Page 1

04

vitaNYT december 2008

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE Hollændervej 2 6000 Kolding Tlf. 7552 7044 kolding@vita-csa.dk www.vita-csa.dk

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE Gråstenvej 1, Felsted 6200 Aabenraa Tlf. 7469 4433 aabenraa@vita-csa.dk www.vita-csa.dk

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE Bakkevej 1 6700 Esbjerg Tlf. 7545 1044 esbjerg@vita-csa.dk www.vita-csa.dk

ikke at overtage forældrenes arbejde, hverken konkret eller følelsesmæssigt. Støttepersonen skal i stedet sætte forældrene ”på arbejde”, således forældrene reflekterer i det omfang, det er dem muligt. Erfaringsmæssigt ved vi, at dette er det vanskelige i arbejdet for støttepersonerne, hvorfor alle støttepersoner, ansat igennem Fonden VITA, er forpligtet til at deltage i regelmæssige personalemøder og supervision. Støttepersonens opgaver: Vigtige opgaver er at medvirke til, at anbringelsen bliver til barnets bedste, og at forældrene bliver så følelsesmæssigt afklarede som muligt i forhold til anbringelsen. Det er vigtigt at støtte forældrene til at fastholde kontakten med barnet under anbringelsen og medvirke til samarbejde med de implicerede personer og instanser.

Som nævnt overfor er det også en vigtig opgave for støttepersonen at give forældrene mulighed for nye indfaldsvinkler/ indsigt i forhold til anbringelsen og de problemer, der er i den forbindelse. Al arbejde skal foregå med udgangspunkt i forældrenes definition af problemstillingerne, men med vægt på muligheder for samarbejde. Flere sagsbehandlere har overfor os givet udtryk for, at de har oplevet en positiv ændring hos de forældre, som har en støtteperson. De oplyser, at antallet af henvendelser fra forældrene er aftaget, og at møderne er blevet mere konstruktive. Sagsbehandlerne giver udtryk for, at de også oplever, at nogle af de anbragte børn, hvis forældre har en støtteperson har ” fået lov” at være i den plejefamilie, hvor de er anbragt. Dette har givet børnene mere ro og gjort, at de bedre kan koncentrere sig, da de ved, at nogen ”tager sig af ” forældrene.

ds e n å e m a: n n e D tem Støttepersoner

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE Elkærvej 38 8230 Åbyhøj Tlf. 8625 7077 aarhus@vita-csa.dk www.vita-csa.dk

VITA´s værdisæt Respekt - for vores samarbejdspartnere, brugerne og den enkelte medarbejder i organisationen. Udvikling - en stadig udvikling og evaluering af projekter og arbejdsmetoder og af den enkelte medarbejders kompetencer. Kvalitet - grundighed og ansvarlighed i arbejdet. Omsorg - empati og involvering i brugerne og en ansvarlig og omsorgsfuld personalepolitik.

Næste måneds tema: Godkendelse og tilsyn med socialpædagogiske opholdssteder.

C E N T E R

F O R

S O C I A L T

A R B E J D E


04 Artikel om støttepersoner i henhold til lov om social service § 54. Fonden VITA – center for socialt arbejde har siden 2001 tilbudt kommunerne støttepersoner til forældre, som har deres børn anbragt. Frem til i dag har vi formidlet støttepersoner til 140 familier. Støttepersonerne er ansat af Fonden VITA og har relevant faglig baggrund som pædagog eller socialrådgiver. De har indsigt i arbejdet med familier med anbragte børn, erfaring med forældresamarbejde samt er bekendte med sorg- og krisereaktioner. Vi vil i denne artikel beskrive nogle af de erfaringer, vi har fået gennem årene. Visitation af støttepersoner: Ca. 95 % af henvendelserne om støttepersoner modtager vi typisk en tid efter, anbringelsen af barnet har fundet sted. Årsagen til dette er vi ikke bekendte med. Vi ved ikke, om det skyldes modvilje fra forældrene om at skulle stifte bekendtskab med flere nye personer, om det skyldes, tilbuddet om støtteperson ikke bliver forstået af forældrene, om der ikke er tilstrækkelig tydelighed om støttepersonens funktion og rolle, eller om forældrene ikke får tilbudt en støtteperson. Når vi modtager en henvendelse fra en kommune om en støtteperson, anmoder vi om at få fremsendt relevante oplysninger, herunder om der er specielle hensyn, f.eks. om der er misbrugsproblemer eller psykiatriske problemstillinger. Der afholdes herefter møde med forældre, sagsbehandler, den mulige støtteperson og støttepersonkoordinator fra Fonden VITA. Ved dette opstartsmøde drøftes rammen for ordningen, støttepersonens funktion og rolle og et muligt samarbejde mellem forældre og støtteperson vurderes. Rammen: Sagsbehandler bevilger rammen for ordningen. Denne er typisk ml. 6 - 8 timer, almindeligvis max 10 timer månedlig.

Forældrene har ofte gået med et behov for en støtteperson i et stykke tid, hvorfor de ofte i begyndelsen har et stort behov for kontakt og nogle at tale med Erfaringen viser, at den besluttede ramme, for det antal bevilgede timer, som regel udnyttes fuldt ud i opstartperioden. Dette sker typisk for, at forældre og støttepersonen får etableret kontakt og får kendskab til hinanden og sagen. Herefter svinger det med hensyn til, hvor mange timer der bruges. I nogle perioder bruges der mange timer og i andre perioder færre, dog hele tiden inden for den besluttede ramme. På det indledende opstartsmøde tydeliggøres det, hvad der er støttepersonarbejde, og hvad der ikke er. Det understreges, at støttepersonen er helt uafhængig af den kommunale forvaltning, og at der ikke er kontakt mellem støtteperson og sagsbehandler. Ofte ønsker forældrene at få skriftligt materiale/korrespondance gennemgået og ”oversat”. I den forbindelse kan en vigtig funktion for støttepersonen være orientering om kommunens måde at arbejde på, herunder hvad kan/kan ikke ændres på, forældrenes rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med møder med kommunen anvendes der timer til forberedelse af disse møder med forældrene. Støttepersonen kan også deltage i møder med kommunen og forældrene og ligeledes tale med foræl-

drene efterfølgende, såfremt forældrene ønsker det. Vor erfaring er, at netop denne funktion ofte ønskes af forældrene. Når forældrene og støttepersonen har kendskab til hinanden er erfaringen, at intervallet mellem støttepersonens og forældrenes møder er mere svingende, og kontakten mellem forældrene og støttepersonen er ad hoc og med mulighed for telefonkontakt.

Der er stor variation med hensyn til, hvilken kontaktform forældrene ønsker. Det styres primært af forældrene Nogle forældre befinder sig bedst med at have faste aftaler på samme ugedag, medens andre aftaler fra gang til gang. Støttepersonens rolle:

Støttepersonens uafhængighed af forvaltningen har vist sig at have stor betydning for en del forældre Herunder også, at der ikke er mulighed for direkte kontakt eller samarbejde med sagsbehandleren, men at al kontakt foregår på forældrenes foranledning. Det har vist sig, at det også har stor betydning, at støttepersonen intet skal, eller må, rapportere til sagsbehandler. Støttepersonens indberetningspligt og tavshedspligt bliver ved første møde omtalt, såvel som det præciseres, at støttepersonen ikke hverken er bisidder eller ”advokat”, men en

helt neutral samtalepartner, som skal give medspil og modspil og være behjælpelig med at se og finde mulige nuancer og nye aspekter i sagen. Støttepersonen kan på forældrenes ønske deltage i møder vedrørende anbringelsen og kan være behjælpelig op til, under og efter møderne. Under møderne kan støttepersonen være behjælpelig med f.eks. at afbryde disse og bede om en ”time out”, hvis det af hensyn til forældrene bliver nødvendigt. Erfaringsmæssigt ved vi, at det for forældrene kan have stor betydning, at de ved, de har den mulighed. Ved forventningsafklaringen på det indledende møde sker det indimellem, at sagsbehandleren kan have et ønske om, at støttepersonen og forældrene skal drøfte nogle specifikke problemstillinger. Dette kan dog kun ske, såfremt forældrene ønsker det. Der aftales en opfølgning af støttepersonsaftalen i løbet af de første ca. 3 måneder. Det kan enten være i form af opfølgningsmøde, hvor sagsbehandleren kan deltage/ ikke deltage, eller også i form af telefonkontakt til forældrene fra støttepersonkoordinatoren fra Fonden VITA. Formålet med opfølgningen er primært at sikre, at samarbejdet mellem forældrene og støttepersonen fungerer, samt at den besluttede ramme for støttepersonsaftalen overholdes og fungerer.

Forholdet mellem støttepersonen og forældrene er altafgørende for, at støttepersonsordningen fungerer til forældrenes, barnets og anbringelsens bedste Det er vigtigt, at støttepersonen er meget opmærksom på at være neutral i forhold til anbringelsen samt er opmærksom på

vitaNYT December 2008


04 Artikel om støttepersoner i henhold til lov om social service § 54. Fonden VITA – center for socialt arbejde har siden 2001 tilbudt kommunerne støttepersoner til forældre, som har deres børn anbragt. Frem til i dag har vi formidlet støttepersoner til 140 familier. Støttepersonerne er ansat af Fonden VITA og har relevant faglig baggrund som pædagog eller socialrådgiver. De har indsigt i arbejdet med familier med anbragte børn, erfaring med forældresamarbejde samt er bekendte med sorg- og krisereaktioner. Vi vil i denne artikel beskrive nogle af de erfaringer, vi har fået gennem årene. Visitation af støttepersoner: Ca. 95 % af henvendelserne om støttepersoner modtager vi typisk en tid efter, anbringelsen af barnet har fundet sted. Årsagen til dette er vi ikke bekendte med. Vi ved ikke, om det skyldes modvilje fra forældrene om at skulle stifte bekendtskab med flere nye personer, om det skyldes, tilbuddet om støtteperson ikke bliver forstået af forældrene, om der ikke er tilstrækkelig tydelighed om støttepersonens funktion og rolle, eller om forældrene ikke får tilbudt en støtteperson. Når vi modtager en henvendelse fra en kommune om en støtteperson, anmoder vi om at få fremsendt relevante oplysninger, herunder om der er specielle hensyn, f.eks. om der er misbrugsproblemer eller psykiatriske problemstillinger. Der afholdes herefter møde med forældre, sagsbehandler, den mulige støtteperson og støttepersonkoordinator fra Fonden VITA. Ved dette opstartsmøde drøftes rammen for ordningen, støttepersonens funktion og rolle og et muligt samarbejde mellem forældre og støtteperson vurderes. Rammen: Sagsbehandler bevilger rammen for ordningen. Denne er typisk ml. 6 - 8 timer, almindeligvis max 10 timer månedlig.

Forældrene har ofte gået med et behov for en støtteperson i et stykke tid, hvorfor de ofte i begyndelsen har et stort behov for kontakt og nogle at tale med Erfaringen viser, at den besluttede ramme, for det antal bevilgede timer, som regel udnyttes fuldt ud i opstartperioden. Dette sker typisk for, at forældre og støttepersonen får etableret kontakt og får kendskab til hinanden og sagen. Herefter svinger det med hensyn til, hvor mange timer der bruges. I nogle perioder bruges der mange timer og i andre perioder færre, dog hele tiden inden for den besluttede ramme. På det indledende opstartsmøde tydeliggøres det, hvad der er støttepersonarbejde, og hvad der ikke er. Det understreges, at støttepersonen er helt uafhængig af den kommunale forvaltning, og at der ikke er kontakt mellem støtteperson og sagsbehandler. Ofte ønsker forældrene at få skriftligt materiale/korrespondance gennemgået og ”oversat”. I den forbindelse kan en vigtig funktion for støttepersonen være orientering om kommunens måde at arbejde på, herunder hvad kan/kan ikke ændres på, forældrenes rettigheder og forpligtelser. I forbindelse med møder med kommunen anvendes der timer til forberedelse af disse møder med forældrene. Støttepersonen kan også deltage i møder med kommunen og forældrene og ligeledes tale med foræl-

drene efterfølgende, såfremt forældrene ønsker det. Vor erfaring er, at netop denne funktion ofte ønskes af forældrene. Når forældrene og støttepersonen har kendskab til hinanden er erfaringen, at intervallet mellem støttepersonens og forældrenes møder er mere svingende, og kontakten mellem forældrene og støttepersonen er ad hoc og med mulighed for telefonkontakt.

Der er stor variation med hensyn til, hvilken kontaktform forældrene ønsker. Det styres primært af forældrene Nogle forældre befinder sig bedst med at have faste aftaler på samme ugedag, medens andre aftaler fra gang til gang. Støttepersonens rolle:

Støttepersonens uafhængighed af forvaltningen har vist sig at have stor betydning for en del forældre Herunder også, at der ikke er mulighed for direkte kontakt eller samarbejde med sagsbehandleren, men at al kontakt foregår på forældrenes foranledning. Det har vist sig, at det også har stor betydning, at støttepersonen intet skal, eller må, rapportere til sagsbehandler. Støttepersonens indberetningspligt og tavshedspligt bliver ved første møde omtalt, såvel som det præciseres, at støttepersonen ikke hverken er bisidder eller ”advokat”, men en

helt neutral samtalepartner, som skal give medspil og modspil og være behjælpelig med at se og finde mulige nuancer og nye aspekter i sagen. Støttepersonen kan på forældrenes ønske deltage i møder vedrørende anbringelsen og kan være behjælpelig op til, under og efter møderne. Under møderne kan støttepersonen være behjælpelig med f.eks. at afbryde disse og bede om en ”time out”, hvis det af hensyn til forældrene bliver nødvendigt. Erfaringsmæssigt ved vi, at det for forældrene kan have stor betydning, at de ved, de har den mulighed. Ved forventningsafklaringen på det indledende møde sker det indimellem, at sagsbehandleren kan have et ønske om, at støttepersonen og forældrene skal drøfte nogle specifikke problemstillinger. Dette kan dog kun ske, såfremt forældrene ønsker det. Der aftales en opfølgning af støttepersonsaftalen i løbet af de første ca. 3 måneder. Det kan enten være i form af opfølgningsmøde, hvor sagsbehandleren kan deltage/ ikke deltage, eller også i form af telefonkontakt til forældrene fra støttepersonkoordinatoren fra Fonden VITA. Formålet med opfølgningen er primært at sikre, at samarbejdet mellem forældrene og støttepersonen fungerer, samt at den besluttede ramme for støttepersonsaftalen overholdes og fungerer.

Forholdet mellem støttepersonen og forældrene er altafgørende for, at støttepersonsordningen fungerer til forældrenes, barnets og anbringelsens bedste Det er vigtigt, at støttepersonen er meget opmærksom på at være neutral i forhold til anbringelsen samt er opmærksom på

vitaNYT December 2008


04

vitaNYT december 2008

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE Hollændervej 2 6000 Kolding Tlf. 7552 7044 kolding@vita-csa.dk www.vita-csa.dk

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE Gråstenvej 1, Felsted 6200 Aabenraa Tlf. 7469 4433 aabenraa@vita-csa.dk www.vita-csa.dk

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE Bakkevej 1 6700 Esbjerg Tlf. 7545 1044 esbjerg@vita-csa.dk www.vita-csa.dk

ikke at overtage forældrenes arbejde, hverken konkret eller følelsesmæssigt. Støttepersonen skal i stedet sætte forældrene ”på arbejde”, således forældrene reflekterer i det omfang, det er dem muligt. Erfaringsmæssigt ved vi, at dette er det vanskelige i arbejdet for støttepersonerne, hvorfor alle støttepersoner, ansat igennem Fonden VITA, er forpligtet til at deltage i regelmæssige personalemøder og supervision. Støttepersonens opgaver: Vigtige opgaver er at medvirke til, at anbringelsen bliver til barnets bedste, og at forældrene bliver så følelsesmæssigt afklarede som muligt i forhold til anbringelsen. Det er vigtigt at støtte forældrene til at fastholde kontakten med barnet under anbringelsen og medvirke til samarbejde med de implicerede personer og instanser.

Som nævnt overfor er det også en vigtig opgave for støttepersonen at give forældrene mulighed for nye indfaldsvinkler/ indsigt i forhold til anbringelsen og de problemer, der er i den forbindelse. Al arbejde skal foregå med udgangspunkt i forældrenes definition af problemstillingerne, men med vægt på muligheder for samarbejde. Flere sagsbehandlere har overfor os givet udtryk for, at de har oplevet en positiv ændring hos de forældre, som har en støtteperson. De oplyser, at antallet af henvendelser fra forældrene er aftaget, og at møderne er blevet mere konstruktive. Sagsbehandlerne giver udtryk for, at de også oplever, at nogle af de anbragte børn, hvis forældre har en støtteperson har ” fået lov” at være i den plejefamilie, hvor de er anbragt. Dette har givet børnene mere ro og gjort, at de bedre kan koncentrere sig, da de ved, at nogen ”tager sig af ” forældrene.

ds e n å e m a: n n e D tem Støttepersoner

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE Elkærvej 38 8230 Åbyhøj Tlf. 8625 7077 aarhus@vita-csa.dk www.vita-csa.dk

VITA´s værdisæt Respekt - for vores samarbejdspartnere, brugerne og den enkelte medarbejder i organisationen. Udvikling - en stadig udvikling og evaluering af projekter og arbejdsmetoder og af den enkelte medarbejders kompetencer. Kvalitet - grundighed og ansvarlighed i arbejdet. Omsorg - empati og involvering i brugerne og en ansvarlig og omsorgsfuld personalepolitik.

Næste måneds tema: Godkendelse og tilsyn med socialpædagogiske opholdssteder.

C E N T E R

F O R

S O C I A L T

A R B E J D E

Nyhedsbrev nr. 4  

Nyhedsbrev nr. 4 december 2008

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you