Issuu on Google+

8 m책l frem mod


enkle mål mod en bedre verden

Halvere fattigdom og sult i verden

Opnå grundskoleuddannelse til alle Øge ligestillingen mellem kvinder og mænd og styrke kvinders rettigheder Mindske børnedødeligheden med to tredjedele Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse www.2015.dk


02

Opskrift på en bedre verden Ny kogebog. Genoptryk af gamle opskrifter. Spejdermad. Download af opskrifter til mobilen. Det vrimler med muligheder, når dagens måltid skal tilberedes.

P

å verdensplan er der over en mia. mennesker, der hver dag går sultne i seng. Deres problem er ikke, hvordan de skal tilberede maden. Problemet er, at der ikke er mad at tilberede. Fattigdommen i verden er et faktum. Verdens nationer besluttede i forbindelse med årtusindskiftet at se realite­ terne i øjnene. FN’s 189 medlemslande vedtog i 2000 de såkaldte Milleniummål. Det er otte målsætninger inden for udviklingsområdet, som skal realiseres inden 2015. 2015-målene adskiller sig fra tidligere målsætninger for udvikling, ved at de er klare og tidsbestemte, samt ved at der sker en løbende måling af, hvordan det går med at opfylde målene. På mange områder sker der glædelige fremskridt. Men der er lang vej igen. Og kort tid til 2015. Så der er brug for alle goder kræfter, hvis 2015-opskriften til en bedre verden skal blive til en færdig ret. I den sammenhæng har kirkerne også et ansvar. I de seneste år er der kommet større forståelse for den rolle, som mange kirker – og trosbaserede organisationer i det hele taget – spiller i udviklingsarbejdet. Det er imidlertid ikke nogen nyhed for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U), fordi vi på nærmeste hold følger de projekter, som vore 29 medlemsorganisationer og deres sydpartnere er involverede i med støtte fra Danida formidlet af DMR-U. I dette blad giver vi eksempler på kirkernes indsats for at nå de otte mål. Vores erfaring fra udviklingsarbejdet er, at mange kirker yder en væsentlig og positiv indsats til gavn for de mest sårbare og marginaliserede mennesker.

Udgivet af: Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksberg T 39 61 27 77 E dmru@dmr.org W www.dmru.org Konto 5470 0007032378 DMR-U er paraplyorganisation for 29 kirkelige organisationer, der arbejder med udvikling i 3. verden. Grafisk design og opsætning: Vokseværk.dk Tekst: www.swartz.dk i samarbejde med Niels Sørensen og medlemsorgani­ sationerne Kilder faktabokse: 2015.dk, UN.org/millenniumgoals, UNAIDS Fotos: Jakob Swartz: Forside, 3, 10, 16, 21, 23 Carsten Villadsen: s. 14 Tania Maria Rusbjerg: s. 4, 5, N. Diemer s. 22 Hvor intet andet er anført, er fotos stillet til rådighed af medlems­ organisationerne. Piktogrammer: UNDP, Brazil

God læselyst.

Kolofon

Uffe Torm Leder af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling

Tryk: Handy-Print, Skive Oplag: 7.000 Udgivet med støtte fra Danida

03


1

Halvere fattigdom og sult i verden

Over åen efter vand – eller over bjergene efter mad 22-årige Padam har langt på arbejde, selvom hans rismarker kun ligger et par kilometer fra hans hjem. Turen foregår til fods ad smalle og stejle stier i et af Nepals mest afsidesliggende bjergområder.


04

05

Inden Padam og de andre mænd fik støbt en kanal, der kunne lede vandet hen på deres marker, måtte de hvert år forlade deres familier og vandre over bjergene, til de kom til en by, hvor de kunne finde arbejde.

D

e sidste mange år har det ikke været noget opmuntren­ de syn, der mødte Padam, når han nåede frem til sine marker. En langvarig tørke har efterladt risplanterne udtørrede, og Padam ved, at han ikke vil være i stand til at mætte sin kone og søn hele året rundt med de få planter, der overlever. En mund mindre at mætte For Padam og de andre mænd i bjerg-landsbyerne er der kun ét alternativ. Hvert år, når vinteren nærmer sig, og den sidste høst er i hus, pakker mændene lidt mad sammen, kysser deres kone og børn farvel og starter en ugelang rejse mod Indien. Sammen med andre mænd fra området vandrer de over det ene bjerg efter det andet, krydser vandløb og mudderskred, indtil de på den sjette dag når til et sted, hvor de kan komme med en bus resten af vejen. - Der er intet arbejde at få i bjergene, men vi har brug for at købe tøj og mad til vores familier, fortæller mændene, som lader sig hyre som bygningsarbejdere, stenhuggere m.m. - Vi bliver somme tider behandlet dårligt og bestjålet. Men hvad skal vi gøre? I vores landsby har selv de heldigste af os kun mad nok fra høsten til otte af årets måneder. Hos de fattigste familier rækker det kun til én enkelt måned, og når vi rejser, er der én mund mindre at mætte. Godt på vej I år ser situationen for Padam og de andre bønder imidler­ tid anderledes ud. Et projekt gennem den kristne nødhjælps­ organisation Mission Øst har ikke bare givet mere mad på bordet, men har også givet de fattige indbyggere en erfaring af, at de i fællesskab kan være med til selv at forbedre deres levevilkår.

Nye afgrøder Mission Øst har sammen med sin lokale partnerorgani­ sation, KIRDARC, introduceret nye afgrøder som grønt­ sager og hvedesorter, der er specielt velegnet til dyrkning i bjergene. I landsbyerne er der også blevet uddelt plastic til at bygge drivhuse af, og flere er godt i gang med at dyrke for eksempel spinat, som ellers ikke er udbredt i bjergene. Den bedste vej ud af fattigdom Et større høstudbytte er bjergfamiliernes bedste krise­ beredskab i en tid, hvor priserne på fødevarer stiger og stiger. Deres egen produktion af mad er nemlig ikke påvirket af inflationen, da den ikke er afhængig af

Fakta • Hvert syvende menneske i verden går i seng hver aften med tom mave. Fattigdommen i verden er faldet over de seneste år, men der er stadig mere end én milliard men­ nesker, som lever i ekstrem fattigdom. Det vil sige, at de lever for cirka syv kroner eller mindre om dagen. • 10 mio. mennesker dør hvert år af sult eller sult-rela­ terede sygdomme. • Stigende priser på fødevarer risikerer at skubbe yder­ ligere 100 mio. mennesker dybere ud i fattigdom.

Landsbyens mænd har støbt en kanal, der kan transportere vand til deres afgrøder. Ikke langt fra Padams marker findes der nemlig en kilde, der har sin begyndelse højt oppe i bjergene. Når det har regnet, eller når sneen på toppen begynder at smelte, er kilden fyldt med vand, der løber lige forbi markerne og ud i floden ved bjergets fod. Men ”lige forbi” har ikke været til nogen hjælp for Padam og de 89 andre landmænd i landsbyen, før kanalen blev støbt. Nu er den imidlertid på plads, og vandet ledes nogle hundrede meter over til markerne, så et areal på størrelse med 4-5 fodboldbaner kan overrisles. Det giver mange afgrøder på marken – og mere mad på bordet.

verden udenfor. Den bedste hjælp, de kan få, er derfor den, der gør dem i stand til selv at dyrke mad nok til at overleve. Se mere om bjergfolket i Nepal på www.miseast.dk • Nepal er det fattigste land i Sydasien og ifølge FN et af de allerfattigste lande uden for Afrika. • Omkring 44 procent af befolkningen på 23,5 millioner er under 15 år. • Fattigdommen er særlig hård i de isolerede landdistrik­ ter i det nordvestlige Nepal. • Der er ingen veje i landdistrikterne, så transport foregår til fods eller med pakæsler.


2

Opnå skolegang til alle børn

Computere – fremtiden for afrikanske skolebørn En lille grøn computer er på vej til at fortrænge tavleundervisning og terperi i skolerne i den tredje verden. På Den lutherske Kirkes skole i Jimeta i Nigeria har 100 børn og deres lærere været prøveballon for at indføre computere i undervisningen.


06

D

er er fugtigt, støvet og varmt i det lille lokale, hvor 20 lærere forventningsfuldt venter på at udforske mulig­ hederne i den lille OLPC-laptop. OLPC står for One Laptop Per Child og er en lille bærbar computer, som specielt er udviklet til brug i tredje verdens lande - og som er meget hårdfør og kun koster godt 100 dollar pr. stk. De fleste af lærerne i lokalet er nyuddannede og nyansatte på skolen i Jimeta i Nigeria. Ti af dem har aldrig siddet ved en computer før. I lokalet er også de danske undervisere, som består af folk fra Mission Afrika og Danmarks Pædago­ giske Universitet. - Selvfølgelig er der problemer med at introducere compu­ tere i undervisningen til mennesker, som aldrig før har haft adgang til en computer. Det er en helt ny tænkning, som involverer eleverne langt mere i undervisningen, og det ændrer man ikke fra den ene til den anden dag. Men der er samtidig så mange spændende muligheder i, at lærere og elever får adgang til viden og uddannelse, som kan ændre deres måde at se verden på og udligne forskellene mellem rig og fattig, siger Jan Sølberg fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der er involveret i projektet, som begyndte i 2008. Lærerens ord bliver udfordret 100 børn har fået en computer og kan nu surfe på nettet, skrive, tegne og tage billeder. Samtidig med at børnene fik deres computere, begyndte de danske partnere et undervis­ ningsforløb for forældre, skolebestyrelse og lærere.

2005: OLPC-laptoppen blev første gang præsenteret af amerikaneren Nicholas Negroponte. 2008: Mission Afrika får kontakt til en skole i Nigeria, hvor hver elev i 5. klasse får en computer. 2008–2011: 3-årig projektperiode, hvor Den Lutherske Kirke i Nigeria, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og Danmarks Pædagogiske Universitet er involveret.

Det amerikanske it-koryfæ, Nicholas Negroponte, fik i april 2010 Lego-prisen for sit arbejde med at udvikle bærbare computere til udviklingslandene. Formålet med Negropontes computerprojekt er at gøre børn i udviklingslandene i stand til at lære og vokse gennem uddannelse og kommunikation og dermed bryde fattigdommens isolation og styrke demokratiet. Målet for Nicholas Negroponte var også at lave så billig en laptop som muligt, så alle børn kunne få adgang til den. Det lykkedes ved at lave laptoppen til godt 100 dollar pr. stk. Siden OLPC-projektets start i 2005 er der uddelt knap to millioner laptops i 40 forskellige lande.

07

- Skolen i Jimeta brænder for at give børnene en fremtids­ sikret uddannelse. Ledelsen har hele tiden været med på, at computerne medfører store ændringer i den hidtidige pædagogik og undervisningsmetoder. Lærerne er vant til, at læringen går fra lærer til elev, fra tavle til pult. Lærerens ord er lov, og derfor kan det være svært, når viden pludselig kommer ind i klasselokalet via internettet og måske stiller spørgsmålstegn ved det sagte. Det rykker ved dynamikken i klasselokalet, forklarer Carsten Bruhn-Lauritsen, der er pro­ jektkoordinator i Mission Afrika. Projektet med at indføre bærbare computere i undervisnin­ gen er støttet af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. Desuden er Mission Afrika og den lokale kirke i Nigeria involveret økonomisk. Et skifte i undervisningen Tilbage i det varme lokale arbejder lærerne ikke kun med at lære computeren at kende. De forbereder sig også på, hvordan de kan håndtere skiftet fra lærer- til elevcentreret undervisning og de pædagogiske udfordringer, det giver. De diskuterer engageret, om eleverne nu også vil lære noget, hvis ikke læreren fortæller dem, hvad de skal vide. - Computeren udgør en alternativ vej til viden, som under­ viserne bliver nødt til at forholde sig til, men efter flere under­ visningsforløb er de nu godt på vej, siger Jan Sølberg. www.missionafrika.dk

Fakta • 28 mio. flere børn har fået mulighed for at gå i skole siden 1999. • 75 mio. børn modtager ikke undervisning – heraf er 41 mio. piger. • Omkring 90 procent af børnene i udviklingslande er indskrevet i grundskole (primary school) og 54 procent går videre til overbygningen (secondary school).


3

Øge ligestilling og styrke kvinders rettigheder

Afrikanske mænd:

Kvinder er laverestående væsener Kvinders rettigheder begrænses ofte af mændene. Derfor oplyser den lokale pinsekirke i Nigeria ikke bare kvinderne om deres rettigheder. Kirken henvender sig også til mændene, så de kan forstå og bidrage til de ændringer, der er nødvendige.

I

vores samfund opfatter mændene kvinder som laverestå­ ende væsener. Både socialt og fagligt. For det meste bliver de bare set på som husmødre, og man regner ikke med, at de kan bidrage med noget i samfundet eller har noget at sige. Statistisk set er der 75 procent af befolkningen, som regner drengebørn for vigtigere end piger, fordi drengene står som arvinger, der skal føre slægten videre, siger Yusuf Haruna, der er 23 år. I forbindelse med et projekt, der støttes af de danske pinsekirkers samarbejdsorganisation IAS (International Aid Service), har Yusuf fulgt et af kirkens kurser om kvinders rettigheder og ligestilling.

- Projektet har hjulpet mig til at forstå, hvor vigtigt det er, at kvinder spiller en rolle i samfundet. Normalt bliver de ikke inddraget i beslutninger, men nu har jeg fået øjnene op for, at kvinder faktisk kan bidrage med meget til udviklingen af samfundet, hvis de bliver givet samme chancer og rettighe­ der som mænd. - Gennem projektet har jeg lært nogle praktiske ting og lidt håndværk, så jeg kan klare mig selv økonomisk. Og jeg har set, hvordan kvinderne i projektet på samme måde er blevet i stand til at få sig en indkomst gennem de forskellige færdig­ heder, de har lært. Det har gjort dem stærke og uafhængige, og de er blevet bevidste om deres rettigheder.


08

09

ABC og kvindens rette plads I

Burundi hører kvinder til en udsat gruppe. Specielt dem, der bor i landdistrikterne. En lang årrække med krig og fattigdom betyder, at mange kvinder enten ikke har gået i skole eller har gået så lidt i skole, at de ikke har lært at skrive, læse og regne. Kulturelt er det desuden drengene, der prioriteres i børneflok­ ken, når der skal vælges, hvem der kan få lov til at komme i skole. Kvinderne må tage sig af det huslige arbejde og dyrke jorden. Nu har 1.600 kvinder fået chancen for at lære at læse, skrive og regne gennem et projekt i samarbejde med Baptistkirken i Dan­ mark. To kvinder, der kan læse, skrive og regne, udvælges fra hver af de 40 deltagende kvindegrupper og får en kort uddan­ nelse i projektets alfabetiseringsmetode. Bagefter underviser de i fællesskab kvindegrupperne to gange om ugen hjemme i menighederne. I projektet er der også inkluderet små kurser i kvinders rettig­ heder og demokrati, ligesom en indsats over for lokalsamfund og ægtefællerne er programsat. Ellers risikerer man nemlig, at kvinderne forhindres i at uddanne sig og dermed få større indflydelse på deres egen livssituation og et mere værdigt liv. Læs mere om på www.baptistkirken.dk

- Da projektet blev sat i gang, vidste vi ingenting om at læse, skrive eller regne. Ingen af os har gået i skole. De af os, som har børn i skole, kunne ikke hjælpe dem med lektierne. Vi var skamfulde over vores uvidenhed, og desuden blev vi altid undertrykt af vores mænd, som typisk har gået mere i skole end os, fortæller Lea Shirakandi på 45 år, som sammen med de andre kvinder i alfabetiseringsprojektet i Burundi er blevet givet en ekstra chance i livet.

Mere end 1.000 mænd og kvinder fra Nigeria har deltaget i IAS-projektets kampagne om ligestilling og hiv/aids.

Fakta

50 procent af de mænd, der har deltaget i under­ visningen, har ændret holdning over for deres ægtefælle og familier og er nu mere opmærksom­ me på områder som familieplanlægning, kvinders sundhed og sikker sex.

• Kvinder har i dag adgang til arbejdsmarkedet som aldrig tidligere. Men de tjener stadig en tredjedel mindre end mænd.

Kvinder fortæller, at de har fået lov til at deltage i fødselskurser, få børnene vaccineret og komme senere hjem, når de deltager i kurset. Læs mere på www.ias.nu/denmark

• I marts 2009 var der 15 kvindelige regeringsledere på verdensplan sammenlignet med kun ni i 2000 og bare fem i 1995. • I 108 udviklingslande er kønsligestilling inden for grundskoleuddannelse opn��et i byområderne og i de rigeste 40 procent af alle husstande.


4

Mindske børnedødelighed

Børn – en truet race Borgerkrigen i Liberia kostede mange menneskeliv. De fordrevne indbyggere er nu vendt hjem til deres landsbyer i junglen, men deres liv er stadig truet. Især de mindre børn risikerer at dø af sygdomme, som kunne være fore­ bygget gennem oplysning om sundhed og ernæring.

H

ospitalets landcruiser bevæger sig af sted med sin last af udstyr og personale. Mobilklinikkens team består denne dag af to sygeplejersker, en aids-rådgiver, en jorde­ moder og to medhjælpere, der også fungerer som chauf­ fører. Efter halvanden times kørsel ad mudrede veje når de frem til junglelandsbyen Kpassagizia i det nordlige Liberia. - Det var ad denne vej, jeg flygtede i slutningen af halvfem­ serne til Guinea sammen med min mand og fire børn under borgerkrigen, fortæller Luopu Zayzay, der deler skæbne med flere hundredtusind andre liberianere, der under borgerkrigen måtte flygte fra militsgruppernes overgreb mod civilbefolkningen. Luopis mand døde af sygdom i flygtningelejren, men nu er hun vendt tilbage. Med sig har hun en uddannelse i sund­ hed og aids. Truet sundhed I dag står hun foran de ca. halvtreds fremmødte landsbybe­ boere og oplyser dem om, hvad de kan gøre for at tage vare på deres egen og deres børns sundhed. Hun opfordrer dem bl.a. til at gøre brug af klinikken, når de er syge eller skal føde. Mødrene er samlet for at få vejet deres spædbørn og få vejledning om ernæring. Det er hårdt tiltrængt med sund­ hedsoplysning, da både børn og mødre ofte er udsat for


10

11

sygdomme. Med en gennemsnitlig leve­alder på 41 år, er det ikke et langt liv, der kendetegner landsbybeboerne i områ­ det. Især er der høj dødelighed blandt børn under fem år, bl.a. på grund af malaria, infektioner, manglende vaccina­ tioner og fejlernæring.

p­ere og behandlere, så gravide kvinder i risikogrupper bliver henvist til hospitalet og får kyndig hjælp. På kurser får de informationer om, hvordan mange sygdomme i landsbyen kan forebygges, og den viden giver de videre til deres landsbyfæller.

Dør undervejs Efter Luopus’ indledende undervisning bliver der vejet, vaccineret, tjekket for malaria og konsulteret. Høvdingen over de 5.600 landsbybeboere er personligt til stede for derigennem at opmuntre folk. - Too much, understreger han på Liberia-engelsk, da han bliver spurgt, om han er glad for mobilklinikkens besøg. - Vi har næsten fire timers gang til den nærmeste lille klinik. Er folk syge, eller opstår der komplikationer under en fødsel, må vi bære dem derhen på en båre. Nogle gange dør de undervejs, og vi må vende om og begrave dem, forklarer høvdingen.

Dagens tur er slut for Luopu, men 49 andre junglelandsbyer venter på at få besøg. Halvdelen af dem kan kun nås ved at vandre det sidste lange stykke til fods. Netop derfor er det så vigtigt, at der i landsbyerne er nøglepersoner, som er oplært i, hvordan de kan hjælpe andre til et sundt liv og til at forebygge sygdomme.

Blå børnefingre Fra den halvfærdige ’bygning’ bag ham kommer der en lind strøm af børn ud. Alle stritter med en blå lillefinger. De har lige fået uddelt A-vitamin til at forstærke immunforsvaret. For ikke at overdosere nogen i børnemylderet, får lillefinge­ ren et dyp i jodflasken efter uddeling. Stritter – men ikke af sundhed Det er imidlertid ikke kun lillefingeren, der stritter. På mange af børnene stritter store navler frem. Det kan være tegn på forkert ernæring eller måske, at børnene er født under forhold, hvor der ikke var kvalificerede jordemødre tilstede. Derfor tager Luopu en snak med de kvinder, der fungerer som landsbyens traditionelle behandlere. Projek­ tets kerne er nemlig at træne de traditionelle fødselshjæl­-

Fakta • Børn født i udviklingslande har over 13 gange større risiko for at dø i de første fem leveår end børn født i industrialiserede lande. • Antallet af børn, der døde, før de fyldte fem år, kom i 2006 for første gang under 10 mio. • Der er over en årrække sket et fald i antallet af under­ ernærede børn under fem år – fra 33 procent i 1990 til 26 procent i 2006. • Spædbørnsdødeligheden ligger i Liberia på 138 ud af 1000. Til sammenligning ligger den på 4,4 i Danmark. • Angola og Sierra Leone har den største spædbørnsdøde­ lighed i verden på henholdsvis 180 og 154 ud af 1.000.

Projektet i Liberias jungleområder er et samarbejde mellem Den lutherske Kirke i Liberia og Dansk Ethioper Mission. Der er især fokus på at nedbringe dødeligheden blandt børn og mødre samt at undervise om aids. Se mere under Udviklingsprojekter på www.dem-dk.dk


Udviklingsprojekter i hele verden Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling støtter 29 medlemsorganisationer og deres sydpartnere med et eller flere udviklings­projekter i ca. 20 lande. Indsatsen bidrager til at nå 2015-målene. Disse eksempler er kun et lille udsnit.

Bangladesh: Tidligere sexarbejdere Ekstrem fattigdom fører i mange lande til, at kvinder bliver sexarbejdere, fordi det er deres eneste mulighed for en indkomst. I Bangladesh giver Frelsens Hær sexarbejdere en anden mulighed. Ved at lære forskelligt håndværk styrkes deres mulighe­ der for at få et anstændigt arbejde. Kvinderne lærer også om deres rettigheder og har mulighed for at få mikrolån. www.frelsens-haer.dk

Zambia: Skole i landområde Skoleprojekt, hvor Apostolsk Kirke hjælper med skoleuddannelse i en afsidesliggende egn af Zambia. Der er tale om et meget isoleret landområde, hvor der ikke findes andre skoletilbud. I projektet indgår også uddannelse af lokale lærere, og der ydes speciel støtte til forældreløse samt sårbare børn og familier. www.apostolskkirke.dk

Madagaskar: Bedre levevilkår Danmission arbejder på at forbedre de generelle levevilkår for en befolkning på 6.000 indbyggere i fem landsbyer. Der gennemføres et omfattende træningsforløb inden for landbrug, miljø og forebyggende sundhed. Deltagere i programmet får mulighed for støtte til køb af moskitonet og til at forbedre latriner og drikkevandsforsyningen. www.danmission.dk

Pakistan: Skolegang

Youhanabad er et slu mområde i udkan­ ten af storbyen Laho re i Pakistan. 300 fattige børn får her mulighed for at gå i skole fra 1. til 8. klasse i en skole, som Dansk Europamission sammen med sin lokale partner har op rettet. Der arrange­ res også seminarer for børnenes foræl­ dre og søskende, så de kan få redskaber til at komme ud af fat tigdom. Desuden prøver man at påvir ke de pakistanske myndig­heder til at ud bygge skolevæse­ net generelt. www.d aneu.dk


12

13

Cambodia: Ud af fattigdomsspiralen I hovedstaden Phnom Phen hjælper Projekt Future drenge i alderen 16-20 år. Med en dårlig social baggrund og næsten ingen skolegang bliver de nemt fastlåst i fattigdom, men projektet bryder med dette. 20 unge bor sammen og får teoretisk og praktisk undervisning om motorcykler, færdselsregler, engelsk m.m. De lærer også at få et andet indhold i livet. Efter seks måneders ophold har de fået en uddannelse, som kan føre til job som enten motorcykelmekaniker, Tuk-Tuk-chauffør eller guide for turister. www.dlm.dk

Uganda: Børn har også rettigheder I Kampala gøres der fra mange sider en indsats for gade­­børn og andre socialt udsatte børn. I et projekt gennem organisationen Leve Børnene laver man et netværk af de mange forskellige græsrodsinitiati­ ver. Det giver mulighed for at udveksle erfaringer og at opbygge kapaciteten i de lokale organisationer, der arbejder med sårbare børn og unge. Bl.a. i form af fortalervirksomhed til gavn for børns vilkår og rettigheder i Kampala. www.vivanet.dk

Sri Lanka: Misbrugte børn Palæstina: Mure i Jeriko Jeriko betragtes som et område i Palæstina, der moralsk og socialt er i forfald. Udddannel­ ses- og sundhedssystemet bliver stadigt svagere, og situationen påvirker især kvinderne. Både kulturelt og religiøst har de lav status. Mange er isoleret i hjemmet, uden uddannelse og derfor uden kendskab til kvinders rettigheder og ligestilling. Den Danske Israelsmission prøver i samar­ bejde med Det Palæstinensiske Bibelselskab at bryde isolationen. Kvinderne samles til fællesskab og undervisning, og gennem træning og mikrolån får de mulighed for at forbedre deres egen situation. www.israel.dk og www.pbs-web.com

ESCAPE er et projekt, der med hjælp fra den danske organisation Assist, tager sig af seksuelt misbrugte børn. De bliver hjulpet med at finde tilbage til samfundet og familierne. Desuden fremmer man børns rettigheder til beskyttelse gennem bl.a. oplysningskampagner på skoler, træning af offentligt ansatte ved børnehjem samt træning af politi og myndigheder. www. assist-denmark.dk


5

Mindske mødredødelighed

Risikabelt at føde sit barn Forventningens glæde vokser i takt med mavens størrelse. Det gælder, hvad enten man er gravid i Ikast eller i Ibamba i det nordvestlige Tanzania. Men her holder ligheden også op.


14

I

Tanzania er det en risikabel affære for landsbykvinder at føde deres børn. Der er tradition for, at det foregår hjemme i hytten, og at landsbyens traditionelle fødselshjælper er den eneste hjælp. At det er farligt at føde hjemme, viser statistikken: I Tanzania dør 530 ud af 100.000 fødende kvinder. Kirken står for sundhed I Karagwe i den nordvestlige og afsides­ liggende del af Tanzania hjælper Dan­ mission kirken med et projekt, hvor der foruden de fødende kvinder bliver sat fokus på den primære og forebyggende sundhedsindsats. - I Tanzania er det kirkerne, der står for omkring 40 procent af sundhedsarbejdet. De fleste hospitaler i landdistrikterne er drevet af forskellige kirker, herunder den lutherske kirke, som vi arbejder sammen med, og som driver 24 hospitaler og mere end 120 sundhedsklinikker og sundhedscentre, fortæller Krista Rosen­ lund Bellows, der er Danmissions koordi­ nator af arbejdet i Tanzania. Behov for undervisning 75 procent af befolkningen i Tanzania bor i landdistrikt­erne, og det er her, sundhedsinstitutionerne især er pla­ ceret. Mange af dem bruger imidlertid kun én procent af deres budgetter på

Fakta • Mere end 500.000 kvinder i udviklings­ landene dør hvert år i forbindelse med fødsel eller svangerskab. • Næsten 61 procent af de fødende kvinder fik i 2006 hjælp fra en læge eller jordemo­ der. Til sammenligning var tallet i 2004 på 55 procent. • Hvert år dør 536.000 piger og kvinder på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. 99 procent af disse dødsfald sker i udviklingslande.

Florah har været traditionel fødsels­ hjælper men er nu rådgiver.

primært sundhedsarbej­de. Der var derfor behov for et projekt, som ved at undervise befolkningen om gode vaner i hverdagen kunne forebygge en lang række sygdomme og dødsfald. Og der er mange tegn på, at lokalbefolkningen i området i stigende grad tager hånd om deres egen sundhed. Florah har fået nyt job Florah har været traditionel fødselshjælper, lige siden hun som ung pige blev oplært af sin mor. Og siden har hun gået til hånde, når landsbyens kvinder fødte. Men ikke mere. - Jeg har de sidste par år deltaget i kirkens sundhedspro­ gram og hørt, hvor farligt det kan være at føde hjemme. Jeg har lært, hvordan mange dødsfald kunne være undgået, hvis de fødende kvinder i tide var kommet til klinikken, siger Florah. Så i stedet for at hjælpe kvinderne med at føde har hun nu travlt med at rådgive om at gå til graviditetsun­ dersøgelser, og hun følger med dem hen på klinikken eller hospitalet, når tiden for fødslen nærmer sig.

Lavere antal dødsfald I løbet af fem år er antallet af fødsler på sundheds­ institutionerne i Karagwe steget fra 20 til 88 procent, og det har ført til et drastisk fald i mødredødeligheden. Resultatet er nået ved at træne de traditionelle fødsels­hjælpere og sundhedspersonale samt ved at undervise kvinder og landsbyledere. Ikke mindst har det været væsentligt at understrege vigtigheden af at hjælpe med transporten til sundhedsinstitutionen. Bagsiden af medal­­jen er, at langt flere kvinder nu føder undervejs til klinikken på grund af den ofte lange afstand. www.danmission.dk

15


6

Bekæmpe hiv/aids, malaria m.m.

Den barmhjertige samaritaner i Afrika Den barmhjertige samaritaner er flyttet til Afrika, hvor han hjælper kirkerne til at gøre en indsats mod hiv og aids.

I

dag skammer jeg mig over at sige det, men tidligere var jeg meget bange for folk, der havde hiv eller aids. Jeg mente, at kirken skulle holde sig langt væk fra alt, hvad der havde med den dødbringende virus at gøre, fortæller Agreeneth Mdzebele, som er præstekone i Swaziland. Hvis hun så folk i menigheden med sår eller andre tegn på smitte, nægtede hun at sidde ved siden af dem i kirken. Den barmhjertige samaritaner i dag? Sådan var det, indtil den barmhjertige samaritaner duk­ kede op. Det gjorde han på et kursus, som Swazilands Bibelselskab havde arrangeret for alle kirker i området med støtte fra Det Danske Bibelselskab. Her fik deltagerne oplysning om hiv og aids, og ikke mindst blev deres hold­ ninger udfordret, når programmets hovedoverskrift blev gennemgået: Hvor er den barmhjertige samaritaner i dag?

Radikal ændring De tre dages kursus førte til en radikal ændring hos præste­ konen. - Min holdning forandrede sig fuldstændig, og jeg fandt endda mod til at blive hiv-testet. Det havde jeg aldrig fore­­stillet mig, fortæller Agreeneth, der efter kurset vendte tilbage til menigheden og omsatte det, hun havde lært, til praksis. Hun samlede kvindegruppen og fik dem og deres mænd til at lade sig hiv-teste, og hun arrangerede møder i kirken, hvor begge køn fik at vide, hvordan de kan beskytte sig. - Jeg samlede også de unge drenge og piger for at give dem seksualundervisning, og vi snakkede bl.a. om afholdenhed, ansvarlig opførsel og forberedelse til ægteskabet, fortæller præstefruen og tilføjer med ansigtet halvt skjult bag sjalet


16

Agreeneth Mdzebele var bange for mennesker med hiv eller aids og holdt sig på afstand af dem, indtil hun havde været på kursus. Det fik hende til at ændre hold­ ning, og nu hjælper hun døende aids-patienter.

og med latter i stemmen, at det var et stort skridt. Normalt er hun nemlig meget genert med hensyn til at tale om seksuelle emner. Mange barmhjertige samaritanere Med samaritaneren som forbillede ændrede Agreeneth også indstilling til de smittede. Først tog hun sig af en ensom og meget syg mand, som hun vaskede og plejede, indtil han døde. Lige nu har hun ansvar for en tuberkulose­ ramt patient og tre forældreløse børn.

S

om ung mor og kone var det et chok for mig, da jeg blev testet hiv-positiv. Jeg har aldrig været min mand utro, men han gav mig al skylden og ville ikke selv testes. Jeg løb ind i alle mulige problemer med både sygdom og åndelig fortvivlelse. Det værste var selvfordømmelsen. Jeg følte, at alle anså mig for at være en dårlig kvinde. Jeg følte mig udstødt overalt af både Gud og mennesker. - Så mødte jeg programmet og bogen “Hvor er den barmhjertige samaritaner i dag?”. Det er en lille og enkel bog, men den gav mig håb og ny retning i livet. - I dag er jeg fuld af håb og energi. Jeg får medicin og føler mig fuldstændig stærk og frisk. Jeg bor nu alene med mine to børn og har arbejde. Tidligere frygtede jeg, at jeg ikke ville se mine børn vokse op – nu kan jeg glæde mig til at se mine børnebørn. Winnie Ncongwane, journalist, Swaziland

- Der er så stort behov, at vi i kirken har dannet en Barm­ hjertige Samaritaner-gruppe, som tager sig af syge og nød­lidende mennesker. Kurset om den barmhjertige samaritaner har gjort en enorm forskel både for mig selv og for min kirke.

Hvor er den barmhjertige samaritaner i dag? Sådan spørger De Forenede Bibelselskaber i sit kursus­ materiale, Good Samaritan. Det er et bibelsk inspireret program, der sigter på at:

Fakta • 33.4 mio. mennesker lever med hiv.

• hjælpe mennesker, som lever med hiv/aids • forhindre, at nye mennesker bliver smittet • opfordre både smittede og ikke-smittede til at tage ansvar for de berørte. Foreløbig har den barmhjertige samaritaner fundet vej til Sierra Leone, Swaziland, Zambia, Gabon, Congo og Mali. Læs mere på www.bibelselskabet.dk

17

• 2.7 mio. blev smittet med hiv i 2008 – heraf var 97 procent syd for Sahara. • Nye hiv-infektioner er blevet reduceret med 17 procent over de sidste otte år. • Tre gange så mange kvinder som mænd mellem 15 og 24 år er smittet med hiv. • 2 mio. mennesker dør årligt af aids, da kun få har adgang til livsforlængende medicin. Malaria: • 350-500 mio. mennesker smittes hvert år med malaria, og en mio. af dem dør. Malaria dræber et barn hvert halve minut. • I Afrika har 31 procent af husstandene nu mindst et myggenet, mod kun 17 procent i 2006.


7

Udvikle et bæredygtigt miljø

Giv os i dag vort daglige … vand I dalen løber floden gennem det støvede landskab. Det har den gjort, så længe de ældste i landsbyen Mununu i Congo kan huske. Nogle af dem kan også huske, hvordan det var, da flodvandet kunne drikkes. Men det er længe siden, for siden 1950’erne har mineindustrien længere oppe ad flod­løbet forurenet miljøet. I dag er det livsfarligt at drikke flodvandet, og det er sundhedsskadeligt at bade eller vaske tøj i det.

I

mange år måtte landsbyens 6.000 indbyggere klare sig med vand fra ti gravede brønde, hvoraf kun de tre fung­e­ rede i tørtiden. Men tirsdag 10. marts 2009 blev et vende­ punkt. En tung entreprenørmaskine gik om morgenen i gang med at bore i et højtliggende område af landsbyen. I løbet af syv timer havde boret drejet sig 78 meter ned og var undervejs stødt på flere vandfør­ende lag. Friskt og rent vand fra undergrunden lå parat i boringen. Men samtidig lå der også et stort arbejde og ventede forude. Frivillig indsats Indsatsen fra landsbyens beboere bestod i at nedlægge fem kilometer rør, så vandet kunne bringes til nye vandposter i landsbyen. Projektet blev til i samarbejde mellem den danske og den lokale Metodistkirke, men vandet er for alle i landsbyen – og derfor hjalp alle til. - Før måtte beboerne i Mununu klare sig med grumset vand fra nogle få brønde, og kvinderne brugte halvanden time om dagen på at hente vand til familien. Ofte blev det til 120 liter grumset vand dagligt, som de måtte slæbe hjem, fortæller Rebekka Steinvig, der som dansk frivillig hjalp Metodistkirken med projektet. Sammen med det rene vand fulgte der også oplysning og kurser om hygiejne, så indbyg­ gerne blev rustet til at tage bedre vare på deres egen sundhed. Storvask 15. juni 2009 var pumpesystemet, tankene og den første fjerdedel af rørsystemet færdigt, så om eftermiddagen blev der holdt en lille, lokal indvielse af de første otte vandpos­ ter i landsbyen. Og allerede om aftenen hang der kulørt vasketøj i hele den del af byen, - og næste formiddag sad der børn i vaskebaljer uden for hver eneste hytte. Andre venter I dag er der rent vand i alle haner. 36 vandposter er fordelt i hele landsbyen, og kvinderne har nu højst 100 meter til den nærmeste hane. De eneste, der stadig må vandre langt efter vand, er kvin­ derne fra nabolandsbyen, som er begyndt at hente vand fra Mununus vestligste vandpost. Sammen med mange andre af jordens indbyggere venter de stadig på, at rent drikke­ vand kommer inden for rækkevidde.

Se www.metodistkirken.dk – søg på ”Mununu”


18

Fakta Brønden er for alle - Når der bores brønde, er det et princip, at alle beboere skal have adgang. Ellers kan der nemt opstå spændinger mellem f.eks. nomader og fastboende, mellem forskellige stammer eller blandt kaster. Vandet skal være for hele befolkningen. Og det beløb, som alle i landsbyen bidrager med til vedligeholdelse af brønden, sættes så lavt, at selv de fattige kan betale. - Den væsentligste del af indsatsen er faktisk at organisere lokale vandkomiteer, som uddannes til selv at administrere og vedligeholde brøndene. På den måde bliver indsatsen langtids­ holdbar. Bjarne Olsen, projektkonsulent DMR-U

• Omkring 1,6 mia. mennesker har fået adgang til rent drikkevand siden 1990. • 2.5 mia. mennesker, eller næsten halv­ delen af udviklingslandenes befolkning, lever uden ordentlige sanitære forhold. • Fra 1990 til 2006 fik 1.1 milliarder men­ nesker i udviklingslandene adgang til toiletter, latriner og andre former for forbedrede sanitære forhold. Yderligere 1.4 milliarder mennesker har brug for sådanne faciliteter, hvis 2015-målet skal nås.

19


8

Samarbejde om bistand, handel og gæld

Globalt partnerskab Kirkerne har gode forudsætninger for globalt partnerskab. Men både rige og fattige parter må ændre attitude, hvis det skal lykkes.

S

amarbejde er en udfordring i Afrika, fordi både stater og kirker befinder sig på meget forskellige niveauer. Desuden er der store forskelle i arbejdsmoral, økonomisk og social udvikling samt grad af korruption. Plus de spæn­ dinger, der traditionelt har været mellem mange kirkesam­ fund, siger Edward Baralemwa, der er generalsekretær i PACANet. PACANet er et kristent netværk, hvor kirker i seks meget forskellige afrikanske lande samarbejder om en fælles kirkelig indsats mod hiv/aids. Globalt partnerskab Når Edward Baralemwa løfter blikket til det globale per­ spektiv, ser han nogle markante udfordringer. Både til den rige og den fattige del af verden, hvis målene omkring handel, gæld, teknologi m.m. skal nås. - Fra afrikansk side skal vi fokusere på ansvarlighed og åbenhed. Især på regeringsplan, men også i kirkerne, der alt for ofte er præget af dårlig ledelse og management. Men de rige lande har også brug for en holdningsændring. Der er, ikke mindst fra USA og FN-systemet, en attitude af overle­ genhed og bedreviden, der er nedbrydende for partnerska­ bet, og som får os til at føle os som tiggere i stedet for partnere. Der sættes mange betingelser op, men der er brug for at lytte til, hvad vi synes, vi har brug for, – i stedet for at bringe, hvad de mener, vi mangler. Der er lang vej til at opfylde 2015-målene, og skal vi gå i retning af globalt partnerskab, handler det ikke bare om dokumenter, men om attitude. Kirker i partnerskab I sit arbejde med PACANet oplever Edward Baralemwa, at partnerskab på tværs af grænser og kirkeskel bærer frugt, og at kirkerne har noget unikt at bidrage med, når det gælder udvikling. - Kirkens styrke er, at vi ikke bare har fælles mål, men også bygger på fælles værdier. Erfaringen fra PACANet er, at folk

arbejder bedre sammen, hvis det sker ud fra samme værdigrundlag – også selv om vi er på forskelligt niveau og har forskellig baggrund, siger Edward Baralemwa og tilføjer, at det har krævet lang indsats i PACANet, før fundamentet for samarbejde og partnerskab var lagt. - Men nu oplever vi til gengæld frugterne i form af en fælles indsats mod aids, gensidig støtte, opmuntring og inspira­ tion på tværs af lande- og kirkeskel. www.pacanet.com

- Ofte sættes der betingelser op for partnerskabet, som får os til at føle os som tiggere i stedet for partnere. Der er brug for, at man lytter til, hvad vi selv mener, vi har brug for, siger Edward Baralemwa, der er generalsekretær i PACANet.

Fakta • I 2008 var Danmark, Luxemburg, Holland, Norge og Sverige de eneste lande, som opfyldte FN’s mål om at give 0,7 procent af sit bruttonationalprodukt i ud­ viklingsbistand. • De rige landes støtte til det hjemlige landbrug er stadig tre gange højere end deres udviklingsstøtte.


20

Græsrødder med gennem­slagskraft Kirkerne spiller en begrænset rolle på den storpolitiske scene. Til gengæld sætter de ofte deres fingeraftryk på især lokalt niveau – både på godt og ondt.

K

irken som sådan har ikke noget politisk mandat, men kirkerne har alligevel haft stor indflydelse på flere områder. F.eks. var det Kirkernes Verdensråd, der i sin tid lancerede visionen om, at rige lande skulle give én procent af deres bruttonationalprodukt som udviklingsbistand. Det, som senere blev realiseret som 0,7 procent i FN. Og den sto­ re Jubilee 2000-kampagne, om at eftergive de fattige lande deres gæld, var drevet af kirkerne, fortæller Uffe Torm, der er leder af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. Stærkere nationalt Han vurderer imidlertid, at kirkernes indsats i langt højere grad skal ses på nationalt og lokalt plan. - I mange lande har kirkerne gennem et fælles kirkeråd været med til at forme den nationale politiske dagsorden. Det har vi f.eks. set i Tanzania i spørgsmålet om korruption og nepotisme og i kampen mod apartheid i Sydafrika. Ofte er kirkernes rolle dog en blandet historie, hvor de på godt og ondt har gjort deres indflydelse gældende. Gennemslagskraft Uffe Torm er ikke i tvivl om, at det er den nære tilknytning til lokalsamfundet, der giver kirkerne gennemslagskraft i deres udviklingsarbejde. - Kirkerne har mulighed for at sige noget fra prædikestolen i lande, hvor det frie ord ellers ikke er tilladt. I modsætning til udviklingsbudskaber fra korrupte politikere, kan kirkerne få nogle til at lytte – og måske også leve efter, hvad de hører. Kirkerne taler på den måde med en moralsk styrke. Tro og udvikling I de senere år har man i udviklingsdebatten fået øje på værdien af de såkaldte trosbaserede organisationer, som ikke bare betegner kristne, men også andre religioner. Det viser sig nemlig, at trosbaserede organisationer har stor gennemslagskraft, når det handler om at ændre folks holdninger.

- Når præsten siger det samme om søndagen, som imamen sagde ved fredagsbønnen, ændrer det folks holdninger og værdier. Det ser vi i flere projekter i forbindelse med f.eks. sundhed, ligestilling, kampen mod vold i hjemmet, dialog mellem religionerne, og hvordan man behandler handicappede. Derfor har kirkerne generelt en meget stor indflydelse i forhold til de værdi­ baserede, moralske og holdnings­ prægede aspekter af udviklingsar­ bejdet, pointerer Uffe Torm. www.dmru.org

21


Kirkerne i udviklingsarbejdet I kampen for en bedre verden kan kirkers udviklingsarbejde yde et væsentlig bidrag.

Kirkerne taler ofte på vegne af de marginaliserede og sårbare befolk­ ningsgrupper. De er dermed med til at fremme retfærdighed og lige rettigheder for alle mennesker.

Kirkerne er til stede i alle samfundslag – inklusiv de fattige og øde yderområder, som ellers kan være svære at nå. Kirkerne kan bidrage med en klar røst og et vågent øje, når nye politikker tilrettelægges, og når offentlige programmer implemente­ res i forhold til mennesker i nød. Kirkerne repræsenterer et stort antal mennesker på verdensplan. Det inde­ bærer mange steder en mulighed for væsentlig politisk indflydelse.

Kirkerne er gennem gudstjenester, mø­ der og aktiviteter i direkte kontakt med mange mennesker. Det giver ideelle muligheder for at dele informationer – især i forhold til analfabeter og lavtuddannede mennesker.

Mange kirker i syd har lang­varige partnerskaber med kirker i nord. Derfor er der gensidig respekt, tillid og villig­ hed til at lytte og lære af hinanden. Kirkerne har mange engagerede frivillige på græsrodsplan. Med Jesus som forbillede er mange af dem parat til at yde en indsats for samfun­ dets fattige og margina­ liserede.

Kirkerne har ofte stor indflydelse på samfundets moralske værdier. Biskopper og præster besidder en vis autoritet, og der bliver lyttet til budskaberne. Mange kirker arbejder både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.


22

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Medlems­organisationer Aktive Kristnes Omsorgsarbejde www.ako-danmark.dk Apostolsk Kirkes Mission www.apostolic.dk Assist www.assist-denmark.dk Baptistkirken i Danmark www.baptistkirken.dk

DMR-U er en paraply­organisation for 29 kirker og kirke­lige organisationer organiseret under Dansk Missionsråd. DMR-U støtter medlemsorganisationerne og deres samarbejdspartnere økonomisk og fagligt, når de udfører humanitært og socialt udviklings­ arbejde i 3. verden. DMR-U er et ressourcecenter for kirkeligt udvik­ lingsarbejde med fokus på sundhed, uddannelse og opbygning af lokalsamfundet. DMR-U arbejder ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og værd. DMR-U’s vision er en verden fri for sult, fattig­ dom, undertrykkelse og udbytning. DMR-U har en årlig omsætning på 40 mio. kr. Læs mere om DMR-U på www.dmru.org

Brødremenighedens Danske Mission www.bdm-dk.dk Danmission www.danmission.dk Dansk Armeniermission www.armenien.dk Dansk Balkan Mission www.balkanmission.dk Dansk Ethioper Mission www.dem-dk.dk Dansk Europamission www.daneu.dk Dansk Kherwara-Mission www.kherwara.dk Den Danske Israelsmission www.israel.dk Det Danske Bibelselskab www.bibelselskabet.dk Det Danske Missionsforbunds Internationale Mission www.missionsforbundet.dk Frelsens Hær www.frelsens-haer.dk

Fremtid og Håb www.fremtidoghaab.dk International Aid Services (Pinsevækkelsen) www.ias.nu Kirkernes Integrationstjeneste www.kit-danmark.dk Leve Børnene www.vivanet.dk Luthersk Mission www.dlm.dk MAF Danmark, Mission Aviation Fellowship www.maf.dk Metodistkirkens Verdensmission www.metodistkirken.dk Mission Afrika www.missionafrika.dk Mission Øst www.miseast.dk Operation Mission www.omdanmark.org Selskabet til Støtte for Pakistans Kirke www.pakistanskirke.dk Skandinavisk Børnemission www.s-b-m.dk Spedalskhedsmissionen www.spedalsk.dk Ungdom med Opgave www.ywam.dk

23


8 mål frem mod

Halvere fattigdom og sult i verden

Opnå grundskoleuddannelse til alle Øge ligestillingen mellem kvinder og mænd og styrke kvinders rettigheder Mindske børnedødeligheden med to tredjedele Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse

Tag med på en rejse mod 2015 Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling inviterer på en oplevelsesrejse. Rejsen foregår som et løb og varer ca. halvanden time. Deltagerne stifter bekendtskab med 2015-målene gennem forskellige opgaver. Oplevelsesrejsen er for 12-100 deltagere og kan lånes hos DMR-U. Kontakt DMR-U på tlf. 3961 2777. Se www.dmru.org

Udgivet af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling www.dmru.org


Opskrift på en bedre verden