det elektronisk til Lone Juhl, mail: lonejuhl@gmail.com , kopi af, eller indscannet kopi af brev fra arbejdsgiver om tjenestefri og evt. bevilling af penge til arrangementet bedes vedhæftet mailen. Ansøgninger fremsendes senest 3 måneder før arrangementet finder sted. Vær opmærksom på at fristen for ansøgning kan fremrykkes ved kongresser som NOKIAS, WCNA, EFCCNA, dette offentligøres i Dråben og på hjemmesiden. Alle ansøgninger behandles af hele bestyrelsen. Der kan maksimalt gives 5000 kr. til et arrangement. Navne på alle studiestøttemodtagere vil blive bragt på hjemmesiden, www.dsr.dk/fsaio fra December og 3 måneder frem.

66


AstoямВo

Astodia

Astopad

t .JMK┬УWFOMJHCMPEPH JOGVTJPOTWBSNFS EFS IPMEFSCMPEQSPEVLUFS PHJOGVTJPOFSWBSNFGSFN UJMQBUJFOUFOVEFOCSVH BGFLTUSBTMBOHFS t /FNEJHJUBMCFUKFOJOH

t 6OEH├МVO┬УEJHFTUJL t *EFOUJmDFSFSOFNUWFOFS PHBSUFSJFSIPTC┬УSO t #MPELBSSFOFUS┬РEFS UZEFMJHUGSFN

t 6OJLUWBSNFTZTUFN  EFSTJLSFFOWBSNQBUJFOU IFMFWFKFOSVOEU %FSmOEFTFUVUBMBG LPNCJOBUJPOTNVMJHIFEFS JOEFOGPSEFUUFTZTUFN oC├МEFUJMC┬УSOPHWPL TOF%FUEJHJUBMFEJTQMBZ FSOFNUBUCFUKFOFPH LBOTUZSFUPWBSNFNB ESBTTFSBGHBOHFO

ORIOLA A/S, Sandvadsvej 17 B, 04600 K├ШGE, tlf 4690 1409, fax 4690 1405, www.oriola.dk


Personalet fra Intensiv Afsnit, Regionshospitalet Holstebro – Hospitalsenheden Vest inviterer til

10. Holstebro Symposium om Intensiv Terapi & Sygepleje

”Væsketerapi til kritisk syge: Less is more” Dato: Sted:

Onsdag den 18. maj 2011 kl. 08.00 – 16.00 Mødelokalerne indgang U, Regionshospitalet Holstebro

Væsketerapi er fortsat en hovedhjørnesten i behandlingen af den kritisk syge hæmodynamisk ustabile patient. Væskehåndteringen baseres imidlertid oftere på usikre kliniske skøn og slagord som: ”keep them dry and watch them die” end på opnåelige mål; en praksis der ofte fører til betydelig overhydrering og ødem. Der er en klar sammenhæng mellem overhydrering og dødelighed hos den kritisk syge septiske patient. Væsketerapi skal styres ved hjælp af målbare dynamiske præloadparametre og måling af hjertets minutvolumen. Kliniske skøn og måling af arterietryk og central venøst tryk udsiger intet om hjertets minutvolumen eller patientens volumenstatus. Kun Pulse Contour Cardiac Output; PiCCO (Pulsion) teknologien kan levere reproducerbare, ikke-observatør afhængige dynamiske data. Gennem workshops fremlægges og diskuteres erfaringerne med PiCCO, væsketerapi og ernæring. Med dette symposium vil vi gerne udfordre dig på den gældende opfattelse af væsketerapi. Foredrag ved: Prof. Dr. med. Berthold Bein, UNI-Klinikum Campus Kiel, Germany Prof. Dr.med. Erling Bjerregaard Pedersen, Medicinsk Forskning, Holstebro Målgruppe:

Læger og plejepersonale fra intensive afdelinger.

Pris:

Kr. 400,- incl. forplejning, max. ca. 100 deltagere

Sidste tilmelding:

18. april 2011 til lægesekretær Helle Hyldahl, tlf.: 9912 6156, e-mail: Helle.Hyldahl@vest.rm.dk Ved tilmelding bedes oplyst følgende: Stilling, navn, sygehus, afdeling, adresse og EAN nr.

68


Strategiske printløsninger INTEGREREDE PRINTLØSNINGER Hos en række af vores større kunder inden for både medicinalindustrien og øvrige industrier har vi løftet Print-on-Demand til et endnu højere niveau. Her er der tale om integrerede printløsninger, hvor vi indgår direkte i kundens supply chain i et lukket it-system.

FÆRDIGVARER/STANDARDVARER Gennem mange år har Rosendahls Print·Design·Media været førende, når det gælder levering af standardtryksager (blanketter, bestillingskort mv.) til bl.a. læger og tandlæger. I dag er også denne del af virksomheden i vid udstrækning automatiseret i kraft af vores brugervenlige webshop. Kig ind på: www.htodense.dk

OFFSET Rosendahls Print·Design·Media har rødder tilbage til 1927. Vores innovative og proaktive tilgang til markedet og kundernes behov er derfor funderet i en solid faglig indsigt og en bred kompentence. Ud over de behovsstyrede printløsninger leverer vi stadig traditionelle offset-tryksager.

ISO-CERTIFICERINGER Som endnu et udtryk for vores kompetencer som strategisk print- og logistikpartner producerer Rosendahls Print·Design·Media i henhold til Good Manufacturing Practice (GMP). Samtidig er vi certificeret efter såvel DS EN ISO 9001 (kvalitet) og DS EN ISO 14001 (miljø), ligesom vi har vores egen kvalitetskoordinator til at sikre den kontinuerlige udvikling af vores kvalitetsprocesser i både projektledelse, produktion og logistik.

Rosendahls A/S · Landbrugsvej 20 · DK-5260 Odense S · www.htodense.dk · mail@htodense.dk · T +45 66 12 60 91


70


Årsmøde for anæstesiarbejdsgrupperne Onsdag den 25. maj 2011 - kl. 09.30 – 15.30 Arbejdsgruppen Region Midt inviterer. Mødet afholdes i DSR´s lokaler Mindegade 10, Århus C Der kan deltage 4 personer fra hver arbejdsgruppe. OBS! mulighed for parkering i Sallings P-hus eller ved havnen.

Tilmelding samt forslag til dagsorden Bedes sendt senest d. 29. april 2011. Sendes til Dorte Lykke Kirkegaard eller Hanne Marie Sørensen sjdk@adslhome.dk hannsoer@rm.dk tlf. 97 40 33 04 tlf. 86 41 89 59 arbejde: anæstesiafdelingen arbejde: anæstesiafdelingen Holstebro: tlf. 99 12 50 00 Randers: tlf. 89 10 29 53 Tilmelding pr. mail foretrækkes. Flg. bedes oplyst ved tilmeldingen: - Navn & DSR medlems nr. - Arbejdsgruppens hjemmehørende (region) - Arbejdsstedets adresse og tlf.nr. VIGTIGT!! Husk forslag til dagsorden....

På gensyn. Vi glæder os til at se jer. På vegne af anæstesiarbejdsgruppen i Region Midt Dorte og Hanne

71


IN VÅGN GSSYG

SI-

SK EJER ER I D A

INTENSIV- OG

OP

L EP

A NM

RK ANÆS T

E

BVcYV\YZc&.#hZeiZbWZg`a#./%%i^a i^ghYV\YZc'%#hZeiZbWZg`a#&+/%% V[]daYZg;H6>DZ[iZg€ghaVcYh`jghjhe€ 8dblZaa^@daY^c\ IZbV[dgaVcYh`jghZiZg/

Ç(heZX^VaZg^hVbbZkZgYZcÇ 9Zgk^ak²gZeVgVaaZahZhh^dcZg[dgVc²hiZh^Ä^ciZch^kd\ dek€\c^c\hkVgZcYZi^aZc]ZaYV\#;dgZYgV\ZcZ]Zgk^a k²gZb€agZiiZii^aYZZc`ZaiZheZX^VaZgbZYbja^\]ZY[dg ViYZaiV\Z!Z[iZgZ\Zi³ch`Z!e€ik²ghV[eVgVaaZahZhh^d" cZgcZ#

9ZiZcYZa^\Zegd\gVbk^ahcVgZhik²gZViÒcYZe€;H6>DŸh ]_ZbbZh^YZ/ lll#Yhg#Y`$[hV^da^\ZhdbYZiign`iZegd\gVbk^aWa^kZ hZcYijYi^aV[YZa^c\ZgcZ^bV_b€cZY# <ZcZgVa[dghVba^c\[dg;H6>Dd\9g€WZcZg YZc&.#hZeiZbWZg

@jghjhV[\^[i/`g#'#.%% I^abZaY^c\h[g^hi/,#Vj\jhi'%&&

72


@[]b³h[h^[b[j_Z[d de][jdoj$C[d`[] aWde]iXhk][Z[d if[Y_Wbl_Z[d"`[]^Wh c[Z\hW:WdcWha 7DD;JJ;I;B?C7DD"?DJ;DI?LIO=;FB;@;HIA;

]`eX$Za =H¤DB7D:Å>;H;H J?:;D;D7D:;D <_dZZ_jd³ij[`eX_=h´dbWdZ fmmm$]`eX$Za >[haWdZke]ib³i[c[h[ ecWdZh[i[h\Wh_d][hc[ZWj WhX[`Z[_=h´dbWdZ$

:[j=h´dbWdZia[IkdZ^[Zil³i[d


KZ_aZYc^c\ [dg^cYa²\^Æ9g€WZcÇ 6aaZ^cYa²\YZg³ch`Zhd[[Zcia^\\_dgi!W³g^``Z[naYZbZgZ ZcY*h^YZg^9g€WZcXV#(%%%VchaV\eg#h^YZ# IZ`hiZchZcYZhe€bV^aVg`^kZgZi^LdgY!LdgYEZg[ZXiZaaZg 6H8>>"[dgbVi2`jciZ`hi#;gZbhZcY\ZgcZZieg^ciV[ iZ`hiZc!h€k^jcY\€gViYZgh`Zg[Z_a^iZ`hiZc# 9^\^iVaZW^aaZYZghZcYZhhdbe]didh]deZeh"Òa^Zcde" a³hc^c\e€(%%Ye^ZaaZg_e\"Òa^h€hidgZcdea³hc^c\hdb bja^\i# ;didhhVi^cY^ldgY"Yd`jbZciZgZaaZg\^[" _e\"ÒaZg]ZciZi [gV]_ZbbZh^YZgZg^``ZZ\cZii^aign`# EVe^gW^aaZYZgh`Vak²gZdg^\^cVa[didh^``Zeg^ciZaaZg`de^# GZYV`i^dcZcWZ]VcYaZg^cYa²\$Vgi^`aZge€)€ga^\ZgZYV`" i^dchb³YZg#EjWa^XZg^c\hi^Yhejc`iZiWZhiZbbZggZYV`" i^dcZc!d\ZgV[]²c\^\V[Wa#V#hid[b²c\YZd\V`ijVa^iZi ÄYZg[dg`VcYZg\dYi\€cd\Zci^Y[gVk^]VgbdYiV\ZiY^i ^cYa²\i^aYZiWg^c\Zh^WaVYZi#K^WZhig²WZgdhe€Vi\^kZZc i^aWV\ZbZaY^c\c€gk^bdYiV\Zghid[i^a9g€WZc#

GZYV`i^dcZce€iV\Zgh^\^``Zcd\ZiVchkVg[dggZhja" iViZg!]daYc^c\Zg!bZc^c\Zgd#a#YZgb€iiZ[gZb\€V[ Vgi^`aZgcZ^9g€WZc# 9ZVYa^cZ/  bVgihcg# &*#_VcjVg

_jc^cg# &*#Veg^a

HZcYZhi^a/ EZiZg7gjh\VVgY =#8#6cYZghZchKZ_'+* .-%%=_³gg^c\ Ia[#/(%'*--), :"bV^a/Wgjh\VVgY5]Vh#Y`

74

hZeiZbWZgcg# &*#_ja^

YZXZbWZgcg# &*#d`idWZg


New Powerful Temperature Management Warning Unit

New Bair Hugger serie of Under Body Blankets Pediatric - Large Pediatric - Adult Spinal - Lithotomy - Full Access

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

 +45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk


Afsender: Dråben Danmark, Agerbølparken 26, 7323 Give

Magasinpost MMP ID-nr. 46182

lll#YgVVWZcYVcbVg`#Y` "`a^`^cYbZY\dYZ^YZZg


Draaben_2011_01_low